Spor 1-Inklusionsindsatsen. Målhierarki
|
|
|
- Christoffer Thomsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Spor 1Inklusionsindsatsen Målhierarki
2 Målhierarki Formål Resultatmål (resultat) Succeskriterier Evaluering Hvorfor vil vi gennemføre projektet? Hvordan vil vi realisere projektets formål? Hvad vil vi levere for at opnå formålet? Hvordan kan vi måle, at projektets effekt opnås? Hvilke evalueringsformer skal anvendes? Politisk målsætning (i udvalg) Børne og skoleudvalget vil arbejde for at nå målene for fællesskab og inklusion ved bla 1. Der i værksættes en særlig tilrettelagt efter og videreuddannelsesindsats At inkludere flere børn fra specialområdet At sætte fokus på at forældrene inddrages at kompetenceudvikle de professionelle, så deres kompetencer og værktøjer til inklusion styrkes Uddannelse af læringsvejledere på Pdniveau (Kollegial vejledning) på alle skoler at alle skoler har uddannet en læringsvejleder etablering af læringsuger, med fokus på klasseledelse, relationskompetence og didaktik, hvor besøg i og refleksion over praksis er indeholdt at alle skoler har lærere der deltager i læringsugerne (1 lærer pr. 10 fastansatte)
3 Gennem etablerings af aktionslæringsforløb for udvalgte lærere At deltagende lærere i forløbet indgår og deltager i aktionslæringsforløb. (4 supervisioner pr. lærer i skoleåret ) Formål Resultatmål (resultat) Succeskriterier Evaluering Hvorfor vil vi gennemføre projektet? Hvordan vil vi realisere projektets formål? Hvad vil vi levere for at opnå formålet? Hvordan kan vi måle, at projektets effekt opnås? Hvilke evalueringsformer skal anvendes? 2. Indsatsen skal udvikle deltagernes viden om inklusion og læringsmiljøer og kvalificere deres anvendelse af værktøjer til inklusion i almenundervisningen Spørgeskema baseline og opfølgning Fokusgruppeinterview ved afslutning af projektet a) For læringsvejlederne henvises til fodnote 1 samt følgende succeskriterier for sammenhæng: Netværket har på sigt en særlig evalueringsopgave 1 Der henvises til Pdmodulet Kollegial vejledning
4 Der skabes en læringssammenhæng mellem Læringsvejledere og lærere i læringsugen b) For lærere på læringsuge gælder følgende: Læringsvejledere deltager på opstartsdagen sammen med kolleger mhp. fælles afsæt og forståelse af indsatsen Læringsvejledere og lærere har efter læringsuge og Pdmodul de fornødne kompetencer til at i gangsætte en proces imod afprivatisering af undervisningen. har viden om begreberne inklusion og eksklusion Deltagerne præsenteres for inklusion som begreb og vilkår og hvilken betydning det har ift. forståelsen af inkluderende læringsmiljøer (jnf. De mange veje, Uvm 2010) har viden om hvad der har betydning for udviklingen af et inkluderende læringsmiljø har viden om vigtigheden af klasseledelse, relationskompetence og didaktisk kompetence har viden om (gennem dialog og eksempler) inklusion i praksis
5 Deltagerne deltager i anden lærers undervisning, med henblik på at videreudvikle refleksion over praksis, med særlig fokus på relationskompetence, didaktisk kompetence og klasseledelse Deltagerne arbejder med egen praksis og forbereder den efterfølgende praksisperiode (supervisioner i egen praksis) kan anvende simple observationsteknikker og forstår code of conduct ift. det at være vært og gæst kan anvende metoder og værktøjer til selvreflektion, bl.a. refleksionslog og andre værktøjer kan anvende den opnåede viden til at udvikle læringsmiljøet med støtte fra læringsvejleder og ledelse.
FÆLLESSKABER FOR ALLE
FÆLLESSKABER FOR ALLE 2014-2015 PÆDAGOGISKE ILDSJÆLE LÆRINGSUGER TEMATISEREDE LÆRINGSDAGE LÆRINGSUGER FOR NYE INKLUSIONSVEJLEDERE LOKALE LÆRINGSFORLØB OG PROJEKTER NETVÆRK FOR INKLUSIONSVEJLEDERE AKTIONSLÆRING
FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området
FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført
Kompetenceprojektet Folkeskolens Fællesskaber
Kompetenceprojektet Folkeskolens Fællesskaber Inklusionsvejledere 29. aug. 2011 Program 29.8.2011 kl. 8.30 15.00 Kaffe og hjemmebagt brød. I salen Velkomst ved chefpsykolog Jan Kirkegaard Information om
DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere
Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.
Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Inklusionsstrategi Solrød Kommune
Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver
Børne- og læringssyn i Allerød Kommune
Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Politik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Inklusionspolitik på Nordfyn
Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns
Politik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af
Didaktisk innovation: Afsluttende artikel, Susanne Minds
Afsluttende artikel Jeg har gennem foråret deltaget i forløbet Didaktisk innovatorium. I denne afsluttende artikel om forløbet tager jeg afsæt i at besvare nedenstående 3 spørgsmål: 1. Hvilke erfaringer
MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune
Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune Juni 2017 1 I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med vores børne- og læringssyn at sætte
Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Inklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh [email protected]
Inklusion og læreplaner Cand. Psych. Suzanne Krogh [email protected] Hvilke krav stiller inklusion til læringsmiljøet? Hvordan kan læreplansarbejdet fremme inklusion? Workshoppen sigter på at sætte fokus
AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen
AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia
Kompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion.
Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion. Danmark har gennem tilslutningen til Salamanca Erklæringen i 1994 forpligtet sig på at sikre rettigheder og muligheder for samfundsdeltagelse
Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau
Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere
Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune
Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )
Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen
Vejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen
Vejledning om dataindsamlingsmetoder i praktikken Læreruddannelsen 0 Professionshøjskolen Absalon / Vejledning om dataindsamlings-metoder i praktikken / Læreruddannelsen 2 / 8 Progression i praktikkens
Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012
Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger
Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud
Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige
Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,
DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER
DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU
Statusrapport om inklusion
Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Dagtilbudsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 11 4 Fælles retning
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Bramsnæsvigskolen. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen. Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE.
2017/2018 Bramsnæsvigskolen Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE. Præsentation af praktikskolen; Bramsnæsvigskolen www.bramsnaesvigskolen.dk 410 elever, 50 ansatte, 2 spor
Udvikling af den lokale kompetenceplan
Udvikling af den lokale kompetenceplan Strategisk kompetenceudvikling af folkeskolens medarbejdere 25. Februar 2014, Nyborg Strand Indhold Odense Kommune Ved udviklingschef Lene Nygaard og konsulent Lene
Pædagogisk Ledelse p.t.
Pædagogisk Ledelse p.t. Side 1-11 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Pædagogisk Ledelse under koordinering af NCE - 22 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Fælles didaktisk, pædagogisk
Uddannelsesplan for Gjellerupskolen
Uddannelsesplan for Gjellerupskolen Grundoplysninger: Gjellerupskolen Skolebakken 4 7400 Herning Herning Kommune Telefon: 96287150 Skoleleder: Erik Tangen Søgaard - [email protected] Pædagogisk viceskoleleder/praktikansvarlig:
NY HOLTE SKOLE Strategiplan for den gode inklusion
NY HOLTE SKOLE 01-12-2012 Strategiplan for den gode inklusion Ny Holte Skole S T R A T E G I P L A N F O R D E N G O D E I N K L U S I O N Indledning Denne strategi er en overordnet plan for, hvordan Ny
Kontraktmål for Læringscenter Himmerland
Kontraktmål for Læringscenter Himmerland Tema Mål Indsats Handling Ansvarlig Evaluering Læring og inklusion - læringsmål De faglige fællesskaber og faglige netværk på tværs af skoler og dagtilbud skal
Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene?
Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene? Praktikniveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af Hvordan
Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015
Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen
SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen Kompetenceudvikling for lærere og pædagoger i skolen I dette katalog kan du finde inspiration til kompetenceudvikling
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læring og Samarbejde
Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering
Et godt børneliv et fælles ansvar
Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det
1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)
1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder
Inklusion og. Praksisfortællinger. Morten S. Knudsen 1
Inklusion og Praksisfortællinger Morten S. Knudsen 1 Inklusion et begreb med mange betydninger Inklusion er et fagligt målperspektivfor velfærdsprofessionerne i bestræbelserne for at skabe inkluderende
Temapakker fra PPR. KL konference juni Navn / møde / formål. Side 1
Temapakker fra PPR KL konference juni 2015 Side 1 Ca. 48.000 borgere Greve kommune Børne- og Ungeområdet Ca. 2500 børn på Dagtilbudsområdet 32 dagtilbud - mange dagplejere - 3 specialtilbud i Basisgrupper
UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17
UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen Skoleåret 2016/17 Uddannelsesplaner for praktiksamarbejde Praktiske oplysninger Praktikansvarlig: Ole Mørk [email protected] Praktikkoordinator: Pia Linder Petersen [email protected]
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik
Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...
AP-Møller projekt: Læring, der ses. Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis i skolen. Julie Aarø-Hansen Fagligt Center
AP-Møller projekt: Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis i skolen Læring, der ses Julie Aarø-Hansen Fagligt Center 1 Samarbejde mellem Københavns Kommune Frederiksberg
1. Projektbeskrivelse
Bilag til ansøgning om midler fra pulje til inklusion 2016 Ballerup Kommune 1. Projektbeskrivelse (Kort beskrivelse af det projekt eller den indsats, kommunen søger om støtte til). Udvikling af en inklusionskultur
Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
