Civilsamfundet som indsatsstyrke

Transkript

1 Civilsamfundet som indsatsstyrke Bjarne Ibsen Forskningsleder, Ph.d. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Skælskør Landevej Slagelse

2 Civilsamfund og Sundhed

3 Civile samfund Den oprindelige forståelse: Alle typer sociale enheder mellem stat og familie, hvor moralske normer skabes. Den snævre forståelse: Frivillige fællesskaber foreninger og organisationer samt frivilligt arbejde, der hverken hører under det offentlige og heller ikke tager sigte på fortjeneste.

4 Sund hele livet Sundhed skabes i et sammenspil mellem den enkelte, familien, og de små og store netværk og fællesskaber, som den enkelte indgår i ( ) Den frivillige verden spiller en stor rolle i Danmark. For sundheden er det derfor vigtigt, at foreningsdanmark sammen med daginstitutioner, skoler, arbejdspladser m.v. påtager sig et medansvar for sundheden. Ved at tænke sundheden ind i deres aktiviteter og opgaver ( ). Regeringen opfordrer alle og især den organiserede del af de lokale fællesskaber til at tage de fælles udfordringer op (Regeringen: Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 2002).

5 Kvalitetsreform I Regeringens debatoplæg til en kvalitetsreform foreslås det bl.a., at flere frivillige skal inddrages bedre ( ). Det frivillige arbejde er en vigtig del af den samlede indsats og er med til at skabe mangfoldighed og kvalitet. Men der er gode muligheder for at udvide omfanget af det frivillige arbejde specielt på det sociale.

6 Kommunalreformen I kommunerne er der en stærk tro på, at foreningerne kan hjælpe med at løse den nye kommunale forpligtelse vedr. forebyggelse og sundhedsfremme, bl.a. i form af partnerskaber mellem idrætsforeninger og kommunale institutioner. aktiviteter for de fysisk inaktive.

7 Tre grunde til at inddrage det civile samfund til fremme af sundheden Billig ressource Har erfaringen med og organisationerne til - fysisk aktivitet og andre forebyggende aktiviteter En ændring af livsstilen sker bedst i det civile samfund (med en stærk social kapital)

8 Hvad er efter din opfattelse de væsentligste gevinster ved idræt / sport At forbedre helbredet At udvikle fysiske formåen At have det sjovt At være sammen med venner Danmark Sverige Hele EU At opbygge karakter / identitet At stimulere konkurrence mentaliteten Kilde: Eurobarometer 213/2004 Pct. af voksne befolkning

9 Det er ikke en ny påstand, at idrætten har stor betydning for sundheden Det var især en central side af den folkelige gymnastiks selvforståelse. Betænkning om idrætten og friluftslivet fra 1974: Når idrætten har fået så stor udbredelse i det moderne samfund, skyldes det vel især, at legemligt arbejde er en mangelvare ( ) Mekaniseringen har befriet de fleste mennesker fra det hårde legemlige slid ( ) end ikke transport til og fra arbejde kræver anden og større fysisk indsats end at bestige et motordrevet køretøj. Det nye er de mere eksplicitte forventninger om at aktivere de fysisk inaktive tendenser til nye samarbejdsrelationer (partnerskaber, særlige aftaler)

10 Foreningernes sundhedspotentialer

11 Mange foreninger tilbyder sundhedsfremmende aktiviteter! Patientforeninger Livsstilsklubber, helse-foreninger mv. Foreninger som tilbyder alment forebyggende trim, motion, fitness, mv. (aerobic, spinning, styrketræning, mv.) Foreninger der tilbyder aktiviteter for grupper med særlige sundhedsproblemer (tykke børn, svag ryg, fysisk inaktive voksne, dårligt hjerte, mv.) Foreninger som samarbejder med det offentlige om sundhedsfremme (partnerskab), bl.a. Motion og kost på recept Fysisk aktivitet for inaktive børn

12 Foreningerne i Fyns Amt Kultur og kunst Idræt, motion og dans Fritid og hobbies Folkeoplysningsområdet Undervisning Sundhed Social indsats Frivilligt socialt arbejde Miljø og natur Politik, jura mv. International Religion Lokalsamfund og bolig Kampen for og om værdierne Lokalsamfund N = 5765 Arbejde Fagligt arbejde, branche. og profession Andre Kilde: Ibsen, Bjarne (2006): Foreningerne og de frivillige organisationer. I Boje, T.; Fridberg, T. og Ibsen, B. (2006): Den frivillige sektor i Danmark omfang og betydning. Socialforskningsinstituttet. 06:19. Side Pct.

13 Andel af den danske befolkning (voksne), som har udført frivilligt arbejde inden for det sidste år Totalt Kultur og kunst Idræt, motion og dans Fritid og hobbies Undervisning Sundhed Social indsats Miljø og natur Lokalsamfund og bolig Politik, jura mv. International Religion N = 3134 Fagligt Andre Pct.

14 Stor tilslutning til foreningsbaseret idræt og motion Voksende andel af den voksne befolkning dyrker idræt og motion i en forening Tre ud af fire børn går til idræt i en forening Mange foreninger har stor tilslutning til fitnesstræning (motionscenter)

15 Stort potentiale men vi ved ikke.. hvor meget foreningsidrætten bidrager til den samlede fysiske aktivitet Hollandsk undersøgelse finder at idræt og motion bidrager med 15 pct. om foreningsidræt bidrager til mere eller mindre fysisk aktivitet / sundhed end andre organiserings- og deltagelsesformer

16 Foreningernes interesse for sundhed

17 Forskellige former for civilsamfund Medlemsorienteret INTERESSER Konfliktorienteret Konsensusorienteret (Interesse-organisation) AKTIVITET - Socialt mødested (Social kapital) Samfunds-orienteret SAG / IDÉ (Folke-bevægelse) (LOKAL)SAMFUND -Selvhjulpne fællesskaber - Helhed og social forpligtelse (Kommunitarisme)

18 Forandring af det civile samfund Samfundsorienteret SAG / IDÉ Konfliktorienteret Konsensusorienteret (Interesse-organisation) AKTIVITET (Social kapital) Medlemsorienteret INTERESSER (Folke-bevægelse) (LOKAL) SAMFUND (kommunitarisme)

19 4 INTERESSEFORENING IDÉBESTEMTE FORENING Konflikt versus konsensusorienteret 3,5 3 2,5 2 Arbejde Idræt Fritid Politik mv. Miljø Sundhed ALLE FORENINGER Sociale Kultur Religion ALLE LANDSORGANISATIONER Internationale aktiviteter Skole og undervisning Bolig og lokalsamfund 1,5 AKTIVITETSFORENING LOKALFORENING 1,5 2 2,5 3 3,5 Medlems- versus samfundsorienteret

20 3,5 INTERESSEFORENING IDÉBESTEMTE FORENING Konflikt versus konsensusorienteret 3 2,5 2 Gymnastik mv. Anden idræt Badminton Boldspil Motion mv. Flerstrenget idrætsforening 1,5 AKTIVITETSFORENING LOKALFORENING 1,5 2 2,5 3 3,5 Medlems- versus samfundsorienteret

21 Sundhedens udgrænsning?? Den samfundsmæssige differentiering giver næring til foreningsdannelsen - på bekostning af helheden Sundheden adskilles fra ideerne og aktiviteterne - hver ting til sin tid Sundhedsfremme vil mange steder splitte fællesskaberne om en aktivitet - og derfor tager man det ikke op

22 Foreningen skal medvirke til at løse de sociale problemer Det er ikke foreningens opgave at løse sociale problemer Alle Foreninger på Fyn Kultur og kunst Idræt, motion og dans Fritid og hobbies Undervisning Sundhed og social indsats Lokalsamfund og bolig Politik, miljø og religion Arbejde Andre 0% 20% 40% 60% 80% 100% N = 1609 P <.001

23 Social indsats 1) Alle Kultur og kunst Idræt, motion og dans Spørgsmål: Hvad beskæftiger foreningen sig med? Fritid og hobbies Undervisning Sundhed og social indsats Lokalsamfund og bolig Politik, miljø og religion Arbejde Andre 1) -Social støtte og omsorg - Velgørenhed / forsorg - Udsatte grupper -Selvhjælp - Besøgstjeneste - Støtte til sociale institutioner N = P <.001

24 Sundhed og sygdom 1) Alle Kultur og kunst Idræt, motion og dans Spørgsmål: Hvad beskæftiger foreningen sig med? Fritid og hobbies Undervisning Sundhed og social indsats Lokalsamfund og bolig 1) - Handicap - Forebyggelse og sygdomsbekæmpelse - Misbrug af forskellig slags Politik, miljø og religion Arbejde Andre N = P <.001

25 Andel af idrætsforeningerne, der beskæftiger sig med sundhed og sygdom (pct.) Flerstrenget Holdboldspil Badminton og tennis Gymnastik og dans - Handicap - Forebyggelse og sygdomsbekæmpelse - Misbrug af forskellig slags Motion Anden idrætsgren N = 318 P <

26 Hvor motionerer MKpR-deltagere et år efter påbegyndt deltagelse? Alene Fitnesscenter Med fast makker I idrætsforening Aftenskole Anden måde N = 690 Sidste uge Sidste måned Sidste halve år Kilde: Roessler, Ibsen, Saltin og Sørensen: Fysisk aktivitet som behandling. Syddansk Universitetsforlag. Side 55

27 Idrætsforeningernes ansvar for at hjælpe inaktive voksne til at dyrke motion (pct.) Vi har et ansvar for at hjælpe inaktive voksne til at dyrke motion Vi gør en stor indsats for at hjælpe inaktive voksne til at dyrke motion Vi udbyder aktiviteter, der er oprettet med det særlige formål at hjælpe inaktive voksne til at dyrke motion N = 57 0% 20% 40% 60% 80% 100% Helt enig Enig Hverken / eller Uenig Helt uenig Kilde: Pernille Andreassen. Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin Organisering og motionsformidling. Region Syddanmark. Side

28 Problemerne ved at arbejde for sundhed i foreninger

29 Vanskelighederne ved at inddrage den frivillige sektor i sundhedsarbejde 1. Består af en stor mangfoldighed af meget forskellige foreninger og organisationer med vidt forskellige mål, aktiviteter og ressourcer. 2. I foreningen er det aktiviteten og de værdier og normer, den bygger på, det centrale, mens det den offentlige sektors institutioner er individet og dets udvikling og velfærd, der er i fokus. 3. De fleste foreninger er forholdsvis små med få og ustabile ressourcer.

30 Flere vanskeligheder. 4. Foreningerne er primært styret af det civile samfunds rationaler : fællesskab, gensidighed og demokrati, mens den offentlige sektors institutioner i højere grad er styret af rationalerne i staten : regler / bureaukrati samt politisk flertal og legitimitet. 5. Tids- og arbejdsstrukturen er anderledes i de fleste foreninger, end den er i offentlige institutioner. 6. Foreninger bygger primært på erfaringsbaseret viden til forskel fra offentlige institutioner, der overvejende bygger på formel viden

31 Hvordan fremme sundheden på foreningslivets betingelser

32 1. Scenarium Idrætsforeningerne byder sig til med en mangfoldighed af aktiviteter og tilbud, som motionstrængende danskere efterspørger. Foreningernes force er, at tilbuddene som regel er billigere end de kommercielle tilbud og mindre påtrængende end offentlige evidens-baserede tilbud ( vi ved, hvad der er godt for dig ). I foreningerne kan alle være med på den måde, hver især har lyst til og interesse for uden sundhedsmæssige formaninger og personlige rettelser. Det er helt op til den enkelte, hvad man vil have ud af det.

33 2. Scenarium Idrætsforeningerne lægger sig i slipstrømmen af den statslige sundhedslogik. Foreninger byder sig til og indgår aftaler med kommunen om motionsaktiviteter for grupper, som det offentlige etablerer særlige programmer for. Det kan fx være aktiviteter for overvægtige børn, samarbejde med skolefritidsordninger om gymnastik efter skoletid, særlige tilbud for ældre eller motion for borgere, der er blevet ordineret motion som medicin. For at påtage sig disse aktiviteter vil kommunen stille krav til både aktiviteter, der skal være evidens-baseret, og instruktørerne, der skal være uddannet i motion og sundhed. En konsekvens af dette er større professionalisering såvel i faglig som økonomisk forstand i foreningen. Til gengæld vil foreningen også tage sig betalt for denne opgave. Noget for noget.

34 3. Scenarium Her er sundheden hverken et formynderisk, statsligt eller et personligt, individuelt anliggende. Her har fællesskabet om idrætten en anden og videre rolle end at være et lystbetonet og uforpligtende samvær om motion ved at man blander sig, ikke formynderisk foroven, men involverende og gensidigt forpligtende. Det centrale i denne gensidighed er fælles kropslig erfaring, sunde gode bevægelsesvaner samt kropslig sanselighed og lyst. Altså en stræben efter det fælles bedste, men med forskellige veje.

35 Differentierede støtteformer Medlems/demokrati baseret virke = Grundstøtte Værdi- og målbaseret virke = Aktivitetsstøtte Fortjenestefri velfærdsproduktion = Driftsstøtte

36 Velfærd Demokrati Folkeoplysning Grundstøtte x X x Ret til gratis benyttelse af ledige offentlige lokaler og anlæg, skattefordele og anden indirekte støtte Krav om demokratisk organisering, men ingen krav til mål og aktiviteter Aktivitetsstøtte Den offentlige støtte går til politisk prioriterede mål, aktiviteter og grupper X x X Driftsstøtte Økonomisk støtte til fortjenestefri velfærdsproduktion (non-profit) X x?

37

38