Bygherrens og arkitektens fælles begrebsapparat

Transkript

1 Seniorforsker Nils Lykke Sørensen, Proces og Innovation, SBi Bygherrens kravspecifikation Redegørelse for brugernes og ejerens behov, Beskrivelse af funktioner, samt krav og definitioner heraf, Beskrivelser og afklaring af brugsværdibegrebet, Eventuelle ønsker og krav om fleksibilitet, Krav og ønsker samt specifikationer på den fysiske kvalitet, Krav og ønsker samt referencer på byggeriets arkitektonisk kvalitet, Beskrivelse af samarbejdsprocessen, Processuelle anvisninger der sikrer den mest fordelagtige pris, Krav, ønsker samt tekniske specifikationer på byggeriets dokumentation. Bygherre som forandringsagent, Keld Fuhr Pedersen, Debathæfte 1, ProjektHus I bearbejdet form.

2 Når ordren er afgivet, kan bygherren trygt, roligt og med god samvittighed afvente det færdige resultat, som er et byggeri med nul fejl og til brugernes fulde tilfredshed. Palle Adamsen, Lejerbo Jeg tror, at lige nøjagtig fagopdeling meget længe har været med til at forhindre, at man har fået synlighed i priserne, fordi man traditionelt i byggeri udbyder efter fag og ikke efter, hvilke delelementer man skal have. Jens Michael Nielsen fra SBS Byfornyelse I både udsagn og kravspecifikation er et ønske om transparens. Samt ønsket om: god funktionalitet teknisk velfunderet konstruktion optimalt udtryk i forhold til konteksten til en forståelig pris.

3 Estimat er andet end pris I ethvert projekt, fra byggeri over udvikling af administrative systemer til gængs industriel produktion, skal den forståelige pris ses som det forhold at: det økonomiske estimat skal være i overensstemmelse med den faktiske pris.! Andet end prisen! estimatet skal være i overensstemmelse med det endelige produkt.

4 Kvalitet på dagsordenen Arkitektens rolle i byggeriet er i højere grad er ændret, end bygherrens krav. Arkitekten, og ikke arkitekturen, er under pres. Arkitektens ansvars- og arbejdsområde er på bare én generation blevet ændret betragteligt. Når bygherren efterlyser gennemsigtighed, efterspørges forståelse mellem egne krav og skabte løsninger. Der ligger en efterspørgsel, der fordre kompetencer - helt i tråd med et arkitektonisk ideal.

5 Øvrige efterspurgte kvalitetsparametre: Byggeriets funktionalitet, dets økonomi og dets drift. Kan vi efterkomme? Bygherren tænker i funktionsarealer, - de tænkte funktionsarealer er billedliggørende estimater. Arkitekten skal fører bygherren gennem den proces der transformere funktionerne over rum til fysiske komponenter, og i resultatet skaber en klar sammenhæng herimellem. Denne transformation, gennemført i en forståelig og synlig proces, er afgørende for det videre forløb mod en helstøbt arkitektonisk kvalitet. Veldokumenterede rumplaner på funktionsniveau, danner grundlag for byggeriets endelig driftsplan.

6 Funktioner er et vigtigt fælles begreb for bygherren og arkitekten: behovene tager de første skridt mod en fysisk virkelighed fordi økonomi og drift så at sige ligger gemt i byggeriets rum. Arkitekten giver i sit arbejde form, men kan netop gennem sin funktion-til-form transformation, binde byggeriets endelige resultat bedre sammen med de indledende skridt. Sikring af overensstemmelse mellem estimat og resultat er en kvalitet. Sikring af de estimerede funktionsbehov og deres arkitektonisk fysiske eksistens er en arkitektonisk kvalitet.