Høringssvar og spørgsmål vedr.: Overordnede principper for indsatser på voksen- og handicapområdet i Halsnæs Kommune. Spørgsmål er samlet i bilag A.

Transkript

1 1 DH Halsnæs Formand Gitte Hemmingsen, Birkedalsvej 27, 3300 Frederiksværk Halsnæs Kommune Att.: Udvalget for Voksne og Sundhed Annette Westh (A) (Formand) Verner Jensen (A) (Næstformand) Helle Vibeke Lunderød (A) Kirsten A. Lauritsen (A) Hanne Kjær Knudsen (V) Lars C. K. Frederiksen (V) Ole S. Nielsen (O) 5. november 2012 Høringssvar og spørgsmål vedr.: Overordnede principper for indsatser på voksen- og handicapområdet i Halsnæs Kommune. Spørgsmål er samlet i bilag A. Af kommunens høringsskrivelse fremgår, at det er hensigten, at kvalitetsstandarderne skal give borgere og pårørende et overblik over de ydelser Halsnæs Kommune tilbyder borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og/eller sociale problemer. Kvalitetsstandarderne for de enkelte områder skal således, sammen med de overordnede principper for indsatser på voksen og handicapområdet, give en beskrivelse af Halsnæs Kommunes serviceniveau. Baggrund Set med DH Halsnæs s øjne kommer denne høring midt i en periode, hvor nedskæringer i kommunens budget på 19,1 millioner kroner betyder store og omfattende forringelser for de af kommunens borgere, der er vanskeligst stillet, og har mest brug for hjælp. I DH konfronteres vi i det daglige med alvorlige spørgsmål, som vi mener kommunen burde forholde sig til: Lad os give nogle eksempler som er uforståeligt for borger: - En borger med handicap søger handicapbil, så hun kan komme på arbejde får afslag hos kommunen men medhold i anken til Statsforvaltningen - Unge mennesker som pådrages en hjerneskade anbringes i plejeboliger, modtager ikke intenst træning - Mennesker med fysisk handicap bor på demensplejehjem - Den ene dag har en borger brug for x antal timers hjælp om uge, men den næste dag og fremadrettet har sammen borger kun brug for meget mindre timers hjælp om ugen - uden at borgeren er blevet friskere - Forældre som har børn med spastiske lammelser som bor hjemme, kan fx få hjælp i de timer forældrene arbejder. Når forældrene så kommer hjem overtager de alle hjælpefunktioner aften og nat - når børnene bliver ældre og flytter hjemmefra er forældrene stadig afhængig af at skulle hjælpe deres børn op gennem hele deres liv. Så disse forældre har ikke mulighed for at sove, tage på ferie, da de altid skal stå til rådighed. - Ældre hjemmeboende med et fysisk handicappet får frataget rengøring - Borger med handicaps som modtager hjemmehjælp fra kommunen eller et af de firmaer kommunen har godkendt, er uden nogle form uddannelse eller oplæring

2 2 - Det er også værd at bemærke, vi som selv ansætter hjælpere, kun kan finde gode og stabile hjælpere, hvis der tilbydes løn efter kvalifikationer. Men når vi kun kan tilbyde dem 116,- kr. i timen. Det betyder at vi ikke kan ansætte fagpersonale og at vi ikke får den hjælp/pleje, som vi har behov for og derved i risiko får sår og andre skader. - Borgerne her i kommunen kan kun få hjælp til et bad om ugen - Bliver en mand eller konen ramt af én livsvarig skade, bliver mange ofte afhængig af den anden part. - Vedligeholdelses træning, hvis man skal hjælp, er næsten ikke eksisterende - En borger med sclerose og en bevilget handicapbil, som bruges til og fra arbejd problemet er bare det er en mandags bil og er ofte i stykker. Da borgeren henvender sig til kommunen får at få råd/hjælp, bliver der sagt, hvis bilen ikke kan køre må du cykle. - En ung pige på 15 år tager næsten hver dag hjem til sin far, det gør hun fordi han ingen hjælp får og han er syg og kan intet selv. Pigen er ked af det, og er bagud med skolearbejde. Midt i denne virkelighed bliver vi bedt om at forholde os til en række kvalitetsstandarder. Af lov om social service 138 fremgår det: Kommunalbestyrelsen kan inden for lovens rammer træffe beslutning om at fastsætte generelle vejledende serviceniveauer for den lokale udmøntning af hjælp efter loven. Det serviceniveau, der fastlægges i de foreslåede kvalitetsstandarder, skal altså holdes inden for lovens rammer. Som interesseorganisation, der skal varetage medlemmernes interesser i en tid med besparelser og forringelser, er vi af indlysende årsager interesserede i at sikre os at serviceniveauet ikke er ringere end det, der følger af lovgivningen. Denne opgave er næsten håbløs at varetage med det hørings-materiale, der er udarbejdet at Kommunen: For hvert af de områder på hvilke der er udarbejdet udkast til standarder gælder der i forvejen et omfattende kompleks af regler, f.eks. merudgifter efter servicelovens 100: Loven selv, en bekendtgørelse, en meget omfattende vejledning, og ankestyrelsens praksis. I det hørings-materiale, vi har modtaget fra kommunen er det ikke angivet, hvor det foreslåede Halsnæsserviceniveau kommer ind og ændrer, præciserer, indskrænker eller udvider den service kommunen skal yde efter lovgivningen, hvis ikke kommunen havde vedtaget en kvalitetsstandard. Med andre ord: Hvad er det nye? Uden et præcist svar på dette spørgsmål, er det vanskeligt for os som organisation at komme med et kvalificeret høringssvar, der kan indgå i en seriøs debat og stillingtagen på oplyst grundlag i Byrådet. Vi skal derfor opfordre kommune til at udarbejde og fremsende materiale hvoraf det tydeligt fremgår, hvad det er vi skal forholde os til. Til de enkelte forslag til kvalitetsstandarder har vi på grundlag af det nuværende materiale - følgende bemærkninger: Side 5: vedr. Definition af rehabilitering Bemærkning Har kommunens afd. for voksne og sundhed deltaget i MarselisborgCentret kursus 9. november 2011 i Nyborg? Nogle af de emne der blev berørt var: forståelse for borgerens vanskeligheder, etik, solid viden, specialiseret viden, borgeren reelt kan inddrages og fagfolk kan samarbejde m.m. Andre emne som: Rehabilitering - vejen til et selvstændigt og meningsfyldt liv

3 3 Rehabilitering med udgangspunkt i borgeren Rehabilitering handler om at give mennesker med nedsat funktionsevne de samme muligheder, som alle andre har. Ikke kun gennem fysisk genoptræning, også gennem fokus på social deltagelse. Konklusion/målet på overstående boks og side 5 er, at borgeren i videst muligt omfang skal kunne klare sig selv vedr. målgruppen med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Det er uanstændig velfærdspolitik, hvordan skal dette mål kunne nås? For det første har kommunerne allerede stoppet udgiftsstigningen på det sociale område og oveni det har kommunen gennemført en besparelse på handicapområdet på kr. 19,1 mio., vi tænker at det lille skal får STOR betydning på hele psykisk og handicapområdet. Hvis handicappede eller ældre skal kunne leve et liv, som er bare tilnærmelsesvis rimeligt i forhold til, hvad andre har, så skal velfærdssamfundet stille ydelser til rådighed. Side 6: Vedr. Borgeren tager i videst muligt omfang ansvar for sit eget liv. Dette kan vi ikke være mere enige i, det ville være skønt igen at have ansvaret for vores eget liv. Men der står i 3 afsnit at: Ved bevillingen skal der fra begyndelsen tænkes ind hvordan støtten/hjælpen kan nedtrappes og udfases. Det foregår således at hjælpen pålægges børn, mand, kone eller familie, venner, frivillige eller netværk (læs selv indledningen på side 4) - som så flot hedder at netværket skal inddrages Se jeres eget eksempel på side 7, første boks med Mathilde. Her er det igen forældrene og netværket. Hvornår bliver Mathilde uafhændelig af sig forældre og omvendt? Side 8: Vedr. Faglig og økonomisk ansvarlighed Jeres mål er, og endnu et overordnet mål at finde de løsninger, der afbalancere økonomisk her kommer det faglige og lovlige aspekt i fare zone. I har på nuværende tidspunkt sparrede kr. 19,1 mio., mon der kan spares mere og mon ikke der er sparede for meget? Side 9: Vedr. Klageadgang Hvad betyder at afgørelser træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn? Hvem vurderer det faglige? Og hvem vurderer om det er for dyrt? Her kunne det være godt med oplysning fra kommunens side vedr. ventetider på sager kommunen taber, får tilbage sendt, hjemvist m.m.. Det ønskelige er fx 1. Hvor længe har kommunen til at reagere på dét borgeren får medhold i? 2. Har det virkning fra den dag kommunen modtager afgørelsen? 3. Hvor gør borgeren hvis kommunen ikke vil følge afgørelsen? Side 15: Vedr. Indhold, 3 afsnit I skriver Borgeren får udbetalt et kontant tilskud til hjælp, her må der tilføjelse at der kun udbetalte (i nogle eller flere tilfælde) efter afleveret bilag på kommunen. Dette står igen på side 16. Vedr. Målgruppe/tildelingskriterier, afsnit 4 I skriver at Borgeren skal være personlig aktiv, her må vi korrigere for denne regel blev ophævet 1. januar 2009 lovtekst siger:

4 4 Hvilken rolle spiller ens aktivitetsniveau? Det tidligere krav til borgerens aktivitetsniveau i forbindelse med ledsagerordningen, blev ophævet i forbindelse med indførelsen af BPA-ordningen. Kommunalbestyrelsen skal siden den 1. januar 2009 tage udgangspunkt i en samlet vurdering af borgerens behov. Side 16. Vedr. Udmåling af timer og udgifter til ferie og weekendophold I skriver I forbindelse med ferier bevares den sædvanlige bevilling og kun i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering ydes ekstra hjælpetimer og igen skriver I max 2 weekendophold udenfor hjemmet, velvidende at der ligger afgørelse på at der skal udmåles en pulje med timer til ferier, weekendophold, arrangementer m.m.. Side 17: Vedr. Udmåling af omkostninger til lønadministration og arbejdsgiveropgangen Hvordan kan der sætte et så præcis beløb på som kr ,00 om året og så som standard beløb, sker der bare en fejl og der skal laves fx et korrektionsbilag, er der ikke dækning? Og der står stadig 5 kr. til løn adm. hvis modtager vil overgive arbejdergiver ansvaret til et firma der er jo ingen det vil påtage sig at arbejde for 5 kr. i timen, hvilket gør det umuligt for de få borger med en BPA at overgive ansvaret og dermed kan man ikke her i kommunen få det lovlige valg. Frederikssund kommunen giver 17 kr. pr. time. Vedr. Udmåling af tilskud til andre udgifter Afsnit 1, er det pr. døgn, pr. uge, pr. måned eller pr. år dette tilskud udmåles? Og hvorfor er det kun borger på en BPA der kan modtage tilskud til at have hjælper i eget hjem, her tænkes på de borger der modtager hjemmehjælp i mange timer i løbet af en dag, eller 24 timer i døgnet, hvorfor kan de ikke modtage samme beløb eller skal de søges et andet sted? Side 19: Vedr. Sagsbehandling Det lyder som lang tid at skulle bruge 7 måneder til at sagsbehandle en BPA, der vil i sagen skulle foreligge lægeerklæringer, plejebehov og samtale om hvad borger har brug for vedr. hvad livskvalitet er for lige ham/hende. Og med udgangspunkt i effektivitet, skulle ventetiden kunne sættes ned. Ledsageordningen Side 21: Vedr. Målgruppe/tildelingskriterier I skriver hjerneskadede borger er med i målgruppen. For derefter at skrive at de selv skal kunne efterspørge ydelsen og skal kunne give udtryk for et ønske om at deltage i aktiviteter og være bevidst om indholdet Dette giver et billede af at det ikke gælder alle hjerneskadet. Men er der lovgrundlag for dette, og hvis hvor står dette skrevet? Det vi kan læse i lovgivningen er dette: Hvem er omfattet af ledsagerordningen? Ledsageordning kan gives til personer mellem 16 år og folkepensionsalderen, dog kan aldersgrænsen ikke være mindre end 67 år. Ledsageordning kan bevilliges, hvis en person ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Voksne kan få ledsagelse uanset boform. Ledsagerordning kan gives til borgere, der af den ene eller anden grund er ude af stand til at færdes på egen hånd. Det kan f.eks. være: Kørestolsbrugere og andre med svære bevægelseshandicap, Blinde og svagtseende, Mennesker med personlighedsforstyrrelse og med udviklingshæmning eller hjerneskade.

5 5 Side 22: Vedr. Omkostninger for borgeren Her skriver I Borgeren kan i forbindelse med enkelte ledsageopgaver ydes dækning for udgifter udover det ovenfor nævnte beløb - Der findes intet beløb, men beskrivelse af hvad borgeren selv skal betale. Men I skriver På baggrund af en konkret vurdering kan der i forbindelse med enkelte ledsageopgaver ydes dækning for udgifter I loven står der om enkelte Kommunen kan ved den enkelte ledsageopgave efter en konkret vurdering dække udgifter til ledsagerens lokalbefordring. Kommunen kan også afholde udgiften, hvis ledsagerens tilstedeværelse i det konkrete tilfælde skønnes nødvendig under aktiviteter, der skal betales for. Denne dækning af udgifter kan gives, selv om det ovennævnte tilskudsbeløb ikke er opbrugt. Og vedr. dækning af udgifter mangler der denne tekst dette står der i loven Hvem dækker udgifterne? Ledsagelse ydes gratis, men den pågældende borger betaler selv sine egne samt ledsagerens udgifter til befordring og andre aktiviteter under ledsagelsen. Borgerens udgifter til ledsageren kan dog dækkes af kommunen med et beløb på op til 774 kr. årligt (2011). Kommunen afholder ledsagerens eventuelle udgifter til befordring mellem de enkelte ledsageopgaver i lokalområdet. Forslag: Måske skulle der tilføjelse: Ordningen omfatter ikke personer med nedsat funktionsevne på grund af sindslidelse. Denne personkreds kan eventuelt få en støtte- og kontaktperson (servicelovens 99). Side 28 og 29: Vedr. Merudgifter I skriver ved indhold hvad man fx kan få tilskud til, en ene er befordring i særlige tilfælde, vedr. bil eventuelt til driftsudgifter Dette giver ikke overblik, men spørgsmål. I skriver ved Målgruppe/tildelingskriterier at udgiften skal sandsynliggøres og i forbindelse med opfølgning dokumenteres, hvor det er muligt der står ingen steder i loven om dokumentation for merudgifter loven skriver Hvad betyder sandsynliggjorte merudgifter? "Sandsynliggjorte merudgifter" betyder, at der laves et overslag over omfanget af de behov, som man må regne med, at den pågældende får i det kommende år, og hvad det medfører af merudgifter. Der skal altså ikke løbende søges hjælp til dækning af hver enkelt merudgift men derimod til dækning af sandsynliggjorte merudgifter, der er en følge af funktionsnedsættelsen, for en periode for det kommende år. Skulle det stå et sted i loven, ønsker vi dette dokumenteret? Tilføjelse til jeres merudgifter som vi finder mere vigtige Læg mærke til at I skriver speciel beklædning, befordring i særlige tilfælde lige til dette med befordring er det særlige tilfælde med befordring i fritiden, til og fra arbejde, uddannelsessteder og kurser. Så hvad menes der med særlige tilfælde?

6 6 Hvilke merudgifter får man tilskud til? Det er ikke muligt at lave en udtømmende liste over, hvilke merudgifter der kan ydes hjælp til efter servicelovens 100. Der kan ofte være tale om komplicerede situationer, som opstår på grund af den varigt nedsatte funktionsevne. Det er derfor ikke muligt at angive alle de merudgifter, som den pågældende kan komme ud for. Eksempler på merudgifter, der kan være omfattet: Medicin hjælp til den del af egenbetalingen af den tilskudsberettigede medicin, der ikke dækkes efter sundhedsloven. Befordring i fritid Befordring til og fra arbejde Befordring til og fra uddannelse Handicaprettede kurser Beklædning Daglige og nødvendige håndsrækninger Indskud i en af kommunen anvist lejebolig og andre udgifter Når en borger søger støtte til merudgifter, regnes beløbene af sagsbehandleren til at blive lige under de 500 kr. om måned eller de kr. om året. Det gav en stor besparelse sidste år for kommunens vedkommen, besparelsen var på 1,1 mio. kr. Side 37: Vedr. individuel befordring Spørgsmål: Hvor mange borgere er modtager at denne ordning? Med venlig hilsen DH Halsnæs Formand Gitte Hemmingsen Birkedalsvej 27, 3300 Frederiksværk gitte.hemmingsen@tdcadsl.dk Foreninger tilsluttet: PTU - Livet efter Ulykken Dansk Handicap Forbund Spastikerforeningen Dansk Blindesamfund Diabetesforeningen Høreforeningen HjerneSagen Scleroseforeningen

7 7 Bilag A Spørgsmålene gennem høringssvaret er kopieret hertil, da det giver et bedre overblik. Svar gerne under spørgsmålet. I det hørings-materiale, vi har modtaget fra kommunen er det ikke angivet, hvor det foreslåede Halsnæsserviceniveau kommer ind og ændrer, præciserer, indskrænker eller udvider den service kommunen skal yde efter lovgivningen, hvis ikke kommunen havde vedtaget en kvalitetsstandard. Med andre ord: Hvad er det nye? Side 6: Vedr. Borgeren tager i videst muligt omfang ansvar for sit eget liv. Her er det igen forældrene og netværket. Hvornår bliver Mathilde uafhændelig af sig forældre og omvendt? Side 8: Vedr. Faglig og økonomisk ansvarlighed Jeres mål er, og endnu et overordnet mål at finde de løsninger, der afbalancere økonomisk her kommer det faglige og lovlige aspekt i fare zone. I har på nuværende tidspunkt sparrede kr. 19,1 mio., hvordan er procent delen på de forskellige områder og hvilke konsekvenser får det for borgerne? Side 9: Vedr. Klageadgang Hvad betyder at afgørelser træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn? Hvem vurderer det faglige? Og hvem vurderer om det er for dyrt? Her kunne det være godt med oplysning fra kommunens side vedr. ventetider på sager kommunen taber, får tilbage sendt, hjemvist m.m.. Det ønskelige er fx 1. Hvor længe har kommunen til at reagere på dét borgeren får medhold i? 2. Har det virkning fra den dag kommunen modtager afgørelsen? 3. Hvor gør borgeren hvis kommunen ikke vil følge afgørelsen? Ad KVALITETSSTANDARD FOR BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE. (side 16 og 17) På side 16 sondres der mellem varetagelse af arbejdsleder- rollen og arbejdsgiver-rollen. På side 17 sondres ved betaling mellem omkostninger til lønadministration og omkostninger til arbejdsgiveropgaven. Der er uoverensstemmelse mellem sondringerne, der medfører at det er uklart, hvilke opgaver/udgifter der dækkes med kr. pr år, og hvilke opgaver/udgifter der dækkes med 5 kr. pr. hjælpertime? Hvorfor er det at I beholder teksten Max 2 x weekend ophold om året? Vedr. Udmåling af tilskud til andre udgifter Og hvorfor er det kun borger på en BPA der kan modtage tilskud til at have hjælper i eget hjem, her tænkes på de borger der modtager hjemmehjælp i mange timer i løbet af en dag, eller 24 timer i døgnet, hvorfor kan de ikke modtage samme beløb eller skal de søges et andet sted? Ad KVALITETSSTANDARD FOR LEDSAGEORDNINGEN (side 21 vedr. målgruppen) Det foreslås, at Borgeren selv skal kunne efterspørge ydelsen.. og at borgeren selv skal kunne give udtryk for ønske om at deltage

8 8 Trækker kommunen hermed en ny grænse for, hvem der kan inddrages i ledsageordningen? Kan kommunen give et eller flere eksempler på, hvem, der vil blive udelukket, hvis denne kvalitetsstandard vedtages i sin nuværende form? I skriver ved Målgruppe/tildelingskriterier at udgiften skal sandsynliggøres og i forbindelse med opfølgning dokumenteres, hvor det er muligt der står ingen steder i loven om dokumentation for merudgifter loven skriver Hvad betyder sandsynliggjorte merudgifter? "Sandsynliggjorte merudgifter" betyder, at der laves et overslag over omfanget af de behov, som man må regne med, at den pågældende får i det kommende år, og hvad det medfører af merudgifter. Der skal altså ikke løbende søges hjælp til dækning af hver enkelt merudgift men derimod til dækning af sandsynliggjorte merudgifter, der er en følge af funktionsnedsættelsen, for en periode for det kommende år. Skulle det stå et sted i loven, ønsker vi dette dokumenteret og en begrundelse for hvorfor det er skrevet ind? Tilføjelse til jeres merudgifter som vi finder mere vigtige Læg mærke til at I skriver speciel beklædning, befordring i særlige tilfælde Så hvad menes der med speciel beklædning og særlige tilfælde? Side 37: Vedr. individuel befordring Spørgsmål: Hvor mange borgere er modtager at denne ordning? Det er uanstændig velfærdspolitik, hvordan skal dette mål kunne nås?