Regionernes udgifter til medicintilskud 2012

Transkript

1 Mio. DDD Regionernes udgifter til medicintilskud Analysen beskriver, hvordan salget af de lægemidler solgt med tilskud til enkeltpersoner samt regionernes udgifter til medicintilskud for denne gruppe har udviklet sig i. 1 Desuden fremgår det, hvordan denne periodes udvikling i salget har været sammenlignet med samme periode det foregående år. Kvartalsvis overvågning Vi følger løbende salget af lægemidler solgt med medicintilskud og udviklingen i regionernes udgifter til medicintilskud. Hvert kvartal offentliggør vi en opgørelse over tallene på ssi.dk. Opgørelsen omfatter akkumulerede størrelser af salget inden for kalenderåret og er baseret på apotekernes indberetning til lægemiddelstatistikregisteret. Mængdesalget Mængdesalget for lægemidler solgt med tilskud, som opgøres i definerede døgndoser 2, har oplevet den laveste årsstigningstakt i siden lægemiddelstatistikregistrets begyndelse, og mængdesalget ligger således kun 0,9 procent højere end i. Udviklingen i mængdesalget siden er afbilledet i figur 1, og i tabel 1 nedenfor fremgår salget måned for måned, samt den procentvise udvikling. Figur 1. Mængdesalget af lægemidler solgt med tilskud (mio. DDD) Analysen vedrører regionernes udgifter til medicintilskud til danske enkeltpersoner i Danmark, og omfatter således salg af tilskudsberettigede lægemidler samt salg af lægemidler, hvor der har været udbetalt medicintilskud (f.eks. enkelt- eller terminaltilskud). For overskuelighedens skyld betegnes opgørelsen dog gennemgående i analysen for lægemidler solgt med tilskud, selv om den kan indbefatte salg, hvor en person endnu ikke har nået tilskudsgrænsen for hvornår der udbetales tilskud. Endvidere er medicintilskud til dosisdispenseringsgebyr medtaget. 2 Medtaget i mængdeopgørelsen er kun lægemidler, hvis mængdeenhed opgøres i DDD (defineret døgndosis). Dette gælder generelt for figurer og tabeller i kvartalsopgørelsen.

2 Mio. kr. Tabel 1. Mængdesalget (mio. DDD), -, samt procentvis ændring -. Mængde (mio. DDD) %-ændring - Januar 180,2 186,8 197,1 5,5 Februar 170,1 174,7 184,8 5,8 Marts 211,0 204,6 205,9 0,6 April 173,3 186,2 182,8-1,8 Maj 190,0 204,2 205,2 0,5 Juni 205,5 204,7 208,7 1,9 Juli 181,7 177,8 185,6 4,4 August 187,5 198,4 199,6 0,6 September 192,3 195,4 183,4-6,2 Oktober 188,0 191,2 203,2 6,2 November 194,9 201,7 199,0-1,3 December 197,5 197,5 188,2-4,7 I alt 2.272, , ,4 0,9 Omsætningen Omsætningen af lægemidler solgt med tilskud vises i figur 2 for årene -. Figur 2. Omsætningen af lægemidler solgt med tilskud (mio. kr.), Side 2

3 Som det fremgår af figur 2, har kun januar og oktober måned en omsætning, der ligger en anelse over salget i samme respektive måned det foregående år. Derimod ligger september henholdsvis december måneds omsætning hele 13 procent lavere end i samme måned, jf. tabel 2. Omsætningen udgjorde i alt 9,3 mia. kroner i, hvilket er et fald på 5,7 procent i forhold til omsætningen i, jf. tabel 2. Tabel 2. Omsætningen (mio. kr.), -, samt procentvis ændring -. Omsætning (mio. kr.) %-ændring - Januar 847,4 818,6 826,5 1,0 Februar 808,9 765,9 765,5-0,1 Marts 988,4 888,8 845,0-4,9 April 809,6 810,3 735,7-9,2 Maj 888,0 868,2 816,9-5,9 Juni 953,9 859,6 818,3-4,8 Juli 833,3 748,6 728,1-2,7 August 855,5 837,2 790,0-5,6 September 881,7 822,5 713,5-13,3 Oktober 862,2 785,7 789,4 0,5 November 875,5 858,9 777,2-9,5 December 887,3 844,2 733,4-13,1 I alt , , ,6-5,7 Side 3

4 Udgifterne til medicintilskud Regionernes udgifter til medicintilskud i - fremgår af tabel 3 nedenfor. Endvidere er vist den procentvise udvikling for hver måned i i forhold til samme måned året før. Tabel 3. Medicintilskud (mio. kr.), -, samt procentvis ændring -. Tilskud (mio. kr.) %-ændring - Januar 569,8 539,6 542,5 0,5 Februar 546,5 505,5 504,7-0,2 Marts 673,9 590,5 559,3-5,3 April 552,2 540,7 486,8-10,0 Maj 603,9 578,5 538,3-6,9 Juni 642,9 570,5 534,9-6,2 Juli 557,3 498,0 473,6-4,9 August 571,0 553,5 515,2-6,9 September 584,5 537,8 459,8-14,5 Oktober 573,7 508,5 507,9-0,1 November 586,4 557,5 500,3-10,2 December 598,6 552,5 474,3-14,1 I alt 7.060, , ,8-6,7 Tilskuddets samlede størrelse beløb sig i ca. 6,1 mia. kroner i, hvilket er en reduktion i regionernes udgifter på 6,7 procent i forhold til forrige år. Fluktuationen i de respektive måneders udvikling i forhold til året før følger i det store hele udviklingen i omsætningen i kroner. Medicintilskuddets andel af omsætningen, tilskudsprocenten, er afbilledet i figur 3 nedenfor. Side 4

5 Tilskudsprocent Figur 3. Regionernes udgifter til medicintilskud som andel af omsætningen (pct.), Almindeligvis svinger tilskudsprocenten typisk en anelse henover året, hvilket også er tilfældet i, jf. figur 3. Den varierer således fra maksimum på 66,2 procent i marts/april, til blot 64,3 i oktober, som er det laveste niveau hidtil. Den gennemsnitlige tilskudsprocent ligger på 65,3 procent for året. Side 5

6 Udviklingen i mængde og omsætning for ATC-hovedgrupper Udviklingen i mængdesalget fordelt på lægemiddelgrupper fremgår af figur 4. Figur 4. Mængdesalget fordelt på ATC-hovedgrupper (mio. DDD), -. A B C D G H J L M N P R S V Mio. DDD Tekstforklaring til figur 4 og 5: A: Lægemidler til fordøjelse og stofskifte B: Lægemidler til blod og bloddannende organer C: Lægemidler til hjerte og kredsløb D: Hudmidler G: Kønshormoner og midler til kønsorganer og urinveje H: Hormoner til systemisk brug, ekskl. kønshormoner og insuliner J: Systemiske lægemidler mod infektionssygdomme L: Cancermidler og lægemidler til immunsystemet M: Lægemidler til muskler, led og knogler N: Lægemidler til nervesystemet P: Lægemidler mod parasitter R: Lægemidler til åndedrætsorganer S: Lægemidler til sanseorganer V: Diverse lægemidler Den vigtigste årsag til det stagnerende mængdesalg, er udviklingen inden for gruppen af lægemidler til muskler, led og knogler, som er faldet med hele 27 mio. DDD (-23, 6 procent). Faldet skyldes næsten udelukkende, at tilskuddet til glucosamin bortfaldt november. Ser man bort fra udviklingen i denne lægemiddelgruppe, ville det samlede mængdesalg være steget med 2,1 procent. Samtidig ses dog også en opbremsning i den solgte mængde af medicin til nervesystemet, som kun er steget med 0,5 procent i mod 2,8 procent året før. De foregående 16 år før da havde gruppen en årsstigningstakt på i gennemsnit 7 procent. De to lægemiddelhovedgrupper, der har haft klart den største stigning i mængdesalget har været gruppen af lægemidler til hjerte og kredsløb (2,7 procent) og lægemidler til fordøjelse og stofskifte (5,0 procent). Side 6

7 Omsætningen opdelt på lægemiddelgrupper er vist i figur 5, hvor det tydeligt ses, at det store fald i omsætningen på 5,7 procent især skyldes omsætningen af lægemidler til nervesystemet. Omsætningen for denne gruppe er faldet med hele 513 mio. kroner (-15,6 procent) i i forhold til året før. Heraf står patentudløb på Zyprexa og Seroquel for ca mio. kroner (trods svagt stigende mængde). Endvidere har der været betydelige fald i omsætningen for de to lægemiddelgrupper til muskler, led og knogler samt hjerte og kredsløb, som er reduceret med henholdsvis 149 mio. kroner (-41,4 procent) og 134 mio. kroner (-10,6 procent). Figur 5. Omsætningen fordelt på ATC-hovedgrupper (mio. kr.), -. A B C D G H J L M N P R S V Mio. kr. I modsat retning trækker gruppen af lægemidler til fordøjelse og stofskifte, hvis omsætning er steget med 113 mio. kroner (10,3 procent) fra -, så den nu igen ligger omtrent på niveauet for. Også lægemidler til blod og bloddannende organer har oplevet en stigende omsætning på 89 mio. kroner (24,3 procent). Side 7

8 Lægemiddelgrupper med størst stigning i omsætningen på 3. ATC-niveau Udviklingen for de lægemiddelgrupper på 3. ATC-niveau, der har oplevet den væsentligste stigning i den absolutte omsætning i kroner, fremgår af tabel 4 nedenfor. Den eneste nye gruppe på listen er østrogener, som har erstattet andre smertestillende midler nederst på listen. Tabel 4. Udviklingen for lægemidler med størst absolut omsætningsstigning, -. Ændring i omsætning (mio. kr.) Ændring i omsætning (pct.) Ændring i mængde (pct.) B01A 89,7 27,3 1,2 A10B 73,5 24,7 4,5 N06B 39,5 13,4 12,1 A10A 38,4 9,2 2,8 C07A 34,0 25,2 2,1 R03B 20,4 4,8 0,4 G03G 20,3 16,0 12,2 R03A 11,3 1,5-1,4 A16A 9,6 241,7 91,1 G03C 8,4 7,2-0,2 Tekstforklaring til tabel 4 samt figur 6 og 7 (nedenfor): A10A: Insuliner og analoger A10B: Midler til sænkning af blodsukker, ekskl. insuliner A16A: Andre midler til fordøjelse og stofskifte B01A: Midler mod blodpropper C07A: Beta-receptorblokerende midler, uden kombination G03C: Østrogener G03G: Gonadotropiner og andre ægløsningsstimulerende midler N06B: Psykostimulerende midler R03A: Adrenerge til inhalation R03B: Andre midler til obstruktive luftvejssygdomme til inhalation Drevet af de nye, dyrere blodfortyndende midler Pradaxa og Brilique, ligger midler mod blodpropper fortsat øverst på listen med en stigning på knapt 90 mio. kroner (27,3 procent), trods en relativ svag mængdestigning. Blodsukkersænkende ikke-insuliner ligger næsthøjest med en stigning på 74 mio. kroner (24,7 procent), som hovedsageligt stammer fra salget af Victoza. For samtlige 10 lægemidler gælder, at stigningen i omsætningen har været større end stigningen i mængdesalget, hvilket vidner om stigende gennemsnitlige priser i varierende grad for de respektive lægemiddelgrupper. Figurerne 6 og 7, nedenfor, viser omsætningen i kroner henholdsvis mængdesalg de ti lægemidler med størst stigning i omsætningen for -. Side 8

9 Figur 6. Omsætningen af de 10 lægemiddelgrupper med størst stigning i omsætningen (mio. kr.), -. A10A A10B A16A B01A C07A G03C G03G N06B R03A R03B Mio. kr. Figur 7. Mængdesalget af de 10 lægemiddelgrupper med størst stigning i omsætningen (opgjort i mio. DDD), -. A10A A10B A16A B01A C07A G03C G03G N06B R03A R03B Mio. DDD Side 9

10 Lægemiddelgrupper med størst stigning i mængdesalget på 3. ATC-niveau De lægemiddelgrupper, der har oplevet den størst stigning i mængdesalget i, fremgår af tabel 5.3 Billedet er uændret fra sidste kvartalsovervågning. Ikke overraskende ligger de fleste i gruppen af lægemidler til hjerte og kredsløb, en enkelt er mavesårsmidler. Trods en fremgang i mængdesalget, har samtlige af grupperne oplevet faldende omsætning, især usammensatte lipid-modificerende midler, jf. figur 9. Tabel 5. Udviklingen for lægemidler med størst absolut mængdestigning, -. Ændring i mængde (mio. DDD) Ændring i mængde (pct.) Ændring i omsætning (pct.) C10A 11,4 4,9-23,2 C09C 10,0 15,3-16,4 A02B 7,2 7,2-11,0 C08C 6,8 4,3-9,0 C09D 4,6 12,7-23,0 Tekstforklaring til tabel 5 samt figur 8 og 9: A02B: Midler mod mavesår C08C: Calciumantagonister, selektive med effekt på karrene C09C: Angiotensin II antagonister, ekskl. kombinationer C09D: Angiotensin II antagonister i kombination C10A: Lipid-modificerende midler, usammensatte Figur 8. Mængdesalget af de 5 lægemiddelgrupper med størst stigning i mængden (mio. DDD), -. A02B C08C C09C C09D C10A Mio. DDD 3 Lægemiddelgrupperne er kun medtaget i dette afsnit, såfremt de ikke allerede optræder i det foregående afsnit. Side 10

11 Figur 9. Omsætningen af de 5 lægemiddelgrupper med størst stigning i mængden (opgjort i mio. kr.), -. A02B C08C C09C C09D C10A Mio. kr. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Marie Hagedorn på telefon eller mail maoh@ssi.dk. Statens Serum Institut, Dataleverancer og Lægemiddelstatistik, januar Side 11