Nationale referenceprogrammer og SFI
|
|
|
- Patrick Jakobsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering
2 Sekretariatet for Referenceprogrammer (SfR) Fra august januar 2004 organisatorisk placeret under Dansk Medicinsk Selskab som et 3-årigt pilotprojekt finansieret af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering (CEMTV). Fra 1. januar 2004 er sekretariatet gjort permanent og er flyttet ind i CEMTV, Sundhedsstyrelsen
3 Definition af SfR s referenceprogrammer Et referenceprogram er en systematisk beskrivelse af de elementer, som bør indgå i undersøgelse, behandling og pleje af en bestemt sygdom eller et kompleks af symptomer. Beskrivelsen sker tværfagligt, på grundlag af evidensbaseret viden, og der medtages organisatoriske og sundhedsøkonomiske overvejelser.
4 Formål Forbedre behandlingskvalitet Reducere unødvendige, ineffektive eller skadelige behandlinger Reducere uønskede variationer Kortlægge den kendte viden
5 Hvad er et referenceprogram? Klinisk problemstilling i et behandlingsforløb Tilgængelig evidens (fokuseret spm.) (i litteraturen) + Gradueret anbefaling
6 Referenceprogrammer SfR s koncept Systematisk litteratursøgning og vurdering Tværfaglighed og national repræsentation Primær- og sekundærsektor Forløbsorienterede Inddrager organisation, økonomi og patientsynspunkter Begrænset tidshorisont Opdatering
7 Processen i udvikling af referenceprogrammer 1. Udvælgelse af emne for referenceprogram 2. Etablering af tværfaglig arbejdsgruppe 3. Systematisk litteratursøgning og vurdering 4. Udarbejdelse af anbefalinger og udkast til referenceprogram 5. Offentlig høring og peer review 6. Offentliggørelse og implementering 7. Revision og opdatering
8 Kritisk litteraturlæsning For hvert fokuseret spørgsmål: Alle artikler læses og vurderes af to personer Kvalitetsvurdering af artiklerne (metodologiske tjeklister) Forslag til anbefalinger Diskussion af anbefalinger i undergruppen samt i hele arbejdsgruppen Formulering af endelige anbefalinger og deres styrke
9 Evidensens kvalitet Anbefalingens styrke (I) Publikationstype Evidens Styrke Metaanalyse, systematisk oversigt Randomiseret, kontrolleret studie Kontrolleret, ikke-randomiseret studie Kohorteundersøgelse Casekontrolundersøgelse Deskriptiv undersøgelse Mindre serier, oversigtsartikel, ekspertvurdering, ledende artikel Ia Ib IIa IIb III III IV A A B B C C D
10 Evidensens kvalitet Anbefalingens styrke (II) * Arbejdsgruppen har nedgraderet en anbefaling pga. metodologiske mangler i de anvendte forskningsresultater Arbejdsgruppen har ønsket at understrege en anbefaling som den opfatter som god klinisk praksis (som der er konsensus om, men som ikke er evidensbaseret)
11 SfR s kapacitet Produktionstid ca. 1½ år ca. 2 arbejdsgrupper i gang samtidigt 6 offentliggjorte referenceprogrammer 2 igangværende arbejdsgrupper 2 planlagte arbejdsgrupper + løbende opdateringer
12 Et referenceprogram.(i) Giver svar på dagligdags kliniske problemstillinger ud fra den tilgængelige viden (evidens) Har ikke undersøgt alle behandlinger eller plejeformer og giver dermed ikke anbefalinger på alle områder Erstatter ikke afdelingens instruksbog/lokale kliniske retningslinier
13 Et referenceprogram.(ii) Fritager ikke den enkelte behandler for at vurdere, hvad der er bedst for den aktuelle patient Letter adgangen til kendt, dokumenteret viden på området Øger incitamentet til at tænke evidensbaseret
14 Referenceprogrammer og EPJ (I) SFI/standardplaner baseret på referenceprogrammer: kan medvirke til at gøre standardplaner evidensbaserede kan formidle hvilken grad af evidens der er fundet for en række interventioner i standardplanen kan formidle indholdet af et referenceprogram i "EPJ-koder"
15 Referenceprogrammer og EPJ (II) Referenceprogrammer som input til SFI: vil skulle suppleres med input fra lokale retningslinier/instrukser vil som papirudgaven - skulle omsættes til lokale forhold vil ikke være mere autoritative end referenceprogrammer i tekstform blot have større tilgængelighed
16 Yderligere information Mere information om: SfR sarbejdsform SfR s Vejledning i udarbejdelse af referenceprogrammer Litteraturtjeklister Igangværende arbejdsgrupper Offentliggjorte referenceprogrammer på:
Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk
Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer
Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,
Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis
Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus
Afholdt d. 22. maj 2015
NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER - erfaringer fra processen Brian Kristensen Fagchef, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne NIR: EN STOR INDSATS FRA MANGE PARTER Retningslinje Antal
Center for kliniske retningslinjer
Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk
Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.
Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse
Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen
Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Overblik Kliniske retningslinjer Nationale kliniske retningslinjer Konkret
Nationale kliniske retningslinjer (NKR)
Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Fysioterapipraksisfondens forskningstemadag 10. september 2014 Chefkonsulent, sektionsleder Lisbeth Høeg-Jensen [email protected] 1 Om præsentationen Hvad er en national
Traumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer
Status Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og
VEJLEDNING I UDARBEJDELSE AF REFERENCEPROGRAMMER
VEJLEDNING I UDARBEJDELSE AF REFERENCEPROGRAMMER 2004 Udarbejdet af Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen Sekretariatet for Referenceprogrammer,
Introduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet
Introduktion til kliniske retningslinjer Vejen til bedre kvalitet Formål Hvorfor? Hvad får I ud af at arbejde med kliniske retningslinjer? Hvordan? 3. Marts 2016 Introduktion til kliniske retningslinjer
Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?
Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?
Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at
DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den
Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Formidling og implementering
Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Formidling og implementering Lif Gå-hjem møde 3. september 2014 Chefkonsulent, sektionsleder Lisbeth Høeg-Jensen [email protected] 1 Om præsentationen Hvad er en national
Korte klinisk retningslinier
Korte klinisk retningslinier Claus Munk Jensen overlæge Formand for kvalitetsudvalget i DOS NKR / KKR NKR SST godkender 8 10 kliniske problemstillinger (PICO) Tværfagligt Tværsektorielt Frikøb af fag konsulent
Non-farmakologisk behandling af unipolar depression
Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Implementering af NKR. Claus Munk Jensen Ledende overlæge Ortopædkirurgisk afdeling Gentofte Hospital
Implementering af NKR Claus Munk Jensen Ledende overlæge Ortopædkirurgisk afdeling Gentofte Hospital Formål At give den enkelte patient den rette behandling - på rette tid. Hvordan? Kliniske vejledninger
Opsamling og afslutning. Stig Kjær Andersen, AAU Søren Vingtoft, MEDIQ
Opsamling og afslutning Stig Kjær Andersen, AAU Søren Vingtoft, MEDIQ De næste 35 minutter Hvad har vi hørt om i dag? Hvilke perspektiver tegner der sig? Har du en idé til hvordan vi kan realisere perspektiverne?
Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer?
Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer? Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Ejerskab og finansiering Center for Kliniske Retningslinjer
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012
National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution
National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution Helene Bygholm Risager Centerchef, Center for alkoholbehandling,
Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient
Dansk Selskab for Fysioterapi 11. juni 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for Fysioterapi ønsker
Nationale kliniske retningslinjer
Nationale kliniske retningslinjer Arbejdet i Dansk Selskab for Pediatrisk Fysioterapi Derek Curtis PT Msc Phd Adjunkt Bestyrelsesmedlem DSPF Faglig ansvarlig Nationale Kliniske Retningslinjer Nationale
Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose
Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer
1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer
Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering
HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering
Inge Madsen, sygeplejerske, MI., formand for Dansk Sygepleje Selskab (dasys)
Sygeplejefaglige retningslinjer hvordan sikres kvaliteten? Inge Madsen, sygeplejerske, MI., formand for Dansk Sygepleje Selskab (dasys) Agenda Hvad er dasys? Hvorfor kliniske retninglinjer? Hvad er en
Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer
Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer Skabelon for udarbejdelse af kliniske retningslinjer Annette de Thurah Adjunkt, MPH, ph.d. Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Program 09.00-10.00
Dokumentationskonference 6 7 september 2012
Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,
FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning
FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (7) Center for Evaluering
PANCREAS CANCER Diagnostik og behandling anno KLARINGSRAPPORT (dpcg.dk)
PANCREAS CANCER Diagnostik og behandling anno 2008 - KLARINGSRAPPORT (dpcg.dk) Klaringsrapport vedrørende rende udredning og behandling af cancer pancreatis September 2008 KLARINGSRAPPORT (dpcg.dk) Et
Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser
N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb
Erfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje. Evidensbaseret praksis konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke,
Erfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke, Vision for evidensbaseret praksis på BBH Empiriske og teoretiske kundskaber Patientens præferencer
Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri
Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni
Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose
Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose 1 Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer
Nationale kliniske retningslinjer. Karen Langvad Faglig chef Danske Fysioterapeuter
Nationale kliniske retningslinjer Karen Langvad Faglig chef Danske Fysioterapeuter Mit oplæg Hvad er en klinisk retningslinje? Nationale kliniske retningslinjer National klinisk retningslinje for erhvervet
Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet Baggrund og formål Håndtering af patienter
Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark
Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle
National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.
National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi
Forskningstræning i Geriatri
Forskningstræning i Geriatri Forskningstræningsdelen i HUF til geriatri ser ud som følger: Teoretisk del: Tværfagligt introduktions/basiskursus på Universitet (3 dage) Det specialespecifikke forskertræningskursus
September 2009 Årgang 2 Nummer 3
September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital
Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer
Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling, og der stilles stigende krav til sygeplejerskers
HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning. efter total hoftealloploastik
HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter total hoftealloploastik Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,
Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU
Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU 1 Eksempler på effekter af nye behandlinger i jeres forskningsprojekter:
Behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne
Behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Følgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft
Følgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft - Forebyggelse, behandling og genoptræning af funktionsnedsættelse i skulder og arm samt armlymfødem hos voksne opereret for tidlig brystkræft Enhed
Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser
Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser, som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvilke faktorer forårsagede denne hændelse?, og inddrager
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol
Behandling af lumbal spinalstenose
Behandling af lumbal spinalstenose Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger
Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm
Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Baggrund: Telemedicin er på vej ind i sundhedsvæsenet Regeringens
Rehabilitering af patienter med prostatakræft
Rehabilitering af patienter med prostatakræft Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger
Øvre dysfagi. opsporing, udredning og udvalgte indsatser. Pixi-udgave Øvre pi
Øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Pixi-udgave Øvre pi Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs
Kommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft
Kommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft I lyset af den hastige udvikling inden for området humant papillomvirus (HPV) med mulighed for såvel
Ikke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning. (cervikal radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning i nakken (cervikal radikulopati) Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Om Enhed for Kvalitet Enhed for kvalitet
kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters
Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette
Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom
Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk
ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)
ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering
Baggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1
Evidensbaseret klinisk retningslinje for undersøgelse af dysfagi hos voksne patienter med traumatisk hjerneskade Klinisk sygeplejespecialist Leanne Langhorn Ergoterapeut Eva Eriksen Århus Universitetshospital
Vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive
Vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive Lokalt Råd for Sygeplejefaglige Kliniske Retningslinjer Regionshospital
Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi
Dato 13. april 2015 Sagsnr. 4-1013-44/2 behj [email protected] Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje
Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by
Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk
SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER
SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009
Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.
OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som
