Ældre- og Handicapudvalget Plejeboligplan Forord Indledning Struktur på plejeboligområdet Typer af boliger...

Transkript

1 0

2 Indhold Forord Indledning Struktur på plejeboligområdet Typer af boliger Geografisk inddeling af plejeboliger i Silkeborg Kommune Visitationskriterier Visitationskriterier for ældreboliger: Visitationskriterier for plejeboliger Visitationskriterier til boenheder for borgere med en demens sygdom Visitationskriterier for midlertidige pladser Plejeboliggarantien Særlige fokusområder Leve-bo-miljø Mestring og rehabilitering Velfærdsteknologi Demensvenlige boliger Udearealer på demensvenlige plejecentre Borgere i fremtidens plejeboliger Det fremtidige behov for plejeboliger Profilplejeboliger Antal af plejeboliger det fremtidige kapacitetsbehov Kriterier til brug for midlertidig lukning af plejeboliger Status på plejecentrenes bygningsrevidering fra

3 Forord Ældreområdet befinder sig midt i en forandringsproces, hvor udviklingen i antallet af ældre i samfundet vil stige. Samtidig er vi i dag mere raske og lever længere end tidligere. Det rejser spørgsmålet om, hvordan vi som kommune kan tilpasse os denne forandring. Hvordan udvikler vi ældreområdet, så det kan matche de behov og ønsker, som de nye generationer af ældre har? På den baggrund besluttede Ældre- og Handicapudvalget, at der som erstatning for om- og udbygningsplanen på plejeboligområdet skulle udarbejdes en Plejeboligplan på Ældreområdet med fokus på Det Gode Hverdagsliv. Dette har medført en todelt proces, hvor der er arbejdet med henholdsvis det fremtidige kapacitetsniveau og det gode hverdagsliv. Ældre- og Handicapudvalget har ønsket en proces med størst mulig inddragelse af borgere, pårørende, frivillige, medarbejdere og lokalsamfundet. Dette er blandt andet sket gennem idekonferencer, interviews og hverdagslivsfortællinger. Resultatet af processen kan læses i Politikken om Det Gode Hverdagsliv på plejecentre samt nærværende Plejeboligplan. I plejeboligplanen kan du læse om strukturen på plejeboligområdet, særlige fokusområder samt hvilke typer og hvor mange plejeboliger Silkeborg Kommune skal have fremadrettet for at matche de nye generationer af ældres behov og ønsker. På Ældre- og Handicapudvalgets vegne Formand for Ældre- og Handicapudvalget 2

4 1. Indledning Vi danskere lever i dag generelt længere, og samtidig er vi mere ressourcestærke end tidligere generationer, når det kommer til sundhed, økonomi, socialt netværk og fritidsaktiviteter. Derfor forventes det, at kommende ældre borgere vil tage et større ansvar for deres helbred og den alderdom, som de ønsker at have. Samtidig vil der også være flere ældre borgere, som ikke kan klare sig selv. Disse ældre borgere er svækket af eksempelvis alder eller langvarige og komplekse sygdomme, hvorfor de har behov for omfattende pleje. En stor andel af disse borgere stiller særlige krav til medarbejderne og de arbejdsmetoder, der anvendes på plejecentrene. For at skabe de bedst mulige rammer for borgere på plejecentrene er det væsentligt både at have fokus på medarbejdernes kvalifikationer, de sundhedsfaglige indsatser og de fysiske omgivelser. Denne plejeboligplan fokuserer særligt på typer af plejeboliger samt udformningen af de fysiske omgivelser i og omkring plejecentrene, idet de fysiske rammer spiller en betydelig rolle for medarbejdernes mulighed for at skabe trygge rammer for borgerne. Borgere på plejecentre bor ofte i plejeboligen i forholdsvis kort tid. På landsplan er gennemsnittet for bo-perioden 2 år og 8 måneder og knap en tredjedel af borgerne bor mindre end et år i plejeboligen (Sundheds- og Ældreministeriet, 2016). I Silkeborg Kommune maj 2016 er gennemsnittet for borgernes bo-periode 2,8 år, hvilket svarer til 33,5 måneder 1. Plejeboligplanen stiller skarpt på, hvor mange plejeboliger Silkeborg Kommune har behov for i de kommende år samt hvilke særlige typer af boliger Silkeborg Kommune skal råde over for at matche borgernes behov. Plejeboligplanen kan læses alene, men bør ses i sammenhæng med Politikken om Det Gode Hverdagsliv, idet Politikken angiver de tematikker, der er grundlaget for at skabe det gode hverdagsliv på plejecentre og som Plejeboligplanen tager sit afsæt i. 2. Struktur på plejeboligområdet Afsnittet beskriver Silkeborg Kommunes nuværende antal og typer af boliger og pladser. Derudover skitseres den geografiske fordeling af boliger i Silkeborg Kommune Typer af boliger Ældrebolig En ældrebolig er en almindelig bolig, som med hensyn til indretning og adgangsforhold er egnet til ældre og personer med handicap. Almene ældreboliger skal være forsynet med selvstændigt bad og toilet og som udgangspunkt også eget køkken. Almene ældreboliger omfatter alle boliger til ældre, der er tilvejebragt og hjemlet i henhold til almenboligloven. Silkeborg Kommune har 329 ældreboliger og 25 ældreegnede boliger, som kommunen visiterer til. Disse boliger vil ikke indgå som en del af plejeboligplanen og vil derfor ikke blive behandlet yderligere i Plejeboligplanen. 1 Opgørelsen er opgjort på gennemsnitlige dage i en plejebolig, hvor borgeren opholder en plejebolig. Det vil sig fra tildelingsdato til den er klar til indflytning af en ny borger. Gennemsnitter er beregnet i perioden januar april

5 Plejebolig En plejebolig er en bolig for ældre, hvortil der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende medarbejdere. Til kategorien hører alle almene plejeboliger, alle plejehjemsboliger (efter serviceloven). Dvs., at de almene plejeboliger har tilknyttet arealer, der anvendes til omsorgs- og servicefunktioner, som normalt ikke ville foregå i en selvstændig bolig. Der kan eksempelvis være tale om arealer som træningsrum og velfærdsfaciliteter, kontorer, grupperum, vagtrum, vicevært-værksted og lignende. Kommunen ejer eller lejer disse arealer (Lov om almene boliger m.v.). Servicearealerne er indrettet i umiddelbar tilknytning til plejeboligerne med henblik på overvejende at betjene borgerne i disse boliger. De almene plejeboliger kan alene anvises til personer med et særligt behov Demensboliger Demensboliger er en almindelig plejebolig, som den ovenfor beskrevne, hvor medarbejderne har specielle kompetencer i forhold til borgere med svær demens. Derudover er medarbejdernormeringen til en demensplejebolig betydelig højere end til en almindelig plejebolig Friplejebolig Friplejeboligen er en udlejningsbolig udenfor den kommunale forsyning. Til den samlede friplejeboligbebyggelse hører servicearealer for personer med behov for omfattende service og pleje. Loven om friplejeboliger fastsætter rammer for borgerens frie valg mellem kommunale og private plejeboliger, udenfor den kommunale boligforsyning. Fonde, herunder selvejende institutioner og andre private leverandører, har gennem loven adgang til at etablere og drive friplejeboliger i konkurrence med de kommunale plejeboligtilbud. Det er udelukkende leverandører, der er certificerede af Servicestyrelsen, der kan etablere og drive friplejeboliger Midlertidige pladser En midlertidig plads er en bolig, hvor kommunen kan tilbyde midlertidig ophold til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer i en periode har et særligt behov for hjælp, behandling, støtte, omsorg, genoptræning eller pleje. Ophold på en midlertidig plads er, som navnet antyder, midlertidigt, og borgeren opretholder selvstændig bolig ved siden af. De midlertidige pladser er opdelt i flere kategorier afhængig af borgerens behov. Disse kategorier skitseres nedenfor: Aflastningspladser Som supplement til servicelovens bestemmelse om aflastning i hjemmet tilbydes aflastningspladser til demente borgere eller andre borgere, hvor det vurderes, at et aflastningsophold vil kunne støtte borgeren og dennes pårørende til at kunne forblive i eget hjem. Opholdets varighed aftales ved tildeling. Varigheden er typisk 1-3 uger Akutpladser En akutplads er en bolig, hvor kommunen kan tilbyde midlertidig ophold til borgere med akut opstået sygdom eller akut forværring af sygdom, hvor situationen skønnes uholdbar i borgerens eget hjem, og hvor indlæggelse ikke vurderes nødvendig. Disse borgere er bl.a. 4

6 kendetegnet ved et diffust og omskifteligt sygdomsbillede. Der er tale om komplekse og akutte problemstillinger, der ikke kan håndteres i den almindelige hjemmesygepleje Fleksible demensboliger Fleksible demensboliger er boliger, hvor kommunen i helt særlige tilfælde og efter konkret individuel vurdering kan tildele borgeren på midlertidigt ophold et permanent ophold i boligen. Boligerne er målrettet gruppen af borgere med en udfordrende adfærd for sig selv eller sine omgivelser, som har behov for en samlet vurdering og koordinering i forhold til hvilken indsats og tilbud der fremadrettet bedst modsvarer borgerens behov Palliationspladser En palliationsplads er en bolig, som kommunen kan tilbyde til borgere med behov for en palliativ indsats. Med palliation forstås en indsats, der hovedsagelig har fokus på lindring og livskvalitet Træningspladser En træningsplads er en bolig, hvor kommunen kan tilbyde midlertidig ophold til borgere med komplekse genoptrænings- og/eller rehabiliteringsbehov. Opholdets varighed er en individuel vurdering. Oversigt over typer af midlertidige pladser Typer af pladser Plejecenter Antal boliger Almindelige midlertidige pladser Gødvad Fuglemosen Akutpladser Gødvad Træningspladser Remstruplund 18 Aflastningspladser Rødegård 2 Palliationspladser Fuglemosen Daghjemspladser Et daghjemstilbud er et dagtilbud til borgere, som har vanskeligt ved eller er ude af stand til at tage vare på sig selv. Borgeren kan have stort behov for motivation, støtte, omsorg og pleje. Samtidig vurderes borgeren til at kunne få udbytte af det samlede daghjemstilbud og/eller den pårørende har behov for aflastning. Silkeborg Kommune har både almindelige daghjemspladser samt demensdaghjemspladser. I Silkeborg Kommune er der i 2016 i alt 329 ældreboliger, 25 ældreegnede boliger 594 plejeboliger, hvor af 54 plejeboliger er demensboliger, 67 midlertidige pladser samt 26 friplejeboliger Geografisk inddeling af plejeboliger i Silkeborg Kommune I tabellen nedenfor skitseres den geografiske fordeling af plejeboliger i Silkeborg Kommune for Oversigten er eksklusiv demensboliger og midlertidige pladser. I oversigten er Marienlund indregnet, idet Marienlund åbner 1. marts Da Ballelund overflyttes til Marienlund, indgår Balleund ikke i oversigten. Dækningsgraden i tabellen er beregnet på baggrund af befolkningsprognoser for

7 Område Silkeborg planområder Antal pladser (alm.) Remstruplund 26 Marienlund 96 Gødvad 68 Funder 31 Rødegård 33 Lysbro Dækningsgrad Antal +80 årige ,9% Nord Bakkegården 16 Kjellerup Friplejehjem 26 Kragelund 24 Malmhøj 24 Sandgårdsparken 40 Solgården 23 Søvangen ,9% 895 Område Syd Birkebo-Skovly 15 Virklund 24 Toftevang ,7% 434 Område Øst Fårvang Ældrecenter 28 Karolinelundscentret 28 Sejs ,2% 505 Antal pladser i alt ,1% Visitationskriterier Afsnittet beskriver visitationskriterierne for de forskellige typer af boliger og pladser i Silkeborg Kommune Visitationskriterier for ældreboliger: En borger kan tilbydes en ældrebolig, når: borgeren har en varig fysisk funktionsnedsættelse, hvor den nuværende bolig gør det svært for borgeren at klare sig i hverdagen. Ældreboligen vil helt eller delvist kunne kompensere for funktionsnedsættelsen og dermed øge borgerens mulighed for at mestre hverdagens aktiviteter i og udenfor boligen. borgeren har et behov for pleje og praktisk hjælp samt et handicap, der betyder, at borgeren har et varigt behov for en specialindrettet bolig. Borgere kan i særlige og sjældne tilfælde også få anvist en ældrebolig, hvis borgeren ikke har et særligt behov for en sådan bolig. Dette vil kun ske, hvis kommunen ikke kan få udlejet boligen til en person, der opfylder 6

8 visitationskriterierne. I dette tilfælde vil almindelige lejebetingelser gælde. Borgerens ægtefælle eller samlever har ret til at flytte med ind i en ældrebolig. Borgerens alder berettiger ikke alene til at få en ældrebolig. Trapper i og udenfor boligen er heller ikke et selvstændigt kriterie for at få en ældrebolig Visitationskriterier for plejeboliger En borger kan tilbydes en plejebolig, når borgeren har et betydeligt varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsniveau borgeren i væsentlig grad har behov for pleje, tilsyn, omsorg, struktur og tryghed hele døgnet rundt borgeren har et behov for hjælp og pleje, som ikke kan tilgodeses i din nuværende bolig borgeren er ude af stand til at klare sig selv i sin nuværende bolig, og har sociale behov som ikke kan imødekommes i andre boformer hvis borgeren fortsat ønsker at bo sammen med sin ægtefælle/samlever, kan de ansøge om en plejebolig, der er egnet til to personer 3.3. Visitationskriterier til bo-enheder for borgere med en demens sygdom En borger kan tilbydes en bolig i en bo-enhed for borgere med en demenssygdom, hvis borgeren med demens har en udfordrende adfærd, der ikke kan rummes i en almindelig plejebolig, og hvor adfærden er til svær ulempe eller fare for sig selv eller sine omgivelser Det er adfærden og ikke diagnosen, der er bestemmende for, om der skal ske visitation til en bo-enhed for borgere med demens Visitationskriterier for midlertidige pladser En midlertidig plads tilbydes til borgere med et midlertidigt behov for pleje, sygepleje, træning og omsorg samt borgere med livstruende sygdom, der har behov for palliation. Med palliation forstås en indsats, der hovedsagelig har fokus på lindring og livskvalitet Plejeboliggarantien Plejeboliggarantien medfører, at kommunen skal tilbyde en almen plejebolig eller en plads på et plejehjem senest to måneder efter, at behovet er konstateret og borgeren er visiteret til en plejebolig. Boligen skal være indflytningsklar senest to uger efter udløbet af fristen på to måneder. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor kommunen har truffet afgørelse om, at den ældre har behov for en plejebolig. Fristen løber frem til det tidspunkt, hvor den ældre får tilbudt en bolig. Kommunen har pligt til at offentliggøre, hvor lang tid den vil være om at træffe afgørelse om behovet, efter at den har modtaget en anmodning. Hvis borgeren afslår et tilbud om plejebolig, slettes man ikke på den generelle venteliste. Men beregningen af fristen på to måneder annulleres og ny frist løber fra det tidspunkt, hvor kommunen modtager borgerens afslag. Ønsker borgeren kun at bo i en bestemt plejeboligbebyggelse, gælder garantien på de to måneder ikke. Silkeborg Kommunen overholder i dag plejeboliggarantien. 4. Særlige fokusområder Silkeborg Kommune arbejder med en række fokusområder på ældreområdet, der blandt andet skal imødegå udviklingen på ældreområdet og samtidig sikre at 7

9 nuværende og fremtidige borgere på plejecentre har de bedst mulige rammer for at leve et godt hverdagsliv Leve-bo-miljø Plejecentrene 2 i Silkeborg Komme er indrettet som leve-bo miljøer, hvor borgerne har mulighed for på egne betingelser at leve et godt hverdagsliv, hvor der er rammer for madlavning jf. Silkeborg Kommunes Sundheds- og Ældrepolitik, Et leve-bo miljø er betegnelsen for det fysiske og de sociale miljøer i plejeboliger, der henvender sig til borgere, der er afhængige af omfattende støtte/ hjælp for at kunne opretholde tilværelsen. Det er et ønske, at borgerne kan bevare mest muligt af deres mønstre fra privatlivet, og videreføre deres livsform og livsstil efter indflytning i en plejebolig. Leve-bo miljøet skal være med til at skabe et aktivt liv i den enkelte bo-enhed, hvor trivsel, samvær og glæde er i fokus. Et leve-bo miljø er under vedvarende forandring, idet det skabes af og tager hensyn til de personer, der er til stede i hverdagen. Derfor vil der være forskelle mellem de enkelte leve-bo miljøer. Der findes ingen fast og entydig model, men et fælles udgangspunkt er, at leve-bo miljøer bygger på med- og selvbestemmelse og respekten for den enkelte borger. Leve- bomiljøer skabes i overskuelige boenheder og i Silkeborg Kommune udgør et levebomiljø 12 boliger. Til hvert leve- bomiljø med 12 boliger hører en række fællesfaciliteter, som borgerne i de 12 boliger benytter. Der er tale om køkken, spise- og opholdsområder, samt eventuelt en altan eller terrasse og depotrum Mestring og rehabilitering Silkeborg Kommune arbejder med begrebet Mestring, som en grundlæggende metode både i tankegang, i mødet med borgeren og i indsatsen hos borgeren. Mestring foregår i samarbejde med den enkelte borger, hvor målet er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv, eller lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. For at kunne udføre mestringstanken skal medarbejderne vide og forstå, hvad det gode liv og livskvalitet er for den enkelte borger. Medarbejderne kortlægger dette gennem afklarende samtaler med borgeren om håb og drømme for livet. Mestringsindsatserne tilrettelægges ud fra den enkelte borgers situation, ressourcer og individuelle mål. Den leverede hjælp til borgeren har et aktiverende sigte, der har til formål at gøre borgeren selvhjulpen. Hvis dette ikke er muligt sigter indsatsen mod at gøre borgeren i stand til at mestre flest mulig funktioner selvstændigt. Dette opnås ved, at borgeren i videst muligt omfang inddrages og aktivt selv deltager i opgaveløsningen med udgangspunkt i dennes målsætning og ønsker om livskvalitet. 2 I flere plejecentre umuliggør de bygningsmæssige rammer en traditionel indretning og drift af leve-bo miljøer. Plejecentrene i Lysbro, Bakkegården, Søvangen, Birkebo, Virklund, Toftevang og Fårvang drives som leve-bo miljøer i individuelle tilpassede rammer svarende til de bygningsmæssige udfordringer. 8

10 4.3. Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi og hjælpemidler i plejeboligen skal hjælpe borgerne med at bevare kontrollen over deres eget liv og samtidig være med til at frigøre tid og lette arbejdsbyrden hos medarbejderne. Fremtidens velfærdsteknologi vil give mulighed for i et vist omfang at erstatte manuel hjælp med teknologi. Det kan på samme tid medvirke til at øge borgernes følelse af selvstændighed og til mindre nedslidning af medarbejderne. For at kunne imødegå og understøtte de forskelligartede behov, som den kommende generation af ældre borgere vil have i Silkeborg Kommune, er det vigtigt, at der ved etablering af nye plejeboliger såvel som ved renovering af eksisterende plejeboliger skabes mulighed for en stor fleksibilitet i indretningen af boligerne. Her tænkes på fleksibilitet i indretningen/tilpasning af boligen, når den enkelte borger flytter ind i plejeboligen, men også at boligen løbende kan tilpasses den enkeltes behov i forhold til de fysiske rammer, oplevelse af hjemlighed samt de sociale aktiviteter. De velfærdsteknologiske løsninger bør kun installeres, når borgeren har behov for det. Ved nybyggeri og renovering bør boligerne forbedres til disse installationer Demensvenlige boliger Demens er et syndrom, der kan defineres som en svækkelse af hjernes intellektuelle funktioner, der medfører blivende nedsat funktionsevne. Den hyppigste årsag til demens er Alzheimers sygdom, men der er dog mere end 200 forskellige sygdomme, som kan medføre demens. Der er først tale om demens, når funktionsevnen i hverdagen påvirkes. I takt med at sygdommen udvikler sig, får personen med demens brug for mere og mere udefrakommende hjælp og er til sidst fuldstændig afhængig af hjælp fra andre. Demens kan ramme alle både ung som gammel og der er derfor brug for forskelligartede tilbud, der kan imødegå den enkeltes behov gennem hele forløbet. Andelen af borgere med demens på plejecentre er steget markant og vil stige i fremtiden. En demenssygdom påvirker borgernes hverdag på mange måder blandt andet på grund af nedsat hukommelse, nedsat initiativ og kommunikation, forringet orienteringsevne, manglende overblik samt ændret adfærd. Disse borgers omgivelser har stor indflydelse på deres livskvalitet og velbefindende. Omgivelser vedrører både de fysiske rammer, relationer, nærvær, stimuli og meningsfuld beskæftigelse. De rigtige omgivelser kan således være med til at hjælpe borgere med demens til at klare sig bedst muligt med de ressourcer, som borgeren har. Det er vigtigt at påpege, at borgere med demens ikke kan behandles som en homogen gruppe. Borgernes livshistorie, personlighed, typen af demenssygdom samt sygdomsstadiet medfører forskellige behov og krav i forhold til omgivelser. Det er derfor centralt, at de fysiske rammer på Silkeborg Kommunes plejecentre understøtter en individuel tilgang til borgeren og dennes behov. (Statusrapport på demensområdet i Danmark, 2016) En række kriterier kendetegner demensvenlige boliger: Den fysiske indretning skal imødekomme behovene for variation, bevægelse, frihed og individualitet, herunder rum til sanselige og musiske aktiviteter, dans, tegning, maling, sansehaver, wellness m.m. 9

11 De fysiske omgivelser skal indeholde differentierede fællesrum, der kan understøtte forskelligartede aktiviteter Fællesrum skal placeres på attraktive og tilgængelige steder gerne centralt og med synlig udgang til have Indretningen skal hjælpe med at aflede borgerens opmærksomhed, hvis hun bliver urolig, forvirret eller vred. Nem adgang til skærmede uderum med sansehaver og stier i sløjfer Små overskuelige bo-enheder eller afdelinger, hvor det er let at orientere sig og finde vej Tydelige farveforskelle på døre og vægge Hjemlighed og genkendelighed Ingen store glasarealer og reflekterende glas Etablering af 4.5. Udearealer på demensvenlige plejecentre Som det fremgår af politikken om Det Gode Hverdagsliv på plejecentre, så indgår udearealerne som en vigtig del af hverdagslivet på plejecentre. Det er vigtigt for borgerne, at have mulighed for at kunne færdes i oplevelsesrige og trygge udearealer i umiddelbar nærhed af deres bolig. Dette stiller særlige krav til de fremtidige udearealer på plejecentrene. Borgere med demens er ofte afskåret fra at kunne bevæge sig frit udendørs, når de flytter i en plejebolig, idet udearealerne ikke er indrettet optimalt og ofte kræver ledsagelse af medarbejdere eller pårørende. I kommende byggerier og renoveringer af plejecentrene vil der være fokus på, at strukturere bygning og udearealer, så der er let adgang for borgeren på plejecenteret at gå ud og få oplevelser på egen hånd. Udearealerne skal indrettes, så borgerne ikke behøver ledsagelse af hverken medarbejdere eller pårørende for at komme ud. Dette kan medvirke til at mindske konflikter særligt med borgere med demens, idet borgerne ikke møder låste døre eller føler sig mandsopdækket af medarbejderne. Dog er det væsentlig, at medarbejderne let kan følge med borgeren ud, hvis borgeren har brug for assistance. Mange borgere og særligt også borgere med demens kan opleve glæde ved at deltage i lettere havearbejde. Derfor anbefales det, at bede og andet hæves fra jorden og indrettes, så borgerne har let adgang til at komme tæt på planterne. Plejecentrenes demensegnethed vil bero på en samlet vurdering af både plejecentrenes fysiske indretning, udearealer samt typer af. På dette grundlag vil der blive udarbejdet en prioriteret rækkefølge for, hvordan og hvornår de enkelte plejecentre kan gøres demensvenlige. Oversigten nedenfor opridser kort nuværende status på Silkeborg Kommunes plejecentre i forhold til de tre kriterier for at være et plejecenter. Oversigten medtager kun de almindelige boliger på plejecentrene, idet demenspladserne allerede er demensegnede. Fremadrettet vil Silkeborg Kommune udforme haveplaner for hvert plejecenter, således det enkelte plejecenter opfylder kriterierne for at være demensegnet. 10

12 Plejecenter Bakkegården Demensvenlig indretning (Uhensigtsmæssig placering af boliger ift. fællesarealer samt niveauforskydning i huset) Demensvenlige udearealer Demenssikrin g Ingen Status Ikke særligt Enkelte (6) boliger kunne være velegnet til demensboliger Birkebo (Uhensigtsmæssig placering af boligerne) Ingen Funder Delvis Delvis Demenssikringen Fårvang Ingen Gødvad Karolinelundcentr et Kragelund Lysbro Malmhøj Delvis (Kræver sikring af udgangsdøre) Delvis (Parterre- delen af huset er ikke egnet) (Stor afstand fra bolig og fællesareal) (Lange mørke gange) Ja (Kort afstand mellem bolig og fællesareal) kan forbedres Der er decttelefoner og kaldeanlæg, men skal forbedres Demenssikringen kan forbedres Ingen Der er dørsikring ved nogle døre Ingen Remstruplund Ingen Rødegård Ja (God placering af boliger ift. fællesarealer) Ja (God lukket have) Ingen. (Altandøre bør sikres.) Ikke Kan blive Ikke Kan blive Ikke særligt Ikke særligt Ikke særligt Kan blive Ikke Demensvenligt Sandgårdsparken Ja Ingen Kan blive 11

13 Sejs Solgården (Lange gange) Ja (Kort afstand mellem bolig og fællesareal) Søvangen Ja (Placering direkte ud til vej) Toftevang Virklund plejecenter (Atriumgårdene kunne ombygges til centerdel, hvorved de lange gange undgås.) (Placering direkte ud til vej) (Direkte adgang til bæk) Ingen Ingen Et par døre er sikret, men derudover er der ingen Ingen Ingen Ikke Kan blive Er ikke Ikke Ikke. Kan ved ombygning gøres 5. Borgere i fremtidens plejeboliger Der er en generel tendens til at borgere bliver boende længst muligt i eget hjem og først flytter i en plejebolig, når det ikke længere er muligt at opretholde egen bolig (Ældre sagen, 2012). Dette understøttes af Silkeborg Kommunes fokus på den mestrende tilgang i mødet med borgeren. Fremtidens borgere i plejeboliger vil derfor i stigende grad være karakteriseret ved at have et stort pleje- og omsorgsbehov som følge af tab af fysisk og psykisk funktionsevne. Samtidigt viser udviklingen, at andelen af borgere med demens vil udgøre en overvejende andel af borgere på plejecentre. Derudover opleves der i dag på plejecentrene i Silkeborg Kommune en række tendenser i forhold til fremtidens borgere på plejecentre. Disse målgrupper ændrer sig og udvides i takt med udviklingen, hvilket er med til at udfordre den nuværende måde at tænke og organisere plejeboliger på. Nedenfor skitseres de fremtidige målgrupper: Fysisk svækkede borgere Fysisk svækkede borgere, der har brug for omfattende hjælp og pleje. Borgere med demens og en udad reagerende adfærd Borgere med en demenssygdom, der har en udfordrende og krævende adfærd. Disse borgere stiller særlige krav til, at medarbejderne har en specifik viden på demensområdet. Disse borgere kan ikke rummes i en almindelig plejebolig og bliver i dag visiteret til en bolig i skærmede enheder. 12

14 Borgere, der er mentalt friske Disse borgere er mentalt friske, men har et behov for at være i et trygt miljø samt modtage hjælp og pleje. Midlertidige pladser til borgere med behov for en palliativ indsats Borgere, der er døende som og har brug for en palliativ indsats, der hovedsagelig har fokus på lindring og livskvalitet i borgerens sidste tid. Borgere med et alkohol misbrug Alkoholikere med følgeskader, aktive alkoholikere eller borgere med andre problematikker såsom stofmisbrug. Disse borgere kan på grund af deres adfærd skabe udfordringer i forhold til andre borgere på plejecenteret. Medarbejderne på plejecentrene skal klædes på til at håndtere denne målgruppe. Borgere med alkoholafhængighed og alkoholskader føler sig de ofte forkert placeret på plejecentre, der er indrettet til ældre og plejekrævende borgere. Yngre borgere Yngre borgere, der har brug for praktisk hjælp og pleje, men som ikke hører ind under kategorien ældre borgere og derfor kan have svært ved at føle sig hjemme på plejecentre, der er indrettet til og beboet af ældre borgere. Borgere med en senhjerneskade Ældre borgere med en psykiatrisk diagnose Ældre borgere med en psykiatrisk diagnose er borgere som har et støttebehov, som kræver en sundhedsfaglig / plejemæssig indsats, der kombineres med socialpsykiatrisk viden og støtte. Målgruppe ligger i en gråzone mellem at kunne have et tilbud i et almindeligt plejecenter pga. den psykiske lidelse, som til tider kan kræve en specialiseret socialpsykiatrisk indsats. Målgruppen kan ofte skabe udfordringer i forhold til andre borgere på plejecentrene. Andre borgere Borgere, der har brug for den praktiske hjælp og pleje i plejeboligen, men som ikke er en del af de tidligere nævnte kategorier. 6. Det fremtidige behov for plejeboliger Da andelen af borgere med demens vil udgøre en overvejende andel af borgere på plejecentrene i fremtiden ønsker Ældre- og Handicapudvalget, at Silkeborg Kommunes plejecentre fremadrettet skal være demensvenlige plejecentre. De skitserede målgrupper i afsnittet ovenfor er samtidig med til at sætte rammen for det fremtidige behov både i forhold til antal plejeboliger og typer af boliger. For at imødegå dette, har Ældre- og 13

15 Handicapudvalget valgt fremadrettet at opdele kommunens plejecentre i tre overordnede kategorier: Demensvenlige boliger Alle plejecentre i Silkeborg Kommune skal så vidt muligt være demensvenlige jf. krav til demensvenlige boliger (Se afsnittet om demensvenlige boliger og udearealer) Der er udformet en overordnet oversigt over, hvorvidt Silkeborg Kommunes plejecentre er demensvenlige baseret på tre kriterier: Indretning, udearealer og. Disse tre kriterier skal ses i en sammenhæng for at vurdere plejecentrenes demensegnethed. (Se bilag: Oversigt over demensvenlige boliger) Fremadrettet vil der blive udformet en prioriteret rækkefølge for renovering af plejecentrene, således plejecentrene lever op til kriterierne for at være demensvenlige. Demensenheder Der vil forsat være særlige demensenheder (Det der i dag betegnes som skærmede enheder), hvor medarbejderne har specielle kompetencer i forhold til borgere med svær demens. Samtidig vil medarbejdernormeringen være højere end til en almindelig plejebolig. Boliger til ikke demente borgere. Plejeboliger for borgere, der ikke har en demenssygdom Profilplejeboliger Silkeborg Kommune har ingen formaliserede profilplejecentre. I dag er de enkelte plejecentres særlige kendetegn skabt og skabes via lokallederens særlige interesser for et givent fagområde, særlig praksis ved visitation, plejecentrets historik og geografiske placering. Eksempelvis er der en del yngre beboere på Gødvad Plejecenter. Lokallederne og medarbejderne har vide rammer til, at udvikle plejecentret i samarbejde med beboerne, det nære netværk og frivillige. For at kunne matche de kommende borgeres behov er det Ældre- og Handicapudvalgets mål, at der etableres særlige profilplejeboliger til nogle af de skitserede målgrupper. Profilplejeboliger vil være et supplement til de almindelige demensvenlige plejeboliger. Nedenfor opridses anbefalinger til typer af profilplejeboliger samt placeringen af disse: Borgere med demens og en udad reagerende adfærd Disse plejeboliger placeres på de plejecentre, der i dag har skærmede enheder. Det vil sige: Fuglemosen (18 boliger), Funder (10 boliger), Karolinelundcentret (9 boliger), Lysbro (7 boliger) og Skovly (10 boliger). Midlertidige pladser til borgere med behov for en palliativ indsats Disse plejeboliger placeres på Fuglemosen (8 pladser), som de er i dag. Borgere, der er mentalt friske Disse plejeboliger kan med fordel placeres i en eller to bo-enheder. (Svarende til boliger) 14

16 Borgere med et alkohol misbrug Disse plejeboliger bør placeres i en bo-enhed for sig selv (Svarende til ca boliger). Yngre borgere Plejeboligerne til yngre borgere kan med fordel placeres i en bo-enhed (12 boliger). Ældre borgere med en psykiatrisk diagnose Plejeboliger til ældreborger med en psykiatrisk diagnose kan med fordel placeres samlet på et plejecenter eller i en bo-enhed, hvor det er muligt at afgrænse enheden. (Svarende til ca. 12 boliger) Antal af plejeboliger det fremtidige kapacitetsbehov På baggrund af udviklingen på ældreområdet og antallet af borgere på venteliste bør det fremtidige antal af plejeboliger i Silkeborg Kommune overvejes. Nedenfor skitseres udviklingen af 80 + årige og dertil hørende dækningsgrader. Plejeboligbehov i forhold til befolkningsprognosen ved dækningsgraderne 17 %, 16 %, 15 % og 14 %. År Beskrivelse Antal disponible boliger Dækningsgrad i % 17 % 16 % 15 % 14 % Plejeboligbehov Befolkningsprognose årige 2016 Egne plejeboliger Anvendte friplejeboliger Midlertidige lukkede boliger -20 Borgere i andre kommuner netto Disponible boliger Marienlund åbner Ballelund lukker Nyt plejecenter SK - projektering 2017 Udvidelse Søvangen - projektering 2017 Disponible boliger Udvidelse - Søvangen - start 2018 Nyt plejecenter SK - 1. etape - start 2018 Disponible boliger Udvidelse Søvangen åbner 8 15

17 2019 Disponible boliger Nyt plejecenter SK - 1. etape - åbner Nyt plejecenter SK - 2. etape start 2020 Disponible boliger Disponible boliger Nyt plejecenter SK - 2. etape - åbner Disponible boliger Disponible boliger Disponible boliger Disponible boliger Disponible boliger Disponible boliger Disponible boliger Disponible boliger For at imødegå udviklingen af 80+årige påbegyndes opførelsen af et nyt plejecenter med byggestart i 2018 (projektering i 2017), hvor 1. etape med 48 boliger tages i brug i Samtidig påbegyndes etape 2 med 48 boliger, som tages i brug i De indarbejdede kapacitetsudvidelser betyder en dækningsgrad på 16,9 % i 2016 faldende til 16,6 % i 2022, hvor kapacitetsudvidelserne afsluttes Kriterier til brug for midlertidig lukning af plejeboliger Ældre- og Handicapudvalget har tidligere bemyndiget ledelsen af plejecentersektionen til at lukke plejeboliger midlertidigt efter behov. Et eller flere af følgende kriterier lægges til grund for en midlertidig lukning: Plejecentret bør have mere end 24 boliger Den personlige boligs størrelse skal være under 40 m2 Boligen er en et-rums bolig baderummets størrelse lever ikke op til gældende krav fælles vaskeri (ingen vaskesøjle i boligerne) Boligen er dårligt beliggende i forhold til boligernes fælles arealer og personalerum. Boligen har ingen eller beskeden adgang til udearealer 16

18 Boliger, hvor der ikke er opsat loftslifte pga. de bygningsmæssige rammer Boligen må ikke være en demensbolig Følgende plejecentre har mere end 24 boliger: Ballelund Funder Plejecenter Fårvang Ældrecenter Gødvad Plejecenter, etape 2 Karolinelundcentret Lysbro Plejecenter Remstruplund Rødegård Sandgårdsparken Sejs Plejecenter 6.4. Status på plejecentrenes bygningsvurdering fra 2008 Bygningsvurderingen er fra 2008, hvorfor den på nogle områder ikke længere er retningsvisende. For at få et retvisende billede bør der foretages en ny bygningsvurdering. Birkebo Birkebo er opført i 1949 og ombygget i Bygningen er hovedsagelig i 2 etager og tæller 15 plejeboliger samt servicearealer og centerfunktion. Uddrag af byggeteknisk vurdering fra 2008: Boligerne er utidssvarende med for små toiletter og dårlige interne forbindelser dog er 2 boliger fine og store. Der er for langt fra den enkelte bolig til fællesopholdsareal. Fårvang Ældrecenter: Bygningen er opført i 1967 og ombygget i De 12 nyere boliger, der ligger nord for gammel bygning er opført i Byggeriet er hovedsagligt opført i ét plan, dog med en mindre del i 2 plan pga. terrænspring. Den ældre del har 16 plejeboliger og centerfunktion. Uddrag af byggeteknisk vurdering fra 2008: De 12 nyere boliger er fine dem røres der ikke ved. Den ældre bebyggelse (16 plejeboliger) er utidssvarende i forhold til baderum, servicearealer og niveauforskelle i huset. Søvangen Plejecentret er oprindeligt opført i 1926 ombygget i 1995 og 2004/05. Bygningen er hovedsagelig i 1 etage og tæller 16 plejeboliger, samt servicearealer, centerdel og produktionskøkken. Uddrag af byggeteknisk vurdering fra 2008: Tidssvarende (varmeanlæg renoveret i 2007). 17

19 Bakkegården: Plejecentret er oprindeligt opført i 1948 og om- og tilbygget i 1991 og 2006/07. Der er 16 plejeboliger. I 2007 er der opført 6 ældreboliger på matriklen. Uddrag af byggeteknisk vurdering fra 2008: Tidssvarende, men der er relativt store servicearealer med ringe udnyttelse i den gamle bygning. Toftevang Toftevang er opført i 1919 og om-og tilbygget i Der 25 plejeboliger. Byggeteknisk vurdering fra 2008: Tidssvarende trods mindre niveauforskelle i huset. 18