ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk

Transkript

1 ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Peter Koudahl koudahl@dpu.dk

2 Gangen i oplægget Nogle udgangspunkter Paradokser Hvis er problemet med unge, der ikke uddanner sig? Unges brug af ungdomsuddannelserne Lærernes dilemmaer Bud på fremtidens læreruddannelse

3 Et udgangspunkt: Verdens bedste erhvervsuddannelser De danske erhvervsuddannelser har historisk set været i stand til at levere højt kvalificeret, fleksibel og omstillingsparat og mobil faglig uddannet arbejdskraft, der i det store hele har været i stand til at opfylde erhvervslivets arbejdskraftbehov.

4 Et udgangspunkt: Verdens dårligste erhvervsuddannelser De danske erhvervsuddannelser har historisk set ikke været i stand til at opfylde de krav om reduktion af den såkaldte restgruppe, der med jævne mellemrum er fremsat af skiftende regeringer over de sidste 30 år. Resultatet er, at næsten hver 4. unge ikke gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse.

5 Erhvervsuddannelsessystemet er den mest konkurrenceprægede del af det danske uddannelsessystem Fungerer efter markeds- og arbejdspladslogikker Økonomi er helt centralt for skoler og for virksomheder Skolerne skal stå sig med lokalt arbejdsmarked Eleverne konkurrerer fra dag 1 Lærerne sorterer fra dag 1 Virksomhederne tager elever når det kan betale sig Oplæringens indhold er bestemt af aktuelle opgaver Systemet er grundlæggende konjunkturafhængigt

6 Erhvervsuddannelsessystemet er den mest uregulerbare del af det danske uddannelsessystem Fungerer på mange måder som i lavs-tiden Lovgivning angår i det store hele skoledele Praktikdelene reguleres (kun) gennem økonomiske incitamenter Ingen krav om formelle oplæringskvalifikationer i virksomhederne Dimensioneringen er stort set overladt til arbejdsmarkedet Individuel lærlingekontrakt: Elever i praktik er både under oplæring og på arbejde Læretidens længde Systemet er afhængig af praktikpladser, dvs. konjunkturafhængigt

7 Vi ved det godt Målsætningen om, at alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, kræver, at der kan tilvejebringes et permanent højt niveau for antallet af indgåede praktikpladsaftaler, der kan imødegå den demografiske udvikling, og som ikke er afhængig af konjunkturudsving (Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion med flere love samt ophævelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser (2006), side 16)

8 Paradokser I Erhvervsuddannelserne har en nøglerolle i forhold til at sikre både udbuddet af kvalificeret arbejdskraft og den enkeltes unges beskæftigelsesmuligheder på fremtidens arbejdsmarked. Et velfungerende og udviklingsorienteret erhvervsuddannelsessystem af en høj kvalitet er således en af forudsætningerne for, at dansk erhvervsliv kan klare sig i den globale konkurrence Udvalget til fremtidssikring af erhvervsuddannelserne

9 Paradokser II Udvalget skal udarbejde forslag til en handlingsplan for, hvordan det sikres, at 95pct. af de unge i 2015 (85pct. i 2010) gennemfører en ungdomsuddannelse, og at erhvervsuddannelserne yder et væsentligt bidrag til at realisere denne målsætning. Udvalget om at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse.

10 Med andre ord Vi skal have erhvervsuddannelser i verdensklasse, samtidig med, at de 20-25% der i dag ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, skal puttes ind i erhvervsuddannelsessystemet

11 Situationen Ca. 20% af de unge har ingen ungdomsuddannelse 10 år efter afsluttet folkeskole. Andelen der begynder en erhvervsuddannelse er stigende men et stigende antal gennemfører ikke 33% af de unge, der påbegynder en erhvervsuddannelse har ikke afsluttet den 7 år efter AE-Rådet 2011 og 2012.

12 Paradokser III Fra: Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. ooooo Kapitel 1 a. Pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. 2 a årige unge har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en uddannelse.

13 Paradokser IV Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med, at årige unge overholder pligten efter stk. 1, og sikre, at forældremyndighedens indehaver løbende inddrages i indsatsen for, at årige unge følger deres uddannelsesplan. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt årige unge overholder pligten efter stk. 1. Såfremt pligten efter stk. 1 ikke overholdes, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at ungeydelsen, jf. lov om en børne- og ungeydelse, ikke skal udbetales.

14 Paradokser V På Egtved Skole i Vejle har skolens voksne arbejdet med relationskompetence. I praksis handler det om, at anerkende eleverne og se dem, hvor de er, i stedet for at gå i konflikt, fordi de ikke gør som man ønsker.»det har rykket rigtig meget hos lærerne og pædagogerne, og retorikken har forandret sig. Nogle kan ikke selv se det, fordi de er midt i det, men som leder er jeg ikke i tvivl. Hvor udgangspunktet før kunne være, at der var noget galt med den og den elev, taler man nu om, hvad man selv kan gøre for at få bedre relationer til eleverne.«

15 Med andre ord Vi ved, at en motivation og anerkendelse er grundlæggende for at kunne lære. Alligevel bliver unge mennesker tvunget i uddannelse. Hvis ikke de makker ret, bliver de - og deres forældre - straffet

16 En konsekvens Unge mennesker bliver presset in i uddannelser fx. erhvervsuddannelser - som de ikke ønsker eller har forudsætninger for at gennemføre

17 Hvordan tales der om de unge, der ikke får en uddannelse? Individualisering af diskussionen Fokus på de unges mangler Refleks-reaktion: De har brug for treatment Grundlæggende tankefigur: De unge skal tilpasses de eksisterende forhold Fejl og mangler i systemet selv, er ikke på dagsordenen Eksempel: Erhvervsuddannelsernes vekseluddannelse

18 Situationen efter 9. klasse Unge mennesker forventes at kunne foretage et kvalificeret uddannelsesvalg Hvis ikke de vælger uddannelse er de et problem Und für Sie haben wir andere metoden Men er det muligt at foretage kvalificerede uddannelsesvalg lige efter 9. klasse

19 Den gymnasiale vej Udskydelse af det erhvervsrettede uddannelsesvalg 3 år mere til at afklare sig med mulighed for yderligere 2 fjumreår I alt 5 års udskydelse af det erhvervsrettede uddannelsesvalg Sikkerhed for at kunne gå videre fra 1. til 2. og 3. G

20 Den erhvervsrettede vej Et valg af erhvervsrettet uddannelse som årig Ikke samme mulighed for at udskyde uddannelsesvalget via den gymnasiale vej. Nuværende retorik om frafald: Elever forventes at vælge rigtigt første gang Vi ved eleverne afprøver sig selv Ingen sikkerhed for at kunne gøre uddannelsen færdig Mao.: Det er et lotteri at begynde en erhvervsuddannelse

21 Sammenligning mellem Gymnasiale og erhvervsrettede vej Manglen på lærepladser i erhvervsuddannelserne betyder, at hvis samme vilkår skulle gælde for den gymnasiale vej som for erhvervsuddannelserne, ville det betyde, at alle kunne begynde 1. G, men kun 2/3 ville få plads i 2. og 3. G. Og frafaldet på gym. ville med et slag være 33%

22 EUD er præget af arbejdspladslogikker Lærernes kvalifikationer og baggrunde: Underviser typisk i fag, de selv er uddannet i, måske med kort pædagogisk uddannelse Håndværksetik Det betyder, at eleverne bliver målt på resultatet: Er den lige? Holder tagrenden vand? Er du der til tiden? 22

23 Andre forhold - teknisk Grundlæggende anderledes betingelser (teknisk) Store hold få lærere Intet socialt miljø Stærkt kønsopdelt Kun sammen i kort tid Løbende optag Løbende fravær/frafald Konkurrence eleverne imellem

24 HG det merkantile grundforløb 50% har ikke tænkt sig at finde læreplads og overgå til hovedforløbet Bruger HG som afklaring, venteplads, til at blive ældre etc. Men disse elever ender med at blive registreret som frafaldne - Et politisk problem Og det giver lærerne særlige udfordringer

25 Opsummerende Mange unge bruger systemet kreativt og på måder det ikke var tænkt Samtidig: Vi har en situation, hvor unge mennesker bliver tvunget til et uddannelsesvalg efter folkeskolen Hvis ikke de vælger, kan de og deres forældre straffes økonomisk Konsekvens: Mange unge foretager pseudo-valg

26 Interview med højskoleelev Altså selvfølgelig skal man finde ud af, hvad man vil. Og det er også, altså selvfølgelig, det er jo en vigtig ting. Det er jo resten af vores liv, ikke? Men det er ligesom om, at presset bare bliver lettet [på højskole], bare en lille smule. Fordi at det fylder så meget. Og folk omkring en, får det til at fylde så meget for en. Altså, at det er en bekymring for dem, at man ikke ved, hvad man vil om 10 år. Altså, slap dog af! (Fiona, Egå Ungdomshøjskole)

27 Og så lige et overset opmærksomhedspunkt? 1. Uddannelsessystemet skal kvalificere 2. Uddannelsessystemet skal opbevare 3. Uddannelsessystemet skal sortere - og alle skal have en uddannelse

28 Det skaber nogle dilemmaer for lærerne

29 Lærernes situation De ved at mange elever ikke er motiverede De ved, at mange elever har en masse problemer, der ikke er relateret til uddannelse og at de måske ikke har de kompetencer, der skal til. De ved, at virksomheder ikke vil have elever i praktik, som ikke er i stand til at fungere på en arbejdsplads De ved, at omkring en tredjedel af de elever, der begynder, ikke kommer til at færdiggøre uddannelsen, blandt andet på grund af mangel på praktikpladser. På nogle indgange halvdelen. SÅ: HVAD STILLER LÆRERNE OP?

30 Gate-keeper Lærer: Man kan nok sige, vi vil have det rigtigt skidt med at sende folk ud, som vi mener skal i lære som tømrer, når vi godt ved at de kun møder 2 ud af 5 dage på en uge, fordi mesteren vil slå det direkte i hovedet på os: Hvad fanden er det for noget og sende mig? Så kan det fandeme være lige meget, så er det mere til besvær end det er til gavn. Ja, det kan vi jo godt forstå

31 The frustrerede Lærer: Jamen altså hvis, i stedet for at smide Torben ud, hvad skulle man så? Skulle man ikke virkelig gå ind og få lavet krybesporet anstændigt til dem, så vi har ekstra opdækning på dem og sådan? Fortælle de øvrige elever: Jamen kære venner, de har altså nogle besværligheder. De er her og det går langsommere med dem. Til gengæld mener jeg jo, vi holder dem ude af lediggang og druk og narko og kriminalitet og alle de der forskellige ting. Det er der sgu ingen andre socialinstitutioner, der kan gøre det til den pris vi kan. Vi er langt de billigste.

32 The Socialarbejderen I PK: Hvad synes du så, der kræves for at være en god lærer her på skolen? Lærer: En god indlevelsesevne og en god empati og være en god lytter og så være meget konkret i sine krav og være god til stille meget små og få mål op, der er synlige og begribelige for de unge elever. Og så kræver det generelt over hele linjen, sådan generelt tanker, at andre mennesker altid har en positiv hensigt med det, de gør, det er bare et spørgsmål om, hvordan jeg kommer til at forstå dem, altså den vej rundt, skal man hele tiden vende den.

33 The Socialarbejderen II PK: Så det er det vigtigste. Det er ikke så vigtigt egentlig om man kan det fag, man underviser i? Lærer: Nej det synes jeg ikke. Nej jeg synes faget er pædagogik, specielt i grundforløbet, hvor eleverne ofte er svage og sarte, socialt udsatte, der er det altså vigtigere at holde dem fast i uddannelsen end at sige, hvordan man gør det konkret faglige

34 Den resignerede Lærer: Altså min gamle lærer i folkeskolen, han sagde til mig: Du kan trække hesten ned til vandet, men du kan ikke tvinge den til at drikke. Jeg kan jo tvinge dem [eleverne] ind og sætte dem på stolen, men jeg kan ikke tvinge dem til at lave noget. Du skal selv ville. Og hvis du vil, så hjælper jeg dig alt det, det skal være. Hvis du ikke vil, så er der andre, jeg hellere vil bruge min tid på.

35 All in all Der er ikke er overensstemmelse mellem de krav, der fra politisk hold stilles til erhvervsuddannelserne og den måde de (aktuelt) fungerer på Der er ikke overensstemmelse mellem retorikken om de unge og deres anvendelse af uddannelsessystemet Uddannelsessystemet sorterende funktion overses i diskussionen

36 Hvad er konsekvenserne for uddannelsen af erhvervsskolelærerne? Der skal være sammenhæng mellem arbejdsopgaver, de betingelser under hvilke de skal udføres og de kompetencer lærerne skal erhverve sig gennem uddannelse Der skal være overensstemmelse mellem lærernes eksisterende kompetencer og uddannelsestilbuddet Lærerne skal have tid til at gennemføre uddannelsen Skolerne skal have mulighed får at kunne foretage en langsigtet planlægning af lærernes uddannelse, hvilket bla. indebærer sikkerhed for finansiering

37 Hvis erhvervsuddannelsernes primære opgave er at levere faglig uddannet arbejdskraft på højeste niveau, som efterspørges i erhvervslivet, skal lærernes uddannelse tilpasses dette Hvis erhvervsuddannelsernes primære opgave er at kunne rumme alle elever, uanset kompetenceniveau, skal uddannelserne tilpasses dette Hvis erhvervsuddannelserne skal rumme begge funktioner, skal der måske være forskellige læreruddannelser, målrettet forskellige elevgrupper - hvilket i øvrigt ikke ændrer på at der sluses flere unge ind i systemet, end det har kapacitet til hvis alle skal igennem

38 ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Peter Koudahl koudahl@dpu.dk