95% målsætning. og erhvervslivets rolle

Transkript

1 95% målsætning og erhvervslivets rolle

2 Indledning Regeringen har opstillet en national målsætning om, at 95% af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. I Århus er uddannelsesinstitutionerne, erhvervslivet og Århus Kommune blevet enige om, at vi skal arbejde samlet for at nå denne målsætning allerede i Det kræver en målrettet indsats, som samler og inddrager alle relevante aktører i byen. Ikke mindst fordi en opgørelse fra maj 2010 viser, at kun 86% af en ungdomsårgang p.t. kan forventes at tage en ungdomsuddannelse. Hidtil har indsatsen både nationalt og lokalt været koncentreret om uddannelsessektorens rolle. Dog kombineret med en indsats over for erhvervslivet for flere praktikpladser til unge på erhvervsuddannelserne. Erhvervskontaktudvalget i Århus Kommune har i 2010 udgivet en analyse af indsatsen, hvor der fokuseres på, hvordan erhvervslivet kan bidrage til at opfylde 95% målsætningen. Analysen er gennemført af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra DI, Dansk Erhverv, LO, Dansk Byggeri, Håndværkerforeningen, erhvervsskolerne, gymnasierne, Ungdommens Uddannelsesvejledning og Århus Kommune. Arbejdsgruppens konklusioner præsenteres med denne pixi-udgave af rapporten sammen med en kort beskrivelse af de tiltag, som analysen afdækkede som særligt egnede til at styrke indsatsen for at nå 95% målsætningen. 2

3 Statistik Den statistiske analyse viser, >> at der blandt ungdomsårgang 2008 fortsat er 14,0% unge, der ikke tager en ungdomsuddannelse. >> at den gruppe af århusianske unge, der aktuelt ikke forventes at tage en ungdomsuddannelse med et noget usikkert estimat udgør cirka unge i alderen 16 til 24 år. >> at erhvervslivet kan spille en rolle overfor mellem og unge med henblik på at gennemføre en ungdomsuddannelse. >> at erhvervslivet herudover spiller en afgørende rolle i forbindelse med gennemførelse af erhvervsuddannelser, idet disse forudsætter en praktikplads. >> at det faglige niveau hos unge, der ikke tager en ungdomsuddannelse, er lavere end hos unge, der tager en ungdomsuddannelse. Dog skal det bemærkes, at en række andre personlige, sociale og sundhedsmæssige faktorer ligeledes spiller en rolle for uddannelses- og arbejdsmarkedsparatheden. >> at en stor del af afbryderne senere optages på en ny ungdomsuddannelse. Erfaringsmæssigt skal årsagerne til frafaldet findes i en kombination af faglige, sociale, sundhedsmæssige og personlige årsager hos den enkelte unge, og indsatsen for at mindske frafaldet kræver derfor tværgående samarbejde mellem de mange forskellige aktører. 3

4 Tiltag Arbejdsgruppen har understreget, at den eksisterende indsats skal styrkes med flere ressourcer og ved at videreformidle erfaringerne med dem. På den måde ønsker arbejdsgruppen, at koordinere de eksisterende tiltag med hinanden og med nye tiltag, inden for emnerne: >> styrkelse af overgange >> gennemførelse >> praktikpladser 4

5 Styrkelse af overgange Mange unge bliver tabt i overgangene mellem uddannelserne. Folkeskolen og ungdomsuddannelserne har taget initiativ til en række tiltag som fx uddannelsesguider og samarbejds- og partnerskabsaftaler. Herudover kan erhvervslivet bidrage til en styrkelse af overgangene gennem følgende initiativer: 1. Praksisorienterede uddannelsesforløb i folkeskolen >> Med inddragelse af mere praksis i folkeskolens uddannelsesforløb vil folkeskoleeleverne kunne få en forsmag på arbejdet i en virksomhed og på den måde træffe et uddannelsesvalg på et mere solidt grundlag. HVORDAN >> Fokus på praksisorienteret vinkel i folkeskolen. Der kan hentes inspiration i 10. klasses centrene, hvor der skelnes mellem den boglige og den praksisorienterede undervisning. Virksomhederne kan med fordel inddrages her fx gennem konkrete samarbejdsaftaler om praksisundervisning. >> Virksomheds- og uddannelsespraktik kan på folkeskoleniveau anvendes i endnu højere grad, end det sker i dag. For at sikre, at folkeskoleeleverne i højere grad gøres i stand til at vælge den rette uddannelse, kan mulighederne for at afprøve konkrete uddannelsestilbud øges. Unge skal i højere grad kunne komme i praktik på både virksomheder og uddannelser. >> Med fokus på praksislæring kan virksomhedsforlagt undervisning anven- 5

6 des i grundskolen i samarbejde mellem skolerne og UU. Regeringens Ungepakke arbejder med praksislæring, hvilket kan udmøntes i et kommunalt forsøg, hvor skolerne sammen med relevante aktører spiller ind i forbindelse med implementeringen af pakken. >> Henrik Johansen, Århus Kommune, Børn og Unge [email protected] >> Viggo Munk, Århus Kommune, Ungdommens Uddannelsesvejledning [email protected] LÆS MERE >> 6

7 2. Markedsføring af STU (Særligt tilrettelagt undervisning) >> STU 1 bør markedsføres mere overfor virksomheder, så ordningen kan udbredes i relevante målgrupper. HVORDAN >> En vis andel af unge, som i dag ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, har særlige udfordringer. Disse udfordringer kan imødegås enten via EGU 2 eller STU, særligt hvis virksomhederne bidrager til uddannelserne. EGU anvendes allerede i et vist omfang i Århus, mens anvendelsen af STU kan styrkes yderligere. Det er afgørende, at virksomheder bliver opmærksomme på potentialet i STU. Ordningen bør derfor markedsføres mere overfor potentielle virksomheder. >> Klaus Bertelsen, STU-Århus [email protected] LÆS MERE >> 1 Særligt tilrettelagt undervisning: Målrettet unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, som med STU har ret til en tre-årig uddannelse tilrettelagt efter deres individuelle behov og interesser 2 Erhvervsgrunduddannelse: En to-årig erhvervsuddannelse med fokus på praktik og kun lidt teori 7

8 3. Etablering af fagefterskole >> Der kan som supplement til Byggeriets 10. klasse 3 etableres en fagefterskole, hvor unge kan tage en målrettet 9. og/eller 10. klasse, der sigter på optagelse på en erhvervsuddannelse. HVORDAN >> En fagefterskole skal som udgangspunkt ikke tilbyde alle erhvervsfaglige indgange, men sikre, at unge med interesse for en erhvervsuddannelse kan forberede sig på en sådan via et efterskoleforløb. Virksomheder kan i samarbejde med erhvervsuddannelserne bidrage til den praksisnære undervisning evt. med TAMU 4 som ramme. Regeringens Ungepakke giver mulighed for en sådan fagefterskole. En fagefterskole er ligeledes nævnt som et konkret forslag til initiativ i Århus Kommunes uddannelsesstrategi >> Christian L. Sørensen, Århus Kommune, Borgmesterens Afdeling [email protected] 3 Byggeriets 10. klasse er etableret på Korsløkke Ungdomsskole i Odense 4 Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser: Henvender sig til de personer fra 18 til 30 år, som har behov for en tættere personlig og social opfølgning for at kunne opnå kompetencer, som er brugbare i en jobmæssig sammenhæng. 8

9 4. Virksomheders synlighed i folkeskolen >> Virksomheder skal være mere synlige overfor unge i folkeskolen, så de unge opnår en større forståelse for krav og forventninger samt kulturen på arbejdspladserne. HVORDAN >> Visse virksomheder har mulighed for at arrangere åbent-hus og vise konkrete arbejdsopgaver frem. Det bør i givet fald ske i samarbejde med folkeskolen og erhvervsskolerne for at sikre opbakning, hensigtsmæssig markedsføring og dermed succes. Et åbent-hus-arrangement vil vise både elever og deres forældre, hvilke muligheder den enkelte virksomhed giver, og dermed fremme det rette uddannelsesvalg. >> Forudsat, at der er interesse fra skolernes og elevernes side, kan der etableres samarbejdsaftaler mellem skoler og virksomheder om øget anvendelse af gæstelærere fra virksomhederne. Disse vil med en praksisnær tilgang kunne engagere og motivere unge til at tage og gennemføre uddannelser. >> Virksomheder kan via adoptionsaftaler med folkeskolerne tilknyttes konkrete folkeskoleklasser med henblik på at følge hinanden over en årrække og dermed synliggøre de praktiske uddannelsesmuligheder i virksomheden/ branchen. 9

10 >> Christian Bang Kristensen, Århus Kommune, Ungdommens Uddannelsesvejledning >> Henrik Johansen, Århus Kommune, Børn og Unge

11 Gennemførelse Det er grundlæggende ungdomsuddannelsernes pligt at udarbejde handlingsplaner for øget gennemførelse, men virksomhederne kan bidrage til at mindske frafald eller alternativt opfange de unge, der afbryder skoleuddannelserne. 5. Mentorordninger etc. >> Virksomheder kan lade sig inspirere af og overtage mere af erhvervsskolernes mentorroller overfor unge med særlige behov. HVORDAN >> Virksomhederne opfordres til at tage del i mentorordninger, ordninger med fuldtids rollemodeller og fuldtids elevcoaches med fokus på team/ hold, ligesom skolerne opfordres til at tænke virksomheder ind i ordningerne. Virksomhederne kan bidrage til at sikre en vis kontinuitet også henover overgangene. Skolerne kan evt. uddanne coaches (jf. Regeringens Ungepakke). >> Ib Kronborg Nielsen, AARHUS TECH [email protected] >> Bente V. Lauridsen, Århus Købmandsskole [email protected] LÆS MERE >> 11

12 6. Fokus på læringsstile >> De århusianske folkeskolers erfaringer med forskellige læringsstile hos eleverne kan overføres til ungdomsuddannelserne og erhvervslivet. HVORDAN >> De århusianske folkeskoler har gennem de seneste år med succes fokuseret på læringsstile i forbindelse med børns indlæring. Disse erfaringer kan over- og videreføres, når de unge optages på ungdomsuddannelserne eller ansættes i erhvervslivet. Medarbejdere skal med andre ord være opmærksomme på de unges forskelligheder i forbindelse med indlæring. Fx kan praktik modvirke unges skoletræthed og motivere til uddannelse. >> Helle Gammelgaard, Århus Kommune, Videncenter for Pædagogisk Udvikling [email protected] LÆS MERE >> 12

13 7. Uge-praktik på erhvervsskolernes grundforløb >> Der kan allerede på grundforløbet tilbydes en uges praktik for at vise perspektiverne i uddannelsen HVORDAN >> I forbindelse med Regeringens Ungepakke er der åbnet op for at introducere en uge-praktik allerede på erhvervsuddannelsernes grundforløb. På den måde kan de unge allerede tidligt i uddannelsesforløbet få en fornemmelse af perspektiverne i uddannelsen, og dermed øge chancerne for at gennemføre uddannelsen. >> Ib Kronborg Nielsen, AARHUS TECH [email protected] >> Hans Henning Nielsen, Århus Købmandsskole [email protected] 13

14 8. Inddragelse i koordinerede skoleskift og opsamling >> I forbindelse med koordinerede skoleskift og opsamling af afbrudstruede unge kan virksomheder inddrages i samarbejdet mellem ungdomsuddannelser. HVORDAN >> Opsamling af afbrudstruede kan evt. ske i form af konvertering af skolepraktik til virksomhedsforlagt undervisning. Indsatsen skal koordineres. Det overvejes, hvorvidt UU Århus kan overtage denne opgave. >> Christian L. Sørensen, Århus Kommune, Borgmesterens Afdeling [email protected] 14

15 9. Yderligere samarbejde om indsats for to-sprogede >> Styrkelse af indsatsen for to-sprogede gennem systematiseret samarbejde mellem relevante aktører. HVORDAN >> Den særlige indsats for to-sprogede kan styrkes yderligere via samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder, UU, Vejledningscenteret i Gellerup, Børn og Unges Videncenter for Integration, Jobcentre og andre jobformidlere som fx Shaqo. Der er igangsat et udviklingsarbejde i et samarbejde mellem Århus Kommunes beskæftigelsesforvaltning (Ungdommens Uddannelsesvejledning) og Børn og Unge. Udviklingsdelen er funderet hos UU. >> Marie Thodberg, Århus Kommune, Ungdommens Uddannelsesvejledning [email protected] >> Henrik Johansen, Århus Kommune, Videncenter for Integration [email protected] 15

16 10. Opfølgning på unge uden for uddannelser >> Det fremgår af den indledende statistik, at godt og vel unge i alderen år aktuelt befinder sig uden for uddannelsessystemet. Der skal ske en løbende opfølgning på, hvad denne gruppe af unge foretager sig. HVORDAN >> UU Århus laver hvert år den 1. november en statistisk kørsel, der viser antallet af unge uden for uddannelsessystemet og deres fordeling på aktiviteter. Viden om denne fordeling kan anvendes i indsatsen for at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. >> Marie Thodberg, Århus Kommune, Ungdommens Uddannelsesvejledning [email protected] 16

17 Praktikpladser Praktikpladser er en forudsætning for, at unge kan gennemføre en erhvervsuddannelse. Virksomhederne har her en særlig vigtig rolle og et stort ansvar. Ligeledes er der en række udfordringer, som skal adresseres: 11. Praktikplads til alle >> Virksomhederne (herunder også Århus Kommune) skal i samarbejde med erhvervsskolerne øge antallet af praktikpladser, så de unge på erhvervsskolerne kan gennemføre deres uddannelse. HVORDAN >> Indsatsen for at skabe flere praktikpladser tager udgangspunkt i Praktikplads til alle, hvor der allerede er iværksat og planlagt iværksat en række initiativer, der skal medvirke til oprettelsen af flere praktikpladser. >> Christian L. Sørensen, Århus Kommune Borgmesterens Afdeling [email protected] >> Niels Thyssen, Århus Købmandsskole [email protected] >> Ib Kronborg Nielsen, AARHUS TECH [email protected] LÆS MERE >> 17

18 12. Supplerende tiltag for flere praktikpladser >> En håndfuld konkrete tiltag kan medvirke til at smidiggøre praktikpladssituationen. Dels ved at gøre de unge mere attraktive for virksomhederne, dels ved at motivere unge til ikke at give op, og endelig ved at forpligte virksomheder. HVORDAN >> Det kan overvejes at ændre placeringen af skole- og praktikforløb, for at sikre, at unge er ældre og mere erfarne, når de kommer ud i virksomhederne. Det vil medvirke til at øge deres værdi for virksomhederne i kraft af større modenhed og bedre faglige kvalifikationer. >> Unge skal motiveres til hele tiden at være på jagt efter en praktikplads. Motiveringen kan ske gennem erhvervsrelevant eller perspektiverende aktivering af de unge, som måtte have opgivet at finde en praktikplads. >> Både de unge og virksomhederne skal have realistiske forventninger til arbejdsopgaver. Der skal ske en klarere forventningsafstemning i forhold til arbejdsopgaver i praktikken, særligt for de helt unge, som iflg. arbejdsmiljøloven ikke må løse visse (farlige) opgaver. >> Forslagene forsøges indlejret i Praktikplads til alle >> Christian L. Sørensen, Århus Kommune Borgmesterens Afdeling [email protected] 18

19

20 Århus Kommune Rådhuset, Rådhuspladsen Århus C [email protected] Udgivet december 2010