Unge, motivation og uddannelse

Transkript

1 Unge, motivation og uddannelse Afslutningskonference for digitaliseringsindsats på erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser Aarhus Business College 27. Oktober 2016 Arnt Louw, 1

2 Arnt Louw, 2

3 Motivation En psykologisk forståelse af motivation. Motivation som noget indre Motivation som forudsætning for læring. 72% af alle erhvervsskolelærere oplever, at andelen af umotiverede elever er øget (Ugebrevet A4, 2012) En række aktuelle undersøgelser peger mere generelt på, at elevernes motivation især falder i de ældste klasser i folkeskolen, og at manglen på motivation har betydning for elevernes faglige præstationer (Pless et al. 2015). Arnt Louw, [email protected] 3

4 Motivation En sociologisk forståelse af motivation Motivation som noget kontekstuelt Motivation som resultat af læring forståelse af, hvordan elevernes engagement og motivation kommer i stand, udvikles og afvikles i mødet mellem eleverne og lærerne omkring et fagligt indhold (Louw 2013) Arnt Louw, [email protected] 4

5 Motivation Derfor bliver et centralt fokus også den læringskontekst, som i høj grad rammesætter de unges muligheder for deltagelse og for at blive genkendt som gode og motiverede elever (Pless et al. 2015) Arnt Louw, [email protected] 5

6 Motivationsorienteringer i spil Mestringsmotivation Præstationsmotivation Relationsmotivation Vidensmotivation Motivationsorienteringer Involveringsmotivation Arnt Louw, [email protected] 6

7 Er de unge umotiverede? 85 % af elever i 8-9 klasse mener, at uddannelse er meget vigtig 1,5 % mener, at uddannelse slet ikke er vigtig En uddannelse for mig er meget vigtig, da det er den jeg skal leve af resten af livet. Det er min uddannelse, der skal gøre, at jeg får et dejligt liv (Pige 9. klasse). Det er dødkedeligt, men det er jo ligesom en del af livet, der skal overstås, for at man kan komme videre til det, man rigtig gerne vil (hf kursist) Arnt Louw, [email protected] 7

8 Er de unge umotiverede? Alle unge er uddannelsesmotiverede MEN ikke alle er motiverede for skole - læring Arnt Louw, [email protected] 8

9 Aktuelle tendenser på uddannelsesområdet Arnt Louw, 9

10 Tendenser - unge og uddannelse 1. Tendens: Hastighedsoptik Vælge rigtigt. Have en plan følge den. Hurtigt og lige igennem ingen afbrud / afbræk Arnt Louw, [email protected] 10

11 2. Tendens: En præstationskultur vinder frem Jeg er dybest set ligeglad med, hvad jeg lærer. Så længe det ligner, jeg har lært noget, så jeg dermed får gode karakterer. Vi bliver vant til en mentalitet, der konstant sigter efter at få den højeste karakter for så lille en faglig fordybelse og indsats som muligt. Gymnasiet handler ikke om at lære. Det handler ikke om almen dannelse eller udvikling. Det almene gymnasium har udviklet sig til en institution, der centrerer sig omkring præstation og er blevet til en fadæse, der handler om at snyde læreren til at tro, at man ved mest muligt. Det handler dybest set om karakterer (gymnasieelev citeret i information, ). Test og præstationsorientering i uddannelsessystemet. Forstå eller bestå? Arnt Louw, [email protected] 11

12 3. Tendens: Jagten på mening. Nytte eller dannelse? Man burde jo arbejde for at blive klogere, men man arbejder jo egentlig for at få en god karakter. (pige i gymnasiet) Arnt Louw, [email protected] 12

13 4. Tendens: Angsten for at fremstå dum (Fear of Failure) Både på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser kan man se det i en modvilje mod at samarbejde, ligesom det afspejler sig i undervisningen, når eleverne bruger mere energi på at imponere læreren end på at spørge ind til de ting, de ikke forstår (Asterisk Se også Jackson 2006; Skallvik 1997). Arnt Louw, [email protected] 13

14 5. Tendens: Ændrede vidensformer Det eksperterne er enige om i den forbindelse er, at de unge i fremtiden får brug for innovative og problemløsende kompetencer og udvikling af disse kompetencer modarbejder den strategisk karaktertænkning faktisk (Asterisk 2015). Uklart hvilke kompetencer man får brug for som voksen Arnt Louw, [email protected] 14

15 6. Tendens: Ændret relationsgrammatik - Mindre afstand mellem unges og voksnes liv - Mindre hierarki mellem voksne og børn voksne har ikke altid ret - Børn og unge er selvstyrende subjekter - ikke objekter for voksnes handlinger Nye krav til lærerrollen Kamp for at vinde relationen og faglig autoritet Arnt Louw, [email protected] 15

16 IKT og de unge Digital dannelse Dannelse: Den almene dannelse vedrører de processer, som gør det enkelte menneske i stand til at udtrykke og forstå sig selv i forhold til andre og handle i forhold til den omgivende verden. Digital dannelse: Har bådet at gøre med almene dannelse og med specifikke kompetencer vedrører viden og færdigheder, som gør den kompetente i stand til at løse bestemte problemer og opgaver, der baserer sig på moderne teknologier. Arnt Louw, [email protected] 16

17 Ansvar for (egen) digital dannelse? Frederik (2g - hhx.): Altså folk snakker så meget om modenhed og man skal selv gøre det. Men altså et eller andet sted, så har skolen altså selvfølgelig har de ikke det store at skulle have sagt. Eleverne skal sørge for, at de selv lærer noget. Men altså skolen bliver også nødt til at se, at alle elever sidder på Facebook eller sidder og spiller Tetrix eller de sidder og spiller counterstrike eller sådan noget fis over et net, de har lavet.

18 Blot fordi aktivitetsniveauet er højt har de unge ikke nødvendigvis kompetencerne til at kunne begå sig i den digitale verden. Hun ønsker større fokus på digitale kompetencer Kirsten Drotner, Professor, institut for litteratur, kultur og medier, syddansk universitet Arnt Louw, [email protected] 18

19 Pædagogiske og didaktiske spørgsmål vedrørende IKT Hvordan kan IKT skabe varieret og differentieret undervisning, der påvirker elevernes motivation og læring? I hvilket omfang kan IKT fremme innovation og kreativitet? Hvordan integreres IKT i planlægningen og gennemførslen af undervisningen? Hvilke læringsmuligheder og -udfordringer indeholder IKT i forhold til de forskellige fag og tværfaglige forløb? Hvilke it-kompetencer skal lærerne besidde for at kunne understøtte og udvikle elevernes IKT-kompetencer? Hvilken betydning har ledelsen for IKT-læringsmiljøet? Arnt Louw, [email protected] 19

20 Elevernes perspektiv på IKT Hvad forstår elever (og lærere) ved IKT-kompetencer og hvordan understøtter undervisningen disse kompetencer? Har eleverne forskellige håndteringsstrategier, når de anvender IKT i forbindelse med undervisningen? Hvordan påvirker IKT relationerne i klassen både mellem elever og undervisere og interne mellem eleverne? Arnt Louw, [email protected] 20

21 IKT en almen didaktisk problemstilling: Det handler om i fælles refleksioner over brugen af IKT i praksis Det handler om at skabe gode koblinger mellem elevernes nysgerrighed, vovemod, kompetencer og erfaringer OG den faglige kompetente undervisning (og underviser) Udvikling af digitale kompetencer: - Det er ikke svært at bruge teknologierne det svære er at bruge den til noget Måske kan IKT ikke løse alverdens uddannelsesopgaver men det kan bruges i en progressiv pædagogisk praksis og skabe nye læringshorisonter Sæt pædagogisk strøm til teknologien!

22 Tak for opmærksomheden Arnt Louw, 22

23 Referencer Asterisk (12/2015) Jagten på det høje snit modarbejder læring Information ( ) Lad os stoppe karakterkrigen Jackson, C. (2006) Lads and ladetts in School. Gender and a Fear of Failure. Open University Press Louw, A. (2013) Indgang og adgang på tømrergrundforløbet. Analyse af elevernes møde med faget, lærerne og de pædagogiske praksisser på grundforløbet. Ph.d.-afhandling, Aarhus Universitet Pless, M., Katznelson, N., Hjort-Madsen, P. & Nielsen, N. M. W. (2015). Unges motivation i udskolingen. Et bidrag til teori og praksis om unges lyst til læring i og udenfor skolen. Aalborg Universitetsforlag Skallvik. E. M. (1997) Self-Enhancing and Self-Defeating Ego Orientation: Relations With Task and Avoidance Orientation, Achievement, Self-Perceptions, and Anxiety. Journal of Educational Psychology. Vol. 89, no. 1, pp Arnt Louw, [email protected] 23