Rammeprogram for workshop 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rammeprogram for workshop 3"

Transkript

1 WWW. /PAEDAGOGIKUM Rammeprogram for workshop 3 Underviseren vil forud for workshoppen præsentere et detaljeret program for workshoppen. Praktiske informationer: Let morgenanretning: Klokken (ved ankomst) Workshoppen starter: Klokken 9.00 (se Lectio for kursussted med mere) Workshoppen slutter: Klokken Frokost: Klokken Kaffe og kage: Klokken Denne workshop vil indeholde følgende fire elementer: 1) Teoriperspektivet: Opbygge et sprog i forhold til undervisnings- og elevdifferentiering i forhold til læring og læreprocesser 2) Caseperspektivet: a. Tematisk arbejde med eget undervisningsforløb b. En case som holdet arbejder fælles med 3) Aktionslæringsperspektivet: a. Didaktisk samtale (refleksion med udgangspunkt i aftalerne fra sidst) b. Aftaler om nye aktioner 4) Formativ evaluering på holdet. Forud for workshoppen skal du: 1) Læse følgende litteratur a. Steen Beck (2016): Pædagogikum mellem teori og praksis. Forlaget Frydenlund. Siderne b. Niels Egelund (2010): Elevdifferentiering og undervisningsdifferentiering en indledning i Niels Egelund (red): Undervisningsdifferentiering: status og fremblik. Forlaget Dafolo. Siderne c. Steen Beck og Michael Paulsen (2011): Kapitel 1: Hvorfor læringssamarbejde? samt Kapitel 2: Hvad er læringssamarbejde i Gymnasiepædagogik, nr. 86. Siderne d. Spænd i elevernes faglige forudsætninger i EVA (2015): Gymnasieelevers baggrund og forskellighed. Danmarks Evalueringsinstitut. Siderne

2 WWW. /PAEDAGOGIKUM e. Camilla Hutters & Susanne Murning (2013): Klasserumsklima som betingelse for elevernes læring i gymnasiet. Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 3. Siderne Vel mødt på workshop Mulighed (frivilligt) for at læse mere om workshoppens tema (litteraturen kan downloades fra Lectio): Karin Svejgaard (2010): Pædagogisk differentiering flere vej, samme mål. En brugsanvisning til en differentieringsmetode, Professionshøjskolen Metropol. Siderne Else Skibsted (2014): Undervisningsdifferentiering og elever med særlige behov og Projektets teoretiske ramme i Tetler m.fl.: Undervisningsdifferentiering i dansk og matematik i 5. klasse med fokus på elever med særlige behov, Århus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik (IPU). Siderne Ulla Højmark Jensen: Differentiering i Dolin et al. (red.): Gymnasiepædagogik en grundbog. 3. udgave. København: Hans Reitzels Forlag 2017, Kap. 4.1 Nielsen og Johannsen: Talent og talentpleje i Dolin et al. (red.): Gymnasiepædagogik en grundbog. 3. udgave. København: Hans Reitzels Forlag 2017, Kap. 4.1 Lisbeth Pedersen: Cooperativ learning i Dolin et al. (red.): Gymnasiepædagogik en grundbog. 3. udgave. København: Hans Reitzels Forlag 2017, Kap. 4.1 Anne Holmen og Lars Ulriksen: Sprog, kultur og etnicitet som læringsforudsætninger i Dolin et al. (red.): Gymnasiepædagogik en grundbog. 3. udgave. København: Hans Reitzels Forlag 2017, Kap 2.2 Ulla Højmark Jensen (2014): Mangfoldighed og inklusion. SDU. Afspilles herfra:

3 WWW. /PAEDAGOGIKUM Litteraturpræsentation workshop 3 Workshop 3 omhandler et af de mest omdiskuterede temaer i uddannelsesverdenen i nyere tid, nemlig undervisningsdifferentiering. Lærere (og elever) udtrykker i stigende grad et ønske om at differentiere undervisningen. Ønsket henter ofte belæg i det heterogene klasselokale og den heterogene skole, hvor eleverne ikke længere deler samme livsbane. I ressourceteksterne er derfor oplistet nogle tekster, der på hver deres måde griber fat i en gruppe af elever med et behov for opmærksomhed, fx talenterne, de gymnasiefremmede og de etniske elever. I de tekster, du skal læse, får du indledningsvist indblik i fænomenet undervisningsdifferentiering. Niels Egelund definerer begrebet og sætter det i relation til dets modsætning, elevdifferentiering. Hvor undervisningsdifferentiering handler om differentiering indenfor klassefællesskabet, er elevdifferentiering mere radikalt i sin tilgang, idet klassefællesskabet opløses her. Egelund sætter begreberne i en historisk kontekst. Det er værd at bemærke her, at der ikke er tale om et enten/eller. Således påpeger Egelund, at overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelser, herunder de gymnasiale uddannelser, i sig selv differentierer eleverne i uddannelser, gymnasieskoleformer, studieretninger med mere (side 13). Undervisningsdiffentiering er på mange måder en inklusionsopgave, idet målet er at fastholde klassefællesskabet på trods af mangfoldigheden. Både Beck alene og Beck & Paulsen taler i denne sammenhæng om hvordan der kan etableres læringssamarbejder inden for klassen. En central pointe hos Beck & Paulsen er, at læringssamarbejde kan anskues ud fra et dannelses--- eller et fabriksperspektiv. I dannelsesperspektivet bygger læringssamarbejde på ideen om, at skolen er sted, hvor eleverne lærer af og sammen med andre. Interaktionen er nøglen til læring. I fabriksperspektivet er læringssamarbejdet ofte begrundet i effektivitet og omkostningsbevidsthed. Det er simpelthen billigere at én lærer underviser flere elever på samme tid (side 22ff). Uanset om baggrunden er den ene eller anden kalder det på overvejelser over, hvordan grupper af elever sættes sammen. Beck & Paulsen opstiller foruden en typologi for læringssamarbejde (side 34) også en typologi for undervisningsdiffentiering (side 36ff). Sidstnævnte opstiller 5 måder at differentiere på indenfor klassen/holdet, og der gives konkrete eksempler herpå. De fem måder genfindes i en model hos Beck s. 67. De sidste to artikler, der skal læses, angriber også inklusionsopgaven. Hvor uddraget fra EVA--- rapporten kortlægger, hvordan lærere og elever oplever spændet i elevernes faglige forudsætninger, belyser artiklen af Hutters og Murning, hvordan samværet mellem eleverne udspiller sig ret forskelligt i forskellige klasser og dermed danner forskellig kultur. Hutters & Murning taler i denne forbindelse om henholdsvis en performance--- overfor en læringskultur.

4 /PAEDAGOGIKUM WWW. Til inspiration og i forhold til konkrete måder at differentiere undervisningen på kan vi fx pege på artiklen af Karin Svejgaard, der opstiller en model (rød---gul---grøn), hvor ideen er, at eleverne selv vælger opgave ud fra forskellige progressionskrav. Artiklen kan læses, men det er ikke et krav. Det samme gælder artiklen om cooperative learning, som er et af de mere kendte og anvendte differentieringsmetoder, som eleverne ofte kender fra grundskolen. God læsning

5

Rammeprogram for almendidaktik 1

Rammeprogram for almendidaktik 1 Rammeprogram for almendidaktik 1 Underviseren vil forud for eller senest ved modulets start præsentere et detaljeret program for modulet. Praktiske informationer: Modulet starter (dag 1): Klokken 11.00

Læs mere

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning

Læs mere

Rammeprogram for almendidaktik 2

Rammeprogram for almendidaktik 2 Rammeprogram for almendidaktik 2 Underviseren vil forud for eller senest ved modulets start præsentere et detaljeret program for modulet. Praktiske informationer: Modulet starter (dag 1): Klokken 11 Modulet

Læs mere

NYHEDSBREV TILSYNSFØRENDE OKTOBER 2015

NYHEDSBREV TILSYNSFØRENDE OKTOBER 2015 NYHEDSBREV TILSYNSFØRENDE OKTOBER 2015 Temaer for dette nyhedsbrev: Ændringer i teoretisk pædagogikum 2015-16 Status oktober 2015: Almendidaktik 1, workshop 1 og 2 Faget, den almene og den fagspecifikke

Læs mere

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov De lærer os en masse om fag; vi skal da lære at lære Kursus for ledelser, undervisere og forældre i grundskolen Effektiv Læring I skolen lærer eleverne

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen

Læs mere

Nye tiltag i teoretisk pædagogikum, herunder aktionslæring som element

Nye tiltag i teoretisk pædagogikum, herunder aktionslæring som element Temaer for dette nyhedsbrev Om skoleåret 2015-2016 Nye tiltag i teoretisk pædagogikum, herunder aktionslæring Tekster til pædagogikum Kort om modulet almendidaktik 1, AD1 Teoretisk pædagogikum på Lectio

Læs mere

Temadag Gennemførelse af talentudvikling i hovedforløbet. Talentudvikling i lyset af differentiering, hvad er mulighederne

Temadag Gennemførelse af talentudvikling i hovedforløbet. Talentudvikling i lyset af differentiering, hvad er mulighederne Temadag Gennemførelse af talentudvikling i hovedforløbet Talentudvikling i lyset af differentiering, hvad er mulighederne 28-09-16 Karin Løvenskjold Svejgaard Lektor Alle elever er forskellige Der er tre

Læs mere

Overgange fra grundskole til gymnasium og videre i livet - set i et elev-, lærer- og organisationsperspektiv

Overgange fra grundskole til gymnasium og videre i livet - set i et elev-, lærer- og organisationsperspektiv UNIVERSITETERNES GYMNASIEDAGE 2017 (UG-dage.dk) for lærere og ledere på eux, hf, hhx, htx, og stx Overgange fra grundskole til gymnasium og videre i livet - set i et elev-, lærer- og organisationsperspektiv

Læs mere

Rammeprogram for fagenes samspil

Rammeprogram for fagenes samspil Rammeprogram for fagenes samspil Underviseren vil forud for eller senest ved modulets start præsentere et detaljeret program for modulet. Praktiske informationer: Modulet starter (dag 1): Klokken 14 Modulet

Læs mere

biologi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur

biologi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur Faglighed, test og evalueringskultur Arthur Hansen Kim Horsevad Anne Mette Møller Jensen Anne Bak Rasmussen Jens Bak Rasmussen Evaluering og test i biologi Indhold Evaluering og test i faget biologi 7

Læs mere

Klasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede

Klasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede Klasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede Oplæg på startkonferencen for projektet klasserumsledelse og elevinddragelse 5. september 2013 Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg

Læs mere

Almendidaktik 2 rammeprogram og materialer

Almendidaktik 2 rammeprogram og materialer Almendidaktik 2 rammeprogram og materialer Underviseren vil forud for modulets start præsentere et detaljeret program. Praktiske informationer: Modulet starter (dag 1): Klokken 11 Modulet slutter (dag

Læs mere

Ny Nordisk Skole Akademidag

Ny Nordisk Skole Akademidag Ny Nordisk Skole Akademidag Workshop: Motivation og klasserumsledelse Marts 2014 Gitte Holten Ingerslev ghi@dpu.dk 1. Forskningsprojektet Klasseledelse Læreren som Leder Hans Reitzels Forlag 2010 Adfærdsledelse/disciplin

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - i forståelse og handling

Undervisningsdifferentiering - i forståelse og handling Undervisningsdifferentiering - i forståelse og handling København, Institut for Uddannelse og Pædagogik, torsdag d. 9. januar & Aarhus, VIA University College, mandag d. 13. januar 2014. Else Skibsted,

Læs mere

PENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU

PENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU PENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU Læsevejledning På listen optræder en række publikationer, som Børne og Socialministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udarbejde specifikt til

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen

Læs mere

Undervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com

Undervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Undervisningsdifferentiering og læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Undervisningsdifferentiering - et princip Fælles undervisning med grundlæggende fælles læringsmål En obligatorisk bestræbelse:

Læs mere

Mønsterbrydere hvem er de?

Mønsterbrydere hvem er de? Mønsterbrydere hvem er de? Bjørn Friis Johannsen Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet bfjohannsen@ind.ku.dk Dias 1 Indledning Institut for Naturfagenes Didaktik Cirka 30 videnskabelige

Læs mere

PENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR DAGPLEJERE

PENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR DAGPLEJERE PENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR DAGPLEJERE Læsevejledning På listen optræder en række publikationer, som Børne- og Socialministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udarbejde specifikt til formålet

Læs mere

PENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR DAGPLEJERE

PENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR DAGPLEJERE PENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR DAGPLEJERE Læsevejledning På listen optræder en række publikationer, som Børne- og Socialministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udarbejde specifikt til formålet

Læs mere

Evalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 2014 til 2016

Evalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 2014 til 2016 Evalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 2014 til 2016 Kapitel 1: Ansvar og struktur I henhold til Pædagogikumbekendtgørelsen er der i relation til teoretisk pædagogikum nedsat et rådgivende

Læs mere

PENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR DAGPLEJERE

PENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR DAGPLEJERE PENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR DAGPLEJERE Læsevejledning På listen optræder en række publikationer, som Børne og Socialministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udarbejde specifikt til formålet

Læs mere

Organisationsteori Aarhus

Organisationsteori Aarhus Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Lektor Mads Bøge Kristiansen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,

Læs mere

Den nye hf-faglighed - samspil og samarbejde

Den nye hf-faglighed - samspil og samarbejde Samspilskursus for hf d. 20.-22. januar 2014 Program, hjemmeopgaver og litteraturliste Den nye hf-faglighed - samspil og samarbejde Kursussted: Hotel LEGOLAND, Aastvej 10, DK-7190 Billund, Tel. + 45 7533

Læs mere

Didaktik, curriculumsteori og curriculumssociologi

Didaktik, curriculumsteori og curriculumssociologi 1 Schnack, Karsten: Dannelsens indhold som didaktikkens emne 1 Kilde: Didaktik på kryds og tværs Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, 2004 ISBN: 87-7613-023-1 2 Klafki, Wolfgang: Introduktion til

Læs mere

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål:

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål: It som et vilkår for læring nyt fra forskningen Bent B. Andresen Institut for uddannelse og pædagogik (DPU) Indhold: Baggrund Hvorfor? Vejledningsbehov? Hvordan? Matematik og it Hvorfor? Tilløb til nytænkning

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer

Læs mere

Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde

Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Underviser: Mette Rold Dage xxxx Litteratur til anskaffelse: 1. Lærerens verden. Indføring i almen didaktik af Gunn Imsen, Gyldendals lærerbibliotek, 2005 2. Didaktik

Læs mere

BILAG 2: MODEL FOR EVALUERINGSKULTUR

BILAG 2: MODEL FOR EVALUERINGSKULTUR Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 2: MODEL FOR EVALUERINGSKULTUR EVALUERINGSKULTUR

Læs mere

Steen Beck Lærerroller, arbejdsformer, Tværfaglighed. Workshop i Nuuk

Steen Beck Lærerroller, arbejdsformer, Tværfaglighed. Workshop i Nuuk Steen Beck Lærerroller, arbejdsformer, Tværfaglighed Workshop i Nuuk Uddannelse og videnssamfund MERE og BEDRE: Faglige kundskaber: Viden om og indsigt i faglige områder Kompetence: Anvendelse i simple

Læs mere

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.

Læs mere

Organisationsteori. Læseplan

Organisationsteori. Læseplan Master i Offentlig Ledelse Efteråret 2011 Aarhus 23. juni 2011 Organisationsteori Læseplan Lokale: Bartholins Allé 7, Bygning 1330, lokale 038, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Underviser:

Læs mere

TEORETISK PÆDAOGIKUM

TEORETISK PÆDAOGIKUM Ny studieordning for Toretisk Pædagogikum 2019-2023 og Det fagdidaktiske projekt i pilotforløbet i matematik 2018/2019 Morten Blomhøj IMFUFA, INM, RUC TEORETISK PÆDAOGIKUM 2019-2023 SDU står for organisering

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET Vidensnotat

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET Vidensnotat UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET Vidensnotat Skab en fælles klassekultur Opbyg kendskab til elevers faglige forskelligheder Kvalificér undervisningen gennem løbende faglige dialoger med eleverne

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

Dato Uge 34. Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur. Inge Rasmussen

Dato Uge 34. Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur. Inge Rasmussen KLINISK VEJLEDERUDDANNELSE Skema og studieplan - HOLD 567 Efteråret 2015 Undervisningen foregår på Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ, hvor intet andet er nævnt Dato Uge 34 Lokale Tidspunkt Emne Underviser

Læs mere

Undervisningsdifferentiering med fokus på elever med særlige behov. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.

Undervisningsdifferentiering med fokus på elever med særlige behov. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu. Undervisningsdifferentiering med fokus på elever med særlige behov Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Program for dagen Kl. 10.00 Velkomst og introduktion

Læs mere

Vejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen

Vejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen Vejledning om dataindsamlingsmetoder i praktikken Læreruddannelsen 0 Professionshøjskolen Absalon / Vejledning om dataindsamlings-metoder i praktikken / Læreruddannelsen 2 / 8 Progression i praktikkens

Læs mere

Teknologibaseret læsning og skrivning. Helle Bundgaard Svendsen Ph.d. og lektor i dansk v. læreruddannelsen, VIA University College

Teknologibaseret læsning og skrivning. Helle Bundgaard Svendsen Ph.d. og lektor i dansk v. læreruddannelsen, VIA University College Teknologibaseret læsning og skrivning Helle Bundgaard Svendsen Ph.d. og lektor i dansk v. læreruddannelsen, VIA University College Teknologibaseret læsning og skrivning: Den læsning og skrivning mennesker

Læs mere

Lærerens rolle i forhold.l elevens kompetenceudvikling og selvrefleksion. Forståelse eller udenadslære Hanne Heimbürger

Lærerens rolle i forhold.l elevens kompetenceudvikling og selvrefleksion. Forståelse eller udenadslære Hanne Heimbürger Lærerens rolle i forhold.l elevens kompetenceudvikling og selvrefleksion Forståelse eller udenadslære Hanne Heimbürger Indhold Forståelse eller udenadslære hvad har vi 9d 9l? Lærerværdier hvad er vores

Læs mere

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueringer i Danmark Præsentation af skole og evalueringsudvikling i DK

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueringer i Danmark Præsentation af skole og evalueringsudvikling i DK Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueringer i Danmark Præsentation af skole og evalueringsudvikling i DK Et rids af en skoleudvikling Evalueringer er en del af den danske folkeskoles udvikling. Skolens

Læs mere

Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia

Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia Kursets identitet På det fagdidaktiske kursus i organisation undervises både om didaktik, men specielt i didaktik, forstået

Læs mere

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage KLIISK VEJLEDERUDDAELSE HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage Dato Lokale Tidspunkt Emne Underviser 19.03 C1.05 9.15-11.00 11.15 12.00 12.00-12.30 Præsentation Introduktion til uddannelsens formål,

Læs mere

Favrskov læring for alle

Favrskov læring for alle Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Dato Uge Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur

Dato Uge Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur KLINISK VEJLEDERUDDANNELSE Skema og studieplan - HOLD 520 Foråret 2015 Undervisningen foregår på Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ, hvor intet andet er nævnt Dato 16 13.04 Lokale Tidspunkt Emne Underviser

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.

Læs mere

Dannelse, fagligt samspil og styrket digitalisering i undervisningen

Dannelse, fagligt samspil og styrket digitalisering i undervisningen Dannelse, fagligt samspil og styrket digitalisering i undervisningen Skoleudvikling i praksis III HTX Roskilde, 8. november 2017 Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber, SDU LÆSNING AF STYREDOKUMENTER

Læs mere

Greve Kommune. Aktionslæring. - Udvikling i team og evaluering. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Aktionslæring. - Udvikling i team og evaluering. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Aktionslæring - Udvikling i team og evaluering En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor aktionslæring?...4 Inklusion med aktionslæring...5 Forandring af og

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet

Læs mere

CASE. Lokaler for alle. - Rum og rammers betydning for inklusionsindsatsen. Gitte Lyng Rasmussen, Mathilde Sederberg, Mette Bladt og Ditte Tofteng

CASE. Lokaler for alle. - Rum og rammers betydning for inklusionsindsatsen. Gitte Lyng Rasmussen, Mathilde Sederberg, Mette Bladt og Ditte Tofteng CASE Lokaler for alle - Rum og rammers betydning for inklusionsindsatsen Gitte Lyng Rasmussen, Mathilde Sederberg, Mette Bladt og Ditte Tofteng 2017 Indhold Baggrund... 3 Case... 4 Plads til fordybelse...

Læs mere

Samfund og specialpædagogik modul 63451 oktober 2006

Samfund og specialpædagogik modul 63451 oktober 2006 Samfund og specialpædagogik modul 63451 oktober 2006 Thomas Eriksen, Marianne Illemann, Karina Baggesgaard, Nikolaj Hansen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Indledning og problemformulering...3

Læs mere

Internationalisering og sprog

Internationalisering og sprog Internationalisering og sprog En international studieretning - hvor sprogfagene indgår i samspil med andre fag og en international virksomhed hvor casepædagogik anvendes som didaktisk værktøj Program Hvad

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

PENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR FAGLIGE LEDERE

PENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR FAGLIGE LEDERE PENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR FAGLIGE LEDERE Læsevejledning På listen optræder en række publikationer, som Børne- og Socialministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udarbejde specifikt til

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

København, 18. juni 2013

København, 18. juni 2013 Klasserumsledelse og elevinddragelse - Følgeforskning i forbindelse med udviklingsprojekt under Børne- og Undervisningsministeriets udviklingsplan på det gymnasiale område Formål Formålet med følgeforskningen

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

dansk som andetsprog

dansk som andetsprog Faglighed, test og evalueringskultur Marianne Friis Eriksen Anne Kærgaard Eva Lautrup Helle Toft Nielsen Evaluering og test i dansk som andetsprog Indhold Forord 5 Den dag, Ahmed blev svend 7 Af Anne Kærgaard

Læs mere

Fagenes samspil - rammeprogram og materialer

Fagenes samspil - rammeprogram og materialer Fagenes samspil - rammeprogram og materialer Underviseren vil forud for modulet præsentere et detaljeret program. Praktiske informationer: Modulet starter (dag 1): Klokken 14 der vil være kaffe og kage

Læs mere

SIP Digitale kompetencer

SIP Digitale kompetencer SIP Digitale kompetencer November 2017 Side 1 Formål med denne workshop Inspiration til hvordan ledelsen kan skabe gode rammer for digitale kompetencer og digital dannelse, med fokus på udvikling af lærernes

Læs mere

Brobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse. Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018

Brobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse. Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018 Brobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018 Intro og bro Formål Temadagen vil stille skarpt på, hvordan den enkelte skole kan arbejde systematisk og kvalitetsudvikle

Læs mere

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

PENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR FAGLIGE LEDERE

PENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR FAGLIGE LEDERE PENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR FAGLIGE LEDERE Læsevejledning På listen optræder en række publikationer, som Børne og Socialministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udarbejde specifikt til

Læs mere

Inklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk

Inklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk Inklusion og læreplaner Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk Hvilke krav stiller inklusion til læringsmiljøet? Hvordan kan læreplansarbejdet fremme inklusion? Workshoppen sigter på at sætte fokus

Læs mere

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Fagområdets/modulets titel: Videnskabsteori, projektarbejde og metode Semester:

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Skriftlige produktioner

Skriftlige produktioner Skriftlige produktioner René Kristensen, MSc, Lektor UC Lillebælt AKT- og inklusionsarbejde i et University College. / I: Kognition og Pædagogik, Nr. 81, 2011. Anerkendelse i undervisningen: Interview

Læs mere

UniveRSitetS Pædagogik

UniveRSitetS Pædagogik RedigeRet af Lotte Rienecker Peter Stray Jørgensen Jens dolin gitte Holten ingerslev UniveRSitetS Pædagogik Universitetspædagogik KAPITEL 1.1. Udviklingstendenser i universitetets rolle Universitetspædagogik

Læs mere

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren

Læs mere

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. 1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. Hvordan tackler du som lærer den situation? a. Sender eleverne ud af klassen for at læse. b. Danner arbejdsgrupper

Læs mere

Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r

Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r Lise Bregnhøj Bodil Christensen Marie Louise Christiansen Kristina Kragelund Trine Lundgaard Helle Frost Sørensen Mathilde Rygaard Sørensen Redaktion: Tanja Miller

Læs mere

De globalt egnede status og perspektiver for den danske uddannelsespolitik

De globalt egnede status og perspektiver for den danske uddannelsespolitik De globalt egnede status og perspektiver for den danske uddannelsespolitik Niels Egelund, professor og institutleder, DPU Medlem af Globaliseringsrådet, Grundskolerådet og Børnerådet Globaliseringsrådet

Læs mere

Case pædagogik et FoU-projekt

Case pædagogik et FoU-projekt Case pædagogik et FoU-projekt Hvad er case pædagogik ECCO som case Forudsætninger Struktur og indhold Pointer og udfordringer SIP2 maj 2014 Palle Guldbrandsen Case pædagogik Et didaktisk værktøj som forhåbentligt

Læs mere

Temadag om undervisningsdifferentiering i erhvervsuddannelserne Elever er forskellige hvordan håndteres det pædagogisk og didaktisk?

Temadag om undervisningsdifferentiering i erhvervsuddannelserne Elever er forskellige hvordan håndteres det pædagogisk og didaktisk? Temadag om undervisningsdifferentiering i erhvervsuddannelserne Elever er forskellige hvordan håndteres det pædagogisk og didaktisk? Et spørgsmål om differentiering! Uddannelsesforbundet den 27-10-16 Karin

Læs mere

Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn

Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn 1 Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn Ved lektor, ph.d. Annette Søndergaard Gregersen, linjefaget fransk. Indledning Denne artikel tager afsæt i et udviklingsprojekt

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne

Læs mere

5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen

5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen 5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Inddrag elevers viden, erfaringer og ideer, når I drøfter jeres strategi for digitale teknologier

Læs mere

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 23.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen udfordres folkeskolen

Læs mere

Professionelle læringsfællesskaber

Professionelle læringsfællesskaber Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling

Læs mere

Hvad er et alment gymnasium/stx

Hvad er et alment gymnasium/stx Hvad er et alment gymnasium/stx anno 2017 og hvad er der specielt ved det? Hvilket styringsparadigme har vi? Hvilket dannelsesbegreb skal vi danne til? Hvilke kompetence-forventninger er der til vores

Læs mere

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle

Læs mere

Tilføj hjælpelinjer: Program 10.00: 10.35: 11.20: Tekstniveauer: 11.30: 12.30: 13.30: 14.15: 14.20: 15.05: Ca :

Tilføj hjælpelinjer: Program 10.00: 10.35: 11.20: Tekstniveauer: 11.30: 12.30: 13.30: 14.15: 14.20: 15.05: Ca : Program 10.00: Fagkonsulenternes bud på problematikker i KS 10.35: Workshop 1 hvilke problematikker har I hos jer? 11.20: Pause 11.30: Lektieintegration, lærersamarbejde og faglighed på en ny måde 12.30:

Læs mere

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet

Læs mere

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES-

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- PARATE KL S UDDANNELSESTRÆF 2015 2 Konference Hvor

Læs mere

Menneskerettigheder som dimension i lærerprofessionen

Menneskerettigheder som dimension i lærerprofessionen Menneskerettigheder som dimension i lærerprofessionen På dette kursus vil vi sætte fokus på menneskerettigheder som både indhold og form i læreruddannelsen. Kurset vil udfolde tematikker omkring menneskerettigheder

Læs mere

Veje til viden: Piagets og Vygotskys læringsteorier i historisk og teoretisk belysning Beck, S. 2015 Frydenlund Academic. 454 s.

Veje til viden: Piagets og Vygotskys læringsteorier i historisk og teoretisk belysning Beck, S. 2015 Frydenlund Academic. 454 s. Publikationer Indledning Elf, N. F., Beck, S. & Winum, H. aug. 2015 Didaktisk innovation på VUC: 24 ideer til undervisningsudvikling. Winnum, H., Beck, S. & Elf, N. F. (red.). s. 5-7 Tekster til Pædagogikum:

Læs mere

Velkommen til! Dagtilbud & Skole. Outro/Intro-møde Pædagogen i skolen d. 14.1.2015

Velkommen til! Dagtilbud & Skole. Outro/Intro-møde Pædagogen i skolen d. 14.1.2015 Velkommen til! Kl. 9.00-10.00: Deltagere på hold 1 samt relevante ledere (deltagere på hold 2 er velkomne - men det er ikke et must!) Fælles indblik i hold 1's læringsudbytte, samt forventningsafstemning

Læs mere

Organisationsteori Aarhus

Organisationsteori Aarhus Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Adjunkt Poul Aaes Nielsen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,

Læs mere

Praksissamarbejdet 2.0. Susanne Routh Esmer & Dorthe Buskbjerg

Praksissamarbejdet 2.0. Susanne Routh Esmer & Dorthe Buskbjerg Praksissamarbejdet 2.0 Susanne Routh Esmer & Dorthe Buskbjerg Rammesætning af tema Workshop Første runde: Gruppedrøftelse med kolleger fra egen professionshøjskole (20 min.) Anden runde: Idéudveksling

Læs mere

Undervisningstilbud på Silkeborg Gymnasium til grundskolernes klasse

Undervisningstilbud på Silkeborg Gymnasium til grundskolernes klasse Undervisningstilbud på Silkeborg Gymnasium til grundskolernes 6.-10. klasse Følg gymnasiet på de sociale medier Invitation Silkeborg Gymnasium inviterer hermed grundskolerne til et samarbejde baseret på

Læs mere

INDLEDNING INDLEDNING

INDLEDNING INDLEDNING 9 INDLEDNING Alle elever har brug for at være sammen med andre elever i idrætsundervisningen. Men vi oplever, at inklusion i idrætsundervisningen er en udfordring for mange lærere. De efterlyser gode råd

Læs mere

Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r

Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r Kirstine Bach Uhrenholt Kasper Schmidt Engberg Leif Henriksen Lene Hvilsom Larsen Thomas Lillelund Andersen Gry Lottrup Redaktion: Tanja Miller Bodil Christensen

Læs mere