Rammeprogram for workshop 3
|
|
- Anita Lund
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 WWW. /PAEDAGOGIKUM Rammeprogram for workshop 3 Underviseren vil forud for workshoppen præsentere et detaljeret program for workshoppen. Praktiske informationer: Let morgenanretning: Klokken (ved ankomst) Workshoppen starter: Klokken 9.00 (se Lectio for kursussted med mere) Workshoppen slutter: Klokken Frokost: Klokken Kaffe og kage: Klokken Denne workshop vil indeholde følgende fire elementer: 1) Teoriperspektivet: Opbygge et sprog i forhold til undervisnings- og elevdifferentiering i forhold til læring og læreprocesser 2) Caseperspektivet: a. Tematisk arbejde med eget undervisningsforløb b. En case som holdet arbejder fælles med 3) Aktionslæringsperspektivet: a. Didaktisk samtale (refleksion med udgangspunkt i aftalerne fra sidst) b. Aftaler om nye aktioner 4) Formativ evaluering på holdet. Forud for workshoppen skal du: 1) Læse følgende litteratur a. Steen Beck (2016): Pædagogikum mellem teori og praksis. Forlaget Frydenlund. Siderne b. Niels Egelund (2010): Elevdifferentiering og undervisningsdifferentiering en indledning i Niels Egelund (red): Undervisningsdifferentiering: status og fremblik. Forlaget Dafolo. Siderne c. Steen Beck og Michael Paulsen (2011): Kapitel 1: Hvorfor læringssamarbejde? samt Kapitel 2: Hvad er læringssamarbejde i Gymnasiepædagogik, nr. 86. Siderne d. Spænd i elevernes faglige forudsætninger i EVA (2015): Gymnasieelevers baggrund og forskellighed. Danmarks Evalueringsinstitut. Siderne
2 WWW. /PAEDAGOGIKUM e. Camilla Hutters & Susanne Murning (2013): Klasserumsklima som betingelse for elevernes læring i gymnasiet. Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 3. Siderne Vel mødt på workshop Mulighed (frivilligt) for at læse mere om workshoppens tema (litteraturen kan downloades fra Lectio): Karin Svejgaard (2010): Pædagogisk differentiering flere vej, samme mål. En brugsanvisning til en differentieringsmetode, Professionshøjskolen Metropol. Siderne Else Skibsted (2014): Undervisningsdifferentiering og elever med særlige behov og Projektets teoretiske ramme i Tetler m.fl.: Undervisningsdifferentiering i dansk og matematik i 5. klasse med fokus på elever med særlige behov, Århus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik (IPU). Siderne Ulla Højmark Jensen: Differentiering i Dolin et al. (red.): Gymnasiepædagogik en grundbog. 3. udgave. København: Hans Reitzels Forlag 2017, Kap. 4.1 Nielsen og Johannsen: Talent og talentpleje i Dolin et al. (red.): Gymnasiepædagogik en grundbog. 3. udgave. København: Hans Reitzels Forlag 2017, Kap. 4.1 Lisbeth Pedersen: Cooperativ learning i Dolin et al. (red.): Gymnasiepædagogik en grundbog. 3. udgave. København: Hans Reitzels Forlag 2017, Kap. 4.1 Anne Holmen og Lars Ulriksen: Sprog, kultur og etnicitet som læringsforudsætninger i Dolin et al. (red.): Gymnasiepædagogik en grundbog. 3. udgave. København: Hans Reitzels Forlag 2017, Kap 2.2 Ulla Højmark Jensen (2014): Mangfoldighed og inklusion. SDU. Afspilles herfra:
3 WWW. /PAEDAGOGIKUM Litteraturpræsentation workshop 3 Workshop 3 omhandler et af de mest omdiskuterede temaer i uddannelsesverdenen i nyere tid, nemlig undervisningsdifferentiering. Lærere (og elever) udtrykker i stigende grad et ønske om at differentiere undervisningen. Ønsket henter ofte belæg i det heterogene klasselokale og den heterogene skole, hvor eleverne ikke længere deler samme livsbane. I ressourceteksterne er derfor oplistet nogle tekster, der på hver deres måde griber fat i en gruppe af elever med et behov for opmærksomhed, fx talenterne, de gymnasiefremmede og de etniske elever. I de tekster, du skal læse, får du indledningsvist indblik i fænomenet undervisningsdifferentiering. Niels Egelund definerer begrebet og sætter det i relation til dets modsætning, elevdifferentiering. Hvor undervisningsdifferentiering handler om differentiering indenfor klassefællesskabet, er elevdifferentiering mere radikalt i sin tilgang, idet klassefællesskabet opløses her. Egelund sætter begreberne i en historisk kontekst. Det er værd at bemærke her, at der ikke er tale om et enten/eller. Således påpeger Egelund, at overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelser, herunder de gymnasiale uddannelser, i sig selv differentierer eleverne i uddannelser, gymnasieskoleformer, studieretninger med mere (side 13). Undervisningsdiffentiering er på mange måder en inklusionsopgave, idet målet er at fastholde klassefællesskabet på trods af mangfoldigheden. Både Beck alene og Beck & Paulsen taler i denne sammenhæng om hvordan der kan etableres læringssamarbejder inden for klassen. En central pointe hos Beck & Paulsen er, at læringssamarbejde kan anskues ud fra et dannelses--- eller et fabriksperspektiv. I dannelsesperspektivet bygger læringssamarbejde på ideen om, at skolen er sted, hvor eleverne lærer af og sammen med andre. Interaktionen er nøglen til læring. I fabriksperspektivet er læringssamarbejdet ofte begrundet i effektivitet og omkostningsbevidsthed. Det er simpelthen billigere at én lærer underviser flere elever på samme tid (side 22ff). Uanset om baggrunden er den ene eller anden kalder det på overvejelser over, hvordan grupper af elever sættes sammen. Beck & Paulsen opstiller foruden en typologi for læringssamarbejde (side 34) også en typologi for undervisningsdiffentiering (side 36ff). Sidstnævnte opstiller 5 måder at differentiere på indenfor klassen/holdet, og der gives konkrete eksempler herpå. De fem måder genfindes i en model hos Beck s. 67. De sidste to artikler, der skal læses, angriber også inklusionsopgaven. Hvor uddraget fra EVA--- rapporten kortlægger, hvordan lærere og elever oplever spændet i elevernes faglige forudsætninger, belyser artiklen af Hutters og Murning, hvordan samværet mellem eleverne udspiller sig ret forskelligt i forskellige klasser og dermed danner forskellig kultur. Hutters & Murning taler i denne forbindelse om henholdsvis en performance--- overfor en læringskultur.
4 /PAEDAGOGIKUM WWW. Til inspiration og i forhold til konkrete måder at differentiere undervisningen på kan vi fx pege på artiklen af Karin Svejgaard, der opstiller en model (rød---gul---grøn), hvor ideen er, at eleverne selv vælger opgave ud fra forskellige progressionskrav. Artiklen kan læses, men det er ikke et krav. Det samme gælder artiklen om cooperative learning, som er et af de mere kendte og anvendte differentieringsmetoder, som eleverne ofte kender fra grundskolen. God læsning
5
Rammeprogram for almendidaktik 1
Rammeprogram for almendidaktik 1 Underviseren vil forud for eller senest ved modulets start præsentere et detaljeret program for modulet. Praktiske informationer: Modulet starter (dag 1): Klokken 11.00
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereRammeprogram for almendidaktik 2
Rammeprogram for almendidaktik 2 Underviseren vil forud for eller senest ved modulets start præsentere et detaljeret program for modulet. Praktiske informationer: Modulet starter (dag 1): Klokken 11 Modulet
Læs mereNYHEDSBREV TILSYNSFØRENDE OKTOBER 2015
NYHEDSBREV TILSYNSFØRENDE OKTOBER 2015 Temaer for dette nyhedsbrev: Ændringer i teoretisk pædagogikum 2015-16 Status oktober 2015: Almendidaktik 1, workshop 1 og 2 Faget, den almene og den fagspecifikke
Læs mereEffektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov
Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov De lærer os en masse om fag; vi skal da lære at lære Kursus for ledelser, undervisere og forældre i grundskolen Effektiv Læring I skolen lærer eleverne
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mereWorkshop 5: Undervisning gennem vejledning
Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen
Læs mereNye tiltag i teoretisk pædagogikum, herunder aktionslæring som element
Temaer for dette nyhedsbrev Om skoleåret 2015-2016 Nye tiltag i teoretisk pædagogikum, herunder aktionslæring Tekster til pædagogikum Kort om modulet almendidaktik 1, AD1 Teoretisk pædagogikum på Lectio
Læs mereTemadag Gennemførelse af talentudvikling i hovedforløbet. Talentudvikling i lyset af differentiering, hvad er mulighederne
Temadag Gennemførelse af talentudvikling i hovedforløbet Talentudvikling i lyset af differentiering, hvad er mulighederne 28-09-16 Karin Løvenskjold Svejgaard Lektor Alle elever er forskellige Der er tre
Læs mereOvergange fra grundskole til gymnasium og videre i livet - set i et elev-, lærer- og organisationsperspektiv
UNIVERSITETERNES GYMNASIEDAGE 2017 (UG-dage.dk) for lærere og ledere på eux, hf, hhx, htx, og stx Overgange fra grundskole til gymnasium og videre i livet - set i et elev-, lærer- og organisationsperspektiv
Læs mereRammeprogram for fagenes samspil
Rammeprogram for fagenes samspil Underviseren vil forud for eller senest ved modulets start præsentere et detaljeret program for modulet. Praktiske informationer: Modulet starter (dag 1): Klokken 14 Modulet
Læs merebiologi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur
Faglighed, test og evalueringskultur Arthur Hansen Kim Horsevad Anne Mette Møller Jensen Anne Bak Rasmussen Jens Bak Rasmussen Evaluering og test i biologi Indhold Evaluering og test i faget biologi 7
Læs mereKlasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede
Klasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede Oplæg på startkonferencen for projektet klasserumsledelse og elevinddragelse 5. september 2013 Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg
Læs mereAlmendidaktik 2 rammeprogram og materialer
Almendidaktik 2 rammeprogram og materialer Underviseren vil forud for modulets start præsentere et detaljeret program. Praktiske informationer: Modulet starter (dag 1): Klokken 11 Modulet slutter (dag
Læs mereNy Nordisk Skole Akademidag
Ny Nordisk Skole Akademidag Workshop: Motivation og klasserumsledelse Marts 2014 Gitte Holten Ingerslev ghi@dpu.dk 1. Forskningsprojektet Klasseledelse Læreren som Leder Hans Reitzels Forlag 2010 Adfærdsledelse/disciplin
Læs mereUndervisningsdifferentiering - i forståelse og handling
Undervisningsdifferentiering - i forståelse og handling København, Institut for Uddannelse og Pædagogik, torsdag d. 9. januar & Aarhus, VIA University College, mandag d. 13. januar 2014. Else Skibsted,
Læs merePENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU
PENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU Læsevejledning På listen optræder en række publikationer, som Børne og Socialministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udarbejde specifikt til
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereUndervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com
Undervisningsdifferentiering og læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Undervisningsdifferentiering - et princip Fælles undervisning med grundlæggende fælles læringsmål En obligatorisk bestræbelse:
Læs mereMønsterbrydere hvem er de?
Mønsterbrydere hvem er de? Bjørn Friis Johannsen Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet bfjohannsen@ind.ku.dk Dias 1 Indledning Institut for Naturfagenes Didaktik Cirka 30 videnskabelige
Læs merePENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR DAGPLEJERE
PENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR DAGPLEJERE Læsevejledning På listen optræder en række publikationer, som Børne- og Socialministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udarbejde specifikt til formålet
Læs merePENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR DAGPLEJERE
PENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR DAGPLEJERE Læsevejledning På listen optræder en række publikationer, som Børne- og Socialministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udarbejde specifikt til formålet
Læs mereEvalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 2014 til 2016
Evalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 2014 til 2016 Kapitel 1: Ansvar og struktur I henhold til Pædagogikumbekendtgørelsen er der i relation til teoretisk pædagogikum nedsat et rådgivende
Læs merePENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR DAGPLEJERE
PENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR DAGPLEJERE Læsevejledning På listen optræder en række publikationer, som Børne og Socialministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udarbejde specifikt til formålet
Læs mereOrganisationsteori Aarhus
Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Lektor Mads Bøge Kristiansen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,
Læs mereDen nye hf-faglighed - samspil og samarbejde
Samspilskursus for hf d. 20.-22. januar 2014 Program, hjemmeopgaver og litteraturliste Den nye hf-faglighed - samspil og samarbejde Kursussted: Hotel LEGOLAND, Aastvej 10, DK-7190 Billund, Tel. + 45 7533
Læs mereDidaktik, curriculumsteori og curriculumssociologi
1 Schnack, Karsten: Dannelsens indhold som didaktikkens emne 1 Kilde: Didaktik på kryds og tværs Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, 2004 ISBN: 87-7613-023-1 2 Klafki, Wolfgang: Introduktion til
Læs mereIt som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål:
It som et vilkår for læring nyt fra forskningen Bent B. Andresen Institut for uddannelse og pædagogik (DPU) Indhold: Baggrund Hvorfor? Vejledningsbehov? Hvordan? Matematik og it Hvorfor? Tilløb til nytænkning
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum
Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer
Læs mereAlmen didaktik 2010-11, Campus Roskilde
Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Underviser: Mette Rold Dage xxxx Litteratur til anskaffelse: 1. Lærerens verden. Indføring i almen didaktik af Gunn Imsen, Gyldendals lærerbibliotek, 2005 2. Didaktik
Læs mereBILAG 2: MODEL FOR EVALUERINGSKULTUR
Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 2: MODEL FOR EVALUERINGSKULTUR EVALUERINGSKULTUR
Læs mereSteen Beck Lærerroller, arbejdsformer, Tværfaglighed. Workshop i Nuuk
Steen Beck Lærerroller, arbejdsformer, Tværfaglighed Workshop i Nuuk Uddannelse og videnssamfund MERE og BEDRE: Faglige kundskaber: Viden om og indsigt i faglige områder Kompetence: Anvendelse i simple
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Læs mereOrganisationsteori. Læseplan
Master i Offentlig Ledelse Efteråret 2011 Aarhus 23. juni 2011 Organisationsteori Læseplan Lokale: Bartholins Allé 7, Bygning 1330, lokale 038, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Underviser:
Læs mereTEORETISK PÆDAOGIKUM
Ny studieordning for Toretisk Pædagogikum 2019-2023 og Det fagdidaktiske projekt i pilotforløbet i matematik 2018/2019 Morten Blomhøj IMFUFA, INM, RUC TEORETISK PÆDAOGIKUM 2019-2023 SDU står for organisering
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET Vidensnotat
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET Vidensnotat Skab en fælles klassekultur Opbyg kendskab til elevers faglige forskelligheder Kvalificér undervisningen gennem løbende faglige dialoger med eleverne
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer
Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer
Læs mereDato Uge 34. Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur. Inge Rasmussen
KLINISK VEJLEDERUDDANNELSE Skema og studieplan - HOLD 567 Efteråret 2015 Undervisningen foregår på Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ, hvor intet andet er nævnt Dato Uge 34 Lokale Tidspunkt Emne Underviser
Læs mereUndervisningsdifferentiering med fokus på elever med særlige behov. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.
Undervisningsdifferentiering med fokus på elever med særlige behov Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Program for dagen Kl. 10.00 Velkomst og introduktion
Læs mereVejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen
Vejledning om dataindsamlingsmetoder i praktikken Læreruddannelsen 0 Professionshøjskolen Absalon / Vejledning om dataindsamlings-metoder i praktikken / Læreruddannelsen 2 / 8 Progression i praktikkens
Læs mereTeknologibaseret læsning og skrivning. Helle Bundgaard Svendsen Ph.d. og lektor i dansk v. læreruddannelsen, VIA University College
Teknologibaseret læsning og skrivning Helle Bundgaard Svendsen Ph.d. og lektor i dansk v. læreruddannelsen, VIA University College Teknologibaseret læsning og skrivning: Den læsning og skrivning mennesker
Læs mereLærerens rolle i forhold.l elevens kompetenceudvikling og selvrefleksion. Forståelse eller udenadslære Hanne Heimbürger
Lærerens rolle i forhold.l elevens kompetenceudvikling og selvrefleksion Forståelse eller udenadslære Hanne Heimbürger Indhold Forståelse eller udenadslære hvad har vi 9d 9l? Lærerværdier hvad er vores
Læs mereKristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueringer i Danmark Præsentation af skole og evalueringsudvikling i DK
Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueringer i Danmark Præsentation af skole og evalueringsudvikling i DK Et rids af en skoleudvikling Evalueringer er en del af den danske folkeskoles udvikling. Skolens
Læs mereKursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia
Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia Kursets identitet På det fagdidaktiske kursus i organisation undervises både om didaktik, men specielt i didaktik, forstået
Læs mereKLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage
KLIISK VEJLEDERUDDAELSE HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage Dato Lokale Tidspunkt Emne Underviser 19.03 C1.05 9.15-11.00 11.15 12.00 12.00-12.30 Præsentation Introduktion til uddannelsens formål,
Læs mereFavrskov læring for alle
Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have
Læs mereKvaN-konference. undervisningsdifferentiering
KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?
Læs mereDato Uge Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur
KLINISK VEJLEDERUDDANNELSE Skema og studieplan - HOLD 520 Foråret 2015 Undervisningen foregår på Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ, hvor intet andet er nævnt Dato 16 13.04 Lokale Tidspunkt Emne Underviser
Læs mereChristian Helms Jørgensen (red.)
Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne
Læs mereUndervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere
Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereDannelse, fagligt samspil og styrket digitalisering i undervisningen
Dannelse, fagligt samspil og styrket digitalisering i undervisningen Skoleudvikling i praksis III HTX Roskilde, 8. november 2017 Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber, SDU LÆSNING AF STYREDOKUMENTER
Læs mereGreve Kommune. Aktionslæring. - Udvikling i team og evaluering. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune Aktionslæring - Udvikling i team og evaluering En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor aktionslæring?...4 Inklusion med aktionslæring...5 Forandring af og
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereCASE. Lokaler for alle. - Rum og rammers betydning for inklusionsindsatsen. Gitte Lyng Rasmussen, Mathilde Sederberg, Mette Bladt og Ditte Tofteng
CASE Lokaler for alle - Rum og rammers betydning for inklusionsindsatsen Gitte Lyng Rasmussen, Mathilde Sederberg, Mette Bladt og Ditte Tofteng 2017 Indhold Baggrund... 3 Case... 4 Plads til fordybelse...
Læs mereSamfund og specialpædagogik modul 63451 oktober 2006
Samfund og specialpædagogik modul 63451 oktober 2006 Thomas Eriksen, Marianne Illemann, Karina Baggesgaard, Nikolaj Hansen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Indledning og problemformulering...3
Læs mereInternationalisering og sprog
Internationalisering og sprog En international studieretning - hvor sprogfagene indgår i samspil med andre fag og en international virksomhed hvor casepædagogik anvendes som didaktisk værktøj Program Hvad
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs merePENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR FAGLIGE LEDERE
PENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR FAGLIGE LEDERE Læsevejledning På listen optræder en række publikationer, som Børne- og Socialministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udarbejde specifikt til
Læs mereLÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereKøbenhavn, 18. juni 2013
Klasserumsledelse og elevinddragelse - Følgeforskning i forbindelse med udviklingsprojekt under Børne- og Undervisningsministeriets udviklingsplan på det gymnasiale område Formål Formålet med følgeforskningen
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber
Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk
Læs meredansk som andetsprog
Faglighed, test og evalueringskultur Marianne Friis Eriksen Anne Kærgaard Eva Lautrup Helle Toft Nielsen Evaluering og test i dansk som andetsprog Indhold Forord 5 Den dag, Ahmed blev svend 7 Af Anne Kærgaard
Læs mereFagenes samspil - rammeprogram og materialer
Fagenes samspil - rammeprogram og materialer Underviseren vil forud for modulet præsentere et detaljeret program. Praktiske informationer: Modulet starter (dag 1): Klokken 14 der vil være kaffe og kage
Læs mereSIP Digitale kompetencer
SIP Digitale kompetencer November 2017 Side 1 Formål med denne workshop Inspiration til hvordan ledelsen kan skabe gode rammer for digitale kompetencer og digital dannelse, med fokus på udvikling af lærernes
Læs mereBrobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse. Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018
Brobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018 Intro og bro Formål Temadagen vil stille skarpt på, hvordan den enkelte skole kan arbejde systematisk og kvalitetsudvikle
Læs mereSkolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering
Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus
Læs merePENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR FAGLIGE LEDERE
PENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR FAGLIGE LEDERE Læsevejledning På listen optræder en række publikationer, som Børne og Socialministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udarbejde specifikt til
Læs mereInklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk
Inklusion og læreplaner Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk Hvilke krav stiller inklusion til læringsmiljøet? Hvordan kan læreplansarbejdet fremme inklusion? Workshoppen sigter på at sætte fokus
Læs mereUndervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori
Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Fagområdets/modulets titel: Videnskabsteori, projektarbejde og metode Semester:
Læs mereHvad skal eleverne lære og hvorfor?
Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.
Læs mereSkriftlige produktioner
Skriftlige produktioner René Kristensen, MSc, Lektor UC Lillebælt AKT- og inklusionsarbejde i et University College. / I: Kognition og Pædagogik, Nr. 81, 2011. Anerkendelse i undervisningen: Interview
Læs mereUniveRSitetS Pædagogik
RedigeRet af Lotte Rienecker Peter Stray Jørgensen Jens dolin gitte Holten ingerslev UniveRSitetS Pædagogik Universitetspædagogik KAPITEL 1.1. Udviklingstendenser i universitetets rolle Universitetspædagogik
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mere1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.
1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. Hvordan tackler du som lærer den situation? a. Sender eleverne ud af klassen for at læse. b. Danner arbejdsgrupper
Læs mereFagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r
Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r Lise Bregnhøj Bodil Christensen Marie Louise Christiansen Kristina Kragelund Trine Lundgaard Helle Frost Sørensen Mathilde Rygaard Sørensen Redaktion: Tanja Miller
Læs mereDe globalt egnede status og perspektiver for den danske uddannelsespolitik
De globalt egnede status og perspektiver for den danske uddannelsespolitik Niels Egelund, professor og institutleder, DPU Medlem af Globaliseringsrådet, Grundskolerådet og Børnerådet Globaliseringsrådet
Læs mereCase pædagogik et FoU-projekt
Case pædagogik et FoU-projekt Hvad er case pædagogik ECCO som case Forudsætninger Struktur og indhold Pointer og udfordringer SIP2 maj 2014 Palle Guldbrandsen Case pædagogik Et didaktisk værktøj som forhåbentligt
Læs mereTemadag om undervisningsdifferentiering i erhvervsuddannelserne Elever er forskellige hvordan håndteres det pædagogisk og didaktisk?
Temadag om undervisningsdifferentiering i erhvervsuddannelserne Elever er forskellige hvordan håndteres det pædagogisk og didaktisk? Et spørgsmål om differentiering! Uddannelsesforbundet den 27-10-16 Karin
Læs mereUdviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn
1 Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn Ved lektor, ph.d. Annette Søndergaard Gregersen, linjefaget fransk. Indledning Denne artikel tager afsæt i et udviklingsprojekt
Læs mere2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015
2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mere5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen
5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Inddrag elevers viden, erfaringer og ideer, når I drøfter jeres strategi for digitale teknologier
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereFOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER
FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 23.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen udfordres folkeskolen
Læs mereProfessionelle læringsfællesskaber
Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling
Læs mereHvad er et alment gymnasium/stx
Hvad er et alment gymnasium/stx anno 2017 og hvad er der specielt ved det? Hvilket styringsparadigme har vi? Hvilket dannelsesbegreb skal vi danne til? Hvilke kompetence-forventninger er der til vores
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereTilføj hjælpelinjer: Program 10.00: 10.35: 11.20: Tekstniveauer: 11.30: 12.30: 13.30: 14.15: 14.20: 15.05: Ca :
Program 10.00: Fagkonsulenternes bud på problematikker i KS 10.35: Workshop 1 hvilke problematikker har I hos jer? 11.20: Pause 11.30: Lektieintegration, lærersamarbejde og faglighed på en ny måde 12.30:
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereKONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES-
KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- PARATE KL S UDDANNELSESTRÆF 2015 2 Konference Hvor
Læs mereMenneskerettigheder som dimension i lærerprofessionen
Menneskerettigheder som dimension i lærerprofessionen På dette kursus vil vi sætte fokus på menneskerettigheder som både indhold og form i læreruddannelsen. Kurset vil udfolde tematikker omkring menneskerettigheder
Læs mereVeje til viden: Piagets og Vygotskys læringsteorier i historisk og teoretisk belysning Beck, S. 2015 Frydenlund Academic. 454 s.
Publikationer Indledning Elf, N. F., Beck, S. & Winum, H. aug. 2015 Didaktisk innovation på VUC: 24 ideer til undervisningsudvikling. Winnum, H., Beck, S. & Elf, N. F. (red.). s. 5-7 Tekster til Pædagogikum:
Læs mereVelkommen til! Dagtilbud & Skole. Outro/Intro-møde Pædagogen i skolen d. 14.1.2015
Velkommen til! Kl. 9.00-10.00: Deltagere på hold 1 samt relevante ledere (deltagere på hold 2 er velkomne - men det er ikke et must!) Fælles indblik i hold 1's læringsudbytte, samt forventningsafstemning
Læs mereOrganisationsteori Aarhus
Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Adjunkt Poul Aaes Nielsen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,
Læs merePraksissamarbejdet 2.0. Susanne Routh Esmer & Dorthe Buskbjerg
Praksissamarbejdet 2.0 Susanne Routh Esmer & Dorthe Buskbjerg Rammesætning af tema Workshop Første runde: Gruppedrøftelse med kolleger fra egen professionshøjskole (20 min.) Anden runde: Idéudveksling
Læs mereUndervisningstilbud på Silkeborg Gymnasium til grundskolernes klasse
Undervisningstilbud på Silkeborg Gymnasium til grundskolernes 6.-10. klasse Følg gymnasiet på de sociale medier Invitation Silkeborg Gymnasium inviterer hermed grundskolerne til et samarbejde baseret på
Læs mereINDLEDNING INDLEDNING
9 INDLEDNING Alle elever har brug for at være sammen med andre elever i idrætsundervisningen. Men vi oplever, at inklusion i idrætsundervisningen er en udfordring for mange lærere. De efterlyser gode råd
Læs mereFagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r
Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r Kirstine Bach Uhrenholt Kasper Schmidt Engberg Leif Henriksen Lene Hvilsom Larsen Thomas Lillelund Andersen Gry Lottrup Redaktion: Tanja Miller Bodil Christensen
Læs mere