Supervisor-roller og -aktiviteter. ( )

Transkript

1 Supervisor-roller og -aktiviteter. ( ) Faglig supervision 2 Supervisors roller og arbejdsmåder i forhold til supervisanden Undervisende Konsultativ Supervisors arbejdsmåde Personligt faciliterende Evaluerende Afhængigt af supervisandens erfaringsbaggrund og faglige udviklingsniveau vil den faglige supervisor varetage forskellige roller: Undervisning Konsultation Supervisors aktiviteter Facilitering Evaluering Supervisor som lærer: Supervisor som lærer kan: - støtte supervisanden i at gennemføre evalueringsinterviewet, - give anvisninger på klient-forståelser og diagnosticeringsmuligheder, - foreslå interventioner, - være model for interventionteknikker, - forklare rationalet bag forskellige interventioner, - opfordre supervisanden til at forklare rationalet bag egne interventioner, - tolke centrale hændelser i terapien/klientarbejdet, - stille spørgsmål, der trækker supervisandens egen viden frem, - stille spørgsmål, der fremhæver modsætninger i supervisandens rationale, - foreslå og diskutere artikler og anden faglitteratur omkring specifikke emner. efter Antony Williams: VISUEL & ACTIVE SUPERVISION, W. W. Norton, N. Y

2 Supervisor som konsulent: Når supervisor optræder som konsulent vil han/hun tage udgangspunkt i en ikkevidende position. Dvs. at supervisor kan forholde sig undersøgende til en fremlagt problemstilling. Konsulenter er især opmærksom på det system, som behandler-klienten udgør, men han er samtidig opmærksom på alle de andre systemer, som indgår i behandlingsrelationen: klientens større system (familie, arbejde, m.v.), klient-supervisandsupervisor-systemet. Når supervisor i lærerrollen diagnosticerer klienten, så vil supervisoren i konsulentrollen diagnosticere de forskellige systemer. Supervisor som konsulent vil: - rette opmærksomheden mod behandler-klient-systemet, - undersøge parallelprocesser, - være opmærksom på handlinger og interventioner fra supervisandens side, som kan øge dysfunktionen i behandler-klient-systemet, - intervenere overfor supervisanden på et fagligt/personligt udviklende niveau frem for på et undervisningsniveau, - samarbejde med supervisanden om at undersøge og forstå problemerne, - eksperimentere med forskellige vurderings- og interventionsmåder, - give forslag og muligheder, frem for svar. Seks præmisser for supervisor i konsulentrollen: 1. Tænk systemer. Husk at supervisanden er i en dialektisk proces med dig: - dine analyser må udvides til at indbefatte dig selv, - supervisanden kan ikke bevæge sig fremad, uden at du gør det, - I er begge ansvarlige for, hvor langt supervisionen når, - I vil begge forandre jer indenfor jeres eget system, - I er begge påvirket af ydre omstændigheder 2. Tænk tid. Hvordan organiserer systemerne sig Supervisor som facilitator: Supervision kan være forbundet med usikkerhed, angst og nederlagsfølelse hos supervisanden. Det er svært at få sit behandlingsarbejde iagttaget, hvis man føler sig usikker som behandler. Hertil kommer, at klienterne tit kommer med problemer, der er vanskelige og provokerende for behandleren. Når supervisor fungerer som facilitator retter han/hun sin opmærksomhed på supervisandens personlighed og de personlige sider, som kommer i fokus i forbindelse med klientarbejdet. 2

3 Supervisor som facilitator vil: -give den nødvendige emotionelle støtte, -give supervisanden mulighed for at udtrykke og forholde sig til følelser, som opstår i forbindelse med klientarbejdet, -undersøge ubevidste identifikationer med klienten, -arbejde med supervisandens vanskeligheder i forhold arbejdsplads/organisation. Hvilken rolle skal supervisor indtage? Er den samme fejl eller fastlåsthed hos supervisanden vedvarende: 1. Hvis svaret er ja, da bør supervisor arbejde faciliterende. 2. Hvis svaret er nej, da bør supervisor arbejde konsultativt. Er supervisanden fastlåst på en måde, som supervisor mener, at en anden supervisand med samme erfaringsgrundlag og viden også vil være: 1. Hvis svaret er ja, da bør supervisor arbejde faciliterende eller konsultativt. 2. Hvis svaret er nej, så undervis supervisanden. Supervisor som evaluator. Supervisor er ikke kun læremester for supervisanden. Supervisor skal også evaluere supervisanden som behandler. Supervisor bør: - vurdere om målene i supervisionsaftalen er nået, - undersøge om supervisanden har brugt de interventioner, som blev diskuteret ved sidste supervision, - følge og vurdere klientens udvikling, - give supervisanden feed-back om hans/hendes teoretiske viden, terapeutiske kompetence og personlige mangler og ressourcer, - hjælpe supervisanden med at vurdere sine stærke og svage sider, - være konfronterende, hvis det er nødvendigt, - formidle faglige, etiske regler. Forhold som supervisor bør være opmærksom på i evalueringen af supervisanden: 1. Find ud af, hvor supervisanden befinder sig i sin udvikling 2. Støt selv-evaluering 3. Marker forandringer 4. Fremhæv afsluttede behandlingsforløb 5. Vær konfronterende Faglige supervisionsaftaler. Supervision foregår i forskellige faglige sammenhænge og på forskellige faglige niveauer: 3

4 Uddannelsessupervision er supervision brugt som led i en faglig uddannelse. Supervisor vil primært være undervisende og evaluerende. Træningssupervision er supervision af nyuddannede eller af mindre erfarne professionelle, som sigter mod at øge deres faglige indsigt og handlemuligheder. Supervisor vil her primært være konsultativ, faciliterende og evaluerende. Træningssupervision er almindeligt inden for det psykosociale behandlingsområde. Ledersupervision anvendes i faglige sammenhænge, hvor en faglig leder påtager sig eller har en supervisionsforpligtigelse over for andre ansatte, som arbejder inden for samme fagområde. Ledersupervision kan tit kompliceres af, at lederen også har administrative funktioner over for supervisanden, hvilket kan medføre, at supervisanden er tilbageholdende med at fokusere på sine faglige usikkerheder og svagheder. Konsultativ supervision er en supervisionsform, hvor der primært arbejdes konsultativ. Det er en almindelig supervisionsform mellem erfarne professionelle. Kollegial supervision er således primært en konsultativ supervisionsform. Supervision af andre faggruppe er også en konsultativ supervisionsform, hvilket uddybes senere. Supervisionens metodik. Etableringsfasen Kontraktaspektet Supervision er en kontraktbaseret arbejdsform. Kontrakten er en aftale om ramme og form mellem supervisor og supervisand. Supervision er en faseinddelt proces. Den kan traditionelt opdeles i en etableringsfase, en fremlæggelsesfase, en afgrænsningsfase, en vurderings- og analysefase, en handlingsfase, en evalueringsfase og en efterbearbejdelsesfase. Supervision baserer sig på en særlig teori og metode. Teorien og metodikken er oftest identisk med den faglige disciplin supervisionen omhandler. Psykodynamisk terapisupervision vil således anvende et psykodynamisk begrebsapparat og psykodynamisk baserede interventionsformer. Systemisk supervision vil anvende systemiske forståelsesmåder og interventionsformer osv. Der kan dog også forekomme blandinger af forskellige metodikker. Supervision kan foregå direkte eller indirekte. Ved direkte supervision er supervisor til stede, medens supervisanden udfører det faglige arbejde, som skal superviseres. Ved indirekte supervision tager supervisionen udgangspunkt i en eller anden form for fremlæggelse fra supervisandens side. 4

5 Supervisionen kan foregå individuelt eller i gruppe. Ved gruppesupervision kan de øvrige gruppemedlemmer på forskellig vis inddrages i de enkelte supervisionsforløb. Supervision forudsætter således, at supervisor, udover at besidde en faglig kompetence, er uddannet i og har erfaring med supervisionens metodik. Et forhold der tit forsømmes. Supervisorniveau/supervisandniveau Både faglig og kollegial supervision er mht. teknik og niveau afhængig af både supervisor- og supervisandniveau. Hermed forstås parternes erfaring og udvikling med hensyn til supervision. Som andre faglige relationer er supervision præget af parternes faglige erfarings- og udviklingsniveau. Den erfarne supervisor vil kunne udnytte et større repertoire af interventionsmuligheder, men valget af supervisionsform og -teknik er også afhængigt af supervisandens erfaring med supervision. Hos den uerfarne supervisand vil supervisionen ofte være mere konsultativ og faciliterende, medens nybegynder-supervisanden har brug for mere struktur i form af undervisning, vejledning og støtte. Supervisorniveau Supervisandniveau Supervisionsprocessen Supervisionsfaser Fremlæggelsesfasen Fremlæggelse. Ved fremlæggelse forstås det som supervisanden fremlægger i forbindelse med supervisionen. Fremlæggelse i supervisionen kan følge forskellige retningslinier og have forskellige former. Supervisionskontrakten og fremlæggelse. Fremlæggelsesformen aftales i forbindelse med etableringen af supervisionsforholdet. Den er en del af kontrakten, som fastsætter de aftalte rammer omkring supervisionsforholdet. Følgende traditionelle supervisionsforhold har oftest forskellige aftaler om fremlæggelsesformen: 5

6 Uddannelsessupervision Træningssupervision Ledersupervision Konsultativ supervision. Krav og spørgsmål fra supervisor. Et supervisionsforløb kan også tage udgangspunkt i en række fokuserende spørgsmål fra supervisor. Eksempler på aktive spørgsmål fra supervisor som generelt retter fokus på forskellige områder af klientforholdet. Vedr. terapeutaktivitet: Hvad er dine mest almindelige strategier? Hvilket forløb er det mest almindelige mellem dig og din klient? Hvilken metafor vil karakterisere jeres forhold? Hvilken metafor vil være typisk for dig og dine klienter? Hvorfor er den evt. anderledes med denne klient? Vedr. terapiprocessen: Forestil dig, at din klient fortæller en nær ven om sin kontakt til dig, hvad vil han/hun fortælle? Forestil dig, at din klient står i en kø i en delikatesseforretning. Hvisk noget i hans/hendes øre. Hvad hvisker du? Hvad svarer han/hun? Skriv et telegram til din klient på 14 eller færre ord, som beskriver karakteren af jeres forhold. De forskellige fremlæggelsesformer kan naturligvis kombineres. Supervision af andre faggrupper Når forskellige faggrupper superviserer hinanden, kan supervision i sagens natur ikke være en videreformidling af en generel faglig praksis. Psykologer, med erfaringer i supervision, påtager sig ofte supervisionsopgaver over for f.eks. pædagoger og lærere. Her er det, som ovenfor påpeget, vigtigt at skelne mellem faglig konsultation og supervision. En psykolog kan formidle sin viden om diagnostiske og funktionsmæssige forhold hos f.eks. kontaktskadede børn, men psykologen skal ikke videregive sin egen fagspecifikke arbejdsmåde til pædagogen. Psykologen må som supervisor respektere supervisandens egen faglighed. 6

7 Supervision af andre faggrupper vil derfor primært bero på en konsultativ arbejdsmåde. Sammenfatning. Supervision er en faglig uddannelses- og udviklingsmetode, der i samme proces varetager både faglige og personlige udviklingssider hos supervisanden. Supervision medinddrager kompleksiteten i de faglige relationer og er derfor aldrig kun en vidensformidlende proces. Supervision kan opdeles i faglig supervision og konsultativ supervision. Den faglige supervision er et uddannelses- eller fagligt videreudviklingsforhold, der forudsætte en særlig faglig kompetence hos supervisor. Konsultativ supervision er et fagligt/personligt udviklingsværktøj, hvor en fagkollega eller en anden fagperson stiller sig til rådighed som katalysator i en faglig afklarings- og erkendelsesproces. Begge former tager udgangspunkt i en bestemt teori og metode og forudsætte supervisionskompetence hos supervisor. Litteratur Bernard, Janine M. & Rodney K. Goodyear: Fundamentals of Clinical Supervision. Allyn and Bacon, U.S.A Gordan, Kurt: Psykoterapihandledning inom utbildning, i klinisk arbete och institution. Natur och Kultur, Malmø, Hansen, Ken Vagn: Supervisionsteori. Kursuskompendie, Kbh., Williams Antony: Visual & Active Supervision, Roles, Focus, Technique.W.W.Norton & Company, N.Y (Ken Vagn Hansen) 7