Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Transkript

1 Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi [email protected] Program til dagen Kaffe og morgenbrød Systemet mellem stabilitet og forandring Kort teoretisk introduktion + øvelse Kaffepause Systemisk tænkning teorioplæg Frokost Grupperefleksionsoplæg vedr. teorioplæg Diverse gruppeøvelser om systemiske teknikker Kaffepause Diverse gruppeøvelser om systemiske teknikker (forts.) Opsamling - Afslutningssamtale Slut 2

2 Oprindelse Systemisk tænkning Mange psykodynamisk orienterede psykoterapeuter var ikke tilfreds med effektiviteten af deres tilgang, især ift. deres arbejder med familier. Stigende krav til effektiviteten, også mht. tidsforbrug/antal behandlinger. Systemisk tænkning knytter sig ikke udelukkende til psykologi. Systemisk tænkning findes i forskellige videnskaber (biologi, ingeniørsvidenskaber, sociologi, psykologi). Systemisk tænkning frigør sig fra et fokus på individ og ser mere på systemet (individ, organisation, samfund). Personligt bruger jeg den systemiske forståelse som én af mine tilgange. Generelt fortrækker jeg tilgange, som ikke fokuserer på individ og intrapsykiske processer Autopoiesis Systemisk tænkning Nøglebegreber I den systemiske tænkning skabes verden i en selvskabende proces (Humberto Maturana,1980) Levende systemer kan altså ikke overordnet begribes udefra formål, funktion eller struktur, men udefra den organisationsform hvormed de opretholder sig selv selvreferentialitet Spørgsmål er: Hvad i systemet er med til at bevare dens udformning? Hvad i systemet er med til at skabe forandring? 4

3 Systemisk tænkning Nøglebegreber 1. Første og anden ordens kybernetik Ifølge første ordens kybernetik kan systemer forstås uafhængigt af den iagttagende person. Fokus er på det observerede system. Ifølge anden ordens kybernetik kan systemer kun forstås som noget, der er konstrueret af mennesker på basis af deres erfaringer og grundlæggende antagelser. Fokus er på det observerende system. Coachen, men også fokuspersonen, er ifølge anden ordens kybernetik en del af det observerende system Gennem anden ordens kybernetik kan man belyse systemets tilstand på forskellige vis / fra forskellige observatør perspektiver. 5 Systemisk tænkning Nøglebegreber 2. Lineær og cirkulær forståelsesform I den lineære forståelsesform opereres med årsags- og virkningsrelationer (fx i form af placering af skyld, moralsk fordømmelse og labelling) I den cirkulære forståelsesform opfattes begivenheder som dele af et større mønster. Man forsøger at udforske verden og belyse den fra forskellige observatørperspektiver. Man leder ikke efter årsags-virknings sammenhænge. 6

4 Systemisk tænkning Nøglebegreber 3. Neutralitet og uærbødighed at undre sig I systemisk tænkning forstås neutralitet som bestående af både upartiskhed og nysgerrighed. Neutralitet kan forstås som forudsætning for nysgerrigheder og for den åbenhed at belyse systemets tilstand fra forskellige (observatør)perspektiver 7 Systemets tilstand Et system bevæger sig altid mellem Stabilitet Forandring 1. Begge tilstande er vigtige og naturlige i systemets permanente udviklingshistorie 2. En organisation befinder sig aldrig i ro 3. Ledelse bygger på at være nysgerrig mht. belysning af systemets tilstand 4. Begge tilstande kan have deres gavnlige og blokerende sider 8

5 Systemets tilstand Øvelse 4 personer i en gruppe (interviewer, fokusperson, to observatører som reflekterende team) Fokusperson tager en case / en særlig udfordring Interviewer (coach) støtter fokuspersonen i at belyse systemets tilstand (forskellige deltageres syn, undersøgelse af de forskellige positioner, holdninger, værdier) De to observatør reflekterer, hvad de har hørt, og hvordan det hørte resonerer med bestemte egne positioner (de taler kun til hinanden) Intervieweren forsætter sin samtale med fokuspersonen: Hvad bed du mærke i, mens du lyttede til de to observatører? Hvilke forestillinger eller overvejelser har du ift. fokuspersonens udfordring 9 Teoretisk grundlag I 1. Et system er en enhed som struktureres gennem feedback. 2. Feedback udvikler over tid et bestemt mønster. 3. Identifikation af et mønster introducerer begrebet observatør af et mønster. Et mønster eksisterer kun, hvis der findes nogen, der ordner begivenheden på en specifik måde. 4. Et mønster danner en kontekst, og konteksten er basis for, at begivenheder og handlinger få en mening. 10

6 Teoretisk grundlag II 5. Meninger har en hierarkisk struktur (niveauer: kultur/religion, relationer, individuel handling). 6. Handlinger og konteksten står i en cirkulær relation, dvs. vi handler, fordi vi har bestemte forestillinger eller overbevisninger om konteksten, og omvendt støttes eller udfordres vores forestillinger gennem den feedback vi modtager ift. vores handlinger. 7. En bestemt handling opstår eller igangsættes som forsøg på at skabe en ny relation eller nyt mønstre. 11 Teoretisk grundlag III 8. Begreber som problem, vanskelighed etc. beskriver en interaktiv proces mellem observatøren og den observerede. Hvis parterne interagerer, bliver de til et system, og deres handlinger bliver meningsfuld for et større system omkring dem. 9. Det centrale ved et problem er at forstå meningen, som ligger bagved sammenspillet mellem problembæreren og det omkringliggende system. 12

7 Teoretisk grundlag IV 10. Forandringer kan opleves som trussel. Konsekvens: Modstand. 11. Målsætningen for interventionen er, at individ/organisationen kan anskue problemet på en ny og anderledes måde. 12. Konsulenten kan igangsætte forandring ved at stille (bl.a. cirkulære og refleksive) spørgsmål, som er med til at ændre deltagernes forestillinger og handlinger. Dermed skabes en ny kontekst. 13 Teoretisk grundlag Øvelse Grupper af 4 personer Inddeling i to par 1. Interview par 1. Par 2 i observatørposition Hvilke punkter sagde dig mest? Hvad forbinder du med punktet? Har du nogle specielle erfaring som kobler sig til det? Hvilke værdier, intentioner eller forestillinger kobler du til denne erfaring? 2. Par 2 giver deres refleksion til hinanden vedr. interview 3. Interview par 2. Par 1 i observatørposition etc. 14

8 Spørgsmålstyper 1. Orienteringsspørgsmål (lineær): skal skabe afklaring hvem, hvad, hvornår, etc. 2. Cirkulære spørgsmål: skal udvide og perspektiver. Inddrager andres perspektiver og relationer, fx: Hvem bliver med påvirket af konflikten (relationel spm.)? Hvorfor er det vigtig for dig? Hvad tror du A tænker om det? (relationel spm.) Hvad er det bedste ved at have dette problem? 15 Spørgsmålstyper 3. Refleksive spørgsmål (cirkulær spørgsmål): skal skabe nye ideer og muligheder ift. sagen Hvad håber du din XY vil gøre mere i fremtiden Hvilken metafor kunne beskrive for jeres organisation? Hvilke personer kunne får mere plads i organisationen i fremtiden? Hvis problemet var løst, hvordan vil tingene se ud? 4. Handlingsafklarende spørgsmål (lineær): støtter processen mod nye handlemuligheder Hvad vil du så gør? 16

9 Spørgsmålstyper Lineær logik 1 Detektiv/ arkæolog Kaptajn 6 7 Orienteringsspørgsmål Adfærdspåvirkende spørgsmål Orienterende hensigt Afdække og afgrænse Opdagelsesrejsende/ etnolog 2 Påvirke til ændret tænkning og adfærd 5 Kunstner 3 4 Påvirkende hensigt Relationsspørgsmål Udforske relationer og sammenhænge Hypotetiske spørgsmål Udfordre til nye forestillinger og opfattelser Fra: R. Stelter (2003). Coaching læring og udvikling (s.111). København: Psykologisk Forlag Cirkulær logik 17 Øvelse 1 Hypotesedannelse Hele holdet interviewer en udvalgt fokusperson. Fokuspersonen fremlægger sin case. Hvert person på holdet stiller 1-2 spørgsmål en efter en. Man forholder sig altid til det sidste svar og stiller det nye spørgsmål (ca. 10 min.) Gruppen splittes om i 2-3 undergrupper. Her forsøger man at opstille hypoteser ift. casen De 2-3 grupper mødes igen i plenum og hver gruppe får 5-10 minutter til at forsætte deres interview som planlagt i gruppearbejde muligvis ved at vælge en interviewer/coach. Opsamling i plenum 18

10 Øvelse 2 Hypotesedannelse Gruppe med 3-4 personer (interviewer, den interviewede, 1-2 observatører) Interview om en specifik case som den interviewede fremlægger. Intervieweren anvender cirkulær spørgsmål (10 min.) De to observatører hhv. interviewer og observatør reflekterer over casen (den interviewede indtager tilskuerposition; 10 min.): Hvad bed du mærke i ved fremlæggelsen? Hvilke hypoteser kunne udvikles i forhold til casen? Den interviewede reflekterer over det han/hun har lyttet til Diskussion i plenum vedr. hypotesedannelse: Hvilke spørgsmål rejser sig ift. hypotesedannelsesprocessen? Hvad er blevet tydeligt? Er der nogle problemer forbundet med udformning af hypoteser? 19 Afslutningssamtale Først som interview senere opsamling i plenum Hvad bed du særligt mærke i i løbet af dagen? Hvilket ord/begreb indfanger det bedst? Hvilke konsekvenser har det, der ligger bag begrebet for din hverdag på arbejde? Hvilke formål, intentioner, holdninger og værdi ligger til grund? 20

11 Litteratur Moltke, H. & Molly, A. (red.). Systemisk coaching. Kapitel 1: Systemisk coaching nogle teoretiske distinktioner (s ). Dansk psykologisk Forlag. Moltke, H. & Molly, A. (red.). Systemisk coaching. Kapitel 2: Om nysgerrighed i coaching (s ). Dansk psykologisk Forlag. Hansen-Skoemoes, P. & Rosenkvist, G. (2002). Coaching som udviklingsværktøj. I R. Stelter (red.). Coaching læring og udvikling (s ). København: Psykologisk Forlag Stelter, R. (1995). En systemisk tilgang til teambuilding og gruppeprocesser. Sport & Psyke, nr. 8, Supplering: Moltke, H.V. & Molly, A. (red.). Systemisk coaching (især kap. 1). Dansk Psykologisk Forlag. 21