Lærerrollen i helhedsorienteret og projektorganiseret undervisning
|
|
|
- Frederik Søgaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lærerrollen i helhedsorienteret og projektorganiseret undervisning
2 Formål At styrke lærere i at facilitere helhedsorienteret og projektorganiseret undervisning Bud på kompetencer som lærerarbejdet kalder på i lyset af EUD reformen Centralt er skiftet mellem at instruere og facilitere, samt evnen til at tænke og (sam)arbejde tværfagligt og teambaseret Udforskning af egne erfaringer med lærerrollen Egne refleksioner over lærerrollen 2
3 T-formede kompetencer : Horisontalt: evnen til at tænke på tværs af fag og brancher se helheder de personlige kompetencer Vertikalt: faglig dybde 3
4 Lærerrollen hvad og hvordan? Samfaglige didaktiker: Udvikling af fælles tværgående didaktisk design ud fra en helhedsorienteret og projektorganiseret tilgang med læringsmål og tegn (Smtte) Kan indtænke pædagogiske dogmer, modulttemaer og brede elevkompetencer Facilitator: Støtter elevernes læringsproces i læringsrummet og praksisfællesskabet ud fra læringsmål og en differentieret tilgang til elevernes forskellige forudsætninger Erhvervsfaglighed: Faglighed kunne bringe den i spil på tværs og med fagdidaktiske metoder Teammedlem i tværorganisatoriske lærerteams samarbejde, koordinering og videndeling, kollegial feedback og evaluering af lærer- og elevarbejdet Klyngelærerfunktionen: Udvikle og gennemføre sociale og fastholdelsestiltag i klyngen, relationsskaber til eleverne Personlige kompetencer: Fleksibilitet, forandringsparathed, åbenhed, nysgerrighed, respekt Samarbejde og samskabende Relations- og motivationsskabende, empatisk, autentisk personlig professionel måde at forholde sig til lærere og elever Helhedsorientering, strukturel forståelse, kritisk tilgang, modstandspotentiale (evne til at håndtere modstand)
5 Ny lærerrolle hvad og hvordan? Personlige kompetencer Tværfaglige didaktiker Er på bar bund Er usikker Er på vej Rimelig sikker Sikker Kan Kan Inspirere/oplære and andre Facilitator: Støtter elevernes læringsproces i læringsrummet og praksisfællesskabet ud fra læringsmål og en differentieret tilgang til elevernes forskellige forudsætninger Instruktør: Erhvervsfaglighed Klyngelærerfunktionen Omsætning af pædagogiske dogmer og projekttemaer i lærerarbejdet Teammedlem i (tvær)faglige lærerteams
6 To positioner i lærerrollen: Læreren som instruktør At løse problemet Bring læreren ind Identificer den ansvarlige lærer Find den bedste måde Skaf en hurtig løsning Læreren som facilitator At skabe fremtiden Hjælp elever til at lære Involver alle Find en bedre måde Skab gradvise forbedringer Campbell In Haslebo & Nielsen, 2006
7 Så hvad vil det sige at facilitere? Facilitator - Procesorienteret tilgang fokus på elevens helhedsorienterede oplevelse og resultater i samarbejde med andre ud fra et tværfagligt perspektiv Sætter læringsaktiviteter i gang, i form af energizers og øvelser, der er tilpasset situationen og elevernes forskellige forudsætninger Instruktør - eleverne vil efterspørge lærerens faglige viden, og hvor læreren derfor bliver den mere traditionelle deduktive underviser, der giver korte lektioner eller en introduktion til f.eks. en maskine, et program eller andet, som eleverne skal anvende for at løse deres opgaver På andre tidspunkter er det vigtigt på induktiv vis at lade eleverne prøve selv og så efterfølgende følge op på, hvad de har lært Det er derfor vigtigt, at læreren hele tiden har øje for, hvor eleverne er på vej hen, og sikre sig dels, at de udvikler relevant viden og relevante kompetencer, og dels sætter ind med de aktiviteter og interventioner, der passer til den specifikke situation. Dette er kernen i at facilitere! 7
8 REFLEKSION: Snak sammen med sidemanden om hvilke positioner du kan genkende fra din egen undervisning? Instruktøren Facilitatoren
9 Vi kan ikke vide, hvordan elever og kollegaer hører, det vi siger 9
10 Rundt om grisen - multiverset
11 MULTIVERS-ØVELSE fokus på eleven Forestil dig en velkendt aktivitet hvor du faciliterer eleverne. Snak med sidemanden om: Hvad er eleven/erne særligt optaget af? Hvad er der på spil for ham/hende/dem? Hvad får du øje på fra dette perspektiv? Hvordan forholder dette perspektiv sig til udfordringen de er i gang med?
12 Giv jeres bud på lærerrollen: Hvad mener I at der er i spil hvor er jeres styrker og hvor er udfordringerne? Hvad ønsker I mere fokus på i fremtiden i.f.t. lærerrollen og lærerarbejdet? 12
Teamsamarbejde og vejledning. SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC
Teamsamarbejde og vejledning SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC Skoleudvikling kræver fælles læreprocesser Som fx kan bestå af strukturerede samtaler i professionelle fællesskaber
Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan
1 Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan #bhvchat #bhvdiadag Notesbøger til egne refleksioner Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Side 2 Processen og jeres rolle Januar 2016:
MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis.
MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis. SKOLEN VED NORDENS PLADS 2015 Frydendalsalle 8 3450 Allerød +45 3110 1441 [email protected] www.trautner.nu VELKOMMEN side 1 Kære dig! Nu er der
Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen. Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik
Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik 25/04/2019 2 National Naturvidenskabsstrategi 1. Styrket motivation og
Omsorg for personer med demens
Omsorg for personer med demens Fag og læringskonsulent Lene Larsen SOPU København & Nordsjælland Hvem er jeg? Fag og læringskonsulent i SOPU, kursusafdelingen Ergoterapeut Omsorg og demens går hånd i hånd
FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Response på det pædagogiske didaktiske grundlag. Eva Lie Bendixen & Lise Ebdrup Rasmusen
Response på det pædagogiske didaktiske grundlag Eva Lie Bendixen & Lise Ebdrup Rasmusen PÆDAGOGISK GRUNDLAG Udgangspunkt Vores pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i, hvad læring er. Når mennesker lærer,
En oversigt over, hvornår du arbejder med processkemaet. Opgaveark med spørgsmål til arbejdet med processkemaet
Processkema Processkema Hvorfor og hvordan Processkemaet er gennemgående i kurset og har til hensigt at binde kursets indhold sammen med din dagligdag, så læring omsættes til din daglige praksis og derved
Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole
Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis
Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Livslang læring fleksibel, praksisnær, bæredygtig. v. Marianne Georgsen, specialkonsulent VIA EVU, og centerleder, VIA Læring & IT
1 Livslang læring fleksibel, praksisnær, bæredygtig v. Marianne Georgsen, specialkonsulent VIA EVU, og centerleder, VIA Læring & IT 2 Livslang læring Læring med livet som indsats? Nye vilkår for kompetenceudvikling
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
Erhvervsrettet innovation
Erhvervsrettet innovation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? Undervisning i innovation er ofte placeret i særskilte fag frem
Læringsmålstyret undervisning. Dagens program formiddag
Onsdag d. 14. januar 2015 Sønderborg kommune Læringsmålstyret undervisning Velkommen! Dagens program formiddag 12.00 Velkomst og Rammesætning - Facilitatorrollen v. Jens Juulsgaard Larsen 13.00 Introduktion
Motivationspædagogik. hvad er det?
Spor 2 Storskalaimplementering af Motivationspædagogik Motivationspædagogik hvad er det? Hvem, hvad, hvor for lærere, ledere og andet pædagogisk personale på erhvervsskoler Undervisningsministeriet Afdeling
Aktionslæring. Sommeruni 2015
Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle
Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen
Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11 Innovation Metropol Dorrit Sørensen Tilgang Hvis eleverne skal lære at være innovative, skal vi nytænke hele vores måde at tænke viden,
Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring
Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed
Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed 1 Begrundelse 2 Læring fælles grundfaglighed 3 Trivsel fælles grundfaglighed 4 Facilitering af fælles grundfaglig praksis 5 Professionskompetencer fælles 6
5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation. Eksempel
Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation og feedback Eksempel Målet er, at alle undervisere i løbet af dette skoleår modtager en leders eller en vejleders observation i undervisningen og
Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk
Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk
1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser
1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser Hotel- og Restaurantskolen Vigerslev Allé 18 2500 Valby tlf. 3386 2200 Hotel-og Restaurantskolen er en uddannelsescampus, der udbyder uddannelser
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Helhedsorienteret undervisning.
Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce
MENTALISÉR DIN KOLLEGA
MENTALISÉR DIN KOLLEGA (inspireret af Bevington & Fuggle, 2012) Formålet med værktøjet er: Dels at skabe et fast rum til refleksion i hverdagen for at understøtte personalets evne til at mentalisere. Dels
Den læringsmålstyrede undervisning
Den læringsmålstyrede undervisning Kravet i fremtiden er: 1. Diagnosticere læringsudbytte ud fra undervisningen. 2. Sætte mål for undervisningsforløb hvilke mål skal nås hvornår? 3. Opstille tegn for målopnåelse
Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen.
Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce samarbejde med mindst 40 erhvervsskoler
Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik
Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik Dannelsesidealer, kompetencekrav og læringsmål Diplomdidaktikken udvikles ud fra dannelsesidealer for og kompetencekrav til velfærdsorganisationernes professionelle
Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation
Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen
Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling
Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.
Fra lov og bekendtgørelser til undervisning på Mureruddannelsen
Fra lov og bekendtgørelser til undervisning på Mureruddannelsen Karsten Holm Sørensen Side 1 epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter epuc.dk Fokus området Oversættelse fra bekendtgørelser til undervisning
SOSU-STV Dagens program:
SOSU-STV SOSU STV har implementeret LMS læringsplatformen Moodle i 2015. Implementeringen ændrede skolens strategi i forhold til elevernes tilgang til læringsmateriale. Dagens program: Hvordan den organisatoriske
Vejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter
Vejledningsmateriale til vejledere for Pædagogstuderende i Socialt Rehabiliteringscenter 1 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af det gode praktikforløb..side 3 Pejlemærkerne og deres anvendelse i praksis
Evalueringsresultater og inspiration
Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable
Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen
1 Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen Facilitatorer: Leif Vibild, Harald Brandt, Pernille Ulla Andersen VIA, Læreruddannelsen i Aarhus 2 Agenda i workshop 10.4 Anvendelse af
Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger
Virksomhedskoncept SAMARBEJDET GIVER DE UNGE BLOD PÅ TANDEN, OG DE FÅR ØJNENE OP FOR, HVAD DET BETYDER AT TAGE KONTAKT, TURDE SØGE INFORMATION, STILLE SPØRGSMÅLSTEGN VED, HVORDAN MAN SELV KAN ÆNDRE NOGET.
Praktikvejlederuddannelsen Modul 1
Praktikvejlederuddannelsen august 2017 Praktikvejlederuddannelsen Modul 1 Dato Dage Tema for dagen Underviser Mandag d. 4/9 Dag 1 Velkommen Kendskab til SOSU uddannelserne og uddannelsestænkning Tirsdag
Professionel faglighed
Professionel faglighed Samarbejde Kommunikation Fleksibilitet håndtering af ændringer Relations kompetence Markedsføring PR Indledning og baggrund I Børne- og Familiecentret er det vores opgave og målsætning
Undersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier
Undersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier Udvikling af læreres didaktiske kompetencer Jacob Bahn Phd-studerende matematiklærer UCC og Institut for Naturfagenes Didaktik (IND), KU Slides
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Fra passivt kendskab til proaktiv kommunikation
Fra passivt kendskab til proaktiv kommunikation Udvikling af kommunikationsundervisning på Radiografuddannelsen i Odense v. Uffe L. W. Jakobsen Lektor. Uddannelsesfaglig vejleder Uffe L. W. Jakobsen @lektorlindberg
Gruppe A. Differentiering:
Gruppe A Differentiering: Differentiering i tegneundervisning normalt seende/ farveblinde (specielt i 3D tegning) Udfordring: Støttefag afvikling, struktur, indhold At have flere elever fra forskellige
LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune
LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune formålet med det fælles læringsgrundlag er, at alle børn og unge lærer at mestre eget liv. læringsgrundlaget skal sikre, at
Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag
Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00
Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler
Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,
Pædagogisk Ledelse p.t.
Pædagogisk Ledelse p.t. Side 1-11 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Pædagogisk Ledelse under koordinering af NCE - 22 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Fælles didaktisk, pædagogisk
Mål og indsatsplan for: PLC på UCV
Mål og indsatsplan for: PLC på UCV 2017-20 Mål og indsatsplan for Pædagogisk Læringscenter på UCV 2017-2020 Introduktion: PÅ UCV er der igangsat en udviklingsproces omkring digital dannelse samt synlig
Kreativitet og faglig udvikling i skolen
Kreativitet og faglig udvikling i skolen Søren Hansen, Aalborg universitet 1. Introduktion til projektet 2. Undervisningsmodel der skaber øget faglighed gennem at udvikle elevernes kreativitet 3. Skolens
Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne. Fem elementer der styrker teamsamarbejde om undervisningen
Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne Fem elementer der styrker teamsamarbejde om undervisningen TEAMSAMARBEJDE PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE 2 ... Indhold SIDE 4 Resumé SIDE 9 Fem elementer, der styrker
NEXT EUD FREMTIDENS ERHVERVSSKOLE
PROJEKTSAMARBEJDET NEXT EUD FREMTIDENS ERHVERVSSKOLE Hovedkonklusioner fra slutevalueringen OM NEXT EUD FREMTIDENS ERHVERVSSKOLE HVORDAN VAR NEXT EUD TILRETTELAGT? Next EUD Fremtidens erhvervsskole er
Teori-praksis i pædagogikum
Teori-praksis i pædagogikum Orienteringsmøder om pædagogikum efteråret 2013 Erik Damberg IKV/SDU Efterår Forår Ikke på skolen AP1 W1 W2 W3 W4 W5 W6 AP2 (aug..(3)) (Sept.(1)) (okt.(1)) (nov.(1)) (dec.(1))
MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS
MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS MIN FAGLIGE PRAKSIS // VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL BRUG Velkommen til værktøjet Min faglige praksis. Værktøjet kan hjælpe
Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst?
www.eva.dk Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst? Foreløbige evalueringsresultater Dagsorden Om evalueringen Hvornår fungerer den kollektive vejledning godt? Vejlederrollen: Fra underviser til
Undervisningsdifferentiering
Undervisningsdifferentiering Forskellige pædagogiske og didaktiske positioner En analysemodel Niels Grønbæk Nielsen Oplæg Odense Kommune d, 20. januar 2010 Pædagogikkens historie 1 Frem mod enhedsskolen
Trivselstimer 2015/2016:
0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.
EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD
EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes
Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden [email protected] Mobil
