Hvordan får vi større naturindhold i skov?
|
|
|
- Kirsten Berg
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvordan får vi større naturindhold i skov? Fåborg 4. oktober 2009 ved Karsten Thomsen <[email protected]>
2 Karsten Thomsen Født PhD i tropisk skovøkologi Feltarbejde i Ecuador, Costa Rica, Malaysia (4 år) Medlem af naturforeningen Nepenthes i 21 år Debatbog Alle tiders urskov 1996 Rapport Dansk skovnatur 2000 Grøn guide ved Mariager Fjord (2 år) Underviser i Biologi på Aalborg Universitet & Horsens Statsskole
3 Nepenthes Forening stiftet nov Godt medlemmer i 2009 Yngste danske naturorganisation Tema: naturskove i alle lande, bæredygtig produktion, biodiversitet Symbol: kandebærerplanten
4
5 92521' $2#()5:1$'*+,-)2);*'.*-:!"#$%#"&"'(")'*+,-)."()/&".."/0-"'(") $2#(")%#*'+"6("-">!+1-")$*-2"-"(") +2#3#,4+55+"("-)31-)5&6#('") 14)5%"72*#25"-"(")%#*'+"8 14)(=-"*-+"-> <'(30-"#5")2) /"'5='53,#() 1.4*'4)."() '*+,->
6 Sådan får vi mere natur i skov: hjemmehørende træarter, gerne eg, skovfyr, asp, lind, varieret struktur, fra åbent til spredt til tætgroet, inddrag gerne åbne tilstødende arealer i dynamik, afstå mest muligt fra at fjerne ved, planteædere af græssertype, hele året, lav evt. gamle træer ved beskadigelse, bevar næringsfattig status mest muligt, tænk i naturudvikling, ikke blot naturbevarelse og naturgenopretning.
7
8 Foto: Jørgen Mathiasen /Nepenthes
9 Sno-egen, død efterår 1991 Der kræves QuickTime og et TIFF (LZW)-komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede. Foto: Stig Bachmann Nielsen/Naturplan
10 Absalon-egen, november nu død. Foto: Ole Martin
11 Absalon-egens beboer i 1912 Lacon lepidopterus Foto: Stanislav Krejcik
12 Jomfru-egen, Guldborg Færgemark, april 1975 Foto: Ole Martin
13 Jomfru-egens beboer i 65 år... Ampedus nigerrimus Foto: Stanislav Krejcik
14 25 danske vedædende smælderarter... Fotos og montage: Gert Brovad.
15 Pulmonaria virens Barklaver...
16 Kilde: Löfgren, R., & Andersson, L. (red.) (2000): Sydsvenska lövskogar och andre lövbärande marker.
17 Rødlistearter i Danmark - fordeling på levesteder Kilde: Stoltze, M. & Pihl, S. (1998): Rødliste 97.
18 Antal insektarter knyttet til forskellige typer træer inden for nogle grupper af sommerfugle og biller i Storbrittannien Kilde: Southwood, T. R. E. (1961), J. Animal Ecol. 30:1-8.
19 Fuglearterne fordeler sig efter natur... Kilder: DOF Danmarks Statistik, Fuglenes Danmark, Punkttællinger, DATSY
20 41,5 30 Fugletæthed i nåleskov/løvskov i Sverige Antal fug glepar / hektar Andel løv vtræ i procent ! " # $ %!!!"!#!$!% &! &" &# &$ &% "! "" "# "$ "% '! '" '# '$ '% #! #" ## #$ #% (! 0 Kilde: Forslund, M. (2003): Fågelfaunan i olika skogsmiljöer - en studie på beståndsnivå.
21 Fugletæthed i urørt skov og driftsskov, Sjælland Krenkerup Hav. Rådmandshave Suserup/Næsbh Jonstrupvang Fur. Nørreskov Farum Lillevang Jæg. Nørreskov Gribskov Fugle/10 ha Kilde: Brøgger-Jensen, S. & Møller, P. F. (1997): Fugle. - GEUS Rapport 41.
22 Levesteder for 149 dagsommerfugle i NV-Europa Lavt græsland Højt græsland Græsningssko v Skov Ialt Kilde: Wallis de Vries, M.F. (1999): The dilemma facing nature conservation and the role of large herbivores. - Natur- und Kulturlandschaft 3:24-32.
23 Levesteder for 11 sommerfugle uddøde i Danmark Art Uddød Levested Skovhvidvinge ca skovlysninger med fladbælg Stor ildfugl ca sumpe med vandskæppe Terningsommerfugl ca skovlysninger med kodriver Mnemosyne ca skovlysninger med liden lærkespore Poppelsommerfugl ca skov med gamle aspetræer Svalehale ca enge og kær med svovlrod Herorandøje ca skovlysninger med græs Mørk pletvinge ca enge med tvebo baldrian Slåensommerfugl ca skovlysninger med slåen Egesommerfugl ca skovlysninger med eg Perlemorrandøje ca skovlysninger med hestegræs Mange er tilknyttet rige enge eller overdrev i skovlysninger. Kilde: Stoltze, M. (2005): Status over Danmarks dagsommerfugle.
24 Lindetidens overdrevsskove - som overdrevsbotanikere ser det Kilde: Bruun, H. H. & Ejrnæs, R. (1998): Overdrev, en beskyttet naturtype. - Miljøministeriet.
25 Uddøen i Europa Bearbejdet efter Bunzel-Drüke 2000.
26 Jagt i Danmark Uroksen fra Prejlerup, NV-Sjælland år f.n. Efter Aaris-Sørensen & Petersen 1986.
27 Heldigvis uddøde uroksen ikke, her Taurus-kvæg Foto: Matthias, ABU
28 En biodynamisk ko i Andelssamfundet i Hjortshøj Foto: K. Thomsen
29 New Forest, Sydengland
30 New Forest, Sydengland
31 New Forest, England
32 Bjergeskov, Aabenraa
33 Svanninge Bjerge, Fyn
34 Solling, Nordrhein-Westphalen
35 Eleonorenwald, Gemeinde Vrees, Nedersaxen
36 Eleonorenwald Sted: Nedersaxen, Tyskland Hegnet hjorteskov på ha stykker kvæg udsat til fri formering (Angus-Aberdeen & Holstener) stykker kvæg aflivet (BSE) Hjorte & bison i ha hegn.
37 Drøvtygger"laug" i Eleonorenwald 35 kg HUTCHINSON-indeks, kropsvægt Rådyr 4,3 Med HI > 2 forventes svag fødekonkurrence. Alle fire arter konkurrerer kun lidt indbyrdes. Mellem dådyr og rådyr er der nicheplads til endnu en art. 2,3 Dådyr 150 kg 2,4 Krondyr 350 kg Europ. bison 850 kg
38 Store planteædere fordelt efter fødeøkologi - ni økologiske nøglearter, der kunne optræde i Danmark Kilde: Thomsen, K. (2004): Urokse-projektet. - Folder, Nordjyllands Amt.
39 ... og der er plads til bison...
40 Foto: NJA
41 Mulige årsdyr i Lille Vildmose (beregnet på tilgængelig planteføde på godt ha) Vildsvin 300 Rådyr 180 Elg 55 Kronhjort 300 Bison 125 Vildokse 250 Vildhest 275 Bæver 70 heraf ca hektar højmose, ca rå tørv, ca hektar skov på gammel sandbund og strandvolde, ca hektar græsland, mest på surbund og sand. Kilde: Olesen, C. R. (2005): Analyse af nuværende og potentielle store planteædere i Lille Vildmose. - DMU.
42 Hainich, ha skov-np i Thüringen Ingen store plante- ædere...
43
44 Vildkatte styk, i kanterne.. Kilde:Sabine Jantschke.
45 Skovbryn egnet til... Skovmår Lækat Brud Ilder... Foto:Aksel Bo Madsen, DMU.
46 Ordered forestry Ordnet skovdrift Close-to-nature forestry Naturnær skovdrift Non-intervention forest Urørt skov Kilde: Thomsen, K. (2001) i Wilhjelmudvalgets rapport Danmarks natur, s
47 Urørt skov med store planteædere Kilde: Thomsen, K. (2001) i Wilhjelmudvalgets rapport Danmarks natur, s
48 Brynmiljøer - overgange i skovnaturen Mange små livsformer behøver forskellige vegetationsstrukturer tæt sammen Kilde: Appelqvist, T. & Bengtsson, O. (1995): Brynmiljöer i Bohus Län.
49 Brynmiljøer - nicher i sam-biotoper En typisk zonering ved et skovbryn og nogle samspil Kilde: Appelqvist, T. & Bengtsson, O. (1995): Brynmiljöer i Bohus Län.
50 "Theory of cyclical vegetation turnover" Frans Vera (2000): "Grazing ecology and forest history ". Åbent land ender med trædække, gammel træbevoksning ender som lysåben vegetation ifølge Frans Veras teori. Skov veksler med nedbidt vegetation i cyklusser over århundreders forløb Modificeret efter Bunzel-Drüke, M. (2001).
51 Ivenack-egene, Tyskland Foto: Jeroen Philippona
52 Efter Löfgren, R., & Andersson, L. (red.) (2000): Sydsvenska lövskogar och andre lövbärande marker.
53 Forhold mellem åbenhed og urtepollen: Andel ikke-træ po ollen (%) Korrelation lav, ikke-signifikant (r= , P>0.5) Åbenhed af prøveflade (%) Struik, J.P. (2000): upubliserede data, Amsterdam Universitet.
54 Forhold mellem pollenanalytikere: Der kræves QuickTime og et TIFF (LZW)-komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede. Kilde: Birks, H.J.B. (2005): Fifty years of Quarternary pollen analysis in Fennoscandia.
55 Fremtidens Lille Vildmose?
56 Lille Vildmose, 20. december 2003 Otte stykker Taurus kvæg
57 Lille Vildmose, oktober stykker Taurus kvæg
58
59 !"#$%"&'()*(+(,-.#/01())(2.(33/(*,(4
60
61
62
63 Pointer om helårsgræsning: sommer: giver mosaik af urter og stauder, vinter: frø spredes, jord blottes, visne urter, kviste og bark ædes, resultat: mosaikudvikling af både urter, buske og træer forstærkes, gødning over hele året økologisk hjørnesten, kan forvaltes ved på sigt at være selvforvaltende, vedplanter beriger urtesamfund, lad lidt leve, tænk i naturudvikling, ikke blot naturbevarelse.
64 Forhold mellem pollenanalytikere: Der kræves QuickTime og et TIFF (LZW)-komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede. Kilde: Birks, H.J.B. (2005): Fifty years of Quarternary pollen analysis in Fennoscandia.
65 Frendruphedesagen i Himmerland Der kræves QuickTime og et TIFF (LZW)-komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede. Kilde: Nordjyllands Amt
66 Forhold mellem pollenanalytikere: Der kræves QuickTime og et TIFF (LZW)-komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede.
67 Nordsjællands nationalparkpilotprojekt
68 Borgertopmøde 2004 Nordsjællands NP-projekt Foto: Jens Ole Andersen / SNS.
69
70
71
72 Jægerspris Halvøen
73
74 Tusindårsskov netop ved Jægerspris fordi... Kongeegen og dens døde søstre, exceptionelt god skov-, overdrevs- og kystnatur, relativt lille kvælstofafsætning fra luften, uproblematisk at genskabe naturlig hydrologi, trafik og adgang lette at forene med naturhensyn, muligheder for simpel hegning, storbynærhed, dvs. store oplevelsesinteresser.
75 Hvordan får vi så mere natur i skov? hjemmehørende træarter, gerne eg, skovfyr, asp, lind, varieret struktur, fra åbent til spredt til tætgroet, inddrag gerne åbne tilstødende arealer i dynamik, afstå mest muligt fra at fjerne ved, planteædere af græssertype, hele året, lav evt. gamle træer ved beskadigelse, bevar næringsfattig status mest muligt, tænk i naturudvikling, ikke blot naturbevarelse og naturgenopretning.
76 Kilde: Projekt Rhein Auwald
77 Foto: Jydske-Vestkysten.
78
79
Træer vore oversete skatkamre af liv. Karsten Thomsen Verdens Skove
Træer vore oversete skatkamre af liv Karsten Thomsen Verdens Skove [email protected] Min baggrund Regnskovsgruppen Foreningen Regnskovsgruppen Nepenthes Februar 1982 Oktober 1983 Regnskovsgruppen Nepenthes
OBS: Dette er en let redigeret version af min præsentation fra konferencen. Nogle fotos er
OBS: Dette er en let redigeret version af min præsentation fra konferencen. Nogle fotos er reducerede, der er mindre sproglige ændringer, og nogle artikel-referencer er tilføjet. Karsten Thomsen Rewilding
Selvplejende skovnatur - om naturrig skovforvaltning med gnav og uden sav
Selvplejende skovnatur - om naturrig skovforvaltning med gnav og uden sav Karsten Thomsen 1 Nationalparker byder på en mulighed for at udfylde nogle store huller i det spektrum af naturlandskaber, vi omgiver
SKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov
SKOVUDVIKLING VED Å BO -Fra bar mark til naturskov Mødenotat Møde med Socialdemokraterne vedr. Åbo Skov Til mødet deltog: Steen B. Andersen, byrådsmedlem (S), medlem af miljøudvalget ([email protected]
Vildere dansk natur er det nye sort og det er godt nyt for naturen Ord og fotos Rune Engelbreth Larsen
Vildere dansk natur er det nye sort og det er godt nyt for naturen Ord og fotos Rune Engelbreth Larsen EUROPÆISK BISON RUNE ENGELBRETH LARSEN, DANARIGE.DK Intro: Naturen har aldrig haft det værre»det altoverskyggende
Anbefalinger vedr. Naturpleje af Mellemområdet, Lille Vildmose
Afd. For Skov, Natur og Biomasse Anbefalinger vedr. Naturpleje af Mellemområdet, Lille Vildmose Rita Merete Buttenschøn Foto: Jan Skriver Dias 1 Målsætninger for Mellemområdet Bevare et åbent græsningspræget
Vi er langtfra i mål der mangler meget mere vildere (skov)natur Ord og fotos Rune Engelbreth Larsen
Vi er langtfra i mål der mangler meget mere vildere (skov)natur Ord og fotos Rune Engelbreth Larsen SNOEGEN, JÆGERSPRIS Vi er langtfra i mål der mangler meget mere vildere (skov)natur 1. Dansk natur har
Naturpark Amager 2.0 > Naturnationalpark Amager Landbrugsdrift og husdyrbrug eller vildere natur? KALVEBOD FÆLLED RUNE ENGELBRETH LARSEN, DANARIGE.
Naturpark Amager 2.0 > Naturnationalpark Amager Landbrugsdrift og husdyrbrug eller vildere natur? KALVEBOD FÆLLED Naturpark Amager 2.0 > Naturnationalpark Amager Ord og fotos: Rune Engelbreth Larsen Idéhistoriker,
Forslag til forvaltningen af Hammer Bakker
Aalborg D.12/14/2018 Kære Svend Klitgaard Lassen Forslag til forvaltningen af Hammer Bakker Overordnet vision Hammer Bakker udvikles til et dynamisk og vildt naturområde af national betydning for dansk
Partnerskaber Frilufts- og naturprojekter
Partnerskaber Frilufts- og naturprojekter Aftale mellem: Kommunernes Landsforening Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådet Miljøministeriet Formål: Støtte frivillige lokalt forankrede frilufts- og
Biodiversitetsskov i statens skove
Biodiversitetsskov i statens skove Program: TID Kl. 13.00 13.15 Kl. 13.15 13. 45 Kl. 13.45-13.50 Kl. 13.50 14.00 Kl. 14.00-14.10 Kl. 14.10-14.55 OPLÆG Jens Bjerregaard Christensen -Velkomst, præsentation
1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området
Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00
Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt
Græsningsskov -hvorfor? Resume fra forskerrapporten Anbefalinger vedrørende omstilling og forvaltning af skov til biodiversitetsformål
Græsningsskov -hvorfor? Resume fra forskerrapporten Anbefalinger vedrørende omstilling og forvaltning af skov til biodiversitetsformål Græsning Græsning og anden påvirkning fra store, planteædende pattedyr
Biodiversitetsskov - Hvad det specifikt er vi vil have af natur i skoven og hvordan vi kommer derhen
Biodiversitetsskov - Hvad det specifikt er vi vil have af natur i skoven og hvordan vi kommer derhen Konference om moderne naturforvaltning Silkeborg 27.9.18 Peter Friis Møller De Nationale Geologiske
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,
naturhistorisk museum - århus
EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Fra istid til bøgetid Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit Fra istid til bøgetid Henrik Sell og Anne Rosendal, Naturhistorisk
Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal
LEKTION 3D TÆL NATUREN DET SKAL I BRUGE Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal Lommeregner LÆRINGSMÅL 1. I kan bruge procent (Tal) 2. I kan lave diagrammer ud fra tabeller (Statistik)
Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Biodiversitet. Dagsorden for mødet er: 0. Velkommen og bordrunde
Biodiversitet. Dagsorden for mødet er: 0. Velkommen og bordrunde 1. Naturstyrelsen orienterer om status og ideer til tiltag vedrørende biodiversitet herunder -Tiltag under naturpakken bl.a. hvor langt
Forslag til folketingsbeslutning om etablering af Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø
Beslutningsforslag nr. B 103 Folketinget 2014-15 Fremsat den 24. marts 2015 af Per Clausen (EL), Henning Hyllested (EL) og Johanne Schmidt Nielsen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om etablering af
Verden Skoves ønsker til Naturpakken 2016
Verden Skoves ønsker til Naturpakken 2016 Offentliggjort og fremsendt til Miljø- og Fødevareministeren, miljøordførerne for Folketingets partier, samt pressen den 11. marts 2016. Kontakt: Seniorbiolog
Skævinge Skov. Grundvandsbeskyttelse og ny afgrænsning for Skævinge Skov. v/hofor. Skovrejsning ønsket/uønsket i kommuneplanen v/hillerød Kommune
Skævinge Skov Borgermøde den 9. april 2018 Dagsorden for mødet: Velkomst v/naturstyrelsen Grundvandsbeskyttelse og ny afgrænsning for Skævinge Skov. v/hofor Skovrejsning ønsket/uønsket i kommuneplanen
BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?
12. NOVEMBER 2014 BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? BETTINA NYGAARD & RASMUS EJRNÆS, INSTIUT FOR BIOSCIENCE NATURA 2000 OMRÅDERNE Ud fra kendte forekomster af arter og naturtyper,
Samlerapport - natur. Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland
Samlerapport - natur Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland Samlerapport natur Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland Karin Jensen, Frederiksborg Amt, Landskabsafdelingen. 2005. Forsidefotos
Kort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13. Udarbejdet af Landskabsarkitekt Lars Bach Designhaver ApS.
Kort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13 1956 Specielt inden for det markerede felt har området forandret sig meget siden 1956. Strandengen / overdrevet var dengang uden nogen form for bevoksning.
Hegn står ikke i vejen hegn er vejen til større og naturligere natur Ord og fotos: Rune Engelbreth Larsen
Hegn står ikke i vejen hegn er vejen til større og naturligere natur Ord og fotos: Rune Engelbreth Larsen FÆRIST OG HEGN, MELLEMOMRÅDET I LILLE VILDMOSE RUNE ENGELBRETH LARSEN, NATURZONEN.DK Hegn står
Nordsjælland Nationalpark og Biosfære
Forslag til Nordsjælland Nationalpark og Biosfære Redigeret af Kenneth Buk Januar 2005 Visioner for Nordsjælland Nationalpark: - at kunne vandre i sammenhængende, vild natur mellem Sjælsø, Øresund og Kattegat
BIODIVERSITET I AGERLANDET STATUS, UDFORDRINGER OG MULIGHEDER
29. August 2016 Anne Eskildsen Naturkonsulent, PhD Nikkende kobjælde. Foto: Anne Eskildsen BIODIVERSITET I AGERLANDET STATUS, UDFORDRINGER OG MULIGHEDER HVORDAN BLIVER DER BÅDE PLADS TIL PRODUKTION, NATUR
Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet. Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland
Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland Hjemmel Skovloven, 25 stk. 1: Miljøministeren kan registrere
Dansk skovnatur. Vildsomme skovlandskaber i fremtidens Danmark - perspektiver og muligheder NEPENTHES. Udarbejdet for WWF Verdensnaturfonden
Dansk skovnatur Vildsomme skovlandskaber i fremtidens Danmark - perspektiver og muligheder Udarbejdet for WWF Verdensnaturfonden Karsten Thomsen Miljøorganisationen Nepenthes NEPENTHES Dansk skovnatur
Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram
Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen
Biodiversitet i Gladsaxe
gladsaxe.dk Biodiversitet i Gladsaxe Foto: Rikke Milbak 1 Hvad er biodiversitet? Biodiversitet er variationen i alt levende. Det gælder både selve arterne, men også deres gener og deres levesteder. En
Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark
Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet
Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn
Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift
Naturgenopretning ved Bøjden Nor
LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der
Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter,
Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter, at der er modtaget tilskud til rydning og hegning. De
Kortlægning og forvaltning af naturværdier
E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at
Naturpleje i Terkelsbøl Mose
Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne
Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter,
Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter, at der er modtaget tilskud til rydning og hegning. De
Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)
1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,
Fuglebeskyttelsesområde Kogsbøl og Skast Mose
Fuglebeskyttelsesområde Kogsbøl og Skast Mose 1 1. Beskrivelse af området Fuglebeskyttelsesområde: F69 Kogsbøl og Skast Mose 557 hektar Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum,
Konflikter mellem skovdrift og biodiversitet
Konflikter mellem skovdrift og biodiversitet Jacob Heilmann-Clausen Wilhjelm+ Højt fra bøgens grønne top 14. November 2017 Hvad er problemet? Danmarks skove 2017 Hvordan kommer vi videre? Center for Macroecology,
ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE?
18. MAJ 2017 ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE? BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU HVORDAN HAR NATUREN DET? Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver EU mål: gunstig bevaringsstatus
Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)
Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning
Assens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk
Assens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk Bestøvning - Både honningbier og vilde bier er vigtige for udbytte og kvalitet - Større diversitet kan give bedre bestøvning Honningbi
Ny eller overset natur hvorfor nu det? 15. januar Søren Nordahl Hansen, biolog
Ny eller overset natur hvorfor nu det? 15. januar 2015 Oplæg om Viborg Kommunes erfaringer med statens 3-gennemgang Baggrund om 3-registrering i Viborg Kommune Resultat af statens gennemgang i Viborg Kommune
Dødt ved i de danske skove før, nu og i fremtiden
Dødt ved i de danske skove før, nu og i fremtiden Vivian Kvist Johannsen IGN KU / Skov, Natur og Biomasse Dias 1 Dødt ved hvorfor og hvor Et projekt for Naturstyrelsen i efteråret 2014 3 delrapporter fra
Naturindhold og biodiversitet i skove
Det Grønne Råd i Aalborg Kommune Temamøde om skov 26.06.2014 Skov i Aalborg Kommune drift benyttelse, beskyttelse Naturindhold og biodiversitet i skove Peter Friis Møller Skov- og Naturrådgivning Naturen
SKOVEN, PUBLIKUM OG VILDTET PÅ KOLLISIONSKURS?
SKOVEN, PUBLIKUM OG VILDTET PÅ KOLLISIONSKURS? Forskningsprojekter i St. Hjøllund Vildtvenlig skovforyngelse uden hegn Forsøg med midlertidig hegning, elhegn og elektronisk vildtafværgning Publikums
... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse
... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte
Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove
Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Biodiversitetssymposiet 2011 Aarhus Universitet JACOB HEILMANN-CLAUSEN & HANS HENRIK BRUUN CENTER FOR MAKRØKOLOGI, EVOLUTION &
Erstatningsnatur hvor fører det os hen?
Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved KTC s Natur og Miljøkonference den 7. juni 2017 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan
Eleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven.
Tema Skov Insekter Stofkredsløb Titel Skovens liv og lyst. Opgavebeskrivelse For at insekter, dyr og svampe kan boltre sig i skoven, er der brug for levesteder og føde for dem. Men hvor finder vi dem,
VIRKEMIDDELKATALOG NATURNATIONALPARKER
VIRKEMIDDELKATALOG NATURNATIONALPARKER NIRAS, 12.08.2016 Dette katalog omfatter en samlet oversigt over anbefalede og potentielt relevante virkemidler på baggrund af de tre skitseprojekter og den sammenstillende
Naturstyrelsen. De truede arter i tilbagegang hvor er de og hvad har de brug for?
Naturstyrelsen De truede arter i tilbagegang hvor er de og hvad har de brug for? Erik Buchwald, Erhvervs-PhD-studerende, Skovskolen 14. marts 2018 PhD projekt: Analyse og prioritering Hvilke truede arter
Certificering og Naturhensyn
Certificering og Naturhensyn Karina Seeberg Kitnæs Certificeringsleder Orbicon A/S I samarbejde med DNV Certification og Soil Association Woodmark Workshop om skovenes biodiversitet Eigtved Pakhus, d.
Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov
Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov Jacob Heilmann-Clausen Biodiversitetssymposiet 2017 Københavns Universitet, 1-2 februar Hans Henrik Bruun, Kirsten Carlsen, Jens Bjerregaard Christensen,
NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING
FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige
Lisbjerg Skov Status 2005
Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01
OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU
18. JANUAR 2017 OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU STATUS FOR NATURENS TILSTA Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver
PARCELHUSHAVEN En del af byens grønne struktur
MAJ 2014 PARCELHUSHAVEN En del af byens grønne struktur Lars Kjerulf Petersen, DCE & Miljøvidenskab, AU OM DCE DCE er Aarhus Universitets centrale indgang for rådgivning og viden om natur og miljø for
Thy Statsskovdistrikt
Udkast til driftsplan Thy Statsskovdistrikt Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Thy Statsskovdistrikt 2 Indledning Skov- og Naturstyrelsens arealer er omfattet af 15-årige driftsplaner. Driftsplanerne
Analyse og prioritering af indsatsen for biodiversitet
Naturstyrelsen Analyse og prioritering af indsatsen for biodiversitet - særligt på NST arealer Erik Buchwald, Erhvervs-PhD-studerende, Biodiversitetssymposiet 2. februar 2017 PhD projekt: Analyse og prioritering
Nepenthes forslag til ændret drift af Livø
Nepenthes forslag til ændret drift af Livø 20.06.2005 Indledning Livø bliver i dag drevet som mere eller mindre traditionelt land- og skovbrug. Nepenthes mener, at Livø er et af de områder i Danmark, der
Certificering af statsskovene
Certificering af Hidtidige forløb Ult. 04: Ministeren beslutter, at skal certificeres KR og FU udvalgt som forsøgsdistrikter. Aftale indgås s med NEPCon om både b FSC- og PEFC-certificering Maj 06: Evaluering
Tilskud til Naturpleje
Tilskud til Naturpleje Projekttilskud til naturpleje, maj 2014 Rydning: 38 ansøgninger, 327,33 ha, 5.969.861,69 kr. Hegning: 264 ansøgninger, 5.775,97 ha, 35.882.264,15 kr. I alt 290 ansøgninger på rydning
Hvordan passer vi på naturen i Vejle.
Hvordan passer vi på naturen i Vejle. Gør stor natur større Den 15. november 2018 Bo Levesen Vejle Kommune Fakta om natur i Vejle Kommune. Natura2000: 5800 ha Fredede områder: 4500 ha Beskyttet natur:
Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder
Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration