ØFM 347, Langegade 31

Transkript

1 Bygherrerapport ØFM 347, Langegade 31 Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidligere Odense amt Stednummer , Kerteminde Bygrunde, matr. 168a Kuas journalnummer /KTM-005 Baggården til Langegade 31 hvor udgravningen løber helt op til Danske Bank Forfattet af Signe Fog Mogensen

2 Kort Kort over Kerteminde by. Udgravningen i Langegade 31 er markeret med rødt. 2

3 Indholdsfortegnelse Udgravningens resultater og kulturhistorisk redegørelse... 4 Undersøgelsens perspektiver... 8 Terræn, topografi og undergrund... 8 Kulturlandskabet i området... 8 Udgravningens data, øvrige oplysninger... 9 Udgravnings metode... 9 Tidstavle

4 Udgravningens aktører I forbindelse med en udvidelse af Danske Bank Langegade 31 i Kerteminde er der fortaget en arkæologisk udgravning af et areal på 165 m 2. Ved udgravningen blev der fundet kulturlag fra 1300-tallet, tallet og frem til i dag. Bygherre på projektet er Danske Bank Koncernen med rådgivende ingeniør Viggo Madsen A/S, Stenvej 19, 8270 Højbjerg, hvor kontaktpersonen var Søren Hornstrup. Desuden var museet i løbende kontakt med entreprenørfirmaet Nissen og Co A/S, Strandvangen 1, 5300 Kerteminde og deres kontaktperson Gunnar Sørensen. Arkæologiske myndigheder er Kulturarvsstyrelsen (KUAS), Fortidsminder, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V, samt Østfyns Museer, Landskab og arkæologi, Vikingevej 123, 5300 Kerteminde. Sidstnævnte har varetaget udgravningen og al original dokumentation, fund samt beretning vil blive opbevaret her under journalnummer ØFM347, Langegade 31. Udgravningen er gennemført i henhold til museumslovens kap. 8, 27. Udgravningens resultater og kulturhistorisk redegørelse Der er fundet 175 anlægsspor i Langegade, primært spor efter kulturlag, som er et lag som består af menneskepåvirket materiale som oftest ophobet affald. Der blev også registreret gulve, stenlægning og afretningslag fra tidligere bebyggelse. Der er blandt andet fundet gulvlag fra tre huse, en stenlægning fra en gårdsplads, fundamentssten fra et større hus samt et stensat kar med stenlægning om. Det hele spænder i tid fra 1300 til 1900-tallet. De øverste cm er opfyldslag fra nyere tid, som indeholder en hel del keramik, teglbrokker og dyreknogler. Keramikken kan dateres til nyere tid, det vil sige fra tallet. Opfyldslagene er påført for at hæve terrænet til den nuværende højde. I den nordvestlige del af feltet blev der fundet en ca. 4 meter lang og 1 meter bred olietank. Af sikkerhedsmæssige grunde blev den ikke fjernet mens udgravningen stod på og der er derfor gravet uden om den. Kerteminde Kommune og bygherre blev kontaktet ved fundet. Tæt op ad olietankens nordhjørne blev der fundet et stensat kar som indvendigt målte 80 cm i diameter og det var ca. 40 cm høj. Udvendigt var det sat i store sten, mens det indvendigt var foret med kalk. På nordog vestsiden lå der en stenlægning op til karet og de har været samtidige. Karets foring med kalk tyder på, at den har været brugt til at læske kalk i. Læsket kalk kendes helt tilbage fra middelalderen og bliver fremstillet ved at blande brændt kalk med vand. Det kan der komme to forskellige produkter ud af, hvoraf den bedst kendte er hvidtekalken, som bruges til at overfladebehandle 4

5 Det stensatte kar som har været brugt til at læske kalk i. Olietanken ses til højre i billede. Foto: Signe Fog Mogensen Bindingsværkshuse, (se Karet i Langegade kan dateres til 1800-tallet. Der lå dengang en del flere bindingsværksbygninger på grunden og til vedligeholdelsen af dem kan der være blevet lavet et fast kar til at fremstille læskekalk. Et ca. 200 år gammelt morbærtræ som stod i vestenden af feltet, blev fjernet før udgravningen gik i gang. Her blev der registreret 3 meget store sten ca. 50 cm i diameter, som har fungeret som syldsten. Syldsten er husets fundament og den række af natursten, der kan ses nederst på et bindingsværkshus. Der blev fundet yderligere 5 sådanne sten forskellige steder i udgravningen. De kan stamme fra forskellige bygninger, men kan også være fra en større baggårdsbygning. Hovedhuset har ligget ud til Langegade, som det også gør i dag. Det nuværende hus er ifølge en inskription fra Og syldstenene kan være fra samme periode og have tilhørt en baggårdsbygning. I den østlige del af udgravningsfeltet fremkom der et cirkulært anlæg, hvis anvendelse er uvis. Det bestod af en sandring og inde i den var der fyldt op med et mørkt lag med en del keramik, glas, tegl og jerngenstande. Udenom det runde anlæg blev der registreret en del mørtel og tegl som kan være resterne fra en bygning, som har stået henover det runde anlæg. Anlægget stammer fra tallet. Området omkring og under det cirkulære anlæg er meget forstyrret og er fra tallet. Da resten af udgravningsfeltet blev gravet til undergrund, var der stadig nyere tids aktivitet her, som har ødelagt spor efter ældre lag. 5

6 Øverst i billede ses det cirkulære anlæg med sandringen og til højre ses en af de store syldsten. Foto: Signe Fog Mogensen Ca. 80 cm under det normale terræn kom der to gulvlag, hvoraf der er gravet en væggrøft ned i det ene. Gulvene bestod af et ca. 5 cm tykt lag ler og kan være gulve fra mindre bygninger. De dateres til årene. Lige under det ene gulv fremkom en stenlægning, som er lagt i fint sand. Stenlægningen løber fra udgravningsfeltets grænse i nord til et godt stykke ind midt i feltet. Yderligere var olietanken gravet ned i stenlægningen og der var stadig rester af den på nord siden af tanken. Det sand som stenene er sat i mod vest var støttet af cm store sten, og det skyldes at terrænet her oprindeligt har ligget lavere end stenlægningen. Et lille udsnit af stenbelægningen. Foto Harry Jensen Stenlægningen har været en del af en gårdsplads som har ligget mellem baggårdsbygningerne. Der er ikke fundet nogen genstande, der kan datere stenlægningen, men et bud er tallet. Der er blevet sendt en trækulsprøve til C-14 datering på Moesgårds Naturvidenskabelige afdeling i Århus. 6

7 Mod vest hvor morbærtræet stod kom der 1 meter nede endnu et gulvlag af ler. Ca. 18 m 2 af gulvet er blevet blotlagt. Mod nord løber gulvet op til en syldstens række. Her er der tale om husets nordlige ydervæg. I den sydlige ende er der midt på gulvet rester af et ildsted. Ildstedet kunne tyde på at køkkenet har været placeret her. Det har været almindelig at placere køkken væk fra hovedhuset af hensyn til brandfare. Huset kan være fra 1500-tallet men der er ikke noget daterende keramik fra gulvet. En kornprøve fra gulvet er sendt til Moesgård Museums Naturvidenskabelige afdeling med henblik på en C-14 datering. En foreløbig gennemgang viser, at der bl.a. var havre i prøvenl Under gulv lag og lige over undergrund kom et mørkt kulturlag som ud fra keramik kunne dateres til første halvdel af 1300-tallet. Kulturlaget er det første spor efter aktivitet på stedet og ligger direkte oven på strandvolden. Kulturlaget er tykkest inde ved den nuværende bygning og falder mod vest. Der har ligget bygninger langs Langegade i 1300-tallet og det er affald fra dem der har dannet kulturlaget. Affaldet er blevet tykkest ved gaden og beboelsen da der har været mest aktivitet her mens det længere mod vest er blevet mere spredt ud og derfor er knapt så tykt. Ca. halvanden meter under terræn kommer undergrund som er gammel havbund, der består af mange mindre sten blandet med grus. Havbunden består af mindre sten og længere nede af grus. Foto: Signe Fog Mogensen Kertemindes middelalder Kerteminde by bliver nævnt første gang i 1350 og får købstadsprivilegier i 1443 som den sidste by på Fyn. I årene var det Munkebo, som havde handlen i området, men Kerteminde tager derefter over da den har vel nok Fyns bedste naturhavn. Da havn og by følges tæt ad bliver byen bygget direkte oven på strandvolden, hvilket er usædvanligt, da der normalt ville blive valgt mere stabile underlag for bebyggelse. I Kerteminde synes det dog ikke at have været et problem. Udgravningen i Langegade 31 viser netop byens første bebyggelsesfase i starten af 1300-tallet. Der er fundet aktiviteter fra først i 1200-årene, men det er ikke fra en egentlig bybebyggelse, men fra et fiskerleje eller en sæson plads for fiskere (se Kerteminde Bys Historie bind 1). 7

8 Undersøgelsens perspektiver Udgravningen i Langegade 31 har givet et unikt indblik i middelalderens bebyggelse i Kerteminde. Baggården blev bebygget i første halvdel af 1300-tallet og har været det frem til i dag. Der er tidligere blevet gravet omkring kirken og i Langegade, men det er første gang at der er blevet fortaget en større udgravning i en baggård så centralt i byen. Her bliver det konstateret at byen vitterligt opstår i første halvdel af 1300-tallet. Der er ikke nogen spor efter tidlige bygninger, men det skyldes sandsynligvis, at den middelalderlige bebyggelse har ligget ud til Langegade, som den gør i dag og det er først senere at baggården bliver bebygget. Terræn, topografi og undergrund Strandvolde som Kerteminde er bygget på opstår hele tiden ved at havet afsætter materiale som danner forhøjninger. Ved storm og højvande kan de opstår et stykke inde på land, mens de helt ude ved kysten ofte kan blive fornyet. Den geologiske vippelinie der løber tværs over Fyn fra Middelfart til Nyborg har betydet at landskabet syd herfor er faldet med 2.5 meter de sidste 6000 år, mens det nord for og altså i Kerteminde er hævet med godt en meter. Strandvoldene er derfor også hævet og det er dem som Kerteminde bliver anlagt på. Det nuværende terræn ligger i Langegade i kote 3,20 og strandvolden ligger i kote 1,75. I dag ligger byen altså ca. halvanden meter højere end i middelalderen. Kulturlandskabet i området I Kerteminde er der før foretaget udgravninger og mindre undersøgelser. De fleste undersøgelser er fortaget i og omkring Langegade. Kort over Kerteminde med markeringer af tidligere fund. Kort: 8

9 I 1982 blev fundet en lerforet grube til opbevaring af sild fra 1200-tallet og gulvlag fra 1400-tallet (sb 8). I 1991 blev der registreret et affaldslag fra et glasværksted fra 1500-tallet (sb16) og i 1994 blev der lavet en udgravning på Langegade, hvor der blandt andet blev fundet en brønd og den oprindelige middelalderlige vejbelægning ca. en meter under den nuværende Langegade (sb 20). Yderligere er der i 2002 registreret en kælder fra middelalderen (sb21) og i 2005 blev der gravet ved kirken hvor grave fra den gamle kirkegård blev registreret (KTM 204). Uden for byen blev der fra registreret et skibsvrag som dateres løst til talle (sb16) og på den lille holm som før i tiden tydeligt kunne ses fra Langebro, er der gjort en del fund fra middelalderen (sb17) men ellers holder fundene sig til Langegade. Udgravningens data, øvrige oplysninger Udgravningen blev påbegyndt den 21. september 2009 og blev afsluttet den 15. oktober I udgravningen deltog Signe Fog Mogensen, Rikke B. Trabjerg-Madsen og Harry Jensen. Lars Ewald Jensen fungerede som sagsansvarlig, mens Signe Fog Mogensen har fungeret som udgravningsleder. Villy Nielsen fra Svendborg Museum har foretaget opmålinger med GPS og har gået med detektor. Erling Bott afsøgte ligeledes udgravningsfeltet med detektor. Til afdækning af udgravningsfeltet blev der anvendt en gravemaskine med en 2 meter rabatskovl ført af Keld Simonsen, Nissen og Co A/S, Strandvangen 1, 5300 Kerteminde. Udgravnings metode Til at hjælpe med afdækningen af anlæg blev der brugt en gravemaskine med en 2 meter bred rabatskovl. Alle lag og anlæg blev tegnet i hånden efter et udlagt målesystem med to fast indmålte punkter og yderligere beskrevet. Alle anlæg og lag fik fortløbende anlægsnummer (A1-A175). Alle tegninger blev ligeledes fortløbende nummereret (T1-T20). Alle tegnede flade og profiler er tegnet i 1:20 eller 1:10. Enkelte udvalgte lag blev soldet for at få daterbare genstande. Fund er blevet vasket og nummereret (x1- x199) og vil blive gennemgået for nærmere beskrivelse. Alle oplysninger vil blive tastet ind i MUD (Museernes udgravnings data). Der bliver taget jord af med maskine mens stenlægningen i baggrunden bliver renset af. Foto Signe Fog Mogensen 9

10 Tidstavle Periode Underperiode Kalenderår f./e. Kr. Bemærkninger Nyere tid 1536 Senmiddelalder 1400 Kulturlag dannes i Højmiddelalder 1200 Langegade 31 Tidlig middelalder 1050 Vikingetid 775 Germansk jernalder 375 Romersk jernalder Kr.fødsel Førromersk jernalder 500 Yngre bronzealder 1100 Ældre bronzealder 1700 Sen-neolitisk tid 2400 Enkeltgravstid 2800 Mellem-neolitisk tid 3200 Tidlig-neolitisk tid 3900 Ahrensburgkultur Brommekultur Federmesserkultur Hamburgkultur

11 11