idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

Transkript

1 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave en brainstorm. I en brainstorm gælder det om at få så mange idéer som muligt. Bagefter tager I de mange idéer og finder frem til dem, som er bedst til at løse det problem, I arbejder med. Der er mange måder at lave en brainstorm på. Denne her øvelse bruger små sedler med ord til at hjælpe jer med at finde idéer. Klip arket Inspirationskort ud. Til at starte med er det ikke så vigtigt, at idéerne er gode, bare der er mange af dem. I skal derfor ikke bruge tid på at diskutere, om idéerne er gode. Bare skriv dem ned og find på nogle nye. 1 Træk to inspirationskort Bland inspirationskortene grundigt. Tag to tilfældige kort fra bunken og læg dem i felterne nedenfor. 2 Find på idéer i 5 minutter De næste 5 minutter skal I finde på idéer, der passer til det problem, I gerne vil løse. Ordene på sedlerne er gode at lade sig inspirere af, men I må gerne finde på idéer, der handler om noget andet. 3 Skriv hver idé ned på en seddel Hver idé skal stå på sin egen seddel. Skriv bare overskriften eller en kort beskrivelse. Lad være med at bruge for meget tid på at skrive den ned. 4 Træk to nye inspirationskort Når de fem minutter er gået, trækker I to nye kort og bruger igen 5 minutter på at finde på idéer. I er færdige, når I har været hele bunken af kort igennem. KORT 1 KORT 2 1

2 IDÉ OG UDVÆLGELSE Udvælgelse Når I har fundet på en masse idéer, skal I vælge hvilken en, som I gerne vil arbejde videre med. I gør dette ved at placere jeres favoritidéer på tavlen på sidste side og diskutere jer frem til, hvilken I helst vil arbejde videre med. Herefter ser I, om der er nogle af de andre idéer, der kan bruges som inspiration til at gøre den udvalgte idé endnu bedre. 5 Vælg jeres favoritidéer Hver især vælger I nu den idé, som I synes bedst om. Det kan være en af jeres egne eller en af de andres. 6 Placér idéerne på tavlen På skift tager I nu jeres idéer og placerer dem på tavlen på sidste side. Sæt dem længst mod højre, hvis I mener idéen vil løse hele problemet, eller længere mod venstre, hvis idéen kun vil hjælpe til med at løse problemet. Sæt idéerne øverst oppe, hvis idéen er helt ny og avanceret og kræver ny teknologi eller mange penge, eller længere nede, hvis det er en idé man har set før. Forklar hinanden hvorfor I synes idéen hører til, hvor I placerer den. 7 Vælg hvilken idé I vil arbejde videre med Diskutér nu i gruppen, hvilken idé I vil arbejde videre med? 8 Find andre idéer der kan inspirere Er der andre af jeres idéer, der kan hjælpe til med at gøre den udvalgte idé endnu bedre? 2

3 IDÉ OG UDVÆLGELSE I er nu klar til at arbejde videre med idéen og samle dem til et koncept. Hvordan I skal arbejde videre, afhænger af den idé I har fået. 9 Hvad er det for en type idé? I skal nu se på jeres idé og finde ud af, hvordan I vil arbejde videre med den. Vi arbejder med tre typer idéer. 1. Hvis jeres idé handler om at fortælle folk, at de skal opføre sig på en anden måde, så passer den på typen Oplysning & kampagne. 2. Hvis jeres idé går ud på at ændre loven eller lave nye regler, så skal I arbejde videre med Love & regler. 3. Er jeres idé derimod at lave et nyt produkt eller ændre på den måde, ting fungerer på i dag, så skal I arbejde videre med Design & teknik. Hvilken type vælger I? Hvorfor? 3

4 IDÉ OG UDVÆLGELSE Effektivitet - Hvor effektiv er idéen til at løse jeres problem? Den løser hele problemet Den løser en lille del af problemet Vi har aldrig hørt om den før Nyhed - Hvor ny er idéen? Det har man vist prøvet før 4

5 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse Inspirationskort Her er en bunke inspirationskort, der passer til trafik og sikkerhed. Klip dem ud og brug dem til jeres brainstorm. Børn og forældre Venner og grupper Myldretid og arbejde Lokalt eller nationalt Lyd og lys Konkurrencer og præmier Politi og lovgivning Fest og natteliv Kort og vejvisere Straf og belønning Reklamer og film Skole og undervisning Spil og leg Test og prøve Lettere eller stærkere Mode og stil Veje og stier Skilte og lyskryds Musikere og filmstjerner Sensorer og alarmer Computere og apps Sikkerhed og synlighed Inspirationskort 1

6 DESIGN OG TEKNIK Design og teknik I har valgt, at jeres idé bedst kan beskrives som et produkt eller et stykke teknik. Fordi jeres idé er et produkt, kommer I til at skulle arbejde med både beskrivelse af produktet og hvordan man vil kunne sælge det. I skal fremlægge jeres idé for resten af klassen. For at kunne fortælle andre om jeres idé, skal I lave en konceptbeskrivelse. Til det skal I bruge vejledningen nedenfor og arket. En konceptbeskrivelse er en måde at beskrive en idé, så andre kan forstå, hvad den går ud på, hvordan man vil gennemføre den, og hvad den skal gøre godt for. 1 Titel Her skriver I en fangende titel for jeres produkt. I kan hente inspiration i jeres idé eller i tallene, som I arbejdede med tidligere. Hvis I ikke kan finde på en god titel med det samme, så vent til senere. Ofte er det nemmere at finde på, når I har de andre dele af konceptet på plads. 2 Problem Her skriver I jeres problemformulering fra statistikopgaven. Det er den samme, som I også brugte i brainstormen. Når I arbejder videre med idéen, skal I hele tiden tænke på, hvad det er for et problem, I gerne vil løse og i forhold til hvilken målgruppe. 3 Beskrivelse Forsøg så kort som muligt at beskrive, hvad det er for et produkt, hvad man bruger det til, og hvordan det ser ud. Der er plads, til at I kan sætte en tegning ind, som viser hvordan produktet ser ud. I skal også beskrive hvordan I mener, at jeres produkt vil hjælpe med at løse problemet. Forestil jer, at I beskriver det til en, som ikke kender produktet. Afhænging af tid og af jeres produkt kan I lave en model, designe den kasse, som produktet kommer i eller lave en reklame for produktet. 1

7 DESIGN OG TEKNIK 4 Forretningsplan Der er mange måder et produkt kan komme i brug på. Det er ikke sikkert, at produktet er noget man kan købe i en butik. Måske er der nogen, der betaler for, at det kan blive delt gratis ud, eller måske låner man det?her skal I beskrive, hvordan jeres produkt ender med at blive brugt. Klip aktør- og transaktionskortene ud, og læg dem alle sammen på bordet. Brug dem til at finde ud af, hvem der skal bruge produktet, hvordan de får fat i det, og hvem der betaler. Der kan godt kan være flere købere eller flere steder man kan købe produktet. Den, der betaler for produktet, behøver ikke være den, der bruger det Udvælg mindst to aktører og en transaktion og sæt dem sammen så det giver mening. 5 Pris Hvis produktet skal sælges i en butik, skal det have en pris. I kan se på nettet hvad lignende produkter koster eller spørge folk fra målgruppen, hvad de ville have råd til at betale. I skal også overveje, hvad det vil koste at fremstille produktet. Dem, der bygger og sælger det, skal jo også gerne tjene penge på handlen. Skal produktet ikke i handlen, er der stadig nogen, der skal betale for det. Hvad tror I, de har råd til at betale? 6 Salgsargumenter Ligegyldigt om det er forbrugerne selv, der skal betale, eller om andre gør det for dem, er der nogen, som skal have penge op ad lommen. I skal overveje, hvordan man bedst kan argumentere for, at nogen skal bruge penge på jeres produkt. Lav en liste med de bedste salgsargumenter. Fx. Kan man bruge argumenter såsom at prisen er lav, at det er moderne, eller at det sparer penge. Skriv de tre bedste salgsargumenter, I kan komme på. 7 Effekt Som det sidste skal I overveje, hvor godt jeres produkt vil virke, hvis folk begynder at bruge det. Hvis folk skal betale for det, så skal de overbevises om, at effekten vil være stor nok. I skal svare på hvilken effekt, I mener, at brugen af produktet vil have på målgruppen. Beskriv med jeres egne ord hvem I tror, der vil bruge produktet, og hvilken ændring der vil ske i forhold til deres sikkerhed i trafikken. 8 Effekt på trafiksikkerheden I skal nu prøve at komme med et bud på, hvor mange færre ulykker, der vil ske på grund af jeres produkt. Kig tilbage på jeres oprindelige problemformulering og sammenhold produktets effekt med den. Ville I kunne regne jer frem til hvor mange færre, der vil komme til skade? Kan man sige noget med sikkerhed? 2

8 DESIGN OG TEKNIK Design og teknik konceptbeskrivelse Titel Hvad hedder produktet? Problem Hvilket problem vil I løse? Beskrivelse Hvad er det for et produkt? Indsæt en tegning af produktet Hvordan fungerer det? 1

9 DESIGN OG TEKNIK Forretningsplan Hvem bruger produktet og hvordan får de fat i det? Pris Hvad må produktet koste? Salgsargumenter Hvilke salgsargumenter kan man bruge? Effekt Hvilken effekt vil produktet have? Effekt på trafiksikkerheden Hvor mange færre vil komme til skade i trafikken 2

10 DESIGN OG TEKNIK Design og teknik Aktører og transaktions-ark Aktører Transaktion Børn Forældre Cyklister Bilister Lastbilchauffører Arbejdsgivere Forsikringsselskaber Politiet Kommunen Skolen Sportsforeninger Betaler Sælger Køber Køb og salg Låner Lejer Uddeler som præmie Deler gratis ud til Andet: Andet: Andet: Supermarkeder Cykelforretninger Bilsælgere Tøjforretninger Legetøjsforretninger Anden: Anden: Anden: Aktør- og transaktionsark 1

11 LOVE OG REGLER Love og regler I har valgt, at jeres idé bedst kan beskrives som en lov eller en regelændring. Fordi jeres idé er en lov eller regl, kommer I til at skulle arbejde med både indholdet og de mennesker i samfundet, der vil have en holdning til jeres lov eller regelændring. I skal fremlægge jeres idé for resten af klassen. For at kunne fortælle andre om jeres idé, skal I lave en konceptbeskrivelse. Til det skal i bruge vejledningen nedenfor og arket. En konceptbeskrivelse er en måde at beskrive en idé, så andre kan forstå, hvad den går ud på, hvordan man vil gennemføre den, og hvad den skal gøre godt for. 1 Titel Her skriver I en fangende titel for jeres lov eller regel. I kan hente inspiration i jeres idé eller i tallene, som I arbejdede med tidligere. En god titel kan være et sjovt ordspil, et løfte eller lovens vigtigste indhold. Hvis I ikke kan finde på en god titel med det samme, så vent til senere. Ofte er det nemmere at finde på, når I har de andre dele af konceptet på plads. 2 Problem Her skriver I jeres problemformulering fra statistikopgaven. Det er den samme, som I også brugte i brainstormen. Når I arbejder videre med idéen, skal I hele tiden tænke på, hvad det er for et problem, I gerne vil løse og i forhold til hvilken målgruppe. 3 - Beskrivelse I skal nu beskrive jeres lovforslag eller regelændring nærmere. Alle love har en hensigt. Hensigten er det, man gerne vil ændre ved at indføre reglen. Nogle gange er hensigten, at folk skal holde helt op med at gøre noget eller gøre det i et mindre omfang. Andre gange vil man have, at folk skal begynde at gøre noget eller gøre noget mere, end de gør i dag. Hvad er hensigten med jeres lov eller regel? 1

12 LOVE OG REGLER Så skal I finde ud af, hvem reglen retter sig imod. Er det en lov eller regel, der gælder for alle? Eller kun for alle, der gør noget bestemt? Dernæst skal I beskrive, hvor loven eller reglen skal gælde. Gælder den overalt, på veje og cykelstier eller kun i nærheden af skoler? Skal den kun gælde for en enkelt skole, for hele kommunen eller for hele landet? 4 Håndhævelse I skal også overveje, hvem der skal sørge for, at loven eller reglen bliver overholdt. Er det politiet, som skal sørge for at folk overholder loven? Eller er det gårdvagten eller forældrene, der har opgaven? Hvad skal konsekvensen være, hvis jeres lov eller regel bliver brudt? Bryder man en lov, straffes det med bøde, klip i kørekortet eller i strenge tilfælde fængselsstraf. Er det en regel på skolen, vil konsekvensen være en helt anden. I kan sammenligne jeres lovforslag med lignende love eller finde på, hvad I mener vil være en rimelig konsekvens til at opnå det, I gerne vil. 5 Lovens formulering Når I nu har lovens eller reglens detaljer på plads, skal I prøve at skrive en formulering. Når man formulerer en lov eller regel, gælder det om at skrive så præcist som muligt. Man skal ikke kunne misforstå den eller finde huller i formuleringerne. I kan eventuelt finde inspiration på nettet i love eller regler, der minder om jeres forslag. Foreslår I for eksempel, at alle cykler skal males selvlysende, kan I se hvordan loven om cykellygter er formuleret. 6 Interessenthåndtering Love og regler har stor indflydelse på vores samfund. Der er typisk både positive og negative effekter ved indførelsen af en lov. Det er en dårlig lov, hvis de negative effekter fylder mere end de positive. Jo større indflydelse loven har på forskellige grupper af mennesker, jo sværere kan det også være at få den gennemført. Derfor er det vigtigt at have tænkt igennem, hvilken effekt loven vil have og på hvem. Først skal i finde ud af hvilke grupper af personer, som er vigtige i forbindelse med loven eller reglen. Klip aktør-kortene ud og læg dem alle sammen på bordet. På skift tager I et kort og placerer det på tavlen på sidste side. Fortsæt indtil alle kort er blevet placeret eller lagt til side. Til sidst vælger I de tre eller fire vigtigste aktører. Nu skal I gennemgå de aktører, I har valgt ud, og beskrive, hvad loven eller reglen vil betyde for dem. For nogle aktører vil loven både betyde gode og dårlige ting. Sørg for at få begge sider med. Til sidst skal I vurdere, om I tror, at aktøren vil være tilhænger af den nye lov/regel eller modstander. Tilhængere af loven kan hjælpe med at få den gennemført, mens modstandere vil gøre, hvad de kan for at forhindre det. 2

13 LOVE OG REGLER 7 Effekt Som det sidste skal I argumentere for, hvor godt I mener jeres lov eller regel vil virke, hvis den bliver indført. Hvis samfundet skal leve med de ulemper, loven vil have, så skal de overbevises om, at effekten vil være stor nok. I skal svare på, hvilken effekt I mener, at loven eller reglen vil have på målgruppen. Beskriv med jeres egne ord hvem I tror, der vil blive berørt af den, og hvilken ændring der vil ske i forhold til deres adfærd? Vil loven eller reglen ramme alle i målgruppen? Vil alle, der bliver ramt, skifte adfærd? 8 Effekt på trafiksikkerheden I skal nu prøve at komme med et bud på hvor mange færre ulykker, der vil ske på grund af jeres lov eller regel. Kig tilbage på jeres oprindelige problemformulering og sammenhold lovens eller reglens effekt med den. Kan I regne jer frem til hvor mange færre, der vil komme til skade? Kan man sige noget med sikkerhed? 3

14 LOVE OG REGLER Den ene akse handler om, hvor stor betydning loven vil have på aktørerne. Betyder den ingenting eller betyder den meget? Den anden akse handler om aktørerne indstilling over for loven eller reglen. Vil det være en god eller skidt ting for dem, hvis den bliver gennemført? Hvad betyder loven eller reglen for dem? - Hvor meget vil det påvirke deres hverdag? Loven får lille eller ingen betydning Loven får stor betydning Positiv eller negativ? - Vil de være positive eller negativt indstillede? 4

15 LOVE OG REGLER Love og regler konceptbeskrivelse Titel Hvad hedder loven eller reglen? Problem Hvilket problem vil I løse? Beskrivelse Hvad er hensigten med loven eller reglen? Hvem retter loven sig mod? Hvor skal den gælde? Håndhævelse Hvem skal håndhæve loven eller reglen? Hvad sker der, hvis man bryder loven? 1

16 LOVE OG REGLER Lovens formulering Hvordan vil I formulere loven eller reglen? Interessenthåndtering Hvem er de? Hvad vil loven betyde for dem? Hvad vil de synes om den? Effekt Hvilken effekt vil loven eller reglen have? Effekt på trafiksikkerheden Hvor mange færre vil komme til skade i trafikken 2

17 LOVE OG REGLER Love og regler Aktørark Børn Erhvervslivet Voksne Naturforeningerne Lastbilchauffører Politiet Bilister Kommunen Cyklister Bilforhandlerne Knallerter Cykelforhandlerne Fodgængere Anden: Transportbranchen Anden: Den offentlige transport Anden: Aktørark 1

18 OPLYSNING OG KAMPANGE Oplysning og kampagne I har valgt en idé, der bedst kan beskrives som en kampagne eller et stykke oplysningsarbejde. Fordi jeres idé er en kampagne, kommer I til at skulle arbejde med både indholdet af kampagnen og den målgruppe, I vil have i tale. I skal fremlægge jeres idé for resten af klassen. For at kunne fortælle andre om jeres idé, skal I lave en konceptbeskrivelse. Til det skal i bruge vejledningen nedenfor og arket. En konceptbeskrivelse er en måde at beskrive en idé, så andre kan forstå, hvad den går ud på, hvordan man vil gennemføre den, og hvad den skal gøre godt for. 1 Titel Her skriver I en fangende titel for jeres kampagne. I kan hente inspiration i jeres idé eller i tallene, som I arbejdede med tidligere. En god titel kan være et sjovt ordspil, et løfte eller kampagnens hovedbudskab. Hvis I ikke kan finde på en god titel med det samme, så vent til senere. Ofte er det nemmere at finde på, når I har de andre dele af konceptet på plads. 2 Problem Her skriver I jeres problemformulering fra statistikopgaven. Det er den samme, som I også brugte i brainstormen. Når I arbejder videre med idéen, skal I hele tiden tænke på, hvad det er for et problem, I gerne vil løse. 3 Beskrivelse I skal nu beskrive indholdet i kampagnen. Hvad er det, I gerne vil fortælle, og hvordan vil I gøre det? Alle kampagner har et hovedbudskab. Det er den pointe, som kampagnen handler om. Budskabet skal helst være en enkelt skarp sætning, som I gerne vil fortælle målgruppen. Hvad skal de lære af jeres kampagne? Hvilken adfærd vil I gerne ændre? Når I har budskabet på plads, skal I finde ud af, hvordan I gerne vil fortælle det. Er det en film, en annoncerække eller et computerspil? Hvad handler kampagnen om? Hvem er hovedpersonen? 1

19 OPLYSNING OG KAMPANGE 4 Hvordan vil I overbevise? Se på jeres budskab og idé for, hvordan I vil fortælle budskabet. Hvilke virkemidler bruger I for at overbevise målgruppen? Bruger I humor eller alvor? Fortæller I om følelser, eller bruger i tal fra statistikken? Bruger I virkelige historier, eller finder I på? Hvis jeres kampagne bruger rigtige tal og taler til målgruppens fornuft, så sæt kryds i Tal og fakta. Hvis jeres kampagne mere taler til målgruppens følelser eller fokuserer på de personlige fortællinger, så sæt kryds i Følelser og oplevelser. Hvis I derimod mener, at humor eller satire er den rigtige måde at gribe problemet an, så sæt kryds i Sjov og ballade. I kan også skrive jeres egen måde at ramme målgruppen. Afhængig af jeres format kan I vælge at gå mere i dybden med beskrivelsen af jeres kampagne på flere måder. Planlægger I en film, kan I for eksempel lave et storyboard. Et storyboard er en slags tegneserie, der fortæller filmens handling scene for scene. Er jeres idé et spil, kan I tegne spillets hovedpersoner eller det skærmbillede, man ser, når man spiller det. Er jeres idé en annonce, kan I tegne et udkast til annoncen. 5 Medieplan Når I har styr på kampagnens budskab og form, skal I finde ud af, hvem jeres målgruppe er, og hvordan I bedst får fat i dem. Dette gør I ved at lægge en medieplan. Klip målgruppe-kortene ud og læg dem alle sammen på bordet. Vælg nu tre kort, som tilsammen beskriver jeres målgruppe. Når I er blevet enige om tre kort, samler I dem i en sætning. Nu skal I finde ud af, hvordan I får fat i dem. Klip aktivitets- og mediekortene ud. Begynd med at finde kampagnens hovedaktivitet. Snak sammen om hvad aktiviteten skal gå ud på, og hvilket medie den skal foregå på. En kampagne er bedst, hvis den kører samtidig på flere medier. Selvom den primært hører til et sted, kan man bruge andre medier til at få opmærksomhed. Det er ikke en god idé, at hovedaktiviteten står alene. På andre medier kan I uddybe budskabet eller styrke opmærksomheden. Måske er jeres kampagne et gratis computerspil. Men I har stadig brug for, at jeres målgruppe finder spillet. Det kunne de gøre på Facebook? Måske er jeres kampagne en række biografreklamer. Så kan I lave annoncer i aviserne, der gentager budskabet? Find nu på mindst to andre aktiviteter til kampagnen og vælg de medier, det skal foregå på. I kan igen bruge kortene som inspiration. Til sidst skriver I hele medieplanen ind på jeres konceptbeskrivelse. Der er plads til tre eller flere aktiviteter på forskellige medier. Prøv at finde på mindst tre aktiviteter. 2

20 OPLYSNING OG KAMPANGE 6 Effekt Som det sidste skal I argumentere for, hvor godt, I mener, jeres kampagne vil virke. Hvis nogen skal bruge penge på at søsætte jeres kampagne, skal de overbevises om, at den er pengene værd. Overvej hvilken effekt jeres kampagne vil have på målgruppen. Beskriv med jeres egne ord hvem I tror, der vil blive berørt af kampagnen, og hvilken ændring, der vil ske i deres adfærd? Vil kampagnen ramme alle i målgruppen? Vil alle, der oplever kampagnen, skifte adfærd og hvad vil effekten være hos dem, der skifter adfærd? 7 Effekt på trafiksikkerheden I skal nu prøve at komme med et bud på hvor mange færre ulykker, der vil ske på grund af jeres kampagne. Kig tilbage på jeres oprindelige problemformulering og sammenhold jeres kampagnes effekt med den. Kan I regne jer frem til hvor mange færre, der vil komme til skade? Kan man sige noget med sikkerhed? 3

21 OPLYSNING OG KAMPANGE Oplysning og kampagne konceptbeskrivelse Titel Hvad hedder kampagnen? Problem Hvilket problem vil I løse? Beskrivelse Hvad er jeres budskab? Hvordan fortæller I det? Hvordan vil I overbevise? Tal og fakta Følelser og oplevelser Sjov og ballade Andet: 1

22 OPLYSNING OG KAMPANGE Medieplan Hvem er målgruppen? Hvilken aktivitet laver I? Hvilket medie? Effekt Hvilken effekt vil kampagnen have? Effekt på trafiksikkerheden Hvor mange færre vil komme til skade i trafikken? 2

23 OPLYSNING OG KAMPANGE Oplysning og kampagne Medieplanskort Målgruppekort Aktivitetskort Mediekort Alder: Mænd Kvinder Folk fra nærområdet I byen På landet På vej til og fra: Tidspunkt: Bilister Cyklister Knallerter Fodgængere Forældre Fartglade Travle Anden: Anden: Anden: Annonce Konkurrence Spil Brochure Teater Film Tegneserie Merchandise Gave Foredrag Koncert Brev Andet: Andet: Andet: Langs vejen Plakatsøjler og busstoppesteder Blade og aviser Facebook og Twitter TV Biografer Apps Hjemmeside Brevpost Arrangementer Andet: Andet: Andet: Medieplanskort 1