FORSLAG TIL NY INDRETNING AF 0 6 ÅRS OMRÅDET

Transkript

1 FORSLAG TIL NY INDRETNING AF 0 6 ÅRS OMRÅDET 18. august 2016

2 Indretning af dagtilbudsområdet i Jammerbugt Kommune 2016 Indhold Indhold... 1 Kapitel 1 - Indledning... 2 Kapitel 2 Baggrund for forslag til ny indretning... 6 Den nuværende tilbudsvifte på 0 6 års området i Jammerbugt Kommune... 6 Kvalitet... 6 Input fra borgere - resume af styrker og svagheder... 8 Kapitel 3 - Gennemgang af forslaget til indretningen af 0 6 års området Forslag til specifikke ændringer med tværgående virkning Forslag til ændringer i Pandrup og Aabybro Forslag til etablering af Naturgruppe Fosdalen Forslag til fremtidig indretning af 0-6 års området i Pandrup Forslag til fremtidig indretning af 0-6 års området i Aabybro Forslag til fremtidig indretning af 0-6 års området i Brovst Forslag til fremtidig indretning af 0-6 års området i Fjerritslev Kapitel 4 - Økonomi Forudsætninger for beregninger Kapitel 5 Bygninger og anlæg Kapitel 6 Proces fremadrettet og implementering Kapitel 7 Organisering af ledelse Kapitel 8 - Afrunding, høringsperiode og den videre proces Side 1 af 41

3 Kapitel 1 - Indledning Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune har ønsket en kortlægning og analyse af det samlede 0-6 års område. Formålet med dette arbejde er, at det skal danne grundlag for en drøftelse af kvalitet på 0-6 års området. I forlængelse heraf skal der opstilles forslag til, hvordan det samlede 0-6 års område fremadrettet kan indrettes i Jammerbugt Kommune. Dette således, at den ønskede kvalitet, indretning og økonomi går hånd i hånd. Med denne rapport præsenteres et samlet strukturforslag til den fremtidige indretning på dagtilbudsområdet, som opfylder denne vision. Den organisatoriske sammenlægning af skole- og dagtilbudsområdet har bidraget til et helhedsorienteret blik på udfordringer og løsningsmuligheder for hele 0 18 års området gennem bedre udnyttelse af eksisterende bygningsmæssige rammer i bestræbelserne på at løse aktuelle udfordringer og ønsker i lokalområderne. Herved opnår man øget mulighed for, at ressourcer anvendes målrettet kerneydelsen, samtidig med at der sker en renovering og opdatering af eksisterende bygninger. Forslaget griber således ind i skolestrukturen, idet det foreslås at afdelingsopdele Skolecenter Jetsmark, hvorved der skabes mulighed for en bedre udnyttelse af de bygningsmæssige rammer i området, samtidig med at der er stærke faglige og pædagogiske argumenter for denne organisatoriske ændring. Forslaget til den fremtidige struktur på dagtilbudsområdet betyder, at: Der etableres integrerede institutioner (vuggestuegruppe og børnehave) i Ørebro, Trekroner, Tranum, Gjøl, Nørhalne, Birkelse, Saltum og V. Hjermitslev i alt etableres der 64 vuggestuepladser. Skolecenter Jetsmark afdelingsopdeles: o klassetrin samles i Pandrup-afdelingen. o klassetrin samles i Jetsmark-afdelingen. Der etableres en ny integreret institution i Pandrup i den nuværende SFO tilhørende Skolecenter Jetsmark, Pandrup-afdelingen, med kapacitet til 12 vuggestuepladser og 60 børnehavepladser. Cannerslundvejens Børnehave og Kaas Børnehave nedlægges samtidigt. Indskolingshuset i Skolecenter Jetsmark, Kaas-afdelingen indrettes til ét samlet specialafsnit for 0-18 år for den eksisterende specialgruppe på Skolecenter Jetsmark, samt de børn, der i dag går i det specialpædagogiske tilbud blå stue i Anlægsvejens Børnehave. Fremadrettet vil tilbuddet ligeledes omfatte immobile børn og elever fra 0 18 år. Der etableres 12 vuggestuepladser i Anlægsvejens Børnehave i Aabybro Institutionerne i Hjortdal og Halvrimmen nedlægges. Der etableres en Naturgruppe ved Naturcenter Fosdalen, som kan benyttes af forældre fra primært Fjerritslev og Brovst området herunder fra Halvrimmen og Hjortdal. Dialog med forældre i Hjortdal om oprettelse af lokal, kommunal dagpleje. Side 2 af 41

4 Der vil ske tilpasning af dagplejen i forbindelse med oprettelse af kommunale vuggestuepladser. Med forslaget ønsker man at bidrage til at understøtte kvalitetsudviklingen på dagtilbudsområdet. En udvikling, der er kendetegnet ved, at kommunens børnefamilier oplever sammenhæng, helhed og kvalitet fra dagpleje, vuggestue, børnehave, skolefritidsordning og i overgangen til grundskolen. Dette kommer bl.a. til udtryk ved, at indeværende forslag bidrager på følgende områder: Der bliver flere valgmuligheder og et øget udbud af pladser i forhold til den kommunale tilbudsvifte på 0-2 års området ved oprettelse af flere lokale vuggestuepladser. Etableringen af vuggestuepladser skaber øget fleksibilitet i form af bedre mulighed for at honorere den kommunale pasningsgaranti samt tilbyde gæstedagpleje i lokalområdet. Etableringen af en Naturgruppe skaber en bredere tilbudsvifte på 3 6 års området. Serviceniveauet forbedres for de mange. Med forslaget omfordeles ressourcer fra tomme-pladser til kvalitet med værdi for både børn og forældre. Serviceniveauet forbedres i form af længere åbningstid ved oprettelse af lokale vuggestuepladser, samt etablering af vuggestuepladser i de 4 hovedbyer. Styrkelse og udvidelse af det specialpædagogiske område i form af et kommunalt tilbud til immobile børn og elever. Fokus på faglig udvikling og pædagogisk ledelse. Understøtter et helhedsorienteret perspektiv på hele 0 18 års området. Forslaget forsøger i videst muligt omfang at understøtte udviklingen af lokalområderne, i overensstemmelse med Jammerbugt Kommunes projekt Liv i By og Skole, under devisen Hellere udvikle end afvikle. Det betyder konkret, at der med etablering af en række vuggestuegrupper skabes et bæredygtigt grundlag for fortsat drift af særligt de mindre institutioner, mens institutionerne i de områder, hvor det forventes, at institutionerne fremadrettet vil være omfattet af den kommunale minimumsnormering, forslås nedlagt. Det drejer sig om den integrerede institution i Hjortdal, samt børnehaven i Halvrimmen. Forslaget vil således også have konsekvenser bl.a. i form af længere transporttid til institution, mindre tilknytning til lokalområdet, skift af arbejdssted m.m. for børn, forældre, lokalsamfund og medarbejdere i de områder, hvor institutioner nedlægges. I henhold til den ønskede udviklingen af kvaliteten og de særlige opmærksomhedspunkter vurderes det imidlertid, at denne model vil understøtte mulighederne for at arbejde målrettet med fokus på kvalitet på hele dagtilbudsområdet. Da små institutioner bruger forholdsvis flere penge pr. barn til almindelig drift end de større, bliver der med forslaget omfordelt ressourcer med henblik på at skabe højere kvalitet for endnu flere børn. For institutioner beliggende i skoledistrikter uden overbygninger indebærer forslaget, at institutionen ledelsesmæssigt forankres under skolen, dette bl.a. i forhold til ønsket om at Side 3 af 41

5 understøtte skolernes mulighed for at fastholde eleverne i lokalområdet. Der forudsættes derfor lokal vilje og engagement og ikke mindst, at forældrene tilvælger det lokale dag- og skoletilbud. Forslaget indebærer således, at Børnehaven Regnbuen, Nørhalne ledelsesmæssigt forankres under Nørhalne Skole. Dermed vil alle skoler uden overbygning i Jammerbugt Kommune med forslaget have tilknyttet en integreret institution for børn fra 0-6 år. Forslaget vil have stor betydning for dagplejeområdet, idet der ved etablering af vuggestuepladser sker en reduktion af dagplejepladser og dermed også i antallet af medarbejdere ansat i dagplejen. Dette vil have konsekvenser for såvel børn, forældre som medarbejdere. Det vil i videst muligt omfang blive forsøgt at minimere konsekvenserne ved denne organisatoriske ændring ved bl.a. at ansætte tidligere medarbejdere i dagplejen i de nyoprettede vuggestuer i det omfang, det er muligt. Baggrund Forslaget til den nye organisering tager dels afsæt i Kortlægning af 0-6 års området i Jammerbugt kommune af , som beskriver den nuværende struktur og organisering samt udviklingen i børnetal overordnet og lokalt i de enkelte områder; dels i Kvalitetsnotat af hvori der er opstillet syv kvalitetsparametre for, hvad der karakteriserer høj kvalitet i dagtilbud. Kvalitetsnotatet er udarbejdet på baggrund af drøftelser mellem bl.a. forældre, medarbejdere, skole- og dagtilbudsledere, faglige organisationer samt politikere på et opstartsmøde den 18. januar Kvalitetsnotatet har til formål at skabe afsæt for en bred dialog mellem borgere og kommune på baggrund af en fælles forståelse af, hvad der menes med kvalitet for et sammenhængende 0-6 års område her i Jammerbugt Kommune. De fokuspunkter, som ikke kan aflæses direkte i kvalitetsparametrene er ikke nødvendigvis mindre betydende. De er derimod kendetegnet ved, at der er flere forskellige perspektiver på kvalitet alt afhængigt af, om man er forælder, medarbejder, faglig repræsentant eller institutionsleder. Det er eksempelvis også udtryk for kvalitet, når forældrene har et tillidsfuldt forhold til dagplejen/daginstitutionen, når medarbejderne i dagtilbuddet og dagplejerne har et godt fællesskab og arbejdsmiljø, og når dagtilbudslederne har en fleksibel og stabil medarbejdergruppe. Disse er vigtige forudsætninger for kvalitet og ikke direkte parametre, hvorfor de er overvejelser, som indgår i en helhedsvurdering af området, om end de ikke optræder som selvstændige temaer i Kvalitetsnotatet. Kvalitetsnotatet er behandlet og godkendt i Kommunalbestyrelsen den 17. marts Kvalitetsnotatet udgør et solidt fundament til at tegne konturerne af den fremtidige indretning af 0-6 års området på både kort og lang sigt. Der er desuden udarbejdet et Kortlægningsnotat, der beskriver den nuværende indretning af hele dagtilbudsområdet og konsekvenserne af den aktuelle, demografiske udvikling, der præger Jammerbugt Kommune. 1 Redegørelsen for den historiske udvikling i børnetallene og prognosen frem til 2020 er opgjort pr Side 4 af 41

6 Kvalitetsnotatet og Kortlægningsnotatet har dannet grundlag for en dialogproces, hvor forældre, medarbejdere og ledere har været inviteret til fire områdebaserede møder i henholdsvis Aabybro, Fjerritslev, Pandrup og Brovst. Input herfra er blevet indsamlet med henblik på, at Kommunalbestyrelsen på baggrund af indeværende forslag kan træffe bæredygtige beslutninger for området i tråd med visionen om, at Det gode liv leves her i Jammerbugt Kommune. Læsevejledning I kapitel 2 beskrives den nuværende indretning af 0-6 års området i Jammerbugt Kommune samt baggrunden for forslaget til den nye samlede indretning af området. I kapitel 3 præsenteres og gennemgås forslaget til den nye organisering. Dette dels i forhold til de ændringsforslag, der har indvirkning på tværs af de fire områder, dels de ændringsforslag som vedrører de fire områder - Pandrup, Aabybro, Brovst og Fjerritslev. I kapitel 4 redegøres for de samlede økonomiske virkninger, forslaget til den nye struktur forventes at bibringe. I kapitel 5 følger en redegørelse for de forventede anlægsinvesteringer, som forslaget til den nye struktur fordrer. I kapitel 6 præsenteres og gennemgås tidsplanen i forbindelse med implementeringen af de forskellige delelementer i det samlede forslag. I kapitel 7 præsenteres et samlet forslag til en ny ledelsesstruktur, der skal understøtte forslaget til en ny samlet indretning af området. I kapitel 8 følger rapportens afslutning og herunder en præsentation af den videre politiske proces efter endt høringsperiode. Side 5 af 41

7 Kapitel 2 Baggrund for forslag til ny indretning I kapitel 2 beskrives indledningsvist den nuværende indretning af 0 6 årsområdet i Jammerbugt Kommune. Herefter udfoldes Kvalitetsnotatet og input fra dialogmøderne. Den nuværende tilbudsvifte på 0 6 års området i Jammerbugt Kommune For forældre med børn i aldersgruppen 0 til 2 år er der i dag mulighed for at vælge kommunale vuggestuer, kommunal dagpleje, private vuggestuer og privat pasning. Der er i alt 5 kommunale vuggestuegrupper og 98 kommunale dagplejere. For børnene i aldersgruppen 3 til 6 år er der kommunale børnehaver og private børnehaver. Der er i alt 24 kommunale daginstitutioner for de 3 til 6 årige i Jammerbugt Kommune fordelt på 16 børnehaver (herunder 2 institutioner med specialgrupper) og 8 samdrevne institutioner (SI) 2. I område Fjerritslev er der i dag institutionerne Vuggestuen og Børnehaven Storkereden v. Thorup-Klim skole (SI), Børnehaven Regnbuen v. Ørebroskolen (SI), Vuggestuen Anemonen og Børnehaven Grøftekanten samt Børnehaven Gl. Dalhøj i Fjerritslev, Vuggestuen og Børnehaven Søstjernen i Hjortdal og Børnehaven Solstrålen, v. Trekronerskolen (SI). Disse med en samlet fysisk kapacitet til 245 børnehavebørn og 52 vuggestuepladser. Herudover er der dagplejepladser i Fjerritslev, Thorup-Klim, Trekroner og Ørebro. I område Brovst er der i dag institutionerne Skovsgård Børnehave i Skovsgård, Børnehaven Uglen i Tranum (SI), Brovst Børnehave og vuggestue samt Børnehaven Bøgebakke i Brovst og Halvrimmen Børnehave i Halvrimmen. Disse med en samlet fysisk kapacitet til 196 børnehavebørn og 12 vuggestuepladser. Herudover er der dagplejepladser i Brovst, Skovsgård og Tranum. I område Aabybro er der i dag institutionerne Gjøl Børnehave v. Gjøl Skole (SI), Børnehaven Aaby med specialgruppe ( blå stue, Anlægsvejen), Aabybro, Børnehaven Børnehuset samt vuggestuen og Børnehaven Skipper Clement i Aabybro, Børnehaven Børnehuset i Biersted med specialgruppe, Børnehaven Regnbuen i Nørhalne og Ulveskov Børnehave i Birkelse. Disse har tilsammen fysisk kapacitet til 570 børnehavebørn og 12 vuggestuepladser. Herudover er der dagplejepladser i Birkelse, Gjøl, Nørhalne, Biersted og Aabybro. I område Pandrup er der i dag institutionerne Jetsmark Børnehave samt Kaas Børnehave, Blokhusvejens Børnehave samt Cannerslundvejens Børnehave i Pandrup, Saltum Børnehave v. Saltum Skole (SI) og Børnehaven Solsikken i Vester Hjermitslev (SI). Disse har tilsammen fysisk kapacitet til 290 børnehavebørn og 0 vuggestuepladser. Der er desuden dagplejepladser i Pandrup, Kaas, Saltum og Vester Hjermitslev. Kvalitet Kvalitet bliver skabt i hverdagen, og der skal derfor være balance mellem den evidensbaserede kvalitet, virkelighedens muligheder og udfordringer samt de ønsker og 2 Omtales herefter som SI er. SI er er institutioner, som organisatorisk er forankret i en nært liggende skole. Side 6 af 41

8 forventninger, som borgerne har til den kommunale service i Jammerbugt Kommune. En service, der er lige så forskellige holdninger og ønsker til, som der er forældre. Af den årsag bør det kommunale dagtilbud levere en ensartet, sammenhængende og kvalitativ indsats på tværs af kommunen i balance mellem de politiske prioriteringer og borgernes forventninger hertil. Derfor er det vigtigt at fastslå, at der med kvalitetsforståelsen tages hensyn til, at forældre og børn i et rimeligt omfang modtager en ensartet kvalitet og serviceniveau uanset hvor i kommunen, de er bosat. I Kvalitetsnotatet samles op på de konkrete input og fokusområder, som blev fremhævet under de fælles drøftelser, der foregik på opstartsmødet den 18. januar Det samlede forslag baseres bl.a. på de godkendte kvalitetsparametre. Betydningen af kvalitetsparametrene står på, at: 1. Kvalitetsparametrene i videst muligt omfang skal kunne underbygges af den eksisterende forskning. Med andre ord, så skal vi vide og ikke tro, at det vil gøre en positiv forskel for børnene. 2. Kvalitetsparametrene i videst muligt omfang skal bidrage til sammenhæng på tværs. Det betyder, at kvalitetsparametrene skal understøtte, at alle børn, uanset hvor i kommunen de vokser op, vil opleve et dagtilbud, der først og fremmest tager hånd om børnenes trivsel, udvikling og læring. Og det i alle faser fra barnets indmeldelse i dagplejen eller vuggestuen til børnehave og skolegang - men også videre ud i ungdomslivet. Med forslaget tilstræbes det at skabe en endnu bedre sammenhæng på dagtilbudsområdet, så alle børn i Jammerbugt Kommune oplever en rød tråd igennem opvæksten. Den røde tråd skal medvirke til at sikre, at de nære professionelle omkring barnet bedst muligt kan understøtte et børnemiljø, hvor det enkelte barn trives og udvikler sig. Derudover medtages det i forslaget, at sammenhængen mellem dagtilbuds- og skoleområdet fortsat skal styrkes med tydelighed og fælles forventninger til, hvordan vi bedst gør brug af hinandens viden og erfaringer; de vigtigste forudsætninger herfor er nærhed og relationer. Med forslaget etableres en række integrerede institutioner. I de daginstitutioner, som ikke tidligere har haft børn i aldersgruppen 0-2 år, oprettes plads til mindst 8 vuggestuebørn. Det er hensigten, at der herved bliver grundlag for, at institutionerne bl.a. kan understøtte den ønskede kvalitet for børnene og samtidig kvalitet for medarbejdere igennem et styrket fagligt fællesskab i et fortsat tæt samarbejde med dagplejen. Kvaliteten i den forbindelse som i høj grad også er gældende for de 3-6 årige er forbundet med, at alle børn skal have mulighed for at indgå i et positivt socialt miljø, hvor der dels er mulighed for at spejle sig i noget kendt og dels at møde forskellighed. Det fordrer, at der bl.a. er et vist antal børn i dagtilbuddene samt en tydelig organisering med fokus på støtte, tryghed og rutiner. Side 7 af 41

9 For de 3 6 årige forudsættes det, at kvalitet fordrer daginstitutioner af en vis størrelse målt på børnenes muligheder for at udvikle sociale kompetencer, brug af varierede materialer & aktiviteter i det fysiske læringsmiljø, mulighederne for at indgå i et positivt socialt miljø og understøttelse af de nære professionelles kompetencer samt understøttelse af medarbejdere med specialkompetencer. Dette betyder eksempelvis, at ingen daginstitution med forslaget er omfattet af den nuværende minimumsnormering 3. Læs mere om kvalitetsparametrene og baggrunden for dem i Kvalitetsnotatet. Input fra borgere - resume af styrker og svagheder Under dialogmøderne i marts 2016 har der været afholdt næsten 40 gruppedrøftelser. På baggrund af gruppedrøftelserne har deltagerne udformet forskellige modelforslag og fremhævet både styrker og svagheder ved disse. De fremhævede styrker og svagheder tegner et generelt billede af, at borgere, medarbejdere og ledere i Jammerbugt Kommune ser mange muligheder for og styrker ved at lave en indretning, der understøtter værdier som nærhed, plads til forskellighed og sammenhæng inden for og på tværs af de geografiske lokalområder. Tilbagemeldingerne fra dialogmøderne viser, at kvalitet for borgerne m.fl. særligt er forbundet med nærhed, om end nærhed ikke alene er givet af fysisk tilstedeværelse, men også betinget af dagtilbuddenes synlighed, åbenhed og aktive inddragelse. Samtidig peger de fremhævede styrker på, at forslaget skal medvirke til en fremtidssikret indretning med mest mulig fleksibilitet og tryghed for både børn, forældre, medarbejdere og ledere. Flere har peget på, at der i de mindre lokalområder ønskes integrerede institutioner (0 6 år) med børnehave og vuggestuegruppe. Dette bl.a. med henblik på, at børnene får et sammenhængende tilbud i lokalområdet. Samtidig vil forslaget til den samlede indretning på baggrund af input fra dialogmøderne skabe yderligere fleksibilitet i områder, hvor institutioner i højere grad end i dag kan åbne op for dagplejen med mulighed for hyppige besøg, styrkede overgange og gæstedagpleje i tilfælde af sygdom m.v. Det tilstræbes tilsvarende på baggrund af input fra dialogmøderne, at forslaget bidrager til fleksible løsninger således, at udfordringer med dagplejens belægningsgrad og efterlevelse af pasningsgarantien 4 afhjælpes ved at udnytte den eksisterende fysiske kapacitet i de lokalområder, der har oplevet et fald i børnetallet de seneste år. Endeligt blev det konkret foreslået på dialogmødet i område Brovst, at etablering af en naturgruppe kan være en styrkelse af den eksisterende tilbudsvifte for de forældre i både Brovst og Fjerritslev, der ønsker et alternativt tilbud til deres børn. Opsummerende omkring input fra borger, medarbejdere, faglige organisationer og ledere tilstræbes det med indeværende forslag, at løsningerne bliver bæredygtige løsninger både 3 Minimumsnormering i Jammerbugt Kommune er fastsat til 133 timer. Det svarer til 25,64 børnehavebørn. De 133 timer er det nødvendige antal timer, der skal være til rådighed for at sikre den fornødne personaledækning i den fulde åbningstid. I ressourcetildeling får hvert vuggestuebarn tildelt 9,87 t./ugentligt og et børnehavebarn tildeles 5, 2243 t./ugentligt (eksl. Pædagogpuljen). 4 Pasningsgarantien defineres i Jammerbugt Kommune som: Der skal tilbydes en plads inden for 24 timer i eget skoledistrikt eller nærmeste skoledistrikt Side 8 af 41

10 på kort og lang sigt. Af den årsag lægges der med forslaget op til, at der i de tilfælde, hvor der har været ytret et ønske på de lokale dialogmøder, og hvor dette ønske samtidig harmonerer med den godkendte kvalitet på 0-6 års området samt den forventede udvikling i børnetallet, laves lokale, fleksible og økonomisk bæredygtige løsninger. Det betyder også, at de foreslåede tiltag forudsætter, at der er mulighed for at lave løbende reguleringer afhængigt af eksempelvis børnetalsudviklingen, den geografiske spredning i brugergruppen og mulighederne for fortsat at rekruttere kompetente medarbejdere til såvel dagpleje som daginstitutioner. Side 9 af 41

11 Kapitel 3 - Gennemgang af forslaget til indretningen af 0 6 års området I dette kapitel præsenteres indledningsvis de to konkrete ændringsforslag, der har indvirkning på tværs af de fire områder Fjerritslev, Brovst, Pandrup og Aabybro. Det første af disse ændringsforslag griber samtidig ind i skolestrukturen, idet det foreslås at afdelingsopdele Skolecenter Jetsmark. Dette således, at der etableres en indskolingsafdeling på skolen i Pandrup, mens mellemtrin og udskoling samles på skolen i Kaas. Opsummerende vedrører de to tværgående ændringsforslag: 1) Etableringen af en ny integreret institution i Pandrup samt ændringer i forhold til indretningen af Skolecenter Jetsmark samt etablering af vuggestuegruppe i Aabybro. 2) Etableringen af en naturgruppe for de 3-6 årige ved Naturcenter Fosdalen. Herefter gennemgås de ændringsforslag, der knytter sig specifikt til hvert af de fire områder. Forslag til specifikke ændringer med tværgående virkning Forslag til ændringer i Pandrup og Aabybro Der etableres pr. 1. august 2018 en ny integreret institution med plads til 60 børnehavebørn og 12 vuggestuebørn i SFO en ved Skolecenter Jetsmark i Pandrup-afdelingen. Den nye integrerede institution erstatter henholdsvis Cannerslundvejens Børnehave og Kaas Børnehave, der begge nedlægges. Indskolingshuset ved skolen i Kaas indrettes pr. 1. august 2018 til ét samlet specialtilbud for børn og unge fra 0-18 år. Samtidig udvides specialtilbuddet, således at der også kan tilbydes et undervisningstilbud til immobile elever. Ovenstående betyder, at specialgruppen blå stue for de 0-6 årige, der i dag er beliggende i Anlægsvejens Børnehave i Aabybro, flytter sammen med det eksisterende specialklassetilbud på Skolecenter Jetsmark i nye tidssvarende rammer i indskolingshuset. Der etableres pr. 1. oktober vuggestuepladser i Anlægsvejens Børnehave i Aabybro. Dette som følge af, at blå stue flytter til nye lokaliteter klassetrin på Skolecenter Jetsmark samles pr. 1. august 2018 på skolen i Pandrup, og SFO en indrettes og placeres fysisk på skolen klassetrin på Skolecenter Jetsmark samles pr. 1. august 2018 på skolen i Kaas. En indretning af en ny integreret institution, en afdelingsopdeling af Skolecenter Jetsmark samt indretningen af et nyt samlet specialpædagogisk afsnit vil selvsagt kræve en række bygningsmæssige ændringer og investeringer. Derfor vil der med det samlede forslag for dette område være tale om en gennemgribende opdatering af de bygningsfysiske rammer på såvel dagtilbuds- som skoleområdet over en årrække. Side 10 af 41

12 Etablering af ny integreret institution I Pandrup området er der en række bygningsfysiske udfordringer, som forslaget til den nye struktur bidrager med konkrete løsningsforslag til. Desuden er henholdsvis Cannerslundvejens Børnehave og Kaas Børnehave begge meget nedslidte, hvorfor der med forslaget etableres en ny integreret institution med plads til 60 børnehavebørn og 12 vuggestuepladser i tidssvarende rammer i SFOhuset i Pandrup. Flytningen til nye opdaterede rammer betyder samtidig, at der bliver oprettet 12 vuggestuepladser i området, ligesom det på sigt er muligt at opnormere med yderligere 12 vuggestuepladser, hvis behovet herfor opstår. For ledelsen af den nye integrerede institution henvises til kapitel 7. Samlet specialpædagogisk afsnit i indskolingshuset i Kaas I forhold til specialafsnittet har der ad flere omgange været talt om at finde eller etablere nye rammer til blå stue i Anlægsvejens Børnehave, idet de fx periodevis har været under pres i forhold til kapaciteten. Det samme gør sig gældende for det eksisterende specialklassetilbud på Skolecenter Jetsmark, der er udfordret i forhold til de fysiske rammer. Med indeværende forslag indrettes indskolingshuset i Kaas som et samlet specialtilbud for børn med vidtgående specialbehov. Tilbuddet for børn med betydelige og varige funktionsnedsættelser (inkl. immobile børn), som på nuværende tidspunkt går i blå stue, Anlægsvejens Børnehave i Aabybro samt specialklassetilbuddet massive generelle 5 i Kaas-afdelingen, samles dermed med forslaget i nye tidssvarende rammer i indskolingshuset. På nuværende tidspunkt kan Jammerbugt Kommune ikke tilbyde immobile børn et skoletilbud i kommunen, hvorfor disse børn i dag går i skole i Aalborg Kommune. Ved indretning af et samlet specialpædagogiske afsnit i nye rammer vil Jammerbugt Kommune fremadrettet kunne tilbyde alle immobile elever et skoletilbud. Baggrunden er, at undervisningen af denne gruppe af børn kræver fysiske rammer med særlige hjælpemidler samt en høj grad af faglige og pædagogiske specialkompetencer, som tilgodeses og samles i det nye specialpædagogiske afsnit 6. For ledelsen af det nye samlede specialpædagogiske afsnit henvises til kapitel 7. Baggrund for forslag om at samle blå stue og massive generelle på Skolecenter Jetsmark, Kaasafdelingen Ved at samle specialtilbuddet for børnehavebørnene og skolebørnene i indskolingshuset skabes der nye muligheder for at samle de specialpædagogiske kompetencer omkring børnegruppen. Samtidig betyder en samling af tilbuddet, at der for børnene bliver tale om en glidende og tryg overgang fra dagtilbud til skole, idet en væsentlig del af børnene fra blå stue forventes at komme til at gå i specialafsnittet massive generelle senere hen. I 5 Tilbud for elever med massive og generelle indlæringsvanskeligheder 6 Det er ikke medtænkt i implementeringen af tilbuddet til immobile børn og unge at hjemtage allerede visiterede børn Side 11 af 41

13 Kvalitetsnotatet fremhæves vigtigheden af gode overgange: Gode overgange bygger på viden fra det tilbud, barnet kommer fra og til det tilbud, hvor barnet skal hen, da det formodes at få betydning for barnets oplevelse af tryghed og rutiner. Trygheden og rutinerne fremkommer her ved, at barnet med flytning til det samlede specialpædagogiske afsnit vil være vant til at færdes i området, ligesom mulighederne for vidensdeling omkring barnet er flere. I forbindelse med barnets overgange vægtes det, at der er tydelige og fælles forventninger til, hvordan man gør brug af hinandens viden og erfaringer i alle barnets overgange. Derfor vil den fysiske placering give endnu bedre mulighed for at afstemme disse forventninger de professionelle imellem og derved styrke netværk på tværs af afdelinger til gavn for den faglige kvalitet. På samme måde kan forældre også drage fordel af den tryghed, det giver at have kendskab til det lokale institutionsmiljø. Endeligt vil der være mulighed for at styrke det enkeltes barns positive læringsforudsætninger, da barnet konkret kan se, hvordan skoledagen foregår og få erfaringer og forudsigelighed med, hvad der venter dem i overgangen til skolen. Derudover er der tale om en placeringen i umiddelbar nærhed til et alderssvarende almenmiljø dels Jetsmark Børnehave, der ligger dør om dør med indskolingshuset, dels skolen for de ældste elever. Det bidrager til, at børnene indgår i et positivt socialt miljø, hvor der dels er mulighed for at spejle sig i noget kendt og dels at møde forskellighed. Af Kvalitetsnotatet fremgår det, at høj kvalitet i relationen mellem barn og nære professionelle bl.a. er baseret på muligheden for kollegial sparring og videndeling. Med denne mulighed for mere erfaringsudveksling på tværs af kompetencer og faggrupper, har de nære professionelle udvidet mulighed for at tilrettelægge dynamiske og stimulerende læringsmiljøer for børnene. Her peger forskning på, at netop muligheden for sparring og supervision betyder meget for kvaliteten i det pædagogiske indhold. Skolecenter Jetsmark - afdelingsopdelt Med forslaget samles indskolingen på skolen i Pandrup-afdelingen, mens mellemtrin og udskoling samles på skolen i Kaas-afdelingen. I praksis betyder det, at en del af eleverne vil opleve at skulle skifte skole, når de skal i 4. klasse, hvilket er nyt for de elever, der i dag starter deres skolegang i Kaas. Anderledes forholder det sig imidlertid for de elever, der i dag starter i skole i Pandrup, idet de allerede i dag skal skifte skole, når de skal begynde i 7. klasse. Det er således forventningen, at Skolecenter Jetsmark kan trække på de gode erfaringer, de allerede har i dag, i forhold til arbejdet med overgange ved implementeringen af den afdelingsopdelte struktur. Ved denne afdelingsopdeling af Skolecenter Jetsmark får skolen mulighed for at skabe et attraktiv børneunivers i Pandrup-afdelingen med fokus på elevgruppens alsidige læring og trivsel ved at samle fagpersonaler med kompetencer og interesser for netop denne elevgruppe. Gennem mulighederne for et styrket samarbejde mellem skolen og den integrerede institution med vuggestue og børnehave har man samtidig mulighed for at skabe en pædagogisk og faglig rød tråd i børnenes læring og trivsel ved at sikre den gode overgang og sammenhæng mellem dagtilbud og skole. Side 12 af 41

14 Forslaget indebærer, at der etableres SFO inde på skolen i Pandrup. Denne model finder allerede anvendelse på andre skoler i Jammerbugt Kommune, og modellen betyder, at man i langt større udstrækning kan udnytte faglokaler såsom gymnastiksal, Natur og Teknik- samt Håndværk og Design-lokalerne i fritidspædagogikken. Alle elever vil have fri på samme tid, og det vil derfor være muligt at benytte alle lokaler i SFO-tiden. For mellemtrinnet og udskolingen i Kaas-afdelingen er der ligeledes mulighed for at skabe et attraktivt læringsmiljø for eleverne i 4. til 9. klasse. Skolen er allerede en profilskole og ved at samle mellemtrin og udskoling får man øget mulighed for på et tidligere tidspunkt at introducere eleverne til de forskellige profilfag og derigennem skabe et sammenhængende og motiverende læringsmiljø for eleverne. Denne organisering vil betyde, at lærernes og pædagogernes kompetencer vil kunne udnyttes i højere grad, og der vil blive skabt attraktive arbejdspladser, hvorved mulighederne for samarbejde, faglig sparring og videndeling i forhold til den enkelte klasse og elev optimeres. Afslutningsvis skal det bemærkes, at forslaget vil betyde, at nogle elever i en periode af deres skoletid vil få længere i skole, ligesom der er medarbejdere, der vil skulle flytte arbejdssted. Forslag til etablering af Naturgruppe Fosdalen Der etableres pr. 1. februar 2017 en naturgruppe med plads til 30 børn i aldersgruppen 3-6 år ved Naturcenter Fosdalen. Naturgruppen er organisatorisk forankret under Bøgebakke Børnehave i Brovst og henvender sig til alle børn og forældre i Jammerbugt Kommune. Af Jammerbugt Kommunes vision fremgår det, at vi vil formidle de grønne løsninger på stedet og i børnehøjde, så vi med tiden får endnu flere grønne ambassadører. Forslaget skaber dermed endnu bedre muligheder for, at børn og forældre får et tilbud, hvor den pædagogiske kvalitet går hånd i hånd med et væsentligt fokus på naturen. Det anbefales derfor, at der oprettes en Naturgruppe som et nyt tilbud i Jammerbugt Kommune. Naturcenter Fosdalen er et oplagt sted til en naturgruppe, da naturcentret er omgivet af en meget varieret og smuk natur samt gode inde- og udendørs faciliteter, hvilket giver optimale muligheder for spændende, afvekslende og lærerige aktiviteter og oplevelser. Samtidig er forslaget med til at skabe endnu større opmærksomhed omkring den naturformidling, der er forbundet med naturcentret til gavn for alle kommunens skoler og dagtilbud. Dette sikres i forbindelse med forslaget i tæt og positiv dialog mellem Jammerbugt Kommune og Skov- og Naturstyrelsen. Jammerbugt kommune ønsker på dagtilbudsområdet at have en bred tilbudsvifte. Med etablering af naturgruppen tilbydes en anden kvalitet og andre muligheder end i dag. Naturgruppen vil først og fremmest tilgodese de forældre, der netop ønsker et tilbud, hvor børnene vil blive en del af et læringsmiljø med fokus på de mange gevinster, der er ved, at børn færdes i naturen dagligt. Forskning peger på, at børn i naturen lærer på en anden og mere sansebetinget måde. Derudover viser en dansk undersøgelse, at børn i naturgrupper er mestre til at finde på, Side 13 af 41

15 samtidig med at de er markant bedre end jævnaldrende, når det gælder fx motorik og opmærksomhed. I Jammerbugt kommune vægtes et fysiske læringsmiljø højt, hvor børnene præsenteres for varierede materialer og aktiviteter - med naturen som centrum giver dette sig selv, da årets gang og naturens foranderlighed er en evig inspirationskilde for både børnene og medarbejderne. For at give børnene en fast rutine møder børnene i udgangspunktet ind i Bøgebakke Børnehave om morgenen, hvorfra de på et fastlagt tidspunkt afhentes af en rutebus og transporteres til naturgruppens base ved Naturcenter Fosdalen. Her vil børnene og pædagogerne bruge dagen med aktiviteter ude i naturen indtil hjemtur om eftermiddagen. Der vil i naturgruppen være plads til 30 børn, og børnene indskrives i Naturgruppen efter gældende principper for pladsanvisning. Med etablering af Naturgruppen er der samtidig tale om en udvidelse af den kommunale tilbudsvifte. Placeringen ved Fosdalen tilgodeser særligt forældrene i de områder, hvor det med forslaget foreslås at nedlægge institutioner dvs. forældrene fra Halvrimmen og Hjortdal. Derfor er det for de forældre, som fx bor i og omkring Brovst eller Fjerritslev muligt at aflevere og hente deres barn direkte ved den faste base ved Naturcenter Fosdalen. Afslutningsvis er det vigtigt at pointere, at Naturcenter Fosdalen fortsat vil været et tilbud om naturformidling til glæde og gavn for alle kommunens skoler og dagtilbud. Det betyder i praksis, at det forsat vil være muligt, med de eksisterende inde- og udefaciliteter på naturcentret at opretholde den eksisterende brug af naturcentret for de skoler og daginstitutioner, der i dag anvender stedet i halve eller hele dage med og uden overnatning. I de følgende afsnit vil hvert af de fire områder blive gennemgået mht. de strukturelle og organisatoriske ændringer, som forslaget indeholder, samt baggrundene herfor. De økonomiske, bygnings- og ledelsesmæssige ændringer og konsekvenser vil ikke blive genstand for uddybning i disse afsnit, men vil blive beskrevet særskilt i de efterfølgende kapitler. Forslag til fremtidig indretning af 0-6 års området i Pandrup Oversigt - strukturelle ændringer i området Børnehaven Solsikken i V. Hjermitslev indrettes som integreret institution med børn fra 0-6 år (8 vuggestuepladser) pr. 1. april Saltum Børnehave indrettes som integreret institution (SI) med børn fra 0 6 år (8 vuggestuepladser) pr. 1. april Institutionerne Cannerlundsvejens Børnehave og Kaas Børnehave nedlægges pr. 1. august Etablering af integreret institution med børn fra 0 6 år i det nuværende SFO-hus i Pandrup med plads til 60 børnehavebørn og 12 vuggestuebørn (mulighed for at oprette yderligere 12 vuggestuepladser) pr. 1. august Side 14 af 41

16 Skolecenter Jetsmark afdelingsopdeles med klassetrin i Pandrup-afdelingen og klassetrin i Kaas-afdelingen pr. 1. august SFOen indrettes på skolen i Pandrup. Etablering af specialafsnit for massive generelle og blå stue i indskolingshuset i Kaas-afdelingen pr. 1. august Fremadrettet vil tilbuddet ligeledes omfattet immobile elever. Jetsmark Børnehave opretholdes i sin nuværende form og kapacitet. Blokhusvejens Børnehave opretholdes i sin nuværende form og kapacitet. Baggrund Børnetallet i området forventes at falde i perioden fra 2015 til 2020, dette skyldes et fald blandt de 3 til 6 årige, mens børnetallet for de 0 2 årige forventes at være stabilt. Dette ændrer dog ikke ved det forhold, at der er en række opmærksomhedspunkter for området. Det er disse opmærksomhedspunkter og håndteringen heraf, som afspejler sig i forslaget til den fremtidige indretning og organisering af 0-6 års området for Pandrup. Institutionerne Cannerslundvejens Børnehave og Kaas Børnehave er meget nedslidte 7. Dagplejen i området er udfordret på kapaciteten i forhold til pasningsgarantien, da der ingen vuggestuer er i området, der kan bistå i overholdelse af denne. Pandrup er dermed den eneste af de 4 hovedbyer, som ikke kan tilbyde kommunale vuggestuepladser. Børnehaven Solsikken i V. Hjermitslev og Saltum Børnehave (SI) er i dag omfattet af den kommunale minimumsnormering. Dette betyder konkret, at der er forhøjede udgifter forbundet med at drive de pågældende institutioner i forhold til kommunens øvrige institutioner. Ud over de opmærksomhedspunkter, der er forbundet med de institutioner, der er omfattet af minimumsnormering, bør det også nævnes, at der er et antal børn i private tilbud, samt at der i Pandrup/Kaas området er en relativ stor indbyrdes udveksling af børn mellem de to distrikter søgningen fra Kaas til Pandrup er dog størst. Opsummerende er der følgende opmærksomhedspunkter for området: Institutionerne Saltum Børnehave og Børnehaven Solsikken i V. Hjermitslev forventes fra 2017 at være omfattet af minimumsnormering. Relativ stor indbyrdes udveksling af børn mellem Pandrup og Kaas. Institutionerne Cannerslundvejens Børnehave og Kaas Børnehave er meget nedslidte. Beskrivelse af forslag i område Pandrup I Pandrup/Kaas området vil der ske betydelige ændringer på både skole- og dagtilbudsområdet. Ved optimal udnyttelse af de eksisterende rammer i området vil det 7 På baggrund af beskrivelser i 2012 jf. Udviklingsplan for Dagtilbud Jammerbugt Kommune (godkendt 22. maj 2014) kategorieseres den generelle stand af de fysiske rammer som C på en skala fra A til C for både Kaas Børnehave og Cannerslundvejens Børnehave i Pandrup. Side 15 af 41

17 være muligt at skabe en mere tidssvarende institution til erstatning for de 2 nedslidte institutioner. Samtidigt bliver det også muligt på et politisk afklaret grundlag at gennemføre en gennemgribende opdatering og renovering af Skolecenter Jetsmark i både Pandrup og Kaas, som vil skabe en bygningsmæssig standard for Skolecenter Jetsmark, der svarer til skolerne i kommunens øvrige 3 hovedbyer. Endvidere vil man kunne etablere et kommunalt specialpædagogisk tilbud for immobile børn og elever i Jammerbugt Kommune. Den fysiske placering i indskolingshuset i Kaas vil samtidig løse de bygningsmæssige udfordringer, som er i de nuværende rammer. Med indeværende forslag etableres der 12 vuggestuepladser i Pandrup med mulighed for ved efterspørgelse at opnormere med yderligere 12 pladser. På 3 6 års området nedlægges Cannerslundvejens og Kaas Børnehaver. Baggrunden for dette er den bygningsmæssige tilstand af disse institutioner. I området Saltum og V. Hjermitslev anbefales det, at Solsikken og Saltum Børnehave begge indrettes som integrerede institutioner med 8 vuggestuepladser pr. 1. april Dette således, at de to institutioner fremadrettet har børn fra 0-6 år. I de områder, hvor der etableres integrede institutioner, vil der ske en renovering og opdatering af de bygningsmæssige rammer og udearealer, så de er tilpasset den udvidede målgruppe. Se endvidere kap. 5 Bygninger og Anlæg. Styrkerne ved at afdelingsopdele Skolecenter Jetsmark Ved at afdelingsopdele Skolecenter Jetsmark med indskoling i Pandrup og mellemtrin og udskoling i Kaas vil man få mulighed for at skabe attraktive læringsmiljøer for både børn og medarbejdere ved at sætte fokus på elevgruppens alsidige læring og trivsel. De væsentligste fordele ved afdelingsopdelingen er den specialisering som medarbejderne opnår mht. at undervise elever på bestemte klassetrin, øgede muligheder for et velfungerende samarbejde indenfor afdelingerne, samt muligheden for at tilpasse pædagogisk udviklingsarbejde til særlige elevgrupper. I indskolingen er der to centrale elementer for elevernes læring og trivsel; læseindlæring og læringsparathed. På mellemtrinnet er elevernes selvstændige læreproces i fokus. I denne periode af elevernes skolegang er det centralt, at de møder og prøver kræfter med mange områder og emner for der igennem at finde deres særlige interesse- og kompetencefelter. I udskolingen er undervisningen i høj grad koncenteret om at ruste eleverne dannelse og faglighed i mødet med ungdomsuddannelserne og deres voksenliv. Der er således et stort fokus på faglighed og identitetdannelse. I forbindelse med afdelingsopdelingen placeres SFOen inde på skolen. I indskolingen har alle elever fri på samme tid, SFOen starter dermed når alle elever får fri fra skole. Det betyder, at man i langt større udstrækning får mulighed for at benytte faglokaler og udenomsarealer i fritidspædagogikken. Gennem en afdelingsopdeling vil der blive skabt attraktive arbejdspladser med gode muligheder for samarbejde, faglig sparring og videndeling medarbejderne i mellem. Side 16 af 41

18 Styrkerne ved at etablere en ny integreret institution i SFO-huset, Pandrup Etableringen af børnehave og vuggestue i SFO-huset i Pandrup vil betyde, at børnene tilbydes en hverdag i inspirende, lyse og venlige lokaler, samtidig med at tilbudsviften i Pandrup området udvides med en vuggestuegruppe. Beliggenheden tæt på indskolingsafdelingen vil indbyde til et styrket samarbejde mellem skole og dagtilbud, således, at der bliver en pædagogisk råd tråd i børnenes læring og trivsel. Den tætte sammenhæng mellem skole og dagtilbud vil virke tryghedsskabende for børnene, hvilket er vigtigt for deres læringsparathed - særlig vigtigt er dette i forbindelse med overgang fra børnehave til skole. Styrkerne ved at etablere specialafsnit for immobile børn og unge fra 0 18 år i indskolingshuset, Kaas Ved placering af specialafsnittet for immobile elever 0 18 år i indskolingshuset, Kaas, vil man kunne udvide den kommunale specialpædagogiske tilbudsvifte med et tilbud til immobile skoleelever. På nuværende tidspunkt har man ikke dette tilbud i Jammerbugt Kommune. Tilbuddet vil være i umiddelbar nærhed af et alderssvarende almenområde, i form af Jetsmark Børnehave og mellemtrin og udskoling i Kaas, hvilket bidrager til at børnene kan indgå i et positivt socialt miljø med spejlingsmuligheder. Ved at samle tilbuddet for 0 18 år på et sted, undgås et skifte, herved bliver der en glidende og tryg overgang fra dagtilbud og skole, hvor både kammerater, nære professionelle og de fysiske lokaliteter er kendte for børnene. En samling af specialtilbuddet vil også betyde, at man samler specialkompetencerne med øgede muligheder for faglig sparring og videndeling til følge, hvilket er et vigtigt element i den didaktiske planlægning og tilrettelæggelse af dynamiske og stimulerende læringsmiljøer for denne børnegruppe. Styrkerne ved den integrerede model i Saltum og V.Hjermitslev Etableringen af integrerede institutioner i henholdsvis Saltum og V. Hjermitslev vil sikre et større udbud i antallet af kommunale tilbud og pladser til de 0-2 årige i området. Dette bl.a. med henblik at skabe større fleksibilitet, således at vuggestuegrupperne kan bistå den kommunale dagpleje i overholdelse af pasningsgarantien. Det er samtidig forventningen, at udvidelsen af tilbudsviften i de to lokalområder vil betyde, at flere forældre vælger et kommunalt tilbud i lokalområdet - både på 0-2 års området og senere på 3-6 års området i forhold til den lokale børnehave. Det forventes således, at denne organisatorisk ændring i Saltum og V. Hjermitslev på sigt vil betyde, at flere vælger et kommunalt tilbud i lokalområdet, hvilket vil tilføre flere børn til børnehaverne. Opsummerende har forslaget følgende betydning: Ny integreret institution i Pandrup. Renovering og opdatering af Skolecenter Jetsmark. Fremadrettet vil alle elever tilknyttet Skolecenter Jetsmark blive tilbudt undervisning på 2 matrikler gennem deres skoletid, hvilket også betyder, at alle elever vil opleve at få transporttid til skolen. Side 17 af 41

19 Udvidet kommunal tilbudsvifte ved etablering af specialtilbud for immobile børn og elever i det specialpædagogiske afsnit i indskolingshuset i Kaas. Tilpasning af medarbejderstaben på Skolecenter Jetsmark, herunder flytning af medarbejdere. Etablering af vuggestue skaber øget fleksibilitet i form af bedre mulighed for at honorere den kommunale pasningsgaranti samt tilbyde gæstedagpleje i lokalområdet. Forbedret serviceniveau i form af længere åbningstid ved oprettelse af lokale vuggestuepladser. Flere valgmuligheder (samt øget udbud af pladser) i forhold til den kommunale tilbudsvifte på 0-2 års området i Pandrup, Kaas, Saltum og V. Hjermitslev. Forventning om, at flere forældre på sigt tilvælger et lokalt, kommunalt tilbud i de fire områder. Tilpasning af dagplejen. Forslag til fremtidig indretning af 0-6 års området i Aabybro Oversigt - Forslag til strukturelle ændringer i området Gjøl Børnehave (SI) ved Gjøl Skole indrettes som integreret institution med børn fra 0 6 år (8 vuggestuepladser) pr. 1. april Børnehaven Regnbuen i Nørhalne indrettes som integreret institution med børn fra 0-6 år (8 vuggestuepladser) pr. 1. april 2017 og ændrer organisatorisk status til en SI med ledelsesmæssig forankring under Nørhalne Skole. Ulveskov Børnehave i Birkelse indrettes som integreret institution med børn fra 0 6 år (8 vuggestuepladser) pr. 1. april Børnehavens organisatoriske status ændres fra en ledelsesmæssig forankring under Aabybro Skole (SI) til en selvstændig institution. Specialgruppen blå stue fra Aaby Børnehave etableres i ét samlet specialafsnit i indskolingshuset i Kaas pr. 1. august Udvidelse med 12 vuggestuepladser i Aabybro ved Børnehaven Aaby (afdeling Anlægsvejens Børnehave) pr. 1.oktober Børnehaven Børnehuset og Børnehaven og vuggestuen Skipper Clement i Aabybro opretholdes i deres nuværende form. Det samme gør sig gældende for afdelingerne Thomasmindeparken samt almendelen af Anlægsvejens Børnehave ved Aaby Børnehave. Børnehaven Børnehuset i Biersted opretholdes i dens nuværende form. Side 18 af 41

20 Baggrund Børnetallet i området forventes at være stabilt på 0-2 års området i perioden fra På 3-6 års området forventes et fald i børnetallet i samme periode. I den sammenhæng er der en række opmærksomhedspunkter for området, og det er disse opmærksomhedspunkter, og håndteringen heraf, som afspejler sig i forslaget til den fremtidige indretning af 0-6 års området for Aabybro. Faktuelt forventes et antal af institutionerne i området at være omfattet af minimumsnormering. Derudover bør det nævnes, at der er et antal lokalområder, hvor forældrene fravælger den lokale kommunale børnehave og i stedet tilvælger en af børnehaverne i Aabybro. Det betyder, at Aabybro by i perioder er udfordret på kapaciteten. Opsummerende er der således følgende opmærksomhedspunkter for området: Ulveskov Børnehave i Birkelse forventes at være omfattet af minimumsnormering fra Gjøl Børnehave forventes at være omfattet af minimumsnormering fra En andel af de forældre, der fravælger de lokale kommunale tilbud, vælger i stedet et tilbud i Aabybro by, hvilket betyder, at børnehaverne i Aabybro i perioder er under pres kapacitetsmæssigt. Beskrivelse af forslag i område Aabybro Uden for Aabybro anbefales det, at Gjøl Børnehave, Børnehaven Regnbuen i Nørhalne og Ulveskov Børnehave i Birkelse indrettes som integrerede institutioner med hver 8 vuggestuepladser. Dette således, at de tre institutioner fremadrettet har børn fra 0-6 år. Samtidig ændres den ledelsesmæssige organisering af Ulveskov Børnehave, så det fremadrettet bliver en selvstændig institution, ligesom Regnbuen i Nørhalne ændrer organisatorisk status til en SI med ledelsesmæssig forankring under Nørhalne Skole Derudover anbefales det, at specialgruppen blå stue pr. 1. august 2018 samles i et samlet specialafsnit i indskolingshuset i Kaas, ligesom afdelingen Anlægsvejens Børnehave udvides med 12 vuggestuepladser pr. 1. oktober Afslutningsvis anbefales det, at Børnehaven Børnehuset og Børnehaven og vuggestuen Skipper Clement i Aabybro opretholdes i deres nuværende form. Det samme gør sig gældende for afdelingerne Thomasmindeparken samt almendelen af Anlægsvejens Børnehave ved Børnehaven Åby, ligesom Børnehaven Børnehuset i Biersted opretholdes i sin nuværende form. I de områder hvor der etableres integrerede institutioner, vil der ske en renovering og opdatering af de bygningsmæssige rammer og udearealer, så de er tilpasset den udvidede målgruppe. Se endvidere kap. 5 Bygninger og Anlæg. Styrkerne ved den integrerede model i Gjøl, Nørhalne og Ulveskov Etableringen af integrerede institutioner i henholdsvis Gjøl, Nørhalne og Birkelse vil sikre et større udbud i antallet af kommunale tilbud og pladser til de 0-2 årige i området. Side 19 af 41

21 Det er samtidig forventningen, at udvidelsen af tilbudsviften i de tre lokalområder vil betyde, at flere forældre vælger et kommunalt tilbud i lokalområdet - både på 0 2 års området og senere på 3-6 års området i forhold til den lokale børnehave. Opsummerende har forslaget følgende betydning Flere valgmuligheder og øget udbud af pladser i forhold til den kommunale tilbudsvifte på 0-2 års området i Nørhalne, Gjøl og Birkelse ved oprettelse af vuggestuepladser. Etablering af vuggestuepladser skaber øget fleksibilitet i form af bedre mulighed for at honorere den kommunale pasningsgaranti samt tilbyde gæstedagpleje i lokalområdet. Forbedret serviceniveau i form af længere åbningstid ved oprettelse af lokale vuggestuepladser. Imødekommer efterspørgslen på vuggestuepladser i Aabybro. Tilpasning af dagplejepladser i Gjøl, Nørhalne, Birkelse og Aabybro. Forventning om, at flere forældre på sigt vælger et lokalt, kommunalt tilbud i de tre områder, hvilket vil aflaste det kapacitetsmæssige pres i Aabybro by. Forslag til fremtidig indretning af 0-6 års området i Brovst Oversigt - Forslag til strukturelle ændringer i området Børnehaven Halvrimmen nedlægges pr. 1. april 2017 med henblik på sammenlægning med Børnehaven Bøgebakke i Brovst. Børnehaven Bøgebakke udvides med Naturgruppe ved Naturcenter Fosdalen pr. 1. februar Børnehaven Uglen (SI) ved Skovsgaard-Tranum Skole i Tranum indrettes som integreret institution med børn fra 0-6 år (8 vuggestuepladser) pr. 1. april 2017 eller snarest derefter. Skovsgård Børnehave forbliver i sin nuværende form, mens udviklingen i børnetal følges med henblik på eventuel etablering af integreret institution. Brovst Børnehave og vuggestue opretholdes i sin nuværende form. Baggrund Det samlede børnetal i området forventes at været stabilt i perioden fra 2015 til 2020, dette i form af en mindre stigning i antallet af de 0 til 2 årige samt et fald i de 3 til 6 årige. Dette ændrer dog ikke ved det forhold, at der er en række opmærksomhedspunkter for området, og det er disse opmærksomhedspunkter, og håndteringen heraf, som afspejler sig i forslaget til den fremtidige indretning og organisering af 0-6 års området for Brovst. Faktuelt forventes to af institutionerne i området fra 2017 at være omfattet af den kommunale minimumsnormering. Dette betyder konkret, at der er forhøjede udgifter Side 20 af 41

22 forbundet med at drive de pågældende institutioner i forhold til kommunens øvrige institutioner. Ud over de økonomiske og faglige opmærksomhedspunkter, der er forbundet med de institutioner, der er omfattet af minimumsnormering, bør det også næves, at der er et antal børn i private tilbud og børn, hvor forældrene fra andre distrikter tilvælger en kommunal børnehaveplads i Brovst. Det betyder i praksis, at de to kommunale børnehaver i Brovst i perioder kapacitetsmæssigt er under pres. Opsummerende er er der således følgende opmærksomhedspunkter for området: Halvrimmen Børnehave og Børnehaven Uglen i Tranum forventes af være omfattet af minimumsnormering fra En andel af forældrene fravælger de lokale, kommunale tilbud. En andel af de forældre, der fravælger de lokale kommunale tilbud, vælger i stedet et tilbud i Brovst, hvilket betyder, at børnehaverne i Brovst i perioder er under pres kapacitetsmæssigt. Beskrivelse af forslag i område Brovst Med indeværende forslag anbefales det, at institutionerne og dagplejen i Brovst by fastholdes i sin nuværende form det i forhold til såvel målgruppe, indretning som kapacitet. Baggrunden er bl.a., at de fysiske rammer ikke giver mulighed for at udvide antallet af kommunale vuggestue- eller børnehavepladser i Brovst. Med tilknytning til Børnehaven Bøgebakke udbydes et nyt børnehavetilbud for de 3 6 årige i form af en naturgruppe med 30 pladser. Naturgruppen er organisatorisk tilknyttet Børnehaven Bøgebakke. Placeringen ved Fosdalen tilgodeser særligt forældrene i de områder, hvor det med forslaget foreslås at nedlægge institutioner dvs. forældrene fra Halvrimmen og Hjortdal. Uden for Brovst by anbefales det, at Børnehaven Halvrimmen nedlægges. Dette bl.a. med henvisning til principperne omkring faglig og økonomisk bæredygtighed. Det skal bemærkes, at der er stor lokal tilslutning til et privat pasningstilbud i Halvrimmen samt at der ikke er udtrykt et ønske om lokale, kommunale vuggestuepladser. Derudover anbefales det, at Børnehaven Uglen i Tranum (SI) ved Skovsgaard-Tranum Skole indrettes som integreret institution med 8 vuggestuepladser. I Tranum, hvor der etableres integreret institution, vil der ske en renovering og opdatering af de bygningsmæssige rammer og udearealer, så de er tilpasset den udvidede målgruppe. Se endvidere kap. 5 Bygninger og Anlæg. Uden for rammerne af dette forslag er der en række visioner, som Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune fortsat har til hensigt at arbejde henimod. Det betyder bl.a., at børnetalsudviklingen følges tæt. I henhold til Kortlægningsnotatet er der et særligt fokus på distrikt Skovsgaard, hvor en integreret institution på sigt kan blive en mulighed. Styrkerne ved den integrerede model i Tranum Etableringen af en integreret institution i Tranum (SI) vil sikre et større udbud i antallet af kommunale tilbud og pladser til de 0-2 årige i området. Dette bl.a. med henblik styrke den lokale tilknytning. Det er således forventningen, at udvidelsen af tilbudsviften vil betyde, at Side 21 af 41

23 flere forældre vælger et kommunalt tilbud i lokalområdet - både på 0-2 års området og senere på 3-6 års området i forhold til den lokale børnehave. Opsummerende har forslaget følgende betydning: I Halvrimmen sammenlægges børnehaven med Bøgebakke Børnehave i Brovst. Børn og forældre får længere til et kommunalt tilbud. Mulighed for at vælge Naturgruppe ved Naturcenter Fosdalen. Flere valgmuligheder (samt øget udbud af pladser) i forhold til den kommunale tilbudsvifte på 0-2 års området i Tranum. Tilpasning i antallet af kommunale dagplejepladser i Tranum. Etablering af vuggestue skaber øget fleksibilitet i form af bedre mulighed for at honorere den kommunale pasningsgaranti samt tilbyde gæstedagpleje i lokalområdet. Forbedret serviceniveau i form at længere åbningstid ved oprettelse af lokale vuggestuepladser. Forslag til fremtidig indretning af 0-6 års området i Fjerritslev Oversigt - Forslag til strukturelle ændringer i området Den integrerede institution Søstjernen i Hjortdal nedlægges pr. 1. april Mulighed for etablering af lokal, kommunal dagpleje i Hjortdal. Etablering af Naturgruppe ved Naturcenter Fosdalen. Børnehaven Solstrålen (SI) ved Trekronerskolen indrettes som integreret institution med børn fra 0-6 år (8 vuggestuepladser) pr. 1. april Børnehaven Regnbuen (SI) ved Ørebroskolen indrettes som integreret institution med børn fra 0-6 år (8 vuggestuepladser) pr. 1. april Børnehaven Grøftekanten og Vuggestuen Anemonen, samt Børnehaven Gl. Dalhøj, i Fjerritslev opretholdes i deres nuværende form. Den integrerede institution Storkereden i Thorup Klim (SI) opretholdes i dets nuværende form. Baggrund Børnetallet i området forventes at være stabilt i perioden fra 2015 til 2020, dette både for de 0 til 2 årige samt de 3 til 6 årige. Dette ændrer dog ikke ved det forhold, at der er en række opmærksomhedspunkter for området, og det er disse opmærksomhedspunkter, og håndteringen heraf, som afspejler sig i forslaget til den fremtidige indretning og organisering af 0-6 års området for Fjerritslev. Faktuelt forventes et antal af institutionerne i området at være omfattet af den kommunale minimumsnormering i Dette betyder konkret, at der er forhøjede udgifter forbundet med at drive den pågældende institutionen i forhold til kommunens øvrige institutioner. Side 22 af 41

24 Ud over de opmærksomhedspunkter, der er forbundet med de institutioner, som er omfattet af minimumsnormering, bør det også nævnes, at der er et antal børn i det private tilbud i Klim og børn, hvor forældrene fravælger den lokale, kommunale børnehave og fx i stedet tilvælger en kommunal børnehaveplads i Fjerritslev. Det betyder konkret, at de to kommunale børnehaver i Fjerritslev i perioder er under pres på den fysiske kapacitet. Opsummerende er der således følgende opmærksomhedspunkter for området: Den integrerede institution Søstjernen i Hjortdal og Børnehaven Solstrålen i Trekroner forventes fra 2017 at være omfattet af minimumsnormering. En andel af forældrene fravælger de lokale, kommunale tilbud. En andel af de forældre, der fravælger de lokale, kommunale tilbud, vælger i stedet et tilbud i Fjerritslev, hvilket betyder, at børnehaverne i Fjerritslev i perioder er under pres kapacitetsmæssigt. Beskrivelse af forslag i område Fjerritslev Uden for Fjerritslev by forslås det, at den integrerede institution Søstjernen i Hjortdal nedlægges. Dette bl.a. med henvisning til principperne omkring faglig og økonomisk bæredygtighed. Samtidig ønskes en dialog med forældrene i lokalområdet i forhold til at afdække ønsker og behov for at oprette en kommunal dagpleje til de 0-2 årige i området ved forslaget om nedlæggelse af den integrerede institution. For de 3-6 årige skal der gøres opmærksomt på, at der samtidigt etableres en naturgruppe ved Naturcenter Fosdalen. Placeringen ved Fosdalen tilgodeser særligt forældrene fra Hjortdal, idet der med forslaget gives mulighed for at bringe og hente direkte ved den faste base ved Naturcenter Fosdalen. Derudover foreslås det, at Børnehaven Regnbuen (SI) ved Ørebroskolen og Børnehaven Solstrålen (SI) ved Trekronerskolen begge indrettes som integrerede institutioner med 8 vuggestuepladser. Dette således at de to institutioner fremadrettet har børn fra 0-6 år. Samtidig foreslåes det, at den integrerede institution Storkereden (SI) ved Thorup Klim Skole samt institutionerne i Fjerritslev opretholdes i deres nuværende form i forhold til såvel målgruppe, indretning og kapacitet. I de områder, hvor der etableres integrerede institutioner, vil der ske en renovering og opdatering af de bygningsmæssige rammer og udearealer, så de er tilpasset den udvidede målgruppe. Se endvidere kap. 5 Bygninger og Anlæg. For institutionerne beliggende i Fjerritslev by er der en stor politisk opmærksomhed på, at der inden for en overskuelig fremtid skal ske en renovering og opdatering af disse institutioner. Styrkerne ved den integrerede model i Ørebro og Trekroner Etableringen af integrerede institutioner i henholdsvis Ørebro og Trekroner vil sikre et større udbud i antallet af kommunale tilbud og pladser til de 0-2 årige i området. Dette bl.a. med henblik at aflaste det store pres, der er på dagplejen i Ørebro i dag. Det er samtidigt forventningen, at udvidelsen af tilbudsviften i de to lokalområder vil betyde, at flere forældre vælger et kommunalt tilbud i lokalområdet - både på 0-2 års Side 23 af 41

25 området og senere på 3-6 års området i forhold til den lokale børnehave. Det forventes således, at denne organisatorisk ændring i Ørebro og Trekroner på sigt vil betyde, at flere vælger et kommunalt tilbud i lokalområdet. Det er samtidig forventningen, at det ændrede søgemønster vil aflaste det kapacitetsmæssige pres, der i dag kan konstateres i Fjerritslev by. Opsummerende har forslaget følgende betydning: I Hjortdal nedlægges den integrerede institution. Børn og forældre får længere til en kommunal daginstitution. Dialog med forældre fra Hjortdal om mulighed for etablering af lokal, kommunal dagpleje. Mulighed for at vælge Naturgruppen ved Naturcenter Fosdalen. Tilpasning i antallet af kommunale dagplejepladser i Trekroner og Ørebro. Flere valgmuligheder og øget udbud af pladser i forhold til den kommunale tilbudsvifte på 0-2 års området i Trekroner og Ørebro ved oprettelse af vuggestuepladser. Etablering af vuggestue skaber øget fleksibilitet i form af bedre mulighed for at honorere den kommunale pasningsgaranti samt tilbyde gæstedagpleje i lokalområdet. Forbedret serviceniveau i form af længere åbningstid ved oprettelse af lokale vuggestuepladser. Forventning om, at flere forældre på sigt vælger et lokalt, kommunalt tilbud til i de to områder, hvilket vil aflaste det kapacitetsmæssige pres i Fjerritslev by. Side 24 af 41

26 Kapitel 4 - Økonomi I de foregående kapitler er det gennemgået, hvilken betydning forslaget vil få for det nuværende serviceniveau herunder oprettelse af 92 vuggestuepladser, et samlet specialafsnit for immobile børn og elever, en Naturgruppe ved Naturcenter Fosdalen samt en integreret institution i nye fysiske rammer i Pandrup området. I dette kapitel gennemgås de forudsætninger, der ligger til grund for beregningen af de samlede økonomiske virkninger, som forslaget til den nye struktur forventes at bidrage med. Dette efterfulgt af en præsentation af de samlede årlige økonomiske virkninger i henholdsvis 2017 og Dette fordelt på de børnetalsafhængige udgifter (ressourcetildelingsmodel) samt de økonomiske virkninger vedrørende ejendomsdrift (el, vand og varme m.fl.). Sidstnævnte i forbindelse med forslaget om at nedlægge institutioner. Forudsætninger for beregninger Kortlægningsnotat Alle beregninger tager afsæt i børnetal og prognoser fra notatet Kortlægning af 0 6 års området i Jammerbugt Kommune, som er politisk vedtaget i Kommunalbestyrelsen d. 17. marts Det skal dermed understreges, at det faktuelt ikke er muligt at sammenholde dagens aktuelle børnetal i den enkelte institution med Kortlægningsnotatet, idet der på daglig basis sker ændringer i børnetallet. De søgemønstre, der ligger til grund for prognoserne i dette notat er bibeholdt. Beregningerne tager derfor ikke højde for de eventuelle ændringer i søgemønstrene, som forslaget til denne ny struktur måtte bidrage til. Af Kortlægningsnotatet fremgår det, at der er en søgning til de 4 hovedbyer fra lokalområderne, hvilket betyder, at disse byer i perioder er udfordret på den fysiske kapacitet i institutionerne. Med forslaget til den nye organisering forventes det, at borgerne i højere grad vælger et tilbud i lokalområdet, og søgningen til de 4 hovedbyer vil falde som en følge deraf. Ved at bibeholde de nuværende søgemønstre som grundlag for beregningerne, sikres det dermed, at institutionerne i hovedbyerne har den fornødne fysiske kapacitet ved et uændret søgemønster. Ressourcetildelingsmodel Beregningen af den årlige virkning på driften (eksklusiv ejendomsdrift) er sket ved, at det forventede børnetal fra Kortlægningsnotatet er indsat i de nuværende ressourcetildelingsmodeller for henholdsvis børnehave-, vuggestue- og dagplejeområdet for både den nuværende og den foreslåede organisering. Alle udgifter til personale, ledelse, støttetimer, materialer mv. er således indregnet. Differencen mellem udgifterne til den eksisterende struktur og forslaget til den nye struktur er således lig med den årlige økonomiske virkning på området. Dertil kommer virkningen vedrørende ejendomsdriften. Beregningen af virkningen vedrørende ejendomsdrift er fastsat, således at virkningen er lig med de faktiske ejendomsdriftsudgifter, der i dag er forbundet med driften af de institutioner, der med forslaget til den nye struktur nedlægges. Det vil sige den integrerede institution Søstjernen, Hjortdal, Halvrimmen Børnehave, Cannerslundvejens Børnehave Side 25 af 41

27 samt Kaas Børnehave. Udgifterne og heraf budgettet til ejendomsdrift er i dag placeret i regi af den Centrale Ejendomsadministration. I forhold til ovenstående er der ikke taget højde for eventuelle transaktionsomkostninger i forbindelse med evt. omplaceringer eller afskedigelse af personaler, ligesom der ikke er medregnet lavdriftsudgifter til tomme bygninger. Kørselsudgifter Ved forslaget om etablering af Naturgruppen ved Naturcenter Fosdalen er der medregnet udgifter til daglig transport til og fra Bøgebakke Børnehave, da dette er en vigtig økonomisk forudsætning for etablering af tilbuddet. Det samme gør sig gældende i forhold til Skolecenter Jetsmark, hvor det forudsættes, at der skal anvendes flere midler til transport, idet flere elever, med forslaget til den nye struktur, bliver transportberettiget. Udgifterne beløber sig til henholdsvis kr. og kr. I forbindelse med beregninger af den samlede økonomiske virkning på driften i 2017 er det, jf. forslaget til den nye struktur, forudsat at denne implementeres pr. 1. april 2017, hvorfor virkningen ikke har fuld gennemslagskraft i 2017 (dvs. 9/12 virkning i 2017). Samtidig er der foretaget beregninger af den årlige økonomiske virkning for overslagsåret I alle beregninger vedrørende oprettelsen af integrerede institutioner er det forudsat, at der er 8 vuggestuebørn fra 1. april I praksis forventes der imidlertid at være områder, hvor vuggestuetilbuddet ikke er fuldt belagt pr. 1. april I bruttoudgifterne til etablering af en vuggestuegruppe i en integreret institution er der indeholdt en udgift på kr til meromkostninger vedrørende ejendomsdriftsudgifter. Disse udgifter indeholder merudgifter til el, vand og varme og er indeholdt i beregninger for 2017 og fremadrettet. For en detaljeret oversigt over de økonomiske beregninger henvises til bilag1. Det skal bemærkes, at en vuggestueplads er forbundet med en større kommunal udgift end en kommunal dagplejeplads. Dette som følge af en længere åbningstid i vuggestuen 8. For en del af de institutioner, hvor der oprettes 8 vuggestuepladser (der forudsættes tilsvarende en tilpasning i den kommunale dagpleje), fremgår det imidlertid, at der er forbundet en mindreomkostning hermed. Dette er derfor ikke et udtryk for, at den kommunale dagpleje er dyrere, men skal alene henføres til det forhold, at der jf. Kortlægningsnotatet er en række institutioner fx Gjøl Børnehave og Børnehaven Solsikken i Vester Hjermitslev der er omfattet af den kommunale minimumsnormering. Dermed kan en andel af vuggestuepladserne finansieres inden for denne minimumsnormering, hvorved der er tale om en bedre ressourceudnyttelse. Andre steder fremgår det, at det er forbundet med en ekstraudgift at etablere 8 vuggestuepladser det gør sig fx gældende for Nørhalne Børnehave. Den øgede udgift her skal således henføres til det forhold, at vuggestuen har længere åbent end den kommunale dagpleje. Den økonomiske virkning vedr. Skolecenter Jetsmark kan henføres til klasseoptimering fratrukket transportudgifter. 8 Vuggestuer har åbent 4,75 timer længere pr. uge end den kommunale dagpleje Side 26 af 41

28 Tabel 1 Oversigtstabel den økonomiske virkning og Ejendomsdrift Område Aabybro Område Ændring Virkning 2017 Virkning 2018 Ejendomsdrift 2017 Ejendomsdrift 2018 Anlægsvejens Børnehave 12 vuggestuepladser Nørhalne SI 8 vuggestuepladser Ulveskov 8 vuggestuepladser Gjøl SI 8 vuggestuepladser Område i alt Område Brovst Naturgruppe/Halvrimmen 30 børnehavepladser Tranum SI 8 vuggestuepladser Område i alt Område Pandrup V. Hjermitslev SI 8 vuggestuepladser Saltum SI 8 vuggestuepladser Specialafsnit, Indskolingshuset Kaas 10/0-6 år - 28/6-18 år Skolecenter Jetsmark Ny Børnehave, SFOhuset Pandrup 12 vuggestuepladser - 60 børnehavepladser Område i alt Område Fjerritslev Hjortdal Nedlægges Ørebro SI 8 vuggestuepladser Trekroner SI 8 vuggestuepladser Område alt I alt Note: - = mindreudgift/+ = merudgift Side 27 af 41

29 Af ovenstående tabel 1 fremgår det, at der med forslaget er forbundet en reduceret driftsudgift på ca.1.8 mio. kr. i Dette stigende til 2.5 mio. kr. i Dertil kommer en reduceret driftsudgift på ejendomsdriften på ca kr. i 2017 stigende til ca kr. i I 2017 er der således tale om en samlet reduktuktion i driftsudgifterne på ca mio. kr. stigende til ca. 2.8 mio. kr. i Side 28 af 41

30 Kapitel 5 Bygninger og anlæg Dette kapitel har til formål at beskrive de forventede, nødvendige økonomiske investeringer vedrørende de bygningsmæssige ændringer, som forslaget til fremtidig struktur på dagtilbudsområdet indbefatter. I januar 2016 overgik ansvaret for drift, vedligeholdelse og administration af alle kommunale bygninger i Jammerbugt Kommune til Ejendomscenter Jammerbugt, forvaltningen, Vækst og Udvikling. Hele processen med udarbejdelsen af forslaget til fremtidig struktur på dagtilbudsområdet er derfor sket i tæt dialog og samarbejde mellem Børne- og familieforvaltningen og fovaltningen, Vækst og Udvikling. Totalrådgivningsfirmaet KAAI har i denne forbindelse bistået med rådgivning og vurdering af de forventede, nødvendige anlægsinvesteringer. Processen omkring det samlede forslag bygger i udgangspunktet på, at strukturændringerne i videst muligt omfang sker inden for de eksisterende bygningsmæssige rammer i området for herigennem at minimere omkostningerne. Bruger- og medarbejderinvolvering Forslaget indebærer en lang række af både små og store anlægsprojekter i de enkelte områder for at skabe et fysisk læringsmiljø for de nye målgrupper, som understøtter de vedtagne kvalitetsparametre. Forud for den egentlige projektering af specielt større anlægsprojekter vil det derfor være nødvendigt med et medindragende og kvalificerende samarbejde mellem de berørte forældre- og skolebestyrelser, MEDudvalg og Ejendomscenter Jammerbugt, således at der i videst muligt omfang, inden for den økonomiske og tidsmæssige ramme, tages højde for lokale ønsker og ideer. Forudsætninger for anlægsvurderingen De økonomiske vurderinger er foretaget af Totalrådgivningsfirmaet KAAI, og de er foretaget på et diagramniveau, hvilket indebærer at der er tale om: en overordnet registering af de fysiske forhold på de enkelte adresser ud fra eksisterende tegninger af de pågældende bygninger. et skønsmæssigt syn på indvendige flader og bygningsdele. gældende BBR. en overordnet dialog vedr. fremtidige krav til fremtidens skole- og dagtilbud i Jammerbugt Kommune. De økonomiske vurderinger skal derfor betragtes som forsigtige estimater. KAAI gør således opmærksom på, at der vil være flere forhold, som skal vurderes i den videre proces. Dette gælder: Det må forventes, at eksisterende børnehaver ikke ændrer anvendelseskategori i forbindelse med de enkelte forandringer. Nyopførte børnehaver og vuggestuer er brandmæssigt placeret i anvendelseskategori nr. 6. Denne kategori stiller forøgede krav til brandmæssige foranstaltninger. Den endelige indretning og funktionaliteter skal godkendes af Arbejdstilsynet. Side 29 af 41

31 De eksisterende lydmæssige efterklangstider og rumakustik skal vurderes i forbindelse med evt. ombygninger. Gældende krav fra Arbejdstilsynet er skærpet de seneste år. I forbindelse med en ombygning kan der blive stillet krav til en opgradering af energiforholdene, således energirammen opfylder gældende bygningsreglement. Vækst og Udvikling forestår denne proces. Hvis der er tale om minimale bygningsfysiske- og installationsmæssige forandringer, er der dog en mulighed for, at der ikke skal ske energimæssige forandringer, som minimum forudsættes det dog, at der opsættes lavenergi lysarmaturer. Indeklimaet i de fremtidige arealer skal overholde gældende krav til det pågældende brug. Der er indeklimakrav for børnehaver og vuggestuer. Krav til temperatur og CO2 indhold i luften skal overholdes, ligesom både temperatur og CO2 indhold bør kunne styres centralt. Eventuelle udgifter til forøgede ventilationsanlæg m.v. er ikke medtaget i de økonomiske vurderinger. Det skal understreges, at de økonomiske vurderinger er estimater og dermed forbundet med usikkerhed. Ved integrerede institutioner skal der være en klar fysisk adskillelse mellem børnehave- og vuggestuedelen, dette gælder både for inde- og udearealer. I estimatet er indeholdt omkostninger til udvidede toilet/puslepladser, evt. udvidelse af personalerum, etablering af indgang og garderobefaciliteter til vuggestue samt nødvendig malebehandling i de berørte områder. Den økonomiske vurdering indeholder både inde- og udendørsarealer, samt evt. omkostninger til indkøb af inventar (7.500 kr. pr. vuggestuebarn og kr. pr. børnehavebarn). Alle priser er eksl. moms. Der henvises til bilag 2 for yderligere beskrivelser. Den økonomiske vurdering for etablering af Naturgruppen indeholder omkostninger til indkøb af varmeskab, ændrede garderobeforhold i Børnehaven Bøgebakke, inventar til Naturskolen samt indkøb af materialer til pædagogiske aktiviter i naturen, såsom mikroskoper, fangstnet m.m. Side 30 af 41

32 Tabel 2 Oversigtstabel Anlægsinvesteringer Område Anlægsinvestering 2017 Anlægsinvestering 2018 Anlægsinvestering ialt Område Aabybro Anlægsvejen, Aabybro Regnbuen, Nørhalne Ulveskov Børnehave, Birkelse Gjøl Børnehave Område i alt Område Brovst Naturgruppe Fosdalen Uglen, Tranum Område i alt Område Pandrup Solsikken, V. Hjermitslev Saltum Børnehave, Saltum Specialafsnit, Indskolingshuset Kaas Skolecenter Jetsmark Ny børnehave, SFOhuset Pandrup Område i alt Område Fjerritslev Regnbuen, Ørebro Solstrålen, Trekroner Område alt I alt Af ovenstående tabel 2 fremgår det, at det forventes, at der skal anvendes ca. 8 mio. kr. i 2017, ca. 4.0 mio. kr. i I alt er der tale om en samlet anlægsinvestering i årene på ca. 12 mio. kr. For en specifikation af vurderingerne af de enkelte anlægsinvesteringer henvises til bilag 2. Med forslaget til ny struktur for de 0-6 årige og den fremtidige lokalisering i Pandrup- Kaas området bliver der samtidig skabt en langsigtet afklaring for Skolecenter Jetsmarks fremtidige indretning. Side 31 af 41

33 Hermed bliver det også muligt på et politisk afklaret grundlag at gennemføre en gennemgribende opdatering og renovering af Skolecenter Jetsmark i både Pandrup og Kaas, som vil skabe en bygningsmæssig standard for Skolecenter Jetsmark, der svarer til skolerne i kommunens øvrige 3 hovedbyer. Den politiske hensigt er, at der i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2017 skal afsættes en anlægsramme for overslagsårene til at gennemføre en sådan renovering og opdatering. Side 32 af 41

34 Kapitel 6 Proces fremadrettet og implementering I dette kapitel redegøres for den efterfølgende tidsplan for implementering samt en beskrivelse af forslagets betydning for medarbejdergrupper og håndteringen heraf. Første bølge i implementeringsprocessen: Etablering af Naturgruppen Fosdalen. Der bliver mulighed for, at interesserede forældre kan få anvist en plads i gruppen allerede fra 1. februar Det forventes dog, at gruppen først er fuldt bemandet pr. 1. april Anden bølge: Desuden nedlægges institutionerne Søstjernen i Hjortdal og Børnehaven Halvrimmen ligeledes pr. 1. april I henhold til Dagtilbudsloven har alle forældre mulighed for at tilkendegive ønsker om optagelse i konkrete dagtilbud. Ved anvisning af en konkret plads vil der derfor, i det omfang det er muligt, blive taget hensyn til forældrenes ønsker. Og børnene vil blive tilbudt et alderssvarende tilbud i umiddelbar geografisk nærhed. I samme fase etableres en række vuggestuegrupper tilsvarende pr. 1. april Dette sker i følgende institutioner: Børnehaven Solstrålen, Trekroner Børnehaven Regnbuen, Nørhalne Børnehaven Gjøl (SI), Gjøl Børnehaven Solsikken (SI), Vester Hjermitslev Saltum Børnehave (SI), Saltum Børnehaven Regnbuen (SI), Ørebro Børnehaven Uglen (SI), Tranum eller snarest efter Børnehaven Ulveskov, Birkelse Disse nye integrerede institutioner normeres hver til 8 vuggestuepladser. De 8 pladser anvises til nye forældre i dialog med Pladsanvisningen. I anden bølge påbegyndes processen med indretningen af Skolecenter Jetsmark, indholdende: Indretning af SFO på skolen i Pandrup, med henblik på ibrugtagning pr. 1. august Etablering af en samlet førskolegruppe fra 1. april til 1. august 2018 i Pandrupafdelingen sådan, at førskolebørnene ikke skal opleve uhensigtsmæssigt mange overgange. Etablering af den nye integrerede institution i Pandrup med plads til 60 børnehavebørn og 12 vuggestuebørn. Det betyder, at den nye børnehave byder børnene fra de nedlagte institutioner Kaas Børnehave og Cannerslundvejens Børnehave velkommen pr. 1. august Side 33 af 41

35 Etablering af det nye, samlede specialafsnit i Kaas-afdelingen ligeledes til opstart pr. 1. august Tredje bølge. Når børnene fra blå stue er overgået fra Aaby Børnehave (Anlægsvejen) til det nye specialafsnit, vil der her blive etableret 12 vuggestuepladser. Dette sker med virkning pr. 1. oktober Fjerde bølge I perioden foretages en samlet opdatering af Skolecenter Jetsmark. I selve implementeringsprocessen er et væsentligt princip, at ændringerne foretages i et tempo, som tillader inddragelse af brugere, medarbejdere og ledere. På den baggrund igangsættes de foreslåede initiativer over en periode, men med et fast tidspunkt, hvor det forventes, at implementeringen er iværksat; jf. ovenstående oversigt. Ved nedlæggelse af dagtilbud er det gældende princip, at det tidligst kan ske 3 måneder efter Kommunalbestyrelsen har truffet beslutning. Dette af hensyn til, at forældre skal varsles senest 3 måneder før en nedlæggelse. Hvor det er tilfældet vil alle børn blive tilbudt et alderssvarende dagtilbud. Kvalitet for børnenes trivsel, læring og udvikling opstår i de situationer, hvor de nære voksne sætter deres viden i spil over for børnene og i samarbejdet med kollegaer, ledere og forældre. Netop derfor er inddragelse og ejerskab til indretningen af området et udviklingsmål for processen før, under og efter implementering af et nyt forslag til den samlede indretning. Særligt for medarbejdere Udgangspunktet for de medarbejdere, der er berørt af forslaget til en ny samlet struktur på 0-6 års området er, at de følger børnene. Det betyder, at de fleste forældre og børn vil opleve, at der kommer kendte medarbejdere med over i det nye vuggestue- eller børnehavetilbud eller skoletilbud. Dette i forhold til de fire børnehaver, der med strukturforslaget anbefales nedlagt, de forventede reduktioner i den kommunale dagpleje samt ændringerne i Pandrup/Kaas området. Det betyder i praksis, at forvaltningen i videst muligt omfang, og i tæt dialog med de faglige organisationer, vil forsøge at reducere de personalemæssige konsekvenser og samtidig sikre forældre og børn trygheden ved kendte voksne gennem fx muligheden for at ansætte dagplejere i de nyoprettede vuggestuegrupper. Forud for placeringen af medarbejdere vil det dog være nødvendigt at se mere overordnet på, hvilke specifikke kompetencer den enkelte medarbejder har. Dette således, at der sikres det rigtige match mellem medarbejderens kompetencer og ønsker samt den pågældende institution. 9 Det er ikke medtænkt i implementeringen af tilbuddet til immobile børn og unge at hjemtage allerede visiterede børn Side 34 af 41

36 For overtallige medarbejdere på Skolecenter Jetsmark vil disse indgå i den årlige forflyttelsesrunde ved skoleårets planlægning i henhold til gældende regler og principper herfor. Side 35 af 41

37 Kapitel 7 Organisering af ledelse Med den eksisterende ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet er der i dag i ansat 10 dagtilbudsledere, en leder af dagplejen samt 6 ledere af samdrevne institutioner (SI), hvoraf sidstnævnte refererer til skolelederen. For dagtilbudslederne er der imidlertid stor forskel på opgaveporteføljen. Nogle dagtilbudsledere er således leder af flere større institutioner, mens andre er leder af én mindre daginstitution, hvor de har en tæt og kontinuerlig tilknytning til dagligdagen og aktiviteterne i institutionen. Med forslaget til den nye struktur anbefales det, at der fremadrettet ansættes 5 overordnede dagtilbudsledere, der alle refererer direkte til skole- og dagtilbudschefen. Der vil med forslaget blive ansat 5 overordnede dagtilbudsledere med ansvar for to eller flere daginstitutioner. De tidligere selvstændige daginstitutioner indgår som afdelinger i ét område. Hver afdeling har en afdelingsleder, der indgår i ledelsesteamet med de øvrige afdelingsledere og den overordnede dagtilbudsleder for området. Denne model fungerer i dag i praksis i f.eks. Fjerritslev og Biersted/Nørhalne området, hvorfra der er gode erfaringer at hente. Desuden ansættes en afdelingsleder på hver afdeling, som udover ledelsesopgaven, også skal indgå i normeringen. Den eksisterende ledelsesstruktur for dagplejen og de samdrevne institutioner fastholdes. Forslaget er ressourcemæssigt udgiftsneutralt, dvs. at der ikke anvendes flere ressourcer til ledelsestid end for nuværende. Der er alene tale om en anderledes organisering og heraf disponering. I forbindelsse med etableringen af den nye ledelsesstruktur anbefales det endvidere, at den integrerede institution i Nørhalne får status af SI. Dette så alle institutioner beliggende i et skoledistrikt uden overbygningsskole får status af SI. Samtidig ophører Ulveskov Børnehaves status som SI, idet dette ikke er muligt at opretholde den eksisterende status i henhold til Folkeskoleloven. Den ledelsesmæssige forankring af specialafsnittet for immobile børn 0-6 år, Indskolingshuset, Kaas, placeres med dette forslag under område E i tilknytning til Jetsmark Børnehave jf. tabel 3. Med forslaget bliver der skabt en tydelighed i den ledelsesmæssige organisering på tværs af det samlede dagtilbudsområde. Proces for ansættelse af overordnede dagtilbudsledere og afdelingsledere (daglige ledere) I forbindelse med forslaget til ny ledelsesstruktur er det afgørende at sikre det fornødne match mellem den respektive leders kompetencer, ledelsesfaglige kvalifikationer, interessefelter og ledelsesopgavens kompleksitet og tyngde med en ny struktur bestående af 5 overordnede dagtilbudsledere. Derfor vil de 5 overordnede dagtilbudslederstillinger blive slået op med henblik på, at der sikres den nødvendige overensstemmelse mellem de kompetencer, den enkelte områdestilling kalder på og lederens kompetencer, ledelsesfaglige kvalifikationer og interessefelt. Afdelingslederne refererer til de overordnede dagtilbudsledere, og disse stillinger vil ligeledes blive opslået. For disse stillinger gælder det, at det er den overordnede dagtilbudsleder, der sammen med skoleog dagtilbudschefen, ansætter afdelingslederne ud fra ønskede kompetencer og ledelsesfaglige kvalifikationer. Side 36 af 41

38 Umiddelbart efter, der er truffet en politisk beslutning om det samlede forslag om indretning af 0-6 års området, påbegyndes processen med besættelsen af de 5 overordnede dagtilbudslederstillinger, og herefter afdelingslederstillingerne. Baggrund for forslaget om ny ledelsesstruktur På baggrund af kommunens vision og børnepolitik består det ledelsesmæssige ansvar på alle niveauer i at gøre kvaliteten konkret og kunne oversætte de overordnede politiske visioner til kvalitet i hverdagens situationer, så det giver mening både for børn, forældre, medarbejdere og politikere i Jammerbugt Kommune. Det er dog væsentligt at have for øje, at ledelsens ansvar for at gøre kvalitetsparametrene til virkelighed, sker inden for rammerne af: Lovgivning: herunder nationale mål vedrørende læreplaner, børnemiljøvurdering samt sprogvurdering og sprogstimulering. Kommunale strategier og mål, herunder Kvalitetsnotat. Institutionens aftalestyring, herunder mål, værdier m.m. På den baggrund er betingelserne for udøvelse af ledelse under stadig forandring. På den ene side tildeles ledere på dagtilbudsområdet et større ansvar og råderum 10, på den anden side afkræves lederen et større medansvar for at realisere kommunens samlede børnepolitik 11. Af den årsag er det på alle ledelsesniveauer vigtigt at sikre den fornødne lederfaglighed og sammenhæng mellem den daglige- og overordnede ledelse. Det fremgår af Kvalitetsnotatet, at formålet med at opstille en række parametre for dagtilbud med høj kvalitet er, at alle ledere (samt medarbejdere og forældre) får en fælles forståelse af, hvad der menes med kvalitet for et sammenhængende 0 til 6 års-område i Jammerbugt Kommune. Der lægges dermed op til en kvalitetsforståelse, som påvirkes af en række lokale forhold. Herunder områdets struktur, økonomi og organisering, gældende lovgivning, politiske mål m.m. Det er med andre ord en kompleks opgave at holde fokus på den pædagogiske opgave og ansvaret for børn og forældre i denne ramme men ikke desto mindre en nødvendighed. Der er evidens for, at den pædagogfaglige og professionelle ledelse har afgørende betydning for kvaliteten i dagtilbuddet. Det kræver bl.a., at der udøves pædagogisk ledelse inden for disciplinerne pædagogisk strategi, pædagogisk organisering og pædagogisk vejledning. Den overordnede dagtilbudsleder får samlet set ansvaret for ledelsesteamets samarbejde og udvikling samt ledelsesopgaverne for området. Især den strategisk-administrative ledelse er den overordnede dagtilbudsleders ansvar. Overordnet dagtilbudsleder skal desuden være sparringspartner for afdelingslederne, mens afdelingslederne indgår i det daglige pædagogiske arbejde, samt med ledelsesrelaterede opgaver tæt på børn, forældre og medarbejdere. Forslaget bidrager til at styrke fagligheden og mulighederne for kompetenceudvikling. Man ved fra forskningen, at områdeledelse flere steder har styrket den pædagogiske 10 En direkte konsekvens af Dagtilbudsloven 11 Væksthus for ledelse, 2007 Side 37 af 41

39 faglighed. 12 Det er samtidig vigtigt, at de overordnede dagtilbudsledere har tilknytning til den enkelte institution med viden om, hvilke børn og forældre der benytter områdets dagtilbud. Derfor er det afgørende, at både den overordnede dagtilbudsleder og afdelingslederne er kendte ansigter for både forældre og børn, så man altid ved, hvem man kan kontakte. Organiseringen vil betyde øgede muligheder for faglige sparring, videndeling og opbygning af specialkompetencer til gavn for børnene i det samlede område. Medarbejderne vil være ansat i området, men med fast tjenestested ved den enkelte afdeling, hvilket giver mulighed for at disponere personale på tværs af områdets institutioner fx ved brug af specialpædagogiske kompetencer. Det er lagt til grund for organiseringen, at den overordnede daginstitutionsleder indgår i et tæt fagligt samarbejde med de relevante SI-ledere, samt medvirker til at understøtte samarbejder på tværs af skoler og dagplejen. 12 Væksthus for ledelse, 2007 Side 38 af 41

40 Forslag til ny ledelsesstruktur De fem områder, der tegner ledelsesstrukturen er: Tabel 3 Oversigtstabel over forslag til ledelsesstruktur Områder Antal vuggestuepladser Antal børnehavepladser Område A Børnehaven Grøftekanten, inkl. Anemonen Børnehaven Gl. Dalhøj 50 I alt Antal specialpladser Område B Brovst Børnehave Børnehaven Bøgebakke inkl. Naturgruppe 74 Skovsgård Børnehave 44 I alt Område C Børnehaven Børnehuset, Biersted 80 5 Aaby Børnehave, Thomasmindeparken Aaby Børnehave, Anlægsvejen I alt Område D Ulveskov Børnehave 8 40 Børnehaven Skipper Clement Børnehuset Aabybro 115 I alt Område E Jetsmark Børnehave inkl. Specialgruppe Indskolingshuset Kaas Blokhusvejens Børnehave 60 Ny Børnehave, SFOhuset Pandrup I alt Note: Tallene viser den fysiske kapacitet i de enkelte institutioner Som det ses af ovenstående tabel 3, er der væsentlige forskelle på kapaciteten i de enkelte områder. Forslaget til inddelingen af områder har baggrund i kompleksiteten af opgaverne, herunder samarbejdsrelationer mellem dagplejen, SI er og skoler i området. Samtidig ses det af tabellen, at den daglige ledelse af specialafsnittet for immobile børn 0-6 år, foreslåes forankret hos Jetsmark Børnehave. Dette ud fra den begrundelse, at Side 39 af 41

41 Jetsmark Børnehave er placeret i umiddelbar nærhed af specialafsnittet, og at der med fordel kan etableres et børne- og fagligt fællesskab mellem specialafsnittet og børnehaven. Samtidig vil den overordnede dagtilbudsleder på denne vis få et tæt samarbejde med skoleledelsen på Skolecenter Jetsmark, da denne er overordnet dagtilbudsleder for alle institutioner i området, der leverer børn til Skolecenter Jetsmark. I forlængelse af indeværende forslag til en ny indretning af 0-6 års området og herunder forslaget om ny ledelsesstruktur er det visionen, at der i forlængelse af den nye struktur arbejdes henimod et endnu tættere samarbejde mellem dagplejen og daginstitutionerne. Et samarbejde der tager udgangspunkt i åbne institutioner. Side 40 af 41

42 Kapitel 8 - Afrunding, høringsperiode og den videre proces Det samlede forslag til ny indretning af 0-6 års området, ny ledelsesstruktur samt forslaget om at afdelingsopdele Skolecenter Jetsmark, er et udtryk for at understøtte et helhedsorienteret perspektiv på hele 0-18 års området. Dette gennem bedre udnyttelse af eksisterende rammer i bestræbelserne på at løse aktuelle udfordringer og ønsker i lokalområderne og i respekt for de mange input og betragtninger, der bl.a. er fremkommet på de 4 dialogmøder. Det samlede forslag skal ligeledes ses i sammenhæng med Jammerbugt Kommunes projekt Liv i By og Skole under devisen hellere udvikle end afvikle, i tæt kobling med Kvalitetsnotatet og Kortlægningsnotatet, som er den fælles referenceramme for processen og forslaget til den nye samlede indretning af området. Høringsperiode og den videre proces Forslaget sendes i høring fra den 26. august til den 21. oktober 2016 kl Den 28. november: Høringssvar forelægges Børne- og Familieudvalget og et samlet forslag fremsendes til Økonomiudvalget med henblik på behandling den 7. december Den 15. december 2016: Sagen forelægges Kommunalbestyrelsen med henblik på endelig godkendelse af ny samlet indretning af 0-6 års området. Høringsmateriale Høringsmaterialet kan hentes på Jammerbugt Kommunes hjemmeside. Høringsmaterialet består af rapporten Forslag til ny indretning af 0-6 års området i Jammerbugt Kommune samt bilag 1: Økonomiske beregninger og bilag 2: Vurdering af de forventede, nødvendige anlægsinvesteringer. Høringsfrist Frist for rettidig indsendelse af høringssvar til det fremsatte forslag skal være Jammerbugt Kommune i hænde senest d. 21. oktober 2016 kl. 12:00. Høringssvar skal fremsendes til [email protected] Side 41 af 41