Høringssvar i forhold til foreslået skolestruktur:

Transkript

1 Dato 23. januar 2015 Sagsnr. GYLDENSTENSKOLEN Gyldenstenskolens MED-udvalg og Skolebestyrelse har ved møder torsdag den 22. januar 2015 drøftet høringsforslaget om ændret fremtidig skolestruktur og har følgende høringssvar. Marbækvej Frederikssund Telefon Høringssvar i forhold til foreslået skolestruktur: Høringssvaret fra Gyldenstenskolen deles op, således at der kommenteres i forhold til den foreslåede fremtidige opdeling: Heldagsskolen Med afdelingerne Bakketoppen, Hanghøj og Svinget som foreslås placeret på Jægerspris Skole. Heldagsskolen har 54 elever. Specialskolen Med afdeling Kølholm, som foreslås administrativt sammenlagt med Skolen ved kæret. Afdeling Kølholm har 46 elever Heldagsskolen Hvilke elever går på Heldagsskolen? I høringsmaterialet omtales Heldagsskolen som specialklasser. Det er vigtigt at gøre sig klart, at eleverne på heldagsskolen ikke er specialklasseelever. Eleverne på Heldagskolen er: Elever med vanskeligheder i både skole, fritid og hjem som gør en samlet indsats nødvendig. Elever med omfattende sociale, følelsesmæssige og adfærdsmæssige udfordringer. Disse udfordringer kommer til udtryk ved at eleverne er impulsstyrede, har svært ved at behovsudsætte og kan ved krav have en udadreagerende adfærd. Eleverne er udfordret i det sociale felt og har brug for tæt guidning.

2 Eleverne på Heldagsskolen har haft skolegang eller har gået i børnehave i almenområdet. Elevernes udfordringer har betydet, at der har været iværksat en række pædagogiske tiltag i længere tid, for at forsøge dem inkluderet i almenområdet. På trods af disse tiltag er det ofte endt med at eleven kommer i et solist-tilbud, en skoledag hvor eleven er ekskluderet fra egen klasse og har mange eller alle timer sammen med få kendte voksne. Eleverne på Heldagsskolen er visiteret til skolegang på Heldagsskolen. En visitation gennemføres på baggrund af en PPV en pædagogisk, psykologisk vurdering. Denne vurdering udarbejdes af en psykolog. En visitation afgøres på et børneråd med deltagelse af visiterende psykolog, sagsbehandler, repræsentant fra familieafdelingen og repræsentant for Heldagsskolen. I samtlige visitationer beskrives, at eleven har behov for et lille trygt miljø, med få og forudsigelige voksne, med en fast dagsstruktur og i langt de fleste visitationer, et tæt samarbejde med familieafdelingen og familien. Vi oplever, at almenskolen har succes med at inkludere flere elever end tidligere. Det betyder, at de elever der visiteres til Heldagsskolen nu, har mere komplekse udfordringer end tidligere. Det betyder at en stor del af eleverne, der nu visiteres til Heldagsskolen færdiggør resten af deres skoletid på Heldagsskolen. En vurdering pt. er, at omkring 90% af eleverne færdiggør deres skolegang på Heldagsskolen. Eleverne på Heldagsskolen har behov for særlige fysiske rammer: Eleverne er på Heldagsskolen er opdelt i klasser med 8-9 elever i hver klasse. Klasserne har et fælleslokale, men derudover er muligheden for at opdele eleverne i endnu mindre enheder et væsentligt pædagogisk værktøj. Der er pt. 7 klasser på Heldagsskolen, det vil sige, at der er behov for 7 klasselokaler og 14 grupperum. Et væsentligt element i det pædagogiske arbejde foregår i et køkken, f.eks. at give eleverne et pusterum, samtaler omkring ernæring, vægtproblemer etc. Derfor er et vist antal køkkener en forudsætning. Derudover bruges værksteder aktivt som læringsrum samt til praktisk arbejde. Udearealerne spiller også en rolle i det pædagogiske arbejde med eleverne. I konfliktsituationer er det vigtigt at kunne forlade klasselokalet. Det har afgørende betydning at udepauser kan holdes i et lille, trygt og struktureret miljø. 2 /6

3 Samling af de tre Heldagsskole afdelinger. Bakketoppen, Svinget og Hanghøj har i indeværende år 54 elever, hvilket er det antal vi også er normeret til. Vi har selv peget på en samling af Heldagsskolens tre afdelinger. Vi oplever, at vi efter en større økonomisk reduktion i 2012, ikke i en tilstrækkelig grad er bæredygtige. Vi er sårbare i forhold til personalets kurser, sygdom, ferie m.m. Vi har derfor i 2013 foreslået, at Heldagsskolens nuværende tre afdelinger blev samlet på den nedlagte institution Femhøj. Det viste sig imidlertid at udgiften til renovering ville beløbe sig til 10 mio. kroner, hvorfor dette projekt blev skrinlagt. På det tidspunkt vurderede vi behovet for den fysiske kapacitet på en fremtidig placering til at være: 7 klasselokaler, 14 grupperum, tre køkkener, toilet og bademuligheder, et personalerum, arbejdspladser til pt. 28 personaler, plads til administration: ledelse, PPR og sekretær, legepladser og mulighed for opbevaring af div. legeredskaber m.m. 1 Vi vurderer at en sammenlægning, udover en større bæredygtighed, også vil give følgende fordele: Tydeligere arbejde med en faseopdelt skole på linje med opdelingen i almenskolen Større mulighed for sparring personalet imellem og dermed en større sikring af, at den viden personalet har oparbejdet bliver bevaret og styrket Minimere elevernes oplevelse af skift mellem afdelingerne Bakketoppen eller Svinget til overbygnings afdelingen Hanghøj. Vi anbefaler: Vi vil fortsat anbefale en samling af Heldagsskolen, også ifht. en placering på en almenskole. Vi vil dog gerne præcisere følgende: At man fortsat betragter Heldagsskolen som en Heldagsskole, hvilket betyder, at eleverne også har deres SFO-tilbud på Heldagsskolen. At den viden personalet på Heldagsskolen igennem tiden har samlet, fastholdes ved at sikre at Heldagsskolen fortsætter som en organisatorisk enhed, at personalet er samlet med selvstændig pædagogisk afdelingsledelse. At eleverne sikres, at de fortsat har til huse i et skolemiljø. Et miljø, der kan karakteriseres som trygt, skærmet og med mulighed for at opbygge den fornødne struktur. På borgermøderne har der været talt om at udarbejde en analyse forud for en endelig placering af Heldagsskolen. Det vil vi klart anbefale, således at de elever, der er de mest skrøbelige, ikke skal flyttes til noget nyt, hvis succes der kan være en vis usikkerhed omkring. 1 Nøjagtig beskrivelse af behovet er opgjort af souschef Bodil Madsen og kan rekvireres ved henvendelse til Gyldenstenskolen 3 /6

4 I første omgang vil det derfor ikke være hensigtsmæssigt at lægge ledelsen af heldagsskolen ind under Jægerspris Skole, idet analysen kan pege på en anden fysisk placering af Heldagsskolen. Spørgsmål til overvejelse: Hvordan vil man sikre: At det tætte samarbejde mellem Familieafdelingen og Heldagsskolen fortsætter, sådan at eleven og dennes familie kommer i trivsel og udvikling? At eleverne på Heldagsskolen fortsat oplever sig inkluderet i et skolemiljø? Ofte er det på Heldagsskolen første gang i elevens skoleforløb, at eleven har følt sig inkluderet. Eleverne på Heldagsskolen bor i hele Frederikssund Kommune. Hvis Heldagsskolen opløses, og eleverne organiseres i grupper i indskolingen, på mellemtrinet og i udskolingen bliver eleverne da elever i Jægerspris Skoles distrikt? Eller forestiller man sig, at eleverne forbliver i eget skoledistrikt og en given udslusning skal så ske til dette? Der er samme problematik i forhold til klub hvor hører eleverne til? Skal eleverne ikke udsluses til Jægerspris Skole, kan det så tænkes, at der vil blive gruppeordninger på de enkelte distriktsskoler? Hvordan vil det være muligt at opretholde den nødvendige kvalitet i sådanne gruppeordninger? Lige nu er det sådan, at distriktsskolerne betaler for distriktets elevers skolegang på Heldagsskolen. Dette betyder, at Heldagsskolen har selvstændig økonomi. En selvstændig økonomi har betydning for pædagogiske prioriteringer i forhold til eleverne læring. Det er vigtigt at sikre dette råderum fremadrettet. Evidensbaseret viden på området Niels Egelund og BDO rapport: Niels Egelund har i samarbejde med Århus Universitet i 2014 udarbejdet en rapport om kvalitet i 2 specialskoler. Specialskoler spænder meget bredt i denne rapport, men undersøgelserne som ligger til grund for rapporten underbygger vores iagttagelser. 3 Det kan konstateres, at man på specialskolerne finder, at elevgruppen faktisk kan karakteriseres ved stadigt mere komplekse læringsbehov... det kan imidlertid også være en følge af, at kommunen siden strukturreformen har tilstræbt at anvende mere inkluderende former end specialskoler og derfor har visiteret færre elever af gruppen med lettere vanskeligheder. Specialskolerne har i deres pædagogik nogle specialiserede tilbud, særligt skærmende undervisningsmiljøer, undervisning på et andet niveau end 2 Definitionen af specialskoler i rapporten rummer en meget varieret gruppe m.h.t. skolestørrelse, organisering og målgruppe på baggrund af elevgruppens mangfoldighed og den historiske udvikling på området s. 9 3 Niels Egelund, Kvalitet i Specialskoler, Århus Universitet, 2014, side 19 4 /6

5 tilsvarende klassetrin og undervisning i sociale mestringsstrategier Specialskolerne rummer også særlige fysiske rammer, udstyr og træningsfaciliteter, som sjældent ville kunne tilbydes, hvis der ikke var et vist volumen af elever med de pågældende behov. BDO rapport 4. anbefaler BDO, at de stående tilbud reduceres i omfang, og at kompetencerne og udbuddet af ydelser koncentreres på færre enheder, da dette vil imødekomme en øget faglig sårbarhed ved at færre ressourcer samles på de nuværende stående tilbud En sammenlægning af de tre lokationer vil betyde, at vi mindsker sårbarheden i forhold til personalefravær, kan lave en tryg og glidende overgang for eleverne og kan få alle medarbejderes kompetencer i spil på en mere hensigtsmæssig måde. Specialskolen - Afdeling Kølholm De børn og unge der visiteres til skolegang på afdeling Kølholm er: Elever med specifikke udviklingsforstyrrelser indenfor ADHD området, hvilket viser sig som vanskeligheder ifht. opmærksomhed, hukommelse, hyperaktivitet og impulshæmning. Elever med udviklingsforstyrrelser indenfor autismespektret, som typisk har vanskeligheder indenfor kommunikation, socialt samspil og social forestillingsevne Eleverne er normalbegavede. De har typisk haft vanskeligheder indenfor de nævnte områder størstedelen af deres før-skoletid. De fleste af eleverne går det meste af deres skolegang på afdeling Kølholm og er præget af deres handicap i en sådan grad, at det ikke er muligt at udsluse dem til almenskolen. Eleverne visiteres til skolegang på afdeling Kølholm via PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) Afdeling Kølholm modtager elever fra netværk 2, hvilket består af kommunerne Hillerød, Gribskov, Halsnæs og Frederikssund. Afdeling Kølholm foreslås administrativt og ledelsesmæssigt sammenlagt med Skolen ved Kæret. Vi anbefaler: Vi ser forslaget om at etablere en specialskole, med en bred målgruppe, som en god konstruktion. Fælles for de to institutioner er takstfinansiering og dermed drift af et Heldagsskoletilbud til elever i og udenfor Frederikssund Kommune. Takstfinansieringen giver en række fælles arbejdsområder. 4 BDO rapport, Analyse af merforbrug på det specialiserede undervisningsområde, side 30 5 /6

6 Vi vil foreslå, at Videnscentret medtænkes i den nye specialskole, da Videnscentret også er takstfinansieret, og derfor arbejder administrativt med mange af de samme problematikker. En sammenlægning af Kølholm, Skolen ved Kæret og Videncentret giver ud over nogle administrative fordele, en mulighed for fælles uddannelse, og en øget mulighed for et tættere samarbejde mellem de forskellige vidensområder. En samlet specialskole kunne gennem fælles ledelse bedre placere børn, der befinder sig i et gråzoneområde mellem målgrupperne, og sikre en hurtigere vej til specifik viden til opgaven. En sammenlægning kunne effektivisere og øge udnyttelsen af både eksterne og interne ressourcepersoner. Via denne konstruktion vil Frederikssund Kommune få en samlet specialskole med en vifte af specialiserede tilbud. Disse tilbud vil komme den visiterede målgruppe til gode. Et tæt samarbejde med almenskolen vil sikre, at almenskolen også vil kunne drage nytte af den samlede viden. Derfor er det af central betydning, at lederen af den kommende specialskole kobles til almenområdet via deltagelse i den overordnede ledelse af skolevæsenet i Frederikssund. 6 /6