Kvalitetsstandarder 2011 Træning, personlig pleje og praktisk hjælp

Transkript

1 Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Trænings- og Plejeafdelingen Kvalitetsstandarder 2011 Træning, personlig pleje og praktisk hjælp Januar 2011 J. nr P23 1

2 J. nr P23 2

3 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Organisation af tildeling og udførelse af ydelser Frit valg Visitation med udgangspunkt i Fælles sprog Nye kvalitetsstandarder og væsentlige ændringer Fokusområder og projekter i Overordnede rammer for kvalitetsstandarderne og målsætninger Målsætninger for visitation Målsætninger for leverandør Målsætninger for træning og aktivitet Målsætninger for sygepleje Målsætninger for hjemmehjælp Målsætninger for plejeboliger Krav og forventninger til medarbejderne Opfølgning og revision Kvalitetsstandarderne Træning REHAB REHAB Genoptræning ambulant efter sundhedsloven Genoptræning døgnplads Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter lov om social service Terapeutisk udredning Ambulant genoptræning af erhvervsaktive borgere med en erhvervet hjerneskade Rehabilitering - KOL Rehabilitering - kræft Vederlagsfri fysioterapi Kørsel Sygepleje Undersøgelse og behandling Sårpleje og anden behandling Hudpleje Pleje og behandling i forbindelse med vejrtrækning Udredning af ufrivillig vandladning og anden inkontinens Ankermand i komplekse borgerforløb Medicin Medicinudlevering J. nr P23 3

4 Medicinadministration Personlig hygiejne Personlig pleje Kateter- og stomipleje Omsorgstandpleje Særlig omsorg Særlige omsorgsopgaver Nødkaldeanlæg med 2-vejs-kommunikation, evt. med røgalarm Nøgleboks uden nødkald Overvågning i hjemmet Aflastning i hjemmet Måltider Ernæring og levering af varm mad Sondeernæring Praktisk hjælp Nødvendige praktiske opgaver (Rengøring) Nødvendige praktiske opgaver som aflastning (Rengøring) Nødvendige praktiske opgaver til misbrugere og sindslidende (Rengøring) Tøjvask Linnedservice Indkøb Pladser Rehabiliteringsplads Geriatrisk daghjem Demensdaghjem Psykiatrisk daghjem Daghjem for svagsyn Boliger Seniorbolig Plejebolig Bilag Bilag 1: Lovgrundlag Bilag 2: Fælles sprog I Bilag 3: Træningsydelser Skematisk oversigt vedr. træning efter Servicelov og Sundhedslov Bilag 4: Sygeplejeydelser Bilag 5: Retningslinjer for arbejdsmiljø ved udførelse af praktisk hjælp J. nr P23 4

5 1.0 Indledning Gladsaxe Kommunes Kvalitetsstandarder 2011 fra Trænings- og Plejeafdelingen (TOP) indeholder en redegørelse for det politisk besluttede serviceniveau på trænings- og plejeområdet, som primært har udgangspunkt i Lov om Social Service, men også i Sundhedsloven. Det er udelukkende de visiterede ydelser, som Trænings- og Plejeafdelingen har ansvaret for, der er beskrevet i disse kvalitetsstandarder. Ud over de visiterede ydelser er der også i kommunen tilbud om: ophold på akutafdelingen, aktiviteter i seniorcentre, fitness, senioridræt, rejser, skovture m.m. Med Sundhedsloven og kommunernes øgede forpligtelse i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme er det nødvendigt, at kommunen opprioriterer den rehabiliterende og helhedsorienterede støtte til svage borgere. Kommuner som Fredericia og Høje Tåstrup har vist, at dersom borgerne tilbydes rehabilitering og hjælp efter person-orienteret principper, vil borgerne kunne klare sig bedre selv. Byrådet i Gladsaxe Kommune har besluttet, at Social- og Sundhedsforvaltningen fremadrettet skal arbejde med rehabilitering i alle aspekter af de ydelser, der leveres til borgerne. Trænings- og Plejeafdelingen har besluttet at arbejde med denne nye tilgang til borgerne på 2 planer: Plan 1: Den overordnede og brede indsats, hverdagsrehabilitering Ydelser leveret indenfor trænings- og plejeområdet skal fremover leveres med et forebyggende og rehabiliterende sigte og understøtte borgernes individuelle ressourcer og muligheder for at erhverve eller generhverve et meningsfyldt og selvstændigt liv. Hjælpen gives derfor med et aktiverende sigte, hvor borgerne deltager i udførelsen af aktiviteterne i videst muligt omfang. For at fremme implementeringen af de rehabiliterende værdier og principper er der i kvalitetsstandarderne et øget fokus på samarbejdet faggrupper imellem. Dette betyder, at alle borgere, som får hjælp fra Trænings- og Plejeafdelingen skal opleve at hjælpen bliver givet som hjælp til selvhjælp. Det skal bemærkes, at der her er tale om hverdagsrehabilitering og ikke rehabilitering i klinisk forstand, hvor der er tale om en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Hverdagsrehabilitering fokuserer på fastholdelse af funktionsevnen med det formål, at borgeren igen kan klare sig selv uden hjælp eller med mindst mulig hjælp fra kommunen. I hverdagsrehabilitering har medarbejderen kontinuerligt fokus på at motivere den enkelte borger til at kunne klare sig selv. Plan 2: Den specifikke indsats, målrettede træningssamarbejdsforløb Alle nye borgere, som ansøger om hjemmehjælp i Gladsaxe Kommune, tilbydes fremover et målrettet træningssamarbejdsforløb. Alle borgere, der i dag modtager praktisk hjælp, og som ansøger om personlig pleje, skal tilbydes et målrettet træningssamarbejdsforløb. Alle borgere, som i dag modtager personlig pleje, vil ved næste revisitationsbesøg blive vurderet med henblik på, om der er potentiale for et målrettet træningssamarbejdsforløb. J. nr P23 5

6 I dag er der stopdatoer på visitering til sygepleje og træning, ud fra en faglig betragtning om, at borgeren ikke har brug for tilbuddet efter behandlingen er afsluttet. Hvis der fortsat er behov for tilbuddet skal ny vurdering foretages og dermed ny visitering. Fremover vil der blive indsat en stopdato på personlig pleje, hvis borgeren er visiteret til et målrettet træningssamarbejdsforløb. Dette sker for at sikre en løbende opfølgning indtil borgerens funktionsniveau formodes at være stabilt. Borgere, som får mere end seks timers hjælp som en del af et målrettet træningsforløb visiteres til vedvarende hjælp, selvom en del af hjælpen faktisk forventes at være af kortere varighed. Dette skyldes, at borgerne dermed fritages for betaling. Der vil være borgere, som fortsat skal have hjælp efter at forløbet er afsluttet. Borgere, som får mindre end seks timers hjælp vil ofte være borgere som er ramt af knoglebrud eller tilsvarende mindre lidelser. Dette vurderes som hovedregel at være en kortvarig funktionsnedsættelse, og formålet med at visitere denne hjælp som midlertidig er at motivere borgeren til at blive selvhjulpen så hurtigt som muligt. Lov om Social Service bygger i udgangspunktet på mindsteindgrebsprincippet. Ideen er, at borgeren længst muligt klarer sig selv på en sådan måde, at tidspunktet for, at borgeren får behov for træning og pleje, udskydes eller minimeres. Gladsaxe Kommunes forpligtelse er netop ud fra mindsteindgrebsprincippet at forebygge funktionsevnetab eller hjælpe borgeren i gang med at generhverve tabte funktioner eller fastholde nuværende funktionsevne. Kvalitetsstandarderne beskriver det generelle serviceniveau, som er gældende for hovedparten af borgerne i Gladsaxe Kommune. Der vil dog være borgere, som falder udenfor rammerne, hvorfor Gladsaxe Kommune i enkelte tilfælde yder hjælp ud over det generelle serviceniveau. I forhold til den hjælp som leveres, er der forskel på hverdag og weekend. I weekenden leveres udelukkende nødvendig hjælp til personlig pleje. Ældreområdet står i de kommende år overfor betydelige udfordringer med et stigende antal ældre borgere samt færre medarbejdere i arbejdsstyrken. Derfor arbejder Gladsaxe Kommune målrettet på at udnytte mulighederne i nye teknologier som middel til at gøre borgerne mere selvhjulpne og skabe mere effektive arbejdsprocesser i ældreplejen. De nye teknologier skal være til gavn for borgere og medarbejdere. 2.0 Organisation af tildeling og udførelse af ydelser I 2003 trådte lov om frit valg i kraft, og det blev i den forbindelse et lovkrav, at myndighedsfunktionen og udførerfunktionen skulle være organisatorisk adskilt. Tildeling og udførelse af ydelser beskrevet i kvalitetsstandarderne er derfor organiseret i en Bestiller-Udfører- Modtager-model (BUM-model) i Gladsaxe Kommune. Formålet med BUM-modellen er at sikre borgernes retssikkerhed ved størst mulig ensartethed i tildeling af ydelser. Med en BUM-model er tildeling/bestilling af ydelser til borgerne organisatorisk adskilt fra udførelse af ydelserne. BUM kan beskrives således: (B)estiller er en visitator, der efter dialog med borgeren bevilliger eller giver afslag på tildelingen af hjælp til borgeren i overensstemmelse med kommunens fastlagte serviceniveau. J. nr P23 6

7 (U)dfører, er en hjemmehjælper, sygehjælper, sosu-hjælper, sosu-assistent, sygeplejerske, ergoterapeut eller fysioterapeut, der sammen med borgeren tilrettelægger og udfører ydelsen hos borgeren. Udfører skal levere ydelserne på en så fleksibel og effektiv måde som muligt, og skal efterleve kommunens kvalitetskrav for udførelse af ydelserne. (M)odtager er borgere, der modtager ydelser fra kommunen. Fleksibilitet i hjemmehjælp I Gladsaxe Kommune arbejdes der med begrebet fleksibilitet i udførelsen af hjemmehjælpen. Det betyder, at udfører har mulighed for at variere ydelsernes omfang således, at de tilpasses det aktuelle behov hos borgeren. I tilrettelæggelsen kan den enkelte borger således fra tid til anden opleve en variation i omfanget af den planlagte hjælp. Denne variation sker, når borgerens helbreds-/helhedstilstand vurderes at variere tilsvarende. Variationen af ydelsernes omfang bygger på en faglig vurdering af, hvilken hjælp der bedst opfylder borgerens behov. Ændringer aftales altid med borgeren. 2.1 Frit valg På træningsområdet har borgerne en række valgmuligheder. Såfremt borgeren er blevet udskrevet fra hospitalet med en genoptræningsplan, har borgeren frit valg imellem kommunens genoptræningscenter og eventuelle private leverandører. Der er dog ikke i Gladsaxe Kommune indgået aftaler med private leverandører. Borgeren kan også vælge at gennemføre genoptræningen i en anden kommune. Genoptræningscentret kan af kapacitetsmæssige årsager afvise at modtage fritvalgsborgere, der har bopæl i en anden kommune. Hvis der er visiteret til genoptræning eller vedligeholdende træning, uden at borgeren forud har været indlagt på hospital, kan borgeren ikke vælge at modtage træning hos en anden kommune. Så vidt muligt tilbydes borgeren at modtage træning på et træningscenter, der er tæt på vedkommendes bopæl. Borgere, der henvises til vederlagsfri fysioterapi, kan frit vælge mellem den kommunale udbyder eller en praktiserende fysioterapeut. Rehabiliteringspladser er på seniorcenter Kildegården. Der er ikke frit valg af leverandør til ydelser indenfor sygepleje. Kommunens hjemmesygeplejersker er samlet i en sygeplejeenhed. En væsentlig del af de sygeplejeydelser, som leveres efter Sundhedsloven, udføres af social og sundheds-assistenter, som har kompetencen hertil. I distrikt Søborg på Kildegården er der en sygeplejeklinik. I sygeplejeklinikken ydes der sundheds- og sygepleje til borgere, der selv kan komme til klinikken i stedet for at levere ydelsen i borgerens eget hjem. Formålet med at levere ydelsen på klinik frem for i eget hjem er at støtte borgeren i at fastholde sin funktionsevne ved at møde op aktivt i klinikken frem for passivt at modtage ydelsen i sit eget hjem. Når det vurderes, at en borger fysisk og psykisk er i stand til ved egen hjælp at transportere sig til sygeplejeklinikken, visiteres borgeren til sygeplejeklinik. Der vil ikke blive givet alternativt tilbud om sygepleje i hjemmet. Afviser borgeren at modtage sygepleje på klinik, afsluttes J. nr P23 7

8 forløbet, og borgeren orienteres herom. Er borgeren henvist på basis af henvendelse fra læge eller hospital, orienteres henviser herom. Dette er i overensstemmelse med Sundhedslovens 138. Kommunen har i henhold til lovgivningen ikke pligt til at handle på udeblivelse fra klinikken. Social- og Sundhedsforvaltningen vurderer dog, at det er god service/praksis at kontakte borgeren telefonisk blandt andet med henblik på aftale om ny tid. Vurderes det i helt særlige tilfælde, at borgerens manglende fremmøde skyldes en kritisk situation, skal der handles. Kan der ikke opnås telefonisk kontakt, kontaktes som udgangspunkt øvrige aktører, der er involveret i borgerens forløb eller eventuelle pårørende for at afklare, om borgeren har brug for akut hjælp. Er årsagen til det manglende fremmøde fortsat uklart, og er der begrundet mistanke om, at borgeren er i nød og opholder sig i hjemmet, kontaktes politiet. Sygeplejeklinikken har rent juridisk ikke lov til at gå ind i borgerens hjem ved brug af låsesmed, med mindre borgeren har givet udtrykkeligt samtykke hertil. Borgeren har mulighed for frit valg af leverandør til ydelser indenfor personlig pleje og praktisk hjælp. Borgeren kan vælge at få ydelserne leveret af hjemmeplejen fra et af kommunens fem distrikter eller af de private leverandører, der er godkendt af Gladsaxe Kommune. Borgeren har mulighed for at vælge forskellige leverandører til praktisk hjælp og personlig pleje. Til tøjvaskeordning, linnedservice, indkøbsordningen og til madordning vælges blandt de private leverandører, som er godkendt af kommunen. Det fremgår af kvalitetsstandarden for den enkelte ydelse, om der er mulighed for frit valg af leverandør. For borgere, som er godkendt til en senior- eller plejebolig, er der frit valg mellem senior- og plejeboliger i og uden for kommunen. Borgere, som bor i plejebolig eller opholder sig på en rehabiliteringsplads, får leveret personlig pleje og praktisk hjælp af det pågældende distrikt. På distriktets seniorcenter har borgeren også mulighed for at deltage i træning og andre aktiviteter. 2.2 Visitation med udgangspunkt i Fælles sprog Udgangspunktet for visitation og udførelse af ydelser er en grundig afdækning af borgerens funktionsevne fysisk, psykisk og socialt set i en helhed samt ud fra borgerens ansøgning om hjælp, aktuelle situation og behov samt potentiale for genoptræning af tabte færdigheder. Det er således centralt at vurderingen tager udgangspunkt i borgerens ressourcer. Beskrivelsen af borgerens funktionsevne bygger på Fælles sprog på ældre- og handicapområdet, som er et redskab, som kan medvirke til en bedre dokumentation, vurdering af behov for hjælp samt kommunikation. Fælles sprog kan yderligere skabe grundlag for en mere ensartet vurdering og tildeling af hjælpen. Fælles sprog er bygget op omkring en funktionsvurdering, der både angives i tal og tekst samt et ydelseskatalog. Ydelseskataloget indeholder for hver kvalitetsstandard en beskrivelse af omfanget af hjælpen. På grundlag af funktionsvurderingen og kvalitetsstandarderne beslutter visitator, hvilke ydelser borgeren kan tilbydes. Ydelsestildelingen er individuelt sammensat ud fra borgerens egne ressourcer, særlige behov og netværk. En bestemt funktionsvurdering udløser dermed ikke automatisk en bestemt ydelse eller indeholder en fast kombination af ydelser. Indsatsen bør have som primært mål at gøre borgeren selvhjulpen og i stand til at varetage sit eget liv. J. nr P23 8

9 3.0 Nye kvalitetsstandarder og væsentlige ændringer 2011 Nye kvalitetsstandarder I Kvalitetsstandarder 2011 er der følgende nye kvalitetsstandarder: REHAB 1 Ambulant genoptræning af erhvervsaktive borgere med en erhvervet hjerneskade Vederlagsfri fysioterapi Kørsel Ankermand i komplekse borgerforløb Det skal bemærkes at REHAB 2 ikke er en ny standard, den eksisterede også i 2010, hvor den hed Træning af enkelte daglige færdigheder. Udgåede kvalitetsstandarder I Kvalitetsstandarder 2011 er følgende udgående kvalitetsstandarder: Oplæring i øjendryp Hjælp til transport og ledsagelse Træning af enkelte daglige færdigheder ved basispersonale Genoptræning i sammenhæng med praktisk bistand og personlig pleje Observation og genoptræning De udgåede træningsstandarder er erstattet af de nye standarder på træningsområdet. Oplæring i øjendryp indgår i standard for medicinudlevering. Hjælp til transport og ledsagelse er indeholdt i Træning af enkelte daglige færdigheder og i den fleksible tilrettelæggelse af arbejdet. Væsentlige ændringer i Kvalitetsstandarder Fokusområder og projekter i 2011 I 2011 vil der være følgende fokusområder: Hjemmebesøg med tværfaglig træningsindsats (sammenhæng mellem træning og praktisk og personlig hjælp) Målrettet træningssamarbejdsforløb (rehabilitering, træning og pleje af udskrevne borgere REHAB 1 og REHAB 2 ) Faldforebyggelse Kulturarbejde vedrørende implementering af hverdagsrehabilitering Mindske antallet af genindlæggelser Forløbsprogrammer for kronisk syge borgere Teknologiske løsninger i plejen Hjemmebesøg med tværfaglig træningsindsats Som en del af rehabiliteringsindsatsen i Gladsaxe Kommune er der fokus på en tværfaglig indsats for at fastholde den enkelte borgers funktionsevne efter et træningsforløb. Alle borgere, som er visiteret til genoptræning eller vedligeholdende træning efter Lov om Social Service 86, skal inden for træningsperioden have et hjemmebesøg. J. nr P23 9

10 Borgere, som er visiteret til genoptræning på døgnplads, rehabiliterende plads og ambulant genoptræning efter Sundhedsloven ( 140) eller Lov om Social service ( 86), skal ved behov for en planlagt målrettet indsats have et hjemmebesøg. Terapeuten fra træningsenheden indkalder til et tværfagligt møde med borger og evt. basispersonale og pårørende i borgerens eget hjem. Mødet skal afspejle borgerens funktionsevne, hverdagsliv og ønsker. Ved mødet skal medarbejderen i fællesskab med borgeren formulere målsætningerne for den fremtidige handleplan, og borgerens skriftlige hjemmetræningsprogram gennemgås med borger samt eventuelle pårørende og medarbejdere fra hjemmeplejen. Det er terapeutens ansvar efter hjemmebesøget at udfylde handleplanen. Hvis der kommer basispersonale i hjemmet er det deres ansvar at motivere borgeren til fortsat træning/adl-aktiviteter i hverdagen og de er samtidig ansvarlige for evaluering af handleplanen. Målrettet træningssamarbejdsforløb: Gladsaxe Kommune har i 2010 haft fokus på at undersøge, om det er muligt at løfte borgerens funktionsevne ved et genoptræningsforløb i hjemmet udført i et tværfagligt samarbejde mellem basispersonale og terapeut ved projektet Genoptræning i sammenhæng med praktisk bistand og personlig pleje. (REHAB 1 i 2011) Formålet med genoptræningen er, at borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne. Fokus har været på de almindelige dagligdags aktiviteter, borgeren gerne vil være bedre til at varetage, så borgeren har mulighed for at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvhjulpenhed. Kommunen ønsker fortsat at øge fokus på den tværfaglige rehabiliterende indsats i hjemmet, og derfor er der oprettet en ny indsats Målrettet træningssamarbejdsforløb, som kan bestå af følgende kvalitetsstandarter: REHAB 1 og REHAB 2 samt vedligeholde træning og genoptræning såvel ambulant som i forbindelse med døgnophold. Endvidere sigter genoptræningen på at forebygge hospitalsindlæggelse, og at borgeren opnår et mindsket behov for støtte fra hjemmeplejen. Visionen er, at visitationen, hjemmeplejen og terapeuterne i fremtiden skal opspore borgere, som kan have behov for en intensiv tværfaglig genoptræningsindsats. Ambulant genoptræning af borgere med en erhvervet hjerneskade Gladsaxe Kommune har som et indsatsområde valgt at fokusere på genoptræningen og rehabiliteringen af erhvervsaktive borgere mellem 18 og 65 år med en erhvervet hjerneskade. I den forbindelse er der blevet ansat en hjerneskadekoordinator. Kommunen ønsker med det nye tiltag at øge kvaliteten af tilbuddene til borgerne ved at give borgeren en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Det overordnede formål med indsatsen er, at borgeren opnår højst mulig funktionsevne og om muligt en tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Vederlagsfri fysioterapi Gladsaxe Kommune har siden efteråret 2010 tilbudt holdtræning til borgere, som er blevet henvist til vederlagsfri fysioterapi. Vederlagsfri fysioterapi giver borgeren gratis adgang til fysioterapi for at forbedre, vedligeholde funktioner eller forhale forringelse af funktioner hos voksne og børn med et varigt, svært fysisk handicap eller en funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom. J. nr P23 10

11 Borgerne henvises til vederlagsfri fysioterapi af egen læge eller speciallæge. Henvisningen skal indeholde en beskrivelse af personens aktuelle sygdomsbillede samt den funktionsnedsættelse, som fysioterapien skal rettes mod. Faldforebyggelse Gladsaxe Kommune vil i 2011 arbejde med screeningsmetode i forhold til funktionsnedsættelse hos borgere, som kan gennemføres af basispersonale og danne grundlag for en systematisk henvisning af borgeren til træning i træningsenheden. Formålet er at forebygge funktionsnedsættelse og fald hos hjemmeboende borgere, som modtager hjemmehjælp via et kommunalt træningstilbud. Projektet gennemføres i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). De borgere, som modtager et træningstilbud, vil endvidere blive testet efter træningen således, at det kan påvises, om træningen bringer borgeren op på et funktionsniveau, som formindsker risiko for fald, og om dette funktionsniveau kan holde en periode. Kulturarbejde vedrørende implementering af hverdagsrehabilitering I 2010 har projekt Kulturarbejde på Egegården vist, at læring fra ergoterapeut til hjælper er en succes, når læring foregår hos den konkrete borger, idet hjælperne umiddelbart kan anvende de metoder og redskaber, ergoterapeuterne anviser, til at højne borgernes funktionsniveau og dermed hurtigere nå de opsatte mål. I starten af projektforløbet modtog hjælperne en del undervisning om rehabilitering, som tjente til at klæde hjælperne på med gode argumenter således, at hjælperne både selv kunne opnå en forståelse for baggrunden for at arbejde rehabiliterende, men også blev mere målrettede i deres dialog med borgerne. Hjælperne profiterede godt af undervisningen, og er blevet inspirerede til i et samarbejde med borgerne at fortsætte arbejdet med rehabilitering. Den højeste motivationsfaktor for hjælperne i forhold til at arbejde rehabiliterende har ifølge ergoterapeuterne været at nå de mål, hjælperne og borgerne i fællesskab har opstillet. Denne motivation har i praksis betydet, at hjælperne i slutningen af projektforløbet af sig selv begyndte at rehabilitere nye borgere uden, at ergoterapeuterne forinden havde været med til at udvælge disse borgere. Samtidig blev borgerne også motiveret til at sætte sig nye mål ud fra et ønske om at opnå større selvstændighed og dermed mindre afhængighed. De gode erfaringer, som blev høstet i 2010 af dette projekt, betyder, at Trænings- og Plejeafdelingen vil udbrede dette projekt til at omfatte alle distrikter for at sikre, at hjælperne i stedet for at arbejde ud fra en kompenserende tilgang til borgerne, i stedet arbejder ud fra en mere proaktiv tankegang. Velfærdsteknologi Som led i at kunne håndtere fremtidens demografiske udfordringer i form af flere ældre og færre medarbejdere i samfundets arbejdsstyrke har Gladsaxe Kommune udpeget velfærdsteknologi som indsatsområde på ældreområdet. I 2011 og 2012 gennemføres et projekt med robotstøvsugere til hjemmehjælpsmodtagere. Målet med projektet er at gøre borgerne selvhjulpne med støvsugning ved at anvende den nye teknologi. Målgruppen for projektet er hjemmehjælpsmodtagere, som er i stand til at betjene en robotstøvsuger, og samtidig kan løfte robotstøvsugeren hen over dørtrinene i boligen. Robotstøvsugeren udlånes af kommunen. J. nr P23 11

12 Derudover gennemføres i 2011 et projekt med et tryghedssystem i hjemmeplejen. Som det første sted i Danmark installerer Gladsaxe Kommune et tryghedssystem hos ældre borgere. Systemet fungerer via sensorer, der sender en alarm til hjemmeplejen, hvis borgeren er faldet eller ikke er stået ud af sengen om morgenen. Målet med systemet er at give hjemmehjælpsmodtagerne mulighed for at blive selvhjulpne under trygge rammer. Omkring 50 borgere vil deltage i projektet. Udvikling af bedre ældrepleje Fra Puljen til udvikling af bedre ældrepleje er modtaget midler til 3 projekter. 1. Mørkhøj/Høje Gladsaxe distrikt: Kompetenceudvikling af medarbejderne på en skærmet demensafdeling samt personale der varetager voldsforebyggende arbejde i hele distriktet, ved undervisning i socialpædagogik og nænsom nødværge. Målet er at nedbringe antallet af episoder, hvor medarbejderne bliver udsat for fysisk vold og at nedsætte antallet af magtanvendelser og ansøgninger om tilladelse til fastholdelse i hygiejnesituationer for dermed at skabe større tryghed for de demente borgere samt forbedre de ansattes arbejdsmiljø. Målet vil nås ved at dygtiggøre medarbejderne i det daglige arbejde med især udadreagerende borgere. 2. Bagsværd distrikt: Erindringsdans: Projektet retter sig mod at øge trivslen for borgere med demens. Borgerne kan deltage uanset, om de selv kan gå, går med hjælpemiddel eller sidder i kørestol. Dans målrettet borgere med demens er bl.a. velegnet, fordi tidligt indlært motorisk funktion fra barndommen er intakt, dvs. at langt de fleste med selv svær demenssygdom stadig vil være i stand til at kunne huske de enkelte danse, når blot de mindes om dem. Demente føler ofte nederlag, hvis der stilles større krav til de kognitive funktioner, end de kan honorere. Den demente vil ved at udføre velkendte fysiske handlemønstre have større mulighed for at opleve succes. 3. Kollektivbebyggelsen Hareskovbo: Forbedring af kost til småtspisende med lidelser. Projektet retter sig mod borgere, som har evnen til at spise, men som følge af fysiske og psykiske lidelser ikke kan indtage den nødvendige mængde mad for at opretholde livet. Projektet indeholder ernæringsterapi, forbedring af specielle kostprodukter, samtaler med borgere og opfølgning. 4.0 Overordnede rammer for kvalitetsstandarderne og målsætninger I kommunens budgetter opstilles løbende målsætninger, der er gældende for trænings- og plejeområdet. Disse målsætninger konkretiseres i kvalitetsstandarderne. Omsorg indgår i alle leverede ydelser til borgerne, og skal i denne sammenhæng forstås som medarbejdernes opmærksomhed på, at borgerne kan opretholde et godt funktionsniveau borgernes situation taget i betragtning, observation af borgernes velbefindende og iværksættelse af handlinger, som tilgodeser dette samt respekt for borgernes individualitet og livsværdier. Vejledning og rådgivning af borgerne i forhold til hjælpen indgår i alle ydelser. Den ydede hjælp skal medvirke til, at borgerne kan forblive i eget hjem, så længe borgerne kan. Pleje af borgere med alvorlige psykiske vanskeligheder, fx demens, kræver en særlig J. nr P23 12

13 indsats i visitationen af ydelser og i tilrettelæggelse af udførelsen. Der skal tages udgangspunkt i borgerens behov. Pleje af alvorligt syge og døende borgere prioriteres højt. Formålet er, at borgerne får et godt og smertefrit sygdomsforløb og en værdig død. Hos alvorligt syge borgere, som ønsker at dø i eget hjem, lægges vægt på, at både den døende og den pårørende får støtte under borgernes sygdomsforløb og i forløbet umiddelbart efter borgernes død. En terminalpatient er en person, der er uhelbredeligt syg. Restlevetiden må forventes at være kort, og evt. behandling er ikke af kurativ men af palliativ karakter. En terminalerklæring er en erklæring, der godtgør, at en person er terminalpatient. Erklæringen er udstedt af en læge. 4.1 Målsætninger for visitation Visitationen skal føre tilsyn med, at der er bevilget og gives den fornødne hjælp, og at opgaverne udføres i overensstemmelse med kvalitet og de målsætninger, som er fastlagt i kvalitetsstandarderne. Visitatorerne er første kontakt til borgere, pårørende, læger eller hospitaler, der søger om en indsats fra kommunens side, når det drejer sig om genoptræning, træning, pleje og praktisk hjælp. Det er visitatorernes opgave, at: 1. sikre borgere kender sine rettigheder, 2. sikre samspil i en rehabiliterende indsats overfor borgeren, 3. sikre en forventningsafstemning med borgere og dennes pårørende, 4. fastlægge det overordnede formål med indsatsen og 5. sætte rehabilitering på dagsordenen allerede ved forebyggende besøg I mødet med borgeren er dialogen og forventningsafstemningen det primære. Det er målet, at borgeren efter dette første møde med visitationen kan se ressourcer og betydningen af at anvende disse og at stræbe for at udvikle flere. Ved en prioritering af, hvor dialogen med borgeren finder sted, ved telefonmøde eller i borgerens hjem, sikres en prioritering af, at svage borgere, eller borgere, der efter en faglig vurdering har udviklingsmuligheder, tilbydes revurderingsbesøg i hjemmet Borgeren revisiteres ved betydelige, vedvarende ændringer i funktionsniveau, som nødvendiggør mere eller mindre hjælp. Borgere, som er i et meget stabilt forløb, revisiteres efter behov. Demensramte revisiteres en gang årligt. For visitation til genoptræning efter Sundhedsloven, efter hospitalsindlæggelse efter Sundhedsloven er det et mål, at alle genoptræningsplaner skal være behandlet, og borgeren er kontaktet indenfor 3 hverdage efter modtagelse af planen. For visitation til træning efter Serviceloven er det et mål, at borgeren har modtaget visitationens afgørelse senest 14 hverdage efter, ansøgningen er modtaget. J. nr P23 13

14 For visitation til personlig og praktisk hjælp er det et mål, at borgeren, der er nyudskrevet fra hospital modtager hjælp omgående. borgeren er visiteret til personlig hjælp maksimalt 5 hverdage efter modtagelse af ansøgning, hvorefter borgeren kontaktes af daglig leder, og der træffes aftale. borgeren er visiteret til praktisk hjælp maksimalt 14 hverdage efter modtagelse af ansøgning, hvorefter borgeren kontaktes af daglig leder, og der træffes aftale. Der visiteres ikke selvstændigt til lettere oprydning, aftørring efter bad og personlig pleje samt bortskaffelse af affald. Dette er en del af ydelserne. For visitation til hjemmesygepleje er det et mål, at borgeren er visiteret til hjemmesygepleje senest hverdagen efter modtagelse af ansøgning. For visitation til 118, pasning af nærtstående er det et mål, at borgeren er visiteret til ydelsen indenfor 5 hverdage. For visitation til 119, pasning af døende, 120, plejevederlag, 122, tilskud til medicin er det et mål, at borgeren er visiteret til ydelsen fra dag til dag eller med tilbagevirkende kraft, hvis terminalerklæring foreligger. For visitation til rehabiliteringsplads er det et mål, at ved udskrivning fra hospital: Borgeren udskrives fra dag til dag ved behov for midlertidigt ophold fra eget hjem: Individuelt ved aflastning fra eget hjem behandles ansøgning indenfor 1 måned For visitation til daghjem er det et mål, at borgeren er visiteret til daghjem indenfor 30 hverdage For visitation til plejebolig er det et mål, at alle ansøgere til en plejebolig er visiteret indenfor 4 uger efter modtagelse af ansøgning. alle visiterede ansøgere til en plejebolig er tilbudt bolig indenfor 2 måneder, medmindre der er ønsker til særlig beliggenhed eller lignende. For visitation til seniorboliger er det et mål, at alle ansøgere til en seniorvenlig bolig er visiteret senest 4 måneder efter modtagelse af ansøgning, da en del af grundlaget for vurderingen kan være et tilbud om træning. alle visiterede ansøgere til en seniorvenlig bolig skal have en seniorvenlig bolig tilbudt indenfor 2 år, medmindre der er ønske om særlig beliggenhed eller størrelse. J. nr P23 14

15 4.2 Målsætninger for leverandør Målsætninger for træning og aktivitet Borgere, der efter endt hospitalsophold har fået udarbejdet en genoptræningsplan, skal inden 3 hverdage, efter at kommunen har modtaget planen fra hospitalet, kontaktes af genoptræningscentret med henblik på en aftale om opstart af genoptræningen. Herefter må der højst gå 1 uge før genoptræning påbegyndes. I særlige komplekse tilfælde må der dog gå op til 14 hverdage. Borgere, der er visiteret til træning efter Serviceloven på træningscenterhold, skal hurtigst muligt være tilbudt en holdplads Målsætninger for sygepleje Sygepleje kan ikke aflyses Målsætninger for hjemmehjælp Ønsker borgeren ny leverandør af personlig pleje, må der maksimalt gå 2 hverdage, fra den nye leverandør er blevet bekendt med borgerens ønske, til den nye leverandør har opstartet hjælpen. Ønsker borgeren ny leverandør til praktisk hjælp, må der maksimalt gå 5 hverdage fra den nye leverandør er blevet bekendt med borgerens ønske, til den nye leverandør har aftalt start af hjælpen. Akut nødkald kan etableres indenfor 5 hverdage Nøgleboks skal være etableret indenfor 5 hverdage. Hjælp til personlig pleje aflyses aldrig af leverandøren. Praktisk hjælp kan undtagelsesvist aflyses af leverandøren, men der skal tilbydes et andet tidspunkt for levering af hjælpen i stedet. Hvis ikke det tilbudte tidspunkt kan accepteres af borgeren, har borgeren krav på erstatningshjælp. Erstatningshjælp Hvis praktisk hjælp aflyses af leverandøren, har borgeren krav på erstatningshjælp. For ydelser visiteret til 1 gang om ugen skal leverandøren tilbyde erstatningshjælp indenfor 3 hverdage efter, at ydelsen skulle være leveret. For ydelser visiteret til 1 gang hver 3. uge skal leverandøren tilbyde erstatningshjælp indenfor 5 hverdage efter, at ydelsen skulle være leveret. Hvis leverandøren ikke kan tilbyde erstatningshjælp inden for ovennævnte frister, har borgeren ret til udbetaling af erstatningsbeløb. J. nr P23 15

16 Fleksibel hjemmehjælp Borgeren har ret til at bytte visiterede ydelser til ikke-visiterede ydelser af tilsvarende omfang. Praktisk hjælp kan kun byttes til ydelser indenfor praktisk hjælp, og personlig pleje kan kun byttes til ydelser indenfor personlig pleje. Hvis der er visiteret til både personlig pleje og praktisk hjælp, kan der flekses mellem disse ydelser. Når der flekses mellem ydelser, skal det altid være fagligt forsvarligt. 4.3 Målsætninger for plejeboliger Når borgeren har fået tilbudt en plejebolig, har borgeren 7 hverdage til at se boligen og overveje tilbuddet. Hvis borgeren er på en rehabiliteringsplads, og plejeboligen er klar til indflytning, skal indflytning ske inden 3 dage. Husleje for plejebolig opkræves fra den dato, boligen er klar til indflytning eller fra 7 hverdage efter, at borgeren har accepteret tilbuddet, hvis boligen er klar til indflytning. Rammerne giver mulighed for aktiviteter og sociale relationer. Ligeledes er det også muligt at modtage træning på seniorcentrene. Boligerne skal være tidssvarende og velindrettede i forhold til borgernes behov. Borgeren skal kunne føle sig hjemme i boligen. Ved møblering af boligen skal der tænkes faldforebyggende, gulvtæpper skal så vidt muligt undgås. Der skal være gode fysiske rammer i og omkring boligen, hvor leve- og bomiljø skal kunne integreres. Plejeboliger hører under Lov om almennyttige boliger, hvorfor der betales indskud, husleje, forbrug af vand, varme og el som ved alle andre lejeboliger. 5.0 Krav og forventninger til medarbejderne Krav kan være formuleret i andre sammenhænge fx i pjecen God borgerbetjening udgivet af Social- og Sundhedsforvaltningen. I denne sammenhæng nævnes enkelte krav til medarbejderne: Medarbejderne skal bære synlig legitimation med billede ude i distrikterne og skal bære Gladsaxe Kommunes hjemmeplejeuniform. Inde på seniorcentrene skal der bæres synligt navneskilt. Medarbejderne skal tale et sprog, som kompenserer for, at der kan være flere generationer mellem medarbejderne og borgerne. Medarbejderne skal yde borgerne den nødvendige hjælp i akut opståede situationer, herunder ved nødkald. Medarbejderne skal give borgerne relevant information og vejledning. Det tilstræbes, at det i videst muligt omfang er de samme medarbejdere, der udfører de enkelte visiterede ydelser hos borgeren fra gang til gang. Træning, sygepleje og hjemmehjælp skal ophøre, når borgeren igen selv kan klare situationen. Besked om, at borgeren klarer situationen igen, gives til visitator. Medarbejdere er omfattet af tavshedspligten, og må ikke videregive personfølsomme oplysninger til pårørende eller uvedkommende uden, at der forligger en fuldmagt fra bor- J. nr P23 16

17 geren selv, eller vedkommende er værgebeskikket. Dog skal oplysninger videregives såfremt medarbejderen er bekendt med ulovlige forhold. Medarbejdere ansat i Gladsaxe Kommune, både bestiller og udfører, skal have en relevant uddannelse og / eller oplæring. Bisidder og dokumentationspligt Borgere, som søger om praktisk hjælp eller personlig pleje, har i henhold til Forvaltningslovens 8 ret til at have en bisidder med under møde med visitator, læge eller hjemmepleje. En bisidder kan være en slægtning, bekendt, ven eller veninde, der efter borgerens ønske deltager i mødet sammen med borgeren. Bisidderen kan hjælpe borgeren med at forberede sig til samtalen, stille spørgsmål samt drøfte samtalens indhold med borgeren efter mødet. Bisidderen må ikke modtage oplysninger fra for eksempel offentlige myndigheder, uden at borgeren er til stede, og bisidderen må heller ikke videregive oplysninger om borgeren, medmindre borgeren har givet samtykke hertil. Medarbejdere i Gladsaxe Kommune er forpligtiget til at dokumentere og journalisere henvendelser fra borgere og pårørende i enten Rambøll Care (kommunens elektroniske omsorgssystem) eller i Profile. (kommunens elektroniske dokumenthåndteringssystem). 6.0 Opfølgning og revision Det er et lovkrav, at der udarbejdes kvalitetsstandarder for hjælp til praktisk hjælp og personlig pleje, samt for kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning (Lov om social service 83 og 86) hvert år. Der skal årligt følges op på kvalitetsstandarderne, jf. Indenrigs- og Socialministeriets bekendtgørelse. Foreliggende kvalitetsstandarder forventes vedtaget politisk i januar 2011, og skal være gældende for Politisk følges op på serviceniveauet i kvalitetsstandarderne i foråret 2011 og regnskabsmæssigt på målsætningerne primo Kvalitetsstandarderne for 2011 er udarbejdet efter årshjulet for revidering af kvalitetsstandarder i Gladsaxe Kommune. Årshjulet blev besluttet på Social- og Sundhedsudvalgets møde Årshjulet betyder, at en politisk drøftelse om foråret åbner mulighed for, at politikerne kan deltage mere detaljeret i den årlige revision af kvalitetsstandarderne. Forud for den politiske drøftelse har visitationen og leverandører haft mulighed for at komme med forslag til ændringer og nye standarder. Standarderne sendes ligeledes i høring hos Seniorrådet og Handicaprådet. Ifølge årshjulet skal Seniorudvalget i marts tage stilling til, hvilke områder Social- og Sundhedsforvaltningen skal arbejde videre med i forhold til revidering af de gældende kvalitetsstandarder. Grundlaget for dette er en vurdering af det nuværende niveau i ydelsestildelingen, herunder kvalitetsstandarderne. Årshjulet er desuden tilpasset budgetudarbejdelsen i Gladsaxe Kommune. Det betyder konkret, at hvis Seniorudvalget ønsker ændringer i kvalitetsstandarderne, som har økonomiske konsekvenser, så bør disse ønsker fremkomme i forbindelse med behandlingen af, hvad Social- og Sundhedsforvaltningen skal arbejde videre med således, at ønskerne efterfølgende kan medtages i Seniorudvalgets 1. behandling af J. nr P23 17

18 budgettet. Årshjulet afsluttes med godkendelse af næste års kvalitetsstandarder i Seniorudvalget i december. Opfølgning Overordnet gennemføres en faglig kontrol af kvaliteten af de leverede ydelse ved visitatorkorpset. Dette sker til dels i forbindelse med den løbende revisitation. Derudover følges op på brugertilfredsheden med de leverede ydelser hvert andet år, næste gang i 2012 I 2011 arbejdes der fortsat med stikprøvekontrol af en række udvalgte borgersager. I hvert distrikt oprettes en kvalitetscirkel, hvor repræsentanter fra forskellige ledelses-lag, fx daglig leder og afdelingschef og forskellige faggrupper, fx terapeuter og sygeplejersker er repræsenteret. Kvalitetscirklen gennemgår forskellige borgersager med fokus på fx dokumentation, sammenhæng mellem praktisk hjælp og træning og sikring af borgerens rettigheder. Dette sker for at følge op på sammenhængen mellem visiteret og leveret ydelser, men også for at gennemgå en læringsmæssig kontrol. Der vil i 2011 blive foretaget opringning til 15 borgere hver 2. måned for at spørge til leveringen af hjælpen. I distrikterne foretages der i 2011 uanmeldte besøg i alle vagtlag, samtidig med at plejegrupperne drøfter etik og arbejdskultur. Ved ansættelse eller praktik i Gladsaxe Kommune afstemmes forventninger til medarbejdernes adfærd i arbejdstiden, og hvilket betydning den enkelte medarbejders fremtræden har i offentligheden. Ledelsen i enhedsplejen er forpligtiget til at reagere øjeblikkeligt ved mistanke eller ved konkrete henvendelser fra medarbejdere og borgere om, at der foregår uhensigtsmæssigheder i enhedsplejen. Endelig udføres der hvert år et uanmeldt tilsynsbesøg på seniorcentrene, både ved Embedslægeinstitutionen og ved Social- og Sundhedsforvaltningens egen tilsynsenhed. Næste revision af kvalitetsstandarderne vil ske i efteråret J. nr P23 18

19 7.0 Kvalitetsstandarderne 7.1 Træning REHAB 1 Ydelseskatalog: REHAB 1 (trænings- og hjemmeplejemodul) Ydelsens lovgrundlag? Sundhedsloven 140. Lov om social service Hvilket behov dækker ydelsen? og aktivitetsniveau, eller at forbedre sit nuværende Borgerens behov for at generhverve sit tidligere funktionsfunkti- Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? ons- og aktivitetsniveau Formålet med træningen er, at borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne. Endvidere sigter genoptræningen på at forebygge hospitalsindlæggelse og at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvhjulpenhed, så borgeren har et mindsket behov for støtte fra hjemmeplejen. Basispersonale: Afklaring af borgerens mål og ønsker Træning i forbindelse med levering af pleje og praktisk hjælp. - Funktionstræning, fx forflytninger, gangtræning inden - og udendørs, trappetræning, ukomplicerede øvelser efter terapeutisk supervision - Træning af hverdagsaktiviteter fx personlig hygiejne, måltider og husholdning Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang? Terapeut: Udredning og afklaring af borgerens ressourcer, mål og ønsker Terapeutisk supervision Udarbejde selvtræningsprogram, borger og hjælper instrueres heri. Rådgivning af borger og hjælper i brug af hjælpemidler, der anvendes i udførelsen af daglige funktioner Løbende (i gennemsnit hver 14. dag) evaluering og planlægning af træningsindsatsen. Holdtræning, transport, forplejning mv. er ikke en del af dette særlige træningstilbud. Borgere som har fået betydelige og pludselige begrænsninger i deres fysiske funktionsevne som følge af sygdom eller skade, samt har potentiale for funktionsforbedring. Borgerens funktions- og aktivitetsniveau skal være nedsat i en sådan grad, at borgeren ikke kan benytte andre tilbud om træning (ex. Senioridræt, fritidsundervisning), fordi de ikke selvstændigt kan klare transport til og fra træning, toiletbesøg eller kunne klare deltagelse på større hold af fysiske, kognitive eller psykiske årsager. Ydelsen gives særskilt eller i kombination med et andet træningsforløb. Ydelsen leveres i forbindelse med al personlig pleje og J. nr P23 19

20 (hyppighed)? praktisk hjælp. Omfang er afhængigt af borgerens sygdom og funktionsnedsættelsen. Valg af leverandør? Ydelsen tilbydes af Træningsenheden og af basispersonale fra kommunen. Ydelsen leveres i eller i umiddelbar nærhed af borgens hjem. Kompetencekrav til udfører? Basispersonale leverer hovedparten af træningen supervi- Hvad koster ydelsen for borgeren? Er der særlige forhold at tage hensyn til? seret af fysio- eller ergoterapeuter. Træningsydelsen er gratis. Skulle der være brug for særlige træningsredskaber medbringes disse af kommunens medarbejdere. Forhold vedr. træningsydelser fremgår af bilag 3. J. nr P23 20

21 REHAB 2 Ydelseskatalog Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen? Lov om social service 83, 86 Borgerens behov for at kunne vedligeholde eksisterende fysiske, sociale og kognitive funktioner. Tilbud om træning af enkelte daglige færdigheder vil eksempelvis kunne tilbydes i forlængelse af et afsluttet genoptræningsforløb eller vedligeholdende træning, efter både sundhedsloven og serviceloven, med henblik på at vedligeholde den erhvervede funktionsevne. Endvidere sigter den vedligeholdende træning på at forebygge hospitalsindlæggelse og at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvhjulpenhed. - At motivere borgerne til ved egen indsats at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvhjulpenhed. - At borgeren vedligeholder eller eventuelt forbedrer sit eksisterende funktions- og færdighedsniveau. - At vedligeholde borgerens evne til selv at klare daglige aktiviteter. - At styrke og motivere til den enkeltes egenomsorg og handlekompetence. - At forebygge /forhale yderligere progression af sygdomsforløbet. Indsatsen tager udgangspunkt i de forudsætninger, borgeren har i relation til alder, sygdom og/eller skade. Daglige aktiviteter og færdigheder: Funktionstræning, som målrettet kan indgå i forbindelse med fx personlig pleje eller praktisk hjælp (fx badning, påklædning, vaske op, køkkenaktiviteter mm.) Daglige aktiviteter og træning: Aktiviteter og træning som kan være målrettet på at styrke borgerens styrke, balance, kondition og/eller funktionsniveau (fx trappetræning, styrkeøvelser mm.) Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsen er målrettet og tidsbegrænset og foregår typisk i borgerens eget hjem. Al aktivitet og træning, som kræver terapeutisk intervention. Borgere med væsentligt nedsatte fysiske og psykiske funktioner. Borgerens funktions- og aktivitetsniveau er nedsat i en grad, så borgeren ikke kan træne ukompliceret vedligeholdende på anden måde end ved visitation til ydelsen. J. nr P23 21

22 Ydelsens omfang? (hyppighed) Valg af leverandør? At borgere tilbydes ukompliceret vedligeholdelsestræning vurderes ud fra: - Borgeren skal have et træningspotentiale og have gavn af ukompliceret vedligeholdelsestræning. - Almentilstanden skal være af en sådan karakter at træning kan tåles. - Borgeren skal være motiveret for ukompliceret vedligeholdelsestræning. Ukompliceret vedligeholdelsestræning er målrettet i en tidsbegrænset træningsperiode. Ændring af omfang kan ske ved revisitation. Der er mulighed for frit valg af leverandør. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget og selvantaget hjemmehjælp. Kompetencekrav til udfører? Basispersonale efter instruktion og vejledning af terapeut. Hvad koster ydelsen for borgerne? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Gratis. Forhold vedr. træningsydelser fremgår af bilag 3. J. nr P23 22

23 Genoptræning ambulant efter sundhedsloven Ydelseskatalog: Genoptræning - genoptræningsplan påkrævet 140 Ydelsens lovgrundlag? Sundhedsloven 140 Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Borgerens behov for at generhverve sit tidligere funktionsog aktivitetsniveau, eller at forbedre sit nuværende funktions- og aktivitetsniveau efter udskrivning fra hospital. Formålet er at borgeren ved målrettet og tidsbegrænset træning opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, psykisk og socialt. Genoptræningen skal rettes imod borgerens funktionsnedsættelse(r), dvs. problemer i kroppens funktioner eller anatomi, samt aktivitets- og deltagelsesbegrænsninger så borgerne har mulighed for at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvhjulpenhed. Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang? Genoptræningen skal ydes i overensstemmelse med den enkelte borgeres genoptræningsplan, dvs. med udgangspunkt i beskrivelsen af borgerens funktionsevne og det beskrevne behov for genoptræning på udskrivningstidspunktet. - Udarbejde mål, delmål og handleplan for den faglige indsats i samarbejde med borgeren. Målene er relateret til hverdagslivet og beskriver en udvikling af funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt og socialt. - Træning kan indeholde konditions-, styrke -, koordinations -, balance-, sensorisk- og motorisk træning. - Funktionstræning, fx forflytninger, gangtræning inden - og udendørs, trappetræning. - Træning af hverdagsaktiviteter fx personlig hygiejne, måltider og husholdning. - Kognitiv træning af fx hukommelse samt orienteringsog koncentrationsevne og sociale relationer - Træning af tale, ansigts- og mundfunktioner - Selvtræningsplan kan udarbejdes og borgeren instrueres heri - Vejledning/rådgivning i brug af hjælpemidler, der anvendes i udførelsen af daglige funktioner - Korterevarende behandling, fx bløddelsbehandling, varme eller kulde, hvis nødvendig for at træningen kan gennemføres Borgere som er visiteret til ambulant genoptræning skal ved behov have tildelt et hjemmebesøg Frokost og aktiviteter som har andet formål end målrettet at forbedre borgerens funktionsevne. Borgere, der har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivning fra hospitalet og har modtaget en genoptræningsplan fra hospitalet. Ydelsens omfang er afhængigt af borgerens sygdom og J. nr P23 23

24 (hyppighed) funktionsnedsættelsen, samt om borgerens mål med indsatsen er nået. Valg af leverandør? Genoptræning efter Sundhedsloven tilbydes af kommunens Træningsenhed og Seniorcentre, men ydelsen kan efter lov om frit valg tillige tilbydes i andre kommuner, hvis disse accepterer. Kompetencekrav til udfører? Fysio- og ergoterapeuter. Basispersonale kan indgå, i samarbejde med fysio- og ergoterapeuter Hvad koster ydelsen for Træningsydelsen er gratis. borgeren? Er der særlige forhold at Visse lidelser udelukker brug af bassin, fx inkontinens og tage hensyn til? åbne sår. Derudover skal der udvises opmærksomhed ved borgere med epilepsi og hjerteproblemer. Forhold vedr. træningsydelser fremgår af bilag 3. J. nr P23 24

25 Genoptræning døgnplads Ydelsens lovgrundlag? Sundhedsloven 140 Lov om Social service 83 og 86 Hvilket behov dækker ydelsen? og aktivitetsniveau, eller at forbedre sit nuværende funkti- Borgerens behov for at gen erhverve sit tidligere funktionsons- og aktivitetsniveau. Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Genoptræningen er en målrettet og tidsbegrænset samarbejdsproces mellem borger, pårørende og sundhedsfagligt personale. Formålet med genoptræning på døgnplads er, at borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, psykisk og socialt, samtidig med at borgeren modtager pleje. Målet er, at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvhjulpenhed. - Udarbejdelse af mål, delmål og handleplan for den tværfaglige indsats i samarbejde med borgeren. Målene er relateret til hverdagslivet og beskriver en udvikling af funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt og socialt. Genoptræningen rettes imod problemer i kroppens funktioner eller anatomi, samt aktivitets- og deltagelsesbegrænsninger. - Træning kan indeholde konditions-, styrke -, koordinations -, balance-, sensorisk- og motorisk træning - Funktionstræning, fx forflytninger, gangtræning inden - og udendørs, trappetræning - Træning af hverdagsaktiviteter fx personlig hygiejne, måltider og husholdning - Kognitiv træning af fx hukommelse samt orienteringsog koncentrationsevne og sociale relationer. - Træning af tale, ansigts- og mundfunktioner - Selvtræningsprogram kan udarbejdes og borgeren instrueres heri - Vejledning/rådgivning i brug af hjælpemidler, der anvendes i udførelsen af daglige funktioner - Korterevarende behandling, fx bløddelsbehandling, varme eller kulde, hvis nødvendig for at træningen kan gennemføres Borgere som er visiteret til genoptræning på en døgnplads skal ved behov have tildelt et hjemmebesøg Aktiviteter som har andet formål end målrettet at forbedre borgerens funktionsevne. Afhentning af medicin Ledsagelse til læge, tandlæge, hospital mv. Borgere med en genoptræningsplan og borgere som bliver henvist efter Lov om Social Service. Borgere som ikke er i stand til at modtage genoptræningen ambulant, grundet behov for pleje og omsorg samt støtte til mange daglige funktioner. J. nr P23 25

26 Ydelsens omfang? (hyppighed)? Valg af leverandør? Borgeren skal have genoptræningspotentiale til at kunne varetage den daglige personlige livsførelse selvstændigt, helt eller delvist på sigt. Individuel, afhængigt af behov Ydelsen tilbydes af Træningsenheden i kommunen Kompetencekrav til udfører? Fysio- og ergoterapeuter, basispersonale og sygeplejerske indgår i et tværfagligt samarbejde i en helhedsorienteret indsat. Hvad koster ydelsen for borgeren? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Træningsydelsen er gratis. Egenbetaling for opholdet (jf. Gladsaxe Kommunes takstblad) Borgere, som ikke bor i plejebolig, kan efter længerevarende alvorlig sygdom uden hospitalsindlæggelse visiteres til genoptræning på døgnplads efter serviceloven 83 og 86. Forhold vedr. træningsydelser fremgår af bilag 3. J. nr P23 26

27 Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter lov om social service Ydelseskatalog: Genoptræning uden genoptræningsplan og hospitalsindlæggelse 86. stk. 1 og Vedligeholdende træning 86.stk.2 Ydelsens lovgrundlag? Lov om Social service 86.1 og 86.2 Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Genoptræning Genoptræning af fysisk, kognitiv og psykisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom eller skader, der ikke behandles i tilknytning til en hospitalsindlæggelse. Vedligeholdelses træning Vedligeholdende træning af fysiske, kognitive eller psykiske færdigheder til borgere, som på grund af nedsat fysisk, kognitiv eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. Genoptræning Tilbuddet om genoptræning gives for at undgå vedvarende eller yderligere svækkelse og for at forebygge, at der opstår behov for øget hjælp, f.eks. i form af personlig og praktisk hjælp. Endvidere sigter genoptræningen på at forebygge hospitalsindlæggelse og at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvhjulpenhed. Formålet er at borgeren ved målrettet og tidsbegrænset træning opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt og socialt. Genoptræningen skal rettes imod borgerens funktionsnedsættelse(r), dvs. problemer i kroppens funktioner eller anatomi, samt aktivitets- og deltagelsesbegrænsninger. Vedligeholdelsestræning Den vedligeholdende træningsindsats skal tilrettelægges på en sådan måde, at den dels forebygger, at problemerne for borgeren forværres, dels sigter på at vedligeholde det erhvervede funktionsevne så borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvhjulpenhed. Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Formålet er at målrettet træning forhindre funktionsevnetab og fastholder den hidtidige funktionsevne hos borgeren. Vedligeholdelsestræning omfatter vedligeholdelse af såvel fysiske, kognitive som sociale færdigheder. Samtidig sigter den vedligeholdende træning imod at borgeren i videst muligt omfang opnår forståelse af og tager ansvar for, hvordan den hidtidige funktionsevne opretholdes. - Udarbejde mål, delmål og handleplan for den faglige indsats i samarbejde med borgeren. - Træning kan indeholde konditions-, styrke -, koordinations -, balance-, sensorisk- og motorisk træ- J. nr P23 27

28 ning. - Funktionstræning, fx forflytninger, gangtræning inden - og udendørs, trappetræning. - Træning af hverdagsaktiviteter fx personlig hygiejne, måltider og husholdning, samt færden - Kognitiv træning af fx hukommelse, orienterings- og koncentrationsevne samt sociale relationer - Selvtræningsprogram kan udarbejdes og borgeren instrueres heri - Vejledning/rådgivning i brug af hjælpemidler, der anvendes i udførelsen af daglige funktioner - Støttende og vejledende samtaler med borger og evt. pårørende - Korterevarende behandling, fx bløddelsbehandling, varme eller kulde, hvis nødvendig for at træningen kan gennemføres - Træning af tale, ansigts- og mundfunktioner ( 86.1) Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Alle borgere som er visiteret til genoptræning eller vedligeholdende træning efter serviceloven skal inden for den visiterede træningsperiode have tildelt et hjemmebesøg Frokost og aktiviteter som har andet formål end målrettet at forhindre et funktionsevnetab eller fastholde funktionsevnen. Ved træning i varmvand indgår ikke badetøj og håndklæde. Genoptræning Borgere som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, kognitive og/eller sociale funktionsevne som følge af sygdom eller skade. Tilbuddet om genoptræning kan eksempelvis være relevant for en ældre borger, som er svækket efter længere tids sygdom eller af anden grund har haft fald i funktionsevne. Genoptræning er tidsmæssigt begrænset til den periode, hvor funktionsevnen fortsat kan forbedres gennem en målrettet genoptræningsindsats. Vedligeholdelsestræning Tilbud om vedligeholdelsestræning gives til borgere, som har brug for en individuelt tilrettelagt træningsindsats med henblik på at kunne vedligeholde fysiske, kognitive og sociale færdigheder. Vedligeholdelsestræning omfatter også træning af borgere med kroniske lidelser. Tilbud om vedligeholdelsestræning skal ses i sammenhæng med tilbud om genoptræning. Der kan i forlængelse af et afsluttet genoptræningsforløb, efter både sundhedsloven og serviceloven, være behov for vedligeholdende træning med henblik på at fastholde den erhvervede funktionsevne. J. nr P23 28

29 Ydelsens omfang? (hyppighed)? Borgerens funktions- og aktivitetsniveau skal være nedsat i en sådan grad, at borgeren ikke kan benytte andre åbne tilbud om træning (ex. Senioridræt, fritidsundervisning), fordi borgeren ikke kan klare deltagelse på større hold af fysiske, kognitive eller psykiske årsager eller har brug for terapeutisk intervention. Ydelsens omfang er afhængigt af borgerens sygdom og funktionsevnetab, samt om målene med indsatsen er nået. Valg af leverandør? Ydelsen tilbydes af Træningsenheden og Seniorcentrene i kommunen Kompetencekrav til udfører? Fysio- og ergoterapeuter. Basispersonale kan indgå superviseret af fysio- og ergoterapeuter Hvad koster ydelsen for Træningsydelsen er gratis. borgeren? Er der særlige forhold at Visse lidelser udelukker brug af bassin, fx inkontinens og tage hensyn til? åbne sår. Derudover skal der udvises opmærksomhed ved borgere med epilepsi og hjerteproblemer. Forhold vedr. træningsydelser fremgår af bilag 3. J. nr P23 29

30 Terapeutisk udredning Ydelseskatalog: Udredning i hjemmet eller udredning på center Ydelsens lovgrundlag? Lov om Social service 86 Sundhedsloven 140 Hvilket behov dækker ydelsenske og kognitive Udredning, vurdering og dokumentation af borgerens fysi- funktionsevne. Hvad er formålet med ydelsen? Formålet med den terapeutiske udredning er, at borgeren udredes og funktionsvurderes fagligt relevant, hvorved borgerens problemer i kroppens funktioner eller anatomi, samt aktivitets- og deltagelsesbegrænsninger identificeres og dokumenters. Hvilke aktiviteter kan f.eks. indgå i ydelsen? Den terapeutfaglige udredning og vurdering kan danne baggrund for fastsættelse af mål og indsatsplan i forhold til genoptræningsforløb, vedligeholdende træningsforløb eller aktiviteter og træning i eget hjem ved basispersonale. Endelig kan en terapeutfaglig udredning indgå i vurderingen af tildeling af ydelser i visitationen. Udredning og vurdering af funktions- og aktivitetsniveau: - Udredning og vurdering af hverdagsaktiviteter som fx gang, forflytninger, struktur i hverdagen og færden, personlig pleje, rengøring og køkkenaktiviteter mm. Hvad indgår ikke i ydelsen? Udredning og vurdering af specifikke fysiske og kognitive funktioner ved relevante faglige test Træning og behandling. Borgere som har eller er i risiko for at betydelige begrænsninger i sin fysiske og kognitive funktionsevne som følge af sygdom eller skade, og hvor der er behov for: - udredning og vurdering af funktions- og aktivitetsniveau mhp. vurdering af om der skal iværksættes en indsats. - Udredning og vurdering af funktions- og aktivitetsniveau mhp. fastsættelse af mål for indsats. - Udredning og vurdering af funktions- og aktivitetsniveau mhp. afklaring af, om der er behov for hjælp i hjemmet. Visiteres 1-3 gange alt efter omfang. Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang? (hyppighed) Valg af leverandør? Ydelsen tilbydes af kommunens Træningsenhed. J. nr P23 30

31 Kompetencekrav til udfører? Fysio- og ergoterapeuter. Basispersonale kan inkluderes. Hvad koster ydelsen for Den terapeutiske udredning er gratis. borgeren? Er der særlige forhold at Forhold vedr. træningsydelser fremgår af bilag 3. tage hensyn til? J. nr P23 31

32 Ambulant genoptræning af erhvervsaktive borgere med en erhvervet hjerneskade Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Ydelseskatalog: Hjerneskaderehabilitering 140 og 86 stk. 1 Sundhedsloven 140 Lov om Social service Ambulant genoptræning af erhvervsaktive borgere mellem 18 og 65 år, med følger efter en erhvervet hjerneskade. Det overordnede formål med indsatsen er at borgeren opnår et funktionsniveau, der gør det muligt at komme tilbage på arbejdsmarkedet. - At borgeren ved en målrettet, tidsbestemt og tværfaglig indsats genvinder tabte funktioner/færdigheder eller opnår højst mulig funktionsniveau efter en erhvervet hjerneskade samt undgår tilbagefald. - At borgeren via et genoptræningsforløb opnår kompetencer til i videst mulig omfang at mestre hverdagen og opnår et meningsfuldt og selvstændigt liv. Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Ergoterapi/ Fysioterapi - Terapeutisk udredning/undersøgelse - Træning af muskelstyrke, kondition, udholdenhed, balance og funktion. - Vægtaflastet gang/løbebåndstræning - Biomekanisk/neuromuskulær bevægelsesterapi - Funktionstræning - ADL-træning - FOTT - Afprøvning af hjælpemidler - Træning i hjem/nærmiljø - Udarbejdelse af hjemmetræningsprogram - Ved træningens afslutning kan der evt. tages kontakt til et lokalt træningscenter/fitnesscenter for at støtte borgeren i at vedligeholde de fysiske forbedringer. Neuropsykolog: - Udrede/teste borgers neuropsykologiske status - Informere alle omkring borger om omfang af neuropsykologisk dysfunktioner samt hvordan alle fagpersoner/pårørende støtter borgerne. - Udføre samt instruere i praktisk neuropsykologisk genoptræning med borgere - Varetage/deltage i informationsmøder for borgere og pårørende. Logopæd: - Intensiv sproglig og/eller talemotorisk træning: funktionsfremmende eller kompenserende. Undervisning: Undervisning af borgere og pårørende med henblik på J. nr P23 32

33 Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang? (hyppighed) sammen, at udarbejde konkrete mål for fremtiden, sikre kendskab til fremtidige træningsmuligheder og afdække behov for netværksdannelse. Erhvervsaktive borgere mellem 18 og 65 år, som har følger efter en erhvervet hjerneskade eller tilgrænsende lidelser. Herunder hjerneskade, apopleksi, hjertestop, hjernerystelse, drukning, kvælning og elektrisk stød. Forløbet vil blive sammensat, så det passer til den enkeltes borgers behov. Træningen kan foregå på en af kommunens træningscentre eller i borgerens hjem/nærmiljø. Ydelsens omfang baseres på borgerens hele livssituation og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Ydelserne til den enkelte borger er af forskelligt omfang og med forskelligt indhold. Den kan derfor bestå af flere samtidige ydelser, f.eks. træning ved terapeut, logopæd og undervisning. Hvilke interventioner, der skal tilbydes til hvem, hvor, hvornår, hvor længe og i hvilket omfang, vil afhænge af en lang række individuelle faktorer såsom symptomer, sværhedsgrad, behov, kognitive evner, træthed, trætbarhed, adfærdsforstyrrelser og andre komplikationer. Sammensætningen af et hjerneskaderehabiliteringsprogram for den enkelte må bero på en specialistvurdering i et nært samarbejde med borgeren og pårørende samt tilgængelige ressourcer. Valg af leverandør? Hjerneskade koordinatoren i kommunen vil have det overordnede ansvar for visitering og planlægning af forløbene for de enkelte borgere i samarbejde med de involverede faggrupper. Herunder hvor træningen skal foregå. Træningen vil i opstartsfasen primært være individuel men kan med tiden overgå til holdtræning eller en kombination af individuel træning og holdtræning. Det skal være muligt for borgeren at selvtræne på en af kommunens træningscentre. Ydelsen tilbydes af Træningsenheden i kommunen. Kompetencekrav til udfører? Ergoterapeut, fysioterapeut, neuropsykolog eller logopæd. Hvad koster ydelsen for borgerne? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Ydelsen er gratis J. nr P23 33

34 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Rehabilitering - KOL Ydelseskatalog 140 og 86.2: KOL rehabilitering.. Lov om social service 86. Sundhedsloven 140 Rehabilitering for borgere med KOL Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen? Formålet er at give den enkelte borger mulighed for at opnå den højest mulige funktionsgrad og øge den enkelte borgers handlekompetence i relation til sygdommen KOL. Indledende samtale, lungefunktionsundersøgelse, gangtest, og forberede borger på rehabiliteringsforløbet. Udarbejde konkrete mål sammen med borger. Fysisk træning: - Opvarmning, individuel træning af udholdenhed og styrke. - Instruktion i selvtræningsprogram og udendørs gangtræning. Undervisning: - Lungernes anatomi og sygdommen KOL - Korrekt brug af medicin - Kostens betydning og evt. betydning af rygning - Angsthåndtering - Energibesparende aktiviteter i og omkring hjemmet - Træningsmetoder - Vejtræknings- og hosteteknik - Instruktion i og opfølgning på selvtræning og dagbog Afsluttende gangtest og statussamtale, sikre kendskab til fremtidige træningsmuligheder og afdække behov for netværksdannelse. Retest 6 måneder efter afsluttet træningsforløb. Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Vedligeholdende fysisk træning: - Opvarmning, individuel træning af udholdenhed og styrke. - Instruktion og opfølgning på selvtræningsprogram og udendørs gangtræning. Retest efter 6 måneders vedligeholdende træningsforløb. Retest 6 måneder efter afsluttet træningsforløb. Frokost og aktiviteter som har andet formål end målrettet at forbedre borgerens funktionsevne. Anden form for fysisk undersøgelse, træning og behandling. Borgere med diagnosen KOL i moderat til svær eller meget svær grad. Borgerne opfylder følgende kriterier (værdier opgivet på lægehenvisning): Diagnosticeret KOL (FEV1/FVC % er under 70). Sygdommens sværhedsgrad er svarende til FEV1 % på 60 % eller derunder, og åndenød svarende til 3 J. nr P23 34

35 eller mere på MRC åndenødsskala. Borgeren kan eksempelvis have problemer med at klare trapper, specielt med indkøbsvarer, eller er ved gang nødt til at stoppe op for at få vejret. Borgerne skal kunne gangtræne på gaden. Borger, der har begrænsninger på grund af anden fysisk sygdom, hukommelsesmæssige problemer eller psykiske lidelser, der umuliggør målrettet træning og deltagelse i undervisning, kan ikke deltage i dette tilbud. Ydelsens omfang? (hyppighed) Efter gennemførelse af KOL-rehabilitering kan borgere med KOL i sværhedsgrad svarende til FEV1 % på 50 % eller derunder, som opfylder ovennævnte kriterier, fortsætte på vedligeholdende træning, i alt 12 måneder. Hvis KOLteamet vurderer, at borgeren efterfølgende kan vedligeholde funktionsniveau ved vedligeholdende træning, kan borgeren visiteres til gentagne perioder med vedligeholdende træning. Rehabilitering er målrettet struktureret testning, træning og undervisning. Rehabilitering sker på hold med fast start- og slutdato for alle. Ydelsens varighed er 9 uger. Uge 1 og uge 9 er individuelle test og samtaler, uge 2-8 er træning 2 gange ugentligt og undervisning 1 gang ugentligt. Efter afslutning på KOL-rehabilitering kan der visiteres til vedligeholdende træning. Valg af leverandør? Vedligeholdende træning er målrettet, struktureret træning og testning. Vedligeholdende træning sker på hold. Ydelsens omfang er en gang om ugen i seks måneder efterfulgt af en gang hver anden uge i seks måneder. Hvis KOLteamet vurderer, at borgeren efterfølgende fortsat kan vedligeholde funktionsniveau ved vedligeholdende træning, er ydelsens omfang en gang hver anden uge i seks måneder. Den vedligeholdende træning afsluttes, hvis borgeren har været fraværende fra træningen i halvanden måned. Ydelsen tilbydes af Træningsenheden i kommunen. Kompetencekrav til udfører? Et tværfagligt KOL-rehabiliteringsteam, som arbejder ud fra evidens på KOL-rehabiliteringsområdet. Fysioterapeuter, sygeplejerske, praksiskonsulent, ernæringsvejleder, ergoterapeut med kompetencer inden for KOL-området. Hvad koster ydelsen for borgerne? Træningsydelsen er gratis. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Der kræves henvisning fra egen læge med relevante oplysninger i standardskema til brug for visitation eller en genoptræningsplan. Visitationen orienterer egen læge, hvis en borger ikke kan visiteres til tilbuddet. J. nr P23 35

36 Referencer Borgere med moderat til svær KOL begrænses under deres træning løbende af deres åndenød og har derfor svært ved at indgå i træning på hold sammensat af borgere med andre diagnoser. Borgere med KOL i moderat til svær grad er ofte ramt af forværringer (exacerbationer) i vinterperioden. Ligeledes kan udendørs gangtræning være umulig pga. vintervejret. Manglende sammenhæng i træningen kan derfor let give en nedsat effekt af indsatsen og frafaldet på holdet kan blive unødigt stort. Derfor tilbydes rehabilitering som udgangspunkt ikke i vintermånederne. Fast start- og slutdato, samt ventetider i andre instanser i afklaringsfasen (indhenter lægefaglige oplysninger på hospitaler og praktiserende læger), kan medføre, at borgeren kommer til at vente i længere tid, end Gladsaxe Kommunes servicekrav fordrer. Har borgeren behov for hjælp til at fastholde sit daglige aktivitetsniveau i ventetiden, kan der visiteres til vedligeholdende træning. Forløbsprogrammet for KOL version , Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget Region H. Thomas Ringbæk, Eva Brøndum, Jane Thøgersen, Gerd Martinez og Peter Lange: Effekten af vedligeholdelsestræning efter et 7-ugers rehabiliteringsprogram til patienter med KOL, Hvidovre Hospital, Hjerte- lungemedicinsk Afdeling. Manuskript for peer review hos Ugeskrift for Læger, J. nr P23 36

37 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen? Rehabilitering - kræft Ydelseskatalog kræft rehabilitering Lov om social service 86. Sundhedsloven 140 Rehabilitering for borgere med kræft, inklusive senfølger efter kræftsygdom og behandling - At give den enkelte borger mulighed for at genvinde sit tidligere funktionsniveau eller opnå højest mulig funktionsevne, forebygge tilbagefald, senfølger eller yderligere reduktion af funktionsevnen, - at kunne leve med varige funktionsnedsættelser samt - at fremme sundhed ved at kunne mestre sin situation (1) Følgende aktiviteter kan indgå i kræftrehabilitering. Hvis borgeren har en genoptræningsplan eller anbefaling fra samtale med kræftrehabilitator, vil der deraf fremgå en vurdering af borgerens individuelle behov, som ydelserne kan tage udgangspunkt i. - Indledende terapeutisk udredning (jf. standard for terapeutisk udredning) Fysisk træning: - Individuelt træningsforløb som forberedelse til træning på hold (jf. standard for Genoptræning ambulant) - Genoptræning (jf. standard for Genoptræning ambulant) - Vedligeholdende træning (jf. standard for Vedligeholdende træning) - Afspænding på hold Undervisning på hold kræftskole : Kostens betydning Angsthåndtering Instruktion i selvtræning Træningsmetoder Senfølger Tilbagevenden til arbejde Håndtering af påvirkning af relationer til pårørende Indledende samtaler, at udarbejde konkrete mål sammen med borger, test og statussamtale, sikre kendskab til fremtidige træningsmuligheder og afdække behov for netværksdannelse indgår i ovennævnte aktiviteter, hvor relevant. Der kan ved behov tilrettelægges individuelle samtaler mellem kræftrehabilitator og borger som f.eks. kan indeholde udarbejdelse af rehabiliteringsmål (screening iflg. Dallund ), koordination og opfølgning på rehabiliteringsforløb, inkl. på J. nr P23 37

38 tværs af afdelinger i kommunen, almen praksis og hospital. Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Frokost og aktiviteter som har andet formål end målrettet at forbedre borgerens funktionsevne. Anden form for fysisk undersøgelse, træning og behandling. Borgere med kræft diagnose eller senfølger. Den vedligeholdende træning kan ved behov visiteres som forlængelse af et afsluttet genoptræningsforløb med henblik på at fastholde den erhvervede funktionsevne. Borgeren kan eventuelt være henvist med genoptræningsplan eller henvist efter samtale med kræftrehabilitator i kommunen med anbefaling til rehabiliteringsforløb Samtale med kræftrehabilitator tilbydes borgere, som på grund af deres kræftsygdom eller senfølger er i en eller flere af nedenstående situationer (2): - har væsentlige problemer på flere områder af hverdagsliv og behov for hjælp til afklaring - har væsentlige problemer i forhold til tilbagevenden til arbejdet eller arbejdsmarkedet og behov for hjælp til afklaring - har behov for hjælp til koordination af indsats fra flere afdelinger i kommunen eller mellem hospital, praktiserende læge og kommune Borgere med kræft diagnose eller senfølger som opfylder et af ovenstående kriterier, anbefales at tage kontakt til kræftrehabilitator. Ydelsens omfang? (hyppighed)? Kræftskole, undervisning på hold er målrettet borgere, som er i den erhvervsaktive alder. Rehabilitering er et individuelt tilrettelagt, målrettet, struktureret og koordineret forløb. Rehabilitering sker på hold og/eller i individuelle forløb. Ydelsens omfang er afhængigt af borgerens sygdom og funktionsnedsættelse, samt om borgerens mål med indsatsen er nået. Valg af leverandør? Rehabiliteringsydelserne er delt op i ydelser af forskelligt omfang og med forskelligt indhold. Rehabilitering kan bestå af flere samtidige ydelsers, f.eks. undervisning og vedligeholdende træning. Omfang af genoptræning, jf. standard for genoptræning ambulant. Rehabilitering tilbydes af Trænings- og Plejeafdelingen (Træningsenheden) og Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen (kræftrehabilitator og Forebyggelsescentret). Kompetencekrav til udfører? Et tværfagligt team af fagpersoner med særlige kompetencer på kræftområdet. Kræftrehabilitator, fysioterapeut, sygeplejerske, og ergoterapeut. J. nr P23 38

39 Eksterne undervisere med kompetencer på området. Hvad koster ydelsen for borgerne? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Kræftrehabilitering er gratis. Kommunen har bevilget kræftrehabilitator stilling i en treårig periode fra Kvalitetsstandarden for kræftrehabilitering er et udviklingsprojekt i Borgere med kræft eller senfølger kan have svært ved at indgå i rehabilitering på hold sammensat af borgere med andre diagnoser. Borgere med kræft eller senfølger kan modtage genoptræning på døgnplads, jf. standarden for Genoptræning døgnplads. Referencer 1) ad Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, Rehabiliteringsforum i Danmark, MarselisborgCentret, Socialministeriet o.a. Udgivet af MarselisborgCentret ) Inspireret af skema Rehabiliteringsmål: Er du på vej?, Rehabiliteringscenter Dallund. Adamsen L, Quist M, Andersen C, Møller T, Herrstedt J, Kronborg D, Baadsgaard MT, Vistisen K, Midtgaard J, Christiansen B, Stage M, Kronborg Mt, Rørth M. Effect of a multimodal high intensity exercise intervention in cancer patients undergoing chemotherapy: randomised controlled trial. BMJ 2009; 339: b3410. Sundhedsstyrelsen: Rehabilitering for kræftpatienter i pakkeforløb, Afrapportering fra arbejdsgruppen om rehabilitering for kræftpatienter i pakkeforløb under Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet. Udkast af 6. november J. nr P23 39

40 Vederlagsfri fysioterapi Ydelseskatalog; vederlagsfri fysioterapi. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Sundhedsloven 140a Adgang til fysioterapi til borgere, som har funktionsnedsættelse som følge af et svært fysisk handicap eller progressiv sygdom. Formålet med vederlagsfri fysioterapi er: - At forbedre, vedligeholde og forhale forringelse af funktioner hos voksne og børn med et varigt svært fysisk handicap eller en funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom. - At borgeren via et træningsforløb opnår kompetencer til i videst mulig omfang at etablerer hverdagen med størst mulig selvhjulpenhed. - Det kommunale tilbud omfatter overvejende holdtræning. Fysioterapi, som foregår på hold kan eksempelvis omfatte konditions-, koordinations-, balance-, styrke-, udholdenheds-, og funktionstræning eller bassintræning. - Udarbejdelse af mål, delmål, og handleplan for den faglige indsats i samarbejde med borgeren. Hvis den kommunale terapeut vurderer at der er behov for individuel manuel/apparatur behandling henvises til de privat praktiserende fysioterapeuter. Eksempelvis kan en person med et svært fysisk handicap, som har behov for en kombination af holdtræning og individuel manuel fysioterapi, godt modtage holdtræning ved et kommunalt tilbud og den individuelle fysioterapi hos en praktiserende fysioterapeut. Hvad indgår ikke i ydelsen? - Det kommunale tilbud omfatter ikke træning/behandling i hjemmet - Det kommunale tilbud omfatter ikke manuel behandling eller behandling med apparatur Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Vederlagsfri fysioterapi kan ikke anvendes ved eventuelle andre sygdomme og tilstande, som personen har, end dem der er nævnt i Sundhedsstyrelsens vejledning. Vederlagsfri fysioterapi til borgere med svært fysisk handicap. Vederlagsfri fysioterapi til borgere med svært fysisk handicap kan gives efter lægehenvisning til borgere, som opfylder alle nedenstående kriterier: - Borgeren har et svært fysisk handicap - Tilstanden er varig - Borgeren har en diagnose, som er omfattet af Sundhedsstyrelsens diagnoseliste (jf. Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi) J. nr P23 40

41 Vederlagsfri fysioterapi til borgere med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom. Vederlagsfri fysioterapi til borgere med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom kan gives efter lægehenvisning til borgere, som opfylder alle nedenstående kriterier: - Borgeren har en funktionsnedsættelse som følge af en progressiv sygdom - Tilstanden er varig - Borgeren har en diagnose, som på Sundhedsstyrelsens diagnoseliste er klassificeret som en progressiv sygdom - Diagnosen er stillet af hospitalsafdeling eller speciallæge i neurologi, reumatologi eller andet relevant speciale. (jf. Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi) Der kan ikke henvises til vederlagsfri fysioterapi, hvis der alene er tale om en dublering af eksisterende tilbud, som personen modtager efter andre bestemmelser. Eksempelvis kan en borgere, som modtager træningstilbud i kommunalt regi efter servicelovens bestemmelser eller vederlagsfri genoptræning efter sundhedslovens 140, ikke henvises til et tilsvarende tilbud efter ordningen om vederlagsfri fysioterapi for samme lidelse. Ydelsens omfang? (hyppighed) Funktionsnedsættelse som følge af generel udviklingshæmning, samt som følge af alder eller smerter alene, berettiger ikke til vederlagsfri fysioterapi. (jvf. Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi) Den vederlagsfri fysioterapi følger limiteringsbestemmelserne, jf. bagsiden af henvisningen. Vederlagsfri fysioterapi til borgere med svært fysisk handicap gives til holdtræning eller højst 20 individuelle behandlinger, som kan suppleres med eller erstattes af holdtræning. En henvisning gælder for 12 mdr. af gangen. Vederlagsfri fysioterapi til borgere med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom, gives primært som holdtræning. En henvisning gælder for 12 mdr. af gangen. Valg af leverandør Den henvisende læge og/eller den behandlende fysioterapeut fastlægger i samarbejde med borgeren omfanget af den vederlagsfri fysioterapi. Ydelsens omfang er afhængigt af borgerens sygdom og funktionsnedsættelse, samt om borgerens mål med indsatsen er nået. Den kommunale holdtræning tilbydes 1-2 gange ugentlig. Vederlagsfri fysioterapi i kommunalt regi tilbydes af Træningsenheden i kommunen. J. nr P23 41

42 Kompetencekrav til udfører? Autoriserede fysioterapeuter Borgere der henvises til vederlagsfri fysioterapi har frit valg mellem at modtage kommunal træning eller træning hos praktiserende fysioterapeuter. Hvad koster ydelsen for borgerne? Vederlagsfri fysioterapi er gratis for borgeren. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Referencer Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi, Sundhedsstyrelsen Vejledning om træning i kommuner og regioner, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Indenrigs- og Socialministeriet, December Forhold vedr. træningsydelser fremgår af bilag 3. J. nr P23 42

43 Kørsel Hvad er ydelsens lovgrundlag? Sundhedsloven 170 og 172 Serviceloven 117 Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang? (hyppighed) Ydelsen dækker borgerens behov for hjælp til at komme frem og tilbage til tilbud, træning, gymnastik og andre aktiviteter på træningscentrene, genoptræningscentret og rehabiliteringspladser. Formålet med ydelsen er, at borgerne ikke forhindres i at modtage et relevant tilbud som følge manglende hjælp til transport. Borgeren hentes på sin bopæl, rollator/kørestol kan evt. medtages. Borgeren køres til det sted, hvor aktiviteten skal foregå og tilbage til bopæl igen. Der er ikke mulighed for liggende transport. Borgerne skal være klar til at køre (med overtøj på) når han/hun hentes. Kørsel efter serviceloven kan bevilliges hvis borgeren ikke selv kan transportere sig og ikke har pårørende der kan hjælpe: - Borgere som er visiteret til vedligeholdende eller genoptræning efter serviceloven. - Borgere som er henvist til vederlagsfri fysioterapi efter sundhedsloven - Borgere som er visiteret til daghjem - Borgere som deltager i uvisiterede tilbud. - Borgere som af egen læge henvises til rehabiliterende plads som alternativ til indlæggelse Hjælp til befordring efter sundhedsloven skal bevilliges til borgere, som er henvist til genoptræning efter hospitalsophold og modtager social pension. Hvis borgeren ikke selv kan transportere sig og ikke har pårørende der kan hjælpe skal der bevilliges kørsel. Ydelsen leveres hver gang borgeren skal frem og tilbage til aktiviteten eller efter aftale med borgeren. Valg af leverandør Der er ikke frit valg af leverandør. Kommunen afgør om borgeren transporteres med bus hvor kommunen har en aftale med Harbirk eller om borgeren skal transporteres med taxa, hvor kommunen har en aftale taxi 4x35. Kompetencekrav til udfører? Leverandør af hjælp til befordring / kørsel skal opfylde de krav som fremgår af kommunens udbud. Hvad koster ydelsen for borgerne? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Borgeren betaler for transport efter serviceloven. Betalingen følger gældende takst. Der kan ikke opkræves betaling for kørsel efter sundhedsloven. Der kan ikke ydes kørsel udenfor kommunegrænsen. J. nr P23 43

44 7.2 Sygepleje Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang? (hyppighed) Valg af leverandør Undersøgelse og behandling Ydelseskatalog Lov om social service 83 Sundhedsloven Plejerelaterede undersøgelser og behandling. Undersøgelse i henhold til konkrete risici, fx inkontinens og diabetes. Sikre, at borgeren får de nødvendige undersøgelser og den nødvendige vejledning/forebyggelse/sundhedsfremme. Måling af: Blodsukker, blodtryk, temperatur, puls, vægt, D + R af urin Undervisning og oplæring af borgere, som forventes at kunne varetage undersøgelsen eller behandling selv fremover. Mulighed for, at sygeplejerske deltager ved hospitalsudskrivninger af borgere i komplicerede forløb, hvor kompleks sygepleje skal gives efter udskrivning for at sikre kontinuitet og instruktion i særlig behandling. Forebyggelse af følgesygdomme i forbindelse med pleje af alvorligt syge eller døende. Inkontinensbesøg Kommunen stiller som udgangspunkt ikke undersøgelsesapparater og materiale til rådighed, undtagen blodtryksapperater. Borgere, der vejledende har funktionsniveau fra 3.2, 8.2, eller som er henvist af læge. Omfanget af undersøgelser eller behandlinger er afhængig af opgaven. Der er ikke frit valg Kompetencekrav til udfører? Basispersonale efter oplæring Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske Hvad koster ydelsen for borgerne? Gratis. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Leveres på sygeplejeklinik, hvis visitationen vurderer at ydelsen kan modtages på klinik. Forhold vedrørende undersøgelser og behandling fremgår af bilag 4. J. nr P23 44

45 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang? (hyppighed) Valg af leverandør Sårpleje og anden behandling Ydelseskatalog Lov om social service 83 Sundhedsloven Hjælp og støtte til pleje og behandling af sår. - At fremme sårheling og mindske borgerens gener ved at have sår. - Sikre kortest mulig behandlingstid samt forebyggelse af nye sår. - Vurdering / scoring af risiko for tryksår ved hjælp af Braden-scala Sårpleje herunder kompressionsbehandling Livsstilssamtaler relateret til sårpleje Sårsmertevurdering og behandling Vejledning i forebyggende tiltag fx venepumpeøvelser Vejledende fra funktionsniveau 8.2 Ydes efter behov. Der er ikke frit valg Kompetencekrav til udfører? Basispersonale efter oplæring Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske Hvad koster ydelsen for borgerne? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Gratis. Sårplejemidler og forbindsstoffer leveres af Gladsaxe Kommune. Der anvendes de sårplejemidler og forbindsstoffer, som fremgår af en løbende revideret liste. Sårpleje kan i nogle tilfælde foregå på sygeplejeklinikken på Seniorcenter Kildegården. Forhold vedrørende sårpleje fremgår af bilag 4. J. nr P23 45

46 Hudpleje Ydelseskatalog Hvad er ydelsens lovgrundlag? Sundhedsloven Hvilket behov dækker ydelsen? Hjælp til hudpleje. Hvad er formålet med ydelsen? - At bevare borgerens hud intakt. - Behandling af hudlidelser. Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Påsmøring af ordineret creme eller anden behandling (både håndkøbsmidler og lægeordinerede). Hvad indgår ikke i ydelsen? Håndkøbs- og ordinerede hudplejemidler skal borgeren selv betale. Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang? (hyppighed) Borgere, der vejledende har funktionsniveau 8.2 Ydelsen udføres efter behov, fx dagligt, flere gange dagligt samt typisk morgen og aften. Valg af leverandør? Der er ikke frit valg. Kompetencekrav til udfører? Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske Hvad koster ydelsen for borgerne? Gratis. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Hudpleje kan i nogle tilfælde udføres på sygeplejeklinikken på Seniorcenter Kildegården. Forhold vedrørende hudpleje fremgår af bilag 4. J. nr P23 46

47 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Pleje og behandling i forbindelse med vejrtrækning Ydelseskatalog Lov om social service 83. Sundhedsloven Hjælp og støtte til optimal vejrtrækning. Sikre, at borgerens vejrtrækning fungerer bedst mulig. - Tracheostomipleje - Sugning i øvre luftveje - Hjælpe borgeren med åndedrætsøvelser og opbringning af ekspektorat - Hjælp til indtagelse af medicin via forstøver - Instruktion i hvilestillinger og lejringer Kommunen stiller ikke apparatur mm. til rådighed. Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang? (hyppighed) Valg af leverandør? Borgere, der er henvist af læge. Vejledende fra funktionsniveau 8.2 Vurderes individuelt og efter behov. Der er ikke frit valg Kompetencekrav til udfører? Basispersonale efter oplæring Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske Hvad koster ydelsen for borgerne? Gratis. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Enkelte elementer af pleje og behandling i forbindelse med vejrtrækning kan foregå på sygeplejeklinikken på Seniorcenter Kildegården. Forhold vedrørende vejrtrækning fremgår af bilag 4. J. nr P23 47

48 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang? (hyppighed) Valg af leverandør? Udredning af ufrivillig vandladning og anden inkontinens Ydelseskatalog Lov om social service 83, 112. Sundhedsloven Udredning af ufrivillig vandladning og anden inkontinens med henblik på afhjælpning af problemet, herunder bevilling af inkontinenshjælpemidler. - At en borger med ufrivillig vandladning eller anden inkontinens vurderes med henblik på eventuelt at kunne forebygge dette. - Derudover skal vurdering gå forud for en bevilling af inkontinenshjælpemidler (urinbind m.v.) - Vurdering af årsag til ufrivillig vandladning eller anden inkontinens. - Vurdering af muligheder for at afhjælpe problemet. Lægelig udredning af ufrivillig vandladning og anden inkontinens er ikke en del af ydelsen. Bevilling af inkontinenshjælpemidler under udredning Borgere, som har problemer med ufrivillig vandladning eller anden inkontinens. Ydelsen er en engangsydelse. Der er ikke frit valg Kompetencekrav til udfører? Ressourceperson indenfor inkontinens Hvad koster ydelsen for borgerne? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Gratis. Eventuelle inkontinenshjælpemidler bevilliges af distrikterne i kommunen. Forud for en bevilling af inkontinens hjælpemiddel skal læge have vurderet, at problemet ikke kan afhjælpes yderligere med medicinsk eller kirurgisk behandling. Forhold vedrørende inkontinens fremgår af bilag 4. J. nr P23 48

49 Ankermand i komplekse borgerforløb Ydelseskatalog 4.55 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang? (hyppighed) Valg af leverandør? Sundhedsloven 138 Den komplekse og ressourcesvage borgers behov for koordination mellem flere aktørers pleje, behandling og træning, herunder vurdering af ressourcer, udviklingspotentiale og målsætning Rettidig opsporing af funktionsevnetab Effektivisering og koordinering Sikring af medarbejdernes kompetencer Helhedsvurdering Tværfaglige møder sammen med den pågældende borger. Sidemandsoplæring Øvrige sygeplejeydelser og plejeopgaver som borger, pårørende eller andre faggrupper kan varetage Borger med komplekse forløb fx misbrugere, demente, døende eller alvorligt syge. Eller Borgere kendetegnet ved, at plejen er svær at planlægge, problemerne er svære at identificere, basismedarbejder oplever gentagne problemer Som minimum skal borgerne aflægges besøg hver 14. dag Der er ikke frit valg Kompetencekrav til udfører? Sygeplejerske Hvad koster ydelsen for borger? Gratis Er der særlige forhold at tage hensyn til? J. nr P23 49

50 7.3 Medicin Medicinudlevering Ydelseskatalog Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om social service 83 Sundhedsloven Hvilket behov dækker ydelsen? Behov for hjælp til at indtage den rette medicin Hvad er formålet med ydelsen? Sikre udlevering og indtagelse af medicin. Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? - Udlevere medicin i doseringsæske eller fra dosisdispensering - Øjendrypning (Hvis der ikke er mulighed for at oplære borgeren i at gøre det selv) - Ophældning/indgift af afføringsmiddel. - Skift af smerteplastre mv. - Indstilling og igangsættelse af smertepumper. - Subkutane og intramuskulære injektioner. - Dryppe/skylle ører. - Sikre, at medicinen indtages korrekt. - I.V-medicin i centralt venekateter. - Medicin i epiduralkateter. - Vejledning i forbindelse med medicinindtag med henblik på at borgeren selv skal varetage dette. Medicinafhentning fra apoteket. Køb af doseringsæske, medicin mv. Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang? (hyppighed) Vejledende fra funktionsniveau: 8.2 Kan gives hele døgnet efter behov. Valg af leverandør? Der er ikke frit valg. Kompetencekrav til udfører? Basispersonale Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske Hvad koster ydelsen for borgerne? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Gratis. I særlige situationer skal medarbejderen sikre, at medicinen indtages og ikke blot udleveres. Forhold vedrørende medicinudlevering fremgår af bilag 4. J. nr P23 50

51 Medicinadministration Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang? (hyppighed) Ydelseskatalog Lov om social service 83. Sundhedsloven Medicinadministration til borgere, der ikke selv er i stand til at varetage opgaven. Medicinadministration i både ukomplekse og komplekse plejeforløb. Sikre, at borgeren får den lægeordinerede medicin. Sikre, at dosisdispensering etableres i relevante situationer Medicindosering. Administration af medicin, herunder bestilling og returnering af medicin. Observation af virkning og bivirkning. Kontakt til egen læge. Ophældning og dosering af blodfortyndende medicin. Opstart og administration af dosisdispensering/apoteks doseret medicin. Vejledning i forbindelse med medicinadministration med henblik på at borgeren selv skal varetage dette. Medicinafhentning fra apoteket eller medicinlevering fra seniorcenteret. Køb af doseringsæske, medicin mv. Borgere, der af psykiske eller fysiske årsager ikke selv mestrer opgaven. Vejledende fra funktionsniveau: 8.2 Som hovedregel doseres medicin hver 14. dag. Valg af leverandør? Frit valg af apotek til levering af medicin og dosisdispensering. Social- og sundhedsassistent, sygeplejerske. der er ikke frit valg. Kompetencekrav til udfører? Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske Hvad koster ydelsen for borgerne? Gratis. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Det er sygeplejerske/social- og sundhedsassistentens ansvar at udvise rettidig omhu og opdatere medicinskema i Rambøll Care. Forhold vedrørende medicinadministration fremgår af bilag 4. J. nr P23 51

52 7.4 Personlig hygiejne Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang? (hyppighed) Personlig pleje Ydelseskatalog Lov om social service 83. Personlig hygiejne, af- og påklædning samt forebyggelse af komplikationer ved immobilitet. Hjælp til ukompliceret negleklipning til borgere, som pga. funktionsnedsættelse ikke har mulighed for at foretage dette selv. Tilbyde støtte til, at borgeren: - Er ren og velplejet - Er påklædt efter eget ønske - Kan komme af med sine udskillelser under hygiejniske forhold - Bliver vendt og lejret, således at sengelejekomplikationer undgås. Udvikling af borgerens ressourcer i forbindelse med: - af- og påklædning. - Badning: På badestol i brusebad, etagevask (herunder nedre toilette) eller sengebadning afhængig af borgerens funktionsniveau. - Vask, tørring og frisering af hår - Negleklipning, medmindre der er særlige problemer. - Almindelig daglig pleje fx tandbørstning, barbering, deodorant, brillepudsning og makeup - Rengøring, påsætning og aftagning af kropsbårne hjælpemidler - På- og aftagning af lægeordinerede kompressionsstrømper - Neglerensning/negleklipning på hænder - Sengeredning - Aftørring af badeværelse mv. - Toiletbesøg, evt. kateter og stomipleje. - Forflytning, stillingsændring og lejring - Linnedskift ved hyppigere skift end hver 14. dag. - I udførelsen af plejen forudsættes det, at medarbejderne sikrer borgeren psykisk støtte og omsorg. - Aftørring af badeværelse og oprydningsopgaver i forbindelse med personlig pleje indgår i ydelsen. Kommunen stiller ikke sæbe, vaskeklude og øvrige plejemidler, håndklæder, hårtørrer mm. til rådighed. Vejledende fra funktionsniveau: 1.2 Ydelsen gives normalt hver dag og kan gives på alle tider døgnet. Negleklipning gives efter behov. J. nr P23 52

53 Valg af leverandør? Der er mulighed for frit valg af leverandør. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget og selvantaget hjælper. Kompetencekrav til udfører? Basispersonale Social- og sundhedsassistenter ved særlige forhold hos borgerne, fx alvorligt syge eller døende borgere. Hvad koster ydelsen for borgerne? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Gratis, hvad angår varig hjælp. Til betaling for midlertidig hjælp beregnes individuel indkomstafhængig timepris. Der er hjem, hvor ydelsen bad ikke kan gennemføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt, hvor alternative løsninger må anvendes. Såfremt borgeren bliver i stand til at tage kompressionsstrømper på og af selv, ved hjælp af diverse hjælpemidler (forbrugsgoder) afholder borgeren selv udgiften til dette. J. nr P23 53

54 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Kateter- og stomipleje Ydelseskatalog Lov om social service 83. Sundhedsloven Hjælp til kateter- og stomipleje. Hjælp til engangskaterisering. Sikre, at borgeren kommer af med sine udskillelser under hygiejniske forhold. Kateter: - Nedre toilette - Skift af pose - Observation omkring kateter - Tømning af pose - Skift af forbinding på topkateter - Skylning og afklemning af kateter og RIK - Observation af urin - Ukompliceret lægning af kateter på kvinder Stomi: - Aftagning af pose - Hygiejne omkring stomi - Observation af stomi, afføring og hud - Sætte pose på - Pladeskift Hvad indgår ikke i ydelsen? Vejledning i forbindelse med kateter- og stomipleje med henblik på, borgeren selv kan varetage opgaven, fx tømning af pose. Kommunen stiller ikke sygeplejeartikler til rådighed, men borgeren kan eventuelt opnå tilskud hertil jf. Lov om social service 112. Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang? (hyppighed) Kommunen forudsætter, at borgerne stiller affaldsposer af egnet materiale til rådighed for bortskaffelsen. Borgere, der af Gladsaxe Kommune er visiteret til ydelsen. Vejledende fra funktionsniveau: 1.3, 8.2 Ydelsen gives dagligt, normalt 1-4 gange efter behov. Valg af leverandør? Basispersonale/Social- og sundhedsassistenter: Der er mulighed for frit valg af leverandør. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget hjemmehjælper og selvantaget hjælper. Sygeplejerske; ikke mulighed for frit valg. Kompetencekrav til udfører? Basispersonale efter oplæring. Social - og sundhedsassistenter. Sygeplejerske. J. nr P23 54

55 Hvad koster ydelsen for borgerne? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Gratis, hvad angår varig hjælp. Til betaling for midlertidig hjælp beregnes individuel indkomstafhængig timepris. Hvis borgeren modtager hjælp til personlig pleje, er kateterog stomipleje en del af denne, såfremt hjælpen er ukompliceret. J. nr P23 55

56 Omsorgstandpleje Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Sundhedsloven Tandpleje tilpasset den enkelte borgers aktuelle fysiske og psykiske tilstand uden, at behandlingen må føles for belastende. Sikre en god tandstatus og gode tandplejevaner hos de borgere, der ikke kan benytte almindelige tandplejetilbud. Tandpleje omfattende alle ydelser, som den pågældende borger har brug for i forhold til sin fysiske og psykiske situation Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Borgere på seniorcentre og i eget hjem med mange hjælpeforanstaltninger, hvis egenomsorg er så begrænset, at de reelt ligestilles med plejehjemsbeboere. Borgeren kan ikke benytte almindelige tandplejetilbud ved egen hjælp og evt. efter kørsel. Vejledende funktionsniveau 3.4 og/eller 7.3, 7.4. Omsorgstandpleje kan ikke tilbydes til en person blot på grund af, at den pågældende har dårlige tænder. individuel Ydelsens omfang? (hyppighed) Valg af leverandør? De fleste seniorcentre har egen tandklinik, bor man på et seniorcenter benyttes den klinik, som der ligger der. Bor man i eget hjem aftales det med tandplejen, hvilken klinik der benyttes. Kompetencekrav til udfører? Uddannet som tandlæge, tandplejer eller klinikassistent Hvad koster ydelsen for borgerne? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Brugerbetaling ifølge en årlig takst, det betales med 1/12 om måneden over pensionen. Transport bestilles gennem Sundhed- og Rehabiliteringssafdelingen. I mange tilfælde kan traditionel tandbehandling ikke udføres på borgeren, da dennes fysiske eller psykiske tilstand ikke muliggør det. I sådanne tilfælde tilbydes en behandling, der gør borgeren smertefri og i stand til at spise og drikke uden tandsmerter. J. nr P23 56

57 7.5 Særlig omsorg Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Særlige omsorgsopgaver Ydelseskatalog Lov om social service 83, 84 og 119. Borgerens særlige behov for: - At fastholde struktur i hverdagen. - Hjælp til at mindske uhensigtsmæssig adfærd, fx afværge konflikter mellem borgere på seniorcenter. - At kunne kommunikere skriftligt og/eller mundtligt med omgivelserne. - Tryghedskontakt i en afgrænset periode. - Støtte i forbindelse med demensramtes flytning til plejebolig. Borgerens og pårørendes særlige behov for: - Støtte til at magte pludseligt opstående kriser. - Tidsbegrænset aflastning af pårørende, der deltager i pleje af borger, og hvor det ikke er forsvarligt at lade borgeren alene, fx borgere med demens eller terminal lidelse. Udvikling og støtte til at borgere: - Kan forblive i eget hjem, hvis borgeren ønsker dette. - Kan få støtte i særlige situationer og kriser. - Kan støttes med udtalte problemer i kommunikation og samvær med andre mennesker i hverdagen - Kan fastholde oplevelsen af egen identitet. - Kan få hjælp til kontakt til sundhedsvæsenet i forbindelse med alvorlig sygdom. - At pårørende, der ønsker at deltage i pleje af en borger, magter opgaven. - At pårørende, der har deltaget i pleje af en borger får afrundet deltagelsen efter borgerens død. - Støtte til at fastholde struktur i hverdagen. - Støtte i særlige situationer og kriser, samt yde borgeren hjælp til selvhjælp. - Omsorgsbesøg / kiggebesøg. - Læse breve og/eller henvendelse ved telefonopkald eller pr. brev til offentlige institutioner, læger eller lign. - Støtte til at overskue at være klar og komme hjemmefra til aftaler med læge, hospital eller visiterede tilbud udenfor hjemmet. - Fysisk tilstedeværelse og aktivitet med henblik på at mindske skadelig dementiel rastløshed. - Medvirke til at forhindre uhensigtsmæssige følger af udadreagerende adfærd. - Opbakning/vejledning/rådgivning til pårørende, som deltager i plejen af en alvorligt syg borger samt opfølgningsbesøg til pårørende efter borgerens død. Kommunen yder ikke hjælp i form af psykologisk, neuropsykologisk og psykiatrisk hjælp. Ydelser til borgere under 67år, der kan dækkes efter Lov J. nr P23 57

58 Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang? (hyppighed) om social service 85 og 99, fx særlige omsorgsopgaver til borgere med diagnosticeret sindslidelse. Borgere med særligt behov, hvilket vil sige betydelig funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom. Borgere, der samtidig ikke har pårørende/netværk, der kan yde den særlige omsorg. Borgere, der ikke har mentale ressourcer til at klare hverdagen. Vejledende fra funktionsniveau: 5.3, 6.3, 7.3, 8.3 Ydelsen ydes dagligt eller ugentligt. Valg af leverandør? Basispersonale/Social- og sundhedsassistenter: Der er mulighed for frit valg af leverandør. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget hjemmehjælper og selvantaget hjælper. Kompetencekrav til udfører? Basispersonale. Sygeplejerske. Ergo- eller fysioterapeut. Hvad koster ydelsen for borgerne? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Gratis. J. nr P23 58

59 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen, og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen Nødkaldeanlæg med 2-vejs-kommunikation, evt. med røgalarm Ydelseskatalog 14.3 Lov om social service 112. At kunne tilkalde hjælp, når borgeren er ude af stand til at tilkalde hjælp på anden vis. At borgeren med et nødkald får mulighed for at blive i eget hjem længst muligt. - Nødkaldeanlæg + mini-sender i halssnor (til akuttlf). Kaldet besvares hurtigst muligt. - Nødkaldeanlæg + mini-sender i halssnor/armbåndsrem (til Falcks vagtcentral). Kaldet besvares med ambulance med udrykning (kørsel 1*) eller uden udrykning (kørsel 2). - Særligt udstyr til nødkaldeanlæg, epileptikeralarm, særlig følsom mini-sender. - Nødkald, der reagerer ved røgudvikling (* Bemærk at kørsel 1 lægeordineres, visitator formidler kontakt mellem den ordinerende læge og leverandør.) Borgere (primært aleneboende) med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Borgeren skal være ude af stand til at tilkalde hjælp på anden vis. Vejledende funktionsniveau: og , fx: - Høj risiko for fald eller gentagne faldepisoder hos borgere, der ikke kan rejse sig efter fald. - Livstruende anfald (lægeligt dokumenteret hjerte-, astma eller insulintilfælde, der kræver hurtig hjælp). - Tale-, høre-, eller synshandicap, der vanskeliggør at kalde hjælp over telefon. - Undtagelsesvis kan borgere med ovenstående funktionsnedsættelse, der har udearbejdende ægtefælle eller med tilsvarende fravær, bevilges nødkaldeanlæg efter individuel vurdering. - Ved borgere med demens skal det vurderes, om borgeren kan betjene nødkaldeanlæg. - Kørsel ved Falcks vagtcentral bevilges kun til borgere, der har behov for hjælp af akut hjælp fx ambulance. - Et nødkaldeanlæg skal i væsentlig grad afhjælpe følger af den varigt nedsatte funktionsevne. - Borgeren skal være indstillet på at have mini-sender på sig. - Ved særlig risiko for brand kan bevilges nødkald med røgalarm. Utryghed alene og funktionsniveau er ikke et kriterium for bevilling af nødkaldeanlæg. J. nr P23 59

60 Ydelsens omfang? (hyppighed) Valg af leverandør? Kompetencekrav til udfører? Hvad koster ydelsen for borgeren? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Borgere, der kan bære og betjene en særlig enkel mobiltelefon omfattes ikke af denne standard. Efter behov. Det tilstræbes at nødkald kan etableres fra dag til dag. Leverandør er enhedsplejen, som er forpligtiget til at tage imod alle nødkald. Private leverandører tager ikke imod nødkald. Falck opsætter og vedligeholder selv Falck-nødkald. Nødkaldeanlæg opsættes og afprøves af social- og sundhedsassistenter Gratis. Ved eventuel bortkomst af mini-sender skal borgeren medvirke til, at denne bliver erstattet gennem eget forsikringsselskab. Det er en forudsætning for nødkald, at borgeren får opsat en nøgleboks og afleverer en nøgle. Der skal være to telefonstik i borgerens hjem. Udgifter til en eventuel opsætning af stik afholdes af borgeren. Hvis ikke der er skabt forbindelse, betaler kommunen oprettelse af abonnement. Det løbende abonnement betales af borgeren selv. Udgifter til let anvendelig mobiltelefon afholdes af borgeren selv. J. nr P23 60

61 Nøgleboks uden nødkald Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Ydelseskatalog 14.4 Lov om social service 112. At kunne få hjælp, når borgeren er ude af stand til selv at lukke hjælpen ind. At sikre adgang til borgerens hjem, når borgeren er ude af stand til selv at lukke døren op. Adgang til borgerens bolignøgle. Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang? (hyppighed) Borgere, der er meget dårligt gående også ved hjælp af gangredskab. Borgere med alvorlig demens. Svært psykisk syge borgere. Kronisk sengeliggende borgere. Borgere med svære hørehandicap, som ikke kan afhjælpes af hørehjælpemidler. Efter behov. Valg af leverandør? Leverandør er enhedsplejen, som bestiller opsætning af nøgleboks hos låsevirksomhed. Private leverandører bestiller ikke opsætning af nøgleboks. ABC låse opsætter og vedligeholder nøgleboksen. Kompetencekrav til udfører? Enhedsplejen sikrer adgang og udlevering af nøgleboksnøgler. Hvad koster ydelsen for borgerne? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Gratis. Borgeren skal give tilladelse til opsætning af nøgleboks ved at underskrive nøglekvittering. I boligselskaber skal der hentes accept hos boligselskabet før nøgleboksen bliver sat op. J. nr P23 61

62 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Overvågning i hjemmet Ydelseskatalog 2.27 Lov om social service 83 og 87. Sundhedsloven Borgerens behandlingsmæssige behov for konstant overvågning og hjælp til at reagere i akutte situationer. - At døende borgere kan vælge at dø i eget hjem. - At borgere i plejebolig med grænseoverskridende adfærd, der kan volde medbeboere skade, har afværgende overvågning, indtil anden foranstaltning er iværksat. Hjælp til personlig pleje, ernæring, medicin og praktisk hjælp samt omsorg. Udførelse af nødvendige handlinger for at imødekomme borgerens behov. Afværgende overvågning. Opretholdelse af livet ved lungeinsufficiens Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang? (hyppighed) Valg af leverandør? Borgere med et funktionstab svarende til visitationskriterierne for plejebolig, se Plejebolig. Samt ét af følgende to kriterier: 1. Døende borgere, der ønsker at dø i eget hjem og har behov for, og ønsker overvågning. 2. Borgere, der har en så grænseoverskridende adfærd, at de vurderes at have behov for afværgende overvågning for at forhindre, at de volder skade på andre eller sig selv. Kan være dele af eller hele døgnet. Op til 7 døgn, hvorefter der skal revisiteres ved fortsat behov. Der er ikke mulighed for frit valg. Trænings- og Plejeafdelingen vælger leverandør. Kompetencekrav til udfører? Trænings- og Plejeafdelingen sikrer, at leverandøren har den nødvendige kompetence. Hvad koster ydelsen for borgerne? Gratis. Er der særlige forhold at tage hensyn til? J. nr P23 62

63 Aflastning i hjemmet Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Ydelseskatalog Lov om social service 84. Nære pårørendes behov for afløsning eller aflastning i forbindelse med, at de passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, fx demens eller demenslignende sygdom i moderat til svær grad. Aflaste nære pårørende, der deltager i plejen af alvorligt syg borger, fx hvor det ikke er forsvarligt at lade borgeren alene i hjemmet. - At nære pårørende til borgere med demens eller demenslignende sygdom kan afløses eller aflastes i en kortere periode. Tilstedeværelse hos borgere, som ikke kan være alene hjemme. Gåture Understøttende hjælp Aflastende døgnophold. Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang? (hyppighed) Borgere med demens, hvor der er fare for, at de udsætter sig selv eller andre for væsentlig fare, hvis de opholder sig alene i hjemmet. Borgeren skal også være ude af stand til at kunne anvende en GPS. Vejledende funktionsniveau fra: 1.4, 6.4, , (som ved plejebolig, se evt. denne) Afhængig af behov, en til flere gange om ugen. Valg af leverandør? Kompetencekrav til udfører? Basispersonale. Der er mulighed for frit valg af leverandør. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget hjemmehjælper og selvantaget hjælper. Hvad koster ydelsen for borgerne? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Gratis. Ved hastigt fremadskridende demens eller demenslignende sygdom revurderes behovet for aflastning og hjælp i øvrigt oftere, minimum hver 3. måned. J. nr P23 63

64 7.6 Måltider Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang? (hyppighed) Valg af leverandør? Ernæring og levering af varm mad Ydelseskatalog Lov om social service 83. Dække borgerens behov for mad og væske. - At borgeren fastholdes i sine evner til at varetage opgaver omkring sin daglige mad og drikke. - At sikre mulighed for indtagelse af mad og væske er til stede. - At opretholde en god ernæringstilstand. Levering af mad At borgeren om muligt udvikles i sine evner i at deltage i: - Anretning af morgenmad/frokost/aftensmad, samt sætte drikkevarer frem - Smøre frokost/aftensmad - Varme/anrette varm mad - Daglig opvask/afrydning - Oprydning i køleskab i forbindelse med hjælp til ernæring. Opfordring og hjælp til at spise og drikke, inkl. at sætte drikkevarer frem Observation af ernæringstilstand/væskebalance Kostvejledning, herunder kontrolvejning og udregning af BMI Guidning til borgere med demenssygdomme eller erhvervet hjerneskade, som har behov for guidning for at et måltid kan gennemføres. Opvask og oprydning efter gæstebesøg Egentlig madlavning Kommunen stiller ikke mikrobølgeovn til rådighed. Levering af varm mad fra seniorcentrenes caféer til seniorboliger. Vejledende fra funktionsniveau: 2.3, 4.2, 7.3 eller 2.2, 3.2, 4.2 Ydelsen gives døgnet rundt efter behov Der er mulighed for frit valg af leverandør. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget hjemmehjælper og selvantaget hjælper. Mad leveres af eksterne leverandører. J. nr P23 64

65 Kompetencekrav til udfører? Basispersonale. Hvad koster ydelsen for borgerne? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Gratis. Der er en egenbetaling på mad leveret fra ekstern leverandør i henhold til takstblad. J. nr P23 65

66 Sondeernæring Hvad er ydelsens lovgrundlag? Ydelseskatalog Lov om social service 83. Sundhedsloven Hvilket behov dækker ydelsen? Hjælp til sondeernæring mm. Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Sikre, at borgeren god eller tilstrækkelig ernæring, når denne ikke kan opretholdes ved almindelig indtagelse af mad og væske. Nedlæggelse af duodunalsonde Observation af sondes placering Tilberedning af og opsætning af sondemaden skylning Sondeernæring, der gives manuelt Parenteralernæring i centralt venekateter Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang? (hyppighed) Vejledende fra funktionsniveau: 2.2, 8.2 Ydelsen gives dagligt efter behov, hele døgnet. Valg af leverandør? Der er ikke frit valg. Kompetencekrav til udfører? Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske Hvad koster ydelsen for borgerne? Der betales for sondemaden og nødvendige hjælpemidler efter gældende regler. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Forhold vedrørende sondeernæring fremgår af bilag 4. J. nr P23 66

67 7.7 Praktisk hjælp Nødvendige praktiske opgaver (Rengøring) Hvad er ydelsens lovgrundlag? Ydelseskatalog Lov om social service 83. Lov om Social Service 94 A (fleksibel hjemmehjælp) Hvilket behov dækker ydelsen? Hjælp til nødvendige praktiske opgaver. Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Borgeren inddrages, så vidt det er muligt i nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, fx daglig opholdsstue, soveværelse, køkken, bad og entré Lettere oprydning for at kunne gøre rent. Støvsugning af gulve og tæpper. Gulvvask i stue, entré, soveværelse, køkken og badeværelse. Renholdelse af toilet, håndvask, spejl, badekar og bruseafdeling. Støvaftørring på flader. Renholdelse af flader i køkken, køkkenvask, overflade af komfur og omgivelser ved skraldespand. Linnedskift på sengen. Lejlighedsvis afvaskning af køleskab, vindueskarme og støvsugning af tilgængelige fodpaneler og de mest anvendte møbler, samt afkalkning af kaffemaskine/el-kedel, vandhane og bruser. Lejlighedsvis afvaskning af hjælpemidler Trappevask, hvis der er lejemæssige forpligtelser. Borgeren inkluderes i udførsel af ovenstående så vidt det er muligt. Fleksibel hjemmehjælp indebærer, at der lejlighedsvis kan byttes til fx følgende: - Afvaskning af fryser, emhætte og komfur. - Rengøring af skabe. - Rengøring af kældre og loft (Ikke i form af hovedrengøring). - Opvask, herunder også afrydning efter gæster. - Pasning af ufarlige husdyr. - Trappevask, hvis der ikke er lejemæssige forpligtelser. - Indendørs vinduespudsning. - Udvendige trapper og altan (Foretages ikke på kolde, våde og glatte arealer). Visse aktiviteter, der i særlige tilfælde kan være behov for foregår hyppigere end hjælp til rengøring eller hos borgere, der ikke har behov for hjælp til rengøring: - Oprydning i køleskab, hvor det ikke indgår i hjælp til ernæring eller hjælp til indkøb. - Bære husholdningsaffald ud, hvor det ikke indgår i hjælp J. nr P23 67

68 Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang? (hyppighed) Valg af leverandør? til personlig pleje eller hjælp til ernæring. - Ekstra linnedskift, hvor det ikke indgår i hjælp til personlig pleje. Hovedrengøring. Huslige pligter i forbindelse med gæster, logerende og større hjemmeboende børn Tømning af flergangsposer fra støvsugere, og tømning af posefri støvsugere. Flytning af tunge møbler i forbindelse med rengøring. Snerydning. Havearbejde. Vejledende fra funktionsniveau: , , , 3.3, 7.4. Visitationen tager ikke kun udgangspunkt i borgerens funktionsniveau. Der bliver for eksempel som udgangspunkt ikke ydet hjælp til praktisk hjælp til en borger, som har et funktionstab, der berettiger dertil, hvis der i husstanden er andre myndige borgere med et funktionsniveau, der ikke berettiger til visitation til praktisk hjælp. OBS: standard for aflastende rengøring. Ydelsen omfatter vedligeholdelsesrengøring af daglig opholdsstue, soveværelse, køkken, bad og entré, i henhold til afgørelse. Rengøring foretages i løbet af en dagvagt. Ydelsen gives 1 gang ugentligt til borgere i plejebolig. Borgere, der alene modtager hjælp til rengøring modtager ydelsen hver 3. uge. Der er mulighed for frit valg af leverandør. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget hjemmehjælper og selvantaget hjælper. Kompetencekrav til udfører? Basispersonale/ rengøringskorps. Hvad koster ydelsen for borgerne? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Gratis ved varigt behov. Til betaling for midlertidig hjemmehjælp beregnes individuel indkomstafhængig timepris. I forbindelse med visitation til hjælp til nødvendige praktiske opgaver skal det fremgå, hvad borgeren evt. selv kan udføre. Gladsaxe Kommune anvender fiberkludssystem, hvilket betyder at rengøring foregår med fiberklude, som medarbejderen selv medbringer. Disse fiberklude og mopper er skyllet med miljøvenlig sæbe, så de er klar til brug. Borgeren får ved ydelsens start udleveret en moppefremfører, som skal opbevares i hjemmet. Denne er kommunens ejendom, så den skal afleveres, når ydelsen ophører. Borgeren skal have miljørigtig toiletrens, som medarbejderen kan benytte ved rengøring af toilettet. J. nr P23 68

69 Der skal være en velfungerende støvsuger, som er sikker at bruge og som har teleskoprør med evt. forlængerrør, så den kan anvendes af medarbejdere i forskellige højder. Flergangsposer og poseløse støvsugere skal borgeren selv tømme. Hvis der skal anvendes stige til at udføre ydelsen, skal stigen være arbejdsmiljøgodkendt. (se bilag 5) Borgere med lægedokumenteret astma og støvallergi kan bevilliges øget hjælp til nødvendige praktisk opgaver. Borgere med nedsat funktionsevne med mange hjælpere, som kommer i hjemmet, og svagtseende, kan få bevilget øget hjælp til hjælp til nødvendige praktisk opgaver. Retningslinjer for arbejdsmiljø, se bilag 5. J. nr P23 69

70 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Nødvendige praktiske opgaver som aflastning (Rengøring) Ydelseskatalog 7.16 Lov om social service 83 Hjælp til nødvendige praktiske opgaver Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang? (hyppighed) Valg af leverandør? - At aflaste borgeren, som varetager en væsentlig del af plejen hos sin syge ægtefælle. - Hjælpe eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, fx daglig opholdsstue, soveværelse, køkken, bad og entré. Støvsugning af gulve og tæpper. Gulvvask i stue, entré, soveværelse, køkken og badeværelse. Renholdelse af toilet, håndvask, spejl, badekar og bruseafdeling. Trappevask, hvis der er lejemæssige forpligtelser. Hovedrengøring. Huslige pligter i forbindelse med gæster, logerende og større hjemmeboende børn Tømning af flergangsposer fra støvsugere, og tømning af posefri støvsugere. Flytning af tunge møbler i forbindelse med rengøring. Snerydning. Havearbejde. Den hjælpende ægtefælle skal være udenfor den erhvervsaktive alder og skal varetage væsentlige opgaver i forbindelse med den svageste borgers personlige pleje og ernæring. Ydelsen omfatter vedligeholdelsesrengøring af daglig opholdsstue, soveværelse, bad og entré. Ydelsen gives som udgangspunkt hver 3.uge. Rengøring foretages i løbet af en dagvagt. Der er mulighed for frit valg af leverandør. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget hjemmehjælper og selvantaget hjælper. Kompetencekrav til udfører? Basispersonale/ rengøringskorps. Hvad koster ydelsen for borgerne? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Gratis I forbindelse med visitation til hjælp til nødvendige praktiske opgaver skal det fremgå, hvad borgeren evt. selv kan udføre. Gladsaxe Kommune anvender fiberkludssystem, hvilket betyder at rengøring foregår med fiberklude, som medar- J. nr P23 70

71 bejderen selv medbringer. Disse fiberklude og mopper er skyllet med miljøvenlig sæbe, så de er klar til brug. Borgeren får ved ydelsens start udleveret en moppefremfører, som skal opbevares i hjemmet. Denne er kommunens ejendom, så den skal afleveres, når ydelsen ophører. Borgeren skal have miljørigtig toiletrens, som medarbejderen kan benytte ved rengøring af toilettet. Der skal være en velfungerende støvsuger, som er sikker at bruge og som har teleskoprør med evt. forlængerrør, så den kan anvendes af medarbejdere i forskellige højder. Flergangsposer og poseløse støvsugere skal borgeren selv tømme. Hvis der skal anvendes stige til at udføre ydelsen, skal stigen være arbejdsmiljøgodkendt. (se bilag 5) Borgere med lægedokumenteret astma og støvallergi kan bevilliges øget hjælp til nødvendige praktisk opgaver. Borgere med nedsat funktionsevne med mange hjælpere, som kommer i hjemmet, og svagtseende, kan få bevilget øget hjælp til hjælp til nødvendige praktisk opgaver. Retningslinjer for arbejdsmiljø, se bilag 5. J. nr P23 71

72 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang? (hyppighed) Nødvendige praktiske opgaver til misbrugere og sindslidende (Rengøring) Ydelseskatalog 7.18 Lov om Social Service 83. Hjælp til mere omfattende rengøring i hjem, hvor borgerens hverdag er meget ustruktureret. Hjælp til mere omfattende og grundig oprydning og vedligeholdende rengøring, som udføres med måneders mellemrum. Hjælpen har til formål rengøringsmæssigt at vedligeholde hjem, der ellers ville have behov for hyppige hovedrengøringer. - Grundig oprydning for at kunne gøre rent - Støvsugning af gulve og tæpper - Gulvvask i stue, entre, soveværelse, køkken og badeværelse - Rengøring af toilet, håndvask, spejl, badekar og bruseafdeling - Støvaftørring på flader - Renholdelse af flader i køkken, køkkenvask, overflade af komfur og omgivelser ved skraldespand - Linnedskift på sengen - Afvaskning af køleskab, vindueskarme og støvsugning af tilgængelige fodpaneler og de mest anvendte møbler samt afkalkning af kaffemaskine/el-kedel, vandhane og bruser - Afvaskning af hjælpemidler Hovedrengøring Huslige pligter i forbindelse med gæster, logerende og større hjemmeboende børn Tømning af flergangsposer fra støvsugere, og tømning af posefri støvsugere. Flytning af tunge møbler i forbindelse med rengøring. Snerydning. Havearbejde. Ydelsen kan ikke suppleres med anden visitation af vedligeholdende rengøring. Borgere, hvis hverdag er meget ustruktureret f.eks. på grund af massivt misbrug eller alvorlig sindslidelse, det vil sige borgere som er til betydelig gene for naboer og udsmidningstruet. Borgeren magter ikke selv at udføre rengøringen, og hjælpen kan vanskeligt leveres som almindelig vedligeholdende rengøring. Vejledende funktionsniveau: Ydelsen gives som udgangspunkt med 2-3 måneders mellemrum. Rengøringen foretages i løbet af en dagvagt. Ydelsen kan foretages af to hjælpere. J. nr P23 72

73 Valg af leverandør? Kompetencekrav til udfører? Fagligt uddannet Der er mulighed for frit valg af leverandør. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget hjemmehjælper og selvantaget hjælper. Hvad koster ydelsen for borgerne? Gratis Er der særlige forhold at tage hensyn til? I forbindelse med visitation til hjælp til nødvendige praktiske opgaver skal det fremgå, hvad borgeren evt. selv kan udføre. Gladsaxe Kommune anvender fiberkludssystem, hvilket betyder at rengøring foregår med fiberklude, som medarbejderen selv medbringer. Disse fiberklude og mopper er skyllet med miljøvenlig sæbe, så de er klar til brug. Borgeren får ved ydelsens start udleveret en moppefremfører, som skal opbevares i hjemmet. Denne er kommunens ejendom, så den skal afleveres, når ydelsen ophører. Borgeren skal have miljørigtig toiletrens, som medarbejderen kan benytte ved rengøring af toilettet. Der skal være en velfungerende støvsuger, som er sikker at bruge og som har teleskoprør med evt. forlængerrør, så den kan anvendes af medarbejdere i forskellige højder. Flergangsposer og poseløse støvsugere skal borgeren selv tømme. Hvis der skal anvendes stige til at udføre ydelsen, skal stigen være arbejdsmiljøgodkendt. (se bilag 5) Borgere med lægedokumenteret astma og støvallergi kan bevilliges øget hjælp til nødvendige praktisk opgaver. Borgere med nedsat funktionsevne med mange hjælpere, som kommer i hjemmet, og svagtseende, kan få bevilget øget hjælp til hjælp til nødvendige praktisk opgaver. Retningslinjer for arbejdsmiljø, se bilag 5. J. nr P23 73

74 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Tøjvask Ydelseskatalog Lov om social service 83. Hjælp til tøjvask. - At tilbyde borgeren mulighed for rent tøj. - Fastholde borgerens egne ressourcer i forbindelse med tøjvask Tøjvask foretages af hjemmehjælperen i borgerens bolig ellers benyttes ekstern leverandør. Hvis tøjvask foregår i boligen kan følgende aktiviteter indgå i ydelsen: - Vasketøj lægges i vaskemaskinen. - Maskinvask af tøj og linned. - Håndvask af kropsbårne hjælpemidler og mindre stykker tøj, der ikke kan tåle maskinvask. - Ophængning/tørring af vasketøj. - Nedtagning af vasketøj. - Lægge tøj på plads. Hvis tøjvask foregår via ekstern leverandør, kan følgende aktiviteter indgå i ydelsen: - Indsamling og optælling af vasketøj. - Sætte vasketøj til afhentning. - Indtagning af vasketøj fra trappeopgang eller foran gadedør. - Lægge tøj på plads. - Leverandør afhenter, mærker, vasker og bringer tøjet. Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang? (hyppighed) Hvis tøjvask foregår på seniorcentrene, kan følgende aktiviteter indgå i ydelsen: - Mærkning af tøj. - Afhente og bringe tøj mellem afdeling og vaskeri. - Sortere samt vaske tøj. - Tørring af tøj. - Lægge tøj på plads. Strygning og rulning af linned og gardinvask i hjemmet foretages ikke, men der er dog mulighed for, at der kan flekses til disse ydelser. Vejledende fra funktionsniveau: 4.3 Tøjvask kan for hjemmeboende foregå på to måder. 1. Hjemmehjælperen vasker i borgerens bolig, under forudsætning af at borgeren har egen vaskemaskine i boligen, og at vasken kan foretages indenfor en ramme på højst 1 time pr. 3 uge. J. nr P23 74

75 Valg af leverandør? Kompetencekrav til udfører? Basispersonale 2. Ellers tilbydes borgeren tøjvask via ekstern leverandør en gang ugentligt. Der kan visiteres hjemmehjælp 1 gang om ugen i forbindelse hermed. På seniorcentrene vaskes borgernes tøj i centrets vaskeri. (Der er dog mulighed for at fravælge dette). Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, ekstern leverandør, selvudpeget hjemmehjælper og selvantaget hjemmehjælper. Hvad koster ydelsen for borgerne? Til betaling for midlertidig hjælp beregnes individuel indkomstafhængig timepris. Betaling for vaskeordning hos ekstern leverandør og på seniorcentrene følger de kommunale takster. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Der betales yderligere for rensning af tøj. Transport af tøj skal foregå uden for tunge løft for hjælperen. Når tøjvask foregår i boligen, skal vaskemaskine befinde sig i borgerens bolig. Retningslinjer for arbejdsmiljø, se bilag 5. J. nr P23 75

76 Linnedservice Ydelseskatalog 8.1 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang? (hyppighed) Valg af leverandør? Kompetencekrav til udfører? Lov om social service 83. Hjælp til linnedservice. Tilbyde borgeren mulighed for rent linned. Vask af institutions sengelinned, håndklæder, undertøj og natskjorter hos ekstern leverandør. Basispersonalet pakker og lægger linned og tøj på plads. Strygning og rulning af linned i hjemmet Gardinvask i hjemmet. Vejledende fra funktionsniveau: 1.4, 6.4, , Ved hjælp til rengøring hver anden uge, skiftes linned hver anden uge. Ved hjælp til rengøring hver tredje uge, skiftes linned hver tredje uge. Mulige leverandører til linnedservice: to eksterne leverandører. Mulige leverandører af basispersonale til hjælp til linnedservice: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget hjemmehjælper og selvantaget hjemmehjælper. Hvad koster ydelsen for borgerne? Linnedserviceordningen følger de kommunale takster. Er der særlige forhold at tage hensyn til? J. nr P23 76

77 Indkøb Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Ydelseskatalog Lov om social service 83. Hjælp til indkøb af dagligvarer. Hjælpe borgeren til at få foretaget indkøb. Tilmelding efter visitation til en af følgende tre indkøbsordninger: 1. Indkøb ved leverandør godkendt af kommunen: Varerne leveres til borgeren, og ved behov sættes køle- og frostvarer på plads hos borgeren. Borgeren kan få hjælp til at skrive indkøbsseddel og bestille varer. Leverandøren kontakter borgeren én gang om ugen for bestilling af varer. Det er også muligt at borgeren eller dennes pårørende bestiller via internet eller telefon. Der kan vælges mellem de private leverandører. 2. Tilskudsordning til indkøb: Borgerne får udbetalt et beløb ifølge taksblad om måneden via pensionsudbetalingen og forestår selv kontakt til private leverandører. Borgeren kan få hjælp til at skrive indkøbsseddel og bestille varer. Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? 3. Indkøb ved basispersonale: Borgere, der af fysiske, psykiske eller sociale årsager ikke kan tilmeldes en af ovenstående indkøbsordninger, tilbydes hjælp til indkøb ved basispersonale. Ved akut eller særligt behov, fx sygdom eller i forbindelse med udskrivelse fra hospital, foretages mindre indkøb af dagligvarer. Hjælp til udfyldelse af indkøbsseddel, varerne kan indkøbes i den nærmeste dagligvarebutik, hjælp til at pakke varer ud og stille dem på plads. Basispersonalet går ikke ærinder i bank, posthus og på apotek. Det henstilles derfor, at borgeren benytter den service, disse leverandører tilbyder. I akutte situationer kan det bevilges som indkøb ved basispersonale. For borgere, der ikke kan købe ind eller har andre til at gøre det for sig. Indkøb ved leverandør godkendt af kommunen eller tilskudsordning til indkøb: Vejledende fra funktionsniveau 4.3 Indkøb ved basispersonale: Vejledende fra funktionsniveau 4.3, 7.3, 8.3 J. nr P23 77

78 Ydelsens omfang? (hyppighed) Valg af leverandør? Ydelsen leveres en gang om ugen typisk over middag/eftermiddag. Der tages dog særlige hensyn ved akut behov fx efter indlæggelser. Ved leverandør godkendt af kommunen: Intervare, OB Care og Egebjerg Købmandsgård. Ved tilskudsordning til indkøb: Privat leverandør efter borgerens eget valg. Ved indkøb ved basispersonale eller hjælp til at skrive indkøbsseddel og bestille varer: Der er mulighed for frit valg af leverandør. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget hjemmehjælper og selvantaget hjælper. Kompetencekrav til udfører? Basispersonale. Hvad koster ydelsen for borgerne? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Gratis. Til betaling for midlertidig hjælp beregnes individuel indkomstafhængig timepris. Ved midlertidig indkøbsordning ved leverandør godkendt af kommunen betaler borgeren 1 time for levering af varerne pr. gang. I særlige tilfælde kan der bevilliges hjælp til bankforretning højst 1 gang månedlig for borgere uden pårørende og fra funktionsniveau 7.3, 8.3. Der skal anvendes fuldmagt ved hjælp til bankforretning. Ydelsen visiteres som indkøb ved basispersonale. Retningslinjer for arbejdsmiljø, se bilag 5. J. nr P23 78

79 7.8 Pladser Rehabiliteringsplads (Kildegården) Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om social service 84, 86, i henhold til 87. Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang? (hyppighed) Borgerens behov for en tværfaglig og helhedsorienteret trænings og plejeindsats ved en rehabiliteringsplads eller en aflastningsplads. De rehabiliterende pladser og aflastningspladserne har 4 forskellige formål: udredende, udviklende, vedligeholdende og lindrende. Rehabilitering Aktivitet og træning Mobilisering Pleje, forplejning og medicinudlevering Borgere som udskrives til eget hjem og vurderes til at have behov/motivation for at vedligeholde eller forbedre deres funktionsevne skal have tildelt et hjemmebesøg. Afhentning af medicin Ledsagelse til læge, tandlæge mv. Anvendes til borgere, der kortvarigt og i en afgrænset periode har behov for observation, vurdering, fysisk og/eller psykisk pleje, træning, rehabilitering efter fx indlæggelse eller har pårørende, som skal aflastes i kortere eller længere tid Individuelt, afhængigt af behov. Visitationen afgør formål og længde af ophold Valg af leverandør? Der er ikke mulighed for frit valg, de rehabiliterende pladser er på seniorcenter Kildegården Hvad koster ydelsen for borgerne? Ydelsen følger Gladsaxe Kommunes takstblad Er der særlige forhold at tage hensyn til? Tidsbegrænset ophold Hvis borgeren får det bedre på rehabiliterende plads, mens borgeren venter på plejebolig, afvisiteres borgeren og venter på plejebolig i eget hjem. J. nr P23 79

80 Geriatrisk daghjem (Møllegården) Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om social service 84, 86. Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Støtte til bevarelse af funktioner, som er vigtige for borgere med svært fysisk handicap eller kronisk sygdom, for at klare tilværelse i eget hjem længst muligt. Formålet er, at forebygge indflytning i plejebolig, samt aflaste pårørende. Målrettet ældre borgere, der ikke bor i plejebolig, og som har brug for støtte til at opretholde og forbedre funktionsniveau, eller hjælp til social støtte i hverdagen i et omfang og på en måde, som ikke kan ydes i eget hjem, i træningscenter, i pensionistklub o. lign. Der gives tilbud om fysisk træning, socialt samvær, kulturelle aktiviteter, husgerning, håndarbejde, spil, musik m.v. Der kan efter behov ydes social træning og psykisk støtte og opbakning også i forhold til måltiderne for at sikre forståelse for behov af mad og væske. Der kan ydes træning af daglige funktioner, ligesom daghjemmet støtter initiativer til motion. Der kan ved særlig behov ydes hjælp til personlig pleje. Hvad indgår ikke i ydelsen? Der er i daghjemmet mulighed for at hvile i det omfang, det er helbredsmæssigt begrundet. Bestilling og afhentning af medicin, medicindosering Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ydelsens omfang? (hyppighed) En daghjemsplads kan tildeles: - Borgere, der ikke bor i plejebolig og som har betydelige vanskeligheder ved selvstændigt at tage vare på sig selv og som ikke kan rummes på et almindeligt træningscenterophold. - Borgere, der ikke bor i plejebolig, og som pga. fysisk handicap eller kronisk sygdom er ude af stand til at tage vare på sig selv. - Borgere, hvor ægtefællen varetager en del af plejen og har behov for aflastning. Vejledende funktionsniveau: 1.2, 4.3, 7.2, gange om ugen i dagtimerne, i særlige tilfælde op til 5 gange ugentligt. Valg af leverandør? Der er ikke muligheder for frit valg, Daghjemmet er beliggende ved Seniorcenter Møllegården. J. nr P23 80

81 Kompetencekrav til udfører? Uddannet sundhedspersonale Hvad koster ydelsen for borgerne? Ydelsen følger kommunens takstblad. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Pladsen fastholdes, så længe tilbuddet er det bedst egnede. J. nr P23 81

82 Demensdaghjem (Egeklubben) Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Lov om social service 84, 86. Støtte til bevarelse af funktioner, som er vigtige for borgere med demens i forhold til at klare tilværelsen i eget hjem. Aflastning af pårørende til borgere med demens. Formålet er, at forebygge indflytning i plejebolig, samt aflaste pårørende. Målrettet demensramte borgere, der ikke bor i plejebolig, og som har brug for støtte til at opretholde og forbedre funktionsniveau, eller hjælp til social støtte eller understøttende hjælp i hverdagen i et omfang og på en måde, som ikke kan ydes i eget hjem, i træningscenter, i pensionistklub o. lign. Der gives tilbud om socialt samvær, kulturelle aktiviteter, husgerning, håndarbejde, spil, musik m.v. Der kan efter behov ydes social træning og psykisk støtte og opbakning Der kan ydes almen stimulering og træning af daglige funktioner, ligesom daghjemmet støtter initiativer til motion. Der kan ved særlig behov ydes hjælp til personlig pleje. Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Der er i daghjemmet mulighed for at hvile i det omfang, dette er helbredsmæssigt begrundet. Bestilling og afhentning af medicin, medicindosering Liggende hvile Hjemmeboende borgere, som har betydelige vanskeligheder ved selvstændigt at tage vare på sig selv og som ikke kan rummes på et almindeligt træningscenterophold. Hjemmeboende borgere, som pga. fysiske og psykiske forhold er ude af stand til at tage vare på sig selv. Tidligt diagnosticerede for yngre borgere med demens, kan det være relevant med en tidlig indsats og langvarig tilknytning til daghjem. Som udgangspunkt bør det være demensudredte borgere og borgere, der er selvhjulpne. Ydelsen gives primært til demensramte borgere, som skønnes at kunne profitere af de overskuelige og strukturerede rammer med tæt personalekontakt. Vejledende funktionsniveau: 1.2, 4.3, 7.3, 8.3 J. nr P23 82

83 Ydelsens omfang? (hyppighed) Valg af leverandør? 1-3 gange om ugen i dagtimerne, i særlige tilfælde op til 5 gange ugentligt. Det er muligt at komme i daghjemmet flere gange om ugen, samt på andre tidspunkter end i et almindeligt træningscenter. Der er ikke muligheder for frit valg, daghjemmet er beliggende ved Seniorcentret Egegården. Kompetencekrav til udfører? Uddannet sundheds/pædagogisk personale med erfaring inden for demensområdet. Hvad koster ydelsen for borgerne? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Ydelsen følger kommunens takstblad. Pladsen fastholdes, så længe tilbuddet er det bedst egnede. J. nr P23 83

84 Psykiatrisk daghjem (Egekrogen) Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Lov om social service 84, 86. Borgerens behov for at fastholde eller evt. forbedre sit eksisterende funktions- og aktivitetsniveau. Borgerens behov for støtte til at fastholde deltagelse i hverdagsaktiviteter. Hvad er formålet med ydelsen? Pårørendes behov for aflastning. At borgere med psykiske problemer gennem et tilpasset tilbud med kontaktperson får mulighed for: - At bryde isolation og fastholde og evt. forbedre evnen til at indgå i sociale relationer. - At få viden om, vejledning i og støtte til at leve med psykisk sygdom, samt mulighed for udveksling af erfaringer med andre. - At fastholde og evt. forbedre borgerens evne til at varetage daglige aktiviteter, inkl. at strukturere hverdagen. - At få kendskab til og motiveres for uvisiterede aktivitetstilbud. Aflastning til pårørende Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Forebygge indlæggelse Vedligeholde evnen til at indgå i, skabe og bevare sociale relationer og et liv med meningsfulde fritidsaktiviteter. Lettere hverdagsaktiviteter. Vedligeholde evnen af kognitive færdigheder, fx orienterings- og koncentrationsevne og hukommelse. Træning og fysisk aktivitet Støttende og vejledende samtaler med kontaktperson, evt. med deltagelse af pårørende. Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Ved behov samarbejde med andre samarbejdspartnere vedr. økonomi, måltider, lægebesøg, personlig hygiejne m.v. Bestilling, og afhentning af medicin, medicindosering Mulighed for bad og liggende hvile. Hjemmeboende borgere fra ca. 50 år og opefter med psykiske/sociale problemer i form af angst, depression, hallucinationer, paranoide forestillinger, tvangstanker, kontaktforstyrrelser og isolationstendens med behov for længerevarende støtte og understøttende hjælp i små grupper i strukturerede rammer. J. nr P23 84

85 Borgere med misbrugsproblematikker kan kun tilbydes plads, hvis misbruget er sekundært til en psykisk lidelse. Ydelsens omfang? (hyppighed) Valg af leverandør? Vejledende funktionsniveau: 1.2, 4.3, 5.3, 6.3, 7.3, 8.3 Omfanget vil være fra min. 1 gang ugentligt og op til 3 gange ugentligt justeres i samarbejde med borgeren. I visitation til plads på dagcentret indgår samtaler med borgeren, opstilling af delmål og terapeutiske undersøgelser. Der er ikke mulighed for frit valg, daghjemmet er beliggende ved Seniorcentret Egegården Kompetencekrav til udfører? Basispersonale og ergoterapeuter i samarbejde. Hvad koster ydelsen for borgerne? Er der særlige forhold at tage hensyn til? Selve træningen er gratis. Pladsen fastholdes, så længe tilbuddet er det bedst egnede. J. nr P23 85

86 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Daghjem for svagsyn (Egegården) Lov om social service 84, 86. Støtte til bevarelse af funktioner, som er vigtige for borgere med svagsyn i forhold til at klare tilværelsen i eget hjem. Aflastning af pårørende til borgere med svagsyn. Formålet er, at forebygge indflytning i plejebolig, samt aflaste pårørende. Målrettet svagsyns-borgere, der ikke bor i plejebolig, og som har brug for støtte til at opretholde og forbedre funktionsniveau, eller hjælp til social støtte eller understøttende hjælp i hverdagen i et omfang og på en måde, som ikke kan ydes i eget hjem, i træningscenter, i pensionistklub o. lign. Der gives tilbud om socialt samvær, kulturelle aktiviteter, husgerning, håndarbejde, spil, musik m.v. Der kan efter behov ydes social træning og psykisk støtte og opbakning Der kan ydes almen stimulering og træning af daglige funktioner, ligesom daghjemmet støtter initiativer til motion Der kan ved særlig behov ydes hjælp til personlig pleje Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Der er i daghjemmet mulighed for siddende hvile i det omfang, dette er helbredsmæssigt begrundet. Bestilling og afhentning af medicin, medicindosering Liggende hvile Hjemmeboende borgere med synsrest på &/60 eller mindre, som har betydelige vanskeligheder ved selvstændigt at tage vare på sig selv, og som ikke kan rummes på et almindeligt træningscenterophold. Tidligt diagnosticerede for yngre borgere med svagsyn, kan det være relevant med en tidlig indsats og langvarig tilknytning til daghjem. Som udgangspunkt bør det være svagsyns borgere, der er selvhjulpne. Ydelsen gives primært til svagsyns borgere, som skønnes at kunne profitere af de overskuelige og strukturerede rammer med tæt personalekontakt. Vejledende funktionsniveau: 1.2, 4.3, 7.3, 8.3 J. nr P23 86

87 Ydelsens omfang? (hyppighed) 1-3 gange om ugen i dagtimerne, i særlige tilfælde op til 5 gange ugentligt. Valg af leverandør? Der er ikke mulighed for frit valg, daghjemmet er beliggende ved Seniorcentret Egegården. Kompetencekrav til udfører? Uddannet sundheds/pædagogisk personale med erfaring inden for svagsyn. Hvad koster ydelsen for borgerne? Ydelsen følger kommunens takstblad. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Pladsen fastholdes, så længe tilbuddet er det bedst egnede. J. nr P23 87

88 7.9 Boliger Seniorbolig Hvad er ydelsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Lov om almene boliger 54 og 57. (senior- og handicapvenlige boliger). Borgerens behov for selvstændigt at komme udenfor sin bolig. Borgerens behov for at kunne få udført personlig hygiejne og komme i bad med op til 2 hjælpere med overholdelse af arbejdsmiljøloven. Seniorboliger anvendes til borgere, der opfylder en eller flere af følgende betingelser: - Fysisk funktionsnedsættelselse, der gør nuværende bolig uegnet, fordi der er behov for praktisk hjælp, hjælpemidler og/eller personlig pleje, der ellers ikke kan ydes på tilfredsstillende vis. - Sikre at medarbejderne kan yde hjælp i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven. - At sikre at borgere kan komme ud i det fri, så vidt mulig ved egen hjælp. Hvis der er behov kan nødkald indgå. Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Alle, der har et funktionstab svarende til visitationskriterierne, kan tildeles en seniorbolig uanset alder. Der skal være enten et væsentligt funktionstab som følge af handicap, der gør boligen uegnet eller et fysisk funktionstab, der sammen med mentale følger af færdighedstabet gør borgeren afhængig af personlig hjælp, som medfører at borgeren ikke er i stand til at bo i den almindelige boligmasse. Eller borgeren har besvær med at færdes i og omkring boligen, samtidig med problemer af både fysisk og psykisk karakter, som følge af forskellige aldersbetingede sygdomme. Vejledende funktionsniveau: , hvis boligens indretning er uegnet for hjælpere, fra 3.3; kombination af ; ; Det kan være relevant at tilbyde borgeren træningsforløb, inden afgørelse om seniorbolig træffes. Visitationen afgør i hvert tilfælde om træning er relevant at tilbyde. J. nr P23 88

89 Ydelsens omfang? (hyppighed) Valg af leverandør? Kompetencekrav til udfører? Der er frit valg af seniorboliger. Det betyder, at borgere, der er visiteret til en seniorbolig i Gladsaxe Kommune, også kan lade sig skrive op til senior boliger i andre kommuner, forudsat at de også kan visiteres der. Ægtefæller til visiterede borgere har ret til at flytte med i boligen. Hvad koster ydelsen for borgerne? Priser følger gældende lovgivning. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Hvis en borger takker nej til et tilbud om en seniorbolig tre gange, bliver borgeren afvisiteret og udgår af ventelisten. J. nr P23 89

90 Plejebolig Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om almene boliger 54 og 57. (seniorboliger og plejeboliger). Hvilket behov dækker ydelsen? Borgere med behov for intensiv pleje, fysisk og/eller psykisk. Hvad er formålet med ydelsen? Hvilke aktiviteter kan fx indgå i ydelsen? Anvendes til borgere, der har så omfattende behov for hjælp, at de ikke kan klare sig i hjemmet, selv med hjælp fra familie og/eller kommunens omsorgstilbud. Hvad indgår ikke i ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelsen? Alle, der har et funktionstab svarende til visitationskriterierne, kan tildeles en plejebolig uanset alder. Funktionsniveau: Ubetinget berettiger til plejebolig, herunder skærmet plejebolig: 1.4, 6.4, , Kriterier for skærmet plejebolig er, at en borger med demenssygdomme eller erhvervet hjerneskade skal kunne profitere af at bo i overskuelige trygge rammer med tæt nærvær af personale og have en udadreagerende adfærd eller en sådan adfærd, at borgeren ikke kan rummes i en almindelig somatisk plejebolig. Kombineret berettiger til plejebolig: ; ; ; ; ; ; Ydelsens omfang? (hyppighed) Undtagelser, som kan berettige til plejebolig: 8.4 (Malign sygdom terminal, fremskreden respirationslidelse, udtalte balanceforstyrrelser, senblindhed, høj alder med alm. svækkelse, invaliderende misbrug, udtalte vrangforestillinger, kommunikationssvækkelse, ensomhed og angst) Valg af leverandør? Der er frit valg af plejeboliger. Det vil sige, at borgere, der er visiteret og godkendt til en plejebolig i Gladsaxe Kommune, også kan lade sig skrive op til plejeboliger i andre kommuner, forudsat at de også kan godkendes der. Ægtefæller til visiterede borgere har ret til at flytte med i boligen. J. nr P23 90

91 Kompetencekrav til udfører? Hvad koster ydelsen for borgerne? Priser følger gældende lovgivning. Er der særlige forhold at tage hensyn til? Der betales indskud, husleje, forbrug af vand, varme og el, som ved alle andre lejeboliger. Hvis en borger takker nej til et tilbud om en plejebolig tre gange, bliver borgeren afvisiteret og udgår af ventelisten. J. nr P23 91

92 8.0 Bilag Bilag 1: Lovgrundlag Kommunens tilbud på Trænings- og Plejeafdelingens område hviler især på Lov om social service, men også Sundhedsloven og på Lov om hjemmesygepleje, samt Lov om almennyttige boliger. Der henvises under de enkelte standarder til lovgrundlaget for ydelserne. Nedenfor gives et par stikord om indholdet i de enkelte paragraffer. Visse paragraffer går på tværs af standarderne, fx 84, 87 og 95. De er ikke nævnt i alle standarder, de kan vedrøre, men nævnt nedenfor. Lov om social service: I kvalitetsstandarderne fra Trænings- og Plejeafdelingen beskrives tilbud til borgere med behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, jf. Lov om Social Service 1. I Loven om Social Service 1, stk. 2-3 beskrives det overordnede formål med tildeling af ydelser efter loven. Formålet danner grundlag for tildeling af ydelser efter Gladsaxe kommunes Kvalitetsstandarder 2011 for Trænings- og Plejeafdelingen. Det overordnede formål i 1 i Lov om Social Service kan opsummeres som følger: At bygge på borgerens ressourcer At fremme borgerens mulighed for at klare sig selv At lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten for borgeren At bygge på borgerens ansvar for sig selv og sin familie At samarbejde med den enkelte borger ud fra dennes behov og forudsætninger i tildeling og tilrettelæggelse af hjælpen 83 omhandler personlig hjælp og pleje, hjælp og støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, hjælp til vedligeholdelse af fysiske eller psykiske færdigheder. 84 omhandler tilbud om afløsning eller aflastning til nærtstående, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Afløsning/aflastning kan fx bestå i hjælp til rengøring, træning på træningscenterhold eller ophold på rehabiliterende plads. Mulighed for afløsning/aflastning til pårørende vurderes ud fra borgerens funktionsniveau. Ansøgningsskema, visitation af ydelser og afgørelsesskema udfærdiges på borgeren, også selvom det er den pårørende, der ønsker afløsning/aflastning. Ønsker den pårørende at klage over afgørelsen, kan den pårørende klage på borgerens vegne forudsat, at borgeren har givet fuldmagt dertil. 86 omhandler bestemmelserne om kommunal træning og genoptræning. (bemærk at genoptræning også ydes efter Sundhedslovens 140) 87 omhandler bestemmelser om at ydelserne i 83 og 84 i fornødent omfang kan ydes dag, aften og nat. Hjælp til praktisk hjælp ydes fortrinsvis om dagen og på hverdage. Om natten og i weekenden ydes den nødvendige hjælp. 91 omhandler tilrettelæggelse af hjælpen, herunder bestemmelser om private og offentlige leverandører af hjælp. 94 omhandler mulighed for selvudpeget hjælp, hvis man modtager hjælp efter 83. J. nr P23 92

93 95 omhandler mulighederne for selvantaget hjemmehjælp, hvis man modtager mere end 20 timers hjælp ugentligt. 118 omhandler bestemmelserne om pasning af nærtstående med varig funktionsnedsættelse eller kronisk sygdom. 119 og 122 omhandler bestemmelser om henholdsvis pasning af døende, plejevederlag og plejeartikler i forbindelse hermed. Sundhedsloven Den omhandlede lovgivning er dels sundhedslovens genoptræningsbestemmelser 84 og 140 i lov nr. 546 af 24. juni 2005 og dels bestemmelser om kommunal medfinansiering af regionernes udgifter til genoptræning af borgere under indlæggelse på et hospital ( 14, stk. 3 i lov nr. 543 af 24. juni 2005 om regionernes finansiering). Desuden omtales 138 om hjemmesygepleje. 84:Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, at Regionsrådet tilbyder en genoptræningsplan til borgere, der har et lægefagligt begrundet behov for fortsat genoptræning efter udskrivning fra hospital. 138 omhandler vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning 140: Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til borgere, der efter udskrivning fra hospital har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, jf. 84 om genoptræningsplaner. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens indsats efter stk. 1 tilrettelægges i sammenhæng med de kommunale træningstilbud m.v. i henhold til anden lovgivning. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om genoptræning i henhold til stk. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private institutioner. Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om patienternes mulighed for at vælge mellem genoptræningstilbud. 140 A: Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling hos fysioterapeut i praksissektoren efter lægehenvisning. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan herudover tilbyde vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut efter lægehenvisning ved at etablere tilbud om fysioterapi på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser eller private institutioner. Stk. 3. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter regler om behandling efter stk. 1 og 2 og om borgerens mulighed for at vælge mellem fysioterapi tilbud. Lov om almene ældreboliger: 54 og 57 omhandler bestemmelser om almene ældre- og plejeboliger. J. nr P23 93

94 Bilag 2: Fælles sprog I Fælles sprog er en model for funktionsvurdering, der kan anvendes som redskab ved visitation af ydelser. Der indgår en vurdering af personens funktionsniveau og dermed afhængighed af hjælp på en række udvalgte væsentlige vurderingsområder, og det udmøntes i et ydelseskatalog, en række forskellige ydelser. Fælles sprog opererer med 9 vurderingsområder, 4 funktionsniveauer og 10 ydelsestyper. De 9 vurderingsområder er: 1. Personlig pleje (Personlig hygiejne, af- og påklædning etc.) 2. Spise og drikke 3. Mobilitet 4. Daglig husførelse 5. Aktivitet 6. Socialt samvær (Inkl. ensomhed og netværk) 7. Mental og psykisk tilstand (Kommunikation) 8. Akut/kronisk sygdom/handicap 9. Bolig (Boligens indflydelse på borgerens samlede funktionsevne) De fire funktionsniveauer kan kort angives således: Funktionsniveau 1: Borgeren overkommer / overskuer / tager initiativ til Funktionsniveau 2: Borgeren klarer stort set at overkomme / overskue / tage initiativ til Funktionsniveau 3: Borgeren har vanskelighed ved at overkomme/ overskue / tage initiativ til Funktionsniveau 4: Borgeren er ude af stand til at overkomme / overskue / tage initiativ til Kombinationen af vurderingsområdet og funktionsniveauet, fx 1.4 giver således en beskrivelse af den pågældende borger og dennes funktionstab, som kan lægges til grund for, hvilket (eller hvilke) visitationskriterier, der skal være for, at en ydelse tildeles. Ofte indgår flere vurderingsområder i beskrivelsen. I beskrivelsen af ydelsen skal angives, fra hvilke(t) funktionsniveau(er) ydelsen kan tildeles. Det bemærkes, at vurderingen sker ud fra en faglig individuel helhedsvurdering, hvor der tages højde for borgerens samlede fysiske, psykiske og sociale ressourcer, herunder boligsituation, netværk, husstand m.m. Ydelsestyperne er: Personlig pleje Særlig omsorg Undersøgelser og behandling Ernæring Medicinudlevering og medicinadministration Praktisk hjælp rengøring Praktisk hjælp tøjvask Praktisk hjælp indkøb Træning Anden hjælp til borgeren J. nr P23 94

95 Bilag 3: Træningsydelser Kvalitetsstandarderne på træningsområdet i Gladsaxe kommune er et udtryk for et politisk besluttet serviceniveau, der har afsæt i henholdsvis Sundhedsloven og Serviceloven. Genoptræning efter udskrivning fra hospital Sundhedslovens 140 Alle borgere som har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivning fra hospital skal tilbydes vederlagsfri genoptræning. Kommunen har dermed ansvaret for, at borgere med et genoptræningsbehov sikres genoptræning og for at finansiere denne indsats. Genoptræningen kan som hovedregel tilbydes ved egne institutioner eller ved aftale med regionsråd, andre kommuner, eller private institutioner. Dog skal genoptræning leveres af det regionale hospitalsvæsen, hvis en borger har behov for specialiseret ambulant genoptræning. Udgangspunktet for sundhedslovens forpligtelse i forhold til genoptræning efter hospitalsindlæggelse er den lægeordinerede genoptræningsplan, som følger kliniske vejledninger for diagnosegruppen genoptræning. Med udgangspunkt i den lægelige genoptræningsplan, borgerens ønsker og behov samt kvalitetsstandarderne for genoptræning besluttes, hvilket tilbud borgeren skal have. Borgere som er henvist med en genoptræningsplan vil primært blive behandlet ambulant. Dog kan visitationen bevillige genoptræning på døgnplads eller rehabiliterende pladser. Vedligeholdende træning og genoptræning servicelovens 86.1 og 86.2 Borgere som er i risiko for eller som har mistet væsentlig funktionsevne kan tilbydes træning, med henblik på at vedligeholde eller opnå bedst mulig funktionsevne i forhold til vedkommendes muligheder og træningspotentiale. Træningspotentialet er i denne forbindelse udtryk for den enkelte borgers fysiske og psykiske formåen. Det vil sige, at borgeren både skal have viljen til at gøre en indsats, magte et målrettet og individuelt tilrettelagt forløb samt kunne fastholde motivationen under et træningsforløb. Det overordnede formål med træningsindsatsen er at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvhjulpenhed. Vedligeholdende træning: Formålet er at målrettet træning forhindre funktionsevnetab og fastholder den hidtidige funktionsevne hos borgeren. Vedligeholdelsestræning omfatter vedligeholdelse af såvel fysiske, kognitive som sociale færdigheder. Genoptræning: Formålet er, at borgeren ved målrettet og tidsbegrænset træning opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt og socialt. Træning ydes som udgangspunkt på i træningsenheden på hold. Den enkelte borger får udarbejdet en personlig træningsplan på baggrund af en visitering til træning. Visiteringen bygger på en faglig vurdering af borgerens samlede behov og ressourcer. I et træningsforløb, kan der indgå afprøvning/træning af aktiviteter i hjemmet samt træning i bassin. Som hovedregel er det udfører, der vurderer, hvor træningen skal foregå. Der vil dog være særlige ydel- J. nr P23 95

96 ser, hvor visitationen kan henstille, at træningen foregår i borgerens eget hjem eller i bassin. En sådan henstilling vil oftest finde sted i forbindelse med visitering til træning. Borgere, der er visiteret til træning vil få udarbejdet en handleplan. Handleplanen indeholder en beskrivelse af formålet for træningen, og denne evalueres løbende, så den tilpasses den enkelte borgeres aktuelle behov. Træningsforløbet afsluttes med en slutevaluering, hvor de i handleplanen opstillede mål bliver evalueret. Slutevalueringen fungerer som dokumentation for det bevilligede træningsforløb, og danner baggrund for vurdering af eventuel yderligere træning. Vedligeholdende træning og genoptræning på seniorcentrene På seniorcentrene ydes der vedligeholdende træning ifølge serviceloven 86.stk.2, genoptræning ifølge sundhedsloven 140 samt ifølge serviceloven 86.stk.1. Kvalitetsstandarderne på træningsområdet omhandler derfor også borgere som bor på seniorcentrene, På seniorcentrene er det terapeuterne, som vurderer den enkelte borgeres behov for træning, herunder de øvrige rammer og omstændigheder for træningen. Træningen på seniorcentrene ydes som udgangspunkt på hold. Terapeuterne udarbejder en handleplan som indeholder en beskrivelse af formålet med samt målet for træningen. Handleplanen evalueres hvis der ses ændring i borgerens funktionsniveau, eller minimum med et halvt års mellemrum. Træningen kan også ydes individuelt, f.eks. når der er tale om genoptræning ifølge 140 eller Uafhængigt af træningens mål og omfang, bliver træningen altid tilrettelagt med en borgercentreret tilgang, altså formuleres handleplan samt mål med udgangspunkt i det, som den enkelte borger finder meningsfuldt. Vederlagsfri fysioterapi - Sundhedsoven 140 A Gladsaxe kommune har siden efteråret 2010 tilbudt holdtræning til borgere, som er blevet henvist til vederlagsfri fysioterapi. Vederlagsfri fysioterapi giver gratis adgang til fysioterapi for at forbedre, vedligeholde funktioner eller forhale forringelse af funktioner hos voksne og børn med et varigt svært fysisk handicap eller en funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom. Borgerne henvises til vederlagsfri fysioterapi af egen læge eller speciallæge. Henvisningen skal indeholde en beskrivelse af borgerens aktuelle sygdomsbillede, samt den funktionsnedsættelse, som fysioterapien skal rettes mod. J. nr P23 96

97 Skematisk oversigt vedr. træning efter Servicelov og Sundhedslov GENOPTRÆNING JF. SUNDHEDSLOV 140 GENOPTRÆNING JF. SERVICELOV 86, STK. 1 VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING JF. SER- VICELOV 86, STK. 2 VEDERLAGSFRI FYSIOTERAPI JF. SUNDHEDSLOV 140A Ansvarlig Hvornår Hospital Hospital udarbejder genoptræningsplan. Til borgere, der efter udskrivning har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning. Træningssted Genoptræningscenter, hvis døgnplads. Ambulant genoptræning på kommunens træningscentre (Specialiseret genoptræning leveres på hospital) Gladsaxe Kommune, visitationen i Trænings- og Plejeafdelingen Til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en hospitalsindlæggelse. Kommunens Træningscentre Genoptræningscenter, når det er relevant. Fx hvis man har modtaget genoptræning efter 140 og visiteres efterfølgende til 3 x ambulant genoptræning efter 86. Gladsaxe Kommune, visitation i Træningsog Plejeafdelingen Hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til borgere, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevner eller særlige sociale problemer har behov herfor. Kommunens Træningscentre på hold. - Kortvarig - Langvarig (I særlige tilfælde sker træning i borgerens hjem) REHABILITERING HJERNESKADEREHABILITERING Egen læge eller speciallæge Kun efter lægehenvisning Til borgere med et varigt svært fysisk handicap eller borgere omfattet af Sundhedsstyrelsens diagnoseliste. Privatpraktiserende terapeuter Uvisiterede tilbud som borgeren selv kan melde sig til: åben fitness på seniorcentre, senioridræt, aftenskolehold og andre private muligheder. J. nr P23 97

98 Bilag 4: Sygeplejeydelser Ved fordeling af ansvar for sygeplejeydelser er der taget udgangspunkt i Vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed) fra december Heri slås det fast, at store dele af den sundhedsfaglige virksomhed kan delegeres fra en autoriseret faggruppe til en anden, og det gælder for så vidt alle de sygeplejeopgaver, vi modtager i hjemmeplejen fra praktiserende læger og hospital. Hovedformålet med denne vejledning er, at en opgave skal løses med det lavest mulige omkostningsniveau samtidig med, at opgaven skal udføres på et fuldt fagligt forsvarligt niveau. Det lægger op til en beskrivelse af såvel de enkelte opgaver, som hvilket ansvar dette medfører både for den, der videredelegerer opgaven, som for den der modtager den. Nogle ydelser anses for så komplekse, at de tilfalder sygeplejerskerne direkte. Andre ydelser kan være et element i et komplekst forløb, og derfor tilfalder de også sygeplejerskerne på trods af, at selve opgaven ikke vurderes som umiddelbart kompleks. Årsagen til dette kan skyldes, at den lægeordinerede behandling kræver megen observation, evaluering, dokumentation og samarbejde med specialister foruden samarbejde med borgeren. Et eksempel herpå er VAC-behandling af sår. Andre ydelser kan være led i et borgerforløb, hvor der er mange og forskelligartede problemer, der skal identificeres, beskrives, vurderes og evalueres. Et eksempel herpå kan være et skinnebenssår med nekroser og knogleinfektion på en ældre dame med demens, der ikke forstår betydningen af at have forbindingen på, hvis ernæringstilstand er truet, og hvor hjemmet er rodet og beskidt. Andre ydelser kan delegeres til Social- og sundhedsassistenterne fra sygeplejerskerne, når sygeplejerskerne har sikret en plan for behandlingen. Og endelig er der ydelser, som Socialog sundhedsassistenterne kan varetage direkte. På baggrund af beskrivelserne fra praktiserende læge eller hospital vurderer visitationen, hvilken faggruppe ydelsen skal tilfalde. Ved tvivl skal ydelsen først via sygeplejerskerne, der så kan delegere videre, når de har set, vurderet og lagt handleplan for problemet. Der er derfor særlige forholdsregler, der gør sig gældende, når sygeplejersker delegerer opgaver til social- og sundhedsassistenter. Når en opgave er uddelegeret, medfører det, at sygeplejersken udover at starte forløbet eller ydelserne op og skriver handleplanerne, også af og til varetager ydelserne og dermed løbende vurderer den behandlingsmæssige status. Derudover er alle sundhedsfaglige medarbejdere personligt ansvarlige for at vurdere egne kvalifikationer for at påtage sig en konkret opgave. Såfremt fx en social- og sundhedsassistent eller en sygeplejerske ikke finder, at have den fornødne erfaring/uddannelse til at varetage en konkret opgave, har vedkommende ret og pligt til at sige fra og henvise til kollegaer gerne på tværs af grupperne eller tilbage til sygeplejerskerne. Tilsvarende har vedkom- J. nr P23 98

99 mende ret og pligt til at blive oplært i at kunne varetage opgaven på en sådan måde, at det skaber tryghed for såvel medarbejderen som borgeren. Det er ledelsens ansvar at sørge for at medarbejderne har de rette kompetencer i forhold til at kunne varetage opgaverne. 1. oktober 2010 udløb fristen for ansøgning om autorisation som social- og sundhedsassistent for alle social- og sundhedsassistenter uddannet efter lovbekendtgørelse nr. 823 af 15. juli 2004 eller ældre. Autorisationsordningen indebærer en titelbeskyttelse, der betyder, at kun autoriserede social- og sundhedsassistenter må anvende titlen social- og sundhedsassistent Social- og sundhedsassistenter, som udfører sygeplejefaglige opgaver i Gladsaxe Kommune har en autorisation. Social- og sundhedsassistenter, som ikke har en autorisation benævnes sundhedsmedarbejdere og udfører ikke sygeplejefaglige opgaver. J. nr P23 99

100 UNDERSØGELSE OG BEHANDLING Sygeplejerskeopgave Uddelegeret opgave Assistentopgave Ny-opstartede diabetespatienter (insulinkrævende) Undersøgelser i komplekse plejeforløb. Deltage ved hospitalsudskrivning af borgere i forløb, hvor kompleks sygepleje skal gives efter udskrivning for at sikre kontinuitet og instruktion i særlig behandling. Forebyggelse af følgesygdomme i forbindelse med pleje af alvorligt syge eller døende. Terminal pleje Måling af: blodsukker, blodtryk, temperatur, puls, vægt Undervisning og oplæring af borgere, som forventes at kunne varetage undersøgelsen eller behandling selv fremover. SÅRPLEJE OG ANDEN BEHANDLING Sygeplejerskeopgave Uddelegeret opgave Assistentopgave Mindre, overfladiske, ukomplekse og ikke særligt forurenede sår Diabetiske amputationssår Amputationstruede sår Specielle bandager, fx Ictopaste Postoperative sår Eksternt fiksation pinpleje Cancer sår Transplantationer Post-operative sår Stumpforbinding mhp. protese Stump/støtteforbinding Decubitus Ulcus cruris VAC-behandling J. nr P23 100

101 SPECIEL HUDPLEJE Sygeplejerskeopgave Uddelegeret opgave Assistentopgave Hirudoid salve akutte forløb Steorid cremer Påsmøring af ordineret creme eller anden behandling (både håndkøbsmidler og lægeordinerede). Det behandlede område væsker. Der er risiko for infektion eller der er infektion i det område, der skal behandles. Behandling af store områder SÆRLIG PLEJE OG BEHANDLING I FORBINDELSE MED VEJRTRÆKNING Sygeplejerskeopgave Uddelegeret opgave Assistentopgave Tracheostomipleje Pleje ved trachealkanyle Sugning i øvre luftveje Hjælp til indtagelse af medicin via forstøver FOREBYGGELSE OG UDREDNING AF UFRIVILLIG VANDLADNING OG ANDEN INKONTINENS Sygeplejerskeopgave Uddelegeret opgave Assistentopgave Inkontinensbesøg herunder vurdering af årsag til ufrivillig vandladning eller anden inkontinens kan og skal kun foretages af inkontinensressourcepersoner Vurdering af muligheder for at afhjælpe problemet fx tage urinprøve fra til D+R MEDICINUDLEVERING Sygeplejerskeopgave Uddelegeret opgave Assistentopgave Øjendrypning, hvis mere end ét lægeordineret præparat Øjendrypning (Hvis der ikke er mulighed for at oplære borgeren i at gøre det selv vha. autodryp) Øjendrypning af nyopererede J. nr P23 101

102 Indstilling og igangsættelse af smertepumper. Injektion, hvor to medicinske præparater kombineres I.V-medicin i centralt venekateter. Medicin i epiduralkateter. Ophældning/indgift af afføringsmiddel. Skift af smerteplastre mv. Dryppe/skylle ører. Sikre, at medicin indtages korrekt. Vejledning i forbindelse med medicinindtag mhp at borgeren selv skal varetage dette Subkutane og intramuskulære injektioner MEDICINADMINISTRATION Sygeplejerskeopgave Uddelegeret opgave Assistentopgave Ustabil AK-behandling Ustabil smertebehandling Op- og nedtrapning i behandling Ophældning og dosering af blodfortyndende medicin Medicindosering Administration af medicin, herunder bestilling og returnering af medicin Observation af virkning og bivirkning Opstart og administration af dosisdispensering/apoteks doseret medicin Vejledning i forbindelse med medicinadministration med henblik på at borgeren selv skal varetage dette ERNÆRING Sygeplejerskeopgave Uddelegeret opgave Assistentopgave Nedlæggelse af duodunalsonde J. nr P23 102

103 Parenteralernæring i centralt venekateter Komplekse forløb, hvor der ofte kan være behov for at lægge ny sonde Observation af sondes placering Tilberedning og opsætning af sondemaden skylning Sondeernæring, der gives manuelt KATETER OG STOMIPLEJE Sygeplejerskeopgave Uddelegeret opgave Assistentopgave Ukomplekse, velfungerende og kendte problemstillinger Ukompleks top-kateter Nefrostomikateter Top-kateter - nyanlagte Kateterskylning Ny-opererede Engangskaterisering efter aftale Akut lægeordineret engangskaterisering Anlæggelse af nyt permanent kateter (mænd) Anlæggelse af nyt permanent kateter (kvinder) NØDKALDEANLÆG MED 2-VEJS-KOMMUNIKATION, EVT MED RØGALARM Sygeplejerskeopgave Uddelegeret opgave Assistentopgave Opsætning af nødkaldeanlæg + mini-sender i halssnor - til døgnplejens vagtcentral Opsætning af røgalarm Opsætning af særligt udstyr til nødkaldeanlæg, epileptikeralarm, særlig følsom minisender J. nr P23 103

104 Bilag 5: Retningslinjer for arbejdsmiljø ved udførelse af praktisk hjælp Når en medarbejder udfører opgaver i et privat hjem, er hjemmet at betragte som en arbejdsplads. Medarbejderen, som skal hjælpe borgeren i hjemmet, er derfor omfattet af arbejdsmiljøloven, der foreskriver, at arbejdet skal kunne udføres sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt. Kvalitetsstandarden for de enkelte opgaver kan indeholde yderlige gældende oplysninger om udførelse af opgaven. Udførelse af rengøring: Det antages, at medarbejderen er instrueret i gode arbejdsstillinger. Kommunen forudsætter, at rengøring foregår med fiberklude, som medarbejderen selv medbringer. Disse fiberklude og mopper er skyllet med miljøvenlig sæbe, så de er klar til brug. Borgeren får ved ydelsens start udleveret en moppefremfører, som skal opbevares i hjemmet. Denne er kommunens ejendom, så den skal afleveres, når ydelsen ophører. Borgeren skal sørge for at have miljørigtig toiletrens, som medarbejderen kan benytte ved rengøring af toilettet. Medarbejderen må ikke anvende faremærkede rengøringsmidler. Der skal være en velfungerende støvsuger, som er sikker at bruge og som har teleskoprør med evt. forlængerrør, så den kan anvendes af medarbejdere i forskellige højder. Rengøring af trapper: Hvis en trappe er så lang, at den ikke kan støvsuges, uden at støvsugeren skal bæres af medarbejderen, da skal borgeren have en håndstøvsuger, som kan anvendes ved støvsugning af trappen. Håndtering af vasketøj Håndtering af vasketøj i borgerens hjem skal kunne foregå i gode arbejdsstillinger. Medarbejderen skal kunne nå tørresnoren med fødderne i gulvet. Armene bør ikke være overstrakte for at kunne nå op til tørresnoren. Tørresnoren må ikke hænge i over 190 cm s højde. Transport af varer Varer skal transporteres over kortest mulig afstand. Hvis medarbejderen cykler med varer skal de anbringes forsvarligt på cyklen. Poser/tasker må ikke hænge på styret. Medarbejderen kan trække cyklen over kortere afstande, hvis varer ikke kan placeres sikkerhedsmæssigt forsvarligt på cyklen. Som udgangspunkt købes der ikke ind for borgere, der bestilles via leverandør, der foretages derfor kun indkøb i forbindelse med udskrivning fra Hospital, at betragte som akut indkøb. Krav til trappers beskaffenhed Gælder også trapper i borgernes hjem, fx kældertrapper. Trappen skal have en fri bredde på mindst 1 meter. Trappetrinene skal være stabile. J. nr P23 104

105 Gelænder skal være i minimum 85 cm s højde. Det skal være nemt at gribe om og holde fast i. På trapper skal være tilstrækkelig belysning (lys svarende til minimum 200 lux). Lyset til trappen skal kunne tændes i begge ender af trappen. Medarbejderen skal kunne gå oprejst på trappen. Udendørs trapper ved boligen skal være renholdt og sikre at færdes på. Borgeren opfordres til at have salt tilgængeligt om vinteren. Stigereglement Stigen skal være en trappestige, som er arbejdsmiljøgodkendt, jf. AT-vejledning B Stigen skal være forsynet med støtteben og have plane vandrette trin, når den er opstillet. Stigen skal opstilles på plant og fast underlag. Stigen skal opstilles i umiddelbar nærhed af dér, hvor der skal arbejdes. Arbejde, som skal udføres på stige, bør ikke overstige 30 minutter. Der må kun befinde sig én person på stigen af gangen. Transport af nøglebokskæde Da en nøgleboks under normale omstændigheder kan opsættes med ganske få dages varsel, skal nøglebokskæde kun anvendes, hvis der er en helt speciel grund til dette. En nøglebokskæde vejer 12,5 kg og er ustabil. På grund af ustabiliteten er det ikke sikkerhedsmæssigt forsvarligt at transportere en nøglebokskæde løst. Nøglebokskæder skal derfor transporteres i tasker, som stilles til rådighed af kommunen. Forflytningspolitik Gladsaxe Kommune har en forflytningspolitik. Denne skal sikre medarbejdere mod skader i forbindelse med forflytning og samtidig sikre, at borgeren kan være tryg under forflytningen. I forflytningspolitikken indgår: at der ved borgere, der skal liftes, altid skal være det antal medarbejdere til hjælp, som fremgår af forflytningskortet at der er tilbud om kursus i forflytningsteknik til alle medarbejdere at medarbejderne kan vurdere/medvirke til at vurdere borgerens ressourcer og forflytningsmetode at medarbejdere kan få hjælp af forflytningsvejlederen og den tilknyttede terapeut til at vurdere forflytningsmetoden hos en borger at daglig leder er ansvarlig for, at alle forflytninger sker sikkerhedsmæssigt forsvarligt Daglig leder sikrer, at der forefindes forflytningskort, og at medarbejderne er bekendt med, at de er forpligtet til at følge retningslinjerne i forflytningskortet. Ordning til forebyggelse af vold Gladsaxe kommune har en politik til forebyggelse og håndtering af fysisk og psykisk vold gennem et korps af vejledere i voldsforebyggelse. Denne skal medvirke til at ruste medarbejderen til at kunne arbejde med borgere og pårørende, som af forskellige grunde kan have en ubehagelig eller truende adfærd. Ordningen sikrer samtidig, at medarbejdere som føler sig truet eller krænket, kan få hjælp af en uddannet voldsforebyggelses-vejleder. J. nr P23 105

106 Udafreagerende borgere I tilfælde af at borgeren eller pårørende udviser en truende adfærd, ydes hjælpen af to medarbejder. Ligeledes kan hjælpen ydes af to medarbejdere hos udadreagerende borgere med henblik på at undgå magtanvendelse. Visitator vurderer, om der skal være to hjælpere og tager højde for det i omfanget af ydelsen, samt markerer dette i Rambøll Care. For borgere i plejebolig afregnes ikke for hjælper nr. 2. For borgere i seniorvenlig bolig foretages en konkret vurdering vedrørende afregning. For borgere i andre boliger, afregnes fuldt ud for to medarbejdere. Udarbejdelse af arbejdspladsvurdering (APV) Distrikterne er ansvarlige for udarbejdelse af APV. Distrikterne er ansvarlige for udarbejdelse af APV ved udskrivning af kendt borger fra hospital, hvor funktionsniveauet er ændret. Dette meddeles til visitationen. I omsorgssystemet skrives APV under ekstra ydelser. Rydning/ hovedrengøring. Ved visitationsbesøg i hjem, hvor flere afdelinger i Social- og Sundhedsforvaltningen er involveret og hvor der er brug for en rydning/hovedrengøring for, at borgeren kan modtage hjælp, skal visitationen i samarbejde med de pågældende afdelinger iværksætte at der kan ske en rydning. Udgifter til en rydning/hovedrengøring afholdes af borgeren selv. J. nr P23 106