SÅDAN GØR VI. Linjer i udskolingen øger motivationen. April Tema: Ungeindsatsen. Nyt 10. Klassecenter med målrettede undervisningsforløb Side 3

Transkript

1 SÅDAN GØR VI April 2012 Tema: Ungeindsatsen Nyt 10. Klassecenter med målrettede undervisningsforløb Side 3 Efterværn til Kivaens sårbare elever Side 5 UngeCoach giver nyt syn på skolegangen Side 6 Styrket samarbejde er vejen frem Side 7 Linjer i udskolingen øger motivationen Valg mellem fire linjer er blandt nye tiltag om, at mindst 95 procent skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Samtidig havde nationale forsk- på Gug Skole, som arbejder på at gøre undervisningen på årgang mere ningsprojekter blandt eleverne i skolens udskoling engagerende og individorienteret. vist, at motivation, ro og struktur er de tre vigtigste faktorer for elevernes læring. Sidste skoleår gennemførte Gug Skole en proces, Vi besluttede, at vi ville skabe en udskoling, hvor en gruppe medarbejdere analyserede skolens som øger motivationen og åbner skolen mere mod udfordringer og samfundets forventninger til skolen det omgivende samfund. Vi spurgte os selv, hvordan en udskoling skulle se ud, hvis vi startede helt i dag og fremover. Analysen fokuserede bl.a. på udskolingen i relation til den nationale målsætning forfra. Løsningen blev, at vi dannede fire linjer på 7. Sådan gør vi Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.) Områdechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk Udviklingskonsulent Helle Truesen Porsdal Journalist Tinka Brøndum Foto: Marianne Andersen Layout Grafiker Lise Særker Forslag mailes til htp-kultur@aalborg.dk Næste blad udkommer maj 2012 Der er ingen tvivl om, at det er den internationale linje, der holder til i dette lokale. Fortsættes side 2

2 årgang fra dette skoleår. Men det er kun første skridt på vejen. Vores mål er at få skabt en organisering, der muliggør en mere individorienteret undervisning og hyppigere evalueringer. Vi vil højne elevernes faglige udbytte og klæde dem bedre på til et fremtidigt uddannelsesvalg, siger skoleleder Vibeke Post Madsen. Støtte fra Fælles Skoleudvikling Gug Skole har søgt støtte fra Fælles Skoleudvikling til udskolingsprojektet, der næste år vil omfatte 7. og 8. årgang og året efter hele udskolingen. Side løbende omorganiseres teamene i udskolingen, så lærerne ikke arbejder i årgangsteam, men i lodrette linjeteam, der baner vej for samarbejde og projektarbejde på tværs af årgangene. Vi vil tænke i nye måder at organisere undervisningen på, så der f.eks. veksles mellem kurser, emnearbejde, fordybelse og samarbejde. Vi har deltaget i et seminar, hvor vi hørte om den svenske Kundskabsskole, der arbejder med individuelle skemaer, løbende mål og ugentlige mål i overbygningen. Det har inspireret os til at besøge Kundskabsskolen i Gøteborg til september, fortæller lærer Jesper Nielsen, der underviser i udskolingen. Indtænkes i den daglige undervisning Gug Skole har altid brudt klasserne op efter 6. årgang, fordi skolen modtager elever fra Nøvling Skole. I dette skoleår fortsatte eleverne ikke i 7. a, b, c eller d. De skulle i stedet vælge mellem krop og bevægelseslinjen, den naturvidenskabelige linje, den internationale linje og innovationslinjen. Eleverne har deres linjefag i valgfagstimerne, og lærerne arbejder fortløbende på at indtænke og inddrage linjevalget mest muligt i den daglige undervisning. På den internationale linje har eleverne arbejdet med matematikopgaver på engelsk, ligesom der f.eks. er arbejdet med international kultur og kulturforståelse i historie og dansk. Det er dejligt at opleve, at alle elever bliver fanget af det, vi arbejder med. På den internationale linje har eleverne både fransk og tysk som nye sprog. Desuden har vi haft et kinesisk forløb på 10 uger. Det er meget nyt på én gang, men alle klør på, fordi de finder det spændende, siger lærer Rikke Lübæch Christensen. Den internationale linje indgår som en del af skolens Comenius-projekt. Det betyder, at eleverne skal deltage i projektrejser til samarbejdsskoler, og at klassen er vært, når skolen får besøg. På innovationslinjen samarbejdes der bl.a. med Aalborg Handels gym - Naturvidenskabelig linje har selvfølgelig forsynet væggene med diverse plancher med naturvidenskabelige temaer. nasium, ligesom klassen er på virksomhedsbesøg og udarbejder projekter om start af egen virksomhed. Krop- og bevægelseslinjen har besøgt forskellige idrætsklubber og er med til at tilrettelægge idrætsdage, motionsdage og stævner på skolen, mens den naturvidenskabelige linje bl.a. har deltaget i den landsdækkende naturvidenskabsfestival og været på ekskursion til Urania Observatoriet og Aalborg Zoo. En god læringskultur Vi oplever, at undervisningen når et skridt længere end normalt. Det gør noget ved kulturen, at alle har samme interesse. På den naturvidenskabelige linje var alle elever vildt fascinerede, da de dissekerede en kanin. Der var ingen, der hvinede og ikke ville se. Nogle foreslog endda, at de også skulle skære hjernen over og undersøge den. Jeg synes, vi har fået fire klasser med en rigtig god læringskultur. Vi er opmærksomme på, at vi ikke må gøre eleverne for ensporede, men vi kan se, at det er godt for dem at spejle sig i andre med samme interessefælleskab. Nu er det ikke nørdet at gå op i f.eks. naturvidenskab og være dygtig til det. Det har helt klart været godt for de drenge, der ikke er fodbolddrenge, at det nu er legalt at have en anden interesse, siger Vibeke Post Madsen. Fortsættes side 3 Christoffer, Søren, Maja og Mathilde synes, de får mere ud af undervisningen, fordi der er mere ro i klassen, og alle er interesserede i at arbejde med naturvidenskab. 2

3 Mere ro i klassen Mathilde, Maja, Christoffer og Søren bekræfter, at det er rart at gå i en klasse, hvor alle har samme interesse. De fire klassekammerater blev fristet af den naturvidenskabelige linjes tilbud om mange forsøg og oplevelser, både inde og udendørs, og de har ikke fortrudt deres valg. De har fremstillet varmluftballoner og luftraketter, de har fabrikeret is og haft en helhedsuge, hvor de arbejdede med forskellige former for isolering og testede isoleringsevnen. De har renset jord, quizzet om dyr og meget andet under naturvidenskabs - festivalen, og næste år skal de på naturvidenskabelig lejrskole. Det er rart, at alle har valgt at gå i klassen, fordi det interesserer dem. Vi får mere ud af undervisningen. Der er ikke hele tiden nogle, der skal have tingene forklaret flere gange. De fleste forstår det med det samme, siger Mathilde, og Christoffer tilføjer, at folk er mere stille og lytter mere, fordi de gerne vil høre, hvad der bliver fortalt. Søren og Maja fremhæver også roen i klassen, ligesom de begge er begejstrede for de mange forsøg, de allerede har fået mulighed for at arbejde med. De synes også, det var sjovt, da de brugte en hel dag på at undervise og lave eksperimenter med eleverne på 6. årgang, inden 6. klasserne skulle beslutte, hvilken linje de vil gå på næste år. En målrettet start på ungdomsuddannelsen Carsten Otte og Peter Hansen (th) i den fløj på Seminarieskolen, som 10. Klassecentret snart får fuld råderet over. Skolelederne glæder sig over, at de nye 10. klasser på både Seminarieskolen og Løvvangskolen vil være bemandet med erfarne lærere med stort engagement for målgruppen. I Aalborg Kommunes nye 10. Klasse - center præsenteres de unge for undervisningsforløb, der er afstemt efter deres planer for ungdomsuddannelse. Mens mange elever hidtil har betragtet 10. klasse som en afslutning på folkeskoletiden, skal de nu betragte skoleåret som begyndelsen på deres ungdomsuddannelse. I Aalborg Kommunes nye 10. Klassecenter skal eleverne nemlig vælge mellem tre indgange, der er målrettede efter deres planer for videre uddannelse. De unge skal i højere grad end tidligere spørge sig selv, hvad de vil bruge 10. klasse til. Inden de tilmelder sig, skal de gennemtænke, hvilken ungdomsuddannelse de vil fortsætte på, og hvilke fag de vil arbejde på at blive bedre til. 10 klasse er blevet et år, hvor der arbejdes målrettet på at give eleverne de bedste kompetencer til de ungdomsuddannelser, der venter dem, siger skoleleder Carsten Otte fra Løvvangskolen. Løvvangskolen og Seminarieskolen lægger lokaler til 10. Klassecentret, hvor eleverne altså som noget nyt skal vælge mellem tre indgange ved tilmeldingen. Den studieforberedende indgang sigter på de gymnasiale ungdomsuddannelser, mens undervisningen på den erhvervsforberedende indgang er tilpasset til unge, der har planer om en erhvervsuddannelse på Tech College, Aalborg Han dels skole eller SOSU Nord. Endelig er der den fleksible indgang, der henvender sig til unge, der er uafklarede i forhold til deres fremtidsplaner. Indslusningssamtaler I maj måned inviteres alle tilmeldte til en indslusningssamtale med deres kommende klasselærer. Her bliver der mulighed for at drøfte, om den valg- Fortsættes side 4 3

4 te studieretning stadig er den rette, ligesom der vil blive talt om elevens valg af obligatoriske tilbudsfag og semesterfag (valgfag). Kort efter skolestarten i august deltager eleven igen i en samtale, hvor der fokuseres på de faglige og personlige mål med skoleåret. Målrettet undervisning Carsten Otte og skoleleder Peter Hansen fra Seminarieskolen ser mange fordele for eleverne i det nye tilbud: Vi bliver i stand til at klæde eleverne bedre på, fordi vi kan målrette undervisningen efter den ungdomsuddannelse, der venter forude. Niels, der vil på en erhvervsuddannelse, kan f.eks. arbejde med matematik, som omhandler maskiner eller materialer, han møder på erhvervsuddannelsen. Tilsvaren - de kan eleverne på den studieforberedende indgang arbejde med opgaver, der minder om dem, de får på de gymnasiale uddannelser. Hvor 10. klasse tidligere var et år med efterskolepræg og mulighed for at fordybe sig i en inte - resse, bliver 10. klasse nu mere strømlinet og realistisk i forhold til uddannelses- og arbejdslivet, siger Peter Hansen. Ekstra støtte til de uafklarede De to skoleledere er enige om, at det nye koncept for 10. klasserne vil bidrage positivt til den nationale målsætning om, at mindst 95 procent af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse og til den kommunale målsætning om, at 95 procent skal være klar til at påbegynde en ungdomsuddannelse umiddelbart efter folkeskolen. I forhold til uafklarede unge og unge med en vanskelig skolegang i bagagen fremhæver de, at der er gode muligheder for individuel vejledning og afklaring i den fleksible indgang. Den fleksible indgang lægger op til projektorienteret arbejde, flere praktikforløb og meget brobygning. Den individuelle vejledning får høj prioritet, og de to skoleledere fremhæver, at 10. Klassecentret sammen med UU-Aalborg, Skoleafdelingen og Jobcenter Ung har søgt og fået midler fra Den Nationale Ungeenhed til ansættelse af en mentor i UU-regi. Mentoren skal specifikt arbejde med uafklarede unge i og omkring 10. Klassecentret og bistå med korte afklaringsforløb, forberedende aktiviteter og eventuelle støtteforanstaltninger i forhold til de unges videre uddannelse. Ungdomsmiljøer På Løvvangskolen vil 10. Klassecentret som hidtil have til huse i underetagen. Der inddrages flere lokaler, så de unge får hele underetagen at boltre sig på, inklusiv egen kantine, egen indgang osv. På Seminarieskolen får 10. Klassecentret hele den fløj, hvor 10. klasserne nu holder til. Desuden vil der blive indrettet kantine og forskellige arbejdsfaciliteter i et par lokaler i kælderen under fløjen. Vi lægger vægt på at få skabt nogle ungdoms - miljøer, der signalerer, at vi har løftet 10. klasse ud af folkeskolen, og at vi betragter de unge som mere selvhjulpne og modne, siger Peter Hansen. Om 10. Klassecentret Aalborg Kommunes 10. Klassecenter får ca. 450 elever i skoleåret 2012/13 ca. 250 på Seminarieskolen og ca. 200 på Løvvang - skolen. Eleverne har ved tilmeldingen skullet vælge mellem tre indgange: Den studieforberedende indgang Indgangen er rettet mod elever, der overvejer at tage en gymnasial uddannelse på alment gymnasium (STX), handelsgymnasium (HHX), teknisk gymnasium (HTX) eller HF. Næsten halvdelen af de nye elever har valgt denne indgang. Den studieforberedende indgang kan også følges på et særligt 20-ugers skoleforløb, hvor eleverne går op til folkeskolens prøver til jul. I kommende skoleår har der ikke været interesse for dette forløb blandt de unge. Den erhvervsrettede indgang Den erhvervsrettede indgang er for elever, der overvejer en erhvervsuddannelse inden for praktiske håndværksfag (TEK), butik, handel og kontor (MERK HG) eller sociale forhold, sundhed og service (SOSU). Indgangen indeholder 15 uger á 2 dage med undervisning på Tech College, Aalborg Handelsskole eller SOSU Nord. Eleverne kan også vælge en særlig 20/20 model, hvor de først går 20 uger på 10. Klassecentret og bagefter gennemfører dele af et grundforløb på en erhvervsuddannelse. I kommende skoleår oprettes der en TEKklasse efter 20/20 modellen. Den fleksible indgang Den fleksible indgang er rettet mod elever, der har brug for at blive mere afklarede, inden de vælger ungdomsuddannelse. Den fleksible indgang rummer mange vejledningsaktiviteter som f.eks. erhvervspraktik, brobygning, virksomhedsbesøg og samtaler med UU-vejlederen. I skoleåret 2012/13 oprettes der to klasser en på hver skole. Læs mere om indgangene til 10. klasse på daks.dk/10aa. Carsten Otte: De unge skal i højere grad end tidligere spørge sig selv, hvad de vil bruge 10. klasse til. Peter Hansen: 10. klasse bliver mere strømlinet og realis tisk i forhold til uddannelses- og arbejdslivet. 4

5 Dennis Knudsen (tv), Maja Bache Jensen, Carina Bruun-Jensen og Jan Kjelstrup med tre af de otte elever, der får styrket selvværdet og tilliden til voksne i Kivaens overskuelige rammer. Efterværn til sårbare unge Kivaens tidligere elever kan nu hente støtte og gode råd i et efterværnstilbud i tilknytning til den lille specialklasse. En villa tæt på Vejgaard Østre Skole er tilholdssted for Kivaen en specialklasse for otte elever med psykiske og sociale vanskeligheder, som bevirker, at eleverne hverken har kunnet trives i folkeskolens almindelige tilbud eller i special tilbuddene. Special - klassen er etableret af Skole- og Kulturforvaltningen og Familie- og Beskæf tigel sesforvaltningen som et heldagstilbud, der er be mandet med to lærere og to pædagoger. Når eleverne kommer her, er de prægede af nederlag, dårlige skoleoplevelser og mistillid til de voksne. De kommer typisk fra ressourcesvage familier, som også har mistet tilliden til skolen. Vores opgave er at give eleverne ro og støtte, så de kan få omskrevet deres historie og styrket deres selvværd. De skal føle sig inkluderede, når de forlader os. Om ikke i skole- og uddannelsessystemet, så i hvert fald i samfundet, siger pædagog Maja Bache Jensen. Det er relationerne, der er bærende for vores arbejde. Vi arbejder på at opbygge elevernes selvtillid og deres tillid til voksne. Vi viser dem, at vi vil dem noget godt, at vi anerkender dem, og at vi er tydelige voksne, som de altid kan regne med og stole på. I forældresamarbejdet er vores tilgang den samme. Det betyder, at forældrene også får tillid til os og til det, skolen kan tilbyde, siger lærer Jan Kjelstrup. Efterværn som støtte Eleverne er typisk omkring 10 år, når de kommer til Kivaen. Enkelte udsluses til folkeskolen eller en teknisk skole, andre til Skolen i Enggårdsgade, produktionsskoler eller specielle efterskoler. Medarbejderne på Kivaen samarbejder tæt med UU-vejlederne, som ofte har svært ved at nå ind til de unge. De hjælper med at finde praktikpladser i lokalområdet, ligesom de deltager i vejledningssamtalerne. De samarbejder med tidligere elevers nye kontaktlærere og fungerer indimellem som bisid - dere, når forældre skal til møder med kommunen. Bagsiden ved de tætte personlige relationer er, at eleverne ofte bliver usikre og ryger ind i nye nederlag, når de forlader Kivaen. Derfor bliver mange af dem ved med at komme her. De dropper ind for at læsse dårlige oplevelser af, for at få gode råd om uddannelse eller aktivering og for at få lidt omsorg i de trygge rammer. Tiden har vist os, hvor vigtigt det er, at vi bliver ved med at bakke op om de unge i lang tid efter, at de har forladt os. Det gav os ideen til at etablere et efterværnstilbud for tidligere elever og deres forældre. Efterværnet betyder, at vi kan tilbyde eleverne en udslusning, hvor vi støtter dem i omstillingen til det nye og ukendte. Vi kender deres komplekse problematikker og kan være det trygge bindeled til det nye tilbud, siger lærer Carina Bruun-Jensen. Efterværnet blev etableret ved skoleårets start og er stadig under opbygning. I dette skoleår er Kivaen åben den første onsdag i måneden fra 17-20, hvor der er hygge og samvær og mulighed for at få samlet op på de problemer, der tynger. Der møder altid flere tidligere elever op, og medarbejderne forventer, at der bliver større pres på tilbuddet i takt med, at elever og forældre nu fortløbende vil blive informeret om efterværnet, når eleverne forlader Kivaen. Efterværnet har vist sig at have en vigtig sidegevinst. Vores unge er meget dårlige til at skabe relationer, men vi kan se, at der dannes netværk, når de er sammen med andre tidligere elever i Kivaen. De har en fælles baggrund, som gør, at de forstår hinanden, siger pædagog Dennis Knudsen. 5

6 Et nyt syn på skolegangen Hos Aalborg Ungdomsskoles Unge Coach får elever, der er i risiko for at droppe ud af skolen, hjælp til at få et positivt og mere aktivt skoleliv. Jeg kom næsten aldrig i skole og lavede aldrig lektier. Jeg brugte min ryg - skade som undskyldning og lå bare på sengen og havde ondt af mig selv. Men i virkeligheden var det ikke ryggen, det handlede om. Jeg havde det svært på mange måder, fortæller Julie Nielsen fra 8. klasse på Seminarieskolen. Julie gik i 7. klasse på Nr. Kongerslev-Komdrup Friskole, da en lærer i foråret 2011 foreslog hende at deltage i et forløb hos Aalborg Ungdomsskoles Unge - Coach. Julie blev indkaldt til samtale hos de tre coaches på Stationen i Nørre - sundby og var med det samme klar over, at deres tilbud om et anderledes otteugers undervisningsforløb ville være det helt rigtige. Jeg begyndte hos UngeCoach efter sommerferien Jeg kom med et lukket ansigt og et kropssprog, der sagde, at jeg ikke ville have noget med de andre at gøre. Men som ugerne gik, blev jeg mere åben. Jeg begyndte at smile og sige godmorgen, og jeg holdt op med at finde på undskyldninger for ikke at komme med ud at gå om morgenen. Faktisk blev jeg rigtig glad for gåturene. Det er coachene og atmosfæren, der gør, at man forandrer sig. Man kommer væk fra sin skole og går i skole på en helt anden måde. Jeg er blevet meget stærkere af at være herovre. Jeg er faldet godt til i min nye klasse på Seminarieskolen og har ikke haft ret mange sygedage. Jeg laver altid mine lektier, og jeg har fået gode venner i klassen. Det er som om, jeg har fået en ny start, forklarer Julie Nielsen. Hvad kan du ændre på? UngeCoach blev oprettet for fire år siden som et tilbud til elever i folkeskolens ældste klasser. Målgruppen er elever, der er i risikozonen for at droppe ud af skolen, men som er positivt indstillede i forhold til at få et bedre skoleliv. I løbet af de otte uger får eleverne hjælp til at finde ud af, hvor skoen trykker, og hvad de selv kan gøre ved problemerne, ligesom de styrkes fagligt og socialt ud fra deres individuelle behov. De får redskaber til at ændre vaner, så de kan vende tilbage til en mere aktiv hverdag i deres klasser. Julie ønskede at skifte skole efter forløbet, men det er ikke noget, vi opfordrer eleverne til. Tværtimod. Vi arbejder meget med, hvordan de kan få en anden rolle i den klasse, de kommer fra. Man kan ikke ændre omgivelserne, men man kan justere og ændre på sig selv, så man får det bedre med omgivelserne, forklarer lærer Mette Jonasson, der i lighed med kollegerne, pædagog Anders Høgh og lærer Helle Meisner-Jensen, også er uddannet coach. Struktureret forløb UngeCoach tager hvert år imod fire hold elever. Der er 12 elever på hvert hold, og der er altid flere ansøgere end pladser. Holdene arbejder efter en struktureret og forudsigelig plan. Hver dag indledes med et morgenmøde, hvor dagens program gennemgås. Derefter er der walk and talk en fælles gåtur, hvor eleverne får frisk luft og motion samtidig med, at de kan tale med de tre coaches om deres opleveler siden sidst. Tilbage på Stationen læser alle minutter i bøger, de har lånt på biblioteket. Eleverne undervises i dansk, engelsk og matematik. De får prøver ved forløbets start og i den sidste uge, og de fleste opnår markant bedre resultater efter de otte uger. Julie forbedrede sig f.eks. 21 procent i matematik, fordi hun kom i gang med at arbejde koncentreret og lave sine lektier. Udover skolefagene arbejdes der med kommunikation, kropssprog, koncentration og konflikthåndtering. Kost og motion er et andet fokusområde. Eleverne lærer at fremstille sund morgenmad og frokost, ligesom der mindst en gang om ugen er friluftsaktiviteter, hvor de f.eks. cykler, klatrer, spiller bold eller kører motocross. En personlig coach Alle elever har mindst en ugentlig coach-samtale, hvor de lærer at sætte mål og handle efter dem. Derudover har eleverne en personlig coach, som de kan Yes. Julie er overstrømmende glad for den forandring, som de otte uger hos UngeCoach skabte i hendes liv. Fortsættes side 7 6

7 tale med og ringe til på alle tider af døgnet, både under og efter forløbet. Under hele forløbet samarbejder coachen med henvisningslæreren, så overleveringen bliver så god som mulig. Coachen tager også ud i klassen for at fortælle klassekammeraterne om det forløb, eleven har gennemgået. Hvis vi har en formodning om, at en elev har brug for yderligere støtte efter de otte uger, henviser vi elev og familie til Aalborg Kommunes Ungerådgivning og er oftest med til første møde. De nyeste statistikker viser, at 82,5 procent af de unge stadig er i et skoleforløb fire år efter, de var her på Stationen. Det synes vi egentlig er flot, selvom vi selvfølgelig gerne vil nå en endnu højere procent, siger Mette Jonasson. Anders Høgh og Mette Jonasson fortæller Julie om introturen for de elever, der lige er startet. Holdet skal tilbringe et døgn i Ungdomscenter Sejflod ligesom Julies hold gjorde i august. Når de otte uger lakker mod enden, er eleverne altid på en farvel-tur til f.eks. Læsø eller Rønbjerg. Styrket samarbejde er vejen frem Der kom positive statistikker og gode ideer på bordet, da parterne bag Aalborg Kommunes Ungestrategi var samlet til konference 13. april Områdechef Ejner Jensen fra Skoleafdelingen kunne fremvise pæne statistikker, da 54 politikere, ledere, vejledere og øvrige aktører fra parterne bag Aalborg Kommunes Ungestrategi 13. april 2012 var samlet til konference på Tech College Aalborg for at følge op på den hidtidige indsats for at opfylde målene i Ungestrategien. Ungestrategien blev vedtaget af Aalborg Byråd i efteråret 2010 som et formelt samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne, de videregående uddannelser, Skole- og Kulturforvaltnin gen, UU- Aalborg, Familie- og Beskæftigelses forvalt ningen, DA, LO, Jobcenter Aalborg m.v. Målet med strategien er at sikre fremdrift i samarbejdet om at give alle unge mulighed for at få en ungdomsuddannelse. Mens Folketinget har en målsætning om, at mindst 95 procent af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse senest 25 år efter, de har forladt grundskolen, har Aalborg i Ungestrategien sat endnu mere ambitiøse mål. I strategien fastslås, at mindst 95 procent af de unge skal være parate til at starte i en ungdomsuddannelse, når de forlader folkeskolen. Unge, der ikke umiddelbart er parate, skal tilbydes uddannelsesforberedende aktiviteter, og flest mulige unge skal gennemføre den ungdomsuddannelse, de er startet på. Over landsgennemsnittet På konferencen kunne Ejner Jensen bl.a. dokumentere, at Aalborg ligger over landsgennemsnittet, når det gælder andelen af unge årige, der er i gang med en ungdomsuddannelse eller en domsuddannelse mod 88 procent på landsbasis. Seks procent var i gang med en forberedende aktivitet. Hermed overhaler Aalborg de øvrige byer i 6- by-samarbejdet Odense, Aarhus, Esbjerg, Køben - havn og Randers. Jeg synes, opgørelserne bekræfter, at vi er godt på vej, og at samarbejde er vejen frem. Under arbejdet med Ungestrategien fik vi etableret en ledergruppe og et vejlederforum med repræsentanter fra de forskellige aktører fra forvaltninger, uddannelsesinstitutioner, jobcentre og erhvervsliv. Det har været positivt at opleve, hvordan alle erkender, at vi har et fælles ansvar for at få flere unge i uddannelse og job. Der sker noget, når ledere på tværs af institutioner og organisationer forpligter sig, og 170 vejledere samles til fælles kompetenceudvikling, siger Ejner Jensen. Indsatsområde i skolepolitikken Ungestrategien skal ses i sammenhæng med Aalborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og med Trivselsindsatsen og Ungeindsatsen, der er udpeget som særlige indsatsområder i Fælles Skole - beskrivelse I Ungeindsatsen præciseres bl.a., at uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteringen skal opprioriteres, at UU-vejledningen skal styrkes gennem samkøring af elev- og uddannelsesplaner- Det er positivt, at alle erkender, at vi har et fælles ansvar for at få flere unge i uddannelse og job, siger Ejner Jensen. forberedende aktivitet. En opgørelse fra november 2011 viser, at 90 procent var i gang med en ung- Fortsættes side 8 7

8 Benchmarking, november årige efter grundskolen Aalborg Hele landet Odense Aarhus Esbjerg København Randers Forberedende aktiviteter mv. 6% 6% 6% 8% 9% 8% 11% Gymnasiale uddannelser 71% 68% 66% 74% 62% 69% 63% Erhvervsfaglige uddannelser 18% 19% 22% 12% 22% 13% 20% Andre ungdomsuddannelser 1% 1% 0% 1% 1% 1% 0% Total ungdomsuddannelser 90% 88% 88% 86% 84% 83% 82% Ikke i uddannelse, beskæftigelse 4% 6% 6% 7% 7% 8% 7% Total 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Kilde: Undervisningsministeriets nøgletal Aalborg ligger over landsgennemsnittet og over de øvrige byer i 6-by-samarbejdet, når det gælder andelen af unge under uddannelse unge i Aalborg Kommune med start i ungdomsuddannelse august 2011 Status pr. 1. december 2011 Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse Officielt frafald 35,45% 15,88% Omvalg til anden ordinær uddannelse 26,01% 12,48% Reelt frafald 9,44% 3,40% Det store frafald på ungdomsuddannelserne dækker over, at mange unge vælger om. Men det reelle frafald er stadig stort, og der skal arbejdes på at få det nedbragt. ne, og at 10. klasse skal målrettes yderligere som et tilbud til unge, der har brug for et ekstra skoleår for at blive fagligt og/eller personligt styrket. Aalborg Ungdomsskole arbejder ligeledes på at styrke de unges mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse, bl.a. gennem Projekt Uddannel - ses løft, UngeCoach-tilbuddet og mentorordninger på erhvervsuddannelserne. Fastholdelsen af de unge På konferencen 13. april var fastholdelsen af eleverne på ungdomsuddannelserne et af hoved temaerne. Når statistikkerne viser, at 35 procent af de unge falder fra en ungdomsuddannelse, skal vi huske, at hovedparten springer fra, fordi de vælger en anden uddannelse. Det kan være svært som årig at vide, hvad man vil uddanne sig til, så der vil altid være en del, der vælger om. Alligevel er det relevant at drøfte, hvordan vi kan mindske omvalg og frafald, f.eks. gennem mere brobygning og vejledning, mentorordninger, coaches m.v., siger Ejner Jensen. På konferencen blev det også drøftet, hvordan man får de sidste unge i uddannelse herunder unge, der bare vil arbejde, unge med en anden etnisk baggrund og unge med psykiske problemer. Der er ingen tvivl om, at der skal gøres en ekstra indsats for at få de sidste med. Og netop derfor er det vigtigt, at vi har fået formaliseret det brede samarbejde gennem fastlagte møder og konferencer. Jo bedre vi kender hinanden, jo lettere er vejen til handling, siger Ejner Jensen. Skole- og Kulturforvaltningen Skoleafdelingen Godthåbsgade Nørresundby Tlf Fax skole-kultur@aalborg.dk