Befolkningsprognose

Transkript

1 Befolkningsprognose

2

3 0. Forord. I Thisted Kommune tilstræbes det at træffe beslutninger på et så solidt grundlag som muligt. Det er altid svært præcist at forudse, hvordan fremtiden vil udarte sig, men det er muligt at lave kvalificerede bud. Thisted Kommune har i denne sammenhæng udarbejdet en befolkningsprognose, der netop forsøger at beskrive den forventelige fremtidige udvikling. Mere præcist koncentrerer den sig om, hvordan befolkningsudviklingen forventes at forløbe sig i perioden Prognosen adskiller sig fra den, der kan genereres fra Danmarks Statistik i og med, at fremtidige handlinger i forbindelse med boligbyggeri inddrages i analysen. Ved at inddrage yderligere forudsætninger, der kan påvirke det samlede billede, forventes det, at prognosens resultater vil have større sikkerhed og præcision. Derudover sker der også en opdeling på hhv. basisområder, herunder ældre- og boligområder, og parameterområder, som gør det muligt at danne sig et mere nuanceret overblik over den fremtidige udvikling. En befolkningsprognose kan, med andre ord, forbedre grundlaget for at agere med rettidig omhu og skabe mulighed for at rette op på evt. uheldige tendenser, som anskueliggøres i prognosen. Da en prognose, per definition, altid vil være baseret på antagelser om fremtidige forudsætninger, vil der nødvendigvis være en iboende usikkerhed i resultaterne. Denne er for opadgående, jo længere man fjerner sig fra udgangspunktet. På den anden side kan prognosen i princippet ramme helt præcist, hvis de opstillede forudsætninger holder stik. De forudsætninger, som ligger til grund for denne rapport, er vurderet som værende de mest sandsynlige og realistiske for nuværende, og vil blive gennemgået i del 2. Strukturen af rapporten er som følger: Del 1 Del 2 Del 3 Del 4 Resume af prognosens hovedresultater Datagrundlag og prognoseforudsætninger Befolkningsprognose Alternative scenarier 1

4 Del 1 præsenterer prognosens hovedresultater Del 2 beskriver det datagrundlag og de forudsætninger, der ligger til grund for rapporten. Del 3 indeholder selve befolkningsprognosen, også kaldet hovedprognosen, for Thisted Kommune i årene I afsnittet bliver der ligeledes draget paralleller til udviklingen i resten af landet. Del 4 beskæftiger sig med alternative scenarier. Disse scenarier hviler på et andet forudsætningsgrundlag, end det, der er brugt i hovedprognosen. Appendikset, som er placeret sidst i hæftet, giver en kort oversigt over de væsentligste elementer og begreber i en befolkningsprognose. I det særskilte bilagshæfte findes prognoseresultater på de enkelte aldersgrupper. Der er ydermere prognoseresultater på de enkelte aldersgrupper, opdelt på hhv. ældredistrikter og skoledistrikter. Derudover præsenteres det anvendte boligprogram. U&A 16. juni,

5 Indholdsfortegnelse 0. Forord....1 Oversigt over figurer...4 Del Resume af prognosens hovedresultater...6 DEL Datagrundlag og prognoseforudsætninger Befolkningsbalanceligning CPR-udtræk Fødselsparametre Dødsfald Tilflytning til nye boliger Splitfaktor Beregningssikkerhed Administrative delområder Parameterområder...16 DEL Befolkningsprognosen Befolkningens aldersfordeling Fødsler og fertilitet Dødshyppighed Fødselsunderskud Boliger og flyttemønstre Planlagt og historisk nybyggeri Flyttemønster til nye boliger Udtynding Intra- og interregionale flyttemønstre - flyttebalancen Befolkningsudvikling i ældre- og skoledistrikter Opsummering...39 DEL Alternative scenarier og boligudbygningsprogram Scenarie Scenarie Boligprogram...47 Appendiks...50 Oversigt over de væsentligste elementer og begreber...50 Bilag er præsenteret i et separat hæfte 3

6 Oversigt over figurer Figur 1 Oversigt over befolkningstal i Thisted Kommune... 6 Figur 2 Forventet udvikling i aldersfordeling Thisted Kommune 2010 og 2023 (primotal)... 7 Figur 3 Forventet udvikling i aldersfordeling, hele Danmark 2010 og 2023 (primotal)... 7 Figur 4 Sidste års prognose sammenlignet med dette års prognose (primotal)... 9 Figur 5 Thisted Kommunes 23 skoledistrikter illustreret med forskellige farver Figur 6 Thisted Kommunes 18 ældredistrikter illustreret med forskellige farver Figur 7 Historiske tal samt forventede tal ifølge befolkningsprognosen (primotal) Figur 8 Forventet udvikling i de enkelte aldersgrupper angivet i procenter Figur 9 Udviklingen i aldersgrupperne i forhold til indeks primo Figur 10 Fødselsfrekvenser i de forskellige aldersgrupper i Thisted Kommune Figur 11 Udviklingen i antallet af kvinder i den fødedygtige alder (primotal) Figur 12 Antal døde og fødte frem til Figur 13 Boligprogrammet i Thisted Kommune Figur 14 Tilflytterprofiler på hhv. parcelhuse, rækkehuse samt etageboliger Figur 15 Flyttebalancen i de historiske år samt prognoseårene Figur 16 Flytteaktivitet mellem kommunale og nationale grænser Figur 17 Oversigt over flytteprofiler på de forskellige aldersgrupper Figur 18 Flyttebalancen set i forhold til antallet af 18 25årige (primotal) Figur 19 Flyttebalancen i Thisted Kommune i de historiske år Figur 20 Flyttebalancen i København og omegn i årene Figur 21 Forventet udvikling i skoledistrikterne i Thisted Kommune set i forhold til Figur 22 Forventet udvikling i ældredistrikterne i Thisted Kommune set i forhold til Figur 23 Forventet demografisk udvikling i Thisted Kommune sammenlignet med 2010 (primotal) Figur 24 Oversigt over antallet af døde i de historiske år Figur 25 Scenarie 1 fremskrivning af folketallet i Thisted Kommune Figur 26 Fødselsunderskuddet ifølge scenarie Figur 27 Forventet og historisk folketal for hhv. scenarie 1 og hovedprognosen (primotal) Figur 28 Scenarie 2 fremskrivning af folketallet i Thisted Kommune Figur 29 Flyttebalancen ifølge principperne i scenarie Figur 30 Befolkningsudviklingen i Thisted Kommune ifølge hhv. hovedprognosen, scenarie 1 og scenarie Figur 31 Fordelingen af boligtyperne, der optræder i scenarie 1 og Figur 32 Boligudbygningsplanerne: sammenligning af hovedprognosen med scenarie 1 og

7 Oversigt over tabeller Tabel 1 Oversigt over de overordnede resultater... 6 Tabel 2 Historiske tal år Tabel 3 Fertilitetsniveau i Thisted Kommune ud fra parameterområder Tabel 4 Forventet antal indflyttere i nyopførte boliger Tabel 5 Oversigt over aldersgrupperinger Tabel 6 Forventet udvikling i de enkelte aldersgrupper 2010 og 2023 (primotal) Tabel 7 Befolkningsudviklingen primo de pågældende år opdelt i aldersgrupper Tabel 8 Befolkningsudviklingen primo de pågældende år opdelt i aldersgrupper i indekstal Tabel 9 Thisted Kommunes historiske boligbyggeri samt program for boligudbygning Tabel 10 Forventede flyttetendenser i forbindelse med nye boliger Tabel 11 Forventet og faktisk udtynding i Thisted Kommune i årene Tabel 12 Flytninger til og fra Thisted Kommune. Historiske tal for årene Tabel 13 Oversigt over, hvilke kommuner Thisted udveksler borgere med Tabel 14 Forventet udvikling i skoledistrikterne i Thisted Kommune set ifht (primotal) Tabel 15 Forventet udvikling i ældredistrikterne i Thisted Kommune set ifht (primotal) Tabel 16 Oversigt over resultaterne fra befolkningsprognosen Tabel 17 Befolkningstal ifølge principperne i scenarie Tabel 18 Fertilitetsrater i parameterområderne ifølge scenarie Tabel 19 Befolkningstal ifølge principperne i scenarie Tabel 20 Boligprogrammet benyttet i scenarie 1 og

8 Del 1 Dette kapitel indeholder en gennemgang af de overordnede resultater af befolkningsprognosen for årene Kapitlet indeholder ydermere en drøftelse i forhold til sidste års prognose samt en beskrivelse af den anvendte metode. 1.1 Resume af prognosens hovedresultater. Thisted Kommune har udarbejdet en befolkningsprognose for årene , der tager udgangspunkt i de historiske år Af prognosen fremgår det, at befolkningstallet ventes at falde 5,6 %, hvilket svarer til et fald på personer i en periode på 13 år. Det nuværende befolkningstal primo 2010 er således og forventes at falde til primo 2023, såfremt prognosens forudsætninger holder stik. Det forventede befolkningstal for de enkelte år kan ses af nedenstående diagram Figur 1 Oversigt over befolkningstal i Thisted Kommune De grå søjler repræsenterer de historiske tal. Alle tal repræsenterer primotal for det pågældende år. Nedenstående tabel viser udviklingen på relevante parametre. Disse diskuteres nærmere senere i dette afsnit Folketal, primo Fødte Døde Overskud Tilflyttere Fraflyttere Flyttebalance ets udvikling Udviklingsgrad -0,6% -0,4% -0,3% -0,3% -0,5% -0,5% -0,5% -0,5% -0,4% -0,5% -0,4% -0,5% -0,5% -0,5% Folketal, ultimo Tabel 1 Oversigt over de overordnede resultater 6

9 Det forventede fald i befolkningstallet kan forklares med flere faktorer, som gennemgås i næste kapitel. De vil helt kort blive remset op her. For det første forventes der et fald i antallet af kvinder i den fødedygtige alder, hvilket medfører, at det samlede antal fødsler formentlig vil blive reduceret. Samtidig forventes en betydelig vækst i andelen af ældre. Denne aldring af befolkningen kan ses af nedenstående diagrammer, hvoraf det også er synligt, at Thisted Kommune ikke står alene med denne problemstilling, da Danmarks Statistik prognosticerer en lignende udvikling på landsplan år år år år år 6-16 år 3-5 år 0-2 år 3% 3% 3% 3% 6% 5% 7% 7% 14% 15% 9% 9% 13% 14% Thisted Kommune 13% 19% 27% 29% % 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Figur 2 Forventet udvikling i aldersfordeling Thisted Kommune 2010 og 2023 (primotal) år år år år år 6-16 år 3-5 år 0-2 år 6% 4% 16% 12% 6% 7% 3% 4% 3% 4% 18% 19% 10% 9% 12% 14% Hele Danmark 26% 28% % 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% 55% 60% Figur 3 Forventet udvikling i aldersfordeling, hele Danmark 2010 og 2023 (primotal) Ser man mere specifikt på de enkelte aldersgrupper, fremgår det, at Thisted Kommune har en mindre andel af unge i alderen år end landet som helhed. Der er samtidig en større andel af de yngre ældre i alderen år. Begge dele en tendens, der ser ud til at øges på sigt. Således vil Thisted Kommune, ifølge befolkningsprognosen, i særdeleshed blive konfronteret med de demografiske udfordringer, der generelt præger dansk fremtid de følgende år. I denne prognose er det et relativt beskedent boligudbygningsniveau, der ligger til grund for beregningerne, hvilket mindsker det statistiske grundlag for tilflytning. De historiske år Udviklingen i de historiske år, som prognosen er baseret på, fremgår af nedenstående tabel. I den samlede periode faldt befolkningstallet med 0,56 %. I årene 2007 samt 2009 skete der et fald i befolkningstallet, mens 2008 havde en lille stigning på 40 personer. De to første år var præget af en positiv flyttebalance, mens 2009 havde en flyttebalance på 196. I år 2007 og 2008 blev der ligeledes bygget betragteligt flere huse end der gjorde i Udviklingen på boligmarkedet kan i høj grad tilskrives den verdensomspændende finanskrise, der medførte en betydelig afmatning på boligmarkedet. 7

10 Fødte Døde Fødselsunderskud Tilflyttede Fraflyttede Flyttebalance Nye parcelhuse Nye rækkehuse Nye etageboliger Nye ungdomsboliger Nye ældreboliger Nye boliger Udtynding Folketal ultimo Tabel 2 Historiske tal år Sammenligning med sidste års prognose Sidste års prognose forudsagde et fald i befolkningstallet på 6,6 %. Jævnfør nedenstående diagram, ligger dette års befolkningsprognose et helt procentpoint under sidste års niveau, da der dette år forudsiges et befolkningstal primo 2022 på i forhold til sidste års prognose, der forudsagde et befolkningstal på En forskel på 391 personer eller det, der svarer til en procent. Denne forskel kan eventuelt skyldes, at sidste års prognose inddrog årene , der var prægede af et usædvanligt dødsmønster, og de pågældende år var derfor også blot vægtet med 1/3 hver. De var inddraget i analysen, da en befolkningsprognose som minimum skal baseres på tre år. I år er de pågældende år ikke inddraget i hovedprognosen. Samtidig skal det også bemærkes, at Danmarks Statistik ligeledes har en mere positiv forudsigelse for primo 2022, end de havde sidste år. Sidste år blev det forudsagt, at befolkningstallet ville lande på og i år forudsiger de et befolkningstal på

11 Befolkningsprognosen fra sidste år sammenlignet med dette års befolkningsprognose Befolkningsprognose 2009 Befolkningsprognose Figur 4 Sidste års prognose sammenlignet med dette års prognose (primotal) Sammenligning med resultaterne fra Danmarks Statistik Sammenlignes med den befolkningsfremskrivning, som kan hentes i Danmarks Statistik, er forudsigelserne mindre negative end i den befolkningsprognose, som er udarbejdet af Thisted Kommune. Danmarks Statistik forventer, at befolkningstallet vil falde til i år 2023, hvor nærværende prognose forudsiger et befolkningstal på Der er således tale om en forskel på 587 personer, eller det, der svarer til 1,4 %. I denne sammenhæng er det dog værd at fremhæve, at den befolkningsprognose, der udarbejdes i Thisted Kommune, tager afsæt i flere data. Således inddrages blandt andet handlingsparametre, hvor fremtidigt boligbyggeri inddrages i fremskrivningerne. Danmarks Statistik baserer deres prognose på en "ren" fremskrivning af historiske data - herunder boligudbygningen - dvs. at de forudsætter, at boligudbygningen i den enkelte kommune vil fortsætte på samme niveau, som det har været historisk. Sammenligner man boligudbygningen i de historiske år med boligudbygningsplanen for de kommende år, så fremgår det, at der er planlagt markant færre nybyggerier i fremtiden, end der har været historisk set. Danmarks Statistik anvender data fra de seneste fire år, dvs , når det gælder fertilitet og til- og fraflytninger og anvender samme dødelighedsniveau som landsdelen Nordjylland, som baseres på de sidste to år; Variationen i resultaterne kan således forklares med forskellige forudsætningsgrundlag. 9

12 Prognosens forudsætningsgrundlag De overordnede forudsætninger, som ligger til grund for prognosen , er følgende: - Thisted Kommune er i prognosesammenhæng inddelt i 86 basisområder 1, der kombineret danner kommunens 23 skoledistrikter og 18 ældredistrikter. Desuden er byerne adskilt fra landet, jf. næste kapitel om datagrundlag og prognoseforudsætninger 2. - Fra Det Centrale Personregister (CPR) er der indhentet befolkningsdata for perioden Ud over folketal fordelt på køn og alder indeholder datasættet oplysninger om antal fødsler, dødsfald samt til- og fraflytninger for alle basisområder. Prognosen tager således afsæt i befolkningsudviklingen i de sidste tre år ( ) samt folketallet pr i Thisted Kommune. - For at styrke forudsigelsesgraden, er basisområderne samlet i parameterområder 3 for henholdsvis flyttemønster og fertilitet. Det vil sige, at områder, der minder om hinanden med hensyn til flyttemønster og fertilitet, er beregnet som samlede enheder. I prognosen regnes med 8 parameterområder, jf. afsnittet om parameterområder. Den statistiske usikkerhed minimeres, ved at samle så store datamængder som muligt. Udsving i befolkningsudviklingen vil hermed være mindre dominerende i fremskrivningen. Hvis denne samling ikke foretages og et område er meget tyndt befolket, kan en enkelt atypisk tendens flytte det pågældende områdes karakteristika. - Til beregning af antal dødsfald, er der taget udgangspunkt i landsdækkende aldersbetingede dødshyppigheder 4 for både mænd og kvinder. Der er korrigeret for den lokale middellevealder samt forventninger om stigende levealder over tid. På trods af forventninger om stigende levealder, ventes antallet af døde dog at være stigende over hele prognoseperioden, som følge af stadigt flere ældre. - Til beregning af antal fødsler, er anvendt aldersbetingede fødselshyppigheder 5 for kvinder i alderen år. For hvert parameterområde er der, ud fra lokale historiske fødselstal for årene , beregnet, hvilket fertilitetsniveau man fremover kan forvente. Fertilitetsniveauet for Thisted Kommune er således lavest i centerområder og højest i landområder 6.Endvidere er der anvendt en generel fremskrivning af fertilitetsniveauet 7 i prognoseperioden svarende til den udvikling, Danmarks Statistik kalder hovedforløb. Dette betyder at det eksisterende fertilitetsniveau generelt ventes at stige med 2,86 % 8 over perioden Endelig er der i prognosemodellen indlagt data for det realiserede boligbyggeri i perioden , ligesom det forventede boligbyggeri i perioden er medregnet. 1 Skoledistrikter, ældredistrikter og byer 2 Se nærmere herom i det efterfølgende kapitel 3 basisområder med samme karakteristika 4 forekomsten af dødsfald fordelt på alder 5 forekomsten af fødsler fordelt på alder 6 se også afsnittet Datagrundlag og forudsætninger. 7 niveauet af fødsler 8 det er således ikke en stigning til 2,86 % men en stigning i det fertilitetsniveauet med 2,86% 10

13 For mere information om boligprogrammet, se da afsnittet "planlagt og historisk boligbyggeri" i del 3 samt boligprogrammet i det særskilte bilag. Kort fortalt, så beregnes den forventede fremtidige udvikling i hhv. Thisted Kommune som helhed, samt i kommunens delområder, ud fra data om historiske flyttemønstre, lokale fødselshyppigheder, forventet levealder samt det planlagte boligbyggeri. Modellen tager derudover udgangspunkt i historiske bevægelsesmønstre i kommunens delområder, mens Danmarks Statistik tager udgangspunkt i kommunen som en samlet enhed. Således vil resultaterne, der kan genereres i denne befolkningsprognose være langt mere detaljerede, og dermed i højere grad kunne være et solidt informationsgrundlag ved kommunal beslutningstagen, da man vil kunne få mere detaljerede oplysninger f.eks. det forventede befolkningstal i et bestemt skoleområde, opdelt på alder. Dertil skal tilføjes, at variablen for dødelighed er mere generel hos Danmarks Statistik, da tallet, som anvendes er for Nordjylland, hvor nærværende befolkningsprognose baseres på faktiske tal fra Thisted Kommune. Thisted Kommune står overfor nogle fremtidige demografiske udfordringer, der vil stille krav til de kommunale beslutningstagere om at navigere herefter. I det næste afsnit følger en lidt grundigere gennemgang af de forudsætninger, som prognosen hviler på. Derefter vil selve befolkningsprognosen og de mere detaljerede oplysninger blive gennemgået. For en oversigt over de væsentligste begreber og elementer, se da appendikset bagerst i hæftet. 11

14 DEL 2 2 Datagrundlag og prognoseforudsætninger I dette afsnit følger en beskrivelse af det datagrundlag, som prognosen er baseret på, samt de forudsætninger, der ligger til grund for prognosen. Fremskrivningen er baseret på de historiske år Befolkningsbalanceligning Ændringer i befolkningstallet sker som en konsekvens af fødsler, dødsfald samt udveksling mellem befolkninger (vandringsbalancen). Befolkningsbalanceligningen udtrykker det samspil, der findes mellem bestemte demografiske komponenter og befolkningens størrelse. P t = P + ( F D) + ( T F 0 f f ) hvor: P t er antal mennesker i et delområde på et senere tidspunkt ( t n ) P 0 er antal personer et i delområde på nuværende tidspunkt ( t 0 ) F er antal fødsler i et delområde i perioden ( t n t 0 ) D er antal døde i et delområde i perioden ( t n t 0 ) T f er antal tilflyttere til et delområde i perioden ( t n t 0 ) F f er antal fraflyttere i et delområde i perioden ( t n t 0 ) T f kan yderligere nedbrydes i antal tilflyttere (T f, bevar ) til den eksisterende boligmasse, samt antal tilflyttere (T f, ny ) til nyopførte boliger. På tilsvarende vis kan F f opdeles i antal fraflyttere (F f, bevar ) fra den bevarede boligmasse samt antal fraflyttere fra nedlagte boliger (F f, ned ) 2.2 CPR-udtræk Befolkningsprognosen er baseret på befolkningsdata fra Det Centrale Personregister (CPR) for årene Udtrækkene indeholder oplysninger om antallet af kvinder og mænd i 1-års aldersgrupper, fødsler og dødsfald samt antallet af flytninger såvel internt i kommunen (intraregionale) som til og fra kommunen (interregionale). 2.3 Fødselsparametre I denne prognose beregnes fødselsparametrene ved hjælp af antallet af kvinder i den fødedygtige alder samt den aldersbetingede fødselshyppighed (antallet af fødsler blandt kvinder i aldersgruppen 15-49). I Thisted Kommune er fertilitetsniveauet højere end det 12

15 nationale fertilitetsniveau. I Thisted Kommune er der de sidste tre år blevet født 2,23 børn per kvinde. Til sammenligning kan det bemærkes, at det samlede danske fertilitetsniveau har ligget på 1,86 i samme tidsrum. I prognosen tages afsæt i det lokale fertilitetsniveau samtidig med at det antages, at der sker en lille stigning i fertilitetsniveauet, således at fødselsniveauet vil stige ca. 0,2 % årligt. Dermed ventes det, at fødselsniveauet i år 2023 er 2,86 % højere end i Dette er i overensstemmelse med fremgangsmåden i Danmarks Statistik og kan forklares med historiske tendenser. Parameterområde Fertilitetsniveau Landområde 2,52 Thisted by (øvrigt) 2,32 Landsby under 500 2,03 Landsby over 500 2,25 Hanstholm 1,94 Hurup 2,01 Thisted bymidte 1,14 Tabel 3 Fertilitetsniveau i Thisted Kommune ud fra parameterområder 2.4 Dødsfald Den aldersbetingede dødelighed er lig antallet af døde i en aldersgruppe i forhold til antallet i den pågældende alder. Tallene, der bruges i prognosen, er de gennemsnitlige landsdækkende dødshyppigheder baseret på tal for perioden korrigeret for den lokale dødshyppighed. I prognosen opereres med en forventet stigning i levealder. Den stigende levetidsprofil dækker over forventninger om fald i dødeligheden på henholdsvis 1,6 % årligt for kvinder og 1,8 % årligt for mænd. Thisted Kommune har en dødshyppighed, der er 0,5 % højere end resten af Danmarks dødshyppighed. Det er i øvrigt værd at bemærke, at der sker en udvikling hen imod, at de ældre årgange har længere levetider, og at deres funktionsdygtighed strækker længere end hidtil. Med andre ord, så får de flere år uden langvarig belastende sygdom end indtil nu, grundet forbedrede evner til at forebygge sygdomme 9. Det betyder helt konkret, at selvom der er tale om en stigende levealder, så vil de afledte omkostninger ikke nødvendigvis stige proportionalt med antallet af leveår, da de ældre vil have flere gode år end hidtil. Det stigende antal ældre vil, alt andet lige, medføre en øgning i kommunale social- og sundhedsudgifter, hvilket dog eventuelt kan mindskes af det udskudte tidspunkt for belastende sygdom. Betydningen af det stigende antal ældre bør dog ikke undervurderes. 2.5 Tilflytning til nye boliger Når der bygges nye boliger, følger der en statistisk sandsynlighed for, at disse tilflyttes af et givet antal personer med en givet alderssammensætning. I denne prognose indgår nybyggeri som en forudsætning i fremskrivningen og her er således tale om en parameter, der kan kontrolleres i højere grad end fødsler og dødshyppighed. I den sammenhæng bør det dog fremhæves, at det selvfølgelig kun vil påvirke i den udstrækning, at der med rimelighed kan 9 Compression of morbidity 13

16 forventes efterspørgsel efter nye boliger. Den fremtidige boligplan udarbejdes af Thisted Kommunes Planafdeling. Det gælder for forventede byggeaktiviteter, som for prognosen generelt, at usikkerheden i forudsætningerne stiger, jo længere man fjerner sig fra udgangsåret. Det skal fremhæves, at boligplanen alene beror på vurderinger. Husstandssammensætningen i nye boliger behandles separat for parcelhuse, rækkehuse og etageboliger. Ungdomsboliger og ældreboliger behandles som konstantområder, hvor husstandssammensætningen ikke varierer. I prognosen er anvendt følgende tal for tilflytning til nye boliger i Thisted Kommune: Boligtype Pr. bolig Parcelhuse Rækkehuse Etageboliger Tabel 4 Forventet antal indflyttere i nyopførte boliger 3,12 tilflyttere pr. ny bolig 1,65 tilflyttere pr. ny bolig 1,80 tilflyttere pr. ny bolig 2.6 Splitfaktor Splitfaktoren repræsenterer andelen af eksterne tilflyttere, der flytter ind i nybyggeri. I Thisted Kommune er splitfaktoren 5 % i gennemsnit for de sidste tre år. Det vil altså sige, at flertallet af tilflyttere til nye boliger kommer fra andre boliger i kommunen. 2.7 Beregningssikkerhed Det er svært at komme med et præcist usikkerhedsniveau af prognosens resultater. Den kan principielt set komme til at passe perfekt, hvis forudsætningerne holder stik, men ligeledes afvige en del fra det beregnede, hvis en af parametrene ændres betydeligt, f.eks. hvis der sker er kraftig stigning i fødselstallet. Usikkerheden er ligeledes påvirket af størrelsen på de årgange, der regnes på. Det vil altså sige, at usikkerheden stiger, jo færre der er at foretage beregninger på. Dermed vil prognoser, der beskriver hele Thisted Kommune, som udgangspunkt være mere sikre end de, der beskriver de enkelte skoledistrikter og ældredistrikter. Dette skyldes, at det enkelte individs varians i højere grad påvirker det samlede resultat, hvis populationen er lille. Med andre ord; hvis der i et område bor meget få mennesker, vil den enkelte persons handlinger påvirke det samlede resultat i langt højere grad, end hvis der er mange borgere i et område. Generelt kan det siges, at prognosens usikkerhed stiger, jo længere man bevæger sig væk fra udgangsåret. Resultaterne bør derfor fortolkes med større varsomhed, jo længere ude i fremtiden de ligger. 2.8 Administrative delområder Thisted Kommune er, i prognosesammenhæng, opdelt på i alt 86 basisområder. Til hvert af disse områder er der tilknyttet data, og prognosen er i princippet beregnet for hvert enkelt af områderne. Således kan man udarbejde en befolkningsprognose for et hvilket som helst område (eksempelvis et ældredistrikt) ved at sammensætte de pågældende basisområder. 14

17 Afgrænsningen af de enkelte basisområder er sket på baggrund af opdeling i land og by samt skoledistrikter og ældredistrikter. Derudover er der udskilt områder med helt særlige befolkningsforhold, hvor befolkningssammensætningen er usædvanlig i forhold til resten af kommunen; eksempelvis plejehjem eller andre institutioner. Folketallene i disse specielle områder er forudsat konstante over hele prognoseperioden. Følgende oversigtskort illustrerer afgrænsningen og opdelingen af basisområderne i Thisted Kommune. Basisområderne illustreret ved forskellige farver og består af ældredistrikter, skoledistrikter og byer Figur 5 Thisted Kommunes 23 skoledistrikter illustreret med forskellige farver 15

18 Figur 6 Thisted Kommunes 18 ældredistrikter illustreret med forskellige farver 2.9 Parameterområder For at øge den statistiske anvendelighed, er områder med fælles karakteristika samlet i parameterområder. Dette gøres for at undgå, at relativt små udsving får stor indflydelse på resultatet i små eller tyndt befolkede områder. 16

19 De parameterområder, der er anvendt i befolkningsprognosen, er følgende: - Landområder (områder hvor der ikke er tæt bebyggelse) - Byer med under 500 indbyggere - Byer med over 500 indbyggere - Hurup - Hanstholm - Thisted by (øvrig) - Thisted bymidte - Ældrecentre Parameterområderne er karakteriseret ved, at flyttemønstre og fertilitetsrater 10 forekommer meget ens. Mortalitetsrater 11 er ikke specificeret efter område, da det antages, at denne ikke varierer alt efter hvor i kommunen, man bor. Vurderingen af, hvilke basisområder der deler karakteristika, er foretaget ved at sammenholde tendenser i de forskellige basisområder med hinanden. 10 Niveauet for fødsler 11 Niveauet for døde 17

20 DEL 3 Befolkningsprognoser er et vigtigt redskab i den kommunale planlægning og forvaltning. Prognosen skaber et overblik over sammenhængen mellem boligudbygning og indbyggertal samt alderssammensætningen i befolkningen. Prognosen danner dermed et grundlag for at kunne planlægge byudviklingen og vurdere kapacitetsbehovet for blandt andet daginstitutioner, skoler, fritidsordninger og plejehjem, ligesom befolkningsprognosen også kan anvendes i forbindelse med kommunens budgetlægning. Til brug for den fremtidige planlægning har Thisted Kommune udarbejdet en befolkningsprognose, der viser den forventede befolkningsudvikling i perioden Prognosen, der også benævnes hovedprognosen, er beregnet på baggrund af de, i det foregående kapitel, gennemgåede forudsætninger. Befolkningsprognosen tager udgangspunkt i historiske befolknings- og boligtal fra de seneste tre år samt boligprogrammet til og med Boligprogrammet er udarbejdet af Planafdelingen i Thisted Kommune, og er baseret på den planlagte udbygning i kommunen. Boligprogrammet er et vigtigt element i prognoseberegningen og er desuden det element, som kommunen har størst mulighed for at regulere, og derigennem påvirke befolkningsudviklingen i kommunens forskellige delområder. Det er vigtigt at understrege, at en befolkningsprognose ikke er en nøjagtig forudsigelse om fremtiden, men en fremskrivning af folketallet ud fra en forventning om, at de opstillede forudsætninger holder i hele prognoseperioden. Det betyder, at de elementer, der påvirker udviklingen i modellen, består af historiske tal samt kommunens egne antagelser om, hvordan fremtiden vil forme sig. I nærværende rapport er der, i det sidste kapitel, beskrevet to alternative scenarier, som hviler på nogle andre antagelser, end de, der ligger til grund for denne rapport. 3. Befolkningsprognosen Dette afsnit rummer en mere detaljeret gennemgang af befolkningsprognosen. I den sammenhæng inddrages ligeledes nationale tendenser. Det overordnede resultat for dette års befolkningsprognose, er et fald i befolkningstal fra primo 2010 til primo Dette svarer til et fald på 5,6 %. Til sammenligning viser tal fra Danmarks Statistik en forventet stigning i samme tidsrum på 4 % i befolkningstallet for hele Danmark. 18

21 Figur 7 Historiske tal samt forventede tal ifølge befolkningsprognosen (primotal) 3.1 Befolkningens aldersfordeling Thisted Kommunes befolkningsudvikling følger den generelle tendens på landsplan; en stadigt stigende andel udgøres af den ældre befolkning og der kommer til at være færre i den erhvervsaktive alder. Det er relevant at betragte befolkningens udvikling på de mere overordnede grupper; dagsinstitutionsbørnene, hhv. vuggestuebørn og børnehavebørn, skolebørn, unge uddannelsessøgende, personer i den erhvervsaktive alder, de yngre pensionister samt de ældre pensionister, da de hver især repræsenterer forskellige indtægts/omkostningskilder. Oversigt over de forskellige aldersgrupper Vuggestuebørn Børnehavebørn Skolebørn Unge uddannelsessøgende Personer i den erhvervsaktive alder Yngre pensionister Ældre pensionister Tabel 5 Oversigt over aldersgrupperinger 0 2 år 3 5 år 6 16 år år år år 80 + år 19

22 For Thisted Kommune gælder det, at der, i løbet af prognoseperioden, forventes en 4 % nedgang i andelen af personer i den erhvervsaktive alder, der i denne prognose er defineret som aldersgruppen år 12. Således sker der en faktisk indskrænkning i det fremtidige indkomstgrundlag. Denne tendens gør sig ligeledes gældende for resten af Danmark, hvor der forventes en nedgang på 3 % i samme aldersgruppe. Der kan selvfølgelig også være yngre borgere, der er erhvervsaktive. I aldersgruppen 17 24årige er andelen uændret. Thisted Kommune Hele Danmark år år år 6-16 år 3-5 år 0-2 år 6% 5% 19% 13% 9% 9% 13% 14% 3% 3% 3% 3% % 52% år år år 6-16 år 3-5 år 0-2 år 6% 4% 16% 12% 10% 10% 12% 14% 3% 4% 3% 4% % 53% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% 55% 60% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% 55% 60% Figur 8 Udviklingen på aldersgrupper Thisted Kommune (primotal) Figur 9 Udviklingen på aldersgrupper hele Danmark (primotal) For både Danmark som helhed samt Thisted Kommune gælder det, at der sker en stigning i antallet af ældre. Således bliver der ikke blot færre til at betale skat, men ligeledes flere, der vil have behov for at benytte sundhedssektorens tilbud, have behov for overførselsindkomster mm. AKF 13 har dog fundet, at de ældre på sigt vil få en stærkere økonomi, der potentielt kan mindske den individuelle borgers efterspørgsel efter ydelser. således vil folkepensionen i 2045 blot udgøre en tredjedel af de ældres indkomstgrundlag. Dette er dog baseret på tal for hele Danmark, og der må formentlig forventes at være betydelig forskel kommunerne imellem. Ser man på udviklingen inden for den enkelte aldersgruppe i Thisted Kommune, ses det, at stigningen i antallet af yngre ældre (65 79årige) er på 31,7 %, mens stigningen i den ældre gruppe er på 21,8 %. Der sker således en betydelig stigning indenfor de to grupper af ældre. Samtidig er det procentuelle fald i antallet af erhvervsaktive (25 64årige) på 12,7 % år, er det aldersinterval, som den danske befolkning gennemsnitligt er erhvervsaktiv i 13 Anvendt KommunalForskning 20

23 Alder Forskel Udvikling 0-2 år ,6% 3-5 år ,7% 6-16 år ,2% år ,6% år ,2% år ,1% år ,8% år ,7% 80+ år ,8% Hovedtotal ,6% Tabel 6 Forventet udvikling i de enkelte aldersgrupper 2010 og 2023 (primotal) Udviklingen i de enkelte aldersgrupper er ligeledes grafisk illustreret i det nedenstående diagram. Heraf ses det tydeligt, at aldersgruppen 64 og derover forventes at udgøre en stigende andel, mens de resterende grupper forventes at udgøre en faldende andel af befolkningen. Udviklingen i de enkelte aldersgrupper 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% Udviklingen i de enkelte aldersgrupper 0% -5% 0-2 år 3-5 år 6-16 år år år år år år 80+ år -10% -15% -20% Figur 8 Forventet udvikling i de enkelte aldersgrupper angivet i procenter De to nedenstående tabeller viser den forventede befolkningsudvikling i de forskellige aldersgrupper i hhv. faktiske tal og indekstal. 21

24 Alder I alt Tabel 7 Befolkningsudviklingen primo de pågældende år opdelt i aldersgrupper Alder ,4 101,3 100,0 100,8 98,0 95,6 94,0 92,5 91,2 90,0 89,1 88,2 87,4 86,7 86,1 85, ,3 99,5 100,0 97,7 96,5 94,8 95,4 92,9 90,6 89,2 88,0 86,8 85,8 84,9 84,0 83, ,9 101,7 100,0 97,4 95,9 94,3 92,1 91,3 89,9 88,9 88,0 87,3 86,0 84,9 84,0 82, ,6 98,6 100,0 101,5 102,3 103,5 103,8 102,1 100,8 98,9 97,1 94,6 93,7 92,4 91,0 90, ,4 103,9 100,0 98,5 97,0 94,8 92,9 92,5 90,9 89,9 88,9 88,1 87,5 86,7 86,5 85, ,2 101,1 100,0 99,1 98,1 97,5 96,5 95,2 94,5 93,3 92,3 91,0 90,0 88,7 87,3 85, ,8 100,0 100,0 98,4 97,9 97,7 97,2 96,9 96,5 96,8 96,7 97,0 96,5 97,2 96,3 96, ,1 96,9 100,0 103,8 107,3 110,1 113,2 116,1 118,7 121,3 123,5 125,9 128,0 128,9 130,7 131, ,7 100,3 100,0 99,8 100,4 102,0 103,0 103,4 103,7 105,3 107,4 108,9 110,4 114,3 117,5 121,8 I alt 100,6 100,7 100,0 99,6 99,3 99,0 98,5 98,0 97,5 97,0 96,6 96,1 95,7 95,3 94,9 94,4 Tabel 8 Befolkningsudviklingen primo de pågældende år opdelt i aldersgrupper i indekstal Udviklingen er illustreret grafisk i nedenstående figur, og her ses det tydeligt, at der sker en betydelig vækst i andelen af både ældre og især yngre pensionister. I bilaget findes ligeledes tabeller over de enkelte aldersgrupper, hvor tallene for de enkelte år fremgår. 22

25 Indeks Udviklingen i aldersgrupperne i Thisted Kommune år 3-5 år 6-16 år år år år år år 80 + Figur 9 Udviklingen i aldersgrupperne i forhold til indeks primo 2010 Ønskes tal for et enkelt alderstrin eller for alternative grupperinger, kontakt da Udviklingsog analyseafdelingen med henblik på udarbejdelse af analyse. 3.2 Fødsler og fertilitet Som nævnt tidligere, anses kvinder i aldersgruppen som værende i den fertile alder. Ser man på de historiske års aldersfordelte fødselsrate, bliver det dog tydeligt, at fødselshyppigheden er klart størst i aldersgruppen år Fødsler pr kvinder Figur 10 Fødselsfrekvenser i de forskellige aldersgrupper i Thisted Kommune 23

26 Det bemærkes ydermere, at fertilitetsniveauet varierer indenfor kommunen, således at fertiliteten er størst på landet og mindst i byerne. Dette kan eventuelt forklares med den befolkningssammensætning, der gør sig gældende i byerne. Det kan ligeledes være en kulturforskel mellem land og by, der gør sig gældende. Som nedenstående graf demonstrerer, vil der på sigt blive et betydeligt fald i antallet af kvinder i den fødedygtige alder. I faktiske tal er faldet på 1.623, hvilket svarer til et fald på 18,7 % Antal kvinder i den fødedygtige alder i Thisted Kommune Antal kvinder i den fødedygtige alder Figur 11 Udviklingen i antallet af kvinder i den fødedygtige alder (primotal) 3.3 Dødshyppighed Det lokale niveau, som denne prognose er baseret på, ligger 0,5 procent højere end landsgennemsnittet. Som nævnt tidligere, er der indregnet forventninger om årligt fald i dødelighed på hhv. 1,6 % for kvinder og 1,8 % for mænd 3.4 Fødselsunderskud Det faldende befolkningstal kan til dels forklares af kommunens fødselsunderskud, som fremgår af nedenstående graf. Fødselsunderskuddet skyldes to faktorer; for det første vil befolkningen i stigende grad bestå af ældre, og for det andet, vil antallet af kvinder i den fødedygtige alder være for nedadgående. 24

27 Fødte Døde Underskud Figur 12 Antal døde og fødte frem til Boliger og flyttemønstre Som nævnt tidligere, har boligbyggeri en betydning i forhold til befolkningsprognosen, da nybyggeri medfører en statistisk sandsynlighed for tilflyttere til kommunen. Dette afsnit gennemgår boligbyggeri samt flyttemønstre Planlagt og historisk nybyggeri Nybyggeri indgår som én af forudsætningerne i befolkningsprognosen. I dette scenarie, er den oprindelige boligudbygningsplan blevet opjusteret en kende, da den oprindeligt modtagne var yderst tilbageholdende. Et alternativt scenarie, med ikke-justeret boligplan vil blive gennemgået i del 4. Som det fremgår af nedenstående tabeller, bærer den reviderede boligprognose ligeledes præg af en vis tilbageholdenhed. Der bliver eksempelvis slet ikke bygget ældreboliger efter Den noget begrænsede optimisme kan blandt andet forklares med en vis usikkerhed overfor den fremtidige udvikling. Det kan være svært at forudsige byggeri 13 år ude i fremtiden. Boligtype Nye parcelhuse Nye rækkehuse Nye etageboliger Nye ungdomsboliger Nye ældreboliger boliger i alt Tabel 9 Thisted Kommunes historiske boligbyggeri samt program for boligudbygning Af tabellen fremgår det, at 2009 havde betragteligt lavere byggeaktivitet end de to foregående år, hvilket kan ses som et udtryk for finanskrisen og den medfølgende afmatning på boligmarkedet. Bygge- og anlægsbranchen havde nået et niveau med overekspandering, hvilket førte til urealistisk byggeaktivitet, hvilket også kan aflæses af nedenstående diagram. Således kan den temmelig moderate forventning til fremtidigt nybyggeri ses som et udtryk for en noget mindre optimistisk politik end den, der blev ført i årene med massivt 25

28 byggeboom. Hvad det naturlige leje er, kan måske være svært at sige, og man kunne forestille sig, at det ligger lidt højere end det, der på nuværende tidspunkt er forudsagt. Parcelhusene tegner sig for den største del af boligprogrammet for de kommende år. De udgør 74 % af det forventede nybyggeri. Rækkehuse udgør 15 %, etagehuse 5 % og ældreboliger 6 %. Der vil til gengæld ikke blive bygget nogen ungdomsboliger i den pågældende periode. Det samlede antal boliger, der vil blive opført ifølge boligplanen, er på 698 boliger, hvilket er mindre end sidste års forventede udbygning, hvor der i den pågældende prognoseperiode var forventning om bygning af i alt 782 boliger Ungdomsboliger Ældreboliger Etageboliger Rækkehuse Parcel Figur 13 Boligprogrammet i Thisted Kommune Flyttemønster til nye boliger Tilflytningen til nye huse forventes i prognoseårene at ligge i intervallet 100 til 215 og den gennemsnitlige husstandsstørrelse vil ligge mellem 2,31 og 3,13, de sidstnævnte tal er afhængige af, hvilken boligtype, der opføres samt hvor i kommunen det er. I Thisted Kommune er splitfaktoren 5 % i gennemsnit for de sidste tre år, hvilket betyder, at 5 ud af 100 tilflyttere til nybyggeri kommer fra en anden kommune. Det vil altså sige, at flertallet af tilflyttere til nye boliger kommer fra andre boliger i kommunen. Således vil nybyggeri ikke have så stærk en effekt på befolkningsprognosens udfald, da 5 % alt andet lige er en temmelig lille andel. Boligtal Nye boliger Interne tilflyttere Eksterne tilflyttere Tilflyttere i alt Split Tilflytning pr. bolig 2,8 2,56 2,47 2,31 2,34 2,85 3,13 2,79 2,91 2,83 2,88 3,12 3,12 2,98 Tabel 10 Forventede flyttetendenser i forbindelse med nye boliger 26

29 Som det fremgår af nedenstående diagram, så ligger tilflyttere til parcelhuse primært i aldersgrupperne 0 10 og 25 40, hvilket er et udtryk for, at det er den foretrukne boligform for børnefamilier Parcel Række Etage Figur 14 Tilflytterprofiler på hhv. parcelhuse, rækkehuse samt etageboliger På landsplan sker ca. 1 ud af 3 flytninger på tværs af kommunegrænser (hvorved splitfaktoren er 33%) men dette dækker over alle flytninger - altså også til "gamle" boliger. Den splitfaktor, der arbejdes med i nærværende prognose vedrører kun flytning til nye boliger og den er generelt lavere end til alle boliger, idet det typisk er personer fra egen kommune der flytter ind i nyopførte boliger. Således kan vi ikke opstille landsdækkende gennemsnitstal for splitfaktoren, men i de 35 kommuner, der anvender samme prognosemodel som Thisted Kommune, ligger den mellem 5 og 60 % hvilket repræsenterer et åbenlyst stort spænd. De høje værdier findes i hovedstadsområdet, hvor der er kortere mellem kommunerne, og derved nemmere betingelser for flytninger på tværs af kommunegrænser. Der kan indenfor de enkelte kommuner være relativt stor forskel på splitfaktoren fra område til område - geografisk placering og boligtyper kan således have stor betydning for hvor meget de nye boliger appellerer til eksterne/interne tilflyttere Udtynding Der forventes en udtynding i boligmassen de følgende år, hvilket betyder, at der vil være færre tilflyttere, end fraflyttere til en bolig. Eller, sagt med andre ord, der vil være en tendens til at der bor færre personer i de enkelte huse end hidtil. Som det fremgår af nedenstående tabel, så forventes der en udtynding på 0,7 % - 0,8 % årligt. I faktiske tal er den mindste værdi for udtynding 316, mens den højeste er 373. Dette giver en gennemsnitlig udtyndingsværdi på

30 Udtynding Befolkningsudvikling Tilflytning til ny bolig Udtynding Procent -0,9% -0,7% -0,8% -0,8% -0,8% -0,7% -0,7% -0,8% -0,8% -0,7% -0,8% -0,8% -0,8% -0,7% Tabel 11 Forventet og faktisk udtynding i Thisted Kommune i årene Hvis der regnes med en husstandsstørrelse på 2,75 personer, skal der hvert år opføres 123 nye boliger blot for at bevare befolkningstallet. Dette er dog ud fra en antagelse om, at alle de nyopførte boliger vil blive tilflyttet, og at den gennemsnitlige husstandsstørrelse vil være på 2,75. Et boligprogram skal naturligvis afspejle den faktiske efterspørgsel, hvilket kan gøre ovenstående antagelse en kende teoretisk Intra- og interregionale flyttemønstre - flyttebalancen En anden faktor, der medvirker til det faldende befolkningstal, er flyttebalancen i Thisted Kommune. I 2009 har der været en særdeles negativ flyttebalance, der dog forventes at udglattes over tid. Ikke desto mindre forventes flyttebalancen at være negativ i samtlige prognoseår. I flyttebalancen sondres der mellem interne og eksterne flytninger. De interne flytninger sker internt i kommunen, mens eksterne flytninger sker imellem kommuner eller landegrænser. I prognosen fremskrives flyttemønstret ud fra de historiske år Tilflyttede Fraflyttede Flyttebalance Figur 15 Flyttebalancen i de historiske år samt prognoseårene Mere specifikt fordelte til- og fraflytningerne sig, i de historiske år, som vist i nedenstående tabel, flytninger til og fra Thisted Kommune. Det gennemsnitlige antal tilflytninger var på om året, mens det gennemsnitlige antal fraflytninger har været på om året. Således har der været et tilflytningsunderskud, der i snit har ligget på 37 personer årligt. I dette tilfælde bør man dog hæfte sig ved, at

31 havde et noget mere negativt udfald end de to forrige år. Dette kan højst sandsynlig tilskrives finanskrisen og dens påvirkning på boligmarkedet. Det fremgår ligeledes af nedenstående tabel, at en del af tilflytterne kommer fra udlandet. De repræsenterer gennemsnitlig 29 % af tilflytterne i de pågældende år. Til gengæld er det blot 12,3 % af fraflytterne, der flytter til udlandet. I gennemsnit er overskuddet i flyttebalance for flytning mellem ind- og udland på 278 personer årligt. Ser man nærmere på tabellen, er det tydeligt, at der sker en betragtelig nedgang i overskuddet fra 383 i 2007, 342 i 2008 til blot 109 i Dette kunne tyde på, at de udlændinge, der er kommet til for at arbejde, er vendt hjem igen efter at finanskrisen har betydet en betydelig nedgang i antallet af jobs. Dette ses ved at andelen af tilflyttere fra udlandet er faldet. Samtidig er andelen af fraflyttere til udlandet for opadgående. Overordnet set, er der altså færre der flytter hertil fra udlandet, mens der er flere, der flytter til udlandet. Dermed skyldes den negative flyttebalance mellemkommunale flytninger. Udvekslingen med udlandet bidrager derimod positivt til befolkningstallet i Thisted Kommune. Dette er dog en effekt, der forekommer at være af aftagende karakter. På den anden side kan denne tendens eventuelt tilskrives finanskrisen, og på sigt kan den tendens tænkes at vende. Eksterne flytninger Tilflyttere Heraf indenlandsk Heraf indvandring Andel indvandring 31% 31% 25% Fraflyttere Heraf indenlandsk Heraf udvandring Andel udvandring 10% 12% 15% Nettoflytning Heraf mellemkommunal Heraf ind/udvandring Tabel 12 Flytninger til og fra Thisted Kommune. Historiske tal for årene Nedenstående diagram er en visualisering af de ovennævnte tendenser Nettoflytning Heraf mellemkommunal Heraf ind/udvandring Figur 16 Flytteaktivitet mellem kommunale og nationale grænser

32 Som det fremgår af nedenstående tabel, der viser hvor mange tilflyttere og fraflyttere Thisted Kommune sammenlagt har haft de sidste tre år, så modtager Thisted Kommune flest tilflyttere fra Morsø Kommune. Den kommune, hvortil flest borgere i Thisted Kommune flytter hen, er hus Kommune. Det er også den kommune, som Thisted Kommune har det mest negative befolkningsudvekslingsforhold til. Herefter følger Aalborg og København det forekommer i høj grad rimeligt at antage, at disse tre universitetsbyer ligger i toppen grundet uddannelsesmulighederne i de pågældende byer. Den kommune, som Thisted Kommune har det mest positive befolkningsudvekslingsforhold til, er Morsø Kommune, hvorfra der tilflyttet 42 flere personer, end der er fraflyttet i løbet af de sidste tre år sammenlagt. Nr Kommune Tilflyttere Fraflyttere Netto 773 Morsø hus Aalborg Skive Viborg København Struer Herning Holstebro Jammerbugt Vesthimmerland Lemvig Odense Mariagerfjord Esbjerg Randers Ringkøbing-Skjern Vejle Silkeborg Aabenraa Tabel 13 Oversigt over, hvilke kommuner Thisted udveksler borgere med Sorteret efter hvorfra, der er flest tilflyttere. Værdierne er sammenlagt af historiske tal fra

33 TIL FRA Netto Figur 17 Oversigt over flytteprofiler på de forskellige aldersgrupper Tallene repræsenterer gennemsnitsværdierne for de historiske år Som det fremgår af ovenstående figur, er flyttefrekvensen generelt set højere for de unge borgere end de lidt ældre. I Thisted Kommune er nettotilflytningen blandt de unge negativ. Dette skyldes højst sandsynligt, at de unge flytter til universitetsbyerne for at studere. Der er til gengæld også en del af de unge, der flytter til Thisted Kommune. Dette kan formentlig forklares med at Thisted Kommune tilbyder flere videregående uddannelser, herunder uddannelse som markedsføringsøkonom, sygeplejerske samt pædagog årige Flyttebalance Figur 18 Flyttebalancen set i forhold til antallet af 18 25årige (primotal) Ovenstående figur beskriver sammenhængen mellem flyttebalancen og antallet af unge i kommunen. På Y-aksens venstre side repræsenteres værdierne for antallet af unge, mens Y- aksens højre side viser flyttebalancen. 31

34 I de år, hvor der er flest unge, er flyttebalancen mest negativ. Det forekommer rimeligt, at en del af forklaringen er, at unge mennesker typisk fraflytter kommunen for at studere eller arbejde i større byer og generelt har en højere flyttefrekvens end ældre mennesker. De ældre mennesker vil typisk blive boende i samme kommune, og er ikke så mobile. Deres flyttemønster vil ifølge AKF ofte falde således ud: de vil flytte fra eje til leje, til mindre boliger (dette gælder navnlig for de ældste, aleneboende kvinder), de flytter indenfor kommunen, de vil typisk flytte til en mere central bolig og gode nabokontakter vil være af stor vigtighed. Dog vil der være en tendens til, at flere vil have råd til at blive boende og helbredsrelaterede flytninger vil ske senere end hidtil. Her vil moderne boliger typisk være mere velegnede. Derudover ses der er en tendens hen imod at flere ældre i fremtiden, vil komme til at bo i parcel-, række- eller kædehus. Ser man på det ovenstående diagram, forventes der i 2012 en betydelig afvigelse fra sammenhængen, som eventuelt kan skyldes en noget større byggeaktivitet end i de øvrige år. Kurven knækker ligeledes i årene 2017 samt 2019, hvilket ligeledes muligvis kan forklares med en højere byggeaktivitet de to pågældende år. Det forekommer således, at der er flere forklaringer på variationen i flyttebalancen. De unge, der flytter til de større byer for at få en uddannelse, vender ikke altid tilbage. Dette bekræftes af beregninger, som DR Nyheder har foretaget på data fra Danmarks Statistik. Ifølge disse, har tæt på hver tredje erhvervsaktive voksne i Danmarks udkantsområder ingen erhvervsuddannelse 14. En undersøgelse lavet af Statens Byggeforskningsinstitut viser, at en fjerdedel af de højtuddannede, der flytter til yderområderne, har svært ved at falde til og søger tilbage til de større uddannelsesbyer allerede inden for et år 15. Således ligger der her en udfordring i at få de studerende til at vende tilbage til Thisted Kommune, samt at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft

35 Oversigt over flyttebalancen med resten af Danmark 1 Figur 19 Flyttebalancen i Thisted Kommune i de historiske år De gule farver indikerer en positiv balance, mens de blå indikerer en negativ balance. 33

36 Oversigt over flyttebalancen med hovedstadsområdet Figur 20 Flyttebalancen i København og omegn i årene Bemærk, at værdien for Frederiksberg er -1, og 85 for København. 3.6 Befolkningsudvikling i ældre- og skoledistrikter Dette afsnit viser udviklingen i de relevante aldersgrupper i de enkelte skole- og ældredistrikter. Det er her værd at bemærke, at udviklingen er differentieret alt efter område, således kan der, i visse områder, være vækst i befolkningstallet, mens andre områder kan have nedgang. 34

37 Udviklingen i skoledistrikterne Figur 21 Forventet udvikling i skoledistrikterne i Thisted Kommune set i forhold til 2010 Søjlerne angiver primotal for de pågældende år Udviklingen i de forskellige skoledistrikter er overordnet set præget af fald i befolkningstallet i de relevante aldersgrupper. Særligt Hillerslev, Koldby, Nors, Skjoldborg og Vesløs-Øsløs vil, ifølge prognosen, komme til at opleve betydelige fald i antallet af skolebørn. Østre skoledistrikt, derimod, vil som den eneste opleve en betragtelig fremgang i elevgrundlaget der er en forventet stigning på 35,8 %. Klitmøller og Vorupør vil også, ifølge prognosen, komme til at opleve en lille stigning. Dog bør man lægge en vis forsigtighed ind over betragtningen, da varians i områder med få indbyggere har relativt stor udslagskraft. 35

38 Tallene for de enkelte distrikter fremgår af nedenstående tabel. Antal 6-16årige i Thisted Kommunes skoledistrikter Udvikling Udvikling i % Bedsted ,90% Hanstholm ,10% Hillerslev ,30% Hundborg ,80% Hurup ,60% Klitmøller ,30% Koldby ,50% Nors ,70% Rolighed ,60% Ræhr ,00% Sennels ,80% Sjørring ,00% Skjoldborg ,60% Snedsted ,00% Stagstrup ,40% Tilsted ,80% Tingstrup ,70% Tømmerby ,50% Vesløs-Øsløs ,90% Vestervig ,40% Vorupør ,60% Østerild ,50% Østre ,80% Tabel 14 Forventet udvikling i skoledistrikterne i Thisted Kommune set ifht (primotal) 36

39 Udviklingen i ældredistrikterne Figur 22 Forventet udvikling i ældredistrikterne i Thisted Kommune set i forhold til 2010 Søjlerne angiver primotal for de pågældende år Udviklingen i ældredistrikterne er præget af betydelig vækst i antallet af ældre. Særligt i distrikterne Fjordglimt, Fyrglimt, Klitrosen og Solgården ses der en bemærkelsesværdig stigning i antallet af ældre. I disse distrikter vil stigningen ligge omkring de 50 %. Samtlige distrikter vil, ifølge prognosen, komme til at opleve en stigning. Stigningen i befolkningstallet i distrikterne Rønhedecenteret samt Stenhøj ældrecenter er mere moderat på omkring 12 %. Under alle omstændigheder vil der, i kraft af udviklingen i befolkningssammensætningen, blive stillet ikke ubetydelige krav til fremtidens ældrecentre. 37

40 Antal borgere i alderen 65 og derover i Thisted Kommunes ældredistrikter Udvikling Udvikling i % Dragsbækcentret ,30% Fjordglimt ældrecenter ,60% Fyrglimt ældrecenter ,70% Kastaniegården ældrecenter ,60% Klitrosen ældrecenter ,50% Kløvermarken ældrecenter ,80% Kristianslyst ældrecenter ,30% Nors ældrecenter ,90% Rønhedecentret ,10% Sct. Thøgersgaard ældrecenter ,90% Solgården ældrecenter ,00% Solhjem ældrecenter ,70% Stenhøj ældrecenter ,30% Søskrænten ældrecenter ,30% Trye ældrecenter ,00% Vestergården ældrecenter ,70% Vibedal ældrecenter ,00% Åbakken ældrecenter ,60% Tabel 15 Forventet udvikling i ældredistrikterne i Thisted Kommune set ifht (primotal) 38

41 3.7 Opsummering Nedenstående tabel opsummerer udviklingen i prognoseperioden. De førstkommende år er det primært den negative flyttebalance, der bidrager til årets udvikling 16, med undtagelse af årene 2011 samt I disse to år er flyttebalancen noget mindre negativ. På sigt er det derimod i højere grad fødselsunderskuddet, der forklarer den negative befolkningsvækst. Denne udvikling kan eventuelt forklares med, at det er de unge, der har den største flytteaktivitet ud af kommunen, da denne gruppe ofte er uddannelsessøgende og derfor søger til de større uddannelsesbyer. Efterhånden som andelen af unge i befolkningen falder, vil flyttebalancen på sigt blive mindre negativ Folketal, primo Fødte Døde Overskud Tilflyttere Fraflyttere Flyttebalance ets udvikling Udviklingsgrad -0,6% -0,4% -0,3% -0,3% -0,5% -0,5% -0,5% -0,5% -0,4% -0,5% -0,4% -0,5% -0,5% -0,5% Folketal, ultimo Tabel 16 Oversigt over resultaterne fra befolkningsprognosen Det årlige fald i befolkningstal ligger mellem 0,3 og 0,6 % og den gennemsnitlige befolkningstilgang i de tretten prognoseår ligger på 0,4 %. I de historiske år, der indgår i prognosen, var det gennemsnitlige fald på 0,2 % Den negative befolkningsudvikling kan tilskrives henholdsvis det stigende antal ældre samt det faldende antal kvinder i den fødedygtige alder. Ændringen i befolkningssammensætningen fremgår af nedenstående tabel. Derudover kan en del af faldet i befolkningstallet især i de første år, forklares med et betydeligt underskud i flyttebalancen. 16 Som det fremgår af tabellen, så er årets udvikling ikke lig folketal ultimo fratrukket folketal primo i det historiske år Denne afvigelse skyldes efterregulering af flyttemeldinger samt decimaltalsafrunding 39

42 Befolkningssammensætning 1,80% 1,60% Thisted 2010 Thisted ,40% Procentvis andel 1,20% 1,00% 0,80% 0,60% 0,40% 0,20% 0,00% Alder Figur 23 Forventet demografisk udvikling i Thisted Kommune sammenlignet med 2010 (primotal) 40

43 DEL 4 4. Alternative scenarier og boligudbygningsprogram Ved udarbejdelsen af en befolkningsprognose tages der afsæt i en række historiske år, som er medvirkende til at forme forventningerne for den fremtidige udvikling. Derudover opstilles en række antagelser, som ligeledes er med til at påvirke prognosens udfald. Hvis antagelserne ændres, vil dette give anledning til et ændret forudsætningsgrundlag og der vil være tale om et andet scenarie. Hvis der er stor varians i variablene i prognoseårene, så vil det ligeledes betyde en ændring i prognosens resultater, hvis man vælger at udelade visse af årene i prognosen. Dette kapitel gennemgår to alternative scenarier og holder det op imod det valgte scenarie, som kaldes hovedprognosen. Hovedprognosen er valgt, da det er disse forudsætninger, der er blevet vurderet som værende de mest realistiske. For det første er årene blevet udeholdet af hovedprognosen. For det andet er boligudbygningsplanerne blevet opjusteret en lille smule. 17 Thisted Kommune har, som nævnt tidligere, en højere dødshyppighed end resten af landet, hvilket også fremgår af nedenstående diagram. Ikke desto mindre var dødshyppigheden mærkbart højere i de tre første historiske år, hvor dødelighedsfaktoren lå hele 14,91 % over landsgennemsnittet. Samme tendens var at se ved sidste års prognose, men da blev de pågældende år blot vægtet med 1/3 hver, da tre år er minimumskravet til en prognose, hvorfor årene ikke kunne udgå helt. Der kan selvfølgelig argumenteres for, at en prognose baseret på 6 historiske år frem for 3, alt andet lige vil give en større sikkerhed, men grundet irregulariteten i dødsfald, fødsler og udtynding de pågældende år, er det blevet vurderet, at tendenserne de pågældende år har været afvigende i forhold til normalen, hvilket er grunden til at de tre år ikke er medtaget i hovedprognosen. 17 Da de blev vurderet som værende for pessimistiske og derefter blev revideret i samarbejde med Planafdelingen. 41

44 Andel af døde i de historiske år ,4% 1,3% 1,3% 1,2% 1,2% 1,1% Thisted Kommune Hele landet 1,1% 1,0% 1,0% 0,9% Figur 24 Oversigt over antallet af døde i de historiske år I det efterfølgende vil to alternative scenarier blive gennemgået og sammenlignet med resultaterne fra hovedprognosen. I det første scenarie, scenarie 1 er samtlige seks historiske år inddraget, og der arbejdes med de oprindelige, ikke-justerede boligudbygningsplaner. Scenarie 2 tager, ligesom hovedprognosen, udgangspunkt i de sidste tre historiske år. Til gengæld arbejdes der her med de oprindelige, ikke-justerede udbygningsplaner. 4.1 Scenarie 1 I scenarie 1 er de seks historiske år vægtet ligeligt, og der ligger en mindre optimistisk boligudbygningsplan til grund for prognosen. Således repræsenterer scenarie 1 det ukorrigerede udgangspunkt Figur 25 Scenarie 1 fremskrivning af folketallet i Thisted Kommune De grå søjler repræsenterer de historiske tal. Alle tal er primotal 42

45 Resultaterne fra scenarie 1 viser et forventet fald i befolkningstallet på 9,3 % hvilket er betydeligt mindre optimistiske resultater end de, der er fremkommet i hovedprognosen. Scenarie 1 forudsiger et befolkningstal på , hvor hovedprognosen forudsiger et befolkningstal på primo Det forventede befolkningstal primo 2023 er dermed personer lavere i scenarie 1 end i hovedprognosen. Set i forhold til Danmarks Statistiks fremskrivning, der forudsiger et samlet befolkningstal på i år 2023, så prognosticerer scenarie 1 således færre personer i samme år Folketal, primo Fødte Døde Overskud Tilflyttere Fraflyttere Flyttebalance ets udvikling Udviklingsgrad -0,6% -0,7% -0,6% -0,6% -0,7% -0,8% -0,8% -0,8% -0,8% -0,8% -0,8% -0,8% -0,8% -0,8% Folketal, ultimo Tabel 17 Befolkningstal ifølge principperne i scenarie 1 Forskellen på de to scenarier skal både findes i forventet dødstal, antal fødte samt flyttebalance. I scenarie 1 forventes 159 færre fødte i de samlede prognoseår, hvilket blandt andet kan forklares med en lavere fertilitetsrate på 2,19. Nedenstående tabel viser en oversigt over fertilitetsniveauet i de enkelte parameterområder. Parameterområde Fertilitetsniveau Landområde 2,43 Thisted by (øvrigt) 2,30 Landsby under 500 2,15 Landsby over 500 2,13 Hanstholm 2,03 Hurup 1,91 Thisted bymidte 1,02 Tabel 18 Fertilitetsrater i parameterområderne ifølge scenarie 1 I scenarie 1 forventes tillige 283 flere dødsfald i prognoseårene. Dette kan forklares med den betydeligt højere dødshyppighed som sås i de tre første år, Som nævnt var dødelighedsraten i årene på 14,91 % over landsgennemsnittet, og for de samlede prognoseår lå dødelighedsraten på 7,7 % over landsgennemsnittet. Samlet set betyder dette, at scenarie 1 i alt prognosticerer et fødselsunderskud på personer. Dermed vil det samlede fødselsunderskud helt konkret være 440 personer højere end hovedprognosens samlede fødselsunderskud, der er på Således kommer fødselsunderskuddet i scenarie 1 til at se ud, som vist i nedenstående tabel. 43

46 Fødte Døde Underskud Figur 26 Fødselsunderskuddet ifølge scenarie 1 Flyttebalancen i scenarie 1 er ligeledes mere negativ, end den er i hovedprognosen. Ifølge scenarie 1 vil den samlet set ligge på personer, mens den samlede flyttebalance i hovedprognosen vil ligge på personer. Dette svarer til en difference på personer. Den samlede forskel i forventet befolkningstal er dermed, som nævnt, en konsekvens af lavere fødselstal, højere dødsrate samt en mere negativ flyttebalance i scenarie 1. Forskellen er illustreret i nedenstående tabel Folketallet (Scenarie 1) Folketallet (Hovedprognose) Figur 27 Forventet og historisk folketal for hhv. scenarie 1 og hovedprognosen (primotal) 44

47 4.2 Scenarie 2 I scenarie 2 er der taget udgangspunkt i de samme tre historiske år, som hovedprognosen, men det er den oprindelige boligudbygningsplan, som benyttes Figur 28 Scenarie 2 fremskrivning af folketallet i Thisted Kommune De grå søjler repræsenterer de historiske tal. Alle tal er primotal De ovenfor viste resultater fra scenarie 2 viser et forventet fald i befolkningstallet på 6,1 % frem til år Dette er mindre optimistiske resultater end de, der er fremkommet i hovedprognosen. Scenarie 2 forudsiger et befolkningstal på , hvor hovedprognosen forudsiger et befolkningstal på primo Det forventede befolkningstal primo 2023 er dermed 220 personer lavere i scenarie 2 end i hovedprognosen. Hvis scenarie 2 sammenholdes med fremskrivningen fra Danmarks Statistik, der forudsiger et samlet befolkningstal på i år 2023, så prognosticerer scenarie 2 således 807 færre personer i samme år Folketal, primo Fødte Døde Overskud Tilflyttere Fraflyttere Flyttebalance ets udvikling Udviklingsgrad -0,6% -0,4% -0,3% -0,3% -0,5% -0,5% -0,5% -0,5% -0,5% -0,5% -0,5% -0,6% -0,5% -0,5% Folketal, ultimo Tabel 19 Befolkningstal ifølge principperne i scenarie 2 45

48 Forskellen på de scenarie 2 og hovedprognosen skal findes i antal fødte samt flyttebalancen. I scenarie 2 forventes 17 færre fødte i de samlede prognoseår set i forhold til hovedprognosen, hvilket skyldes en lidt højere byggeaktivitet i hovedprognosen. Antallet af dødsfald forudsiges at være den samme, da prognoserne er baseret på de samme tre historiske år Tilflyttede Fraflyttede Flyttebalance Figur 29 Flyttebalancen ifølge principperne i scenarie 2 Flyttebalancen i scenarie 2 er ligeledes mere negativ, end den er i hovedprognosen. Ifølge scenarie 2 vil den samlet set ligge på personer, mens den samlede flyttebalance i hovedprognosen vil ligge på personer. Dette svarer til en difference på 203 personer, hvilket skyldes, at hovedprognosen er baseret på et lidt mere optimistisk boligudbygningsprogram, hvor der forventes flere nybyggerier. Den samlede forskel i forventet befolkningstal er dermed, som nævnt, en konsekvens af lavere fødselstal, højere dødshyppighed samt en mere negativ flyttebalance i scenarie 2. Forskellen er illustreret i nedenstående tabel, hvor scenarie 1, 2 og hovedprognosen er holdt op mod hinanden. Heraf ses det tydeligt, at scenarie 1 har den mindst positive forventning til det fremtidige befolkningstal. 46

49 Folketal (Scenarie 2) Folketal (Hovedprognose) Folketal (Scenarie 1) Figur 30 Befolkningsudviklingen i Thisted Kommune ifølge hhv. hovedprognosen, scenarie 1 og scenarie 2 Alle år er angivet med primotal. 4.3 Boligprogram Nedenstående tabel viser boligprogrammet, der er benyttet i scenarie 1 og 2. Boligtype Nye parcelhuse Nye rækkehuse Nye etageboliger Nye ungdomsboliger Nye ældreboliger boliger i alt Tabel 20 Boligprogrammet benyttet i scenarie 1 og 2 Af den ovenstående sammenligning af hovedprognosen og scenarie 2, fremgår det, at opjusteringen af boligprognosen ikke har den helt store effekt på det forventede befolkningstal. Dette er heller ikke overraskende, da Thisted Kommune har en splitfaktor på 5 i nybyggeri. Således vil en stigning i antallet af nybyggeri ikke betyde en drastisk effekt på befolkningstallet. Boligprogrammet anvendt i scenarie 1 og 2 indeholder en lidt mere behersket udbygning i forhold til hovedprognosen. I boligprogrammet, der anvendes i scenarie 1 og 2, er der en forventning om bygning af 569 boliger i prognoseårene, mens det tilsvarende tal for hovedprognosen er 696, hvilket er 127 boliger mere. 47

50 Ungdomsboliger Ældreboliger Etageboliger Rækkehuse Parcel Figur 31 Fordelingen af boligtyperne, der optræder i scenarie 1 og 2 Forskellen i byggeniveauet er illustreret i nedenstående diagram, hvilket viser et byggeniveau, der løbende falder jo længere frem i tiden, prognosen bevæger sig. Der er justeret en smule, hvilket skyldes en formodning om, at trods nedgangen i den økonomiske aktivitet, vil byggeriet formentlig over tid nogenlunde stabiliseres igen Boligudbygning (Scenarie 1 og 2) Boligudbygning (hovedprognose) Figur 32 Boligudbygningsplanerne: sammenligning af hovedprognosen med scenarie 1 og 2 48

51 Den justerede byggeaktivitet, giver en effekt på flyttebalancen, men grundet en splitfaktor på 5, er effekten dog forholdsvis beskeden. Hovedprognosen har, set i forhold til scenarie 2, flere tilflyttere, og modsvarende lidt flere fraflyttere. Således bliver hovedprognosens flyttebalance samlet set påvirket med 203 personer færre i underskud end scenarie 2. 49

52 Appendiks Oversigt over de væsentligste elementer og begreber Befolkningsprognose En statistisk beregning på fremtidig befolkningsudvikling, der tjener det formål at udstyre beslutningstagere med et mere solidt beslutningsgrundlag i forbindelse med planlægning af fremtidige investeringer. Demografix En befolkningsprognosemodel, der anvendes til at lave Thisted Kommunes befolkningsprognose. Ud fra data om historiske flyttemønstre, lokale fødselshyppigheder, forventet levealder samt det planlagte boligbyggeri kan programmet fremskrive dels den samlede befolkningsudvikling for Thisted Kommune og dels befolkningsudviklingen i kommunens delområder. Fordelen ved at benytte Demografix frem for Danmarks Statistik, hvorfra nogle af dataene kommer, er, at der kan suppleres med yderligere parametre, og dermed opnås et mere nøjagtigt skøn over den fremtidige udvikling. Fertilitet Et udtryk for hvor mange børn, der fødes i en bestemt tidsperiode. I denne prognose beregnes fødselsparametrene ved hjælp af antallet af kvinder i den fødedygtige alder samt den aldersbetingede fødselshyppighed (antallet af fødsler blandt kvinder i aldersgruppen 15-49). Dødsfald Antallet af dødsfald i den historiske periode, som prognosen tager udgangspunkt i, bruges til at korrigere den landsdækkende dødshyppighed med, således at prognosen baseres på den lokale, frem for den nationale, dødshyppighed. Der arbejdes i prognosen med et årligt fald i dødeligheden på henholdsvis 1,6 % for kvinder og 1,8 % for mænd. Dødshyppighed Forekomsten af dødsfald fordelt på alder. Fødselsover/underskud Antallet af fødte minus antallet af dødsfald. Nettotilflytning/flyttebalance Antal tilflyttere til kommunen fratrukket antallet af fraflyttere. Boligudbygningsprogram Antallet af nyopførte boliger er en vigtig parameter i arbejdet med befolkningsprognosen. Med en nyopført bolig følger en statistisk sandsynlighed for tilflytning til kommunen, som påvirker befolkningsprognosens udfald. Antallet af tilflyttere til de nyopførte boliger afhænger af boligens karakter. Således vil den aldersfordelte husstandsstørrelse, der angiver hvor mange personer fra hver aldersklasse, der forventes at flytte ind i boligen, variere alt efter hvorvidt der er tale om en ældrebolig eller et parcelhus. 50

53 I denne prognose opereres med følgende typer boliger; ældreboliger, parcelhuse, rækkehuse, etageboliger og ungdomsboliger. Splitfaktor Er et udtryk for andelen af eksterne tilflyttere, der flytter ind i nybyggeri, og påvirker dermed befolkningstallet gennem befolkningsvandring. Den type splitfaktor, som der opereres med i denne prognose, forholder sig altså ikke til eksterne tilflyttere til eksisterende boliger. Statistikbanken En gratis virtuel ydelse, hvorfra det er muligt at hente statistikker. Når der i denne rapport er inddraget statistikker fra resten af landet, er de hentet på I denne sammenhæng skal det nævnes, at den befolkningsfremskrivning, som kan findes på Danmarks Statistik, ikke har boligudbygning som en variabel i deres beregninger. CPR udtræk Befolkningsprognosen er baseret på befolkningsdata fra Det Centrale Personregister (CPR) for årene Udtrækkene indeholder oplysninger om antallet af kvinder og mænd i 1-års aldersgrupper, fødsler og dødsfald samt antallet af flytninger såvel internt i kommunen (intraregionale) som til og fra kommunen (interregionale). Usikkerhed Det er svært at komme med et præcist usikkerhedsniveau for prognosens resultater. Den kan principielt set komme til at passe perfekt, hvis forudsætningerne holder stik, men ligeledes afvige en del fra det beregnede, hvis en af parametrene ændres betydeligt, f.eks. hvis der sker er kraftig stigning i fødselstallet. Usikkerheden er ligeledes påvirket af størrelsen på de årgange, der regnes på. Det vil altså sige, at usikkerheden stiger, jo færre der er at foretage beregninger på. Dermed vil prognoser, der beskriver hele Thisted Kommune som udgangspunkt være mere sikre, end de, der beskriver de enkelte skoledistrikter, hvilket skyldes, at det enkelte individs varians har en større påvirkning på det samlede resultat ved små enheder end ved større enheder. Generelt kan det siges, at prognosens usikkerhed stiger, jo længere man bevæger sig væk fra udgangsåret. Resultaterne bør derfor fortolkes med større varsomhed, jo længere ude i fremtiden de ligger. 51