Ordinært møde. Dato 20. august Tid 14:30. Sted ML Pia Karlsen mødte kl og deltog ikke i behandling af punkterne 3,4 og 5.

Transkript

1 Referat Socialudvalget Ordinært møde Dato 20. august 2014 Tid 14:30 Sted ML 0.28 NB. Fraværende Pia Karlsen mødte kl og deltog ikke i behandling af punkterne 3,4 og 5. Ingen Stedfortræder Medlemmer Jørgen Tousgaard (A) - Formand Pia Karlsen (V) Helle Madsen (V) Bent H. Pedersen (A) Lars Oldager (O) Karl Falden (A) Irene Hjortshøj (A)

2 Indholdsfortegnelse Side 1. Socialudvalget budget opsummering Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet Ændret håndtering - udlån af mikrobølgeovne ift. madservice Opfølgning vedr. kvalitetsundersøgelse døgndækkende telefon på hjemmehjælpsområdet Høring af udkast til Den politiske Sundhedsaftale Slutopfølgning på omstrukturering af den kommunale køkkendrift De Frivillige Hænder - fælles pejlemærker Udbud på udbringning af mad i Frederikshavn Kommune Formanden orienterer...22 Underskrifter: Socialudvalget - Referat august 2014 Side 2 af 23

3 Bilagsfortegnelse Punkt nr. Dok.nr. Tilgang Titel /14 Åben Høringssvar Handicaprådet /14 Åben SOU - Budget 2015 bemrk.pdf /14 Åben Rammer for pårørendesamarbejde SOU.pdf /14 Åben Kvalitetsundersøgelse - døgndækkende telefon på hjemmehjælpsområdet /14 Åben Udkast - Den Politiske Sundhedsaftale pdf /14 Åben Input til de nordjyske kommuner høringssvar - Den politiske sundhedsaftale.docx /14 Åben De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker Socialudvalget - Referat august 2014 Side 3 af 23

4 1. Socialudvalget budget opsummering Sagsfremstilling Direktøren for Social og Sundhed har, med de enkelte centerchefer og i samarbejde med Økonomicentret, udarbejdet et administrativt oplæg til budget Dette oplæg har været fremsendt til Socialudvalgets møder i hhv. Marts, April, Maj og Juni i og ligeledes løbende været til høring i respektive fora. Åben sag Sagsnr: 14/15134 Forvaltning: ssf Sbh: bohn Besl. komp: SOU Der er i 2015 indregnet besparelser for i alt 65,5 mio. kr. på Socialudvalgets budgetområde. Af de samlede besparelser på 65,5 mio. kr. er der effektueret besparelser for ca. 54,7. mio. kr. På baggrund af de ovennævnte høringssvar, udvalgsmøder og beslutningerne herfra, fremsendes hermed budgetbemærkninger samt talmæssige opgørelser for budget De indregnede besparelser er beskrevet under de enkelte centre, og oplistet bagerst i materialet. Besparelserne i budgettet er indarbejdet ud fra de politiske beslutninger med afsæt i den overordnede strategi og vision. På mødet vil de enkelte Centerchefer samt Direktør give en kort redegørelse for de indregnede forudsætninger. Der henstår således et ikke udmøntet sparekrav på i alt 10,7 mio. kr.. På et ekstraordinært Socialudvalgsmøde d. 2 juli 2014 blev der administrativt fremlagt forslag til realisering af disse. En oversigt over disse forslag er ligeledes optrykt bagerst i materialet. Forslagene blev efter Socialudvalgets behandling sendt i høring. Indstilling Social og Sundhedsdirektøren indstiller 1. at de indkomne høringssvar drøftes 2. at udvalget beslutter hvilke forslag der skal medgå til realisering af de ikke udmøntede besparelser på 10,7 mio. kr. 3. at udvalget i øvrigt godkender det forelagte materiale. 4. at udvalget fremsender materialet til videre behandling i Økonomiudvalg og Byråd. Beslutning Handicaprådet 31. juli 2014 Handicaprådet henviser sin generelle holdning fra høringssvar af 31. marts 2014 til Socialudvalget - Referat august 2014 Side 4 af 23

5 Socialudvalgets budgetforslag (vedlagt som bilag). Handicaprådet vil, omkring besparelsen ved overgang til flyvende nattevagt for SCN og Koktvedparken, opfordre om en stærk information til beboere og pårørende, så unødig bekymring kan undgås. Handicaprådet skal udtrykke tilfredshed med indførelse af stationære loftslifte, da det udover medarbejdernes arbejdssikkerhed, ligeledes giver samme forøgede sikkerhed for de berørte borgere. Beslutning CenterMED Sundhed og Ældre 7. august 2014 Vedr. emne Køb og salg af pladser samt demografitilvækst tilpasning af budgetter Ingen bemærkninger Vedr. emne Produktivitet Fritvalgsområdet, opdateret beregning CenterMED er fortsat bekymret i forhold til den skærpede visitering ved normtidsberegningen, og man finder det meget vigtigt, at der bliver fulgt op med nødvendige justeringer ved behov. CenterMED er samtidig bekymret for, at de 86 borgere, der over tid går over til at modtage varig hjælp efter 83, og som vil være forholdsvis mere komplekse end den gennemsnitlige 83 borger, vil falde tilbage til deres tidligere funktionsniveau, da den reducerede normtid vil gøre det sværere for personalet at løfte opgaven hos disse borgere. Vedr. emne Deling af nattevagt Ingen bemærkninger Vedr. emne Serviceniveau på Hjælpemidler Her henvises til høringssvar fra møde i CenterMED den 2. juni 2014, hvor høringssvar er indgivet til Socialudvalget på særskilt bilag Dok.nr CenterMED har ingen yderligere bemærkninger hertil. Vedr. emne Serviceniveau Afløsning CenterMED er bekymret for, at ændringen vil medføre en tidligere flytning til plejebolig, med større udgift til følge, pga. ægtefælle ikke kan klare opgaven efter en nedskæring i afløsningen. CenterMED foreslår at man indtænker brug af frivillige ved afløsning, når der ikke foreligger behov for fagligt personale. Vedr. emne Beregning af særydelser Ingen bemærkninger. Vedr. emne Ikke disponerede midler plejeboliger Ingen bemærkninger. Socialudvalget - Referat august 2014 Side 5 af 23

6 Vedr. emne Reduktion af tilskud til Fontænehuset Ingen bemærkninger. Vedr. emne Investeringsprojekt Loftslifte Ingen bemærkninger. Beslutning Ældrerådet den 11. august 2014 Ældrerådets høringssvar: Ældrerådet har ingen bemærkninger til de fremlagte forslag, og kan med glæde konstatere, at Socialudvalgets andel af besparelsen er blevet reduceret i forhold til tidligere. Beslutning CenterMED Social- og sundhedsmyndighed 11. august 2014 CenterMED Social- og sundhedsmyndighed har gennemgået besparelserne, og der er ingen yderligere bemærkninger. Beslutning CenterMED Handicap og psykiatri 13. august 2014 Oplægget til besparelse på 2 mio. på Center for Handicap og Psykiatri s område blev drøftet. Der var ikke ønske om at udfærdige høringssvar, men der blev udtrykt en generel bekymring for den økonomiske situation i kommunen. Beslutning Socialudvalget den 20. august Høringssvarene drøftet. 2. Forslag til besparelser godkendt med følgende ændringer: - afløsning af pårørende serviceniveau ændres til fontænehus ændres til Investeringsprojekt loftslifte ændres til Godkendt. 4. Godkendt. Bilag Høringssvar Handicaprådet- (dok.nr.62107/14) SOU - Budget 2015 bemrk.pdf (dok.nr /14) Socialudvalget - Referat august 2014 Side 6 af 23

7 Socialudvalget - Referat august 2014 Side 7 af 23

8 2. Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet Sagsfremstilling For at sikre de bedst mulige betingelser for samarbejdet mellem pårørende til borgere i Frederikshavn Kommunes tilbud og kommunens medarbejdere, er der nu udarbejdet et dokument med titlen: Rammer for pårørendesamarbejde. Dokumentet beskriver de juridiske og værdimæssige rammer for samarbejde med pårørende indenfor handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune. Åben sag Sagsnr: 14/12655 Forvaltning: CHP Sbh: nikn Besl. komp: SOU Rammer for pårørendesamarbejde skal tydeliggøre muligheder og begrænsninger i samarbejdet mellem pårørende og personale, og dokumentet skal medvirke til at sikre, at inddragelse af pårørende altid foregår med borgeren som omdrejningspunkt. Formålet med udarbejdelsen er at skabe en fælles forståelse af de juridiske og værdimæssige rammer for samarbejdet - til gavn for alle involverede. Dokumentet er udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de forskellige tilbud på handicap- og psykiatriområdet samt repræsentanter fra Center for Social- og Sundhedsmyndighed. Foruden arbejdsgruppen er repræsentanter for de pårørende inddraget i processen, hvilket har bidraget til også at få beskrevet de pårørendes vinkel på samarbejdet. Blandt andet Socialstyrelsen anbefaler, at kommuner udarbejder retningslinjer for samarbejdet mellem pårørende og professionelle. I overensstemmelse med Socialstyrelsens anbefalinger, er rammer for pårørendesamarbejde udarbejdet som et værktøj til både pårørende og medarbejdere. Som supplement til de overordnede rammer er det tanken, at de enkelte tilbud udarbejder et lokalt tillæg i forhold til mere specifikke anliggender. Indstilling Direktøren med ansvar for Center for Handicap og Psykiatri indstiller, at Socialudvalget tager orienteringen om udarbejdelse af Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet til efterretning. Beslutning Handicaprådet den 18. august 2014 Taget til orientering, idet Handicaprådet udtrykker tilfredshed med udformningen af Rammer for pårørendesamarbejde. Socialudvalget - Referat august 2014 Side 8 af 23

9 Fraværende: Jørgen Tousgaard, Helle Madsen. Beslutning Socialudvalget den 20. august 2014 Indstillingen godkendt. Bilag Rammer for pårørendesamarbejde SOU.pdf (dok.nr /14) Socialudvalget - Referat august 2014 Side 9 af 23

10 3. Ændret håndtering - udlån af mikrobølgeovne ift. madservice Sagsfremstilling Frederikshavn Kommune har haft praksis for at udlåne mikroovne til borgere, der er visiteret til madserviceordning, når/hvis hjemmehjælperen skal varme maden. Dog forholder det sig således i dag, at prisen på en mikrobølgeovn er faldet så meget at denne ordning bør revurderes. Det er nærliggende at sammenligne en mikroovn med en støvsuger, dvs. et alment forbrugsgode der anvendes som arbejdsredskab af hjælperne. Kommunen kan derfor på tilsvarende vis som fx støvsugere og gulvmopper kræve, at borgeren selv skal være i besiddelse af en mikroovn, hvis borgeren skal have hjælp til at varme maden. Åben sag Sagsnr: 14/3634 Forvaltning: CSSM Sbh: lald Besl. komp: SOU Lovgivningen giver mulighed for, at en række produkter, som eks. mikrobølgeovne, der udlånes af Frederikshavn Kommune, kan betragtes som forbrugsgoder. Et forbrugsgode er et produkt, der produceres til den almene befolkning, og som kan købes i almindelig handel. Nogle borgere har dog behov for sådanne produkter, fordi de har en funktionsnedsættelse. Når produkter betragtes som forbrugsgoder, frem for eks. et hjælpemiddel, skal borgeren selv betale hele udgiften, hvis produktet koster under 500 kr. Hvis det koster mere, kan borgeren få 50 % i tilskud fra kommunen. Det er i denne kategori som mikrobølgeovne har bevæget sig til at være hen overtid, hvorfor det foreslås at ordningen afskaffes og gøres til et forbrugsgode, hvortil der opnås en estimeret besparelse på kr. pr. år. Besparelsen er inklusiv prisen på selve produktet, udbringning, afhentning og udskiftning. En væsentlig del af udgiften ved udlånet af mikrobølgeovne går ikke til indkøbet, men til den praktiske håndtering af ordningen herunder evt. rengøring af ovne til genudlån. Ændringen vil udelukkende vedrøre nye ansøgninger og udskiftninger. En beslutning om at lade mikrobølgeovne for fremtiden være et forbrugsgode vil i øvrigt være i god tråd med Socialudvalgets beslutning pr , hvor der blev taget beslutning om at lade flere hjælpemidler overgå fra hjælpemiddel til forbrugsgode. Det skal bemærkes at sagen er sendt til høring ved Ældreråd såvel som Handicapråd i Frederikshavn Kommune Socialudvalget - Referat august 2014 Side 10 af 23

11 Indstilling Social- og Sundhedsdirektøren indstiller til Socialudvalgets beslutning at mikrobølgeovne for fremtiden anerkendes som et forbrugsgode fremfor at de udlånes gennem Frederikshavn Kommune. Beslutning Ældrerådet den 11. august 2014 Ældrerådets høringssvar: Ældrerådet er enige i det fremsendte forslag i lighed med den tidligere vedtagne ændring af mindre hjælpemidlers status fra hjælpemiddel til forbrugsgode. Beslutning Handicaprådet den 18. august 2014 Handicaprådet tiltræder indstillingen med anbefaling af, at man ser på borgerens individuelle behov. Fraværende: Jørgen Tousgaard, Helle Madsen. Beslutning Socialudvalget den 20. august 2014 Indstillingen tiltrådt. Fraværende: Pia Karlsen. Socialudvalget - Referat august 2014 Side 11 af 23

12 4. Opfølgning vedr. kvalitetsundersøgelse døgndækkende telefon på hjemmehjælpsområdet. Sagsfremstilling På baggrund af socialudvalgets beslutning d. 7. maj 2014, som er vedhæftet som bilag til denne sag, har Center for Social- og Sundhedsmyndighed foretaget den nødvendige kontrolopringning til MG Hjemmepleje. Åben sag Sagsnr: 14/4812 Forvaltning: CSSM Sbh: lald Besl. komp: SOU Kontrolopringningen blev foretaget d og telefonen blev besvaret efter 2 ring. Opkaldet blev besvaret med firmanavn og pågældendes navn, hvilket er tilfredsstillende. Således har MG Hjemmepleje levet op til den handlingsplan, som de har fremsendt jf. dagsordenspunkt fra Socialudvalgsmøde d Sagen sendes til orientering i Ældreråd og Handicapråd i Frederikshavn Kommune Indstilling Social- og sundhedsdirektøren indstiller at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Ældrerådet den 11. august 2014 Ældrerådet tager kvalitetsundersøgelsen til efterretning. Vedr. aftale med Beredskabet om telefonvagtordning: Ældrerådet har erfaret, at det kan give anledning til forvirring ved borgere, når Beredskabet besvarer telefonopkald til hjemmeplejen, udelukkende med ordet Beredskabet. Ældrerådet mener, at det må være muligt at svare telefonen med f.eks. vagttelefon for hjemmeplejen Bangsbo. Beslutning Handicaprådet den 18. august 2014 Taget til orientering. Fraværende: Jørgen Tousgaard, Helle Madsen. Beslutning Socialudvalget den 20. august 2014 Taget til efterretning, idet Socialudvalget har noteret sig Ældrerådets bemærkninger. Fraværende: Pia Karlsen. Socialudvalget - Referat august 2014 Side 12 af 23

13 Bilag Kvalitetsundersøgelse - døgndækkende telefon på hjemmehjælpsområdet (dok.nr.78514/14) Socialudvalget - Referat august 2014 Side 13 af 23

14 5. Høring af udkast til Den politiske Sundhedsaftale Sagsfremstilling I henhold til sundhedsloven skal der i hver valgperiode indgås en sundhedsaftale mellem kommunerne og regionen. Sundhedsaftalen udarbejdes af Sundhedskoordinationsudvalget, som består af politiske repræsentanter for regionen, kommunerne samt Praktiserende Lægers Organisation. Almen praksis er ikke en direkte aftalepart, men er en særdeles vigtig aktør i forbindelse med udarbejdelsen og implementeringen af sundhedsaftalen. Sundhedsaftalen er en politisk aftale, der fastsætter rammer og målsætninger for samarbejdet mellem parterne indenfor sundhedsområdet. Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage til sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, som omfatter borgere med somatiske og/eller psykiske sygdomme, og som går på tværs af de to myndighedsområder: region og kommuner. Der har det sidste halve år været tæt dialog mellem regionen og kommunerne om de politiske målsætninger. Der har været afholdt møde i KKR s Sundhedspolitiske Dialogforum og Sundhedskoordinationsudvalgets formandskab har afholdt dialogmøde i de 4 kommunale klynger. På baggrund heraf fremsender Sundhedskoordinationsudvalget høringsudkast til Den politiske sundhedsaftale med henblik på at få bemærkninger til, hvordan aftalen kan understøtte den politiske vision om at: Et stærkt fælles sundhedsvæsen i Nordjylland understøtter og bidrager til, at nordjyske borgere sikres muligheder for at have et godt liv med mange gode leveår. Den politiske sundhedsaftale er bygget op omkring fire overordnede pejlemærker: Åben sag Sagsnr: 13/18319 Forvaltning: CSSM Sbh: mskr Besl. komp: BUU/SOU/SUU/AMU 1. Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet 2. Den sociale ulighed skal reduceres 3. En lærende og respektfuld samarbejdskultur 4. Sundhedstilbud på nye måder Inden for hvert pejlemærke er der formuleret en række konkrete målsætninger, som skal fungere som et redskab til at sikre en løbende opfølgning og justering af indsatsen. Sundhedskoordinationsudvalget opfordrer i den forbindelse høringsparterne til at have særlig fokus på afsnittene Det vil vi opnå og Vi har også aftalt, og gerne fremsætte bud, der kan kvalificere dem yderligere. Som led i sundhedsaftalen udarbejdes en administrativ aftale, der konkretiserer den politiske aftale. Den samlede Sundhedsaftale forelægges Kommunalbestyrelserne og Regionsrådet ultimo 2014, hvorefter den fremsendes til godkendelse i Sundhedsstyrelsen senest den 31. januar Den Politiske Sundhedsaftale sendes på nuværende tidspunkt til høring i Ældrerådet, Handicaprådet, Sundhedsudvalget, Socialudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget samt Arbejdsmarkedsudvalget Socialudvalget - Referat august 2014 Side 14 af 23

15 Indstilling Direktøren for Social- og Sundhedsområdet, direktøren for Børne- og Ungeområdet og direktøren for Arbejdsmarkedsområdet indstiller: At udkastet til Den politiske Sundhedsaftale drøftes At input fra den kommunale koordineringsgruppe for Sundhedsaftalerne godkendes som høringssvar fra Frederikshavn Kommune. At administrationen gives kompetence til at koordinere fagudvalgenes svar og fremsende samlet høringssvar til Sundhedskoordinationsudvalget Beslutning Ældrerådet den 11. august 2014 Ældrerådets høringssvar: Ældrerådet finder den Politiske Sundhedsaftale godt beskrevet og gennemarbejdet. Ældrerådet mener, at der i den Politiske Sundhedsaftale bør indarbejdes afsnit med fokus på de nordjyske kommuner, der har vanskeligt ved at tiltrække læger, det være sig praktiserende læger, øjenlæger, hudlæger osv.. Det er her yderst vigtigt, at kommunerne gør et stykke arbejde for at tiltrække de manglende læger via Regionen. Ældrerådet har konstateret, at der i forbindelse med lukning af øjenlægepraksis i Frederikshavn var 2 ansøgere, men disse fik afslag fra Regionen. Her efterlyser Ældrerådet en større fleksibilitet i forhold til tildeling af ydernummer, eller en revidering/omlægning af hele ydernummerordningen. Beslutning Handicaprådet den 18. august 2014 Handicaprådet henholder sig til indstillingens 2. pind om, at input fra den kommunale koordineringsgruppe for Sundhedsaftalerne godkendes som høringssvar fra Frederikshavn kommune. Handicaprådet forventer at blive hørt, når de administrative aftaler kommer. Fraværende Jørgen Tousgaard, Helle Madsen. Beslutning Socialudvalget den 20. august 2014 Indstillingerne godkendt med de faldne bemærkninger. Fraværende: Pia Karlsen. Socialudvalget - Referat august 2014 Side 15 af 23

16 Beslutning Børne- og Ungdomsudvalget den 21. august Drøftet 2. Godkendt som høringssvar 3. Godkendt Bilag Udkast - Den Politiske Sundhedsaftale pdf (dok.nr /14) Input til de nordjyske kommuner høringssvar - Den politiske sundhedsaftale.docx (dok.nr /14) Socialudvalget - Referat august 2014 Side 16 af 23

17 6. Slutopfølgning på omstrukturering af den kommunale køkkendrift Sagsfremstilling Med udgangspunkt i omstruktureringen af den kommunale køkkendrift, som blev gennemført i 2013, har ledere i samarbejde med personale fra de berørte enheder foretaget en slutopfølgning på baggrund af den aktuelle status. De modtagne tilbagemeldinger fra hver enhed opsummeres i det følgende. Åben sag Sagsnr: 12/10599 Forvaltning: CSÆ Sbh: mank Besl. komp: SOU De berørte enheder er: Drachmannsvænget, Lindevej, Ankermedet og Kastaniegården, som gik fra at være plejeboligenheder med modtagerkøkkener til at være leve-bo-enheder. Køkkenerne på Sæby og Østervrå Ældrecenter kom under ledelse af gruppeledere på de respektive enheder. Derudover gik Madservice fra at være leverandør til plejeboligenhederne i Skagen til udelukkende at være leverandør til visiterede borgere i Madservice. Madens kvalitet Den generelle tilbagemelding er, at der fra beboerne vises tilfredshed med madens kvalitet, duften af mad og den øgede mulighed for indflydelse på menuen. I levebo-enhederne giver beboerne udtryk for glæde over aktiviteten i de enkelte huse i forbindelse med tilberedningen, hvilket desuden har vist sig at have positiv indvirkning på flere beboeres appetit. I dagligdagen er der fokus på at inddrage beboerne i madlavningen i det omfang, det er muligt for den enkelte dette er typisk aktiviteter som at skrælle kartofler, smøre smørebrød og hjælpe med borddækning. På Lindevej er der et ønske om fremadrettet at inddrage beboerne i den daglige menuplanlægning i endnu højere grad end nu. Det daglige samarbejde Fra personalets side er der stor fokus på den enkelte beboers ernæringsmæssige behov, og der gives ligeledes udtryk for et godt samarbejde mellem de kostfaglige medarbejdere og plejepersonalet. Personalet på Dybvad Ældrecenter fremhæver det gode samarbejde med Østervrå Ældrecenter. Generelt roses samarbejdet med sundhedscentrenes kostfaglige vejledere, og man ønsker at øge dette samarbejde fremadrettet. I den forbindelse fremhæves bl.a. det specifikke fokus på småtspisende beboere som værende særligt godt. Køkkenernes indretning og funktionalitet Generelt har personalet formået at tilrettelægge madlavningen i køkkenerne, så dagligdagen fungerer fornuftigt, skønt pladsforholdene flere steder er små. Socialudvalget - Referat august 2014 Side 17 af 23

18 Madservice Generelt er køkkenet blevet meget sårbart med kun 6 medarbejdere, hvor én skal gå fra dagligt til administrative opgaver i form af at tage mod borgerhenvendelser, lave madplaner, opskrifter, indkøb, udskrive regninger, lave kørelister mm. Det kræver langtidsplanlægning at få hverdagen til at fungere og tage højde for ferier og helligdage. En langtidssygemelding vil kunne vælte driften, hvis der ikke er mulighed for at tage afløsere ind. Pt. er økonomien udfordret af en høj udgift for udbringning af mad, men denne udgift forventes at falde i oktober 2014, hvor den nye udbudskontrakt er planlagt at skulle træde i kraft. Madservice er økonomisk afhængige af et vist antal visitationer for at kunne opretholde en rentabel produktion. Man har således opretholdt 320 visitationer siden strukturændringen, hvilket er rentabelt, men flere visitationer vil uden tvivl være positivt for driften. Madservice planlægger fremadrettet at tilbyde komponentopdelte menuplaner, så borgerne selv kan sammensætte deres måltider fx om der ønskes ris, kartofler eller pasta. Desuden arbejdes der tæt sammen med diætister og kostfaglige medarbejdere i sundhedscentrene om at lave et tilbud med særligt energitæt mad (små mellemmåltider) til ernæringstruede borgere. Slutopfølgningen sendes til orientering i Ældrerådet. Indstilling Direktøren med ansvar for Sundhed og Ældre indstiller, at SOU tager slutopfølgningen til efterretning. Beslutning Socialudvalget den 20. august 2014 Behandlingen af sagen fortsættes på næste møde, og sendes forinden til udtalelse i Ældreråd og relevant MED-udvalg. Socialudvalget - Referat august 2014 Side 18 af 23

19 7. De Frivillige Hænder - fælles pejlemærker Sagsfremstilling Center for Sundhed og Ældres administration har udarbejdet en række fælles pejlemærker for fremtidens pårørende- og frivilligarbejde på Frederikshavn Kommunes plejecentre. Samarbejdet er tiltænkt at skulle afløse de nuværende bruger- og pårørenderåd og har arbejdstitlen De Frivillige Hænder. De Frivillige Hænder skal give bedre vilkår for inddragelse af frivillige og lokale ildsjæle og tager udgangspunkt i en dialog med repræsentanter fra de nuværende bruger- og pårørenderåd, Ældrerådet og Socialudvalget. Åben sag Sagsnr: 14/5939 Forvaltning: CSÆ Sbh: stet Besl. komp: SOU I de fælles pejlemærker opfordres til en højere grad af lokal tilpasning af de frivillige indsatser på plejecentrene. Således tages den fremtidige organisering af det frivillige arbejde op på hvert enkelt plejecenter frem for at rette sig efter overordnede vedtægter for alle kommunens plejecentre. De fælles pejlemærker er tiltænkt at skulle fungere som overordnede rammer for samarbejdet, hvortil pårørende og frivillige på hvert plejecenter i samarbejde med den lokale leder kan udarbejde egne supplerende vedtægter for at bibeholde lokale værdier og arbejdsgange. I forbindelse med udarbejdelsen af de fælles pejlemærker er der opstået tvivl omkring forvaltningen af de i alt kr., som Frederikshavn Kommune årligt stiller til rådighed for kommunens 9 nuværende bruger- og pårørenderåd. Nogle bruger- og pårørenderåd bruger pengene på aktiviteter for beboerne, mens andre råd bruger dem på forplejning til møder. Socialudvalget bedes beslutte, hvad pengene skal bruges til, hvorefter Center for Sundhed og Ældres administration vil opdatere afsnittet om økonomi på baggrund af udvalgets afgørelse. Arbejdsgruppen for de fælles pejlemærker vil gerne høre Socialudvalgets holdning til navnet De Frivillige Hænder. Navnet er valgt på baggrund af arbejdsgruppens ønske om at lægge afstand til de gamle bruger- og pårørenderåd. Samtidig vurderer man, at det gamle navn er for formelt, da man ikke ønsker at se De Frivillige Hænder som et råd, men snarere et dynamisk samarbejdsorgan for pårørende, frivillige, plejepersonale og ledere. Da det er plejecenterlederne, som har det overordnede ansvar for beboernes trivsel og sikkerhed, foreligger der et ønske om, at nye frivillige, som ikke er pårørende til en beboer, skal fremvise en straffeattest til den lokale leder. Forespørgslen begrundes med, at de frivillige kommer til at indgå i det daglige liv på plejecentrene i lighed med personalet, som skal fremvise straffeattest ved ansættelsen. Derudover har lederen ikke altid et indgående kendskab til personen, så fremvisning af straffeattest vil være en betryggende omstændighed for lederen. Hvis den frivillige viser sig at være tidligere straffet, vil den lokale leder foretage en saglig vurdering i forhold til, om de givne straffeforhold er relevante for det arbejde, den frivillige skal udføre. Indstilling Direktøren med ansvar for Center for Sundhed og Ældre indstiller, at: Socialudvalget - Referat august 2014 Side 19 af 23

20 1. den gamle bruger- og pårørendeordning ophæves pr. 1. september 2014 og erstattes af de fælles pejlemærker for De Frivillige Hænder. 2. vedtægterne for bruger- og pårørenderådene ophæves, og de pårørende/frivillige på hvert plejecenter får mulighed for at udarbejde egne lokalt gældende vedtægter i samarbejde med den lokale leder. 3. Socialudvalget drøfter og beslutter, hvad de kr. kan bruges på, hvorefter Center for Sundhed og Ældres administration vil tilrette de fælles pejlemærker. 4. Socialudvalget godkender navnet De Frivillige Hænder eller giver alternative forslag. 5. Socialudvalget drøfter og beslutter, om de Frivillige som ikke er pårørende til en beboer på det respektive plejecenter skal fremvise straffeattest til den lokale leder ved påbegyndelse i De Frivillige Hænder. 6. Socialudvalget sender sagen til høring i Ældrerådet. Beslutning Socialudvalget den 20. august 2014 Indstillingerne godkendt. De kr. fordeles forholdsmæssigt mellem de ca. 15 hold frivillige hænder til brug for frivilligt arbejde, der kommer beboerne til gode, og administreres af plejecenterlederne. Bilag De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker (dok.nr /14) Socialudvalget - Referat august 2014 Side 20 af 23

21 8. Udbud på udbringning af mad i Frederikshavn Kommune Lukket sag Sagsnr: 14/6022 Forvaltning: CSÆ Sbh: hhan Besl. komp: SOU Socialudvalget - Referat august 2014 Side 21 af 23

22 9. Formanden orienterer Lukket sag Sagsnr: 13/25008 Forvaltning: LS Sbh: bepd Besl. komp: SOU Socialudvalget - Referat august 2014 Side 22 af 23

23 Punkt oplæst og godkendt. Mødet hævet kl. Underskrifter: Jørgen Tousgaard Pia Karlsen Helle Madsen Bent H. Pedersen Lars Oldager Karl Falden Irene Hjortshøj Socialudvalget - Referat august 2014 Side 23 af 23

24 Bilag: 1.1. Høringssvar Handicaprådet- Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 20. august Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 62107/14

25 HANDICAPRÅDET Frederikshavn Kommune Rådhus Allé Frederikshavn Socialudvalget Frederikshavn Kommune Rådhus Alle Frederikshavn Tel.: CVR-nr marts 2014 Høringssvar Handicaprådet- Handicaprådet fremsender hermed høringssvar vedrørende mulige tiltag for Socialudvalgets budget Handicaprådet ser positivt på kommunens vision om, at borgere først og fremmest gøres i stand til at mestre eget liv og blive selvhjulpne. Handicaprådet er enige med kommunen om, at kommunen skal fungere som garant for de svageste borgere, der ikke kan gøres selvhjulpne og sikre, at der fortsat er ressourcer til at yde den fornødne omsorg til disse borgere. Handicap og psykiatri Sagsnummer: 14/3115 Dok.nr.: 61435/14 Sagsbehandler: Nynne Fabricius Handicaprådet vil gøre Socialudvalget særlig opmærksom på, at det er Handicaprådets holdning, at ydelserne til borgere stadig handler om kvalitet og ikke om kvantitet og deraf naturligvis faglært personale frem for ufaglært. Med venlig hilsen Formand for handicaprådet Aksel Jensen

26 Bilag: 1.2. SOU - Budget 2015 bemrk.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 20. august Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46 Bilag: 2.1. Rammer for pårørendesamarbejde SOU.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 20. august Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

47 Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune

48 Rammer for pårørendesamarbejde Handicap- og psykiatriområdet, Frederikshavn Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Værdigrundlag 3. Hvem er pårørende? 4. Juridiske forhold vedrørende pårørendesamarbejdet - Tavshedspligt - Værgemål 5. Hvad kan man som pårørende forvente af samarbejdet? 6. Hvad kan man som pårørende få indflydelse på? 7. Pårørenderåd 8. Opfølgning på rammerne 9. Praktiske oplysninger Rammer for pårørendesamarbejde Side 2 af 10

49 1. Indledning Dette er Frederikshavn Kommunes overordnede rammer for pårørendesamarbejde inden for handicap- og psykiatriområdet. Baggrunden for udarbejdelsen er, at vi ønsker at skabe sammenhæng i en kvalificeret og relevant indsats for den enkelte borger i det kommunale tilbud. I Frederikshavn Kommune betragter vi pårørende som en vigtig del af borgerens liv og velbefindende. Derfor prioriterer vi, under hensyntagen til borgerens selvbestemmelsesret, det gode samarbejde med pårørende højt. Formålet med rammerne er at klarlægge, hvordan kontakten mellem pårørende og det tilknyttede personale sikres de bedst mulige betingelser til gavn for alle involverede. Rammerne skal give tydelige rammer for samarbejdet og medvirke til at sikre, at inddragelse af pårørende foregår med borgeren som omdrejningspunkt. Rammerne er, efter Socialstyrelsens anbefalinger, udarbejdet som et værktøj til både pårørende og personale. Udgangspunktet er derfor, at dette dokument skal informere begge parter om samarbejdets værdimæssige og juridiske rammer. Det er tanken, at det enkelte tilbud, som supplement til disse overordnede rammer, udarbejder et lokalt tillæg i forhold til mere specifikke anliggender. Rammerne for pårørendesamarbejde er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra de forskellige tilbud på handicap- og psykiatriområdet og med deltagelse fra Center for Social- og Sundhedsmyndighed. Retningslinjerne er desuden udarbejdet i samarbejde med repræsentanter for de pårørende. Formålet med rammerne for pårørendesamarbejde er: - At understøtte den holdning, at såvel brugere som pårørende og medarbejdere er eksperter, der med hver sin baggrund tager de udfordringer op som et handicap eller en sindslidelse medfører. - At forbedre den samlede støtte til borgeren. - At fremme dialog og åbenhed mellem borger, pårørende og medarbejdere. - At informere pårørende om støttemuligheder. Rammer for pårørendesamarbejde Side 3 af 10

50 2. Værdigrundlag Værdigrundlaget for rammerne for pårørendesamarbejde hviler på samme fundament som Frederikshavn Kommunes øvrige grundlag for handicap- og psykiatriområdet. Det er orienteret mod en generel helhedsindsats samt respekt og samarbejde i mødet med borgeren og dennes pårørende. Vi har, med afsæt i den enkeltes situation, fokus på at yde bedst mulig støtte til pårørende til en borger i det kommunale tilbud, ligesom vi ønsker at støtte borgeren i sine relationer med andre. Vores tilgang er respektfuld, fordi vi møder mennesker i øjenhøjde og tager udgangspunkt i borgerens egne ønsker og valg. I Frederikshavn Kommunes handicappolitik er følgende værdier defineret: - Selvbestemmelse og medansvar. - Respekt og ligeværdighed. - Accept og anerkendelse af forskellighed. Og at se forskellighed som en ressource. - Helhed og tidlig indsats. - Hjælp til selvhjælp. 3. Hvem er pårørende? De pårørende til en borger i et kommunalt tilbud er personer tæt på borgeren. Det afgørende er, hvem borgeren selv betragter som pårørende det kan eksempelvis være familie, venner eller kolleger. Hvis pårørende er børn under 18 år, skal der være et særligt hensyn og fokus i forhold til deres situation i forløbet. Rammer for pårørendesamarbejde Side 4 af 10

51 4. Juridiske forhold vedrørende pårørendesamarbejdet Tavshedspligt Samarbejdet mellem personale og pårørende sker under hensyntagen til borgerens ret til selvbestemmelse. Det betyder, at vi i indsatsen tager udgangspunkt i borgerens tarv, og at den kommunale medarbejder har tavshedspligt. Formålet med dette er at sikre, at borgeren frit kan videregive fortrolige oplysninger i tillid til, at disse ikke videregives. Fortrolige oplysninger er information af særlig følsom karakter, dvs. om privatpersonlige eller økonomiske forhold. Normalvis ønsker borgeren gerne de pårørende inddraget i forløbet, men det skal i udgangspunktet sikres, at borgeren har givet sit samtykke til, hvilke oplysninger, der videregives og til hvem. Når den person, som oplysningerne vedrører, giver sit samtykke til videregivelse, bør det ske på baggrund af en velovervejet beslutning taget i dialog med personalet, som støtter op omkring borgeren. Der kan opstå situationer, hvor personalet må se bort fra tavshedspligten i berettiget varetagelse af borgerens eller andres tarv. Hvis en borger er ude af stand til at tage vare på sig selv eller forstå den fornødne information for at kunne træffe en beslutning, skal personalet i den konkrete situation vurdere, hvorvidt det er berettiget at bryde tavshedspligten. Det kan eksempelvis være i tilfælde af svær demens, psykisk sygdom eller ved alvorlige ulykkestilfælde. Det samme gælder, hvis borgeren er til fare for sig selv eller andre, eller hvis personalet ifølge lovgivningen har pligt til at videregive fortrolige oplysninger eksempelvis omkring strafbare forhold. Enhver tilsidesættelse af tavshedspligten er en konkret vurderingssag, som, med omstændighederne taget i betragtning, må foretages af personalet ud fra et skøn om bedst mulig varetagelse af de berørte personers tarv. I tilfælde af dødsfald er tavshedspligten stadig gældende. Personalet må dog i udgangspunktet gerne give oplysninger om afdødes sygdomsforløb og dødsårsag, hvis det ikke kan antages at stride mod afdødes ønske. Hvis de pårørende ønsker information af fortrolig karakter uden den fornødne samtykke, må personalet om muligt informere om generelle forhold ved den type sager, som ikke er direkte forbundet med den konkrete sag og således ikke indeholder personfølsomme oplysninger. Det kan eksempelvis omhandle tilbud i kommunen til en bestemt slags problemstilling. Rammer for pårørendesamarbejde Side 5 af 10

52 Medarbejdere må derimod altid gerne modtage information, uden det strider mod tavshedspligten. Her findes de vigtigste regler i forhold til tavshedspligten: - Straffeloven: f - Forvaltningsloven: Persondataloven: Sundhedsloven: Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område: 11 a c og 43 - Retsplejeloven 11 Værgemål Borgere med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne kan have behov for hjælp eller støtte til at træffe beslutninger omkring personlige og/eller økonomiske forhold. I sådanne tilfælde kan pårørende eller en professionel støtteperson, ifølge Værgemålsloven, inddrages som værge til at varetage borgerens interesser. Værgemålet er en støtteforanstaltning, som omfatter den berørtes behov, og må ikke være mere omfattende end nødvendigt. Personer under værgemål er ikke umyndige, med mindre der er tale om værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, dvs. retten til at træffe store som små økonomiske beslutninger på egen hånd. En professionel værge er ansat af statsforvaltningen, som fører tilsyn med vedkommende, og er som oftest betalt af brugeren selv. Hvis borgerens situation ændrer sig, kan værgemålet ophæves eller tilpasses. Forskellige typer værgemål Der findes overordnet tre typer værgemål: Det skræddersyede/personlige værgemål indebærer, at borgeren bevarer sin myndighed, men får hjælp og støtte til helt eller delvist at varetage de personlige og/eller økonomiske anliggender, som vedkommende ikke på egen hånd kan håndtere. En anmodning om denne type værgemål sendes til Statsforvaltningen. Rammer for pårørendesamarbejde Side 6 af 10

53 Værgemål med fratagelse af den retlige handleevne medfører en umyndiggørelse i økonomisk henseende, og at borgeren mister sin stemmeret. Denne type værgemål iværksættes ved fare for, at borgeren forvalter sine økonomiske sager til skade for sig selv eller ved fare for, at omgivelserne udnytter borgerens økonomi. En anmodning om denne type værgemål skal sendes til byretten. Et samværgemål medfører, at borgeren, med sin myndighed i behold, beskikkes en hjælpeperson til fælles varetagelse af bestemte økonomiske forhold. Samværgemålet er den mindst indgribende form for værgemål, og forudsætter, at borgeren er velfungerende nok til at samarbejde med værgen om sin økonomi. En anmodning herom skal sendes til Statsforvaltningen og kan kun søges af borgeren selv. Hvem kan anmode om værgemål? Borgeren selv og de pårørende kan anmode om et værgemål med undtagelse af samværgemålet, hvor det skal være borgeren selv, der ansøger (se forrige afsnit). Det gælder også, hvis pårørende ikke har familiemæssig tilknytning til borgeren, men i stedet eksempelvis er en ven/veninde, som gerne påtager sig opgaven. Også andre offentlige instanser, herunder den kommunale, kan anmode om værgemål. Dette kan eksempelvis komme på tale i tilfælde af opmærksomhed på, at borgeren ikke er i stand til at tage vare på sine personlige eller økonomiske forhold eller at borgerens pårørende udnytter situationen økonomisk. 5. Hvad kan man som pårørende forvente af samarbejdet? Som pårørende til en borger i et tilbud i Frederikshavn Kommune vil man af personalet blive mødt med en imødekommende tilgang. Det betyder, at vi gerne lytter til og kan rumme- pårørendes oplevelser med forløbet gode såvel som dårlige. Vi tilskynder også borgeren til, i så rigt et omfang som muligt, at inddrage sine pårørende. I vores arbejde vil vi derfor betragte de pårørende som værdifulde samarbejdspartnere, som eksempelvis kan bidrage med nyttig viden om borgerens livsforløb og generelle situation, som vi følgelig kan overveje i det videre forløb og i fælles interesse. Det vil være en fordel, at man, med afsæt i borgerens eget ønske, indledningsvist aftaler, hvad samarbejdet skal bestå i. Som pårørende skal man være opmærksom på, at persona- Rammer for pårørendesamarbejde Side 7 af 10

54 let er omfattet af tavshedspligten, som indebærer, at den ansatte ikke må videregive fortrolige oplysninger uden samtykke fra borgeren (se afsnit 4). Det har til tider givet anledning til misforståelser, og det er derfor vigtigt at få klarlagt samarbejdets muligheder og begrænsninger på et tidligt tidspunkt borger, pårørende og personale imellem. Man vil af personalet altid kunne modtage informationer om, hvilke relevante støtteforeninger og -organisationer, der findes som en hjælp til de pårørende, der har brug for udveksling med ligesindede. I tilfælde, hvor en borger vedvarende fastholder, at pårørende ikke ønskes inddraget, må dette respekteres. 6. Hvad kan man som pårørende få indflydelse på? Pårørendes mulighed for at få indflydelse på Frederikshavn Kommunes tilbud og på kommunens hjælp til borgeren bygger blandt andet på lovgivningsmæssige rettigheder. Overordnet skelnes mellem indflydelse på borgerens situation og indflydelse på det fælles. Indflydelse på borgerens situation Indflydelse på borgerens situation omhandler indflydelse på forhold, der vedrører den enkelte borger. Det kan være i forhold til den konkrete sagsbehandling eller udarbejdelsen af handleplaner. Her skal borgeren altid give sit samtykke, og medarbejderne skal løbende være i dialog med borgeren om, hvorvidt de pårørende skal inddrages og i hvilket omfang. Indflydelse på det fælles Indflydelse på det fælles handler om indflydelse på det enkelte tilbud eller på generelle forhold for borgere med et handicap eller en sindslidelse. Det kan eksempelvis være gennem handicapråd, pårørenderåd, pårørendeorganisationer eller frivillige organisationer. Indflydelse på det fælles er ikke betinget af borgerens samtykke. Rammer for pårørendesamarbejde Side 8 af 10

55 7. Pårørenderåd Af Servicelovens 16, stk. 1 fremgår det, at kommunen skal sørge for, at brugere af tilbud efter denne lov får mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene. Det fremgår af Servicelovens 16 stk. 2, at kommunen kan nedsætte et eller flere råd, der rådgiver kommunen vedrørende tilrettelæggelse af denne indflydelse. Kommunen har efter denne lov mulighed for at nedsætte bruger- og pårørenderåd. Kommunalbestyrelsen fastsætter rammer for og omfang af rådenes opgaver. Der er oprettet råd på alle Frederikshavn Kommunes tilbud på handicap- og psykiatriområdet. Der kan være tale om enten pårørenderåd, brugerråd eller bruger- og pårørenderåd. 8. Opfølgning Rammerne for pårørendesamarbejde er et levende og dynamisk dokument, som løbende kan tages op efter behov. Det er aftalt, at rammerne evalueres efter et år med inddragelse af arbejdsgruppen bestående af repræsentanter fra Frederikshavn Kommunes tilbud i regi af Center for Handicap og Psykiatri. Rammer for pårørendesamarbejde Side 9 af 10

56 9. Praktiske oplysninger Handicap: Psykiatri: da275b4&emne= b-4a04-85cd-a9126f81d491 Handicaprådet: 9f6d a48&emne=0d33df68-73f0-4dc4-b4b5-6142a30d2ad6 Danske Handicaporganisationer Frederikshavn: Rammer for pårørendesamarbejde Side 10 af 10

57 Bilag: 4.1. Kvalitetsundersøgelse - døgndækkende telefon på hjemmehjælpsområdet Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 20. august Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 78514/14

58 Kvalitetsundersøgelse - døgndækkende telefon på hjemmehjælpsområdet Sagsfremstilling Frederikshavn Kommune har en række kommunale og private leverandører af hjemmehjælp. For at sikre at leverandørerne lever op til den indgåede kontrakt, fører kommunen flere typer tilsyn, som beskrevet i Tilsynspolitik for ydelser leveret i hjemmet efter Servicelovens 83. Åben sag Sagsnr: 14/4812 Forvaltning: CSSM Sbh: disn Besl. komp: SOU Som en del af det aktive tilsyn har Center for Social- og Sundhedsmyndighed foretaget stikprøveopkald for at kontrollere om de enkelte leverandører af hjemmepleje opfylder kontrakten ved at have et døgndækkende telefonnummer, som besvares indenfor 5 ringninger. Desuden har myndighed undersøgt om leverandøren nævnte firmaets navn, eget navn og om der blev talt klart og tydeligt. Dette er ikke kontraktbundet, men en god service overfor borgeren. Undersøgelsen foretages 1 gang årligt og her præsenteres både undersøgelsen fra 2013 og Resultaterne af stikprøveopkaldene findes som bilag 1 og I 2013 levede alle leverandører op til Leverandørkontrakten for , stk. 4, ved at de besvarede telefonen hurtigt og indenfor 5 ring. Alle leverandører talte klart og tydeligt og 4 ud af 7 præsenterede sig med firma- og personnavn. Dog præsenterede det kommunale Område Midt og Syd og det private MG Hjemmepleje sig ikke med firmanavn. Dette er ikke en kontraktmisligholdelse, men vigtigt for at borgeren ikke skal være i tvivl om hvem der besvarer telefonen. Disse leverandører har haft høringsperiode. MG Hjemmepleje og det kommunale Område Midt har ikke kommenteret undersøgelsen. Område Syd har afgivet følgende høringssvar: I januar 2013 blev vores daglige ressourcer på Sæby Ældrecenter reduceret med %. I den forbindelse var vi nødt at se på, hvilke opgaver vi kunne udlicitere til andre. Vi fik en aftale med Beredskabsafdelingen om, at de passer vores døgntelefon i tidsrummet, hvor vores sekretær ikke er på arbejde. Når kommunens vagtcentral besvarer opkald er det ikke muligt for Beredskabsafdelingen at se om det er noget der vedr. hjemmeplejen, forsyningen eller det beredskabsmæssige, derfor svares der med: Det er vagten! I 2014 besvarede 6 ud af 7 leverandører den døgndækkende telefon hurtigt og indenfor 5 ring og levede dermed op til Leverandørkontrakten for , stk. 18. Én besvarede ikke telefonen. De 6 der svarede, talte klart og tydeligt og 4 præsenterede sig med firma- og personnavn. ABC Service præsenterede sig ikke med firmanavn og Aktiv Hverdag præsenterede sig ikke med personnavn. Men begge leverandører talte så klart og Socialudvalget maj 2014 Side 1 af 2

59 tydeligt, at der ikke var tvivl om hvem der besvarede telefonen. Hos Område Syd blev telefonen besvaret af en forud indtalt besked der lød: Velkommen til Beredskabet, hvorefter en person svarede med navn. Dette var klart og tydeligt og der var ikke tvivl om hvem der besvarede telefonen. MG Hjemmepleje svarede ikke telefonen, den ringede 7 gange hvorefter den gik på telefonsvarer. Myndighed har udbedt sig redegørelse i forhold til dette. MG Hjemmepleje har afgivet en skriftlig redegørelse, der forklarer at der var sket en menneskelig fejl, hvor telefonen var blevet sat på lydløs. Derudover har de lavet en handlingsplan med procedure der sikrer at lignende ikke sker fremadrettet. Se bilag. Sagen sendes til orientering i Ældrerådet. Indstilling Direktøren med ansvar for social- og sundhedsmyndighed indstiller at orientering tages til efterretning. Beslutning Ældrerådet den 30. april 2014 Ældrerådet tager orienteringen til efterretning, og går ud fra at man i en periode følger op med ekstra stikprøvekontrol hos leverandør, hvor telefonen var sat på lydløs. Beslutning Handicaprådet den 5. maj 2014 Orienteringen taget til efterretning. Fraværende: Rikke Bruus, Jørgen Tousgaard og Inge-Lise Jakobsen. Beslutning Socialudvalget den 7. maj 2014 Taget til efterretning. Forvaltningen laver de nødvendige kontrolopkald. Fraværende: Irene Hjortshøj. Bilag MG redegørelse døgndækkende telefon (dok.nr.71151/14) Kvalitetsundersøgelse 2013 (dok.nr.71146/14) Kvalitetsundersøgelse 2014 (dok.nr.71148/14) Side 2 af 2

60 Bilag: 5.1. Udkast - Den Politiske Sundhedsaftale pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 20. august Kl. 14:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

61 Den Politiske Sundhedsaftale HØRINGSVERSION 1/7-31/8 2014

62 2 Den Politiske Sundhedsaftale Forord Sundhedskoordinationsudvalget præsenterer hermed Den Politiske Sundhedsaftale Sundhedsaftalen består af denne politiske sundhedsaftale og en tilhørende administrativ sundhedsaftale, der udmønter de politiske mål og visioner. Sundhedsaftalen er lovpligtig og godkendt i Regionsrådet og de nordjyske kommunalbestyrelser. Den Politiske Sundhedsaftale sætter rammerne for sundhedsaftalesamarbejdet i Region Nordjylland og skal virke retningsgivende for Den Administrative Sundhedsaftale og dermed for omsætning af aftalen både på regionens sygehuse, i almen praksis og i kommunerne. Det er i omsætningen til konkrete aktiviteter og i konkrete handlinger, at visionen om Et stærkt fælles sundhedsvæsen i Nordjylland der understøtter og bidrager til, at nordjyske borgere sikres muligheder for at have et godt liv med mange gode leveår kan virkeliggøres. Almen praksis, de nordjyske kommuner og de nordjyske sygehuse er hinandens forudsætninger. Ingen af parterne kan virkeliggøre visionen alene. Med Den Politiske Sundhedsaftale er der skabt et fælles fundament for en samordnet og koordineret indsats i det nordjyske sundhedsvæsen. Med det rette fokus, og gennem et konstruktivt samarbejde, vil denne sundhedsaftale sikre borgerne i Nordjylland et stærkt fælles sundhedsvæsen. Sundhedskoordinationsudvalget for Region Nordjylland: Region Nordjylland: Formand Pernille Buhelt Vagn Nørgaard Lone Sondrup Kirsten Moesgaard Lene Linnemann Nordjyske Kommuner: Næstformand Anders Broholm Ole Stavad Mads Duedahl Vibeke Haaning Louise Hvelplund PLO Nordjylland: Kaj Bernth Vivi Jørgensen

63 Den Politiske Sundhedsaftale 3 Et stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen I Nordjylland er der gode traditioner for at samarbejde om, at borgeren får det bedst mulige forløb i sundhedsvæsenet. Med den nuværende sundhedsaftale har vi fået lagt et solidt fundament, som understøtter sammenhængen mellem sygehuse, almen praksis og kommuners sundhedstilbud. Med Sundhedsaftalen skal vi flere skridt videre med nye aftaler om den retning, vi politisk ønsker, vores fælles sundhedsvæsen skal udvikles i de kommende år. I Nordjylland er der politisk vilje til, og ønske om, at fortsætte og udvikle det gode samarbejde. Sundhed er en af de væsentligste forudsætninger i livet for, at borgeren kan leve det liv han/hun ønsker, for at kunne tage aktiv del i samfundet og for at kunne fastholde egen og familiens forsørgelse. Vi skal derfor indgå nye politiske aftaler om, hvordan vi vil sikre, at alle sundhedsvæsenets parter - kommuner, almen praksis og regionen/sygehusene - forpligter sig i samarbejdet med hinanden og med borgeren. Dette ud fra en fælles forståelse af at borgerne skal kunne opnå og vedligeholde den bedst muligt fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og sociale funktionsevne med henblik på at bevare eller opnå uafhængighed og selvstændighed (WHO s definition). Sagt på en anden måde har vi i Nordjylland en fælles vision om at: Et stærkt fælles sundhedsvæsen i Nordjylland understøtter og bidrager til, at nordjyske borgere sikres muligheder for at have et godt liv med mange gode leveår. Denne vision indebærer, at vi sætter det enkelte menneske i centrum, således at vi på alle niveauer møder borgeren med fokus på at sikre det rette sundhedstilbud og sikre mulighederne for at øge det enkelte menneskes mestringsevne. Dette gælder børn, unge, voksne og ældre, og det gælder i forbindelse med forebyggelse, behandling, pleje, genoptræning, rehabilitering og palliation. Vi skal gøre mest muligt for, at borgeren kan spille en aktiv og ligeværdig rolle ved at skabe et sundhedsvæsen, der inddrager og anerkender den enkelte borgers ressourcer og behov. Vi skal hele vejen igennem møde borgeren med en rehabiliterende tilgang og i fællesskab understøtte den enkeltes mulighed for at mestre eget liv.