Kvalitetsrapport 2010
|
|
|
- Lise Kjeldsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 9-1 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan Wentzel Helms
2 KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE I de kommunale læsetest viser opgørelserne, at Forbundsskolens elever klarer sig godt. Der er anvendt en del ressourcer til videreuddannelse af lærerne og ledelse (kurser udover timer): -sprogsundervisning; natur/teknik- og matematik-vejleder; spec.lærer grunduddannelse; designkontaktlærer; dansk i indskolingen; diff. skriftsprogsundervisning; dysleksi; fysik/kemi; sprogvurdering i bh.kl.; administrative kurser samt diplomuddannelse for viceinspektør. Der undervises af liniefagsuddannede lærere på alle klassetrin i stort set alle timer. Forbundsskolen har gennem en årrække udarbejdet, evalueret og justeret elevplaner, der en integreret i lærerintra. Elevplanerne benyttes som udgangspunkt i de to årlige samtaler mellem skole og hjem ved evaluering og målfastsættelse for den kommende periode. KVALITETSSIKRING AF RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolen har et godt og positivt skole-hjem samarbejde. Der afholdes to årlige samtaler med udgangspunkt i elevplanerne. Derudover holdes to forældreaftner på hvert klassetrin samt mange andre sociale arrangementer i samarbejde med forældrene. Forbundsskolen er meget fokuseret på elevernes trivsel (samarbejde indskoling - ældste klasser; klasseråd/trivselsråd; legepatrulje; trivselsdag; fælles tur til Danfoss Universe; morgensamlinger/sang). I forbindelse med ansættelse af ny viceinspektør er organiseringen af ledelsesopgaverne gennemgået, og ledelsen har fremadrettet prioriteret tid til pædagogisk ledelse. Skolen nyder stor fordel af at have tilknyttet såvel sp.klasser som Grønnebakken. Der er herved samlet en stor faglig ekspertice på stedet, som lærere og pædagoger i kl. kan drage fordel af. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG I projekt partnerskab var Forbundsskolen især involveret i faglig læsning/læseforståelse. Lærerne i. og 5. kl. deltog i fælles kursus arrangeret af Kolding Kommune, og i den afsluttende konference deltog samlet 11 lærere fra Forbundsskolen. Der er stor opmærksomhed om den faglige læsning. Der er et godt samarbejde mellem sp.undervisningen og alle klassetrin - styrket af at skolen har tilknyttet sp.klasser med elever med generelle indlærings-vanskeligheder. Sp.klasselærerne udgør sammen med læsevejleder og sp.undervisningskoordinator et stærkt vejlederteam. Statusanalysen påpeger, at der fremadrettet skal fokuseres på den pædagogiske ledelse fra ledelsens side. Det falder fint i tråd med ledelsens ønsker, og der er da også udarbejdet plan for det kommende skoleår, der muliggør dette. Der er valgt en designkontaktlærer og udarbejdet en designplan for skolen. Der er nedsat et udvalg til støtte for designkontaktlæreren. LOKALE MÅL OG TILTAG På ledelsessiden har ansættelsen af ny viceinspektør i nov. 9 fyldt meget. Det daglige ledelsesarbejde er blevet drøftet og fordelt, og den ny viceinspektør har deltaget i flere administrative kurser. Derudover har viceinspektøren skullet lære den nye skoles kultur at kende, hvilket dog er gået hurtigt, således at han nu indgår fuldt ud i ledelsen. Der afholdes faste møder mellem ledelsen i de forskellige afdelinger, så alle er ajour om afdelingerne. Den første læsning af undervisningsmiljøvurderingen gennemført i juni blandt alle hovedskolens elever tegner sammen med analyserapporten fra efteråret 9 et billede af en skole, hvor eleverne trives - og lærer! I alle klasser fokuseres der på samarbejdet mellem skole og hjem med klassens trivsel som en vigtig del. Intranettet fungerer som et naturligt arbejds- og kommunikationsredskab både i lærerintra og i forældreintra.
3 ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN. klasses læsetest 1% 75% 5% 5% % Sikre, hurtige læsere Delvist sikre, langsomme læsere Usikre læsere Kvalitetssikring af elevernes udbytte af undervisningen Ønsket Opnået Undervisning 1 Skolestart, indskoling og SFO Den løbende evaluering i undervisningen Elevplaner og elevsamtaler Rummelighed
4 VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Kommunal læsetest. kl. Sammenlignet med andre skoler i Kolding Kommune ligger klassen pænt. Koldingskolernes gennemsnit var i 1: 73,3% - % -,7% (hurtig sikker - langsom sikker - usikker). Forbundsskolens resultat er: % - % - 1%). Skolens resultat i forhold til testen i 3. kl. sidste år er lidt dårligere (i 3. kl. 9: % - % - %). Udover at det er en anden test, kan forklaringen findes i en elevtilgang til klassen, der nu er på elever. Blot en enkelt elev kan rykke fordelingen mærkbart mellem de tre grupper. Der er fuld opmærksomhed på klassens læsning med fokus på den faglige læsning/læseforståelse i det kommende skoleår. Undervisning. Indsatsen på læseområdet er fortsat todelt. I indskolingen arbejdes der med læsehold på tværs af klasserne i ugtl. lektioner i x uger. De læsesvage elever i indskolingen tilbydes ugtl. lektioner i ½ år i 1. og. kl. To af lektionerne ligger i dansktimer, de to andre ligger udenfor klassens skema. Fra. kl. fokuseres der på faglig læsning/læseforståelse i alle fag. Lærerteamet i nuv. 5. og. kl. deltog i projekt om faglig læsning under Partnerskab forrige år, og i dette skoleår var lærerne fra kl. til heldagskonference om fagliglæsning, mens lærerstuderende fra seminariet i Haderslev "overtog" deres klasser med et projekt om faglig læsning. I det forløbne skoleår har vi fået uddannet vejleder i matematik og natur/teknik. Skolens designlærer har været på kursus. To-sprogslæreren har været på kursus, og en af sp.kl.lærerne har gennemført sp.lærer grunduddannelsen. I stort set alle fag undervises der af lærere med liniefagsuddannelse. I den kommende tid skal der arbejdes med at videreformidle den opsamlede viden til hele personalet, således at vi udnytter vejledernes kompetencer bedst muligt. Den løbende evaluering i undervisningen. Udover den løbende evaluering alle lærere foretager, evaluerer klasselæreren undervisningen med den enkelte elev gange årligt i forbindelse med, at elevplanerne udfyldes. Elevplanerne ligger på intranettet, hvor der også ligger logbøger for klasserne, henvisninger til Fælles mål m.m. Indtil videre er det kun lærerskemaerne, der ligger på intra. Rummelighed. Forbundsskolen modtager en del elever fra andre skoledistrikter. Pt er ca. elever udefrakommende, hvoraf en del har søgt skolen pga problemer på den tidligere skole. Der arbejdes meget bevidst i alle klasser på, at vi skal respektere hinanden - og behandle hinanden ordentligt uanset de forskelligheder, der måtte være. Skolens tætte skole/hjemsamarbejde styrker denne indsats. Skolestart, indskoling og SFO. Der ansættes ny børnehaveleder i sept. 1. Det benyttes til at foretage et "servicetjek" af de nuværende aftaler vedr. indskoling og samarbejde med børnehaven (skolen modtager stort set alle elever fra denne ene børnehave). Når der tildeles støttetimer af ikke-faglig karakter til enkeltelever i indskolingen, forsøges det altid at dække disse timer med SFO-personale, således at eleverne oplever de samme voksne omkring sig. Derved får pædagoger og lærere flere timer sammen, og samarbejdet styrkes. Skolestartsplan og Rammer for bh.klassens indhold bliver lagt på skolens hjemmeside i efteråret 1.
5 RAMME FOR ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN 9 1 Antal elever pr. klasse,7 1 Antal elever pr. lærer-pe 1,1 1,1 13, Andelen af elever i SFO i forhold til antal elever i.-3. Klasse % 3% 3% Gennemsnitligt elevfravær i dage,9 7,9, Andelen af planlagte timer der bliver gennemført i alt 1% 99% 99% - i indskolingen 1% 1% - på mellemtrinnet 99% 1% - i udskolingen 97% 97% Udgifter til undervisningsmidler pr. elev 1.19 kr 1.1 kr 9 kr Antal elever pr. nyere computer 5,, 7 Procetdel af undervisningen der varetages af lærere med linjefag i faget (eller tilsvarende kompetence) - 97% 95% - særskilt for specialpædagogisk bistand i specialklasser 1% 9% 1% - særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog - - 1% - særskilt for undervisningen i natur og teknik 1% 1% 1% - særskilt for undervisningen i fysik-kemi 1% 1% 1% - særskilt for undervisningen i matematik 1% 1% 1% - særskilt for undervisningen i biologi 1% 1% 1% - særskilt for undervisningen i geografi 1% 1% 1% Udgift til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer Kvalitetssikring af rammen for elevernes udbytte af undervisningen Ønsket Opnået Skole-hjem samarbejde 1 Lærerkompetence Trivsel Ledelse Organisering
6 VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Talfakta. Skolens elevtal er stigende. Således er der i skoleåret 1/11 i gennemsnit, elever pr. kl. (i skoleåret 9/1,). Elevfraværet er præget af 3 elever med meget stort fravær. Hvis disse udelades af statistikken vil fraværet komme under. Skolen oplever et stigende antal fraværsdage pga ferie udenfor skoleferierne. Skole-hjem samarbejde. Forbundsskolen har et godt og positivt skole-hjem samarbejde. I september 9 "overtog" forældrene hele skolen en dag, hvor alle lærerne deltog i kursus i intranettet. Forældrene planlagde undervisningen udfra selvvalgte temaer, der passede på det enkelte klassetrin, og alle klasser oplevede en spændende dag med en anderledes undervisning. Forældrene har en åben invitation til at komme på skolen og deltage i undervisningen. Derudover afholdes årlige "Åbent hus" dage, hvor mange forældre deltager. Der afholdes to årlige samtaler med udgangspunkt i elevplanerne, hvor mål evalueres og nye opstilles i fællesskab med eleven. På hvert klassetrin afholdes to forældreaftner med et "fagligt" indhold (planlægges i samarbejde mellem klasselærer og klasseråd), og derudover arrangerer de fleste klasseråd sociale arrangementer i løbet af skoleåret. Trivsel. Elever. Der gennemførtes en undervisningsmiljøvurdering i alle klasser i juni 1 (netbaseret via Materialet er ikke gennemarbejdet endnu, men umiddelbart ligger skolen pænt (scorer højere på alle områder) i sammenligning med tallene for skolerne i Kolding Kommune og for landet generelt. Undersøgelsen bliver nu gennemgået nøjere, og der skal udarbejdes en handlingsplan med udgangspunkt i undersøgelsen. Statusanalysen fra efteråret 9 giver samme positive billede af elevernes trivsel. Personale. Der blev sidst gennemført en APV i foråret. En ny APV er planlagt til foråret 11 (Der gennemføres en APV hvert 3. år). Generelt. Der er fokus på trivslen på mange områder. Storebror/søster ordning mellem de ældste elever ( kl.) og indskolingen (. og 1. kl.). Klasse/trivselsråd i alle klasser med deltagelse af kl.lærer, forældre og elever. Der afholdes faste møder, hvor første punkt er klassens trivsel. Legepatrulje med elever fra ældste klasse, der planlægger lege for de yngste i frikvartererne. Der arbejdes med Trin for Trin i alle klasser. Skolebestyrelsen har afholdt kursus for trivselsambassadører. Klasseråd i indskolingen arrangerer legegrupper på tværs i klassen, så alle kommer med hinanden hjem. Klasseråd arrangerer sociale arrangementer for hele klassen Fællestur for alle skolens klasser til Danfoss Universe. Der er afholdt trivselsdag for skolens elever Ledelse. I november 9 fik skolen ny viceinspektør, og ledelsen har anvendt en del tid på at organisere arbejdet. De administrative opgaver fylder meget - især for en nyansat viceinspektør, der udover alt det administrative også skal lære stedets kultur at kende. Efter et halvt år er ledelsen så langt med opgavefordelingen, at der fremadrettet kan sættes mere fokus på den pædagogiske ledelse. Dette falder helt i tråd med statusanalysen fra efteråret 9, hvor ledelsens tilstedeværelse i undervisningen efterlystes. Lærerkompetencer. Forbundsskolen er begunstiget af at have såvel sp.klasser (elever med generelle indlæringsvanskeligheder) som Grønnebakken (Kolding Kommunes tilbud til elever med problematik indenfor autismeområdet) tilknyttet. Det medfører, at der er samlet en stor ekspertice på specialundervisningsområdet, hvilket den øvrige skole nyder stor gavn af. Der er en høj grad af liniefagsdækning i alle fag (se talfakta).
7 KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Kommunale mål og tiltag Ønsket Opnået Kvalitetsrapporten Partnerskab om folkeskolen, ledelse 1 Partnerskab om folkeskolen, evalueringskultur Design Partnerskab om folkeskolen, faglighed og inklusion Partnerskab om folkeskolen, overordnet VURDERING OG UDDYBNING AF SKOLENS INDSATS I.F.T. KOMMUNALE MÅL OG TILTA Partnerskab om folkeskolen, ledelse. Skoleåret har været præget af et skift på viceinspektørstillingen. Den tidligere leder stoppede til sommerferien 9, og der blev ansat ny leder til november 9. Ledelsens fokus resten af skoleåret 9/1 var opgavefordelingen for ledelsen samt indføringen i de mange administrative opgaver for den nye viceinspektør. I skoleåret 1/11 vil fokus mere rettes mod den pædagogiske ledelse, således at skolen scorer højere på dette punkt i den kommende statusanalyse. Partnerskab om folkeskolen, evalueringskultur. Forbundsskolens elevplaner er integreret i skoleintra, og de evalueres løbende. Partnerskab om folkeskolen, faglighed og inklusion. Læsevejlederen inddrages på alle klassetrin. I indskolingen har der en årrække været fokuseret på læseindlæringen, og efter deltagelsen i kursus vedr. faglig læsning under Partnerskab er der fokus på denne del af læsningen fra. kl. Alle lærerteam har været på kursus eller deltaget i den afsluttende konference vedr. læseforståelse. Klasseteamene inddrager læsevejlederen i arbejdet med læsning. Der er et godt samarbejde mellem sp.undervisningen og alle klassetrin (ikke blot på mellemtrinnet) - styrket af at Forbundsskolen har sp.klasser med elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Sp.klasselærerne udgør sammen med sp.undervisningskoordinator og læsevejleder et stærkt vejlederteam.
8 Pædagogisk forum og anonym rådgivning er videreført fra tidligere skoleår. I sagens natur kendes forældres anvendelse af den anonyme rådgivning ikke, men det er skolelederens vurdering, at det er få forældre, der har efterspurgt den anonyme rådgivning. Partnerskab om folkeskolen, overordnet. Skolens score i statusanalysen ligger pænt i forhold til kommunens øvrige skoler. Statusanalysen har ikke givet anledning til tiltag under indsatsområdet "Evalueringskultur". Under indsatsområdet faglighed og inklusion er fokus på læseforståelse. Skolens kultur er inkluderende, men der er naturligvis altid fokus på at kunne gøre tingene endnu bedre på området. Ledelsen vil det kommende skoleår være mere synlig i undervisningen og dermed vægte den pædagogiske ledelse højt. Generelt giver statusanalysen et positivt billede af skolen - med plads til forbedringer især ledelsesmæssigt. Design. Der er udarbejdet en designplan, hvor design er tænkt ind i de fleste fag. Der er nedsat en arbejdsgruppe, der fungerer som sparringpartner for designkontaktlæreren, således at der løbende er fokus på design. På intranettet oprettes en idébank, hvor klasseteam kan hente inspiration hos hinanden. Kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skrives af skolens leder med inddragelse af relevante parter. Det ligger ikke beskrevet, at relevante team skal levere kildemateriale til skolelederen til brug i kvalitetsrapporten. Det er dog en arbejdsopgave alle er klar over ligger der, og det ønskede materiale bliver altid leveret.
9 LOKALE MÅL OG TILTAG Lokale mål og tiltag Ønsket Opnået Skolens arbejde med egne mål 1 Intranet Samarbejde mellem skolens ledelse Lokale mål og tiltag Læsning Trivsel Skolens arbejde med egne mål Skolen har formuleret konkrete og evaluerbare mål 1 Skolen har formuleret målene i samarbejde med skolebestyrelsen og/eller medarbejderne og/eller eleverne Skolens mål er forankret både hos ledelsen og hos de der arbejder mod at nå målene Skolen har evalueret de opstillede mål og vurderet resultaterne 1 De opnåede resultater indgår som grundlag i skolens videre udvikling Samarbejde mellem skolens ledelse Leder og ny viceinspektør organiserer ledelsesarbejdet, så begges ressourcer udnyttes bedst muligt Viceinspektør og skoleleder organiserer arbejdet, så personale og elever oplever en større synlighed - 1 øget grad af pædagogisk ledelse Afdelingsleder på Grønnebakken og ny SFO-leder organiserer arbejdet, så begges ressourcer udnyttes bedst muligt SFO-leder og ny souschef organiserer ledelsesarbejdet, så begges ressourcer udnyttes bedst muligt Den samlede ledelse har overblik over de forskellige afdelinger, og alle kan dermed fungere som sparringpartnere for hinanden Trivsel Der er gennemført en undervisningsmiljøvurdering blandt alle skolens elever Undervisningsmiljøvurderingen er fulgt op med en handlingsplan 1 Arbejdet i klasserådene (trivselsrådene) videreudvikles Der er konstant fokus på trivslen blandt elever og personale Der etableres fælles oplevelser for alle elever Læsning Resultatet i den kommunale læsetest skal ligge over gennemsnittet for Koldingskolerne I skolens ældste klasser er der fokus på faglig læsning/læseforståelse i alle fag Læsevejlederen er et naturligt omdrejningspunkt for skolens læseindsats 1 Intranet Forældreintra anvendes af såvel lærere/pædagoger som af forældre Elevplaner udveksles via forældreintra 1 Forældreintra anvendes som et naturligt samarbejdsredskab mellem hjem og skole Forældreintra anvendes som et naturligt samarbejdsredskab mellem forældre indbyrdes 1
10 STATUS OG VURDERING I.F.T. SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL Skolens arbejde med egne mål. Ingen yderligere bemærkninger. Samarbejde mellem skolens ledelse. Efter ansættelse af ny viceinspektør i nov. 9 har samarbejdet i ledelsen været prioriteret højt, således at opgavefordeling, arbejdsområder m.m. er kendte for alle. Hovedskolens ledelse er meget opmærksomme på at skaffe sig tid til pædagogisk ledelse, hvilket der vil være meget fokus på det kommende skoleår. En gang månedligt afholdes fællesmøde med deltagelse af ledelsen fra alle afdelinger. Hver 1 dag afholdes der møde mellem hovedskolens ledelse og hhv SFO og Grønnebakkens ledelse. Trivsel. Der er stor fokus på såvel elevernes som personalets trivsel. Der er afholdt en undervisningsmiljøundersøgelse blandt eleverne, der tegner et positivt billede af skolen, og statusanalysen fra efteråret 9 tegner ligeledes et positivt billede. Undervisningsmiljøvurderingen er ikke gennemarbejdet endnu, og dermed er der ikke udarbejdet en handlingsplan med udgangspunkt i undersøgelsen - det vil ske i efteråret 1. Skematisk viser undersøgelsen flg. for Indskolingen ( kl.) SHF Kolding DK For kl. viser undersøgelsen: SHF Kolding DK I dagligdagen har der været en del konkrete tiltag - mange fortsat fra tidligere år: Trivselsdag planlagt i samarbejde med skolebestyrelsen; Legepatrulje med elever fra de ældste klasser; Storebror -søsterordning for elever i indskolingen; Trivselsråd i alle klasser med elever, forældre og klasselærer; Fællestur til Danfoss Universe med alle hovedskolens elever og lærere.
11 Læsning. I sammenligning med Kolding Kommunes øvrige. klasser ligger Forbundsskolens elever pænt med en større andel af "hurtig sikre" læsere. Der har været en tilvækst af elever, så klassen nu er på elever. Dette kan være medvirkende årsag til, at klassens resultat ligger på et lidt lavere niveau end i 3. kl. Derudover viser resultaterne erfaringsmæssigt et lavere niveau i. kl. i sammenligning med 3. kl. I de ældste klasser er der fokus på faglig læsning (læseforståelse). Alle lærere i de ældste klasser har deltaget i kursus eller afsluttende konference om læseforståelse. Læsevejlederen ses som en naturlig samarbejdspartner for klasseteamene, når der drøftes læseindlæring. Intranet. Alle lærere var på kursus en skoledag i sept. 9. Forældrene "overtog" skolen og gennemførte temaundervisning i alle klasser. Efter denne kursusdag skal alle klasseteam anvende intranettet i dagligdagen - både lærerintra og forældreintra. Elevplanerne (lærerudgaven) udveksles på intranettet, mens forældrenes skemaer fortsat udskrives på papir. Der arbejdes på også at indrage forældreudgaven på intra. Forældrene anvender i stigende grad forældreintra til indbyrdes korrespondence.
Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater
Kvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole
Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller
Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole
Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af
Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune
Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.
Trivselspolitik. Kjellerup Skole
Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Paradisbakkeskolen matematikpolitik. Skoleåret 2015 2016.
Paradisbakkeskolen matematikpolitik. Skoleåret 2015 2016. Indsat fra Bornholms Regionskommunes Matematikmålsætning : Folketingets mål: 1) Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3
Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever
Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs
Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3
Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.
Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER
Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro
Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2010-2011 Skolerapport fra Elkjærskolen ved Preben Panduro Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2010-2011. Vi har valgt at udbygge skabelonen
Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12
Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever
Nordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
Kvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Calle Jakobsen ved Specialcenter Bramdrup KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi ser som udgangspunkt
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi
Trivsel handleplan, indsatsområde 2010-12
Elever Overordnet set oplever vi at eleverne trives. Men vi oplever dog ind i mellem at en elev/ familie vælger Hou Skole fra på grund af mistrivsel. At eleverne oplever at de er i trivsel i alle de sammenhænge
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN
VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2008-2009
Datamateriale for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport - August Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 4 Antal elever i alt pr. skole 4 Elev-lærer ratio 4 Antal spor pr. klassetrin 5 Antal elever
Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole
Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration
Principper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Folkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune
Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne
