Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2005

Transkript

1 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2005 SUS nr. 13 December 2006

2 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København V ISBN:

3 Forord Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) udgiver hermed SU-statistikpublikationen SU-støtte & SU-gæld 2005 (SUS nr. 13). Publikationen indeholder oplysninger om de personer, som fik tildelt SU-støtte i 2005, og om de personer, der havde SU-gæld ved udgangen af Endvidere belyses udviklingen gennem de seneste år. Publikationen skal primært betragtes som en statistisk årbog uden nøjere analyse af årsagerne til de konstaterede forhold og udgør med det detaljerede fokus på nuværende og tidligere SU-støttemodtagere et supplement til styrelsens årsrapport for 2005, som har et bredere perspektiv, og bl.a. også indeholder måltal for administration af de øvrige støtteordninger, som styrelsen er ansvarlig for. Tidsserier for udvalgte hovedtal for alle år fra og med 1991 fremgår af bilagstabellerne. Alle beløb er opgjort i løbende priser (bilag 1 dog også i faste priser), hvilket betyder, at de reale udviklingstendenser er mindre end tallene umiddelbart viser. Kapitel 1 indeholder hovedtal for 1995, 2000 og 2005 for tildelingen af SU-støtte og størrelsen af SU-gælden ultimo året. Kapitel 2 beskriver mere detaljeret den tildelte støtte i 2005 for støttemodtagere i ungdomsuddannelser samt visse udviklingstendenser i de seneste år. Kapitel 3 beskriver ligeledes detaljeret den tildelte støtte i 2005 for støttemodtagere i videregående uddannelser samt visse udviklingstendenser i de seneste år. Kapitlet indeholder et afsnit om befordringsrabat og specialpædagogisk støtte (SPS) til støttemodtagere i videregående uddannelser. Kapitel 4 omhandler mere specificeret de nuværende og tidligere uddannelsessøgendes studiegæld i form af lånegæld og FM-gæld (for meget modtaget støtte) til staten ved udgangen af Kapitel 5 indeholder bilag med bl.a. støttesatser, bilagstabeller, forkortelser og definitioner. Publikationen kan ses på styrelsens netadresse Henvendelser vedrørende publikationen kan ske til: Specialkonsulent Stig Garsdal på telefon Specialkonsulent Hans Helmuth Bruhn på telefon Fuldmægtig Anette Bjørsted på telefon

4 .

5 Indhold: Side 1. SU-hovedtal SU i ungdomsuddannelser Støttemodtagere og støttebeløb Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Forældreafhængige stipendiemodtagere Støttemodtagernes køn, alder og børn Støtte til samboende og enlige forsørgere SU til uddannelser i udlandet Ikke danske statsborgere med SU-støtte Støttemodtagere med afbrudt uddannelse Støttemodtagernes egenindkomster, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav SU i videregående uddannelser Støttemodtagere og støttebeløb Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Støttemodtagernes køn, alder og børn Alder ved studiestart Støtte til samboende og enlige forsørgere og til handicappede SU til uddannelser i udlandet Ikke danske statsborgere med SU-støtte Afbrud og stop af stipendium før uddannelsens normale afslutning Klippekortstatus for personer med fuldførte uddannelser Støtten fordelt på uddannelseskategorier og SU-støttens dækningsgrad Støttemodtagernes egenindkomst, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav Befordringsrabat Specialpædagogisk støtte (SPS) i videregående uddannelser SU-gæld Samlet SU-gæld SU-lånegæld FM-gæld Bilag Bilag 1 Stipendiesatser i støtteårene Bilag 2 Satser for tillægsstipendium og supplerende forsørgerlån Bilag 3 Lånesatser for studielån (SU-lån) i støtteårene Bilag 4 Støttemodtagere og tildelt støtte i i fordelt efter støttekombination Bilag 5 Støttemodtagere og støttebeløb i støtteårene fordelt efter uddannelseskategori....87

6 Bilag 6 Stipendiemodtagere og tildelt stipendium i støtteårene fordelt efter forældreafhængighed...88 Bilag 7 Stipendiemodtagere og tildelt stipendiestøtte i støtteårene fordelt efter bopælsstatus Bilag 8 Støtteårsværk i fordelt på støtteart og uddannelseskategori...90 Bilag 9 Stipendiemodtagere og tildelt stipendiestøtte til uddannelser i udlandet i støtteårene , fordelt på uddannelsesland...91 Bilag 10 Stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab og tildelt stipendiestøtte i støtteårene Bilag 11 Nøgletal for stipendieudgifter og stipendiemodtagere i Bilag 12 Debitorer med SU-gæld pr. ultimo fordelt efter gældstype Bilag 13 Restgældens størrelse pr. ultimo for SU-gæld fordelt efter gældstype...94 Bilag 14 Debitorer med SU-lånegæld og restlånegæld pr. ultimo fordelt efter uddannelsesmæssig status og om gælden er under tilbagebetaling Bilag 15 Fremsatte FM-krav vedr. støtteårene fordelt efter kravtype...96 Bilag 16 Tilbagekrævede beløb vedr. fremsatte FM-krav fordelt efter kravtype for støtteårene Bilag 17 Færdigbetalte SU-lån og FM-krav i fordelt efter låne- og kravtype Bilag 18 Fribeløbssatser for støtteårene Bilag 19 Stipendiesatser på årsbasis i støtteårene 1975/ Bilag 20 Lånesatser for statslån/studielån (SU-lån) på årsbasis i støtteårene 1982/ Bilag 21 Maksimale statsgaranterede studielån i pengeinstitutter og maksimale støtterammer på årsbasis i støtteårene 1975/ Bilag 22 SU-støttemodtagere og tildelt støtte (stipendium, SU-lån og statsgaranterede studielån (stg.)) i undervisningsårene 1975/ /93 fordelt efter støttekombination Bilag 23 Anvendte forkortelser Bilag 24 Signaturforklaring Bilag 25 Anvendte definitioner...104

7 1. SU-hovedtal I dette kapitel belyses nogle udvalgte hovedtal vedr. den statslige uddannelsesstøtte (SUstøtte), herunder også udbetalingen af de statslige lån (SU-lån), som styrelsen administrerer på statens vegne. Andre og mere detaljerede opgørelser findes i kapitel 2 (ungdomsuddannelser) og kapitel 3 (videregående uddannelser). En mere uddybende beskrivelse af nuværende og tidligere støttemodtageres SU-gæld i form af lån og gæld som følge af tilbagekrævet for meget udbetalt støtte (FM-krav) findes i kapitel 4. Tabel 1.1. Støttemodtagere og støttebeløb i 1995, 2000 og antal Støttemodtagere i alt Stipendiemodtagere mio. kr Udbetalt stipendiebeløb før skat Udbetalt lånebeløb I alt udbetalt før skat indeholdt A-skat af stipendiebeløb % Stipendieudgifternes andel af: - bruttonationalproduktet 0,56 0,60 0,65 Stipendiemodtagernes andel af: - hele befolkningen 4,4 5,5 5,7-18-årige 33,8 52,4 52,8-19-årige 53,4 67,9 69, årige 30,9 40,0 45,2 I 2005 fik støttemodtagere tildelt 10,0 mia. kr. i stipendiestøtte og ca. 2,3 mia. kr. i studielån, jf. tabel 1.1. Af stipendiestøtten blev 12 % indeholdt som A-skat. Stipendiestøtten svarede til ca. 0,65 % af bruttonationalproduktet. Antallet af stipendiemodtagere svarede til, at ca. 5,7 % af Danmarks befolkning fik stipendiestøtte i Godt halvdelen af de 18-årige og knap 70 % af de 19-årige fik stipendiestøtte. Antallet af støttemodtagere i 2005 var øget med i forhold til 1995, hvilket svarede til en stigning på 34 %. Den udbetalte støtte var (i løbende priser) i samme periode steget 6,0 mia. kr. til 12,3 mia. kr. svarende til en stigning på 94 %. Væksten i SU-støttens omfang var bl.a. et resultat af større ungdomsårgange, flere SU-støtteberettigende uddannelser, men også af at alle forældreafhængige støttemodtagere fra og med 1996 blev berettigede til et grundstipendiebeløb uanset forældrenes indkomster. 5

8 Tabel 1.2 Støttemodtagere og støttebeløb i 1995, 2000 og 2005 fordelt på uddannelseskategori antal % Støttemodtagere i alt ungdomsuddannelser videregående uddannelser mio. kr % Tildelt stipendium ungdomsuddannelser videregående uddannelser Tildelt lån ungdomsuddannelser videregående uddannelser Anm.: Støttemodtagerne er optalt under den uddannelseskategori, som de sidst var tilmeldt i året. I 2005 fordelte de støttemodtagere sig med støttemodtagere i ungdomsuddannelserne og støttemodtagere i videregående uddannelser, jf. tabel 1.2. Støttemodtagerne i VU udgjorde 59 % af samtlige støttemodtagere, men de modtog 73 % (7.294 mio. kr.) af det samlede stipendiebeløb på mio. kr. Det skyldets bl.a., at støttemodtagerne i VU i større udstrækning blev tildelt stipendier efter den højere udeboendesats. Med hensyn til lån modtog støttemodtagerne i VU en endnu større del af det totale lånebeløb på mio. kr., nemlig 82 % (1.880 mio. kr.), hvilket var et resultat af, at lånetilbøjeligheden i VU var væsentlig højere end i UU. Stigningen i antallet af støttemodtagere fra 1995 til 2005 på knap (34 %) var fordelt med en stigning på ca (34 %) i ungdomsuddannelser (UU) og med en stigning på (33 %) i videregående uddannelser (VU). Den procentuelle fordeling af støttemodtagerne i UU og VU var dog stort set uændret fra 1994 til Gennem de seneste 10 år steg låneoptagelsen markant. I 1995 optog støttemodtagerne lån for i alt 948 mio. kr. I 2005 var det samlede udlån 139 % højere i Det skyldtes udover, støttesatsernes regulering primært, at der i 2005 var væsentligt flere studerende, da antallet af støttemodtagere var i 1995, medens det i 2005 var Hertil kom, at relativt flere støttemodtagere i 2005 optog studielån, og at de gennemgående lånte mere i forhold til Indførelsen af slutlån i 1995 bevirkede desuden, at antallet af støttemodtagere, der udelukkende modtog lån, var steget markant (jf. tabel 1.3). 6

9 Tabel 1.3 Støttemodtagere og støttebeløb i 1995, 2000 og 2005 fordelt på støttekategori antal % Støttemodtagere i alt kun stipendium både stipendium og lån kun lån mio. kr % Stipendium og lån i alt stipendium heraf støttemodtagere med kun stipendium lån heraf støttemodtagere med kun lån I 2005 ønskede hovedparten af de ca støttemodtagere kun at modtage stipendium (65 %), jf. tabel 1.3. Resten fik både stipendie- og lånestøtte, bortset fra ca , der kun fik lån (slutlån). I 2005 tog 35 % af stipendiemodtagere lån, hvilket var 4 procent-point mere end i 1995, men 2 procent-point mindre end i Tabel 1.4 Stipendiemodtagere og stipendiebeløb i 1995, 2000 og 2005 fordelt efter bopælsstatus antal % Stipendiemodtagere i alt hjemmeboende udeboende mio. kr % Tildelt stipendium hjemmeboende udeboende Anm.: En stipendiemodtager henføres til den bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. Der var i 2005 ca (28 %) hjemmeboende stipendiemodtagere og (72 %) udeboende, jf. tabel 1.4. Den tildelte stipendiestøtte til hjemmeboende og udeboende udgjorde henholdsvis mio. kr. (11 %) og mio. kr. (89 %). I forhold til 1995 var antallet af hjemmeboende i 2005 steget med (17 %), mens antallet af udeboende var steget med ca (41 %). Baggrunden herfor var bl.a. flere støtteberettigende uddannelser, større optag på de videregående uddannelser, samt at alle 18-årige fra og med 1996 blev berettiget til minimum et grundstipendium. 7

10 Tabel 1.5 FM-krav vedr. støtteårene 1995, 2000 og antal Fremsatte FM-krav i alt indkomstkontrolkrav ) - afbrudskrav andre FM-krav mio Tilbagekrævede beløb i alt indkomstkontrolkrav 2) afbrudskrav andre FM-krav ) Foreløbige tal 2) Inkl. %-tillæg Der forventes rejst FM-krav vedr. for meget udbetalt SU-støtte for støtteåret 2005, og tilbagekrævet 276 mio. kr. Indkomstkontrolkrav (IK-krav) udgjorde beløbsmæssigt hovedparten af FM-kravene. IK-krav fremsættes, hvis SU-støttemodtager tjener mere ved siden af SU-støtten end det tilladte årsfribeløb. Der forventes rejst IK-krav og tilbagekrævet 180 mio. kr. vedr. støtteåret Tabel 1.6 Indkomstkontrolkrav vedr. støtteårene 1995, 2000 og ) antal Indkomstkontrolkrav i alt personer under uddannelse ult. året personer uden for uddannelse ult. året % Indkomstkontrolkrav i procent af støttemodtagere i alt 6,2 5,1 4,8 - personer under uddannelse ult. Året 7,5 5,7 5,6 - personer uden for uddannelse ult. året 2,6 3,4 2,5 Tilbagekrævet støtte 2) i procent af støtte i alt 2,4 1,6 1,4 1) Foreløbige tal (98 % af sagerne er afsluttet). 2) Ekskl. %-tillæg De forventede IK-krav vedr svarer til, at 4,8 % af støttemodtagerne i 2005 vil få et IK-krav, jf. tabel 1.6. Den tilbagekrævede støtte forventes at svare til 1,4 % af den udbetalte støtte. Der forventes rejst IK-krav over for støttemodtagere, der fortsat var under uddannelse ved udgangen af Det svarede til, at 5,6 % af støttemodtagerne under uddannelse vil få et IK-krav. For støttemodtagere, der ikke var under uddannelse ved udgangen af 2005, forventes en kravprocenten kun 2,5 % til trods for, at der typisk i disse sager indgik erhvervsindkomster efter uddannelsens afslutning ved beregningen af, om støtten var retmæssigt tildelt. Den tilsvarende tendens gjorde sig også gældende i 1995 og

11 Tabel 1.7 Studielånegæld ultimo 1995, 2000 og antal Debitorer 1) med studielånegæld i alt debitorer med SU-lånegæld debitorer med statsgaranteret lånegæld mio. kr Restgæld på studielån i alt SU-lånegæld statsgaranteret lånegæld Anm.: Tallene er inkl. misligholdt lånegæld, hvis saldo ikke altid vil være ájourført på opgørelsestidspunktet. 1) Det samlede antal debitorer er især i 1995 og 2000 overvurderet, da det ikke har været muligt at korrigere for personer med både SU-lånegæld og statsgaranteret lånegæld i pengeinstitutter. Ved udgangen af 2005 skyldte personer 21,9 mia. kr. på lån, der var optaget enten som statsgaranterede lån i pengeinstitutter eller som SU-lån udbetalt af styrelsen. Hovedparten af debitorerne, nemlig , havde SU-lånegæld på 20,3 mia. kr., mens debitorer skyldte 1,6 mia. kr. på statsgaranterede studielån optaget i pengeinstitutter. Muligheden for at optage statsgaranterede studielån i pengeinstitutter blev afskaffet fra 1993, og andelen af debitorer med statsgaranteret lånegæld faldt fra 1995 til I 2005 var den gennemsnitlige restgæld på statsgaranterede studielån kr. 9

12 2. SU i ungdomsuddannelser Dette kapitel giver en detaljeret beskrivelse af støttetildelingen inden for ungdomsuddannelserne i 2005 og af udviklingen gennem de seneste år. Støttetildelingen er opgjort efter støtteårets udgang og er reguleret for rejste afbrudskrav, men ikke for tilbagekrævede beløb i forbindelse med den efterfølgende indkomstkontrol. Støttens sammensætning beskrives her fordelt på støttemodtagernes bopælsstatus, forældreafhængighed, uddannelseskategori, køn, alder, og om støttemodtagerne har børn. Kapitlet beskriver endvidere støttemodtagernes indkomster, indkomstkontrolkrav og tilbøjeligheden til at afbryde en ungdomsuddannelse. 2.1 Støttemodtagere og støttebeløb Alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser blev fra 1996 berettiget til et grundstipendium. Støtten gives med satsen for hjemmeboende, uanset hvor eleven bor. Er eleven udeboende, kan skolen dog give støtte med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. Grundstipendiet var i 2005 på kr. om måneden, og derudover kunne der ydes et tillæg på indtil kr. afhængig af forældrenes indkomst Efter udeboendesatsen var grundstipendiet på kr. om måneden med mulighed for et tillæg på op til kr. afhængig af forældrenes indkomst. Der er ingen øvre grænse for det antal måneder, en person kan få støtte til ungdomsuddannelser, dvs. uddannelser på folkeskoleniveau (FSK), gymnasiale- og almene ungdomsuddannelser (GU) og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser (EU). 10

13 Tabel 2.1 Tildelt støtte i UU Støttemodtagere Tildelt støtte Antal Mio. kr Ungdomsuddannelser i alt Støtte i alt Index 100,0 102,2 108,1 111,7 100,0 104,3 115,4 123,9 Stipendier Index 100,0 102,2 108,1 111,7 100,0 104,4 115,4 123,6 Lån Index 100,0 101,3 109,4 111,1 100,0 103,6 115,8 126,1 Erhvervsfaglige ungdomsudd. Stipendier Lån Gymnasiale udd. Stipendier Lån Folkeskoleudd. Stipendier Lån Anm.: Tabellen omfatter personer som i en periode har fået støtte i UU. En person kan være optalt inden for flere uddannelseskategorier, men indgår kun som én person i sammentællingerne. I alt fik ca støttemodtagere i 2005 tildelt støtte for mio. kr., jf. tabel 2.1. Af dette beløb udgjorde stipendier mio. kr. (87 %) og lån 416 mio. kr. (13 %). Antallet af stipendiemodtagere steg i samme periode med (11,7 %). Antallet af støttemodtagere, som også er tildelt lån, steg i samme periode (11,1 %). I perioden steg den samlede støtte med 610 mio. kr. (24 %). Denne stigning fordelte sig med 524 mio. kr. i stipendier (24 %) og 86 mio. kr. i lån (26 %). Støtten steg mest i 2004 og 2005 i forbindelse med, at de enlige forsørgere har fået et tillægsstipendium og mulighed for et supplerende forsørgerlån. Tabel 2.2 Andel af stipendiemodtagere i UU, som tog lån i fordelt på alder. Låntagerandel af stipendiemodtagere med børn Alder pr. 31/12 i støtteåret % årige 4,2 4,1 4,0 3,4 20,0 37,9 27,8 19,2 19-årige 9,4 8,9 8,8 8,2 31,0 33,3 35,1 34,5 20-årige 16,9 16,1 16,1 15,2 55,2 49,8 41,0 53,6 21-årige 31,6 30,9 31,2 30,1 57,8 61,2 55,5 56,5 22 år og derover 49,0 49,3 50,4 51,0 56,9 56,9 59,5 61,4 Alle i UU 18,5 18,2 18,8 18,5 55,8 55,9 57,1 59,7 Anm.: Støttemodtagerne er optalt under UU, hvis de sidst var tilmeldt her i året. 11

14 Lånetilbøjeligheden for stipendiemodtagere i UU var i ,5 %, og var således på niveau med lånetilbøjeligheden i Lånetilbøjeligheden for aldersgrupperne udviklede sig dog forskelligt; medens den steg for personer på 22 år og derover, faldt den for de yngre aldersgrupper (jf. tabel 2.2). Lånetilbøjeligheden var betydeligt højere blandt de støttemodtagere, der havde børn. 2.2 Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Tabel 2.3 Stipendiemodtagere, låntagere og støttebeløb i UU i 2005 fordelt efter alder og bopæls-status. Stipendiemodtagere Tildelt stipendium Låntagere Tildelt lån Låntagere i pct. af stipendiemodtagere Alder pr. alders- 31/ fordeling antal % mio. kr. antal mio. kr. % % % 18 år , , hjemmeboende 84 % 228,1 36 % 3, år , , hjemmeboende 79 % 444,0 30 % 14, år , , hjemmeboende 66 % 201,1 21 % 11, år , , hjemmeboende 30 % 47,5 9 % 4, år , , hjemmeboende 16 % 15,4 6 % 2, år , , hjemmeboende 10 % 6,8 5 % 1, år , , hjemmeboende 8 % 3,7 4 % 1, år , , hjemmeboende 5 % 1,9 3 % 0, år og derover , , hjemmeboende 3 % 3,1 1 % 0, I alt , , hjemmeboende 60 % 951,6 12 % 40, Anm.: En person henføres til den uddannelses- og bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. Af tabel 2.3 fremgår det, at der i 2005 var knap stipendiemodtagere i ungdomsuddannelser. Hovedparten (60 %) af disse var hjemmeboende. Næsten ¾ af stipendiemodtagerne var 20 år eller yngre. Støttemodtagerne på 21 år og derover var overvejende udeboende. 12

15 I 2005 ønskede 18 % af stipendiemodtagerne i ungdomsuddannelserne lån; blandt hjemmeboende gjaldt det blot 4 %. Tabel 2.4 Stipendiemodtagere i UU og tildelt stipendiebeløb i fordelt efter bopælsstatus. Stipendiemodtagere Tildelt stipendiebeløb Alder pr. 31/ antal mio. kr I alt ungdomsuddannelser heraf hjemmeboende udeboende % hjemmeboende udeboende Hjemmeb.andel 18-årige årige årige årige Anm.: En person henføres til den uddannelses- og bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. Andelen af hjemmeboende stipendiemodtagere i ungdomsuddannelserne lå i årene 2002 til 2005 på ca. 60 %. Hjemmeboendesats til udeboende elever under 20 år Fra og med 1. januar 1996 er reglen om hjemmeboendesats til udeboende ikke begrænset til første ungdomsuddannelse, men gælder for alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser. Uddannelsesstedet har dog mulighed for at give stipendium med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. De væsentligste betingelser fremgår af tabel

16 Tabel 2.5 Udeboende stipendiemodtagere i UU med og uden udeboendesats. Udeboende stipendiemodtagere under 20 år i ungdomsuddannelser antal % antal % antal % antal % I alt Stipendiemodtagere uden udeboendesats Stipendiemodtagere med udeboendesats % De 3 mest anvendte begrundelser for udeboendesats: Mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrebopæl Særlige forhold i hjemmet Udeboende i mindst 12 måneder før støttestart Af tabel 2.5 fremgår det, at der i 2005 var udeboende stipendiemodtagere, som var omfattet af reglen. De udgjorde 24 % af de knap og 19-årige støttemodtagere i ungdomsuddannelserne. I 2002 var andelen 23 %. Af de udeboende fik (85 %) udbetalt støtte med udeboendesats. Andelen, som fik udeboendesats, er næsten uændret siden Begrundelsen "mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrenes bopæl" var med en andel på 57 % stadig klart den hyppigste årsag til at give udeboendesats. Andelen af stipendiemodtagere med udeboendesats på grund af særlige forhold i hjemmet steg 4 procentpoint i perioden Ved tildeling af udeboendesats på grund af særlige forhold i hjemmet foretages en skønsmæssig vurdering. 2.3 Forældreafhængige stipendiemodtagere De 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser tildeles forældreafhængig støtte. Forældreafhængig støtte beregnes som hovedregel på grundlag af forældrenes indkomstforhold i det kalenderår, der ligger to år forud for støtteåret. Forældreafhængige støttemodtagere, som fik støtte første gang efter 1. juli 2004, får et grundstipendium på kr. pr. md. (2005-sats). Støttemodtagere på hjemmeboendesats tildeles et tillæg til grundstipendiet, hvis forældreindtægten ikke overstiger kr. Tillægget nedtrappes i takt med, at forældrenes indkomstgrundlag stiger. Ved forældreindtægt under kr. tildeles maksimal støtte. For støttemodtagere, der havde fået støtte før 1. juli 2004, tildeles kr. i grundstipendium pr. md. og et tillæg, hvis forældreindtægten ikke overstiger kr. 14

17 Lånestøtten nedtrappes dog ikke. Tværtimod er der mulighed for at få supplerende lån i takt med, at tillægget nedtrappes på grund af forældreindkomsten. Tabel 2.6 Forældreafhængige (18-19-årige i UU) stipendiemodtagere og tildelte stipendiebeløb i fordelt efter støttens størrelse og støtteperiodens start i forhold til 1. juli 2004 Forældreafhængige stipendiemodtagere Tildelt stipendiebeløb ) ) antal mio. kr Forældreafhængige årige Maks. Støtte Reduceret støtte. f. 1/ Reduceret støtte e. 30/ kun grundstip. f. 1/ kun grundstip. e. 30/ Anm.: Den forældreafhængige støtte vedrører kun stipendier tildelt i de måneder, hvori stipendiemodtageren var forældreafhængig. 1) Pr. 1/ blev grundstipendiet sat ned til kr. pr. md. og forældrenes indkomstgrænse er hævet til kr./år (tidl. var satsen kr. pr. md. og indkomstgrænsen kr./år). Det fremgår af tabel 2.6, at der i alt i 2005 var stipendiemodtagere med forældreafhængig støtte, og at de forældreafhængige med fuld støtte udgjorde (30 %) i 2005, og stipendiemodtagerne med reduceret støtte udgjorde (70 %). Støtte til modtagere af den maksimale stipendiesats udgjorde 557 mio. kr. (42 %) og den reducerede støtte 773 mio. kr. (58 %) af den samlede stipendiestøtte på mio. kr. til forældreafhængige stipendiemodtagere i UU i Støttemodtagernes køn, alder og børn I dette afsnit belyses sammenhængene mellem stipendiemodtagernes køn, alder og uddannelseskategori. Særskilt vises disse fordelinger af stipendiemodtagere med børn. 15

18 Tabel 2.7 Stipendiemodtagere i UU 2005 fordelt med hensyn til alder, uddannelseskategori og børn. Folkeskoleuddannel- Gymnasiale og almene Erhvervsfaglige Ungdomsuddannelser i alt Alder pr. ser 1) ungdoms- ungdoms- 31/ uddannelser uddannelser antal stipendiemodtagere år med børn 1 % 0 % 0 % 0 % 0 % 19 år med børn 3 % 0 % 1 % 0 % 1 % 20 år med børn 5 % 1 % 3 % 1 % 1 % 21 år med børn 11 % 3 % 4 % 3 % 4 % 22 år med børn 17 % 6 % 5 % 5 % 7 % 23 år med børn 24 % 10 % 10 % 8 % 12 % 24 år med børn 31 % 12 % 13 % 11 % 15 % 25 år og derover med børn 64 % 38 % 35 % 33 % 41 % I alt med børn pct. med børn 21,3 % 3,2 % 7,9 % 4,3 % 5,4 % antal børn i alt m. børn født i året Mænd med børn pct. med børn 5,4 % 1,2 % 4,6 % 2,3 % 2,5 % Kvinder med børn pct. med børn 29,5 % 4,8 % 11,2 % 6,0 % 7,8 % 2 stipendiemodtagende forældre I pct. af alle med børn 8,4 % 15,5 % 13,7 % 12,9 % 13,3 % Anm.: Tabellen omfatter personer, som i en periode har fået støtte i UU. En person kan være optalt inden for flere uddannelseskategorier, men indgår kun som én person i sammentællingerne. 1) Inkl. folkeskoleniveau på VUC I 2005 modtog stipendier i UU. I 2004 var der ca stipendiemodtagere i UU. Antallet er således faldet med 3½ % mellem 2004 og Dog steg antallet af forsørgere med 21 %, hvilket primært var på grund af en stor tilgang af enlige forsørgere (jf. afsnit 2.5). De 19-årige stipendiemodtagere var den største enkeltaldersgruppe. Gruppen udgjorde knap eller 30 % af samtlige stipendiemodtagere i Næststørste enkeltaldersgruppe var de 18-årige, som udgjorde næsten eller 24 % af samtlige stipendiemodtagere. Med godt (svarende til 55 %) var der knap flere kvinder end mænd i UU. På folkeskoleuddannelserne og det gymnasiale område var der en kvindeandel på henholds- 16

19 vis 65 % og 57 %. På de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser var halvdelen af stipendiemodtagerne kvinder. I 2005 havde stipendiemodtagere i UU i alt ca børn. Knap stipendiemodtagere havde et barn, der var født i Andelen af stipendiemodtagere med børn var størst i FSK med 21 %. Andelen, som har børn inden for hvert alderstrin, var naturligt nok stigende med alderen. Således havde under 1 % af de 18-årige og 19-årige børn, mens 41 % af aldersgruppen på 25 år og derover havde børn. Af kvinder havde 7,8 % børn, for mænd var andelen med børn 2,5 %. I knap af tilfældene var den anden forældre også stipendiemodtager, hvilket svarer til 13 % af alle stipendiemodtagere i UU med børn. Andelen var 16 % i de gymnasiale og almene ungdomsuddannelse, 14 % i de erhvervsfaglige uddannelser og 8 % blandt elever i folkeskoleuddannelser. Støttetiden forlænges i forbindelse med fødsel. Moderen får 12 måneders fødselsstøtte og faderen får 6 måneder. Moderen kan vælge at give til og med 6 måneder af sin fødselsstøtte til faderen. Fødselsstøtten til SU-modtagere i ungdomsuddannelserne kaldes rater. Man kan vælge at få udbetalt fødselsstøtten som enkelte rater. Udbetales fødselsstøtten eksempelvis som fødselsdobbeltrater bliver støttetiden forlænget med 6 måneder. I ungdomsuddannelserne udbetales fødselsstøtten næsten uden undtagelse som dobbeltrater. Tabel 2.8 Støttemodtagere med fødselsrater i UU Personer Rater antal rater Fødselsrater Kvinder Mænd Inden for ungdomsuddannelserne fik 682 personer fødselsrater i Kvinderne udgjorde 2/3 af personerne med fødselsrater, medens de fik 3/4 af fødselsraterne. 2.5 Støtte til samboende og enlige forsørgere Enlige forsørgere kunne pr. 1. januar 2005 få et tillægsstipendium på kr. pr. måned. Udover den almindelige lånerate på kr. kan enlige forsørgere tillige optage et supplerende lån på kr. pr. måned (2005-sats). Fra 1. januar 2005 har forsørgere, der er samboende med en SU-modtager, kunnet få et tillægsstipendium på 660 kr. om måneden samt - udover den almindelige lånerate - et supplerende forsørgerlån på kr. om måneden. 17

20 Gruppen af forsørgere, der bor sammen med en person, der ikke er SU-modtager, har også fået samme lånemulighed pr. 1. januar Tabel 2.9 Uddannelseskategori Antal forsørgere i UU, som fik forsørgerstøtte, samt alle forsørgere med SUstøtte i 2005, fordelt på uddannelsestype. Stipendietillæg Alene forsørgerlån Alle med forsørgerstøtte Enlige Samboende. Begge får ordinær SU-støtte Kun én af parterne får ordinær SU-støtte Alle forsørgere med SU støtte antal FSK Alm. gymn. udd Erh. gymn. udd EUD HF-enkeltfag Øvrige UU UU i alt ) Andel af alle SUforsørgere 53,4 % Anm.: En støttemodtager kan, som følge af skift i familiestatus i løbet af 2005, have fået mere end en type af forsørgerstøtte i 2005 og således være talt op i mere end én kategori. 1) Hver forsørger er her kun optalt en gang. I 2005 var knap støttemodtagere i UU forsørgere. Heraf fik ca støttemodtagere (53 %) i UU forsørgerstøtte. De forsørgere fordelte sig med 40 % på EUD, 32 % på HF-enkeltfag og 15 % på FSK. Ca støttemodtagere modtog i mindst én måned i 2005 tillæg som enlig forsørger. Knap 300 støttemodtagere modtog i mindst én måned i 2005 tillæg som forsørger, der boede sammen med en anden SU-støttemodtager og ca modtog i mindst én måned i 2005 alene forsørgerlån som forsørgerstøtte. Tabel 2.10 Forsørgerstøtte i UU 2005 fordelt på forsørgerkategorier. Forsørgerstatus Stipendier i alt Stipendier Lån Støtte i alt Heraf Forsørgerstip. SU-lån Heraf Forsør- forsørgersti- i forsørgerlån i % af samlede gerlån % af pendier sti- samlede pendier lån mio. kr % mio. kr % mio. kr. Enlige forsørgere 172,9 80,4 46,5 44,1 12,9 29,3 217,0 Samboende (begge får SU-støtte) 10,8 1,2 11,1 5,0 1,2 24,0 15,8 Forsørgerlånsmodtagere (uden forsørgerstip i året) 28,4 0,0 0,0 14,0 4,1 29,3 35,7 I alt 211,1 81,3 38,5 65,5 18,2 27,8 276,6 Anm.: En støttemodtager kan, som følge af skift i familiestatus i løbet af 2005, have fået mere end en type af forsørgerstøtte i 2005 og således være talt op i mere end én kategori. Under ét udgjorde forsørgerstipendietillæggene ca. 81 mio. kr., svarende til ca. 39 % af de tildelte stipendier i alt. Tildelingen af forsørgerlån udgjorde 28 % af de samlede tildelte lån 18

21 til forsørgere. Blandt de forsørgere, der havde modtaget tillæg som enlige forsørgere, udgjorde forsørgerstipendierne en lille halvdel af den samlede stipendiestøtte. Blandt forsørgere, der havde fået tillæg som samboende med en SU-støttemodtager, udgjorde forsørgerstipendierne en god tiendedel af den samlede stipendiestøtte. Tabel 2.11 Tildelt støtte for 2005 til enlige forsørgere i UU, fordelt på alder Stipendium Alder I alt heraf for- I alt pr sørgertillæg Lån heraf forsørgerlån Antal ---- mio. kr antal mio. kr. antal mio. kr år 82 4,1 2,0 25 0,4 13 0, år ,1 22, , , år ,2 27, , ,7 >=30 år ,5 28, , ,8 I alt ,9 80, , ,9 heraf mænd 94 Af de enlige forsørgere på ungdomsuddannelserne, der modtager stipendium, er 33 % under 25 år, 32 % er år og 35 % er over 30 år. Af de godt enlige forsørgere er kun 94 (3 %) mænd. Tabel 2.12 Tildelt støtte for 2005 til enlige forsørgere i UU, fordelt på uddannelseskategori Stipendium Lån Uddannelseskategori I alt heraf forsørgertillæg I alt heraf forsørgerlån antal mio. kr antal mio. kr. antal mio. kr. - FSK ,8 11, , ,8 - Alm. gymn. udd ,3 3,9 67 1,9 59 0,6 - Erh. gymn. udd ,4 3,9 81 2,2 71 0,6 - EUD ,2 27, , ,4 - HF-enkeltfag ,7 30, , ,0 - Øvrige UU 116 7,3 3,4 74 1,7 55 0,5 UU i alt ,9 80, , ,9 Andel låntagere 70 % 87 % På ungdomsuddannelserne går 36 % af de enlige forsørgere på EUD, 35 % på HF-enkeltfag og 16 % på FSK. Ca. 70 % af de enlige forsørgere tager lån. Ca. 87 % af dem, som tager almindelige lån, udnytter også det supplerende lånetilbud. 19

22 2.6 SU til uddannelser i udlandet Personer, der er berettiget til at modtage SU-stipendier til en ungdomsuddannelse, kan vælge at tage hele eller dele af uddannelsen i et andet nordisk land og medbringe sin SUstøtte. I lande uden for Norden gives SU kun til de sidste 2 år af uddannelsen på fire ungdomsuddannelser (bl.a. Duborgskolen i Flensburg). Der kan kun gives SU, hvis ansøgeren ikke i forvejen har en studentereksamen. Tabel 2.13 Stipendiemodtagere og tildelt stipendiebeløb til ungdomsuddannelser i udlandet (ekskl. studieophold) i fordelt på uddannelsesland. Stipendiemodtagere Tildelt stipendiebeløb Uddannelsesland antal mio. kr Norge ,2 1,1 0,7 0,6 0,6 Sverige ,4 1,6 1,5 1,5 1,9 Tyskland ,9 1,0 0,9 0,9 0,9 Øvrige EU-lande 1) ,3 0,2 0,2 0,1 0,3 Øvrige lande ekskl. EU ,5 0,6 0,6 0,5 0,4 Samtlige lande ,3 4,6 3,9 3,6 4,1 Heraf: årige årige år og derover Anm.: Lande med højst 10 studerende i alle årene er medtaget i respektive Øvrige EU- lande og Øvrige lande ekskl. EU. 1) Ørige EU lande består af Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Finland, Grækenland, England, Irland, Frankrig, Holland, Belgien, Italien, Spanien, Østrig, Portugal, Luxembourg, Slovenien, Cypern og Malta. I 2005 fik 187 personer støtte til at tage en ungdomsuddannelse i udlandet. Sverige og Tyskland var de lande, der modtog flest elever med henholdsvis 67 og 58 personer. 2.7 Ikke danske statsborgere med SU-støtte Normalt kan kun danske statsborgere få SU-støtte. Andre statsborgere kan dog, når de opfylder visse betingelser, få SU-støtte på lige fod med danske statsborgere. Oftest vil SUstøtten blandt andet være betinget af, at de i en vis periode har haft ophold og beskæftigelse i Danmark. 20

23 Tabel 2.14 Stipendiemodtagere i UU uden dansk statsborgerskab i Stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab Landegruppe antal % Norden Øvrige EU-lande 1) Øvrige Europa 2) Asien, inkl. Mellemøsten Øvrige lande Ukendt statsborgerskab Samtlige lande Anm.: Opgørelsen er baseret på stipendiemodtagers statsborgerskab ultimo støtteåret. Stipendiemodtager kan siden have opnået dansk statsborgerskab. Fra 2004 er kategorierne reviderede, hvilket har medført en reduktion af kategorien Øvrige lande og en stigning i kategorierne Øvrige EUlande og Øvrige Europa. 1) Fra 2004 inkl. EU-udvidelse 2) Inkl. Tyrkiet Jævnfør tabel 2.14 modtog knap personer uden dansk statsborgerskab i 2005 SUstøtte til ungdomsuddannelser, hvilket var en stigning på 60 % siden 2000, hvor der var knap SU-modtagere. Hovedparten af stigningen skete fra 2003 til Stipendiemodtagerne fra Asien, inkl. Mellemøsten udgjorde 39 %. Stipendiemodtagere fra Asien, inkl. Mellemøsten udgjorde 14 % af stipendiemodtagerne på videregående uddannelser, der ikke er danske statsborgere, jævnfør tabel 3.18 i kapitel 3. Sammenlignet med videregående uddannelser var andelen af personer fra Asien, inkl. Mellemøsten således betragteligt større på ungdomsuddannelser. Tabel 2.15 Tildelt stipendiebeløb i UU blandt personer uden dansk statsborgerskab i Tildelt stipendiebeløb Landegruppe mio. kr Norden Øvrige EU-lande 1) Øvrige Europa 2) Asien, inkl. Mellemøsten Øvrige lande Ukendt statsborgerskab Samtlige lande Anm.: Opgørelsen er baseret på stipendiemodtagers statsborgerskab ultimo støtteåret. Stipendiemodtager kan siden have opnået dansk statsborgerskab. 1 Fra 2004 inkl. EU-udvidelse 2) Inkl. Tyrkiet De udenlandske stipendiemodtagere modtog i alt 198 mio. kr. i Det var 96 % mere end i I den mellemliggende periode steg SU-støttesatserne med op til 18 % (grundstipendiet blev dog sat 28 % ned fra 2003 til 2004). Stigningen i satserne, samt det forhold 21

24 at antallet af stipendiemodtagere steg med 60 %, var hovedforklaringen på den markante vækst, der har fundet sted i tildelte stipendier. Tabel 2.16 Stipendiemodtagere i UU uden dansk statsborgerskab i 2005 fordelt efter alder. Alder ultimo og derover antal Stip. modtagere % Stip. modtagere I alt Anm.: Opgørelsen er baseret på stipendiemodtagers statsborgerskab ultimo støtteåret. Stipendiemodtager kan siden have opnået dansk statsborgerskab. Der var i 2005 relativt mange ældre blandt udenlandske statsborgere. Af udenlandske stipendiemodtagere var 17 % 26 år eller derover, hvilket blot var tilfældet for 7 % blandt samtlige støttemodtagere i ungdomsuddannelserne, jfr. tabel 2.3. Tilsvarende udgjorde andelen af udenlandske støttemodtagere, der var 21 år eller derunder blot 65 %, medens den blandt samtlige støttemodtagere i ungdomsuddannelserne var 80 %. 2.8 Støttemodtagere med afbrudt uddannelse Tabel 2.17 Støttemodtagere i UU med afbrudt uddannelse i År for afbrudt uddannelse antal støttemodtagere Støttemodtagere med afbrudt UU heraf ej påbegyndt ny uddannelse senest ultimo (33,3 %) (35,8 %) (44,3 %) (70,0 %) påbegyndt ny uddannelse senest ultimo (66,7 %) (64,2 %) (55,7 %) (30,0 %) heraf påbegyndt en UU påbegyndt en VU Knap støttemodtagere i ungdomsuddannelserne afbrød deres uddannelse i Det svarede til 14,7 %, hvilket var en stigning på 0,6 procentpoint i forhold til 2004 (jf. tabel 2.17). To tredjedele af dem, der afbrød en ungdomsuddannelse i 2002, var ved udgangen af 2005 kommet i gang med en ny uddannelse, heraf ca. 87 % i en ny ungdomsuddannelse og ca. 13 % i en videregående uddannelse. Blandt de, der afbrød i 2005, var 30 % påbegyndt en ny uddannelse ved udgangen af året. 22

25 Af tabel 2.18 fremgår udviklingen i andelen af støttemodtagere på udvalgte ungdomsuddannelser, der afbryder et studie 1. Tabel 2.18 Andel af støttemodtagere i udvalgte ungdomsuddannelser med afbrudt uddannelse. 97/98 98/99 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/ % Alm. gymn. (tre år) HF-kursus HF-enkeltfag Erhv.gymn. HHX HTX Skoleperiode I og II Anm.: Tallene viser den aktuelle samlede afbrudstilbøjelighed i SU-støtteperioden af uddannelsen blandt dem, som i løbet af uddannelsen får SU. Afbrud blandt de årige indgår således ikke. Der er kun tal for de år, hvor det skønnes, at alle der påbegyndte uddannelsen var støtteberettiget i 2005, dvs. fyldt 18 år. Andelen, som i løbet af en almen gymnasial uddannelse afbrød denne, udgjorde i 2002/03 8 %, hvilket var 1 pct.-point mindre end i 1997/98. På HF-kursus var andelen i 2003/04 26 %, hvilket var 3 pct.-point mere end i 1997/98. På HHX var andelen, som afbrød, steget 2 pct.-point fra 1997/98 til 2002/03, mens andelen var faldet 5 pct.-point på HTX i samme periode. Tabel 2.19 Andel af SU-modtagere med en afbrudt UU i studieåret 2004/05 på henholdsvis 1. år af uddannelsen, 2. år af uddannelsen og efter 2. år, fordelt på uddannelseskategori. Støttemodtagere med afbrudt UU Antal år i afbrudt uddannelse under 1 år 1-2 år over 2 år I alt Antal % antal % antal % antal % Alm. gymn. (tre år) HF-kursus HF-enkeltfag Erhv.gymn. HHX HTX Anm.: Tallene viser den aktuelle samlede afbrudstilbøjelighed i SU-støtteperioden af uddannelsen blandt dem, som i løbet af uddannelsen fik SU. Afbrud blandt de årige indgår således ikke. 1 Afbrudstilbøjeligheden for 2001/02 for fx alm.gymn. opgøres, som (antal studiestartere 2001 med afbrud indtil 1år efter studiestart)/(antal studiestartere 2001) + (antal studiestartere 2000 med afbrud mellem 1 og 2 år efter studiestart)/(antal studiestartere 2000) + (antal studiestartere 1999 med afbrud mellem 2 og 3 år efter studiestart)/(antal studiestartere 1999). Afbrudsfrekvensen er en summering af procenter. 23

26 Tabel 2.19 viser fordelingen af afbrud med hensyn til, hvor langt henne i studiet afbruddet forekom. På HF-kursus afbrød på uddannelsens første år (hvilket var 19 % af støttemodtagerne på første år). Dette svarede til 76 % af de i alt afbrud for SU-modtagere på HF-kursus. Den samlede afbrudsandel gennem et HF-kursus var 26 %. Blandt støttemodtagere, der fulgte HF-enkeltfag afbrød på uddannelsens første år (hvilket var 41 % af støttemodtagerne på første år). Dette svarede til 84 % af de i alt afbrud for SU-modtagere på HF-enkeltfag. Halvdelen af støttemodtagerne på HF-enkeltfag afbrød i løbet af uddannelsen. Tabel 2.20 Afbrudstilbøjeligheden hos støttemodtagere i UU i fordelt på alder. Støttemodtagers alder ved afbrudt uddannelse Ungdomsuddannelser antal % år ,5 7,1 19 år ,1 11,2 20 år ,2 12,7 21 år ,8 21,5 22 år ,3 25,3 23 år ,4 27,3 24 år ,8 27,8 25 år ,6 28,3 26 år ,7 28,8 27 år ,5 28,5 28 år ,4 29,4 29 år ,0 30,9 30 år og derover ,0 26,8 I alt ,2 14,8 I ungdomsuddannelserne var der i alt knap 15 % af støttemodtagerne, der afbrød en uddannelse i Hovedparten af støttemodtagerne i UU var år, men af denne gruppe afbrød kun 7-13 %. Fra og med det 21. år steg afbrudstilbøjeligheden til niveauer på mellem %. 2.9 Støttemodtagernes egenindkomster, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav Ifølge støttereglerne tildeles en støttemodtager et fribeløb pr. måned afhængig af månedens status i støttemæssig henseende. Fribeløbet er udtryk for den indkomstgrænse, man som støttemodtager må holde sig inden for, når man modtager SU-støtte. I 2005 var der 3 forskellige satser for månedsfribeløbet på henholdsvis kr., kr. og kr. Den laveste sats anvendes for måneder med SU-støtte, den mellemste fx i måneder med fravalgt støtte, og den højeste fx i måneder, hvor personen ikke er under uddannelse. I 2005 var det laveste årsfribeløb kr. Støttemodtagere med børn fik et tillæg til årsfribeløbet pr. barn på kr. i

27 Støttemodtagere med en egenindkomst, der overstiger årsfribeløbet, får krav om at tilbagebetale den for meget modtagne støtte. Da de studerendes indkomster vedrører hele kalenderår og derfor også omfatter perioder efter uddannelsens afslutning, hvor fuldtids erhvervsindkomst hyppigt forekommer, viser tabel 2.21, hvor meget støttemodtagerne tjente ved siden af SU-støtten, når de var under uddannelse hele året. Af de knap støttemodtagere på ungdomsuddannelserne i 2005 var (28 %) helårsstøttemodtagere. Tabel 2.21 Helårsstøttemodtagere i UU i 2005 fordelt efter egenindkomst, alder og køn. Egenindkomst i kr. (ekskl. SU-stip.) Helårsstøttemodtagere 1) fordelt på alder ult år år år >= 30 år Alle Alle K Alle K Alle K Alle K Alle K % og derover I alt Antal kr Gennemsnit Gennemsnit > Anm.: Egenindkomst = positiv personlig indkomst + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst uddannelsesopsparingsrenter arbejdsmarkedsbidrag SU-stipendier. 1) Støttemodtagere, som er under uddannelse hele året. Ca. 21 % af helårsstøttemodtagerne tjente under kr., og ca. 72 % tjente mellem kr. og kr. Således tjente 93 % mindre end den laveste årsfribeløbsgrænse. Blandt helårsstøttemodtagere på år havde 59 % en egenindkomst på under kr. og ca. 19 % havde mere end kr. Blandt de årige havde 51 % en egenindkomst på under kr. og ca. 25 % havde mere end kr. Jo ældre støttemodtagerne var, jo større blev spredningen i indkomsterne, dvs. grupperne, som havde en lav henholdsvis en høj indkomst, steg. 25

28 Tabel 2.22 Helårsstøttemodtagere i UU i 2005 med hhv. børn og børn født i året fordelt efter egenindkomst og alder. Egenindkomst i kr. (ekskl. SU-stip.) Helårsstøttemodtagere 1) fordelt på alder ult år år år >= 30 år Alle Børn f. børn Børn f. børn Børn f. børn Børn f. børn Børn f. børn % og derover I alt Antal st. modt kr Gennemsnit Gennemsnit > Anm.: Egenindkomst = positiv personlig indkomst + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst uddannelsesopsparingsrenter arbejdsmarkedsbidrag SU-stipendier. 1) Støttemodtagere, som er under uddannelse hele året. Støttemodtagere med børn havde i gennemsnit en indkomst på i Det var væsentligt mindre end gennemsnittet for alle på kr. (jf. tabel 2.21 og 2.22). Dette var til trods for, at støttemodtagere med børn på ungdomsuddannelserne generelt var udeboende, og i gennemsnit var væsentlig ældre end de øvrige stipendiemodtagere. Andelen af helårsstøttemodtagere med en indkomst under kr. var 48 % (jf. tabel 2.21). Blandt såvel de som havde børn, og de, som havde et barn født i året, udgjorde denne indkomstgruppe %. Det laveste årsfribeløb for en støttemodtager med 1 barn var i kr. Ca. 3 % benyttede sig i 2005 af dette højere fribeløb, dvs. de havde en indkomst på mere end kr. 26

29 Tabel 2.23 Fravalg af støtte i UU i Personer Rater antal rater Fravalg % af støttemodt. i UU 4,8 % 5,0 % 4,7 % 4,5 % IK-krav % af støttemodt. i UU 1,8 % 1,7 % 1,5 % 1,8 % Den uddannelsessøgende kan selv vælge at få stoppet støtten i en eller flere måneder. Formålet med sådanne fravalg vil typisk være at få forhøjet det beløb (fribeløb), som SUmodtageren må tjene ved siden af SU-støtten. Ca. 4,5 % af støttemodtagerne i 2005 fravalgte en eller flere måneders støtte, jf. tabel Det var 0,2 procent-point mindre end i Indkomstkontrolkrav (IK-krav) Tabel 2.24 Støttemodtagere i UU med indkomstkontrolkrav og tilbagekrævede beløb vedrørende ) antal % antal % antal % antal % Støttemodtagere i alt med IK-krav , , , ,8 under uddannelse ultimo året , , , ,8 ikke under uddannelse ultimo året 800 1, , , , tilbagekrævede beløb, mio. kr Tilbagekrævet beløb i alt 22,1 20,2 19,8 24,2 Stipendium 19,3 17,9 17,7 21,4 Lån 1,5 1,2 1,0 1,4 procenttillæg 1,3 1,1 1,1 1,4 Anm.: En person henføres til den uddannelses- og bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. 1) Foreløbige tal Omkring af de støttemodtagere i 2005 vil få et IK-krav (1,8 %), svarende til en stigning på 0,3 procent-point i forhold til 2004 og uændret i forhold til 2002, jf. tabel De tilbagekrævede beløb steg fra 19,8 mio. kr. vedr til forventet 24,2 mio. kr. vedr Det tilbagekrævede beløb (inkl. %-tillæg) svarede til 0,8 % af det udbetalte støttebeløb på omkring mio. kr. 27

30 Tabel 2.25 Indkomstkontrolkrav i UU vedrørende fordelt efter det samlede kravs størrelse. Samlet kravstørrelse, kr ) ) antal % og derunder ,3 46,0 46,4 47, ,4 17, , ,2 13,8 13,5 12, ,9 7,0 7,1 7, ,5 5,5 6,0 6, ,0 3,3 3,2 3, ,8 2,1 1,7 1, ,3 1,5 1,4 1, ,4 0,8 0,9 1, ,5 0,6 0,7 1, og derover ,3 1,6 1,0 1,6 Antal IK-krav i alt ,0 100,0 100,0 100,0 1) Foreløbige tal. I gennemsnit var IK-kravene henholdsvis kr., kr., kr. og forventet kr. for støtteårene Kravene varierede en del i størrelse, men knap halvdelen af kravene var på under kr., jf. tabel

31 3. SU i videregående uddannelser Dette kapitel giver en detaljeret beskrivelse af støttetildelingen i 2005 inden for videregående uddannelser (VU) og af udviklingen gennem de seneste år. Støttetildelingen er opgjort efter støtteårets udgang og er reguleret for rejste afbrudskrav, men ikke for tilbagekrævede beløb i forbindelse med den efterfølgende indkomstkontrol. Støttens sammensætning beskrives her fordelt efter støttemodtagernes bopælsstatus, køn, alder, om de har børn, om de er enlige forsørgere og om støttemodtagerne får handicaptillæg. Yderligere beskrives stipendiemodtagere på videregående uddannelser i udlandet samt ikke danske statsborgere med SU-støtte. Kapitlet beskriver endvidere støttemodtagernes indkomst, indkomstkontrolkrav, tendensen til at afbryde en videregående uddannelse, klippekortstatus, befordringsrabatordningen for studerende i VU og Specialpædagogisk støtte (SPS) for de videregående uddannelser. 3.1 Støttemodtagere og støttebeløb Ifølge de klippekortregler, der blev indført pr. 1. januar 1996 kan personer i videregående uddannelser få tildelt støtte i et begrænset antal måneder (klip), der bl.a. afhænger af uddannelsens normerede længde, inden for en ramme på normalt 70 måneder. Tabel 3.1 viser fordelingen af støtten i Tabel 3.1 Tildelt støtte i VU Støttemodtagere Tildelt støtte antal mio. kr Støtte i alt Index 100,0 100,0 99,6 100,4 100,0 103,5 106,4 109,1 Stipendier Index 100,0 99,9 99,6 100,5 100,0 104,1 108,1 112,1 Lån Index 100,0 97,6 92,8 88,3 100,0 101,7 100,5 98,5 Anm.: Tabellen omfatter personer, som i mindst en måned i støtteåret har fået støtte i VU. Fra 2002 til 2005 steg antallet af støttemodtagere i videregående uddannelser med 0,4 % og den sammenlagte tildelte støtte steg 9,1 %. Fra 2002 til 2005 faldt antallet af låntagere på videregående uddannelser 11,7 %, medens det samlede lånebeløb faldt 1,5 %. 29

32 Tabel 3.2 Andel af stipendiemodtagere som i i VU tog lån fordelt på alder. Alder pr. 31/12 i støtteåret Låntagerandel af stipendiemodtagere med børn % årige 19,7 18,5 16,0 14,0 35,7 46,7 13,3 45,5 21-årige 27,2 24,7 22,0 19,5 43,8 49,3 41,1 27,9 22-årige 36,3 34,5 30,9 28,4 52,0 59,4 45,9 53,2 23-årige 46,0 44,0 41,3 37,5 59,5 60,7 60,8 52,0 24-årige 53,7 51,9 49,1 46,4 62,4 62,8 57,7 58,0 25-årige 58,5 57,2 55,3 52,3 60,6 62,9 61,2 56,2 26-årige 62,8 61,9 59,3 57,5 64,6 64,0 60,4 60,8 27-årige 64,7 64,0 62,2 59,7 65,4 63,0 61,0 59,1 28-årige 67,0 64,8 64,4 62,0 66,8 65,0 63,9 61,8 29-årige 67,0 66,6 63,8 62,1 65,6 66,2 62,6 61,8 30 år og derover 62,0 61,4 59,3 57,3 60,2 59,6 56,9 55,7 Alle i VU 51,9 50,6 48,3 45,6 62,1 61,6 58,8 57,3 Anm.: Stipendiemodtagerne er optalt under VU, hvis vedkommende sidst var tilmeldt her i året. Låntagerne er ekskl. låntagere, som kun har modtaget slutlån (da slutlånsmodtagere ikke kan modtage stipendier). Fra 2002 til 2005 faldt lånetilbøjeligheden 6,3 procentpoint til 45,6 %. Blandt personer med børn, faldt lånetilbøjeligheden 4,3 procentpoint til 57,3 %. Lånetilbøjeligheden var meget afhængig af støttemodtagernes alder. For at belyse udviklingen i lånetilbøjeligheden er udviklingen vist for de støttemæssigt store alderstrin. For de årige stipendiemodtagere med børn var lånetilbøjeligheden relativt høj. 3.2 Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Stipendiet tildeles på grundlag af den pågældendes bopælsstatus i den enkelte måned. En stipendiemodtager kan således i støtteåret have fået stipendiestøtte som både hjemme- og udeboende. Stipendiemodtagerne i videregående uddannelser får typisk stipendiestøtte efter udeboendesats. Ca. 95 % af stipendiemodtagerne i VU var udeboende i De 7,3 mia. kr. til stipendiemodtagere i VU i 2005 blev fordelt med 98 % til udeboende og 2 % til hjemmeboende. I videregående uddannelser var alle stipendiemodtagere uanset alder uafhængige af forældrenes indkomst. Udeboende studerende fik i 2005 tildelt stipendiestøtte på kr. pr. måned, mens de hjemmeboende fik tildelt kr. pr. måned. 30

33 Tabel 3.3 Stipendiemodtagere, låntagere og støttebeløb i VU i 2005 fordelt efter alder og bopælsstatus. Stipendiemodtagere Tildelt stipendium Låntagere Tildelt lån Låntagere i pct. af stipendie-modtagere Alder pr. alders- 31/ fordeling antal % mio. kr. antal mio. kr. % % 18 år ,6 12 0, år , , år , , år , , år , , år , , år , , år , , år , , år , , år , , år , , år og derover , , I alt % 7.293, , hjemmeboende 5 % 136,7 1 % 12, Anm.: Tabellen omfatter stipendiemodtagere, som i en periode i støtteåret har været i en VU. Bopælsstatus er den, som vedkommende senest i perioden var registreret under. Tabel 3.3 viser, at 5 % af de ca stipendiemodtagere i videregående uddannelser var hjemmeboende, og at 95 % af alle stipendiemodtagere var 21 år eller ældre. Knap halvdelen af stipendiemodtagerne set under ét modtog også lån; det gjaldt dog kun knap hver tiende af de hjemmeboende. Tilbøjeligheden til at tage lån var således klart størst for udeboende, og den steg med alderen. 31

34 Tabel 3.4 Stipendiemodtagere i VU og tildelt stipendiebeløb i fordelt efter bopælsstatus. Stipendiemodtagere Tildelt stipendiebeløb Alder pr. 31/12 i støtteåret antal mio. kr I alt videregående uddannelser hjemmeboende udeboende % hjemmeboende udeboende hjemmeboendeandel 20-årige årige årige årige Anm.: Tabellen omfatter stipendiemodtagere, som i en periode i støtteåret har været i en VU. Bopælsstatus er den, som vedkommende senest i perioden var registreret under. Tabel 3.4 viser, at andelen af hjemmeboende stipendiemodtagere i VU, har ligget på et nogenlunde stabilt niveau omkring 5 % i perioden Skelnes der imidlertid på alderstrin, fremgår det, at stipendiemodtagerne har haft en tendens til at flytte stadigt tidligere hjemmefra. Således var andelen af hjemmeboende 20-årige 27 % i 2002, medens den i 2005 var faldet til 24 %. For de 21-årige var andelen henholdsvis 16 % og 13 %. At den overordnede andel af hjemmeboende lå stabilt skyldtes, at der var relativt flere unge støttemodtagere i VU i 2005 set i forhold til de foregående år. Andelene af hjemmeboende årige i UU (jf. tabel 2.3) var mere end dobbelt så stor, set i forhold til årige i VU (jf. tabel 3.4). Dette kan bl.a. skyldes, at VU uddannelsesstederne oftere lå længere væk fra forældrenes bopæl end f.eks. gymnasierne. 32

35 3.3 Støttemodtagernes køn, alder og børn I dette afsnit belyses støttemodtagernes køn samt alder, og i hvilket omfang de har børn. Tabel 3.5 Stipendiemodtagere i VU fordelt på alder, køn og børn. Alder pr. 31/12 - i året Stipendiemodtagere Stipendiemodtagere med børn antal % år år år år år år år år år år år år år og derover I alt heraf med børn ,7 14,2 14,7 antal børn i alt m. børn født i året ,0 26,1 25,7 Mænd ,6 40,4 40,4 med børn ,2 9,5 9,7 Kvinder ,4 59,6 59,6 med børn ,7 17,4 18,1 2 stipendiemodtagende forældre ,3 17,4 17,5 Anm.: Tabellen omfatter stipendiemodtagere, som i en periode i støtteåret har været i en VU. Af tabel 3.5 ses, at de årige stipendiemodtagere var de største aldersgrupper med godt 1/3 af samtlige stipendiemodtagere i Kvindernes andel af stipendiemodtagerne i VU steg fra 59,4 % i 2003 til 59,6 % i I 2005 lå andelen dog uændret på 59,6 %. Den øgede kvindeandel i forhold til 2003, samt stigningen på 2 pct.-point i andelen af stipendiemodtagere på 30 år og derover de seneste par år, var med til at forklare, at andelen af stipendiemodtagere, der havde børn, steg til 14,7 % i Sammenlagt havde stipendiemodtagere i VU børn (under 18 år). 33

36 Godt hver fjerde heraf havde et barn, der var født i I mere end 4 ud af 5 tilfælde var kun den ene af forældrene stipendiemodtager. Støttetiden forlænges i forbindelse med fødsel. Moderen får 12 måneders fødselsstøtte som tillæg til rammen/uddannelsen, og faderen får 6 måneder. Moderen kan vælge at give til og med 6 måneder af sin fødselsstøtte til faderen. I det følgende betegnes fødselsstøtten som klip. Man kan vælge at få udbetalt fødselsstøtten som enkelte klip, hvorved støtteperioden forlænges mest muligt. Udbetales fødselsstøtten eksempelvis som fødselsdobbeltklip bliver støttetiden forlænget med 6 måneder. Vælger man at få udbetalt fødselsstøtten som mixklip, dvs. som dobbeltklip bestående af et fødselsklip og et almindeligt klip, forlænges støttetiden ikke. Tabel 3.6 Fødselsklip i VU Personer antal Fødselsklip enkelte klip mixklip dobbeltklip Kvinder enkelte klip mixklip dobbeltklip Mænd enkelte klip mixklip dobbeltklip Anm.: En person kan være optalt indenfor flere kategorier af fødselsklip, men indgår kun som 1 person i sammentællingerne. Antallet af støttemodtagere, der fik børn i løbet af en videregående uddannelse, udviklede sig i 2002 til 2005 betydeligt kraftigere end antallet af støttemodtagere i VU set under ét. Således var der 13 % flere støttemodtagere, der modtog fødselsklip i 2005 set i forhold til Antallet af støttemodtagere i VU steg i samme periode med godt ½ %. I 2002 fik personer fødselsklip, svarende til godt 4 % af samtlige støttemodtagere i VU, medens det i 2005 gjaldt støttemodtagere, svarende til 5 %. 34

37 3.4 Alder ved studiestart Tabel 3.7 Gennemsnits- og median-alder for SU-modtagere med hhv. studiestart og første studiestart SU-modtagere SU-modtagere 1. studiestart Alder ved studiestart år KVU - Gennemsnit 24,4 24,7 24,8 24,4 22,9 22,9 22,9 22,8 - Median 22,7 23,0 23,7 23,0 22,2 22,2 22,1 21,9 Datamatiker - Gennemsnit 24,3 24,4 24,8 24,5 22,5 22,3 22,4 22,5 - Median 22,9 22,9 23,0 22,4 21,5 21,3 21,3 21,3 Laborant - Gennemsnit 24,3 25,3 25,8 24,9 22,9 22,9 23,7 22,8 - Median 22,7 23,0 23,7 23,0 21,9 21,7 22,1 21,6 Prof. Bac - Gennemsnit 24,5 24,6 24,7 24,7 22,9 23,0 23,1 23,0 - Median 23,1 23,1 23,1 23,0 22,2 22,2 22,2 22,1 Diplomingeniører - Gennemsnit 23,1 23,5 23,3 23,1 22,4 22,8 22,5 22,4 - Median 22,2 22,3 22,2 22,0 21,5 21,7 21,5 21,6 > Sygeplejerske - Gennemsnit 24,2 24,4 24,3 24,3 22,6 22,6 22,6 22,7 - Median 22,5 22,5 22,4 22,4 21,8 21,7 21,7 21,6 Lærer - Gennemsnit 24,7 24,6 24,7 24,5 22,8 22,8 22,9 22,9 - Median 23,1 22,9 23,0 22,9 22,0 22,0 22,0 22,0 Pædagog - Gennemsnit 25,2 25,1 25,4 25,8 23,3 23,4 23,4 23,7 - Median 23,5 23,6 23,6 24,0 22,6 22,6 22,5 22,6 Uni. Bac. - Gennemsnit 22,8 22,9 22,8 22,7 21,8 21,8 21,7 21,7 - Median 21,9 21,9 21,7 21,6 21,3 21,3 21,2 21,2 Naturvidenskab - Gennemsnit 22,8 22,9 22,5 22,2 21,6 21,6 21,5 21,4 - Median 21,9 21,8 21,5 21,3 21,0 21,1 21,0 21,0 Humaniora - Gennemsnit 23,6 23,6 23,6 23,6 22,3 22,4 22,2 22,2 - Median 22,4 22,3 22,3 22,2 21,6 21,6 21,6 21,5 På studier, hvor en del støttemodtagere er startet i en sen alder, vil gennemsnitsalderen blive påvirket heraf. Udover gennemsnittet angives også medianen for alderen ved studiestart 2. For professionsbachelorer m. fl. var gennemsnitsalderen 24,7 år i 2005, mens medianalderen var 23,0 år. 2 Hvis støttemodtagerne sorteres efter alder, er medianen alderen på personen i midten. 35

38 Sammenlignet med de øvrige grupper startede universitetsbachelorer relativt tidligt; gennemsnitsalderen var i ,7 år. Medianalderen var 21,6 år. En del af de studerende havde tidligere startet på et studie. For professionsbachelorer med første studiestart i 2005 var medianalderen 22,1 år, mens den for universitetsbachelorer var 21,2 år. For universitetsbachelorer på naturvidenskab med første studiestart i 2005 var medianalderen 21,0 år. Gennemsnits- og medianalderen har i perioden for uddannelsesgrupperne generelt været relativ stabil. 3.5 Støtte til samboende og enlige forsørgere og til handicappede Enlige forsørgere kunne pr. 1. januar 2005 få et tillægsstipendium på kr. pr. måned. Udover den almindelige lånerate på kr. kan enlige forsørgere tillige optage et supplerende lån på kr. pr. måned (2005-sats). Fra 1. januar 2005 har forsørgere, der er samboende med en SU-modtager, kunnet få et tillægsstipendium på 660 kr. om måneden samt - udover den almindelige lånerate - et supplerende forsørgerlån på kr. om måneden. Gruppen af forsørgere, der bor sammen med en person, der ikke er SU-modtager, har også fået samme lånemulighed pr. 1. januar Tabel 3.8 Antal forsørgere i VU, som fik forsørgerstøtte, samt alle forsørgere med SUstøtte i 2005, fordelt på uddannelsestype. Uddannelseskategori Stipendietillæg Enlige Samboende Begge får ordinær SU-støtte Alene forsørgerlån Kun én af parterne får ordinær SU-støtte Alle med forsørgerstøtte Alle forsørgere med SU støtte antal KVU Prof. Bac Uni. Bac samt kandidatuddannelser Øvrige VU VU I alt ) Andel af alle SU-forsørgere 29,2 % Anm.: En støttemodtager kan, som følge af skift i familiestatus i løbet af 2005, have fået mere end en type af forsørgerstøtte i 2005 og således være talt op i mere end én kategori. 1) Hver forsørger er her kun optalt en gang. I 2005 var i alt knap støttemodtagere i VU forsørgere. Heraf fik ca (29 %) forsørgerstøtte. De forsørgere fordelte sig med 7 % på KVU, 57 % på professionsbacheloruddannelserne og 35 % på universitetsbachelor og kandidatuddannelserne. Godt 36

39 4.000 støttemodtagere modtog i mindst én måned i 2005 tillæg som enlig forsørger. Knap støttemodtagere modtog i mindst én måned i 2005 tillæg som forsørger, der boede sammen med en anden SU-støttemodtager og knap modtog i mindst én måned i 2005 alene forsørgerlån som forsørgerstøtte. Tabel 3.9 Forsørgerstøtte i VU 2005 fordelt på forsørgerkategorier. Forsørgerstatus Stipendier i alt Stipendier Lån Støtte i alt Heraf forsørgerstipendier Forsørgerstip. i % af samlede stipendier SU-lån Heraf forsørgerlån Forsørgerlån i % af samlede lån mio. kr % mio. kr % mio. kr. Enlige forsørgere 302,4 141,3 46,7 80,1 19,7 24,6 382,5 Samboende (begge får SU-støtte) 93,9 7,8 8,3 38,0 5,0 13,2 131,9 Forsørgerlånsmodtagere(uden forsørgerstip i året) 88,2 0,0 0,0 54,6 14,5 26,6 132,5 I alt 482,6 148,5 30,8 175,8 39,0 22,2 658,4 Anm.: En støttemodtager kan, som følge af skift i familiestatus i løbet af 2005, have fået mere end en type af forsørgerstøtte i 2005 og således være talt op i mere end én kategori. Under ét udgjorde forsørgerstipendietillæggene på de videregående uddannelser 148,5 mio. kr., svarende til ca. 31 % af de i alt tildelte stipendier. Tildelingen af forsørgerlån udgjorde 39 mio. kr., hvilket svarede til 22 % af de samlede tildelte lån til forsørgere. Blandt støttemodtagere, der havde fået tillæg som enlige forsørgere, udgjorde forsørgerstipendier ca. 47 % af den samlede stipendiestøtte. Blandt forsørgere, der havde fået forsørgertillæg som samboende med en anden SU-støttemodtager, udgjorde forsørgerstipendierne omkring 8 % af den samlede stipendiestøtte. Tabel 3.10 Tildelt støtte for 2005 til enlige forsørgere i videregående uddannelser, fordelt på alder Stipendium Lån Alder I alt heraf for- I alt Heraf forsørgerlån pr sørgertillæg antal mio. kr antal mio. kr. antal mio. kr år 2 0,2 0,1 1 0,0 1 0, år ,6 7, ,9 95 0, år ,1 38, , ,2 >=30 år ,4 95, , ,7 I alt ,4 141, , ,6 heraf mænd

40 Ca. 5 % af de enlige forsørgere på de videregående uddannelser var under 25 år, ca. 27 % var år og 68 % var 30 år eller derover. Af de enlige forsørgere var 196 (5 %) mænd. Tabel 3.11 Uddannelseskategori Tildelt støtte for 2005 til enlige forsørgere i videregående uddannelser, fordelt på uddannelseskategori Stipendium I alt heraf forsørgertillæg I alt Lån heraf forsørgerlån antal mio. kr antal mio. kr. antal mio. kr. VU ,4 141, , ,7 - KVU ,1 9, , ,4 - Prof. Bac ,8 91, , ,8 - LVU ,9 39, , ,3 - Øvrige VU 32 2,6 1,2 14 0,4 13 0,1 Andel låntagere 73 % 54 % Anm: VU indeholder også udd. i udlandet m.m. På de videregående uddannelser gik 7 % af de enlige forsørgere på en KVU, 66 % på en professionsbachelor uddannelse og 26 % på en LVU. Ca. 73 % af de enlige forsørgere tog lån. Ca. 74 % af dem, som tog almindelige lån, udnyttede også det supplerende lånetilbud. Blandt samtlige støttemodtagere i VU, optog knap halvdelen SU-lån i løbet af 2005 (jf. tabel 3.31). Støtte til handicappede Ordningen vedr. tillæg til uddannelsessøgende i videregående uddannelser med varig væsentlig funktionsnedsættelse trådte i kraft pr. 1. august Tabel 3.12 Alder pr Tildelt støtte for 2005 til handicappede Stipendium I alt Heraf tillæg antal mio. kr antal % Mio. kr år 10 0,5 0, år ,8 15, , år ,1 9, ,6 >= 30 år ,6 5, ,1 I alt ,9 30, ,0 Heraf kvinder 461 Lån Af samtlige stipendiemodtagere, der fik handicaptillæg i 2005, var 52 % i alderen 20 til 24 år. Blandt samtlige støttemodtagere i videregående uddannelser udgjorde de årige blot 45 % (jf. tabel 3.3). Blandt støttemodtagere, der modtog handicaptillæg, udgjorde 38

41 kvinderne 69 %. Blandt samtlige støttemodtagere i videregående uddannelser udgjorde kvinderne blot 60 % (jf. tabel 3.5). Det ses endvidere af tabellen, at lånetilbøjeligheden steg med alderen. Tabel 3.13 Tildelt støtte for 2005 til handicappede fordelt på uddannelseskategori Stipendium Lån Uddannelses- kategori I alt Heraf tillæg antal ---- mio. kr antal mio. kr. - KVU 61 4,7 2,5 22 0,4 - Prof. Bac ,5 9, ,4 - Uni. Bac samt kandidatuddannelser ,3 17, ,9 VU ,9 30, ,0 Anm.: VU indeholder også udd. i udlandet m.m. Fordelingen af støttemodtagere af handicaptillæg på (videregående) uddannelseskategorier svarede nogenlunde til den generelle fordeling blandt støttemodtagere på de videregående uddannelser (jf. tabel 3.31). Tabel 3.14 Tildelt støtte for 2005 til handicappede, fordelt på funktionsnedsættelse (i perioden 1/8-31/12) Funktionsnedsættelse Handicappede 2005 antal % Hørenedsættelse 37 6 Synsnedsættelse 30 5 Læse-/skrivevanskeligheder 4 1 Bevægelsesvanskeligheder Psykisk funktionsnedsættelse Neurologiske lidelser Ryglidelser 38 6 Andet I alt Handicappede med psykisk funktionsnedsættelse udgjorde med 29 % den største enkeltgruppe blandt modtagerne af handicaptillæg. Støttemodtagere med bevægelsesvanskeligheder og neurologisk lidelse udgjorde henholdsvis 17 % og 16 % af støttemodtagerne. 3.6 SU til uddannelser i udlandet Der kan tildeles SU-støtte til uddannelser i udlandet, hvis uddannelserne opfylder visse krav med hensyn til bl.a. offentlig anerkendelse, varighed og erhvervskompetence. Man kan få SU med til udlandet i fire år (i Norden dog til hele uddannelsesforløbet). 39

42 Der kan også fås støtte til studieophold i udlandet, der er et led i en uddannelse i Danmark. Denne type stipendiemodtagere indgår ikke i tabellerne i dette afsnit. Tabel 3.15 Stipendiemodtagere og tildelt stipendiebeløb til videregående uddannelser i udlandet (ekskl. studieophold) i fordelt på uddannelsesland. Stipendiemodtagere Tildelt stipendiebeløb Uddannelsesland antal mio. kr Norge ,6 15,3 14,2 12,9 11,8 Island ,8 1,1 1,1 1,2 1,2 Sverige ,4 9,8 12,3 14,0 13,7 England ,1 57,4 58,5 57,1 52,7 Irland ,0 0,9 0,8 0,6 0,6 Tyskland ,8 8,8 8,6 8,7 7,4 Frankrig ,6 4,9 5,6 4,2 4,0 Holland ,3 5,2 5,3 4,8 4,1 Belgien ,7 0,6 0,7 0,6 0,5 Italien ,5 2,5 2,6 2,1 2,0 Spanien ,7 2,5 2,7 2,5 2,1 Schweiz ,0 2,0 1,7 1,6 1,6 Israel ,1 1,7 1,7 1,0 0,7 USA ,7 13,4 12,4 12,4 11,3 Canada ,2 2,3 2,1 1,9 1,8 Australien ,8 3,2 3,4 4,0 4,4 Øvrige EU-lande 1) ,3 1,4 1,6 2,0 1,9 Øvrige lande ekskl. EU ,2 5,9 5,6 6,2 6,3 Samtlige lande ,9 139,1 140,9 137,8 128,0 Anm.: Lande med højst 20 studerende i alle årene er medtaget i respektive Øvrige EU- lande og Øvrige lande ekskl. EU. 1) Øvrige EU lande består af Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Finland, Grækenland, Østrig, Portugal, Luxembourg, Slovenien, Cypern og Malta. I 2005 fik personer 128 mio. kr. i stipendier til videregående uddannelser i udlandet. England, Sverige, USA og Norge var de lande, der modtog flest studerende med henholdsvis 43 %, 10 %, 9 % og 9 %. De tildelte stipendier til stipendiemodtagere på videregående uddannelser i udlandet faldt 4 % fra 133,9 mio. kr. i 2001 til 128 mio. kr. i Den gennemsnitlige støtte steg imidlertid 14 % fra ca i 2001 til godt i Udeboendesatsen er i samme periode steget med 12 %. I juli 2002 blev der indført et krav om 2 års sammenhængende ophold i Danmark inden for de seneste 10 år som betingelse for at modtage SU til uddannelse i udlandet. Denne ændring af regelsættet kan være en medvirkende årsag til nedgangen i antallet af stipendiemodtagere i udlandet de senere år. Ved Øresundsbroens åbning i 2000 udgjorde andelen af støttemodtagere i Sverige omkring 4 % af samtlige støttemodtagere i udlandet, i 2005 udgjorde de 10 %. På 5 år blev andelen således mere end fordoblet. 40

43 Tabel 3.16 Alder ultimo støtteåret Stipendiemodtagere på videregående uddannelser i udlandet (ekskl. studieophold) i fordelt på alder og køn. Stipendiemodtagere Udlandstilbøjelighed antal % år ,7 7,3 6,0 4,4 3, år ,6 2,6 2,4 2,2 1, år ,3 2,3 2,2 2,0 1, år ,3 2,3 2,3 2,2 2, år ,2 2,2 2,2 2,2 2, år ,3 2,3 2,3 2,2 2,0 30 år og derover ,0 2,1 1,9 1,9 1,8 Alle ,4 2,3 2,3 2,1 1,9 Heraf kvinder i % Tabel 3.16 viser aldersfordelingen af stipendiemodtagere på videregående uddannelser i udlandet. Alderskategorierne år toppede med i alt støttemodtagere. Tabellen viser også, at 59 % var kvinder, hvilket var på niveau med de 60 %, som de kvindelige stipendiemodtagere udgjorde på videregående uddannelser i alt. Tilbøjeligheden til at studere i udlandet (og samtidig modtage SU) blev gennemgående lidt mindre blandt alle aldersklasser. I 2001 studerede 2,3 % af samtlige støttemodtagere i VU i udlandet; i 2005 var andelen reduceret til 1,9 %. Tabel 3.17 Stipendiemodtagere i videregående uddannelser i udlandet (ekskl. studieophold) i 2005 fordelt efter uddannelsesretning. Uddannelsesland England Norge USA Tyskland Sverige Øvrige I alt antal Videregående uddannelser Pædagogiske uddannelser Humanistiske udd. i alt Kunst og arkitektur Litteratur og sprog Film og medie Administrative uddannelser Erhvervsøkonomi Samfundsfag Naturvidenskabelige udd Erhvervsuddannelser Sundhedsuddannelser Øvrige videregående udd Størstedelen af de studerende, der i 2005 modtog stipendier til en uddannelse i udlandet, valgte en administrativ eller humanistisk uddannelse. De udgjorde henholdsvis 42 og 35 % af samtlige støttemodtagere i VU, der studerede i udlandet. I alt støttemodtagere (svarende til 80 %) valgte at studere i et af følgende 5 lande: England, Norge, USA, Tyskland eller Sverige. 41

44 3.7 Ikke danske statsborgere med SU-støtte Normalt kan kun danske statsborgere få SU-støtte. Andre statsborgere kan dog, når de opfylder visse betingelser, få SU-støtte på lige fod med danske statsborgere. Oftest vil SUstøtten være betinget af, at de i en vis periode har haft ophold og beskæftigelse i Danmark. Tabel 3.18 Stipendiemodtagere i VU uden dansk statsborgerskab i Stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab Landegruppe antal % Norden Øvrige EU-lande 1) Øvrige Europa 2) Asien, inkl. Mellemøsten Øvrige lande Ukendt statsborgerskab Samtlige lande Anm.: Opgørelsen er baseret på stipendiemodtagers statsborgerskab ultimo støtteåret. Stipendiemodtager kan siden have opnået dansk statsborgerskab. Fra 2004 er kategorierne reviderede, hvilket har medført en reduktion af kategorien øvrige lande og en stigning i kategorierne Øvrige EUlande og Øvrige Europa. 1) Fra 2004 inkl. EU-udvidelse. 2) Inkl. Tyrkiet. I 2005 modtog næsten personer uden dansk statsborgerskab stipendier på videregående uddannelser jf. tabel 3.18, hvilket var en stigning på 26 % siden I 2005 var den største gruppe stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab fra EU-lande (eksklusiv Norden). Tabel 3.19 Tildelt stipendiebeløb blandt personer i VU uden dansk statsborgerskab i Tildelt stipendiebeløb Landegruppe mio. kr Norden Øvrige EU-lande 1) Øvrige Europa 2) Asien, inkl. Mellemøsten Øvrige lande Ukendt statsborgerskab Samtlige lande Anm.: Opgørelsen er baseret på stipendiemodtagers statsborgerskab ultimo støtteåret. Stipendiemodtager kan siden have opnået dansk statsborgerskab. 1) Fra 2004 inkl. EU-udvidelse. 2) Inkl. Tyrkiet. De udenlandske stipendiemodtagere på videregående uddannelser modtog i alt 248 mio. kr. i Det er 52 % mere end i I den mellemliggende periode steg SU-støttesatserne ca. 12 %. Dette, samt det forhold at antallet af stipendiemodtagere var steget med 26 %, var hovedforklaringen på væksten i udbetalte stipendier. 42

45 Tabel 3.20 Stipendiemodtagere i VU uden dansk statsborgerskab i 2005 fordelt på alder. Alder ultimo og derover antal Stip. modtagere % Stip. modtagere Anm.: Opgørelsen er baseret på stipendiemodtagers statsborgerskab ultimo støtteåret. Stipendiemodtager kan siden have opnået dansk statsborgerskab. Jævnfør tabel 3.20 var 39 % af stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab 30 år eller ældre. Jf. tabel 3.5 var andelen af alle stipendiemodtagere, der var mindst 30 år, 14 %. Således var der relativt mange ældre stipendiemodtagere blandt stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab. I alt 3.8 Afbrud og stop af stipendium før uddannelsens normale afslutning Det er i princippet tilstrækkeligt at søge om SU én gang til hver uddannelse. Hvis der ikke sker ændringer, fortsætter tildelingen af støtte som hovedregel automatisk indtil uddannelsen slutter. Styrelsen stopper dog fx den automatiske støttetildeling, når uddannelsesstederne indberetter, at en SU-modtager afbryder uddannelsen, tager orlov eller erklæres inaktiv. Støtten stoppes også, når en støttemodtager i en videregående uddannelse har brugt det antal klip (månedlige støtterater), som den pågældende er blevet tildelt i klippekortet. Herudover stoppes støtten i en række andre situationer fx ved lønnede praktikperioder og perioder med anden offentlig støtte. Tabel 3.21 Støttemodtagere i VU, hvis støtte er stoppet i en eller flere måneder som følge af, at de ikke længere opfyldte støttebetingelserne (ekskl. afbrud), og antallet heraf der fik slutlån i antal støttemodtagere index Manglende klip til udd. afslutning ingen støtte slutlån Inaktivitet 1) Orlov bevilget I alt Anm.: En person kan have fået standset støtte af flere af de angivne årsager. 1) Studiemæssigt ude af takt 43

46 Tabel 3.21 viser udviklingen i antallet af støttemodtagere i , som i en eller flere måneder har fået stoppet støtten, fordelt på årsag. I 2005 var manglende klip og orlov de to årsager, der forekom hyppigst med henholdsvis ca. 64 % og 19 %. Inaktivitet udgjorde ca. 17 %. Manglende klip som årsag til standset støtte er steget med ca. 20 % fra 2001 til Tabel 3.22 Støttemodtagere i VU med afbrudt uddannelse i År for afbrudt uddannelse antal støttemodtagere Støttemodtagere med afbrudt VU heraf ej påbegyndt ny uddannelse senest ultimo (27,4 %) (29,4 %) (35,5 %) (55,6 %) påbegyndt ny uddannelse senest ultimo (72,6 %) (70,6 %) (64,5 %) (44,4 %) heraf påbegyndt en VU påbegyndt en UU I 2005 var der støttemodtagere i VU, der afbrød et uddannelsesforløb. Tabel 3.23 Andel af støttemodtagere med afbrudt VU i , der er påbegyndt ny uddannelse Påbegyndt ny uddannelse År for afbrudt uddannelse % år efter afbrud 47,7 48,3 46,3 46,2 44,4 1-2 år efter afbrud 65,8 67,1 66,8 65,1 64,5 2-3 år efter afbrud 67,9 71,7 73,2 72,6 70,6 3-4 år efter afbrud 70,5 74,3 75,6 74,7 Af tabel 3.23 fremgår udviklingen i andelen af støttemodtagere med afbrudt VU, der var startet på ny uddannelse. Andelen af støttemodtagere med afbrudt uddannelse, der var startet på en ny uddannelse indenfor 3 år har været faldende siden

47 Tabel 3.24 Afbrudstilbøjeligheden på udvalgte videregående uddannelser for de første 3, 4 og 6 år af uddannelsen. 97/98 98/99 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/ % Udelte kand. (første 6 år) Teologi 51 Lægevidenskab Uni. Bac (første 4 år) Arkitekt Økonomi Naturvidenskab Humaniora Jura HA Overbygning (første 3 år) Økonomi Naturvidenskab Humaniora Jura Civilingeniør Cand. merc Prof. Bac (første 4 år) Diplomingeniør Sygeplejerske Pædagog Socialrådgiver Læreruddannelse Fysio-/Ergoterap KVU (første 3 år) Datamatiker Laborant Anm.: Tallene viser studiets aktuelle samlede afbrudstilbøjelighed blandt dem, som i løbet af studiet får SU. Da oplysninger om afbrud hos de studerende, efter at deres støttemuligheder er opbrugt, ikke med tilstrækkelig sikkerhed tilgår SU-systemet, er afbrudstilbøjeligheden kun opgjort inden for den typiske støtteperiode. Af tabel 3.24 fremgår udviklingen i afbrudstilbøjeligheden indenfor støtteperioden (dvs. normeret studietid plus 1 år) 3. I 2004/05 var afbrudstilbøjeligheden for lægevidenskab 18 %. 3 For et studie normeret til 2 år, opgøres afbrudstilbøjeligheden for 03/04, som (antal studiestartere 03 med afbrud indtil 1år efter studiestart)/(antal studiestartere 03) + (antal studiestartere 02 med afbrud mellem 1 og 2 år efter studiestart)/(antal studiestartere 02)+ (antal studiestartere 01 med afbrud mellem 2 og 3 år efter studiestart)/(antal studiestartere 01). Afbrudsfrekvensen er en summering af procenter. 45

48 Afbrudstilbøjeligheden på universitetsbachelor uddannelserne var typisk 30 % - 45 %. Dog var afbrudstilbøjeligheden på universitetsbachelor uddannelsen til arkitekt 12 %. Blandt de øvrige uddannelser var afbrudstilbøjeligheden på HA 29 %. Afbrudstilbøjeligheden på universitetsbachelor uddannelserne i jura og økonomi var respektive 43 % og 44 %. Hvor afbrud på universitetsuddannelserne i økonomi og jura typisk forekom på bachelor delen af uddannelsen, indtraf afbruddene på uddannelser til civilingeniør, humaniora og naturvidenskab i højere grad på overbygningsdelen. På professionsbacheloruddannelserne var afbrudstilbøjelighederne i 2005 mellem 21 % og 32 %. I 2005 var afbrudstilbøjeligheden blandt de undersøgte uddannelser med 52 % størst for datamatikerne. Tabel 3.25 Afbrudstilbøjeligheden på udvalgte videregående uddannelser opgjort i studieåret 2004/2005 for de første 3, 4 og 6 år af uddannelsen, fordelt efter antal år i afbrudt uddannelse. Antal år i afbrudt uddannelse under 1 år 1-2 år over 2 år I alt antal % antal % antal % antal % Udelte kand. (første 6 år) Lægevidenskab Uni. Bac (første 4 år) Arkitekt Økonomi Naturvidenskab Humaniora Jura HA Overbygning (første 3 år) Økonomi Naturvidenskab Humaniora Jura Civilingeniør Cand. Merc Prof. Bac. (første 4 år) Diplomingeniør Sygeplejerske Pædagog Socialrådgiver Læreruddannelse Fysio-/Ergoterap KVU (første 3 år) Datamatiker Laborant

49 I tabel 3.25 vises afbrudstilbøjeligheden for en række udvalgte uddannelser fordelt efter antal år i afbrudt uddannelse. Typisk forekom afbruddene i løbet af første studieår. Afbrudstilbøjeligheden mellem 1 og 2 år efter studiestart var dog henholdsvis 10 % og 12 % på KVU uddannelserne laborant og datamatiker. På flere universitetsbachelor uddannelser forekommer der relativt mange afbrud mere end 1 år efter studiestart. Afbrudstilbøjeligheden mellem 1 og 2 år efter studiestart var for økonomi, humaniora, naturvidenskab og jura 8 % - 10 %. Den højeste afbrudstilbøjelighed efter mere end to års studier indtraf på universitetsbachelor uddannelserne i jura og økonomi med henholdsvis 20 % og 15 %. På den udelte kandidatuddannelse indenfor lægevidenskab forekommer afbruddene relativt sent. Den samlede afbrudstilbøjelighed er 18 % i løbet af støtteperioden, og de 10 procentpoint forekommer mere end 2 år efter studiestart. Tabel 3.26 Afbrudstilbøjeligheden i VU i fordelt på alder. Støttemodtagers Videregående uddannelser alder ultimo året KVU Prof. Bac Uni. Bac Ialt KVU Prof. Bac Uni. Bac Overbygning Overbygning % år år år år år år år og derover I alt Ialt I de videregående uddannelser afbrød i alt 7 % af samtlige støttemodtagere en uddannelse i Afbrudstilbøjeligheden var størst for årige. Det skyldes blandt andet den forholdsvis store afbrudstilbøjelighed blandt støttemodtagere på korte videregående uddannelser. 47

50 3.9 Klippekortstatus for personer med fuldførte uddannelser Tabel 3.27 Klippekortstatus ved fuldført videregående uddannelse i årene : Manglende klip, slutlån og fødselsklip. Støttemodtagere antal % antal % antal % Støttemodtagere med fuldført VU Andel der manglede klip Andel der fik slutlån Andel der fik fødselsklip Anm.: Støttemodtagere, som mangler klip, omfatter personer, der i en eller flere måneder før uddannelsen blev færdiggjort manglede stipendieklip. Uddannelser i udlandet indgår ikke. Personer, der ikke er SU-berettigede, indgår ikke. Da den traditionelle femårige kandidatuddannelse på mange uddannelsesretninger, er blevet delt op i 2 afsluttende uddannelser en treårig bacheloruddannelse og en toårig kandidatuddannelse, er tallene er ikke helt sammenlignelige fra år til år. I 2005 færdiggjorde ca støttemodtagere en videregående uddannelse. Heraf manglede 21 % klip. Af støttemodtagere med fuldført uddannelse optog 8 % studielån (slutlån). Den resterende del valgte således selv at finansiere færdiggørelsen af deres uddannelse i Andelen af personer, som fuldførte uddannelse i 2005 og havde fået fødselsklip i løbet af uddannelsen, var ca. 11 %. Der var dog store variationer mellem henholdsvis korte, mellemlange og lange videregående uddannelser samt variationer mellem de enkelte uddannelsesretninger. Ved vurdering af udviklingen i støttemodtagernes anvendelse af klippekortet over tid bør man være opmærksom på de væsentlige ændringer, der siden 1989 er sket i regelgrundlaget. Ændringer i støtte- og studieregler i relation til klippekortet: den sædvanlige studietid, som var støtterammen for studerende optaget inden 1988/89, var typisk 1-1½ år mere end normeret tid + 1 år. De sidste studerende på studier med en sædvanlig studietid på 7-9 år (normeret 5-6½ år) har formentlig afsluttet deres uddannelse i (en del har haft orlov, herunder barselsorlov). i 1992 vedtog Folketinget at gøre kandidatstudierne 5-årige, hvilket medførte en reduktion af den normerede tid på mange studier. Herved blev SU-støtterammen reduceret tilsvarende. Eksempelvis betød en reduktion i den normerede tid fra 6 til 5 år en reduktion i SU-støtterammen på 1 år. fra 1996 blev det 6-årige - klippekort indført. Flere støttemodtagere med en afbrudt uddannelse kunne herefter få støtte til at påbegynde en ny uddannelse. 48

51 før reformen i 1996 kunne støttemodtagere på barselsorlov tage orlov fra studiet og søge kontanthjælp. Tabel 3.28 Støttemodtagere med fuldført videregående uddannelse på udvalgte uddannelser, der manglede klip % Lægevidenskab Naturvidenskab Jura Cand. merc Civilingeniør Humaniora Lærer Sygeplejerske Anm.: Støttemodtagere, som mangler klip, omfatter personer, der i en eller flere måneder før uddannelsen blev færdiggjort manglede stipendieklip. På de udvalgte uddannelser manglede væsentligt flere klip i 2005 sammenlignet med Dette er blandt andet en følge af den mindre SU-støtteramme efter overgangen fra sædvanlig studietid til normeret tid plus 1 år. Andelen af støttemodtagere på de udvalgte uddannelser, som manglede klip i 2005, varierede mellem 4 % (sygeplejerske) og 65 % (humaniora). Andelen, som manglede klip, var markant højere for støttemodtagere, der havde færdiggjort en lang videregående uddannelse, end for støttemodtagere der havde gennemført en mellemlang videregående uddannelse. Variationen fra studie til studie i andelen, der manglede klip, var størst indenfor de længerevarende videregående uddannelser (fra 16 % på lægevidenskab til 65 % på humaniora). På både naturvidenskab og jura var andelen, der manglede klip, 62 % i På jura steg andelen, der manglede klip, fra 49 % i 2002 til 62 % i Den markante udvikling i andelen, der manglede klip på de lange videregående uddannelser, kan have mange forskellige årsager her under: Omlægningen af støtteperioden fra sædvanlig studietid til normeret tid + 1 år har givet de studerende et øget incitament til at begrænse den faktiske studietid i forhold til den normerede studietid. Den markante udvikling i andelen, der mangler klip, viser imidlertid, at de studerende langt fra har kunnet tilpasse deres studietid svarende til den kortere støtteramme. En yderligere faktor er ændringerne af studieordningerne med kortere normerede studietider, primært på naturvidenskab og humaniora. 49

52 Tabel 3.29 Uddannelse Støttemodtagere med fuldført videregående uddannelse i 2005, og andelen heraf med studietid ud over normeret tid, andelen, der manglede klip og andelen, der manglede klip i mere end et år. Fuldført uddannelse heraf med studietid ud over normeret tid heraf mangler klip heraf mangler > 12 klip antal antal % antal % antal % VU i alt LVU Lægevidenskab Teologi Økonomi Arkitekt Jura Naturvidenskab Cand. Pharm Cand. Pæd Cand. Merc Civilingeniør Humaniora Uni. Bac Økonomi Jura Naturvidenskab Humaniora Prof. Bac Læreruddannelse Diplomingeniør Sygeplejerske Pædagog Socialrådgiver Fys./Ergoterap KVU Datamatiker Laborant Anm.: Uddannelser i udlandet indgår ikke, da der her ikke tildeles ekstraklip. Personer, der ikke er SU-berettigede, indgår ikke. I 2005 havde 52 % af støttemodtagerne, der fuldførte en videregående uddannelse, en studietid ud over normeret tid, mens 21 % manglede klip og 6 % manglede mere end 12 klip. Andelen af støttemodtagere med lange studietider og manglende klip var størst på LVU. I 2005 havde 86 % af de støttemodtagere med fuldført uddannelse studietid udover normeret tid. På uddannelserne indenfor jura, humaniora, økonomi, naturvidenskab og på cand. pharm. studiet havde mere end 90 % studietider ud over normeret tid. I 2005 manglede 49 % af støttemodtagerne med en fuldført LVU klip. Andelen med manglende klip varierede en del fra studie til studie. Mere end 60 % manglede klip på uddannelserne indenfor humaniora, økonomi, naturvidenskab og jura. 50

53 Andelen af støttemodtagere med fuldført LVU i 2005, der manglede mere end 12 klip, var 15 %. Andelen var størst på uddannelserne indenfor økonomi (23 %), humaniora (22 %) og naturvidenskab (20 %). På den korte videregående uddannelse til laborant havde 91 % en studietid udover den normerede tid. I en del af disse tilfælde var overskridelsen af den normerede tid af kortere varighed. Tabel 3.30 Klippekortstatus ved fuldført videregående uddannelse samt på udvalgte videregående uddannelser i 2005: manglende klip, slutlån og fødselsklip. Støttemodtagere Støttemodta- Manglende klip Fik Slutlånstilgere i alt slutlån bøjelighed 1) Uden fødselsklip Med fødselsklip I alt antal % VU i alt LVU Lægevidenskab Teologi Økonomi Arkitekt Jura Naturvidenskab Cand. Pharm Cand. Pæd Cand. Merc Civilingeniør Humaniora Uni. Bac Økonomi Jura Naturvidenskab Humaniora Prof. Bac Læreruddannelse Diplomingeniør Sygeplejerske Pædagog Socialrådgiver Fys./Ergoterap KVU Datamatiker Laborant Anm.: Støttemodtagere, som mangler klip, omfatter støttemodtagere, der i en eller flere måneder før uddannelsen blev færdiggjort manglede stipendieklip. Kun personer, der mangler klip kan optage slutlån. Uddannelser i udlandet indgår ikke. Personer, der ikke er SU-berettigede, indgår ikke. 1) Andel af støttemodtagere med manglende klip, som fik slutlån. 51

54 I 2005 manglede 21 % af støttemodtagerne klip, inden de færdiggjorde en videregående uddannelse. Blandt støttemodtagere, der ikke havde modtaget fødselsklip, manglede 19 % klip, mens 36 % af støttemodtagere med fødselsklip manglede klip. På de fleste uddannelser var andelen med manglende klip højere for støttemodtagere med fødselsklip end for støttemodtagere uden fødselsklip. For støttemodtagere med fødselsklip og fuldført en LVU i 2005 var andelen, der manglede klip 63 % mod 47 % for personer uden fødselsklip. For personer med fødselsklip varierede andelen med manglende klip blandt uddannelsesretninger indenfor LVU mellem 25 % for civilingeniører og 78 % på naturvidenskab. For samtlige støttemodtagere, der havde færdiggjort en videregående uddannelse, var andelen, der optog slutlån, 8 %. Andelen af støttemodtagere med en fuldført videregående uddannelse, der optog slutlån, varierede mellem 1 % på KVU og 21 % på LVU. På LVU indenfor humaniora tager 32 % slutlån. Noget mindre er variationen, når der ses på den relative tilbøjelighed til at optage slutlån blandt støttemodtagere, der manglede klip. Generelt optog 41 % af de støttemodtagere, der manglede klip, slutlån. De højeste slutlånstilbøjeligheder var ca. 60 % for socialrådgiver (professionsbachelor uddannelse), arkitekt (LVU) og datamatiker (KVU) Støtten fordelt på uddannelseskategorier og SU-støttens dækningsgrad For at vise det brede spektrum af støtteberettigende uddannelser og deres relative støttemæssige størrelse er støttens fordeling på uddannelseskategorier vist i dette afsnit. Endvidere vises SU-støttens dækningsgrad for de 10 største universitetslovsinstitutioner defineret som forholdet mellem stipendiemodtagere og studerende pr. 1/ i SU-støtteberettigende uddannelser. 52

55 Tabel 3.31 Stipendiemodtagere, låntagere og tildelt støtte i videregående uddannelser i 2005 fordelt på uddannelsesområder. Stipendiemodtagere Tildelt stipendium Låntagere Tildelt Lån Låntagere i pct. af stipendiemodtagere antal % mio. kr. antal mio. kr. % KVU Datamatiker Laborant Prof. Bac Lærer Pædagog Sygeplejerske Diplomingeniør Fysio- og ergoterapeut Socialrådgiver Uni. Bac Naturvidenskab Humaniora Jura HA LVU overbygning Naturvidenskab Humaniora Jura Cand. Merc LVU udelt Lægevidenskab Civilingeniør Videregående uddannelser i alt Anm.: Hvis en person i løbet af året har modtaget stipendium (respektive lån) i forbindelse med flere uddannelser (fx på en bachelor uddannelse i foråret og en LVU overbygning i efteråret) indgår personen som stipendiemodtager (respektive låntager) under begge uddannelser. Tabel 3.31 viser støttens fordeling på uddannelsesområder. Stipendiemodtagere på uddannelse som professionsbachelor udgjorde 38 % af stipendiemodtagere på videregående uddannelser. Lærer-, pædagog- og sygeplejerskeuddannelserne udgjorde henholdsvis 9 %, 10 % og 6 %. Universitetsbachelorerne udgjorde 30 % af stipendiemodtagerne. I 2005 optog 32 % af stipendiemodtagerne på HA lån. På humanioras overbygningsdel optog 69 % lån. Generelt var lånetilbøjeligheden størst på overbygningsuddannelser. Det var også blandt støttemodtagere i disse typer af uddannelser, hvor man oftest fandt støttemodtagere, der modtog slutlån. 53

56 Tabel 3.32 Studerende og støttemodtagere ved de 10 største universitetslovsinstitutioner i efteråret Studerende 1) Støttemodtagere 2) Dækningsgrad 3) antal antal % Københavns Universitet ,4 Århus Universitet ,0 Handelshøjskolen i Kbh ,5 Syddansk Universitet ,2 Ålborg Universitet ,6 Roskilde Universitetscenter ,4 Danmarks Tekniske Universitet ,1 Handelshøjskolen i Århus ,6 Kgl. Vet. og Landbohøjskole ,0 Danmarks Farmaceutiske Universitet ,3 I alt ,5 Anm.: Statistikken er opgjort på administrative enheder. 1) Ordinært indskrevne studerende pr. 1/ i SU-støtteberettigende uddannelser i følge Danmarks Statistik (ekskl. Ph.d.-studerende, gæstestuderende og studerende i åben uddannelse). Der er set bort fra studerende, der ikke har aflagt eksamen i løbet af de 2 første studieår eller har haft en periode på 4 år, hvor der ikke er aflagt nogen eksamen. 2) Støttemodtagere i perioden 1/ til 31/ , hvor uddannelsen ikke er afsluttet inden 1/ ) Støttemodtagere i forhold til studerende. Den 1. oktober 2005 var der ca studerende indskrevet ved de 10 største universitetslovsinstitutioner i SU-støtteberettigende uddannelser, jf. tabel Ca af disse studerende fik SU-støtte i løbet af efteråret 2005, dvs. knap 75 % af de studerende finansierede helt eller delvist deres studium ved SU-stipendier og/eller lån. Blandt de ti største universitetslovsinstitutioner var dækningsgraden lavest på Københavns Universitet, hvor kun godt 70 % af de studerende finansierede deres studier med SU-støtte. På Aalborg Universitet var dækningsgraden højest med knap 84 %. De sidste godt 25 %, som ikke fik SU-støtte i den omhandlede periode, havde således helt fravalgt støtten, eller var på orlov, modtog anden offentlig støtte, var inaktiven eller havde opbrugt deres støttemuligheder m.m Støttemodtagernes egenindkomst, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav Ifølge støttereglerne tildeles en støttemodtager et fribeløb pr. måned afhængig af månedens status i støttemæssig henseende. Fribeløbet er udtryk for den indkomstgrænse, man som støttemodtager må holde sig inden for, når man modtager SU-støtte. I 2005 var der 3 forskellige satser for månedsfribeløbet på henholdsvis kr., kr. og kr. Den laveste sats anvendes for måneder med SU-støtte, den mellemste fx i måneder med fravalgt støtte, og den højeste fx i måneder, hvor personen ikke er under uddannelse. I 2005 var det laveste årsfribeløb kr. Støttemodtagere med børn fik et tillæg til årsfribeløbet pr. barn på kr. i

57 Støttemodtagere med en egenindkomst, der overstiger årsfribeløbet, får krav om at tilbagebetale den for meget modtagne støtte. Da de studerendes indkomster vedrører hele kalenderår, og derfor også omfatter perioder efter uddannelsens afslutning, hvor fuldtids erhvervsindkomst hyppigt forekommer, viser tabel 3.29, hvor meget støttemodtagerne tjente ved siden af SU-støtten, når de var under uddannelse hele året. Af de knap støttemodtagere på de videregående uddannelser i 2005 var knap (51 %) helårsstøttemodtagere. Tabel 3.33 Helårsstøttemodtagere i VU i 2005 fordelt efter egenindkomst, alder og køn. Egenindkomst i kr. (ekskl. SU-stip.) Helårsstøttemodtagere 1) fordelt på alder ult >= 30 Alle Alle K Alle K Alle K Alle K Alle K % og derover I alt Antal kr Gennemsnit Gennemsnit > Anm.: Egenindkomst = positiv personlig indkomst + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst uddannelsesopsparingsrenter arbejdsmarkedsbidrag SU-stipendier. 1) Støttemodtagere, som er under uddannelse hele året. De helårsstøttemodtagere, som havde erhvervsarbejde ved siden af støtten (> 999 kr.) i 2005 udgjorde ca. 86 % af alle, og de havde i gennemsnit en egenindkomst på kr. Indkomsten var gennemgående større jo ældre støttemodtageren var. De årige tjente kr., de årige kr. og de på 30 år eller der over tjente kr., dvs. de tjente ca. 1/3 mere end de årige. Kvindernes indkomst var gennemgående mindre end mændenes; det gjaldt især for de ældste på 30 år eller der over. Blandt de årige havde 30 % en egenindkomst på under kr. og ca. 15 % havde mere end kr. Blandt de årige havde 31 % under kr. og ca. 22 % havde mere end kr. Blandt støttemodtagerne på 30 år eller der over havde 44 % under kr. og 25 % havde tjent mere end kr. 55

58 Jo ældre støttemodtagerne var, jo større blev spredningen i indkomsterne. Dvs. grupperne, som havde en lav indkomst henholdsvis en høj indkomst steg med alderen. Denne tendens hang blandt andet sammen med forsørgernes indkomster. Tabel 3.34 Helårsstøttemodtagere i VU i 2005 med hhv. børn og børn født i året fordelt efter egenindkomst og alder. Egenindkomst i kr. (ekskl. SU-stip.) Helårsstøttemodtagere 1) fordelt på alder ult >= 30 Alle Børn f. børn Børn f. børn Børn f. børn Børn f. børn Børn f. børn % og derover I alt Antal kr Gennemsnit i kr Gennemsnit > Anm.: Egenindkomst = positiv personlig indkomst + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst uddannelsesopsparingsrenter arbejdsmarkedsbidrag SU-stipendier. 1) Støttemodtagere, som er under uddannelse hele året. Helårsstøttemodtagere med børn havde i gennemsnit en indkomst på kr. i Det var væsentligt mindre end gennemsnittet for alle, som var på kr., jævnfør tabel Dette er til trods for at støttemodtagere med børn i gennemsnit var væsentlig ældre end de øvrige studerende. Helårsstøttemodtagere med børn, som havde erhvervsarbejde ved siden af støtten (> 999 kr.) i 2005, udgjorde ca. 67 % af samtlige helårsstøttemodtagere med børn, og de havde i gennemsnit en egenindkomst på kr. Denne gennemsnitlige indkomst var gennemgående højere, jo ældre støttemodtageren var. I gennemsnit tjente de årige kr., de årige kr. og de på 30 år eller der over tjente kr. i Andelen af alle helårsstøttemodtagere med en indkomst under kr. var 14 % jf. tabel Blandt dem, som havde børn, og dem, som havde et barn født i året, udgjorde denne gruppe henholdsvis 33 % og 30. Det laveste årsfribeløb for en støttemodtager med 1 barn var i kr. Ca. 17 % af alle forsørgere benyttede sig i 2005 af dette højere fribeløb, dvs. de havde en indkomst på mere end kr. 56

59 Tabel 3.35 Fravalg af støtte og dobbeltklip i VU i Personer Klip antal klip Fravalg I % af stip. modt. 13,5 % 12,6 % 12,4 % 12,2 % 12,2 % Dobbeltklip 1) I % af stip. modt. 2,9 % 2,7 % 2,7 % 2,4 % 2,2 % IK-krav I % af støttemodt. 7,4 % 6,6 % 6,4 % 6,6 % 6,9 % 1) Omfatter ikke fødselsdobbeltklip. Den uddannelsessøgende kan selv vælge at få stoppet støtten i en eller flere måneder. Formålet med sådanne fravalg vil typisk være at få forhøjet det beløb (fribeløb), som SUmodtageren må tjene ved siden af SU-støtten. Formålet kan også være at spare op til at få udbetalt dobbeltklip i slutningen af uddannelsesforløbet, fx i forbindelse med specialeskrivning. Blandt støttemodtagerne i 2005 fravalgte 12,2 % en eller flere måneders støtte, hvilket var på samme niveau som det foregående år. Indkomstkontrolkrav (IK-krav) Tabel 3.36 Støttemodtagere i VU med indkomstkontrolkrav og tilbagekrævede beløb vedrørende ) antal % antal % antal % antal % Støttemodtagere i alt med IK-krav , , , ,9 under uddannelse ultimo året , , , ,5 ikke under uddannelse ultimo året , , , , tilbagekrævede beløb, mio. kr Tilbagekrævet beløb i alt 143,8 138,8 148,6 156,2 Stipendium 120,8 117,4 126,5 134,1 Lån 14,7 13,4 13,5 13,2 procenttillæg 8,3 8,0 8,6 8,9 1) Foreløbige tal Omkring af de støttemodtagere i 2005 vil få et IK-krav (6,9 %), jf. tabel Det tilbagekrævede beløb på godt 156 mio. kr. (inkl. %-tillæg) forventes at svare til 1,7 % af det udbetalte støttebeløb på omkring mio. kr. i Kravprocenten for støttemodtagere under uddannelse ultimo 2005 forventes at være 7,5 mod 3,9 for støttemodtagere uden for uddannelse. Kravprocenten for støttemodtagere med afsluttet uddannelse lå i hele perioden under kravprocenten for støttemodtagere under uddannelse ultimo året. I årene var de gennemsnitlige krav henholdsvis kr., kr., kr. og forventet kr. 57

60 Tabel 3.37 Indkomstkontrolkrav i VU vedrørende fordelt efter det samlede kravs størrelse. Samlet kravstørrelse, kr ) ) antal % og derunder ,5 50,0 49,6 50, ,4 13,5 12,3 11, ,1 9,8 10,3 9, ,8 6,6 7,3 7, ,5 5,8 5,5 5, ,8 3,5 3,5 3, ,5 3,0 2,8 2, ,3 2,1 2,5 2, ,6 1,3 1,4 2, ,0 1,1 1,3 1, og derover ,5 3,3 3,6 3,6 Antal IK-krav i alt ,0 100,0 100,0 100,0 1) Foreløbige tal. Kravene varierer en del i størrelse, men hovedparten (knap 2/3) var på under kr., jf. tabel Befordringsrabat SU-støtteberettigede studerende i videregående uddannelser kunne fra 1997 få rabat ved køb af kort til busser og tog i Danmark. Ordningen blev med virkning fra medio 1999 ændret fra kun at omfatte køb af månedskort til også at omfatte abonnementskort med variabel periodelængde. Fra og med 1. juli 2000 blev ordningen udvidet til endvidere at omfatte abonnementskort til bus og tog over den danske grænse til og fra EU og EØS-landene. Da ordningen er målrettet mod studerende med lang transportvej, ydes der 65 % rabat på transportudgifter, der overstiger 12,27 kr. pr. dag, dog maksimalt 20,44 kr. pr. dag (2005- satser). Styrelsen refunderer trafikselskaberne 90 % af den ydede rabat. Tabel 3.38 Befordringsrabat til støttemodtagere i VU i Rabatmodtagere Periodekort Salgspris (før rabat) Rabat Rabat i pct. af salgspris Andel med max. støtte 1) Rabat pr. modtager antal mio. kr % kr ,9 42,4 34 4, ,6 49,7 35 5, ,0 51,5 35 3, ,6 55,0 35 5, ,2 59,3 36 4, ,3 62,3 37 4, ) Andel af befordringsrabatmodtagere der modtog maksimal befordringsstøtte. Godt hver femte støttemodtager i VU modtog i 2005 befordringsrabat. Denne andel var nogenlunde konstant i perioden 2002 til 2005, og ligeledes var støttemodtagernes egenbetaling i samme periode omtrent uændret omkring godt 2/3 af den samlede bruttopris, dog med en lidt stigende tendens de seneste par år. Den samlede støtte vedrørende befordrings- 58

61 rabatordningen steg med 47 % mellem 2000 og Dette skyldtes sandsynligvis primært generelle takstforhøjelser. Af samtlige befordringsrabatmodtagere modtog 4 %, maksimal befordringsrabat i en eller flere måneder i Tabel 3.39 Befordringsrabat til støttemodtagere i VU i 2005 fordelt på bopælsstatus. Rabatmodtagere Andel 1) Solgte kort Solgte kortdage Salgspris Rabat Rabat pr. modtager antal % antal mio. kr kr. Hjemmeboende ,6 6, Udeboende ,7 56, I alt ,3 62, ) Andel af henholdsvis hjemme- og udeboende støttemodtagere i VU I 2005 fik støttemodtagere befordringsrabat vedrørende 5,3 mio. kortdage. Det svarede til mellem 4 og 5 måneder i gennemsnit pr. modtager. Pr. dag (inkl. søn- og helligdage) modtog disse i gennemsnit knap 12 kr. i støtte og afholdt ca. 21 kr. i egenbetaling. I alt betalte hver befordringsstøttemodtager 32 kr. pr. dag (før rabat). Beregnet på årsbasis betalte befordringsstøttemodtagerne gennemsnitlig kr., hvoraf kr. blev ydet i rabat. En betydeligt større andel hjemmeboende støttemodtagere i VU modtog befordringsstøtte set i forhold til udeboende; det gjaldt godt halvdelen, medens blot 21 % af de udeboende støttemodtagere i VU modtog befordringsstøtte. Det indikerede, at hjemmeboende i VU oftere havde længere til deres uddannelsessted end udeboende Specialpædagogisk støtte (SPS) i videregående uddannelser Lov af 26. maj 2000 om specialpædagogisk støtte (SPS) ved videregående uddannelser trådte i kraft 1. august 2000 og havde virkning for ydelse af støtte fra 1. januar Loven henførte sektoransvaret for specialpædagogisk støtte til studerende i videregående uddannelser til Undervisningsministeriet, og administrationen af støtteordningen blev placeret i styrelsen. SPS kan ydes i en eller flere støtteformer, hvis den er nødvendig for at kompensere for følgerne af en væsentlig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, hvis følgerne af funktionsnedsættelsen kan kompenseres, og hvis det er praktisk muligt at tilvejebringe den nødvendige støtte. Følgerne af en funktionsnedsættelse kan enten kompenseres ved tildeling af SPS i form af særlige hjælpemidler, fx syntetisk tale, hæve-sænkeborde og lignende eller ved løbende SPS-ydelser i hele uddannelsesperioden, f.eks. i form af tolkebistand. 59

62 Tabel 3.40 SPS-støttemodtagere og -støttebeløb i videregående uddannelser fordelt på typen af funktionsnedsættelse. SPS-støttemodtagere Udbetalt SPS-støtte 3) Gns. støtte pr. støttemodtager Funktionsnedsættelse ) ) ) antal kr Hørevanskeligheder Synsvanskeligheder Læse-/skrivevanskeligheder Bevægelsesvanskeligheder Psykiske problemer Andet I alt % Hørevanskeligheder Synsvanskeligheder Læse-/skrivevanskeligheder Bevægelsesvanskeligheder Psykiske problemer Andet I alt ) Antal SPS-støttemodtagere opgøres i 2003 og 2004 som personer, der har fået tildelt støtte i året. 2) Antal SPS-støttemodtagere opgøres i 2005, som personer, der har fået udbetalt støtte i året. 3) Ekskl. moms. I 2005 fik personer tildelt specialpædagogisk støtte. SPS-støttebeløbet steg fra 36,9 mio. kr. i 2004 til 38,4 mio. kr. i 2005, svarende til en stigning på 4 %. Støttemodtagere med læse- og skrivevanskeligheder udgjorde i % af SPSstøttemodtagere på videregående uddannelser. I gennemsnit udgjorde støtten til denne gruppe kr. i Under et udgjorde støtten til SPS-støttemodtagere i VU i gennemsnit kr. i Tabel 3.41 SPS-støttebeløb på videregående uddannelser vedr fordelt på støttens art. Udbetalt SPS-støtte 1) Støtteart kr % Tolkning Undervisningsmateriale Hjælpemidler og instruktion 2 ) Kurser Sekretær- og praktisk hjælp Undersøgelse og vurdering af støttebehov IT-hjælpemidler Studiestøttetimer Særligt indrettet arbejdsplads Andet I alt Anm.: Tolkning, kurser, sekretær- og praktisk hjælp har karakter af løbende ydelse under uddannelse, mens undervisningsmateriale, hjælpemidler, instruktion og vurdering af støttebehov har karakter af engangsydelser. Oplysninger om IT-hjælpemidler foreligger særskilt for Ekskl. moms. 2. Indtil 1. juli 2005 inklusive IT-hjælpemidler. 60

63 Af forbruget på 38,4 mio. kr. i 2005 blev 15,3 mio. kr. (40 %) anvendt til udgifter til tolkebistand, 13 % gik til udarbejdelse af undervisningsmateriale og 16 % til hjælpemidler og instruktion, jf. tabel Stigningen på 1,5 mio. kr. blev blandt andet forårsaget af de øgede udgifter til tolkning. I SPS-ordningen låner man hjælpemidler under uddannelsen. I tabel 3.42 opgøres beholdningen af hjælpemidler ultimo støtteåret for SPS. Tabel 3.42 Status ultimo 2005 for SPS-udlån i videregående uddannelser SPS udlån status ultimo 2005 Udlånte genstande Personer med udlån antal Udlånt før Udlånt i I alt Anm.: De personer, der har lånt hjælpemiddel i støtteåret, indgår i opgørelsen af støttemodtagere i støtteåret. Ultimo 2005 var ca genstande udlånt til ca personer. Andelen af udlånte genstande med start før 2005 var 60 %. Tabel 3.43 Status ultimo 2005 for SPS-udlån i videregående uddannelser fordelt på type af hjælpemiddel. SPS udlån status ultimo 2005 Udlånte genstande Personer med udlån antal IT-hjælpemidler Øvrige hjælpemidler I alt Anm.: Personer, der både har lånt IT-hjælpemidler og en anden type hjælpemiddel, medtages i gruppen Øvrige hjælpemidler. Udlån fra før overgangen til det nye edb-system er indlagt under IT-hjælpemidler, bortset fra tilfælde hvor støttemodtager har bevægelsesvanskeligheder. Ultimo 2005 udgjorde IT-hjælpemidler 93 % af de udlånte genstande. 61

64 4. SU-gæld I dette kapitel beskrives den samlede studiegæld, som nuværende og tidligere SU-modtagere havde til staten ved udgangen af 2005 i form af SU-lån, FM-gæld og UFO-gæld, jf. afsnit 4.1. I de efterfølgende afsnit 4.2 og 4.3 redegøres mere detaljeret for henholdsvis SU-lånegælden og FM-gælden, mens der ikke redegøres nærmere for den relativt lille UFO-gæld, som er under afvikling. Der redegøres heller ikke for de statsgaranterede studielån, som studerende indtil midten af 1993 havde mulighed for at optage i pengeinstitutter. Ved udgangen af 2005 havde ca låntagere en restgæld af denne type på 1,6 mia. kr.. Gældstyper SU-lånegæld er den del af SU-støtten, der forrentes og skal betales tilbage. Der har over tiden været forskellige lånetyper med tilhørende forskellige vilkår for bl.a. forrentning og tilbagebetaling. FM-gæld opstår, når Statens Uddannelsesstøtte rejser et FM-krav over for en støttemodtager, der har fået udbetalt for meget støtte. Der kan være tale om flere typer FM-krav: Indkomstkontrolkrav (IK-krav), afbrudskrav (AF-krav), og andre FM-krav. UFO-gæld omfatter hovedsagelig tidligere FM-gældsforhold, hvor debitor ikke har overholdt planen for tilbagebetalingen af gældsforholdet, og hvor tvangsinddrivelse ved fx inkasso ikke har været mulig. Gældsforholdet blev i sådanne tilfælde betragtet som en p.t. uerholdelig fordring. Tilbagebetaling Tilbagebetalingen af SU-lån skal først begynde 1-2 år efter uddannelsens afslutning (afhængig af afslutningstidspunkt og lånetype). Debitor skal derimod begynde tilbagebetalingen af FM-krav umiddelbart efter, kravet er rejst. Misligholdt gæld Gælden er misligholdt, hvis debitor i løbet af den tilbagebetalingspligtige periode ikke har overholdt tilbagebetalingsaftalen (2 rykkere og en opsigelse). Herudover indgår gældsforhold, hvor der har været dødsfald, konkurs, gældssanering, akkord, umyndiggørelse m. m. En del af den misligholdte gæld vil på opgørelsestidspunktet igen være under normal afvikling. Administration af SU-gæld I 1996 overtog Finansstyrelsen (nu Økonomistyrelsen) administrationen af SU-lånegældsforhold fra det tidspunkt, hvor lånets tilbagebetaling skal begynde. I 1999 overtog Økonomistyrelsen administrationen af tilbagebetalingen af den misligholdte FM-gæld. Økonomistyrelsen fik samtidig overført alle tilbageværende UFO-gældsforhold til inddrivelse. I 2003 fik Økonomistyrelsen overdraget administrationen af tilbagebetalingen af den ikke misligholdte FM-gæld. Endvidere overtog Økonomistyrelsen rentetilskrivning og anden administration af SU-gæld, således at Statens Uddannelsesstøtte alene har ansvaret for udbetaling af SU-lånene og fremsættelse af FM-kravene. Administrationen af misligholdte gældsforhold er i 2005 overgået til SKAT (tidligere ToldSkat). 62

65 Oplysningerne i kapitel 4 om SU-lånegæld er hentet fra Økonomistyrelsens registre over lånegældsforhold. 4.1 Samlet SU-gæld Tabel 4.1 Debitorer med samlet SU-gæld og restgældens størrelse pr. ultimo Gældstype Antal debitorer Restgæld ultimo året antal mio. kr SU-gæld i alt SU-lån FM-gæld UFO-gæld heraf misligholdt SU-gæld SU-lån FM-gæld UFO-gæld Anm.: En debitor kan være optalt inden for flere gældstyper, men indgår kun som én person i sammentællingerne. Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet. Ved udgangen af 2005 havde personer SU-gæld i form af SU-lån og/eller FM- og UFO-gæld. Den samlede restgæld var på næsten 21 mia. kr. Restgælden var pr. ultimo 2005 steget med næsten 1 mia. kr. (5 %) i forhold til året før - en stigning, der først og fremmest var forårsaget af en vækst i restgælden på SU-lån. Af restgælden var 9 % (godt 1,9 mia. kr.) opgjort som misligholdt SU-gæld. Tabel 4.2 SU-debitorer og samlet restgæld fordelt efter størrelsen af den samlede restgæld og uddannelsesmæssig status pr. ultimo Under Samlet restgæld (kr.) over I alt 2004 I alt antal debitorer Under uddannelse Afsluttet uddannelse I alt ultimo I alt ultimo restgæld, mio. kr Under uddannelse Afsluttet uddannelse I alt ultimo I alt ultimo Anm.: Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet. 63

66 Ved udgangen af 2005 havde godt debitorer en samlet restgæld på næsten 21 mia. kr. til staten. Det svarede til en gennemsnitlig restgæld på kr. Ved udgangen af 2004 var den tilsvarende gennemsnitlige restgæld på kr. Den gennemsnitlige restgæld var således steget næsten 5 % fra slutningen af 2004 til slutningen af Ud af debitorerne havde 56 % ( ) en restgæld på under kr., mens 19 % (67.241) havde en restgæld på kr. eller derover. De tilsvarende andele ved udgangen af 2004 var henholdsvis 58 % og 17 %. Andelen af debitorer med en gæld på over ¼ mio. kr. var 0,9 % i I 2004 var denne andel 0,7 % af samtlige debitorer. Det samlede antal debitorer var stort set uændret i forhold til året før. Næsten 3/4 af debitorerne ( ) havde afsluttet uddannelsen ved udgangen af Antal debitorer under uddannelse var faldet med knap Antallet af debitorer med afsluttet uddannelse i året steg med godt SU-lånegæld En del af SU-støtten kan være udbetalt i form af lån, der skal betales tilbage. Lånevilkårene (bl.a. forrentningen) har varieret over tiden, og en person kan derfor have flere lånegældsforhold af forskellig type. Der findes følgende lånetyper. Lån 3 - udbetalt til og med støtteåret 1969/70 (uforrentet) Lån 1 - udbetalt i støtteårene 1970/ /75 (kun forrentet efter uddannelsens ophør) Lån 4 - udbetalt i støtteårene 1982/ /88 (forrentet i hele løbetiden) Lån 5 - udbetalt i støtteårene 1988/ (forrentet i hele løbetiden) Lån 6 - udbetalt fra og med støtteåret 1991 (forrentet i hele løbetiden) SU-lånegælden var den dominerende gældstype ultimo Restgælden på SU-lån udgjorde 20,3 mia. kr. svarende til knap 97 % af statens samlede tilgodehavende hos de nuværende eller tidligere uddannelsessøgende. Næsten personer ud af de SU-debitorer havde SU-lånegæld ved udgangen af 2005, jf. tabel

67 Tabel 4.3 Debitorer med SU-lånegæld og restgæld på SU-lån pr. ultimo året. Ultimo året Lånetype Antal debitorer Restgæld antal debitorer mio. kr Total SU-lånegæld heraf lån lån lån lån lån Heraf misligholdt SU-lånegæld heraf lån lån lån lån lån Anm.: En debitor kan være optalt inden for flere lånetyper, men indgår kun som én person i sammentællingerne. Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet. Den største del af restgælden, som vedrørte den nuværende lånetype (lån 6), var steget knap 1,2 mia. kr. fra slutningen af 2004 til slutningen af Restgælden var faldende for alle tidligere lånetyper (lån 1, 3, 4 og 5). Af den samlede SU-lånegæld på 20,3 mia. kr. var ca. 1,5 mia. kr. (7,6 %) misligholdt i 2005, hvilket var en stigning i forhold til andelen i 2004 på 7,2 %. Andelen af debitorer med misligholdt SU-lånegæld steg også henover de seneste år. I 2004 var andelen 8,5 %, medens den i 2005 var steget til 8,9 %. Tabel 4.4 Debitorer med SU-lånegæld og restgæld på SU-lån fordelt efter uddannelsesmæssig status og om gælden er under tilbagebetaling pr. ultimo Debitorer Antal % antal % antal % Under udd Afsluttet udd., ikke under tilbagebet Afsluttet udd., under tilbagebet I alt Restgæld mio. kr. % mio. kr. % mio. kr. % Under udd Afsluttet udd., ikke under tilbagebet Afsluttet udd., under tilbagebet I alt Anm.: Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet. Af i alt knap SU-lånedebitorer var (27 %) under uddannelse ved udgangen af Omtrent (22 %) af lånedebitorerne havde afsluttet uddannelsen ved udgan- 65

68 gen af 2005, men var endnu ikke begyndt på tilbagebetalingen. De personer, der ikke begynder på en ny uddannelse, skal begynde at betale deres lånegæld tilbage i 2006 eller Ved udgangen af 2005 var lånedebitorer med afsluttet uddannelse (51 %) i gang med at betale deres lånegæld tilbage. Antallet af lånedebitorer steg ganske moderat de seneste par år; i 2003 var der i alt lånedebitorer, medens der i 2005 var knap Der er i perioden sket en mindre forskydning i den forholdsmæssige fordeling på grupperne over mod gruppen af debitorer med afsluttet uddannelse, hvor lånet var under tilbagebetaling. Lånedebitorer med afsluttet uddannelse 4 Ved udgangen af 2005 var antallet af SU-lånedebitorer med afsluttet uddannelse personer. Det svarede til 73 % af samtlige debitorer med SU-lånegæld. Tabel 4.5 Debitorer med afsluttet uddannelse med restgæld på SU-lån pr. ultimo 2004 og 2005 fordelt efter restgældens størrelse og uddannelseskategori. Ungdomsuddannelser Videregående I alt Restgæld Uddannelser på SU-lån (kr.) antal lånedebitorer Under og derover Total Anm.: Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet. En mindre gruppe af debitorer, hvor uddannelseskategori ikke er specificeret, indgår under Videregående Uddannelser. Hovedparten af lånedebitorer næsten eller 75 % havde afsluttet en videregående uddannelse og (25 %) en ungdomsuddannelse. Af samtlige lånedebitorer med afsluttet uddannelse havde 58 % ( ) ved udgangen af 2005 en gæld på under kr., og ca. 18 % (44.200) havde en gæld på kr. eller derover. Det var især lånedebitorer med afsluttet en videregående uddannelse, som havde gældsposter på kr. og derover. Ved udgangen af 2005 drejede det sig om 21 % (40.700) af lånedebitorerne med en afsluttet VU, mens blot 6 % (3.500) af lånedebitorerne med en afsluttet ungdomsuddannelse havde en gæld på kr. og derover. Antallet af debitorer med en restgæld på ¼ mio. kr. eller derover steg med 32 % (471) mellem 2004 til En låntager har afsluttet en uddannelse, hvis vedkommende enten har afbrudt eller fuldført uddannelsen. 66

69 Tabel 4.6 Debitorer med afsluttet uddannelse og gennemsnitlig restlånegæld fordelt efter størrelsen af restlånegælden og uddannelsens afslutningsår opgjort ultimo Restgæld på SU-lånegæld ult Uddan. Under Over I alt Gnstl. afslutn.år restgæld antal debitorer kr og før Total Heraf % kr. VU UU Total Anm.: Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet. Personer med ukendt afslutningsår er inkluderet i gruppen med afslutningsår 1991 og før. De debitorer med afsluttet uddannelse ved udgangen af 2005 skyldte i gennemsnit kr. Lånedebitorerne, der senest havde afsluttet en videregående uddannelse, havde ved udgangen af 2005 i gennemsnit en restgæld på kr., mens debitorer med en afsluttet ungdomsuddannelse havde en gennemsnitlig restlånegæld på kr. Af lånedebitorerne havde 42 % afsluttet uddannelsen i 2003, 2004 eller Hovedparten af disse debitorer var endnu ikke begyndt at betale tilbage på lånegælden eller havde kun betalt tilbage i en kortere periode. Den gennemsnitlige restgæld for disse grupper var relativt stor ( kr.) sammenlignet med de personer, der sluttede uddannelsen for flere år siden, og som derfor havde afdraget på gælden i en længere periode. 67

70 Tabel 4.7 Debitorer med afsluttet uddannelse i 2004 og 2005 med restgæld på SU-lån fordelt efter restgældens størrelse og uddannelseskategori pr. ultimo 2004 og ) Ungdoms- Videregående Ikke SU beret- I alt Restgæld uddannelser uddannelser tigende udd. mm. på SU-lån (kr.) antal lånedebitorer Under derover Total Gnstl. restgæld kr Debitorer i procent af støttemodtagere, der sluttede uddannelsen i året 1) 25 % 24 % 62 % 61 % Anm.: Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet. 1) Støttemodtager opgøres som personer, der er registreret med uddannelsesafslutning i året. 2) Omfatter bl. a. EUD-praktik og Phd-uddannelser. Af de SU-modtagere, der afsluttede uddannelsen i 2005, havde studiegæld i form af SU-lån. Den gennemsnitlig gæld var på ca kr. Af SU-modtagerne, der afsluttede en videregående uddannelse, havde (61 %) SUlånegæld. Den gennemsnitlige gæld for disse SU-lånedebitorer var kr. Spredningen i gældens størrelse var dog betydelig. Af SU-modtagerne, der afsluttede en ungdomsuddannelse i 2005, havde (24 %) SU-lånegæld. Den gennemsnitlige lånegæld for debitorerne var kr. Fra 2004 til 2005 steg antallet af SU-modtagere, der afsluttede uddannelsen med en gæld på ¼ mio. kr. eller derover, med 38 % (190) til

71 Tabel 4.8 Restgæld på Debitorer med hhv. fuldført og afbrudt uddannelse i med restgæld på SU-lån fordelt efter restgældens størrelse pr. ultimo året, samt efter hvorvidt de gik på en LVU. Afsluttet uddannelse år: SU-lån ) antal lånedebitorer Fuldført udd LVU Under LVU LVU LVU LVU LVU og der over LVU Afbrudt udd LVU Under LVU LVU LVU LVU LVU og der over LVU Anm.: Debitorer, som har påbegyndt en ny uddannelse i afslutningsåret, indgår ikke. LVU er ved fuldført uddannelse inklusiv udelt kandidatuddannelse og ved afbrudt uddannelse eksklusiv udelt kandidatuddannelse. 1) Ekskl. ca. 600 debitorer, som har misligholdt gæld. For debitorer med fuldført uddannelse i 2005 udgjorde andelen med en gæld på kr. og der over 6,2 % (1.957 debitorer) mod 2,8 % (818 debitorer) i På LVU udgjorde andelen 14,7 % (1.441) i 2005 mod 8,5 % (698) i For debitorer med afbrudt uddannelse i 2005 udgjorde andelen med en gæld på kr. og der over 12,4 % (1.541 debitorer) mod 6,1 % (526 debitorer) i På LVU udgjorde andelen 49,1 % (557) i 2005 mod 27,4 % (206) i

72 Tabel 4.9 Debitorer med afsluttet uddannelse i med restgæld på SU-lån fordelt efter restgældens størrelse pr. ultimo året, samt hvorvidt de manglede klip til uddannelsens afslutning, og om de tog slutlån. Restgæld Afsluttet uddannelse i år: på SU-lån (kr.) ) antal lånedebitorer Under manglede klip 6 %. 5 % 6 % 5 % 5 % - tog slutlån 2 %. 2 % 2 % 2 % 2 % manglede klip 16 %. 15 % 14 % 13 % 13 % - tog slutlån 8 %. 8 % 7 % 6 % 6 % manglede klip 39 %. 35 % 32 % 28 % 26 % - tog slutlån 21 %. 22 % 20 % 16 % 14 % manglede klip 72 %. 69 % 63 % 60 % 53 % - tog slutlån 58 %. 53 % 47 % 44 % 37 % manglede klip 90 %. 89 % 87 % 84 % 80 % - tog slutlån 83 %. 82 % 81 % 77 % 72 % og der over manglede klip 95 %. 96 % 95 % 93 % 92 % - tog slutlån 92 %. 92 % 90 % 88 % 88 % Total manglede klip 17 %. 17 % 18 % 17 % 18 % - tog slutlån 10 %. 11 % 11 % 11 % 11 % Anm.: Debitorer, som har påbegyndt en ny uddannelse i afslutningsåret, indgår ikke. 1) Ekskl. ca. 600 debitorer, som har misligholdt gæld. For SU-lånedebitorer med afsluttet uddannelse et givet år var andelen, der havde manglet klip eller taget slutlån under uddannelsen, større for store gældsforhold. Hovedparten af debitorerne med stor restgæld havde manglet klip og/eller taget slutlån under uddannelsen. Af debitorerne med afsluttet uddannelse med restgæld større end havde 93 % - 96 % manglet klip fra 2000 til 2005, mens 88 % - 92 % havde taget slutlån. 70

73 Tabel 4.10 Debitorer med fuldført uddannelse i 2005 fordelt efter restgældens størrelse og uddannelseskategori. Restgæld på SU-lån Under Over Debitorer Gnstl. Uddannelse i alt restgæld % antal kr. UU forsørgere m/fødselsklip VU i alt 1) forsørgere m/fødselsklip KVU forsørgere m/fødselsklip Prof. Bac forsørgere m/fødselsklip Uni. Bac forsørgere m/fødselsklip LVU forsørgere m/fødselsklip Ikke SU-beret. 2) forsørgere m/fødselsklip Anm.: Debitorer, som har påbegyndt en ny uddannelse i afslutningsåret, indgår ikke. 1) Heri indgår også FSK, uddannelse i udlandet m.m. 2) Omfatter bl. a. EUD-praktik og Phd-uddannelser m.m., samt personer, der har opbrugt klippekortet inden start på uddannelsen. Tabel 4.10 viser gælden for debitorerne med fuldført uddannelse i 2005, fordelt efter uddannelseskategori, og med hensyn til om de var forsørgere eller havde fået fødselsklip under uddannelsen. For debitorer med fuldført UU i 2005 var den gennemsnitlige restgæld kr., for forsørgere og personer med fødselsklip var den henholdsvis kr. og kr. For debitorer med fuldført KVU i 2005 var den gennemsnitlige restgæld kr., for forsørgere og personer med fødselsklip var den henholdsvis kr. og kr. For debitorer med fuldført professionsbachelor uddannelse i 2005 var den gennemsnitlige restgæld kr., for forsørgere og personer med fødselsklip var den henholdsvis kr. og kr. For debitorer med fuldført LVU i 2005 var den gennemsnitlige restgæld kr., for forsørgere og personer med fødselsklip var den henholdsvis kr. og kr. 71

74 Tabel 4.11 Debitorer med afbrudt uddannelse i 2005 fordelt efter restgældens størrelse og uddannelseskategori. Restgæld på SU-lån Under Over Debitorer Gnstl. Uddannelse i alt restgæld % antal kr. UU forsørgere m/fødselsklip VU i alt 1) forsørgere m/fødselsklip KVU forsørgere m/fødselsklip Prof. Bac forsørgere m/fødselsklip Uni. Bac forsørgere m/fødselsklip Overbygning forsørgere m/fødselsklip Udelt kand forsørgere m/fødselsklip Ikke SU-beret. 2) forsørgere m/fødselsklip Anm.: Debitorer, som har påbegyndt en ny uddannelse i afslutningsåret, indgår ikke. 1) Heri indgår også FSK, uddannelse i udlandet m.m. 2) Omfatter bl. a. EUD-praktik og Phd-uddannelser m.m. samt personer, der har opbrugt klippekortet inden start på uddannelsen. Tabel 4.11 viser gælden for debitorerne med afbrudt uddannelse i 2005, fordelt efter uddannelseskategori, og med hensyn til om de var forsørgere eller havde fået fødselsklip under uddannelsen. Den gennemsnitlige gæld for debitorer, der afbrød en UU i 2005 var kr. Blandt forsørgere og de, der havde fået fødselsklip under uddannelsen, var gennemsnitsgælden henholdsvis kr. og kr. Den gennemsnitlige gæld for debitorer, der afbrød en KVU i 2005 var kr. Blandt forsørgere og de, der havde fået fødselsklip under uddannelsen, var gennemsnitsgælden henholdsvis kr. og kr. Den gennemsnitlige gæld for debitorer, der afbrød en professionsbachelor uddannelse i 2005 var kr. Blandt forsørgere og de, der havde fået fødselsklip under uddannelsen, var gennemsnitsgælden henholdsvis kr. og kr. Den gennemsnitlige gæld for debitorer, der afbrød en kandidatoverbygningsuddannelse i 2005 var kr. Blandt forsørgere og de, der havde fået fødselsklip under uddannelsen, var gennemsnitsgælden henholdsvis kr. og kr. 72

75 Den gennemsnitlige gæld for debitorer, der afbrød en udelt LVU i 2005 var kr. Blandt forsørgere og de, der havde fået fødselsklip under uddannelsen, var gennemsnitsgælden henholdsvis kr. og kr. Tabel 4.12 Gennemsnitlig restgæld på SU-lånegæld for debitorer med henholdsvis afbrudte og fuldførte uddannelser pr. ultimo Gennemsnitlig restgæld på SU-lånegæld ultimo året Afbrudt uddannelse Fuldført uddannelse Uddannelse kr UU index VU i alt 1) index KVU index Prof. Bac Index Uni. Bac index Overbygn. 2) index Udelt kand index Ikke SU-berettiget 3) Index Forbrugerprisindeks Anm.: Debitorer, som har påbegyndt en ny uddannelse i afslutningsåret, indgår ikke. 1) Heri indgår også FSK, uddannelse i udlandet m.m. 2) Ved fuldført uddannelse inkl. udelt kandidatuddannelse. 3) Omfatter bl. a. EUD-praktik og Phd-uddannelser m.m. samt personer, der har opbrugt klippekortet inden start på uddannelsen. Gennemsnitsgælden ved afbrud steg i perioden med 14 % og 22 % inden for henholdsvis UU og VU. Det var henholdsvis 11 og 19 procentpoint mere end prisudviklingen i perioden. For personer med fuldførte uddannelser steg gennemsnitsgælden med 11 % henholdsvis 13 % inden for UU og VU, svarende til 8 henholdsvis 10 procentpoint mere end prisudviklingen. Den gennemsnitlige restgæld ved afbrud af en UU var 14 % mindre end gennemsnittet på kr. for debitorer, der fuldførte en UU. På VU var gennemsnitsgælden ved afbrud 30 % mindre end den gennemsnitlige gæld for debitorer, der fuldførte. 73

76 Tabel 4.13 Debitorer med SU-lånegæld med henholdsvis afbrudt og fuldført uddannelse i året, som havde en relativ stor restgæld ultimo året Andel debitorer med en relativ stor restgæld Afbrudt uddannelse Fuldført uddannelse Uddannelse ) % UU > kr VU i alt 1) > kr > kr > kr KVU > kr > kr Prof. Bac > kr > kr Uni Bac > kr > kr Overbygn. 2) > kr > kr Udelt kand. > kr > kr Ikke SU-berettiget 3) > kr Anm.: Debitorer, som har påbegyndt en ny uddannelse i afslutningsåret, indgår ikke. 1) Heri indgår også FSK, uddannelse i udlandet m.m. 2) Ved fuldført uddannelse inkl. udelt kandidatuddannelse. 3) Omfatter bl. a. EUD-praktik og Phd-uddannelser m.m. samt personer, der har opbrugt klippekortet inden start på uddannelsen. Andelen af SU-lånedebitorer med fuldført uddannelse og relativ stor restgæld steg jævnt fra udgangen af 2003 til udgangen af Ligeledes steg andelen af SU-lånedebitorer med afbrudt uddannelse og relativ stor restgæld. Specielt for debitorer, der har afbrudt en VU, steg andelen med restgæld større end kr. markant fra 5 % ved udgangen af 2003 til 10 % ved udgangen af

77 Tabel 4.14 Årlig ydelse (kr.) Debitorer med SU-lån under tilbagebetaling fordelt efter størrelsen af den samlede årlige ydelse og uddannelseskategori pr. ultimo Heraf begyndt tilbagebetaling i 2005 UU VU Ikke SUberet. 1) beret. I alt UU VU Ikke SU- 1) antal debitorer og derover Total ultimo % og derover Anm.: Ydelsen er summen af betalte renter og afdrag. Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet. En mindre gruppe af debitorer, hvor uddannelseskategori ikke er specificeret, indgår under videregående uddannelser. Lån, der tilbagebetales på en gang, indgår ikke. 1) Omfatter bl. a. EUD-praktik og Phd-uddannelser m.m. samt personer, der har opbrugt klippekortet inden start på uddannelsen. Ved udgangen af 2005 var SU-lånedebitorer, svarende til 51 % af samtlige debitorer, i gang med at tilbagebetale deres studiegæld. Længden af den periode, som gælden skal betales tilbage på, og den årlige ydelse fastsættes under hensyn til den samlede lånegælds størrelse (dvs. det oprindelige lånebeløb plus de tilskrevne renter). Af debitorer med SU-lån under tilbagebetaling havde 12 % i 2005 en betaling på 0 kr. Af debitorer med SU-lån under tilbagebetaling betalte 17 % mellem 1 kr. og kr. i Af debitorer med SU-lån under tilbagebetaling betalte 40 % i 2005 mellem kr. og kr. Endelig betalte 31 % af debitorerne med SU-lån under tilbagebetaling mere end kr. i SU-lånedebitorer, der har afsluttet en videregående uddannelse, betalte i 2005 typisk mere tilbage end de debitorer, der har afsluttet en ungdomsuddannelse. Af debitorerne med en afsluttet videregående uddannelse betalte 38 % kr. eller mere om året, mod kun 4 % af debitorerne med en afsluttet ungdomsuddannelse. Af debitorerne med en afsluttet ungdomsuddannelse betalte 35 % 0 kr. i Af debitorerne med en afsluttet videregående uddannelse betalte 8 % 0 kr. i Af SU-lånedebitorerne under tilbagebetaling begyndte (14 %) tilbagebetalingen i I alt 75

78 Tabel 4.15 Andel af debitorer med misligholdt studiegæld 4 år efter uddannelsens afslutning - for debitorer med afsluttet uddannelse i hhv. 1998, 1999, 2000 og Debitorer med misligholdt gæld efter 4 år, med afsluttet uddannelse i: Hovedstol misligh misligh misligh Misligh andel andel andel Andel ultimo 2002 ultimo 2003 ultimo 2004 Ultimo 2005 antal % antal % antal % antal % Under , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,9 > , , , ,0 I alt , , , ,7 Anm.: Debitorer med indfriet gæld indtil 4 år efter uddannelsens afslutning indgår ikke. Debitorer, som har påbegyndt en ny uddannelse i afslutningsåret, indgår ikke. Debitorer, der indgår i tabellen, kan have påbegyndt en ny uddannelse efter afslutningsåret. Hovedstolen er opgjort på tidspunktet for uddannelsens afslutning. Tabel 4.15 viser udviklingen i andelen, som misligholder deres studiegæld, målt fire år efter at uddannelsen blev afsluttet (fuldført/afbrudt) Andelen steg fra 7,6 % til 8,7 % for personer, der afsluttede i hhv og i De fleste misligholdte gældsforhold var på under kr. Tilbøjeligheden til at misligholde var dog højere for større hovedstol. For hovedstol større end kr. faldt andelen, der havde misligholdt fire år efter, dog for afsluttende debitorer fra 1999 til Tabel 4.16 Debitorer, der henholdsvis har fuldført og afbrudt uddannelsen i 2001 og andelen her af, som har misligholdt studiegælden (hovedstol) pr. ultimo Debitorer ult. 2005, hvor debitor har fuldført/ afbrudt udd. i 2001 og andel her af, som har misligholdt Uddannelse UU KVU Prof. Bac Uni. Bac LVU I alt (ov./udelt) misligh misligh misligh misligh misligh Misligh andel andel andel andel andel Andel antal % antal % Antal % antal % antal % antal % Fuldført udd forsørgere heraf m/fødselsklip Afbrudt udd forsørgere heraf m/fødselsklip Anm.: Indfriet gæld indgår ikke. Debitorer med uddannelse i udlandet, EUD-praktik og Phd-uddannelser indgår i de samlede tal. Debitorer, som har påbegyndt en ny uddannelse i afslutningsåret, indgår ikke. Tabellens debitorer kan have påbegyndt en ny uddannelse efter Gruppen med fødselsklip indgår i gruppen af forsørgere. 76

79 Godt SU-lånedebitorer pr. ultimo 2005 havde fuldført en uddannelse i Andelen af SU-lånedebitorer med en fuldført uddannelse i 2001, der har misligholdt, er 5%, blandt forsørgere misligholdte 7 % og blandt de forsørgere, der havde fået fødselsklip i løbet af uddannelsen gjaldt det 5 %. For debitorer med fuldført ungdomsuddannelse var andelen, der havde misligholdt, væsentligt højere for forsørgere (23 %) og personer, der havde modtaget fødselsklip (19 %). For debitorer med fuldført LVU og professionsbachelor uddannelse var andelen, der har misligholdt, 4 % henholdsvis 3 %. Knap SU-lånedebitorer ved udgangen af 2005 havde afbrudt en uddannelse i Heraf havde 19 % misligholdt gælden. Blandt personer med fødselsklip havde 16 % misligholdt gælden. Af forsørgere havde 31 % misligholdt. Andelen, der havde misligholdt, var størst på UU både for den samlede gruppe (26 %), samt for forsørgere (46 %), og for personer med fødselsklip (27 %). Ca 57 % af SU-lånedebitorer med afbrudt uddannelse i 2001, havde afbrudt en UU. Tabel 4.17 Debitorer, der fuldførte uddannelsen i 2001 og andelen her af, som har misligholdt studiegælden (hovedstol) pr. ultimo Uddannelse Under kr. Debitorer ult. 2005, hvor debitor har fuldført udd. i 2001, og andel her af, som har misligholdt Hovedstol kr kr kr kr. > kr. misligh misligh Misligh misligh misligh Misligh andel andel Andel andel andel Andel antal % antal % Antal % antal % antal % antal % UU forsørgere m/fødselsklip KVU forsørgere m/fødselsklip Prof. Bac forsørgere m/fødselsklip Uni. Bac forsørgere m/fødselsklip LVU forsørgere m/fødselsklip Alle forsørgere % af alle deb. 10,9 15,6 23,5 31,7 39,8 42,9 - m/fødselsklip % af alle deb. 3,3 7,3 15,5 23,0 29,0 30,2 Anm.: Indfriet gæld indgår ikke. Debitorer med uddannelse i udlandet, EUD-praktik og Phduddannelser indgår i de samlede tal. Debitorer, som har påbegyndt en ny uddannelse i afslutningsåret, indgår ikke. Tabellens debitorer kan have påbegyndt en ny uddannelse efter : Misligholdsandelen er ikke angivet for kategorier med færre end 5 personer. 77

80 Tabel 4.17 viser fordelingen af debitorer med fuldført uddannelse i 2001efter størrelsen af hovedstolen på gælden, typen af uddannelse, samt for forsørgere og modtagere af fødselsklip. For hver af disse grupper er det angivet hvor stor en andel, som havde misligholdt tilbagebetalingsforpligtelsen på gælden. Hovedstolen var mindre end kr. for de fleste debitorer med misligholdte låneforhold. Det var dog blot 5 % med en hovedstol mindre end kr., der havde misligholdt gælden. Generelt steg andelen af debitorer, der havde misligholdt, med størrelsen af gældens hovedstol. Ved en gældshovedstol mellem kr. og kr. havde hver tredje misligholdt, ved en gældshovedstol på mere end kr. havde 9/10 misligholdt. Tabel 4.18 Debitorer, med afbrudt uddannelse i 2001, og andelen her af, som har misligholdt studiegælden (hovedstol) pr. ultimo Debitorer ult. 2005, hvor debitor har afbrudt udd. i 2001, og andel her af som har misligholdt Hovedstol Uddannelse Under kr kr kr kr kr. > kr. misligh misligh misligh misligh misligh misligh andel andel andel andel andel andel antal % antal % Antal % antal % antal % antal % UU forsørgere m/fødselsklip KVU forsørgere m/fødselsklip Prof. Bac forsørgere m/fødselsklip Uni. Bac forsørgere m/fødselsklip Overbygning forsørgere m/fødselsklip Udelt kand forsørgere m/fødselsklip Alle forsørgere % af alle deb. 10,8 10,3 16,2 29,7 51,0 57,1 - m/fødselsklip % af alle deb. 2,9 6,8 9,5 11,1 16,7 Anm.: Indfriet gæld indgår ikke. Debitorer med uddannelse i udlandet, EUD-praktik og Phduddannelser indgår i de samlede tal. Debitorer, som har påbegyndt en ny uddannelse i afslutningsåret, indgår ikke. Tabellens debitorer kan have påbegyndt en ny uddannelse efter : Misligholdsandelen er ikke angivet for kategorier med færre end 5 personer. Tabel 4.18 viser fordelingen af debitorer med afbrudt uddannelse i 2001 efter størrelsen af hovedstolen på gælden og typen af uddannelse, samt for forsørgere og modtagere af fød- 78

81 selsklip. For hver af disse grupper er det angivet, hvor stor en andel, der havde misligholdt tilbagebetalingsforpligtelsen på gælden. Ud af debitorer pr. ultimo 2005 med en afbrudt uddannelse i 2001 havde 57 % en hovedstol på under kr.. Debitorer med en hovedstol på højst kr. udgør ca. 88 % af samtlige debitorer, der afbrød en uddannelse i Godt hver 5. debitor, med en hovedstol på under kr., har misligholdt sin tilbagebetalingsforpligtelse, medens det blot gælder knap hver 8. debitor med en hovedstol på kr. Bortset fra debitorer med hovedstol under kr. steg andelen, der misligholdt, med hovedstolen på gældsforholdet.. Blandt debitorer, der er forsørgere, og som afbrød en uddannelse i 2001, er der relativt flere, der har misligholdt tilbagebetalingsforpligtelsen, set i forhold til øvrige debitorer. Færdigbetalt SU-lånegæld Tabel 4.19 Færdigbetalte SU-lån i 2005 fordelt efter lånetype og uddannelsens afslutningsår pr. ultimo Lånetype Uddannelsens afslutningsår Lån 1 Lån 3 Lån 4 Lån 5 Lån 6 I alt antal tilbagebetalte lån og tidligere Uoplyst Total Færdigbetalte lån i procent af bestand ultimo % 11 % 23 % 13 % 7 % 8 % Total Af i alt færdigbetalte lån i 2005 er 12 % af de ældre typer (lån 1, lån 3 og lån 4) sidstnævnte lånetype blev sidst udbetalt i juli Ud af de færdigbetalte lån kan 67 % henføres til personer, der afsluttede uddannelsen i 1997 eller tidligere, og som dermed har været under tilbagebetaling i 7 år eller mere jf. tabel I 2005 blev 8 % af de lånegældsforhold, der eksisterede ved udgangen af 2004, betalt tilbage. 79

82 4.3 FM-gæld FM-gæld opstår, når styrelsen rejser et FM-krav over for en støttemodtager, der har fået udbetalt for meget støtte. Der er flere typer FM-krav: Indkomstkontrolkrav (IK-krav) - hvis der er tjent for meget ved siden af SU-støtten Afbrudskrav (AF-krav) - hvis en eller flere støtterater, der udbetales månedsvis forud, er udbetalt før styrelsen har fået meddelelse om, at uddannelsen er afbrudt/afsluttet. Andre FM-krav - andre typer af krav, fx hvis der er udbetalt støtte på grundlag af forkert bopælsstatus, eller den studerende bliver erklæret studieinaktiv. En person kan både have flere typer FM-krav og flere krav af de enkelte typer. IK-krav rejses typisk 8-10 måneder efter støtteårets udløb. Afbrudskrav og de øvrige FMkrav rejses umiddelbart efter, at der er udbetalt for meget. Tabel 4.20 Debitorer, gældsforhold og restgæld vedr. FM-gæld pr. ultimo Kravtype Debitorer Gældsforhold Restgæld ultimo antal mio. kr FM-gæld i alt IK-krav AF-krav Andre FM-krav Her af misligholdt FM-gæld IK-krav AF-krav Andre FM-krav Anm.: En debitor kan være optalt inden for flere gældstyper, men indgår kun som én person i sammentællingerne. Restgælden på misligholdt gæld er ikke altid ajourført frem til opgørelsestidspunktet. Ultimo 2005 havde debitorer en samlet FM-gæld på 578 mio. kr., jf. tabel Heraf havde personer FM-gæld som følge af et eller flere IK-krav, personer havde en restgæld fra et eller flere AF-krav og debitorer havde FM-gæld som følge af andre typer FM-krav. Den samlede FM-gæld fordelte sig med 339 mio. kr. (59 %) på IKkrav, 229 mio. kr. (40 %) på AF-krav, mens 10 mio. kr. (2 %) vedrørte andre FM-krav. Af FM-gælden var 313 mio. kr. (54 %) misligholdt gæld. Af AF-krav er 62 % misligholdt gæld, mens den tilsvarende andel for IK-krav var 49 %. Set i forhold til foregående år, var FM-gælden steget 3 %. Dog steg restgælden for misligholdende debitorer 17 % til 313 mio. kr. 80

83 Tabel 4.21 FM-debitorer med restgæld på FM-krav fordelt efter restgældens størrelse pr. ultimo Restgæld på FM-krav, kr antal FM-debitorer Under og derover Total Restgæld i alt, mio. kr Gennemsnitlig restgæld i kr Anm.: Restgælden på misligholdt gæld er ikke altid ajourført frem til opgørelsestidspunktet. Ved udgangen af 2005 havde debitorer en samlet FM-restgæld på 578 mio. kr. svarende til en gennemsnitlig restgæld på kr. Omkring 86 % af debitorerne (36.900) havde en restgæld på under kr. 582 personer skyldte kr. eller mere. Tabel 4.22 Til- og afgang af FM-gældsforhold i Kravtype Bestand primo året Rejste krav i året Færdigbetalte krav i året Nettotilgang i året Bestand ultimo året antal FM-gældsforhold Total FM-gæld IK-krav AF-krav Andre FM-krav Anm.: Bestand primo året er beregnet residualt. Antallet af ikke færdigbetalte FM-gældsforhold steg med i alt i løbet af 2005 fra en bestand på knap gældsforhold primo 2005 til en bestand på gældsforhold ultimo Der blev i løbet af 2005 rejst nye FM-krav, mens krav blev færdigbetalt. De gældsforhold pr. ultimo 2005 fordelte sig med IK-krav, AF-krav og andre FM-krav. Tabel 4.23 Fremsatte FM-krav i 2005 fordelt på kravtype og kravets størrelse. Kravtype Tilbagebet. Kravstørrelse, kr. IK-krav AF-krav Andre FM-krav I alt antal FM-gældsforhold % % Under og derover Fremsatte FM-krav i Kravbeløb i alt, mio. kr Gnsntl. kravbeløb, kr

84 I 2005 blev der i alt fremsat ca FM-krav og krævet 277 mio. kr. tilbage. Der blev fremsat flest AF-krav (17.800), men det tilbagekrævede beløb var størst i forbindelse med IK-kravene (170 mio. kr.). De gennemsnitlige kravbeløb var således størst for IK-kravene ( kr.), mens de gennemsnitlige kravbeløb var henholdsvis kr. og kr. for AF-krav og andre FM-krav. Hovedparten af de fremsatte FM-krav (næsten svarende til 78 %) var på under kr., FM-krav (12 %) var på mellem og kr., og godt 500 FMkrav var på kr. eller derover. Af de fremsatte FM-krav i 2005 blev 44 % (14.642) også betalt tilbage i Det drejede sig især om de mindre krav (under kr.), hvoraf 48 % blev betalt tilbage. Igennem de seneste år er andelen af debitorer, der fik et krav et givet år, og som har tilbagebetalt det samlede krav samme år, steget. Det gælder også de grupper, der har fået krav på over kr. Muligvis er der tale om, at en del af disse debitorer har omlagt deres gæld, og optaget lån med en lavere forrentning i f.eks. banker eller kreditforeninger, hvor låneprovenuet er anvendt til at betale deres relativt højt forrentede FM gæld tilbage. Tabel 4.24 Færdigbetalte FM-krav i 2005 fordelt efter kravets størrelse og fremsættelsestidspunkt. År for kravets fremsættelse Under Kravets størrelse, kr og derover antal færdigbetalte FM-krav og tidligere Færdigbetalte FM-krav i % og tidligere I alt I alt I 2005 blev godt FM-krav færdigbetalt. Hovedparten af de færdigbetalte FM-krav (91 %) var fremsat i perioden For færdigbetalte krav under kr. var 95 % fremsat i , mens den tilsvarende andel for færdigbetalte krav på kr. og derover var på 69 %. 82

85 5. Bilag 83

86 Bilag 1 Stipendiesatser i støtteårene Stipendium Grundstipendium Hjemmeboende Udeboende Hjemmeboende Udeboende Støtteår pr. md. pr. år pr. md. pr. år pr. md. pr. år pr. md. pr. år løbende priser ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) faste priser 7) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) Anm.: Forældreafhængige stipendiemodtageres stipendiestøtte nedtrappes i takt med stigende forældreindkomster. 1) 18-årige fik forældreafhængig støtte. 2) 18-årige fik forældreafhængig støtte. Udeboende under 20 år i første ungdomsuddannelse, som første gang søgte støtte efter 1. juli 1992 fik støtte efter hjemmeboendesats, medmindre skolen traf afgørelse om andet. 3) 18-årige med støtte uden for klippekortet i første ungdomsuddannelse fik forældreafhængig støtte. Udeboende under 20 år i første ungdomsuddannelse, som første gang søgte støtte efter 1. juli 1992, fik støtte efter hjemmeboendesats, medmindre skolen traf afgørelse om andet. 4) årige i ungdomsuddannelser fik forældreafhængig støtte. Uanset forældreindkomst kunne alle i UU få et grundstipendium. Udeboende under 20 år i ungdomsuddannelser fik støtte efter hjemmeboendesats, medmindre skolen traf afgørelse om andet. 5) Indtil 30/ kr. pr. md. 6) Indtil 30/ kr. pr. år. 7) 2005 prisniveau. 84

87 Bilag 2 Satser for tillægsstipendium og supplerende forsørgerlån Stipendium Supplerende Enlige forsørgere 1) Funktionsnedsættelse 1) forsørgerlån 1) Støtteår pr. md. pr. år pr. md. pr. år pr. md. pr. år løbende priser ) ) ) ) Ikrafttræden 1/ for enlige forsørgere. Pr. 1. januar 2005 for alle forsørgere. 2) I 2004 regnet som 5 måneders støtte. Bilag 3 Lånesatser for studielån (SU-lån) i støtteårene Alm. studielån Slutlån 1) Forhøjet studielån 2) Støtteår pr. md. pr. år pr. md. pr. år pr. md. pr. år ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) Fra støtteåret 1994 (1. april 1994) fik uddannelsessøgende, der havde opbrugt samtlige klip i klippekortet og var på det sidste år af en videregående uddannelse, mulighed for at optage slutlån (studielån). 2) Indtil juli 1993 havde udeboende uddannelsessøgende, der var fyldt 22 år og begyndt en videregående uddannelse før 15. marts 1988, mulighed for at optage et forhøjet studielån. 3) For de forældreafhængige låntagere (18-årige), der havde fået nedsat stipendiestøtten, var der udover de anførte SU-lånebeløb mulighed for at optage supplerende lån svarende til det beløb, stipendiestøtten blev nedsat med. 4) For de forældreafhængige låntagere (18-årige med støtte uden for klippekortet i første ungdomsuddannelse), der havde fået nedsat stipendiestøtten, var der mulighed for at optage supplerende lån svarende til det beløb, stipendiestøtten blev nedsat med. 5) For de forældreafhængige låntagere (18-19-årige med støtte i UU), der havde fået nedsat stipendiestøtten, var der mulighed for at optage supplerende lån svarende til det beløb, stipendiestøtten blev nedsat med. 85

88 Bilag 4 Støttemodtagere og tildelt støtte i i fordelt efter støttekombination. Støtteår Kun stipendium Støttekombination Både Stipendium og lån Kun lån antal Støtte i alt Støtteår Kun stipendium Både stipendium og lån Kun lån I alt stipendium I alt lån I alt støtte mio. kr

89 Bilag 5 Støttemodtagere og støttebeløb i støtteårene fordelt efter uddannelseskategori. Støtteår Ungdomsuddannelser Videregående uddannelser I alt antal Ungdomsuddannelser Videregående uddannelser I alt Støtteår Stipendium Lån Stipendium Lån Stipendium Lån mio. kr Anm.: I 1991 og 1992 henføres stipendiebeløbene til den uddannelseskategori, som sidst var gældende for støttemodtageren i året. Fra og med 1993 er opgørelsesmetoden ændret således, at beløbene er henført til den uddannelseskategori, som støttemodtageren sidst var registreret under i henholdsvis 1. og 2. halvår. 87

90 Bilag 6 Stipendiemodtagere og tildelt stipendium i støtteårene fordelt efter forældreafhængighed. Støtteår Forældreafhængige Forældreuafhængige I alt heraf kun grundstipendium antal mio. kr Anm.: En stipendiemodtager regnes i denne optælling for at være forældreafhængig, hvis der blot er tildelt 1 måned med forældreafhængigt stipendium i året. Den forældreafhængige støtte vedrører kun stipendium tildelt i de måneder, hvor i stipendiemodtageren var forældreafhængig. 88

91 Bilag 7 Stipendiemodtagere og tildelt stipendiestøtte i støtteårene fordelt efter bopælsstatus. Støtteår Hjemmeboende Udeboende I alt antal mio. kr Anm.: En stipendiemodtager er henført til den bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. 89

92 Bilag 8 Støtteårsværk i fordelt på støtteart og uddannelseskategori. Støtteår Ungdomsuddannelser Videregående uddannelser I alt stipendier lån stipendier lån stipendier lån i alt heraf kun lån i alt heraf kun lån støtteårsværk i alt heraf kun lån antal støttemodtagere pr. støtteårsværk ,72 1,61 2,21 1,40 1,31 2,96 1,51 1,35 2, ,69 1,61 2,22 1,43 1,32 3,13 1,52 1,36 2, ,73 1,62 2,30 1,42 1,33 1,53 1,37 2, ,71 1,61 2,44 1,47 1,38 2,25 1,56 1,41 2, ,72 1,67 2,42 1,45 1,38 2,28 1,55 1,42 2, ,65 1,58 1,41 1,34 2,35 1,51 1,37 2, ,60 1,54 1,41 1,34 2,25 1,49 1,37 2, ,60 1,52 1,41 1,34 2,28 1,49 1,37 2, ,68 1,63 1,42 1,35 2,19 1,49 1,38 2, ,58 1,52 1,42 1,35 2,26 1,48 1,37 2, ,69 1,64 1,41 1,34 2,24 1,47 1,36 2, ,60 1,44 1,40 1,33 2,24 1,47 1,37 2, ,62 1,57 1,39 1,33 2,29 1,48 1,37 2, ,62 1,59 1,39 1,32 2,31 1,48 1,37 2, ,62 1,57 1,41 1,34 2,36 1,49 1,38 2,36 Anm.: Et støtteårsværk er en regningsenhed, der er lig med 12 måneders støtte. 90

93 Bilag 9 Stipendiemodtagere og tildelt stipendiestøtte til uddannelser i udlandet i støtteårene , fordelt på uddannelsesland. Støtteår Norden England Øvrige EU-lande USA Øvrige lande Alle lande antal mio. kr ,4 14,4 8,5 7,5 2,9 47, ,4 17,4 9,4 8,0 3,7 54, ,7 22,7 12,5 10,5 5,5 67, ,9 27,3 14,8 11,7 5,2 77, ,3 28,0 17,1 11,7 5,7 81, ,5 34,2 22,7 13,7 7,6 99, ,4 40,9 25,1 16,6 11,1 116, ,9 48,9 27,1 18,5 12,6 131, ,7 52,7 27,0 17,0 13,4 134, ,4 55,4 24,8 15,4 13,7 133, ,3 57,4 26,6 14,7 14,7 139, ,2 58,9 27,1 13,8 15,6 146, ,1 60,0 28,8 12,5 15,1 147, ,3 57,8 25,7 12,5 15,2 142, ,9 52,8 23,8 11,4 14,1 132,0 91

94 Bilag 10 Stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab og tildelt stipendiestøtte i støtteårene Støtteår Norden Øvrige EU-lande 1) Øvrige Europa 2) Asien, inkl. arabiske lande Øvrige Lande Ukendt statsborgerskab Alle lande antal mio. kr Anm.: Opgørelsen er baseret på stipendiemodtagers statsborgerskab ultimo året. Stipendiemodtager kan siden have opnået dansk statsborgerskab. 1) I 2004 inkl. EU-udvidelse. 2) Inkl. Tyrkiet. 92

95 Bilag 11 Nøgletal for stipendieudgifter og stipendiemodtagere i Støtteår Bruttonationalproduktet Stipendieudgifternes andel af: Offentlige indkomstoverførsler til husholdninger Undervisningsministeriet, nettoudgifter % ,52 2,73 21, ,54 2,77 21, ,57 2,79 21, ,56 2,55 21, ,56 2,59 21, ,59 2,84 21, ,58 3,08 21, ,60 3,29 26, ,60 3,42 27, ,60 3,54 29, ,62 3,68 24, , , , ,65 Stipendiemodtagernes andel af: Støtteår 18-årige 19-årige årige Hele befolkningen % ,1 38,0 26,1 3, ,4 42,4 28,0 4, ,0 49,6 28,6 4, ,9 52,5 29,4 4, ,8 53,4 30,9 4, ,6 60,6 32,5 4, ,4 63,0 34,3 5, ,9 65,6 36,4 5, ,1 66,2 37,8 5, ,4 67,1 40,0 5, ,9 67,3 41,0 5, ,7 67,6 42,0 5, ,3 68,1 42,4 5, ,8 71,3 43,3 5, ,8 69,9 45,2 5,7 93

96 Bilag 12 Debitorer med SU-gæld pr. ultimo fordelt efter gældstype. Ultimo Støtteår SU-lån FM-gæld UFO- gæld I alt 1) antal ) ) ) Anm.: Til og med 1999 indgår debitorer med misligholdte gældsforhold ikke. Fra og med 2000 indgår debitorer med misligholdte gældsforhold. 1) Det samlede antal debitorer svarer ikke til summen af debitorer med lånegæld, FM-gæld og UFOgæld, da en person kan have gæld af flere typer. 2) Tallene for 1991 og 1992 er skønnet på et andet grundlag end tallene for de efterfølgende år. 3) Faldet i UFO-gælden skyldes, at en stor andel af UFO-gældsforholdene blev overført til misligholdelsesregisteret i Finansstyrelsen (nu Økonomistyrelsen) i midten af november Bilag 13 Restgældens størrelse pr. ultimo for SU-gæld fordelt efter gældstype. Ultimo Støtteår SU-lån FM-gæld UFO- gæld I alt mio. kr ) ) ) Anm.: Til og med 1999 indgår restgælden på misligholdte gældsforhold ikke. Fra og med 2000 indgår restgælden på misligholdte gældsforhold. Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet. 1) Tallene for 1991 og 1992 er skønnet på et andet grundlag end tallene for de efterfølgende år. 2) Faldet i UFO-gælden skyldes, at en stor andel af UFO-gældsforholdene blev overført til misligholdelsesregisteret i Finansstyrelsen (nu Økonomistyrelsen) i midten af november

97 Bilag 14 Debitorer med SU-lånegæld og restlånegæld pr. ultimo fordelt efter uddannelsesmæssig status og om gælden er under tilbagebetaling. Ultimo Støtteår Under uddannelse Ikke under tilbagebetaling Afsluttet uddannelse Under tilbagebetaling antal ) ) mio. kr ) ) Anm.: Til og med 1999 indgår debitorer med misligholdte gældsforhold ikke. Fra og med 2000 indgår debitorer med misligholdte gældsforhold. Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet. 1) Tallene for 1991 og 1992 er baseret på et andet grundlag end tallene for de efterfølgende år. I alt 95

98 Bilag 15 Fremsatte FM-krav vedr. støtteårene fordelt efter kravtype. Støtteår Indkomstkontrolkrav Afbrudskrav Andre FM-krav I alt antal ,8 % ,3 % 600 2,0 % % ,9 % ,0 % 300 1,1 % % ,0 % ,0 % 300 0,9 % % ,7 % ,0 % 300 1,3 % % ,2 % ,4 % 400 1,4 % % ,9 % ,3 % 400 1,8 % % ,3 % ,0 % 500 2,1 % % ,9 % ,2 % 500 1,8 % % ,5 % ,8 % 500 1,7 % % ,6 % ,1 % 400 1,3 % % ,2 % ,2 % 500 1,6 % % ,0 % ,0 % 300 1,0 % % ,1 % ,6 % 100 0,3 % % ,0 % ,3 % 500 1,7 % % ) 46,5 % ,0 % 500 1,5 % % Anm.: Antallet af krav og de tilbagekrævede beløb er opgjort på et givet tidspunkt og kan variere lidt i forhold til opgørelser på andre tidspunkter. 1) Foreløbige tal. Bilag 16 Tilbagekrævede beløb vedr. fremsatte FM-krav fordelt efter kravtype for støtteårene Støtteår Indkomstkontrolkrav Afbrudskrav Andre FM-krav I alt I alt heraf sti- I alt heraf sti- I alt heraf sti- I alt heraf pendium Pendium pendium %-tillæg mio. kr ) 156 1) Anm.: De tilbagekrævede beløb indeholder et eventuelt %-tillæg. Antallet af krav og de tilbagekrævede beløb er opgjort på et givet tidspunkt og kan variere lidt i forhold til opgørelser på andre tidspunkter. 1) Foreløbige tal. 96

99 Bilag 17 Færdigbetalte SU-lån og FM-krav i fordelt efter låne- og kravtype. Lån 1 Lån 3 Lån 4 Lån 5 Lån 6 I alt antal færdigbetalte lånegældsforhold ) ) Indkomstkontrolkrav Afbrudskrav Andre FM-krav I alt antal færdigbetalte FM-krav ) ) ) Tallene for 1991 og 1992 er baseret på et andet grundlag end tallene for de efterfølgende år. 97

100 Bilag 18 Fribeløbssatser for støtteårene Månedlig fribeløbssats Tillæg til Funktions- årsfribeløbet Støtteår Laveste 1) Mellemste 2) Højeste 3) nedsættelse 4) pr. barn kr Anm.: Årsfribeløbet er summen af fribeløbssatserne i årets 12 måneder med evt. tillæg for børn, erstatninger eller legater til uddannelsesformål. Fra og med 1993 forhøjes årsfribeløbet med forskerstipendier modtaget før opnået kandidatniveau. Fra og med 1994 forhøjes årsfribeløbet med løn mv., der er optjent som led i en kontrakt med forsvaret om fredsskabende/bevarende og humanitære opgaver i udlandet. 1) Måneder med støtte. 2) Måneder med fravalg af støtte, orlov, lønnet praktik eller studieinaktivitet. 3) Måneder uden for uddannelse, anden offentlig støtte, manglende klip, indtil kvartalet efter det fyldte 18. år mv. 4) Fribeløb i forbindelse med funktionsnedsættelsestillæg. 98

101 Bilag 19 Stipendiesatser på årsbasis i støtteårene 1975/ årige 23 år Hjemmeboende Udeboende Støtteår Ugifte hjemmeboende Ugifte udeboende + gifte årige 23 år Alle årige + 22 år i UU 22 år i VU Alle 1975/ ) ) / ) ) / ) ) / ) ) / ) ) / ) ) / ) ) / ) ) / ) ) / ) ) / ) ) / ) ) / ) ) / ) ) 1989/ ) ) ) ) Anm.: Støtteårene 1975/76 til og med 1989/90 fulgte undervisningsårene fra august til og med juli næste år. Støtteåret 1990 omfattede månederne august til og med december. Forældreafhængige stipendiemodtageres stipendiestøtte nedtrappes i takt med stigende forældreindkomster. 1) årige fik forældreafhængig støtte. 2) årige fik forældreafhængig støtte. 3) årige fik forældreafhængig støtte. 4) 18-årige fik forældreafhængig støtte. 99

102 Bilag 20 Lånesatser for statslån/studielån (SU-lån) på årsbasis i støtteårene 1982/ Støtteår Hjemmeboende Udeboende Alm. Forhøjet årige 23 år Alle årige + 22 år studielån studielån 22 år i UU i VU 1982/ ) ) / ) ) / ) ) / ) ) / ) ) / ) ) / ) ) 1989/ ) ) ) ) Anm.: Støtteårene 1975/76 til og med 1989/90 fulgte undervisningsårene fra august til og med juli næste år. Støtteåret 1990 omfattede månederne august til og med december. I støtteårene 1975/76 til og med 1981/82 var det ikke muligt at optage SU-lån, men kun statsgaranterede studielån i pengeinstitutter. Statslån blev udbetalt til og med støtteåret 1987/88 og studielån fra og med 1988/89. 1) årige forældreafhængige låntagere fik nedtrappet lånestøtten i takt med forældrenes stigende indkomster. 2) årige forældreafhængige låntagere fik nedtrappet lånestøtten i takt med forældrenes stigende indkomster. 3) For de forældreafhængige låntagere (18-årige), der havde fået nedsat stipendiestøtten, var der udover de anførte SU-lånebeløb mulighed for at optage supplerende lån svarende til det beløb, stipendiestøtten blev nedsat med. 4) Indtil juli 1993 havde udeboende uddannelsessøgende, der var fyldt 22 år og begyndt en videregående uddannelse før 15. marts 1988, mulighed for at optage et forhøjet studielån 100

103 Bilag 21 Maksimale statsgaranterede studielån i pengeinstitutter og maksimale støtterammer på årsbasis i støtteårene 1975/ Maksimale statsgaranterede studielån Maksimale støtterammer 1) Støtteår årige 22 år Alle årige 22 år Alle 1975/ / / / / / / / / / / / / / ) 1989/ ) ) ) ) ) Anm.: Støtteårene 1975/76 til og med 1989/90 fulgte undervisningsårene fra august til og med juli næste år. Støtteåret 1990 omfattede månederne august til og med december. Muligheden for at optage statsgaranterede studielån i pengeinstitutter ophørte pr. 31. juli ) Den maksimale støtteramme er det højeste beløb, der kan opnås i form af SU-stipendier, SU-lån og statsgaranterede studielån tilsammen. Den maksimale støtteramme fandtes kun for støtteårene 1975/ /88, hvor der kunne optages statsgaranterede studielån samtidig med SU-stipendier og SU-lån. 2) Fra og med støtteåret 1988/89 er den generelle adgang til at optage statsgaranterede studielån afskaffet. Dog kunne visse studerende fortsat i en overgangsperiode indtil 31/ tildeles statsgaranterede studielån, hvis der ikke længere var mulighed for at få SU-stipendier og SU-lån. 101

104 Bilag 22 SU-støttemodtagere og tildelt støtte (stipendium, SU-lån og statsgaranterede studielån (stg.)) i undervisningsårene 1975/ /93 fordelt efter støttekombination. SU-støttemodtagere Tildelt SU-støtte Undervisningsår (1/8-31/7) Tildelt alene stipendium Tildelt alene stipendium og SU-lån 1) Tildelt stipendium, SU-lån 1) og stg. Tildelt alene statsgaranteret studielån I alt SU-lån 1) Stipendium Statsgaranteret studielån antal personer mio. kr / ) ,8 855,2 1976/ ) ,4 892,9 1977/ ) ,5 920,1 1978/ ) , ,2 1979/ ) , ,8 1980/ ) ,0 940,2 1981/ ) ,9 916,1 1982/ ) 1.573,4 364,6 632,2 1983/ ) 1.751,3 438,9 632,1 1984/ ) 1.910,3 497,5 633,1 1985/ ) 2.007,7 533,9 622,9 1986/ ) 2.035,6 537,0 645,6 1987/ ) 2.476,2 638,4 550,8 1988/ ) ) ) 4.214, ,9 86,8 1989/ ) ) ) 4.201, ,7 74,4 1990/ ) ) ) 4.342, ,9 60,2 1991/ ) ) ) 4.557, ,4 50,9 1992/ ) ) ) 4.856, ,0 47, % % /76 26,9 45,5 27, ,1 67,9 1976/77 31,6 41,3 27, ,5 65,5 1977/78 33,0 39,7 27, ,8 62,2 1978/79 38,1 37,7 24, ,3 56,7 1979/80 39,0 36,8 24, ,7 57,3 1980/81 51,8 38,1 10, ,2 43,8 1981/82 56,7 34,6 8, ,7 40,3 1982/83 54,0 11,2 24,7 7, ,2 14,2 24,6 1983/84 52,2 16,9 22,2 7, ,1 15,6 22,4 1984/85 51,1 19,9 21,3 6, ,8 16,4 20,8 1985/86 49,8 22,7 20,2 6, ,4 16,9 19,7 1986/87 49,4 22,3 20,6 6, ,3 16,7 20,1 1987/88 51,2 25,9 17,5 4, ,6 17,4 15,0 1988/89 53,2 45,2 0,0 1, ,9 21,5 1,6 1989/90 53,0 45,1 0,3 1, ,5 21,1 1,4 1990/91 52,3 46,2 0,3 0, ,4 20,5 1,1 1991/92 54,2 44,5 0,3 0, ,3 19,8 0,9 1992/93 57,3 41,8 0,2 0, ,5 18,8 0,8 1) SU-lån omfatter statslån til og med 1987/88 og studielån fra og med 1988/89. 2) Der blev ikke ydet statslån i de pågældende år. 3) Inklusive støttekombinationerne: a) alene stipendium og stg., b) alene SU-lån og stg. og c) alene SUlån. 4) Fra og med 1988/89 er adgangen til at optage statsgaranterede studielån afskaffet. Dog kunne visse studerende fortsat i en overgangsperiode indtil 31/ tildeles statsgaranterede studielån. 102

105 Bilag 23 Anvendte forkortelser. AF(-krav/gæld): EU: FM(-krav/gæld): FSK: GU: IK(-krav/gæld): KVU: LVU: MVU: Prof. Bac: SPS: Uni. Bac: UU: Afbruds-krav/gæld delmængde af FM-krav/gæld Erhvervsfaglig ungdomsuddannelse Krav/gæld som følge af for meget modtaget støtte Uddannelse på folkeskoleniveau Gymnasial og almen ungdomsuddannelse Indkomstkontrol-krav/gæld delmængde af FM-krav/gæld Korte videregående uddannelser Lange videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Professionsbachelor uddannelser Specialpædagogisk støtte Universitetsbachelor uddannelser Ungdomsuddannelse UFO(-krav/gæld): Krav/gæld som er eller har været registreret som en uerholdelig fordring VU: Videregående uddannelse Bilag 24 Signaturforklaring. - Nul. 0 Mindre end ½ af den anvendte enhed. Oplysning foreligger ikke. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme. 103

106 Bilag 25 Anvendte definitioner. Afsluttet uddannelse: Betegnelsen omfatter tilfælde, hvor en person enten har fuldført eller afbrudt en uddannelse. Egenindkomst: Positiv personlig indkomst (inkl. overførselsindkomster) + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst uddannelsesopsparingsrenter arbejdsmarkedsbidrag SUstipendier. FM-gældsforhold: Et for meget modtaget stipendie- og/eller lånebeløb, der er krævet tilbagebetalt, og på opgørelsestidspunktet endnu ikke er betalt tilbage. Den oprindelige FM-gæld svarer til det samlede tilbagekrævede beløb, inklusive et eventuelt procenttillæg. FM-debitor: En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere FM-gældsforhold til Statens Uddannelsesstøtte og/eller til Økonomistyrelsen. Fribeløb: Den egenindkomst, som en støttemodtager maksimalt må oppebære i løbet af støtteåret uden at blive afkrævet tilbagebetaling af hele eller dele af støtten. Helårsstøttemodtager: Støttemodtagere, som er under uddannelse i mindst 6 af årets første 9 måneder samt i oktober måned. Endvidere må støttemodtageren hverken starte eller slutte sin uddannelse i året eller have haft orlov, været i lønnet praktik eller have modtaget anden offentlig støtte. Hjemmeboende støttemodtager: En støttemodtager, der har samme folkeregisteradresse som eller rent faktisk bor hos blot en af forældrene. Låntager: En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt SU-lån. Misligholdt gældsforhold: Gælden er misligholdt, hvis debitor i løbet af den tilbagebetalingspligtige periode ikke har overholdt tilbagebetalingsaftalen (2 rykkere og en opsigelse). Herudover indgår gældsforhold, hvor der har været dødsfald, konkurs, gældssanering, akkord, umyndiggørelse m. m. En del af den misligholdte gæld vil på opgørelsestidspunktet igen være under normal afvikling. Professionsbachelor uddannelser: I kategorien indgår enkelte mellemlange videregående uddannelser, der ikke er bachelor uddannelser (fx håndarbejdslærer). 104

107 Bilag 25 (fortsat) Restgæld: Svarer til den oprindelige gæld plus tilskrevne renter minus indbetalinger på opgørelsestidspunktet. SPS-støttemodtager: En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt/udbetalt specialpædagogisk støtte. Stipendiemodtager: En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt stipendium. Studieophold i udlandet: Ophold i udlandet, som et dansk uddannelsessted har godkendt som et led i en igangværende uddannelse i Danmark. Støttemodtager: En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt stipendium og/eller SU-lån. Støtteramme: Det højeste beløb der kan opnås i form af SU-stipendier, SU-lån og statsgaranterede studielån. Støtteår: Den periode, for hvilken Statens Uddannelsesstøtte normalt beregner støtte efter ensartede regler og satser. Støtteårsværk: En regningsenhed, der svarer til 12 måneders støtte for en eller flere støttemodtagere i opgørelsesperioden. SU-debitor: En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere låne-, FM- og/eller UFOgældsforhold. SU-gældsforhold: Et SU-lånegældsforhold, et FM-gældsforhold eller et UFO-gældsforhold, der på opgørelsestidspunktet ikke er betalt tilbage. SU-lån: Et statslån/studielån af typen 1, 3, 4, 5 eller 6. SU-lånedebitor: En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere lånegældsforhold til SU og/eller til Økonomistyrelsen. SU-lånegældsforhold: Et udbetalt SU-lån, der på opgørelsestidspunktet ikke er betalt tilbage. 105

108 Bilag 25 (fortsat) Tildelt stipendium: Et stipendiebeløb, der er tildelt i opgørelsesperioden. Beløbet er reguleret for rejste afbrudskrav og lignende dog ikke for IK-krav vedrørende det pågældende år. Tildelt SU-lån: Et lånebeløb, der er tildelt i opgørelsesperioden. Beløbet er reguleret for rejste afbrudskrav og lignende dog ikke for IK-krav vedrørende det pågældende år. Udeboende støttemodtager: En støttemodtager, der har en folkeregisteradresse, som er forskellig fra begge forældrenes, og som rent faktisk ikke bor hos en af forældrene uanset om der er tildelt/udbetalt stipendium efter hjemmeboendesats. UFO-debitor: En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere UFO-gældsforhold. UFO-gældsforhold: UFO er en forkortelse for uerholdelig fordring. Dvs. et FM-gældsforhold, der tidligere har været misligholdt, og som på opgørelsestidspunktet ikke er betalt tilbage. Den oprindelige UFO-gæld svarer til det krævede beløb, der er fastsat ved dom eller forlig. Undervisningsår: Perioden fra og med august til og med juli det efterfølgende år. Ungdomsuddannelse: Godkendte uddannelser på folkeskoleniveau og godkendte ungdomsuddannelser. Videregående uddannelse: Godkendte korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. 106

109