Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2005
|
|
- Jan Aagaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2005 SUS nr. 13 December 2006
2 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København V ISBN:
3 Forord Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) udgiver hermed SU-statistikpublikationen SU-støtte & SU-gæld 2005 (SUS nr. 13). Publikationen indeholder oplysninger om de personer, som fik tildelt SU-støtte i 2005, og om de personer, der havde SU-gæld ved udgangen af Endvidere belyses udviklingen gennem de seneste år. Publikationen skal primært betragtes som en statistisk årbog uden nøjere analyse af årsagerne til de konstaterede forhold og udgør med det detaljerede fokus på nuværende og tidligere SU-støttemodtagere et supplement til styrelsens årsrapport for 2005, som har et bredere perspektiv, og bl.a. også indeholder måltal for administration af de øvrige støtteordninger, som styrelsen er ansvarlig for. Tidsserier for udvalgte hovedtal for alle år fra og med 1991 fremgår af bilagstabellerne. Alle beløb er opgjort i løbende priser (bilag 1 dog også i faste priser), hvilket betyder, at de reale udviklingstendenser er mindre end tallene umiddelbart viser. Kapitel 1 indeholder hovedtal for 1995, 2000 og 2005 for tildelingen af SU-støtte og størrelsen af SU-gælden ultimo året. Kapitel 2 beskriver mere detaljeret den tildelte støtte i 2005 for støttemodtagere i ungdomsuddannelser samt visse udviklingstendenser i de seneste år. Kapitel 3 beskriver ligeledes detaljeret den tildelte støtte i 2005 for støttemodtagere i videregående uddannelser samt visse udviklingstendenser i de seneste år. Kapitlet indeholder et afsnit om befordringsrabat og specialpædagogisk støtte (SPS) til støttemodtagere i videregående uddannelser. Kapitel 4 omhandler mere specificeret de nuværende og tidligere uddannelsessøgendes studiegæld i form af lånegæld og FM-gæld (for meget modtaget støtte) til staten ved udgangen af Kapitel 5 indeholder bilag med bl.a. støttesatser, bilagstabeller, forkortelser og definitioner. Publikationen kan ses på styrelsens netadresse Henvendelser vedrørende publikationen kan ske til: Specialkonsulent Stig Garsdal på telefon Specialkonsulent Hans Helmuth Bruhn på telefon Fuldmægtig Anette Bjørsted på telefon
4 .
5 Indhold: Side 1. SU-hovedtal SU i ungdomsuddannelser Støttemodtagere og støttebeløb Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Forældreafhængige stipendiemodtagere Støttemodtagernes køn, alder og børn Støtte til samboende og enlige forsørgere SU til uddannelser i udlandet Ikke danske statsborgere med SU-støtte Støttemodtagere med afbrudt uddannelse Støttemodtagernes egenindkomster, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav SU i videregående uddannelser Støttemodtagere og støttebeløb Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Støttemodtagernes køn, alder og børn Alder ved studiestart Støtte til samboende og enlige forsørgere og til handicappede SU til uddannelser i udlandet Ikke danske statsborgere med SU-støtte Afbrud og stop af stipendium før uddannelsens normale afslutning Klippekortstatus for personer med fuldførte uddannelser Støtten fordelt på uddannelseskategorier og SU-støttens dækningsgrad Støttemodtagernes egenindkomst, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav Befordringsrabat Specialpædagogisk støtte (SPS) i videregående uddannelser SU-gæld Samlet SU-gæld SU-lånegæld FM-gæld Bilag Bilag 1 Stipendiesatser i støtteårene Bilag 2 Satser for tillægsstipendium og supplerende forsørgerlån Bilag 3 Lånesatser for studielån (SU-lån) i støtteårene Bilag 4 Støttemodtagere og tildelt støtte i i fordelt efter støttekombination Bilag 5 Støttemodtagere og støttebeløb i støtteårene fordelt efter uddannelseskategori....87
6 Bilag 6 Stipendiemodtagere og tildelt stipendium i støtteårene fordelt efter forældreafhængighed...88 Bilag 7 Stipendiemodtagere og tildelt stipendiestøtte i støtteårene fordelt efter bopælsstatus Bilag 8 Støtteårsværk i fordelt på støtteart og uddannelseskategori...90 Bilag 9 Stipendiemodtagere og tildelt stipendiestøtte til uddannelser i udlandet i støtteårene , fordelt på uddannelsesland...91 Bilag 10 Stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab og tildelt stipendiestøtte i støtteårene Bilag 11 Nøgletal for stipendieudgifter og stipendiemodtagere i Bilag 12 Debitorer med SU-gæld pr. ultimo fordelt efter gældstype Bilag 13 Restgældens størrelse pr. ultimo for SU-gæld fordelt efter gældstype...94 Bilag 14 Debitorer med SU-lånegæld og restlånegæld pr. ultimo fordelt efter uddannelsesmæssig status og om gælden er under tilbagebetaling Bilag 15 Fremsatte FM-krav vedr. støtteårene fordelt efter kravtype...96 Bilag 16 Tilbagekrævede beløb vedr. fremsatte FM-krav fordelt efter kravtype for støtteårene Bilag 17 Færdigbetalte SU-lån og FM-krav i fordelt efter låne- og kravtype Bilag 18 Fribeløbssatser for støtteårene Bilag 19 Stipendiesatser på årsbasis i støtteårene 1975/ Bilag 20 Lånesatser for statslån/studielån (SU-lån) på årsbasis i støtteårene 1982/ Bilag 21 Maksimale statsgaranterede studielån i pengeinstitutter og maksimale støtterammer på årsbasis i støtteårene 1975/ Bilag 22 SU-støttemodtagere og tildelt støtte (stipendium, SU-lån og statsgaranterede studielån (stg.)) i undervisningsårene 1975/ /93 fordelt efter støttekombination Bilag 23 Anvendte forkortelser Bilag 24 Signaturforklaring Bilag 25 Anvendte definitioner...104
7 1. SU-hovedtal I dette kapitel belyses nogle udvalgte hovedtal vedr. den statslige uddannelsesstøtte (SUstøtte), herunder også udbetalingen af de statslige lån (SU-lån), som styrelsen administrerer på statens vegne. Andre og mere detaljerede opgørelser findes i kapitel 2 (ungdomsuddannelser) og kapitel 3 (videregående uddannelser). En mere uddybende beskrivelse af nuværende og tidligere støttemodtageres SU-gæld i form af lån og gæld som følge af tilbagekrævet for meget udbetalt støtte (FM-krav) findes i kapitel 4. Tabel 1.1. Støttemodtagere og støttebeløb i 1995, 2000 og antal Støttemodtagere i alt Stipendiemodtagere mio. kr Udbetalt stipendiebeløb før skat Udbetalt lånebeløb I alt udbetalt før skat indeholdt A-skat af stipendiebeløb % Stipendieudgifternes andel af: - bruttonationalproduktet 0,56 0,60 0,65 Stipendiemodtagernes andel af: - hele befolkningen 4,4 5,5 5,7-18-årige 33,8 52,4 52,8-19-årige 53,4 67,9 69, årige 30,9 40,0 45,2 I 2005 fik støttemodtagere tildelt 10,0 mia. kr. i stipendiestøtte og ca. 2,3 mia. kr. i studielån, jf. tabel 1.1. Af stipendiestøtten blev 12 % indeholdt som A-skat. Stipendiestøtten svarede til ca. 0,65 % af bruttonationalproduktet. Antallet af stipendiemodtagere svarede til, at ca. 5,7 % af Danmarks befolkning fik stipendiestøtte i Godt halvdelen af de 18-årige og knap 70 % af de 19-årige fik stipendiestøtte. Antallet af støttemodtagere i 2005 var øget med i forhold til 1995, hvilket svarede til en stigning på 34 %. Den udbetalte støtte var (i løbende priser) i samme periode steget 6,0 mia. kr. til 12,3 mia. kr. svarende til en stigning på 94 %. Væksten i SU-støttens omfang var bl.a. et resultat af større ungdomsårgange, flere SU-støtteberettigende uddannelser, men også af at alle forældreafhængige støttemodtagere fra og med 1996 blev berettigede til et grundstipendiebeløb uanset forældrenes indkomster. 5
8 Tabel 1.2 Støttemodtagere og støttebeløb i 1995, 2000 og 2005 fordelt på uddannelseskategori antal % Støttemodtagere i alt ungdomsuddannelser videregående uddannelser mio. kr % Tildelt stipendium ungdomsuddannelser videregående uddannelser Tildelt lån ungdomsuddannelser videregående uddannelser Anm.: Støttemodtagerne er optalt under den uddannelseskategori, som de sidst var tilmeldt i året. I 2005 fordelte de støttemodtagere sig med støttemodtagere i ungdomsuddannelserne og støttemodtagere i videregående uddannelser, jf. tabel 1.2. Støttemodtagerne i VU udgjorde 59 % af samtlige støttemodtagere, men de modtog 73 % (7.294 mio. kr.) af det samlede stipendiebeløb på mio. kr. Det skyldets bl.a., at støttemodtagerne i VU i større udstrækning blev tildelt stipendier efter den højere udeboendesats. Med hensyn til lån modtog støttemodtagerne i VU en endnu større del af det totale lånebeløb på mio. kr., nemlig 82 % (1.880 mio. kr.), hvilket var et resultat af, at lånetilbøjeligheden i VU var væsentlig højere end i UU. Stigningen i antallet af støttemodtagere fra 1995 til 2005 på knap (34 %) var fordelt med en stigning på ca (34 %) i ungdomsuddannelser (UU) og med en stigning på (33 %) i videregående uddannelser (VU). Den procentuelle fordeling af støttemodtagerne i UU og VU var dog stort set uændret fra 1994 til Gennem de seneste 10 år steg låneoptagelsen markant. I 1995 optog støttemodtagerne lån for i alt 948 mio. kr. I 2005 var det samlede udlån 139 % højere i Det skyldtes udover, støttesatsernes regulering primært, at der i 2005 var væsentligt flere studerende, da antallet af støttemodtagere var i 1995, medens det i 2005 var Hertil kom, at relativt flere støttemodtagere i 2005 optog studielån, og at de gennemgående lånte mere i forhold til Indførelsen af slutlån i 1995 bevirkede desuden, at antallet af støttemodtagere, der udelukkende modtog lån, var steget markant (jf. tabel 1.3). 6
9 Tabel 1.3 Støttemodtagere og støttebeløb i 1995, 2000 og 2005 fordelt på støttekategori antal % Støttemodtagere i alt kun stipendium både stipendium og lån kun lån mio. kr % Stipendium og lån i alt stipendium heraf støttemodtagere med kun stipendium lån heraf støttemodtagere med kun lån I 2005 ønskede hovedparten af de ca støttemodtagere kun at modtage stipendium (65 %), jf. tabel 1.3. Resten fik både stipendie- og lånestøtte, bortset fra ca , der kun fik lån (slutlån). I 2005 tog 35 % af stipendiemodtagere lån, hvilket var 4 procent-point mere end i 1995, men 2 procent-point mindre end i Tabel 1.4 Stipendiemodtagere og stipendiebeløb i 1995, 2000 og 2005 fordelt efter bopælsstatus antal % Stipendiemodtagere i alt hjemmeboende udeboende mio. kr % Tildelt stipendium hjemmeboende udeboende Anm.: En stipendiemodtager henføres til den bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. Der var i 2005 ca (28 %) hjemmeboende stipendiemodtagere og (72 %) udeboende, jf. tabel 1.4. Den tildelte stipendiestøtte til hjemmeboende og udeboende udgjorde henholdsvis mio. kr. (11 %) og mio. kr. (89 %). I forhold til 1995 var antallet af hjemmeboende i 2005 steget med (17 %), mens antallet af udeboende var steget med ca (41 %). Baggrunden herfor var bl.a. flere støtteberettigende uddannelser, større optag på de videregående uddannelser, samt at alle 18-årige fra og med 1996 blev berettiget til minimum et grundstipendium. 7
10 Tabel 1.5 FM-krav vedr. støtteårene 1995, 2000 og antal Fremsatte FM-krav i alt indkomstkontrolkrav ) - afbrudskrav andre FM-krav mio Tilbagekrævede beløb i alt indkomstkontrolkrav 2) afbrudskrav andre FM-krav ) Foreløbige tal 2) Inkl. %-tillæg Der forventes rejst FM-krav vedr. for meget udbetalt SU-støtte for støtteåret 2005, og tilbagekrævet 276 mio. kr. Indkomstkontrolkrav (IK-krav) udgjorde beløbsmæssigt hovedparten af FM-kravene. IK-krav fremsættes, hvis SU-støttemodtager tjener mere ved siden af SU-støtten end det tilladte årsfribeløb. Der forventes rejst IK-krav og tilbagekrævet 180 mio. kr. vedr. støtteåret Tabel 1.6 Indkomstkontrolkrav vedr. støtteårene 1995, 2000 og ) antal Indkomstkontrolkrav i alt personer under uddannelse ult. året personer uden for uddannelse ult. året % Indkomstkontrolkrav i procent af støttemodtagere i alt 6,2 5,1 4,8 - personer under uddannelse ult. Året 7,5 5,7 5,6 - personer uden for uddannelse ult. året 2,6 3,4 2,5 Tilbagekrævet støtte 2) i procent af støtte i alt 2,4 1,6 1,4 1) Foreløbige tal (98 % af sagerne er afsluttet). 2) Ekskl. %-tillæg De forventede IK-krav vedr svarer til, at 4,8 % af støttemodtagerne i 2005 vil få et IK-krav, jf. tabel 1.6. Den tilbagekrævede støtte forventes at svare til 1,4 % af den udbetalte støtte. Der forventes rejst IK-krav over for støttemodtagere, der fortsat var under uddannelse ved udgangen af Det svarede til, at 5,6 % af støttemodtagerne under uddannelse vil få et IK-krav. For støttemodtagere, der ikke var under uddannelse ved udgangen af 2005, forventes en kravprocenten kun 2,5 % til trods for, at der typisk i disse sager indgik erhvervsindkomster efter uddannelsens afslutning ved beregningen af, om støtten var retmæssigt tildelt. Den tilsvarende tendens gjorde sig også gældende i 1995 og
11 Tabel 1.7 Studielånegæld ultimo 1995, 2000 og antal Debitorer 1) med studielånegæld i alt debitorer med SU-lånegæld debitorer med statsgaranteret lånegæld mio. kr Restgæld på studielån i alt SU-lånegæld statsgaranteret lånegæld Anm.: Tallene er inkl. misligholdt lånegæld, hvis saldo ikke altid vil være ájourført på opgørelsestidspunktet. 1) Det samlede antal debitorer er især i 1995 og 2000 overvurderet, da det ikke har været muligt at korrigere for personer med både SU-lånegæld og statsgaranteret lånegæld i pengeinstitutter. Ved udgangen af 2005 skyldte personer 21,9 mia. kr. på lån, der var optaget enten som statsgaranterede lån i pengeinstitutter eller som SU-lån udbetalt af styrelsen. Hovedparten af debitorerne, nemlig , havde SU-lånegæld på 20,3 mia. kr., mens debitorer skyldte 1,6 mia. kr. på statsgaranterede studielån optaget i pengeinstitutter. Muligheden for at optage statsgaranterede studielån i pengeinstitutter blev afskaffet fra 1993, og andelen af debitorer med statsgaranteret lånegæld faldt fra 1995 til I 2005 var den gennemsnitlige restgæld på statsgaranterede studielån kr. 9
12 2. SU i ungdomsuddannelser Dette kapitel giver en detaljeret beskrivelse af støttetildelingen inden for ungdomsuddannelserne i 2005 og af udviklingen gennem de seneste år. Støttetildelingen er opgjort efter støtteårets udgang og er reguleret for rejste afbrudskrav, men ikke for tilbagekrævede beløb i forbindelse med den efterfølgende indkomstkontrol. Støttens sammensætning beskrives her fordelt på støttemodtagernes bopælsstatus, forældreafhængighed, uddannelseskategori, køn, alder, og om støttemodtagerne har børn. Kapitlet beskriver endvidere støttemodtagernes indkomster, indkomstkontrolkrav og tilbøjeligheden til at afbryde en ungdomsuddannelse. 2.1 Støttemodtagere og støttebeløb Alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser blev fra 1996 berettiget til et grundstipendium. Støtten gives med satsen for hjemmeboende, uanset hvor eleven bor. Er eleven udeboende, kan skolen dog give støtte med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. Grundstipendiet var i 2005 på kr. om måneden, og derudover kunne der ydes et tillæg på indtil kr. afhængig af forældrenes indkomst Efter udeboendesatsen var grundstipendiet på kr. om måneden med mulighed for et tillæg på op til kr. afhængig af forældrenes indkomst. Der er ingen øvre grænse for det antal måneder, en person kan få støtte til ungdomsuddannelser, dvs. uddannelser på folkeskoleniveau (FSK), gymnasiale- og almene ungdomsuddannelser (GU) og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser (EU). 10
13 Tabel 2.1 Tildelt støtte i UU Støttemodtagere Tildelt støtte Antal Mio. kr Ungdomsuddannelser i alt Støtte i alt Index 100,0 102,2 108,1 111,7 100,0 104,3 115,4 123,9 Stipendier Index 100,0 102,2 108,1 111,7 100,0 104,4 115,4 123,6 Lån Index 100,0 101,3 109,4 111,1 100,0 103,6 115,8 126,1 Erhvervsfaglige ungdomsudd. Stipendier Lån Gymnasiale udd. Stipendier Lån Folkeskoleudd. Stipendier Lån Anm.: Tabellen omfatter personer som i en periode har fået støtte i UU. En person kan være optalt inden for flere uddannelseskategorier, men indgår kun som én person i sammentællingerne. I alt fik ca støttemodtagere i 2005 tildelt støtte for mio. kr., jf. tabel 2.1. Af dette beløb udgjorde stipendier mio. kr. (87 %) og lån 416 mio. kr. (13 %). Antallet af stipendiemodtagere steg i samme periode med (11,7 %). Antallet af støttemodtagere, som også er tildelt lån, steg i samme periode (11,1 %). I perioden steg den samlede støtte med 610 mio. kr. (24 %). Denne stigning fordelte sig med 524 mio. kr. i stipendier (24 %) og 86 mio. kr. i lån (26 %). Støtten steg mest i 2004 og 2005 i forbindelse med, at de enlige forsørgere har fået et tillægsstipendium og mulighed for et supplerende forsørgerlån. Tabel 2.2 Andel af stipendiemodtagere i UU, som tog lån i fordelt på alder. Låntagerandel af stipendiemodtagere med børn Alder pr. 31/12 i støtteåret % årige 4,2 4,1 4,0 3,4 20,0 37,9 27,8 19,2 19-årige 9,4 8,9 8,8 8,2 31,0 33,3 35,1 34,5 20-årige 16,9 16,1 16,1 15,2 55,2 49,8 41,0 53,6 21-årige 31,6 30,9 31,2 30,1 57,8 61,2 55,5 56,5 22 år og derover 49,0 49,3 50,4 51,0 56,9 56,9 59,5 61,4 Alle i UU 18,5 18,2 18,8 18,5 55,8 55,9 57,1 59,7 Anm.: Støttemodtagerne er optalt under UU, hvis de sidst var tilmeldt her i året. 11
14 Lånetilbøjeligheden for stipendiemodtagere i UU var i ,5 %, og var således på niveau med lånetilbøjeligheden i Lånetilbøjeligheden for aldersgrupperne udviklede sig dog forskelligt; medens den steg for personer på 22 år og derover, faldt den for de yngre aldersgrupper (jf. tabel 2.2). Lånetilbøjeligheden var betydeligt højere blandt de støttemodtagere, der havde børn. 2.2 Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Tabel 2.3 Stipendiemodtagere, låntagere og støttebeløb i UU i 2005 fordelt efter alder og bopæls-status. Stipendiemodtagere Tildelt stipendium Låntagere Tildelt lån Låntagere i pct. af stipendiemodtagere Alder pr. alders- 31/ fordeling antal % mio. kr. antal mio. kr. % % % 18 år , , hjemmeboende 84 % 228,1 36 % 3, år , , hjemmeboende 79 % 444,0 30 % 14, år , , hjemmeboende 66 % 201,1 21 % 11, år , , hjemmeboende 30 % 47,5 9 % 4, år , , hjemmeboende 16 % 15,4 6 % 2, år , , hjemmeboende 10 % 6,8 5 % 1, år , , hjemmeboende 8 % 3,7 4 % 1, år , , hjemmeboende 5 % 1,9 3 % 0, år og derover , , hjemmeboende 3 % 3,1 1 % 0, I alt , , hjemmeboende 60 % 951,6 12 % 40, Anm.: En person henføres til den uddannelses- og bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. Af tabel 2.3 fremgår det, at der i 2005 var knap stipendiemodtagere i ungdomsuddannelser. Hovedparten (60 %) af disse var hjemmeboende. Næsten ¾ af stipendiemodtagerne var 20 år eller yngre. Støttemodtagerne på 21 år og derover var overvejende udeboende. 12
15 I 2005 ønskede 18 % af stipendiemodtagerne i ungdomsuddannelserne lån; blandt hjemmeboende gjaldt det blot 4 %. Tabel 2.4 Stipendiemodtagere i UU og tildelt stipendiebeløb i fordelt efter bopælsstatus. Stipendiemodtagere Tildelt stipendiebeløb Alder pr. 31/ antal mio. kr I alt ungdomsuddannelser heraf hjemmeboende udeboende % hjemmeboende udeboende Hjemmeb.andel 18-årige årige årige årige Anm.: En person henføres til den uddannelses- og bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. Andelen af hjemmeboende stipendiemodtagere i ungdomsuddannelserne lå i årene 2002 til 2005 på ca. 60 %. Hjemmeboendesats til udeboende elever under 20 år Fra og med 1. januar 1996 er reglen om hjemmeboendesats til udeboende ikke begrænset til første ungdomsuddannelse, men gælder for alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser. Uddannelsesstedet har dog mulighed for at give stipendium med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. De væsentligste betingelser fremgår af tabel
16 Tabel 2.5 Udeboende stipendiemodtagere i UU med og uden udeboendesats. Udeboende stipendiemodtagere under 20 år i ungdomsuddannelser antal % antal % antal % antal % I alt Stipendiemodtagere uden udeboendesats Stipendiemodtagere med udeboendesats % De 3 mest anvendte begrundelser for udeboendesats: Mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrebopæl Særlige forhold i hjemmet Udeboende i mindst 12 måneder før støttestart Af tabel 2.5 fremgår det, at der i 2005 var udeboende stipendiemodtagere, som var omfattet af reglen. De udgjorde 24 % af de knap og 19-årige støttemodtagere i ungdomsuddannelserne. I 2002 var andelen 23 %. Af de udeboende fik (85 %) udbetalt støtte med udeboendesats. Andelen, som fik udeboendesats, er næsten uændret siden Begrundelsen "mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrenes bopæl" var med en andel på 57 % stadig klart den hyppigste årsag til at give udeboendesats. Andelen af stipendiemodtagere med udeboendesats på grund af særlige forhold i hjemmet steg 4 procentpoint i perioden Ved tildeling af udeboendesats på grund af særlige forhold i hjemmet foretages en skønsmæssig vurdering. 2.3 Forældreafhængige stipendiemodtagere De 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser tildeles forældreafhængig støtte. Forældreafhængig støtte beregnes som hovedregel på grundlag af forældrenes indkomstforhold i det kalenderår, der ligger to år forud for støtteåret. Forældreafhængige støttemodtagere, som fik støtte første gang efter 1. juli 2004, får et grundstipendium på kr. pr. md. (2005-sats). Støttemodtagere på hjemmeboendesats tildeles et tillæg til grundstipendiet, hvis forældreindtægten ikke overstiger kr. Tillægget nedtrappes i takt med, at forældrenes indkomstgrundlag stiger. Ved forældreindtægt under kr. tildeles maksimal støtte. For støttemodtagere, der havde fået støtte før 1. juli 2004, tildeles kr. i grundstipendium pr. md. og et tillæg, hvis forældreindtægten ikke overstiger kr. 14
17 Lånestøtten nedtrappes dog ikke. Tværtimod er der mulighed for at få supplerende lån i takt med, at tillægget nedtrappes på grund af forældreindkomsten. Tabel 2.6 Forældreafhængige (18-19-årige i UU) stipendiemodtagere og tildelte stipendiebeløb i fordelt efter støttens størrelse og støtteperiodens start i forhold til 1. juli 2004 Forældreafhængige stipendiemodtagere Tildelt stipendiebeløb ) ) antal mio. kr Forældreafhængige årige Maks. Støtte Reduceret støtte. f. 1/ Reduceret støtte e. 30/ kun grundstip. f. 1/ kun grundstip. e. 30/ Anm.: Den forældreafhængige støtte vedrører kun stipendier tildelt i de måneder, hvori stipendiemodtageren var forældreafhængig. 1) Pr. 1/ blev grundstipendiet sat ned til kr. pr. md. og forældrenes indkomstgrænse er hævet til kr./år (tidl. var satsen kr. pr. md. og indkomstgrænsen kr./år). Det fremgår af tabel 2.6, at der i alt i 2005 var stipendiemodtagere med forældreafhængig støtte, og at de forældreafhængige med fuld støtte udgjorde (30 %) i 2005, og stipendiemodtagerne med reduceret støtte udgjorde (70 %). Støtte til modtagere af den maksimale stipendiesats udgjorde 557 mio. kr. (42 %) og den reducerede støtte 773 mio. kr. (58 %) af den samlede stipendiestøtte på mio. kr. til forældreafhængige stipendiemodtagere i UU i Støttemodtagernes køn, alder og børn I dette afsnit belyses sammenhængene mellem stipendiemodtagernes køn, alder og uddannelseskategori. Særskilt vises disse fordelinger af stipendiemodtagere med børn. 15
18 Tabel 2.7 Stipendiemodtagere i UU 2005 fordelt med hensyn til alder, uddannelseskategori og børn. Folkeskoleuddannel- Gymnasiale og almene Erhvervsfaglige Ungdomsuddannelser i alt Alder pr. ser 1) ungdoms- ungdoms- 31/ uddannelser uddannelser antal stipendiemodtagere år med børn 1 % 0 % 0 % 0 % 0 % 19 år med børn 3 % 0 % 1 % 0 % 1 % 20 år med børn 5 % 1 % 3 % 1 % 1 % 21 år med børn 11 % 3 % 4 % 3 % 4 % 22 år med børn 17 % 6 % 5 % 5 % 7 % 23 år med børn 24 % 10 % 10 % 8 % 12 % 24 år med børn 31 % 12 % 13 % 11 % 15 % 25 år og derover med børn 64 % 38 % 35 % 33 % 41 % I alt med børn pct. med børn 21,3 % 3,2 % 7,9 % 4,3 % 5,4 % antal børn i alt m. børn født i året Mænd med børn pct. med børn 5,4 % 1,2 % 4,6 % 2,3 % 2,5 % Kvinder med børn pct. med børn 29,5 % 4,8 % 11,2 % 6,0 % 7,8 % 2 stipendiemodtagende forældre I pct. af alle med børn 8,4 % 15,5 % 13,7 % 12,9 % 13,3 % Anm.: Tabellen omfatter personer, som i en periode har fået støtte i UU. En person kan være optalt inden for flere uddannelseskategorier, men indgår kun som én person i sammentællingerne. 1) Inkl. folkeskoleniveau på VUC I 2005 modtog stipendier i UU. I 2004 var der ca stipendiemodtagere i UU. Antallet er således faldet med 3½ % mellem 2004 og Dog steg antallet af forsørgere med 21 %, hvilket primært var på grund af en stor tilgang af enlige forsørgere (jf. afsnit 2.5). De 19-årige stipendiemodtagere var den største enkeltaldersgruppe. Gruppen udgjorde knap eller 30 % af samtlige stipendiemodtagere i Næststørste enkeltaldersgruppe var de 18-årige, som udgjorde næsten eller 24 % af samtlige stipendiemodtagere. Med godt (svarende til 55 %) var der knap flere kvinder end mænd i UU. På folkeskoleuddannelserne og det gymnasiale område var der en kvindeandel på henholds- 16
S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2002
S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2002 SUS nr. 10 November 2003 SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 87-90750-37-3 Forord SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen
Læs mereS T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2008
S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2008 SUS nr. 16 December 2009 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 87-90750-92-6 Forord Styrelsen for Statens
Læs mereS T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2000
S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2000 SUS nr. 8 Oktober 2001 SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V www.su.dk ISBN: 87-90750-27-6 Forord SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen
Læs mereS T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2009
S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2009 SUS nr. 17 December 2010 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 978-87-92601-07-0 Forord Styrelsen for
Læs mereSUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen SU-støtte & SU-gæld 1998 (SUS nr. 6).
Forord SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen SU-støtte & SU-gæld 1998 (SUS nr. 6). Publikationen indeholder oplysninger om styrelsens 355.000 kunder og om de ca. 120.000 tidligere kunder,
Læs mereS T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2010
S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2010 SUS nr. 18 December 2011 Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Koncern Statistik og Analyse Bredgade 40 DK-1260 København K www.vus.dk ISBN:
Læs mereSU-støtte & SU-gæld 2004
S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2004 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 87-90750-58-6 Forord Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte
Læs mereS T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2006
S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2006 SUS nr. 14 December 2007 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 87-90750-72-1 Forord Styrelsen for Statens
Læs mereSUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen SU-støtte & SU-gæld 1997 (SUS nr. 5).
Forord SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen SU-støtte & SU-gæld 1997 (SUS nr. 5). Publikationen indeholder oplysninger om styrelsens 345.000 kunder og om de ca. 120.000 tidligere kunder,
Læs mereSUstyrelsen udgiver hermed sin fjerde SU-statistikpublikation (SUS nr. 4) vedr. støtteåret 1996.
Forord SUstyrelsen udgiver hermed sin fjerde SU-statistikpublikation (SUS nr. 4) vedr. støtteåret 1996. Publikationen indeholder oplysninger om styrelsens 320.000 kunder og om de ca. 120.000 tidligere
Læs mereNOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse
NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 140 Offentligt
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 140 Offentligt Bilag til UFU alm. del spm. 140 Indhold 1. SU i ungdomsuddannelser (UU) og uddannelser på folkeskoleniveau
Læs mereUdbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden
Læs mereSU-støttemodtagere i udlandet
ANALYSE SU-støttemodtagere i udlandet Hvor mange støttemodtagere læser på hele videregående uddannelser i udlandet? Hvad læser de, og hvor læser de? Hvor mange fuldfører uddannelsen, og hvor mange afbryder?
Læs mereSPS - statistikrapport 2009. Specialpædagogisk Støtte på Frie Grundskoler, Frie Kostskoler, Ungdomsuddannelser og Videregående Uddannelser
SPS - statistikrapport 2009 Specialpædagogisk Støtte på Frie Grundskoler, Frie Kostskoler, Ungdomsuddannelser og Videregående Uddannelser Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København
Læs mereAnalyse 19. marts 2014
19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
Læs mereOversigt (indholdsfortegnelse) Støtteformer og støttebeløb m.v. Uddannelsesstøtte inden for klippekortet
BEK nr 349 af 20/04/2006 (SU-bekendtgørelsen) Offentliggørelsesdato: 28-04-2006 Undervisningsministeriet Lovgivning forskriften vedrører LBK nr 983 af 27/07/2007 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4
Læs mereEffekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende
SU-systemet Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende På ungdomsuddannelserne bruges 3,7 mia.kr. årligt, hvoraf 1,5 mia. kr. udbetales til hjemmeboende studerende. Hvis man i øget grad indkomstgraduerede
Læs mereAnalyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva
Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer
Læs mereUden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.
NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.
Læs mereBekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte (SUbekendtgørelsen)
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 79 Offentligt O:\SU-Styrelsen\Bekendtgørelser\565125\Dokumenter\565125.fm 06-12-07 09:29 k02 KFR Bekendtgørelse Bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2013
Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget FIV Alm.del supplerende svar på spørgsmål 82 Offentligt
Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del supplerende svar på spørgsmål 82 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K I brev af 14. marts 2014 har udvalget stillet
Læs mereAnalyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2011
N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.
Læs mereI dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.
NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,
Læs mereAnalyse 26. marts 2014
26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de
Læs mereStuderende i SU-uddannelser
A N A L Y S E Studerende i SU-uddannelser støtte- og studiemæssig adfærd 1989 1997 Oktober 2000 SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V www.su.dk ISBN: 87-90750-21-7 Forord I denne rapport redegøres
Læs mereDe studerendes indtjening. - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002
De studerendes indtjening - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002 Undervisningsministeriet 2004 1 Kolofon Titel: De studerendes indtjening Undertitel: En analyse af de studerendes indkomster
Læs mereÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel
Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.
Læs mereAnalyse 3. april 2014
3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på
Læs mereDSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET
DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET Vedtaget af DSF s levevilkårsudvalg d. 1. december 2013 Dette notat beskriver nogle af de problemer og barrierer studerende med børn møder i SUsystemet samt DSF
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereAnalyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier
Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken
Læs mereTabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Tabel 1 og 2 nedenfor viser den faktiske (effektive) gennemsnitlige
Læs mereJa Nej. Nej. Nej. Fra. Til. SU består af stipendium (SU-stipendium) og lån (SU-lån). Du skal derfor udfylde 7 og evt. 8 for at få SU. Md.
Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Ungdomsuddannelse SU/2013 1 Navn c/o navn Nuværende adresse Postnr By/postdistrikt 1 Udfyldes af uddannelsesstedet Institutionskode Retningskode
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den
Læs mere1 Udfyldes af Styrelsen for Videregående Uddannelser. Tlf.nr. UDL.nr. Ja Nej. Nej. Nej. Fra. Til
Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Ungdomsuddannelse - udland SU/2014 1 Navn c/o navn 1 Udfyldes af Styrelsen for Videregående Uddannelser Institutionskode Retningskode Postadresse
Læs mereBekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen)
Udkast 3. april 2009 Bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen) I medfør af 2, stk. 8, 2 a, stk. 4, 3, stk. 6, 4, 5, stk. 2, 8, stk. 4, 10 a, stk. 3, 10 b, stk. 6, 13, stk. 2 og 4,
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab
Læs mereStyrelsen for Videregående Uddannelser
Styrelsen for Videregående Uddannelser Statistik og Analyse 28. maj 2014 Typisk maksimale støttebeløb i de nordiske lande 1983/1984-2013/2014 I:\Tidligere V-KAS\Statistik og analyse\arob\typisk nordisk
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs mereKnap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU
Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere
Læs mereJa Nej. Nej. Nej. Fra. Til. Aktiveringsydelse/uddannelsesydelse/uddannelsesgodtgørelse/revalideringsydelse/orlovsydelse (ikke SU) Antal mdr.
Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Videregående uddannelse 1 Navn c/o navn SU/2015 0 Udfyldes af uddannelsesstedet Institutionskode Retningskode Nuværende adresse Postnr By/postdistrikt
Læs mereProfilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse
Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af
Læs mereca. 12½ pct. danskernes e-handel med varer som andel af det samlede varekøb
E-handlens nøgletal FAKTA Dansk e-handel 2018 142 mia. kr. danskernes samlede e-handel af varer og services 47 mia. kr. svarende til en tredjedel af danskernes e-handel af varer og services, bliver foretaget
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og
Læs mereKvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002
Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------
Læs mere. Udfyld skemaet med kuglepen...
Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Videregående uddannelse - udland SU/2014 1 Navn 0 Udfyldes af Styrelsen for Videregående Uddannelser c/o navn Institutionskode Retningskode
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereDe studerendes indtjening. - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2001
De studerendes indtjening - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2001 Undervisningsministeriet 2003 1 De studerendes indtjening - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2001
Læs mereUngdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De
Læs mereBetragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser:
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt Notat 4. december 2015 J.nr. 15-2366409 Person og Pension khk Børnecheck til vandrende arbejdstagere 2008-2013 I det følgende
Læs mere0 Min uddannelse er på Fast Track listen...
Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Videregående uddannelse, der er på Fast Track listen SU/2015 1 Navn c/o navn Nuværende adresse 0 Min uddannelse er på Fast Track listen...
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven)
Forslag til Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) (Støtte til særlige kompetenceudvidende forløb for nyuddannede) 1 I lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), jf. lovbekendtgørelse
Læs mere3. TABELLER OG DIAGRAMMER
3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus
Læs mereStatens Voksenuddannelsesstøtte - statistik 2001
SUstyrelsen Dataafdelingen den 7. februar 2002 Statens Voksenuddannelsesstøtte - statistik 2001 1. Indledning Pr. 1. januar 2001 trådte lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) i kraft. Loven erstatter
Læs mereFlere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse
24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Dato: 12.06.2009 Kontor: ØA Jnr. Sagsbeh.: THH Besvarelse af spørgsmål nr. 136, stillet af Folketingets
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal
Læs mereBekendtgørelse af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven)
LBK nr 983 af 27/07/2007 (SU-loven) Offentliggørelsesdato: 10-08-2007 Undervisningsministeriet Afsnit I Afsnit I a Afsnit II Afsnit III Afsnit IV Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur
Læs mereNuværende adresse Modtaget på uddannelsesstedet Dag Md. År Skal skemaet til særlig behandling skrives 1 her. Ja Nej. Nej. Nej. Fra.
Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Videregående uddannelse 1 Navn c/o navn SU/2009 0 Udfyldes af uddannelsesstedet Institutionskode Retningskode Nuværende adresse Postnr. By/postdistrikt
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i marts 13 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 7 ud af 1 arbejdspladser har under 5 ansatte
Læs mereDanskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere
9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den
Læs mereVoksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor
Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene
Læs mereEuropaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt
Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820
Læs mereSU I NORDEN OG ERFARINGER MED SU-REFORM I NORGE FRA 2002
NOTAT 50 02.12.2015 SU I NORDEN OG ERFARINGER MED SU-REFORM I NORGE FRA 2002 Hvordan ser SU en ud i landene omkring os, hvor stor er den sociale mobilitet i uddannelsessystemerne, og hvad har den norske
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end
Læs mereAnalyse 1. april 2014
1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Status 2018 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: April 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: December
Læs mereOptagelsen 2009 på Københavns Universitet. 1. Ansøgning om SU 2. Information om SU, herunder krav til dig som studerende
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Optagelsen 2009 på Københavns Universitet 1. Ansøgning om SU 2. Information om SU, herunder krav til dig som studerende SU-kontoret Fiolstræde 22 Postboks 2112
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten
Læs mereProfilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse
Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet
Læs mereAnalyse 27. marts 2014
27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven)
1 Udkast 26. september 2008 Forslag til Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) (Forhøjelse af fribeløb, forsørgertillæg og handicaptillæg, ophør af dobbeltklipordningen, obligatorisk
Læs mereKraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked
Kraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked På overfladen klarer det tyske arbejdsmarked sig fint, men dykker man ned i tallene, tegner der sig et billede af et meget polariseret arbejdsmarked. Der
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven)
Lovforslag nr. L 95 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. december 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) (Støtte til særlige
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40
Læs mereFædres brug af orlov
Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat
Læs mereFamilieforhold for de sociale klasser
Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen
Læs mereBefolkning i København 1. januar 2013
30. juli 2013 Befolkning i København 1. januar 2013 Den 1. januar 2013 boede der 559.440 personer i København. I løbet af 2012 steg folketallet med 10.390 personer. I 2013 steg antallet af indvandrere
Læs mereBefolkning i København 1. januar 2014
30. juli 2014 Befolkning i København 1. januar 2014 Den 1. januar 2014 boede der 569.557 personer i København. I løbet af 2013 steg folketallet med 10.117 personer. I 2014 steg antallet af indvandrere
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer
Læs mereOptag Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser. (Revideret, 31. oktober 2016) Nr. 13
Optag 2016 (Revideret, 31. oktober 2016) Nr. 13 Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser 1. Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed
Læs mereMere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs
Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs Ledigheden i EU-7 var i maj måned på næsten 5 mio. svarende til, at ca.,3 pct. af den samlede arbejdsstyrke i EU-7 er arbejdsløse. Arbejdsløsheden
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Maj 2008 SKOLEELEVER I ÅRHUS KOMMUNE 2007 Det samlede antal skoleelever i Århus Kommune (inkl. gymnasieelever og H.F.) er pr. 5. sept. 2007 på 38.934 elever.
Læs mereResumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2016.
NOTAT 3. juli 2017 Statistik om Udlandspensionister 2016 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2016. International Pension, Udbetaling Danmark,
Læs mereUdenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked
Dato: 2. marts 219 Udenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked Michel Klos Ref.nr.: D19-13416 Udenlandsk arbejdskraft på det danske arbejdsmarked er et emne, der fra tid til anden dukker op på
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om Statens Uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen)
Lovtidende A Bekendtgørelse om Statens Uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen) I medfør af 2, stk. 2, 2 b, stk. 2, 2 c, stk. 2, 3, stk. 6, 4, 5, stk. 2, 8, stk. 4, 10 a, stk. 3, 10 b, stk. 6, 13, stk. 2
Læs mereOptagelsen 2010 på Københavns Universitet. 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i "minsu" 2. Information om SU, herunder krav til dig
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T V E J L E D N I N G & O P T A G E L S E S U - K O N T O R E T Optagelsen 2010 på Københavns Universitet 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i "minsu" 2. Information
Læs mereEuropaudvalget, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser EUU Alm.del Bilag 209, FIV Alm.del Bilag 93 Offentligt
Europaudvalget, Udvalget for Forskning, 2013-14 EUU Alm.del Bilag 209, FIV Alm.del Bilag 93 Offentligt Kære SU-forligskreds Til orientering er vedhæftet kort status for udviklingen i antallet af SU-modtagere
Læs mere