S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2002

Transkript

1 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2002 SUS nr. 10 November 2003

2 SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V ISBN:

3 Forord SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen SU-støtte & SU-gæld 2002 (SUS nr. 10). Publikationen indeholder især oplysninger om de godt personer, som fik tildelt SU-støtte i 2002, og om de knap personer, som havde SU-gæld ved udgangen af 2002, men belyser også udviklingen fra 1999 til Publikationen skal primært betragtes som en statistisk årbog uden nøjere analyse af årsagerne til de konstaterede forhold og udgør med den detaljerede fokus på nuværende og tidligere SU-støttemodtagere et supplement til SUstyrelsens årsrapport for 2002, hvis perspektiv er bredere, og som bl.a. også beskriver måltal for administration af støtteordningerne, som SUstyrelsen er ansvarlig for. Data, der belyser tildeling af SU-støtte til personer i ungdomsuddannelser (UU) henholdsvis videregående uddannelser (VU), er adskilt i to separate kapitler. Det indledende kapitel med hovedtal er begrænset til færre udvalgte hovedtal, og tidsperspektivet er gjort 11-årigt med tal for 1992, 1997 og Tidsserier for udvalgte hovedtal for alle år fra og med 1991 fremgår af bilagstabellerne. Alle beløb er opgjort i løbende priser, dvs. de reale udviklingstendenser er mindre end tallene umiddelbart viser. Kapitel 1 indeholder hovedtal for udviklingen i SU-støtten og SU-gælden i femårsperioder fra 1992 til Kapitel 2 beskriver mere detaljeret den tildelte støtte i 2002 for støttemodtagere i ungdomsuddannelser samt visse udviklingstendenser de seneste 4 år. Kapitel 3 beskriver ligeledes detaljeret den tildelte støtte i 2002 for støttemodtagere i videregående uddannelser samt visse udviklingstendenser de seneste 4 år. Kapitlet indeholder også et afsnit om befordringsrabat og specialpædagogisk støtte (SPS) vedr. støttemodtagere i videregående uddannelser. Kapitel 4 belyser SU-støtte til uddannelser i udlandet, til udenlandske statsborgere og uddannelsesstedernes størrelse og dækningsgrad uden skelnen mellem UU og VU. Kapitel 5 omhandler mere specificeret de nuværende og tidligere uddannelsessøgendes studiegæld i form af lånegæld og FM-gæld (for meget modtaget støtte) til staten ved udgangen af Kapitel 6 indeholder bilag med bl.a. støttesatser, bilagstabeller, forkortelser og definitioner.

4 . Publikationen kan ses på SUstyrelsens netadresse Henvendelser vedrørende publikationen kan ske til: Specialkonsulent Stig Garsdal på telefon Specialkonsulent Hans Funck Petersen på telefon Specialkonsulent Hans Helmuth Bruhn på telefon

5 Indhold: Side 1. SU-hovedtal SU i ungdomsuddannelser Støttemodtagere og støttebeløb Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Forældreafhængige stipendiemodtagere Støttemodtagernes køn, alder og børn Støttemodtagere med afbrudt uddannelse Støttemodtagernes egenindkomster, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav SU i videregående uddannelser Støttemodtagere og støttebeløb Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Støttemodtagernes køn, alder og børn Klippekortstatus for personer med fuldførte uddannelser Afbrud og stop af stipendium før uddannelsens normale afslutning Støttemodtagernes egenindkomst, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav Befordringsrabat Specialpædagogisk støtte (SPS) SU på uddannelsessteder, uddannelser i udlandet og til udenlandske statsborgere Støtten fordelt på uddannelseskategorier, uddannelsessteder og SU-støttens dækningsgrad SU til uddannelser i udlandet Ikke danske statsborgere med SU-støtte SU-gæld Samlet SU-gæld SU-lånegæld FM-gæld Bilag Bilag 1 Stipendiesatser i støtteårene Bilag 2 Lånesatser for studielån (SU-lån) i støtteårene Bilag 3 Støttemodtagere og tildelt støtte i fordelt efter støttekombination Bilag 4 Støttemodtagere og støttebeløb i støtteårene fordelt efter uddannelseskategori Bilag 5 Stipendiemodtagere og tildelt stipendium i støtteårene fordelt efter forældreafhængighed Bilag 6 Stipendiemodtagere og tildelt stipendiestøtte i støtteårene fordelt efter bopælsstatus Bilag 7 Støtteårsværk i fordelt på støtteart og uddannelseskategori Bilag 8 Stipendiemodtagere og tildelt stipendiestøtte til uddannelser i udlandet i støtteårene , fordelt på uddannelsesland

6 Bilag 9 Stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab og tildelt stipendiestøtte i støtteårene Bilag 10 Nøgletal for stipendieudgifter og stipendiemodtagere i Bilag 11 Debitorer med SU-gæld og restgæld pr. ultimo fordelt efter gældstype Bilag 12 Debitorer med SU-lånegæld og restlånegæld pr. ultimo fordelt efter uddannelsesmæssig status og om gælden er under tilbagebetaling Bilag 13 Fremsatte FM-krav og tilbagekrævede beløb vedr. støtteårene fordelt efter kravtype Bilag 14 Færdigbetalte SU-lån og FM-krav i fordelt efter låne- og kravtype Bilag 15 Fribeløbssatser for støtteårene Bilag 16 Stipendiesatser på årsbasis i støtteårene 1975/ Bilag 17 Lånesatser for statslån/studielån (SU-lån) på årsbasis i støtteårene 1982/ Bilag 18 Maksimale statsgaranterede studielån i pengeinstitutter og maksimale støtterammer på årsbasis i støtteårene 1975/ Bilag 19 SU-støttemodtagere og tildelt støtte (stipendium, SU-lån og statsgaranterede studielån (stg.)) i undervisningsårene 1975/ /93 fordelt efter støttekombination Bilag 20 Anvendte forkortelser Bilag 21 Anvendte definitioner

7 1. SU-hovedtal I dette kapitel belyses nogle udvalgte hovedtal vedr. den statslige uddannelsesstøtte (SU-støtte), herunder også udbetalingen af de statslige lån (SU-lån), som SUstyrelsen administrerer på statens vegne. Andre og mere detaljerede opgørelser findes i kapitel 2 (ungdomsuddannelser) og kapitel 3 (videregående uddannelser). En mere uddybende beskrivelse af nuværende og tidligere støttemodtagers SU-gæld i form af lån og gæld som følge af tilbagekrævet for meget udbetalt støtte (FM-krav) findes i kapitel 5. Tabel 1.1. Støttemodtagere og støttebeløb i 1992, 1997 og antal Støttemodtagere i alt Stipendiemodtagere mio. kr Udbetalt stipendiebeløb før skat Udbetalt lånebeløb I alt udbetalt før skat indeholdt A-skat af stipendiebeløb % Stipendieudgifternes andel af: - bruttonationalproduktet 0,54 0,58 0,64 Stipendiemodtagernes andel af: - hele befolkningen 4,1 5,1 5,5-18-årige 24,4 51,4 51,7-19-årige 42,4 63,0 67, årige 28,0 34,3 42,0 I 2002 fik støttemodtagere tildelt ca. 8,7 mia. kr. i stipendiestøtte og ca. 2,2 mia. kr. i studielån, jf. tabel 1.1. Stipendiestøtten svarede til ca. 0,6 % af bruttonationalproduktet. Af de ca stipendiemodtagere i 2002 fik ca indeholdt A-skat, som i alt udgjorde mio. kr. eller 12 % af det samlede stipendiebeløb før skat. Antallet af stipendiemodtagere svarer til, at ca. 5,5 % af Danmarks befolkning fik stipendiestøtte i Omkring halvdelen af de 18-årige og 2/3 af de 19-årige fik stipendiestøtte. Antal støttemodtagere i 2002 er godt større end i 1992, hvilket svarer til en stigning på 43 %. Den udbetalte støtte er (i løbende priser) i samme periode steget fra ca. 5,6 mia. kr. til ca. 10,9 mia. kr. svarende til en stigning på 94 %. Væksten i SU-støttens omfang er bl.a. et resultat af større ungdomsårgange, flere SU-støtteberettigende uddannelser, men også af at alle forældreafhængige støttemodtagere fra og med 1996 blev berettigede til et grundstipendiebeløb uanset forældrenes indkomster. 5

8 Tabel 1.2 Støttemodtagere og støttebeløb i 1992, 1997 og 2002 fordelt på uddannelseskategori antal % Støttemodtagere i alt ungdomsuddannelser videregående uddannelser mio. kr % Tildelt stipendium ungdomsuddannelser videregående uddannelser Tildelt lån ungdomsuddannelser videregående uddannelser Anm.: Støttemodtagerne er optalt under den uddannelseskategori, som de sidst var tilmeldt i året. I 2002 fordelte de støttemodtagere sig med støttemodtagere i ungdomsuddannelserne og støttemodtagere i videregående uddannelser, jf. tabel 1.2. Støttemodtagerne i VU udgjorde 61 % af samtlige støttemodtagere, men de modtog 75 % (6.508 mio. kr.) af det samlede stipendiebeløb på mio. kr. Det skyldes bl.a., at støttemodtagerne i VU i større udstrækning tildeles stipendier efter den højere udeboendesats. Med hensyn til lån modtog støttemodtagerne i VU en endnu større del af det totale lånebeløb på mio. kr., nemlig 85 % (1.878 mio. kr.), hvilket skyldes at lånetilbøjeligheden i VU er væsentlig højere end i UU. Stigningen i antallet af støttemodtagere fra 1992 til 2002 på knap (43 %) er fordelt med en stigning på omkring (43 %) i ungdomsuddannelser (UU) og med en stigning på (43 %) i videregående uddannelser (VU). Generelt er den procentuelle fordeling af støttemodtagerne med 39 % i UU og 61 % i VU uændret fra 1992 til Tabel 1.3 Støttemodtagere og støttebeløb i 1992, 1997 og 2002 fordelt på støttekategori antal % Støttemodtagere i alt kun stipendium både stipendium og lån kun lån mio. kr % Stipendium og lån i alt stipendium heraf støttemodtagere med kun stipendium lån heraf støttemodtagere med kun lån

9 Hovedparten af de ca støttemodtagere i 2002 ønskede kun at modtage stipendium (61 %), jf. tabel 1.3. Resten fik både stipendie- og lånestøtte, bortset fra ca , der kun fik lån (slutlån). Andelen af stipendiemodtagere, som tog lån, var 38 % i 2002 næsten samme niveau som i 1992, men større end i Tabel 1.4 Stipendiemodtagere og stipendiebeløb i 1992, 1997 og 2002 fordelt efter bopælsstatus antal % Stipendiemodtagere i alt hjemmeboende udeboende mio. kr % Tildelt stipendium hjemmeboende udeboende Anm.: En stipendiemodtager henføres til den bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. Der var i 2002 ca (28 %) hjemmeboende stipendiemodtagere og (72 %) udeboende, jf. tabel 1.4. Den tildelte stipendiestøtte til hjemmeboende og udeboende udgjorde henholdsvis mio. kr. (12 %) og mio. kr. (88 %). I forhold til 1992 er antallet af hjemmeboende i 2002 steget med (43 %), mens antallet af udeboende er steget med ca (41 %). Baggrunden herfor er bl.a. flere støtteberettigende uddannelser, større optag på de videregående uddannelser, samt at alle 18-årige fra og med 1996 blev berettiget til minimum et grundstipendium. Tabel 1.5 FM-krav vedr. støtteårene 1992, 1997 og antal Fremsatte FM-krav i alt indkomstkontrolkrav ) - afbrudskrav andre FM-krav mio. kr Tilbagekrævede beløb i alt indkomstkontrolkrav 2) ) - afbrudskrav andre FM-krav ) Foreløbige tal 2) Inkl. %-tillæg 7

10 Studielånegæld er den helt dominerende gældstype, men nogle støttemodtagere får også gæld i forbindelse med, at SUstyrelsen rejser krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt støtte (FM-krav). Der forventes i alt rejst FM-krav vedr. udbetalt SU-støtte for støtteåret 2002, og det tilbagekrævede beløb forventes at udgøre 248 mio. kr., jf. tabel 1.5. Hovedparten af FM-kravene - især på beløbssiden - er indkomstkontrolkrav (IK-krav), som fremsættes, hvis SU-støttemodtager tjener mere ved siden af SU en end det tilladte fribeløb. Der forventes rejst IK-krav og tilbagekrævet 168 mio. kr. vedr. støtteåret Tabel 1.6 Indkomstkontrolkrav vedr. støtteårene 1992, 1997 og ) antal Indkomstkontrolkrav i alt personer under uddannelse ult. året personer uden for uddannelse ult. året % Indkomstkontrolkrav i procent af støttemodtagere i alt 8,1 4,3 4,9 - personer under uddannelse ult. året 9,8 4,8 5,4 - personer uden for uddannelse ult. året 3,4 2,5 3,2 Tilbagekrævet støtte 2) i procent af støtte i alt 2,5 1,3 1,4 1) Foreløbige tal 2) Ekskl. %-tillæg De forventede IK-krav vedr svarer til, at 4,9 % af støttemodtagerne i 2002 vil få et IKkrav, jf. tabel 1.6. Den tilbagekrævede støtte forventes at svare til 1,4 % af den udbetalte støtte. Der forventes rejst IK-krav over for støttemodtagere, der fortsat var under uddannelse ved udgangen af Det svarer til, at 5,4 % af disse støttemodtagere under uddannelse vil få et IK-krav. For støttemodtagere, der ikke var under uddannelse ved udgangen af 2002, vil kravprocenten være lavere, nemlig 3,2 %, til trods for at der typisk indgår erhvervsindkomster efter uddannelsens afslutning ved beregningen af, om støtten er retmæssigt tildelt. Kravprocenten var også lavere for støttemodtagere, der afsluttede uddannelsen i 1992 og Tabel 1.7 Studielånegæld ultimo 1992, 1997 og antal Debitorer 1) med studielånegæld i alt debitorer med SU-lånegæld debitorer med statsgaranteret lånegæld mio. kr Restgæld på studielån i alt SU-lånegæld statsgaranteret lånegæld Anm.: Tallene er inkl. misligholdt lånegæld, hvis saldo ikke altid vil være ájourført på opgørelsestidspunktet. 1) Det samlede antal debitorer er især i 1992 og 1997 overvurderet, da det ikke har været muligt at korrigere for personer med både SU-lånegæld og statsgaranteret lånegæld i pengeinstitutter. 8

11 Ved udgangen af 2002 skyldte personer 19,5 mia. kr. på lån, der var optaget enten som statsgaranterede lån i pengeinstitutter eller som SU-lån udbetalt af SUstyrelsen, jf. tabel 1.7. Hovedparten af debitorerne, nemlig , havde SU-lånegæld svarende til 17,1 mia. kr., mens debitorer skyldte 2,4 mia. kr. på statsgaranterede studielån optaget i pengeinstitutter. Ved udgangen af 1992 var andelen af debitorer med statsgaranteret lånegæld og restgælden for disse væsentligt større end ved udgangen af Denne ændring i fordelingen på gældstyper i 10-årsperioden er et resultat af, at muligheden for at optage statsgaranterede studielån i pengeinstitutter blev afskaffet fra 1993, så det herefter alene var muligt at optage studielån gennem SUstyrelsen. 9

12 2. SU i ungdomsuddannelser Dette kapitel giver en detaljeret beskrivelse af støttetildelingen inden for ungdomsuddannelserne i 2002 og af udviklingen gennem de seneste 4 år. Støttetildelingen er opgjort efter støtteårets udgang og er reguleret for rejste afbrudskrav, men ikke for tilbagekrævede beløb i forbindelse med den efterfølgende indkomstkontrol. Støttens sammensætning beskrives her fordelt på støttemodtagernes bopælsstatus, forældreafhængighed, uddannelseskategori, køn, alder, og om støttemodtagerne har børn. Kapitlet beskriver endvidere støttemodtagernes indkomster, indkomstkontrolkrav og tilbøjeligheden til at afbryde en ungdomsuddannelse. 2.1 Støttemodtagere og støttebeløb Alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser blev fra 1996 berettiget til et grundstipendium. Støtten gives med satsen for hjemmeboende, uanset hvor eleven bor. Er eleven udeboende, kan skolen dog give støtte med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. Grundstipendiet var i 2002 på kr. om måneden, og derudover kunne der ydes et tillæg på indtil 768 kr. afhængig af forældrenes indkomst. Efter udeboendesatsen var grundstipendiet på kr. om måneden med mulighed for et tillæg på op til kr. afhængig af forældrenes indkomst. Der er ingen øvre grænse for det antal måneder, en person kan få støtte til ungdomsuddannelser, dvs. uddannelser på folkeskoleniveau (FSK), gymnasiale- og almene ungdomsuddannelser (GU) og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser (EU). 10

13 Tabel 2.1 Tildelt støtte i UU Støttemodtagere Tildelt støtte antal mio. kr Ungdomsuddannelser i alt Støtte i alt Index 100,0 99,7 98,8 99,0 100,0 105,2 110,8 114,2 Stipendier Index 100,0 99,7 98,8 99,0 100,0 103,8 108,3 111,0 Lån Index 100,0 112,7 121,5 129,8 100,0 117,2 131,8 141,6 Erhvervsfaglige ungdomsudd. Stipendier Lån Gymnasiale udd. Stipendier Lån Folkeskoleudd. Stipendier Lån Anm.: Tabellen omfatter personer som i en periode har fået støtte i UU. En person kan være optalt inden for flere uddannelseskategorier, men indgår kun som én person i sammentællingerne. I alt fik ca støttemodtagere i 2002 tildelt støtte for mio. kr., jf. tabel 2.1. Af dette beløb udgør stipendier mio. kr. (87 %) og lån 330 mio. kr. (13 %). I perioden er den samlede støtte steget med 318 mio. kr. (14 %). Denne stigning fordeler sig med 221 mio. kr. i stipendier (11 %) og 97 mio. kr. i lån (42 %). Antallet af stipendiemodtagere er i perioden faldet med (1 %). Dog er antallet af støttemodtagere, som også er tildelt lån i samme periode, steget (30 %). Tabel 2.2 Andel af stipendiemodtagere i UU, som tog lån i fordelt på alder. Alder pr. 31/12 i støtteåret Låntagerandel af stipendiemodtagere med børn % årige 3,5 3,9 4,3 4,2 20,0 19-årige 7,1 8,7 9,3 9,4 31,0 20-årige 12,0 14,1 16,1 16,9 55,2 21-årige 24,4 26,4 29,3 31,6 57,8 22 år og derover 43,2 45,2 45,8 49,0 56,9 Alle i UU 14,1 16,0 17,4 18,5 55,8 Anm.: Støttemodtagerne er optalt under UU, hvis de sidst var tilmeldt her i året. 11

14 Lånetilbøjeligheden for stipendiemodtagere i UU er steget fra 14,1 % i 1999 til 18,5 % i 2002, jf. tabel 2.2. Stigningen er markant inden for alle de udvalgte alderstrin. Lånetilbøjeligheden var betydeligt større for de stipendiemodtagere, der har børn. Det gælder for alle alderstrin. I gennemsnit tog 56 % af dem lån. 2.2 Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Tabel 2.3 Stipendiemodtagere, låntagere og støttebeløb i UU i 2002 fordelt efter alder og bopælsstatus. Stipendiemodtagere Tildelt stipendium Låntagere Tildelt lån Låntagere i pct. af stipendiemodtagere Alder pr. 31/ antal % mio. kr. antal mio. kr. % % 18 år , ,0 4 4 hjemmeboende 85 % 212,8 44 % 4, år , ,8 9 9 hjemmeboende 80 % 410,4 38 % 18, år , , hjemmeboende 67 % 182,5 25 % 12, år , , hjemmeboende 33 % 45,6 13 % 5, år , , hjemmeboende 18 % 15,5 8 % 2, år , , hjemmeboende 12 % 6,9 6 % 1, år , hjemmeboende 8 % 3,5 4 % 0, år , , hjemmeboende 6 % 1,7 3 % 0, år og derover , , hjemmeboende 3 % 2,1 2 % 0, I alt , , hjemmeboende 63 % 881,0 17 % 47,5 5 3 Anm.: En person henføres til den uddannelses- og bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. Af tabel 2.3 fremgår det, at der i 2002 var knap stipendiemodtagere i ungdomsuddannelser. Hovedparten (63 %) af stipendiemodtagerne i UU var hjemmeboende. 74 % af stipendiemodtagerne var 20 år eller yngre. De 26 %, som var 21 år eller ældre, var altovervejende udeboende. Af tabellen fremgår det således også, at det store ryk af stipendiemodtagere, der flytter hjemmefra, sker i alderen 20 til år. 12

15 Kun 18 % af stipendiemodtagerne i ungdomsuddannelserne ønskede lån, og blandt hjemmeboende blot 5 %. Lånetilbøjeligheden i ungdomsuddannelserne var klart størst for udeboende og steg med alderen. Tabel 2.4 Støttemodtagerne i ungdomsuddannelser i 2002 fordelt på bopælsamt pr. 31/ og på bopælsstatus. Bopælsamt pr. 31/ Støttemodtagere i 2002 heraf hjemmeboende antal % antal % Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkjøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Øvrige 1) I alt Anm.: Støttemodtagerne er fordelt på bopælsamt ud fra de oplysninger, SUstyrelsen havde modtaget pr. ultimo 2002 fra CPR-registeret. 1) Omfatter hovedsagelig udlandet, inkl. Grønland og Færøerne. De knap støttemodtagere i ungdomsuddannelser i 2002 er fordelt geografisk i tabel 2.4. Omkring 20 % af støttemodtagerne boede i Storkøbenhavn, 14 % i Århus Amt og 10 % i henholdsvis Fyns og Nordjyllands Amt. Tabellen viser også, at knap (60 %) af støttemodtagerne var hjemmeboende. Andelen af hjemmeboende støttemodtagere varierer fra amt til amt. Andelen af hjemmeboende støttemodtagere var størst i Københavns Amt, Frederiksborg Amt og Roskilde Amt med henholdsvis 69 %, 75 % og 70 %. 13

16 Tabel 2.5 Stipendiemodtagere i UU og tildelt stipendiebeløb i fordelt efter bopælsstatus. Stipendiemodtagere Tildelt stipendiebeløb Alder pr. 31/ antal mio. kr I alt ungdomsuddannelser heraf hjemmeboende udeboende % hjemmeboende udeboende hjemmeboendeandel 18-årige årige årige årige Anm.: Tabellen omfatter stipendiemodtagere, som i en periode i støtteåret har været i en UU. Bopælsstatus er den som vedkommende senest i perioden var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. Tabel 2.5 viser, at andelen af hjemmeboende stipendiemodtagere i ungdomsuddannelserne er faldet fra 62 % til 60 % fra 1999 til En del af faldet må skyldes de faldende ungdomsårgange (relativt flere ældre), da faldet på de enkelte alderstrin typisk kun er 1 procent-point i perioden. Hjemmeboendesats til udeboende elever under 20 år Fra og med 1. januar 1996 er reglen om hjemmeboendesats til udeboende ikke begrænset til 1. ungdomsuddannelse, men gælder for alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser. Uddannelsesstedet har dog mulighed for at give stipendium med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. De væsentligste betingelser fremgår af tabel

17 Tabel 2.6 Udeboende stipendiemodtagere i UU med og uden udeboendesats. Udeboende stipendiemodtagere under 20 år i ungdomsuddannelser antal % antal % antal % antal % I alt Stipendiemodtagere uden udeboendesats Stipendiemodtagere med udeboendesats % De 3 mest anvendte begrundelser for udeboendesats: Mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrebopæl Særlige forhold i hjemmet Udeboende i mindst 12 måneder før støttestart Af tabel 2.6 fremgår det, at der i 2002 var udeboende stipendiemodtagere, som var omfattet af reglen. De udgjorde ca. 23 % af de ca og 19-årige støttemodtagere i ungdomsuddannelserne (86 %) af de udeboende fik udbetalt støtte med udeboendesats. Andelen, som fik udeboendesats, er steget med 1 procentpoint siden Begrundelsen "mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrenes bopæl" var med en andel på 62 % stadig klart den hyppigste årsag til at give udeboendesats. 2.3 Forældreafhængige stipendiemodtagere De 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser tildeles forældreafhængig støtte. Forældreafhængig støtte beregnes som hovedregel på grundlag af forældrenes indkomstforhold i det kalenderår, der ligger to år forud for støtteåret. Alle forældreafhængige støttemodtagere er sikret et grundstipendium. Støttemodtageren tildeles et tillæg til grundstipendiet, hvis forældreindtægten ikke overstiger kr. (2002-satser). Tillægget nedtrappes i takt med, at forældrenes indkomstgrundlag stiger. Ved forældreindtægt under kr. tildeles maksimal støtte. Lånestøtten nedtrappes dog ikke. Tværtimod er der mulighed for at få supplerende lån i takt med, at tillægget nedtrappes på grund af forældreindkomsten. 15

18 Tabel 2.7 Forældreafhængige (18-19-årige i UU) stipendiemodtagere og tildelte stipendiebeløb i fordelt efter støttens størrelse. Forældreafhængige Tildelt stipendiebeløb stipendiemodtagere antal mio. kr Forældreafhængige årige Maks. støtte Reduceret støtte kun grundstipendium Anm.: Den forældreafhængige støtte vedrører kun stipendier tildelt i de måneder, hvori stipendiemodtageren var forældreafhængig. Det fremgår af tabel 2.7, at der i alt i 2002 var stipendiemodtagere med forældreafhængig støtte, og at de forældreafhængige med fuld støtte udgjorde (28 %) i 2002, og stipendiemodtagerne med reduceret støtte udgjorde (72 %). Den maksimale støtte udgjorde 439 mio. kr. (38 %) og den reducerede støtte 731 mio. kr. (62 %) af den samlede stipendiestøtte på mio. kr. til forældreafhængige i Det samlede antal stipendiemodtagere med forældreafhængig støtte er faldet fra i 1999 til i 2002, hvilket primært er en følge af de mindre ungdomsårgange. Andelen af forældreafhængige stipendiemodtagere med maksimal støtte er fra 1999 til 2002 steget fra 26,2 % til 27,7 %. 16

19 2.4 Støttemodtagernes køn, alder og børn I dette afsnit belyses sammenhængene mellem stipendiemodtagernes køn, alder og uddannelseskategori. Endvidere vises, hvorledes stipendiemodtagere med børn fordeler sig på uddannelseskategori, køn og alder i Tabel 2.8 Stipendiemodtagere i UU 2002 fordelt på alder, uddannelseskategori og børn. Folkeskoleuddannel- Gymnasiale og almene Erhvervsfaglige Ungdomsuddannelser i alt Alder pr. ser 1) ungdoms- ungdoms- 31/ uddannelser uddannelser 2) antal stipendiemodtagere år med børn 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 19 år med børn 3 % 0 % 1 % 0 % 0 % 20 år med børn 4 % 0 % 2 % 1 % 1 % 21 år med børn 8 % 2 % 3 % 3 % 3 % 22 år med børn 9 % 4 % 5 % 5 % 4 % 23 år med børn 19 % 7 % 6 % 7 % 7 % 24 år med børn 15 % 8 % 4 % 10 % 10 % 25 år og derover med børn 48 % 27 % 27 % 29 % 2 % I alt med børn pct. med børn 14 % 2 % 5 % 3 % 3 % antal børn i alt m. børn født i året Mænd med børn pct. med børn 6 % 1 % 3 % 2 % 2 % Kvinder med børn pct. med børn 18 % 3 % 7 % 4 % 4 % 2 stipendiemodtagende forældre I pct. af alle med børn 7 % 15 % 11 % 12 % 12 % Anm.: Tabellen omfatter personer, som i en periode har fået støtte i UU. En person kan være optalt inden for flere uddannelseskategorier, men indgår kun som én person i sammentællingerne. 1) Inkl. folkeskoleniveau på VUC 2) Inkl. den fri ungdomsuddannelse 17

20 Af tabel 2.8 ses, at de 19-årige stipendiemodtagere var den største enkeltaldersgruppe. Gruppen udgjorde godt eller 30 % af samtlige stipendiemodtagere i Næststørste enkeltaldersgruppe var de 18-årige, som udgjorde godt eller 23 % af samtlige stipendiemodtagere. Godt ud af de stipendiemodtagere (svarende til 56 %) var kvinder. Kvindeandelen var fordelt med 63 % i folkeskoleuddannelserne, 57 % i de gymnasiale og almene ungdomsuddannelser og 54 % i de erhvervsmæssige ungdomsuddannelser. Andelen af kvinder på de forskellige uddannelseskategorier er stort set uændret i forhold til Stipendiemodtagere med børn (under 18 år) udgjorde i 2002 knap (3 %) ud af de i alt stipendiemodtagere jf. tabel 2.8. Disse stipendiemodtagere havde tilsammen knap børn. Ca (1 %) stipendiemodtagere havde et barn, som var født i Andelen af stipendiemodtagere med børn var størst i FSK med 14 %. Det fremgår endvidere, at 3 % af stipendiemodtagerne har børn. Andelen, som har børn inden for hvert alderstrin er naturligt nok stigende med alderen. Således har under 1 % af de 18-årige og 19- årige børn, mens 29 % af aldersgruppen på 25 år og derover har børn. For kvinder udgjorde andelen, som havde børn 4 % og for mænd var den 2 %. Af de stipendiemodtagere med børn var den anden forældre også stipendiemodtager i ca. 500 af tilfældene (12 %). Andelen var 15 % i de gymnasiale og almene ungdomsuddannelser og kun 7 % blandt elever i folkeskoleuddannelser. Støttetiden forlænges i forbindelse med fødsel. Moderen får 12 måneders fødselsstøtte og faderen får 6 måneder. Moderen kan vælge at give til og med 6 måneder af sin fødselsstøtte til faderen. Fødselsstøtten til SU-modtagere i ungdomsuddannelserne kaldes rater. Man kan vælge at få udbetalt fødselsstøtten som enkelte rater. Udbetales fødselsstøtten eksempelvis som fødselsdobbeltrater bliver støttetiden forlænget med 6 måneder. I ungdomsuddannelserne udbetales fødselsstøtten næsten uden undtagelse som dobbeltrater. Tabel 2.9 Fødselsrater i UU Personer Rater antal rater Fødselsrater Kvinder Mænd Inden for ungdomsuddannelserne fik 426 personer fødselsrater i Det er et fald på knap 6 % i forhold til 2001, hvor 452 personer fik fødselsrater. Kvinderne udgør 2/3 af personerne med fødselsrater. 18

21 2.5 Støttemodtagere med afbrudt uddannelse Tabel 2.10 Støttemodtagere i UU med afbrudt uddannelse i År for afbrudt uddannelse antal støttemodtagere Støttemodtagere med afbrudt UU heraf ej påbegyndt ny uddannelse senest ultimo (34,8 %) (38,2 %) (48,0 %) (70,6 %) påbegyndt ny uddannelse senest ultimo (65,2 %) (61,8 %) (52,0 %) (29,4 %) heraf påbegyndt en UU påbegyndt en VU Blandt støttemodtagerne i ungdomsuddannelserne var der i 2002 ca (12,8 %), der afbrød en uddannelse, jf. tabel I forhold til 1999 er det en stigning på ca. 2,8 procentpoint i andelen, der afbrød. Ca. 65 % af dem, der afbrød en ungdomsuddannelse i 1999, var ved udgangen af 2002 kommet i gang med en uddannelse, heraf ca. 86 % i en ny ungdomsuddannelse og ca. 14 % i en videregående uddannelse. Tabel 2.11 Andel af støttemodtagere i udvalgte uddannelser, der i løbet af uddannelsen afbryder denne % Alm. Gymn. 7,7 8,6 9,2 8,6 9,2 HF-enkeltfag 34,4 36,0 39,1 38,2 39,2 41,1 39,4 Erhv.gymn. HHX 10,2 15,6 16,6 16,5 18,3 HTX 16,2 18,4 21,6 19,4 18,3 Skoleperiode I og II 21,2 25,3 26,3 25,8 Anm.: Tallene viser den aktuelle samlede afbrudstilbøjelighed blandt dem, som i løbet af uddannelsen får SU. Der er kun tal for de år, hvor det skønnes, at alle der påbegyndte uddannelsen var støtteberettiget i 2002, dvs. fyldt 18 år. Med henblik på at analysere frafaldsprocenten blandt støttemodtagere på en række udvalgte uddannelser, er samtlige støttemodtagere, der er faldet fra i en af de pågældende uddannelser i årene , blevet undersøgt nærmere. Det er blevet undersøgt, i hvilket år hver enkelt af disse støttemodtagere påbegyndte deres uddannelse, og deres antal er blevet sat i forhold til det samlede antal støttemodtagere, der påbegyndte den pågældende uddannelse det givne år. På den måde er andelen af støttemodtagere, der faldt fra uddannelsen et givent årstal efter henholdsvis 0-1 år, 1-2 år, 2-3 års studier osv. blevet beregnet. Ved sammenlægning af samtlige disse studietidsbetingede frafalds- 19

22 procenter fås den samlede frafaldsprocent for en given uddannelse et givent årstal. Resultaterne er vist i tabel Andelen, som i løbet af en almen gymnasial uddannelse afbryder denne, udgjorde i ,2 %, hvilket er 1,5 pct.-point mere end i På HF-enkeltfag udgjorde andelen i ,4 %, hvilket er 5 pct.-point mere end i På de erhvervsgymnasiale uddannelser er andelen, som afbryder, steget mest på HHX, fra 10,2 % i 1996 til 18,3 % i For skoleperiode I og II er andelen, som afbryder, steget fra 21,2 % i 1996 til 25,8 % i Tabel 2.12 Afbrud i UU i 2002 fordelt efter antal år inden uddannelsen blev afbrudt, køn og børn. Antal år i afbrudt uddannelse under 1 år 1-2 år over 2 år I alt antal % antal % antal % antal % Støttemodtagere med afbrudt UU , , , ,8 Køn Mænd , , , ,7 Kvinder , , , ,4 Børn Støttemodtagere uden børn , , , ,2 Støttemodtagere med børn , , , ,1 heraf kvinder med børn , , , ,7 I tabel 2.12 er antal afbrydere sat i forhold til procentandelen af alle støttemodtagere i samme gruppe (uddannelseskategori/køn/børnestatus). På første studieår var det knap 29 %, der afbrød uddannelsen, andet år ca. 10 % og derefter kun ca. 2 %. De mandlige støttemodtagere afbrød oftere en uddannelse end kvinderne. I 2002 afbrød 14,7 % af mændene og 11,4 % af kvinderne. Støttemodtagere med børn havde en afbrudsprocent på godt 29 % mod godt 12 % for støttemodtagere uden børn. De kvindelige støttemodtagere med børn var knap så tilbøjelige til at afbryde som de mandlige. 20

23 Tabel 2.13 Afbrudstilbøjeligheden hos støttemodtagere i UU i 2002 fordelt på alder. Støttemodtagers alder ved afbrudt uddannelse Ungdomsuddannelser antal % 18 år ,4 19 år ,4 20 år ,1 21 år ,5 22 år ,7 23 år ,3 24 år ,4 25 år ,3 26 år ,2 27 år ,4 28 år ,0 29 år ,1 30 år og derover ,1 I alt ,8 Antallet af støttemodtagere med afbrud fordelt på alder ved afbrud ses i tabel Afbrudsmønstret hænger klart sammen med aldersfordelingen. I ungdomsuddannelserne var der i alt knap 13 % af støttemodtagerne, der afbrød en uddannelse i Hovedparten af støttemodtagerne i UU er i alderen år, men af denne gruppe afbrød kun 7-11 %. Fra og med det 21. år stiger afbrudsandelen fra 17,5 % til mellem ca. 22 og 24 %. 2.6 Støttemodtagernes egenindkomster, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav Ifølge støttereglerne tildeles en støttemodtager et fribeløb pr. måned afhængig af månedens status i støttemæssig henseende. Fribeløbet er udtryk for den indkomstgrænse, man som støttemodtager må holde sig inden for, når man modtager SU-støtte. I 2002 var der 3 forskellige satser for månedsfribeløbet på henholdsvis kr., kr. og kr. Den laveste sats anvendes for måneder med SU-støtte, den mellemste fx i måneder med fravalgt støtte, og den højeste fx i måneder, hvor personen ikke er under uddannelse. I 2002 var det laveste årsfribeløb kr. Støttemodtagere med børn fik et tillæg til årsfribeløbet pr. barn på kr. i Støttemodtagere med en egenindkomst, der overstiger årsfribeløbet, får krav om at tilbagebetale den for meget modtagne støtte. Tabel 2.14 viser en stor spredning i støttemodtagernes egenindkomster. 9 % tjente således årligt under kr., og hele 31 % tjente mere end kr., dvs. svarende til eller mere end den laveste årsfribeløbsgrænse på kr. Denne store spredning skyldes, at indkomsterne vedrører hele kalenderår og derfor også omfatter perioder efter uddannelsens afslutning, hvor fuldtids erhvervsindkomst hyppigt forekommer. 21

24 Tabel 2.14 Støttemodtagere og helårsstøttemodtagere i UU 2002 fordelt efter egenindkomst. Støttemodtagere i alt heraf helårsstøttemodtagere 1) Helårsstøttemodtagere fordelt efter UU-type Egenindkomst i kr. (ekskl. SU-stip.) FSK GU EU antal % antal % antal % antal % antal % og derover I alt ) Anm.: Egenindkomst = positiv personlig indkomst + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst uddannelsesopsparingsrenter arbejdsmarkedsbidrag SU-stipendier. 1) Støttemodtagere, som er under uddannelse i mindst 6 af årets første måneder samt i oktober måned. Endvidere må støttemodtageren hverken begynde eller slutte sin uddannelse i året eller have haft orlov, været i lønnet praktik eller have modtaget anden offentlig støtte. 2) Ekskl. ca. 900 støttemodtagere, hvis endelige årsopgørelse for 2002 endnu ikke forelå pr. primo august I tabel 2.14 belyses også, hvor meget støttemodtagerne tjente ved siden af SU-støtten, når de var under uddannelse hele året. Af de støttemodtagere i 2002 var (31 %) helårsstøttemodtagere. Ca. 17 % af helårsstøttemodtagerne tjente under kr., og ca. 71 % tjente mellem kr. og kr. Således tjente ca. 88 % mindre end den laveste årsfribeløbsgrænse. De resterende ca. 12 % tjente, hvad der svarer til den laveste årsfribeløbsgrænse eller mere. Helårsstøttemodtagere i FSK, GU og EU med en egenindkomst på under kr. udgjorde henholdsvis næsten 100 %, 91 % og 85 %. I FSK havde omkring halvdelen næsten ingen indkomst ved siden af støtten (under kr.), i GU var det 17 % og i EU 16 %. 22

25 Tabel 2.15 Støttemodtagere og helårsstøttemodtagere med børn i UU 2002 fordelt efter egen-indkomst. Støttemodtagere i alt heraf helårsstøttemodtagere 1) Helårsstøttemodtagere fordelt efter UU-type Egenindkomst i kr. (ekskl. SU-stip.) FSK GU EU antal % antal % antal % antal % antal % og derover I alt Anm.: Egenindkomst = positiv personlig indkomst + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst uddannelsesopsparingsrenter arbejdsmarkedsbidrag SU-stipendier. 1) Støttemodtagere, som er under uddannelse i mindst 6 af årets første måneder samt i oktober måned. Endvidere må støttemodtageren hverken begynde eller slutte sin uddannelse i året eller have haft orlov, været i lønnet praktik eller have modtaget anden offentlig støtte. For alle uddannelseskategorier gælder det, at andelen af helårsstøttemodtagere med ingen eller beskeden indkomst er markant større, når man har børn jf. tabel For støttemodtagere med børn, var andelen med relativt "store indkomster" 1 forholdsvis stor inden for GU. Af tabel 2.15 fremgår det, at 736 ud af de i alt støttemodtagere med børn, svarende til en femtedel, var helårsstøttemodtagere. Blandt alle støttemodtagere var 31 % helårsstøttemodtagere. Der var således en tendens til, at færre var helårsstøttemodtagere, når de havde børn. 48 % af helårsstøttemodtagerne med børn tjente under kr., hvilket er en betydelig større andel end de 17 %, som gælder for alle helårsstøttemodtagere jf. tabel Ca. 45 % tjente fra til kr. Dvs. at ca. 93 % havde en egenindkomst, som var under det laveste årsfribeløb for en støttemodtager med 1 barn ( kr.). Omkring 7 % havde en egenindkomst på mere end kr. I UU var andelen med store indkomster væsentligt større i hele gruppen af støttemodtagere set i forhold til støttemodtagere med børn. Heraf følger, at en yderligere større andel af støttemodtagere uden børn har store indkomster set i forhold til støttemodtagere med børn. 1 Defineret som egenindtægter der ligger på - eller over - niveau med den laveste fribeløbsgrænse, henholdsvis for støttemodtagere uden børn og for støttemodtagere med børn. 23

26 Tabel 2.16 Fravalg af støtte i UU i Personer Rater antal rater Fravalg % af støttemodt. i UU 4,8 % 5,0 % 4,5 % 4,8 % IK-krav ) % af støttemodt. i UU 1,8 % 1,8 % 2,0 % 1,9 % 1) Foreløbige tal Den uddannelsessøgende kan selv vælge at få stoppet støtten i en eller flere måneder. Formålet med sådanne fravalg vil typisk være at få forhøjet det beløb (fribeløb), som SU-modtageren må tjene ved siden af SU-støtten. Ca. 4,8 % af støttemodtagerne i 2002 fravalgte en eller flere måneders støtte, jf. tabel Det er 0,3 procent-point mere end i 2001, men uændret i forhold til andelen i ,9 % af støttemodtagerne i 2002 forventes at få et IK-krav, fordi de havde tjent for meget. Indkomstkontrolkrav (IK-krav) Tabel 2.17 Støttemodtagere i UU med indkomstkontrolkrav og tilbagekrævede beløb vedrørende ) antal % antal % antal % antal % Støttemodtagere i alt med IK-krav , , , ,9 under uddannelse ultimo året , , , ,0 ikke under uddannelse ultimo året 600 1, , , , tilbagekrævede beløb, mio. kr Tilbagekrævet beløb i alt 17,7 18,9 21,0 22,3 stipendium 15,8 16,9 18,7 19,5 lån 0,9 1,0 1,1 1,5 procenttillæg 1,0 1,0 1,2 1,3 1) Foreløbige tal. Omkring af de støttemodtagere i 2002 skønnes at få et IK-krav (1,9 %), svarende til et mindre fald på 0,1 procent-point i forhold til 2001, jf. tabel I forhold til 1999 er der tale om en stigning på 0,1 procent-point. De tilbagekrævede beløb er steget fra 17,7 mio. kr. vedr til 22,3 mio. kr. vedr Det tilbagekrævede beløb på ca. 22,3 mio. kr. (inkl. %-tillæg) svarer til 0,9 % af det udbetalte støttebeløb på omkring mio. kr. Støttemodtagerne under uddannelse ved udgangen af 2002 forventes at få en kravprocent på 2,0, mens støttemodtagerne med afsluttet uddannelse kun forventes at få en kravprocent på 1,7. 24

27 Kravprocenten for støttemodtagere med afsluttet uddannelse har for alle de betragtede år ligget under kravprocenten for støttemodtagere under uddannelse ultimo året. I gennemsnit var IK-kravene henholdsvis kr., kr., kr. og kr. for støtteårene Kravene varierer en del i størrelse, men knap halvdelen af kravene er på under kr., jf. tabel Tabel 2.18 Indkomstkontrolkrav i UU vedrørende fordelt efter det samlede kravs størrelse. Samlet kravstørrelse, kr ) ) antal % og derunder ,7 49,9 49,6 44, ,2 16,4 18,9 18, ,6 13,2 11,5 13, ,3 7,5 7,6 7, ,6 5,7 4,3 6, ,6 3,2 3,3 4, ,5 1,5 1,5 1, ,0 1,0 1,1 1, ,7 0,7 0,9 1, ,1 0,6 0,7 0, og derover ,7 0,4 0,6 1,0 Antal IK-krav i alt ,0 100,0 100,0 100,0 1) Foreløbige tal. 25

28 3. SU i videregående uddannelser Dette kapitel giver en detaljeret beskrivelse af støttetildelingen i 2002 inden for videregående uddannelser (VU) og af udviklingen gennem de seneste 4 år. Støttetildelingen er opgjort efter støtteårets udgang og er reguleret for rejste afbrudskrav, men ikke for tilbagekrævede beløb i forbindelse med den efterfølgende indkomstkontrol. Støttens sammensætning beskrives her fordelt efter støttemodtagernes bopælsstatus, køn, alder og om støttemodtagerne har børn. Kapitlet beskriver endvidere støttemodtagernes indkomst, indkomstkontrolkrav, tendensen til at afbryde en videregående uddannelse, klippekortstatus, befordringsrabatordningen for studerende i VU og Specialpædagogisk støtte (SPS) for de videregående uddannelser. 3.1 Støttemodtagere og støttebeløb Tabel 3.1 viser fordelingen af støtten i 2002 efter de klippekortregler, der blev indført pr. 1. januar Ifølge disse regler kan personer i videregående uddannelser kun få tildelt støtte i et begrænset antal måneder (klip), der bl.a. afhænger af uddannelsens længde, inden for en ramme på normalt 70 måneder. Tabel 3.1 Tildelt støtte i VU Støttemodtagere Tildelt støtte antal mio. kr Støtte i alt Index 100,0 103,9 106,2 107,4 100,0 109,1 118,4 124,4 Stipendier Index 100,0 103,5 105,8 106,9 100,0 107,6 116,4 121,6 Lån Index 100,0 109,4 114,4 118,7 100,0 114,9 126,3 135,4 Anm.: Tabellen omfatter personer, som i en periode har fået støtte i VU. Fra 1999 til 2002 steg antallet af stipendiemodtagere i videregående uddannelser med 6,9 %. Baggrunden for stigningen er et generelt meroptag af studerende og nye støtteberettigende uddannelser. Stigningen fra 1999 til 2002 i antallet af låntagere på videregående uddannelser var på 18,7 %. 26

29 Tabel 3.2 Andel af stipendiemodtagere i VU som tog lån i fordelt på alder. Alder pr. 31/12 i støtteåret Låntagerandel af stipendiemodtagere med børn % årige 16,5 19,4 19,6 19,7 35,7 21-årige 22,7 24,8 26,4 27,2 43,8 22-årige 31,1 34,2 35,1 36,3 52,0 23-årige 40,3 43,5 44,9 46,0 59,5 24-årige 47,9 50,9 51,6 53,7 62,4 25-årige 53,4 56,1 57,6 58,5 60,6 26-årige 57,8 60,0 61,0 62,8 64,6 27-årige 61,2 62,9 64,1 64,7 65,4 28-årige 62,0 65,4 65,2 67,0 66,8 29-årige 65,5 64,7 65,6 67,0 65,6 30 år og derover 61,9 62,7 61,9 62,0 60,2 Alle i VU 47,1 49,5 50,7 51,9 62,1 Anm.: Stipendiemodtagerne er optalt under VU, hvis vedkommende sidst var tilmeldt her i året. Låntagerne er ekskl. låntagere, som kun har modtaget slutlån (da slutlånsmodtagere ikke kan modtage stipendier). Fra har lånetilbøjeligheden været stigende fra 47,1 % til 51,9 %, jf. tabel 3.2. Lånetilbøjeligheden er meget afhængig af støttemodtagernes alder. For at belyse udviklingen i lånetilbøjeligheden er udviklingen vist for de støttemæssigt store alderstrin. Stigningen i lånetilbøjeligheden har været markant inden for næsten alle alderstrin. For de årige stipendiemodtagere med børn er lånetilbøjeligheden relativ høj. 3.2 Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Stipendiet tildeles på grundlag af den pågældendes bopælsstatus i den enkelte måned. En stipendiemodtager kan således i støtteperioden have fået stipendiestøtte som både hjemme- og udeboende. Stipendiemodtagerne i videregående uddannelser får typisk stipendiestøtte efter udeboendesats. Ca. 95 % af stipendiemodtagerne i VU var udeboende i De 6,5 mia. kr. til stipendiemodtagere i VU i 2002 blev fordelt med 98 % til udeboende og 2 % til hjemmeboende. I videregående uddannelser er alle stipendiemodtagere uanset alder uafhængige af forældrenes indkomst. Udeboende studerende fik i 2002 tildelt stipendiestøtte på kr. pr. måned, mens de hjemmeboende fik tildelt kr. pr. måned. 27

30 I tabel 3.3 og 3.4 vises, hvorledes støtten fordeler sig på alder og bopælsstatus i videregående uddannelser. Tabel 3.3 Stipendiemodtagere, låntagere og støttebeløb i VU i 2002 fordelt efter alder og bopælsstatus. Stipendiemodtagere Tildelt stipendium Låntagere Tildelt lån Låntagere i pct. af stipendiemodtagere Alder pr. 31/ antal % mio. kr. antal mio. kr. % % 18 år ,3 25 0, hjemmeboende 40 % 0,6 24 % 0, år , , hjemmeboende 43 % 7,5 15 % 0, år , , hjemmeboende 27 % 23,1 10 % 1, år , , hjemmeboende 16 % 33,7 6 % 2, år , , hjemmeboende 8 % 28,6 3 % 3, år , , hjemmeboende 5 % 19,8 2 % 2, år , , hjemmeboende 3 % 12,2 1 % 2, år , , hjemmeboende 2 % 6,9 1 % 1, år , , hjemmeboende 1 % 3,9 1 % 1, år , , hjemmeboende 1 % 2,4 1 % 1, år , , hjemmeboende 1 % 1,3 0 % 0, år , , hjemmeboende 1 % 0,5 0 % 0, år og derover , , hjemmeboende 1 % 2,0 0 % 0, I alt , , hjemmeboende 5 % 142,6 1 % 17, Anm.: Tabellen omfatter stipendiemodtagere, som i en periode i støtteåret har været i en VU. Bopælsstatus er den som vedkommende senest i perioden var registreret under. Tabel 3.3 viser, at 5 % af de i alt knap stipendiemodtagere i videregående uddannelser var hjemmeboende, og at 95 % af alle stipendiemodtagere var 21 år eller ældre og overvejende udeboende. Blandt de 5 %, som var 20 år eller yngre, var % hjemmeboende. Det ses, at det navnlig er i alderen fra 19-20/21 år, at stipendiemodtagere i VU flytter hjemmefra. 28

31 Ca. 53 % af stipendiemodtagerne modtog også lån, mens kun ca. 13 % af de hjemmeboende tog lån. Tilbøjeligheden til at tage lån var klart størst for udeboende, og den steg med alderen for såvel hjemme- som udeboende. I forhold til 2001 er lånetilbøjeligheden øget med 1 procentpoint. Tabel 3.4 Støttemodtagerne i videregående uddannelser i 2002 fordelt på bopælsamt pr. 31/ og på bopælsstatus. Bopælsamt pr. 31/ Støttemodtagere i 2002 heraf hjemmeboende antal % antal % Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkjøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Øvrige 1) I alt Anm.: Støttemodtagerne er fordelt på bopælsamt ud fra de oplysninger, SUstyrelsen havde modtaget pr. ultimo 2002 fra CPR-registeret. 1) Omfatter hovedsagelig udlandet, inkl. Grønland og Færøerne. De knap støttemodtagere i videregående uddannelser i 2002 er fordelt geografisk i tabel 3.4. Omkring 41 % af støttemodtagerne boede i Storkøbenhavn, 19 % i Århus Amt og 9 % i henholdsvis Fyns og Nordjyllands Amt. Tabellen viser, at kun eller 5 % af støttemodtagerne var hjemmeboende. Andelen af hjemmeboende støttemodtagere varierer fra amt til amt. Der var forholdsvis få hjemmeboende støttemodtagere i storbyområderne - 2 %, 4 %, og 3 % i henholdsvis Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, og Århus Amt. Andelen af hjemmeboende støttemodtagere var størst i Københavns Amt, Frederiksborg Amt og Roskilde Amt med henholdsvis 14 %, 21 % og 17 %. Det var også disse tre amter, der havde de største andele hjemmeboende støttemodtagere i ungdomsuddannelser. 29

32 Tabel 3.5 Stipendiemodtagere i VU og tildelt stipendiebeløb i fordelt efter bopælsstatus. Stipendiemodtagere Tildelt stipendiebeløb Alder pr. 31/12 i støtteåret antal mio. kr I alt videregående uddannelser hjemmeboende udeboende % hjemmeboende udeboende hjemmeboendeandel 20-årige årige årige årige Anm.: Tabellen omfatter stipendiemodtagere, som i en periode i støtteåret har været i en VU. Bopælsstatus er den som vedkommende senest i perioden var registreret under. Tabel 3.5 viser, at andelen af hjemmeboende stipendiemodtagere i VU, har været svagt faldende fra , også inden for de udvalgte alderstrin. 30

33 3.3 Støttemodtagernes køn, alder og børn I dette afsnit belyses støttemodtagernes køn, alder og hvor vidt de har børn. Tabel 3.6 Stipendiemodtagere i VU 2002 fordelt på alder, køn og børn. Videregående uddannelser 2002 Videregående uddannelser 2001 Alder pr. 31/ Stipendiemodtagere Med børn Stipendiemodtagere Med børn antal % antal % 18 år år år år år år år år år år år år år og derover I alt heraf med børn antal børn i alt m. børn født i året Mænd med børn Kvinder med børn stipendiemodtagende forældre Anm.: Tabellen omfatter stipendiemodtagere, som i en periode i støtteåret har været i en VU. Af tabel 3.6 ses, at de 23- og 24-årige stipendiemodtagere var de største aldersgrupper med ca eller 12 % af samtlige stipendiemodtagere i Både i 2002 og 2001 udgjorde kvinderne ca. 60 %. Stipendiemodtagere i VU med børn (under 18 år) udgjorde i 2002 ca (13 %) ud af i alt stipendiemodtagere. Disse stipendiemodtagere havde tilsammen knap børn. Ca (3,3 %) stipendiemodtagere havde et barn, som var født i

34 De kvindelige stipendiemodtagere med børn udgjorde ca. 16 % af alle de kvindelige stipendiemodtagere, mens kun 9 % af mændene havde børn. Af de knap stipendiemodtagere med børn var den anden af forældrene også stipendiemodtager i godt af tilfældene (17 %). Støttetiden forlænges i forbindelse med fødsel. Moderen får 12 måneders fødselsstøtte som tillæg til rammen/uddannelsen, og faderen får 6 måneder. Moderen kan vælge at give til og med 6 måneder af sin fødselsstøtte til faderen. I det følgende betegnes fødselsstøtten som klip. Man kan vælge at få udbetalt fødselsstøtten som enkelte klip, hvorved støtteperioden forlænges mest muligt. Udbetales fødselsstøtten eksempelvis som fødselsdobbeltklip bliver støttetiden forlænget med 6 måneder. Vælger man at få udbetalt fødselsstøtten som mixklip, dvs. som dobbeltklip bestående af et fødselsklip og et almindeligt klip, forlænges støttetiden ikke. Tabel 3.7 Fødselsklip i VU Personer Klip antal klip Fødselsklip enkelte klip mixklip dobbeltklip Kvinder enkelte klip mixklip dobbeltklip Mænd enkelte klip mixklip dobbeltklip Anm.: En person kan være optalt indenfor flere kategorier af fødselsklip, men indgår kun som 1 person i sammentællingerne. I 2002 fik personer fødselsklip. Det er en stigning på ca. 3 % i forhold til 2001, hvor personer fik fødselsklip. Kvinderne udgør 70 % af personerne med fødselsklip. 27 % af kvinderne anvendte fødselsdobbeltklip, og ca. 46 % valgte at forlænge støttetiden med enkeltfødselsklip. Resten valgte ikke at forlænge støttetiden, dvs. de fik mixklip. Ca. 71 % af mændene fik mixklip. De resterende 29 % valgte at forlænge støttetiden med enkelte fødselsklip eller med fødselsdobbeltklip. 32

35 3.4 Klippekortstatus for personer med fuldførte uddannelser Tabel 3.8 Klippekortstatus ved fuldført videregående uddannelse i årene : Manglende klip, slutlån og fødselsklip. Støttemodtagere antal % antal % antal % antal % Støttemodtagere med fuldført VU Andel der manglede klip 13,0 16,6 17,1 16,3 Andel der fik slutlån 5,6 7,9 8,6 8,1 Andel der fik fødselsklip 9,8 10,0 10,5 10,6 Anm.: Støttemodtagere, som mangler klip, omfatter støttemodtagere, der i en eller flere måneder før uddannelsen blev færdiggjort manglede stipendieklip. Den traditionelle femårige kandidatuddannelse er på mange uddannelsesretninger blevet delt op i 2 afsluttende uddannelser en bacheloruddannelse og en kandidatuddannelse af henholdsvis 3 og 2 års varighed. Herved er antallet af personer med en fuldført VU øget. I 2002 færdiggjorde ca støttemodtagere en videregående uddannelse. Antallet af støttemodtagere, som havde færdiggjort en videregående uddannelse, har været stigende siden I alt har ca. 15 % flere støttemodtagere færdiggjort en videregående uddannelse i 2002 set i forhold til Først og fremmest skyldes det, at stadig større andele af en ungdomsårgang vælger at tage en videregående uddannelse, men også det forhold, at den traditionelle femårige kandidatuddannelse på mange uddannelsesretninger, er blevet delt op i 2 afsluttende uddannelser - en treårig bacheloruddannelse og en toårig kandidatuddannelse er en del af forklaringen på stigningen. Andelen af alle støttemodtagere med en fuldført videregående uddannelse, som manglede klip, er steget fra 13,0 procent i 1999 (svarende til ca personer) til 16,3 procent i 2002 (svarende til ca personer) dog således, at andelen i de to mellemliggende år var højere end den var i Andelen af alle støttemodtagere med en fuldført videregående uddannelse, som optog slutlån i 2002, var 8,1 % (svarende til ca personer). Dette er en stor stigning set i forhold til 1999, hvor 5,6 procent (svarende til ca personer) optog slutlån. Andelen som fik fødselsklip var 10,6 procent i 2002 og var dermed stort set uændret set i forhold til foregående år, men den generelle tendens de seneste år har dog været, at stadig større andele af støttemodtagerne får fødselsklip. I 2002 var der ca personer med en fuldført videregående uddannelse, som manglede klip. Af disse optog knap 50 % (knap personer) slutlån; godt halvdelen af støttemodtagerne valgte med andre ord selv at finansiere færdiggørelsen af deres uddannelse i

36 Ovenstående tal kan dække over variationer mellem henholdsvis korte, mellemlange og lange videregående uddannelser samt variationer mellem de enkelte uddannelsesretninger. Ved vurdering af udviklingen i støttemodtagernes anvendelse af klippekortet over tid er det vigtigt at være opmærksom på de mange væsentlige ændringer, der i de senere år er sket i regelgrundlaget. Ændringer i støtte- og studieregler i relation til klippekortet: den sædvanlige studietid, som var støtterammen for studerende optaget inden 1988/89, var typisk 1-1½ år mere end normeret tid + 1 år. De sidste studerende på studier med en sædvanlig studietid på 7-9 år (normeret 5-6½ år) har formentlig afsluttet deres uddannelse i (en del har haft orlov, herunder barselsorlov). i 1992 vedtog Folketinget at gøre kandidatstudierne 5-årige. En reduktion af den normerede tid med eksempelvis 1 år fra 6 til 5 år reducerer SU-støtterammen med 1 år. fra 1996 blev det 6-årige - klippekort indført. Flere støttemodtagere med en afbrudt uddannelse kunne herefter få støtte til at påbegynde en ny uddannelse. før reformen i 1996 kunne støttemodtagere på barselsorlov tage orlov fra studiet og søge kontanthjælp. Tabel 3.9 Støttemodtagere med fuldført videregående uddannelse på udvalgte uddannelser der manglede klip % Lægevidenskab 9,9 13,3 17,3 18,1 21,3 19,0 16,5 Naturvidenskab 37,8 45,7 48,3 57,6 58,5 57,7 65,1 Jura 27,7 39,9 47,7 48,0 46,9 48,7 48,8 Cand.merc. 26,3 25,1 26,0 24,6 26,0 29,5 29,0 Civilingeniør 18,3 24,8 31,0 27,6 28,5 24,4 22,4 Humaniora 24,2 24,3 29,8 47,8 54,2 61,5 64,9 Lærer 2,5 2,4 3,4 4,5 6,1 6,2 6,8 Sygeplejerske 1,4 0,7 0,9 1,3 1,3 1,7 2,5 Anm.: Støttemodtagere, som mangler klip, omfatter støttemodtagere, der i en eller flere måneder før uddannelsen blev færdiggjort manglede stipendieklip. Tabel 3.9 viser effekterne på klippekortet af regelændringerne. Af tabel 3.9 fremgår, at væsentligt flere manglede klip som følge af den mindre SU-støtteramme efter overgangen fra sædvanlig studietid til normeret tid plus 1 år. Andelen af støttemodtagere på de udvalgte uddannelser, som manglede klip i 2002, varierede mellem 2,5 % (sygeplejerske) og 65,1 % (naturvidenskab). Andelen, som manglede klip, var markant højere for støttemodtagere, der havde færdiggjort en lang videregående uddannelse, end for støttemodtagere der havde gennemført en mellemlang videregående uddannelse. Andelen, som manglede klip, er steget markant fra 1996 til 2002 på de lange videregående uddannelser. Stigningen har været størst på jura, naturvidenskab og i særdeleshed humaniora, hvor andelen af personer, der manglede klip, var 2½ gange større i 2002 set i forhold til

37 Forskelle fra studie til studie, i hvor stor en andel der mangler klip, er steget betydeligt fra 1996 til 2002, hvilket indikerer, at der må være sket studiespecifikke ændringer i perioden. Tabel 3.10 Klippekortstatus ved fuldført uddannelse på udvalgte videregående uddannelser i 2002: Manglende klip, slutlån og fødselsklip. Støttemodtagere Støttemodta- Manglende klip Fik slutlån Slutlånstilgere i alt bøjelighed 1) Uden fødselsklip Med fødselsklip I alt antal % Alle støttemodtagere ,9 28,1 16,3 8,1 49,7 Lægevidenskab ,9 20,4 16,5 6,5 39,4 Naturvidenskab ,5 68,9 65,1 30,7 47,2 Jura ,9 53,9 48,8 19,1 39,1 Cand. merc ,3 55,2 29,0 21,2 73,1 Civilingeniør ,2 25,5 22,4 13,1 58,5 Humaniora ,2 70,5 64,9 34,0 52,4 Lærer ,7 13,0 6,8 4,0 58,8 Sygeplejerske ,7 8,0 2,5 1,1 44,0 Anm.: Støttemodtagere, som mangler klip, omfatter støttemodtagere, der i en eller flere måneder før uddannelsen blev færdiggjort manglede stipendieklip. Kun personer, der mangler klip kan optage slutlån. 1) Andel af støttemodtagere, der manglede klip, der fik slutlån. I 2002 manglede 16,3 % af støttemodtagerne, som færdiggjorde en videregående uddannelse, klip. Andelen, der manglede klip, udgjorde for støttemodtagere med fødselsklip 28,1 %; kun ca. halvt så stor en andel, nemlig 14,9 % blandt støttemodtagere, der ikke havde modtaget fødselsklip, manglede klip. For alle de udvalgte uddannelser var andelen, som manglede klip, højere for støttemodtagere, der havde fået fødselsklip, end for støttemodtagere, der ikke havde fået fødselsklip. Andelen af støttemodtagere med en fuldført videregående uddannelse, der optog slutlån, varierede mellem 1,1 % (sygeplejersker) og 34,0 % (humaniora). For samtlige støttemodtagere, der havde færdiggjort en videregående uddannelse, var andelen 8,1 %. Tilbøjeligheden til at tage slutlån, når støttemodtageren manglede klip, varierede meget fra uddannelse til uddannelse. På de lange videregående uddannelser varierede tilbøjeligheden fra 39 % for jura til 73 % for cand.merc. Det vil sige, at 61 % af de færdiguddannede jurister valgte selv at finansiere færdiggørelsen af deres uddannelse mod 27 % af de færdiguddannede på cand.merc. 35

38 3.5 Afbrud og stop af stipendium før uddannelsens normale afslutning Det er i princippet tilstrækkeligt at søge om SU én gang til hver uddannelse. Hvis der ikke sker ændringer, fortsætter tildelingen af støtte som hovedregel automatisk indtil uddannelsen slutter. SUstyrelsen stopper dog fx den automatiske støttetildeling, når uddannelsesstederne indberetter, at en SU-modtager afbryder uddannelsen, tager orlov eller erklæres inaktiv. Støtten stoppes også, når en støttemodtager i en videregående uddannelse har brugt det antal klip (månedlige støtterater), som den pågældende er blevet tildelt i klippekortet. Herudover stoppes støtten i en række andre situationer fx ved lønnede praktikperioder og perioder med anden offentlig støtte. Tabel 3.11 Støttemodtagere i VU, hvis støtte er stoppet i en eller flere måneder som følge af, at de ikke længere opfyldte støttebetingelserne (ekskl. afbrud), og antallet heraf der fik slutlån i antal støttemodtagere Alle med standset støtte Manglende klip til uddannelsens afslutning ingen støtte slutlån Inaktivitet (studiemæssigt ude af takt) Orlov bevilget Anm.: En person kan have fået standset støtte af flere af de angivne årsager. Tabel 3.11 viser udviklingen i antallet af støttemodtagere i , som i en eller flere måneder har fået stoppet støtten, fordelt på årsag. Antallet er steget lidt fra i 1999 til i For de med standset støtte i 2002 var manglende klip og orlov de to årsager, der forekom hyppigst med henholdsvis ca. 66 % og 22 %. Inaktivitet udgjorde ca. 13 %. Der var således ca. 1 %, som i løbet af støtteåret faldt ind under mere end én kategori. Antallet af personer med manglende klip steg fra 2001 til 2002 med 700 (4,1 %). Antal personer med orlov er faldet fra i 2001 til i Slutlånene (5.583 kr. pr. md. i 2002) tilbydes i maksimalt 12 mdr. til støttemodtagere, der ikke har klip tilbage i uddannelsen, og som inden for 1 år kan afslutte uddannelsen. I 2002 tog ca personer slutlån. Ca. halvdelen af dem, som manglede klip, tog således slutlån. Antallet af støttemodtagere, som af uddannelsesstedet er blevet erklæret studieinaktive, er uændret fra 2001 til 2002 (2.200). 36

39 Tabel 3.12 Støttemodtagere i VU med afbrudt uddannelse i År for afbrudt uddannelse antal støttemodtagere Støttemodtagere med afbrudt VU heraf ej påbegyndt ny uddannelse senest ultimo (29,5 %) (28,3 %) (32,9 %) (52,5 %) påbegyndt ny uddannelse senest ultimo (70,5 %) (71,7 %) (67,1 %) (47,5 %) heraf påbegyndt en VU påbegyndt en UU I tabel 3.12 ses de støttemodtagere, der har fået standset støtten som følge af afbrud. I 2002 var der ca støttemodtagere i VU, der afbrød et uddannelsesforløb. I forhold til 1999 er andelen med en afbrudt uddannelse steget fra 6,7 % til 7,9 % i Næsten 48 % (6.604) af støttemodtagerne, der afbrød en videregående uddannelse i 2002, begyndte en ny uddannelse det samme år. Godt 13 % af dem begyndte på en ungdomsuddannelse. Ser man på en længere årrække, viser det sig, at ca. 71 % af de , der i 1999 afbrød (pr. ultimo 2002), er begyndt på en uddannelse. Omkring 30 % af de støttemodtagere, der afbrød i 1999, var således godt 3 år efter (ultimo 2002) ikke startet på en ny SU-støtteberettigende uddannelse eller havde i hvert fald ikke søgt støtte på ny. 37

40 Tabel 3.13 Andel af støttemodtagere på udvalgte uddannelser, der afbryder uddannelsen inden for støtteperioden, dvs. inden for hhv. de første 3, 4 og 6 år af uddannelsen % Udelte kand. (første 6 år) Naturvidenskab 23,8 29,7 32,3 27,6 Lægevidenskab 17,8 19,0 19,8 18,8 24,3 21,4 24,4 Bachelor (første 4 år) Naturvidenskab 37,3 39,6 38,1 38,3 43,2 46,3 41,9 Humaniora 29,9 33,6 40,2 47,4 47,6 Jura 21,1 24,3 24,5 27,6 38,3 46,7 46,0 Civilingeniør 25,3 23,6 33,0 31,2 44,5 HA 32,7 34,1 43,1 30,0 26,4 26,7 27,5 Overbygning (første 3 år) Naturvidenskab 12,1 6,6 10,4 11,4 9,8 Humaniora 6,3 7,3 8,8 11,2 11,6 Jura 9,0 2,8 3,7 4,3 4,7 Civilingeniør 11,0 18,1 10,1 13,5 10,4 Cand. merc. 13,6 9,6 8,6 8,5 7,8 MVU (første 4 år) Lærer 13,1 17,2 18,9 18,2 24,2 32,2 33,2 Sygeplejerske 24,8 28,8 30,3 28,6 28,2 31,9 33,0 KVU (første 3 år) Datamatiker 37,0 35,4 29,0 33,0 41,0 53,6 49,2 Anm.: Tallene viser studiets aktuelle samlede afbrudstilbøjelighed blandt dem, som i løbet af studiet får SU. Da oplysninger om afbrud hos de studerende, efter at deres støttemuligheder er opbrugt, ikke med tilstrækkelig sikkerhed tilgår SU-systemet, er afbrudstilbøjeligheden kun opgjort inden for den typiske støtteperiode. Med henblik på at analysere frafaldsprocenten blandt støttemodtagere på en række udvalgte uddannelser, er samtlige støttemodtagere, der er faldet fra i en af de pågældende uddannelser i årene , blevet undersøgt nærmere. Det er blevet undersøgt, i hvilket år hver enkelt af disse støttemodtagere påbegyndte deres uddannelse, og deres antal er blevet sat i forhold til det samlede antal støttemodtagere, der påbegyndte den pågældende uddannelse det givne år. På den måde er andelen af støttemodtagere, der faldt fra uddannelsen et givent årstal efter henholdsvis 0-1 år, 1-2 år, 2-3 års studier osv. blevet beregnet. Ved sammenlægning af samtlige disse studietidsbetingede frafaldsprocenter fås den samlede frafaldsprocent for en given uddannelse et givent årstal. Resultaterne er vist i tabel Andelen, som afbryder i løbet af en videregående uddannelse, varierede i 2002 blandt de udvalgte uddannelser fra 4,7 % (jura overbygning) til 47,6 % (humaniora, bachelor). 38

41 I perioden fra 1996 til 2002 er afbrudstilbøjeligheden steget væsentligt på bacheloruddannelserne: naturvidenskab, humaniora, jura og civilingeniør. På HA-studiet er afbrudstilbøjeligheden faldet i perioden. På overbygningsuddannelserne er afbrudstilbøjeligheden fra faldet væsentligt på naturvidenskab, jura og cand. merc. På humaniora er den derimod steget markant. Det skal her understreges, at tallene kun dækker overbygningernes første 3 år. Inden for MVU er afbrudstilbøjeligheden fra 1996 til 2002 steget fra 13 % til 33 % på læreruddannelsen og fra 25 % til 33 % for sygeplejerskeuddannelsen. På KVU er afbrudstilbøjeligheden for datamatikerne steget fra 37 % i 1996 til 49 % i Tabel 3.14 Afbrudstilbøjeligheden i VU i 2002 fordelt efter antal år i afbrudt uddannelse, køn og børn. Antal år i afbrudt uddannelse under 1 år 1-2 år over 2 år I alt antal % antal % antal % antal % Støttemodtagere med afbrudt VU , , , ,9 Køn Mænd , , , ,7 Kvinder , , , ,3 Børn Støttemodtagere uden børn , , , ,2 Støttemodtagere med børn , , , ,7 - kvinder med børn , , , ,4 I tabel 3.14 er antal afbrydere sat i forhold til procentandelen af alle støttemodtagere i samme gruppe (køn/børn). På første studieår var det ca. 20 % af støttemodtagerne, der afbrød uddannelsen, andet år knap 7 % og derefter kun 3½ %. De mandlige støttemodtagere afbrød oftere en uddannelse end kvinderne. I 2002 afbrød 8,7 % af mændene og 7,3 % af kvinderne. Støttemodtagere med børn havde en afbrudsprocent på 5,7 % mod 8,2 % for støttemodtagere uden børn. De kvindelige støttemodtagere med børn var knap så tilbøjelige til at afbryde som de mandlige. 39

42 Tabel 3.15 Afbrudstilbøjeligheden i VU i 2002 fordelt på alder. Støttemodtagers alder ultimo 2002 Videregående uddannelser antal % 18 år 5 5,5 19 år ,1 20 år ,7 21 år ,2 22 år ,5 23 år ,8 24 år ,5 25 år ,4 26 år ,2 27 år 861 5,7 28 år 574 5,3 29 år 373 5,1 30 år og derover ,0 I alt ,9 Antallet af støttemodtagere med afbrud fordelt på alder ved afbrud ses i tabel I de videregående uddannelser var der i alt 7,9 % af de ca støttemodtagere, der i 2002 afbrød en uddannelse. Afbrudstilbøjeligheden var størst hos de unge. 3.6 Støttemodtagernes egenindkomst, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav Ifølge støttereglerne tildeles en støttemodtager et fribeløb pr. måned afhængig af månedens status i støttemæssig henseende. Fribeløbet er udtryk for den indkomstgrænse, man som støttemodtager må holde sig inden for, når man modtager SU-støtte. I 2002 var der 3 forskellige satser for månedsfribeløbet på henholdsvis kr., kr. og kr. Den laveste sats anvendes for måneder med SU-støtte, den mellemste fx i måneder med fravalgt støtte, og den højeste fx i måneder, hvor personen ikke er under uddannelse. I 2002 var det laveste årsfribeløb kr. Støttemodtagere med børn fik et tillæg til årsfribeløbet pr. barn på kr. i Støttemodtagere med en egenindkomst, der overstiger årsfribeløbet, får krav om at tilbagebetale den for meget modtagne støtte. Tabel 3.16 viser en stor spredning i støttemodtagernes egenindkomster. 9 % tjente således under kr., og hele 42 % tjente hvad der omtrent svarer til den laveste årsfribeløbsgrænse eller mere. Dette skyldes, at indkomsterne vedrører hele kalenderår og derfor også omfatter perioder efter uddannelsens afslutning, hvor fuldtids erhvervsindkomst hyppigt forekommer. 40

43 Egenindkomst i kr. (ekskl. SU-stip.) Tabel 3.16 Støttemodtagere og helårsstøttemodtagere i VU i 2002 fordelt efter egenindkomst. Støttemodtagere Helårsstøttemodtagere 1) modtagere Støttemodtagere Helårsstøtte antal personer % og derover I alt ) Anm.: Egenindkomst = positiv personlig indkomst + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst uddannelsesopsparingsrenter arbejdsmarkedsbidrag SU-stipendier. 1) Støttemodtagere, som er under uddannelse i mindst 6 af årets første måneder samt i oktober måned. Endvidere må støttemodtageren hverken begynde eller slutte sin uddannelse i året eller have haft orlov, været i lønnet praktik eller have modtaget anden offentlig støtte. 2) Ekskl. ca støttemodtagere, hvis endelige årsopgørelse for 2002 endnu ikke forelå pr. primo august I tabel 3.16 belyses også, hvor meget støttemodtagerne tjente ved siden af SU-støtten, når de var under uddannelse hele året. Helårsstøttemodtagerne i 2002 udgjorde ca. 43 % af alle støttemodtagere i VU. Ca. 14 % af helårsstøttemodtagerne tjente under kr., og ca. 65 % tjente mellem kr. og kr. Således tjente ca. 79 % mindre end den laveste årsfribeløbsgrænse. De resterende ca. 21 % tjente, hvad der svarer til den laveste årsfribeløbsgrænse eller mere. 41

44 Tabel 3.17 Støttemodtagere og helårsstøttemodtagere med børn i VU 2002 fordelt efter egenindkomst. Egenindkomst kr. (ekskl. SU-stip.) Støttemodtagere med børn Helårsstøttemodtagere med børn 1) Støttemodtagere med børn Helårsstøttemodtagere med børn antal personer % og derover I alt Anm.: Egenindkomst = positiv personlig indkomst + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst uddannelsesopsparingsrenter arbejdsmarkedsbidrag SU-stipendier. 1) Støttemodtagere, som er under uddannelse i mindst 6 af årets første måneder samt i oktober måned. Endvidere må støttemodtageren hverken begynde eller slutte sin uddannelse i året eller have haft orlov, været i lønnet praktik eller have modtaget anden offentlig støtte. Af tabel 3.17 fremgår det, at ca. 34 % af støttemodtagere med børn var helårsstøttemodtagere. Blandt alle støttemodtagere i VU var 43 % helårsstøttemodtagere. Der var således en tendens til, at færre var helårsstøttemodtagere, når de havde børn. Hele 31 % af helårsstøttemodtagerne med børn tjente under kr. Det er en betydelig større andel end de 14 %, som gælder for alle helårsstøttemodtagere, jf. tabel Ca. 58 % tjente fra til kr. Dvs. at knap 90 % havde en egenindkomst, som var under det laveste årsfribeløb for en støttemodtager med 1 barn ( kr.), og ca. 10 % havde en egenindkomst på de nævnte kr. eller derover. I VU var andelen med store indkomster næsten den samme for helårsstøttemodtagerne med og uden børn. 42

45 Tabel 3.18 Fravalg af støtte og dobbeltklip i VU i Personer Klip antal klip Fravalg I % af støttemodt. i VU 14,3 % 13,8 % 13,5 % 12,6 % Dobbeltklip 1) I % af støttemodt. i VU 2,8 % 2,9 % 2,9 % 2,7 % IK-krav ) I % af støttemodt. i VU 7,1 % 7,1 % 7,4 % 6,7 % 1) Omfatter ikke fødselsdobbeltklip. 2) Foreløbige tal Den uddannelsessøgende kan selv vælge at få stoppet støtten i en eller flere måneder. Formålet med sådanne fravalg vil typisk være at få forhøjet det beløb (fribeløb), som SU-modtageren må tjene ved siden af SU-støtten. Formålet kan også være at spare op til at få udbetalt dobbeltklip i slutningen af uddannelsesforløbet, fx i forbindelse med specialeskrivning. Ca. 12,6 % af støttemodtagerne i 2002 fravalgte en eller flere måneders støtte. Det er 0,9 procentpoint færre end i ,7 % af støttemodtagerne i 2002 forventes at få et IK-krav, fordi de har tjent for meget. Indkomstkontrolkrav (IK-krav) Tabel 3.19 Støttemodtagere i VU med indkomstkontrolkrav og tilbagekrævede beløb vedrørende ) antal % antal % antal % antal % Støttemodtagere i alt med IK-krav , , , ,7 under uddannelse ultimo året , , , ,0 ikke under uddannelse ultimo året , , , , tilbagekrævede beløb, mio. kr Tilbagekrævet beløb i alt 129,6 141,4 153,4 144,1 stipendium 108,2 117,5 128,1 121,7 lån 13,9 15,7 16,4 14,0 procenttillæg 7,5 8,2 8,9 8,4 1) Foreløbige tal. Omkring af de støttemodtagere i 2002 skønnes at få et IK-krav (6,7 %), jf. tabel Den tilsvarende andel af støttemodtagere med IK-krav vedr var på 7,4 %. Det tilbagekrævede beløb på ca. 144 mio. kr. (inkl. %-tillæg) svarer til 1,7 % af det udbetalte støttebeløb på omkring mio. kr. i

46 Kravprocenten for støttemodtagere under uddannelse ultimo 2002 forventes at blive 7,0, mod 5,4 for støttemodtagere uden for uddannelse. Kravprocenten for støttemodtagere med afsluttet uddannelse har i hele perioden ligget under kravprocenten for støttemodtagere under uddannelse ultimo året. Tabel 3.20 Indkomstkontrolkrav i VU vedrørende fordelt efter det samlede kravs størrelse. Samlet kravstørrelse, kr ) ) antal % og derunder ,7 50,5 50,2 49, ,5 13,7 13,9 13, ,0 9,7 9,6 10, ,2 6,7 6,7 6, ,0 5,3 5,7 5, ,4 4,3 3,5 3, ,6 2,7 2,5 2, ,7 1,5 2,7 2, ,8 1,2 1,3 1, ,7 1,6 1,6 0, og derover ,3 2,8 2,4 3,4 Antal IK-krav i alt ,0 100,0 100,0 100,0 1) Foreløbige tal. I gennemsnit var IK-kravenes størrelse henholdsvis kr., kr., kr. og kr. vedr. støtteårene Kravene varierer en del i størrelse, men hovedparten (knap 2/3) af kravene var på under kr., jf. tabel Befordringsrabat SU-støtteberettigede studerende i videregående uddannelser kunne fra 1997 få rabat ved køb af kort til busser og tog i Danmark. Ordningen blev med virkning fra medio 1999 ændret fra kun at omfatte køb af månedskort til også at omfatte abonnementskort med variabel periodelængden. Fra og med 1. juli 2000 blev ordningen udvidet til endvidere at omfatte abonnementskort til bus og tog over den danske grænse til og fra EU og EØS-landene. Da ordningen er målrettet mod studerende med lang transportvej, ydes der 65 % rabat på transportudgifter, der overstiger 11,33 kr. pr. dag, dog maksimalt 18,88 kr. pr. dag (2002-satser). SUstyrelsen refunderer trafikselskaberne 90 % af den ydede rabat. 44

47 Tabel 3.21 Befordringsrabat til støttemodtagere i VU i Periodekort Salgspris Rabat Rabat i pct. af salgspris Pris ekskl. rabat antal mio. kr % mio. kr ,8 37, , ,3 44, , ,4 48, , ,9 53, ,8 Der blev i 2002 solgt i alt abonnementskort med rabat, jf. tabel I forhold til 2001 er det flere periodekort, hvilket svarer til en stigning på 1,5 %. Den samlede normale salgspris var knap 152 mio. kr., og den samlede rabat beløb sig til godt 53 mio. kr. Stigningen i såvel salgspris som den ydede rabat er større (henholdsvis 7,4 % og 8,8 %) end udviklingen i antallet af solgte periodekort. Den samlede rabat udgjorde 35 % af salgsprisen i Gennemsnitligt var salgsprisen pr. kort 907 og rabatten 317 kr. pr. kort. Støttemodtager skulle således gennemsnitligt selv betale 590 kr., hvilket er en stigning på godt 5 procent set i forhold til I alt personer, svarende til godt 3½ % af samtlige modtagere af befordringsrabat, modtog på et eller flere tidspunkter i 2002 maksimal befordringsrabat. Disse personer, der kan betegnes som deciderede pendlere, udgjorde således 0,8 % af samtlige støttemodtagere på de videregående uddannelser (jf. tabel 3.1). Tabel 3.22 Befordringsrabat til støttemodtagere i VU i 2002 fordelt på bopælsstatus. Rabatmodtagere Solgte kort Solgte kortdage Salgspris Rabat Rabat pr. rabatmodtager antal mio. kr kr. -- Hjemmeboende ,1 5, Udeboende ,8 47, I alt ,9 53, støttemodtagere, svarende til 22 % af samtlige støttemodtagere under videregående uddannelse, gjorde i 2002 brug af befordringsrabatten, jf. tabel Det svarer til en stigning på knap 1 procentpoint set i forhold til 2001; det absolutte antal steg omkring 5 %. Gennemsnitligt har rabatmodtagerne modtaget kr. i rabat i 2002, svarende til en stigning på 4 procent set i forhold til Den nominelle stigning i den samlede befordringsrabat mellem 2001 og 2002 skyldtes således (nogenlunde ligeligt) de forhold at relativt flere støttemodtagere gjorde brug af ordningen, og at de ydede beløb, set som et gennemsnit, øgedes. Sidstnævnte forhold skyldes ikke øgede støttetakster, men udelukkende at støttemodtagernes udgifter til befordring i 2002 gennemsnitligt var højere end i Således betalte modtagerne af befordringsrabatten 5 procent mere i egenbetaling i 2002 set i forhold til Specialpædagogisk støtte (SPS) 45

48 Lov af 26. maj 2000 om specialpædagogisk støtte (SPS) ved videregående uddannelser trådte i kraft 1. august 2000 og havde virkning for ydelse af støtte fra 1. januar Loven henførte sektoransvaret for specialpædagogisk støtte til studerende i videregående uddannelser til Undervisningsministeriet, og administrationen af støtteordningen blev placeret i SUstyrelsen. SPS kan ydes i en eller flere støtteformer, hvis den er nødvendig for at kompensere for følgerne af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, hvis følgerne af funktionsnedsættelsen kan kompenseres og hvis det er praktisk muligt at tilvejebringe den nødvendige støtte. Følgerne af en funktionsnedsættelse kan enten kompenseres ved tildeling af SPS i form af særlige hjælpemidler, fx syntetisk tale, hæve-sænkeborde og lignende eller ved løbende SPS-ydelser i hele uddannelsesperioden, f.eks. i form af tolkebistand. Tabel 3.23 SPS-støttemodtagere og -støttebeløb i 2001 og 2002 fordelt på typen af funktionsnedsættelse. Ændring Ændring Funktionsnedsættelse SPS-støttemodtagere antal % Hørevanskeligheder Synsvanskeligheder Læse-/skrivevanskeligheder Bevægelsesvanskeligheder Andet I alt Udbetalt SPS kr % Hørevanskeligheder Synsvanskeligheder Læse-/skrivevanskeligheder Bevægelsesvanskeligheder Andet I alt Anm.: En SPS-støttemodtager er en person, der har fået tildelt/udbetalt støtte i året. I 2002 fik godt 800 personer tildelt specialpædagogisk støtte. Udgiften til støtten var knap 35 mio. kr. jf. tabel Omkring tre fjerdedele af støttemodtagerne (625 eller 77 %) havde bevægelses-, læse- eller skrivevanskeligheder. Udgiften til støtte til disse grupper var på godt 13½ mio. kr., svarende til ca. 39 % af det samlede støttebeløb. 46

49 Udgiften til støtte til 94 personer med hørevanskeligheder var godt 15 mio. kr. eller 44 % af den samlede SPS-støtte i Der var 379 flere SPS-støttemodtagere i 2002 end i året før, svarende til en stigning på 88 %. SPSstøttebeløbet steg fra ca. 21 mio. kr. i 2001 til knap 35 mio. kr. i 2002, svarende til en stigning på 66 %. Denne stigning var især forårsaget af en stigning i antal personer med læse-/skrivevanskeligheder og personer med bevægelsesvanskeligheder. Udover de støttemodtagere, som indgår i tabel 3.23, er der en gruppe studerende, som i tidligere år har fået tildelt SPS i form af et hjælpemiddel, som de fortsat råder over. Tabel 3.24 SPS-støttebeløb i 2001 og 2002 fordelt på støttens art. Udbetalt SPS Ændring Ændring Støtteart kr % Tolkning Undervisningsmateriale Hjælpemidler og instruktion Kompenserende undervisning Sekretær- og praktisk hjælp Undersøgelse og vurdering af støttebehov Andet I alt Anm.: Tolkning, kurser og sekretær- og praktisk hjælp har karakter af løbende ydelser under uddannelse, mens undervisningsmateriale, hjælpemidler, instruktion og vurdering af støttebehov har karakter af engangsydelser. Godt 14 mio. kr. (41 %) af forbruget på knap 35 mio. kr. i 2002 blev anvendt til udgifter til tolkebistand, 15 % gik til udarbejdelse af undervisningsmateriale og 25 % til hjælpemidler og instruktion, jf. tabel Stigningen i den udbetalte støtte på i alt knap 14 mio. kr. kan især henføres til øgede udgifter til hjælpemidler og instruktion på ca. 5,5 mio. kr. samt til tolkebistand på ca. 3,7 mio. kr. Støttens art afhænger af støttemodtagers funktionsnedsættelse, hvilket belyses i tabel

50 Tabel 3.25 SPS-støttebeløb i 2002 fordelt på støttemodtagers funktionsnedsættelse og støttens art. Funktionsnedsættelse Støtteart Tolkning Undervisningsmateriale Hjælpemidler og instruktion Kompenserende undervisn. Andet I alt % kr. Hørevanskeligheder Synsvanskeligheder Læse-/skrivevanskeligheder Bevægelsesvanskeligheder Andet % af udgifterne til støtte til studerende med hørevanskeligheder gik til dækning af tegnsprogstolkebistand. To tredjedele af SPS-støtten til personer med synsvanskeligheder i 2002 blev anvendt til fremstilling af undervisningsmateriale, og 20 % af støtten gik til hjælpemidler og instruktion. For personer med læse-/skrivevanskeligheder gik næsten halvdelen af støtten (48 %) til hjælpemidler og instruktion. Næsten to tredjedele (63 %) af SPS-støtten til personer med bevægelsesvanskeligheder anvendtes til hjælpemidler og instruktion. 48

51 4. SU på uddannelsessteder, uddannelser i udlandet og til udenlandske statsborgere Dette kapitel omhandler både UU- og VU uddannelser, dels fordi der her bl.a. også fokuseres på uddannelsessteder der omfatter begge uddannelseskategorier, og dels fordi en statistisk opdeling ofte er vanskelig eller ikke mulig. Tal for støtten til uddannelser i udlandet og til udenlandske statsborgere er medregnet i UU/VU-kapitlerne. 4.1 Støtten fordelt på uddannelseskategorier, uddannelsessteder og SUstøttens dækningsgrad For at vise det brede spektrum af støtteberettigende uddannelser og deres relative støttemæssige størrelse er støttens fordeling på grupper af institutioner med samme typer af uddannelser vist i dette afsnit. Endvidere bringes en størrelsesfordeling af uddannelsesstederne og en oversigt over de 25 uddannelsessteder, som har flest støttemodtagere, hvilket giver et indtryk af hvor og under hvilke størrelsesforhold, støttesystemet administreres. Endelig vises SU-støttens dækningsgrad for de 10 største universitetslovsinstitutioner defineret som forholdet mellem stipendiemodtagere og studerende pr. 1/ i SU-støtteberettigende uddannelser. 49

52 Tabel 4.1 Stipendiemodtagere, låntagere og tildelt støtte i 2002 fordelt på institutionsgrupper/uddannelsesområder. Stipendiemodtagere Tildelt stipendium Låntagere Tildelt lån Låntagere i pct. af stipendiemodtagere antal % mio. kr. antal mio. kr. % Videregående uddannelser Universiteter 1) , , ,5 53 Ingeniørhøjskoler (teknika) 2) ,0 205, ,4 47 Handelshøjskoleafdelinger 400 0,1 13, ,6 35 Ergo/fysioterapeutudd ,3 155, ,3 52 De Sociale Højskoler ,7 74, ,6 63 Lærerseminarier ,4 643, ,7 59 Pædagogseminarier ,5 546, ,1 54 Ernærings-,husholdnings- og håndarbejdsseminarier ,8 87, ,7 55 Sygeplejerskeuddannelsen ,3 347, ,1 49 Øvrige videregående udd. 3) , , ,6 48 Ungdomsuddannelser Almene gymnasiale udd ,3 681, ,5 8 Erhvervsgymnasiale udd ,9 459, ,0 12 Den fri ungdomsudd ,4 145, ,2 40 Erhvervsfaglige grundudd ,3 509, ,4 22 Øvrige erhvervsfaglige udd ,6 33, ,3 22 VUC m.m. 4) ,5 254, ,4 39 Alle uddannelser , , ,2 39 1) Universitetslovsinstitutioner (se dog note 2). 2) Inkl. Esbjerg og Helsingør Teknikum. 3) Her indgår Journalisthøjskolen, Den Grafiske Højskole, jordemoderuddannelsen, uddannelser i udlandet, de korte videregående uddannelser og ikke undervisningsministerielle uddannelser. 4) HF-enkeltfag, folkeskolens afgangsprøve, almen voksenuddannelse, GIF og GSK. Tabel 4.1 viser støttens fordeling på grupper af institutioner med samme typer af uddannelser og på uddannelsesområder. Stipendiemodtagere på universiteterne udgjorde ca. 30 % af alle stipendiemodtagere. Lærerseminarierne, pædagogseminarierne og sygeplejerskeuddannelsen udgjorde henholdsvis 5,4 %, 6,5 % og 3,3 %. Inden for ungdomsuddannelserne var det stipendiemodtagerne på de almene gymnasiale uddannelser, de erhvervsgymnasiale uddannelser og de erhvervsfaglige grunduddannelser, der var de største grupper. De udgjorde henholdsvis 15,3 %, 8,9 % og 9,3 % af alle stipendiemodtagere. Det ses, at lånetilbøjeligheden på universiteterne og flere andre VU-institutionsgrupper var på ca. 50 %, dog var lånetilbøjeligheden på handelshøjskoleafdelingerne kun 35 %. På De Sociale Højskoler, lærerseminarierne og ernærings-, husholdnings- og håndarbejdsseminarierne var lånetilbøjeligheden henholdsvis hele 63 %, 59 % og 55 %. I de gymnasiale uddannelser var lånetilbøjeligheden 8-12 %, mens den var ca. 22 % i de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser. I den fri ungdomsuddannelse var lånetilbøjeligheden 40 %. Tabel 4.2 Uddannelsesstedernes støttemæssige størrelse

53 Uddannelsesstedernes støttemæssige størrelse Uddannelsessteder Stipendiemodtagere antal stipendiemodtagere antal % antal % under og derover I alt Anm.: Stipendiemodtagerne er optalt under det uddannelsessted, som de sidst var tilmeldt i året. SU-modtagerne var fordelt på ca uddannelsessteder med et meget varierende antal støttemodtagere, jf. tabel 4.2. Ca. 750 uddannelsessteder havde hver mindre end 200 stipendiemodtagere i På disse uddannelsessteder gik ca. 10 % af stipendiemodtagerne. 70 uddannelsessteder havde hver 750 eller flere stipendiemodtagere i På disse uddannelsessteder gik ca. 50 % af stipendiemodtagerne. 51

54 Tabel 4.3 Stipendiemodtagere og låntagere samt tildelt støtte i 2002 på de støttemæssigt 25 største uddannelsessteder. Stipendiemodtagere Tildelt stipendium Låntagere Tildelt lån Låntagere i pct. af stipendiemodtagere antal % mio. kr. antal mio. kr. % Alle uddannelsessteder , ,2 39 Københavns Universitet ,2 933, ,4 52 Århus Universitet ,6 663, ,7 57 Handelshøjskolen i Kbh ,3 373, ,8 48 Aalborg Universitet ,1 361, ,2 58 Syddansk Universitet ,0 351, ,2 55 Roskilde Universitetscenter ,0 226, ,6 63 Niels Brock Copenhagen Business College ,8 127, ,2 30 Danmarks Tekniske Universitet ,7 191, ,2 40 Handelshøjskolen i Århus ,4 167, ,8 54 Kgl. Vet. og Landbohøjskole ,8 98, ,2 49 Tietgenskolen ,8 54, ,0 33 Århus Tekniske Skole ,7 40, ,8 33 Odense Tekniske Skole ,6 44, ,3 35 Århus Dag- og Aftenseminarium ,6 67, ,6 66 Ingeniørhøjskolen i Kbh ,5 57, ,2 44 HS: Sygeplejeruddannelsen ,5 56, ,0 51 Blaagaard Statsseminarium ,5 56, ,2 63 Ålborg Tekniske Skole ,5 26, ,3 38 Ingeniørhøjskolen i Århus ,5 49, ,6 51 Det Kgl. Kunst- & Musikakademi ,4 53, ,1 60 Roskilde Handelsskole ,4 29, ,7 22 Hillerød Handelsskole ,4 28, ,8 18 Ingeniørhøjskolen i Odense ,4 43, ,8 45 Randers Handelsskole ,4 26, ,4 28 Københavns Dag- og Aftenseminarium ,4 46, ,9 51 Anm.: Støttemodtagerne er optalt under det uddannelsessted, som de sidst var tilmeldt i året. Tabel 4.3 viser de støttemæssigt 25 største uddannelsessteder med hensyn til antal stipendiemodtagere i Disse 25 uddannelsessteder repræsenterer tilsammen ca. 39 % af samtlige stipendiemodtagere og ca. 48 % af den samlede tildelte stipendiestøtte. Københavns Universitet og Århus Universitet var størst med henholdsvis og stipendiemodtagere, svarende til 8,2 % og 5,6 % af alle stipendiemodtagere. Handelshøjskolen i København, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Roskilde Universitetscenter og Niels Brock Copenhagen Business College er uddannelsessteder med ca stipendiemodtagere, svarende til 1,7-3,3 % af alle stipendiemodtagere. De øvrige store uddannelsessteder har fra stipendiemodtagere, og består bl.a. af flere teknika, tekniske skoler, handelsskoler og seminarier. 52

55 I gennemsnit fik 39 % af alle stipendiemodtagere tildelt lån. På universiteterne i provinsen fik % af stipendiemodtagerne lån. På Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole fik % lån. Lånetilbøjeligheden var lavest med kun % på handelsskolerne. Størst var lånetilbøjeligheden på Århus Dag- og Aftenseminarium med 66 %. Tabel 4.4 Studerende og støttemodtagere ved de 10 største universitetslovsinstitutioner i efteråret Studerende 1) Støttemodtagere 2) Dækningsgrad 3) antal antal % Københavns Universitet ,2 Århus Universitet ,6 Syddansk Universitet ,7 Handelshøjskolen i Kbh ,9 Ålborg Universitet ,4 Roskilde Universitetscenter ,0 Danmarks Tekniske Universitet ,1 Handelshøjskolen i Århus ,2 Kgl. Vet. og Landbohøjskole ,1 Farmaceutisk Højskole ,2 I alt ,2 1) Ordinært indskrevne studerende pr. 1/ i SU-støtteberettigende uddannelser i følge Danmarks Statistik (ekskl. Ph.d.-studerende, gæstestuderende og studerende i åben uddannelse). Der er set bort fra studerende, der ikke har aflagt eksamen i løbet af de 2 første studieår eller har haft en periode på 4 år, hvor der ikke er aflagt nogen eksamen. 2) Støttemodtagere i perioden 1/ til 31/ , hvor uddannelsen ikke er afsluttet inden 1/ ) Støttemodtagere i forhold til studerende. Den 1. oktober 2002 var der ca studerende indskrevet ved de 10 største universitetslovsinstitutioner i SU-støtteberettigende uddannelser, jf. tabel 4.4. Ca af disse studerende fik SUstøtte i løbet af efteråret 2002, dvs. at ca. 77 % af de studerende helt eller delvist finansierede deres studium ved SU-stipendier og/eller lån. Dækningsgraden var lavest på Syddansk Universitet, hvor kun ca. 74 % af de studerende finansierede deres studier med SU-støtte. På Ålborg Universitet var den højest med godt 86 %. De sidste ca. 23 %, som ikke fik SU-støtte i den omhandlede periode, havde således fravalgt støtten, eller var på orlov, modtog anden offentlig støtte, var inaktive, havde opbrugt deres støttemuligheder m.m. 53

56 4.2 SU til uddannelser i udlandet Der kan tildeles SU-støtte til uddannelser i udlandet, hvis uddannelserne opfylder visse krav med hensyn til bl.a. offentlig anerkendelse, varighed og erhvervskompetence. Der kan også fås støtte til studieophold i udlandet, der er et led i en uddannelse i Danmark. Denne type stipendiemodtagere indgår ikke i tabellerne i dette afsnit. Tabel 4.5 Stipendiemodtagere og tildelt stipendiebeløb til uddannelser i udlandet (ekskl. studieophold) i fordelt på uddannelsesland. Stipendiemodtagere Tildelt stipendiebeløb Uddannelsesland antal mio. kr Norge ,5 16,6 16,0 16,7 Island ,0 0,8 0,9 1,4 Sverige ,8 6,5 8,9 11,5 Finland ,4 0,5 0,5 0,6 England ,7 55,4 57,4 58,9 Irland ,6 0,8 1,1 0,2 Tyskland ,7 7,8 8,8 9,8 Frankrig ,9 4,4 4,8 5,3 Holland ,8 5,6 5,3 5,1 Belgien ,9 0,9 0,7 0,7 Italien ,8 2,4 2,6 2,6 Spanien ,2 2,2 2,7 2,7 Østrig ,7 0,5 0,4 0,5 Luxembourg ,0 0,0 0,0 0,0 Portugal ,1 0,1 0,1 0,1 Grækenland ,0 0,1 0,1 0,1 Schweiz ,3 2,1 2,1 2,1 Israel ,3 2,4 2,1 1,8 USA ,0 15,4 14,7 13,8 Canada ,5 1,7 2,2 2,2 Australien ,2 2,2 2,8 3,2 Øvrige lande ,1 5,3 5,5 6,3 Samtlige lande ,8 133,7 139,7 146,2 Tabel 4.5 viser, at ca personer i 2002 fik 146,2 mio. kr. i stipendier til uddannelser i udlandet. England, Norge og USA var de lande, der modtog flest studerende med henholdsvis 41 %, 11 % og 9 %. Man kan få SU med til udlandet i fire år (i Norden dog til hele uddannelsesforløbet). Antallet af stipendiemodtagere i udlandet er faldet fra 1999 til 2002 med 1 %. De tildelte stipendier til støttemodtagere i udlandet er steget fra ca. 135 mio. kr. i 1999 til ca. 146 mio. kr. i Det svarer til en stigning på ca. 8 %. 54

57 Tabel 4.6 Stipendiemodtagere i uddannelser i udlandet (ekskl. studieophold) i fordelt på alder og køn. Stipendiemodtagere Kvindeandel Alder ultimo støtteåret antal % år år år år år år år og derover Alle Tabel 4.6 viser aldersfordelingen af stipendiemodtagere i uddannelser i udlandet. Alderskategorierne år og år topper med 21 og 22 % af alle, hvilket ikke afviger fra den generelle aldersfordeling i VU. Tabellen viser også, at hele 61 % er kvinder, hvilket er noget mere end de 59 %, som de kvindelige stipendiemodtagere udgør i de danske videregående uddannelser. Det er specielt alderskategorierne år, der topper med 63 % kvinder. Tabel 4.7 Stipendiemodtagere i uddannelser i udlandet (ekskl. studieophold) i 2002 fordelt efter uddannelsesretning. Uddannelsesland England Norge USA Tyskland Sverige Øvrige I alt antal Ungdomsuddannelser Videregående uddannelser Pædagogiske uddannelser Humanistiske uddannelser i alt Kunst og arkitektur Litteratur og sprog Film og medie Administrative uddannelser Erhvervsøkonomi Samfundsfag Naturvidenskabelige uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Sundhedsuddannelser Øvrige videregående udd Alle uddannelser

58 Langt størstedelen (95 %) af de ca stipendiemodtagere, der fik stipendium til en uddannelse i udlandet, tog en videregående uddannelse jf. tabel 4.7. I ungdomsuddannelser var der flest stipendiemodtagere, der valgte Tyskland som uddannelsesland, mens der i videregående uddannelser var flest, der valgte England. Størstedelen af de studerende, der i 2002 modtog stipendier til en uddannelse i udlandet, valgte en administrativ eller humanistisk uddannelse. Af de ca , der valgte en administrativ uddannelse, var der godt 700, der læste erhvervsøkonomi, og knap 600 der læste samfundsfag. Blandt de humanistiske fag var der knap 500, der studerede kunst og arkitektur, og godt 300 der studerede film og medie. 4.3 Ikke danske statsborgere med SU-støtte Normalt kan kun danske statsborgere få SU-støtte. Andre statsborgere kan dog, når de opfylder visse betingelser, få SU-støtte på lige fod med danske statsborgere. Oftest vil SU-støtten være betinget af, at de i en vis periode har haft ophold og beskæftigelse i Danmark. Tabel 4.8 Stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab og tildelt stipendiebeløb i Stipendiemodtagere uden Tildelt stipendiebeløb dansk statsborgerskab Landegruppe antal mio. kr Norden Øvrige EU-lande Øvrige Europa 1) Asien, inkl. arabiske lande Øvrige lande Ukendt statsborgerskab Samtlige lande Anm.: Opgørelsen er baseret på stipendiemodtagers statsborgerskab ultimo støtteåret. Stipendiemodtager kan siden have opnået dansk statsborgerskab. 1) Inkl. Tyrkiet Ca stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab fik i alt ca. 290 mio. kr. i stipendier i Statsborgere fra landegrupperne "Øvrige lande", "Øvrige EU-lande" og "Asien inkl. arabiske lande" udgjorde henholdsvis ca. 35 %, 19 % og 20 % af stipendiemodtagerne, som ikke havde dansk statsborgerskab. Antallet af ikke danske statsborgere, der har fået tildelt stipendier i 2002, er fra 2001 til 2002 steget med 7,6 %. Det er landegrupperne asien, inkl. arabiske lande og øvrige lande som er steget mest, de er steget henholdsvis 19,2 % og 8,7 %. 56

59 De tildelte stipendier er steget fra 264 mio. kr. i 2001 til 290 mio. kr. i Det svarer til en stigning på knap 10 %. Tabel 4.9 Støttemodtagere uden dansk statsborgerskab i 2002 fordelt på alders- og uddannelseskategorier. Støttemodtagere uden dansk statsborgerskab Alder ultimo 2001 Udd. kategori og derover antal Videregående udd Ungdomsudd I alt % Videregående udd Ungdomsudd I alt I alt Anm.: Opgørelsen er baseret på støttemodtagers statsborgerskab ultimo støtteåret. Støttemodtager kan siden have opnået dansk statsborgerskab. De ca ikke danske statsborgere, som fik støtte i 2002, var fordelt med halvdelen i videregående uddannelser og den anden halvdel i ungdomsuddannelser. Det ses, at der er relativt mange ældre støttemodtagere. Kategorien 30 år og derover udgør 22 % mod ca. 8 % blandt alle støttemodtagere. For de videregående uddannelser udgør denne andel ca. 36 % mod 13 % blandt alle støttemodtagere. For ungdomsuddannelserne udgør andelen ca. 9 % mod 2 % blandt alle. 57

60 5. SU-gæld I dette kapitel beskrives den samlede studiegæld, som nuværende og tidligere SU-modtagere havde til staten ved udgangen af 2002 i form af SU-lån, FM-gæld og UFO-gæld, jf. afsnit 5.1. I de efterfølgende afsnit 5.2 og 5.3 redegøres mere detaljeret for henholdsvis SU-lånegælden og FM-gælden, mens der ikke redegøres nærmere for den relativt lille UFO-gæld, som også er under afvikling. Der redegøres heller ikke for de statsgaranterede studielån, som studerende indtil midten af 1993 havde mulighed for at optage i pengeinstitutter. Ved udgangen af 2002 havde knap låntagere en restgæld af denne type på knap 2,4 mia. kr. Gældstyper SU-lånegæld er den del af SU-støtten, der forrentes og skal betales tilbage. Der har over tiden været forskellige lånetyper med tilhørende forskellige vilkår for bl.a. forrentning og tilbagebetaling. FM-gæld opstår, når SUstyrelsen rejser et FM-krav over for en støttemodtager, der har fået udbetalt for meget støtte. Der kan være tale om flere typer FM-krav: Indkomstkontrolkrav (IK-krav), afbrudskrav (AF-krav), og andre FM-krav. UFO-gæld omfatter hovedsagelig tidligere FM-gældsforhold, hvor debitor ikke har overholdt planen for tilbagebetalingen af gældsforholdet, og hvor tvangsinddrivelse ved fx inkasso ikke har været mulig. Gældsforholdet blev i sådanne tilfælde betragtet som en "p.t. uerholdelig fordring". Tilbagebetaling Tilbagebetalingen af SU-lån skal først begynde 1-2 år efter uddannelsens afslutning (afhængig af afslutningstidspunkt og lånetype). Debitor skal derimod begynde tilbagebetalingen af FM-krav umiddelbart efter, kravet er rejst. Administrationen af tilbagebetalingen af SU-gæld var ved udgangen af 2002 delt mellem Økonomistyrelsen og SUstyrelsen. I oktober 1996 overtog Finansstyrelsen administrationen af SU-lånegældsforhold fra det tidspunkt, hvor lånets tilbagebetaling skal begynde. I forbindelse med at SUstyrelsen i efteråret 1999 idriftsatte et nyt opkrævningssystem for FM-gæld, overtog Økonomistyrelsen administrationen af tilbagebetalingen af den misligholdte FM-gæld, dvs. den gæld, hvor debitor ikke overholdt den aftalte plan for tilbagebetalingen. Administrationsaftalen med Økonomistyrelsen indebar endvidere, at Økonomistyrelsen fik overført alle tilbageværende UFO-gældsforhold til inddrivelse. Fra juli 2003 har Økonomistyrelsen fået overdraget administrationen af tilbagebetalingen af den ikke misligholdte FM-gæld. Fra samme tidspunkt har Økonomistyrelsen også overtaget rentetilskrivning og anden administration af SU-gæld, således at SUstyrelsen alene har ansvaret for udbetaling af SU-lånene og fremsættelse af FM-kravene. De følgende opgørelser af SU-gælden er derfor sammenstillet af oplysninger fra både SUstyrelsens og Økonomistyrelsens registre. Datagrundlaget og opgørelsesmetoden fra og med 2002 er ændret lidt i forhold til de tidligere år, og der er derfor en mindre usikkerhed ved sammenligninger med tidligere år. 5.1 Samlet SU-gæld 58

61 Tabel 5.1 Debitorer med samlet SU-gæld og restgældens størrelse pr. ultimo Gældstype Antal debitorer Restgæld ultimo 2002 Restgæld ultimo mio. kr SU-gæld i alt SU-lån FM-gæld UFO-gæld SU-gæld (ekskl. misligholdt) SU-lån FM-gæld UFO-gæld Misligholdt SU-gæld SU-lån FM-gæld UFO-gæld Anm.: En debitor kan være optalt inden for flere gældstyper, men indgår kun som én person i sammentællingerne. Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet. Ved udgangen af 2002 havde knap personer SU-gæld i form af SU-lån og/eller FM- og UFO-gæld, jf. tabel 5.1. Den samlede restgæld var på knap 17,8 mia. kr. SU-lån er den helt dominerende gældstype med en restgæld på knap 17,1 mia. kr. eller ca. 96 % af den samlede restgæld. Af samtlige debitorer havde godt SU-lånegæld. Restgælden pr. ultimo 2002 er steget knap 1,5 mia. kr. (9 %) i forhold til året før - en stigning, der stort set er forårsaget af en vækst i restgælden på SU-lån. En mindre del af restgælden ca. 8 % eller knap 1,5 mia. kr. er opgjort som misligholdt SU-gæld, dvs. at debitor på et eller andet tidspunkt i perioden for afviklingen af SU-gælden ikke har overholdt tilbagebetalingsaftalen. En del af den misligholdte gæld vil dog på opgørelsestidspunktet igen være under normal afvikling, men er alligevel henregnet til misligholdt gæld. Tabel 5.2 Til- og afgang af debitorer med SU-gæld i Gældstype Bestand primo året Tilgang i året Afgang i året Nettotilgang i året antal debitorer Bestand ultimo året Total SU-gæld SU-lån FM-gæld UFO-gæld Anm.: En debitor kan være optalt inden for flere gældstyper, men indgår kun som én person i sammentællingen. Ved udgangen af 2002 var der godt flere personer med SU-gæld i forhold til ultimo 2001, jf. tabel 5.2. Det skyldes især en nettotilgang af SU-låntagere på , der afspejler en tilgang af 59

62 nye låntagere og en afgang (personer der har færdigbetalt deres SU-lånegæld) på Denne vækst i antallet af personer med SU-lånegæld harmonerer med den konstaterede stigning i lånetilbøjeligheden blandt SU-støttemodtagere i de senere år, jf. fx tabel 3.2. Tabel 5.3 SU-debitorer og samlet restgæld fordelt efter størrelsen af den samlede restgæld og uddannelsesmæssig status pr. ultimo Under Samlet restgæld (kr.) over I alt 2002 I alt antal debitorer Under uddannelse Afsluttet uddannelse I alt ultimo I alt ultimo restgæld, mio. kr Under uddannelse Afsluttet uddannelse I alt ultimo I alt ultimo Anm.: Misligholdte SU-gældsforhold indgår ikke i tabellen. Ved udgangen af 2002 havde de ca debitorer en samlet ikke misligholdt restgæld på 16,3 mia. kr. til staten, jf. tabel 5.3. Det svarer til en gennemsnitlig restgæld på ca kr. Ved udgangen af 2001 var den tilsvarende gennemsnitlige restgæld på ca kr. 61 % af debitorerne ( ) havde en restgæld på under kr., mens 14 % (44.333) havde en restgæld på kr. eller derover. De tilsvarende andele ved udgangen af 2001 var henholdsvis 63 % og 13 %. Det samlede antal debitorer er steget ca og restgælden mio. kr. i forhold til året før. To tredjedele af debitorerne ( ) havde afsluttet uddannelsen ved udgangen af Antal debitorer under uddannelse er steget med knap 2.000, mens antallet af debitorer med afsluttet uddannelse er steget med godt SU-lånegæld En del af SU-støtten kan være udbetalt i form af lån, der skal betales tilbage. Lånevilkårene (bl.a. forrentningen) har varieret over tiden, og en person kan derfor have flere lånegældsforhold af forskellig type. Der findes følgende lånetyper. Lån 3 - udbetalt til og med støtteåret 1969/70 (uforrentet) Lån 1 - udbetalt i støtteårene 1970/ /75 (kun forrentet efter uddannelsens ophør) Lån 4 - udbetalt i støtteårene 1982/ /88 (forrentet i hele løbetiden) Lån 5 - udbetalt i støtteårene 1988/ (forrentet i hele løbetiden) Lån 6 - udbetalt fra og med støtteåret 1991 (forrentet i hele løbetiden) 60

63 De følgende oplysninger om SU-lånegæld er hentet fra både Finansstyrelsens registre over lånegældsforhold under tilbagebetaling og SUstyrelsens eget edb-register over lånegældsforhold, der endnu ikke har nået tilbagebetalingstidspunktet. Oplysninger om misligholdt SU-lånegæld indgår kun i de indledende tabeller i dette afsnit. SU-lånegælden er den dominerende gældstype. Restgælden på SU-lån udgør knap 17,1 mia. kr. svarende til ca. 96 % af statens samlede tilgodehavende hos de nuværende eller tidligere uddannelsessøgende. Godt personer ud af de knap SU-debitorer havde SU-lånegæld ved udgangen af 2002, jf. tabel 5.4. Tabel 5.4 Debitorer med SU-lånegæld og restgæld på SU-lån pr. ultimo Lånetype Ultimo 2002 Ultimo 2001 Antal debitorer Restgæld Restgæld mio. kr. mio. kr. Total SU-lånegæld heraf lån lån lån lån lån SU-lånegæld (ekskl. misligholdt) heraf lån lån lån lån lån Misligholdt SU-lånegæld heraf lån lån lån lån lån Anm.: En debitor kan være optalt inden for flere lånetyper, men indgår kun som én person i sammentællingerne. Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet. Den største del af restgælden vedrørte den nuværende lånetype (lån 6), som er steget 1,8 mia. kr. fra mio. kr. ved udgangen af 2001 til mio. kr. ved udgangen af Restgælden er faldende for alle tidligere lånetyper (lån 1, 3, 4 og 5). Af den samlede SU-lånegæld på 17,1 mia. kr. var de 15,9 mia. kr. (93 %) ikke misligholdt, mens ca. 1,2 mia. kr. (7 %) var misligholdt lånegæld. 61

64 Tabel 5.5 Ind- og udbetalinger på SU-lån i Lånetype Restgæld primo året Udbetalt lån i året Tilskrevne renter i året Indbetalinger på lån i året mio. kr Restgæld ultimo året Total SU-lånegæld heraf lån lån lån lån lån Anm.: Indbetalinger på lån i året er beregnet residualt. Restgælden på SU-lån er steget med ca. 1,5 mia. kr. fra 15,6 mia. kr. ved udgangen af 2001 til 17,1 mia. kr. ultimo 2002, jf. tabel 5.5. Denne stigning i restgælden er et resultat af, at der i 2002 blev udbetalt ca. 2,2 mia. kr. i SU-lån, tilskrevet renter på 0,6 mia. kr. og indbetalt ca. 1,3 mia. kr. på SUlånegælden. Tabel 5.6 Til- og afgang af debitorer med SU-lånegæld i Lånetype Bestand primo året Tilgang i året Afgang i året Nettotilgang i året Bestand ultimo året antal debitorer SU-lånedebitorer i alt heraf lån lån lån lån lån Anm.: En debitor kan være optalt inden for flere lånetyper, men indgår kun som én person i sammentællingen. Afgang er beregnet residualt. Antallet af debitorer er i 2002 steget med fra ca ved årets start til ultimo året, jf. tabel 5.6. Antallet af debitorer er faldet indenfor alle lånetyper bortset fra den nugældende lånetype 6, hvor der har været en nettotilgang på knap debitorer i løbet af

65 Tabel 5.7 Debitorer med SU-lånegæld og restgæld på SU-lån fordelt efter uddannelsesmæssig status og om gælden er under tilbagebetaling pr. ultimo Debitorer antal % antal % antal % antal % Under uddannelse Afsluttet uddannelse, ikke under tilbagebet Afsluttet uddannelse, under tilbagebetaling I alt ) ) ) 100 Restgæld mio. kr. % mio. kr. % mio. kr. % mio. kr. % Under uddannelse Afsluttet uddannelse, ikke under tilbagebet Afsluttet uddannelse, under tilbagebetaling I alt Anm.: Misligholdt lånegældsforhold indgår ikke i tabellen. 1) Ekskl. knap 100 debitorer uden uddannelsesoplysninger. Godt (33 %) af de i alt knap SU-lånedebitorer var under uddannelse ved udgangen af 2002, jf. tabel Knap (24 %) af lånedebitorerne havde afsluttet uddannelsen ved udgangen af 2002, men var endnu ikke begyndt på tilbagebetalingen. De personer, der ikke begynder på en ny uddannelse, skal begynde at betale deres lånegæld tilbage i 2003 eller De sidste godt lånedebitorer med afsluttet uddannelse (44 %) var i gang med at betale deres lånegæld tilbage ved udgangen af Antallet af lånedebitorer er steget med knap fra udgangen af 1999 til de knap lånedebitorer ved udgangen af Stigningen har været jævnt fordelt over perioden, og der har ikke været store forskydninger i den forholdsmæssige fordeling på grupperne. Lånedebitorer under uddannelse. Godt personer med SU-lånegæld var under uddannelse ved udgangen af 2002, heraf knap i videregående uddannelser, jf. tabel

66 Tabel 5.8 Debitorer under uddannelse med restgæld på SU-lån pr. ultimo 2001 og 2002 fordelt efter restgældens størrelse og uddannelseskategori. Ungdomsuddannelser Videregående I alt Restgæld uddannelser på SU-lån (kr.) antal lånedebitorer Under og derover Total Lånedebitorer i procent af SU-modtagere i uddannelse pr. ultimo året 19 % 23 % 55 % 58 % 43 % 47 % Anm.: Misligholdte SU-lån indgår ikke i tabellen. Antallet af SU-lånedebitorer under uddannelse udgjorde ved udgangen af % af samtlige SUmodtagere under uddannelse. For lånedebitorer i ungdomsuddannelser var andelen kun 23 %, mens den var 58 % for debitorer i videregående uddannelser. Andelen af lånedebitorer under uddannelse i forhold til SU-modtagere under uddannelse er steget fra 43 % ved udgangen af 2001 til 47 % ved udgangen af Andelen har været stigende for både ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Ca. 57 % (56.917) af samtlige lånedebitorer under uddannelse havde ved udgangen af 2002 en gæld på under kr., ca. 30 % (29.769) en gæld på mellem og kr. og ca. 14 % (13.947) en gæld på kr. og derover. De tilsvarende andele ved udgangen af 2001 var henholdsvis 61 %, 27 % og 12 %. Lånedebitorer med afsluttet uddannelse. Knap personer med SU-lånegæld havde afsluttet uddannelsen ved udgangen af 2002, jf. tabel 5.9. Det svarer til ca. 67 % af samtlige knap debitorer med SU-lånegæld. 64

67 Tabel 5.9 Debitorer med afsluttet uddannelse med restgæld på SU-lån pr. ultimo 2001 og 2002 fordelt efter restgældens størrelse og uddannelseskategori. Ungdomsuddannelser Videregående I alt Restgæld uddannelser på SU-lån (kr.) antal lånedebitorer Under og derover Total Anm.: Misligholdte SU-lån indgår ikke i tabellen. Hovedparten af lånedebitorer knap eller 79 % havde afsluttet en videregående uddannelse og knap (21 %) en ungdomsuddannelse. Omkring 61 % ( ) af samtlige lånedebitorer med afsluttet uddannelse havde ved udgangen af 2002 en gæld på under kr., og ca. 14 % (29.069) havde en gæld på kr. og derover. Det er især lånedebitorer, der har afsluttet en videregående uddannelse, der havde gældsposter på kr. og derover. Ved udgangen af 2002 drejede det sig om 17 % (27.525) af lånedebitorerne med en afsluttet VU, mens kun knap 4 % af lånedebitorerne med en afsluttet ungdomsuddannelse havde en gæld på kr. og derover. 65

68 Tabel 5.10 Debitorer med afsluttet uddannelse og gennemsnitlig restlånegæld fordelt efter størrelsen af restlånegælden og uddannelsens afslutningsår opgjort pr. ultimo Restgæld på SU-lånegæld ult Ultimo 2001 Uddan. Under Over I alt Gnstl. Debitorer Gnstl. - afslutn.år restgæld i alt restgæld antal debitorer kr. antal kr og før Total heraf % videreg. udd ungdomsudd Total Anm.: Misligholdte SU-gældsforhold indgår ikke i tabellen. De knap debitorer med afsluttet uddannelse ved udgangen af 2002 skyldte i gennemsnit kr., jf. tabel Lånedebitorerne, der senest har været i gang med en videregående uddannelse, havde ved udgangen af 2002 i gennemsnit en restgæld på kr., mens debitorer med en afsluttet ungdomsuddannelse havde en gennemsnitlig restlånegæld på kr. Næsten halvdelen (45 %) af lånedebitorerne havde afsluttet uddannelsen i 2000, 2001 eller Hovedparten af disse var endnu ikke begyndt at betale tilbage på lånegælden eller havde kun betalt tilbage i en kortere periode. Den gennemsnitlige restgæld for disse grupper var derfor også relativt stor ( kr.) sammenlignet med de personer, der sluttede uddannelsen for flere år siden, og som derfor havde afdraget på gælden i en længere periode. For eksempel var den gennemsnitlige restgæld kun kr. for de personer, der sluttede uddannelsen i Denne gruppe er desuden forholdsvis lille (8.582), fordi lånedebitorer, der afsluttede uddannelsen dette år, på et tidligere tidspunkt har færdigbetalt deres SU-lånegæld, jf. at der ved udgangen af 2001 var lånedebitorer fra dette afslutningsår. 66

69 Tabel 5.11 Andel af personer med afsluttet uddannelse i årene , der havde restgæld på SU-lån samt gennemsnitlig restgæld ultimo afslutningsåret % Debitorer i procent af SU-modtagere, der sluttede uddannelsen i året Ungdomsuddannelser Videregående uddannelser kr Gennemsnitlig restgæld ultimo året for afslutning af uddannelsen Ungdomsuddannelser Videregående uddannelser Der har i de seneste år været en tendens til, at forholdsvis flere af dem, der afsluttede uddannelsen havde SU-lånegæld. Således ses det af tabel 5.11, at andelen af SU-modtagere, der afsluttede uddannelsen med lånegæld, er steget fra 38 procent i 1999 til 43 procent i Dette skyldes næsten udelukkende, at forholdsvis flere i ungdomsuddannelserne optog SU-lån. I 1999 var denne andel 20 procent, mens den i 2002 steg til 25 procent. Blandt personer, der afsluttede en videregående uddannelse, har andelen af låntagere været næsten konstant omkring 2/3. Endvidere fremgår det af tabellen, at den gennemsnitlige SU-lånegæld er steget procent i perioden Dette gælder såvel SU-låntagere med en afsluttet ungdomsuddannelse, som låntagere, der afsluttede en videregående uddannelse. Tabel 5.12 Debitorer med afsluttet uddannelse i 2001 og 2002 med restgæld på SU-lån fordelt efter restgældens størrelse og uddannelseskategori pr. ultimo 2001 og Ungdomsuddannelser Videregående I alt Restgæld uddannelser på SU-lån (kr.) antal lånedebitorer Under og derover Total Gnstl. restgæld i kr Debitorer i procent af SU-modtagere, der sluttede uddannelsen i året 24 % 25 % 64 % 66 % 41 % 43 % Anm.: Misligholdte SU-lån indgår ikke i tabellen. 67

70 I 2002 afsluttede knap SU-modtagere en uddannelse. Heraf afsluttede knap en ungdomsuddannelse og godt en videregående uddannelse uden at være begyndt på en ny ved udgangen af året. Knap (43 %) af de SU-modtagere, der afsluttede uddannelsen i 2002, havde studiegæld i form af SU-lån, jf. tabel Disse personer havde en SU-lånegæld på tilsammen mio. kr. svarende til en gennemsnitlig gæld på ca kr. Knap (66 %) af SU-modtagerne, der afsluttede en videregående uddannelse, havde SU-lånegæld. Den samlede lånegæld var mio. kr., hvilket svarer til en gennemsnitsgæld på kr. Spredningen i gældens størrelse er dog betydelig. Godt havde en SU-lånegæld på under kr., og knap personer havde en gæld på kr. eller derover. Kun 25 % af SU-modtagerne (godt ), der afsluttede en ungdomsuddannelse i 2002, havde SUlånegæld. Den gennemsnitlige lånegæld var kr. Tabel 5.13 Debitorer med SU-lån under tilbagebetaling fordelt efter størrelsen af den samlede årlige ydelse og uddannelseskategori pr. ultimo Årlig ydelse (kr.) Ungdomsuddannelser Videregående uddannelser I alt Heraf begyndt tilbagebetaling i 2002 Ungdomsuddannelser Videregående uddannelser antal debitorer Under og derover Total ultimo Total ultimo % Under og derover I alt Anm.: Misligholdte SU-lån indgår ikke i tabellen. Lån, der tilbagebetales på en gang, indgår heller ikke. Ved udgangen af 2002 var godt SU-lånedebitorer i gang med at tilbagebetale dvs. ca. 44 % af samtlige lånedebitorer, jf. tabel Længden af den periode, som gælden skal betales tilbage på, og den årlige ydelse fastsættes under hensyn til den samlede lånegælds størrelse (dvs. det oprindelige lånebeløb plus de tilskrevne renter). 68

71 39 % af de SU-lånedebitorer, der er i gang med at afvikle lånegælden, betaler under kr. i samlet årlig ydelse, og 38 % betaler mellem og kr. om året. Omkring 23 % betaler altså kr. eller mere i samlet årlig ydelse. SU-lånedebitorer, der har afsluttet en videregående uddannelse, betaler mere tilbage om året end de debitorer, der har afsluttet en ungdomsuddannelse. 26 % af debitorerne med en afsluttet videregående uddannelse betalte kr. eller mere om året, mod kun 7 % af debitorerne med en afsluttet ungdomsuddannelse. Godt eller 17 % af SU-lånedebitorerne under tilbagebetaling er begyndt på tilbagebetalingen i Færdigbetalt SU-lånegæld Tabel 5.14 Færdigbetalte SU-lån i 2002 fordelt efter lånetype og uddannelsens afslutningsår pr. ultimo Lånetype Uddannelsens afslutningsår Lån 1 Lån 3 Lån 4 Lån 5 Lån 6 I alt antal tilbagebetalte lån og tidligere og senere Uoplyst Total Færdigbetalte lån i procent af bestand ultimo % 10 % 19 % 9 % 4 % 6 % Total Godt en fjerdedel (27 %) af de i alt ca færdigbetalte lån i 2002 er af de ældre typer (lån 1, lån 3 og lån 4) sidstnævnte lånetype blev sidst udbetalt i juli Over halvdelen (59 %) af de færdigbetalte lån kan henføres til personer, der afsluttede uddannelsen i 1993 eller tidligere, og som dermed har været under tilbagebetaling i 8 år eller mere jf. tabel I 2002 blev 6 % af de lånegældsforhold, der eksisterede ved udgangen af 2001, betalt tilbage. 69

72 5.3 FM-gæld FM-gæld opstår, når SUstyrelsen rejser et FM-krav over for en støttemodtager, der har fået udbetalt for meget støtte. Der er flere typer FM-krav: Indkomstkontrolkrav (IK-krav) - hvis der er tjent for meget ved siden af SU-støtten Afbrudskrav (AF-krav) - hvis en eller flere støtterater, der udbetales månedsvis forud, er udbetalt før SUstyrelsen har fået meddelelse om, at uddannelsen er afbrudt/afsluttet. Andre FM-krav - andre typer af krav, fx hvis der er udbetalt støtte på grundlag af forkert bopælsstatus eller den studerende bliver erklæret studieinaktiv. En person kan både have flere typer FM-krav og flere krav af de enkelte typer. IK-krav rejses typisk 8-10 måneder efter støtteårets udløb. Afbrudskrav og de øvrige FM-krav rejses umiddelbart efter, at der er udbetalt for meget. Tabel 5.15 Debitorer, gældsforhold og restgæld vedr. FM-gæld pr. ultimo Kravtype Debitorer Gældsforhold Restgæld ultimo antal mio. kr. FM-gæld i alt IK-krav AF-krav Andre FM-krav FM-gæld (ekskl. misligholdt) IK-krav AF-krav Andre FM-krav Misligholdt FM-gæld IK-krav AF-krav Andre FM-krav Anm.: En debitor kan være optalt inden for flere gældstyper, men indgår kun som én person i sammentællingerne. Restgælden på misligholdt gæld er ikke altid ajourført frem til opgørelsestidspunktet. Ultimo 2002 havde godt debitorer en samlet FM-gæld på 522 mio. kr., jf. tabel Godt personer havde FM-gæld som følge af et eller flere IK-krav, knap personer havde en restgæld fra et eller flere AF-krav. Knap 700 debitorer havde FM-gæld som følge af andre typer FMkrav. Den samlede FM-gæld fordelte sig med 356 mio. kr. (68 %) på IK-krav, 161 mio. kr. (31 %) på AF-krav, mens 5 mio. kr. (1 %) vedrørte andre FM-krav. 70

73 FM-gælden på 522 mio. kr. fordeler sig med 334 mio. kr. (64 %) på ikke misligholdt gæld, mens misligholdt gæld udgør i alt 188 mio. kr. (36 %). Andelen af antal misligholdte AF-krav var på 44 %, mens den tilsvarende andel for IK-krav kun var 16 %. En del af de gældsforhold, som i denne sammenhæng betegnes som misligholdt, kan igen være under normal afvikling. Tabel 5.16 FM-debitorer med restgæld på FM-krav fordelt efter restgældens størrelse pr. ultimo Restgæld på FM-krav, kr antal FM-debitorer Under og derover Total Restgæld i alt, mio. kr Gennemsnitlig restgæld i kr Anm.: Tabellen omfatter ikke misligholdte FM-gældsforhold. Tal for 2001 og 2002 er ikke helt sammenlignelige med tal for de tidligere år. Ved udgangen af 2002 havde knap debitorer en samlet FM-restgæld på 334 mio. kr. svarende til en gennemsnitlig restgæld på kr., jf. tabel Omkring 86 % af debitorerne (28.417) havde en restgæld på under kr., 9 % (3.042) havde en gæld på kr., og godt 100 personer skyldte kr. eller mere. Tabel 5.17 Til- og afgang i FM-gælden i Kravtype Restgæld primo året Tilbagekrævet beløb i året Tilskrevne renter i året Indbetalinger i året Restgæld ultimo året mio. kr Total FM-gæld IK-krav 1) AF-krav Andre FM-krav Anm.: Restgæld primo året er beregnet residualt. 1) Inkl. procenttillæg Den samlede FM-gæld er steget 37 mio. kr. i løbet af 2002 fra 485 mio. kr. ultimo 2001 til 522 mio. kr. ultimo 2002, jf. tabel Bag denne stigning ligger et tilbagekrævet beløb på 269 mio. kr., hvortil skal lægges tilskrevne renter på 25 mio. kr. og fratrækkes indbetalinger på 258 mio. kr. 71

74 Tabel 5.18 Til- og afgang af FM-gældsforhold i Kravtype Bestand primo året Rejste krav i året Færdigbetalte krav i året Nettotilgang i året Bestand ultimo året antal FM-gældsforhold Total FM-gæld IK-krav AF-krav Andre FM-krav Anm.: Bestand primo året er beregnet residualt. Antallet af ikke færdigbetalte FM-gældsforhold er steget med i alt i løbet af 2002 fra en bestand på gældsforhold ultimo 2001 til en bestand på gældsforhold ultimo 2002 jf. tabel Der er i løbet af 2002 rejst nye FM-krav, mens krav er blevet færdigbetalt. De gældsforhold pr. ultimo 2002 fordeler sig med IK-krav, AF-krav og 700 andre FM-krav. Tabel 5.19 Fremsatte FM-krav i 2002 fordelt på kravtype og kravets størrelse. Kravtype Tilbagebetalt Kravstørrelse, kr. IK-krav AF-krav Andre FM-krav I alt 2002 i antal FM-gældsforhold % % Under og derover Fremsatte FM-krav i Kravbeløb i alt, mio. kr Gnsntl. kravbeløb, kr I 2002 blev der i alt fremsat ca FM-krav og krævet 269 mio. kr. tilbage, jf. tabel Der blev fremsat flest AF-krav (16.062), men det tilbagekrævede beløb var størst i forbindelse med IKkravene (179 mio. kr.). De gennemsnitlige kravbeløb var derfor størst for IK-kravene ( kr.), mens de gennemsnitlige kravbeløb var henholdsvis kr. og kr. for AF-krav og andre FMkrav. Hovedparten af de fremsatte FM-krav ( eller 77 %) var på under kr., FM-krav (12 %) var på mellem og kr., og knap 400 FM-krav var på kr. eller derover. Af de fremsatte FM-krav i 2002 blev 33 % (10.602) også betalt tilbage i Det drejede sig især om de mindre krav (under kr.), hvoraf 37 % blev betalt tilbage. 72

75 Tabel 5.20 Færdigbetalte FM-krav i 2002 fordelt efter kravets størrelse og fremsættelsestidspunkt. År for kravets fremsættelse Under Kravets størrelse, kr og derover antal færdigbetalte FM-krav og tidligere Færdigbetalte FM-krav i % og tidligere I alt I alt I 2002 blev godt FM-krav færdigbetalt, jf. tabel Hovedparten af de færdigbetalte FMkrav (93 %) var fremsat i perioden For færdigbetalte krav under kr. var 96 % fremsat i , mens den tilsvarende andel for færdigbetalte krav på kr. og derover var på 56 %. Tabel 5.21 Færdigbetalte FM-krav i 2002 fordelt efter kravtype og fremsættelsestidspunkt. Kravtype År for kravets fremsættelse IK-krav AF-krav Andre FM-krav I alt antal færdigbetalte FM-krav og tidligere Færdigbetalte FM-krav i % og tidligere I alt Af de i alt ca færdigbetalte FM-krav i 2002 var 51 % IK-krav (15.287), 47 % AF-krav (14.186) og 2 % (622) andre FM-krav. Af de færdigbetalte IK-krav i 2002 var de 92 % fremsat i perioden , mens 93 % af de færdigbetalte AF-krav var fremsat i denne 3-årsperiode. 73

76 74

77 6. Bilag 75

78 Bilag 1 Stipendiesatser i støtteårene Stipendium Grundstipendium Hjemmeboende Udeboende Hjemmeboende Udeboende Støtteår pr. md. pr. år pr. md. pr. år pr. md. pr. år pr. md. pr. år ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) Anm.: Forældreafhængige stipendiemodtageres stipendiestøtte nedtrappes i takt med stigende forældreindkomster. 1) 18-årige fik forældreafhængig støtte. 2) 18-årige fik forældreafhængig støtte. Udeboende under 20 år i første ungdomsuddannelse, som første gang søgte støtte efter 1. juli 1992 fik støtte efter hjemmeboendesats, medmindre skolen traf afgørelse om andet. 3) 18-årige med støtte uden for klippekortet i første ungdomsuddannelse fik forældreafhængig støtte. Udeboende under 20 år i første ungdomsuddannelse, som første gang søgte støtte efter 1. juli 1992 fik støtte efter hjemmeboendesats, medmindre skolen traf afgørelse om andet. 4) årige i ungdomsuddannelser fik forældreafhængig støtte. Uanset forældreindkomst kunne alle i UU få et grundstipendium. Udeboende under 20 år i ungdomsuddannelser fik støtte efter hjemmeboendesats, medmindre skolen traf afgørelse om andet. 76

79 Bilag 2 Lånesatser for studielån (SU-lån) i støtteårene Alm. studielån Slutlån 1) Forhøjet studielån 2) Støtteår pr. md. pr. år pr. md. pr. år pr. md. pr. år ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) Fra støtteåret 1994 (1. april 1994) fik uddannelsessøgende, der havde opbrugt samtlige klip i klippekortet og var på det sidste år af en videregående uddannelse, mulighed for at optage slutlån (studielån). 2) Indtil juli 1993 havde udeboende uddannelsessøgende, der var fyldt 22 år og begyndt en videregående uddannelse før 15. marts 1988, mulighed for at optage et forhøjet studielån. 3) For de forældreafhængige låntagere (18-årige), der havde fået nedsat stipendiestøtten, var der udover de anførte SU-lånebeløb mulighed for at optage supplerende lån svarende til det beløb, stipendiestøtten blev nedsat med. 4) For de forældreafhængige låntagere (18-årige med støtte uden for klippekortet i første ungdomsuddannelse), der havde fået nedsat stipendiestøtten, var der mulighed for at optage supplerende lån svarende til det beløb, stipendiestøtten blev nedsat med. 5) For de forældreafhængige låntagere (18-19-årige med støtte i UU), der havde fået nedsat stipendiestøtten, var der mulighed for at optage supplerende lån svarende til det beløb, stipendiestøtten blev nedsat med. 77

80 Bilag 3 Støttemodtagere og tildelt støtte i fordelt efter støttekombination. Støtteår Kun stipendium Støttekombination : Både stipendium og lån Kun lån Støtte i alt antal % ,4 39,2 0,5 100, ,0 36,8 0,3 100, ,7 34,1 0,1 100, ,4 31,3 0,3 100, ,9 30,2 0,8 100, ,0 29,5 0,5 100, ,0 30,4 0,6 100, ,3 31,0 0,7 100, ,1 33,2 0,7 100, ,4 35,8 0,8 100, ,9 37,2 0,9 100, ,6 38,4 0,9 100,0 78

81 Bilag 3 (fortsat) Støtteår Kun stipendium Både stipendium og lån Kun lån I alt stipendium I alt lån mio. kr I alt støtte % ,9 39,4 18,4 0,3 81,3 18,7 100, ,4 38,1 17,2 0,2 82,6 17,4 100, ,9 36,7 16,3 0,1 83,6 16,4 100, ,7 34,1 14,9 0,3 84,8 15,2 100, ,2 32,8 14,2 0,8 85,0 15,0 100, ,6 32,7 16,2 0,5 83,3 16,7 100, ,6 33,4 16,5 0,5 83,0 17,0 100, ,8 33,8 16,8 0,6 83,0 17,0 100, ,7 35,2 17,4 0,6 81,9 18,1 100, ,7 37,0 18,5 0,7 80,8 19,2 100, ,2 38,1 19,0 0,7 80,3 19,7 100, ,9 38,9 19,4 0,8 79,8 20,2 100,0 79

82 Bilag 4 Støttemodtagere og støttebeløb i støtteårene fordelt efter uddannelseskategori. Støtteår Ungdomsuddannelser Videregående uddannelser I alt antal % ,7 60,3 100, ,9 61,1 100, ,5 58,5 100, ,6 58,4 100, ,0 59,0 100, ,3 56,7 100, ,7 57,3 100, ,4 57,6 100, ,0 59,0 100, ,8 60,2 100, ,1 60,9 100, ,9 61,1 100,0 80

83 Bilag 4 (fortsat) Ungdomsuddannelser Videregående uddannelser I alt Støtteår Stipendium Lån Stipendium Lån Stipendium Lån mio. kr % ,6 15,9 73,4 84,1 100,0 100, ,9 13,9 75,1 86,1 100,0 100, ,6 13,2 72,4 86,8 100,0 100, ,3 12,6 71,7 87,4 100,0 100, ,8 11,9 72,2 88,1 100,0 100, ,5 12,3 72,5 87,7 100,0 100, ,6 13,7 72,4 86,3 100,0 100, ,8 14,3 72,2 85,7 100,0 100, ,3 14,4 72,7 85,6 100,0 100, ,6 14,6 73,4 85,4 100,0 100, ,9 14,9 74,1 85,1 100,0 100, ,5 14,9 74,5 85,0 100,0 100,0 Anm.: I 1991 og 1992 henføres stipendiebeløbene til den uddannelseskategori, som sidst var gældende for støttemodtageren i året. Fra og med 1993 er opgørelsesmetoden ændret således, at beløbene er henført til den uddannelseskategori, som støttemodtageren sidst var registreret under i henholdsvis 1. og 2. halvår. 81

84 Bilag 5 Stipendiemodtagere og tildelt stipendium i støtteårene fordelt efter forældreafhængighed. Støtteår Forældreafhængige Forældreuafhængige I alt heraf kun grundstipendium antal % ,2 84,8 100, ,2 81,8 100, ,6 78,4 100, ,8 78,2 100, ,4 79,6 100, ,2 71,8 100, ,5 65,5 100, ,8 66,2 100, ,1 67,9 100, ,9 69,1 100, ,9 70,1 100, ,6 70,4 100, mio. kr

85 Bilag 5 (fortsat) Støtteår Forældreafhængige Forældreuafhængige I alt heraf kun grundstipendium % ,9 93,1 100, ,5 92,5 100, ,9 92,1 100, ,2 91,8 100, ,5 92,5 100, ,6 86,4 100, ,2 83,8 100, ,9 84,1 100, ,1 84,9 100, ,3 85,7 100, ,7 86,3 100, ,4 86,7 100,0 Anm.: En stipendiemodtager regnes i denne optælling for at være forældreafhængig, hvis der blot er tildelt 1 måned med forældreafhængigt stipendium i året. Den forældreafhængige støtte vedrører kun stipendium tildelt i de måneder, hvor i stipendiemodtageren var forældreafhængig. 83

86 Bilag 6 Stipendiemodtagere og tildelt stipendiestøtte i støtteårene fordelt efter bopælsstatus. Støtteår Hjemmeboende Udeboende I alt antal % ,3 74,7 100, ,4 72,6 100, ,3 67,7 100, ,7 67,3 100, ,7 68,3 100, ,3 66,7 100, ,1 67,9 100, ,4 68,6 100, ,1 69,9 100, ,7 71,3 100, ,1 71,9 100, ,7 72,3 100, mio. kr

87 Bilag 6 (fortsat) Støtteår Hjemmeboende Udeboende I alt % ,2 86,8 100, ,7 86,3 100, ,6 83,3 100, ,1 82,9 100, ,4 83,6 100, ,3 84,7 100, ,3 85,7 100, ,9 86,1 100, ,3 86,7 100, ,8 87,2 100, ,1 87,9 100, ,7 88,3 100,0 Anm.: En stipendiemodtager er henført til den bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. 85

88 Bilag 7 Støtteårsværk i fordelt på støtteart og uddannelseskategori. Støtteår Ungdomsuddannelser Videregående uddannelser I alt stipendier lån stipendier lån stipendier lån i alt heraf i alt heraf i alt heraf kun lån kun lån kun lån støtteårsværk antal støttemodtagere pr. støtteårsværk ,72 1,61 2,21 1,40 1,31 2,96 1,51 1,35 2, ,69 1,61 2,22 1,43 1,32 3,13 1,52 1,36 2, ,73 1,62 2,30 1,42 1,33 1,53 1,37 2, ,71 1,61 2,44 1,47 1,38 2,25 1,56 1,41 2, ,72 1,67 2,42 1,45 1,38 2,28 1,55 1,42 2, ,65 1,58 1,41 1,34 2,35 1,51 1,37 2, ,60 1,54 1,41 1,34 2,25 1,49 1,37 2, ,60 1,52 1,41 1,34 2,28 1,49 1,37 2, ,68 1,63 1,42 1,35 2,19 1,49 1,38 2, ,58 1,52 1,42 1,35 2,26 1,48 1,37 2, ,69 1,64 1,41 1,34 2,24 1,47 1,36 2, ,60 1,44 1,40 1,33 2,24 1,47 1,37 2,24 Anm.: Et støtteårsværk er en regningsenhed, der er lig med 12 måneders støtte. 86

89 Bilag 8 Stipendiemodtagere og tildelt stipendiestøtte til uddannelser i udlandet i støtteårene , fordelt på uddannelsesland. Støtteår Norden England Øvrige EU-lande USA Øvrige lande Alle lande antal % ,7 29,4 19,4 13,6 5,9 100, ,0 31,9 19,1 14,0 7,0 100, ,4 33,8 20,2 14,2 7,7 100, ,9 34,3 20,5 14,0 7,6 100, ,6 34,7 21,7 13,1 7,1 100, ,1 35,8 22,1 13,7 7,3 100, ,8 36,6 21,9 13,8 9,0 100, ,8 38,0 20,9 13,5 8,9 100, ,5 39,9 20,0 12,1 9,5 100, ,7 42,2 19,2 11,4 9,6 100, ,4 41,1 19,0 10,3 10,1 100, ,2 40,9 19,8 8,7 10,4 100, mio. kr ,4 14,4 8,5 7,5 2,9 47, ,4 17,4 9,4 8,0 3,7 54, ,7 22,7 12,5 10,5 5,5 67, ,9 27,3 14,8 11,7 5,2 77, ,3 28,0 17,1 11,7 5,7 81, ,5 34,2 22,7 13,7 7,6 99, ,4 40,9 25,1 16,6 11,1 116, ,9 48,9 27,1 18,5 12,6 131, ,7 52,7 27,0 17,0 13,4 134, ,4 55,4 24,8 15,4 13,7 133, ,3 57,4 26,6 14,7 14,7 139, ,2 58,9 27,1 13,8 15,6 146,2 87

90 Bilag 8 (fortsat) Støtteår Norden England Øvrige EU-lande USA Øvrige lande Alle lande % ,1 30,1 19,7 15,7 5,6 100, ,5 32,2 17,4 14,8 6,9 100, ,6 33,4 18,4 15,5 8,1 100, ,2 35,4 19,2 15,2 6,7 100, ,7 34,4 21,0 14,4 7,0 100, ,5 34,3 22,7 13,7 7,6 100, ,3 35,3 21,6 14,3 9,6 100, ,2 37,3 20,7 14,1 9,6 100, ,3 39,1 20,0 12,6 9,9 100, ,2 41,4 18,5 11,5 10,2 100, ,8 41,1 19,0 10,5 10,5 100, ,7 40,3 18,5 9,4 10,7 100,0 88

91 Bilag 9 Stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab og tildelt stipendiestøtte i støtteårene Støtteår Norden Øvrige EU-lande Øvrige Europa Asien, inkl. arabiske lande Øvrige lande Ukendt statsborgerskab Alle lande antal % ,2 26,1 12,2 18,5 12,1 18,9 100, ,8 25,8 17,1 20,0 13,5 11,7 100, ,3 24,8 19,7 22,2 14,2 7,7 100, ,5 23,3 20,6 24,8 15,2 4,6 100, ,2 22,8 20,4 24,9 17,3 2,2 100, ,0 22,8 19,8 22,6 20,5 1,2 100, ,5 20,1 20,3 23,0 23,5 0,6 100, ,4 18,6 20,2 22,0 26,5 0,3 100, ,9 20,0 14,9 18,9 32,0 0,3 100, ,0 19,4 14,0 17,8 34,6 0,2 100, ,1 19,4 13,6 17,7 35,1 0,1 100, ,7 18,5 12,7 19,6 35,4 0,0 100, mio. kr

92 Bilag 9 (fortsat) Støtteår Norden Øvrige EU-lande Øvrige Europa Asien, inkl. arabiske lande Øvrige lande Ukendt statsborgerskab Alle lande % ,4 27,8 10,1 16,5 11,4 21,5 100, ,0 28,3 13,0 19,6 13,0 14,1 100, ,7 27,0 16,2 20,7 13,5 9,9 100, ,0 26,3 17,3 24,1 15,8 5,3 100, ,9 25,9 17,3 23,7 16,5 2,9 100, ,2 25,9 17,3 21,6 19,1 1,2 100, ,5 23,0 17,5 22,0 23,0 1,0 100, ,6 21,1 17,1 20,6 25,9 0,4 100, ,1 22,8 12,9 17,7 31,0 0,4 100, ,4 22,3 11,7 16,6 33,6 0,4 100, ,5 22,3 11,7 16,3 33,7 0,4 100, ,8 21,0 11,4 18,3 34,8 0,0 100,0 Anm.: Opgørelsen er baseret på stipendiemodtagers statsborgerskab ultimo året. Stipendiemodtager kan siden have opnået dansk statsborgerskab. 90

93 Bilag 10 Nøgletal for stipendieudgifter og stipendiemodtagere i Støtteår Bruttonationalproduktet Stipendieudgifternes andel af: Offentlige indkomstoverførsler til husholdninger Undervisningsministeriet, nettoudgifter % ,52 2,73 21, ,54 2,77 21, ,57 2,79 21, ,56 2,55 21, ,56 2,59 21, ,59 2,84 21, ,58 3,08 21, ,60 3,29 26, ,60 3,42 27, ,60 3,54 29, ,62 3,68 24, ,64 Stipendiemodtagernes andel af: Støtteår 18-årige 19-årige årige Hele befolkningen % ,1 38,0 26,1 3, ,4 42,4 28,0 4, ,0 49,6 28,6 4, ,9 52,5 29,4 4, ,8 53,4 30,9 4, ,6 60,6 32,5 4, ,4 63,0 34,3 5, ,9 65,6 36,4 5, ,1 66,2 37,8 5, ,4 67,1 40,0 5, ,9 67,3 41,0 5, ,7 67,6 42,0 5,50 91

94 Bilag 11 Debitorer med SU-gæld og restgæld pr. ultimo fordelt efter gældstype. Ultimo støtteår SU-lån FM-gæld UFO- gæld I alt 1) antal ) ) ) mio. kr ) ) ) % ) 95,8 4,0 1, ) 97,2 2,4 0, ,2 4,2 0, ,2 3,8 1, ,6 3,3 1, ,8 3,2 1, ,9 2,8 1, ,6 2,7 1, ,1 2,7 0, ,7 2,3 0, ,7 2,3 0, ,9 2,1 0,0 100 Anm.: Tabellen omfatter ikke misligholdte gældsforhold. 1) Det samlede antal debitorer svarer ikke til summen af debitorer med lånegæld, FM-gæld og UFO-gæld, da en person kan have gæld af flere typer. 2) Tallene for 1991 og 1992 er skønnet på et andet grundlag end tallene for de efterfølgende år. 3) Faldet i UFO-gælden skyldes, at en stor andel af UFO-gældsforholdene blev overført til Finansstyrelsens misligholdelsesregister i midten af november

95 Bilag 12 Debitorer med SU-lånegæld og restlånegæld pr. ultimo fordelt efter uddannelsesmæssig status og om gælden er under tilbagebetaling. Ultimo støtteår Under uddannelse Ikke under tilbagebetaling Afsluttet uddannelse Under tilbagebetaling antal ) ) % ) 35,4 15,4 49, ) 32,6 23,8 43, ,2 23,5 44, ,4 22,9 46, ,8 21,9 48, ,2 20,7 48, ,1 21,0 46, ,4 22,1 45, ,6 22,2 44, ,0 23,0 43, ,2 23,6 43, ,6 23,6 43, mio. kr ) ) I alt 93

96 Bilag 12 (fortsat) Ultimo støtteår Under uddannelse Ikke under tilbagebetaling Afsluttet uddannelse Under tilbagebetaling % ) 43,8 20,3 35, ) 38,8 32,8 28, ,8 30,6 31, ,2 29,9 34, ,1 29,5 37, ,2 27,8 38, ,5 27,6 37, ,9 28,5 37, ,8 28,0 37, ,4 28,4 37, ,5 29,3 37, ,6 29,0 37,4 100 Anm.: Tabellen omfatter ikke misligholdte gældsforhold. 1) Tallene for 1991 og 1992 er baseret på et andet grundlag end tallene for de efterfølgende år. I alt 94

97 Bilag 13 Fremsatte FM-krav og tilbagekrævede beløb vedr. støtteårene fordelt efter kravtype. Støtteår Indkomstkontrolkrav Afbrudskrav Andre FM-krav I alt antal ,8 % ,3 % 600 2,0 % % ,9 % ,0 % 300 1,1 % % ,0 % ,0 % 300 0,9 % % ,7 % ,0 % 300 1,3 % % ,2 % ,4 % 400 1,4 % % ,9 % ,3 % 400 1,8 % % ,3 % ,0 % 500 2,1 % % ,9 % ,2 % 500 1,8 % % ,5 % ,8 % 500 1,7 % % ,6 % ,1 % 400 1,3 % % ,2 % ,2 % 500 1,6 % % ) 48,5 % ,5 % 300 1,0 % % Tilbagekrævede beløb 2) I alt heraf sti- I alt heraf sti- I alt heraf sti- I alt heraf pendium pendium pendium %-tillæg mio. kr ) 150 1) % ,1 66,8 26,1 22,5 1,9 1, , ,6 69,7 24,4 20,4 1,0 0, , ,0 69,3 25,1 21,1 0,9 0, , ,9 64,2 29,8 25,4 1,3 1, , ,3 69,6 23,7 20,2 1,0 0, , ,4 56,8 34,8 29,2 1,8 1, , ,3 60,0 32,5 27,2 1,8 1, , ,3 62,0 29,5 24,6 1,2 1, , ,8 60,0 31,8 26,4 1,4 0, , ,3 60,0 31,8 26,1 0,8 0, , ,3 61,8 29,9 24,3 0,8 0, , ,7 1) 60,5 1) 31,5 25,0 0,8 0, ,0 Anm.: Antallet af krav og de tilbagekrævede beløb er opgjort på et givet tidspunkt og kan variere lidt i forhold til opgørelser på andre tidspunkter. 1) Foreløbige tal. 2) De tilbagekrævede beløb indeholder også et eventuelt %-tillæg. 95

98 Bilag 14 Færdigbetalte SU-lån og FM-krav i fordelt efter låne- og kravtype. Lån 1 Lån 3 Lån 4 Lån 5 Lån 6 I alt antal færdigbetalte lånegældsforhold ) ) Indkomstkontrolkrav Afbrudskrav Andre FM-krav I alt antal færdigbetalte FM-krav ) ) ) Tallene for 1991 og 1992 er baseret på et andet grundlag end tallene for de efterfølgende år. 96

99 Bilag 15 Fribeløbssatser for støtteårene Månedlig fribeløbssats Tillæg til årsfribeløbet Støtteår Laveste 1) Mellemste 2) Højeste 3) pr. barn kr Anm.: Årsfribeløbet er summen af fribeløbssatserne i årets 12 måneder med evt. tillæg for børn, erstatninger eller legater til uddannelsesformål. Fra og med 1993 forhøjes årsfribeløbet med forskerstipendier modtaget før opnået kandidatniveau. Fra og med 1994 forhøjes årsfribeløbet med løn mv., der er optjent som led i en kontrakt med forsvaret om fredsskabende/bevarende og humanitære opgaver i udlandet. 1) Måneder med støtte. 2) Måneder med fravalg af støtte, orlov, lønnet praktik eller studieinaktivitet. 3) Måneder uden for uddannelse, anden offentlig støtte, manglende klip, indtil kvartalet efter det fyldte 18. år mv. 97

100 Bilag 16 Stipendiesatser på årsbasis i støtteårene 1975/ årige 23 år Hjemmeboende Udeboende Støtteår Ugifte hjemmeboende Ugifte udeboende + gifte årige 23 år Alle årige + 22 år i UU 22 år i VU Alle 1975/ ) ) / ) ) /78 1) ) /79 1) ) / ) ) / ) ) / ) ) / ) ) / ) ) / ) ) / ) ) / ) ) /88 3) ) /89 4) ) / ) ) ) ) Anm.: Støtteårene 1975/76 til og med 1989/90 fulgte undervisningsårene fra august til og med juli næste år. Støtteåret 1990 omfattede månederne august til og med december. Forældreafhængige stipendiemodtageres stipendiestøtte nedtrappes i takt med stigende forældreindkomster. 1) årige fik forældreafhængig støtte. 2) årige fik forældreafhængig støtte. 3) årige fik forældreafhængig støtte. 4) 18-årige fik forældreafhængig støtte. 98

101 Bilag 17 Lånesatser for statslån/studielån (SU-lån) på årsbasis i støtteårene 1982/ Støtteår Hjemmeboende Udeboende Alm. Forhøjet årige 23 år Alle årige + 22 år studielån studielån 22 år i UU i VU 1982/ ) ) / ) ) / ) ) / ) ) / ) ) / ) ) / ) ) 1989/ ) ) ) ) Anm.: Støtteårene 1975/76 til og med 1989/90 fulgte undervisningsårene fra august til og med juli næste år. Støtteåret 1990 omfattede månederne august til og med december. I støtteårene 1975/76 til og med 1981/82 var det ikke muligt at optage SU-lån, men kun statsgaranterede studielån i pengeinstitutter. Statslån blev udbetalt til og med støtteåret 1987/88 og studielån fra og med 1988/89. 1) årige forældreafhængige låntagere fik nedtrappet lånestøtten i takt med forældrenes stigende indkomster. 2) årige forældreafhængige låntagere fik nedtrappet lånestøtten i takt med forældrenes stigende indkomster. 3) For de forældreafhængige låntagere (18-årige), der havde fået nedsat stipendiestøtten, var der udover de anførte SU-lånebeløb mulighed for at optage supplerende lån svarende til det beløb, stipendiestøtten blev nedsat med. 4) Indtil juli 1993 havde udeboende uddannelsessøgende, der var fyldt 22 år og begyndt en videregående uddannelse før 15. marts 1988, mulighed for at optage et forhøjet studielån 99

102 Bilag 18 Maksimale statsgaranterede studielån i pengeinstitutter og maksimale støtterammer på årsbasis i støtteårene 1975/ Maksimale statsgaranterede studielån Maksimale støtterammer 1) Støtteår årige 22 år Alle årige 22 år Alle 1975/ / / / / / / / / / / / / / ) 1989/ ) ) ) ) ) Anm.: Støtteårene 1975/76 til og med 1989/90 fulgte undervisningsårene fra august til og med juli næste år. Støtteåret 1990 omfattede månederne august til og med december. Muligheden for at optage statsgaranterede studielån i pengeinstitutter ophørte pr. 31. juli ) Den maksimale støtteramme er det højeste beløb, der kan opnås i form af SU-stipendier, SU-lån og statsgaranterede studielån tilsammen. Den maksimale støtteramme fandtes kun for støtteårene 1975/ /88, hvor der kunne optages statsgaranterede studielån samtidig med SU-stipendier og SU-lån. 2) Fra og med støtteåret 1988/89 er den generelle adgang til at optage statsgaranterede studielån afskaffet. Dog kunne visse studerende fortsat i en overgangsperiode indtil 31/ tildeles statsgaranterede studielån, hvis der ikke længere var mulighed for at få SU-stipendier og SU-lån. 100

103 Bilag 19 SU-støttemodtagere og tildelt støtte (stipendium, SU-lån og statsgaranterede studielån (stg.)) i undervisningsårene 1975/ /93 fordelt efter støttekombination. SU-støttemodtagere Tildelt SU-støtte Undervisningsår (1/8-31/7) Tildelt alene stipendium Tildelt alene stipendium og SU-lån 1) Tildelt stipendium, SU-lån 1) og stg. Tildelt alene statsgaranteret studielån I alt SU-lån 1) Stipendium Statsgaranteret studielån antal personer mio. kr / ) ,8 855,2 1976/ ) ,4 892,9 1977/ ) ,5 920,1 1978/ ) , ,2 1979/ ) , ,8 1980/ ) ,0 940,2 1981/ ) ,9 916,1 1982/ ) 1.573,4 364,6 632,2 1983/ ) 1.751,3 438,9 632,1 1984/ ) 1.910,3 497,5 633,1 1985/ ) 2.007,7 533,9 622,9 1986/ ) 2.035,6 537,0 645,6 1987/ ) 2.476,2 638,4 550,8 1988/ ) ) ) 4.214, ,9 86,8 1989/ ) ) ) 4.201, ,7 74,4 1990/ ) ) ) 4.342, ,9 60,2 1991/ ) ) ) 4.557, ,4 50,9 1992/ ) ) ) 4.856, ,0 47, % % /76 26,9 45,5 27, ,1 67,9 1976/77 31,6 41,3 27, ,5 65,5 1977/78 33,0 39,7 27, ,8 62,2 1978/79 38,1 37,7 24, ,3 56,7 1979/80 39,0 36,8 24, ,7 57,3 1980/81 51,8 38,1 10, ,2 43,8 1981/82 56,7 34,6 8, ,7 40,3 1982/83 54,0 11,2 24,7 7, ,2 14,2 24,6 1983/84 52,2 16,9 22,2 7, ,1 15,6 22,4 1984/85 51,1 19,9 21,3 6, ,8 16,4 20,8 1985/86 49,8 22,7 20,2 6, ,4 16,9 19,7 1986/87 49,4 22,3 20,6 6, ,3 16,7 20,1 1987/88 51,2 25,9 17,5 4, ,6 17,4 15,0 1988/89 53,2 45,2 0,0 1, ,9 21,5 1,6 1989/90 53,0 45,1 0,3 1, ,5 21,1 1,4 1990/91 52,3 46,2 0,3 0, ,4 20,5 1,1 1991/92 54,2 44,5 0,3 0, ,3 19,8 0,9 1992/93 57,3 41,8 0,2 0, ,5 18,8 0,8 1) SU-lån omfatter statslån til og med 1987/88 og studielån fra og med 1988/89. 2) Der blev ikke ydet statslån i de pågældende år. 3) Inklusive støttekombinationerne: a) alene stipendium og stg., b) alene SU-lån og stg. og c) alene SU-lån. 4) Fra og med 1988/89 er adgangen til at optage statsgaranterede studielån afskaffet. Dog kunne visse studerende fortsat i en overgangsperiode indtil 31/ tildeles statsgaranterede studielån. 101

104 Bilag 20 Anvendte forkortelser. AF(-krav/gæld): EU: FM(-krav/gæld): FSK: GU: HB: IK(-krav/gæld): KVU: LVU: SPS: UU: Afbruds-krav/gæld delmængde af FM-krav/gæld Erhvervsfaglig ungdomsuddannelse Krav/gæld som følge af for meget modtaget støtte Uddannelse på folkeskoleniveau Gymnasial og almen ungdomsuddannelse Hjemmeboende bruges i forbindelse med bopælsstatus for støttemodtagere Indkomstkontrol-krav/gæld delmængde af FM-krav/gæld Korte videregående uddannelser Lange videregående uddannelser (inkluderer også de mellemlange uddannelser) Specialpædagogisk støtte Ungdomsuddannelse UFO(-krav/gæld): Krav/gæld som er eller har været registreret som en uerholdelig fordring UB: VU: Udeboende bruges i forbindelse med bopælsstatus for støttemodtagere Videregående uddannelse 102

105 Bilag 21 Anvendte definitioner. Egenindkomst: Positiv personlig indkomst + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst uddannelsesopsparingsrenter arbejdsmarkedsbidrag SU-stipendier. Endelig støtte: Tildelt stipendium og lån efter at støtten er reguleret for rejste FM-krav. FM-gældsforhold: Et for meget modtaget stipendie- og/eller lånebeløb, der er krævet tilbagebetalt, og på opgørelsestidspunktet endnu ikke er betalt tilbage. Den oprindelige FM-gæld svarer til det samlede tilbagekrævede beløb, inklusive et eventuelt procenttillæg. FM-debitor: En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere FM-gældsforhold til SUstyrelsen og/eller til Finansstyrelsen. Helårsstøttemodtager: Støttemodtagere, som er under uddannelse i mindst 6 af årets første 9 måneder samt i oktober måned. Endvidere må støttemodtageren hverken starte eller slutte sin uddannelse i året eller have haft orlov, været i lønnet praktik eller have modtaget anden offentlig støtte. Hjemmeboende støttemodtager: En støttemodtager, der har samme folkeregisteradresse som eller rent faktisk bor hos blot en af forældrene. Låntager : En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt SU-lån. Misligholdt gældsforhold : Et SU-gældsforhold, der er opsagt, sendt/tidligere har været sendt til inkasso, under gældssanering/konkursbehandling eller overført til tvangsinddrivelse i Finansstyrelsen, og som på opgørelsestidspunktet ikke er betalt tilbage. Restgæld: Svarer til den oprindelige gæld plus tilskrevne renter minus indbetalinger på opgørelsestidspunktet. SPS-støttemodtager: En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt/udbetalt specialpædagogisk støtte. Stipendiemodtager: En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt stipendium. Studieophold i udlandet: Ophold i udlandet, som et dansk uddannelsessted har godkendt som et led i en igangværende uddannelse i Danmark. 103

106 Bilag 21 (fortsat) Støttemodtager: En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt stipendium og/eller SU-lån. Støtteramme: Det højeste beløb der kan opnås i form af SU-stipendier, SU-lån og statsgaranterede studielån. Støtteår: Den periode, for hvilken SUstyrelsen normalt beregner støtte efter ensartede regler og satser. Støtteårsværk: En regningsenhed, der svarer til 12 måneders støtte for en eller flere støttemodtagere i opgørelsesperioden. SU-debitor: En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere låne-, FM- og/eller UFO-gældsforhold. SU-gældsforhold: Et SU-lånegældsforhold, et FM-gældsforhold eller et UFO-gældsforhold, der på opgørelsestidspunktet ikke er betalt tilbage. SU-lån: Et statslån/studielån af typen 1, 3, 4, 5 eller 6. SU-lånedebitor: En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere lånegældsforhold til SU og/eller til Finansstyrelsen. SU-lånegældsforhold: Et udbetalt SU-lån, der på opgørelsestidspunktet ikke er betalt tilbage. Tildelt stipendium: Et stipendiebeløb, der er tildelt i opgørelsesperioden. Beløbet er reguleret for rejste afbrudskrav og lignende dog ikke for IK-krav vedrørende det pågældende år. Tildelt SU-lån: Et lånebeløb, der er tildelt i opgørelsesperioden. Beløbet er reguleret for rejste afbrudskrav og lignende dog ikke for IK-krav vedrørende det pågældende år. Udeboende støttemodtager: En støttemodtager, der har en folkeregisteradresse, som er forskellig fra begge forældrenes, og som rent faktisk ikke bor hos en af forældrene uanset om der er tildelt/udbetalt stipendium efter hjemmeboende-sats. 104

107 Bilag 21 (fortsat) UFO-debitor: En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere UFO-gældsforhold. UFO-gældsforhold: UFO er en forkortelse for uerholdelig fordring. Dvs. et FM-gældsforhold, der tidligere har været misligholdt, og som på opgørelsestidspunktet ikke er betalt tilbage. Den oprindelige UFOgæld svarer til det krævede beløb, der er fastsat ved dom eller forlig. Undervisningsår: Perioden fra og med august til og med juli det efterfølgende år. Ungdomsuddannelse: Godkendte uddannelser på folkeskoleniveau og godkendte ungdomsuddannelser. Videregående uddannelse: Godkendte korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. 105

108