S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2009

Transkript

1 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2009 SUS nr. 17 December 2010

2 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København V ISBN:

3 Forord Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) udgiver hermed SU-statistikpublikationen SU-støtte & SU-gæld 2009 (SUS nr. 17). Publikationen indeholder oplysninger om de personer, som fik tildelt SU-støtte i 2009, og om de personer, der havde SU-gæld ved udgangen af Endvidere belyses udviklingen gennem de seneste år. Publikationen skal primært betragtes som en statistisk årbog uden nøjere analyse af årsagerne til de konstaterede forhold og udgør med det detaljerede fokus på nuværende og tidligere SU-støttemodtagere et supplement til styrelsens årsrapport for 2009, som har et bredere perspektiv, og bl.a. også indeholder måltal for administration af de øvrige støtteordninger, som styrelsen er ansvarlig for. Tidsserier for udvalgte hovedtal for alle år fra og med 1991 fremgår af bilagstabellerne. Alle beløb er opgjort i løbende priser (bilag 1 dog også i faste priser), hvilket betyder, at de reale udviklingstendenser er mindre end tallene umiddelbart viser. Kapitel 1 indeholder hovedtal for 1999, 2004 og 2009 for tildelingen af SU-støtte og størrelsen af SU-gælden ultimo året. Kapitel 2 beskriver mere detaljeret den tildelte støtte i 2009 for støttemodtagere i ungdomsuddannelser og folkeskoleuddannelser samt visse udviklingstendenser i de seneste år. Kapitlet indeholder et afsnit om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser, samt et afsnit om specialpædagogisk støtte (SPS) til støttemodtagere i ungdomsuddannelser. Kapitel 3 beskriver ligeledes detaljeret den tildelte støtte i 2009 for støttemodtagere i videregående uddannelser samt visse udviklingstendenser i de seneste år. Kapitlet indeholder afsnit om befordringsrabat, udlandsstipendium og specialpædagogisk støtte (SPS) til støttemodtagere i videregående uddannelser. Kapitel 4 omhandler de nuværende og tidligere uddannelsessøgendes studiegæld i form af lånegæld og FM-gæld (for meget modtaget støtte) til staten ved udgangen af Kapitel 5 indeholder bilag med bl.a. støttesatser, bilagstabeller, forkortelser og definitioner. Publikationen kan ses på styrelsens netadresse Henvendelser vedrørende publikationen kan ske til: Specialkonsulent Stig Garsdal på telefon Fuldmægtig Anette Bjørsted på telefon

4 .

5 Indhold: Side 1. SU-hovedtal SU i folkeskole og ungdomsuddannelser (SU uden for klippekortet) Støttemodtagere og støttebeløb Støttemodtagernes fordeling på regioner Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Forældreafhængige stipendiemodtagere Støttemodtagernes køn, alder og børn Støttemodtagernes fordeling på uddannelsesretninger Støtte til forsørgere SU til ungdomsuddannelser i udlandet Ikke danske statsborgere med SU-støtte Støttemodtagere med afbrudt uddannelse Støttemodtagernes egenindkomster, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav Befordringsrabat i ungdomsuddannelser og FSK Specialpædagogisk støtte (SPS) i ungdomsuddannelser SU i videregående uddannelser Støttemodtagere og støttebeløb Støttemodtagernes fordeling på regioner Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Støttemodtagernes køn, alder og børn Støttemodtagernes fordeling på uddannelseskategorier og andelen med studiestart og deres alder ved studiestart Støtte til forsørgere Handicaptillæg SU til uddannelser i udlandet Ikke danske statsborgere med SU-støtte Afbrud og stop af stipendium før uddannelsens normale afslutning Klippekortstatus for personer med fuldførte uddannelser Støttemodtagernes egenindkomst, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav Udlandsstipendium til studieophold og hele uddannelser i udlandet Befordringsrabat i videregående uddannelser Specialpædagogisk støtte (SPS) i videregående uddannelser SU-gæld Samlet SU-gæld SU-lånegæld FM-gæld Bilag Bilag 1 Stipendiesatser i støtteårene Bilag 2 Satser for tillægsstipendium og supplerende forsørgerlån pr. måned

6 Bilag 3 Lånesatser for studielån (SU-lån) i støtteårene Bilag 4 Støttemodtagere og tildelt støtte i fordelt efter støttekombination Bilag 5 Støttemodtagere og støttebeløb i støtteårene fordelt efter uddannelseskategori Bilag 6 Stipendiemodtagere og tildelt stipendium i støtteårene fordelt efter forældreafhængighed Bilag 7 Stipendiemodtagere og tildelt stipendiestøtte i støtteårene fordelt efter bopælsstatus Bilag 8 Støtteårsværk i fordelt på støtteart og uddannelseskategori Bilag 9 Støttemodtagere og tildelt stipendiestøtte til videregående uddannelser i udlandet i støtteårene , fordelt på uddannelsesland Bilag 10 Stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab og tildelt stipendiestøtte i støtteårene Bilag 11 Støttemodtagere uden dansk statsborgerskab og tildelt stipendiestøtte i støtteårene Bilag 12 Nøgletal for stipendieudgifter og stipendiemodtagere i Bilag 13 Debitorer med SU-gæld pr. ultimo fordelt efter gældstype Bilag 14 Restgældens størrelse pr. ultimo for SU-gæld fordelt efter gældstype Bilag 15 Debitorer med SU-lånegæld og restlånegæld pr. ultimo fordelt efter uddannelsesmæssig status og om gælden er under tilbagebetaling Bilag 16 Fremsatte FM-krav vedr. støtteårene fordelt efter kravtype Bilag 17 Tilbagekrævede beløb vedr. fremsatte FM-krav fordelt efter kravtype for støtteårene Bilag 18 Færdigbetalte SU-lån og FM-krav i fordelt efter låne- og kravtype Bilag 19 Fribeløbssatser for støtteårene Bilag 20 Støttemodtagere 2009 på VU og UU fordelt på kommuner Bilag 21 Stipendiesatser på årsbasis i støtteårene 1975/ Bilag 22 Lånesatser for statslån/studielån (SU-lån) på årsbasis i støtteårene 1982/ Bilag 23 Maksimale statsgaranterede studielån i pengeinstitutter og maksimale støtterammer på årsbasis i støtteårene 1975/ Bilag 24 SU-støttemodtagere og tildelt støtte (stipendium, SU-lån og statsgaranterede studielån (stg.)) i undervisningsårene 1975/ /93 fordelt efter støttekombination Bilag 25 Anvendte forkortelser Bilag 26 Signaturforklaring Bilag 27 Anvendte definitioner...139

7 1. SU-hovedtal I dette kapitel belyses nogle udvalgte hovedtal vedr. den statslige uddannelsesstøtte (SU-støtte), herunder også udbetalingen af de statslige lån (SU-lån), som styrelsen administrerer på statens vegne. Andre og mere detaljerede opgørelser findes i kapitel 2 (ungdomsuddannelser og folkeskoleuddannelser) og kapitel 3 (videregående uddannelser). En mere uddybende beskrivelse af nuværende og tidligere støttemodtageres SU-gæld i form af lån og gæld som følge af tilbagekrævet for meget udbetalt støtte (FM-krav) findes i kapitel 4. Tabel 1.1. Støttemodtagere og støttebeløb i 1999, 2004 og antal Støttemodtagere i alt Stipendiemodtagere mio. kr Udbetalt stipendiebeløb før skat Udbetalt lånebeløb I alt udbetalt før skat indeholdt A-skat af stipendiebeløb % Stipendieudgifternes andel af: - bruttonationalproduktet 0,61 0,66 0,72 Stipendiemodtagernes andel af: - hele befolkningen 5,4 5,7 6,0-18-årige 52,1 53,8 53,6-19-årige 66,0 71,3 70, årige 37,8 43,3 45, årige 22, årige 9,7 I 2009 fik støttemodtagere tildelt 11,9 mia. kr. i stipendiestøtte og ca. 2,2 mia. kr. i studielån, jf. tabel 1.1. Af stipendiestøtten blev 1,3 mia. kr. (11 %) indeholdt som A-skat. Stipendiestøtten svarede til ca. 0,72 % af bruttonationalproduktet. Antallet af stipendiemodtagere svarede til, at ca. 6,0 % af Danmarks befolkning fik stipendiestøtte i Godt halvdelen af de 18-årige og ca. 7 ud af 10 af de 19-årige fik stipendiestøtte. Af de årige fik knap 46 % støtte, mens ca. 23 % af de årige fik støtte. Af befolkningen i alderen år fik 9,7 % støtte. Antallet af støttemodtagere i 2009 var øget med ca i forhold til 1999, hvilket svarede til en stigning på 15 %. Den udbetalte støtte var (i løbende priser) i samme periode steget 5,2 mia. kr. til 14,2 mia. kr. svarende til en stigning på 58 %. Væksten i SU-støttens omfang var bl.a. et resultat af flere SUberettigende uddannelser, og at flere unge har søgt uddannelse især i de seneste år på grund af krisen. 5

8 Tabel 1.2 Støttemodtagere og støttebeløb i 1999, 2004 og 2009 fordelt på uddannelseskategori antal % Støttemodtagere i alt folkeskole ungdomsuddannelser videregående uddannelser mio. kr % Tildelt stipendium folkeskole ungdomsuddannelser videregående uddannelser Tildelt lån folkeskole ungdomsuddannelser videregående uddannelser Anm.: Støttemodtagerne på VU og FSK er optalt her, hvis de i løbet af året har fået støtte her, UU er en residual i forhold til det samlede antal støttemodtagere i året. I 2009 fordelte de støttemodtagere sig med i folkeskoleuddannelser, støttemodtagere i ungdomsuddannelserne og støttemodtagere i videregående uddannelser, jf. tabel 1.2. Støttemodtagerne i VU udgjorde 57 % af samtlige støttemodtagere, men de modtog 72 % (8.594 mio. kr.) af det samlede stipendiebeløb på mio. kr. Det skyldtes bl.a., at støttemodtagerne i VU i større udstrækning blev tildelt stipendier efter den højere udeboendesats. Med hensyn til lån modtog støttemodtagerne i VU en endnu større del af det totale lånebeløb på mio. kr., nemlig 80 % (1.774 mio. kr.), hvilket var et resultat af, at lånetilbøjeligheden i VU var væsentlig højere end i UU. Stigningen i antallet af støttemodtagere fra 1999 til 2009 på ca (15 %) var fordelt med en stigning på ca (18 %) i ungdomsuddannelser (UU) og med en stigning på (11 %) i videregående uddannelser (VU). Endelig steg antallet af støttemodtagere på folkeskoleuddannelser fra 1999 til 2009 med 5.300, dvs. næsten en tredobling. I 2004 optog støttemodtagerne lån for i alt mio. kr. Fra 2004 til 2009 var tildelingen af lån i et støtteår stort set uændret. 6

9 Tabel 1.3 Støttemodtagere og støttebeløb i 1999, 2004 og 2009 fordelt på støttekategori antal % Støttemodtagere i alt kun stipendium både stipendium og lån kun lån Mio. kr % Stipendium og lån i alt stipendium heraf støttemodtagere med kun stipendium lån heraf støttemodtagere med kun lån I 2009 ønskede hovedparten af de ca støttemodtagere kun at modtage stipendium (71 %), jf. tabel 1.3. Resten fik både stipendie- og lånestøtte, bortset fra ca , der kun fik lån (slutlån). I 2009 tog 29 % af støttemodtagerne lån, hvilket var 5 (henholdsvis 8) procentpoint mindre end i 1999 (2004). Tabel 1.4 Stipendiemodtagere og stipendiebeløb i 1999, 2004 og 2009 fordelt efter bopælsstatus antal % Stipendiemodtagere i alt hjemmeboende udeboende mio. kr % Tildelt stipendium hjemmeboende udeboende Anm.: En stipendiemodtager henføres til den bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. I 2009 var ca (30 %) stipendiemodtagere hjemmeboende og (70 %) udeboende, jf. tabel 1.4. Den tildelte stipendiestøtte til hjemmeboende og udeboende udgjorde henholdsvis mio. kr. (11 %) og mio. kr. (89 %). I forhold til 1999 var antallet af hjemmeboende i 2009 steget med (16 %), mens antallet af udeboende var steget med ca (15 %). Baggrunden herfor var bl.a. flere støtteberettigende uddannelser, og at flere unge har søgt uddannelse især i de seneste år på grund af krisen. 7

10 Tabel 1.5 FM-krav vedr. støtteårene 1999, 2004 og antal Fremsatte FM-krav i alt indkomstkontrolkrav ) - afbrudskrav mio Tilbagekrævede beløb i alt indkomstkontrolkrav 2) ) - afbrudskrav ) Foreløbige tal (98 % af sagerne er afsluttet). 2) Inkl. %-tillæg Det skønnes, at der rejses FM-krav vedr. for meget udbetalt SU-støtte for støtteåret 2009, og tilbagekræves 281 mio. kr. Indkomstkontrolkrav (IK-krav) udgjorde beløbsmæssigt cirka halvdelen af FMkravene. IK-krav fremsættes, hvis en SU-støttemodtager tjener mere ved siden af SU-støtten end det tilladte årsfribeløb. Tabel 1.6 Indkomstkontrolkrav vedr. støtteårene 1999, 2004 og ) antal Indkomstkontrolkrav i alt personer under uddannelse ult. året personer uden for uddannelse ult. året % Indkomstkontrolkrav i procent af støttemodtagere i alt 4,3 4,5 2,9 - personer under uddannelse ult. året 4,8 5,1. - personer uden for uddannelse ult. året 2,5 2,8. Tilbagekrævet støtte 2) i procent af støtte i alt 2,0 1,3 0,8 1) Foreløbige tal (98 % af sagerne er afsluttet). 2) Ekskl. %-tillæg De forventede IK-krav vedr svarer til, at 2,9 % af støttemodtagerne i 2009 vil få et IK-krav, jf. tabel 1.6. Den tilbagekrævede støtte forventes at svare til 0,8 % af den udbetalte støtte. Fra og med støtteåret 2009 periodiseres egenindkomsten for støttemodtagerne, der startede eller sluttede indenfor støtteåret. Hvis egenindkomsten er mindre end fribeløbet enten for perioden under uddannelse eller hele året, stilles der ikke krav om tilbagebetaling af støtten. 8

11 Tabel 1.7 Studielånegæld ultimo 1999, 2004 og antal Debitorer 1) med studielånegæld i alt debitorer med SU-lånegæld heraf med misligholdt SU-lånegæld debitorer med statsgaranteret lånegæld heraf m. misligh. statsgar. lånegæld Debitorer 1) med misligholdt studielånegæld i alt mio. kr Restgæld på studielån i alt SU-lånegæld heraf misligholdt SU-lånegæld statsgaranteret lånegæld heraf misligh. statsgarant. lånegæld Restgæld på misligholdt studielån i alt ) Det samlede antal debitorer er især i 1999 overvurderet, da det ikke har været muligt at korrigere for personer med både SU-lånegæld og statsgaranteret lånegæld i pengeinstitutter. Ved udgangen af 2009 skyldte ca personer 24,3 mia. kr. på lån, der var optaget enten som statsgaranterede lån i pengeinstitutter eller som SU-lån udbetalt af styrelsen. Hovedparten af debitorerne, nemlig ca , havde SU-lånegæld på 23,5 mia. kr., mens debitorer skyldte 0,9 mia. kr. på statsgaranterede studielån optaget i pengeinstitutter. Muligheden for at optage statsgaranterede studielån i pengeinstitutter blev afskaffet fra 1993, og andelen af debitorer med statsgaranteret lånegæld faldt fra 1999 til I 2009 var den gennemsnitlige restgæld på statsgaranterede studielån ca kr. 9

12 2. SU i folkeskole og ungdomsuddannelser (SU uden for klippekortet) Dette kapitel giver en detaljeret beskrivelse af støttetildelingen inden for folkeskole (FSK) og ungdomsuddannelserne (UU) i 2009 og af udviklingen gennem de seneste år. Støttetildelingen er opgjort efter støtteårets udgang og er reguleret for rejste afbrudskrav, men ikke for tilbagekrævede beløb i forbindelse med den efterfølgende indkomstkontrol. Støttens sammensætning beskrives her fordelt på støttemodtagernes bopæl (regioner), bopælsstatus, forældreafhængighed, uddannelseskategori, køn, alder, og om støttemodtagerne har børn. Kapitlet beskriver endvidere støttemodtagernes indkomster, indkomstkontrolkrav og tilbøjeligheden til at afbryde en ungdomsuddannelse. I kapitlet indgår afsnit om befordringsrabat i ungdomsuddannelser samt specialpædagogisk støtte (SPS) i ungdomsuddannelser. 2.1 Støttemodtagere og støttebeløb Alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser blev fra 1996 berettiget til et grundstipendium. Støtten gives med satsen for hjemmeboende, uanset hvor eleven bor. Er eleven udeboende, kan skolen dog give støtte med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. Grundstipendiet var i 2009 på kr. om måneden, og derudover kunne der ydes et tillæg på indtil kr. afhængig af forældrenes indkomst. Efter udeboendesatsen var grundstipendiet på kr. om måneden med mulighed for et tillæg på op til kr. afhængig af forældrenes indkomst. Der er ingen øvre grænse for det antal måneder, en person kan få støtte til ungdomsuddannelser og uddannelser på folkeskoleniveau (FSK). Ungdomsuddannelser omfatter gymnasiale uddannelser og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser (EUD). 10

13 Tabel 2.1 Tildelt støtte i FSK og UU Støttemodtagere Tildelt støtte antal mio. kr Folkeskole Stipendier Lån Ungdomsuddannelser Støtte i alt Indeks 100,0 98,8 101,4 118,0 Stipendier Indeks 100,0 100,2 101,8 111,1 100,0 100,2 103,7 119,4 Lån Indeks 100,0 85,0 78,2 98,2 100,0 88,8 85,0 109,2 Erhvervsfaglige ungdomsudd. Stipendier Lån Gymnasiale udd. Stipendier Lån Anm.: Tabellen omfatter personer som i en periode har fået støtte i UU. En person kan være optalt inden for flere uddannelseskategorier, men indgår kun som én person i sammentællingen. I 2009 fik støttemodtagere tildelt stipendier på folkeskoleuddannelser. Heraf fik tildelt lån. Stipendierne udgjorde 261 mio. kr. og lånene 54 mio. kr. På ungdomsuddannelser fik ca støttemodtagere i 2009 tildelt støtte for mio. kr. Af dette beløb udgjorde stipendier mio. kr. (89 %) og lån 397 mio. kr. (11 %). Antallet af stipendiemodtagere i ungdomsuddannelser steg fra 2008 til 2009 med (9,2 %). Frem til 2008 faldt antallet af støttemodtagere, som også er tildelt lån. Fra 2008 til 2009 steg antallet af låntagere fra til I perioden steg den årlige støtte i UU med 534 mio. kr. (18,0 %). Heraf steg stipendierne med 504 mio. kr. (19,4 %) og lånene med 30 mio. kr. (8,2 %). 11

14 Tabel 2.2 Andel af stipendiemodtagere i FSK og UU, som tog lån (lånetilbøjeligheden) i fordelt på alder. Låntagerandel af stipendiemodtagere med børn Alder pr. 31/12 i støtteåret % årige 2,7 2,2 2,2 2,5 15,4 11,3 13,3 18,3 19-årige 6,7 5,3 4,6 6,0 35,6 32,6 25,8 26,5 20-årige 13,6 10,4 9,3 11,0 47,5 39,6 38,6 41,7 21-årige 28,2 24,9 22,4 24,2 56,3 52,0 49,8 49,2 22 år og derover 50,4 46,9 45,1 48,0 61,1 60,9 56,5 59,3 Alle i UU 17,2 14,9 13,4 15,6 59,3 56,2 54,9 57,1 Anm.: Støttemodtagerne er optalt under FSK + UU, hvis de sidst var tilmeldt her i året. Efter et fald i lånetilbøjeligheden for stipendiemodtagerne fra 2006 til 2008, steg tilbøjeligheden fra 13,4 % i 2008 til 15,6 % i 2009, det vil sige en stigning på 2,2 procentpoint. Lånetilbøjeligheden var betydeligt højere blandt de støttemodtagere, der havde børn. 2.2 Støttemodtagernes fordeling på regioner Af tabel 2.3 fremgår fordelingen af støttemodtagere i FSK og UU på regioner. Tabel 2.3 Støttemodtagere i FSK og UU: Tildelt stipendium og SU-lån fordelt på regioner i Støttemodtagere 1) Befolkning 2) stipendium Tildelt Låntagere Tildelt lån antal % mio. kr. antal mio. kr. Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Bosat i udlandet 3) Ikke regionsoplysninger I alt ) Støttemodtagernes fordeling på regioner er opgjort pr. februar En støttemodtager, der fx gik på gymnasium i Region Nordjylland i foråret 2009 og flyttede til Region Hovedstaden for at påbegynde en VU indgår under Region Hovedstaden. I fordelingen indgår også støttemodtagere bosat i udlandet. 2) Befolkningens fordeling på regioner er opgjort pr. juli Kilde: Danmark Statistik. Der indgår kun personer bosat i Danmark. 3) Omfatter blandt andet personer, der i CPR-registret er markeret som udrejst af Danmark. Støttemodtagerne i Region Hovedstaden udgjorde i % af støttemodtagerne i UU, mens støttemodtagerne i Region Midtjylland og Region Syddanmark udgjorde henholdsvis 24 % og 22 %. SU-modtagerne i Region Midtjylland udgjorde 1 procentpoint mere end befolkningens andel i denne region. I Region Hovedstaden og Region Sjælland var andelen af alle støttemodtagere henholdsvis 2 og 1 12

15 procentpoint mindre end andelen af befolkningen. Alt i alt var fordelingen på regioner af SU-modtagere dog nogenlunde som for hele befolkningen. Af tabel 2.3 kan udledes andelen af støttemodtagerne, der blev tildelt lån (låntagerandelen). Den samlede låntagerandel udgjorde 16 % i I Region Nordjylland udgjorde låntagerandelen 19 %, mens 13 % af støttemodtagerne i Region Hovedstaden blev tildelt lån i Af bilag 20 fremgår fordelingen af støttemodtagere i UU og VU på kommuner. 2.3 Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Tabel 2.4 Stipendiemodtagere, låntagere og støttebeløb i FSK og UU i 2009 fordelt efter alder og bopælsstatus. Stipendiemodtagere Tildelt stipendium Låntagere Tildelt lån Låntagere i pct. af stipendiemodtagere Alder pr. alders- 31/ fordeling antal % mio. kr. antal mio. kr. % % % 18 år hjemmeboende 85 % 38 % år hjemmeboende 81 % 30 % år hjemmeboende 68 % 20 % år hjemmeboende 35 % 10 % år hjemmeboende 19 % 8 % år hjemmeboende 13 % 6 % år hjemmeboende 9 % 4 % år hjemmeboende 6 % 3 % år og derover hjemmeboende 2 % 1 % I alt hjemmeboende 62 % % Anm.: En person henføres til den uddannelses- og bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. Af tabel 2.4 fremgår, at der var stipendiemodtagere i FSK og UU i Hovedparten (62 %) af disse var hjemmeboende. Ca. ¾ af stipendiemodtagerne var 20 år eller yngre. Støttemodtagerne på 21 år og derover var overvejende udeboende. 13

16 I 2009 ønskede 16 % af stipendiemodtagerne i FSK og UU lån; blandt hjemmeboende gjaldt det blot 3 %. Tabel 2.5 Stipendiemodtagere i FSK og UU og tildelt stipendiebeløb i fordelt efter bopælsstatus. Stipendiemodtagere Tildelt stipendiebeløb Alder pr. 31/ antal mio. kr I alt FSK og UU heraf hjemmeboende udeboende % hjemmeboende udeboende Hjemmeb.andel 18-årige årige årige årige Anm.: En person henføres til den uddannelses- og bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. Andelen af hjemmeboende stipendiemodtagere i FSK og UU var 62 % i Hjemmeboendesats til udeboende elever under 20 år Siden 1996 er reglen om hjemmeboendesats til udeboende ikke begrænset til første ungdomsuddannelse, men gælder for alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser. Uddannelsesstedet har dog mulighed for at give stipendium med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. De væsentligste betingelser fremgår af tabel

17 Tabel 2.6 Udeboende stipendiemodtagere i FSK og UU med og uden udeboendesats. Udeboende stipendiemodtagere under 20 år i FSK og UU antal % antal % antal % antal % I alt Stipendiemodtagere uden udeboendesats Stipendiemodtagere med udeboendesats % De 3 mest anvendte begrundelser for udeboendesats: Mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrebopæl Særlige forhold i hjemmet Udeboende i mindst 12 måneder før støttestart Af tabel 2.6 fremgår det, at der i 2009 var udeboende stipendiemodtagere, som var omfattet af reglen. De udgjorde 23 % af de jf. tabel og 19-årige støttemodtagere i FSK og UU. Af de udeboende fik (84 %) udbetalt støtte med udeboendesats i Begrundelsen "mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrenes bopæl" var med en andel på 55 % den hyppigste årsag til at give udeboendesats. I 36 % af tilfældene blev udeboendesats givet på grund af særlige forhold i hjemmet. 2.4 Forældreafhængige stipendiemodtagere De 18- og 19-årige i FSK og UU tildeles forældreafhængig støtte. Forældreafhængig støtte beregnes som hovedregel på grundlag af forældrenes indkomstforhold i det kalenderår, der ligger to år forud for støtteåret. Forældreafhængige støttemodtagere, som fik støtte første gang efter 1. juli 2004, får et grundstipendium på kr. pr. måned (2009-sats). Støttemodtagere på hjemmeboendesats tildeles et tillæg til grundstipendiet, hvis forældreindtægten ikke overstiger kr. Tillægget nedtrappes i takt med, at forældrenes indkomstgrundlag stiger. Ved forældreindtægt under kr. tildeles maksimal støtte. Lånestøtten nedtrappes dog ikke. Tværtimod er der mulighed for at få supplerende lån i takt med, at tillægget nedtrappes på grund af forældreindkomsten. I 2006 kunne støttemodtagere, der havde fået støtte før 1. juli 2004, tildeles kr. i grundstipendium pr. måned og et tillæg, hvis forældreindtægten ikke oversteg kr. Fra 2007 til 2009 var der ikke forældreafhængige støttemodtagere, som havde fået støtte før 1. juli

18 Tabel 2.7 Forældreafhængige (18-19-årige i FSK og UU) stipendiemodtagere og tildelte stipendiebeløb i fordelt efter støttens størrelse og støtteperiodens start i forhold til 1. juli Forældreafhængige stipendiemodtagere Tildelt stipendiebeløb antal mio. kr Forældreafhængige årige Maks. Støtte Reduceret støtte. f. 1/ Reduceret støtte e. 30/ kun grundstip. f. 1/ kun grundstip. e. 30/ Anm.: Den forældreafhængige støtte vedrører kun stipendier tildelt i de måneder, hvori stipendiemodtageren var forældreafhængig. Pr. 1/ blev grundstipendiet sat ned til kr. pr. måned og forældrenes indkomstgrænse er hævet til kr./år (tidl. var satsen kr. pr. måned og indkomstgrænsen kr./år). Det fremgår af tabel 2.7, at der i alt i 2009 var stipendiemodtagere med forældreafhængig støtte, og at de forældreafhængige med fuld støtte udgjorde (29 %) i 2009, og stipendiemodtagerne med reduceret støtte udgjorde (71 %). Stipendierne til modtagere af den maksimale stipendiesats udgjorde 662 mio. kr. (41 %) og den reducerede støtte 948 mio. kr. (59 %) af den samlede stipendiestøtte på mio. kr. til forældreafhængige stipendiemodtagere i FSK og UU i Støttemodtagernes køn, alder og børn I dette afsnit belyses sammenhængene mellem stipendiemodtagernes køn, alder og uddannelseskategori. Særskilt vises disse fordelinger for stipendiemodtagere med børn. 16

19 Tabel 2.8 Stipendiemodtagere i FSK og UU 2009 fordelt med hensyn til alder, uddannelseskategori og børn. Alder pr. Folkeskoleuddannelser Gymnasiale og almene ungdoms- Erhvervsfaglige ungdoms- FSK og UU i alt 31/ uddannelser uddannelser antal stipendiemodtagere år med børn 2 % 0 % 0 % 0 % 0 % 19 år med børn 3 % 0 % 1 % 1 % 1 % 20 år med børn 7 % 1 % 3 % 2 % 2 % 21 år med børn 15 % 3 % 6 % 5 % 6 % 22 år med børn 20 % 6 % 8 % 9 % 10 % 23 år med børn 29 % 10 % 14 % 14 % 15 % 24 år med børn 38 % 15 % 19 % 20 % 20 % 25 år og derover med børn 73 % 45 % 46 % 56 % 58 % I alt med børn pct. med børn 30,8 % 3,6 % 12,3 % 6,7 % 6,4 % antal børn i alt m. børn født i året Mænd med børn pct. med børn 9,3 % 1,3 % 6,0 % 2,4 % 3,0 % Kvinder med børn pct. med børn 42,4 % 5,5 % 19,5 % 10,2 % 10,9 % 2 stipendiemodtagende forældre I pct. af alle med børn 10,2 % 15,4 % 13,8 % 11,8 % 15,2 % Anm.: Kategorien ungdomsuddannelser består af personer, som senest i året var registreret i en UU. Underkategorierne omfatter personer, som i en periode i året har fået støtte i den pågældende kategori UU. En person kan derfor være optalt inden for flere underkategorier. 1) Inkl. folkeskoleniveau på VUC. I 2009 modtog stipendier i FSK og UU. I 2008 var der ca stipendiemodtagere i FSK og UU. Antallet er således steget med 9,3 % fra 2008 til Antallet af forsørgere steg med 4,1 %. De 19- årige stipendiemodtagere var den største enkeltaldersgruppe blandt stipendiemodtagerne på FSK og UU. Gruppen udgjorde eller 31 % af samtlige stipendiemodtagere i Næststørste enkeltaldersgruppe var de 18-årige, som udgjorde eller 25 % af samtlige stipendiemodtagere. Af stipendiemodtagerne på FSK og UU var kvinder (54 %), og mænd (44 %) i På folkeskoleuddannelserne og det gymnasiale område udgjorde kvinderne henholdsvis 65 % og 56 % af 17

20 stipendiemodtagerne. På de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser var 47 % af stipendiemodtagerne kvinder. I 2009 havde ca stipendiemodtagere i FSK og UU i alt ca børn. Godt stipendiemodtagere havde et barn, der var født i Af stipendiemodtagerne på folkeskoleuddannelser havde 31 % børn. Andelen, som har børn inden for hvert alderstrin, var naturligt nok stigende med alderen. Således havde under 1 % af de 18-årige og 19-årige børn, mens 58 % af aldersgruppen på 25 år og derover havde børn. Af kvinderne havde 10,9 % børn, mens 3,0 % af mændene havde børn. I ca af tilfældene var den anden forældre også stipendiemodtager, hvilket svarer til 15 % af alle stipendiemodtagere i FSK og UU med børn. Andelen var 15 % i de gymnasiale og almene ungdomsuddannelser, 14 % i de erhvervsfaglige uddannelser og 10 % blandt elever i folkeskoleuddannelser. Støttetiden forlænges i forbindelse med fødsel. Moderen får 12 måneders fødselsstøtte og faderen får 6 måneder. Moderen kan vælge at give til og med 6 måneder af sin fødselsstøtte til faderen. Fødselsstøtten til SU-modtagere i FSK og UU kaldes rater. Man kan vælge at få udbetalt fødselsstøtten som enkelte rater. Udbetales fødselsstøtten eksempelvis som fødselsdobbeltrater bliver støttetiden forlænget med 6 måneder. Tabel 2.9 Støttemodtagere med fødselsrater i FSK og UU Støttemodtagere Rater antal rater Fødselsrater Enkeltrater Dobbeltrater Kvinder Mænd Anm.: En person kan være optalt indenfor flere kategorier af fødselsklip, men indgår kun som 1 person i sammentællingerne. Inden for FSK og UU fik 891 støttemodtagere fødselsrater i Heraf udgjorde kvinder 75 %, som fik 85 % af fødselsraterne. I FSK og UU tildeles hovedparten af fødselsstøtten som dobbeltrater. Tildelingen af fødselsstøtten som enkeltrater er dog steget fra 2006 til I 2006 fik 173 modtagere (20 %) udbetalt fødselsrater som enkeltrater. I 2009 var denne andel steget til 29 %. 18

21 2.6 Støttemodtagernes fordeling på uddannelsesretninger. Fordelingen af støttemodtagere på uddannelsesretninger fremgår af den følgende tabel. Tabel 2.10 Støttemodtagere i FSK og UU fordelt på uddannelsesretning 2008 og Støttemodtagere Tildelt stipendium Låntagere Tildelt lån Uddannelse antal ---- Alm. gymn EUD Erhv. gymn HF enkeltfag FSK Øvrige UU UU og FSK i alt Anm.: Personer, der i løbet af året har modtaget støtte i forbindelse med flere uddannelser indgår under begge uddannelser. Under UU og FSK i alt indgår hver person kun en gang. Antallet af støttemodtagere på FSK og UU steg ca (11 %) fra i 2008 til i Antallet af støttemodtagere på almengymnasiale uddannelser steg ca fra 2008 til 2009, mens stigningen fra 2008 til 2009 var ca på EUD og ca på HF enkeltfag. På FSK steg antallet af støttemodtagere ca fra 2008 til I 2008 blev (14 %) af støttemodtagerne tildelt lån. Fra 2008 til 2009 steg andelen af låntagere fra 14 % til 16 %. På almengymnasiale og erhvervsgymnasiale uddannelser udgjorde låntagerne hhv (5 %) og (6 %) i På HF enkeltfag blev (41 %) af støttemodtagere tildelt lån i På FSK udgjorde låntagerne 3.000, dvs. 35 % af støttemodtagerne i På EUD var antallet af låntagere ca i 2009, hvilket var en andel på 28 % af støttemodtagerne. 2.7 Støtte til forsørgere Enlige forsørgere kunne pr. 1. august 2004 få et tillægsstipendium på kr. pr. måned. Satsen blev forhøjet til kr. pr. måned pr. 1. januar 2005 (herefter årligt reguleret som de øvrige SU-satser). Fra 1. januar 2005 fik forsørgere, der er samboende med en SU-modtager, mulighed for at få et tillægsstipendium på 660 kr. pr. måned. Pr. 1. januar 2009 blev satsen forhøjet til kr. pr. måned. Pr. 1. august 2004 fik de enlige forsørgere mulighed for - udover den almindelige lånerate - at tage et supplerende forsørgerlån på kr. pr. måned (herefter årligt reguleret som de øvrige SU-satser). Pr. 1. januar 2005 fik de øvrige forsørgere samme supplerende lånemulighed. 19

22 Figur 2.1 Forsørgere i 2009 i FSK og UU fordelt på forsørgertyper 4.500; 39% Enlige 6.300; 56% Samboende, begge SU Samboende, partner ej SU 600; 5% I 2009 havde 56 % af forsørgerne i UU en partner, som ikke var på SU. De fik således ikke ekstra stipendier, men kunne få ekstra lån. Ca. 39 % af forsørgerne i 2009 var enlige forsørgere, de fik dobbeltstipendium og kunne få ekstra lån. Endelig var 5 % af forsørgerne samboende med en partner, som også er SUmodtager. De fik et stipendietillæg på kr. pr. md. og kunne samtidig få ekstra lån. Tabel 2.11 SU-støtte til forsørgere i FSK og UU Støttemodtagere antal Enlige forsørgere Samboende, begge SU-modtagere Samboende partner ej SU-modtager - heraf uden forsørgerstøtte 1) heraf med suppl. forsørgerlån I alt forsørgere Anm.: Støttemodtagere, der i løbet af støtteåret indgik under flere kategorier, er talt med under hver kategori, men kun en gang i totalen (fx i tilfælde hvor støttemodtageren var samboende med partner, der ikke var SU-modtager, og i enkelte måneder tog forsørgerlån). Støttebeløbene er opgjort på månedsbasis og placeret i den kategori, personen havde den måned. 1) Inklusive støttemodtagere, der ikke søgte tillægget til forsørgere samboende med SU-modtager. Antallet af forsørgere steg 27 % fra 2006 til Den største del af stigningen skete fra 2008 til 2009, hvor antallet af forsørgere steg ca (18 %). Antallet af enlige forsørgere steg fra ca i 2008 til ca i 2009, dvs. en stigning på 14 %. Antallet af forsørgere, som var samboende med en forsørger uden SU, og som tog forsørgerlån steg knap 600 (41 %) fra knap i 2008 til godt i Antallet af samboende, hvor begge fik SU, steg 65 % fra godt 300 i 2008 til knap 600 i

23 Tabel 2.12 Tildeling af stipendium forsørgertillæg, SU-lån og forsørgerlån til forsørgere i FSK og UU i Støttemodtagere Låntager Forsørgerlåntager Tildeling Stipendium Heraf fors.- tillæg Lån Heraf forsørgerlån antal mio. kr Enlige forsørgere Samboende, begge SU-modtagere Samboende partner ej SU-modtager - heraf uden forsørgerstøtte 1) heraf med suppl. forsørgerlån I alt forsørgere Anm.: Støttemodtagere, der i løbet af 2009 indgik under flere kategorier, er talt med under hver kategori, men kun en gang i totalen (fx i tilfælde hvor støttemodtageren var samboende med partner, der ikke var SU-modtager, og i enkelte måneder tog forsørgerlån). Støttebeløbene er opgjort på månedsbasis og placeret i den kategori, personen havde den måned. 1) Inklusive støttemodtagere, der ikke søgte tillægget til forsørgere samboende med SU-modtager. Af forsørgerne optog (57 %) SU-lån. Låntagerne fik i gennemsnit tildelt lån på kr. i Af de enlige forsørgere optog (68 %) lån. Låntagerne blandt de enlige forsørgere fik i gennemsnit tildelt lån på kr. i Af forsørgerne, der boede sammen med en anden SU-modtager fik 74 % tildelt lån. Tabel 2.13 Forsørgerne i FSK og UU fordelt på uddannelsestype og forsørgerstatus, samt oplysninger om hvor mange mænd, der var forsørgere i Enlige forsørgere Samboende, begge SUmodtagere Samboende, partner ikke SU-modtager - heraf uden - heraf med forsørgerstøtte 1) suppl. forsørgerlån UU støttemodtagere i alt UU støttemodtagere med børn i alt antal % EUD HF enkeltfag FSK Alm. gymn Erhv. gymn Øvrige UU Total UU/FSK Heraf mænd i % 3 % 46 % 29 % 21 % 46 % 20 % Anm.: Støttemodtagere, der i løbet af 2009 indgik under flere forsørgerkategorier, er talt med under hver kategori, men kun en gang i totalen (fx i tilfælde hvor støttemodtageren var samboende med partner, der ikke var SU-modtager, og i enkelte måneder tog forsørgerlån). Støttemodtagere, der gik på flere ungdomsuddannelser i løbet af 2009, indgår under begge uddannelser men kun en gang i totalen. 1) Inklusive støttemodtagere, der ikke søgte tillægget til forsørgere, der var samboende med SU-modtager. Forsørgerne fik hovedsageligt støtte til EUD, HF enkeltfag og folkeskoleuddannelser. Af de forsørgere gik (40 %) på EUD, (26 %) gik på HF enkeltfag og (23 %) gik på folkeskoleuddannelser. 21

24 De forsørgere udgjorde 7 % af alle støttemodtagere på UU og FSK under et. Knap hver tredje af de støttemodtagere på folkeskoleuddannelserne var forsørger, mens knap hver fjerde af støttemodtagere på HF enkeltfag var forsørgere. Af de støttemodtagere på EUD var (12 %) forsørgere. På almengymnasiale og erhvervsgymnasiale uddannelser udgjorde forsørgerne ca. 1 %. Af de enlige forsørgere i 2009 gik på (35 %) på HF enkeltfag, (34 %) på EUD og (25 %) på folkeskoleuddannelser. Mænd udgjorde kun ca (16 %) af de forsørgere på FSK og UU under et. Mænd udgjorde 46 % af alle støttemodtagere på FSK og UU under et. Af næste tabel fremgår, hvor stor en del af forsørgerne, der havde børn ved uddannelsens start. Tabel 2.14 Forsørgere i FSK og UU 2009 fordelt efter om forsørgerne havde barn ved uddannelsens start. Forsørgere i UU antal % Havde fået mindst et barn før uddannelsens start Fik det første barn under uddannelsen Forsørgere i UU i alt Anm: Støttemodtagere, der gik på flere UU i 2009 kan indgå i flere kategorier, hvis støttemodtageren i løbet af den første uddannelse fik et barn. Ca. 9 ud af 10 forsørgere på UU havde fået mindst et barn inden starten på ungdomsuddannelsen. 22

25 Tabel 2.15 Forsørgere i FSK og UU i 2009 fordelt efter alder og forsørgerstatus. Enlige forsørgere Samboende, begge SUmodtagere Samboende, partner ikke SU-modtager - heraf uden - heraf med forsørgerstøtte 1) suppl. forsørgerlån Støttemodtagere med børn i alt UU støttemodtagere i alt antal Alder ultimo 2009 Højst 19 år år år år år år år år og derover I alt UU og FSK år Median ult ) 28,3 27,1 28,4 28,3 28,6 19,9 Gns. ult ,9 28,0 29,7 29,6 29,9 21,3 Median ult ,3 27,4 28,3 28,5 28,5 19,8 Gns. ult ,8 28,8 29,6 29,6 29,8 21,1 Anm.: Støttemodtagere, der i løbet af støtteåret indgik under flere kategorier, er talt med under hver kategori, men kun en gang i totalen (fx i tilfælde hvor støttemodtageren var samboende med en partner, der ikke var SU-modtager, og i enkelte måneder tog forsørgerlån). 1) Inklusive støttemodtagere, der ikke søgte tillægget til forsørgere samboende med SU-modtager. 2) Hvis støttemodtagerne sorteres efter alder, er medianen alderen på personen i midten. Forsørgerne på FSK og UU var i gennemsnit 29,9 år ultimo Dermed var forsørgerne i FSK og UU i gennemsnit 8,7 år ældre end SU-modtagerne i FSK og UU generelt. Godt en ud af ti støttemodtagere i FSK og UU var mindst 25 år ultimo Knap 7 ud af 10 forsørgere i FSK og UU var mindst 25 år ultimo Den relativt høje alder for forsørgerne på UU hænger sammen med, at forsørgerne på FSK og UU typisk havde fået børn inden starten på uddannelsen, og startede sent på uddannelsen. 2.8 SU til ungdomsuddannelser i udlandet Personer, der er berettiget til at modtage SU-stipendier til en ungdomsuddannelse, kan vælge at tage hele eller dele af uddannelsen i et andet nordisk land og medbringe sin SU-støtte. I lande uden for Norden tildeles SU kun til de sidste 2 år af uddannelsen på fire ungdomsuddannelser (bl.a. Duborgskolen i Flensborg). Der kan kun tildeles SU, hvis ansøgeren ikke i forvejen har en studentereksamen. Der er ikke tildelt SU til uddannelser på folkeskoleniveau i udlandet. 23

26 Tabel 2.16 Støttemodtagere og tildelt stipendiebeløb til ungdomsuddannelser i udlandet (ekskl. studieophold) i fordelt på uddannelsesland Støttemodtagere Tildelt stipendiebeløb Uddannelsesland antal mio. kr Norge ,6 0,6 0,3 0,4 Sverige ,0 1,8 1,9 2,5 Tyskland ,0 1,0 1,1 1,1 Øvrige EU-lande ,4 0,3 0,2 0,3 Øvrige lande ekskl. EU ,4 0,5 0,5 0,7 Samtlige lande ,4 4,2 4,0 5,1 Heraf: årige ,9 2,0 1,9 2, årige ,6 1,1 1,2 1,2 22 år og derover ,9 1,1 1,0 1,1 I 2009 fik 212 personer støtte til at tage en ungdomsuddannelse i udlandet. Sverige og Tyskland modtog henholdsvis 80 og 67 elever i Ikke danske statsborgere med SU-støtte Som udgangspunkt skal man være dansk statsborger for at få SU. Udenlandske statsborgere kan under visse betingelser få SU på lige fod med danske statsborgere, blandt andet som følge af implementeringen af EU s opholdsdirektiv. Tabel 2.17 Støttemodtagere i FSK og UU uden dansk statsborgerskab i Støttemodtagere Tildelt stipendium Tildelt lån antal mio. kr Norden Øvrig EU Øvrig Europa 1) Mellemøsten Afrika Asien 2) Nord- og Sydamerika Statsløs Øvrige lande I alt Anm.: Opgørelsen er baseret på stipendiemodtagers statsborgerskab ultimo støtteåret. Støttemodtagerne kan siden have opnået dansk statsborgerskab. 1) Oplysningerne for det øvrige Europa er inklusiv Rusland og Tyrkiet. 2) Oplysningerne for Asien er inklusiv Georgien, Armenien og Aserbajdsjan og eksklusiv Rusland. Jævnfør tabel 2.17 modtog personer uden dansk statsborgerskab i 2009 SU-støtte i FSK og UU, hvilket var en stigning på 12,8 % i forhold til året før. 24

27 I 2009 fik de udenlandske støttemodtagere tildelt i alt 331 mio. kr. i stipendier og 45 mio. kr. i lån. Støttemodtagere fra Mellemøsten udgjorde ca (30 %). Heraf var knap fra Irak, godt fra Afghanistan og godt 300 fra Iran. Af støttemodtagere var ca fra det øvrige Europa. Heraf kom ca fra Tyrkiet og ca. 400 fra Bosnien-Herzegovina. Støttemodtagere fra EU (eksklusive Norden) udgjorde knap Heraf var 500 tyske statsborgere. Af støttemodtagerne var knap fra Afrika. Heraf var ca. 600 fra Somalia. Fra Asien kom knap støttemodtagere. Heraf var godt 300 fra Thailand. Tabel 2.18 Støttemodtagere i FSK og UU uden dansk statsborgerskab i 2009 fordelt efter alder Alder ultimo og derover antal Støttemodtagere % Støttemodtagere Anm.: Opgørelsen er baseret på stipendiemodtagers statsborgerskab ultimo støtteåret. En stipendiemodtager kan siden have opnået dansk statsborgerskab. I 2009 var der relativt mange ældre blandt udenlandske støttemodtagere. Af udenlandske støttemodtagere var 23 % 26 år eller derover, hvilket blot var tilfældet for 8 % blandt samtlige stipendiemodtagere i FSK og UU, jfr. tabel 2.4. Tilsvarende udgjorde andelen af udenlandske støttemodtagere, der var 21 år eller derunder blot 59 %, medens den blandt samtlige stipendiemodtagere i FSK og UU var 82 %. I alt 2.10 Støttemodtagere med afbrudt uddannelse Tabel 2.19 Støttemodtagere i FSK og UU med afbrudt uddannelse i og andelen af alle støttemodtagere. Støttemodtagere med afbrud i pct. af alle Støttemodtagere med afbrudt uddannelse % antal UU og FSK Heraf - Almengymnasiale uddannelser (inkl. HF, men ekskl. HF enkeltfag) Erhvervsgymnasiale uddannelser EUD HF enkeltfag FSK

28 Ca støttemodtagere i ungdomsuddannelserne og FSK afbrød deres uddannelse i Det svarede til ca. 13 % af støttemodtagerne, hvilket var det samme i På EUD afbrød 27 % af støttemodtagerne i På FSK og HF enkeltfag afbrød henholdsvis 26 % og 21 % af støttemodtagerne i Tabel 2.20 Støttemodtagere i FSK og UU med afbrudt uddannelse i År for afbrudt uddannelse antal støttemodtagere Støttemodtagere med afbrudt FSK/UU heraf ej påbegyndt ny uddannelse senest ultimo (36,9 %) (39,3 %) (43,3 %) (68,4 %) påbegyndt ny uddannelse senest ultimo (63,1 %) (60,7 %) (56,7 %) (31,6 %) heraf påbegyndt en FSK/UU påbegyndt en VU Knap to tredjedele af dem, der afbrød en ungdomsuddannelse i 2006, var ved udgangen af 2009 kommet i gang med en ny uddannelse, heraf ca. 90 % i en ny ungdomsuddannelse og ca. 10 % i en videregående uddannelse. Blandt dem, der afbrød i 2009, havde 31,6 % påbegyndt en ny uddannelse ved udgangen af året. Af tabel 2.21 fremgår udviklingen i andelen af støttemodtagere på udvalgte ungdomsuddannelser, der afbryder en uddannelse. 26

29 Tabel 2.21 Andel af støttemodtagere i udvalgte FSK/UU-uddannelser med afbrudt uddannelse i læseåret 1, se nederst på siden. 2005/06 2) 2006/07 2) 2007/08 3) 2008/09 4) % Alm. gymnasium (tre år) Hf-kursus Hf-enkeltfag Erhvervsgymnasium HHX HTX EUD FSK FSK og UU i alt Anm.: Tallene viser den aktuelle samlede afbrudstilbøjelighed i SU-støtteperioden af uddannelsen blandt dem, som i løbet af uddannelsen får SU. Afbrud blandt de årige indgår således ikke. 2) For læseårene 2005/2006 og 2006/2007 indgår afbrud registreret pr. februar ) For læseåret 2007/2008 indgår afbrud registreret pr. ultimo januar ) For læseåret 2008/2009 indgår afbrud registreret pr. primo februar Afbrudstilbøjeligheden på UU faldt til 31 % i læseåret 2008/2009 fra 33 % det foregående læseår. Afbrudstilbøjeligheden var størst på hf-enkeltfag (51 %), folkeskoleuddannelser (48 %) og EUD (42 %). 1 Afbrudstilbøjeligheden for 2008/09 for fx alm. gymnasium opgøres, som (antal studiestartere 2008 med afbrud indtil 1år efter studiestart)/(antal studiestartere 2008) + (antal studiestartere 2007 med afbrud mellem 1 og 2 år efter studiestart)/(antal studiestartere 2007) + (antal studiestartere 2006 med afbrud mellem 2 og 3 år efter studiestart)/(antal studiestartere 2006). Afbrudsfrekvensen er en summering af procenter. 27

30 Tabel 2.22 Andel af SU-modtagere med en afbrudt FSK/UU i studieåret 2008/09 på henholdsvis 1. år af uddannelsen, 2. år af uddannelsen og efter 2. år, fordelt på uddannelseskategori. Læseåret 2008/09 Antal år i afbrudt uddannelse 1. år 1) 2. år 2) Senere 3) I alt 4) Antal % antal % antal % antal % Støttemodtagere med afbrudt uddannelse Alm. gymn. (tre år) Hf-kursus Hf-enkeltfag Erhvervsgymnasium HHX HTX EUD FSK FSK og UU i alt Anm.: Tallene viser den aktuelle samlede afbrudstilbøjelighed i SU-støtteperioden af uddannelsen blandt dem, som i løbet af uddannelsen fik SU. Afbrud blandt de årige indgår således ikke. I alle kolonner tælles et afbrud kun med hvis det ligger indenfor normeret studietid+1 år. 1. (antal studiestartere 2008 med afbrud indtil 1år efter studiestart)/(antal studiestartere 2008). 2. (antal studiestartere 2007 med afbrud mellem 1 og 2 år efter studiestart)/(antal studiestartere 2007). 3. (antal studiestartere 2006 med afbrud mellem 2 og 3 år efter studiestart)/(antal studiestartere 2006) + (antal studiestartere 2005 med afbrud mellem 3 og 4 år efter studiestart)/(antal studiestartere 2005). 4. Summering af andelene i 1.år (%)+2. år (%)+senere (%). Tabel 2.22 viser fordelingen af afbrud med hensyn til, hvor langt henne i studiet afbruddet forekom. På UU afbrød i alt på uddannelsens første år (hvilket var 26 % af støttemodtagerne på første år). Dette svarede til 83 % af de i alt afbrud for SU-modtagere på UU. Den samlede afbrudsandel gennem en UU var 31 %. Af tabel 2.23 fremgår, hvor stor en del af studiestarterne fra 2007 der havde afbrudt deres ungdomsuddannelse pr. primo februar 2010, fordelt efter om de havde et barn ved uddannelsens start samt fordelt på uddannelsesområde. 28

31 Tabel 2.23 Afbrud senest primo februar 2010 blandt SU-modtagere i FSK og UU, der startede i 2007, fordelt efter om de havde et barn ved uddannelsens start samt fordelt på uddannelsesområde. Alder ved studiestart Til og med 25 år Fra og med 26 år I alt I alt Startede på Startede på Startede på uddannelsen 2007 Afbrud uddannelsen 2007 Afbrud uddannelsen 2007 Afbrud antal % antal % antal % FSK og UU i alt havde fået første barn inden studiestart havde ikke fået børn inden studiestart Heraf EUD havde fået første barn inden studiestart havde ikke fået børn inden studiestart Heraf HF enkeltfag havde fået første barn inden studiestart havde ikke fået børn inden studiestart Heraf FSK havde fået første barn inden studiestart havde ikke fået børn inden studiestart Støttemodtagere på UU, der havde fået deres første barn inden uddannelsens start, afbrød væsentligt mere end de øvrige støttemodtagere på UU. Fra uddannelsens start i 2007 til primo februar 2010 havde 50 % af denne gruppe afbrudt, mens 24 % af de øvrige støttemodtagere havde afbrudt. Hovedparten af forsørgerne gik på EUD, HF enkeltfag og FSK. Generelt afbrød mange på disse uddannelsesområder. Hovedparten af støttemodtagerne, der påbegyndte en uddannelse i 2007 var højst 25 år. Af de knap støttemodtagere, der påbegyndte en UU i 2007 i en alder af mindst 26 år afbrød 44 % Støttemodtagernes egenindkomster, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav Ifølge støttereglerne tildeles en støttemodtager et fribeløb pr. måned afhængig af månedens status i støttemæssig henseende. Fribeløbet er udtryk for den indkomstgrænse, man som støttemodtager må holde sig inden for, når man modtager SU-støtte. I 2009 var der 3 forskellige satser for månedsfribeløbet i ungdomsuddannelser og FSK på henholdsvis kr., kr. og kr. Den laveste sats anvendes for måneder med SU-støtte, den mellemste fx i måneder med fravalgt støtte, og den højeste fx i måneder, hvor personen ikke er under uddannelse. I 2009 var det laveste årsfribeløb kr. Støttemodtagere med børn fik et tillæg til årsfribeløbet pr. barn på kr. i Støttemodtagere med en egenindkomst, der overstiger årsfribeløbet, får krav om at tilbagebetale den for meget modtagne støtte. Tabel 2.24 viser, hvor meget støttemodtagerne tjente ved siden af SU-støtten, når de var under uddannelse hele året. Af de ca støttemodtagere på ungdomsuddannelserne og FSK i 2009 var (28 %) helårsstøttemodtagere. 29

32 Tabel 2.24 Helårsstøttemodtagere i FSK og UU i 2009 fordelt efter egenindkomst, alder og køn. Egenindkomst i kr. (ekskl. SU-stip.) Helårsstøttemodtagere 1) fordelt på alder ult år år år >= 30 år Alle Alle K Alle K Alle K Alle K Alle K % og derover I alt Antal Kr Gennemsnit Gennemsnit > Anm.: Egenindkomst = positiv personlig indkomst + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst uddannelsesopsparingsrenter arbejdsmarkedsbidrag SU-stipendier. 1) Støttemodtagere, som er under uddannelse hele året. Ca. 23 % af helårsstøttemodtagerne i 2009 tjente under kr., og ca. 72 % tjente mellem kr. og kr. Således tjente 95 % mindre end den laveste årsfribeløbsgrænse på kr. Blandt helårsstøttemodtagere på år havde 45 % en egenindkomst på under kr. og ca. 23 % havde mere end kr. Blandt de årige havde 54 % en egenindkomst på under kr. og ca. 24 % havde mere end kr. Jo ældre støttemodtagerne var, jo større blev andelen af støttemodtagere med ingen egenindkomst (mindre end kr. på et år). Fra 25 til 29 år var andelen 47 %, mens 59 % af støttemodtagere på mindst 30 år havde egenindkomst under kr. 30

33 Tabel 2.25 Egenindkomst for helårsstøttemodtagere i FSK og UU i 2009 fordelt på køn, om de har børn og om de har børn født i året. Egenindkomst i kr. (ekskl. SU-stip.) Helårsstøttemodtagere 1) fordelt på alder ult Mænd uden børn med børn f. børn i 09 Kvinder uden børn med børn f. børn i % og derover I alt Antal kr Gennemsnit i kr % Andel < kr Andel > kr Anm.: Egenindkomst = positiv personlig indkomst + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst uddannelsesopsparingsrenter arbejdsmarkedsbidrag SU-stipendier 1) Støttemodtagere, som er under uddannelse hele året. Blandt helårsstøttemodtagerne havde de kvinder med børn i gennemsnit en indkomst på kr. i Det var væsentligt mindre end gennemsnittet for alle på kr. (jf. tabel 2.24 og 2.25). Dette var til trods for, at støttemodtagere med børn på ungdomsuddannelserne generelt var udeboende, og i gennemsnit var væsentlig ældre end de øvrige stipendiemodtagere. Andelen af helårsstøttemodtagere med en indkomst under kr. var 37 % (jf. tabel 2.24). Blandt kvinder med børn udgjorde denne indkomstgruppe 75 %, mens den udgjorde 81 % af kvinder, der havde født barn i løbet af Det laveste årsfribeløb for en støttemodtager med 1 barn i 2009 var kr. Ca. 8 % af mændene og 4 % af kvinderne benyttede sig i 2009 af dette højere fribeløb, dvs. de havde en indkomst på mere end kr. Tabel 2.26 viser udviklingen i helårsstøttemodtagernes egenindkomst fra 2007 til

34 Tabel 2.26 Udviklingen i helårsstøttemodtagernes egenindkomst i UU , fordelt på om de har børn. Gennemsnitlig egenindkomst Ændring kr... % Alle ,8 Laveste fribeløb ,4 Mænd uden børn ,4 Mænd med børn ,7 Kvinder uden børn ,8 Kvinder med børn ,4 Lavkonjunkturen i 2009 har betydet et fald i den gennemsnitlige indkomst 16,8 % i forhold til Gruppen af mænd med børn har haft den mindste nedgang på -7,7 %. Tabel 2.27 Fravalg af støtte i FSK og UU i Personer Rater antal rater Fravalg % af støttemodt. i UU 5,0 % 5,6 % 5,9 % 6,4 % IK-krav ) % af støttemodt. i UU 2,1 % 2,3 % 2,0 % 1,2 % 1) Foreløbige tal (98 % af sagerne er afsluttet). Den uddannelsessøgende kan selv vælge at få stoppet støtten i en eller flere måneder. Formålet med sådanne fravalg vil typisk være at få forhøjet det beløb (fribeløb), som SU-modtageren må tjene ved siden af SU-støtten. Ca. 6,4 % af støttemodtagerne i 2009 fravalgte en eller flere måneders støtte, jf. tabel Det var 0,5 procent-point mere end i Antallet af støttemodtagere med IK-krav faldt fra for støtteåret 2008 til forventet for støtteåret

35 Indkomstkontrolkrav (IK-krav) Tabel 2.28 Støttemodtagere i FSK og UU med indkomstkontrolkrav og tilbagekrævede beløb vedrørende ) antal % antal % antal % antal % Støttemodtagere i alt med IK-krav , , , ,2 under uddannelse ultimo året , , ,2. ikke under uddannelse ultimo året , , , tilbagekrævede beløb, mio. kr Tilbagekrævet beløb i alt 30,0 32,4 29,1 22,4 Stipendium 26,5 28,9 26,3 20,3 Lån 1,8 1,7 1,2 0,8 procenttillæg 1,7 1,8 1,6 1,3 Anm.: En person henføres til den uddannelses- og bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. 1) Foreløbige tal (98 % af sagerne er afsluttet). Omkring af de støttemodtagere i 2009 vil efterfølgende få et IK-krav (1,2 %), svarende til et fald på 0,8 procent-point i forhold til Faldet skyldes støttemodtagernes reduktion i egenindkomsten på i gennemsnit 16,8 %, jf. tabel De tilbagekrævede beløb faldt fra 29,1 mio. kr. vedr til forventet 22,4 mio. kr. vedr Det tilbagekrævede beløb (inkl. %-tillæg) svarede til 0,6 % af det udbetalte støttebeløb på omkring mio. kr. Tabel 2.29 Indkomstkontrolkrav i FSK og UU vedrørende fordelt efter det samlede kravs størrelse. Samlet kravstørrelse, kr ) ) antal % og derunder ,9 47,0 48,6 43, ,2 15,3 15,1 14, ,7 12,7 11,8 12, ,4 7,5 6,6 8, ,9 5,3 5,2 4, ,2 4,2 5,0 5, ,6 2,8 2,5 3, ,1 1,1 1,1 1, ,9 1,3 1,3 1, ,9 1,1 0,9 0, og derover ,2 1,7 1,9 2,8 Antal IK-krav i alt ,0 100,0 100,0 100,0 1) Foreløbige tal (98 % af sagerne er afsluttet). 33

36 I gennemsnit var IK-kravene på mellem kr. og kr. for støtteårene For støtteåret 2009 ventes et gennemsnitligt krav på ca kr. Kravene varierede en del i størrelse, men ca. 44 % af kravene var på under kr., jf. tabel Befordringsrabat i ungdomsuddannelser og FSK Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte overtog pr. 1. januar 2007 ansvaret for administrationen af befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. Styrelsen træffer på baggrund af ansøgninger fra de uddannelsessøgende afgørelse om, hvorvidt de uddannelsessøgende har ret til rabat ved køb af periodekort til strækningen mellem hjem og skole. De vigtigste betingelser for at opnå befordringsrabat er: at de uddannelsessøgende gennemgår en uddannelse, der giver ret til rabat, at uddannelsen er tilrettelagt som heltidsundervisning, at den uddannelsessøgende ikke samtidig er indskrevet som studerende ved en videregående uddannelsesinstitution. Trafikselskaberne yder de uddannelsessøgende rabat ved køb af periodekort, når styrelsens godkendelse foreligger. Styrelsen refunderer efterfølgende trafikselskaberne den ydede rabat. Tabel 2.30 Befordringsrabat til støttemodtagere i FSK og UU i Rabatmodtagere Periodekort Salgspris (før rabat) Rabat Rabat i pct. af salgspris Rabat pr. modtager antal mio. kr % kr ,0 146, ,5 158, ,1 203, I 2009 fik i alt personer i UU/FSK befordringsrabat for i alt ca. 203 mio. kr., hvilket svarer til omkring kr. i gennemsnit pr. person. Tabel 2.31 Befordringsrabat til støttemodtagere i FSK og UU i 2009 fordelt efter regioner. Region Rabatmodtagere 1) Befolkning 2) Rabat antal % mio. kr. Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Øvrige 3) UU og FSK i alt ) Opgørelsen af rabatmodtagernes fordeling på regioner bygger på styrelsens oplysninger om rabatmodtagernes bopæl pr. primo februar ) Befolkningens fordeling på regioner er opgjort pr. juli Kilde: Danmark Statistik. Der indgår kun personer bosat i Danmark. 3) Omfatter blandt andet rabatmodtagere bosat i Sverige eller Tyskland. 34

37 Hver fjerde af rabatmodtagerne i UU og FSK var bosat i Region Hovedstaden. Andelen var 5 pct.-point mindre end Hovedstadsregionens andel af den samlede befolkning. Region Sjællands andel af befordringsrabatmodtagerne var 5 pct.-point højere end andelen af den samlede befolkning. Region Nordjyllands andel af rabatmodtagerne på UU/FSK var 13 %, hvilket er 2 pct.-point højere end Region Nordjyllands andel af den samlede befolkning. Tabel 2.32 Befordringsrabat til støttemodtagere i FSK og UU i 2009 fordelt efter uddannelse. Uddannelse Rabatmodtagere 1) Periodekort Rabat antal mio. kr. Gymnasium Erhvervsudd. (inkl. erhvervsgrundudd.) HHX HF HTX Produktionsskole Almen og forberedende voksenuddannelse Øvrige uddannelser Uoplyst 2) UU og FSK i alt Anm.: Hvor rabatmodtageren har indgivet flere ansøgninger, anvendes oplysningerne fra den ansøgning hvor rabatperiodens start ligger tættest på periodekortets startdato. 1) Summen af rabatmodtagere på de enkelte uddannelser er større end rabatmodtagere i alt, da nogle rabatmodtagere har fået støtte til flere uddannelser i løbet af ) Det lader sig ikke umiddelbart afgøre, hvilken ansøgning rabatten er givet ud fra. Befordringsrabatmodtagerne på gymnasium udgjorde (36 %) i 2009, mens rabatmodtagerne på erhvervsuddannelserne (inkl. erhvervsgrunduddannelserne) udgjorde (29 %). Til særlige grupper ydes godtgørelse til befordring efter en kilometersats med fradrag af egenbetaling. I 2009 fik godt 800 uddannelsessøgende udbetalt ca. 3 mio. kr. af styrelsen Specialpædagogisk støtte (SPS) i ungdomsuddannelser I 2003 overtog styrelsen administrationen af SPS til erhvervsuddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser og landbrugets grunduddannelse. I 2007 overgik SPS-ordningen vedrørende de gymnasiale uddannelser, social- og sundhedsuddannelserne og pædagogisk grunduddannelse til styrelsen. I tabellerne indgår oplysningerne om SPS på disse områder under ét som ungdomsuddannelser (UU). Specialpædagogisk støtte (SPS) kan ydes i en eller flere støtteformer, hvis den er nødvendig for at kompensere for følgerne af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder, hvis følgerne af funktionsnedsættelsen kan kompenseres, og hvis det er praktisk muligt at tilvejebringe den nødvendige støtte. Følgerne af en funktionsnedsættelse kan enten kompenseres ved tildeling af SPS i form af særlige hjælpemidler, fx IT-hjælpemidler, syntetisk tale, hæve-sænkeborde og lignende eller ved løbende SPS-ydelser i hele uddannelsesperioden, f.eks. i form af tolkebistand. 35

38 Tabel 2.33 SPS-støttemodtagere og -støttebeløb på UU i fordelt på typen af funktionsnedsættelse. SPS-støttemodtagere Udbetalt SPS-støtte 1) Gns. støtte pr. støttemodtager Funktionsnedsættelse antal mio. kr t. kr Læse-/skrivevanskeligheder ,9 60, Hørevanskeligheder ,6 37, Bevægelsesvanskeligheder ,3 7, Udviklingsforstyrrelser 2) ,5 4, Synsvanskeligheder ,5 3, Gen. indlæringsvanskeligheder 3) ,0 0, Psykiske problemer 4) ,8 0, Øvrige ,2 1, I alt ,9 116, ) Ekskl. moms. 2) Udviklingsforstyrrelser omfatter ADHD, autisme, tourette, asperger, generelle opmærksomhedsforstyrrelser og personer med adfærds-, kontakt, og trivselsproblemer (AKT), samt personer med spiseforstyrrelser. 3) Generelle indlæringsvanskeligheder omfatter sent udviklede personer. 4) Psykiske problemer er opståede problemer, fx depression. I 2009 fik ca personer tildelt specialpædagogisk støtte til ungdomsuddannelser. SPS-støtten udgjorde 116,4 mio. kr. Støttemodtagere med læse-/skrivevanskeligheder udgjorde i % af SPSstøttemodtagerne på ungdomsuddannelser. I gennemsnit udgjorde støtten til denne gruppe ca kr. i Under ét udgjorde støtten til SPS-støttemodtagere på UU i gennemsnit ca kr. i Tabel 2.34 SPS-støttebeløb på UU i fordelt på støttens art. Støtteart Fordeling af udbetalt SPS-støtte 1) mio. kr % IT-hjælpemidler 44,8 44, Tolkning 29,2 34, Studiestøttetimer 10,3 13, Sekretær- og praktisk hjælp 6,8 7,6 6 7 Studiematerialer 6,3 7,3 6 6 Instruktion 5,4 6,9 5 6 Ergonomiske hjælpemidler 0,8 0,8 1 1 Særlige hjælpemidler 1,0 0,6 1 1 Øvrige 0,3 0,3 0 0 I alt 104,9 116, ) Ekskl. moms. Af forbruget på 116,4 mio. kr. i 2009 blev 44,5 mio. kr. (38 %) anvendt til IT-hjælpemidler, mens 34,7 mio.kr. (30 %) gik til tolkebistand. I SPS-ordningen kan man låne hjælpemidler under uddannelsen. I tabel 2.35 opgøres udlånte hjælpemidler ultimo

39 Tabel 2.35 Status ultimo 2009 for SPS-udlån på UU fordelt på type af hjælpemiddel. Personer med udlån SPS udlån Udlånte genstande antal IT-hjælpemidler Øvrige hjælpemidler I alt Anm.: Personer, der både har lånt IT-hjælpemidler og en anden type hjælpemiddel, indgår i gruppen Øvrige hjælpemidler. Udlån fra før overgangen til det nye edb-system er indlagt under IT-hjælpemidler, bortset fra tilfælde hvor støttemodtageren har bevægelsesvanskeligheder. Ultimo 2009 havde ca personer udlån fra SPS ordningen. Heraf havde knapt (95 %) lånt IThjælpemidler. 37

40 3. SU i videregående uddannelser Dette kapitel giver en detaljeret beskrivelse af støttetildelingen i 2009 inden for videregående uddannelser (VU) og af udviklingen gennem de seneste år. Støttetildelingen er opgjort efter støtteårets udgang og er reguleret for rejste afbrudskrav, men ikke for tilbagekrævede beløb i forbindelse med den efterfølgende indkomstkontrol. Støttens sammensætning beskrives her fordelt efter støttemodtagernes bopælsstatus, køn, alder, om de har børn, om de er enlige forsørgere og om støttemodtagerne får handicaptillæg. Yderligere beskrives stipendiemodtagere på videregående uddannelser i udlandet samt ikke danske statsborgere med SU-støtte. Kapitlet beskriver endvidere støttemodtagernes indkomst, indkomstkontrolkrav, alder ved studiestart, tendensen til at afbryde en videregående uddannelse, klippekortstatus, udlandsstipendieordningen, befordringsrabatordningen for studerende i VU og specialpædagogisk støtte (SPS) for de videregående uddannelser. 3.1 Støttemodtagere og støttebeløb Ifølge de klippekortregler, der blev indført pr. 1. januar 1996 kan personer i videregående uddannelser få tildelt støtte i et begrænset antal måneder (klip), der bl.a. afhænger af uddannelsens normerede længde, inden for en ramme på normalt 70 måneder. Tabel 3.1 viser fordelingen af støtten i Tabel 3.1 Tildelt støtte i VU Støttemodtagere Tildelt støtte antal mio. kr Støtte i alt Indeks 100,0 100,1 98,7 102,3 100,0 101,2 104,0 111,7 Stipendier Indeks 100,0 100,2 99,0 102,6 100,0 102,5 106,3 114,4 Lån Indeks 100,0 92,8 88,4 91,2 100,0 95,4 94,1 99,8 Anm.: Tabellen omfatter personer, som i mindst en måned i støtteåret har fået støtte i VU. Fra 2006 til 2009 steg antallet af støttemodtagere i videregående uddannelser med 2,3 %, og den sammenlagte tildelte støtte steg 11,7 %. Fra 2006 til 2009 faldt antallet af låntagere på videregående uddannelser 8,8 %, medens det samlede lånebeløb faldt 0,2 %. 38

41 Tabel 3.2 Andel af stipendiemodtagere i VU som i tog lån fordelt på alder. Alder pr. 31/12 I støtteåret Låntagerandel af stipendiemodtagere med børn % årige 12,2 10,4 10,3 11,1 45,8 20,8 42,4 34,2 21-årige 17,9 15,5 15,5 15,8 42,6 38,7 43,6 34,9 22-årige 26,1 24,0 23,3 23,9 46,4 46,6 42,6 43,5 23-årige 35,4 32,8 32,1 32,7 55,5 45,3 50,1 46,9 24-årige 43,2 40,5 39,3 40,2 55,5 53,2 47,7 54,2 25-årige 49,7 46,5 45,3 45,6 54,9 53,8 51,9 51,9 26-årige 53,8 51,8 49,2 50,1 55,8 55,9 53,1 54,1 27-årige 58,0 55,2 53,5 53,1 58,2 57,1 54,2 55,3 28-årige 59,8 57,4 56,3 55,9 60,2 58,9 57,1 55,9 29-årige 60,3 58,3 57,0 57,0 58,9 56,9 56,3 58,6 30 år og derover 56,2 54,4 53,6 55,0 54,9 54,5 53,7 54,7 Alle i VU 42,8 39,7 38,3 38,2 55,4 53,9 53,6 54,5 Anm.: Stipendiemodtagerne er optalt under VU, hvis vedkommende sidst var tilmeldt her i året. Låntagerne er ekskl. låntagere, som kun har modtaget slutlån (da slutlånsmodtagere ikke kan modtage stipendier). Fra 2006 til 2009 faldt lånetilbøjeligheden 4,6 procentpoint til 38,2 %. Blandt stipendiemodtagere med børn, faldt lånetilbøjeligheden 0,9 procentpoint til 54,5 %. Det ses af tabellen, at lånetilbøjeligheden i høj grad var afhængig af støttemodtagernes alder samt forsørgerstatus. 3.2 Støttemodtagernes fordeling på regioner Af tabellen fremgår støttemodtagernes fordeling på regioner. Tabel 3.3 Støttemodtagere i VU, samt tildelt stipendium og SU-lån fordelt på regioner i Støttemodtagere Befolkning 2) Tildelt stipendium Låntagere Tildelt lån antal % mio. kr. antal mio. kr. Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Bosat i udlandet 1) Ikke regionsoplysninger I alt ) Omfatter blandt andet personer, der i CPR-registret er markeret som udrejst af Danmark. 2) Befolkningens fordeling på regioner er opgjort pr. juli Kilde: Danmark Statistik. Der indgår kun personer bosat i Danmark. 39

42 Støttemodtagerne i Region Hovedstaden udgør 44 % af støttemodtagerne i VU, mens støttemodtagerne i Region Midtjylland udgør 24 %. Af bilag 20 fremgår fordelingen af støttemodtagere i UU og VU på kommuner. I 2009 var andelen af SU-modtagerne i VU med 44 % større end befolkningsandelen på 30 % for Region Hovedstaden. I 2009 var andelen af SU-modtagerne i VU mindre end befolkningsandelen for Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Nordjylland. 3.3 Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Stipendiet tildeles på grundlag af støttemodtagerens bopælsstatus i den enkelte måned. En støttemodtager kan således i støtteåret have fået stipendiestøtte som både hjemme- og udeboende. Stipendiemodtagerne i videregående uddannelser får typisk stipendiestøtte efter udeboendesats; i 2009 var det omkring 95 %. De 8,6 mia. kr. til stipendier i VU i 2009 blev fordelt med 98 % til udeboende og 2 % til hjemmeboende. I videregående uddannelser er stipendiebeløbets størrelse uafhængig af forældrenes indkomst. Udeboende studerende fik i 2009 tildelt stipendiestøtte på kr. pr. måned, mens de hjemmeboende fik tildelt kr. pr. måned. 40

43 Tabel 3.4 Stipendiemodtagere, låntagere og støttebeløb i VU i 2009 fordelt efter alder og bopælsstatus. Stipendiemodtagere Tildelt stipendium Låntagere Tildelt lån Låntagere i pct. af stipendiemodtagere Alder pr. alders- 31/ fordeling antal % mio. kr. antal mio. kr. % % % 18 år år år år år år år år år år år år år og derover I alt % hjemmeboende 5 % % Anm.: Tabellen omfatter stipendiemodtagere, som i en periode i støtteåret har været i en VU. Bopælsstatus er den, som vedkommende senest i perioden var registreret under. Tabel 3.4 viser, at 5 % af de ca stipendiemodtagere i videregående uddannelser var hjemmeboende, og at 92 % af alle stipendiemodtagere var 21 år eller ældre. Ca. 39 % af stipendiemodtagerne set under ét modtog også lån; det gjaldt dog kun 6 % af de hjemmeboende. Tilbøjeligheden til at tage lån var således klart størst for udeboende. Lånetilbøjeligheden steg med alderen op til stipendiemodtagere i slutningen af tyverne. 41

44 Tabel 3.5 Stipendiemodtagere i VU og tildelt stipendiebeløb i fordelt efter bopælsstatus. Stipendiemodtagere Tildelt stipendiebeløb Alder pr. 31/12 i støtteåret antal mio. kr I alt videregående uddannelser hjemmeboende udeboende % hjemmeboende udeboende hjemmeboendeandel 20-årige årige årige årige Anm.: Tabellen omfatter stipendiemodtagere, som i en periode i støtteåret har været i en VU. Bopælsstatus er den, som vedkommende senest i perioden var registreret under. Tabel 3.5 viser, at andelen af hjemmeboende stipendiemodtagere i VU har ligget på et nogenlunde stabilt niveau omkring 5 % i perioden Opgjort på alderstrinene for de 20- til 23-årige er andelene af hjemmeboende ligeledes stabile. Andelene af hjemmeboende årige i UU (jf. tabel 2.4) var mere end dobbelt så stor, set i forhold til årige i VU (jf. tabel 3.5). Dette kan bl.a. skyldes, at VU uddannelsesstederne oftere ligger længere væk fra forældrenes bopæl end f.eks. gymnasierne. 42

45 3.4 Støttemodtagernes køn, alder og børn I dette afsnit belyses støttemodtagernes køn samt alder, og i hvilket omfang de har børn. Tabel 3.6 Stipendiemodtagere i VU fordelt på alder, køn og børn. Alder pr. 31/12 - i året Stipendiemodtagere Stipendiemodtagere med børn antal % år år år år år år år år år år år år år og derover I alt heraf med børn ,6 14,3 13,9 antal børn i alt m. børn født i året ,4 24,5 23,4 Mænd ,5 39,3 39,7 med børn ,0 8,6 8,5 Kvinder ,5 60,7 60,3 med børn ,2 18,1 17,5 2 stipendiemodtagende forældre ,6 14,9 15,7 Anm.: Tabellen omfatter stipendiemodtagere, som i en periode i støtteåret har været i en VU. Af tabel 3.6 ses, at de årige stipendiemodtagere var de største aldersgrupper med godt 1/3 af samtlige stipendiemodtagere i Kvindernes andel af stipendiemodtagerne i VU var 60,5 % i 2007 og næsten uændret 60,3 % i Andelen af stipendiemodtagere, der havde børn, faldt til 13,9 % i Dette skyldtes blandt andet, at en større del af stipendiemodtagerne var yngre, sammenlignet med Sammenlagt havde stipendiemodtagere i VU børn (under 18 år). Heraf havde cirka hver fjerde et barn, der var født i I 84 % af tilfældene var kun den ene af forældrene stipendiemodtager. 43

46 Støttetiden forlænges i forbindelse med fødsel. Moderen får 12 måneders fødselsstøtte som tillæg til støtterammen, og faderen får 6 måneder. Moderen kan vælge at give til og med 6 måneder af sin fødselsstøtte til faderen. I det følgende betegnes fødselsstøtten som klip. Man kan vælge at få udbetalt fødselsstøtten som enkelte klip, hvorved støtteperioden forlænges mest muligt. Udbetales fødselsstøtten eksempelvis som fødselsdobbeltklip bliver støttetiden forlænget med 6 måneder. Vælger man at få udbetalt fødselsstøtten som miksklip, dvs. som dobbeltklip bestående af et fødselsklip og et almindeligt klip, forlænges støttetiden ikke. Tabel 3.7 Fødselsklip i VU Støttemodtagere antal Fødselsklip enkelte klip miksklip dobbeltklip Kvinder enkelte klip miksklip dobbeltklip Mænd enkelte klip miksklip dobbeltklip Anm.: En person kan være optalt indenfor flere kategorier af fødselsklip, men indgår kun som 1 person i sammentællingerne. Antallet af støttemodtagere, der fik fødselsklip i en videregående uddannelse, faldt fra 2006 til 2009 med ca. 9 % - kvinderne faldt med 8 % og mændene med 12 %. I 2009 fik personer fødselsklip, svarende til ca. 4,2 % af samtlige støttemodtagere i VU. 3.5 Støttemodtagernes fordeling på uddannelseskategorier og andelen med studiestart og deres alder ved studiestart For at vise det brede spektrum af støtteberettigende uddannelser og deres relative støttemæssige størrelse er støttens fordeling på uddannelseskategorier vist i dette afsnit. Endvidere vises udviklingen i støttemodtagernes alder ved studiestart. 44

47 Tabel 3.8 Støttemodtagere og tildelt støtte i videregående uddannelser i 2009 fordelt på uddannelsesområder (fortsættes på næste side). Støttemodtagere Stipendiemodtagere Tildelt stipendium Låntagere Tildelt lån Låntag. i pct. af støttemodt. antal % antal mio. kr. antal mio. kr. % KVU Designteknolog Designuddannelsen Finansøkonom Installatør, AK Laborant Markedsføringsøkonom Multimediedesigner Serviceøkonom, AK Professionsbachelor Bibliotek og informatik Bioanalytiker Bygningskonstruktør Diplomingeniør Lærer Fysio- og ergo Jordemoder Journalist Maskinmester Ern.- og sundhed Pædagog Radiograf Skibsofficer Socialrådgiver Sygeplejerske Universitetsbachelor Arkitekt Bachelor i musik Civilingeniør Erhvervssprog Farmaceut HA Humaniora Jura Lægevidenskab Naturvidenskab Psykologi Samfundsvidenskab Statskundskab Tandlæge Teologi Veterinær Økonomi (fortsættes på næste side) 45

48 Tabel 3.8 Støttemodtagere og tildelt støtte i videregående uddannelser i 2009 fordelt på uddannelsesområder (fortsat fra forrige side). Støttemodtagere Stipendiemodtagere Tildelt stipendium Låntagere Tildelt lån Låntag. i pct. af støttemodt. antal % antal mio. kr. antal mio. kr. % LVU overbygning Arkitekt Cand. merc Cand. it Cand. pæd Civilingeniør Erhvervssprog Farmaceut Humaniora Jura Lægevidenskab Naturvidenskab Psykologi Samfundsvidenskab Statskundskab Økonomi LVU udelt Lægevidenskab Udlandet VU i alt Anm.: Personer, der i løbet af året har modtaget stipendium (respektive lån) i forbindelse med flere uddannelser (fx på en bachelor uddannelse i foråret og en LVU overbygning i efteråret) indgår som stipendiemodtager (respektive låntager) under begge uddannelser. Under VU i alt indgår hver person kun en gang. Tabel 3.8 viser støttens fordeling på uddannelsesområder. Støttemodtagere under uddannelse som professionsbachelor udgjorde 37 % af støttemodtagerne på videregående uddannelser. Universitetsbachelorerne udgjorde 35 % af stipendiemodtagerne. Støttemodtagerne på universitetsbachelor uddannelserne havde med 30 % den laveste lånetilbøjelighed i I denne uddannelsesgruppe var specielt civilingeniører på bachelordelen og farmaceuter forsigtige med at låne (21 %). På overbygningsuddannelserne tog hver anden lån. Det var også blandt støttemodtagere i disse typer af uddannelser, hvor man oftest fandt støttemodtagere, der modtog slutlån jf. tabel De højeste lånetilbøjeligheder var på arkitekt med 63 % og samfundsvidenskab overbygning med 58 %. Tabel 3.9 viser udviklingen i antallet af støttemodtagere fra 2006 til

49 Tabel 3.9 Alle støttemodtagere i VU fordelt på uddannelsesområder og andelen heraf, der havde studiestart i årene Støttemodtagere Støttemodtagere med studiestart antal antal KVU Designteknolog Designuddannelsen Finansøkonom Markedsføringsøkonom Multimediedesigner Serviceøkonom, AK Professionsbachelor Bioanalytiker Bygningskonstruktør Diplomingeniør Lærer Fysio- og ergo Journalist Maskinmester Ern.- og sundhed Pædagog Socialrådgiver Sygeplejerske Universitetsbachelor Civilingeniør Erhvervssprog HA Humaniora Jura Lægevidenskab Naturvidenskab Psykologi Samfundsvidenskab Statskundskab Økonomi LVU overbygning Cand. merc Cand. pæd Civilingeniør Erhvervssprog Humaniora Jura Lægevidenskab Naturvidenskab Psykologi Samfundsvidenskab Statskundskab Økonomi LVU udelt Lægevidenskab Udlandet VU i alt Index 100,0 100,1 98,7 102,3 100,0 101,8 95,8 111,8 47

50 Anm.: Hvis en støttemodtager i løbet af året har modtaget støtte i forbindelse med flere uddannelser (fx på en bachelor uddannelse i foråret og en LVU overbygning i efteråret) indgår personen under begge uddannelser. Støttemodtagere med studiestart er opgjort eksklusive LVU overbygning. Fra 2008 til 2009 steg antallet af støttemodtagere med (3,7 %). Antallet af 1. års støttemodtagere steg fra 2008 til 2009 med 12 % på KVU, 18 % på professionsbachelor uddannelserne og 15 % på universitetsbacheloruddannelserne. 48

51 Tabel 3.10 Alder ved studiestart Gennemsnits- og median-alderen for SU-modtagere med hhv. studiestart og første studiestart SU-modtagere SU-modtagere 1. studiestart år KVU - Gennemsnit 23,9 23,7 23,7 23,7 22,8 22,7 22,7 22,9 - Median 22,6 22,5 22,4 22,4 21,9 21,8 21,7 21,7 Finansøkonom - Gennemsnit 22,4 22,4 22,5 22,4 21,8 21,8 21,8 21,8 - Median 21,7 21,6 21,7 21,6 21,3 21,3 21,3 21,2 Markedsføringsøkonom - Gennemsnit 22,4 22,4 22,2 22,3 21,9 22,0 21,8 21,9 - Median 21,9 21,7 21,6 21,6 21,4 21,4 21,3 21,3 Prof. bachelor - Gennemsnit 24,1 23,9 23,9 24,0 23,1 23,0 23,0 23,0 - Median 22,7 22,5 22,4 22,5 22,0 21,9 21,8 21,8 Diplomingeniører - Gennemsnit 23,0 23,8 22,7 22,6 22,5 22,1 22,2 22,1 - Median 21,9 21,6 21,6 21,6 21,5 21,2 21,2 21,3 Lærer - Gennemsnit 24,0 23,8 23,8 24,1 22,8 22,8 22,9 23,0 - Median 22,5 22,3 22,4 22,5 21,8 21,7 21,7 21,8 Pædagog - Gennemsnit 24,7 24,5 24,4 24,3 23,9 23,7 23,6 23,2 - Median 23,4 23,1 22,9 22,6 22,7 22,5 22,3 22,0 > Sygeplejerske - Gennemsnit 23,5 23,6 23,6 23,9 22,6 22,7 22,7 22,9 - Median 22,1 22,0 21,9 22,1 21,7 21,9 21,5 21,6 Universitetsbachelor - Gennemsnit 22,3 22,1 22,0 22,0 21,6 21,5 21,4 21,4 - Median 21,4 21,3 21,3 21,2 21,1 21,0 21,0 21,0 Erhvervssprog - Gennemsnit 22,0 22,0 22,0 21,8 21,5 21,5 21,4 21,3 - Median 21,5 21,4 21,5 21,2 21,3 21,2 21,2 21,0 21,2222 Humaniora - Gennemsnit 23,1 22,8 22,6 22,5 22,2 22,0 21,8 21,9 - Median 22,0 21,7 21,7 21,5 21,5 21,3 21,3 21,3 Naturvidenskab - Gennemsnit 22,0 21,8 21,8 21,8 21,4 21,2 21,3 21,3 - Median 21,2 21,1 21,2 21,2 20,8 20,8 20,8 20,9 Samfundsvidenskab - Gennemsnit 22,1 22,3 22,4 22,2 21,6 21,7 21,8 21,5 - Median 21,5 21,5 21,6 21,5 21,2 21,3 21,3 21,1 Anm.: Støttemodtagere som formentlig er indvandrere indgår ikke (dvs. med udenlandsk statsborgerskab eller ikke tidligere støttemodtager i UU). På studier, hvor en del støttemodtagere er startet i en sen alder, vil gennemsnitsalderen blive påvirket relativt meget heraf. Udover gennemsnittet angives derfor også medianen for alderen ved studiestart 2. 2 Hvis støttemodtagerne sorteres efter alder, er medianen alderen på personen i midten. 49

52 For professionsbachelorer faldt medianalderen ved 1. studiestart 0,2 år til 21,8 år fra 2006 til For universitetsbachelorer faldt medianalderen ved studiestart 0,1 år til 21,0 år fra 2006 til Sammenlignet med KVU og professionsbachelorerne startede universitetsbachelorerne relativt tidligt. 3.6 Støtte til forsørgere Enlige forsørgere kunne pr. 1. august 2004 få et tillægsstipendium på kr. pr. måned. Satsen blev forhøjet til kr. pr. måned pr. 1. januar 2005 (herefter årligt reguleret som de øvrige SU-satser). Fra 1. januar 2005 fik forsørgere, der er samboende med en SU-modtager, mulighed for at få et tillægsstipendium på 660 kr. pr. måned. Pr. 1. januar 2009 blev satsen forhøjet til kr. pr. måned. Pr. 1. august 2004 fik de enlige forsørgere mulighed for - udover den almindelige lånerate - at tage et supplerende forsørgerlån på kr. pr. måned (herefter årligt reguleret som de øvrige SU-satser). Pr. 1. januar 2005 fik de øvrige forsørgere samme supplerende lånemulighed. Figur 3.1 Forsørgere i 2009 i VU fordelt på forsørgertyper 1.900; 7% 5.100; 19% ; 74% Enlige Samboende, begge SU Samboende, partner ej SU I 2009 havde 74 % af forsørgerne i VU en partner, som ikke var på SU. De fik således ikke ekstra stipendier, men kunne få ekstra lån. Ca. 19 % af forsørgerne i 2009 var enlige forsørgere, de fik dobbeltstipendium og kunne få ekstra lån. Endelig var 7 % af forsørgerne samboende med en partner, som også var SU-modtager. De fik et stipendietillæg på kr. pr. md., de kunne også få ekstra lån. 50

53 Tabel 3.11 SU-støtte til forsørgere på VU Støttemodtagere antal Enlige forsørgere Samboende, begge SU-modtagere Samboende, partner ej SUmodtager - heraf uden forsørgerstøtte 1) heraf med suppl. forsørgerlån Forsørgere i VU Anm.: Støttemodtagere, der i løbet af støtteåret indgik under flere kategorier, er talt med under hver kategori, men kun en gang i totalen (fx i tilfælde hvor støttemodtageren var samboende med en partner, der ikke er SU-modtager, og i enkelte måneder tog forsørgerlån). Støttebeløbene er opgjort på månedsbasis, og placeret i den kategori personen havde den måned. 1) Inklusive støttemodtagere, der ikke søgte tillægget til forsørgere samboende med SU-modtager. Antallet af forsørgere i VU faldt fra 2006 til 2009 med 5 % (1.300) til Ca. 70 % af de forsørgere fik ikke forsørgerstøtte, dvs. fik ikke forsørgerstipendium eller optog forsørgerlån. Antallet af enlige forsørgere steg mellem 2006 og 2009 fra til 5.100, dvs. med 9 %. Antallet af forsørgere, der tog forsørgerlån, steg markant mellem 2006 og 2009 fra til Tabel 3.12 Tildeling af stipendium, SU-lån og forsørgerlån til forsørgere på VU i Støttemodtagere Låntagere Forsørgerlåntagere Tildeling Stipendium Heraf forsørgertillæg Lån Heraf forsørgerlån antal mio. kr Enlige forsørgere Samboende, begge SU-modtagere Samboende, partner ej SU-modtager - heraf uden forsørgerstøtte 1) heraf med suppl. forsørgerlån Forsørgere i VU Anm.: Støttemodtagere, der i løbet af støtteåret indgik under flere kategorier, er talt med under hver kategori, men kun en gang i totalen (fx i tilfælde hvor støttemodtageren var samboende med en partner, der ikke er SU-modtager, og i enkelte måneder tog forsørgerlån). Støttebeløbene er opgjort på månedsbasis, og placeret i den kategori personen havde den måned. 1) Inklusive støttemodtagere, der ikke søgte tillægget til forsørgere samboende med SU-modtager. Af de forsørgere optog (55 %) lån. I gennemsnit fik de låntagere tildelt kr. i lån. Af de enlige forsørgere optog (73 %) lån. Af de forsørgere, der boede sammen med en anden SU-modtager optog (68 %) lån. 51

54 Tabel 3.13 Modtagere af forsørgerstøtte på VU i 2009, samt alle SU-modtagere med børn, fordelt på uddannelsestype. Enlige forsørgere Samboende, forældre begge SUmodtagere Samboende, partner ej SU-modtager - heraf uden forsør- suppl. for- - heraf med gerstøtte 1) sørgerlån Støttemodtagere i alt Støttemodtagere med børn antal % Prof. bachelor Diplomingeniør Folkeskolelærer Fysio- og ergo Pædagog Socialrådgiver Sygeplejerske LVU overbygning Humaniora Cand. merc Naturvidenskab Samf. videnskab Cand. pæd Uni. bachelor Humaniora Naturvidenskab HA KVU LVU udelt lægevidenskab Øvrige VU Total Heraf mænd i % % Prof. bachelor LVU overbygning Universitetsbachelor KVU LVU udelt Øvrige uddannelser Total Anm.: Støttemodtagere, der i løbet af støtteåret indgik under flere forsørgerkategorier, er talt med under hver kategori, men kun en gang i totalen (fx i tilfælde hvor støttemodtageren var samboende med partner, der ikke var SU-modtager, og i enkelte måneder tog forsørgerlån). Støttemodtagere, der gik på flere videregående uddannelser i løbet af 2009 (fx universitetsbachelor i foråret og LVU overbygning i efteråret), indgår under begge uddannelser men kun en gang i totalen. 1) Inklusive støttemodtagere, der ikke søgte tillægget til forsørgere samboende med SU-modtager. Over halvdelen (55 %) af forsørgerne gik på professionsbachelor uddannelser. Af støttemodtagerne på professionsbachelor uddannelserne var 21 % forsørgere. Der var særligt mange forsørgere blandt støttemodtagerne på uddannelserne til pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver og folkeskolelærer. På LVU overbygning udgjorde forsørgerne 16 % af støttemodtagerne og på LVU udelt var andelen 23 %. 52

55 Mænd udgjorde 40 % af støttemodtagerne i VU, men kun 24 % af alle forsørgerne i VU. Mænd var således underrepræsenteret blandt forsørgerne på VU. Af de enlige forsørgere var 5 % mænd. Tabel 3.14 Forsørgere i VU 2009 fordelt efter om børnene er født før eller under studiet. Havde fået det første barn før uddannelsens start Fik det første barn under uddannelsen Forsørgere i VU i alt % antal Forsørgere i VU Heraf -Prof. bachelor LVU overbyg Uni. bachelor KVU Anm: Støttemodtagere, der gik på flere videregående uddannelser i 2009 kan indgå i flere kategorier, fx hvis støttemodtageren i løbet af den første uddannelse fik et barn. Støttemodtagere, der gik på uddannelser i flere uddannelseskategorier i 2008, indgår under hver kategori. Af forsørgerne på VU havde 64 % fået det første børn inden starten på uddannelsen. På professionsbachelor uddannelserne havde 69 % af forsørgerne fået det første barn inden uddannelsens start. Dog fik halvdelen af forsørgerne på LVU overbygning deres første barn i løbet af uddannelsen. At en stor del af forsørgerne således fik børn inden starten på uddannelsen, var en medvirkende faktor til, at de påbegyndte studiet relativt sent. Dette var en væsentlig del af forklaringen på forsørgernes relative høje alder jf. tabel Tabel 3.15 Forsørgere i VU i 2009 fordelt efter alder og forsørgerstatus. Alder ultimo støtteåret Enlige forsørgere Samboende, begge SUmodtagere Samboende, partner ikke SU-modtager - heraf uden - heraf med forsørgerstøtte 1) suppl. forsørgerlån Støttemodtagere med børn i alt VU støttemodtagere i alt antal Højst 19 år år år år år år år år og derover I alt år Medianalder ) 33,5 28,8 30,4 32,3 31,2 24,8 Gns. alder ,2 29,4 31,8 33,3 32,5 26,0 Median alder ,6 28,8 29,6 32,2 31,1 25,0 Gns. alder ,3 29,6 31,2 33,2 32,5 26,1 Anm.: Støttemodtagere, der i løbet af støtteåret indgik under flere kategorier, er talt med under hver kategori, men kun en gang i totalen (fx i tilfælde hvor støttemodtageren var samboende med en partner, der ikke var SUmodtager, og i enkelte måneder tog forsørgerlån). : Af hensyn til datalovgivningen offentliggøres tallet ikke (få personer i gruppen). 1) Inklusive støttemodtagere, der ikke søgte tillægget til forsørgere samboende med SU-modtager. 2) Hvis støttemodtagerne sorteres efter alder, er medianen alderen på personen i midten. 53

56 Forsørgerne i VU havde gennemsnitsalderen 32,5 år, og dermed var de i gennemsnit 6,4 år ældre end SUmodtagerne i VU generelt. 3.7 Handicaptillæg Ordningen vedr. handicaptillæg til uddannelsessøgende i videregående uddannelser med varig væsentlig funktionsnedsættelse trådte i kraft pr. 1. august Tabel 3.16 Støttemodtagere med handicaptillæg i Modtagere af handicaptillæg Funktionsnedsættelse antal Hørenedsættelse Synsnedsættelse Læse-/skrivevanskeligheder Bevægelsesvanskeligheder Psykisk funktionsnedsættelse Neurologiske lidelser Ryglidelser Andet I alt Indeks Støttemodtagere med psykisk funktionsnedsættelse udgjorde med 50 % den største enkeltgruppe blandt modtagerne af handicaptillæg. Støttemodtagere med bevægelsesvanskeligheder og neurologisk lidelse udgjorde henholdsvis 16 % og 10 % af støttemodtagerne med handicaptillæg.. Tabel 3.17 Alder ultimo 2009 Tildelt støtte for 2009 til modtagere med handicaptillæg Stipendium I alt Heraf tillæg antal mio. kr antal % mio. kr år 20 1,1 0, , år ,1 63, , år ,2 62, , år ,8 19, , år ,8 7, ,2 40 år og derover 93 11,1 6, ,6 I alt ,1 159, ,9 Heraf kvinder Lån Blandt støttemodtagere, der modtog handicaptillæg, udgjorde kvinderne 70 %. Blandt samtlige stipendiemodtagere i videregående uddannelser udgjorde kvinderne blot 60 % (jf. tabel 3.6). 54

57 Lånetilbøjeligheden for modtagere af handicaptillæg steg med alderen. Tabel 3.18 Tildelt støtte for 2009 til modtagerne af handicaptillæg fordelt på uddannelseskategori Stipendium Lån Uddannelseskategori I alt Heraf tillæg antal mio. kr Antal mio. kr. VU i alt ,1 159, ,9 Heraf KVU ,3 10,7 70 1,5 Prof. bachelor ,4 55, ,8 - diplomingeniør 54 5,5 3,3 14 0,3 - folkeskolelærer ,0 10,9 87 2,1 - fysio- og ergoterapeut 75 8,3 4,8 24 0,6 - pædagog ,3 12, ,1 - socialrådgiver 93 10,8 6,2 45 1,2 - sygeplejerske ,1 7,6 47 1,2 Uni. bachelor ,8 55, ,3 - HA 63 6,5 3,9 20 0,4 - hum. bac ,4 20, ,4 - jura, bac 60 5,7 3,4 22 0,5 - naturvidenskab, bac ,1 7,2 29 0,6 LVU overbygning ,9 32, ,6 - hum. kand ,7 10,0 87 2,3 Anm.: En modtager af støtte til både bachelor og kandidatuddannelse i løbet af 2009 indgår under begge men kun en gang i totalen. Fordelingen af støttemodtagere af handicaptillæg på (videregående) uddannelseskategorier svarede nogenlunde til den generelle fordeling blandt støttemodtagere på de videregående uddannelser. 3.8 SU til uddannelser i udlandet Der kan tildeles SU-støtte til uddannelser i udlandet, hvis uddannelserne opfylder visse krav med hensyn til bl.a. offentlig anerkendelse, varighed og erhvervskompetence. Man kan få SU med til udlandet i fire år (i Norden dog til hele uddannelsesforløbet). Der kan også fås støtte til studieophold i udlandet, der er et led i en uddannelse i Danmark. Denne type stipendiemodtagere indgår ikke i tabellerne i dette afsnit. Endelig kan SU-modtagerne søge om udlandsstipendium som støtte til betaling af studieafgifter. Udlandsstipendier indgår ikke i dette afsnits tabeller, der henvises til afsnit 3.13 Udlandsstipendium til studieophold og hele uddannelser i udlandet. 55

58 Tabel 3.19 Støttemodtagere og tildelt stipendiebeløb til videregående uddannelser i udlandet (ekskl. studieophold) i fordelt på uddannelsesland. Støttemodtagere Tildelt stipendiebeløb Uddannelsesland antal mio. kr Storbritannien ,9 50,9 54,4 62,6 Sverige ,5 14,7 14,9 16,0 USA ,1 10,8 11,0 13,4 Norge ,1 8,7 9,1 9,8 Tyskland ,0 5,5 5,7 7,4 Australien ,6 4,2 4,3 5,5 Nederlandene ,3 4,8 4,8 5,5 Frankrig ,7 3,0 2,9 2,9 Spanien ,1 2,6 2,8 2,8 Island ,1 1,0 1,6 2,3 Canada ,0 1,6 1,9 1,5 Schweiz ,5 1,6 1,3 1,3 Italien ,5 1,5 1,1 1,2 Polen ,5 0,7 0,7 0,9 Østrig ,9 0,9 0,9 0,8 Finland ,6 0,7 0,9 0,8 Israel ,4 0,5 0,4 0,5 Irland ,6 0,6 0,6 0,6 Belgien ,4 0,4 0,3 0,3 Øvrige EU-lande 1) ,3 0,5 0,8 1,3 Øvrige lande ekskl. EU ,4 7,3 7,0 7,6 Samtlige lande ,7 122,4 127,3 145,0 Anm: Nogle støttemodtagere får i løbet af et år støtte til uddannelser i flere lande. De indgår under hvert land, men kun en gang i totalen. 1) Følgende EU-lande med højst 7 støttemodtagere indgår under Øvrige EU-lande: Cypern, Estland, Grækenland, Litauen, Malta, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. I 2009 fik støttemodtagere 145 mio. kr. i stipendier til videregående uddannelser i udlandet. Storbritannien, Sverige, USA og Norge var de lande, der modtog flest studerende med henholdsvis 45 %, 11 %, 9 % og 6 % af støttemodtagerne. Antallet af støttemodtagere i udlandet steg 9 % fra i 2008 til i I juli 2008 blev udlandsstipendiet introduceret (herom i afsnit 3.13). 56

59 Tabel 3.20 Støttemodtagere på videregående uddannelser i udlandet (ekskl. studieophold) i fordelt på alder og køn. Alder ultimo Støtteåret Støttemodtagere Udlandstilbøjelighed antal % år ,4 2,9 2,8 3, år ,5 1,4 1,5 1, år ,7 1,6 1,6 1, år ,7 1,8 1,8 1, år ,9 1,8 2,0 2, år ,9 2,0 2,0 2,1 30 år og derover ,7 1,6 1,8 1,8 Alle ,8 1,7 1,8 1,9 Heraf kvinder i % Tabel 3.20 viser aldersfordelingen af støttemodtagere på videregående uddannelser i udlandet. Støttemodtagerne i alderen år udgjorde 60 %. Tabellen viser også, at 59 % var kvinder, hvilket var på niveau med de 60 %, som de kvindelige stipendiemodtagere udgjorde på videregående uddannelser i alt. Tilbøjeligheden til at studere i udlandet (og samtidig modtage SU) steg fra 1,8 % 2008 til 1,9 % i

60 Tabel 3.21 Støttemodtagere i videregående uddannelser i udlandet (ekskl. studieophold) i fordelt efter uddannelsestrin og uddannelsesretning. Fordeling på trin og uddannelsesretning Støttemodtagere Fordeling af støttemodtagere antal % Bachelor i alt ,6 67,5 Administrativ bachelor ,9 30,3 heraf økonomi ,0 13,4 heraf psyk. og andre samf ,2 10,8 Humanistisk bachelor ,9 25,6 heraf kunst og kunsthåndværk ,0 14,3 heraf journalistik ,0 5,6 heraf filologi ,9 4,5 Naturvidenskab. bachelor ,4 4,8 Erhvervsudd. bachelor ,4 3,2 heraf ingeniør ,6 2,2 Sundhedsuddannelse, bachelor ,4 2,3 Øvrige bacheloruddannelser ,6 1,5 Kandidat ,6 30,1 Administrativ kandidat ,9 14,6 heraf økonomi ,5 6,9 heraf psyk. og andre samf ,8 5,9 Humanistisk kandidat ,6 9,0 heraf kunst og kunsthåndværk ,1 4,2 heraf journalistik ,5 1,8 heraf filologi ,0 2,1 Naturvidenskab. kandidat ,4 2,6 Erhvervsuddan. kandidat ,5 1,4 heraf ingeniør ,0 1,0 Sundhedsuddannelse, kandidat ,8 2,1 Øvrige kandidatuddannelser ,5 0,6 Øvrige uddannelsestrin ,5 3,8 Uoplyst ,8 1,0 Støttemodtagere i alt Anm: Støttemodtagere, der gik på flere uddannelser i løbet af støtteåret (fx en bachelor i forårssemestret og en kandidatuddannelse i efteråret), indgår under begge men kun en gang i totalen. Tabellen bygger på oplysningerne for uddannelsen for støttemodtageren med statusdato tættest på uddannelsens start. Hovedparten af støttemodtagerne i udlandet gik på bacheloruddannelser. I 2009 gik ca. 68 % af støttemodtagerne i udlandet på en bachelor uddannelse. Ca. 30 % gik på en kandidatuddannelse. Både på bachelor og kandidattrin var den største uddannelsestype administrative uddannelser efterfulgt af humanistiske uddannelser. 58

61 Den største enkeltstående uddannelsesretning indenfor bacheloruddannelserne var kunst/kunsthåndværk (med 14 % af støttemodtagerne i 2009), efterfulgt af økonomi (med 13 %). På kandidattrinnet var den største enkelte uddannelsesretning økonomi. Tabel 3.22 Støttemodtagere i videregående uddannelser i udlandet (ekskl. studieophold) i 2009 fordelt efter land samt uddannelsestrin og uddannelsesretning. Fordeling på trin og uddannelsesretning Storbritannien Støttemodtagere Sverige USA Norge Øvrige EUlande Øv. lande ekskl. EU antal Bachelor i alt Administrativ bachelor Humanistisk bachelor Naturvidenskab. bachelor Erhvervsudd. bachelor Sundhedsuddannelse, bachelor Øvrige bacheloruddannelser Kandidat Administrativ kandidat Humanistisk kandidat Naturvidenskab. kandidat Erhvervsudd. kandidat Sundhedsuddannelse, kandidat Øvrige kandidatuddannelser Øvrige uddannelsestrin Uoplyst Støttemodtagere i alt Anm: Støttemodtagere, der gik på flere uddannelser i løbet af 2009 (fx en bachelor i forårssemestret og en kandidatuddannelse i efteråret), indgår under begge men kun en gang i totalen. Nogle støttemodtagere fik i 2009 støtte til uddannelser i flere lande. De indgår under hvert land, men kun en gang i totalen. 1) Følgende lande indgår under Øvrige EU- lande: Belgien, Cypern, Estland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Litauen, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig. I alt Af støttemodtagerne på bacheloruddannelserne var 49 % i Storbritannien. Af støttemodtagerne på administrative bacheloruddannelser var 53 % i Storbritannien. 59

62 3.9 Ikke danske statsborgere med SU-støtte Som udgangspunkt skal man være dansk statsborger for at få SU. Udenlandske statsborgere kan under visse betingelser få SU på lige fod med danske statsborgere. Reglerne herom blev ændret og forenklet med virkning fra 30. april 2006, hvor dele af EU s nye opholdsdirektiv samtidig blev implementeret i SUloven. Tabel 3.23 Støttemodtagere i VU uden dansk statsborgerskab i Støttemodtagere Tildelt stipendium Tildelt lån antal mio. kr Norden Øvrig EU Øvrig Europa 1) Mellemøsten Nord- og Sydamerika Asien 2) Afrika Statsløs Øvrige lande I alt Anm.: Opgørelsen er baseret på stipendiemodtagers statsborgerskab ultimo støtteåret. Støttemodtagerne kan siden have opnået dansk statsborgerskab. 1) Oplysningerne for det øvrige Europa er inklusiv Rusland og Tyrkiet. 2) Oplysningerne for Asien er inklusiv Georgien, Armenien og Aserbajdsjan og eksklusiv Rusland. I 2009 fik ca personer uden dansk statsborgerskab tildelt støtte på videregående uddannelser jf. tabel 3.23, hvilket var 9 % flere end i Af støttemodtagerne uden dansk statsborgerskab var 36 % fra EU-lande (eksklusiv Norden). De udenlandske stipendiemodtagere på videregående uddannelser fik i 2009 tildelt 318 mio. kr. i stipendier og 61 mio. kr. i lån. Tabel 3.24 Støttemodtagere i VU uden dansk statsborgerskab i 2009 fordelt på alder. Alder ultimo og derover antal Stip. modtagere % Stip. modtagere Anm.: Opgørelsen er baseret på støttemodtagernes statsborgerskab ultimo støtteåret. Støttemodtagerne kan siden have opnået dansk statsborgerskab. I alt Jævnfør tabel 3.24 var 34 % af støttemodtagere på VU uden dansk statsborgerskab 30 år eller ældre. Jf. tabel 3.6 var 13 % af alle stipendiemodtagere på VU 30 år eller ældre. Således var mange støttemodtagere uden dansk statsborgerskab relativt gamle. 60

63 3.10 Afbrud og stop af stipendium før uddannelsens normale afslutning Det er i princippet tilstrækkeligt at søge om SU én gang til hver uddannelse. Hvis der ikke sker ændringer, fortsætter tildelingen af støtte som hovedregel automatisk indtil uddannelsen slutter. Styrelsen stopper dog fx den automatiske støttetildeling, når uddannelsesstederne indberetter, at en SUmodtager afbryder uddannelsen, tager orlov eller erklæres inaktiv. Støtten stoppes også, når en støttemodtager i en videregående uddannelse har brugt det antal klip (månedlige støtterater), som den pågældende er blevet tildelt i klippekortet. Herudover stoppes støtten i en række andre situationer fx ved lønnede praktikperioder og perioder med anden offentlig støtte. Tabel 3.25 Støttemodtagere i VU, hvis støtte er stoppet i en eller flere måneder som følge af, at de ikke længere opfyldte støttebetingelserne (ekskl. afbrud), og antallet heraf der fik slutlån i antal støttemodtagere indeks Manglende klip til udd. afslutning Ingen støtte Slutlån Inaktivitet 1) Orlov bevilget I alt Anm.: En person kan have fået standset støtte af flere af de angivne årsager. 1) Studiemæssigt ude af takt Tabel 3.25 viser udviklingen i antallet af støttemodtagere i , som i en eller flere måneder har fået stoppet støtten, fordelt på årsag. I 2009 var manglende klip med 65 % den årsag, der forekom hyppigst. Antallet af støttemodtagere med manglende klip faldt fra 2006 til 2009 med 17 %. Inaktive støttemodtagere udgjorde 20 %, mens støttemodtagere på orlov udgjorde 17 %. Tabel 3.26 Støttemodtagere i VU med afbrudt uddannelse i og andelen af alle støttemodtagere. Støttemodtagere med afbrud i pct. af alle Støttemodtagere med afbrudt uddannelse % antal VU Heraf - KVU Professionsbachelor m. fl Universitetsbachelor LVU

64 Ca støttemodtagere i VU afbrød deres uddannelse i Det svarede til ca. 7 % af støttemodtagerne, hvilket var det samme i 2008, hvor også 7 % afbrød. På universitetsbacheloruddannelserne afbrød 9 % af støttemodtagerne i Tabel 3.27 Støttemodtagere i VU med afbrudt uddannelse i År for afbrudt uddannelse antal støttemodtagere Støttemodtagere med afbrudt VU Heraf ej påbegyndt ny uddannelse senest ultimo (30,4 %) (31,7 %) (32,5 %) (48,3 %) påbegyndt ny uddannelse senest ultimo (69,6 %) (68,3 %) (67,5 %) (51,7 %) Heraf påbegyndt en VU påbegyndt en UU Fra 2006 til 2009 faldt antallet af afbrud med ca (14 %). Tabel 3.28 Andel af støttemodtagere med afbrudt VU i , der er påbegyndt ny uddannelse. Påbegyndt ny uddannelse År for afbrudt uddannelse % år efter afbrud 46,3 46,2 44,4 43,3 43,8 46,4 51,7 1-2 år efter afbrud 65,1 64,5 62,2 61,9 62,2 67,5 2-3 år efter afbrud 70,6 70,0 67,5 67,0 68,3 3-4 år efter afbrud 72,9 72,2 69,6 69,6 Af tabel 3.28 fremgår udviklingen i andelen af støttemodtagere med afbrudt VU, der var startet på ny uddannelse. Andelen af støttemodtagere med afbrudt uddannelse, der var startet på en ny uddannelse indenfor 1 år har været faldende fra 2003 til I er udviklingen vendt. 62

65 Tabel 3.29 Afbrudstilbøjeligheden indenfor normeret studietid plus 12 måneder på udvalgte videregående uddannelser for læseårene 2005/ / /06 1) 2006/07 1) 2007/08 2) 2008/09 3) % KVU Designteknolog Finansøkonom Markedsføringsøkonom Multimediedesigner Professionsbachelor Bygningskonstruktør Diplomingeniør Lærer Fysio- og ergo Maskinmester Ern.- og sundhed Pædagog Socialrådgiver Sygeplejerske Universitetsbachelor Civilingeniør Erhvervssprog HA Humaniora Jura Lægevidenskab Naturvidenskab Psykologi Samfundsvidenskab Statskundskab Økonomi LVU overbygning Cand. merc Cand. pæd Civilingeniør Erhvervssprog Humaniora Jura Lægevidenskab Naturvidenskab Samfundsvidenskab Statskundskab Økonomi Udlandet VU i alt Anm.: Tallene viser studiets aktuelle samlede afbrudstilbøjelighed blandt dem, som i løbet af studiet får SU. Da oplysninger om afbrud hos de studerende, efter at deres støttemuligheder er opbrugt, ikke med tilstrækkelig sikkerhed tilgår SU-systemet, er afbrudstilbøjeligheden kun opgjort inden for den typiske støtteperiode (normeret studietid+12 måneder). 1) For læseårene 2005/2006 og 2006/2007 indgår afbrud registreret pr. februar ) For læseåret 2007/2008 indgår afbrud registreret pr. ultimo januar ) For læseåret 2008/2009 indgår afbrud registreret pr. primo februar

66 Af tabel 3.29 fremgår udviklingen i afbrudstilbøjeligheden indenfor støtteperioden (dvs. normeret studietid plus 1 år) 3. Afbrudstilbøjeligheden for VU i alt steg fra studieåret 2005/2006 til studieåret 2006/2007. Afbrudstilbøjeligheden for VU i alt faldt fra 29 % i studieåret 2006/2007 til 26 % i studieåret 2008/2009. Afbrudstilbøjeligheden faldt fra studieåret 2006/2007 til studieåret 2008/2009 for KVU, professionsbachelorerne, universitetsbachelorerne, LVU overbygning og på uddannelser i udlandet. 3 For et studie normeret til 2 år, opgøres afbrudstilbøjeligheden for 08/09, som (antal studiestartere 08 med afbrud indtil 1 år efter studiestart)/(antal studiestartere 08) + (antal studiestartere 07 med afbrud mellem 1 og 2 år efter studiestart)/(antal studiestartere 07)+ (antal studiestartere 06 med afbrud mellem 2 og 3 år efter studiestart)/(antal studiestartere 06). Afbrudsfrekvensen er en summering af procenter. 64

67 Tabel 3.30 Afbrudstilbøjeligheden på udvalgte videregående uddannelser opgjort i studieåret 2008/2009 indenfor normeret studietid plus 12 måneder, fordelt efter antal år i den afbrudte uddannelse. Læseåret 2008/09 Antal år i afbrudt uddannelse 1. år 1) 2. år 2) Senere 3) I alt 4) antal % antal % antal % antal % KVU Designteknolog Finansøkonom Markedsføringsøkonom Multimediedesigner Professionsbachelor Bygningskonstruktur Diplomingeniør Lærer Fysio- og ergo Maskinmester Ern.- og sundhed Pædagog Socialrådgiver Sygeplejerske Universitetsbachelor Civilingeniør Erhvervssprog HA Humaniora Jura Lægevidenskab Naturvidenskab Psykologi Samfundsvidenskab Statskundskab Økonomi LVU overbygning Cand. merc Cand. pæd Civilingeniør Erhvervssprog Humaniora Jura Lægevidenskab Naturvidenskab Samfundsvidenskab Statskundskab Økonomi Udlandet VU i alt Anm: I alle kolonner tælles et afbrud kun med hvis det ligger indenfor normeret studietid+1 år. 1. (antal studiestartere 2008 med afbrud indtil 1år efter studiestart)/(antal studiestartere 2008). 2. (antal studiestartere 2007 med afbrud mellem 1 og 2 år efter studiestart)/(antal studiestartere 2007). 3. antal studiestartere 2006 med afbrud mellem 2 og 3 år efter studiestart)/(antal studiestartere 2006)+ (antal studiestartere 2005 med afbrud mellem 3 og 4 år efter studiestart)/(antal studiestartere 2005)+ 4. Summering af andelene i 1.år (%)+2. år (%)+senere (%). 65

68 I tabel 3.30 vises afbrudstilbøjeligheden for en række udvalgte uddannelser fordelt efter antal år i afbrudt uddannelse. Typisk forekom afbruddene i løbet af første studieår, hvor 15 % på VU i alt afbrød uddannelsen. Den største afbrudstilbøjelighed var på universitetsbachelor, hvor 32 % afbrød i læseåret 2008/2009. På universitetsbachelor uddannelser var der flest afbrud efter andet år (sene afbrud). I læseåret 2008/09 afbrød 10 % en universitetsbachelor uddannelse efter 2. år. På bachelor uddannelserne i økonomi, lægevidenskab og statskundskab afbrød henholdsvis 20 %, 21 % og 19 % senere end andet år. Indenfor professionsbachelor uddannelserne var den højeste afbrudstilbøjelighed på læreruddannelsen med 37 %. På denne uddannelse afbrød 8 % sent. På KVU afbrød 27 %. På finansøkonomuddannelsen afbrød 36 %. På LVU overbygning afbrød 11 % i læseåret 2008/09. Af nedenstående tabel fremgår, hvor stor en del af studiestarterne fra 2006, der havde afbrudt, fordelt efter om de havde et barn ved uddannelsens start særskilt efter uddannelsesområde. Tabel 3.31 Afbrud senest primo februar 2010 blandt SU-modtagere på VU, der startede i 2006 fordelt efter om de havde et barn ved uddannelsens start samt fordelt på uddannelsesområde Alder ved studiestart Til og med 25 år Fra og med 26 år I alt Start på uddannelsen 2006 Afbruds pct. Start på uddannelsen 2006 Afbrudspct Start på uddannelsen 2006 Afbrudspct. Antal % antal % antal % VU i alt havde fået første barn inden studiestart havde ikke fået børn inden studiestart Heraf KVU havde fået første barn inden studiestart havde ikke fået børn inden studiestart Heraf LVU overbygning havde fået første barn inden studiestart havde ikke fået børn inden studiestart Heraf prof. bachelor havde fået første barn inden studiestart havde ikke fået børn inden studiestart Heraf uni. bachelor havde fået første barn inden studiestart havde ikke fået børn inden studiestart Støttemodtagere, der havde et barn ved starten af en VU i 2006, afbrød i næsten samme omfang som øvrige støttemodtagere, nemlig 27 % mod 26 % blandt de øvrige. 66

69 Af studiestarterne i 2006 på mindst 26 år afbrød 24 %, hvilket er lavere end afbrudsprocenten på 27 % for støttemodtagere på højst 25 år ved studiestart. Forsørgerne ved starten på en VU afbrød i lidt højere grad end øvrige startere indenfor både aldersklassen på højst 25 (32 % versus 27 %) henholdsvis mindst 26 år (26 % versus 22 %). Billedet var dog ikke helt ensartet indenfor de forskellige områder på VU. Indenfor KVU på mindst 26 år ved studiestart afbrød forsørgerne ved studiestart ikke lige så ofte som øvrige studiestartere Klippekortstatus for personer med fuldførte uddannelser Tabel 3.32 Klippekortstatus ved fuldført videregående uddannelse i årene : Manglende klip, slutlån og fødselsklip. Støttemodtagere antal % antal % antal antal % Støttemodtagere med fuldført VU Andel der manglede klip Andel der fik slutlån Andel der fik fødselsklip Anm.: Støttemodtagere, som mangler klip, omfatter personer, der i en eller flere måneder før uddannelsen blev færdiggjort manglede stipendieklip. Uddannelser i udlandet indgår ikke. Personer på uddannelser, der ikke er SUberettigende, indgår ikke. I 2009 færdiggjorde ca støttemodtagere en videregående uddannelse. Heraf manglede 17 % klip. Af støttemodtagere med fuldført uddannelse optog 6 % studielån (slutlån). Den resterende del valgte således selv at finansiere færdiggørelsen af deres uddannelse i Andelen af personer med fuldført uddannelse i 2009, som havde fået fødselsklip i løbet af uddannelsen, udgjorde ca. 10 %. Ved vurdering af udviklingen i støttemodtagernes anvendelse af klippekortet over tid bør man være opmærksom på de væsentlige ændringer, der siden 1989 er sket i regelgrundlaget. Ændringer i støtte- og studieregler i relation til klippekortet: den sædvanlige studietid, som var støtterammen for studerende optaget inden 1988/89, var typisk 1-1½ år længere end normeret tid + 1 år. De sidste studerende på studier med en sædvanlig studietid på 7-9 år (normeret 5-6½ år) har formentlig afsluttet deres uddannelse i (en del har haft orlov, herunder barselsorlov). i 1992 vedtog Folketinget at gøre kandidatstudierne 5-årige, hvilket medførte en reduktion af den normerede tid på mange studier. Herved blev SU-støtterammen reduceret tilsvarende. Eksempelvis betød en reduktion i den normerede tid fra 6 til 5 år en reduktion i SU-støtterammen på 1 år. fra 1996 blev det 6-årige - klippekort indført. Flere støttemodtagere med en afbrudt uddannelse kunne herefter få støtte til at påbegynde en ny uddannelse. 67

70 2 før reformen i 1996 kunne støttemodtagere på barselsorlov tage orlov fra studiet og søge kontanthjælp. Tabel 3.33 Støttemodtagere med fuldført videregående uddannelse på udvalgte uddannelser, der manglede klip % Lægevid. (saml.) Naturvidenskab Jura Cand. merc Civilingeniør Humaniora Lærer Sygeplejerske Anm.: Støttemodtagere, som mangler klip, omfatter personer, der i en eller flere måneder, før uddannelsen blev færdiggjort, manglede stipendieklip. Andelen, der manglede klip inden uddannelsens afslutning, toppede i 2004 og På naturvidenskab faldt andelen fra 65 % i 2004 til 53 % i På humaniora faldt andelen fra 65 % i 2005 til 57 % i På læreruddannelsen steg andelen med manglende klip markant fra 6 % i 2000 frem til 13 % i Fra 2007 til 2009 har andelen med manglende klip på læreruddannelsen været relativt stabil. 68

71 Tabel 3.34 Uddannelse Støttemodtagere med fuldført videregående uddannelse i 2009 og andelen heraf med støttetid ud over normeret tid, andelen der manglede klip og andelen der manglede klip i mere end et år. Fuldført uddannelse Heraf med støttetid ud over normeret tid heraf mangler klip heraf mangler > 12 klip antal antal % antal % antal % VU i alt LVU Cand. merc Cand. pæd Civilingeniør Erhvervssprog Humaniora Jura Lægevidenskab Naturvidenskab Samfundsvidenskab Statskundskab Økonomi Universitetsbachelor Civilingeniør Erhvervssprog HA Humaniora Jura Lægevidenskab Naturvidenskab Samfundsvidenskab Statskundskab Økonomi Professionsbachelor Diplomingeniør Lærer Fys./Ergoterap Ern. og sundhed Pædagog Socialrådgiver Sygeplejerske KVU Designteknolog, AK Finansøkonom Markedsføringsøkonom Multimediedesigner Anm.: Uddannelser i udlandet indgår ikke, da der her ikke tildeles ekstraklip. Personer på uddannelser, der ikke er SU-berettigende, indgår ikke. 69

72 Ca. 85 % af de, der fuldførte en LVU i 2009, havde fået støtte til mere end den normerede tid (inkl. studieskift). Ca. 42 % manglede klip inden uddannelsens afslutning. Andelen som manglede klip i mere end 1 år udgjorde 11 %. SU-styrelsen får ikke automatisk den endelige uddannelsesslutdato for støttemodtagere, der ikke længere får støtte; der er derfor en vis usikkerhed i opgørelsen. Antallet af støttemodtagere, som mangler klip i mere end 1 år, er derfor formentlig væsentligt større end 11 %. De 42 %, der mangler klip, er ikke alle forsinkede på kandidatdelen. Afhængig af det tidligere forløb kan en støttemodtager mangle klip, selvom kandidatdelen tages på normeret tid. På LVU manglede flest klip på uddannelserne i statskundskab, humaniora, naturvidenskab og jura. Andelen med manglende klip lå for disse uddannelser mellem % i På universitetsbachelor og professionsbachelor uddannelserne havde kun hhv. 7 og 6 % af støttemodtagerne et klipforbrug på mere end 1 år ud over normeret tid (inkl. studieskift). 70

73 Tabel 3.35 Klippekortstatus ved fuldført videregående uddannelse samt på udvalgte videregående uddannelser i 2009: manglende klip, slutlån og fødselsklip. Støttemodtagere Støttemodta- Manglende klip Fik Slutlånstilgere i alt slutlån bøjelighed 1) Uden fødselsklip Med fødselsklip I alt antal % VU i alt LVU Cand. merc Cand. pæd Civilingeniør Erhvervssprog Humaniora Jura Lægevidenskab Naturvidenskab Samfundsvidenskab Statskundskab Økonomi Universitetsbachelor Civilingeniør Erhvervssprog HA Humaniora Jura Lægevidenskab Naturvidenskab Samfundsvidenskab Statskundskab Økonomi Professionsbachelor Diplomingeniør Lærer Fys./Ergoterap Ern. og sundhed Pædagog Socialrådgiver Sygeplejerske KVU Designteknolog, AK Finansøkonom Markedsføringsøkonom Multimediedesigner Anm.: Støttemodtagere, som mangler klip, omfatter støttemodtagere, der i en eller flere måneder før uddannelsen blev færdiggjort manglede stipendieklip. Kun personer, der mangler klip kan optage slutlån. Uddannelser i udlandet indgår ikke. Personer på uddannelser, der ikke er SU-berettigende, indgår ikke. 1) Andel af støttemodtagere med manglende klip, som fik slutlån. 71

74 I 2009 manglede 17 % af støttemodtagerne klip, inden de færdiggjorde en videregående uddannelse. Blandt støttemodtagere, der ikke havde modtaget fødselsklip, manglede 15 % klip, mens 31 % af støttemodtagere med fødselsklip manglede klip. På de fleste uddannelser var andelen med manglende klip højere for støttemodtagere med fødselsklip end for støttemodtagere uden fødselsklip. Blandt LVU støttemodtagere, der havde fået fødselsklip, manglede 56 % klip. For personer med fødselsklip var andelen med manglende klip 69 % på humaniora og 75 % på naturvidenskab. Af samtlige støttemodtagere, der havde færdiggjort en videregående uddannelse i 2009, havde 6 % optaget slutlån. Andelen af støttemodtagere med en fuldført videregående uddannelse, der optog slutlån, varierede mellem 1 % på KVU og 17 % på LVU. På LVU humaniora havde 24 % taget slutlån. Noget mindre er variationen, når der ses på den relative tilbøjelighed til at optage slutlån blandt støttemodtagere, der manglede klip. Generelt optog 42 % af de støttemodtagere, der manglede klip, slutlån. Blandt støttemodtagere med fuldført uddannelse i 2009 og fødselsklip i løbet af uddannelsen manglede 21 % klip på universitetsbachelor og 10 % på professionsbachelor Støttemodtagernes egenindkomst, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav Ifølge støttereglerne tildeles en støttemodtager et fribeløb pr. måned afhængig af månedens status i støttemæssig henseende. Fribeløbet er udtryk for den indkomstgrænse, man som støttemodtager må holde sig inden for, når man modtager SU-støtte. I 2009 var der 3 forskellige satser for månedsfribeløbet i videregående uddannelser på henholdsvis kr., kr. og kr. Den laveste sats anvendes for måneder med SU-støtte (satsen blev - som følge af SU-forliget i forhøjet med ekstra ca kr. pr. 1. januar 2009.), den mellemste i måneder med fx fravalgt støtte, og den højeste fx i måneder, hvor personen ikke er under uddannelse. I 2009 var det laveste årsfribeløb kr. Støttemodtagere med børn fik et tillæg til årsfribeløbet pr. barn på kr. i Støttemodtagere med en egenindkomst, der overstiger årsfribeløbet, får krav om at tilbagebetale den for meget modtagne støtte. Tabel 3.37 viser, hvor meget støttemodtagerne tjente ved siden af SU-støtten, når de var under uddannelse hele året. Af de ca støttemodtagere på de videregående uddannelser i 2009 var godt (51 %) helårsstøttemodtagere. 72

75 Tabel 3.37 Helårsstøttemodtagere i VU i 2009 fordelt efter egenindkomst, alder og køn. Egenindkomst i kr. (ekskl. SU-stip.) Helårsstøttemodtagere 1) fordelt på alder ult >= 30 Alle Alle K Alle K Alle K Alle K Alle K % og derover I alt Antal kr Gennemsnit Gennemsnit > Anm.: Egenindkomst = positiv personlig indkomst + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst uddannelsesopsparingsrenter arbejdsmarkedsbidrag SU-stipendier. 1) Støttemodtagere, som er under uddannelse hele året. De helårsstøttemodtagere, som havde egenindkomst på mindst kr. i 2009, udgjorde ca. 87 % af alle, og de havde i gennemsnit en egenindkomst på kr. Indkomsten var gennemgående større, jo ældre støttemodtageren var. De årige tjente kr., de årige kr. og de på 30 år eller der over tjente kr., dvs. de tjente ca. 31 % mere end de årige. Kvindernes indkomst var gennemgående lidt mindre end mændenes; det gjaldt især for aldersgruppen på 30 år eller der over. Blandt de årige havde 29 % en egenindkomst på under kr. og ca. 17 % havde mere end kr. Blandt de årige havde 32 % under kr. og ca. 26 % havde mere end kr. Blandt støttemodtagerne på 30 år eller der over havde 45 % under kr. og 25 % havde tjent mere end kr. Jo ældre støttemodtagerne var, jo større blev spredningen i indkomsterne. Dvs. grupperne, som havde en lav indkomst henholdsvis en høj indkomst, steg med alderen. Denne tendens hang blandt andet sammen med forsørgernes indkomster. 73

76 Tabel 3.38 Egenindkomst for helårsstøttemodtagere i VU i 2009 fordelt på køn, om de har børn og om de har børn født i året. Egenindkomst i kr. (ekskl. SU-stip.) Helårsstøttemodtagere 1) fordelt på alder ult Mænd uden børn med børn f. børn i 09 Kvinder uden børn med børn f. børn i % og derover I alt Antal kr Gennemsnit i kr % Andel < kr Andel > kr Anm.: Egenindkomst = positiv personlig indkomst + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst uddannelsesopsparingsrenter arbejdsmarkedsbidrag SU-stipendier. 1) Støttemodtagere, som er under uddannelse hele året. Blandt helårsstøttemodtagerne var kvinder med børn. De havde i gennemsnit en indkomst på kr. i Det var væsentligt mindre end gennemsnittet for kvinder uden børn, som var på kr. Dette er til trods for at støttemodtagere med børn i gennemsnit var væsentlig ældre end de øvrige studerende, jf. afsnit 3.6. Blandt kvinder, som havde børn, havde en tredjedel en egenindkomst på under kr. og hver anden havde en egenindkomst på under kr. Blandt helårsstøttemodtagerne var der mænd med børn. De havde i gennemsnit en indkomst på kr. i Det var kr. mere end gennemsnittet på kr. for mænd uden børn. Der er en stor spredning i egenindkomsten for mænd med børn. Mens 33 % havde en egenindkomst på under kr., havde 27 % en egenindkomst på mindst kr. Det laveste årsfribeløb for en støttemodtager med et barn var i kr. Blandt mænd med børn havde 20 % en egenindkomst på mindst kr. og benyttede sig således af dette højere fribeløb, mens 11 % af kvinder med børn havde en egenindkomst på mindst kr. 74

77 Omfanget af kvinder og mænds egenindkomst, afhængig af om de har børn er illustreret i figur 3.2 og 3.3: Figur 3.2 Mænd i VU, som er helårsstøttemodtagere i 2009, fordelt på egenindkomst og om de har børn M ænd uden børn M ænd med børn Egenindkomst i kr. Figur 3.3 Kvinder i VU, som er helårsstøttemodtagere i 2009, fordelt på egenindkomst og om de har børn Kvinder uden børn Kvinder med børn Egenindkomst i kr. Som det fremgår af figurerne har langt de fleste kvinder med børn en væsentlig lavere indkomst end kvinder uden børn. Tendensen er mindre for mændene, her er der en del, som udnytter det højere fribeløb, når man har børn. 75

78 Tabel 3.39 Udviklingen i helårsstøttemodtagernes egenindkomst i VU , fordelt på om de har børn. Gennemsnitlig egenindkomst Ændring kr... Pct. Alle ,0 % Laveste fribeløb ,8 % Mænd uden børn ,0 % Mænd med børn ,7 % Kvinder uden børn ,1 % Kvinder med børn ,0 % Støttemodtagernes egenindkomst faldt fra 2008 til 2009 med 4,0 %, selvom fribeløbet blev sat op med 27,8 %. Faldet skyldes formentlig at det er sværere at få job under krisen. Især mænd med børn kunne ikke udnytte det stigende fribeløb. De havde et fald i indkomsten på 8,7 % fra 2008 til Tabel 3.40 Fravalg af støtte og klip i VU i Personer Klip antal klip Fravalg I % af stip. modt. 12,2 % 12,5 % 12,9 % 12,5 % 9,3 % Dobbeltklip 1) I % af stip. modt. 2,2 % 2,3 % 2,5 % 2,9 % 1,8 % IK-krav I % af støttemodt. 6,9 % 8,0 % 8,6 % 9,1 % 4,2 % 1) Omfatter ikke fødselsdobbeltklip. Den uddannelsessøgende kan selv vælge at få stoppet støtten i en eller flere måneder. Formålet med sådanne fravalg vil typisk være at få forhøjet det beløb (fribeløb), som SU-modtageren må tjene ved siden af SU-støtten. Formålet kan også være at spare op til at få udbetalt dobbeltklip i slutningen af uddannelsesforløbet, fx i forbindelse med specialeskrivning. Fra og med 1. juli 2009 udbetales, der ikke længere dobbeltklip. Som følge af forhøjelsen af fribeløbet med ca kr. pr. md. og afskaffelsen af dobbeltklipordningen fravalgte kun 9,3 % en eller flere måneders støtte i 2009, hvilket var ca. 3 pct.-point lavere end i

79 Indkomstkontrolkrav (IK-krav) Tabel 3.41 Støttemodtagere i VU med indkomstkontrolkrav og tilbagekrævede beløb vedrørende ) antal % antal % antal % antal % Støttemodtagere i alt med IK-krav , , , ,2 under uddannelse ultimo året , , ,0. ikke under uddannelse ultimo året , , , tilbagekrævede beløb, mio. kr Tilbagekrævet beløb i alt 188,3 211,9 225,9 114,8 Stipendium 162,2 183,8 197,8 99,9 Lån 15,3 15,9 15,0 8,2 procenttillæg 10,8 12,2 13,0 6,7 1) Foreløbige tal (98 % af sagerne er afsluttet). Omkring af de støttemodtagere i 2009 vil efterfølgende få et IK-krav (4,2 %), jf. tabel Det er et fald på krav i forhold til 2008, svarende til et fald i andelen af støttemodtagere, som får krav fra 9,1 % til 4,2 %. Det tilbagekrævede beløb på knap 115 mio. kr. (inkl. %-tillæg) forventes at svare til 1,1 % af det udbetalte støttebeløb (stipendier og lån) på omkring mio. kr. i I årene var de gennemsnitlige krav henholdsvis ca kr., kr., kr. og forventet kr. Tabel 3.42 Indkomstkontrolkrav i VU vedrørende fordelt efter det samlede kravs størrelse. Samlet kravstørrelse, kr ) ) antal % og derunder ,8 46,5 45,7 44, ,6 13,3 13,3 12, ,1 10,0 10,2 10, ,4 7,3 7,5 7, ,8 5,1 5,5 4, ,7 4,4 4,8 5, ,9 3,3 2,7 3, ,1 2,3 2,5 2, ,1 2,0 2,0 2, ,5 1,4 1,3 0, og derover ,0 4,4 4,5 6,6 Antal IK-krav i alt ,0 100,0 100,0 100,0 1) Foreløbige tal (98 % af sagerne er afsluttet). Kravene varierer en del i størrelse, men hovedparten var på under kr., jf. tabel

80 3.13 Udlandsstipendium til studieophold og hele uddannelser i udlandet Studerende, som ønsker at tage en videregående uddannelse i udlandet, kan søge om at få udlandsstipendium i op til to år, svarende til uddannelse på i alt 120 ECTS-point. Stipendiet dækker helt eller delvist studieafgiften på en række godkendte uddannelser i udlandet. Den studerende skal som minimum have ret til SU for at få udlandsstipendium. Udlandsstipendium gives til studieophold eller en hel uddannelse på kandidatniveau. Tabel 3.43 Tildelt udlandsstipendium, støttemodtagere og antal uddannelsesophold i til hele uddannelser og studieophold. Støttemodtagere Tildelt udlandsstipendium Studieafgift Tildeling i forhold til studieafgift antal t. kr % Studieophold Hele uddannelser I alt I 2009 fik ca støttemodtagere tildelt udlandsstipendium. Heraf var knap 900 støttemodtagere på studieophold, mens ca. 400 var på hele uddannelser. Støtten udgjorde 29 mio. kr. Studieafgiften for de uddannelsesperioder, som støtten blev givet til, udgjorde 45 mio. kr. Dermed udgjorde tildelingen ca. to tredjedele af studieafgiften. For hele uddannelser udgjorde tildelingen 63 % af studieafgiften. 78

81 Tabel 3.44 Tildelt udlandsstipendium, støttemodtagere og studieafgift i 2009 til hele uddannelser og studieophold fordelt efter uddannelsesområde. Støttemodtagere Tildelt støtte Studieafgift Tildelingen i forhold til studieafgiften antal t. kr % Studieophold Humaniora og kunstneriske uddannelser Ingeniør-, produktions- og byggeuddannelser Landbrugs- og veterinære uddannelser Naturvidenskab og informationsteknologi Pædagog- og læreruddannelser Samfundsvidenskab, business og jura Service Sundheds- og socialuddannelser Studieophold i alt Hele kandidatuddannelser Humaniora og kunstneriske uddannelser Ingeniør-, produktions- og byggeuddannelser Naturvidenskab og informationsteknologi Samfundsvidenskab, business og jura Sundheds- og socialuddannelser Øvrige uddannelser 1) Hele kandidatuddannelser i alt Total ) For hele kandidatuddannelser omfatter øvrige uddannelser service-, landbrugs, pædagog- og læreruddannelser. Hovedparten af modtagerne af udlandsstipendium i 2009 gik på uddannelser indenfor samfundsvidenskab, business og jura. Af støttemodtagere på studieophold gik 63 % på samfundsvidenskab, business og jura, mens dette gjaldt 65 % af støttemodtagerne på hele kandidatuddannelser. På studieophold indenfor samfundsvidenskab, business og jura udgjorde udlandsstipendiet ca. 59 % af studieafgiften. På hele kandidatuddannelser indenfor samfundsvidenskab, business og jura udgjorde udlandsstipendiet 55 % af studieafgiften. 79

82 Tabel 3.45 Tildelt udlandsstipendium i 2009 pr. 30 ECTS point til studieophold og hele uddannelser fordelt efter uddannelsesområde. Uddannelsesområde Studerende Tildelt beløb Merit tilknyttet tildelingen 1) Tildeling pr. 30 ECTS antal t. kr. ECTS kr. Studieophold Humaniora og kunstneriske uddannelser Ingeniør-, produktions- og byggeuddannelser Landbrugs- og veterinære uddannelser Naturvidenskab og informationsteknologi Pædagog- og læreruddannelser Samfundsvidenskab, business og jura Service Sundheds- og socialuddannelser Studieophold i alt Hele kandidatuddannelser Humaniora og kunstneriske uddannelser Ingeniør-, produktions- og byggeuddannelser Naturvidenskab og informationsteknologi Samfundsvidenskab, business og jura Sundheds- og socialuddannelser Øvrige uddannelser 2) Hele uddannelser i alt Studieophold og hele uddannelser i alt ) Forhåndsmerit angivet i ECTS point. Det faktisk opnåede antal ECTS point kan afvige fra antallet af forhåndsmeriterede ECTS point. 2) For hele kandidatuddannelser omfatter øvrige uddannelser service-, landbrugs, pædagog- og læreruddannelser. I gennemsnit blev der i 2009 tildelt kr. pr. 30 ECTS-point (30 ECTS-point svarer til et semesters fuldtidsstudier). Niveauet var nogenlunde det samme på studieophold og hele uddannelser. Indenfor samfundsvidenskab, business og jura blev der i 2009 tildelt kr. pr. 30 ECTS point på studieophold og kr. på hele uddannelser. 80

83 Tabel 3.46 Modtagere af udlandsstipendium i 2009 til hele uddannelser og studieophold fordelt efter uddannelsesland og hovedområde. Humaniora og kunstneriske uddannelser Ingeniør-, produktionsog byggeuddannelser Naturvidenskab og IT Samfundsvidenskab, business og jura Sundhedsog socialuddannelser Øvrige uddannelser 1) antal Studieophold USA Australien Storbritannien New Zealand Norge Argentina Thailand Sydafrikanske Republik Hong Kong Canada Spanien Holland Italien Kina Frankrig Libanon Belgien Israel Tyskland Øvrige lande Studieophold i alt Hele uddannelser Storbritannien Australien USA Holland Frankrig Italien Spanien Belgien Øvrige lande Hele uddannelser i alt Total ) Øvrige uddannelser omfatter pædagog-, lærer-, service-, landbrugs-, og veterinære uddannelser. 2) Øvrige lande under studieophold omfatter følgende lande med mindre end 5 modtagere af udlandsstipendium til studieophold i 2009: Barbados, Bolivia, Brasilien, Chile, Colombia, Det Palæstinensiske Selvstyres Område, Egypten, Ethiopien, Grækenland, Guatemala, Indien, Irland, Jamaica, Japan, Malaysia, Malta, Mexico, Pakistan, Polen, Qatar, Russiske Føderation, Schweiz, Singapore, Sverige, Tanzania og Tyrkiet. 3) Øvrige lande under hele uddannelser omfatter følgende lande med mindre end 5 modtagere af udlandsstipendium til hele uddannelser i 2009: Canada, Cypern, Hong Kong, Irland, Island, Israel, Kina, Makedonien, Monaco, New Zealand, Norge, Polen, Schweiz, Sydkorea, Thailand og Tyskland. For studieophold gik ca. syv ud af ti støttemodtagere i 2009 på uddannelser i Australien, USA eller Storbritannien. På kandidatuddannelser fik 58 % af modtagerne i 2009 støtte til en uddannelse i Storbritannien. Total 81

84 Tabel 3.47 Antal uddannelsesophold med tildelt udlandsstipendium i 2009 fordelt efter opholdets længde. Uddannelsesopholdets længde Hele uddannelser Studieophold antal mdr mdr mdr mdr mdr mdr mdr mdr. 1 - Total Anm.: Støttemodtagere med flere uddannelsesophold af forskellig længde indgår under hver gruppe, men kun en gang i totalerne. For studieophold var uddannelsesopholdets længde 4-6 måneder for ca. seks ud af ti støttemodtagere i 2009, mens varigheden var 3 måneder for 16 % af støttemodtagerne. Ca. halvdelen af støttemodtagerne i 2009 på hele uddannelser gik på en uddannelse, der varede måneder. Studieophold med tildelt udlandsstipendium fordelt på uddannelseskategorier Tabel 3.48 Modtagere i 2009 af udlandsstipendium til studieophold fordelt efter uddannelse i Danmark og hovedområde. Hovedområde KVU Prof. bac. m. fl. Universitetsbachelor LVU Total antal Humaniora og kunstneriske uddannelser Ingeniør-, produktions- og byggeuddannelser Landbrugs- og veterinære uddannelser Naturvidenskab og informationsteknologi Pædagog- og læreruddannelser Samfundsvidenskab, business og jura Service Sundheds- og socialuddannelser Studieophold i alt Anm: Oplysningerne om uddannelsen i Danmark er baseret på SU-registret. Oplysningerne om hovedområde er baseret på registret for udlandsstipendiet. Af støttemodtagerne på studieophold i 2009 gik halvdelen på LVU, mens 38 % gik på universitetsbachelor uddannelser. 82

85 Tabel 3.49 Modtagere i 2009 af udlandsstipendium til studieophold fordelt efter land og uddannelse i Danmark. Land KVU Prof. bac. m. fl. Universitetsbachelor LVU Total antal USA Australien Storbritannien New Zealand Norge Argentina Thailand Sydafrikanske Republik Hong Kong Canada Spanien Holland Kina Italien Frankrig Libanon Belgien Israel Tyskland Øvrige lande Studieophold i alt Anm: Oplysningerne om uddannelsen i Danmark er baseret på SU-registret. Oplysningerne om land er baseret på registret for udlandsstipendiet. 1) Øvrige lande under studieophold omfatter følgende lande med mindre end 5 modtagere af udlandsstipendium til studieophold i 2009: Barbados, Bolivia, Brasilien, Chile, Colombia, Det Palæstinensiske Selvstyres Område, Egypten, Etiopien, Grækenland, Guatemala, Indien, Irland, Jamaica, Japan, Malaysia, Malta, Mexico, Pakistan, Polen, Qatar, Russiske Føderation, Schweiz, Singapore, Sverige, Tanzania og Tyrkiet. Af støttemodtagerne i 2009 i USA gik 60 % på LVU-overbygningsuddannelser Befordringsrabat i videregående uddannelser SU-støtteberettigede studerende i videregående uddannelser kunne fra 1997 få rabat ved køb af kort til busser og tog i Danmark. Ordningen blev med virkning fra medio 1999 ændret fra kun at omfatte køb af månedskort til også at omfatte abonnementskort med variabel periodelængde. Fra og med 1. juli 2000 blev ordningen udvidet til endvidere at omfatte abonnementskort til bus og tog over den danske grænse til og fra EU og EØS-landene. Da ordningen er målrettet mod studerende med lang transportvej, ydes der 65 % rabat på transportudgifter, der overstiger 13,60 kr. pr. dag, dog ydes der maksimalt en rabat på 22,65 kr. pr. dag (2009- satser). Styrelsen refunderer trafikselskaberne 90 % af den ydede rabat. 83

86 Tabel 3.50 Befordringsrabat til støttemodtagere i VU i Rabatmodtagere Periodekort Salgspris (før rabat) Rabat Rabat i pct. af salgspris Andel med max. støtte 1) Rabat pr. modtager antal mio. kr % kr ,9 62, , ,7 64, , ,7 61, , ,0 61, , ) Andel af befordringsrabatmodtagere, der modtog maksimal befordringsrabat. Knap hver femte støttemodtager i VU modtog i 2009 befordringsrabat. Denne andel har været nogenlunde konstant gennem en årrække. Ligeledes har andelen for støttemodtagernes egenbetaling i samme periode været omtrent uændret og ligget på et niveau omkring knap 2/3 af den samlede bruttopris. Antallet af rabatmodtagere er faldet 6,8 % fra 2006 til Af samtlige befordringsrabatmodtagere modtog 13,6 % maksimal befordringsrabat i en eller flere måneder i Dette var et fald i forhold til 2008, hvor 14,6 % modtog maksimal befordringsrabat. DSB WildCard er et rabatkort, der kan købes af personer til og med 25 år. Pr. 1. juli 2007 kan kortet købes af alle SU-modtagere uanset alder. En mulig forklaring på den faldende andel med maksimal befordringsstøtte fra 2007 og frem, samt at antallet af rabatmodtagere i 2009 var lavere end i 2007, er, at SUmodtagere over 25 år med undervisning færre dage om ugen valgte at benytte DSB Wildcard. Tabel 3.51 Befordringsrabat til støttemodtagere i VU i 2009 fordelt på regioner. Uddannelse Rabatmodtagere 1) Befolkning 2) Rabat antal % mio. kr. Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Øvrige 3) UU og FSK i alt ) Opgørelsen af rabatmodtagernes fordeling på regioner bygger på styrelsens oplysninger om rabatmodtagernes bopæl pr. primo februar ) Befolkningens fordeling på regioner er opgjort pr. juli Kilde: Danmark Statistik. Der indgår kun personer bosat i Danmark. 3) Omfatter blandt andet rabatmodtagere bosat i Sverige eller Tyskland. Befordringsrabatmodtagerne i VU bosat i Region Hovedstaden udgjorde 60 % af rabatmodtagerne i Dette var dobbelt så meget som Region Hovedstadens befolkningsandel på 30 % medio

87 Tabel 3.52 Befordringsrabat til støttemodtagere i VU i 2009 fordelt på bopælsstatus. Rabatmodtagere Andel som får rabat 1) Solgte kort Solgte kortdage Salgspris Rabat Rabat pr. modtager antal % antal mio. kr kr. I alt ,0 61, Hjemmeboende Udeboende Anm.: Bopælsstatus er opgjort for den sidste registrering for en måned under uddannelse i året. 1) Andel af henholdsvis hjemme- og udeboende stipendiemodtagere i VU I 2009 fik støttemodtagere befordringsrabat vedrørende 4,7 mio. kortdage. Det svarede til 4½ måneder i gennemsnit pr. modtager. I gennemsnit betalte hver befordringsstøttemodtager 36 kr. pr. dag (inkl. søn- og helligdage) før rabat, og modtog i gennemsnit godt 13 kr. i rabat samt afholdt ca. 23 kr. i egenbetaling. Beregnet på årsbasis betalte befordringsrabatmodtagerne gennemsnitlig kr., hvoraf kr. blev ydet i rabat. En betydeligt større andel hjemmeboende støttemodtagere i VU modtog befordringsstøtte set i forhold til udeboende; det gjaldt knap halvdelen, medens blot 18 % af de udeboende støttemodtagere i VU modtog befordringsstøtte Specialpædagogisk støtte (SPS) i videregående uddannelser Lov af 26. maj 2000 om specialpædagogisk støtte (SPS) ved videregående uddannelser trådte i kraft 1. august 2000 og havde virkning for ydelse af støtte fra 1. januar Loven henførte sektoransvaret for specialpædagogisk støtte til studerende i videregående uddannelser til Undervisningsministeriet, og administrationen af støtteordningen blev placeret i styrelsen. SPS kan ydes i en eller flere støtteformer, hvis den er nødvendig for at kompensere for følgerne af en væsentlig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, hvis følgerne af funktionsnedsættelsen kan kompenseres, og hvis det er praktisk muligt at tilvejebringe den nødvendige støtte. Følgerne af en funktionsnedsættelse kan enten kompenseres ved tildeling af SPS i form af særlige hjælpemidler, fx syntetisk tale, hæve-sænkeborde og lignende eller ved løbende SPS-ydelser i hele uddannelsesperioden, f.eks. i form af tolkebistand. 85

88 Tabel 3.53 SPS-støttemodtagere og -støttebeløb i videregående uddannelser fordelt på typen af funktionsnedsættelse. SPS-støttemodtagere Udbetalt SPS-støtte 1) støttemodtager Gns. støtte pr. Funktionsnedsættelse antal mio. kr t.kr Læse-/skrivevanskeligheder ,4 27, Hørevanskeligheder ,7 16, Synsvanskeligheder ,3 6, Bevægelsesvanskeligheder ,6 4, Psykiske problemer ,9 3, Andet 2) ,4 2, I alt ,3 60, % % Læse-/skrivevanskeligheder Hørevanskeligheder Synsvanskeligheder Bevægelsesvanskeligheder Psykiske problemer Andet 2) I alt ) Ekskl. moms. 2) Omfatter blandt andet udviklingsforstyrrelser. I 2009 fik godt personer tildelt specialpædagogisk støtte, hvilket var ca. 11 % flere end i SPSstøtten steg samtidig 10 % fra 55,3 mio. kr. til 60,8 mio. kr. Støttemodtagere med læse- og skrivevanskeligheder udgjorde i % af SPS-støttemodtagere på videregående uddannelser. I gennemsnit fik SPS modtagere med læse-/skrivevanskeligheder ca kr. i støtte i Under et udgjorde SPS-støtten i VU i gennemsnit kr. pr. modtager i Tabel 3.54 SPS-støttebeløb på videregående uddannelser vedr fordelt på støttens art. Udbetalt SPS-støtte 1) Støtteart mio. kr % Studiestøttetimer 12,5 17, Tolkning 16,0 15, Studiematerialer 9,0 9, IT-hjælpemidler 9,9 8, Sekretær- og praktisk hjælp 2,5 4,0 5 7 Instruktion 2,1 2,5 4 4 Udredning og afprøvning 1,8 2,3 3 4 Ergonomiske hjælpemidler 0,8 1,1 1 2 Øvrige 0,6 0,6 1 1 I alt 55,3 60, ) Ekskl. moms. Af forbruget på 60,8 mio. kr. i 2009 blev 17,0 mio. kr. (28 %) anvendt til udgifter til studiestøttetimer, mens 26 % gik til tolkebistand, 13 % til IT-hjælpemidler og 15 % til studiematerialer, jf. tabel

89 I SPS-ordningen låner man hjælpemidler under uddannelsen. I tabel 3.55 opgøres beholdningen af udlånte hjælpemidler ultimo Tabel 3.55 Status ultimo 2009 for SPS-udlån i videregående uddannelser fordelt på type af hjælpemiddel. SPS udlån status ultimo 2009 Personer med udlån Udlånte genstande antal IT-hjælpemidler Øvrige hjælpemidler I alt Anm.: Personer, der både har lånt IT-hjælpemidler og en anden type hjælpemiddel, medtages i gruppen Øvrige hjælpemidler. Udlån fra før overgangen til det nye edb-system er indlagt under IT-hjælpemidler, bortset fra tilfælde hvor støttemodtageren har bevægelsesvanskeligheder. Ultimo 2009 var godt genstande udlånt til ca personer. IT-hjælpemidler udgjorde 74 % af de udlånte genstande. 87

90 4. SU-gæld I dette kapitel beskrives den samlede studiegæld, som nuværende og tidligere SU-modtagere havde til staten ved udgangen af 2009 i form af SU-lån, FM-gæld og UFO-gæld, jf. afsnit 4.1. I de efterfølgende afsnit 4.2 og 4.3 redegøres mere detaljeret for henholdsvis SU-lånegælden og FM-gælden, mens der ikke redegøres nærmere for den relativt lille UFO-gæld, som er under afvikling. Der redegøres heller ikke for de statsgaranterede studielån, som studerende indtil midten af 1993 havde mulighed for at optage i pengeinstitutter. Ved udgangen af 2009 havde ca låntagere en restgæld af denne type på 0,9 mia. kr.. Gældstyper SU-lånegæld er den del af SU-støtten, der forrentes og skal betales tilbage. Der har over tiden været forskellige lånetyper med tilhørende forskellige vilkår for bl.a. forrentning og tilbagebetaling. FM-gæld opstår, når Statens Uddannelsesstøtte rejser et FM-krav over for en støttemodtager, der har fået udbetalt for meget støtte. Der kan være tale om flere typer FM-krav: Indkomstkontrolkrav (IK-krav), afbrudskrav (AF-krav), og andre FM-krav. UFO-gæld omfatter hovedsagelig tidligere FM-gældsforhold, hvor debitor ikke har overholdt planen for tilbagebetalingen af gældsforholdet, og hvor tvangsinddrivelse ved fx inkasso ikke har været mulig. Gældsforholdet blev i sådanne tilfælde betragtet som en p.t. uerholdelig fordring. Tilbagebetaling Tilbagebetalingen af SU-lån skal først begynde 1-2 år efter uddannelsens afslutning (afhængig af afslutningstidspunkt og lånetype). Debitor skal derimod begynde tilbagebetalingen af FM-krav umiddelbart efter, kravet er rejst. Misligholdt gæld Gælden er misligholdt, hvis debitor i løbet af den tilbagebetalingspligtige periode ikke har overholdt tilbagebetalingsaftalen (2 rykkere og en opsigelse). Herudover indgår gældsforhold, hvor der har været dødsfald, konkurs, gældssanering, akkord, umyndiggørelse m. m. En del af den misligholdte gæld vil på opgørelsestidspunktet igen være under normal afvikling. Administration af SU-gæld I 1996 overtog Finansstyrelsen (nu Økonomistyrelsen) administrationen af SU-lånegældsforhold fra det tidspunkt, hvor lånets tilbagebetaling skal begynde. I 1999 overtog Økonomistyrelsen administrationen af tilbagebetalingen af den misligholdte FM-gæld. Økonomistyrelsen fik samtidig overført alle tilbageværende UFO-gældsforhold til inddrivelse. I 2003 fik Økonomistyrelsen overdraget administrationen af tilbagebetalingen af den ikke misligholdte FM-gæld. Endvidere overtog Økonomistyrelsen rentetilskrivning og anden administration af SU-gæld, således at Statens Uddannelsesstøtte alene har ansvaret for udbetaling af SU-lånene og fremsættelse af FM-kravene. Administrationen af misligholdte gældsforhold er i 2005 overgået til SKAT (tidligere ToldSkat). Oplysningerne i kapitel 4 om SU-lånegæld er hentet fra Økonomistyrelsens registre over ikkemisligholdte lånegældsforhold samt SKATs registre over misligholdte lånegældsforhold. 88

91 4.1 Samlet SU-gæld Tabel 4.1 Debitorer med samlet SU-gæld og restgældens størrelse pr. ultimo Gældstype Antal debitorer Restgæld ultimo året antal mio. kr SU-gæld i alt SU-lån FM-gæld UFO-gæld Heraf misligholdt SU-gæld SU-lån FM-gæld UFO-gæld Anm.: En debitor kan være optalt inden for flere gældstyper, men indgår kun som én person i sammentællingerne. Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet. Ved udgangen af 2009 havde personer SU-gæld i form af SU-lån og/eller FM- og UFO-gæld. Den samlede restgæld var 24,4 mia. kr. SU-lånegælden udgjorde hovedparten af gælden. Restgælden på SU-lån ultimo 2009 var på 23,5 mia. kr. svarende til ca. 96 % af statens samlede tilgodehavende hos de nuværende eller tidligere uddannelsessøgende. Ca ud af de SU-debitorer havde SU-lånegæld ved udgangen af Restgælden var pr. ultimo 2009 steget med 0,7 mia. kr. (3,1 %) i forhold til året før - en stigning, der nominelt først og fremmest var forårsaget af en vækst i restgælden på SU-lån (2,9 %); restgælden på FMgæld steg 95 mio. kr. (12,0 %). Af restgælden var 12,1 % (ca. 3,0 mia. kr.) opgjort som misligholdt SU-gæld. Omfanget af misligholdt SU-lånegæld steg fra 2007 til 2009 med 23 %. Tabel 4.2 SU-debitorer og samlet restgæld fordelt efter størrelsen af den samlede restgæld og uddannelsesmæssig status pr. ultimo Under Samlet restgæld (kr.) over I alt 2009 I alt antal debitorer Under uddannelse Afsluttet uddannelse I alt ultimo I alt ultimo restgæld, mio. kr Under uddannelse Afsluttet uddannelse I alt ultimo I alt ultimo Anm.: Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet. 89

92 I gennemsnit havde de debitorer i 2009 en restgæld på kr. Ved udgangen af 2008 var den tilsvarende gennemsnitlige restgæld på kr. Den gennemsnitlige restgæld steg således godt 1 % i løbet af Ud af debitorerne havde 52 % ( ) en restgæld på under kr., mens 24 % (87.700) havde en restgæld på kr. eller derover. De tilsvarende andele ved udgangen af 2008 var henholdsvis 52 % og 24 %. Andelen af debitorer med en gæld på over ¼ mio. kr. var 2,0 % i I 2007 var denne andel 1,8 % af samtlige debitorer. Det samlede antal debitorer steg i Godt 3/4 af debitorerne ( ) havde afsluttet uddannelsen ved udgangen af Antal debitorer under uddannelse steg med i Antallet af debitorer med afsluttet uddannelse steg med SU-lånegæld En del af SU-støtten kan være udbetalt i form af lån, der skal betales tilbage. Lånevilkårene (bl.a. forrentningen) har varieret over tiden, og en person kan derfor have flere lånegældsforhold af forskellig type. Der findes følgende lånetyper. Lån 3 - udbetalt til og med støtteåret 1969/70 (uforrentet) Lån 1 - udbetalt i støtteårene 1970/ /75 (kun forrentet efter uddannelsens ophør) Lån 4 - udbetalt i støtteårene 1982/ /88 (forrentet i hele løbetiden) Lån 5 - udbetalt i støtteårene 1988/ (forrentet i hele løbetiden) Lån 6 - udbetalt fra og med støtteåret 1991 (forrentet i hele løbetiden) Af tabel 4.3 fremgår fordelingen af SU-lånegælden på lånetype. Tabel 4.3 Debitorer med SU-lånegæld og restgæld på SU-lån pr. ultimo året. Ultimo året Lånetype Antal debitorer Restgæld antal debitorer mio. kr Total SU-lånegæld heraf lån lån lån lån lån Heraf misligholdt SU-lånegæld heraf lån lån lån lån lån Anm.: En debitor kan være optalt inden for flere lånetyper, men indgår kun som én person i sammentællingerne. Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet. 90

93 Hovedparten af SU-lånegælden var af den nuværende lånetype (lånetype 6). I 2009 steg gælden af lånetype 6 med 0,7 mia. kr. Restgælden faldt for alle tidligere lånetyper (lån 1, 3, 4 og 5). Af den samlede SU-lånegæld på 23,5 mia. kr. var ca. 2,4 mia. kr. (10,0 %) misligholdt ultimo Ultimo 2008 var 9,4 % af gælden misligholdt. Også andelen af debitorer med misligholdt SU-lånegæld steg i Ultimo 2008 var andelen 11,0 %, medens den ultimo 2009 var steget til 11,4 %. Det skal dog bemærkes, at en del af den misligholdte gæld på opgørelsestidspunktet igen kan være under normal afvikling. Tabel 4.4 Debitorer med SU-lånegæld og restgæld på SU-lån fordelt efter uddannelsesmæssig status og om gælden er under tilbagebetaling pr. ultimo Debitorer antal % antal % antal % Under uddannelse Afsluttet udd., ikke under tilbagebet Afsluttet udd., under tilbagebet I alt Restgæld mio. kr. % mio. kr. % mio. kr. % Under uddannelse Afsluttet udd., ikke under tilbagebet Afsluttet udd., under tilbagebetaling I alt Anm.: Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet. Af i alt ca SU-lånedebitorer var (24 %) under uddannelse ved udgangen af Omtrent (19 %) af lånedebitorerne havde afsluttet uddannelsen ved udgangen af 2009, men var endnu ikke begyndt på tilbagebetalingen. De personer, der ikke begynder på en ny uddannelse, skal begynde at betale deres lånegæld tilbage i 2010 eller Ved udgangen af 2009 var tilbagebetalingsperioden startet for lånedebitorer med afsluttet uddannelse (57 %). Antallet af lånedebitorer steg fra 2007 til 2009 med (0,4 %) til ultimo Der er i denne periode sket en mindre forskydning i den forholdsmæssige fordeling på grupperne over mod gruppen af debitorer med afsluttet uddannelse, hvor lånet var under tilbagebetaling. Lånedebitorer med afsluttet uddannelse 4 Ved udgangen af 2009 havde SU-lånedebitorer afsluttet den sidste uddannelse. Det svarede til 76 % af samtlige debitorer med SU-lånegæld. I 2009 voksede antallet af debitorer med en restgæld på ¼ mio. kr. eller derover med 417 personer (10 %). 4 En låntager har afsluttet en uddannelse, hvis vedkommende enten har afbrudt eller fuldført uddannelsen. 91

94 Tabel 4.5 Debitorer med afsluttet uddannelse og gennemsnitlig restlånegæld fordelt efter størrelsen af restlånegælden og uddannelsens afslutningsår opgjort ultimo Restgæld på SU-lånegæld ult. året Uddannelsens Under Over I alt Gnsntl. afslutningsår restgæld antal debitorer kr eller før Total Heraf % kr. VU UU Ikke SU-beret.udd. 1) Total Anm.: Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet. Personer med ukendt afslutningsår er inkluderet i gruppen med afslutningsår 1991 eller før. 1) Omfatter bl.a. EUD-praktik og ph.d.-uddannelser m.m., samt personer, der har opbrugt klippekortet inden start på uddannelsen. De debitorer med afsluttet uddannelse ved udgangen af 2009 skyldte i gennemsnit kr. Lånedebitorerne, der senest havde afsluttet en videregående uddannelse, havde ved udgangen af 2009 i gennemsnit en restgæld på kr., mens debitorer med en afsluttet ungdomsuddannelse havde en gennemsnitlig restlånegæld på kr. Af lånedebitorerne havde 37 % afsluttet uddannelsen i 2007, 2008 eller Hovedparten af disse debitorer var endnu ikke begyndt at betale tilbage på lånegælden eller havde kun betalt tilbage i en kortere periode. Den gennemsnitlige restgæld for disse grupper var derfor relativt stor ( kr.) sammenlignet med de personer, der sluttede uddannelsen for flere år siden, og som derfor havde afdraget på gælden i en længere periode. 92

95 Tabel 4.6 Debitorer med afsluttet uddannelse i 2008 og 2009 med restgæld på SU-lån fordelt efter restgældens størrelse og uddannelseskategori. Ungdoms- Videregående Ikke SU-beret- I alt Restgæld uddannelser uddannelser tigende udd. 2) på SU-lån (kr.) antal lånedebitorer Under derover Total Gnsn. restgæld kr Debitorer i procent af støttemodtagere, der sluttede uddannelsen i året 1) 19 % 20 % 59 % 59 % Anm.: Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet. 1) Støttemodtagerne opgøres som personer fra tildelingsregistret med uddannelsesafslutning i året. Debitorer og støttemodtagere, der påbegynder en ny uddannelse samme år, indgår ikke. 2 Omfatter bl.a. EUD-praktik og ph.d.-uddannelser. Af de SU-modtagere, der afsluttede uddannelsen i 2009, havde studiegæld i form af SU-lån. Den gennemsnitlige gæld var på ca kr. Af SU-modtagerne, der afsluttede en videregående uddannelse, havde (59 %) SU-lånegæld. Den gennemsnitlige gæld for disse SU-lånedebitorer var kr. Spredningen i gældens størrelse var dog betydelig. Af SU-modtagerne, der afsluttede en ungdomsuddannelse i 2009, havde (20 %) SU-lånegæld. Den gennemsnitlige lånegæld for debitorerne var kr. Fra 2008 til 2009 steg antallet af SU-modtagere, der afsluttede uddannelsen med en gæld på ¼ mio. kr. eller derover, med 9 % (116) til

96 Tabel 4.7 Debitorer med fuldført uddannelse i med restgæld på SU-lån fordelt efter gældens størrelse, samt uddannelsens type. Restgæld ultimo året, Fuldført uddannelse år: hvor uddannelsen blev fuldført antal lånedebitorer Fuldført udd VU UU Under VU UU VU UU VU UU VU UU VU UU og der over VU UU Debitorer i procent af støttemodtagere, der fuldførte uddannelsen i året 1) % VU UU Anm.: I de samlede tal indgår udover UU og VU også debitorer, der afslutter en uddannelse, der ikke er SUberettigende 1) Støttemodtagerne opgøres som personer fra tildelingsregistret med fuldførelsesdato i året. Debitorer og støttemodtagere, der påbegynder en ny uddannelse samme år, indgår ikke. 2) Fra og med 2008 indgår kun støttemodtagere med tildelt støtte i løbet af uddannelsen i beregningen af debitorernes andel. Antallet af støttemodtagere, der fuldførte en uddannelse som SU-lånedebitor faldt fra ca i 2005 til ca i Heraf var (70 %) på VU og (22 %) på UU. På VU faldt andelen af støttemodtagere, der fuldførte uddannelsen med gæld, fra 66 % i 2005 til 60 % i På UU faldt denne andel fra 17 % til 13 %. Hovedparten af debitorer, der fuldførte en uddannelse, og havde store gældsforhold gik på VU. 94

97 Tabel 4.8 Debitorer med afbrudt uddannelse i med restgæld på SU-lån fordelt efter gældens størrelse, samt uddannelsens type. Restgæld ultimo året, Afbrudt uddannelse år: hvor uddannelsen blev afbrudt antal lånedebitorer Afbrudt udd VU UU Under VU UU VU UU VU UU VU UU VU UU og der over VU UU Debitorer i procent af støttemodtagere, der afbrød uddannelsen i året 1) % VU UU Anm.: I de samlede tal indgår udover UU og VU også debitorer, der afbrød en uddannelse, der ikke er SUberettigende 1) Støttemodtagerne opgøres som personer fra tildelingsregistret med afbrudsdato i året. Debitorer og støttemodtagere, der påbegynder en ny uddannelse samme år, indgår ikke. 2) Fra og med 2008 indgår kun støttemodtagere med tildelt støtte i løbet af uddannelsen i beregningen af debitorernes andel. Antallet af støttemodtagere, der afbrød en uddannelse som SU-lånedebitor, faldt fra i 2005 til i 2009, dvs. med 23 %. Af støttemodtagerne, der afbrød en VU i 2009, var 50 % SU-lånedebitorer. Af støttemodtagerne, der afbrød en UU i 2009, var 41 % SU-lånedebitorer. 95

98 Tabel 4.9 Debitorer med fuldført uddannelse i 2009 fordelt efter restgældens størrelse og uddannelseskategori. Restgæld på SU-lån Under Over Debitorer Uddannelse i alt % antal UU forsørgere m/fødselsklip VU i alt 1) forsørgere m/fødselsklip KVU forsørgere m/fødselsklip Prof. bachelor forsørgere m/fødselsklip Uni. bachelor forsørgere m/fødselsklip LVU forsørgere m/fødselsklip Ikke SU-beret. 2) forsørgere m/fødselsklip Anm.: Debitorer, som har påbegyndt en ny uddannelse i 2009, indgår ikke. 1) Heri indgår også uddannelse i udlandet m.m. 2) Omfatter bl.a. EUD-praktik og ph.d.-uddannelser m.m., samt personer, der har opbrugt klippekortet inden start på uddannelsen. Tabel 4.9 viser gælden for debitorerne med fuldført uddannelse i 2009, fordelt efter uddannelseskategori, og med hensyn til om de var forsørgere eller havde fået fødselsklip under uddannelsen. Af debitorer med fuldført UU i 2009 havde 12 % en restgæld over kr. For forsørgere og personer med fødselsklip var andelene henholdsvis 23 % og 44 %. Af debitorer med fuldført KVU i 2009 havde 24 % en restgæld over kr. For forsørgere og personer med fødselsklip var andelene henholdsvis 37 % og 62 %. Blandt professionsbachelorerne havde 18 % af debitorerne en restgæld over kr. For forsørgere og personer med fødselsklip var andelene henholdsvis 31 % og 38 %. Blandt de debitorer, der havde fuldført en LVU, havde 38 % en restgæld over kr. For forsørgere og personer med fødselsklip var andelene henholdsvis 47 % og 52 %. 96

99 Tabel 4.10 Debitorer med afbrudt uddannelse i 2009 fordelt efter restgældens størrelse og uddannelseskategori. Restgæld på SU-lån Under Over Debitorer Uddannelse i alt % antal UU forsørgere m/fødselsklip VU i alt 1) forsørgere m/fødselsklip KVU forsørgere m/fødselsklip Prof. bachelor forsørgere m/fødselsklip Uni. bachelor forsørgere m/fødselsklip Overbygning forsørgere m/fødselsklip Udelt kandidat forsørgere m/fødselsklip Ikke SU-beret. 2) Anm.: Debitorer, som har påbegyndt en ny uddannelse i 2009, indgår ikke. 1) Heri indgår også uddannelse i udlandet m.m. 2) Omfatter bl.a. EUD-praktik og ph.d.-uddannelser m.m. samt personer, der har opbrugt klippekortet inden start på uddannelsen. Tabel 4.10 viser gælden for debitorerne med afbrudt uddannelse i 2009, fordelt efter uddannelseskategori, og med hensyn til om de var forsørgere eller havde fået fødselsklip under uddannelsen. Af debitorer med afbrudt UU i 2009 havde 11 % en restgæld over kr. For forsørgere og personer med fødselsklip var andelene henholdsvis 22 % og 51 %. Af debitorer med afbrudt KVU i 2009 havde 18 % en restgæld over kr. For forsørgere og personer med fødselsklip var andelene henholdsvis 23 % og 50 %. Blandt professionsbachelorerne havde 12 % af debitorerne en restgæld over kr. For forsørgere og personer med fødselsklip var andelene henholdsvis 18 % og 34 %. Blandt de debitorer, der havde afbrudt en overbygning, havde 30 % en restgæld over kr. For forsørgere og personer med fødselsklip var det henholdsvis 41 % og 48 %. 97

100 Tabel 4.11 Gennemsnitlig restgæld ultimo året for SU-lånedebitorer med fuldførte uddannelser i året for Uddannelse UU Indeks VU i alt 1) Indeks KVU Indeks Professionsbachelor Indeks Universitetsbachelor Indeks Kandidat udd Indeks Forbrugerprisindeks 100,0 101,9 103,6 107,2 108,6 Anm.: Debitorer, som har påbegyndt en ny uddannelse i afslutningsåret, indgår ikke. 1) Heri indgår også uddannelse i udlandet m.m. Gennemsnitsgælden for personer med fuldførte uddannelser steg i perioden med 20 % og 11 % inden for henholdsvis UU og VU. Det var henholdsvis 11 og 2 procentpoint mere end stigningen på knap 9 % i forbrugerprisindekset fra 2005 til

101 Tabel 4.12 Debitorer med SU-lånegæld med fuldført uddannelse i året, som havde en relativ stor restgæld ultimo året Andel debitorer med en relativ stor restgæld Uddannelse % UU > kr VU i alt 1) > kr > kr KVU > kr Professionsbachelor > kr > kr Universitetsbachelor > kr > kr Kandidat > kr > kr Anm.: Debitorer, som har påbegyndt en ny uddannelse i afslutningsåret, indgår ikke. 1) Heri indgår også uddannelse i udlandet m.m. Andelen af SU-lånedebitorer på UU med fuldført uddannelse og en restgæld på over kr. steg fra 6 % til 11 % i perioden I samme periode steg andelen med restgæld større end kr. fra 20 % til 27 % for debitorer, der har fuldført en VU. 99

102 Tabel 4.13 Årlig ydelse (kr.) Debitorer med SU-lån under tilbagebetaling fordelt efter størrelsen af den samlede årlige ydelse og uddannelseskategori pr. ultimo Heraf begyndt tilbagebetaling i 2009 UU VU Ikke SUberet. 1) beret. I alt UU VU Ikke SU- 1) Antal debitorer og derover Total ultimo % og derover Anm.: Ydelsen er summen af betalte renter og afdrag. Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet. En mindre gruppe af debitorer, hvor uddannelseskategori ikke er specificeret, indgår under videregående uddannelser. Lån, der tilbagebetales på en gang, indgår ikke. 1) Omfatter bl.a. EUD-praktik og ph.d.-uddannelser m.m. samt personer, der har opbrugt klippekortet inden start på uddannelsen. Ved udgangen af 2009 var SU-lånedebitorer, svarende til 57 % af samtlige debitorer, i gang med at tilbagebetale deres studiegæld. Længden af den periode, som gælden skal betales tilbage på og den årlige ydelse, fastsættes under hensyn til den samlede lånegælds størrelse (dvs. det oprindelige lånebeløb plus de tilskrevne renter). Af debitorer med SU-lån under tilbagebetaling havde 14 % i 2009 en betaling på 0 kr. Af debitorer med SU-lån under tilbagebetaling betalte 12 % mellem 1 kr. og kr. Af debitorer med SU-lån under tilbagebetaling betalte 30 % mellem kr. og kr. Endelig betalte 44 % af debitorerne med SU-lån under tilbagebetaling mere end kr. SU-lånedebitorer, der har afsluttet en videregående uddannelse, betalte i 2009 typisk mere tilbage end de debitorer, der har afsluttet en ungdomsuddannelse. Af debitorerne med en afsluttet videregående uddannelse betalte 53 % kr. eller mere om året, mod kun 9 % af debitorerne med en afsluttet ungdomsuddannelse. Af debitorerne med en afsluttet ungdomsuddannelse betalte 41 % 0 kr. i Af SU-lånedebitorerne under tilbagebetaling begyndte (13 %) tilbagebetalingen i Tabel 4.14 indeholder oplysninger om antallet af SU-lånedebitorerne, samt hvor mange heraf, der har misligholdt SU-lånet. Tabellen er fordelt med hensyn til, om debitorerne er under ud- I alt 100

103 dannelse ultimo 2009, henholdsvis havde fuldført eller afbrudt den sidste uddannelse inden ultimo Der er endvidere fordelt med hensyn til uddannelsestypen for den sidste uddannelse, som debitoren har gået på inden ultimo Tabel 4.14: SU-lånedebitorer ultimo 2009 samt andelen med misligholdt gæld fordelt efter uddannelseskategori, samt om de er under uddannelse, har fuldført eller afbrudt en uddannelse. Ultimo 2009 Under uddannelse Ikke under tilbagebet. Uddannelse pr. ultimo 2009 Afbrudt Fuldført 1) Under tilbagebet. Ikke under tilbagebet. Under tilbagebet antal Debitorer UU EUD Øvrige UU 2) VU LVU 3) Professionsbachelor m.fl KVU samt øvrige VU I udlandet Øvrige uddannelser samt uoplyst Antal debitorer med misligh UU EUD Øvrige UU 2) VU LVU 3) Professionsbachelor m.fl KVU samt øvrige VU I udlandet Øvrige uddannelser samt uoplyst % Andel debit. m. misligh. gæld UU EUD Øvrige UU 2) VU LVU 3) Professionsbachelor m.fl KVU samt øvrige VU I udlandet Øvrige uddannelser samt uoplyst ) Inklusive debitorer med SU-gæld under tilbagebetaling, som styrelsen ikke har uddannelsesoplysninger om. 2) Inklusive HF enkeltfag, folkeskoleuddannelser, samt almen- og erhvervsgymnasiale uddannelser. 3) Inklusive universitetsbachelorer. I alt 101

104 Af de SU-lånedebitorer i 2009 havde (dvs. 3 ud af 4) sidst været på en videregående uddannelse. Heraf var debitorer under tilbagebetaling efter en fuldført VU. Af dem havde 8 % misligholdt gælden. Hver fjerde af de debitorer under tilbagebetaling efter en afbrudt VU, havde misligholdt gælden. Debitorerne under tilbagebetaling efter en ungdomsuddannelse havde misligholdt gælden i væsentligt omfang. I 2009 var debitorer under tilbagebetaling efter en fuldført UU. Af dem havde 40 % misligholdt gælden. Af de debitorer under tilbagebetaling efter en afbrudt UU havde 2/3 misligholdt gælden. Tabel 4.15: SU-lånedebitorer ultimo 2009 samt andelen med misligholdt gæld fordelt efter køn, uddannelseskategori, og om de er under uddannelse, har fuldført eller afbrudt en uddannelse. Ultimo 2009 Under uddannelse Ikke under tilbagebet. Uddannelse pr. ultimo 2009 Afbrudt Fuldført 1) Under tilbagebet. Ikke under tilbagebet. Under tilbagebet antal Debitorer mænd kvinder UU mænd kvinder VU mænd kvinder Øvrige uddannelser samt uoplyst Antal debit. m. misligh. gæld mænd kvinder UU mænd kvinder VU mænd kvinder Øvrige uddannelser samt uoplyst % Andel debit. m. misligh. gæld mænd kvinder UU mænd kvinder VU mænd kvinder Øvrige uddannelser samt uoplyst ) Inkl debitorer med SU-gæld under tilbagebetaling, som styrelsen ikke har uddannelsesoplysninger om. I alt 102

105 Af SU-lånedebitorerne var 57 % kvinder og mænd 43 %. Mænd havde ultimo 2009 næsten misligholdt lånet dobbelt så ofte som kvinder (15 % af mænd og 8 % af kvinder). Mænd udgjorde 59 % af debitorerne med misligholdt gæld. Som det fremgik af tabel 4.14 havde uddannelseskategorien betydning for hvor mange af debitorerne, der havde misligholdt SU-lånet; endvidere havde det betydning, om uddannelsen var blevet fuldført eller afbrudt. Mænd havde generelt misligholdt gælden i højere grad end kvinder uanset uddannelseskategorien, og om uddannelsen var blevet afbrudt eller fuldført. Tabel 4.16 Misligholdelsesandel for SU-lånedebitorer med hhv. fuldført og afbrudt uddannelse 2005 opgjort hhv. 2, 3 og 4 år efter. Debitorer med afsluttet udd (og ikke under udd. ult. Opgørelsesåret) Antal år efter fuldførelse/afbrud (2007) (2008) (2009) antal Fuldført Debitorer Heraf misligholdelsesandel 6,6 % 8,0 % 8,4 % Afbrudt Debitorer Heraf misligholdelsesandel 26,7 % 31,8 % 34,1 % Anm.: Debitorer, som enten har indfriet gælden inden ultimo uddannelsens slutår, var under uddannelse ultimo slutåret, under uddannelse ultimo opgørelsesåret eller skiftet til et andet studie på uddannelsesstedet, indgår ikke. Debitorer, der har tilbagebetalt inden ultimo opgørelsesåret, indgår. Oplysningerne om debitorernes uddannelsesafslutning er baseret på registrene pr. februar Tabel 4.16 viser andelen af debitorer, som har misligholdt deres gæld, opgjort 2 4 år efter hhv. fuldførelse og afbrud i Andelen af debitorer, som misligholder deres gæld 4 år efter uddannelsens ophør, udgjorde 8,4 % blandt de, som havde fuldført uddannelsen i Blandt de, som havde afbrudt uddannelsen var det 34,1 %. I tabel 4.17 vises andelen af debitorer, der misligholder 4 år efter fuldført/ afbrudt uddannelse, afhængig af hovedstolens størrelse. 103

106 Tabel 4.17 Antal samt andel af debitorer med misligholdt studiegæld 4 år efter fuldført/ afbrudt uddannelse - for debitorer med fuldført/ afbrudt uddannelse i Debitorer med misligholdt gæld efter 4 år, med afsluttet uddannelse i: Hovedstol 4 år efter misligh andel misligh andel misligh andel afsluttet uddannelse Ult Ult Ult antal % antal % antal % Fuldført 0 (tilbagebetalt) Under , , , , , , , , , , , , , , ,1 > , , ,1 I alt , , ,4 Afbrud 0 (tilbagebetalt) Under , , , , , , , , , , , , , , ,3 > , , ,3 I alt , , ,1 Anm.: Debitorer, som enten har indfriet gælden inden ultimo uddannelsens slutår, var under uddannelse ultimo slutåret, under uddannelse ultimo opgørelsesåret eller skiftet til et andet studie på uddannelsesstedet, indgår ikke. Debitorer, der har tilbagebetalt inden ultimo opgørelsesåret, indgår. For debitorer med fuldført uddannelse i 2005 var andelen med misligholdt lån ultimo 2009 markant højere for låntagere med en hovedstol over kr. For debitorer med afbrud var andelen med misligholdt lån gennemgående høj. Andelen med misligholdt gæld 4 år efter studiets afslutning steg i 2009 både for debitorer med fuldført henholdsvis afbrudt uddannelse. Misligholdelsesandelen 4 år efter faldt for gældsforhold med hovedstol over kr. for debitorer med fuldført uddannelse. Dette skal ses i sammenhæng med, at stadig flere debitorer havde gældsposter med en hovedstol over kr. 104

107 Tabel 4.18 Debitorer, der henholdsvis har fuldført og afbrudt uddannelsen i 2005 og andelen heraf, som har misligholdt studiegælden (hovedstol) pr. ultimo 2009 fordelt på uddannelseskategori, køn og forsørgerstatus. Debitorer med fuldført/ afbrudt udd. i 2005 fuldført og andel med mislighold Uddannelse UU VU Ikke SU-beret. I alt misligh misligh misligh misligh andel andel andel andel antal % antal % antal % antal % Fuldført udd mænd kvinder forsørgere heraf m/fødselsklip Afbrudt udd mænd kvinder forsørgere heraf m/fødselsklip Anm.: I tabellen indgår ikke debitorer, som enten har indfriet gælden inden ultimo uddannelsens slutår, var under uddannelse ultimo slutåret, under uddannelse ultimo opgørelsesåret eller skiftet til et andet studie på uddannelsesstedet. I tabellen indgår de af debitorerne, der har tilbagebetalt inden ultimo opgørelsesåret. Ca personer, der fuldførte en uddannelse i 2005, havde haft SU-lånegæld inden ultimo Andelen af SU-lånedebitorer med en fuldført uddannelse i 2005, der havde misligholdt, var 8 %, blandt forsørgere havde 10 % misligholdt, og blandt de forsørgere, der havde fået fødselsklip i løbet af uddannelsen gjaldt det 6 %. Af debitorer med fuldført ungdomsuddannelse havde 24 % misligholdt. Andelen, der havde misligholdt var 34 % for forsørgere og 32 % for personer, der havde modtaget fødselsklip. Af debitorerne med fuldført videregående uddannelse havde 4 % misligholdt lånet. Ca personer, der afbrød en uddannelse i 2005, havde haft SU-lånegæld inden ultimo Heraf havde 34 % misligholdt gælden. Blandt personer med fødselsklip havde 26 % misligholdt gælden. Af forsørgere havde 40 % misligholdt. Andelen, der havde misligholdt, var størst på UU både for den samlede gruppe (46 %), samt for forsørgere (54 %), og for personer med fødselsklip (44 %). 105

108 Tabel 4.19 Debitorer, der fuldførte uddannelsen i 2005 og andelen heraf, som har misligholdt studiegælden (hovedstol) pr. ultimo Uddannelse Ingen Debitorer med fuldført uddannelse i 2009 Hovedstol ult Misligholdelsesandel ult t. kr. t. kr. t. kr t. kr t. kr. 250 t.kr t. kr t. kr t. kr t. kr. t. kr antal debitorer % t. kr. - UU forsørgere m/fødselsklip EUD forsørgere m/fødselsklip VU forsørgere m/fødselsklip KVU forsørgere m/fødselsklip Prof. bac forsørgere m/fødselsklip Uni. bac forsørgere m/fødselsklip LVU-overb forsørgere m/fødselsklip Ikke SU-beret forsørgere m/fødselsklip Anm.: I tabellen indgår ikke debitorer, som enten har indfriet gælden inden ultimo uddannelsens slutår, var under uddannelse ultimo slutåret, under uddannelse ultimo opgørelsesåret eller skiftet til et andet studie på uddannelsesstedet. I tabellen indgår de af debitorerne, der har tilbagebetalt inden ultimo opgørelsesåret. : Misligholdsandelen er ikke angivet for kategorier med færre end 5 personer. For personer, der fuldførte en uddannelse i 2005 og havde haft SU-lånegæld inden ultimo 2009 viser tabel 4.19 fordelingen efter størrelsen af hovedstolen pr. ultimo 2009 typen af uddannelse, samt forsørgere og modtagere af fødselsklip. For hver af disse grupper er det angivet hvor stor en andel, som havde misligholdt tilbagebetalingsforpligtelsen på gælden. Det ses af tabellen, at en forholdsvis stor andel af personer med en fuldført UU i 2005, havde misligholdt tilbagebetalingsforpligtelsen. På de videregående uddannelser havde op til 4 % af debitorer med hovedstol på mindre end kr. misligholdt gælden. Generelt steg andelen af debitorer, der havde misligholdt, med størrelsen af hovedstolen. 106

109 Tabel 4.20 Debitorer, der afbrød uddannelsen i 2005 og andelen heraf, som har misligholdt studiegælden (hovedstol) pr. ultimo Uddannelse Ingen Debitorer med afbrudt uddannelse i 2005 Hovedstol ult Misligholdelsesandel ult t. kr. t. kr. t. kr t. kr t. kr. 250 t.kr t. kr t. kr t. kr t. kr. t. kr antal debitorer % t. kr. - UU forsørgere m/fødselsklip EUD forsørgere m/fødselsklip VU forsørgere m/fødselsklip KVU forsørgere m/fødselsklip Prof. bac forsørgere m/fødselsklip Uni. bac forsørgere m/fødselsklip Overbygning forsørgere m/fødselsklip Udelt kand forsørgere m/fødselsklip Ikke SU-beret forsørgere -m/fødselsklip Anm.: I tabellen indgår ikke debitorer, som enten har indfriet gælden inden ultimo uddannelsens slutår, var under uddannelse ultimo slutåret, under uddannelse ultimo opgørelsesåret eller skiftet til et andet studie på uddannelsesstedet. I tabellen indgår de af debitorerne, der har tilbagebetalt inden ultimo opgørelsesåret. : Misligholdsandelen er ikke angivet for kategorier med færre end 5 personer. For personer, der afbrød en uddannelse i 2005 og havde haft SU-lånegæld inden ultimo 2009 viser tabel 4.20 fordelingen efter størrelsen af hovedstolen pr. ultimo 2009, typen af uddannelse, samt forsørgere og modtagere af fødselsklip. For hver af disse grupper er det angivet, hvor stor en andel, der havde misligholdt tilbagebetalingsforpligtelsen på gælden. 107

110 Det ses af tabellen, at relativt mange personer med en afbrudt UU i 2005 havde misligholdt deres tilbagebetalingsforpligtelse. Det gjaldt f.eks. halvdelen af de personer, der havde en hovedstol på under kr. På de videregående uddannelser var det op til 17 % med en hovedstol mindre end kr., der havde misligholdt gælden. Generelt steg andelen af debitorer, der havde misligholdt, med størrelsen af gældens hovedstol. Færdigbetalt SU-lånegæld Tabel 4.21 Færdigbetalte SU-lån i 2009 fordelt efter lånetype og uddannelsens afslutningsår pr. ultimo Lånetype Uddannelsens afslutningsår Lån 1 Lån 3 Lån 4 Lån 5 Lån 6 I alt antal tilbagebetalte lån og tidligere Total Færdigbetalte lån i procent af bestand ultimo % 17 % 12 % 18 % 6 % 7 % Total Af i alt færdigbetalte lån i 2009 er 4 % af de ældre typer (lån 1, lån 3 og lån 4) sidstnævnte lånetype blev sidst udbetalt i juli Af gældsforholdene kan 72 % henføres til personer, der afsluttede uddannelsen i 2001 eller tidligere. I 2009 blev 7 % af de lånegældsforhold, der eksisterede ved udgangen af 2008, betalt tilbage. 108

111 4.3 FM-gæld FM-gæld opstår, når styrelsen rejser et FM-krav over for en støttemodtager, der har fået udbetalt for meget støtte. Der er flere typer FM-krav: Indkomstkontrolkrav (IK-krav) - hvis der er tjent for meget ved siden af SU-støtten Afbrudskrav (AF-krav) - hvis en eller flere støtterater, der udbetales månedsvis forud, er udbetalt før styrelsen har fået meddelelse om, at uddannelsen er afbrudt/afsluttet. Andre FM-krav - andre typer af krav, fx hvis der er udbetalt støtte på grundlag af forkert bopælsstatus, eller den studerende bliver erklæret studieinaktiv. En person kan både have flere typer FM-krav og flere krav af de enkelte typer. Hvis en støttemodtager får et IK-krav, vil det typisk rejses 6 måneder efter støtteårets udløb. Afbrudskrav og de øvrige FM-krav rejses umiddelbart efter, at der er udbetalt for meget støtte. Tabel 4.22 Debitorer, gældsforhold og restgæld vedr. FM-gæld pr. ultimo Kravtype Debitorer Gældsforhold Restgæld ultimo antal mio. kr FM-gæld i alt IK-krav AF-krav Andre FM-krav Her af misligholdt FM-gæld IK-krav AF-krav Andre FM-krav Anm.: En debitor kan være optalt inden for flere gældstyper, men indgår kun som én person i sammentællingerne. Restgælden på misligholdt gæld er ikke altid ajourført frem til opgørelsestidspunktet. Ultimo 2009 havde debitorer en samlet FM-gæld på 886 mio. kr., jf. tabel Heraf havde personer FM-gæld som følge af et eller flere IK-krav, personer havde en restgæld fra et eller flere AF-krav og debitorer havde FM-gæld som følge af andre typer FM-krav. Den samlede FM-gæld fordelte sig med 455 mio. kr. (51 %) på IK-krav, 411 mio. kr. (46 %) på AF-krav, mens 20 mio. kr. (2 %) vedrørte andre FM-krav. Af FM-gælden var 543 mio. kr. (61 %) misligholdt gæld. Af restgælden på AF-krav var 71 % misligholdt gæld, mens den tilsvarende andel for IK-krav var 53 %. I forhold til 2008 steg FM-gælden 12 % i løbende priser. Restgælden for misligholdende debitorer steg 14 % til 543 mio. kr. 109

112 Tabel 4.23 FM-debitorer med restgæld på FM-krav fordelt efter restgældens størrelse pr. ultimo Restgæld på FM-krav kr antal FM-debitorer Under og derover Total Restgæld i alt, mio. kr Gennemsnitlig restgæld i kr Anm.: Restgælden på misligholdt gæld er ikke altid ajourført frem til opgørelsestidspunktet. Ved udgangen af 2009 havde debitorer en samlet FM-restgæld på 886 mio. kr. svarende til en gennemsnitlig restgæld på kr. Omkring 84 % af debitorerne (47.400) havde en restgæld på under kr.; 979 personer skyldte kr. eller mere. Tabel 4.24 Fremsatte FM-krav i 2009 fordelt på kravtype og kravets størrelse. Kravtype Tilbagebet. Kravstørrelse IK-krav AF-krav Andre FM-krav I alt kr antal FM-gældsforhold % % Under og derover Fremsatte FM-krav i Kravbeløb i alt, mio. kr Gnsntl. kravbeløb, kr I 2009 blev der i alt fremsat ca FM-krav og krævet 415 mio. kr. tilbage. Der blev fremsat flest AF-krav (22.500), men det tilbagekrævede beløb var størst i forbindelse med IK-kravene (260 mio. kr.). De gennemsnitlige kravbeløb var således størst for IK-kravene ( kr.), mens de gennemsnitlige kravbeløb var henholdsvis kr. og kr. for AF-krav og andre FMkrav. Hovedparten af de fremsatte FM-krav ( svarende til 76 %) var på under kr., FM-krav (13 %) var på mellem og kr., og knap FM-krav var på kr. eller derover. Af de fremsatte FM-krav i 2009 blev 44 % (19.800) også betalt tilbage i Det drejede sig især om de mindre krav (under kr.), hvoraf 49 % blev betalt tilbage. 110

113 5. Bilag 111

114 Bilag 1 Stipendiesatser i støtteårene Stipendium Grundstipendium Hjemmeboende Udeboende Hjemmeboende Udeboende Støtteår pr. md. pr. år pr. md. pr. år pr. md. pr. år pr. md. pr. år løbende priser ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) faste priser 6) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) 18-årige fik forældreafhængig støtte. 2) 18-årige fik forældreafhængig støtte. Udeboende under 20 år i første ungdomsuddannelse (UU), som første gang søgte støtte efter 1. juli 1992 fik støtte efter hjemmeboendesats, medmindre skolen traf afgørelse om andet. 3) 18-årige med støtte uden for klippekortet i første UU fik forældreafhængig støtte. Udeboende under 20 år i første UU, som første gang søgte støtte efter 1/7-92, fik støtte efter hjemmeboendesats, medmindre skolen traf afgørelse om andet. 4) årige i UU fik forældreafhængig støtte. Uanset forældreindkomst kunne alle i UU få et grundstipendium. Udeboende under 20 år i UU fik støtte efter hjemmeboendesats, medmindre skolen traf afgørelse om andet. 5) Indtil 30/ kr. pr. måned og kr. pr. år. 6) Opregnet med forbrugerprisindekset til 2010-prisniveau. 112

115 Bilag 2 Satser for tillægsstipendium og supplerende forsørgerlån pr. måned Støtteår Enlige forsørgere 1) Stipendium pr. måned Samboende Supplerende forforsørgere 2) Funktionsnedsættelse 1) sørgerlån pr. md. 3) løbende priser ) Ikrafttræden 1/ ) Ikrafttræden 1/ ) Ikrafttræden 1/ for enlige forsørgere. Pr. 1. januar 2005 for alle forsørgere. 113

116 Bilag 3 Lånesatser for studielån (SU-lån) i støtteårene Alm. studielån Slutlån 1) Forhøjet studielån 2) Støtteår pr. md. pr. år pr. md. pr. år pr. md. pr. år ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) Fra støtteåret 1994 (1. april 1994) fik uddannelsessøgende, der havde opbrugt samtlige klip i klippekortet og var på det sidste år af en videregående uddannelse, mulighed for at optage slutlån (studielån). 2) Indtil juli 1993 havde udeboende uddannelsessøgende, der var fyldt 22 år og begyndt en videregående uddannelse før 15. marts 1988, mulighed for at optage et forhøjet studielån. 3) For de forældreafhængige låntagere (18-årige), der havde fået nedsat stipendiestøtten, var der udover de anførte SU-lånebeløb mulighed for at optage supplerende lån svarende til det beløb, stipendiestøtten blev nedsat med. 4) For de forældreafhængige låntagere (18-årige med støtte uden for klippekortet i første ungdomsuddannelse), der havde fået nedsat stipendiestøtten, var der mulighed for at optage supplerende lån svarende til det beløb, stipendiestøtten blev nedsat med. 5) For de forældreafhængige låntagere (18-19-årige med støtte i UU), der havde fået nedsat stipendiestøtten, var der mulighed for at optage supplerende lån svarende til det beløb, stipendiestøtten blev nedsat med. 114

117 Bilag 4 Støtteår Støttemodtagere og tildelt støtte i fordelt efter støttekombination. Kun stipendium Støttekombination Både Stipendium og lån Støtte i alt antal Støtteår Kun stipendium Både Stipendium og lån Kun lån Kun lån I alt stipendium I alt lån I alt Støtte mio. kr

118 Bilag 5 Støttemodtagere og støttebeløb i støtteårene fordelt efter uddannelseskategori. Støtteår Ungdomsuddannelser Videregående uddannelser I alt antal Ungdomsuddannelser Videregående uddannelser I alt Støtteår Stipendium Lån Stipendium Lån Stipendium Lån mio. kr Anm.: I 1991 og 1992 henføres stipendiebeløbene til den uddannelseskategori, som sidst var gældende for støttemodtageren i året. Fra og med 1993 er opgørelsesmetoden ændret således, at beløbene er henført til den uddannelseskategori, som støttemodtageren sidst var registreret under i henholdsvis 1. og 2. halvår. 116

119 Bilag 6 Stipendiemodtagere og tildelt stipendium i støtteårene fordelt efter forældreafhængighed. Støtteår Forældreafhængige Forældreuafhængige I alt heraf kun grundstipendium antal mio. kr Anm.: En stipendiemodtager regnes i denne optælling for at være forældreafhængig, hvis der blot er tildelt 1 måned med forældreafhængigt stipendium i året. Den forældreafhængige støtte vedrører kun stipendium tildelt i de måneder, hvor i stipendiemodtageren var forældreafhængig. 117

120 Bilag 7 Stipendiemodtagere og tildelt stipendiestøtte i støtteårene fordelt efter bopælsstatus. Støtteår Hjemmeboende Udeboende I alt Antal mio. kr Anm.: En stipendiemodtager er henført til den bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. 118

121 Bilag 8 Støtteårsværk i fordelt på støtteart og uddannelseskategori. Støtteår Ungdomsuddannelser Videregående uddannelser I alt stipendier lån stipendier lån stipendier Lån i alt heraf kun lån i alt heraf kun lån støtteårsværk i alt heraf kun lån antal støttemodtagere pr. støtteårsværk ,72 1,61 2,21 1,40 1,31 2,96 1,51 1,35 2, ,69 1,61 2,22 1,43 1,32 3,13 1,52 1,36 2, ,73 1,62 2,30 1,42 1,33 1,53 1,37 2, ,71 1,61 2,44 1,47 1,38 2,25 1,56 1,41 2, ,72 1,67 2,42 1,45 1,38 2,28 1,55 1,42 2, ,65 1,58 1,41 1,34 2,35 1,51 1,37 2, ,60 1,54 1,41 1,34 2,25 1,49 1,37 2, ,60 1,52 1,41 1,34 2,28 1,49 1,37 2, ,68 1,63 1,42 1,35 2,19 1,49 1,38 2, ,58 1,52 1,42 1,35 2,26 1,48 1,37 2, ,69 1,64 1,41 1,34 2,24 1,47 1,36 2, ,60 1,44 1,40 1,33 2,24 1,47 1,37 2, ,62 1,57 1,39 1,33 2,29 1,48 1,37 2, ,62 1,59 1,39 1,32 2,31 1,48 1,37 2, ,62 1,57 1,41 1,34 2,36 1,49 1,38 2, ,63 1,57 1,41 1,34 2,37 1,50 1,39 2, ,63 1,57 1,42 1,34 2,35 1,50 1,38 2, ,64 1,57 1,40 1,33 2,35 1,50 1,37 2, ,63 1,58 1,40 1,33 2,34 1,49 1,38 2,34 Anm.: Et støtteårsværk er en enhed, der er lig med 12 måneders støtte. 119

122 Bilag 9 Støttemodtagere og tildelt stipendiestøtte til videregående uddannelser i udlandet i støtteårene , fordelt på uddannelsesland. Støtteår Norden Storbritannien Øvrige EU-lande USA Øvrige Europa Øvrige lande Alle lande antal mio. kr ,4 54,9 25,7 15,5 2,3 11,1 131, ,4 57,4 26,9 15,0 2,2 12,2 138, ,7 58,1 28,1 13,7 2,2 13,2 142, ,4 59,5 28,6 12,7 1,8 12,9 144, ,3 57,4 25,9 12,4 1,7 13,4 141, ,4 53,6 22,9 11,4 1,6 13,9 131, ,3 50,9 20,7 11,1 1,5 13,1 122, ,0 50,9 20,6 10,8 1,6 13,5 122, ,5 54,4 20,5 11,0 1,3 13,6 127, ,9 62,6 23,6 13,4 1,3 15,2 145,0 Anm: Nogle støttemodtagere får i løbet af et år støtte til uddannelser i flere lande. De indgår under hvert land, men kun en gang i totalen. 120

123 Bilag 10 Stipendiemodtagere uden dansk statsborgerskab og tildelt stipendiestøtte i støtteårene Støtteår Norden Øvrige EU-lande 1) Øvrige Europa 2) Asien, inkl. arabiske lande Øvrige Lande Ukendt statsborgerskab Alle lande antal mio. kr Anm.: Opgørelsen er baseret på stipendiemodtagerens statsborgerskab ultimo året. Stipendiemodtageren kan siden have opnået dansk statsborgerskab. 1) Fra og med 2004 inkl. EU-udvidelse. 2) Inkl. Tyrkiet. 121

124 Bilag 11 Støttemodtagere uden dansk statsborgerskab og tildelt stipendiestøtte i støtteårene Støtteår Norden Øvrig EU Øvrig Europa 1) Mellemøsten Afrika 2) Asien 3) Ukendt statsborgerskab Øvrige lande 4) Alle lande antal mio. kr ) Inklusive Rusland og Tyrkiet. 2) Inklusive Egypten. 3) Inklusive Georgien, Armenien og Azerbajdzhan. 4) Inklusive statsløse. 122

125 Bilag 12 Nøgletal for stipendieudgifter og stipendiemodtagere i Støtteår Bruttonationalproduktet Stipendieudgifternes andel af: Offentlige indkomstoverførsler til husholdninger Undervisningsministeriet, nettoudgifter % ,52 2,73 21, ,54 2,77 21, ,57 2,79 21, ,56 2,55 21, ,56 2,59 21, ,59 2,84 21, ,58 3,08 21, ,60 3,29 26, ,60 3,42 27, ,60 3,54 29, ,62 3,68 24, , , , , , , , ,72 Stipendiemodtagernes andel af: Støtteår 18-årige 19-årige årige årige årige Hele befolkningen % ,1 38,0 26,1 3, ,4 42,4 28,0 4, ,0 49,6 28,6 4, ,9 52,5 29,4 4, ,8 53,4 30,9 4, ,6 60,6 32,5 4, ,4 63,0 34,3 5, ,9 65,6 36,4 5, ,1 66,2 37,8 5, ,4 67,1 40,0 5, ,9 67,3 41,0 5, ,7 67,6 42,0 5, ,3 68,1 42,4 5, ,8 71,3 43,3 5, ,8 69,9 45,2 5, ,4 69,4 45,0 5, ,9 69,5 44,4 22,8 9,2 5, ,0 66,9 42,6 22,0 9,2 5, ,6 70,8 45,8 22,6 9,7 6,0 123

126 Bilag 13 Debitorer med SU-gæld pr. ultimo fordelt efter gældstype. Ultimo Støtteår SU-lån FM-gæld UFO- gæld I alt 1) Antal ) ) ) 3) Anm.: Til og med 1999 indgår debitorer med misligholdte gældsforhold ikke. Fra og med 2000 indgår debitorer med misligholdte gældsforhold. 1) Det samlede antal debitorer svarer ikke til summen af debitorer med lånegæld, FM-gæld og UFO-gæld, da en person kan have gæld af flere typer. 2) Tallene for 1991 og 1992 er skønnet på et andet grundlag end tallene for de efterfølgende år. 3) Faldet i UFO-gælden skyldes, at en stor andel af UFO-gældsforholdene blev overført til misligholdelsesregisteret i Finansstyrelsen (nu Økonomistyrelsen) i midten af november

127 Bilag 14 Restgældens størrelse pr. ultimo for SU-gæld fordelt efter gældstype. Ultimo Støtteår SU-lån FM-gæld UFO- gæld I alt mio. kr ) ) ) Anm.: Til og med 1999 indgår restgælden på misligholdte gældsforhold ikke. Fra og med 2000 indgår restgælden på misligholdte gældsforhold. Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet. 1) Tallene for 1991 og 1992 er skønnet på et andet grundlag end tallene for de efterfølgende år. 2) Faldet i UFO-gælden skyldes, at en stor andel af UFO-gældsforholdene blev overført til misligholdelsesregisteret i Finansstyrelsen (nu Økonomistyrelsen) i midten af november

128 Bilag 15 Debitorer med SU-lånegæld og restlånegæld pr. ultimo fordelt efter uddannelsesmæssig status og om gælden er under tilbagebetaling. Ultimo Støtteår Under uddannelse Ikke under tilbagebetaling Afsluttet uddannelse Under tilbagebetaling antal ) ) mio. kr ) ) Anm.: Til og med 1999 indgår debitorer med misligholdte gældsforhold ikke. Fra og med 2000 indgår debitorer med misligholdte gældsforhold. Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet. 1) Tallene for 1991 og 1992 er baseret på et andet grundlag end tallene for de efterfølgende år. I alt 126

129 Bilag 16 Fremsatte FM-krav vedr. støtteårene fordelt efter kravtype. Støtteår Indkomstkontrolkrav Afbrudskrav Andre FM-krav I alt antal ,8 % ,3 % 600 2,0 % % ,9 % ,0 % 300 1,1 % % ,0 % ,0 % 300 0,9 % % ,7 % ,0 % 300 1,3 % % ,2 % ,4 % 400 1,4 % % ,9 % ,3 % 400 1,8 % % ,3 % ,0 % 500 2,1 % % ,9 % ,2 % 500 1,8 % % ,5 % ,8 % 500 1,7 % % ,6 % ,1 % 400 1,3 % % ,2 % ,2 % 500 1,6 % % ,0 % ,0 % 300 1,0 % % ,1 % ,6 % 100 0,3 % % ,0 % ,3 % 500 1,7 % % ,2 % ,3 % 500 1,5 % % ,3 % ,1 % 600 1,6 % % ,8 % ,6 % ,6 % % ,7 % ,0 % ,0 % % ) 45,2 % ,9 % ,9 % % Anm.: Antallet af krav og de tilbagekrævede beløb er opgjort på et givet tidspunkt og kan variere lidt i forhold til opgørelser på andre tidspunkter. 1) Foreløbige tal. 127

130 Bilag 17 Tilbagekrævede beløb vedr. fremsatte FM-krav fordelt efter kravtype for støtteårene Støtteår Indkomstkontrolkrav Afbrudskrav Andre FM-krav I alt I alt heraf sti- I alt heraf sti- I alt heraf sti- I alt heraf pendium pendium pendium %-tillæg mio. kr ) Anm.: Indkomstkontrolkrav i alt indeholder et eventuelt %-tillæg. Antallet af krav og de tilbagekrævede beløb er opgjort på et givet tidspunkt og kan variere lidt i forhold til opgørelser på andre tidspunkter. 1) Foreløbige tal (98 % af indkomstkontrolsagerne er afsluttet). 128

131 Bilag 18 Færdigbetalte SU-lån og FM-krav i fordelt efter låne- og kravtype. Lån 1 Lån 3 Lån 4 Lån 5 Lån 6 I alt antal færdigbetalte lånegældsforhold ) ) Indkomstkontrolkrav Afbrudskrav Andre FM-krav I alt antal færdigbetalte FM-krav ) ) ) Tallene for 1991 og 1992 er baseret på et andet grundlag end tallene for de efterfølgende år. 129

132 Bilag 19 Fribeløbssatser for støtteårene Månedlig fribeløbssats Tillæg til Funktions- årsfribeløbet Støtteår Laveste i UU 1) Laveste i VU 1) Mellemste 2) Højeste 3) nedsættelse 4) pr. barn kr Anm.: Årsfribeløbet er summen af fribeløbssatserne i årets 12 måneder med evt. tillæg for børn, erstatninger eller legater til uddannelsesformål. Fra og med 1993 forhøjes årsfribeløbet med forskerstipendier modtaget før opnået kandidatniveau. Fra og med 1994 forhøjes årsfribeløbet med løn mv., der er optjent som led i en kontrakt med forsvaret om fredsskabende/bevarende og humanitære opgaver i udlandet. 1) Måneder med støtte. Til og med 2008 var satsen den samme for ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. 2) Måneder med fravalg af støtte, orlov, lønnet praktik eller studieinaktivitet. 3) Måneder uden for uddannelse, anden offentlig støtte, manglende klip, indtil kvartalet efter det fyldte 18. år mv. 4) Fribeløb i forbindelse med funktionsnedsættelsestillæg. 130

133 Bilag 20 Støttemodtagere 2009 på VU og UU fordelt på kommuner (fortsættes på følgende side) Støttemodtagere UU VU I alt Tildelt stipendium Låntagere Tildelt lån antal mio. kr. antal mio. kr. Region Hovedstaden Albertslund Allerød Ballerup Bornholms Regionskom Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ishøj København Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre Tårnby Vallensbæk Region Hovedstaden i alt Region Midtjylland Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Århus Region Midtjylland i alt Anm: Støttemodtagere, der i løbet af 2009, både har gået på en UU og en VU, indgår begge steder men kun en gang i totalen. 131

134 Bilag 20 Støttemodtagere 2009 på VU og UU fordelt på kommuner (fortsat fra forrige side, fortsættes på næste side). Støttemodtagere UU VU I alt Tildelt stipendium Låntagere Tildelt lån antal mio. kr. antal Mio. kr. Region Nordjylland Aalborg Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Region Nordjylland i alt Region Sjælland Faxe Greve Guldborgsund Holbæk Kalundborg Køge Lejre Lolland Næstved Odsherred Ringsted Roskilde Slagelse Solrød Sorø Stevns Vordingborg Region Sjælland i alt Anm: Støttemodtagere, der i løbet af 2009 både har gået på en UU og en VU, indgår begge steder men kun en gang i totalen. 132

135 Bilag 20 Støttemodtagere 2009 på VU og UU fordelt på kommuner (fortsat fra forrige side). Støttemodtagere UU VU I alt Tildelt stipendium Låntagere Tildelt lån antal mio. kr. Antal mio. kr. Region Syddanmark Aabenraa Assens Billund Esbjerg Faaborg-Midtfyn Fanø Fredericia Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyn Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Region Syddanmark i alt Bosat i udlandet 1) Ikke regionsoplysninger I alt Skal tjekkes skal tjekkes Anm: Støttemodtagere, der i løbet af 2009 både har gået på en UU og en VU, indgår begge steder men kun en gang i totalen. 1) Omfatter blandt andet personer, der i CPR-registret er markeret som udrejst af Danmark. 133

136 Bilag 21 Stipendiesatser på årsbasis i støtteårene 1975/ årige 23 år Hjemmeboende Udeboende Støtteår Ugifte hjemmeboende Ugifte udeboende + gifte årige 23 år Alle årige + 22 år i UU 22 år I VU Alle 1975/ ) ) / ) ) / ) ) / ) ) / ) ) / ) ) / ) ) / ) ) / ) ) / ) ) / ) ) / ) ) / ) ) / ) ) 1989/ ) ) ) ) Anm.: Støtteårene 1975/76 til og med 1989/90 fulgte undervisningsårene fra august til og med juli næste år. Støtteåret 1990 omfattede månederne august til og med december. Forældreafhængige stipendiemodtageres stipendiestøtte nedtrappes i takt med stigende forældreindkomster. 1) årige fik forældreafhængig støtte. 2) årige fik forældreafhængig støtte. 3) årige fik forældreafhængig støtte. 4) 18-årige fik forældreafhængig støtte. 134

137 Bilag 22 Lånesatser for statslån/studielån (SU-lån) på årsbasis i støtteårene 1982/ Støtteår Hjemmeboende Udeboende Alm. Forhøjet årige 23 år Alle årige + 22 år studielån studielån 22 år i UU i VU 1982/ ) ) / ) ) / ) ) / ) ) / ) ) / ) ) / ) ) 1989/ ) ) ) ) Anm.: Støtteårene 1975/76 til og med 1989/90 fulgte undervisningsårene fra august til og med juli næste år. Støtteåret 1990 omfattede månederne august til og med december. I støtteårene 1975/76 til og med 1981/82 var det ikke muligt at optage SU-lån, men kun statsgaranterede studielån i pengeinstitutter. Statslån blev udbetalt til og med støtteåret 1987/88 og studielån fra og med 1988/89. 1) årige forældreafhængige låntagere fik nedtrappet lånestøtten i takt med forældrenes stigende indkomster. 2) årige forældreafhængige låntagere fik nedtrappet lånestøtten i takt med forældrenes stigende indkomster. 3) For de forældreafhængige låntagere (18-årige), der havde fået nedsat stipendiestøtten, var der udover de anførte SU-lånebeløb mulighed for at optage supplerende lån svarende til det beløb, stipendiestøtten blev nedsat med. 4) Indtil juli 1993 havde udeboende uddannelsessøgende, der var fyldt 22 år og begyndt en videregående uddannelse før 15. marts 1988, mulighed for at optage et forhøjet studielån 135

138 Bilag 23 Maksimale statsgaranterede studielån i pengeinstitutter og maksimale støtterammer på årsbasis i støtteårene 1975/ Maksimale statsgaranterede studielån Maksimale støtterammer 1) Støtteår årige 22 år Alle årige 22 år Alle 1975/ / / / / / / / / / / / / / ) 1989/ ) ) ) ) ) Anm.: Støtteårene 1975/76 til og med 1989/90 fulgte undervisningsårene fra august til og med juli næste år. Støtteåret 1990 omfattede månederne august til og med december. Muligheden for at optage statsgaranterede studielån i pengeinstitutter ophørte pr. 31. juli ) Den maksimale støtteramme er det højeste beløb, der kan opnås i form af SU-stipendier, SU-lån og statsgaranterede studielån tilsammen. Den maksimale støtteramme fandtes kun for støtteårene 1975/ /88, hvor der kunne optages statsgaranterede studielån samtidig med SU-stipendier og SU-lån. 2) Fra og med støtteåret 1988/89 er den generelle adgang til at optage statsgaranterede studielån afskaffet. Dog kunne visse studerende fortsat i en overgangsperiode indtil 31/ tildeles statsgaranterede studielån, hvis der ikke længere var mulighed for at få SU-stipendier og SU-lån. 136

139 Bilag 24 SU-støttemodtagere og tildelt støtte (stipendium, SU-lån og statsgaranterede studielån (stg.)) i undervisningsårene 1975/ /93 fordelt efter støttekombination. SU-støttemodtagere Tildelt SU-støtte Undervisningsår (1/8-31/7) Tildelt alene stipendium Tildelt alene stipendium og SU-lån 1) Tildelt stipendium, SU-lån 1) og stg. Tildelt alene statsgaranteret studielån I alt Stipendium SU-lån 1) Statsgaranteret studielån antal personer mio. kr / ) ,8 855,2 1976/ ) ,4 892,9 1977/ ) ,5 920,1 1978/ ) , ,2 1979/ ) , ,8 1980/ ) ,0 940,2 1981/ ) ,9 916,1 1982/ ) 1.573,4 364,6 632,2 1983/ ) 1.751,3 438,9 632,1 1984/ ) 1.910,3 497,5 633,1 1985/ ) 2.007,7 533,9 622,9 1986/ ) 2.035,6 537,0 645,6 1987/ ) 2.476,2 638,4 550,8 1988/ ) ) ) 4.214, ,9 86,8 1989/ ) ) ) 4.201, ,7 74,4 1990/ ) ) ) 4.342, ,9 60,2 1991/ ) ) ) 4.557, ,4 50,9 1992/ ) ) ) 4.856, ,0 47, % % /76 26,9 45,5 27, ,1 67,9 1976/77 31,6 41,3 27, ,5 65,5 1977/78 33,0 39,7 27, ,8 62,2 1978/79 38,1 37,7 24, ,3 56,7 1979/80 39,0 36,8 24, ,7 57,3 1980/81 51,8 38,1 10, ,2 43,8 1981/82 56,7 34,6 8, ,7 40,3 1982/83 54,0 11,2 24,7 7, ,2 14,2 24,6 1983/84 52,2 16,9 22,2 7, ,1 15,6 22,4 1984/85 51,1 19,9 21,3 6, ,8 16,4 20,8 1985/86 49,8 22,7 20,2 6, ,4 16,9 19,7 1986/87 49,4 22,3 20,6 6, ,3 16,7 20,1 1987/88 51,2 25,9 17,5 4, ,6 17,4 15,0 1988/89 53,2 45,2 0,0 1, ,9 21,5 1,6 1989/90 53,0 45,1 0,3 1, ,5 21,1 1,4 1990/91 52,3 46,2 0,3 0, ,4 20,5 1,1 1991/92 54,2 44,5 0,3 0, ,3 19,8 0,9 1992/93 57,3 41,8 0,2 0, ,5 18,8 0,8 1) SU-lån omfatter statslån til og med 1987/88 og studielån fra og med 1988/89. 2) Der blev ikke ydet statslån i de pågældende år. 3) Inklusive støttekombinationerne: a) alene stipendium og stg., b) alene SU-lån og stg. og c) alene SU-lån. 4) Fra og med 1988/89 er adgangen til at optage statsgaranterede studielån afskaffet. Dog kunne visse studerende fortsat i en overgangsperiode indtil 31/ tildeles statsgaranterede studielån. 137

140 Bilag 25 Anvendte forkortelser. AF(-krav/gæld): Alm. gymn.: Erhv. gymn.: EUD: FM(-krav/gæld): FSK: IK(-krav/gæld): KVU: LVU: MVU: Prof. bac.: SPS: Uni. bac.: UU: Afbruds-krav/gæld delmængde af FM-krav/gæld Almengymnasiale uddannelser (inkl. HF, men ekskl. HF enkeltfag) Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsfaglig ungdomsuddannelse Krav/gæld som følge af for meget modtaget støtte Uddannelse på folkeskoleniveau Indkomstkontrol-krav/gæld delmængde af FM-krav/gæld Korte videregående uddannelser Lange videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Professionsbachelor uddannelser Specialpædagogisk støtte Universitetsbachelor uddannelser Ungdomsuddannelse UFO(-krav/gæld): Krav/gæld som er eller har været registreret som en uerholdelig fordring VU: Videregående uddannelse Bilag 26 Signaturforklaring. - Nul. 0 Mindre end ½ af den anvendte enhed. Oplysning foreligger ikke. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme. Af hensyn til datalovgivningen offentliggøres tallet ikke (få personer i gruppen). 138

141 Bilag 27 Anvendte definitioner. Afsluttet uddannelse: Betegnelsen omfatter tilfælde, hvor en person enten har fuldført eller afbrudt en uddannelse. Befordringsrabat UU: Trafikselskaberne yder rabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. Styrelsen refunderer efterfølgende trafikselskabernes den ydede rabat. VU: Trafikselskaberne yder rabat til SU-berettigede studerende i videregående uddannelser. Styrelsen refunderer efterfølgende trafikselskabernes90 % af den ydede rabat. Egenindkomst: Positiv personlig indkomst (inkl. overførselsindkomster) + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst uddannelsesopsparingsrenter arbejdsmarkedsbidrag SU-stipendier. FM-gældsforhold: Et for meget modtaget stipendie- og/eller lånebeløb, der er krævet tilbagebetalt, og på opgørelsestidspunktet endnu ikke er betalt tilbage. Den oprindelige FM-gæld svarer til det samlede tilbagekrævede beløb, inklusive et eventuelt procenttillæg. FM-debitor: En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere FM-gældsforhold til Statens Uddannelsesstøtte og/eller til Økonomistyrelsen. Fribeløb: Den egenindkomst, som en støttemodtager maksimalt må oppebære i løbet af støtteåret uden at blive afkrævet tilbagebetaling af hele eller dele af støtten. Helårsstøttemodtager: Støttemodtagere, som er under uddannelse i mindst 6 af årets første 9 måneder samt i oktober måned. Endvidere må støttemodtageren hverken starte eller slutte sin uddannelse i året eller have haft orlov, været i lønnet praktik eller have modtaget anden offentlig støtte. Hjemmeboende støttemodtager: En støttemodtager, der har samme folkeregisteradresse som eller rent faktisk bor hos blot en af forældrene. Låntager: En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt SU-lån. Misligholdt gældsforhold: Gælden er misligholdt, hvis debitor i løbet af den tilbagebetalingspligtige periode ikke har overholdt tilbagebetalingsaftalen (2 rykkere og en opsigelse). Herudover indgår gældsforhold, hvor der har været dødsfald, konkurs, gældssanering, akkord, umyndiggørelse m. m. En del af den misligholdte gæld vil på opgørelsestidspunktet igen være under normal afvikling. Professionsbachelor uddannelser: I kategorien indgår enkelte mellemlange videregående uddannelser, der ikke er bachelor uddannelser (fx håndarbejdslærer). 139

142 Bilag 27 (fortsat) Restgæld: Svarer til den oprindelige gæld plus tilskrevne renter minus indbetalinger på opgørelsestidspunktet. SPS-støttemodtager: En person, der i opgørelsesperioden har fået udbetalt specialpædagogisk støtte. Stipendiemodtager: En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt stipendium. Studieafgift: Afgift den studerende skal betale for at deltage i undervisningen. Studieophold i udlandet: Ophold i udlandet, som et dansk uddannelsessted har godkendt som et led i en igangværende uddannelse i Danmark. Støttemodtager: En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt stipendium og/eller SU-lån. Støtteramme: Det højeste beløb der kan opnås i form af SU-stipendier, SU-lån og statsgaranterede studielån. Støtteår: Den periode, for hvilken Statens Uddannelsesstøtte normalt beregner støtte efter ensartede regler og satser. Støtteårsværk: En regningsenhed, der svarer til 12 måneders støtte for en eller flere støttemodtagere i opgørelsesperioden. SU-debitor: En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere låne-, FM- og/eller UFO-gældsforhold. SU-gældsforhold: Et SU-lånegældsforhold, et FM-gældsforhold eller et UFO-gældsforhold, der på opgørelsestidspunktet ikke er betalt tilbage. SU-lån: Et statslån/studielån af typen 1, 3, 4, 5 eller 6. SU-lånedebitor: En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere lånegældsforhold til SU og/eller til Økonomistyrelsen. SU-lånegældsforhold: Et udbetalt SU-lån, der på opgørelsestidspunktet ikke er betalt tilbage. 140

143 Bilag 27 (fortsat) Tildelt stipendium: Et stipendiebeløb, der er tildelt i opgørelsesperioden. Beløbet er reguleret for rejste afbrudskrav og lignende dog ikke for IK-krav vedrørende det pågældende år. Tildelt SU-lån: Et lånebeløb, der er tildelt i opgørelsesperioden. Beløbet er reguleret for rejste afbrudskrav og lignende dog ikke for IK-krav vedrørende det pågældende år. Udeboende støttemodtager: En støttemodtager, der har en folkeregisteradresse, som er forskellig fra begge forældrenes, og som rent faktisk ikke bor hos en af forældrene uanset om der er tildelt/udbetalt stipendium efter hjemmeboendesats. Udlandsstipendium Udlandsstipendium er støtte til betaling af studieafgifter. I tabellerne med udlandsstipendium indgår personer med udlandsstipendium, som er registreret som udbetalt, foreløbigt eller endeligt tildelt beløb med forfaldsdato i året. UFO-debitor: En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere UFO-gældsforhold. UFO-gældsforhold: UFO er en forkortelse for uerholdelig fordring. Dvs. et FM-gældsforhold, der tidligere har været misligholdt, og som på opgørelsestidspunktet ikke er betalt tilbage. Den oprindelige UFO-gæld svarer til det krævede beløb, der er fastsat ved dom eller forlig. Undervisningsår: Perioden fra og med august til og med juli det efterfølgende år. Ungdomsuddannelse: Godkendte uddannelser på folkeskoleniveau og godkendte ungdomsuddannelser. Videregående uddannelse: Godkendte korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. 141

144