S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2010

Transkript

1 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2010 SUS nr. 18 December 2011

2 Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Koncern Statistik og Analyse Bredgade 40 DK-1260 København K ISBN:

3 Forord Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte udgiver hermed SUstatistikpublikationen SU-støtte & SU-gæld 2010 (SUS nr. 18). Publikationen indeholder oplysninger om de personer, som fik tildelt SU-støtte i 2010, og om de personer, der havde SU-gæld ved udgangen af Endvidere belyses udviklingen gennem de seneste år. Publikationen skal primært betragtes som en statistisk årbog uden nøjere analyse af årsagerne til de konstaterede forhold. Tidsserier for udvalgte hovedtal for alle år fra og med 1991 fremgår af bilagstabellerne. Alle beløb er opgjort i løbende priser (bilag 2 dog i faste priser), hvilket betyder, at de reale udviklingstendenser er mindre end tallene umiddelbart viser. Kapitel 1 indeholder hovedtal for 2000, 2005 og 2010 for tildelingen af SU-støtte og størrelsen af SU-gælden ultimo året. Kapitel 2 beskriver mere detaljeret den tildelte støtte i 2010 for støttemodtagere i ungdomsuddannelser og folkeskoleuddannelser samt visse udviklingstendenser i de seneste år. Kapitlet indeholder et afsnit om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser, samt et afsnit om specialpædagogisk støtte (SPS) til støttemodtagere i ungdomsuddannelser. Kapitel 3 beskriver ligeledes detaljeret den tildelte støtte i 2010 for støttemodtagere i videregående uddannelser samt visse udviklingstendenser i de seneste år. Kapitlet indeholder afsnit om befordringsrabat, udlandsstipendium og specialpædagogisk støtte (SPS) til støttemodtagere i videregående uddannelser. Kapitel 4 omhandler de nuværende og tidligere uddannelsessøgendes studiegæld i form af lånegæld og FM-gæld (for meget modtaget støtte) til staten ved udgangen af Kapitel 5 indeholder bilag med bl.a. støttesatser, bilagstabeller, forkortelser og definitioner. Publikationen kan ses på netadressen Henvendelser vedrørende publikationen kan ske til: Specialkonsulent Stig Garsdal på telefon Fuldmægtig Anette Bjørsted på telefon

4 .

5 Indhold: Side 1. SU-hovedtal SU i folkeskole og ungdomsuddannelser (SU uden for klippekortet) Støttemodtagere og støttebeløb Støttemodtagernes fordeling på regioner Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Forældreafhængige stipendiemodtagere Støttemodtagernes køn, alder og børn Støttemodtagernes fordeling på uddannelsesretninger Støtte til forsørgere SU til ungdomsuddannelser i udlandet Ikke danske statsborgere med SU-støtte Støttemodtagere med afbrudt uddannelse Støttemodtagernes egenindkomster, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav Befordringsrabat i ungdomsuddannelser, AVU, FVU og produktionsskoler Specialpædagogisk støtte (SPS) i ungdomsuddannelser SU i videregående uddannelser Støttemodtagere og støttebeløb Støttemodtagernes fordeling på regioner Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Støttemodtagernes køn, alder og børn Støttemodtagernes fordeling på uddannelseskategorier og andelen med studiestart og deres alder ved studiestart Støtte til forsørgere Handicaptillæg SU til uddannelser i udlandet Ikke danske statsborgere med SU-støtte Afbrud og stop af stipendium før uddannelsens normale afslutning Klippekortstatus for personer med fuldførte uddannelser Støttemodtagernes egenindkomst, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav Udlandsstipendium til studieophold og hele uddannelser i udlandet Befordringsrabat i videregående uddannelser Specialpædagogisk støtte (SPS) i videregående uddannelser SU-gæld Samlet SU-gæld SU-lånegæld FM-gæld Bilag Bilag 1 Stipendiesatser i støtteårene i løbende priser Bilag 2 Stipendiesatser i støtteårene i faste priser (2011- niveau)

6 Bilag 3 Satser for tillægsstipendium og supplerende forsørgerlån pr. måned Bilag 4 Lånesatser for studielån (SU-lån) i støtteårene Bilag 5 Støttemodtagere og støttebeløb i støtteårene fordelt efter uddannelseskategori Bilag 6 Støtteårsværk i fordelt på støtteart og Bilag 7 uddannelseskategori Støttemodtagere og tildelt stipendiestøtte til videregående uddannelser i udlandet i støtteårene , fordelt på uddannelsesland Bilag 8 Støttemodtagere uden dansk statsborgerskab og tildelt stipendiestøtte i støtteårene Bilag 9 Nøgletal for stipendieudgifter og stipendiemodtagere i Bilag 10 Debitorer med SU-gæld pr. ultimo fordelt efter gældstype Bilag 11 Restgældens størrelse pr. ultimo for SU-gæld fordelt efter gældstype Bilag 12 Fremsatte FM-krav vedr. støtteårene fordelt efter kravtype Bilag 13 Tilbagekrævede beløb vedr. fremsatte FM-krav fordelt efter kravtype for støtteårene Bilag 14 Fribeløbssatser for støtteårene Bilag 15 Støttemodtagere 2010 på VU og UU fordelt på kommuner Bilag 16 Stipendiesatser på årsbasis i støtteårene 1975/ Bilag 17 Lånesatser for statslån/studielån (SU-lån) på årsbasis i støtteårene 1982/ Bilag 18 Maksimale statsgaranterede studielån i pengeinstitutter og maksimale støtterammer på årsbasis i støtteårene 1975/ Bilag 19 SU-støttemodtagere og tildelt støtte (stipendium, SU-lån og statsgaranterede studielån (stg.)) i undervisningsårene 1975/ /93 fordelt efter støttekombination Bilag 20 Anvendte forkortelser Bilag 21 Signaturforklaring Bilag 22 Anvendte definitioner

7 1. SU-hovedtal I dette kapitel belyses nogle udvalgte hovedtal vedr. den statslige uddannelsesstøtte (SU-støtte), herunder også udbetalingen af de statslige lån (SU-lån), som styrelsen administrerer på statens vegne. Andre og mere detaljerede opgørelser findes i kapitel 2 (ungdomsuddannelser og folkeskoleuddannelser) og kapitel 3 (videregående uddannelser). En mere uddybende beskrivelse af nuværende og tidligere støttemodtageres SU-gæld i form af lån og gæld som følge af tilbagekrævet for meget udbetalt støtte (FM-krav) findes i kapitel 4. Tabel 1.1. Støttemodtagere og støttebeløb i 2000, 2005 og antal Støttemodtagere i alt Stipendiemodtagere mio. kr Udbetalt stipendiebeløb før skat Udbetalt lånebeløb I alt udbetalt før skat indeholdt A-skat af stipendiebeløb % Stipendieudgifternes andel af: - bruttonationalproduktet 0,60 0,65 0,79 Stipendiemodtagernes andel af: - hele befolkningen 5,5 5,7 6,5-18-årige 52,4 52,8 55,2-19-årige 67,9 69,9 72, årige 40,0 45,2 48, årige 24, årige 10,6 I 2010 fik støttemodtagere tildelt 13,7 mia. kr. i stipendiestøtte og ca. 2,7 mia. kr. i studielån, jf. tabel 1.1. Af stipendiestøtten blev 1,4 mia. kr. (10 %) indeholdt som A-skat. Stipendiestøtten svarede til ca. 0,79 % af bruttonationalproduktet. Antallet af stipendiemodtagere svarede til, at ca. 6,5 % af Danmarks befolkning fik stipendiestøtte i Godt halvdelen af de 18-årige og ca. 7 ud af 10 af de 19-årige fik stipendiestøtte. Af de årige fik knap halvdelen støtte, mens ca. 24 % af de årige fik støtte. Af befolkningen i alderen år fik 10,6 % støtte. Antallet af støttemodtagere i 2010 var øget med ca i forhold til 2000, hvilket svarede til en stigning på 23 %. Den udbetalte støtte var (i løbende priser) i samme periode steget 6,7 mia. kr. til 16,4 mia. kr. svarende til en stigning på 69 %. Væksten i SU-støttens omfang var bl.a. et resultat af flere SUberettigende uddannelser, og at flere unge har søgt uddannelse især i de seneste år på grund af krisen. 5

8 Tabel 1.2 Støttemodtagere og støttebeløb i 2000, 2005 og 2010 fordelt på uddannelseskategori antal % Støttemodtagere i alt Folkeskole 1) ungdomsuddannelser 2) videregående uddannelser Heraf låntagere i alt Folkeskole 1) ungdomsuddannelser 2) videregående uddannelser kun lån mio. kr % Tildelt stipendium Folkeskole 1) ungdomsuddannelser 2) videregående uddannelser Tildelt lån Folkeskole 1) ungdomsuddannelser 2) videregående uddannelser kun lån Anm.: Støttemodtagerne på VU og FSK er optalt her, hvis de i løbet af året har fået støtte her, UU er en residual i forhold til det samlede antal støttemodtagere i året. 1) AVU indgår i tallene for 2000 og 2005, men kun delvist i ) AVU indgår delvist i I 2010 fordelte de støttemodtagere sig med i folkeskoleuddannelser, støttemodtagere i ungdomsuddannelserne og støttemodtagere i videregående uddannelser, jf. tabel 1.2. Støttemodtagerne i VU udgjorde 56 % af samtlige støttemodtagere, men de modtog 70 % (9.598 mio. kr.) af det samlede stipendiebeløb på mio. kr. Det skyldtes bl.a., at støttemodtagerne i VU i større udstrækning blev tildelt stipendier efter den højere udeboendesats. Med hensyn til lån modtog støttemodtagerne i VU en endnu større del af det totale lånebeløb på mio. kr., nemlig 76 % (2.029 mio. kr.), hvilket var et resultat af, at lånetilbøjeligheden i VU var væsentlig højere end i UU. Stigningen i antallet af støttemodtagere fra 2000 til 2010 på ca (23 %) var fordelt med en stigning på ca (35 %) i ungdomsuddannelser (UU) og med en stigning på (14 %) i videregående uddannelser (VU). Endelig steg antallet af støttemodtagere på folkeskoleuddannelser fra 2000 til 2010 med 3.500, dvs. mere end en fordobling. I 2005 udgjorde lån på ungdomsuddannelserne 17 % af de tildelte lån, i 2010 udgjorde de 23 %. 6

9 Tabel 1.3 FM-krav vedr. støtteårene 2000, 2005 og antal Fremsatte FM-krav i alt indkomstkontrolkrav ) - afbrudskrav mio Tilbagekrævede beløb i alt indkomstkontrolkrav 2) ) - afbrudskrav ) Foreløbige tal (98 % af sagerne er afsluttet). 2) Inkl. %-tillæg Det skønnes, at der rejses FM-krav vedr. for meget udbetalt SU-støtte for støtteåret 2010, og tilbagekræves 283 mio. kr. Indkomstkontrolkrav (IK-krav) udgjorde beløbsmæssigt cirka 40 procent af FMkravene. IK-krav fremsættes, hvis en SU-støttemodtager tjener mere ved siden af SU-støtten end det tilladte årsfribeløb. Tabel 1.4 Indkomstkontrolkrav vedr. støtteårene 2000, 2005 og ) antal Indkomstkontrolkrav i alt % Indkomstkontrolkrav i procent af støttemodtagere i alt 5,1 4,8 2,2 Tilbagekrævet støtte 2) i procent af støtte i alt 1,6 1,4 0,7 1) Foreløbige tal (98 % af sagerne er afsluttet). 2) Ekskl. %-tillæg De forventede IK-krav vedr svarer til, at 2,2 % af støttemodtagerne i 2010 vil få et IK-krav, jf. tabel 1.6. Den tilbagekrævede støtte forventes at svare til 0,7 % af den udbetalte støtte. Fra og med støtteåret 2010 periodiseres egenindkomsten for støttemodtagerne, der startede eller sluttede indenfor støtteåret. Hvis egenindkomsten er mindre end fribeløbet enten for perioden under uddannelse eller hele året, stilles der ikke krav om tilbagebetaling af støtten. 7

10 Tabel 1.5 Studielånegæld ultimo 2000, 2005 og antal Debitorer 1) med studielånegæld i alt debitorer med SU-lånegæld heraf med misligholdt SU-lånegæld debitorer med statsgaranteret lånegæld heraf m. misligh. statsgar. lånegæld Debitorer 1) med misligholdt studielånegæld i alt mio. kr Restgæld på studielån i alt SU-lånegæld heraf misligholdt SU-lånegæld statsgaranteret lånegæld heraf misligh. statsgarant. lånegæld Restgæld på misligholdt studielån i alt ) Det samlede antal debitorer er især i 2000 overvurderet, da det ikke har været muligt at korrigere for personer med både SU-lånegæld og statsgaranteret lånegæld i pengeinstitutter. Ved udgangen af 2010 skyldte ca personer 25,0 mia. kr. på lån, der var optaget enten som statsgaranterede lån i pengeinstitutter eller som SU-lån udbetalt af styrelsen. Hovedparten af debitorerne, nemlig ca , havde SU-lånegæld på 24,3 mia. kr., mens debitorer skyldte 0,8 mia. kr. på statsgaranterede studielån optaget i pengeinstitutter. Muligheden for at optage statsgaranterede studielån i pengeinstitutter blev afskaffet fra 1993, og andelen af debitorer med statsgaranteret lånegæld faldt fra 2000 til I 2010 var den gennemsnitlige restgæld på statsgaranterede studielån ca kr. 8

11 2. SU i folkeskole og ungdomsuddannelser (SU uden for klippekortet) Dette kapitel giver en detaljeret beskrivelse af støttetildelingen inden for folkeskole (FSK) og ungdomsuddannelserne (UU) i 2010 og af udviklingen gennem de seneste år. Støttetildelingen er opgjort efter støtteårets udgang og er reguleret for rejste afbrudskrav, men ikke for tilbagekrævede beløb i forbindelse med den efterfølgende indkomstkontrol. Støttens sammensætning beskrives her fordelt på støttemodtagernes bopæl (regioner), bopælsstatus, forældreafhængighed, uddannelseskategori, køn, alder, og om støttemodtagerne har børn. Kapitlet beskriver endvidere støttemodtagernes indkomster, indkomstkontrolkrav og tilbøjeligheden til at afbryde en ungdomsuddannelse. I kapitlet indgår afsnit om befordringsrabat i ungdomsuddannelser samt specialpædagogisk støtte (SPS) i ungdomsuddannelser. 2.1 Støttemodtagere og støttebeløb Alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser blev fra 1996 berettiget til et grundstipendium. Støtten gives med satsen for hjemmeboende, uanset hvor eleven bor. Er eleven udeboende, kan skolen dog give støtte med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. Grundstipendiet var i 2010 på kr. om måneden, og derudover kunne der ydes et tillæg på indtil kr. afhængig af forældrenes indkomst. Efter udeboendesatsen var grundstipendiet på kr. om måneden med mulighed for et tillæg på op til kr. afhængig af forældrenes indkomst. Der er ingen øvre grænse for det antal måneder, en person kan få støtte til ungdomsuddannelser og uddannelser på folkeskoleniveau (FSK). Ungdomsuddannelser omfatter gymnasiale uddannelser og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser (EUD). 9

12 Tabel 2.1 Tildelt støtte i FSK og UU Støttemodtagere Tildelt støtte antal mio. kr Folkeskole 1) Stipendier Lån Ungdomsuddannelser Støtte i alt Indeks 100,0 102,6 119,5 156,0 Stipendier Indeks 100,0 101,7 111,0 126,4 100,0 103,5 119,2 151,7 Lån Indeks 100,0 92,0 115,5 155,6 100,0 95,7 121,8 190,4 Erhvervsfaglige ungdomsudd. Stipendier Lån Gymnasiale udd. Stipendier Lån Anm.: Tabellen omfatter personer som i en periode har fået støtte i UU. En person kan være optalt inden for flere uddannelseskategorier, men indgår kun som én person i sammentællingen. 1) AVU indgår i tallene for 2009, men kun delvist i ) AVU indgår delvist i I 2010 fik støttemodtagere tildelt stipendier på folkeskoleuddannelser (AVU indgår i tallene for 2009, men kun delvist i 2010). Heraf fik tildelt lån. Stipendierne udgjorde 162 mio. kr. og lånene 36 mio. kr. På ungdomsuddannelser fik ca støttemodtagere i 2010 tildelt støtte for mio. kr. Af dette beløb udgjorde stipendier mio. kr. (86 %) og lån 621 mio. kr. (14 %). Antallet af stipendiemodtagere i ungdomsuddannelser steg fra 2009 til 2010 med (13,9 %). Fra 2007 til 2008 faldt antallet af støttemodtagere, som også er tildelt lån. Fra 2008 til 2010 steg antallet af låntagere fra til I perioden steg den årlige støtte i UU med mio. kr. (56,0 %). Heraf steg stipendierne med mio. kr. (51,7 %) og lånene med 295 mio. kr. (90,5 %). 10

13 Tabel 2.2 Andel af stipendiemodtagere i FSK og UU, som tog lån (lånetilbøjeligheden) i fordelt på alder. Låntagerandel af stipendiemodtagere med børn Alder pr. 31/12 i støtteåret % årige 2,2 2,2 2,5 3,1 11,3 13,3 18,3 28,8 19-årige 5,3 4,6 6,0 6,8 32,6 25,8 26,5 32,3 20-årige 10,4 9,3 11,0 13,3 39,6 38,6 41,7 48,6 21-årige 24,9 22,4 24,2 27,3 52,0 49,8 49,2 54,3 22 år og derover 46,9 45,1 48,0 48,9 60,9 56,5 59,3 59,3 Alle i UU 14,9 13,4 15,6 18,0 56,2 54,9 57,1 58,0 Anm.: Støttemodtagerne er optalt under FSK + UU, hvis de sidst var tilmeldt her i året. Efter et fald i lånetilbøjeligheden for stipendiemodtagerne fra 2007 til 2008, steg tilbøjeligheden fra 13,4 % i 2008 til 18,0 % i 2010, det vil sige en stigning på 4,6 procentpoint. Lånetilbøjeligheden var betydeligt højere blandt de støttemodtagere, der havde børn. 2.2 Støttemodtagernes fordeling på regioner Af tabel 2.3 fremgår fordelingen af støttemodtagere i FSK og UU på regioner. Tabel 2.3 Støttemodtagere i FSK og UU: Tildelt stipendium og SU-lån fordelt på regioner i Støttemodtagere Befolkning stipendium Låntagere lån 1) 2) Tildelt Tildelt antal % mio. kr. antal mio. kr. Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Bosat i udlandet Ikke regionsoplysninger I alt ) Støttemodtagernes fordeling på regioner er opgjort pr. februar En støttemodtager, der fx gik på gymnasium i Region Nordjylland i foråret 2010 og flyttede til Region Hovedstaden for at påbegynde en VU indgår under Region Hovedstaden. I fordelingen indgår også støttemodtagere bosat i udlandet. 2) Befolkningens fordeling på regioner er opgjort pr. juli Kilde: Danmark Statistik. Der indgår kun personer bosat i Danmark. Støttemodtagerne i Region Hovedstaden udgjorde i % af støttemodtagerne i UU og FSK, mens støttemodtagerne i Region Midtjylland og Region Syddanmark udgjorde henholdsvis 24 % og 22 %. SU-modtagerne i Region Midtjylland udgjorde 1 procentpoint mere end befolkningens andel i denne region. I Region Hovedstaden og Region Sjælland var andelen af alle støttemodtagere henholdsvis 2 og 1 procentpoint mindre end andelen af befolkningen. Alt i alt var fordelingen på regioner for SU-modtagere dog nogenlunde som for hele befolkningen. 11

14 Af tabel 2.3 kan udledes andelen af støttemodtagerne, der blev tildelt lån (låntagerandelen). Den samlede låntagerandel udgjorde 18 % i I Region Nordjylland udgjorde låntagerandelen 21 %, mens 15 % af støttemodtagerne i Region Hovedstaden blev tildelt lån i Af bilag 15 fremgår fordelingen af støttemodtagere i UU og VU på kommuner. 2.3 Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Tabel 2.4 Stipendiemodtagere, låntagere og støttebeløb i FSK og UU i 2010 fordelt efter alder og bopælsstatus. Stipendiemodtagere Tildelt stipendium Låntagere Tildelt lån Låntagere i pct. af stipendiemodtagere Alder pr. alders- 31/ fordeling antal % mio. kr. antal mio. kr. % % % 18 år hjemmeboende 85 % 35 % år hjemmeboende 81 % 29 % år hjemmeboende 67 % 19 % år hjemmeboende 35 % 11 % år hjemmeboende 20 % 8 % år hjemmeboende 13 % 6 % år hjemmeboende 9 % 5 % år hjemmeboende 5 % 2 % år og derover hjemmeboende 3 % 2 % I alt hjemmeboende 60 % 11 % Anm.: En person henføres til den uddannelses- og bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. Af tabel 2.4 fremgår, at der var stipendiemodtagere i FSK og UU i Hovedparten (60 %) af disse var hjemmeboende. Ca. 70 % af stipendiemodtagerne var 20 år eller yngre. Støttemodtagerne på 21 år og derover var overvejende udeboende. I 2010 ønskede 18 % af stipendiemodtagerne i FSK og UU lån; blandt hjemmeboende gjaldt det blot 3 %. 12

15 Tabel 2.5 Stipendiemodtagere i FSK og UU og tildelt stipendiebeløb i fordelt efter bopælsstatus. Stipendiemodtagere Tildelt stipendiebeløb Alder pr. 31/ antal mio. kr I alt FSK og UU heraf hjemmeboende udeboende % hjemmeboende udeboende Hjemmeb.andel 18-årige årige årige årige Anm.: En person henføres til den uddannelses- og bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. Andelen af hjemmeboende stipendiemodtagere i FSK og UU var 60 % i Hjemmeboendesats til udeboende elever under 20 år Siden 1996 er reglen om hjemmeboendesats til udeboende ikke begrænset til første ungdomsuddannelse, men gælder for alle 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser. Uddannelsesstedet har dog mulighed for at give stipendium med udeboendesats, når visse betingelser er opfyldt. De væsentligste betingelser fremgår af tabel

16 Tabel 2.6 Udeboende stipendiemodtagere i FSK og UU med og uden udeboendesats. Udeboende stipendiemodtagere under 20 år i FSK og UU antal % antal % antal % antal % I alt Stipendiemodtagere uden udeboendesats Stipendiemodtagere med udeboendesats % De 3 mest anvendte begrundelser for udeboendesats: Mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrebopæl Særlige forhold i hjemmet Udeboende i mindst 12 måneder før støttestart Af tabel 2.6 fremgår det, at der i 2010 var udeboende stipendiemodtagere, som var omfattet af reglen. De udgjorde 23 % af de (jf. tabel 2.7) og 19-årige støttemodtagere i FSK og UU. Af de udeboende fik (83 %) udbetalt støtte med udeboendesats i Begrundelsen "mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrenes bopæl" var med en andel på 54 % den hyppigste årsag til at give udeboendesats. I 37 % af tilfældene blev udeboendesats givet på grund af særlige forhold i hjemmet. 2.4 Forældreafhængige stipendiemodtagere De 18- og 19-årige i FSK og UU tildeles forældreafhængig støtte. Forældreafhængig støtte beregnes som hovedregel på grundlag af forældrenes indkomstforhold i det kalenderår, der ligger to år forud for støtteåret. Forældreafhængige støttemodtagere får et grundstipendium på kr. pr. måned (2010-sats). Støttemodtagere på hjemmeboendesats tildeles et tillæg til grundstipendiet, hvis forældreindtægten ikke overstiger kr. Tillægget nedtrappes i takt med, at forældrenes indkomstgrundlag stiger. Ved forældreindtægt under kr. tildeles maksimal støtte. Lånestøtten nedtrappes dog ikke. Tværtimod er der mulighed for at få supplerende lån i takt med, at tillægget nedtrappes på grund af forældreindkomsten. 14

17 Tabel 2.7 Hjemmeboende og udeboende forældreafhængige (18-19-årige i FSK og UU) stipendiemodtagere og tildelte stipendiebeløb i fordelt efter støttens størrelse. Forældreafhængige stipendiemodtagere Tildelt stipendiebeløb Forældreafhængige antal mio. kr Hjemmeboende årige Maks. Støtte Reduceret støtte kun grundstip Udeboende årige Maks. Støtte Reduceret støtte kun grundstip Anm.: Den forældreafhængige støtte vedrører kun stipendier tildelt i de måneder, hvori stipendiemodtageren var forældreafhængig. Stipendiemodtageren fik kun grundstipendium i 2010, når forældreindkomsten var større end kr. for hjemmeboendesats og større end kr. for udeboendesats. Det fremgår af tabel 2.7, at der i alt i 2010 var stipendiemodtagere med forældreafhængig støtte, hjemmeboende og udeboende. De forældreafhængige med fuld støtte udgjorde 22 % blandt de hjemmeboende og 49 % blandt de udeboende. Den samlede stipendiestøtte til forældreafhængige stipendiemodtagere i FSK og UU i 2010 udgjorde mio. kr. 2.5 Støttemodtagernes køn, alder og børn I dette afsnit belyses sammenhængene mellem stipendiemodtagernes køn, alder og uddannelseskategori. Særskilt vises disse fordelinger for stipendiemodtagere med børn. 15

18 Tabel 2.8 Stipendiemodtagere i FSK og UU 2010 fordelt med hensyn til alder, uddannelseskategori og børn. Alder pr. Folkeskoleuddannelser Gymnasiale og almene ungdoms- Erhvervsfaglige ungdoms- FSK og UU i alt 31/ uddannelser uddannelser antal stipendiemodtagere år med børn 1 % 0 % 0 % 0 % 0 % 19 år med børn 3 % 0 % 1 % 1 % 0 % 20 år med børn 5 % 1 % 3 % 2 % 2 % 21 år med børn 8 % 3 % 6 % 6 % 5 % 22 år med børn 18 % 7 % 10 % 10 % 10 % 23 år med børn 21 % 12 % 14 % 15 % 14 % 24 år med børn 29 % 17 % 18 % 20 % 19 % 25 år og derover med børn 68 % 50 % 46 % 58 % 58 % I alt med børn pct. med børn 24,2 % 5,3 % 13,1 % 7,3 % 8,0 % antal børn i alt m. børn født i året Mænd med børn pct. med børn 8,8 % 1,9 % 7,0 % 3,0 % 3,7 % Kvinder med børn pct. med børn 35,4 % 8,1 % 20,4 % 10,9 % 11,9 % 2 stipendiemodtagende forældre I pct. af alle med børn 15,3 16,4 % 16,7 % 13,4 % 16,1 % Anm.: Kategorien ungdomsuddannelser består af personer, som senest i året var registreret i en UU. Underkategorierne omfatter personer, som i en periode i året har fået støtte i den pågældende kategori UU. En person kan derfor være optalt inden for flere underkategorier. 1) Delvist inkl. folkeskoleniveau på VUC. I 2010 modtog stipendier i FSK og UU. I 2009 var der ca stipendiemodtagere i FSK og UU. Antallet er således steget med 11,4 % fra 2009 til Antallet af forsørgere steg med 22,7 %. De 19-årige stipendiemodtagere var den største enkeltaldersgruppe blandt stipendiemodtagerne på FSK og UU. Gruppen udgjorde ca eller 29 % af samtlige stipendiemodtagere i Næststørste enkeltaldersgruppe var de 18-årige, som udgjorde eller 24 % af samtlige stipendiemodtagere. 16

19 Af stipendiemodtagerne på FSK og UU var kvinder (52 %), og mænd (48 %) i På folkeskoleuddannelserne og det gymnasiale område udgjorde kvinderne henholdsvis 58 % og 55 % af stipendiemodtagerne. På de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser var 45 % af stipendiemodtagerne kvinder. I 2010 havde ca stipendiemodtagere i FSK og UU i alt ca børn. Knap stipendiemodtagere havde et barn, der var født i Af stipendiemodtagerne på folkeskoleuddannelser havde 24 % børn. Andelen, som har børn inden for hvert alderstrin, var naturligt nok stigende med alderen. Således havde under 1 % af de 18-årige og 19-årige børn, mens 58 % af aldersgruppen på 25 år og derover havde børn. Af kvinderne havde 11,9 % børn, mens 3,7 % af mændene havde børn. I ca af tilfældene var den anden forældre også stipendiemodtager, hvilket svarer til 16 % af alle stipendiemodtagere i FSK og UU med børn. Andelen var 16 % i de gymnasiale og almene ungdomsuddannelser, 17 % i de erhvervsfaglige uddannelser og 15 % blandt elever i folkeskoleuddannelser. Støttetiden forlænges i forbindelse med fødsel. Moderen får 12 måneders fødselsstøtte og faderen får 6 måneder. Moderen kan vælge at give til og med 6 måneder af sin fødselsstøtte til faderen. Fødselsstøtten til SU-modtagere i FSK og UU kaldes rater. Man kan vælge at få udbetalt fødselsstøtten som enkelte rater. Udbetales fødselsstøtten eksempelvis som fødselsdobbeltrater bliver støttetiden forlænget med 6 måneder. Tabel 2.9 Støttemodtagere med fødselsrater i FSK og UU Støttemodtagere Rater antal rater Fødselsrater Enkeltrater Dobbeltrater Kvinder Mænd Anm.: En person kan være optalt indenfor flere kategorier af fødselsklip, men indgår kun som 1 person i sammentællingerne. Inden for FSK og UU fik støttemodtagere fødselsrater i Heraf udgjorde kvinder 74 %, som fik 83 % af fødselsraterne. I FSK og UU tildeles hovedparten af fødselsstøtten som dobbeltrater. Tildelingen af fødselsstøtten som enkeltrater er dog steget fra 2007 til I 2007 fik 223 modtagere (27 %) udbetalt fødselsrater som enkeltrater. I 2010 var denne andel steget til 34 %. 17

20 2.6 Støttemodtagernes fordeling på uddannelsesretninger. Fordelingen af støttemodtagere på uddannelsesretninger fremgår af den følgende tabel. Tabel 2.10 Støttemodtagere i FSK og UU fordelt på uddannelsesretning 2009 og Støttemodtagere Tildelt stipendium Låntagere Tildelt lån Uddannelse antal ---- Alm. gymn EUD Erhv. gymn HF enkeltfag/avu AVU m.m. 2) GSK Øvrige UU UU og FSK i alt Anm.: Personer, der i løbet af året har modtaget støtte i forbindelse med flere uddannelser indgår under begge uddannelser. Under UU og FSK i alt indgår hver person kun en gang. 1) AVU indgår ikke i 2009, men indgår delvist i ) AVU indgår kun delvist i Antallet af støttemodtagere på FSK og UU steg ca (12 %) fra i 2009 til i Antallet af støttemodtagere på almengymnasiale uddannelser steg ca fra 2009 til 2010, mens stigningen fra 2009 til 2010 var ca på EUD og ca på HF enkeltfag og AVU m.m. under et. I 2009 blev (16 %) af støttemodtagerne tildelt lån. Fra 2009 til 2010 steg andelen af låntagere fra 16 % til 18 %. På almengymnasiale og erhvervsgymnasiale uddannelser udgjorde låntagerne hhv (6 %) og (6 %) i På HF enkeltfag og AVU m.m. under et blev ca (40 %) af de ca støttemodtagere tildelt lån i I EUD blev ca tildelt lån i 2010, hvilket var en andel på 31 % af støttemodtagerne. 2.7 Støtte til forsørgere Enlige forsørgere kunne pr. 1. august 2004 få et tillægsstipendium på kr. pr. måned. Satsen blev forhøjet til kr. pr. måned pr. 1. januar 2005 (herefter årligt reguleret som de øvrige SU-satser). Fra 1. januar 2005 fik forsørgere, der er samboende med en SU-modtager, mulighed for at få et tillægsstipendium på 660 kr. pr. måned. Pr. 1. januar 2009 blev satsen forhøjet til kr. pr. måned. 18

21 Pr. 1. august 2004 fik de enlige forsørgere mulighed for - udover den almindelige lånerate - at tage et supplerende forsørgerlån på kr. pr. måned (herefter årligt reguleret som de øvrige SU-satser). Pr. 1. januar 2005 fik de øvrige forsørgere samme supplerende lånemulighed. Figur 2.1 Forsørgere i 2010 i FSK og UU fordelt på forsørgertyper I 2010 havde 55 % af forsørgerne i UU en partner, som ikke var på SU. De fik således ikke ekstra stipendier, men kunne få ekstra lån. Ca. 38 % af forsørgerne i 2010 var enlige forsørgere, de fik dobbeltstipendium og kunne få ekstra lån. Endelig var 7 % af forsørgerne samboende med en partner, som også er SUmodtager. De fik et stipendietillæg på kr. pr. md. og kunne samtidig få ekstra lån. Tabel 2.11 SU-støtte til forsørgere i FSK og UU Støttemodtagere antal Enlige forsørgere Samboende, begge SU-modtagere Samboende partner ej SU-modtager - heraf uden forsørgerstøtte 1) heraf med suppl. forsørgerlån I alt forsørgere Anm.: Støttemodtagere, der i løbet af støtteåret indgik under flere kategorier, er talt med under hver kategori, men kun en gang i totalen (fx i tilfælde hvor støttemodtageren var samboende med partner, der ikke var SU-modtager, og i enkelte måneder tog forsørgerlån). Støttebeløbene er opgjort på månedsbasis og placeret i den kategori, personen havde den måned. 1) Inklusive støttemodtagere, der ikke søgte tillægget til forsørgere samboende med SU-modtager. Antallet af forsørgere steg 48 % fra 2007 til Fra 2009 til 2010 steg antallet af forsørgere steg ca (22 %). Antallet af enlige forsørgere steg fra ca i 2009 til ca i 2010, dvs. en stigning på 18 %. 19

22 Antallet af forsørgere, som var samboende med en forsørger uden SU, og som tog forsørgerlån steg 700 (37 %) fra i 2009 til godt i Antallet af samboende, hvor begge fik SU, steg 50 % fra 600 i 2009 til 900 i Tabel 2.12 Tildeling af stipendium forsørgertillæg, SU-lån og forsørgerlån til forsørgere i FSK og UU i Støttemodtagere Låntager Forsørgerlåntager Tildeling Stipendium Heraf fors.- tillæg Lån Heraf forsørgerlån antal mio. kr Enlige forsørgere Samboende, begge SU-modtagere Samboende partner ej SU-modtager - heraf uden forsørgerstøtte 1) heraf med suppl. forsørgerlån I alt forsørgere Anm.: Støttemodtagere, der i løbet af 2010 indgik under flere kategorier, er talt med under hver kategori, men kun en gang i totalen (fx i tilfælde hvor støttemodtageren var samboende med partner, der ikke var SU-modtager, og i enkelte måneder tog forsørgerlån). Støttebeløbene er opgjort på månedsbasis og placeret i den kategori, personen havde den måned. 1) Inklusive støttemodtagere, der ikke søgte tillægget til forsørgere samboende med SU-modtager. Af forsørgerne optog (58 %) SU-lån. Låntagerne fik i gennemsnit tildelt lån på kr. i Af de enlige forsørgere optog (68 %) lån. Låntagerne blandt de enlige forsørgere fik i gennemsnit tildelt lån på kr. i Af forsørgerne, der boede sammen med en anden SU-modtager fik 67 % tildelt lån. 20

23 Tabel 2.13 Forsørgerne i FSK og UU fordelt på uddannelsestype og forsørgerstatus, samt oplysninger om hvor mange mænd, der var forsørgere i Enlige forsørgere Samboende, begge SUmodtagere Samboende, partner ikke SU-modtager - heraf uden - heraf med forsørgerstøtte 1) suppl. forsørgerlån UU støttemodtagere i alt UU støttemodtagere med børn i alt antal % EUD HF enkeltfag/avu AVU m.m. 3) Alm. gymn Erhv. gymn GSK Øvrige UU Total UU/FSK Heraf mænd i % 4 % 49 % 34 % 25 % 48 % 23 % Anm.: Støttemodtagere, der i løbet af 2010 indgik under flere forsørgerkategorier, er talt med under hver kategori, men kun en gang i totalen (fx i tilfælde hvor støttemodtageren var samboende med partner, der ikke var SU-modtager, og i enkelte måneder tog forsørgerlån). Støttemodtagere, der gik på flere ungdomsuddannelser i løbet af 2010, indgår under begge uddannelser men kun en gang i totalen. 1) Inklusive støttemodtagere, der ikke søgte tillægget til forsørgere, der var samboende med SU-modtager. 2) AVU indgår ikke i 2009, men indgår delvist i ) AVU indgår kun delvist i Forsørgerne fik hovedsageligt støtte til EUD, HF enkeltfag og folkeskoleuddannelser. Af de forsørgere gik (44 %) på EUD mens ca (52 %) gik på HF enkeltfag og AVU under et. De forsørgere udgjorde 8 % af alle støttemodtagere på UU og FSK under et. Ca. hver fjerde af de støttemodtagere i alt på HF enkeltfag og AVU var forsørgere. Af de støttemodtagere på EUD var (13 %) forsørgere. I almengymnasiale og erhvervsgymnasiale uddannelser udgjorde forsørgerne ca. 1 %. Af de enlige forsørgere i 2010 gik ca (63 %) på enten HF enkeltfag eller AVU, mens ca (37 %) var på EUD. Mænd udgjorde kun ca (23 %) af de forsørgere på FSK og UU under et. Mænd udgjorde 48 % af alle støttemodtagere på FSK og UU under et. Af næste tabel fremgår, hvor stor en del af forsørgerne, der havde børn ved uddannelsens start. 21

24 Tabel 2.14 Forsørgere i FSK og UU 2010 fordelt efter om forsørgerne havde barn ved uddannelsens start. Forsørgere i UU antal % Havde fået mindst et barn før uddannelsens start Fik det første barn under uddannelsen Forsørgere i UU i alt Anm: Støttemodtagere, der gik på flere UU i 2010 kan indgå i flere kategorier, hvis støttemodtageren i løbet af den første uddannelse fik et barn. Ca. 9 ud af 10 forsørgere på UU havde fået mindst et barn inden starten på ungdomsuddannelsen. Tabel 2.15 Forsørgere i FSK og UU i 2010 fordelt efter alder og forsørgerstatus. Enlige forsørgere Samboende, begge SUmodtagere Samboende, partner ikke SU-modtager - heraf uden - heraf med forsørgerstøtte 1) suppl. forsørgerlån Støttemodtagere med børn i alt UU støttemodtagere i alt antal Alder ultimo 2010 Højst 19 år år år år år år år år og derover I alt UU og FSK år Median ult ) 28,3 27,2 28,6 28,5 28,6 20,0 Gns. ult ,0 28,2 29,9 29,7 30,0 21,5 Median ult ,3 27,1 28,4 28,3 28,6 19,9 Gns. ult ,9 28,0 29,7 29,6 29,9 21,3 Anm.: Støttemodtagere, der i løbet af støtteåret indgik under flere kategorier, er talt med under hver kategori, men kun en gang i totalen (fx i tilfælde hvor støttemodtageren var samboende med en partner, der ikke var SU-modtager, og i enkelte måneder tog forsørgerlån). 1) Inklusive støttemodtagere, der ikke søgte tillægget til forsørgere samboende med SU-modtager. 2) Hvis støttemodtagerne sorteres efter alder, er medianen alderen på personen i midten. Forsørgerne på FSK og UU var i gennemsnit 30,0 år ultimo Dermed var forsørgerne i FSK og UU i gennemsnit 8,5 år ældre end SU-modtagerne i FSK og UU generelt. Godt en ud af ti støttemodtagere i FSK og UU var mindst 25 år ultimo Ca. 7 ud af 10 forsørgere i FSK og UU var mindst 25 år ultimo Den relativt høje alder for forsørgerne på UU hænger sammen med, at forsørgerne på FSK og UU typisk havde fået børn inden starten på uddannelsen, og startede sent på uddannelsen. 22

25 2.8 SU til ungdomsuddannelser i udlandet Personer, der er berettiget til at modtage SU-stipendier til en ungdomsuddannelse, kan vælge at tage hele eller dele af uddannelsen i et andet nordisk land og medbringe sin SU-støtte. I lande uden for Norden tildeles SU kun til de sidste 2 år af uddannelsen på fire ungdomsuddannelser (bl.a. Duborgskolen i Flensborg). Der kan kun tildeles SU, hvis ansøgeren ikke i forvejen har en studentereksamen. Der tildeles ikke SU til uddannelser på folkeskoleniveau i udlandet. Tabel 2.16 Støttemodtagere og tildelt stipendiebeløb til ungdomsuddannelser i udlandet (ekskl. studieophold) i fordelt på uddannelsesland Støttemodtagere Tildelt stipendiebeløb Uddannelsesland antal mio. kr Norge ,6 0,3 0,4 0,7 Sverige ,8 1,9 2,5 2,9 Tyskland ,0 1,1 1,1 1,3 Øvrige EU-lande ,3 0,2 0,3 0,4 Øvrige lande ekskl. EU ,5 0,5 0,7 1,0 Samtlige lande ,2 4,0 5,1 6,3 Heraf: årige ,0 1,9 2,7 3, årige ,1 1,2 1,2 1,9 22 år og derover ,1 1,0 1,1 1,1 I 2010 fik 264 personer støtte til at tage en ungdomsuddannelse i udlandet. Sverige og Tyskland modtog henholdsvis 102 og 75 elever i

26 2.9 Ikke danske statsborgere med SU-støtte Som udgangspunkt skal man være dansk statsborger for at få SU. Udenlandske statsborgere kan under visse betingelser få SU på lige fod med danske statsborgere, blandt andet som følge af implementeringen af EU s opholdsdirektiv. Tabel 2.17 Støttemodtagere i FSK og UU uden dansk statsborgerskab i Støttemodtagere Tildelt stipendium Tildelt lån antal mio. kr Norden Øvrig EU Øvrig Europa 1) Mellemøsten Afrika Asien 2) Nord- og Sydamerika Statsløs Øvrige lande I alt Anm.: Opgørelsen er baseret på stipendiemodtagers statsborgerskab ultimo støtteåret. Støttemodtagerne kan siden have opnået dansk statsborgerskab. 1) Oplysningerne for det øvrige Europa er inklusiv Rusland og Tyrkiet. 2) Oplysningerne for Asien er inklusiv Georgien, Armenien og Aserbajdsjan og eksklusiv Rusland. Jævnfør tabel 2.17 modtog personer uden dansk statsborgerskab i 2010 SU-støtte i FSK og UU, hvilket var en stigning på 12,5 % i forhold til året før. I 2010 fik de udenlandske støttemodtagere tildelt i alt 405 mio. kr. i stipendier og 62 mio. kr. i lån. Støttemodtagere fra Mellemøsten udgjorde ca (28 %). Af støttemodtagere var ca fra det øvrige Europa. Støttemodtagere fra EU (eksklusive Norden) udgjorde knap Af støttemodtagerne var ca fra Afrika. Fra Asien kom ca støttemodtagere. 24

27 Tabel 2.18 Støttemodtagere i FSK og UU uden dansk statsborgerskab i 2010 fordelt efter alder Alder ultimo og derover antal Støttemodtagere % Støttemodtagere Anm.: Opgørelsen er baseret på stipendiemodtagers statsborgerskab ultimo støtteåret. En stipendiemodtager kan siden have opnået dansk statsborgerskab. I 2010 var der relativt mange ældre blandt udenlandske støttemodtagere. Af udenlandske støttemodtagere var ca. 26 % 26 år eller derover, hvilket blot var tilfældet for 11 % blandt samtlige stipendiemodtagere i FSK og UU, jfr. tabel 2.4. Tilsvarende udgjorde andelen af udenlandske støttemodtagere, der var 21 år eller derunder blot 54 %, medens den blandt samtlige stipendiemodtagere i FSK og UU var 78 %. I alt 2.10 Støttemodtagere med afbrudt uddannelse Tabel 2.19 Støttemodtagere i FSK og UU med afbrudt uddannelse i og andelen af alle støttemodtagere. Støttemodtagere med afbrud i pct. af alle Støttemodtagere med afbrudt uddannelse % antal UU og FSK Heraf - Almengymnasiale uddannelser (inkl. HF, men ekskl. HF enkeltfag) Erhvervsgymnasiale uddannelser EUD HF enkeltfag/avu 1) FSK (AVU m.m.) 2) ) AVU indgår ikke i 2009, men indgår delvist i ) AVU indgår kun delvist i Ca støttemodtagere i ungdomsuddannelserne og FSK afbrød deres uddannelse i Det svarede til ca. 15 % af støttemodtagerne, hvilket var 2 procentpoint mere end i På EUD afbrød 28 % af støttemodtagerne i På HF enkeltfag og AVU under et afbrød ca. 26 % af støttemodtagerne uddannelsen i

28 Tabel 2.20 Støttemodtagere i FSK og UU med afbrudt uddannelse i År for afbrudt uddannelse antal støttemodtagere Støttemodtagere med afbrudt FSK/UU heraf ej påbegyndt ny uddannelse senest ultimo (33,7 %) (33,2 %) (39,3 %) (63,1 %) påbegyndt ny uddannelse senest ultimo (66,3 %) (66,8 %) (60,7 %) (36,9 %) heraf påbegyndt en FSK/UU påbegyndt en VU Knap to tredjedele af dem, der afbrød en ungdomsuddannelse i 2007, var ved udgangen af 2010 kommet i gang med en ny uddannelse, heraf ca. 89 % i en ny ungdomsuddannelse og ca. 11 % i en videregående uddannelse. Blandt dem, der afbrød i 2010, havde 36,9 % påbegyndt en ny uddannelse ved udgangen af året. Af tabel 2.21 fremgår udviklingen i andelen af støttemodtagere, der afbryder en uddannelse på udvalgte ungdomsuddannelser. Tabel 2.21 Andel af støttemodtagere i udvalgte FSK/UU-uddannelser med afbrudt uddannelse i læseåret 1, se nederst på siden. 2006/07 2) 2007/08 3) 2008/09 4) 2009/10 5) % Alm. gymnasium (tre år) Hf-kursus Hf-enkeltfag/AVU Erhvervsgymnasium HHX HTX EUD FSK FSK og UU i alt Anm.: Tallene viser den aktuelle samlede afbrudstilbøjelighed i SU-støtteperioden af uddannelsen blandt dem, som i løbet af uddannelsen får SU. Afbrud blandt de årige indgår således ikke. 2) For læseårene 2006/2007 indgår afbrud registreret pr. februar ) For læseåret 2007/2008 indgår afbrud registreret pr. ultimo januar ) For læseåret 2008/2009 indgår afbrud registreret pr. primo februar ) For læseåret 2009/2010 indgår afbrud registreret pr. primo februar Afbrudstilbøjeligheden på UU faldt til 32 % i læseåret 2009/2010 fra 35 % i læseåret 2006/07. Afbrudstilbøjeligheden var størst på folkeskoleuddannelser (55 %), hf-enkeltfag/avu (47 %) og EUD (43 %). 1 Afbrudstilbøjeligheden for 2008/09 for fx alm. gymnasium opgøres, som (antal studiestartere 2008 med afbrud indtil 1år efter studiestart)/(antal studiestartere 2008) + (antal studiestartere 2007 med afbrud mellem 1 og 2 år efter studiestart)/(antal studiestartere 2007) + (antal studiestartere 2006 med afbrud mellem 2 og 3 år efter studiestart)/(antal studiestartere 2006). Afbrudsfrekvensen er en summering af procenter. 26

29 Tabel 2.22 Læseåret 2009/10 Andel af SU-modtagere med en afbrudt FSK/UU i studieåret 2009/10 på henholdsvis 1. år af uddannelsen, 2. år af uddannelsen og efter 2. år, fordelt på uddannelseskategori. Antal år i afbrudt uddannelse 1. år 1) 2. år 2) Senere 3) I alt 4) Antal % antal % antal % antal % Støttemodtagere med afbrudt uddannelse Alm. gymn. (tre år) Hf-kursus Hf-enkeltfag/AVU Erhvervsgymnasium HHX HTX EUD FSK FSK og UU i alt Anm.: Tallene viser den aktuelle samlede afbrudstilbøjelighed i SU-støtteperioden af uddannelsen blandt dem, som i løbet af uddannelsen fik SU. Afbrud blandt de årige indgår således ikke. I alle kolonner tælles et afbrud kun med hvis det ligger indenfor normeret studietid+1 år. 1. (antal studiestartere 2008 med afbrud indtil 1år efter studiestart)/(antal studiestartere 2008). 2. (antal studiestartere 2007 med afbrud mellem 1 og 2 år efter studiestart)/(antal studiestartere 2007). 3. (antal studiestartere 2006 med afbrud mellem 2 og 3 år efter studiestart)/(antal studiestartere 2006) + (antal studiestartere 2005 med afbrud mellem 3 og 4 år efter studiestart)/(antal studiestartere 2005). 4. Summering af andelene i 1.år (%)+2. år (%)+senere (%). Tabel 2.22 viser fordelingen af afbrud med hensyn til, hvor langt henne i studiet afbruddet forekom. På UU afbrød i alt på uddannelsens første år, hvilket var 27 % af støttemodtagerne på første år. Dette svarede til 85 % af de i alt afbrud for SU-modtagere på UU. Den samlede afbrudsandel gennem ungdomsuddannelserne var 32 %. Af tabel 2.23 fremgår, hvor stor en del af studiestarterne fra 2008 der havde afbrudt deres ungdomsuddannelse m.v. pr. primo februar 2011, fordelt efter om de havde et barn ved uddannelsens start samt fordelt på uddannelsesområde. Tabel 2.23 Afbrud senest primo februar 2011 blandt SU-modtagere i ungdomsuddannelser og AVU, der startede i 2008, fordelt på uddannelsesområde og om de havde et barn ved uddannelsens start. Startede på uddannelsen i 2008 Havde afbrudt uddannelsen antal % Ungdomsuddannelser og AVU i alt havde fået første barn inden studiestart havde ikke fået børn inden studiestart Heraf EUD havde fået første barn inden studiestart havde ikke fået børn inden studiestart Heraf HF enkeltfag og AVU havde fået første barn inden studiestart havde ikke fået børn inden studiestart

30 Støttemodtagere i ungdomsuddannelser m.v., der havde fået deres første barn inden uddannelsens start, afbrød væsentligt mere end de øvrige støttemodtagere. Fra uddannelsens start i 2008 til primo februar 2011 havde 47 % af denne gruppe afbrudt, mens 23 % af de øvrige støttemodtagere havde afbrudt. Hovedparten af forsørgerne gik på EUD, HF enkeltfag og AVU. Generelt afbrød mange af støttemodtagerne i disse uddannelsesområder Støttemodtagernes egenindkomster, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav Ifølge støttereglerne tildeles en støttemodtager et fribeløb pr. måned afhængig af månedens status i støttemæssig henseende. Fribeløbet er udtryk for den indkomstgrænse, man som støttemodtager må holde sig inden for, når man modtager SU-støtte. I 2010 var der 3 forskellige satser for månedsfribeløbet i ungdomsuddannelser og FSK på henholdsvis kr., kr. og kr. Den laveste sats anvendes for måneder med SU-støtte, den mellemste fx i måneder med fravalgt støtte, og den højeste fx i måneder, hvor personen ikke er under uddannelse. I 2010 var det laveste årsfribeløb kr. Støttemodtagere med børn fik et tillæg til årsfribeløbet pr. barn på kr. i Støttemodtagere med en egenindkomst, der overstiger årsfribeløbet, får krav om at tilbagebetale den for meget modtagne støtte. Tabel 2.24 viser, hvor meget støttemodtagerne tjente ved siden af SU-støtten, når de var under uddannelse hele året. Af de ca støttemodtagere på ungdomsuddannelserne og FSK i 2010 var (29 %) helårsstøttemodtagere. 28

31 Tabel 2.24 Helårsstøttemodtagere i FSK og UU i 2010 fordelt efter egenindkomst, alder og køn. Egenindkomst i kr. (ekskl. SU-stip.) Helårsstøttemodtagere 1) fordelt på alder ult år år år >= 30 år Alle Alle K Alle K Alle K Alle K Alle K % og derover I alt Antal Kr Gennemsnit Gennemsnit > Anm.: Egenindkomst = positiv personlig indkomst + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst uddannelsesopsparingsrenter arbejdsmarkedsbidrag SU-stipendier. 1) Støttemodtagere, som er under uddannelse hele året. Ca. 30 % af helårsstøttemodtagerne i 2010 tjente under kr., og ca. 65 % tjente mellem kr. og kr. Således tjente 95 % mindre end den laveste årsfribeløbsgrænse på kr. Blandt helårsstøttemodtagere på år havde 50 % en egenindkomst på under kr. og ca. 19 % havde mere end kr. Blandt de årige havde 60 % en egenindkomst på under kr. og ca. 21 % havde mere end kr. Jo ældre støttemodtagerne var, jo større blev andelen af støttemodtagere med ingen egenindkomst (mindre end kr. på et år). Fra 25 til 29 år var andelen 48 %, mens 61 % af støttemodtagere på mindst 30 år havde egenindkomst under kr. 29

32 Tabel 2.25 Egenindkomst for helårsstøttemodtagere i FSK og UU i 2010 fordelt på køn, om de har børn og om de har børn født i året. Egenindkomst i kr. (ekskl. SU-stip.) Helårsstøttemodtagere 1) fordelt på alder ult Mænd uden børn med børn f. børn i 10 Kvinder uden børn med børn f. børn i % og derover I alt Antal kr Gennemsnit i kr % Andel < kr Andel > kr Anm.: Egenindkomst = positiv personlig indkomst + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst uddannelsesopsparingsrenter arbejdsmarkedsbidrag SU-stipendier 1) Støttemodtagere, som er under uddannelse hele året. Blandt helårsstøttemodtagerne havde de kvinder med børn i gennemsnit en egenindkomst på kr. i Det var væsentligt mindre end gennemsnittet for alle på kr. (jf. tabel 2.24 og 2.25). Dette var til trods for, at støttemodtagere med børn på ungdomsuddannelserne generelt var udeboende, og i gennemsnit var væsentlig ældre end de øvrige stipendiemodtagere. Andelen af helårsstøttemodtagere med en egenindkomst under kr. var 44 % (jf. tabel 2.24). Blandt kvinder med børn udgjorde denne indkomstgruppe 78 %, mens den udgjorde 80 % af kvinder, der havde født barn i løbet af Det laveste årsfribeløb for en støttemodtager med 1 barn i 2010 var kr. Ca. 7 % af mændene og 5 % af kvinderne benyttede sig i 2010 af dette højere fribeløb, dvs. de havde en indkomst på mere end kr. Tabel 2.26 viser udviklingen i helårsstøttemodtagernes egenindkomst fra 2008 til

33 Tabel 2.26 Udviklingen i helårsstøttemodtagernes egenindkomst i UU fordelt på om de har børn. Gennemsnitlig egenindkomst Ændring kr... % Alle ,2 Laveste fribeløb ,5 Mænd uden børn ,2 Mænd med børn ,0 Kvinder uden børn ,9 Kvinder med børn ,9 Lavkonjunkturen i 2009 og 2010 har betydet et fald i den gennemsnitlige indkomst på 26,2 % i forhold til Både mænd og kvinder med og uden børn har haft en indkomstnedgang på mere end 20 % i perioden. Tabel 2.27 Fravalg af støtte i FSK og UU i Personer Rater antal rater Fravalg % af støttemodt. i UU 5,6 % 5,9 % 6,4 % 5,9 % IK-krav ) % af støttemodt. i UU 2,3 % 2,0 % 1,2 % 0,9 % 1) Foreløbige tal (98 % af sagerne er afsluttet). Den uddannelsessøgende kan selv vælge at få stoppet støtten i en eller flere måneder. Formålet med sådanne fravalg vil typisk være at få forhøjet det beløb (fribeløb), som SU-modtageren må tjene ved siden af SU-støtten. Ca. 5,9 % af støttemodtagerne i 2010 fravalgte en eller flere måneders støtte, jf. tabel Det var 0,5 procent-point mindre end i Antallet af støttemodtagere med IK-krav faldt fra for støtteåret 2009 til forventet for støtteåret

34 Indkomstkontrolkrav (IK-krav) Tabel 2.28 Støttemodtagere i FSK og UU med indkomstkontrolkrav og tilbagekrævede beløb vedrørende ) antal % antal % antal % antal % Støttemodtagere i alt med IK-krav , , , ,9 under uddannelse ultimo året , ,2.. ikke under uddannelse ultimo året , , tilbagekrævede beløb, mio. kr Tilbagekrævet beløb i alt 32,4 29,1 22,9 19,1 Stipendium 28,9 26,3 20,6 17,2 Lån 1,7 1,2 1,0 0,8 Procenttillæg 1,8 1,6 1,3 1,1 Anm.: En person henføres til den uddannelses- og bopælsstatus, som vedkommende senest i året var registreret under, uanset om støtten er beregnet efter udeboende- eller hjemmeboendesats. 1) Foreløbige tal (98 % af sagerne er afsluttet). Omkring af de støttemodtagere i 2010 vil efterfølgende få et IK-krav (0,9 %), svarende til et fald på 1,1 procent-point i forhold til Faldet skyldes støttemodtagernes reduktion i egenindkomsten på i gennemsnit 26,2 %, jf. tabel De tilbagekrævede beløb faldt fra 29,1 mio. kr. vedr til forventet 19,1 mio. kr. vedr Det tilbagekrævede beløb (inkl. %-tillæg) svarede til 0,4 % af det udbetalte støttebeløb på omkring mio. kr. Tabel 2.29 Indkomstkontrolkrav i FSK og UU vedrørende fordelt efter det samlede kravs størrelse. Samlet kravstørrelse, kr ) ) antal % og derunder ,0 48,6 43,2 43, ,3 15,1 14,8 14, ,7 11,8 12,2 11, ,5 6,6 8,3 8, ,3 5,2 5,2 5, ,2 5,0 6,0 4, ,8 2,5 3,1 2, ,1 1,1 2,2 2, ,3 1,3 1,5 1, ,1 0,9 0,8 1, og derover ,7 1,9 2,8 4,1 Antal IK-krav i alt ,0 100,0 100,0 100,0 1) Foreløbige tal (98 % af sagerne er afsluttet). I gennemsnit var IK-kravene på mellem kr. og kr. for støtteårene For støtteåret 2010 ventes et gennemsnitligt krav på ca kr. 32

35 Kravene varierede en del i størrelse, men ca. 43 % af kravene var på under kr., jf. tabel Befordringsrabat i ungdomsuddannelser, AVU, FVU og produktionsskoler Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte overtog pr. 1. januar 2007 ansvaret for administrationen af befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. Styrelsen træffer på baggrund af ansøgninger fra de uddannelsessøgende afgørelse om, hvorvidt de uddannelsessøgende har ret til rabat ved køb af periodekort til strækningen mellem hjem og skole. De vigtigste betingelser for at opnå befordringsrabat er: at de uddannelsessøgende gennemgår en uddannelse, der giver ret til rabat, at uddannelsen er tilrettelagt som heltidsundervisning, at den uddannelsessøgende ikke samtidig er indskrevet som studerende ved en videregående uddannelsesinstitution. Trafikselskaberne yder de uddannelsessøgende rabat ved køb af periodekort, når styrelsens godkendelse foreligger. Styrelsen refunderer efterfølgende trafikselskaberne den ydede rabat. Tabel 2.30 Befordringsrabat til støttemodtagere i UU, AVU, FVU og produktionsskoler i Rabatmodtagere Periodekort Salgspris (før rabat) Rabat Rabat i pct. af salgspris Rabat pr. modtager antal mio. kr % kr ,0 146, ,5 158, ,1 203, ,9 209, I 2010 fik i alt personer i ungdomsuddannelser m.v befordringsrabat for i alt ca. 210 mio. kr., hvilket svarer til kr. i gennemsnit pr. person. Hertil kommer 936 personer, som har fået 3,8 mio.kr. i kilometerpenge og 17 personer, der har fået ca kr. i alt i færgerabat. Tabel 2.31 Befordringsrabat til støttemodtagere i UU, AVU, FVU og produktionsskoler i 2010 fordelt efter regioner. Region Rabatmodtagere 1) Befolkning 2) Rabat antal % mio. kr. Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Øvrige 3) UU og FSK i alt ) Opgørelsen af rabatmodtagernes fordeling på regioner bygger på styrelsens oplysninger om rabatmodtagernes bopæl pr. primo februar ) Befolkningens fordeling på regioner er opgjort pr. juli Kilde: Danmark Statistik. Der indgår kun personer bosat i Danmark. 3) Omfatter blandt andet rabatmodtagere bosat i Sverige eller Tyskland. 33

36 Hver fjerde af rabatmodtagerne i ungdomsuddannelser m.v. var bosat i Region Hovedstaden. Andelen var 5 pct.-point mindre end Hovedstadsregionens andel af den samlede befolkning. Region Sjællands andel af befordringsrabatmodtagerne var 4 pct.-point højere end andelen af den samlede befolkning. Region Nordjyllands andel af rabatmodtagerne på UU/FSK var 13 %, hvilket er 3 pct.-point højere end Region Nordjyllands andel af den samlede befolkning. Tabel 2.32 Befordringsrabat til støttemodtagere i UU, AVU, FVU og produktionsskoler i 2010 fordelt efter uddannelse. Uddannelse Rabatmodtagere 1) Periodekort Rabat antal mio. kr. Gymnasium Erhvervsudd. (inkl. erhvervsgrundudd.) HHX HF HTX Produktionsskole AVU/FVU Øvrige uddannelser Uoplyst 2) UU m.v. i alt Anm.: Hvor rabatmodtageren har indgivet flere ansøgninger, anvendes oplysningerne fra den ansøgning hvor rabatperiodens start ligger tættest på periodekortets startdato. 1) Summen af rabatmodtagere på de enkelte uddannelser er større end rabatmodtagere i alt, da nogle rabatmodtagere har fået støtte til flere uddannelser i løbet af ) Det lader sig ikke umiddelbart afgøre, hvilken ansøgning rabatten er givet ud fra. Befordringsrabatmodtagerne på gymnasium udgjorde (36 %) i 2010, mens (28 %) modtog rabat i erhvervsuddannelserne (inkl. erhvervsgrunduddannelserne) Specialpædagogisk støtte (SPS) i ungdomsuddannelser I 2003 overtog den daværende SUstyrelse administrationen af SPS til erhvervsuddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser og landbrugets grunduddannelse. I 2007 overgik SPS-ordningen for de gymnasiale uddannelser, social- og sundhedsuddannelserne og pædagogisk grunduddannelse til styrelsen. I tabellerne indgår oplysningerne om SPS på disse områder under ét som ungdomsuddannelser (UU). Specialpædagogisk støtte (SPS) kan ydes i en eller flere støtteformer, hvis den er nødvendig for at kompensere for følgerne af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder, hvis følgerne af funktionsnedsættelsen kan kompenseres, og hvis det er praktisk muligt at tilvejebringe den nødvendige støtte. Følgerne af en funktionsnedsættelse kan enten kompenseres ved tildeling af SPS i form af særlige hjælpemidler, fx IT-hjælpemidler, syntetiske tale-programmer, hæve-sænkeborde og lignende eller ved løbende SPS-ydelser i hele uddannelsesperioden, f.eks. i form af tolkebistand eller studiestøttetimer. 34

37 Tabel 2.33 SPS-støttemodtagere og -støttebeløb på UU i fordelt på typen af funktionsnedsættelse. SPS-støttemodtagere Udbetalt SPS-støtte 1) Gns. støtte pr. støttemodtager Funktionsnedsættelse antal mio. kr t. kr Læse-/skrivevanskeligheder ,4 56, Hørevanskeligheder ,5 41, Bevægelsesvanskeligheder ,4 6, Udviklingsforstyrrelser 2) ,6 6, Synsvanskeligheder ,6 3, Gen. indlæringsvanskeligheder 3) ,9 0, Psykiske problemer 4) ,8 0, Øvrige ,1 1, I alt ,4 118, ) Ekskl. moms. 2) Udviklingsforstyrrelser omfatter ADHD, autisme, tourette, asperger, generelle opmærksomhedsforstyrrelser og personer med adfærds-, kontakt, og trivselsproblemer (AKT), samt personer med spiseforstyrrelser. 3) Generelle indlæringsvanskeligheder omfatter sent udviklede personer. 4) Psykiske problemer er opståede problemer, fx depression. I 2010 fik ca personer tildelt specialpædagogisk støtte til ungdomsuddannelser. SPS-støtten udgjorde 118,0 mio. kr. Støttemodtagere med læse-/skrivevanskeligheder udgjorde i % af SPSstøttemodtagerne på ungdomsuddannelser. Støtten til denne gruppe udgjorde i gennemsnit ca kr. i Under ét udgjorde støtten til SPS-støttemodtagere på UU i gennemsnit ca kr. i Tabel 2.34 SPS-støttebeløb på UU i fordelt på støttens art. Støtteart Fordeling af udbetalt SPS-støtte 1) mio. kr % IT-hjælpemidler 44,5 40, Tolkning 34,7 37, Studiestøttetimer 13,6 16, Sekretær- og praktisk hjælp 7,6 7,9 7 7 Studiematerialer 7,3 5,6 6 5 Instruktion 6,9 8,0 6 7 Ergonomiske hjælpemidler 0,8 0,7 1 1 Særlige hjælpemidler 0,6 1,4 1 1 Øvrige 0,3 0,4 0 0 I alt 116,4 118, ) Ekskl. moms. Af forbruget på 118,0 mio. kr. i 2010 blev 40,2 mio. kr. (34 %) anvendt til IT-hjælpemidler, mens 37,5 mio.kr. (32 %) gik til tolkebistand. I SPS-ordningen kan man låne hjælpemidler under uddannelsen. I tabel 2.35 opgøres udlånte hjælpemidler ultimo

38 Tabel 2.35 Status ultimo 2010 for SPS-udlån på UU fordelt på type af hjælpemiddel. SPS udlån Personer med udlån Udlånte genstande antal IT-hjælpemidler Øvrige hjælpemidler I alt Anm.: Personer, der både har lånt IT-hjælpemidler og en anden type hjælpemiddel, indgår i gruppen Øvrige hjælpemidler. Udlån fra før overgangen til det nye edb-system er indlagt under IT-hjælpemidler, bortset fra tilfælde hvor støttemodtageren har bevægelsesvanskeligheder. Ultimo 2010 havde ca personer udlån fra SPS ordningen. Heraf havde knapt (95 %) lånt IThjælpemidler. 36

39 3. SU i videregående uddannelser Dette kapitel giver en detaljeret beskrivelse af støttetildelingen i 2010 inden for videregående uddannelser (VU) og af udviklingen gennem de seneste år. Støttetildelingen er opgjort efter støtteårets udgang og er reguleret for rejste afbrudskrav, men ikke for tilbagekrævede beløb i forbindelse med den efterfølgende indkomstkontrol. Støttens sammensætning beskrives her fordelt efter støttemodtagernes bopælsstatus, køn, alder, om de har børn, om de er enlige forsørgere og om støttemodtagerne får handicaptillæg. Yderligere beskrives stipendiemodtagere på videregående uddannelser i udlandet samt ikke danske statsborgere med SU-støtte. Kapitlet beskriver endvidere støttemodtagernes indkomst, indkomstkontrolkrav, alder ved studiestart, tendensen til at afbryde en videregående uddannelse, klippekortstatus, udlandsstipendieordningen, befordringsrabatordningen for studerende i VU og specialpædagogisk støtte (SPS) for de videregående uddannelser. 3.1 Støttemodtagere og støttebeløb Ifølge de klippekortregler, der blev indført pr. 1. januar 1996 kan personer i videregående uddannelser få tildelt støtte i et begrænset antal måneder (klip), der bl.a. afhænger af uddannelsens normerede længde, inden for en ramme på normalt 70 måneder. Tabel 3.1 viser fordelingen af støtten i Tabel 3.1 Tildelt støtte i VU Støttemodtagere Tildelt støtte antal mio. kr Støtte i alt Indeks 100,0 98,6 102,2 109,6 100,0 102,8 110,4 123,9 Stipendier Indeks 100,0 98,8 102,4 110,0 100,0 103,7 111,6 124,8 Lån Indeks 100,0 95,2 98,3 100,8 100,0 98,7 104,7 119,7 Anm.: Tabellen omfatter personer, som i mindst en måned i støtteåret har fået støtte i VU. Fra 2007 til 2010 steg antallet af støttemodtagere i videregående uddannelser med 9,6 %, og den sammenlagte tildelte støtte steg 23,9 %. Fra 2007 til 2010 var antallet af låntagere på videregående uddannelser næsten uændret med en stigning på 0,8 %, medens det samlede tildelte lånebeløb steg 19,7 %. 37

40 Tabel 3.2 Andel af stipendiemodtagere i VU som i tog lån fordelt på alder. Alder pr. 31/12 I støtteåret Låntagerandel af stipendiemodtagere med børn % årige 10,4 10,3 11,1 10,9 20,8 42,4 34,2 31,6 21-årige 15,5 15,5 15,8 15,5 38,7 43,6 34,9 39,5 22-årige 24,0 23,3 23,9 23,4 46,6 42,6 43,5 39,6 23-årige 32,8 32,1 32,7 32,0 45,3 50,1 46,9 45,9 24-årige 40,5 39,3 40,2 39,3 53,2 47,7 54,2 48,0 25-årige 46,5 45,3 45,6 44,9 53,8 51,9 51,9 53,5 26-årige 51,8 49,2 50,1 48,3 55,9 53,1 54,1 53,6 27-årige 55,2 53,5 53,1 52,0 57,1 54,2 55,3 53,9 28-årige 57,4 56,3 55,9 52,6 58,9 57,1 55,9 54,2 29-årige 58,3 57,0 57,0 55,7 56,9 56,3 58,6 55,6 30 år og derover 54,4 53,6 55,0 52,7 54,5 53,7 54,7 52,8 Alle i VU 39,7 38,3 38,2 36,6 53,9 53,6 54,5 52,7 Anm.: Stipendiemodtagerne er optalt under VU, hvis vedkommende sidst var tilmeldt her i året. Låntagerne er ekskl. låntagere, som kun har modtaget slutlån (da slutlånsmodtagere ikke kan modtage stipendier). Fra 2007 til 2010 faldt lånetilbøjeligheden 3,1 procentpoint til 36,6 %. Blandt stipendiemodtagere med børn, faldt lånetilbøjeligheden 1,2 procentpoint til 52,7 %. Det ses af tabellen, at lånetilbøjeligheden i høj grad var afhængig af støttemodtagernes alder samt forsørgerstatus. 3.2 Støttemodtagernes fordeling på regioner Af tabellen fremgår støttemodtagernes fordeling på regioner. Tabel 3.3 Støttemodtagere i VU, samt tildelt stipendium og SU-lån fordelt på regioner i Støttemodtagere Befolkning 2) Tildelt stipendium Låntagere Tildelt lån antal % mio. kr. antal mio. kr. Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Bosat i udlandet 1) Ikke regionsoplysninger I alt ) Omfatter blandt andet personer, der i CPR-registret er markeret som udrejst af Danmark. 2) Befolkningens fordeling på regioner er opgjort pr. juli Kilde: Danmark Statistik. Der indgår kun personer bosat i Danmark. 38

41 Støttemodtagerne i Region Hovedstaden udgør 44 % af støttemodtagerne i VU, mens støttemodtagerne i Region Midtjylland udgør 24 %. Af bilag 15 fremgår fordelingen af støttemodtagere i UU og VU på kommuner. For Region Hovedstaden var andelen af SU-modtagerne i VU med 44 % i 2010 større end befolkningsandelen på 30 %. I 2010 var andelen af SU-modtagerne i VU mindre end befolkningsandelen for Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Nordjylland. 3.3 Hjemme- og udeboende stipendiemodtagere Stipendiet tildeles på grundlag af støttemodtagerens bopælsstatus i den enkelte måned. En støttemodtager kan således i støtteåret have fået stipendiestøtte som både hjemme- og udeboende. Stipendiemodtagerne i videregående uddannelser får typisk stipendiestøtte efter udeboendesats; i 2010 var det omkring 94 %. De 9,6 mia. kr. til stipendier i VU i 2010 blev fordelt med 98 % til udeboende og 2 % til hjemmeboende. I videregående uddannelser er stipendiebeløbets størrelse uafhængig af forældrenes indkomst. Udeboende studerende fik i 2010 tildelt stipendiestøtte på kr. pr. måned, mens de hjemmeboende fik tildelt kr. pr. måned. 39

42 Tabel 3.4 Stipendiemodtagere, låntagere og støttebeløb i VU i 2010 fordelt efter alder og bopælsstatus. Stipendiemodtagere Tildelt stipendium Låntagere Tildelt lån Låntagere (ekskl. slutlån) i pct. af stipendiemodtagere Alder pr. alders- 31/ fordeling antal % mio. kr. antal mio. kr. % % % 18 år år år år år år år år år år år år år og derover I alt % hjemmeboende 6 % % Anm.: Tabellen omfatter stipendiemodtagere, som i en periode i støtteåret har været i en VU. Bopælsstatus er den, som vedkommende senest i perioden var registreret under. Låntagere og tildelt lån er opgjort inklusive slutlån. Andelen af låntagere i forhold til stipendiemodtagere er opgjort eksklusive slutlåntagere. Tabel 3.4 viser, at 6 % af de ca stipendiemodtagere i videregående uddannelser var hjemmeboende, og at 92 % af alle stipendiemodtagere var 21 år eller ældre. Ca. 37 % af stipendiemodtagerne set under ét modtog også lån; det gjaldt dog kun 6 % af de hjemmeboende. Tilbøjeligheden til at tage lån var således klart størst for udeboende. Lånetilbøjeligheden steg med alderen op til stipendiemodtagere i slutningen af tyverne. 40

43 Tabel 3.5 Stipendiemodtagere i VU og tildelt stipendiebeløb i fordelt efter bopælsstatus. Stipendiemodtagere Tildelt stipendiebeløb Alder pr. 31/12 i støtteåret antal mio. kr I alt videregående uddannelser hjemmeboende udeboende % hjemmeboende udeboende hjemmeboendeandel 20-årige årige årige årige Anm.: Tabellen omfatter stipendiemodtagere, som i en periode i støtteåret har været i en VU. Bopælsstatus er den, som vedkommende senest i perioden var registreret under. Tabel 3.5 viser, at andelen af hjemmeboende stipendiemodtagere i VU har ligget på et nogenlunde stabilt niveau omkring 5-6 % i perioden Opgjort på alderstrinene for de 20- til 23-årige er andelene af hjemmeboende steget to procentpoint blandt de 20-årige og et blandt de 21-årige. Andelene af hjemmeboende årige i UU (jf. tabel 2.4) var mere end dobbelt så stor, set i forhold til årige i VU (jf. tabel 3.5). Dette kan bl.a. skyldes, at VU uddannelsesstederne oftere ligger længere væk fra forældrenes bopæl end f.eks. gymnasierne. 41

44 3.4 Støttemodtagernes køn, alder og børn I dette afsnit belyses støttemodtagernes køn samt alder, og i hvilket omfang de har børn. Tabel 3.6 Stipendiemodtagere i VU fordelt på alder, køn og børn. Alder pr. 31/12 - i året Stipendiemodtagere Stipendiemodtagere med børn antal % år år år år år år år år år år år år år og derover I alt heraf med børn ,3 13,9 13,3 antal børn i alt m. børn født i året ,5 23,4 23,6 Mænd ,3 39,7 40,6 med børn ,6 8,5 8,3 Kvinder ,7 60,3 59,4 med børn ,1 17,5 16,7 2 stipendiemodtagende forældre ,9 15,7 16,9 Anm.: Tabellen omfatter stipendiemodtagere, som i en periode i støtteåret har været i en VU. Af tabel 3.6 ses, at de årige stipendiemodtagere var de største aldersgrupper med ca. 35 % af samtlige stipendiemodtagere i Kvindernes andel af stipendiemodtagerne i VU var 60,7 % i 2008 og næsten uændret 59,4 % i Andelen af stipendiemodtagere, der havde børn, faldt til 13,3 % i Dette skyldtes blandt andet, at en større del af stipendiemodtagerne var yngre, sammenlignet med Sammenlagt havde stipendiemodtagere i VU børn (under 18 år). Heraf havde cirka hver fjerde et barn, der var født i I 83 % af tilfældene var kun den ene af forældrene stipendiemodtager. 42

45 Støttetiden forlænges i forbindelse med fødsel. Moderen får 12 måneders fødselsstøtte som tillæg til støtterammen, og faderen får 6 måneder. Moderen kan vælge at give til og med 6 måneder af sin fødselsstøtte til faderen. I det følgende betegnes fødselsstøtten som klip. Man kan vælge at få udbetalt fødselsstøtten som enkelte klip, hvorved støtteperioden forlænges mest muligt. Udbetales fødselsstøtten eksempelvis som fødselsdobbeltklip bliver støttetiden forlænget med 6 måneder. Vælger man at få udbetalt fødselsstøtten som miksklip, dvs. som dobbeltklip bestående af et fødselsklip og et almindeligt klip, forlænges støttetiden ikke. Tabel 3.7 Fødselsklip i VU Støttemodtagere antal Fødselsklip enkelte klip miksklip dobbeltklip Kvinder enkelte klip miksklip dobbeltklip Mænd enkelte klip miksklip dobbeltklip Anm.: En person kan være optalt indenfor flere kategorier af fødselsklip, men indgår kun som 1 person i sammentællingerne. Antallet af støttemodtagere, der fik fødselsklip i en videregående uddannelse, faldt fra 2007 til 2010 med ca. 10 % - kvinderne faldt med 12 % og mændene med 5 %. I 2010 fik personer fødselsklip, svarende til ca. 3,6 % af samtlige støttemodtagere i VU. 3.5 Støttemodtagernes fordeling på uddannelseskategorier og andelen med studiestart og deres alder ved studiestart For at vise det brede spektrum af støtteberettigende uddannelser og deres relative støttemæssige størrelse er støttens fordeling på uddannelseskategorier vist i dette afsnit. Endvidere vises udviklingen i støttemodtagernes alder ved studiestart. 43

46 Tabel 3.8 Støttemodtagere og tildelt støtte i videregående uddannelser i 2010 fordelt på uddannelsesområder (fortsættes på næste side). Støttemodtagere Stipendiemodtagere Tildelt stipendium Låntagere Tildelt lån Låntag. i pct. af støttemodt. antal % antal mio. kr. antal mio. kr. % KVU Designteknolog Finansøkonom Installatør, AK Laborant Markedsføringsøkonom Multimediedesigner Serviceøkonom, AK Professionsbachelor Bibliotek og informatik Bioanalytiker Bygningskonstruktør Diplomingeniør Lærer Fysio- og ergo Jordemoder Journalist Maskinmester Ern.- og sundhed Pædagog Radiograf Skibsofficer Socialrådgiver Sygeplejerske Universitetsbachelor Arkitekt Bachelor i musik Civilingeniør Erhvervssprog Farmaceut HA Humaniora Jura Lægevidenskab Naturvidenskab Psykologi Samfundsvidenskab Statskundskab Tandlæge Teologi Veterinær Økonomi (fortsættes på næste side) 44

47 Tabel 3.8 Støttemodtagere og tildelt støtte i videregående uddannelser i 2010 fordelt på uddannelsesområder (fortsat fra forrige side). Støttemodtagere Stipendiemodtagere Tildelt stipendium Låntagere Tildelt lån Låntag. i pct. af støttemodt. antal % antal mio. kr. antal mio. kr. % LVU overbygning Arkitekt Cand. merc Cand. it Cand. pæd Civilingeniør Erhvervssprog Farmaceut Humaniora Jura Lægevidenskab Naturvidenskab Psykologi Samfundsvidenskab Statskundskab Økonomi LVU udelt Lægevidenskab Udlandet VU i alt Anm.: Personer, der i løbet af året har modtaget stipendium (respektive lån) i forbindelse med flere uddannelser (fx på en bachelor uddannelse i foråret og en LVU overbygning i efteråret) indgår som stipendiemodtager (respektive låntager) under begge uddannelser. Under VU i alt indgår hver person kun en gang. Tabel 3.8 viser støttens fordeling på uddannelsesområder. Støttemodtagere under uddannelse som professionsbachelor udgjorde 37 % af støttemodtagerne på videregående uddannelser. Universitetsbachelorerne udgjorde 36 % af støttemodtagerne. Støttemodtagerne på universitetsbachelor uddannelserne havde med 28 % den laveste lånetilbøjelighed i I denne uddannelsesgruppe var specielt civilingeniører på bachelordelen og farmaceuter forsigtige med at låne (20-21 %). På overbygningsuddannelserne tog næsten hver anden lån. Det var også blandt støttemodtagere i disse typer af uddannelser, hvor man oftest fandt støttemodtagere, der modtog slutlån jf. tabel De højeste lånetilbøjeligheder var på arkitekt med 58 % og samfundsvidenskab overbygning med 55 %. Tabel 3.9 viser udviklingen i antallet af støttemodtagere fra 2007 til

48 Tabel 3.9 Alle støttemodtagere i VU fordelt på uddannelsesområder og andelen heraf, der havde studiestart i årene Støttemodtagere Støttemodtagere med studiestart antal antal KVU Designteknolog Finansøkonom Markedsføringsøkonom Multimediedesigner Serviceøkonom, AK Professionsbachelor Bioanalytiker Bygningskonstruktør Diplomingeniør Lærer Fysio- og ergo Journalist Maskinmester Ern.- og sundhed Pædagog Socialrådgiver Sygeplejerske Universitetsbachelor Civilingeniør Erhvervssprog HA Humaniora Jura Lægevidenskab Naturvidenskab Psykologi Samfundsvidenskab Statskundskab Økonomi LVU overbygning Cand. merc Cand. pæd Civilingeniør Erhvervssprog Humaniora Jura Lægevidenskab Naturvidenskab Psykologi Samfundsvidenskab Statskundskab Økonomi LVU udelt Lægevidenskab Udlandet VU i alt Index 100,0 98,6 102,2 109,6 100,0 94,1 109,9 123,7 46

49 Anm.: Hvis en støttemodtager i løbet af året har modtaget støtte i forbindelse med flere uddannelser (fx på en bachelor uddannelse i foråret og en LVU overbygning i efteråret) indgår personen under begge uddannelser. Støttemodtagere med studiestart er opgjort eksklusive LVU overbygning. Fra 2009 til 2010 steg antallet af støttemodtagere med (7,2 %). Antallet af 1. års støttemodtagere steg fra 2009 til 2010 med 9,6 % på KVU, 14,2 % på professionsbachelor uddannelserne og 12,3 % på universitetsbacheloruddannelserne. 47

50 Tabel 3.10 Alder ved studiestart Gennemsnits- og median-alderen for SU-modtagere med hhv. studiestart og første studiestart SU-modtagere SU-modtagere 1. studiestart år KVU - Gennemsnit 23,7 23,7 23,7 23,7 22,7 22,7 22,9 22,8 - Median 22,5 22,4 22,4 22,4 21,8 21,7 21,7 21,7 Finansøkonom - Gennemsnit 22,4 22,5 22,4 22,5 21,8 21,8 21,8 22,0 - Median 21,6 21,7 21,6 21,5 21,3 21,3 21,2 21,2 Markedsføringsøkonom - Gennemsnit 22,4 22,2 22,3 22,2 22,0 21,8 21,9 21,9 - Median 21,7 21,6 21,6 21,5 21,4 21,3 21,3 21,3 Prof. bachelor - Gennemsnit 23,9 23,9 24,0 24,1 23,0 23,0 23,0 23,1 - Median 22,5 22,4 22,5 22,5 21,9 21,8 21,8 21,7 Diplomingeniører - Gennemsnit 23,8 22,7 22,6 22,8 22,1 22,2 22,1 22,1 - Median 21,6 21,6 21,6 21,5 21,2 21,2 21,3 21,1 Lærer - Gennemsnit 23,8 23,8 24,1 24,2 22,8 22,9 23,0 23,0 - Median 22,3 22,4 22,5 22,5 21,7 21,7 21,8 21,7 Pædagog - Gennemsnit 24,5 24,4 24,3 24,4 23,7 23,6 23,2 23,4 - Median 23,1 22,9 22,6 22,6 22,5 22,3 22,0 22,1 > Sygeplejerske - Gennemsnit 23,6 23,6 23,9 23,7 22,7 22,7 22,9 22,6 - Median 22,0 21,9 22,1 21,8 21,9 21,5 21,6 21,3 Universitetsbachelor - Gennemsnit 22,1 22,0 22,0 21,9 21,5 21,4 21,4 21,4 - Median 21,3 21,3 21,2 21,2 21,0 21,0 21,0 21,0 Erhvervssprog - Gennemsnit 22,0 22,0 21,8 21,8 21,5 21,4 21,3 21,4 - Median 21,4 21,5 21,2 21,3 21,2 21,2 21,0 21,1 21,2222 Humaniora - Gennemsnit 22,8 22,6 22,5 22,4 22,0 21,8 21,9 21,8 - Median 21,7 21,7 21,5 21,5 21,3 21,3 21,3 21,3 Naturvidenskab - Gennemsnit 21,8 21,8 21,8 21,8 21,2 21,3 21,3 21,4 - Median 21,1 21,2 21,2 21,1 20,8 20,8 20,9 20,8 Samfundsvidenskab - Gennemsnit 22,3 22,4 22,2 22,0 21,7 21,8 21,5 21,5 - Median 21,5 21,6 21,5 21,3 21,3 21,3 21,1 21,1 Anm.: Støttemodtagere som formentlig er indvandrere indgår ikke (dvs. med udenlandsk statsborgerskab eller ikke tidligere støttemodtager i UU). På studier, hvor en del støttemodtagere er startet i en sen alder, vil gennemsnitsalderen blive påvirket relativt meget heraf. Udover gennemsnittet angives derfor også medianen for alderen ved studiestart 2. For professionsbachelorer faldt medianalderen ved 1. studiestart 0,2 år til 21,7 år fra 2007 til Hvis støttemodtagerne sorteres efter alder, er medianen alderen på personen i midten. 48

51 For universitetsbachelorer var medianalderen ved studiestart uændret 21,0 år fra 2007 til Sammenlignet med KVU og professionsbachelorerne startede universitetsbachelorerne relativt tidligt. 3.6 Støtte til forsørgere Enlige forsørgere kunne pr. 1. august 2004 få et tillægsstipendium på kr. pr. måned. Satsen blev forhøjet til kr. pr. måned pr. 1. januar 2005 (herefter årligt reguleret som de øvrige SU-satser). Fra 1. januar 2005 fik forsørgere, der er samboende med en SU-modtager, mulighed for at få et tillægsstipendium på 660 kr. pr. måned. Pr. 1. januar 2009 blev satsen forhøjet til kr. pr. måned. Pr. 1. august 2004 fik de enlige forsørgere mulighed for - udover den almindelige lånerate - at tage et supplerende forsørgerlån på kr. pr. måned (herefter årligt reguleret som de øvrige SU-satser). Pr. 1. januar 2005 fik de øvrige forsørgere samme supplerende lånemulighed. Figur 3.1 Forsørgere i 2010 i VU fordelt på forsørgertyper I 2010 havde 72 % af forsørgerne i VU en partner, som ikke var på SU. De fik således ikke ekstra stipendier, men kunne få ekstra lån. Ca. 20 % af forsørgerne i 2010 var enlige forsørgere, de fik dobbeltstipendium og kunne få ekstra lån. Endelig var 7 % af forsørgerne samboende med en partner, som også var SUmodtager. De fik et stipendietillæg på kr. pr. md., de kunne også få ekstra lån. 49

52 Tabel 3.11 SU-støtte til forsørgere på VU Støttemodtagere antal Enlige forsørgere Samboende, begge SU-modtagere Samboende, partner ej SUmodtager - heraf uden forsørgerstøtte 1) heraf med suppl. forsørgerlån Forsørgere i VU Anm.: Støttemodtagere, der i løbet af støtteåret indgik under flere kategorier, er talt med under hver kategori, men kun en gang i totalen (fx i tilfælde hvor støttemodtageren var samboende med en partner, der ikke er SU-modtager, og i enkelte måneder tog forsørgerlån). Støttebeløbene er opgjort på månedsbasis, og placeret i den kategori personen havde den måned. 1) Inklusive støttemodtagere, der ikke søgte tillægget til forsørgere samboende med SU-modtager. Antallet af forsørgere i VU var uændret 2007 til 2010 med Ca. 72 % af de forsørgere fik ikke forsørgerstipendium i Antallet af enlige forsørgere steg mellem 2007 og 2010 fra til 5.300, dvs. med 8 %. Antallet af almindelige forsørgere, der tog forsørgerlån, steg markant mellem 2007 og 2010 fra til Tabel 3.12 Tildeling af stipendium, SU-lån og forsørgerlån til forsørgere på VU i Støttemodtagere Låntagere Forsørgerlåntagere Tildeling Stipendium Heraf forsørgertillæg Lån Heraf forsørgerlån antal mio. kr Enlige forsørgere Samboende, begge SU-modtagere Samboende, partner ej SU-modtager - heraf uden forsørgerstøtte 1) heraf med suppl. forsørgerlån Forsørgere i VU Anm.: Støttemodtagere, der i løbet af støtteåret indgik under flere kategorier, er talt med under hver kategori, men kun en gang i totalen (fx i tilfælde hvor støttemodtageren var samboende med en partner, der ikke er SU-modtager, og i enkelte måneder tog forsørgerlån). Støttebeløbene er opgjort på månedsbasis, og placeret i den kategori personen havde den måned. 1) Inklusive støttemodtagere, der ikke søgte tillægget til forsørgere samboende med SU-modtager. Af de forsørgere optog (53 %) lån. I gennemsnit fik de låntagere tildelt kr. i lån. Af de enlige forsørgere optog (68 %) lån. Af de forsørgere, der boede sammen med en anden SU-modtager optog (65 %) lån. 50

53 Tabel 3.13 Modtagere af forsørgerstøtte på VU i 2010, samt alle SU-modtagere med børn, fordelt på uddannelsestype. Enlige forsørgere Samboende, forældre begge SUmodtagere Samboende, partner ej SU-modtager - heraf uden forsør- suppl. for- - heraf med gerstøtte 1) sørgerlån Støttemodtagere i alt Støttemodtagere med børn antal % Prof. bachelor Bygn.konstruktør Diplomingeniør Ern.- og sundhed Folkeskolelærer Fysio- og ergo Pædagog Socialrådgiver Sygeplejerske LVU overbygning Humaniora Cand. merc Naturvidenskab Samf. videnskab Cand. pæd Uni. bachelor Humaniora Naturvidenskab Samf. videnskab HA KVU LVU udelt Lægevidenskab Øvrige VU 2) Total Heraf mænd i % % Prof. bachelor LVU overbygning Universitetsbachelor KVU LVU udelt Øvrige uddannelser Total Anm.: Støttemodtagere, der i løbet af 2010 indgik under flere forsørgerkategorier, er talt med under hver kategori, men kun en gang i totalen (fx i tilfælde hvor støttemodtageren var samboende med partner, der ikke var SU-modtager, og i enkelte måneder tog forsørgerlån). Støttemodtagere, der gik på flere videregående uddannelser i løbet af 2010 (fx universitetsbachelor i foråret og LVU overbygning i efteråret), indgår under begge uddannelser men kun en gang i totalen. 1) Inklusive støttemodtagere, der ikke søgte tillægget til forsørgere samboende med SU-modtager. 2) Inklusive videregående uddannelser i udlandet. Over halvdelen (54 %) af forsørgerne gik på professionsbachelor uddannelser. Af støttemodtagerne på professionsbachelor uddannelserne var 20 % forsørgere. Der var særligt mange forsørgere blandt støtte- 51

54 modtagerne på uddannelserne til pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver og folkeskolelærer. På LVU overbygning udgjorde forsørgerne 15 % af støttemodtagerne og på LVU udelt var andelen 29 %. Af de ca mænd, der fik tildelt SU i 2010 i videregående uddannelser var (8 %) forsørgere, mens 17 % af de ca kvinder med tildelt SU i videregående uddannelser i 2010 var forsørgere. Af de ca enlige forsørgere i 2010 var 266 (5 %) mænd. Tabel 3.14 Forsørgere i VU 2010 fordelt efter om børnene er født før eller under studiet. Havde fået det første barn før uddannelsens start Fik det første barn under uddannelsen Forsørgere i VU i alt antal % antal % antal Forsørgere i VU Heraf -Prof. bachelor LVU overbyg Uni. bachelor KVU Anm: Støttemodtagere, der gik på flere videregående uddannelser i 2010 kan indgå i flere kategorier, fx hvis støttemodtageren i løbet af den første uddannelse fik et barn. Støttemodtagere, der gik på uddannelser i flere uddannelseskategorier i 2010, indgår under hver kategori. Af forsørgerne på VU havde 66 % fået det første børn inden starten på uddannelsen. På professionsbachelor uddannelserne havde 71 % af forsørgerne fået det første barn inden uddannelsens start. Dog fik halvdelen af forsørgerne på LVU overbygning deres første barn i løbet af uddannelsen. At en stor del af forsørgerne således fik børn inden starten på uddannelsen, var en medvirkende faktor til, at de påbegyndte studiet relativt sent. Dette var en væsentlig del af forklaringen på forsørgernes relative høje alder jf. tabel

55 Tabel 3.15 Alder ultimo støtteåret Forsørgere i VU i 2010 fordelt efter alder og forsørgerstatus. Enlige forsørgere Samboende, begge SUmodtagere Samboende, partner ikke SUmodtager - heraf uden forsørgerstøtte 1) - heraf med suppl. forsørgerlån Støttemodtagere med børn i alt VU støttemodtagere i alt antal Højst 19 år - Ω år år år år år år år og derover I alt år Medianalder ) 33,5 28,8 30,4 32,3 31,1 24,7 Gns. alder ,2 29,4 31,8 33,2 32,5 25,8 Median alder ,5 28,8 30,4 32,3 31,2 24,8 Gns. alder ,2 29,4 31,8 33,3 32,5 26,0 Anm.: Støttemodtagere, der i løbet af 2010 indgik under flere kategorier, er talt med under hver kategori, men kun en gang i totalen (fx i tilfælde hvor støttemodtageren var samboende med en partner, der ikke var SUmodtager, og i enkelte måneder tog forsørgerlån). Ω : Af hensyn til datalovgivningen offentliggøres tallet ikke (få personer i gruppen). 1) Inklusive støttemodtagere, der ikke søgte tillægget til forsørgere samboende med SU-modtager. 2) Hvis støttemodtagerne sorteres efter alder, er medianen alderen på personen i midten. Forsørgerne i VU havde gennemsnitsalderen 32,5 år, og dermed var de i gennemsnit 6,7 år ældre end SUmodtagerne i VU generelt. 3.7 Handicaptillæg Ordningen vedr. handicaptillæg til uddannelsessøgende i videregående uddannelser med varig væsentlig funktionsnedsættelse trådte i kraft pr. 1. august

56 Tabel 3.16 Støttemodtagere med SU-handicaptillæg i Modtagere af handicaptillæg Funktionsnedsættelse antal Hørenedsættelse Synsnedsættelse Læse-/skrivevanskeligheder Bevægelsesvanskeligheder Psykisk funktionsnedsættelse Neurologiske lidelser Ryglidelser Andet I alt Indeks Støttemodtagere med psykisk funktionsnedsættelse udgjorde med 52 % den største enkeltgruppe blandt modtagerne af handicaptillæg. Støttemodtagere med bevægelsesvanskeligheder og neurologisk lidelse udgjorde henholdsvis 15 % og 9 % af støttemodtagerne med handicaptillæg.. Tabel 3.17 Tildelt støtte for 2010 til modtagere med SU-handicaptillæg. SU-stipendium SU-lån Alder I alt Heraf handicaptillæg ultimo 2010 antal mio. kr antal % mio. kr år 21 1,2 0, , år ,5 79, , år ,6 81, , år ,2 27, , år ,1 10, ,1 40 år og derover ,9 7, ,9 I alt ,6 206, ,3 Heraf kvinder Blandt støttemodtagere, der modtog handicaptillæg, udgjorde kvinderne 70 %. Blandt samtlige stipendiemodtagere i videregående uddannelser udgjorde kvinderne blot 59 % (jf. tabel 3.6). Lånetilbøjeligheden for modtagere af handicaptillæg steg med alderen. 54

57 Tabel 3.18 Tildelt støtte for 2010 til modtagerne af SU-handicaptillæg fordelt på uddannelseskategori. SU-stipendium SU-lån Uddannelseskategori I alt Heraf handicap tillæg antal mio. kr antal mio. kr. VU i alt ,6 206, ,3 Heraf KVU 1) ,0 14,1 95 2,0 Prof. bachelor ,1 74, ,3 - diplomingeniør 73 8,3 4,9 20 0,5 - folkeskolelærer ,1 13, ,7 - fysio- og ergoterapeut 85 9,0 5,2 23 0,7 - pædagog ,7 14, ,5 - socialrådgiver ,3 8,9 60 1,8 - sygeplejerske ,1 10,5 59 1,7 Uni. bachelor ,4 67, ,3 - HA 70 7,4 4,4 20 0,5 - hum. bac ,9 24, ,6 - jura, bac 73 7,6 4,5 25 0,6 - naturvidenskab, bac ,8 10,1 28 0,7 - samf, bac. 82 8,8 5,2 30 0,7 LVU overbygning 2) ,7 43, ,8 - hum. kand ,1 13, ,2 - samf. kand. 57 6,1 3,7 34 1,1 Anm.: En modtager af støtte til både bachelor og kandidatuddannelse i løbet af 2010 indgår under begge men kun en gang i totalen. 1) KVU: Korte videregående uddannelser. 2) LVU: Lange videregående uddannelser. Fordelingen af støttemodtagere af handicaptillæg på (videregående) uddannelseskategorier svarede nogenlunde til den generelle fordeling blandt støttemodtagere på de videregående uddannelser. 3.8 SU til uddannelser i udlandet Der kan tildeles SU-støtte til uddannelser i udlandet, hvis uddannelserne opfylder visse krav med hensyn til bl.a. offentlig anerkendelse, varighed og erhvervskompetence. Man kan få SU med til udlandet i fire år (i Norden dog til hele uddannelsesforløbet). Der kan også fås støtte til studieophold i udlandet, der er et led i en uddannelse i Danmark. Denne type stipendiemodtagere indgår ikke i tabellerne i dette afsnit. Endelig kan SU-modtagerne søge om udlandsstipendium som støtte til betaling af studieafgifter. Udlandsstipendier indgår ikke i dette afsnits tabeller, der henvises til afsnit 3.13 Udlandsstipendium til studieophold og hele uddannelser i udlandet. 55

58 Tabel 3.19 Støttemodtagere og tildelt stipendiebeløb til videregående uddannelser i udlandet (ekskl. studieophold) i fordelt på uddannelsesland. Støttemodtagere Tildelt stipendiebeløb Uddannelsesland antal mio. kr Storbritannien ,9 54,4 62,6 71,2 Sverige ,7 14,9 16,0 18,8 USA ,8 11,0 13,4 14,1 Norge ,7 9,1 9,8 10,1 Tyskland ,5 5,7 7,4 9,6 Australien ,2 4,3 5,5 5,8 Nederlandene ,8 4,8 5,5 6,7 Frankrig ,0 2,9 2,9 2,9 Spanien ,6 2,8 2,8 2,9 Island ,0 1,6 2,3 2,7 Canada ,6 1,9 1,5 1,6 Schweiz ,6 1,3 1,3 1,2 Italien ,5 1,1 1,2 1,5 Polen ,7 0,7 0,9 1,0 Østrig ,9 0,9 0,8 1,0 Finland ,7 0,9 0,8 0,6 Israel ,5 0,4 0,5 0,8 New Zealand 1) ,8 1,2 1,0 1,0 Thailand 1) ,7 0,5 0,8 0,9 Libanon 1) ,5 0,5 0,5 0,8 Irland ,6 0,6 0,6 0,6 Egypten 1) ,6 0,4 0,4 0,5 Ungarn ,2 0,3 0,3 0,4 Tyrkiet 1) ,1 0,2 0,4 0,5 Belgien ,4 0,3 0,3 0,3 Kina 1) ,2 0,3 0,4 0,4 Argentina 1) ,6 0,4 0,4 0,3 Sydafrika 1) ,5 0,3 0,3 0,2 Indien 1) ,1 0,1 0,3 0,3 Brasilien 1) ,2 0,3 0,3 0,3 Singapore 1) ,1 0,3 0,2 0,1 Mexico 1) ,2 0,2 0,3 0,4 Hong Kong 1) ,2 0,2 0,1 0,1 Portugal ,1 0,1 0,2 0,3 Rumænien ,0 0,1 0,2 0,3 Øvrige EU-lande 2) ,2 0,3 0,6 0,6 Øvrige lande ekskl. EU ,6 2,2 2,2 2,6 Samtlige lande ,4 127,3 145,0 163,6 Anm: Nogle støttemodtagere får i løbet af et år støtte til uddannelser i flere lande. De indgår under hvert land, men kun en gang i totalen. 1) I støttesystemet angivet som øvrig udland. Oplysningerne er baseret på systemet for godkendelse af udenlandske uddannelser. Hvor der for støttemodtageren er flere godkendte uddannelser anvendes oplysningerne for den godkendte uddannelse med statusdato tættest på uddannelsens start. 2) Følgende lande indgår under Øvrige EU-lande: Cypern, Estland, Grækenland, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Slovakiet, Slovenien og Tjekkiet. I 2010 fik støttemodtagere 164 mio. kr. i stipendier til videregående uddannelser i udlandet. Storbritannien, Sverige, USA og Norge var de lande, der modtog flest studerende med henholdsvis 45 %, 11 %, 9 % og 6 % af støttemodtagerne. 56

59 Antallet af støttemodtagere i udlandet steg 7 % fra i 2009 til i I juli 2008 blev udlandsstipendiet introduceret (herom i afsnit 3.13). Tabel 3.20 Støttemodtagere på videregående uddannelser i udlandet (ekskl. studieophold) i fordelt på alder og køn. Alder ultimo Støtteåret Støttemodtagere Udlandstilbøjelighed antal % år ,9 2,8 3,0 3, år ,4 1,5 1,6 1, år ,6 1,6 1,5 1, år ,8 1,8 1,9 1, år ,8 2,0 2,2 2, år ,0 2,0 2,1 2,4 30 år og derover ,6 1,8 1,8 1,9 Alle ,7 1,8 1,9 1,9 Heraf kvinder i % Tabel 3.20 viser aldersfordelingen af støttemodtagere på videregående uddannelser i udlandet. Støttemodtagerne i alderen år udgjorde 60 %. Tabellen viser også, at 59 % var kvinder, hvilket svarer til andelen af kvindelige stipendiemodtagere i videregående uddannelser i alt. Tilbøjeligheden til at studere i udlandet (og samtidig modtage SU) steg fra 1,7 % 2007 til 1,9 % i

60 Tabel 3.21 Støttemodtagere i videregående uddannelser i udlandet (ekskl. studieophold) i fordelt efter uddannelsestrin og uddannelsesretning. Fordeling på trin og uddannelsesretning Støttemodtagere Fordeling af støttemodtagere antal % Bachelor i alt ,5 66,6 Administrativ bachelor ,3 30,0 heraf økonomi ,4 12,1 heraf psyk. og andre samf ,8 11,6 Humanistisk bachelor ,6 26,1 heraf kunst og kunsthåndværk ,3 14,5 heraf journalistik ,6 5,6 heraf filologi ,5 4,7 Naturvidenskab. bachelor ,8 5,0 Erhvervsudd. bachelor ,2 2,7 heraf ingeniør ,2 1,7 Sundhedsuddannelse, bachelor ,3 1,9 Øvrige bacheloruddannelser ,5 1,2 Kandidat ,1 32,0 Administrativ kandidat ,6 15,9 heraf økonomi ,9 7,3 heraf psyk. og andre samf ,9 6,5 Humanistisk kandidat ,0 9,3 heraf kunst og kunsthåndværk ,2 3,7 heraf journalistik ,8 2,3 heraf filologi ,1 2,2 Naturvidenskab. kandidat ,6 2,6 Erhvervsuddan. kandidat ,4 1,3 heraf ingeniør ,0 0,9 Sundhedsuddannelse, kandidat ,1 2,3 Øvrige kandidatuddannelser ,6 0,8 Øvrige uddannelsestrin ,8 2,6 Uoplyst ,0 1,3 Støttemodtagere i alt Anm: Støttemodtagere, der gik på flere uddannelser i løbet af støtteåret (fx en bachelor i forårssemestret og en kandidatuddannelse i efteråret), indgår under begge men kun en gang i totalen. Tabellen bygger på oplysningerne for uddannelsen for støttemodtageren med statusdato tættest på uddannelsens start. Hovedparten af støttemodtagerne i udlandet gik på bacheloruddannelser. I 2010 gik ca. 67 % af støttemodtagerne i udlandet på en bachelor uddannelse. Ca. 32 % gik på en kandidatuddannelse. Både på bachelor og kandidattrin var den hyppigste uddannelsestype administrative uddannelser efterfulgt af humanistiske uddannelser. 58

61 Den største enkeltstående uddannelsesretning indenfor bacheloruddannelserne var kunst/kunsthåndværk (med 15 % af støttemodtagerne i 2010), efterfulgt af økonomi (med 12 %). På kandidattrinnet var den største enkelte uddannelsesretning økonomi. Tabel 3.22 Støttemodtagere i videregående uddannelser i udlandet (ekskl. studieophold) i 2010 fordelt efter land samt uddannelsestrin og uddannelsesretning. Fordeling på trin og uddannelsesretning Storbritannien Støttemodtagere Sverige USA Norge Øvrige EUlande Øv. lande ekskl. EU antal Bachelor i alt Administrativ bachelor Humanistisk bachelor Naturvidenskab. bachelor Erhvervsudd. bachelor Sundhedsuddannelse, bachelor Øvrige bacheloruddannelser Kandidat Administrativ kandidat Humanistisk kandidat Naturvidenskab. kandidat Erhvervsudd. kandidat Sundhedsuddannelse, kandidat Øvrige kandidatuddannelser Øvrige uddannelsestrin Uoplyst Støttemodtagere i alt Anm: Støttemodtagere, der gik på flere uddannelser i løbet af 2010 (fx en bachelor i forårssemestret og en kandidatuddannelse i efteråret), indgår under begge men kun en gang i totalen. Nogle støttemodtagere fik i 2010 støtte til uddannelser i flere lande. De indgår under hvert land, men kun en gang i totalen. 1) Følgende lande indgår under Øvrige EU- lande: Belgien, Cypern, Estland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig. I alt Af støttemodtagerne på bacheloruddannelserne i 2010 blev 48 % uddannet i Storbritannien. Af støttemodtagerne på administrative bacheloruddannelser i 2010 blev 51 % uddannet i Storbritannien. 59

62 3.9 Ikke danske statsborgere med SU-støtte Som udgangspunkt skal man være dansk statsborger for at få SU. Udenlandske statsborgere kan under visse betingelser få SU på lige fod med danske statsborgere. Reglerne herom blev ændret og forenklet med virkning fra 30. april 2006, hvor dele af EU s nye opholdsdirektiv samtidig blev implementeret i SUloven. Tabel 3.23 Støttemodtagere i VU uden dansk statsborgerskab i Støttemodtagere Tildelt stipendium Tildelt lån antal mio. kr Norden Øvrig EU Øvrig Europa 1) Mellemøsten Nord- og Sydamerika Asien 2) Afrika Statsløs Øvrige lande I alt Anm.: Opgørelsen er baseret på stipendiemodtagers statsborgerskab ultimo støtteåret. Støttemodtagerne kan siden have opnået dansk statsborgerskab. 1) Oplysningerne for det øvrige Europa er inklusive Rusland og Tyrkiet. 2) Oplysningerne for Asien er inklusive Georgien, Armenien og Aserbajdsjan og eksklusiv Rusland. I 2010 fik ca personer uden dansk statsborgerskab tildelt støtte på videregående uddannelser jf. tabel 3.23, hvilket var 12 % flere end i Af støttemodtagerne uden dansk statsborgerskab var 37 % fra EU-lande (eksklusiv Norden). De udenlandske stipendiemodtagere på videregående uddannelser fik i 2010 tildelt 376 mio. kr. i stipendier og 74 mio. kr. i lån. Tabel 3.24 Støttemodtagere i VU uden dansk statsborgerskab i 2010 fordelt på alder. Alder ultimo og derover I alt antal Stip. modtagere % Stip. modtagere Anm.: Opgørelsen er baseret på støttemodtagernes statsborgerskab ultimo støtteåret. Støttemodtagerne kan siden have opnået dansk statsborgerskab. Jævnfør tabel 3.24 var 34 % af støttemodtagere på VU uden dansk statsborgerskab 30 år eller ældre. Jf. tabel 3.6 var 13 % af alle stipendiemodtagere på VU 30 år eller ældre. Således var mange støttemodtagere uden dansk statsborgerskab relativt gamle. 60

63 3.10 Afbrud og stop af stipendium før uddannelsens normale afslutning Det er i princippet tilstrækkeligt at søge om SU én gang til hver uddannelse. Hvis der ikke sker ændringer, fortsætter tildelingen af støtte som hovedregel automatisk indtil uddannelsen slutter. Styrelsen stopper dog fx den automatiske støttetildeling, når uddannelsesstederne indberetter, at en SUmodtager afbryder uddannelsen, tager orlov eller erklæres inaktiv. Støtten stoppes også, når en støttemodtager i en videregående uddannelse har brugt det antal klip (månedlige støtterater), som den pågældende er blevet tildelt i klippekortet. Herudover stoppes støtten i en række andre situationer fx ved lønnede praktikperioder og perioder med anden offentlig støtte. Tabel 3.25 Støttemodtagere i VU, hvis støtte er stoppet i en eller flere måneder som følge af, at de ikke længere opfyldte støttebetingelserne (ekskl. afbrud), og antallet heraf der fik slutlån i antal støttemodtagere indeks Manglende klip til udd. afslutning Ingen støtte Slutlån Inaktivitet 1) Orlov bevilget I alt Anm.: En person kan have fået standset støtte af flere af de angivne årsager. 1) Studiemæssigt ude af takt Tabel 3.25 viser udviklingen i antallet af støttemodtagere i , som i en eller flere måneder har fået stoppet støtten, fordelt på årsag. I 2010 var manglende klip den årsag, der forekom hyppigst. Antallet af støttemodtagere med manglende klip faldt fra 2006 til 2010 med 19 %. Inaktive støttemodtagere faldt også 19 %, mens støttemodtagere på orlov faldt 32 %. Tabel 3.26 Støttemodtagere i VU med afbrudt uddannelse i og andelen af alle støttemodtagere. Støttemodtagere med afbrud i pct. af alle Støttemodtagere med afbrudt uddannelse % antal VU Heraf - KVU Professionsbachelor m. fl Universitetsbachelor LVU

64 Ca støttemodtagere i VU afbrød deres uddannelse i Det svarede til ca. 7 % af støttemodtagerne, hvilket var det samme i 2009, hvor også 7 % afbrød. I universitetsbacheloruddannelserne afbrød 8 % af støttemodtagerne i Tabel 3.27 Støttemodtagere i VU med afbrudt uddannelse i År for afbrudt uddannelse antal støttemodtagere Støttemodtagere med afbrudt VU Heraf ej påbegyndt ny uddannelse senest ultimo (28,9 %) (26,1 %) (27,2 %) (51,0 %) påbegyndt ny uddannelse senest ultimo ,1 %) (73,9 %) (72,8 %) (49,0 %) Heraf påbegyndt en VU påbegyndt en UU Fra 2009 til 2010 steg antallet af afbrud med ca (11 %). Tabel 3.28 Andel af støttemodtagere med afbrudt VU i , der er påbegyndt ny uddannelse. Påbegyndt ny uddannelse År for afbrudt uddannelse % år efter afbrud 46,2 44,4 43,3 43,8 46,4 51,7 49,0 1-2 år efter afbrud 64,5 62,2 61,9 62,2 67,5 72,9 2-3 år efter afbrud 70,0 67,5 67,0 68,3 73,9 3-4 år efter afbrud 72,2 69,6 69,6 71,1 Af tabel 3.28 fremgår udviklingen i andelen af støttemodtagere med afbrudt VU, der var startet på ny uddannelse. Andelen af støttemodtagere med afbrudt uddannelse, der var startet på en ny uddannelse indenfor 1 år har været faldende fra 2004 til I er udviklingen vendt. 62

65 Tabel 3.29 Afbrudstilbøjeligheden indenfor normeret studietid plus 12 måneder på udvalgte videregående uddannelser for læseårene 2006/ / /07 1) 2007/08 1) 2008/09 2) 2009/10 3) % KVU Designteknolog Finansøkonom Markedsføringsøkonom Multimediedesigner Professionsbachelor Bygningskonstruktør Diplomingeniør Lærer Fysio- og ergo Maskinmester Ern.- og sundhed Pædagog Socialrådgiver Sygeplejerske Universitetsbachelor Civilingeniør Erhvervssprog HA Humaniora Jura Lægevidenskab Naturvidenskab Psykologi Samfundsvidenskab Statskundskab Økonomi LVU overbygning Cand. merc Cand. pæd Civilingeniør Erhvervssprog Humaniora Jura Lægevidenskab Naturvidenskab Samfundsvidenskab Statskundskab Økonomi Udlandet VU i alt Anm.: Tallene viser studiets aktuelle samlede afbrudstilbøjelighed blandt dem, som i løbet af studiet får SU. Da oplysninger om afbrud hos de studerende, efter at deres støttemuligheder er opbrugt, ikke med tilstrækkelig sikkerhed tilgår SU-systemet, er afbrudstilbøjeligheden kun opgjort inden for den typiske støtteperiode (normeret studietid+12 måneder). 1) For læseårene 2006/2007 og 2007/2008 indgår afbrud registreret pr. februar ) For læseåret 2008/2009 indgår afbrud registreret pr. ultimo januar ) For læseåret 2009/2010 indgår afbrud registreret pr. primo februar

66 Af tabel 3.29 fremgår udviklingen i afbrudstilbøjeligheden indenfor støtteperioden (dvs. normeret studietid plus 1 år) 3. Afbrudstilbøjeligheden for VU i alt faldt fra 29 % i studieåret 2006/2007 til 25 % i studieåret 2009/2010. Afbrudstilbøjeligheden faldt i denne periode for professionsbachelorerne, universitetsbachelorerne, LVU overbygning og for videregående uddannelser i udlandet, mens afbrudstilbøjeligheden for KVU steg fra læseåret 2008/2009 til 2009/ For et studie normeret til 2 år, opgøres afbrudstilbøjeligheden for 09/10, som (antal studiestartere 09 med afbrud indtil 1 år efter studiestart)/(antal studiestartere 09) + (antal studiestartere 08 med afbrud mellem 1 og 2 år efter studiestart)/(antal studiestartere 08)+ (antal studiestartere 07 med afbrud mellem 2 og 3 år efter studiestart)/(antal studiestartere 07). Afbrudsfrekvensen er en summering af procenter. 64

67 Tabel 3.30 Afbrudstilbøjeligheden på udvalgte videregående uddannelser opgjort i studieåret 2009/2010 indenfor normeret studietid plus 12 måneder, fordelt efter antal år i den afbrudte uddannelse. Læseåret 2009/10 Antal år i afbrudt uddannelse 1. år 1) 2. år 2) Senere 3) I alt 4) antal % antal % antal % antal % KVU Designteknolog Finansøkonom Markedsføringsøkonom Multimediedesigner Professionsbachelor Bygningskonstruktur Diplomingeniør Lærer Fysio- og ergo Maskinmester Ern.- og sundhed Pædagog Socialrådgiver Sygeplejerske Universitetsbachelor Civilingeniør Erhvervssprog HA Humaniora Jura Lægevidenskab Naturvidenskab Psykologi Samfundsvidenskab Statskundskab Økonomi LVU overbygning Cand. merc Cand. pæd Civilingeniør Erhvervssprog Humaniora Jura Lægevidenskab Naturvidenskab Samfundsvidenskab Statskundskab Økonomi Udlandet VU i alt Anm: I alle kolonner tælles et afbrud kun med hvis det ligger indenfor normeret studietid+1 år. 1. (antal studiestartere 2009 med afbrud indtil 1år efter studiestart)/(antal studiestartere 2009). 2. (antal studiestartere 2008 med afbrud mellem 1 og 2 år efter studiestart)/(antal studiestartere 2008). 3. antal studiestartere 2007 med afbrud mellem 2 og 3 år efter studiestart)/(antal studiestartere 2007)+ (antal studiestartere 2006 med afbrud mellem 3 og 4 år efter studiestart)/(antal studiestartere 2006)+ 4. Summering af andelene i 1.år (%)+2. år (%)+senere (%). 65

68 I tabel 3.30 vises afbrudstilbøjeligheden for en række udvalgte uddannelser fordelt efter antal år i afbrudt uddannelse. Typisk forekom afbruddene i løbet af første studieår, hvor 15 % af støttemodtagerne i VU i alt afbrød uddannelsen. Den største afbrudstilbøjelighed var i universitetsbacheloruddannelserne, hvor 29 % afbrød i læseåret 2009/2010. I universitetsbachelor uddannelser var der relativt mange afbrud efter andet år (sene afbrud) sammenlignet med de øvrige videregående uddannelser. I læseåret 2009/10 afbrød 7 % en universitetsbachelor uddannelse efter 2. år. I bachelor uddannelserne i både lægevidenskab og psykologi afbrød 18 % senere end andet år. Indenfor professionsbachelor uddannelserne var den højeste afbrudstilbøjelighed på læreruddannelsen med 40 %. Her afbrød 11 % senere end andet år i uddannelsen. I KVU afbrød 33 %. På finansøkonomuddannelsen afbrød 31 %. På LVU overbygning afbrød 10 % i læseåret 2009/10. Af nedenstående tabel fremgår, hvor stor en del af studiestarterne fra 2007, der havde afbrudt, fordelt efter om de havde et barn ved uddannelsens start særskilt efter uddannelsesområde. Tabel 3.31 Afbrud senest primo februar 2011 blandt SU-modtagere i VU, der startede i 2007, fordelt på uddannelsesområde og om de havde et barn ved uddannelsens start. Startede på uddannelsen i 2007 Havde afbrudt uddannelsen antal % VU i alt havde fået første barn inden studiestart havde ikke fået børn inden studiestart Heraf KVU havde fået første barn inden studiestart havde ikke fået børn inden studiestart Heraf LVU overbygning havde fået første barn inden studiestart havde ikke fået børn inden studiestart Heraf prof. bachelor havde fået første barn inden studiestart havde ikke fået børn inden studiestart Heraf uni. bachelor havde fået første barn inden studiestart havde ikke fået børn inden studiestart Støttemodtagere, der havde et barn ved starten af en VU i 2007, afbrød i næsten samme omfang som øvrige støttemodtagere, nemlig 26 % mod 24 % blandt de øvrige. 66

69 3.11 Klippekortstatus for personer med fuldførte uddannelser Tabel 3.32 Klippekortstatus ved fuldført videregående uddannelse i årene : Manglende klip, slutlån og fødselsklip. Støttemodtagere antal % antal % antal antal % Støttemodtagere med fuldført VU Andel der manglede klip Andel der fik slutlån Andel der fik fødselsklip Anm.: Støttemodtagere, som mangler klip, omfatter personer, der i en eller flere måneder før uddannelsen blev færdiggjort manglede stipendieklip. Uddannelser i udlandet indgår ikke. Personer på uddannelser, der ikke er SUberettigende, indgår ikke. I 2010 færdiggjorde ca støttemodtagere en videregående uddannelse. Heraf manglede 15 % klip. Af støttemodtagere med fuldført uddannelse optog 6 % studielån (slutlån). Den resterende del (9 %) valgte således selv at finansiere færdiggørelsen af deres uddannelse i Andelen af personer med fuldført uddannelse i 2010, som havde fået fødselsklip i løbet af uddannelsen, udgjorde ca. 10 %. Ved vurdering af udviklingen i støttemodtagernes anvendelse af klippekortet over tid bør man være opmærksom på de væsentlige ændringer, der siden 1989 er sket i regelgrundlaget. Ændringer i støtte- og studieregler i relation til klippekortet: den sædvanlige studietid, som var støtterammen for studerende optaget inden 1988/89, var typisk 1-1½ år længere end normeret tid + 1 år. De sidste studerende på studier med en sædvanlig studietid på 7-9 år (normeret 5-6½ år) har formentlig afsluttet deres uddannelse i (en del har haft orlov, herunder barselsorlov). i 1992 vedtog Folketinget at gøre kandidatstudierne 5-årige, hvilket medførte en reduktion af den normerede tid på mange studier. Herved blev SU-støtterammen reduceret tilsvarende. Eksempelvis betød en reduktion i den normerede tid fra 6 til 5 år en reduktion i SU-støtterammen på 1 år. fra 1996 blev det 6-årige - klippekort indført. Flere støttemodtagere med en afbrudt uddannelse kunne herefter få støtte til at påbegynde en ny uddannelse. før reformen i 1996 kunne støttemodtagere på barselsorlov tage orlov fra studiet og søge kontanthjælp. 67

70 2 Tabel 3.33 Støttemodtagere med fuldført videregående uddannelse på udvalgte uddannelser, der manglede klip % Lægevid. (saml.) Naturvidenskab Jura Cand. merc Civilingeniør Humaniora Lærer Sygeplejerske Anm.: Støttemodtagere, som mangler klip, omfatter personer, der i en eller flere måneder, før uddannelsen blev færdiggjort, manglede stipendieklip. Andelen, der manglede klip inden uddannelsens afslutning, toppede i 2004 og På naturvidenskab faldt andelen fra 65 % i 2004 til 44 % i På humaniora faldt andelen fra 65 % i 2005 til 54 % i På læreruddannelsen steg andelen med manglende klip markant fra 6 % i 2001 frem til 13 % i

71 Tabel 3.34 Uddannelse Støttemodtagere med fuldført videregående uddannelse i 2010 og andelen heraf med støttetid ud over normeret tid, andelen der manglede klip og andelen der manglede klip i mere end et år. Fuldført uddannelse Heraf med støttetid ud over normeret tid heraf mangler klip heraf mangler > 12 klip antal antal % antal % antal % VU i alt LVU Cand. merc Cand. pæd Civilingeniør Erhvervssprog Humaniora Jura Lægevidenskab Naturvidenskab Samfundsvidenskab Statskundskab Økonomi Universitetsbachelor Civilingeniør Erhvervssprog HA Humaniora Jura Lægevidenskab Naturvidenskab Samfundsvidenskab Statskundskab Økonomi Professionsbachelor Diplomingeniør Lærer Fys./Ergoterap Ern. og sundhed Pædagog Socialrådgiver Sygeplejerske KVU Designteknolog, AK Finansøkonom Markedsføringsøkonom Multimediedesigner Anm.: Uddannelser i udlandet indgår ikke, da der her ikke tildeles ekstraklip. Personer på uddannelser, der ikke er SU-berettigende, indgår ikke. Ca. 84 % af de, der fuldførte en LVU i 2010, havde fået støtte til mere end den normerede tid (inkl. studieskift). Ca. 39 % manglede klip inden uddannelsens afslutning. Andelen, som manglede klip i mere end 1 år, udgjorde 10 %. Uddannelsesstyrelsen får ikke automatisk den endelige uddannelsesslutdato for støtte 69

72 modtagere, der ikke længere får støtte; der er derfor en vis usikkerhed i opgørelsen. Antallet af støttemodtagere, som mangler klip i mere end 1 år, er derfor formentlig væsentligt større end 10 %. De 39 %, der mangler klip, er ikke alle forsinkede på kandidatdelen. Afhængig af det tidligere forløb kan en støttemodtager mangle klip, selvom kandidatdelen tages på normeret tid. På LVU manglede flest klip på uddannelserne humaniora, økonomi og statskundskab. Andelen med manglende klip lå for disse uddannelser mellem % i På universitetsbachelor og professionsbachelor uddannelserne havde kun hhv. 6 % og 6 % af støttemodtagerne et klipforbrug på mere end 1 år ud over normeret tid (inkl. studieskift). 70

73 Tabel 3.35 Klippekortstatus ved fuldført videregående uddannelse samt på udvalgte videregående uddannelser i 2010: manglende klip, slutlån og fødselsklip. Støttemodtagere Støttemodta- Manglende klip Fik Slutlånstilgere i alt slutlån bøjelighed 1) Uden fødselsklip Med fødselsklip I alt antal % VU i alt LVU Cand. merc Cand. pæd Civilingeniør Erhvervssprog Humaniora Jura Lægevidenskab Naturvidenskab Samfundsvidenskab Statskundskab Økonomi Universitetsbachelor Civilingeniør Erhvervssprog HA Humaniora Jura Lægevidenskab Naturvidenskab Samfundsvidenskab Statskundskab Økonomi Professionsbachelor Diplomingeniør Lærer Fys./Ergoterap Ern. og sundhed Pædagog Socialrådgiver Sygeplejerske KVU Designteknolog, AK Finansøkonom Markedsføringsøkonom Multimediedesigner Anm.: Støttemodtagere, som mangler klip, omfatter støttemodtagere, der i en eller flere måneder før uddannelsen blev færdiggjort manglede stipendieklip. Kun personer, der mangler klip kan optage slutlån. Uddannelser i udlandet indgår ikke. Personer på uddannelser, der ikke er SU-berettigende, indgår ikke. 1) Andel af støttemodtagere med manglende klip, som fik slutlån. I 2010 manglede 15 % af støttemodtagerne klip, inden de færdiggjorde en videregående uddannelse. Blandt støttemodtagere, der ikke havde modtaget fødselsklip, manglede 13 % klip, mens 30 % af støttemodtagere med fødselsklip manglede klip. 71

74 På de fleste uddannelser var andelen med manglende klip højere for støttemodtagere med fødselsklip end for støttemodtagere uden fødselsklip. Blandt LVU støttemodtagere, der havde fået fødselsklip, manglede 55 % klip. For personer med fødselsklip var andelen med manglende klip 71 % på humaniora og 57 % på naturvidenskab. Af samtlige støttemodtagere, der havde færdiggjort en videregående uddannelse i 2010, havde 6 % optaget slutlån. Andelen af støttemodtagere med en fuldført videregående uddannelse, der optog slutlån, varierede mellem 1 % på KVU og 17 % på LVU. På LVU humaniora havde 24 % taget slutlån. Noget mindre er variationen, når der ses på den relative tilbøjelighed til at optage slutlån blandt støttemodtagere, der manglede klip. Generelt optog 40 % af de støttemodtagere, der manglede klip, slutlån. Blandt støttemodtagere med fuldført uddannelse i 2010 og fødselsklip i løbet af uddannelsen manglede 19 % klip på universitetsbachelor og 11 % på professionsbachelor Støttemodtagernes egenindkomst, fravalg af støtte og indkomstkontrolkrav Ifølge støttereglerne tildeles en støttemodtager et fribeløb pr. måned afhængig af månedens status i støttemæssig henseende. Fribeløbet er udtryk for den indkomstgrænse, man som støttemodtager må holde sig inden for, når man modtager SU-støtte. I 2010 var der 3 forskellige satser for månedsfribeløbet i videregående uddannelser på henholdsvis kr., kr. og kr. Den laveste sats anvendes for måneder med SU-støtte (satsen blev - som følge af SU-forliget i forhøjet med ekstra ca kr. pr. 1. januar 2009.), den mellemste i måneder med fx fravalgt støtte, og den højeste fx i måneder, hvor personen ikke er under uddannelse. I 2010 var det laveste årsfribeløb kr. Støttemodtagere med børn fik et tillæg til årsfribeløbet pr. barn på kr. i Støttemodtagere med en egenindkomst, der overstiger årsfribeløbet, får krav om at tilbagebetale den for meget modtagne støtte. Tabel 3.36 viser, hvor meget støttemodtagerne tjente ved siden af SU-støtten, når de var under uddannelse hele året. Af de ca støttemodtagere på de videregående uddannelser i 2010 var godt (52 %) helårsstøttemodtagere. 72

75 Tabel 3.36 Helårsstøttemodtagere i VU i 2010 fordelt efter egenindkomst, alder og køn. Egenindkomst i kr. (ekskl. SU-stip.) Helårsstøttemodtagere 1) fordelt på alder ult >= 30 Alle Alle K Alle K Alle K Alle K Alle K % og derover I alt Antal kr Gennemsnit Gennemsnit > Anm.: Egenindkomst = positiv personlig indkomst + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst uddannelsesopsparingsrenter arbejdsmarkedsbidrag SU-stipendier. 1) Støttemodtagere, som er under uddannelse hele året. De helårsstøttemodtagere, som havde egenindkomst på mindst kr. i 2010, udgjorde ca. 83 % af alle, og de havde i gennemsnit en egenindkomst på kr. Indkomsten var gennemgående større, jo ældre støttemodtageren var. De årige tjente kr., de årige kr. og de på 30 år eller der over tjente kr., dvs. de tjente ca. 35 % mere end de årige. De unge kvinders indkomst var større end end mændenes; omvendt var deres indkomster lavere end mændenes for aldersgrupperne på 25 år eller der over. Blandt de årige havde 32 % en egenindkomst på under kr. og ca. 17 % havde mere end kr. Blandt de årige havde 33 % under kr. og ca. 25 % havde mere end kr. Blandt støttemodtagerne på 30 år eller der over havde 48 % under kr. og 25 % havde tjent mere end kr. Jo ældre støttemodtagerne var, jo større blev spredningen i indkomsterne. Dvs. grupperne, som havde en lav indkomst henholdsvis en høj indkomst, steg med alderen. Denne tendens hang blandt andet sammen med forsørgernes indkomster. 73

76 Tabel 3.37 Egenindkomst for helårsstøttemodtagere i VU i 2010 fordelt på køn, om de har børn og om de har børn født i året. Egenindkomst i kr. (ekskl. SU-stip.) Helårsstøttemodtagere 1) fordelt på alder ult Mænd uden børn med børn f. børn i 10 Kvinder uden børn med børn f. børn i % og derover I alt Antal kr Gennemsnit i kr % Andel < kr Andel > kr Anm.: Egenindkomst = positiv personlig indkomst + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst uddannelsesopsparingsrenter arbejdsmarkedsbidrag SU-stipendier. 1) Støttemodtagere, som er under uddannelse hele året. Blandt helårsstøttemodtagerne var kvinder med børn. De havde i gennemsnit en indkomst på kr. i Det var væsentligt mindre end gennemsnittet for kvinder uden børn, som var på kr. Dette er til trods for at støttemodtagere med børn i gennemsnit var væsentlig ældre end de øvrige studerende, jf. afsnit 3.6. Blandt kvinder, som havde børn, havde 39 % en egenindkomst på under kr. og 53 % havde en egenindkomst på under kr. Blandt helårsstøttemodtagerne var der mænd med børn. De havde i gennemsnit en indkomst på kr. i Det var kr. mere end gennemsnittet på kr. for mænd uden børn. Der er en stor spredning i egenindkomsten for mænd med børn. Mens 36 % havde en egenindkomst på under kr., havde 25 % en egenindkomst på mindst kr. Det laveste årsfribeløb for en støttemodtager med et barn var i kr. Blandt mænd med børn havde 17 % en egenindkomst på mindst kr. og benyttede sig således af dette højere fribeløb, mens 11 % af kvinder med børn havde en egenindkomst på mindst kr. 74

77 Tabel 3.38 Udviklingen i helårsstøttemodtagernes egenindkomst i VU , fordelt på om de har børn. Gennemsnitlig egenindkomst Ændring kr... Pct. Alle ,7 Laveste fribeløb ,9 Mænd uden børn ,6 Mænd med børn ,6 Kvinder uden børn ,7 Kvinder med børn ,9 Støttemodtagernes gennemsnitlige egenindkomst faldt fra 2008 til 2010 med 6,7 %, selvom fribeløbet er blevet sat op med 32,9 %. Faldet skyldes formentligt, at det er sværere at få job under krisen. Især mænd med børn kunne ikke udnytte det stigende fribeløb. De havde et fald i indkomsten på 14,6 % fra 2008 til Tabel 3.39 Fravalg af støtte og klip i VU i Personer Klip antal klip Fravalg I % af stip. modt. 12,5 % 12,9 % 12,5 % 9,3 % 8,5 % Dobbeltklip 1) I % af stip. modt. 2,3 % 2,5 % 2,9 % 1,8 % IK-krav ) I % af støttemodt. 8,0 % 8,6 % 9,1 % 4,2 % 3,2 % 1) Omfatter ikke fødselsdobbeltklip. Dobbeltklipordningen ophørte 1/ ) Foreløbige tal (98 % af sagerne er afsluttet). Den uddannelsessøgende kan selv vælge at få stoppet støtten i en eller flere måneder. Formålet med sådanne fravalg vil typisk være at få forhøjet det beløb (fribeløb), som SU-modtageren må tjene ved siden af SU-støtten. Formålet kan også være at spare op til at få udbetalt dobbeltklip i slutningen af uddannelsesforløbet, fx i forbindelse med specialeskrivning. Fra og med 1. juli 2009 udbetales, der ikke længere dobbeltklip. Som følge af forhøjelsen af fribeløbet med ca kr. pr. md. og afskaffelsen af dobbeltklipordningen, samt lavkonjunkturen fravalgte kun 8,5 % en eller flere måneders støtte i 2010, hvilket var ca. 4 pct.-point lavere end i

78 Indkomstkontrolkrav (IK-krav) Tabel 3.40 Støttemodtagere i VU med indkomstkontrolkrav og tilbagekrævede beløb vedrørende ) antal % antal % antal % antal % Støttemodtagere i alt med IK-krav , , , , tilbagekrævede beløb, mio. kr Tilbagekrævet beløb i alt 211,9 225,9 124,8 94,0 Stipendium 183,8 197,8 108,2 83,0 Lån 15,9 15,0 9,4 5,6 procenttillæg 12,2 13,0 7,2 5,4 1) Foreløbige tal (98 % af sagerne er afsluttet). Omkring af de støttemodtagere i 2010 vil efterfølgende få et IK-krav (3,2 %), jf. tabel Det er et fald på krav i forhold til 2008, svarende til et fald i andelen af støttemodtagere, som får krav fra 9,1 % til 3,2 %. Det tilbagekrævede beløb på ca. 94 mio. kr. (inkl. %-tillæg) forventes at svare til 0,8 % af det udbetalte støttebeløb (stipendier og lån) på omkring mio. kr. i I årene var de gennemsnitlige krav henholdsvis ca kr., kr., kr. og forventet kr. Tabel 3.41 Indkomstkontrolkrav i VU vedrørende fordelt efter det samlede kravs størrelse. Samlet kravstørrelse, kr ) ) antal % og derunder ,5 45,7 42,5 45, ,3 13,3 13,6 13, ,0 10,2 10,8 9, ,3 7,5 7,7 6, ,1 5,5 5,0 5, ,4 4,8 5,5 4, ,3 2,7 3,2 3, ,3 2,5 2,7 1, ,0 2,0 2,2 1, ,4 1,3 0,8 1, og derover ,4 4,5 6,2 6,0 Antal IK-krav i alt ,0 100,0 100,0 100,0 1) Foreløbige tal (98 % af sagerne er afsluttet). Kravene varierer en del i størrelse, men hovedparten var på under kr., jf. tabel

79 3.13 Udlandsstipendium til studieophold og hele uddannelser i udlandet Studerende, som ønsker at tage en videregående uddannelse i udlandet, kan søge om at få udlandsstipendium i op til to år, svarende til uddannelse på i alt 120 ECTS-point. Stipendiet dækker helt eller delvist studieafgiften på en række godkendte uddannelser i udlandet. Den studerende skal som minimum have ret til SU for at få udlandsstipendium. Udlandsstipendium gives til studieophold eller en hel uddannelse på kandidatniveau. Tabel 3.42 Tildelt udlandsstipendium, støttemodtagere og antal uddannelsesophold i til hele uddannelser og studieophold. Støttemodtagere Tildelt udlandsstipendium Studieafgift Tildeling i forhold til studieafgift antal t. kr % Studieophold Hele uddannelser I alt Anm.: Oplysningerne er baseret på udbetalt, foreløbigt eller endeligt tildelt udlandsstipendium med forfaldsdato i året. I 2010 fik ca støttemodtagere tildelt udlandsstipendium. Heraf var ca støttemodtagere på studieophold, mens ca. 600 var på hele uddannelser. Støtten udgjorde 43 mio. kr. Studieafgiften for de uddannelsesperioder, som støtten blev givet til, udgjorde 67 mio. kr. Dermed udgjorde tildelingen ca. to tredjedele af studieafgiften. For hele uddannelser udgjorde tildelingen 62 % af studieafgiften. 77

80 Tabel 3.43 Tildelt udlandsstipendium, støttemodtagere og studieafgift i 2010 til hele uddannelser og studieophold fordelt efter uddannelsesområde. Støttemodtagere Tildelt støtte Studieafgift Tildelingen i forhold til studieafgiften ---- antal t. kr % Studieophold 1) Humaniora og kunstneriske uddannelser Ingeniør-, produktions- og byggeuddannelser Landbrugs- og veterinære uddannelser Naturvidenskab og informationsteknologi Pædagog- og læreruddannelser Samfundsvidenskab, business og jura Service Sundheds- og socialuddannelser Studieophold i alt Hele kandidatuddannelser Humaniora og kunstneriske uddannelser Ingeniør-, produktions- og byggeuddannelser Naturvidenskab og informationsteknologi Pædagog- og læreruddannelser Samfundsvidenskab, business og jura Sundheds- og socialuddannelser Øvrige uddannelser 1) Hele kandidatuddannelser i alt Total Anm.: Oplysningerne er baseret på udbetalt, foreløbigt eller endeligt tildelt udlandsstipendium med forfaldsdato i året. 1) Modtagere af udlandsstipendium til studieophold indenfor forskellige uddannelsesområder indgår under begge uddannelsesområder, men kun en gang i totalen. 2) For hele kandidatuddannelser omfatter øvrige uddannelser service-, landbrugs- og veterinære uddannelser. Hovedparten af modtagerne af udlandsstipendium i 2010 gik på uddannelser indenfor samfundsvidenskab, business og jura. Af støttemodtagere på studieophold gik 63 % på samfundsvidenskab, business og jura, mens dette gjaldt 66 % af støttemodtagerne på hele kandidatuddannelser. Ved studieophold indenfor samfundsvidenskab, business og jura udgjorde udlandsstipendiet ca. 65 % af studieafgiften. På hele kandidatuddannelser indenfor samfundsvidenskab, business og jura udgjorde udlandsstipendiet 55 % af studieafgiften. 78

81 Tabel 3.44 Tildelt udlandsstipendium i 2010 pr. 30 ECTS point til studieophold og hele uddannelser fordelt efter uddannelsesområde. Uddannelsesområde Studerende Tildelt beløb Merit tilknyttet tildelingen 1) Tildeling pr. 30 ECTS antal t. kr. ECTS kr. Studieophold 2) Humaniora og kunstneriske uddannelser Ingeniør-, produktions- og byggeuddannelser Landbrugs- og veterinære uddannelser Naturvidenskab og informationsteknologi Pædagog- og læreruddannelser Samfundsvidenskab, business og jura Service Sundheds- og socialuddannelser Studieophold i alt Hele kandidatuddannelser Humaniora og kunstneriske uddannelser Ingeniør-, produktions- og byggeuddannelser Naturvidenskab og informationsteknologi Pædagog- og læreruddannelser Samfundsvidenskab, business og jura Service Sundheds- og socialuddannelser Hele uddannelser i alt Studieophold og hele uddannelser i alt Anm.: Oplysningerne er baseret på udbetalt, foreløbigt eller endeligt tildelt udlandsstipendium med forfaldsdato i ) Forhåndsmerit angivet i ECTS point. Det faktisk opnåede antal ECTS point kan afvige fra antallet af forhåndsmeriterede ECTS point. 2) Modtagere af udlandsstipendium til studieophold indenfor forskellige uddannelsesområder indgår under begge uddannelsesområder, men kun en gang i totalen. I gennemsnit blev der i 2010 tildelt kr. pr. 30 ECTS-point (30 ECTS-point svarer til et semesters fuldtidsstudier). Niveauet var nogenlunde det samme på studieophold og hele uddannelser. Indenfor samfundsvidenskab, business og jura blev der i 2010 tildelt kr. pr. 30 ECTS point på studieophold og kr. på hele uddannelser. 79

82 Tabel 3.45 Modtagere af udlandsstipendium i 2010 til hele uddannelser og studieophold fordelt efter uddannelsesland og hovedområde. Hum. og kunstneriske udd. Ingeniør-, prod.- og bygge-udd. Landbrugs- og vet. udd. Naturvidenskab og IT Samf., business og jura Ser vice Pæd.- og lærerudd. Sundheds- og socialudd antal Studieophold 1) USA Australien Storbritannien Argentina New Zealand Norge Thailand Spanien Canada Sydafrika Holland Indien Italien Libanon Brasilien Singapore Israel Egypten Belgien Tyskland Hong Kong Schweiz Kina Mexico Portugal Øvrige lande 2) Studieoph. ialt 3) Hele udd. 4) Storbritannien USA Australien Holland Frankrig Italien Spanien Tyskland Belgien Irland New Zealand Canada Island Israel Kina Schweiz Øvrige lande 5) Hele udd. i alt Total Anm.: Oplysningerne er baseret på udbetalt, foreløbigt eller endeligt tildelt udlandsstipendium med forfaldsdato i ) Modtagere af udlandsstipendium til studieophold i forskellige lande indgår under begge lande, men kun en gang i totalerne. 2) Øvrige lande under studieophold omfatter følgende lande med højst to modtagere af udlandsstipendium til studieophold i 2010: Cameroon, Chile, Colombia, Costa Rica, Cuba, Det Palæstinensiske Selvstyres Område, Fiji, Forenede Arabiske Emirater, Frankrig, Indonesien, Irak, Iran, Irland, Jamaica, Malta, Rumænien, Russiske Føderation, Taiwan, Tjekkiet, Tyrkiet, Uganda, Ungarn og Østrig. 3) Modtagere af udlandsstipendium til studieophold indenfor forskellige uddannelsesområder indgår under begge uddannelsesområder, men kun en gang i totalen. 4) Modtagere af udlandsstipendium til hele uddannelser i forskellige lande indgår under begge lande, men kun en gang i totalerne. 5) Øvrige lande under hele uddannelser omfatter følgende lande med højst to modtagere af udlandsstipendium til hele uddannelser i 2010: Costa Rica, Hong Kong, Japan, Makedonien, Mexico, Norge, Polen, Portugal, Singapore og Thailand. Total 80

83 For studieophold gik ca. 3 ud af 4 støttemodtagere i 2010 på uddannelser i Australien, USA eller Storbritannien. På kandidatuddannelser fik 54 % af modtagerne i 2010 støtte til en uddannelse i Storbritannien. Tabel 3.46 Udlandsstipendiemodtagere fordelt efter opholdets længde. Uddannelsesopholdets længde Studieophold Hele uddannelser antal uger uger måned måneder måneder måneder måneder måneder måneder måneder måneder måneder måneder måneder Fra 13 måneder op til to år To år og derover Total Anm.: Støttemodtagere med flere uddannelsesophold af forskellig længde indgår under hver gruppe, men kun en gang i totalerne. For studieophold var uddannelsesopholdets længde 4 eller 5 måneder for ca. seks ud af ti støttemodtagere i 2010, mens varigheden var 3 måneder for 16 % af støttemodtagerne. For hele uddannelser gik ca. 42 % af støttemodtagerne i 2010 på et studie, der varede 11 eller 12 måneder. 81

84 Studieophold med tildelt udlandsstipendium fordelt på uddannelseskategorier Tabel 3.47 Modtagere i 2010 af udlandsstipendium til studieophold fordelt efter uddannelse i Danmark og hovedområde. Hovedområde KVU Prof. bac. m. fl. Universitetsbachelor LVU Total antal Humaniora og kunstneriske uddannelser Ingeniør-, produktions- og byggeuddannelser Landbrugs- og veterinære uddannelser Naturvidenskab og informationsteknologi Pædagog- og læreruddannelser Samfundsvidenskab, business og jura Service Sundheds- og socialuddannelser Studieophold i alt Anm.: Oplysningerne er baseret på udbetalt, foreløbigt eller endeligt tildelt udlandsstipendium med forfaldsdato i Oplysningerne om uddannelsen i Danmark er baseret på SU-registret. Modtagere af udlandsstipendium til studieophold indenfor forskellige uddannelser eller hovedområder indgår under begge uddannelser, men kun en gang i totalen. Af støttemodtagerne på studieophold i 2010 gik næsten halvdelen på en LVU, mens 43 % gik på universitetsbachelor uddannelser. 82

85 Tabel 3.48 Modtagere i 2010 af udlandsstipendium til studieophold fordelt efter land og uddannelse i Danmark. Land Uddannelse KVU Prof. bac. m. fl. Universitetsbachelor LVU Total antal USA Australien Storbritannien Argentina New Zealand Norge Thailand Spanien Sydafrikanske Republik Canada Holland Indien Libanon Italien Brasilien Singapore Israel Egypten Belgien Tyskland Hong Kong Schweiz Kina Mexico Portugal Øvrige lande 1) Studieophold i alt 2) Anm.: Oplysningerne er baseret på udbetalt, foreløbigt eller endeligt tildelt udlandsstipendium med forfaldsdato i Oplysningerne om uddannelsen i Danmark er baseret på SU-registret. 1) Øvrige lande under studieophold omfatter følgende lande med højst to modtagere af udlandsstipendium til studieophold i 2010: Cameroon, Chile, Colombia, Costa Rica, Cuba, Det Palæstinensiske Selvstyres Område, Fiji, Forenede Arabiske Emirater, Frankrig, Indonesien, Irak, Iran, Irland, Jamaica, Malta, Rumænien, Russiske Føderation, Taiwan, Tjekkiet, Tyrkiet, Uganda, Ungarn og Østrig. 2) Modtagere af udlandsstipendium til studieophold i forskellige lande eller forskellige uddannelser indgår begge steder, men kun en gang i totalerne. Af støttemodtagerne i 2010 i USA gik 54 % på LVU-overbygningsuddannelser Befordringsrabat i videregående uddannelser SU-støtteberettigede studerende i videregående uddannelser kunne fra 1997 få rabat ved køb af kort til busser og tog i Danmark. Ordningen blev med virkning fra medio 1999 ændret fra kun at omfatte køb af månedskort til også at omfatte abonnementskort med variabel periodelængde. Fra og med 1. juli 2000 blev ordningen udvidet til endvidere at omfatte abonnementskort til bus og tog over den danske grænse til og fra EU og EØS-landene. 83

86 Da ordningen er målrettet mod studerende med lang transportvej, ydes der 65 % rabat på transportudgifter, der overstiger 14,10 kr. pr. dag, dog ydes der maksimalt en rabat på 23,49 kr. pr. dag (2010- satser). Uddannelsesstyrelsen refunderer trafikselskaberne 90 % af den ydede rabat. Tabel 3.49 Befordringsrabat til støttemodtagere i VU i Rabatmodtagere Periodekort Salgspris (før rabat) Rabat Rabat i pct. af salgspris Andel med max. støtte 1) Rabat pr. modtager antal mio. kr % kr ,9 62, , ,7 64, , ,7 61, , ,0 61, , ,1 67, , ) Andel af befordringsrabatmodtagere, der modtog maksimal befordringsrabat. Knap hver femte støttemodtager i VU modtog i 2010 befordringsrabat. Denne andel har været nogenlunde konstant gennem en årrække. Ligeledes har andelen for støttemodtagernes egenbetaling i samme periode været omtrent uændret og ligget på et niveau omkring knap 2/3 af den samlede bruttopris. Antallet af rabatmodtagere steg 10,9 % fra 2009 til Af samtlige befordringsrabatmodtagere modtog 14,7 % maksimal befordringsrabat i en eller flere måneder i Tabel 3.50 Befordringsrabat til støttemodtagere i VU i 2010 fordelt på regioner. Uddannelse Rabatmodtagere 1) Befolkning 2) Rabat antal % mio. kr. Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Øvrige 3) I alt ) Opgørelsen af rabatmodtagernes fordeling på regioner bygger på styrelsens oplysninger om rabatmodtagernes bopæl pr. primo februar ) Befolkningens fordeling på regioner er opgjort pr. juli Kilde: Danmark Statistik. Der indgår kun personer bosat i Danmark. 3) Omfatter blandt andet rabatmodtagere bosat i Sverige eller Tyskland. Befordringsrabatmodtagerne i VU bosat i Region Hovedstaden udgjorde 60 % af rabatmodtagerne i Dette var dobbelt så meget som Region Hovedstadens befolkningsandel på 30 % medio

87 Tabel 3.51 Befordringsrabat til støttemodtagere i VU i 2010 fordelt på bopælsstatus. Rabatmodtagere Andel som får rabat 1) Solgte kort Solgte kortdage Salgspris Rabat Rabat pr. modtager antal % antal mio. kr kr. I alt ,1 67, Hjemmeboende Udeboende Anm.: Bopælsstatus er opgjort for den sidste registrering for en måned under uddannelse i året. 1) Andel af henholdsvis hjemme- og udeboende stipendiemodtagere i VU I 2010 fik støttemodtagere befordringsrabat vedrørende 5,2 mio. kortdage. Det svarede til 4,4 måneder i gennemsnit pr. modtager. I gennemsnit betalte hver befordringsstøttemodtager ca. 36 kr. pr. dag (inkl. søn- og helligdage) før rabat, og modtog i gennemsnit ca. 13 kr. i rabat samt afholdt ca. 23 kr. i egenbetaling. Beregnet på årsbasis betalte befordringsrabatmodtagerne gennemsnitlig kr., hvoraf kr. blev ydet i rabat. En betydeligt større andel hjemmeboende støttemodtagere i VU modtog befordringsstøtte set i forhold til udeboende; det gjaldt knap halvdelen, medens blot 18 % af de udeboende støttemodtagere i VU modtog befordringsstøtte Specialpædagogisk støtte (SPS) i videregående uddannelser Lov af 26. maj 2000 om specialpædagogisk støtte (SPS) ved videregående uddannelser trådte i kraft 1. august 2000 og havde virkning for ydelse af støtte fra 1. januar Loven henførte sektoransvaret for specialpædagogisk støtte til studerende i videregående uddannelser til Undervisningsministeriet, og administrationen af støtteordningen blev placeret i den daværende SUstyrelse. SPS kan ydes i en eller flere støtteformer, hvis den er nødvendig for at kompensere for følgerne af en væsentlig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, hvis følgerne af funktionsnedsættelsen kan kompenseres, og hvis det er praktisk muligt at tilvejebringe den nødvendige støtte. Følgerne af en funktionsnedsættelse kan enten kompenseres ved tildeling af SPS i form af særlige hjælpemidler, fx syntetiske tale-programmer, hæve-sænkeborde og lignende eller ved løbende SPS-ydelser i hele uddannelsesperioden, f.eks. i form af tolkebistand eller studiestøttetimer. 85

88 Tabel 3.52 SPS-støttemodtagere og -støttebeløb i videregående uddannelser fordelt på typen af funktionsnedsættelse. SPS-støttemodtagere Udbetalt SPS-støtte 1) temodtager Gns. støtte pr. støt- Funktionsnedsættelse antal mio. kr t.kr Læse ,6 29, /skrivevanskeligheder Hørevanskeligheder ,7 20, Synsvanskeligheder ,0 5, Bevægelsesvanskeligheder ,5 5, Psykiske problemer ,9 5, Andet 2) ,2 3, I alt ,8 70, % % Læse /skrivevanskeligheder Hørevanskeligheder Synsvanskeligheder Bevægelsesvanskeligheder Psykiske problemer Andet 2) I alt ) Ekskl. moms. 2) Omfatter blandt andet udviklingsforstyrrelser. I 2010 fik godt personer tildelt specialpædagogisk støtte, hvilket var ca. 20 % flere end i SPSstøtten steg samtidig 16 % fra 60,8 mio. kr. til 70,5 mio. kr. Støttemodtagere med læse- og skrivevanskeligheder udgjorde i % af SPS-støttemodtagere på videregående uddannelser. I gennemsnit fik SPS modtagere med læse-/skrivevanskeligheder ca kr. i støtte i Under et udgjorde SPS-støtten i videregående uddannelser i gennemsnit ca kr. pr. modtager i Tabel 3.53 SPS-støttebeløb på videregående uddannelser vedr fordelt på støttens art. Udbetalt SPS-støtte 1) Støtteart mio. kr % Studiestøttetimer 17,0 21, Tolkning 15,9 19, Studiematerialer 9,4 9, IT-hjælpemidler 8,2 7, Sekretær- og praktisk hjælp 4,0 5,6 7 8 Instruktion 2,5 3,3 4 5 Udredning og afprøvning 2,3 2,2 4 3 Ergonomiske hjælpemidler 1,1 0,8 2 1 Øvrige 0,6 0,8 1 1 I alt 60,8 70, ) Ekskl. moms. 86

89 Af forbruget på 70,5 mio. kr. i 2010 blev 21,0 mio. kr. (30 %) anvendt til udgifter til studiestøttetimer, mens 28 % gik til tolkebistand, 11 % til IT-hjælpemidler og 13 % til studiematerialer, jf. tabel I SPS-ordningen låner man hjælpemidler under uddannelsen. I tabel 3.55 opgøres beholdningen af udlånte hjælpemidler ultimo Tabel 3.54 Status ultimo 2010 for SPS-udlån i videregående uddannelser fordelt på type af hjælpemiddel. SPS udlån status ultimo 2010 Personer med udlån Udlånte genstande antal IT-hjælpemidler Øvrige hjælpemidler I alt Anm.: Personer, der både har lånt IT-hjælpemidler og en anden type hjælpemiddel, medtages i gruppen Øvrige hjælpemidler. Udlån fra før overgangen til det nye edb-system er indlagt under IT-hjælpemidler, bortset fra tilfælde hvor støttemodtageren har bevægelsesvanskeligheder. Ultimo 2010 var godt genstande udlånt til ca personer. IT-hjælpemidler udgjorde 74 % af de udlånte genstande. 87

90 4. SU-gæld I dette kapitel beskrives den samlede studiegæld, som nuværende og tidligere SU-modtagere havde til staten ved udgangen af 2010 i form af SU-lån, FM-gæld og UFO-gæld, jf. afsnit 4.1. I de efterfølgende afsnit 4.2 og 4.3 redegøres mere detaljeret for henholdsvis SU-lånegælden og FM-gælden, mens der ikke redegøres nærmere for den relativt lille UFO-gæld, som er under afvikling. Der redegøres heller ikke for de statsgaranterede studielån, som studerende indtil midten af 1993 havde mulighed for at optage i pengeinstitutter. Ved udgangen af 2010 havde ca låntagere en restgæld af denne type på 0,8 mia. kr.. Gældstyper SU-lånegæld er den del af SU-støtten, der forrentes og skal betales tilbage. Der har over tiden været forskellige lånetyper med tilhørende forskellige vilkår for bl.a. forrentning og tilbagebetaling. FM-gæld opstår, når Statens Uddannelsesstøtte rejser et FM-krav over for en støttemodtager, der har fået udbetalt for meget støtte. Der kan være tale om flere typer FM-krav: Indkomstkontrolkrav (IK-krav), afbrudskrav (AF-krav), og andre FM-krav. UFO-gæld omfatter hovedsagelig tidligere FM-gældsforhold, hvor debitor ikke har overholdt planen for tilbagebetalingen af gældsforholdet, og hvor tvangsinddrivelse ved fx inkasso ikke har været mulig. Gældsforholdet blev i sådanne tilfælde betragtet som en p.t. uerholdelig fordring. Tilbagebetaling Tilbagebetalingen af SU-lån skal først begynde 1-2 år efter uddannelsens afslutning (afhængig af afslutningstidspunkt og lånetype). Debitor skal derimod begynde tilbagebetalingen af FM-krav umiddelbart efter, kravet er rejst. Misligholdt gæld Gælden er misligholdt, hvis debitor i løbet af den tilbagebetalingspligtige periode ikke har overholdt tilbagebetalingsaftalen (2 rykkere og en opsigelse). Herudover indgår gældsforhold, hvor der har været dødsfald, konkurs, gældssanering, akkord, umyndiggørelse m. m. En del af den misligholdte gæld vil på opgørelsestidspunktet igen være under normal afvikling. Administration af SU-gæld I 1996 blev administrationen af SU-lånegældsforhold overtaget af Finansstyrelsen (nu Statens Administration) fra det tidspunkt, hvor lånets tilbagebetaling skal begynde. I 1999 blev administrationen af tilbagebetalingen af den misligholdte FM-gæld overtaget af Økonomistyrelsen (nu Statens Administration). Økonomistyrelsen fik samtidig overført alle tilbageværende UFO-gældsforhold til inddrivelse. I 2003 fik Økonomistyrelsen overdraget administrationen af tilbagebetalingen af den ikke misligholdte FM-gæld. Endvidere overtog Økonomistyrelsen rentetilskrivning og anden administration af SU-gæld, således at Statens Uddannelsesstøtte alene har ansvaret for udbetaling af SU-lånene og fremsættelse af FM-kravene. Administrationen af misligholdte gældsforhold overgik i 2005 til SKAT. Oplysningerne i kapitel 4 om SU-lånegæld er hentet fra Statens Administrations registre over ikkemisligholdte lånegældsforhold samt SKATs registre over misligholdte lånegældsforhold. 88

91 4.1 Samlet SU-gæld Tabel 4.1 Debitorer med samlet SU-gæld og restgældens størrelse pr. ultimo Gældstype Antal debitorer Restgæld ultimo året antal mio. kr SU-gæld i alt SU-lån FM-gæld UFO-gæld Heraf misligholdt SUgæld SU-lån FM-gæld UFO-gæld Anm.: En debitor kan være optalt inden for flere gældstyper, men indgår kun som én person i sammentællingerne. Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet. Ved udgangen af 2010 havde personer SU-gæld i form af SU-lån og/eller FM- og UFO-gæld. Den samlede restgæld var 25,2 mia. kr. SU-lånegælden udgjorde hovedparten af gælden. Restgælden på SU-lån ultimo 2010 var på 24,3 mia. kr. svarende til ca. 96 % af statens samlede tilgodehavende hos de nuværende eller tidligere uddannelsessøgende. Ca ud af de SU-debitorer havde SU-lånegæld ved udgangen af Restgælden var pr. ultimo 2010 steget med 0,8 mia. kr. (3,3 %) i forhold til året før - en stigning, der nominelt først og fremmest var forårsaget af en vækst i restgælden på SU-lån (3,4 %); restgælden på FMgæld steg 28 mio. kr. (3,2 %). Den misligholdte restgæld udgjorde ultimo 2010 ca. 3,2 mia. kr., dvs. 12,7 % af den samlede SU-gæld. Den misligholdte SU-lånegæld steg 390 mio. kr. (svarende til 18 %) fra 2008 til Tabel 4.2 SU-debitorer og samlet restgæld fordelt efter størrelsen af den samlede restgæld og uddannelsesmæssig status pr. ultimo Under Samlet restgæld (kr.) over I alt 2010 I alt antal debitorer Under uddannelse Afsluttet uddannelse I alt ultimo I alt ultimo restgæld, mio. kr Under uddannelse Afsluttet uddannelse I alt ultimo I alt ultimo Anm.: Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet. 89

92 I gennemsnit havde de debitorer i 2010 en restgæld på ca kr. Ved udgangen af 2009 var den gennemsnitlige restgæld kr. Den gennemsnitlige restgæld steg således 0,4 % i løbet af Restgælden var ultimo 2010 under kr. for debitorer (52 %), mens debitorer (dvs. 24 %) havde en restgæld på mindst kr. Af de debitorer havde 2,2 % en restgæld på mindst kr. ultimo 2010, hvilket var en stigning på 0,2 procentpoint fra 2,0 % ultimo Det samlede antal debitorer steg ca i Ca. 3/4 af debitorerne ( ) havde afsluttet uddannelsen ved udgangen af Antal debitorer under uddannelse steg ca i Antallet af debitorer med afsluttet uddannelse steg ca i SU-lånegæld En del af SU-støtten kan være udbetalt i form af lån, der skal betales tilbage. Lånevilkårene (bl.a. forrentningen) har varieret over tiden, og en person kan derfor have flere lånegældsforhold af forskellig type. Der findes følgende lånetyper. Lån 3 - udbetalt til og med støtteåret 1969/70 (uforrentet) Lån 1 - udbetalt i støtteårene 1970/ /75 (kun forrentet efter uddannelsens ophør) Lån 4 - udbetalt i støtteårene 1982/ /88 (forrentet i hele løbetiden) Lån 5 - udbetalt i støtteårene 1988/ (forrentet i hele løbetiden) Lån 6 - udbetalt fra og med støtteåret 1991 (forrentet i hele løbetiden) Af tabel 4.3 fremgår fordelingen af SU-lånegælden på lånetype. Tabel 4.3 Debitorer med SU-lånegæld og restgæld på SU-lån pr. ultimo året. Ultimo året Lånetype Antal debitorer Restgæld antal debitorer mio. kr Total SU-lånegæld heraf lån lån lån lån lån Heraf misligholdt SU-lånegæld heraf lån lån lån lån lån Anm.: En debitor kan være optalt inden for flere lånetyper, men indgår kun som én person i sammentællingerne. Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet. 90

93 Hovedparten af SU-lånegælden (98 %) var ultimo 2010 af den nuværende lånetype (lånetype 6). I 2010 steg gælden af lånetype 6 med 0,9 mia. kr. Restgælden faldt i 2010 for alle tidligere lånetyper (lån 1, 3, 4 og 5). Af den samlede SU-lånegæld på 24,3 mia. kr. var ca. 2,5 mia. kr. misligholdt ultimo Andelen af misligholdt SU-lånegæld steg 0,4 procentpoint fra 10,0 % ultimo 2009 til 10,4 % ultimo Dog faldt andelen af SU-lånedebitorer, der havde misligholdt, marginalt i løbet af Ultimo 2009 havde 11,4 % af SU-lånedebitorerne misligholdt, medens andelen ultimo 2010 var 11,3 %. Det skal bemærkes, at en del af den misligholdte gæld på opgørelsestidspunktet igen kan være under normal afvikling. Tabel 4.4 Debitorer med SU-lånegæld og restgæld på SU-lån fordelt efter uddannelsesmæssig status og om gælden er under tilbagebetaling pr. ultimo Debitorer antal % antal % antal % Under uddannelse Afsluttet udd., ikke under tilbagebet Afsluttet udd., under tilbagebet I alt Restgæld mio. kr. % mio. kr. % mio. kr. % Under uddannelse Afsluttet udd., ikke under tilbagebet Afsluttet udd., under tilbagebetaling I alt Anm.: Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet. Af i alt ca SU-lånedebitorer var (25 %) under uddannelse ved udgangen af Omtrent (19 %) af lånedebitorerne havde afsluttet uddannelsen ved udgangen af 2010, men var endnu ikke begyndt på tilbagebetalingen. De personer, der ikke begynder på en ny uddannelse, skal begynde at betale deres lånegæld tilbage i 2011 eller Ved udgangen af 2010 var tilbagebetalingsperioden startet for lånedebitorer med afsluttet uddannelse (56 %). Antallet af lånedebitorer steg fra 2008 til 2010 med (4,5 %) til ultimo Der er i denne periode sket en forskydning på 2 procentpoint i den forholdsmæssige fordeling på grupperne over mod gruppen af debitorer under uddannelse. Lånedebitorer med afsluttet uddannelse 4 Ved udgangen af 2010 havde SU-lånedebitorer afsluttet den sidste uddannelse. Det svarede til 75 % af samtlige debitorer med SU-lånegæld. 4 En låntager har afsluttet en uddannelse, hvis vedkommende enten har afbrudt eller fuldført uddannelsen. 91

94 I 2010 voksede antallet af debitorer med en restgæld på ¼ mio. kr. eller derover med 570 personer (12 %) fra debitorer ultimo 2009 til debitorer ultimo Tabel 4.5 Debitorer med afsluttet uddannelse og gennemsnitlig restlånegæld fordelt efter størrelsen af restlånegælden og uddannelsens afslutningsår opgjort ultimo Restgæld på SU-lånegæld ult. året Uddannelsens Under Over I alt Gnsntl. afslutningsår restgæld antal debitorer kr eller før Total Heraf % kr. VU UU Ikke SU-beret.udd. 1) Total Anm.: Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet. Personer med ukendt afslutningsår er inkluderet i gruppen med afslutningsår 1991 eller før. 1) Omfatter bl.a. EUD-praktik og ph.d.-uddannelser m.m., samt personer, der har opbrugt klippekortet inden start på uddannelsen. De debitorer med afsluttet uddannelse ved udgangen af 2010 skyldte i gennemsnit kr. Lånedebitorerne, der senest havde afsluttet en videregående uddannelse, havde ved udgangen af 2010 i gennemsnit en restgæld på kr., mens debitorer med en afsluttet ungdomsuddannelse havde en gennemsnitlig restlånegæld på kr. Af lånedebitorerne havde 36 % afsluttet uddannelsen i 2008, 2009 eller Hovedparten af disse debitorer var endnu ikke begyndt at betale tilbage på lånegælden eller havde kun betalt tilbage i en kortere periode. Den gennemsnitlige restgæld for disse grupper var derfor relativt stor ( kr.) sammenlignet med de personer, der sluttede uddannelsen for flere år siden, og som derfor havde afdraget på gælden i en længere periode. 92

95 Tabel 4.6 Debitorer med afsluttet uddannelse i 2009 og 2010 med restgæld på SU-lån fordelt efter restgældens størrelse og uddannelseskategori. Ungdoms- Videregående Ikke SU-beret- I alt Restgæld uddannelser uddannelser tigende udd. 2) på SU-lån (kr.) antal lånedebitorer Under derover Total Gnsn. restgæld kr Debitorer i procent af støttemodtagere, der sluttede uddannelsen i året 1) 20 % 23 % 59 % 56 % Anm.: Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet. 1) Støttemodtagerne opgøres som personer fra tildelingsregistret med uddannelsesafslutning i året. Debitorer og støttemodtagere, der påbegynder en ny uddannelse samme år, indgår ikke. 2 Omfatter bl.a. EUD-praktik og ph.d.-uddannelser. Af de SU-modtagere, der afsluttede uddannelsen i 2010, havde studiegæld i form af SU-lån. Den gennemsnitlige gæld var på ca kr. Af SU-modtagerne, der afsluttede en videregående uddannelse, havde (56 %) SU-lånegæld. Den gennemsnitlige gæld for disse SU-lånedebitorer var kr. Spredningen i gældens størrelse var dog betydelig. Af SU-modtagerne, der afsluttede en ungdomsuddannelse i 2010, havde (23 %) SU-lånegæld. Den gennemsnitlige lånegæld for debitorerne var kr. Antallet af SU-lånedebitorer, der afsluttede uddannelsen i løbet af året med en gæld på ¼ mio. kr. eller derover, steg fra debitorer i 2009 til debitorer i 2010, hvilket var en stigning på 214 debitorer (15 %). 93

96 Tabel 4.7 Debitorer med fuldført uddannelse i med restgæld på SU-lån fordelt efter gældens størrelse, samt uddannelsens type. Restgæld ultimo året, Fuldført uddannelse år: hvor uddannelsen blev fuldført antal lånedebitorer Fuldført udd VU UU Under VU UU VU UU VU UU VU UU VU UU og der over VU UU Debitorer i procent af støttemodtagere, der fuldførte uddannelsen i året 1) % VU UU Anm.: I de samlede tal indgår udover UU og VU også debitorer, der afslutter en uddannelse, der ikke er SUberettigende 1) Støttemodtagerne opgøres som personer fra tildelingsregistret med fuldførelsesdato i året. Debitorer og støttemodtagere, der påbegynder en ny uddannelse samme år, indgår ikke. 2) Fra og med 2008 indgår kun støttemodtagere med tildelt støtte i løbet af uddannelsen i beregningen af debitorernes andel. I løbet af 2010 fuldførte SU-lånedebitorer en uddannelse, hvilket var en marginal stigning fra antallet i Heraf fuldførte ca (64 %) en videregående uddannelse og ca (29 %) en ungdomsuddannelse. Antallet af SU-lånedebitorer, der fuldførte en ungdomsuddannelse i løbet af året steg 30 % fra ca i 2009 til ca i I videregående uddannelser faldt andelen af støttemodtagere, der fuldførte uddannelsen med gæld, fra 64 % i 2006 til 58 % i Efter at være faldet fra 2006 til 2009 steg andelen, der fuldførte en ungdomsuddannelse med SUlånegæld, fra 13 % i 2009 til 16 % i

97 Hovedparten af debitorer, der fuldførte en uddannelse, og havde store gældsforhold gik på VU. Fra 2006 til 2010 er antallet af SU-modtagere, der har fuldført en ungdomsuddannelse med en relativt stor SUlånegæld steget. I 2010 fuldførte 871 debitorer en ungdomsuddannelse med en SU-lånegæld på mindst kr, det var 25 % mere end i I 2010 havde 66 debitorer en gæld på mindst kr., i 2009 var det 39. Tabel 4.8 Debitorer med afbrudt uddannelse i med restgæld på SU-lån fordelt efter gældens størrelse, samt uddannelsens type. Restgæld ultimo året, Afbrudt uddannelse år: hvor uddannelsen blev afbrudt antal lånedebitorer Afbrudt udd VU UU Under VU UU VU UU VU UU VU UU VU UU og der over VU UU Debitorer i procent af støttemodtagere, der afbrød uddannelsen i året 1) % VU UU Anm.: I de samlede tal indgår udover UU og VU også debitorer, der afbrød en uddannelse, der ikke er SUberettigende. 1) Debitorer og støttemodtagere, der påbegynder en ny uddannelse samme år, indgår ikke. 2) Fra og med 2008 indgår kun støttemodtagere med tildelt støtte i løbet af uddannelsen i beregningen af debitorernes andel. Efter at være faldet fra 2006 til 2009 steg antallet af støttemodtagere, der afbrød uddannelsen som SUlånedebitorer, med ca (28 %) fra ca i 2009 til i Hovedparten af stigningen forekom i ungdomsuddannelser, hvor antallet af SU-lånedebitorer med afbrud steg ca fra i 2009 til i

98 Af støttemodtagerne med afbrudt videregående uddannelse i 2010 var 52 % SU-lånedebitorer. Af støttemodtagerne med afbrudt ungdomsuddannelselse i 2010 var 45 % SU-lånedebitorer. Tabel 4.9 Debitorer med fuldført uddannelse i 2010 fordelt efter restgældens størrelse og uddannelseskategori. Restgæld på SU-lån Under Over Debitorer Uddannelse i alt % antal UU forsørgere m/fødselsklip VU i alt 1) forsørgere m/fødselsklip KVU forsørgere m/fødselsklip Prof. bachelor forsørgere m/fødselsklip Uni. bachelor forsørgere m/fødselsklip LVU forsørgere m/fødselsklip Ikke SU-beret. 2) forsørgere m/fødselsklip Anm.: Debitorer, som har påbegyndt en ny uddannelse i 2010, indgår ikke. 1) Heri indgår også uddannelse i udlandet m.m. 2) Omfatter bl.a. EUD-praktik og ph.d.-uddannelser m.m., samt personer, der har opbrugt klippekortet inden start på uddannelsen. Tabel 4.9 viser gælden for debitorerne med fuldført uddannelse i 2010, fordelt efter uddannelseskategori, og med hensyn til om de var forsørgere eller havde fået fødselsklip under uddannelsen. Af debitorer med fuldført UU i 2010 havde 10 % en restgæld over kr. For forsørgere og personer med fødselsklip var andelene henholdsvis 23 % og 41 %. Af debitorer med fuldført KVU i 2010 havde 25 % en restgæld over kr. For forsørgere og debitorer med fødselsklip var andelene henholdsvis 37 % og 52 %. Blandt professionsbachelorerne havde 20 % af debitorerne en restgæld over kr. For forsørgere og personer med fødselsklip var andelene henholdsvis 34 % og 40 %. 96

99 Blandt de debitorer, der havde fuldført en LVU i 2010, havde 38 % en restgæld over kr. For forsørgere og debitorer med fødselsklip var andelene henholdsvis 49 % og 54 %. Tabel 4.10 Debitorer med afbrudt uddannelse i 2010 fordelt efter restgældens størrelse og uddannelseskategori. Restgæld på SU-lån Under Over Debitorer Uddannelse i alt % antal UU forsørgere m/fødselsklip VU i alt 1) forsørgere m/fødselsklip KVU forsørgere m/fødselsklip Prof. bachelor forsørgere m/fødselsklip Uni. bachelor forsørgere m/fødselsklip Overbygning forsørgere m/fødselsklip Udelt kandidat forsørgere m/fødselsklip Ikke SU-beret. 2) Anm.: Debitorer, som har påbegyndt en ny uddannelse i 2010, indgår ikke. 1) Heri indgår også uddannelse i udlandet m.m. 2) Omfatter bl.a. EUD-praktik og ph.d.-uddannelser m.m. samt personer, der har opbrugt klippekortet inden start på uddannelsen. Tabel 4.10 viser gælden for debitorerne med afbrudt uddannelse i 2010, fordelt efter uddannelseskategori, og med hensyn til om de var forsørgere eller havde fået fødselsklip under uddannelsen. Af debitorer med afbrudte ungdomsuddannelser i 2010 havde 10 % en restgæld over kr. For forsørgere og debitorer med fødselsklip var andelene henholdsvis 21 % og 48 %. Af debitorer med afbrudt KVU i 2010 havde 15 % en restgæld over kr. For forsørgere og debitorer med fødselsklip var andelene henholdsvis 35 % og 54 %. Blandt professionsbachelorerne havde 14 % af debitorerne en restgæld over kr. For forsørgere og debitorer med fødselsklip var andelene henholdsvis 23 % og 31 %. Blandt de debitorer, der havde afbrudt en overbygning, havde 30 % en restgæld over kr. Blandt forsørgere og debitorer med fødselsklip var det henholdsvis 47 % og 54 %. 97

100 Tabel 4.11 Gennemsnitlig restgæld ultimo året for SU-lånedebitorer med fuldførte uddannelser i året for Uddannelse kr UU Indeks VU i alt 1) Indeks KVU Indeks Professionsbachelor Indeks Universitetsbachelor Indeks Kandidat udd Indeks Forbrugerprisindeks 100,0 101,9 103,6 107,2 108,6 Anm.: Debitorer, som har påbegyndt en ny uddannelse i afslutningsåret, indgår ikke. 1) Heri indgår også uddannelse i udlandet m.m. Debitorer med fuldførte ungdomsuddannelser i 2010 havde en gennemsnitsgæld på kr, hvilket var en stigning på kr. (12 %) i forhold til Stigningen på 12 % var 3 procentpoint højere end stigningen på 9 % i forbrugerprisindekset fra 2006 til Debitorer med fuldførte videregående uddannelser i 2010 havde en gennemsnitsgæld på kr. Debitorer med fuldførte korte videregående uddannelser havde en gennemsnitsgæld på kr. i 2010, mens professionsbachelorer havde en gennemsnitsgæld på kr. i Både i korte videregående uddannelser og professionsbacheloruddannelserne er gennemsnitsgælden steget mere end forbrugerprisindekset fra 2006 til

101 Tabel 4.12 Debitorer med SU-lånegæld med fuldført uddannelse i året, som havde en relativ stor restgæld ultimo året Andel debitorer med en relativ stor restgæld Uddannelse % UU > kr VU i alt 1) > kr > kr KVU > kr Professionsbachelor > kr > kr Universitetsbachelor > kr > kr Kandidat > kr > kr Anm.: Debitorer, som har påbegyndt en ny uddannelse i afslutningsåret, indgår ikke. 1) Heri indgår også uddannelse i udlandet m.m. Andelen af SU-lånedebitorer med fuldførte ungdomsuddannelser med restgæld på over kr. steg fra 7 % til 11 % i perioden I samme periode steg andelen med restgæld større end kr. fra 23 % til 27 % for debitorer, der fuldførte videregående uddannelser. 99

102 Tabel 4.13 Årlig ydelse (kr.) Debitorer med SU-lån under tilbagebetaling fordelt efter størrelsen af den samlede årlige ydelse og uddannelseskategori pr. ultimo Heraf begyndt tilbagebetaling i 2010 UU VU Ikke SUberet. 1) beret. I alt UU VU Ikke SU- 1) antal debitorer og derover Total ultimo % og derover Anm.: Ydelsen er summen af betalte renter og afdrag. Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet. En mindre gruppe af debitorer, hvor uddannelseskategorien ikke er specificeret, indgår under videregående uddannelser. Lån, der tilbagebetales på en gang, indgår ikke. 1) Omfatter bl.a. EUD-praktik og ph.d.-uddannelser m.m. samt personer, der har opbrugt klippekortet inden start på uddannelsen. Ved udgangen af 2010 var tilbagebetalingsperioden påbegyndt for debitorer, svarende til 57 % af samtlige SU-lånedebitorer. Længden af den periode, som gælden skal betales tilbage på og den årlige ydelse, fastsættes under hensyn til den samlede lånegælds størrelse (dvs. det oprindelige lånebeløb plus de tilskrevne renter). Af debitorer med SU-lån under tilbagebetaling havde ca (15 %) i 2010 en betaling på 0 kr. Af debitorer med SU-lån under tilbagebetaling betalte 12 % mellem 1 kr. og kr. Af debitorer med SU-lån under tilbagebetaling betalte 30 % mellem kr. og kr. Endelig betalte 44 % af debitorerne med SU-lån under tilbagebetaling mere end kr. SU-lånedebitorer med en afsluttet videregående uddannelse betalte i 2010 typisk mere tilbage end de debitorer, der har afsluttet en ungdomsuddannelse. Af debitorerne med en afsluttet videregående uddannelse betalte 53 % kr. eller mere om året, mod kun 9 % af debitorerne med en afsluttet ungdomsuddannelse. Af debitorerne med en afsluttet ungdomsuddannelse betalte 43 % 0 kr. i Tilbagebetalingsperioden begyndte i 2010 for SU-lånedebitorer (11 % af SU-lånedebitorerne under tilbagebetaling). I alt 100

103 Tabel 4.14 indeholder oplysninger om hvor mange SU-lånedebitorer under tilbagebetaling, der havde misligholdt SU-lånet ultimo 2010 fordelt efter uddannelsestype, samt om uddannelsen blev fuldført eller afbrudt. Tabel 4.14: SU-lånedebitorer ultimo 2010 samt andelen med misligholdt gæld fordelt efter uddannelseskategori, samt om de er under uddannelse, har fuldført eller afbrudt en uddannelse. Opgjort ultimo 2010 Under uddannelse Ikke under tilbagebet. Uddannelse pr. ultimo 2010 Afbrudt Fuldført 1) Under tilbagebet. Ikke under tilbagebet. Under tilbagebet antal Debitorer UU EUD Øvrige UU 2) VU LVU 3) Professionsbachelor m.fl KVU samt øvrige VU I udlandet Øvrige uddannelser samt uoplyst I alt Antal debitorer med misligh UU EUD Øvrige UU 2) VU LVU 3) Professionsbachelor m.fl KVU samt øvrige VU I udlandet Øvrige uddannelser samt uoplyst % Andel debit. m. misligh. gæld UU EUD Øvrige UU 2) VU LVU 3) Professionsbachelor m.fl KVU samt øvrige VU I udlandet Øvrige uddannelser samt uoplyst ) Inklusive ca debitorer med SU-gæld under tilbagebetaling, som styrelsen ikke har uddannelsesoplysninger om. 2) Inklusive HF enkeltfag, folkeskoleuddannelser, samt almen- og erhvervsgymnasiale uddannelser. 3) Inklusive universitetsbachelorer. Af de SU-lånedebitorer ultimo 2010 havde debitorer et SU-lån under tilbagebetaling efter at have fuldført en videregående uddannelse. Heraf havde debitorer (8 %) misligholdt lånet. Af 101

104 de ca debitorer under tilbagebetaling med en fuldført videregående uddannelse i udlandet havde ca. 900 (32 %) misligholdt lånet. Ultimo 2010 havde ca debitorer SU-lånet under tilbagebetaling efter en fuldført EUD. Heraf havde ca debitorer (43 %) misligholdt lånet ultimo Af de ca debitorer under tilbagebetaling ultimo 2010 efter en afbrudt ungdomsuddannelse havde 2 ud af 3 misligholdt gælden. Af de ca debitorer under tilbagebetaling ultimo 2010 efter en afbrudt videregående uddannelse havde ca debitorer (28 %) misligholdt gælden. Af de ca debitorer under tilbagebetaling med en afbrudt professionsbachelor havde ca debitorer (32 %) misligholdt lånet ultimo Tabel 4.15: SU-lånedebitorer ultimo 2010 samt andelen med misligholdt gæld fordelt efter køn, uddannelseskategori, og om de er under uddannelse, har fuldført eller afbrudt en uddannelse. Opgjort ultimo 2010 Under uddannelse Ikke under tilbagebet. Uddannelse pr. ultimo 2010 Afbrudt Fuldført 1) Under tilbagebet. Ikke under tilbagebet. Under tilbagebet antal Debitorer mænd kvinder UU mænd kvinder VU mænd kvinder Øvrige uddannelser samt uoplyst Antal debit. m. misligh. gæld mænd kvinder UU mænd kvinder VU mænd kvinder Øvrige uddannelser samt uoplyst % Andel debit. m. misligh. gæld mænd kvinder UU mænd kvinder VU mænd kvinder Øvrige uddannelser samt uoplyst ) Inkl debitorer med SU-gæld under tilbagebetaling, som styrelsen ikke har uddannelsesoplysninger om. I alt 102

105 Af de ca SU-lånedebitorer ultimo 2010 var ca (57 %) kvinder og ca (43 %) mænd. Ultimo 2010 havde mænd (15 %) misligholdt lånet, mens ca kvinder (8 %) havde misligholdt lånet. Relativt flere mænd end kvinder havde ultimo 2010 misligholdt lånet både efter afbrudte og fuldførte ungdomsuddannelser samt videregående uddannelser. Tabel 4.16 Misligholdelsesandel for SU-lånedebitorer med hhv. fuldført og afbrudt uddannelse 2006 opgjort hhv. 2, 3 og 4 år efter. Debitorer med afsluttet udd (og ikke under udd. ult. Opgørelsesåret) Antal år efter fuldførelse/afbrud (2008) (2009) (2010) antal Fuldført Debitorer Heraf misligholdelsesandel 7,3 % 8,4 % 8,6 % Afbrudt Debitorer Heraf misligholdelsesandel 28,4 % 32,7 % 34,1 % Anm.: Debitorer, som enten har indfriet gælden inden ultimo uddannelsens slutår, var under uddannelse ultimo slutåret, under uddannelse ultimo opgørelsesåret eller skiftet til et andet studie på uddannelsesstedet, indgår ikke. Debitorer, der har tilbagebetalt inden ultimo opgørelsesåret, indgår. Oplysningerne om debitorernes uddannelsesafslutning er baseret på registrene pr. februar Af tabel 4.16 fremgår hvor mange debitorer, der havde misligholdt SU-lånet opgjort 2 til 4 år efter, at debitoren havde fuldført eller afbrudt en uddannelse i Ultimo 2010 havde 8,6 % af debitorerne med fuldført uddannelse i 2006 misligholdt SU-lånet. Blandt debitorerne med en afbrudt uddannelse i 2006 havde 34,1 % misligholdt ultimo Af tabel 4.17 fremgår andelen af debitorer, der havde misligholdt SU-lånet fire år efter fuldført eller afbrudt uddannelse, fordelt efter hovedstolens størrelse. 103

106 Tabel 4.17 Antal samt andel af debitorer med misligholdt studiegæld 4 år efter fuldført/ afbrudt uddannelse - for debitorer med fuldført/ afbrudt uddannelse i Debitorer med misligholdt gæld efter 4 år, med afsluttet uddannelse i: Hovedstol 4 år efter misligh andel misligh andel misligh andel afsluttet uddannelse Ult Ult Ult antal % antal % antal % Fuldført 0 (tilbagebetalt) Under , , , , , , , , , , , , , , ,7 > , , ,8 I alt , , ,6 Afbrud 0 (tilbagebetalt) Under , , , , , , , , , , , , , , ,9 > , , ,4 I alt , , ,1 Anm.: Debitorer, som enten har indfriet gælden inden ultimo uddannelsens slutår, var under uddannelse ultimo slutåret, under uddannelse ultimo opgørelsesåret eller skiftet til et andet studie på uddannelsesstedet, indgår ikke. Debitorer, der har tilbagebetalt inden ultimo opgørelsesåret, indgår. Debitorer med en hovedstol over kr. havde i markant omfang misligholdt SU-lånet fire år efter at have fuldført uddannelsen i årene Ultimo 2010 havde ca. 13 % af debitorerne med fuldført uddannelse i 2006 og en hovedstol mellem 200 og 250 tusind kroner misligholdt gælden, mens hver anden med en hovedstol over kroner havde misligholdt. For debitorer med afbrudt uddannelse var omfanget af misligholdte lån fire år efter gennemgående høj også for SU-lån med hovedstol under kr. Cirka en ud af tre debitorer havde misligholdt lånet fire år efter afbruddet af uddannelsen i årene 2004 til Andelen med misligholdt gæld fire år efter studiets fuldførelse steg fra 8,4 % pr. ultimo 2009 til 8,6 % pr. ultimo For debitorer med en hovedstol over kr. faldt andelen med misligholdt gæld fire år efter studiets fuldførelse ca. 9 procentpoint fra 58,1 % pr. ultimo 2009 til 48,8 % pr. ultimo Dette skal ses i sammenhæng med, at stadig flere debitorer fra 2004 til 2006 fuldførte uddannelsen med en hovedstol på SU-lånet over kr. 104

107 Tabel 4.18 Debitorer, der henholdsvis har fuldført og afbrudt uddannelsen i 2006 og andelen heraf, som har misligholdt studiegælden (hovedstol) pr. ultimo 2010 fordelt på uddannelseskategori, køn og forsørgerstatus. Debitorer med fuldført/ afbrudt udd. i 2006 fuldført og andel med mislighold Uddannelse UU VU Ikke SU-beret. I alt misligh misligh misligh misligh andel andel andel andel antal % antal % antal % antal % Fuldført udd mænd kvinder forsørgere heraf m/fødselsklip Afbrudt udd mænd kvinder forsørgere heraf m/fødselsklip Anm.: I tabellen indgår ikke debitorer, som enten har indfriet gælden inden ultimo uddannelsens slutår, var under uddannelse ultimo slutåret, under uddannelse ultimo opgørelsesåret eller skiftet til et andet studie på uddannelsesstedet. I tabellen indgår de af debitorerne, der har tilbagebetalt inden ultimo opgørelsesåret. Ca personer, der fuldførte en uddannelse i 2006, havde haft SU-lånegæld inden ultimo Heraf havde 9 % misligholdt SU-lånet. Af de ca debitorer med en fuldført videregående uddannelse i 2006 havde 4 % misligholdt SU-lånet inden udgangen af Af de ca forsørgere med fuldført videregående uddannelse i 2006 havde 5 % misligholdt. I videregående uddannelser var omfanget af mislighold blandt forsørgere således nogenlunde på niveau med øvrige debitorer. Af de ca debitorer med fuldført ungdomsuddannelse i 2006 havde 25 % misligholdt. Af de ca forsørgere havde 34 % misligholdt. Ca personer, der afbrød en uddannelse i 2006, havde haft SU-lånegæld inden ultimo Heraf havde 34 % misligholdt gælden. Af de ca debitorer med en afbrudt ungdomsuddannelse i 2006 havde 46 % afbrudt ved udgangen af Af de ca debitorer med en afbrudt videregående uddannelse i 2006 havde 16 % afbrudt. Blandt forsørgerne med afbrudt videregående uddannelse havde 20 % misligholdt. 105

108 Tabel 4.19 Debitorer, der fuldførte uddannelsen i 2006 og andelen heraf, som har misligholdt studiegælden (hovedstol) pr. ultimo Uddannelse Ingen t. kr. t. kr. t. kr. Debitorer med fuldført uddannelse i 2010 Hovedstol ult Misligholdelsesandel ult t. kr t. kr. 250 t.kr t. kr t. kr t. kr t. kr. t. kr antal debitorer % t. kr. - UU forsørgere m/fødselsklip EUD forsørgere m/fødselsklip VU forsørgere m/fødselsklip KVU forsørgere m/fødselsklip Prof. bac forsørgere m/fødselsklip Uni. bac forsørgere m/fødselsklip LVU-overb forsørgere m/fødselsklip Ikke SU-beret forsørgere m/fødselsklip Anm.: I tabellen indgår ikke debitorer, som enten har indfriet gælden inden ultimo uddannelsens slutår, var under uddannelse ultimo slutåret, under uddannelse ultimo opgørelsesåret eller skiftet til et andet studie på uddannelsesstedet. I tabellen indgår de af debitorerne, der har tilbagebetalt inden ultimo opgørelsesåret. Af tabel 4.19 fremgår antal personer, der fuldførte en uddannelse i 2006 og havde haft SU-lånegæld inden ultimo 2010 samt misligholdelse fordelt efter hovedstol, uddannelsesretning, samt forsørgere og modtagere af fødselsklip. Af debitorerne med en fuldført ungdomsuddannelse i 2006 havde en forholdsvis stor andel misligholdt tilbagebetalingsforpligtelsen inden udgangen af Af ca. 700 debitorer med en fuldført videregående uddannelse i 2006 med en hovedstol på tusind kroner havde 10 % misligholdt, mens 46 % af 166 debitorer med en hovedstol på mindst 250 tusind kroner havde misligholdt. 106

109 For debitorer med fuldført LVU-overbygning i 2006 var omfanget af misligholdelse relativt begrænset for SU-lån med en hovedstol på under kr. Af 86 debitorer med en hovedstol på mindst kr. havde 40 % misligholdt lånet. For debitorer med fuldført professionsbachelor uddannelser i 2006 steg omfanget af misligholdelse af SU-lånet med hovedstolen. Af ca. 400 debitorer med en hovedstol på kr. havde 13 % misligholdt. Også i korte videregående uddannelser steg omfanget af misligholdelse af SU-lånet med hovedstolen. Af 66 debitorer med hovedstol på kr. havde 12 % misligholdt. Af 66 forsørgere med fuldført kort videregående uddannelse i 2006 og en hovedstol på kroner havde 12 % misligholdt. 107

110 Tabel 4.20 Debitorer, der afbrød uddannelsen i 2006 og andelen heraf, som har misligholdt studiegælden (hovedstol) pr. ultimo Uddannelse Ingen t. kr. t. kr. t. kr. Debitorer med afbrudt uddannelse i 2006 Hovedstol ult Misligholdelsesandel ult t. kr t. kr. 250 t.kr t. kr t. kr t. kr t. kr. t. kr antal debitorer % t. kr. - UU forsørgere m/fødselsklip EUD forsørgere m/fødselsklip VU forsørgere m/fødselsklip KVU forsørgere m/fødselsklip Prof. bac forsørgere m/fødselsklip Uni. bac forsørgere m/fødselsklip Overbygning forsørgere m/fødselsklip Udelt kand forsørgere m/fødselsklip Ikke SU-beret forsørgere m/fødselsklip Anm.: I tabellen indgår ikke debitorer, som enten har indfriet gælden inden ultimo uddannelsens slutår, var under uddannelse ultimo slutåret, under uddannelse ultimo opgørelsesåret eller skiftet til et andet studie på uddannelsesstedet. I tabellen indgår de af debitorerne, der har tilbagebetalt inden ultimo opgørelsesåret. Af tabel 4.20 fremgår antal personer, der afbrød en uddannelse i 2006 og havde haft SU-lånegæld inden ultimo 2010 samt misligholdelse fordelt efter hovedstol, uddannelsesretning, samt forsørgere og modtagere af fødselsklip. Relativt mange debitorer med en afbrudt ungdomsuddannelse i 2006 havde misligholdt deres tilbagebetalingsforpligtelse. 108

111 Af ca debitorer med en afbrudt videregående uddannelse i 2006 og en hovedstol på op til kroner havde 15 % misligholdt ultimo Omfanget af misligholdelse steg med størrelsen af hovedstolen. For debitorer med en afbrudt LVU overbygning i 2006 og en hovedstol mindre end kroner var omfanget af misligholdelse højst 7 % ultimo Færdigbetalt SU-lånegæld Tabel 4.21 Færdigbetalte SU-lån i 2010 fordelt efter lånetype og uddannelsens afslutningsår pr. ultimo Lånetype Uddannelsens afslutningsår Lån 1 Lån 3 Lån 4 Lån 5 Lån 6 I alt antal tilbagebetalte lån og tidligere Total Færdigbetalte lån i procent af bestand ultimo % 13 % 12 % 18 % 6 % 7 % Total Af i alt færdigbetalte lån i 2010 var 3 % af de ældre typer (lån 1, lån 3 og lån 4) sidstnævnte lånetype blev sidst udbetalt i juli Af gældsforholdene kunne 69 % henføres til personer, der afsluttede uddannelsen i 2002 eller tidligere. I 2010 blev 7 % af de lånegældsforhold, der eksisterede ved udgangen af 2009, betalt tilbage. 109

112 4.3 FM-gæld FM-gæld opstår, når styrelsen rejser et FM-krav over for en støttemodtager, der har fået udbetalt for meget støtte. Der er flere typer FM-krav: Indkomstkontrolkrav (IK-krav) - hvis der er tjent for meget ved siden af SU-støtten Afbrudskrav (AF-krav) - hvis en eller flere støtterater, der udbetales månedsvis forud, er udbetalt før styrelsen har fået meddelelse om, at uddannelsen er afbrudt/afsluttet. Andre FM-krav - andre typer af krav, fx hvis der er udbetalt støtte på grundlag af forkert bopælsstatus, eller den studerende bliver erklæret studieinaktiv. En person kan både have flere typer FM-krav og flere krav af de enkelte typer. Hvis en støttemodtager får et IK-krav, vil det typisk rejses 6 måneder efter støtteårets udløb. Afbrudskrav og de øvrige FM-krav rejses umiddelbart efter, at der er udbetalt for meget støtte. Tabel 4.22 Debitorer, gældsforhold og restgæld vedr. FM-gæld pr. ultimo Kravtype Debitorer Gældsforhold Restgæld ultimo antal mio. kr FM-gæld i alt IK-krav AF-krav Andre FM-krav Her af misligholdt FM-gæld IK-krav AF-krav Andre FM-krav Anm.: En debitor kan være optalt inden for flere gældstyper, men indgår kun som én person i sammentællingerne. Restgælden på misligholdt gæld er ikke altid ajourført frem til opgørelsestidspunktet. Ultimo 2010 havde ca debitorer en samlet FM-gæld på 914 mio. kr., jf. tabel Heraf havde ca personer FM-gæld som følge af et eller flere IK-krav, personer havde en restgæld fra et eller flere AF-krav og debitorer havde FM-gæld som følge af andre typer FM-krav. Den samlede FM-gæld fordelte sig med 404 mio. kr. (44 %) på IK-krav, 484 mio. kr. (53 %) på AF-krav, mens 26 mio. kr. (3 %) vedrørte andre FM-krav. Af FM-gælden ultimo 2010 var 609 mio. kr. (67 %) misligholdt gæld. Af restgælden på AF-krav var 70 % misligholdt gæld, mens 62 % af restgælden for IK-krav var misligholdt. I forhold til 2009 steg FM-gælden 3 % i løbende priser, mens restgælden på AF-krav steg 18 % fra ultimo 2009 til 484 mio. kroner ultimo Misligholdt restgæld steg 12 % fra ultimo 2009 til 609 mio. kroner ultimo

113 Tabel 4.23 FM-debitorer med restgæld på FM-krav fordelt efter restgældens størrelse pr. ultimo Restgæld på FM-krav kr antal FM-debitorer Under og derover Total Restgæld i alt, mio. kr Gennemsnitlig restgæld i kr Anm.: Restgælden på misligholdt gæld er ikke altid ajourført frem til opgørelsestidspunktet. Ved udgangen af 2010 havde debitorer en samlet FM-restgæld på 914 mio. kr. svarende til en gennemsnitlig restgæld på kroner. Omkring (84 %) af debitorerne havde en restgæld på under kroner, mens ca debitorer skyldte kroner eller derover. Tabel 4.24 Fremsatte FM-krav i 2010 fordelt på kravtype og kravets størrelse. Kravtype Tilbagebet. Kravstørrelse IK-krav AF-krav Andre FM-krav I alt kr antal FM-gældsforhold % % Under og derover Fremsatte FM-krav i Kravbeløb i alt, mio. kr Gnsntl. kravbeløb, kr I 2010 blev der i alt fremsat ca FM-krav og krævet 313 mio. kr. tilbage. Der blev fremsat flest AF-krav (ca ). Det gennemsnitlige kravbeløb var med kroner størst for IKkravene, mens de gennemsnitlige kravbeløb var henholdsvis kr. og kr. for AF-krav og andre FM-krav. Hovedparten af de fremsatte FM-krav i 2010 (ca svarende til 80 %) var på under kr., FM-krav (11 %) var på mellem og kr., og ca. 600 FM-krav var på kr. eller derover. Af de ca fremsatte FM-krav i 2010 blev (39 %) betalt tilbage i Det drejede sig især om de mindre krav (under kr.), hvoraf 42 % blev betalt tilbage. 111

114 112

115 5. Bilag 113

116 Bilag 1 Stipendiesatser i støtteårene i løbende priser. Stipendium Grundstipendium Hjemmeboende Udeboende Hjemmeboende Udeboende Støtteår pr. md. pr. år pr. md. pr. år pr. md. pr. år pr. md. pr. år kr ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) 18-årige fik forældreafhængig støtte. 2) 18-årige fik forældreafhængig støtte. Udeboende under 20 år i første ungdomsuddannelse (UU), som første gang søgte støtte efter 1. juli 1992 fik støtte efter hjemmeboendesats, medmindre skolen traf afgørelse om andet. 3) 18-årige med støtte uden for klippekortet i første UU fik forældreafhængig støtte. Udeboende under 20 år i første UU, som første gang søgte støtte efter 1/7-92, fik støtte efter hjemmeboendesats, medmindre skolen traf afgørelse om andet. 4) årige i UU fik forældreafhængig støtte. Uanset forældreindkomst kunne alle i UU få et grundstipendium. Udeboende under 20 år i UU fik støtte efter hjemmeboendesats, medmindre skolen traf afgørelse om andet. 5) Indtil 30/ kr. pr. måned og kr. pr. år. 114

117 Bilag 2 Stipendiesatser i støtteårene i faste priser (2011-niveau). Stipendium Grundstipendium Hjemmeboende Udeboende Hjemmeboende Udeboende Støtteår pr. md. pr. år pr. md. pr. år pr. md. pr. år pr. md. pr. år kr. 5) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) 18-årige fik forældreafhængig støtte. 2) 18-årige fik forældreafhængig støtte. Udeboende under 20 år i første ungdomsuddannelse (UU), som første gang søgte støtte efter 1. juli 1992 fik støtte efter hjemmeboendesats, medmindre skolen traf afgørelse om andet. 3) 18-årige med støtte uden for klippekortet i første UU fik forældreafhængig støtte. Udeboende under 20 år i første UU, som første gang søgte støtte efter 1/7-92, fik støtte efter hjemmeboendesats, medmindre skolen traf afgørelse om andet. 4) årige i UU fik forældreafhængig støtte. Uanset forældreindkomst kunne alle i UU få et grundstipendium. Udeboende under 20 år i UU fik støtte efter hjemmeboendesats, medmindre skolen traf afgørelse om andet. 5) Opregnet med forbrugerprisindekset til prisniveauet i juni

118 Bilag 3 Satser for tillægsstipendium og supplerende forsørgerlån pr. måned Støtteår Enlige forsørgere 1) Stipendium pr. måned Samboende Supplerende forforsørgere 2) Funktionsnedsættelse 1) sørgerlån pr. md. 3) løbende priser ) Ikrafttræden 1/ ) Ikrafttræden 1/ ) Ikrafttræden 1/ for enlige forsørgere. Pr. 1. januar 2005 for alle forsørgere. 116

119 Bilag 4 Lånesatser for studielån (SU-lån) i støtteårene Alm. studielån Slutlån 1) Forhøjet studielån 2) Støtteår pr. md. pr. år pr. md. pr. år pr. md. pr. år ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) Fra støtteåret 1994 (1. april 1994) fik uddannelsessøgende, der havde opbrugt samtlige klip i klippekortet og var på det sidste år af en videregående uddannelse, mulighed for at optage slutlån (studielån). 2) Indtil juli 1993 havde udeboende uddannelsessøgende, der var fyldt 22 år og begyndt en videregående uddannelse før 15. marts 1988, mulighed for at optage et forhøjet studielån. 3) For de forældreafhængige låntagere (18-årige), der havde fået nedsat stipendiestøtten, var der udover de anførte SU-lånebeløb mulighed for at optage supplerende lån svarende til det beløb, stipendiestøtten blev nedsat med. 4) For de forældreafhængige låntagere (18-årige med støtte uden for klippekortet i første ungdomsuddannelse), der havde fået nedsat stipendiestøtten, var der mulighed for at optage supplerende lån svarende til det beløb, stipendiestøtten blev nedsat med. 5) For de forældreafhængige låntagere (18-19-årige med støtte i UU), der havde fået nedsat stipendiestøtten, var der mulighed for at optage supplerende lån svarende til det beløb, stipendiestøtten blev nedsat med. 117

120 Bilag 5 Støttemodtagere og støttebeløb i støtteårene fordelt efter uddannelseskategori. Støtteår Ungdomsuddannelser +FSK Videregående uddannelser I alt antal Ungdomsuddannelser + FSK Videregående uddannelser I alt Støtteår Stipendium Lån Stipendium Lån Stipendium Lån mio. kr Anm.: I 1991 og 1992 henføres stipendiebeløbene til den uddannelseskategori, som sidst var gældende for støttemodtageren i året. Fra og med 1993 er opgørelsesmetoden ændret således, at beløbene er henført til den uddannelseskategori, som støttemodtageren sidst var registreret under i henholdsvis 1. og 2. halvår. 118

121 Bilag 6 Støtteårsværk i fordelt på støtteart og uddannelseskategori. Støtteår Ungdomsuddannelser + FSK Videregående uddannelser I alt stipendier Lån stipendier lån stipendier Lån i alt heraf kun lån i alt heraf kun lån støtteårsværk i alt heraf kun lån antal støttemodtagere pr. støtteårsværk ,72 1,61 2,21 1,40 1,31 2,96 1,51 1,35 2, ,69 1,61 2,22 1,43 1,32 3,13 1,52 1,36 2, ,73 1,62 2,30 1,42 1,33 1,53 1,37 2, ,71 1,61 2,44 1,47 1,38 2,25 1,56 1,41 2, ,72 1,67 2,42 1,45 1,38 2,28 1,55 1,42 2, ,65 1,58 1,41 1,34 2,35 1,51 1,37 2, ,60 1,54 1,41 1,34 2,25 1,49 1,37 2, ,60 1,52 1,41 1,34 2,28 1,49 1,37 2, ,68 1,63 1,42 1,35 2,19 1,49 1,38 2, ,58 1,52 1,42 1,35 2,26 1,48 1,37 2, ,69 1,64 1,41 1,34 2,24 1,47 1,36 2, ,60 1,44 1,40 1,33 2,24 1,47 1,37 2, ,62 1,57 1,39 1,33 2,29 1,48 1,37 2, ,62 1,59 1,39 1,32 2,31 1,48 1,37 2, ,62 1,57 1,41 1,34 2,36 1,49 1,38 2, ,63 1,57 1,41 1,34 2,37 1,50 1,39 2, ,63 1,57 1,42 1,34 2,35 1,50 1,38 2, ,64 1,57 1,40 1,33 2,35 1,50 1,37 2, ,63 1,58 1,40 1,33 2,34 1,49 1,38 2, ,60 1,53 1,39 1,29 2,34 1,48 1,35 2,34 Anm.: Et støtteårsværk er en enhed, der er lig med 12 måneders støtte. 119

122 Bilag 7 Støttemodtagere og tildelt stipendiestøtte til videregående uddannelser i udlandet i støtteårene , fordelt på uddannelsesland. Støtteår Norden Storbritannien Øvrige EU-lande USA Øvrige Europa Øvrige lande Alle lande antal mio. kr ,4 54,9 25,7 15,5 2,3 11,1 131, ,4 57,4 26,9 15,0 2,2 12,2 138, ,7 58,1 28,1 13,7 2,2 13,2 142, ,4 59,5 28,6 12,7 1,8 12,9 144, ,3 57,4 25,9 12,4 1,7 13,4 141, ,4 53,6 22,9 11,4 1,6 13,9 131, ,3 50,9 20,7 11,1 1,5 13,1 122, ,0 50,9 20,6 10,8 1,6 13,5 122, ,5 54,4 20,5 11,0 1,3 13,6 127, ,9 62,6 23,6 13,4 1,3 15,2 145, ,2 71,2 28,1 14,1 1,2 16,8 163,6 Anm: Nogle støttemodtagere får i løbet af et år støtte til uddannelser i flere lande. De indgår under hvert land, men kun en gang i totalen. 120

123 Bilag 8 Støttemodtagere uden dansk statsborgerskab og tildelt stipendiestøtte i støtteårene Støtteår Norden Øvrig EU Øvrig Europa 1) Mellemøsten Afrika 2) Asien 3) Ukendt statsborgerskab 4) Øvrige lande 5) Alle lande antal mio. kr Anm.: Opgørelsen er baseret på stipendiemodtagerens statsborgerskab ultimo året. Stipendiemodtageren kan siden have opnået dansk statsborgerskab. 1) Inklusive Rusland og Tyrkiet. 2) Inklusive Egypten. 3) Inklusive Georgien, Armenien og Azerbajdzhan. 4) Fra 2010 opgjort inklusive uoplyst statsborgerskab. 5) Inklusive statsløse. 121

124 Bilag 9 Nøgletal for stipendieudgifter og stipendiemodtagere i Støtteår Bruttonationalproduktet Stipendieudgifternes andel af: Offentlige indkomstoverførsler til husholdninger Undervisningsministeriet, nettoudgifter % ,52 2,73 21, ,54 2,77 21, ,57 2,79 21, ,56 2,55 21, ,56 2,59 21, ,59 2,84 21, ,58 3,08 21, ,60 3,29 26, ,60 3,42 27, ,60 3,54 29, ,62 3,68 24, , , , , , , , , ,79 Stipendiemodtagernes andel af: Støtteår 18-årige 19-årige årige årige årige Hele befolkningen % ,1 38,0 26,1 3, ,4 42,4 28,0 4, ,0 49,6 28,6 4, ,9 52,5 29,4 4, ,8 53,4 30,9 4, ,6 60,6 32,5 4, ,4 63,0 34,3 5, ,9 65,6 36,4 5, ,1 66,2 37,8 5, ,4 67,1 40,0 5, ,9 67,3 41,0 5, ,7 67,6 42,0 5, ,3 68,1 42,4 5, ,8 71,3 43,3 5, ,8 69,9 45,2 5, ,4 69,4 45,0 5, ,9 69,5 44,4 22,8 9,2 5, ,0 66,9 42,6 22,1 9,2 5, ,7 69,1 44,8 22,7 9,7 6, ,2 72,4 48,5 24,3 10,6 6,5 122

125 Bilag 10 Debitorer med SU-gæld pr. ultimo fordelt efter gældstype. Ultimo Støtteår SU-lån FM-gæld UFO- gæld I alt 1) Antal ) ) ) Anm.: Til og med 1999 indgår debitorer med misligholdte gældsforhold ikke. Fra og med 2000 indgår debitorer med misligholdte gældsforhold. 1) Det samlede antal debitorer svarer ikke til summen af debitorer med lånegæld, FM-gæld og UFO-gæld, da en person kan have gæld af flere typer. 2) Tallene for 1991 og 1992 er skønnet på et andet grundlag end tallene for de efterfølgende år. 3) Faldet i UFO-gælden skyldes, at en stor andel af UFO-gældsforholdene blev overført til misligholdelsesregisteret i Finansstyrelsen (nu Økonomistyrelsen) i midten af november

126 Bilag 11 Restgældens størrelse pr. ultimo for SU-gæld fordelt efter gældstype. Ultimo Støtteår SU-lån FM-gæld UFO- gæld I alt mio. kr ) ) ) Anm.: Til og med 1999 indgår restgælden på misligholdte gældsforhold ikke. Fra og med 2000 indgår restgælden på misligholdte gældsforhold. Restgælden på misligholdt gæld er i nogle tilfælde ikke ajourført frem til opgørelsestidspunktet. 1) Tallene for 1991 og 1992 er skønnet på et andet grundlag end tallene for de efterfølgende år. 2) Faldet i UFO-gælden skyldes, at en stor andel af UFO-gældsforholdene blev overført til misligholdelsesregisteret i Finansstyrelsen (nu Økonomistyrelsen) i midten af november

127 Bilag 12 Fremsatte FM-krav vedr. støtteårene fordelt efter kravtype. Støtteår Indkomstkontrolkrav Afbrudskrav Andre FM-krav I alt antal ,8 % ,3 % 600 2,0 % % ,9 % ,0 % 300 1,1 % % ,0 % ,0 % 300 0,9 % % ,7 % ,0 % 300 1,3 % % ,2 % ,4 % 400 1,4 % % ,9 % ,3 % 400 1,8 % % ,3 % ,0 % 500 2,1 % % ,9 % ,2 % 500 1,8 % % ,5 % ,8 % 500 1,7 % % ,6 % ,1 % 400 1,3 % % ,2 % ,2 % 500 1,6 % % ,0 % ,0 % 300 1,0 % % ,1 % ,6 % 100 0,3 % % ,0 % ,3 % 500 1,7 % % ,2 % ,3 % 500 1,5 % % ,3 % ,1 % 600 1,6 % % ,8 % ,6 % ,6 % % ,7 % ,0 % ,0 % % ,4 % ,3 % ,3 % % ) 22,1 % ,8 % ,1 % % Anm.: Antallet af krav og de tilbagekrævede beløb er opgjort på et givet tidspunkt og kan variere lidt i forhold til opgørelser på andre tidspunkter. 1) Foreløbige tal. 125

128 Bilag 13 Tilbagekrævede beløb vedr. fremsatte FM-krav fordelt efter kravtype for støtteårene Støtteår Indkomstkontrolkrav Afbrudskrav Andre FM-krav I alt I alt heraf sti- I alt heraf sti- I alt heraf sti- I alt heraf pendium pendium pendium %-tillæg mio. kr ) Anm.: Indkomstkontrolkrav i alt indeholder et eventuelt %-tillæg. Antallet af krav og de tilbagekrævede beløb er opgjort på et givet tidspunkt og kan variere lidt i forhold til opgørelser på andre tidspunkter. 1) Foreløbige tal (98 % af indkomstkontrolsagerne er afsluttet). 126

129 Bilag 14 Fribeløbssatser for støtteårene Månedlig fribeløbssats Tillæg til Funktions- årsfribeløbet Støtteår Laveste i UU 1) Laveste i VU 1) Mellemste 2) Højeste 3) nedsættelse 4) pr. barn kr Anm.: Årsfribeløbet er summen af fribeløbssatserne i årets 12 måneder med evt. tillæg for børn, erstatninger eller legater til uddannelsesformål. Fra og med 1993 forhøjes årsfribeløbet med forskerstipendier modtaget før opnået kandidatniveau. Fra og med 1994 forhøjes årsfribeløbet med løn mv., der er optjent som led i en kontrakt med forsvaret om fredsskabende/bevarende og humanitære opgaver i udlandet. 1) Måneder med støtte. Til og med 2008 var satsen den samme for ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. 2) Måneder med fravalg af støtte, orlov, lønnet praktik eller studieinaktivitet. 3) Måneder uden for uddannelse, anden offentlig støtte, manglende klip, indtil kvartalet efter det fyldte 18. år mv. 4) Fribeløb i forbindelse med funktionsnedsættelsestillæg. 127

130 Bilag 15 Støttemodtagere 2010 på VU og UU fordelt på kommuner (fortsættes på følgende side) Støttemodtagere UU VU I alt Tildelt stipendium Låntagere Tildelt lån antal mio. kr. antal mio. kr. Region Hovedstaden Albertslund Allerød Ballerup Bornholms Regionskom Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ishøj København Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre Tårnby Vallensbæk Region Hovedstaden i alt Region Midtjylland Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Århus Region Midtjylland i alt Anm: Støttemodtagernes fordeling på regioner er opgjort pr. februar Støttemodtagere, der i løbet af 2010, både har gået på en UU og en VU, indgår begge steder men kun en gang i totalen. 128

131 Bilag 15 Støttemodtagere 2010 på VU og UU fordelt på kommuner (fortsat fra forrige side, fortsættes på næste side). Støttemodtagere UU VU I alt Tildelt stipendium Låntagere Tildelt lån antal mio. kr. antal Mio. kr. Region Nordjylland Aalborg Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Region Nordjylland i alt Region Sjælland Faxe Greve Guldborgsund Holbæk Kalundborg Køge Lejre Lolland Næstved Odsherred Ringsted Roskilde Slagelse Solrød Sorø Stevns Vordingborg Region Sjælland i alt Anm: Støttemodtagere, der i løbet af 2010 både har gået på en UU og en VU, indgår begge steder men kun en gang i totalen. 129

132 Bilag 15 Støttemodtagere 2010 på VU og UU fordelt på kommuner (fortsat fra forrige side). Støttemodtagere UU VU I alt Tildelt stipendium Låntagere Tildelt lån antal mio. kr. Antal mio. kr. Region Syddanmark Aabenraa Assens Billund Esbjerg Faaborg-Midtfyn Fanø Fredericia Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyn Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Region Syddanmark i alt Bosat i udlandet 1) Ikke regionsoplysninger I alt Anm: Støttemodtagere, der i løbet af 2010 både har gået på en UU og en VU, indgår begge steder men kun en gang i totalen. 1) Omfatter blandt andet personer, der i CPR-registret er markeret som udrejst af Danmark. 130

133 Bilag 16 Stipendiesatser på årsbasis i støtteårene 1975/ årige 23 år Hjemmeboende Udeboende Støtteår Ugifte hjemmeboende Ugifte udeboende + gifte årige 23 år Alle årige + 22 år i UU 22 år I VU Alle 1975/76 1) ) /77 1) ) /78 1) ) /79 1) ) /80 1) ) / ) ) / ) ) / ) ) / ) ) / ) ) / ) ) / ) ) /88 3) ) /89 4) /90 4) ) ) ) ) Anm.: Støtteårene 1975/76 til og med 1989/90 fulgte undervisningsårene fra august til og med juli næste år. Støtteåret 1990 omfattede månederne august til og med december. Forældreafhængige stipendiemodtageres stipendiestøtte nedtrappes i takt med stigende forældreindkomster. 1) årige fik forældreafhængig støtte. 2) årige fik forældreafhængig støtte. 3) årige fik forældreafhængig støtte. 4) 18-årige fik forældreafhængig støtte. 131

134 Bilag 17 Lånesatser for statslån/studielån (SU-lån) på årsbasis i støtteårene 1982/ Støtteår Hjemmeboende Udeboende Alm. Forhøjet årige 23 år Alle årige + 22 år studielån studielån 22 år i UU i VU 1982/ ) ) / ) ) / ) ) / ) ) / ) ) / ) ) / ) ) 1989/ ) ) ) ) Anm.: Støtteårene 1975/76 til og med 1989/90 fulgte undervisningsårene fra august til og med juli næste år. Støtteåret 1990 omfattede månederne august til og med december. I støtteårene 1975/76 til og med 1981/82 var det ikke muligt at optage SU-lån, men kun statsgaranterede studielån i pengeinstitutter. Statslån blev udbetalt til og med støtteåret 1987/88 og studielån fra og med 1988/89. 1) årige forældreafhængige låntagere fik nedtrappet lånestøtten i takt med forældrenes stigende indkomster. 2) årige forældreafhængige låntagere fik nedtrappet lånestøtten i takt med forældrenes stigende indkomster. 3) For de forældreafhængige låntagere (18-årige), der havde fået nedsat stipendiestøtten, var der udover de anførte SU-lånebeløb mulighed for at optage supplerende lån svarende til det beløb, stipendiestøtten blev nedsat med. 4) Indtil juli 1993 havde udeboende uddannelsessøgende, der var fyldt 22 år og begyndt en videregående uddannelse før 15. marts 1988, mulighed for at optage et forhøjet studielån 132

135 Bilag 18 Maksimale statsgaranterede studielån i pengeinstitutter og maksimale støtterammer på årsbasis i støtteårene 1975/ Maksimale statsgaranterede studielån Maksimale støtterammer 1) Støtteår årige 22 år Alle årige 22 år Alle 1975/ / / / / / / / / / / / / / ) 1989/ ) ) ) ) ) Anm.: Støtteårene 1975/76 til og med 1989/90 fulgte undervisningsårene fra august til og med juli næste år. Støtteåret 1990 omfattede månederne august til og med december. Muligheden for at optage statsgaranterede studielån i pengeinstitutter ophørte pr. 31. juli ) Den maksimale støtteramme er det højeste beløb, der kan opnås i form af SU-stipendier, SU-lån og statsgaranterede studielån tilsammen. Den maksimale støtteramme fandtes kun for støtteårene 1975/ /88, hvor der kunne optages statsgaranterede studielån samtidig med SU-stipendier og SU-lån. 2) Fra og med støtteåret 1988/89 er den generelle adgang til at optage statsgaranterede studielån afskaffet. Dog kunne visse studerende fortsat i en overgangsperiode indtil 31/ tildeles statsgaranterede studielån, hvis der ikke længere var mulighed for at få SU-stipendier og SU-lån. 133

136 Bilag 19 SU-støttemodtagere og tildelt støtte (stipendium, SU-lån og statsgaranterede studielån (stg.)) i undervisningsårene 1975/ /93 fordelt efter støttekombination. SU-støttemodtagere Tildelt SU-støtte Undervisningsår (1/8-31/7) Tildelt alene stipendium Tildelt alene stipendium og SU-lån 1) Tildelt stipendium, SU-lån 1) og stg. Tildelt alene statsgaranteret studielån I alt Stipendium SU-lån 1) Statsgaranteret studielån antal personer mio. kr / ) ,8 855,2 1976/ ) ,4 892,9 1977/ ) ,5 920,1 1978/ ) , ,2 1979/ ) , ,8 1980/ ) ,0 940,2 1981/ ) ,9 916,1 1982/ ) 1.573,4 364,6 632,2 1983/ ) 1.751,3 438,9 632,1 1984/ ) 1.910,3 497,5 633,1 1985/ ) 2.007,7 533,9 622,9 1986/ ) 2.035,6 537,0 645,6 1987/ ) 2.476,2 638,4 550,8 1988/ ) ) ) 4.214, ,9 86,8 1989/ ) ) ) 4.201, ,7 74,4 1990/ ) ) ) 4.342, ,9 60,2 1991/ ) ) ) 4.557, ,4 50,9 1992/ ) ) ) 4.856, ,0 47, % % /76 26,9 45,5 27, ,1 67,9 1976/77 31,6 41,3 27, ,5 65,5 1977/78 33,0 39,7 27, ,8 62,2 1978/79 38,1 37,7 24, ,3 56,7 1979/80 39,0 36,8 24, ,7 57,3 1980/81 51,8 38,1 10, ,2 43,8 1981/82 56,7 34,6 8, ,7 40,3 1982/83 54,0 11,2 24,7 7, ,2 14,2 24,6 1983/84 52,2 16,9 22,2 7, ,1 15,6 22,4 1984/85 51,1 19,9 21,3 6, ,8 16,4 20,8 1985/86 49,8 22,7 20,2 6, ,4 16,9 19,7 1986/87 49,4 22,3 20,6 6, ,3 16,7 20,1 1987/88 51,2 25,9 17,5 4, ,6 17,4 15,0 1988/89 53,2 45,2 0,0 1, ,9 21,5 1,6 1989/90 53,0 45,1 0,3 1, ,5 21,1 1,4 1990/91 52,3 46,2 0,3 0, ,4 20,5 1,1 1991/92 54,2 44,5 0,3 0, ,3 19,8 0,9 1992/93 57,3 41,8 0,2 0, ,5 18,8 0,8 1) SU-lån omfatter statslån til og med 1987/88 og studielån fra og med 1988/89. 2) Der blev ikke ydet statslån i de pågældende år. 3) Inklusive støttekombinationerne: a) alene stipendium og stg., b) alene SU-lån og stg. og c) alene SU-lån. 4) Fra og med 1988/89 er adgangen til at optage statsgaranterede studielån afskaffet. Dog kunne visse studerende fortsat i en overgangsperiode indtil 31/ tildeles statsgaranterede studielån. 134

137 Bilag 20 Anvendte forkortelser. AF(-krav/gæld): Alm. gymn.: AVU: Erhv. gymn.: EUD: FM(-krav/gæld): FSK: FVU: IK(-krav/gæld): KVU: LVU: MVU: Prof. bac.: SPS: Uni. bac.: UU: Afbruds-krav/gæld delmængde af FM-krav/gæld Almengymnasiale uddannelser (inkl. HF, men ekskl. HF enkeltfag) Almen voksenuddannelse Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsfaglig ungdomsuddannelse Krav/gæld som følge af for meget modtaget støtte Uddannelse på folkeskoleniveau Forberedende voksenundervisning Indkomstkontrol-krav/gæld delmængde af FM-krav/gæld Korte videregående uddannelser Lange videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Professionsbachelor uddannelser Specialpædagogisk støtte Universitetsbachelor uddannelser Ungdomsuddannelse UFO(-krav/gæld): Krav/gæld som er eller har været registreret som en uerholdelig fordring VU: Videregående uddannelse Bilag 21 Signaturforklaring. - Nul. 0 Mindre end ½ af den anvendte enhed. Oplysning foreligger ikke. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme. Af hensyn til datalovgivningen offentliggøres tallet ikke (få personer i gruppen). 135

138 Bilag 22 Anvendte definitioner. Afsluttet uddannelse: Betegnelsen omfatter tilfælde, hvor en person enten har fuldført eller afbrudt en uddannelse. Befordringsrabat UU: Trafikselskaberne yder rabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. Styrelsen refunderer efterfølgende trafikselskabernes den ydede rabat. VU: Trafikselskaberne yder rabat til SU-berettigede studerende i videregående uddannelser. Styrelsen refunderer efterfølgende trafikselskabernes90 % af den ydede rabat. Egenindkomst: Positiv personlig indkomst (inkl. overførselsindkomster) + positiv kapitalindkomst + positiv aktieindkomst uddannelsesopsparingsrenter arbejdsmarkedsbidrag SU-stipendier. FM-gældsforhold: Et for meget modtaget stipendie- og/eller lånebeløb, der er krævet tilbagebetalt, og på opgørelsestidspunktet endnu ikke er betalt tilbage. Den oprindelige FM-gæld svarer til det samlede tilbagekrævede beløb, inklusive et eventuelt procenttillæg. FM-debitor: En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere FM-gældsforhold til Statens Uddannelsesstøtte og/eller til Økonomistyrelsen. Fribeløb: Den egenindkomst, som en støttemodtager maksimalt må oppebære i løbet af støtteåret uden at blive afkrævet tilbagebetaling af hele eller dele af støtten. Helårsstøttemodtager: Støttemodtagere, som er under uddannelse i mindst 6 af årets første 9 måneder samt i oktober måned. Endvidere må støttemodtageren hverken starte eller slutte sin uddannelse i året eller have haft orlov, været i lønnet praktik eller have modtaget anden offentlig støtte. Hjemmeboende støttemodtager: En støttemodtager, der har samme folkeregisteradresse som eller rent faktisk bor hos blot en af forældrene. Låntager: En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt SU-lån. Misligholdt gældsforhold: Gælden er misligholdt, hvis debitor i løbet af den tilbagebetalingspligtige periode ikke har overholdt tilbagebetalingsaftalen (2 rykkere og en opsigelse). Herudover indgår gældsforhold, hvor der har været dødsfald, konkurs, gældssanering, akkord, umyndiggørelse m. m. En del af den misligholdte gæld vil på opgørelsestidspunktet igen være under normal afvikling. Professionsbachelor uddannelser: I kategorien indgår enkelte mellemlange videregående uddannelser, der ikke er bachelor uddannelser (fx håndarbejdslærer). 136

139 Bilag 22 (fortsat) Restgæld: Svarer til den oprindelige gæld plus tilskrevne renter minus indbetalinger på opgørelsestidspunktet. SPS-støttemodtager: En person, der i opgørelsesperioden har fået udbetalt specialpædagogisk støtte. Stipendiemodtager: En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt stipendium. Studieafgift: Afgift den studerende skal betale for at deltage i undervisningen. Studieophold i udlandet: Ophold i udlandet, som et dansk uddannelsessted har godkendt som et led i en igangværende uddannelse i Danmark. Støttemodtager: En person, der i opgørelsesperioden har fået tildelt stipendium og/eller SU-lån. Støtteramme: Det højeste beløb der kan opnås i form af SU-stipendier, SU-lån og statsgaranterede studielån. Støtteår: Den periode, for hvilken Statens Uddannelsesstøtte normalt beregner støtte efter ensartede regler og satser. Støtteårsværk: En regningsenhed, der svarer til 12 måneders støtte for en eller flere støttemodtagere i opgørelsesperioden. SU-debitor: En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere låne-, FM- og/eller UFO-gældsforhold. SU-gældsforhold: Et SU-lånegældsforhold, et FM-gældsforhold eller et UFO-gældsforhold, der på opgørelsestidspunktet ikke er betalt tilbage. SU-lån: Et statslån/studielån af typen 1, 3, 4, 5 eller 6. SU-lånedebitor: En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere lånegældsforhold til SU og/eller til Økonomistyrelsen. SU-lånegældsforhold: Et udbetalt SU-lån, der på opgørelsestidspunktet ikke er betalt tilbage. 137

140 Bilag 22 (fortsat) Tildelt stipendium: Et stipendiebeløb, der er tildelt i opgørelsesperioden. Beløbet er reguleret for rejste afbrudskrav og lignende dog ikke for IK-krav vedrørende det pågældende år. Tildelt SU-lån: Et lånebeløb, der er tildelt i opgørelsesperioden. Beløbet er reguleret for rejste afbrudskrav og lignende dog ikke for IK-krav vedrørende det pågældende år. Udeboende støttemodtager: En støttemodtager, der har en folkeregisteradresse, som er forskellig fra begge forældrenes, og som rent faktisk ikke bor hos en af forældrene uanset om der er tildelt/udbetalt stipendium efter hjemmeboendesats. Udlandsstipendium Udlandsstipendium er støtte til betaling af studieafgifter. I tabellerne med udlandsstipendium indgår personer med udlandsstipendium, som er registreret som udbetalt, foreløbigt eller endeligt tildelt beløb med forfaldsdato i året. UFO-debitor: En person, der på opgørelsestidspunktet har et eller flere UFO-gældsforhold. UFO-gældsforhold: UFO er en forkortelse for uerholdelig fordring. Dvs. et FM-gældsforhold, der tidligere har været misligholdt, og som på opgørelsestidspunktet ikke er betalt tilbage. Den oprindelige UFO-gæld svarer til det krævede beløb, der er fastsat ved dom eller forlig. Undervisningsår: Perioden fra og med august til og med juli det efterfølgende år. Ungdomsuddannelse: Godkendte uddannelser på folkeskoleniveau og godkendte ungdomsuddannelser. Videregående uddannelse: Godkendte korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. 138

141