Pædagogisk Plan. Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan

Transkript

1 Pædagogisk Plan Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan BRØNDERSLEV KOMMUNE Dagpasningsområdet 2009

2 Indholdsfortegnelse Forord 1. Hvad? Hvorfor? Hvordan Hvem er vi Læringssyn Politiske mål på dagpasningsområdet Bakspejl status og tendenser Pædagogisk Læreplan Dokumentation Inddragelse forældrebestyrelsens rolle Bilag 1 Skabelon til læreplanstemaer Dokumentation og evaluering Evaluering af læreplanstemaer...8 Bilag 2 Skabelon til evaluering af læreplanstemaer Evaluering af Pædagogisk Plan...8 Bilag 3 Skabelon til evaluering af Pædagogisk Plan Hvornår...8 bilag 4 - Årshjul Bilag 5 Beskrivelse af 2-årig årscyklus Obs. Afsnit er endnu ikke færdigudviklet forventes at foreligge ultimo

3 Forord 3

4 1. Hvad Konceptet Pædagogiske Planer for børnehaver og dagpleje udgør en fælles ramme for hele dagpasningsområdet. Konceptet er blevet til i et samarbejde mellem ledelse og kommunens børnehaver og dagpleje. Arbejdet med børns trivsel og udvikling er omdrejningspunktet for Brønderslev Kommunes sammenhængende børnepolitik. I samarbejde med Børne- & Ungdomsudvalget har dagpasningsområdet besluttet, at de pædagogiske læreplaner udarbejdes og integreres som en del af dagtilbuddets samlede plan. Det betyder, at alle relevante og ønskede elementer af betydning for det pædagogiske arbejde herunder de pædagogiske læreplaner - er samlet i ét og samme dokument. Dette dokument kaldes: Pædagogisk Plan. 2. Hvorfor Folketinget vedtog i 2004, at alle dagtilbud med børn op til skolealderen skal udarbejde pædagogiske læreplaner. Formålet er at sikre, at alle dagtilbud arbejder systematisk, synligt og kvalificeret med børns læring for derved at bidrage til at ruste alle børn til at begå sig i livet. Sigtet med udviklingen af et fælles koncept lokalt er, at skabe en mere synlig, direkte og dynamisk sammenhæng mellem kommunens sammenhængende børnepolitik, de politiske mål, dagpasningsområdet værdier, mål, handlinger og dokumentation og evaluering. Vi ser disse sammenhæng som en vigtig forudsætning for at have et fremadrettet og kvalitativt pædagogisk styrings- og arbejdsredskab. Ud over at skabe helhed og sammenhæng sigter vi også mod et koncept, der kan: forenkle arbejdet og skabe overblik i hverdagen og sætte fokus på pædagogisk læring, fagligt fællesskab og positive synergier. Det vigtigt for os, at konceptet ikke er med til at ensrette kommunens dagtilbud, men levner rum for forskellighed og respekt for det enkelte dagtilbuds særkender. 4

5 børnetal, børnegruppens sammensætning, personalenormering m.m. Helt praktiske oplysninger om hverdagen i dagtilbuddet (f.eks. åbningstider) skal ikke beskrives, da det forudsættes, at dagtilbuddet særskilt udarbejder en velkomstfolder med alle praktiske informationer til forældre. 3. Hvordan Børnehaver og dagpleje i Brønderslev Kommune skal løbende sikre, at der er overensstemmelse mellem: det, der politisk er vedtaget det som det enkelte dagtilbud har beskrevet i sin pædagogiske læreplan den pædagogiske hverdagspraksis De Pædagogiske Planer anvendes også som et supplement til og et redskab i den løbende dialog mellem dagtilbuddet, dagtilbudschefen og den pædagogiske konsulent. Det betyder, at det årlige tilsynsbesøg også tager udgangspunkt i dagtilbuddets Pædagogiske Plan. Brønderslev Kommunes sammenhængende børne politik er fundamentet for alle øvrige politikker og målsætninger inden for børneog ungeområdet, og sammen med Politik for dagtilbud 0-6 år og de politiske mål for dagpasningsområdet dannes de overordnede rammer for arbejdet med de Pædagogiske Planer. De følgende afsnit beskriver indholdet i de Pædagogiske Planer Hvem er vi? Her beskrives fakta om det enkelte dagtilbud, som har betydning for det pædagogiske arbejde, hvem I er, lokale forhold som geografisk placering, fysiske muligheder, 3.2. Læringssyn Børnehaver og dagpleje har i samarbejde udarbejdet et fælles læringssyn. Det fælles læringssyn er skrevet ind i dagtilbuddets Pædagogiske Plan. Men det enkelte dagtilbud skal også beskrive sit eget læringssyn, som naturligvis tager udgangspunkt i det fælles læringssyn. Her ud over er der i skabelonen et afsnit, hvor dagtilbuddet kan beskrive egne værdier, kultur, pædagogiske tilgange m.m Politiske mål på dagpasningsområdet Den Sammenhængende Børnepolitik, Politik for dagtilbud 0-6 år og de politiske mål for dagpasningsområdet udgør som nævnt fundamentet for udarbejdelsen af den Pædagogiske Plan. Det betyder, at de delmål og handlinger, som det enkelte dagtilbud fastsætter for de seks obligatoriske temaer i den pædagogiske lære plan, også (men ikke udelukkende) har sit udgangspunkt heri. Hvert 2. år fastsættes de politiske mål for dagpasningsområdet. De politiske mål godkendes af Børne- og Ungdoms udvalget og af Byrådet, og skrives ind i de Pædagogiske Planer Opfølgning på de politiske mål det første år foregår via tilsynsbesøget. Det første år er der således ingen skriftlig opfølgning i forhold til de politiske mål. Hvert 2. år skal det enkelte dagtilbud skriftligt dokumentere, hvordan der arbejdes med 5

6 Sprogscreeninger m.m. Bakspejl skal på denne måde (men ikke udelukkende) danne baggrund for arbejdet med læreplanstemaerne. Bakspejlet har ikke kun værdi for det enkelte dagtilbud, men også en værdi i forhold til hele dagpasningsområdet og kan endvidere have værdi for det samlede børne- og ungeområde. Ledelsen anvender derfor materialet, og danner sig løbende et billede af, hvorvidt der er behov for at foretage indsatser generelt på dagpasningsområdet eller på tværs af børne- og ungeområdet. F.eks. i form af tættere tværfaglige samarbejder, fælles fokus- og indsatsområder i den sammenhængende børnepolitik m.m. de politiske mål via læreplanstemaerne og udarbejde en skriftlig evaluering af hvert læreplanstema. Se nærmere herom i afsnit Bakspejl status og tendenser Ud over den pædagogiske læreplan er dag - tilbud også pålagt: at tilbyde sprogvurderinger af alle børn på 3 år at udarbejde børnemiljøvurderinger hvert 3. år brugertilfredshedsundersøgelse hvert 3. år Skal dette arbejde give mening ikke kun for det enkelte barn, men også have en nytteværdi i forhold til den pædagogiske metode og praksis generelt, er det vigtigt, at der gøres status på dette arbejde, og at det enkelte dagtilbud reflekterer over resultaterne, og konkret tager stilling hertil i sine prioriteringer og i valg af delmål og indsatsområder m.m. I den Pædagogiske Plan indgår derfor et afsnit et bakspejl, - hvor dagtilbudet ser tilbage på året der er gået. Hvad har de lært, og hvilke resultater er der i rygsækken i forhold til BMV, 3.5. Pædagogisk Læreplan Som supplement til Serviceloven 8 blev lov om pædagogiske læreplaner vedtaget i foråret Loven forpligter alle kommunale dagtilbud til at udarbejde en pædagogisk læreplan, som godkendes af forældrebestyrelse og byråd. Loven har fastsat seks obligatoriske temaer: Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetence) Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Der skal arbejdes fremadrettet med alle læreplanstemaer, men det enkelte dagtilbud kan vælge at sætte særligt fokus på et eller flere lære planstemaer. Til konceptet for Pædagogiske Planer er der udviklet en skabelon til arbejdet med læreplanstemaer. Det er vigtigt, at dagtilbuddet beskriver tilgangen til arbejdet med læreplanstemaerne, refleksioner og prioriteringer og argumentation i forhold til fokus, delmål m.m. 6

7 I den forbindelse er der følgende valgmuligheder: 1. At udarbejde en samlet indledning til arbejdet med læreplanstemaerne 2. At udarbejde en indledning til hvert læreplanstema i umiddelbar tilknytning til hver temaskabelon Dokumentation Ifølge dagtilbudsloven 8a skal der dokumenteres og følges op på mål i læreplanstemaerne. Overvejelser og forventninger omkring dokumentationsarbejdet er vigtige for den pædagogisk praksis i forhold til planlægningen af de enkelte aktiviteter, de løbende iagttagelser (tegn på læring) og i sidste ende evalueringsfasen. I læreplansskabelonen er der gjort plads til at beskrive disse over vejelser. Se skabelon og forklaring i bilag Inddragelse forældrebestyrelsens rolle Forældrebestyrelsen skal inddrages i alle faser af den pædagogiske læreplan herunder udarbejdelse, evaluering og opfølgning. Den enkelte leder er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan offentliggøres og evalueres årligt. Forældrebestyrelsen skal endvidere fastsætte principper for dagtilbuddets arbejde og for anvendelsen af dagtilbuddets budgetramme inden for de politiske mål og rammer. Jf. loven er det Byrådet, der skal: godkende den pædagogiske læreplan og vurdere om målene for børnenes læring er rimelige, målbare, relevante og tilstrækkelige, og at aktiviteter og metoder kan føre til målopfyldelse drøfte evalueringerne og drøfte hvorvidt dagtilbuddene arbejder tilfredsstillende med metoder og aktiviteter samt tage stilling til, om de giver anledning til yderligere handling Byrådet har delegeret denne kompetence til forvaltningen. I stedet forelægges en samlet sag for Børne- og Ungdomsudvalget og Byrådet Dokumentation & evaluering Formålet med at dokumentere og evaluere er at finde ud af, om det man gør, er i overensstemmelse med det, man har sat sig for at arbejde hen imod. - Går de pædagogiske handlinger går i retning af de pædagogiske intentioner og målsætninger? At undersøge, reflektere og drøfte forholdet mellem pædagogiske mål og pædagogiske handlinger fører både til individuelle og fælles erkendelser, der styrker det pædagogiske engagement, fagligheden og samarbejdet til gavn og glæde for børnene. Koncept for Pædagogiske Planer er tænkt som et systematisk pædagogisk redskab til læring og udvikling, og hertil hører redskaber til at skabe en evalueringskultur, som er forankret i dagtilbuddets egen praksis, og som giver mening for det enkelte dagtilbud og deres pædagogiske arbejde 7

8 Evalueringsforløbet i konceptet er opdelt i en mundtlig og en skriftlig evaluering. Efter det første år med en Pædagogiske Plan evalueres der ikke skriftligt. Evalueringen sker mundtligt via det årlige tilsynsbesøg. Hvert 2. år skal det enkelte dagtilbud skriftligt evaluere følgende: Hvert læreplanstema Pædagogisk Plan 4. Hvornår? Der vedtages overordnede mål for dagpasningsområdet hvert andet år. På baggrund af de overordnede mål udarbejder kommunens dagtilbud deres Pædagogiske Planer. De Pædagogiske Planer er 2-årige, og løber fra 1. januar det ene år til 31. december to år senere. I uge 40 hvert andet år sender dagtilbuddene deres Pædagogiske Plan til fagenheden Børn & Kultur, hvor de opbevares hos dagtilbudschefen og den pædagogiske konsulent. Det årlige tilsynsbesøg tager bl.a. udgangspunkt i dagtilbuddets Pædagogiske Plan. Et samarbejde mellem politikere, ledelse og dagtilbud har resulteret i udarbejdelsen af en 2-årige årscyklus. Årscyklussen er videreført i forhold til implementeringsprocessen i 2008/09, og er beskrevet i bilag 2. 8

9 BILAG 1 Skabelon til læreplanstemaer Tema Dagtilbuddets vision for det enkelte tema beskrives. Visionen kan være både lille og stor alt efter hvorledes det enkelte tema prioriteres i den pågældende periode. Udfordringer i forhold til visionen og temaet. Delmål fastsættes indenfor hvert tema og som udgangspunkt i overensstemmelse med/ inden for rammerne af de politiske mål for dagpasningsområdet. Vision Udfordring Delmål Der vælges max 3 delmål i forhold til hvert tema Delmål er ikke udtryk for noget man allerede gør/præsterer. Dvs. en tilstand, væremåde, service eller lignende der allerede er god praksis og indarbejdet i dagtilbuddets hverdag. Delmål skal betyde læring og udvikling. Delmål øger fokus og prioriterede handlinger (aktiviteter/initiativer) i en given periode og skaber forventning om læring og øgede kompetencer. Et kvalificeret dokumentations-, opfølgnings- og evalueringsarbejde er tidskrævende, derfor bør der max. sættes tre delmål pr. tema. Der laves en kort begrundelse for valget af hvert delmål. Med konkrete initiativer menes metode(r) og aktiviteter. Feltet er vigtigt i forhold til at omsætte delmålene til konkrete læringsforløb både for børn og voksne. Det betyder, at der for hvert delmål skal overvejes og vælges de pædagogiske tilgange og aktiviteter, som forventes at fremme den læring og udvikling, som efterlyses. Konkrete initiativer Pædagogisk praksis metoder og aktiviteter for at omsætte delmålene til læringsforløb Nedenstående spørgsmål kan måske hjælpe jer i dette arbejde: Hvilke metoder og aktiviteter tror vi vil føre til den ønskede læring/udvikling hos børnene og hvordan? Hvordan kan vi bedst tilrettelægge det pædagogiske arbejde så børnene får mulighed for den læring, som vi har valgt at sætte fokus på? Hvem har ansvaret for de forskellige aktiviteter, og hvornår og hvordan gennemfører vi dem? (Alternativt kan her anvendes feltet Organisering) 9

10 Fortsætter Tema Tegn på læring er børnenes konkrete handlinger, ord og kropsudtryk, der viser Jer, at børnene lærer og udvikler sig i en bestemt retning. Hvis delmålet f.eks. er, at børnene udviser omsorg for hinanden, kan tegn på læring være: at børnene hjælper hinanden at de henter en voksen, hvis barnet har behov for det og at de trøster hinanden Tegn er altså det, som I kan iagttage blandt børnene. Tegn fortæller Jer om børnenes læring og dermed, om I arbejder i den retning, som I ønsker Tegn på læring Til hvert delmål noteres de tegn på læring som I forventer at se hos børnene. Udviklingsområder Overvejelser i forhold til enten temaet eller det enkelte delmål. - Hvor skal fokus særligt styrkes? - Hvor mangler der evt. kompetencer i forhold til at kunne opnå den forventede/nødvendige læring/udvikling m.m. Organisering Rammer for udførsel, opfølgning, evaluering, ressourcer m.m. Denne rubrik er frivillig! Dokumentationsform(er) Beskriv den eller de dokumentationsformer, som I vil anvende i forhold til de enkelte initiativer og argumentér for valget. 10

11 11

12 BILAG 4 Beskrivelse af 2-årlig årscyklus I hhv og 2010 ÅRSHJUL 2009 Tid Aktivitet Ansvarlig Januar - Marts Uge 2-12 Institutionerne udarbejder de pædagogiske planer jf. det foreliggende koncept. Forældrebestyrelserne inddrages i arbejdet og godkender den pædagogiske plan inden den sendes til Dagpasningschef og pædagogisk konsulent (afleveringsfrist den 3/4). Lederne 12

13 Fortsætter Tid Aktivitet Ansvarlig Uge 5-7 (datoerne: 26/1, 27/1, 5/2 og 9/2) Introduktion til Pædagogisk Plan Deltagere: Samtlige ledere og medarbejdere i børne haver og landsbyordninger samt ledere og dagplejepædagoger i dagplejen. Introduktionen afvikles over fire kurser af 2 timers varighed. Introduktionen er konkret og praksisnær med mulighed for, at de enkelte institutioner sammen kan reflektere over konceptet og blive inspireret til at komme i gang med at arbejde med de pædagogiske planer. St-gruppe Uge 1-9 Institutionerne gennemfører MUS/GRUS Lederne Uge 6-9 Afrapportering og status (år 1) Dagtilbudschef og pædagogisk konsulent: 1. Udarbejder samlet rapport for tilsynet af dagpasningsområdet. 2. Status på arbejdet med: Læreplanstemaer Politiske mål Udgangspunktet for statusdelen er de årlige tilsyn på institutionerne. 18/3 uge 12 Ledermøde orientering om afrapportering af tilsyn og status jf. ovenstående. 24/3 uge 13 Børne- og Ungdomsudvalget behandler rapport om det samlede tilsyn samt notat med status i forhold til Læreplanstemaer og arbejdet med de politiske mål. JG/HR 13

14 Fortsætter Tid Aktivitet Ansvarlig April - September 3/4 - uge 14 Frist for aflevering af Pædagogisk Plan Lederne Uge 14 og frem Pædagogisk Plan omsættes i praksis. Lederne Uge Vedr. opfølgning og evaluering 2009 Der vil ikke i 2009 være tale om nogen skriftlig evaluering af hverken læreplanstemaer eller Pædagogisk Plan. Evaluering vil ske som en del at tilsynsbesøget, og Dagpasningschef og pædagogisk konsulent vil forestå en samlet evaluering af arbejde med læreplanstemaer og de politiske mål. Alligevel bør der på institutionen foregå en løbende evaluering af det pædagogiske arbejde og de enkelte tiltag. Dette arbejde skal endvidere rumme mulighed for, at den siddende bestyrelse kan deltage. Uge Valg til forældrebestyrelse Ledere/forældrebestyrelse Oktober - December Uge Tilsyn på institutionerne Hvert 3. år udarbejdes APV (1). Næste gang 200? Resultaterne overvejes og beskrives kort i den pædagogiske plan under Bakspejl. Lederne (1) Jf. reglerne skal APV være færdigrevurderet senest 3 år efter datoen for sidste udførelse. Se endvidere retningslinier og beskrivelser i Personale ABC på kommunens intranet. 14

15 BILAG 5 ÅRSHJUL 2010 Tid Aktivitet Ansvarlig Januar - Februar OBS! I 2009 er de pædagogiske planer grundlaget for det pædagogiske arbejde i institutionen. Uge 1-9 Institutionerne gennemfører MUS/GRUS. Lederne Uge 6-9 Afrapportering (år 2) Dagtilbudschef og pædagogisk konsulent: 1. Udarbejder samlet rapport for tilsynet af dagpasningsområdet 2. Følger op på de politiske mål 3. Evaluerer de pædagogiske planer Marts - Juni Marts Ledermøde orientering om afrapportering af tilsyn m.m. jf. ovenstående. Politiske mål Status på de politiske mål evalueres på ledermødet med henblik på at komme med udtalelse om, hvorvidt målene skal foreslås videreført eller om nye skal sættes herunder evt. forslag til, hvad nye mål kunne have fokus på. OBS! I 2010 bør de politiske mål forlænges med et år. Dette vil give mere ro og tid til at arbejde med målene og samtidigt vil det betyde, at forløbet for de pædagogiske planer og de politiske mål vil have samme tidshorisont. 15

16 Fortsætter Tid Aktivitet Ansvarlig Januar - Februar OBS! I 2009 er de pædagogiske planer grundlaget for det pædagogiske arbejde i institutionen. Uge 1-9 Institutionerne gennemfører MUS/GRUS. Lederne Uge 6-9 Afrapportering (år 2) Dagtilbudschef og pædagogisk konsulent: 1. Udarbejder samlet rapport for tilsynet af dagpasningsområdet 2. Følger op på de politiske mål 3. Evaluerer de pædagogiske planer Marts - Juni Marts April Ledermøde orientering om afrapportering af tilsyn m.m. jf. ovenstående. Politiske mål Status på de politiske mål evalueres på ledermødet med henblik på at komme med udtalelse om, hvorvidt målene skal foreslås videreført eller om nye skal sættes herunder evt. forslag til, hvad nye mål kunne have fokus på. OBS! I 2010 bør de politiske mål forlænges med et år. Dette vil give mere ro og tid til at arbejde med målene og samtidigt vil det betyde, at forløbet for de pædagogiske planer og de politiske mål vil have samme tidshorisont. Børne- og Ungdomsudvalget behandler den samlede tilsynsrapport, opfølgningen på de politiske mål og ledergruppens eventuelle udtalelse. JG/HR 16

17 Fortsætter Tid Aktivitet Ansvarlig Januar - Februar Maj-juni PROCES - såfremt der sættes nye politiske mål: Eventuelle nye mål for dagpasningsområdet fastsættes på baggrund af politiske, ledelses- og lovgivningsmæssige ønsker og krav. Fastsættelsen sker endvidere i overensstemmelse med kommunens sammenhængende børnepolitik. På baggrund af ovenstående udarbejder Dagpasningschef og pædagogisk konsulent konkrete forslag til mål. Målene drøftes blandt medarbejderne og behandles i forældrebestyrelserne. Politiske mål vedtages endeligt i Børne- og Ungdomsudvalget Målene drøftes blandt medarbejderne og behandles i forældrebestyrelserne. Politiske mål vedtages endeligt i Børne- og Ungdomsudvalget Ledere JG/HR Juni - September Uge Evaluering 2010 Evalueringsarbejdet foregår løbende, men det konkrete evalueringsarbejde startes allerede i juni så den siddende bestyrelse kan deltage i en del af evalueringsarbejdet. Evalueringsarbejdet fokuseres ikke kun på evaluering af Pædagogisk Plan incl. læreplanstemaerne. Men der evalueres i forhold til institutionens pædagogiske arbejde generelt. Ledere Pædagogisk Plan 2010 Institutionerne udarbejder nye pædagogiske planer. Forældrebestyrelserne inddrages i arbejdet og godkender den pædagogiske plan inden den sendes til Dagpasningschef og pædagogisk konsulent senest uge

18 Vejledning til Pædagogisk Plan Fortsætter Tid Aktivitet Ansvarlig Juni - September Uge /10 uge 40 Valg til forældrebestyrelse. Ledere Frist for aflevering af skriftlig evaluering af pædagogiske planer samt frist for aflevering af ny Pædagogisk Plan for de kommende to år. Oktober - December Uge 41 og frem Uge 41 Uge Ny Pædagogisk Plan omsættes i praksis. Ledere Dagpasningschef og pædagogisk konsulent: gennemgår de skriftlige evalueringer forbereder tilsyn Årligt tilsyn på institutionerne. Herefter forløber årshjulet forfra med start som ved uge 6-9 år 2009.