Vejers. Mosevrå. Blåvand 05. BLÅVAND KOMMUNEPLAN 2013

Transkript

1 Vejers Mosevrå Blåvand 05. BLÅVAND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013

2 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelse i kommunen, herunder retningsliner for administrationen i det åbne land. Kortdel Kommuneplanens kortdel er digital. Der er adgang til kortdelen via Kommunens hjemmeside. I kortdelen, kan der zoomes ind på enkeltområder, ejendomme mv. I kortdelen kan man se afgræsningen af kommuneplanes enkeltområder samt afgrænsningen af de områder i det åben land der er omfattet af kommuneplanens bestemmelser. Rammedel fordelt på 25 hæfter, der indeholder en beskrivelse af det pågældende område, fastlægger retningsliner for planlægning i området. Herudover indeholder hæfterne rammebestemmelser for kommuneplanens enkeltområder i det pågældende område. Dette hæfte er ét af de 25 hæfter der indgår i rammedelen. Redegørelse der beskriver den hidtidige planlægning og de ændringer der foreslås gennemført. Kommuneplanen som administrationsgrundlag Kommuneplanes rammebestemmelser er et sæt af bestemmelser, som fremtidige lokalplaner i kommunen som minimum skal omfatte. Rammebestemmelserne er bindeleddet mellem kommuneplanens hovedstruktur der beskriver Byrådets målsætninger og retningsliner for planlægningen og de konkrete bestemmelser om, hvordan et givent delområde må anvendes og udformes. En lokalplan må ikke stride mod rammebestemmelserne. Lokalplaner kan derimod indeholde yderligere begrænsninger og præcisering af rammernes indhold. Kommuneplanens retsvirkning Byrådet er forpligtiget til at virke for kommuneplanens gennemførelse. Kommuneplanens retningsliner er dog ikke umiddelbart bindende for den enkelte grundejer eller bruger af fast ejendom. Planloven giver Byrådet visse beføjelser til at administrere på grundlag af kommuneplanen, herunder mulighed for at nedlægge forbud mod udstykninger og bebyggelse som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser eller i strid med kommuneplanens rammebestemmelser.

3 05. Blåvand Blåvand Vejers Mosevrå Bevaringsværdige bygninger Rammer Oversigt over ændringer

4 ± Blåvand S E R R B C R B C C C R C B B R O B C B S O R R R S R R R S03 Signaturforklaring Boligområde B C Centerområde E Erhvervsområde Område til offentlige formål O Rekreativt område R Sommerhusområde S Meter!!!!! 250!!! 0!!!!!!!!! Byzone Sommerhusområde

5 05.01 Blåvand Status Blåvand er en kystby med udviklingspotentiale indenfor detailhandel og turisme. Turistområdet Blåvand ligger sydvest for Varde og Oksbøl. Midt i området ligger Blåvand byområde. Afstanden fra byområdet til stranden er 1-1,5 km. Blåvand er omgivet af hav, klitter samt store plantager og heder herunder Oksby Klitplantage og Kallesmærsk Hede. Sidstnævnte ejes af staten og er en del af Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn. På Danmarks vestligste punkt står Blåvandshuk Fyr, som et vartegn for hele området. Sommerhusområdet blev grundlagt i begyndelsen af 1900-tallet, da pengestærke københavnere igangsatte byggeri af ferie- og fritidshuse ved Vestkysten. Efterhånden har den centrale del af Blåvand fået karakter af et byområde, der fungerer som handelscenter for det omkringliggende sommerhusområde. Hovedvejen blev i starten af 1990 erne reguleret på hele strækningen gennem Blåvand By. Hastighederne blev derved nedsat kraftigt. Der er dog stadig meget trafik gennem byen, specielt på skiftedagene for feriehusudlejningen. Blåvand byområdet er et handelscenter, hvor mange forretninger holder åbent året rundt. Byområde har flere butikker herunder dagligvarebutikker. Der er restauranter, cafeer og lignende samt en række liberale erhverv. I Blåvand er der ingen former for egentlig offentlig service, derimod findes der bl.a. to campingpladser, bank, kro, minizoo, golfbane, turistinformation, flere museer og udstillinger, naturcenter mv. Blåvand Aktivitetscenter er en selvejende institution, der er indrettet som et multifunktionelt center med sportsaktiviteter, fritidsaktiviteter, ældreaktiviteter, forsamlingslokaler mv. Befolkningsudvikling I nedenstående tabel ses den hidtidige befolkningsudvikling i Oksby by og sogn. Af tabellen fremgår det, at antallet af indbyggere i Oksby by er steget siden 2088, mens antallet af indbyggere i landdistriktet og sognet som helhed er faldet siden år By, landdistrikt og sogn Udvikling Oksby by Oksby Landdistrikt Oksby sogn Befolkningsudviklingen i Blåvand. Rammeområdet for Blåvand består af både Oksby og Mosevrå sogn, men befolkningsudviklingen for Mosevrå sogn indgår ikke i denne tabel på grund af manglende data.

6 Bykvaliteter: Byområdet i Blåvand har især siden 1980 erne gennemgået en stor udvikling i takt med det øgede byggeri af nye feriehuse og mere helårsturisme. Blåvandvej er den centrale gade og bebyggelsen langs vejen består primært af butikker og restauranter og fremstå som en tætbebygget forretningsgade. Principper for planlægningen Det skal sikres, at Blåvand kan udvikles som en turistby med tilhørende detailhandel og varierede overnatningsfaciliteter. Udvikling af byområdet skal ske ved fortætning inden for de eksisterende arealmæssige rammer og ved at udvikle centrale områder i byen så oplevelsen af byens centrale placering tæt ved havet og klitlandskaberne forstærkes. Det bymæssige præg med tæt bebyggelse ud mod Blåvandvej skal bevares og forstærkes. Mulighederne for en yderligere udvikle af Blåvand skal ske ved fortætning i udvalgte områder med det formål at styrke helårsturismen. Ny bebyggelse og anlæg skal indpasses i den bymæssige helhed m.h.t. placering, højde og volumen og der skal sikres en harmonisk overgang til de omkringliggende sommerhusområder og naturområder. Arealudlæg Kommuneplan 2013 Arealudlæg til boligformål Fastlæggelse af boligprogrammet har taget udgangspunkt i det faktiske boligbyggeri i perioden Ifølge boligprogrammet forventes der et gennemsnitlig årligt boligbyggeri på ca. 1 boliger og i alt 10 boliger i perioden Der er fortsat mulighed for at indpasse helårsboliger inden for den eksisterende byzone i Blåvand Da Blåvand byområde er omkranset af sommerhusområder er der ikke umiddelbart mulighed for en arealmæssig udvidelse af byområdet. Udbygning skal derfor primært ske ved, at der bygges tættere inden for de geografiske rammer. En ændret anvendelse af byzonearealet ved det tidligere Blåvand Radio medfører, at der udlægges et nyt boligområde i Blåvand byområde (enkeltområde B05). Arealudlæg til detailhandel I Blåvand er der et velfungerende detailhandelsliv. For fortsat at sikre kundeorienterende funktioner og dermed liv i bymidten bibeholdes den eksisterende afgrænsning af bymidten. Fremtidige butikker skal placeres inden for denne afgrænsning i overensstemmelse med rammebestemmelserne for de forskellige enkeltområder.

7 Ovenstående kort viser med rød, bymidteafgrænsningen. Arealudlæg til rekreativt formål Der udlægges et nyt rekreativt område med enkeltnummer R10 i forbindelse med en ændret anvendelse af området ved det tidligere Blåvand Radio. Arealudlæg til centerformål Der udlægges et nyt centerområde uden butikker i forbindelse med en ændret anvendelse af området ved det tidligere Blåvand Radio. Dette centerområde får enkeltnummer C07. Derudover udlægges et nyt centerområde uden butikker i den centrale del af Blåvand by med enkeltnummer C06. For begge områder gælder at der kan planlægges for blandede byformål med vægt på faciliteter der kan understøtte helårsturismen, herunder ressorts med tilknyttede faciliteter. Det langsigtede perspektiv Varde Kommune udarbejdet en helhedsplan for Blåvand Den nye nordiske kystferieby. Helhedsplan indeholder en ny vision for Blåvand og tre indsatsområder samt 15 forskellige projektideer. VISION: Blåvand skal videreudvikle sin position som Danmarks førende kystferiedestination og gøres langt mere markant og enestående. Dette skal ske gennem nyskabende, engagerende og inspirerende formidling, arkitektur, design og kunst. Vi vil udvikling de rekreative faciliteter og overnatningsmuligheder på en fascinerende og interessevækkende måde, der styrker og befordrer de besøgendes relationer til naturen og kulturmiljøet.

8 Indsatsområder: o Det stemningsfulde Blåvand o Strandliv i verdensklasse o Natur, kultur og sammenhæng En del af de 15 projektideer er samlet i 6 nedslagspunkter, hvor der arbejdes videre med muligheden for at etablere forskellige aktiviteter og funktioner: 1) Et helstøbt kultur- og naturscenarie ved Danmarks vestligste punkt (omkring Blåvand Fyr) 2) Et område med anderledes overnatningsfaciliteter (vest for bymidten ved Blåvand Radio, enkeltområde B05 og C07) 3) Blåvand Strandcenter en relationszone til Blåvand Strand (i det vestlige af bymidten, enkeltområde C03) 4) Blåvand Strand Nordisk strandliv tages til nye højer (syd og vest for enkeltområde R04 og S01 (på stranden og i vandet)) ved etablering af: a. Standaktiviteter o Strandcafé o Aktivitetspark o Badehytter o Beach Wipe Out / Vandspil b. Hvidbjerg Strand pier og Vesterhavsbad 5) Blåvand Byskov og naturbaggård (centralt i og nord for bymidten, del af enkeltområde 05.01:C01 og enkeltområde B01) 6) Udviklingsområde med øst (umiddelbart øst for bymidten, del af enkeltområde C06)

9

10 05.02 Vejers Status Vejers er en kystby med udviklingspotentiale indenfor detailhandel og turisme. Vejeres er beliggende i den vestlige del af Varde Kommune ca. 23 km vest for Varde. Vejers er en gammel badeby ved Vesterhavet. Det var her, de allerførste feriehuse blev bygget omkring Mange af husene fra dengang står stadig. Derfor har området bevaret meget af fortidens charme. Vejers er omgivet af store plantager og heder herunder Vejers Klitplantage og Kallesmærsk Hede. Arealerne øst for Vejers ejes af staten og er en del af Oksbøl Skyde- og øvelsesterræn. Lidt nord for Vejers ligger turistområderne Grærup og Børsmose, som begge er meget fredfyldte områder omgivet af strand, klitter, skov og hede. Grærup er et feriehusområde med egen fiskesø. Børsmose råder over en campingplads, der er placeret i yderste klitrække. Centralt ved Vejers ligger et mindre byområde med indkøbsmuligheder. Lidt øst herfor ligger der en mindre samling af indkøbsmuligheder og fællesfunktioner. I Vejers byområde er der enkelte butikker herunder købmænd og en bager. Der er ingen former for offentlig service i Vejers, men der er bl.a. hotel, pensionat, galleri, sommerhusudlejninger, tre campingpladser samt restauranter og cafeer. Bykvaliteter: Vejers er karakteriseret ved en del gamle feriehuse fra starten af 1900 tallet. Disse huse er med til at give området sin karakter og er karakteristiske i sin bebyggelsesstruktur og kvalitet. Vejers by har en forholdsvis tæt bebyggelse ud mod Vejers Havvej, som er med til at give bymidten sin karakter fra det øvrige sommerhusområde. Principper for planlægningen Der lægges vægt på at bevare og videreudvikle de mange gamle sommerhuse og de gamle områders karakteristiske bebyggelsesstruktur og kvaliteter. Udvikling af byområdet skal ske ved fortætning inden for de eksisterende arealmæssige rammer eller i umiddelbar tilknytning til den eksisterende byzone. Bymæssigheden med forholdsvis tæt bebyggelse ud mod Vejers Havvej skal bevares og forstærkes. Ny bebyggelse og anlæg skal indpasses i den bymæssige helhed med hensyn til placering, højde og volumen, og der skal sikres en harmonisk overgang til de omkringliggende sommerhusområder. Servicefunktioner mv. for turister og fastboende skal som hovedregel placeres i Vejers Strand byområdet.

11 Arealudlæg Kommuneplan 2013 Arealudlæg til boligformål Da Vejers byområde er omkranset af sommerhuse, er der ikke umiddelbart mulighed for en arealmæssig udvidelse af byområdet. Udbygning skal derfor primært ske ved, at der bygges tættere inden for de eksisterende arealmæssige rammer. I byområdets vestlige del findes der for eksempel enkelte sommerhusgrunde, hvor der er mulighed for en sådan bymæssig udvikling og fortætning. Arealudlæg til detailhandel I Vejers er der et velfungerende detailhandelsliv. For fortsat at sikre kundeorienterede funktioner og dermed liv i bymidten fastholdes afgrænsningen af bymidten. Fremtidige butikker skal placeres indenfor denne afgrænsning. Visse typer fællesfunktioner kan placeres i lokalcentret øst for Vejers centerområde. Ovenstående kort viser bymidteafgrænsningen med rød.

12 Ovenstående kort viser lokalcentret ved campingpladsen med grønt. Det langsigtede perspektiv I forbindelse med gennemførelsen af projektet lokalsamfundsudvikling i Vejers har en række foreninger og borgere udarbejdet 4 områder, hvor der er formuleret en række projektideer. De 4 områder er naturoplevelser, helårsturisme/wellnes, cykel- og vandrekort over Varde Kommune samt infrastruktur. Ideerne skal løftes lokalt. Varde Kommune vil herudover ved eventuelle kommende veje- og stiprojekter være opmærksom på, at hvilke ideer Vejers borgere har om aktive stier. Der bør udarbejdes en udviklingsplan for Vejer. Udviklingsplanen skal omfatte hele Vejers sommerhusområdet herunder Vejers byområde. En kommende udviklingsplan for Vejers skal udarbejdes på grundlag af de sammenhængende turistpolitiske overvejelser i kommunens turismestrategi. Udviklingsplanen skal blandt andet afklare udviklingsmulighederne for Vejers byområde herunder mulighederne for fortætning og indpasning af mindre feriecentre, udvikling af Vejers Strandhotel og samt mulighederne for at bevare og udvikle Vejers karakteristiske kvaliteter som et af landets ældste sommerhusområder, herunder de mange gamle sommerhuse og de gamle områders karakteristiske struktur og kvaliteter.

13 05.03 Mosevrå Nedenfor ses rammekort for Mosevrå. Status Mosevrå er et sommerhusområde, der ligger 15,5 km sydvest for Varde, 4,5 km sydvest for Oksbøl og 9 km nordvest for Blåvand. Sommerhusområdet har sin oprindelse i 1970 erne, men der er løbende blevet opført nye bygninger og sommerhuse i området. Mosevrå sommerhusområde er en karakteristisk sommerhusudstykning fra 1970 erne med enkelte stamveje og tilhørende sideveje. Området er afgrænset mod syd, øst og nord af det åbne land, mens området mod vest afgrænses af vådområder samt Mosevrå Plantage og Bordrup Klitplantage. Sommerhusområdet Mosevrå ligger ca. 1,5 km vest for Ho bugt og umiddelbart øst for Blåvandvej, som forbinder Blåvand og Oksbøl.

14 Bevaringsværdige bygninger i Blåvand BLÅVAND vejnavn husnr bygnr bevaringsværdi Blåvandvej 1B 1 4 Blåvandvej 1B 2 4 Blåvandvej 28A 1 4 Blåvandvej Blåvandvej 51B 1 4 Blåvandvej 51B 2 4 Blåvandvej Blåvandvej Bordrupvej Bordrupvej Bordrupvej Fyrvej 20B 1 3 Fyrvej 20C 2 3 Fyrvej Fyrvej Fredet Gl Mælkevej Gl Mælkevej 62A 1 4 Hans Thuesensvej Hans Thuesensvej Hedetoftvej Hedetoftvej Hedetoftvej Hedetoftvej Hvidbjerg Strandvej Hvidbjerg Strandvej Hvidbjerg Strandvej Hvidbjerg Strandvej Hvidbjerg Strandvej Hvidbjerg Strandvej Hvidbjerg Strandvej Hvidbjerg Strandvej Kallesmærskvej Kallesmærskvej Karl Postsvej 11A 1 4 Kringsvej Kringsvej Kringsvej Kringsvej Kringsvej Mosevråvej Mosevråvej Mosevråvej Møllehusvej Møllehusvej Møllehusvej Møllehusvej Møllehusvej Per Knoldsvej Fredet Per Knoldsvej

15 Bevaringsværdige bygninger i Blåvand Reginevej Fredet Skippervej 1A 1 1 Fredet Solvænget Solvænget Stæhrsvej 2A 1 3 Stæhrsvej 2A 2 3 Sønder-Vasevej Sønder-Vasevej Tane Hedevej Fredet Tane Hedevej Tane Hedevej Tane Hedevej Tane Hedevej Tane Hedevej Tane Hedevej Tane Hedevej Tane Hedevej Tane Hedevej Tane Hedevej Tane Hedevej Tane Hedevej Tane Hedevej Tane Hedevej Tane Hedevej Tane Hedevej Tane Hedevej Toldbodvej Toldbodvej Toldbodvej 36A 2 4 Vejers Havvej Vejers Havvej Vejers Havvej Vejers Havvej Vejers Havvej Vejers Havvej Vejers Havvej Vestslugen 3 1 4

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50

51

52

53

54

55 Lokalplaner, der træffer bestemmelser for enkeltområde O01, skal være i overensstemmelse med de bestemmelser, der er indeholdt i nedenstående Tabel 1. ENKELTOMRÅDE O01 BLÅVAND, LANDOMRÅDE Fremtidig anvendelse Eksisterende zonestatus Fremtidig zonestatus Anvendelsens art Konkret anvendelse Max. Bebyggelsesprocent Grundstørrelse Max. bebyggelseshøjde Etageantal Min. opholdsarealer Min. parkeringsarealer Trafikforhold Bebyggelsens udformning Særlige bevaringsinteresser Beplantning Andet Offentlige formål Landzone Landzone Offentlige formål Museum Det samlede etageareal må maksimalt være 3500 m 2 inkl. arealer under terræn. Intet punkt af ydervægge eller tagflader må overstige højden af den eksisterende Tirpitz-bunker. Der må dog placeres en glaskanon i original dimension på den eksisterende bunker. Fastlægges ved lokalplanlægning Fastlægges ved lokalplanlægning Ny bebyggelse skal indpasses i terrænet. Nye bygninger skal indpasses i det værdifulde kystlandskab. Området er desuden klitfredet. Der må ikke foretages beplantning udover reetablering efter etablering af museumsbygning mv.

56