Studieguide. Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed 1. september juni 2017 Syddansk Universitet Vedtaget i Studienævnet

Transkript

1 Studieguide Kandidatuddannelsen Idræt og Sundhed 1. september juni 2017 Syddansk Universitet Vedtaget i Studienævnet

2 Indholdsfortegnelse Studieguiden... 3 Physical activity and health: the evidence for recommendations... 5 Talentudvikling og sportspsykologi... 7 Moving in old age interdisciplinary approaches to the study of ageing Tilpasset idræt og bevægelse Videnskabsteori og forskningsmetoder Aerobic training and Oxygen transport Idræts- og sundhedspolitik Kropskultur og sundhedskultur: Anvendt videnskabelig metode (Spor 3, Laboratorieteknikker i arbejdsfysiologisk og biomekanisk idræts- og sundhedsforskning) Anvendt videnskabelig metode (Spor 1, Survey baseret idræts & sundhedsforskning) Anvendt videnskabelig metode (Spor 4, Kvalitative metoder i humanistisksamfundsvidenskabelige idræts- og sundhedsforskning) Anvendt videnskabelig metode (spor 2, Epidemiologisk metode og evidens i idræts- og sundhedsforskning) Idræt & design produktudvikling og social forandring oktober 2016 Side 2

3 Studieguiden Studieguiden er den studerendes orienteringskort til de enkelte fag på kandidatuddannelse i Idræt & Sundheds. Den præciserer undervisningens indhold og arbejdsopgaver undervejs samt alle forhold omkring eksamen. Studieguiden indeholder anbefalinger til litteratur eller pensum samt præciserer brugen af E-learn i modulet. Studieguiden 1 indeholder alle fag og moduler, som udbydes på Kandidatuddannelsen i Idræt og Sundhed ved SDU i perioden 1. september juni Studieguiden er en uddybning og præcisering af modulerne i fagkataloget. Fagkataloget er det formelle og gældende dokument i forhold til undervisning og eksamen i det enkelte modul. Det er således altid bestemmelserne i fagkataloget, der er de gældende i forhold til modulets indhold, kompetencemål og prøveformer mv. Studieguiden indeholder beskrivelse af moduler udbudt af forskningsenheder ved Institut for Idræt og Biomekanik herunder flerfaglige moduler og metodemodulet. Studerende indskrevet på kandidatstudiet i Idræt og Sundhed kan sammensætte deres uddannelsesforløb af moduler udbudt i Studieguiden dog under forudsætning af, at bestemmelserne i Studieordningen er overholdt. Link til studieordninger Skemaplanlægning Skemaet tilrettelægges så det er muligt at følge fag op til 15 ECTS i et kvarter. Såfremt en studerende tilmelder sig moduler udover normeringen på 15 ECTS pr. kvarter kan der forekomme overlap mellem modulerne i skemaet. Det kan ikke forventes at fag og moduler udbudt af forskningsenheder udenfor IOB er skemateknisk koordineret med hinanden eller med modulerne udbudt af IOB. Tilmelding til fag og moduler Tilmelding til moduler udbudt på Institut for Idræt og Biomekanik foregår maj og november via Student-selvbetjening. Vedrørende fag og moduler i øvrigt skal den studerende selv orientere sig herom på relevante hjemmesider. 1 Studieguiden udarbejdes successivt i forhold til hvornår det enkelte modul skal undervises første gang. Modulbeskrivelsen vil være at finde her i studieguiden senest 14 dage før modulstart. En total oversigt med kort omtale af modulerne kan findes i Fagkataloget. 31. oktober 2016 Side 3

4 Fag og moduler Fagkataloget over fag og moduler udbudt af IOB ser sådan ud: Efteråret kvarter Tilpasset Idræt og bevægelse (Tina Junge) Moving in old age (Paolo Cassarotti) Physical activity and health - the evidence for recommendations (Lars Østergaard) Sports-psykologi og talentudvikling (Kristoffer Henriksen) Elitemiljøer i praksis Videnskabsteori og forskningsmetod er Specialeworkshops 1+2 Efteråret kvarter Idræt og design (Lars Elbæk) Sundhedspolitik og idrætspolitik (Jørn Hansen) Aerob træning og ilttransport (Kurt Jensen) Kropskultur og sundhedskultur (Annemari Munk Svendsen) Talentudvikling & Elitesport Anvendt videnskabelig metode Foråret kvarter Physical activity and health in work life (Karen Søgaard) Fysisk aktivitet og sundhed rum (Jens Troelsen) Idræt og læring (Lars Elbæk) Kropsbevægels e og fænomenologi (Susanne Ravn) Muscle function (Per Aagaard) Præstationsoptimering Speciale Foråret kvarter Best practice in childhood (Thomas Skovgaard?) Project governance og projektmedarb ejderen som konsulent (Just Justesen) Muscle physiology in exercise, health and a historical perspective (Joachim Nielsen) Performanc e, dans og fysiske events (Susanne Ravn) * Idræt og Civilsamfund (Bjarne Ibsen) * Project Governance and high performance (konstitueren de) Speciale Lilla = obligatoriske moduler Orange = konstituerende moduler Hvide = valgfrie moduler Gule = obligatoriske moduler for specialiseringen i Konkurrence- og eliteidræt. Øvrige studerende kan få plads på modulerne, hvis de ikke er fyldt. Dette gælder dog ikke modulet Elitemiljøer i praksis, der udelukkende er for studerende på specialiseringen. Project governance and high performance kan indgå som konstituerende modul. *Under udarbejdelse Moduler oprettes ved 15 eller flere tilmeldinger. Der kan ske yderligere justeringer af moduler. 31. oktober 2016 Side 4

5 Physical activity and health: the evidence for recommendations PLACERING Kandidatuddannelse. 1. kvarter. En del af den konstituerende valgpakke. OMFANG 15 ECTS FORMÅL At den studerende tilegner sig viden om centrale studier og bliver i stand til at vurdere tyngden af evidensen for de fysiske aktivitetsanbefalinger. KOMPETENCEMÅL Viden Ved afslutningen af modulet skal den studerende have viden om: Evidens for anbefalinger af fysisk aktivitet hos børn og voksne Metoder til måling af fysisk aktivitet og fitness og betydningen for evidensens sikkerhed når forskellige metoder vælges Den historiske udvikling i fysisk aktivitetsanbefalingerne Biologiske mekanismer bag fysisk aktivitets forebyggende virkning Implementering af fysisk aktivitetsprogrammer Fysisk aktivitets betydning for kognitiv funktion Eksisterende evidens i forhold til forebyggelse af de mest hyppige befolkningssygdomme, som f.eks. hjertesygdom, type 2 diabetes, metabolisk syndrom, osteoporose, overvægt og idrætsskader samt eventuelt visse cancerformer Færdigheder Ved afslutningen af faget kan den studerende kunne: Beskrive og identificere relevante studier, som anbefalingerne bygger på i forhold til forskellige målgrupper Anvende og redegøre for de væsentligste metoder, der er relevante for forståelsen af forholdene mellem fysisk aktivitet og forskellige typer af sundhed/sygdom Diskutere og analysere videnskabelig evidens, der belyser forholdene mellem fysisk aktivitet og sundhed 31. oktober 2016 Side 5

6 Kompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende: Være i stand til kritisk at kunne vurdere videnskabelige undersøgelser (særligt epidemiologisk og statistisk) Være i stand til at skrive en videnskabelig artikel EKSAMEN Faget afsluttes med en 14 dages eksamensopgave. Opgavens maksimale omfang er 16 normalsider. GENERELT - Faget består overordnet af 7 forskellige temaer - Basale færdigheder i statistik og epidemiologi anbefales. - Studenterfremlæggelser er obligatoriske. - Senest en uge før semesteropstart bliver en fagspecifik studieguide gjort tilgængelig på elearn. I denne vil fx information om undervisningsmetoder, tidsmæssig placering, indhold være beskrevet. LITTERATUR Defineres og gøres tilgængelig af de forskellige undervisere. Jf. elearn. MODULANSVARLIG Adjunkt, Lars Østergaard [email protected] MODULSEKRETÆR Ulla Rytter [email protected] 31. oktober 2016 Side 6

7 Talentudvikling og sportspsykologi Omfang 15 ECTS Placering Modulet er placeret på 1. kvarter i efterårssemesteret Mål Formålet med modulet Sportspsykologiske perspektiver på talentudvikling og præstation er, at den studerende opøver sin viden om sportspsykologiske teorier og modeller og deres betydning for karrieren fra talent til ekspert inden for konkurrence- og elitesport. Det er målet, at den studerende opøver kendskab til tre temaer eller lag i elitesport og deres betydning for elitekarrieren; de individuelle psykologiske færdigheder og karakteristika, teamet og organisationen samt til måder at intervenere som sportspsykologisk konsulent ift hver af disse lag. Det er desuden målet, at de studerende opnår en dyb forståelse for nøglebegreberne talent, ekspertise og miljø inden for elitesport, og at den studerende på den baggrund opnår kompetence til at reflektere kritisk over strukturer og praksisser i talentudviklings- og elitesportsmiljøer. Kompetencemål Viden kandidaten har: Kendskab til forskellige teoretiske positioner og modeller inden for modulets fagområde og indgående kendskab til udvalgte af disse viden om udvalgte sportspsykologiske teoriers og modellers begrebslige univers samt feltets udvikling de senere år Færdigheder kandidaten kan: foretage sportspsykologiske analyser af udvalgte cases inden for elitesport under hensyntagen til casens kontekst og anvendte teorier/modeller i analysen, argumentere, analysere og reflektere selvstændigt og kritisk over sportspsykologsike teorier og cases på et akademisk niveau diskutere og vurdere udvalgte teoriers og modellers egnethed som forståelsesramme i relation til konkrete cases gennemføre udvalgte sportspsykologiske samtaler og reflektere over deres anvendelighed i talentudvikling og elitesport, opstille relevante problemstillinger og foreslå forskningsmetoder i relation til konkrete udfordringer indenfor sportspsykologi og talentudvikling Kompetencer kandidaten kan I grupper vurdere og formidle forskningsresultater til relevante aftagere som f.eks. kolleger, kommuner eller organisationer 31. oktober 2016 Side 7

8 I grupper fremlægge analyser af sportspsykologiske cases ved en videnskabelig konference I grupper træne samtaleteknik og skabe et fortroligt læringsrum Indhold Modulet vil blandt andet indeholde: En forelæsningsrække om sportspsykologiske teorier og modeller med betydning for forståelsen af talentudvikling og toppræstation, Seminarer og casearbejde indenfor to overordnede fokusområder: talentudvikling og sportspsykologi, To dages kursus i afholdelse af specifikke sportspsykologiske udviklingsforløb, En videnskabelig konference Undervisningsform Modulet er organiseret som en vekselvirkning mellem forelæsninger á 2 lektioners varighed og seminarer á ca. 3 lektioners varighed samt arbejdsopgaver. Eksamen Modulet beståes via en kombineret prøve. Prøven består af tre elementer, der alle skal bestås for at modulet er bestået 1. Videoblog til demonstration af praktiske færdigheder i samtale. Del 1 består af, at den studerende via en blog på e-learn afleverer en begrænset video af en samtale vedkommende udfører som led i samtaletræningen samt refleksioner over videomaterialet. Bloggen bedømmes bestået / ikke-bestået. 2. Obligatorisk præsentation Del 1 består af udarbejdelse af og præsentation af en videnskabelig konference-lignende power-point præsentation baseret på en af tre udleverede casebeskrivelser. Casen og præsentationen forberedes i grupper á ca. 3 personer, der får vejledning af en af underviserne. Gruppens præsentation (15 minutter pr. gruppe) fremlægges på en intern videnskabelig konference, der afholdes den sidste undervisningsdag, hvor alle studerende skal være tilstede. Præsentationen bedømmes bestået / ikke-bestået. 3. Mundtlig prøve Den mundtlig prøve består af en 20 minutters mundtlig eksamen, hvor der trækkes ét spørgsmål, som den studerende får 20 minutter til at forberede. Spørgsmålet trækkes fra en pulje på 8 spørgsmål, der bliver offentliggjort en uge før eksamen. Karakter efter 7-trins skalaen. Den studerendes besvarelse af de tre prøver bedømmes med en samlet karakter. 31. oktober 2016 Side 8

9 Modulansvarlig Lektor Kristoffer Henriksen (forksningsenheden LET S, LEarning and Talent in Sport) Primære undervisere Lektor og ph.d. kristoffer Henriksen (KH) - [email protected] Ekstern Lektor og ph.d. Carsten Hvid Larsen (CHL) [email protected] Adjunkt og ph.d. Louise Kamuk Storm (LKS) [email protected] Uddybning af modulet Sportspsykologi vinder i stigende grad indpas i forskning såvel som praksis. Danmark er et godt eksempel på denne udvikling, hvor der de seneste år er satset massivt på udvikling af det sportspsykologiske fagområde. Samtidig har nyere forskning i talentudvikling vist, at mere nuancerede psykologiske og især sociale og kulturelle faktorer spiller en væsentlig rolle for talentudvikling i sport. Talent kan være svært at få øje på, da nogle idrætsudøvere modnes og udvikler deres talenter senere end andre og på forskelligt grundlag som en kombination af både miljø og arv. Flere forskere mener, at det i mindre grad er unge idrætsudøveres evner og træk, der her og nu bestemmer deres fremtidige potentiale. Det er derfor svært at forudsige præcist hvilke karakteristika, der er forudsætningen for succes, da eliteidrætsudøvere i en konkret idrætsgren, trods relativt homogene resultater, varierer meget i kropsbygning, fysiologi, social forankring, psykologisk profil og livshistorie. Drevet af disse besværligheder er der internationalt set ved at ske en udvikling fra individorienteret til kontekstorienteret forskning i talentudvikling; en udvikling i hvilken sportspsykologisk forskning på SDU har haft en vigtig international position. Talent skal i dette perspektiv forstås på baggrund af den sociale kontekst og de personlige relationer, hvori talentudviklingen udspiller sig. Uanset hvilket perspektiv man anlægger på talent, anerkender man i dag psykologiens store rolle. Psykologiske færdigheder og kvaliteter, der er forudsætninger for sportslig udvikling kan trænes og udvikles. Men det kræver, at vi anerkender, at de psykologiske færdigheder, der skaber langsigtet udvikling ikke nødvendigvis modsvarer de færdigheder, der ligger bagved eliteudøveres toppræstationer. Og det kræver, at vi anerkender miljøets rolle i at udvikle atleternes psykologiske profil. I lyset af denne udvikling og med reference til forskning på dette område præsenteres i løbet af modulet en række sportspsykologiske teorier og modeller til forståelse af karrieren fra talent til ekspert indenfor konkurrence- og elitesport med baggrund i en relationel forståelse af talent og ekspertise. Undervisningen vil have fokus på tre centrale temaer: individet, teamet og den større organisation (miljø). Undervisningen vil tage udgangspunkt i en vekselvirkning mellem at introducere teoretiske perspektiver og modeller - og at beskrive og diskutere disse perspektivers betydning for praksis (sportspsykologens, trænerens, klubbens praksis). 31. oktober 2016 Side 9

10 Tidsplan for og opbygning af undervisning Undervisningen forløber over 10 uger. Afslutningsvist afholdes en konference, hvor alle grupper både præsentere deres arbejde ved hjælp af en mundtlig fremlæggelse med brug af power-point præsentation og fungerer som opponenter på en anden gruppes arbejde. En detaljeret undervisningsplan finder du sidst studieguiden. Tid Dato Undervisnings-form Emne Konfront ationstimer Uge 36 Tema: Introduktion + Individ Ansvarlig Man 5/ Man 5/ Forelæsning Holdtimer Introduktion til faget og til de centrale perspektiver og teorier samt kontekstualisering af feltet i Danmark og verden 2 3 KH KH Tors 8/ Forelæsning Specialiseringsveje og vejen til verdenstoppen 2 LKS Tors 8/ Holdtimer Specialiseringsveje i praksis 3 LKS Uge 37 Tema: Individ Ons 14/ Forelæsning Talentidentifikation 2 KH Ons 14/ Holdtimer Motivation: traditionelt begreb, moderne perspektiver 3 LKS Fre 16/ / Fre 16/ Forelæsning Holdtimer Moderne begreber i sportspsykologien: Mental toughness, selvregulering, resiliens life skills og psykosociale færdigheder. 2 3 CHL CHL Uge 38 Tema: Teamet Man 19/ Tirs 21/ Tors 22/ Tors 22/ Holdtimer Færdighedstræning / Holdtimer Forelæsning Holdtimer Betydningsfulde relationer: Træneren og trænerfilosofi Coaching samtalen Teampsykologi Momentum og modgang i holdsport LKS KH & CHL CHL CHL Uge 39 Tema: miljøet 31. oktober 2016 Side 10

11 Man 26/ Forelæsning Økologiske og organisationspsykologiske perspektiver i talentudvikling 2 KH Man 26/ Holdtimer Gode talentmiljøer i praksis 3 KH Tirs 27/ Forelæsning Kulturelle perspektiver i talentudvikling 2 LKS Tirs 27/ Holdtimer Den kulturelt kompetente praktiker 3 LKS Uge 40 Tema: Anvendt sportspsykologi Tirs 4/ Forelæsning Anvendt sportspsykologi: om den professionelle filosofi. 2 KH Tirs 4/ Ons 5/ Holdtimer Holdtimer Sportspsykologi for atleter, trænere, team og stab. Case eksempler At udvikle sportsspecifikke sportspsykologiske koncepter 3 3 KH CHL Uge 41 Tema: Anvendt sportspsykologi Ons 12/ Tors 13/ Tors 13/ Fre 14/ Holdtimer Forelæsning Holdtimer Færdighedstræning/ holdtimer Karrierer: faser, transitioner og dual careers in sportspsykologien Acceptance, commitment training en moderne præstationspsykologi At præstere under pres: Perspektiver på præstationsangst Coachingsamtalen NS? KH KH KH, CHL Uge 42 FERIE Uge 43 Tema: Anvendt sportspsykologi Tirs 25/ Forelæsning Stress og genopladning 2 ABL Tirs 25/ Holdtimer Stress og genopladning i praksis 3 ABL Tors 26/ Forelæsning Sportspsykologi for unge atleter. Teoretiske perspektiver og modeller 2 CHL 31. oktober 2016 Side 11

12 Tors 26/ Holdtimer Sportspsykologi med unge atleter i praksis: cases og aldersrelateret træning 3 CHL Uge 44 Tema: Anvendt sportspsykologi + forberedelse TIrs 1/ Forelæsning Kulturel ledelse og forandring: trænerens, sportschefens og kommunenes rolle i god talentudvikling 2 KH, Tirs 1/ Tors 3/ Holdtimer Eksamen Opsamling Dilemmaer i moderne talentudvikling + vejledning og konferenceforberedelse Konference. Alle grupper fremlægger og opponerer. Kåring af årets bedste fremlæggelse. Uge 45 Eksamen KH, CHL, LKS 3 8 KH KH, CHL Tids- og undervisningsplan Nedenstående tids- og undervisningsplan viser, hvilken litteratur, der tages udgangspunkt i, og hvilke undervisningsmetoder, der bringes i anvendelse i undervisningen. Det forventes, at den studerende sætter sig ind i litteraturen og på den baggrund deltager i aktiviteter og drøftelser i undervisningen. De to seminarer i hver uge har begge to fast tilbagevendende punkter: Udlægning af dagens tekst, der består af en gruppes fremlæggelse af kerneindholdet og hovedpointerne i en videnskabelig artikel, som gruppen har læst intensivt, men som resten af holdet ikke har læst. Gruppen fremlægger i fællesskab en powerpoint-præsentation om artiklen. Både artikel og præsentation lægges herefter på e-learn til fælles information. På den måde får den studerende gennemgået en række videnskabelige artikler, selvom kun 1 af artiklerne læses intensivt. Dagens øvelse, der består af øvelser, der har til formål at understøtte den studerendes læring og opnåelse af et eller flere kompetencemål. Øvelserne tilrettelægges af underviseren, og udføres af den studerende i undervisningen. Øvelserne kan forudsætte at den studerende skal forberede f.eks. empirisk data forud for undervisningen. Bemærk, at selvom tiderne er skrevet på nedenfor, kan skemaet ændres. Derfor er det altid skemaet på e-learn, der er gældende. 31. oktober 2016 Side 12

13 Tid Indhold Arbejdsform Litteratur Uge 36 Man Introduktion til faget og til de centrale perspektiver og teorier i faget Forelæsning Præsentation af modulets tema og undervisere. Henriksen, K. (2011) Talentudviklingsmiljøer i verdensklasse. Dansk Psykologisk Forlag. Kap. 1 Baker, Cobley & Schorer (2012) Talent identification and development in sport: International perspectives. Routledge. Kap. 1 Further readings: Tranckle, P., & Cushion, C. J. (2006). Rethinking giftedness and talent in sport. Quest, 58, Man Talentudvikling og sportspsykologi. Holdtime Kontekstualisering af feltet i Danmark og verden Der dannes grupper á 2-4 studerende, som skal fremlægge dagens tekst og præsentere en case ved den afsluttende konference Abernethy, B. (2008) Introduction: Developing expertise in sport how research can inform practice, pp In Farrow, D., Baker, J. & MacMahon, C. (Eds) Developing sport expertise: Researchers and coaches put theory into practice. London. Routledge Collins & MacNamara (2012) The rocky rod to the top: Why talent needs trauma. Sports med, 42, Tors Specialiseringsveje og vejen til verdenstoppen Forelæsning Côté, J., Baker, J., & Abernethy, B. (2007). Practice and play in the development of sport expertise. In Tenenbaum G. & R. C. Eklund (Eds.), Handbook of sport psychology (3 rd ed., pp ). Hoboken: John Wiley & sons. Storm, L. K., Henriksen, K., & Christensen, M. K. (2012) Specialization pathways among Danish elite athletes: A look at the developmental model of sport participation from a cultural perspective. International Journal of Sport Psychology. Further readings Ward, P., Hodges, N.J., Williams, A.M. & Starkes, J.L. (2004). Deliberate practice and expert Performance. Defining the path to excellence. In: A.M. Williams & N.J. Hodges (Eds.) Skill acquisition in sport: research, theory and practice. London, New York: Routledge Wiersma, L. D. (2000). Risks and benefits of youth sport specialization: Perspectives and recommendations. Pediatric Exercise Science, 31. oktober 2016 Side 13

14 12, Côté, J., Lidor, R., & Hackfort, D. (2009). To sample or to specialize?seven postulates about youth sport activities that lead to continued participation and elite performance. International Journal of Sport and Exercise Psychology, 7(1), Fre Specialiseringsve je i praksis Holdtime Dagens tekst, gruppe 1 Baker, Cobley & Schorer (2012) Talent identification and development in sport: International perspectives. Routledge. Kap Dagens tekst: Moesch, K., Trier Hauge, M.-L., Wikman, J. M. & Elbe, A.-M. (2011): Late Specialization: the key to success in centimeters, grams or seconds (cgs) sports. Scandinavian Journal of Medicine and Science in Sports, Further readings Moesch, K., Trier Hauge, M.-L., Wikman, J. M. & Elbe, A.-M. (2013). Making it to the top in team sports: Start later, intensify, and be determined!. Talent Development and Excellence, 5, Uge 37 Tirs Talent identifikation Forelæsning Baker, Cobley & Schorer (2012) Talent identification and development in sport: International perspectives. Routledge. Kap Lidor, R., Côté, J., & Hackfort, D. (2009). To test or not to test?: The use of physical skills tests in talent detection and and in early phases of sport development. International Journal of Sport and Excercise Psychology, 7, Further readings: Christensen, M. K. (2009). "An eye for talent": Talent identification and the "practical sense" of top-level soccer coaches. Sociology of Sport Journal, 26(3), Gulbin (2008) Identifying and developing sporting experts, pp In Farrow, D., Baker, J. & MacMahon, C. (Eds) Developing sport expertise: Researchers and coaches put theory into practice. London. Routledge Gould, D., Dieffenbach, K., & Moffett, A. (2002). 31. oktober 2016 Side 14

15 Psychological characteristics and their development in Olympic champions. Journal of Applied Sport Psychology, 14, Tirs Motivation: traditionelt begreb, moderne perspektiver Holdtime Dagens tekst, gruppe 2 Storm, Louise Kamuk; Henriksen, Kristoffer (2014) Motivation: fra grundlæggende psykologiske behov til gode idrætsmiljøer.. I: Idrættens værdier og kultur: Teori og praksis. (red.) Bodil Borg Høj; Inger Maibom; Torben Nørregaard Rasmussen. KvaN. s Deci, E. L., & Ryan, R. M. (2000). The What and Why of goal pursuits: Human needs and the self-determination of behavior. Psychological Inquiry, 11, Dagens tekst Keegan, R., Harwood, C., Spray, C. & Lavallee, D. (2014) A qualitative investigation of the motivational climate in elite sport, Psychology of Sport and Exercise, 15, Further readings Harwood, Keegan, Smith & Raine (2015): A systematic review of the intrapersonal correlates of motivational climate perceptions in sport and physical activity, Psychology of Sport and Exercise, 18, 9-25 Hagger, M. & Chatzisarantis, N. (2007). Intrinsic motivation and self-determination in exercise and sport: Reflecting on the past and sketching the future. In M. Hagger & N. Chatzisarantis (Eds.), Intrinsic motivation and self-determination in exercise and sport (pp ). Champaign, IL: Human Kinetics. Fre Moderne begreber i sportspsykologien: Mental toughness, selvregulering, resiliens life skills og psykosociale færdigheder. Forelæsning Jones, G. (2010). What Is This Thing Called Mental Toughness? An Investigation of Elite Sport Performers. Journal of Applied Sport Psychology, 14, Jonker, L., Elferink-Gemser, M. T., de Roos, I. M., & Visscher, C. (2012). The role of reflection in sport expertise. The Sport Psychologist, 26, Sarkar, M. & Fletcher, D. (2014). Psychological resilience in sport performers: A review of stressors and protective factors. Journal of Sports Sciences, 32, DOI: / Fre Moderne begreber i Holdtime MacNamara, Á. (2011). Psychological Characteristics of Developing Excellence. In 31. oktober 2016 Side 15

16 sportspsykologien Life skills og psykosociale færdigheder i relation til karrieren. Gruppearbejde omkring udvikling af og arbejde med life skills og psykosociale færdigheder i talentmiljøer Dagens tekst, gruppe 3 Collins, D. Abbott, A. & Richards, H. Performance Psychology for Physical Challenge, London: Elsevier Larsen, C. H., Alfermann, D., & Christensen, M. K. (2012). Psychosocial skills in a youth soccer academy: A holistic ecological perspective. Sport Science Review, 21(3-4), doi: /v x Dagens tekst Gould, D. & Carson, S. (2008). Life skills development through sport: current status and future directions. International Review of Sport and Exercise Psychology, 1, doi: / Further readings: MacNamara, A., Button, A., & Collins, D. (2010). The role of psychological characteristics in facilitating the pathway to elite performance. Part 2: Examining environmental and stage-related differences in skills and behaviors. The Sport Psychologist, 24, Retrieved from Uge 38 Man Trænerfilosofi og definitionen af den gode træner Holdtimer Dagens tekst, gruppe 4 Burton & Radke (2008) Sport Psychology for Coaches. Human Kinetics. Kapitel 1og 2 Lorimer, R. & Jowett, S. (2013). Empathic understanding and accuracy in the coachathlete relationship. In Potrac, P. Gilbert, W. & Denison, J. (eds.) Routledge Handbook of Sports Coaching, pp London: Routledge Storm, Henriksen, Larsen & Christensen (2014). Influential relationships as contexts of learning and becoming elite. Athletes Retrospective Interpretations, International journal of Sports Science & Coaching December 2014 vol. 9 no doi: / Dagens Text: Becker, A.J. (2009). Its not what they do. Its how they do it: Athlete Experiences of Great Coaching. International Journal of Sport Science and Coaching, 4, 1-28 Further readings: Gilbert, W. & Côté, J. (2013). Defining coaching 31. oktober 2016 Side 16

17 effectiveness: A focus on coaches knowledge. In Potrac, P. Gilbert, W. & Denison, J. (eds.) Routledge Handbook of Sports Coaching, pp London: Routledge MacNamara, Á. (2011). Psychological Characteristics of Developing Excellence. In Collins, D. Abbott, A. & Richards, H. Performance Psychology for Physical Challenge, London: Elsevier Tirs Coaching Færdighedstræning / Holdtime Hansen & Henriksen (2009) Træneren som coach. Dansk Psykologisk forlag. Kap. 1-4 Tors Teampsykologi Forelæsning Martin et al. (2014). The social environment in sport: selected topics. International Review of Sport and Exercise Psychology, Vol. 7, , Kleinert et al. (2012). Group Dynamics in Sports: An Overview and Recommendations on Diagnostic and Intervention. The Sport Psychologist, 26, Henriksen et al. (2007). Gyldendals idrætspsykologi. Kapitel 8: Holdidrættens psykologi. Further readings: Larsen (2014). Preparing for the European Championships: A six-step mental skills training program in disability sports. Journal of sport psychology in action, 5, Tors Momentum og modgang i holdsport Holdtime Crust, L. & Nesti, M. (2006). A Review of Psychological Momentum in Sports: Why qualitative research is needed. Athletic Insight. 8, 1-15 Dagens tekst, gruppe 5 Moesch, K. & Apitzsch, E. (2012). How do coaches experience Psychological Momentum? A qualitative study of female elite handball teams. The Sport Psychologist, 26, Larsen, C. H. & Skov, H. (2013). Momentum i fodbold: Et psykologisk perspektiv. Odense: Syddansk Universitetsforlag, s , Dagens tekst: Jones, M. I. & Harwood, C. (2008). Psychological Momentum within Competitive Soccer: Players Perspectives. The Sport Psychologist, 20, oktober 2016 Side 17

18 Uge 39 Further readings: Larsen, C. H. & Skov, H. (2013). Momentum i fodbold: Et psykologisk perspektiv. Odense: Syddansk Universitetsforlag, s , Man Økologiske og organisationspsykologiske perspektiver i talentudvikling Forelæsning Baker, Cobley & Schorer (2012) Talent identification and development in sport: International perspectives. Routledge. Kap. 4 s Henriksen, K. (2010) Talentudviklingsmiljøer i verdensklasse. Dansk Psykologisk Forlag. kap 2 Schein (1990): Organizational Culture. American Psychologist. 45 (2), p Fletcher & Wagstaff (2009) Organizational psychology in elite sport: Its emergence, application and future. Psychology of Sport and Exercise, 10, pp Further readings: Garcia Bengoechea (2002) Integrating Knowledge and Expanding Horizons in Developmental Sport Psychology: A Bioecological Perspective. Quest. 54, P 1-20 Phillips, E..,Davids, K., Renshaw, I., & Portus, M. (2010). Expert performance in sport and the dynamics of talent development. Sports Medicine, 40, Bronfenbrenner, U., Bioecological Theory of Human Development, in: Bronfenbrenner, U., ed., Making Human Beings Human: Bioecological Perspectives on Human Development, Thousand Oaks, Sage, CA, 2005, Man Gode talentmiljøer i praksis Holdtimer Dagens tekst, gruppe 6 Henriksen, K. (2010) Talentudviklingsmiljøer i verdensklasse. Dansk Psykologisk Forlag. kap 3-7 Martindale, R. J. J., & Mortimer, P. (2011). Talent development environments: Key considerations for effective practice. In D. Collins, A. Button & H. Richards (Eds.), Performance psychology: A practitioner's guide (pp ): Elsevier. Henriksen, K., Larsen, C. H., & Christensen, M. K. (2014). Looking at success from its opposite pole: The case of a talent 31. oktober 2016 Side 18

19 development golf environment in Denmark. International Journal of Sport and Exercise Psychology, 12(2), Dagens tekst Mills et al (2014) Toward an Understanding of Optimal Development Environments Within Elite English Soccer Academies Further readings: Neal Ashkanasy, Celeste P. M. Wilderom (eds) (2011) The handbook of Organisational Culture and climate, kap 12: Culture and Performance af Sonja A. Sackmann Henriksen, K., Stambulova, N., & Roessler, K. K. (2010). Holistic approach to athletic talent development environments: A successful sailing milieu. Psychology of Sport and Exercise, 11, Tirs Kulturelle perspektiver i talentudvikling Forelæsning Brandão, M. R., & Vieira, L. F. (2013). Athletes careers in Brazil: Research and application in the land of ginga. In N.B. Stabulova, & T. Ryba (Eds.), Athletes' Careers Across Cultures (pp ). London: Routledge. Schinke, R., & Moore, Z. E. (2011). Culturally informed sport psychology: Introduction to the special issue. Journal of Clinical Sport Psychology, 5, Furher readings: Storm, LK (2015) Coloured by Culture Talent development in Scandinavian elite sport as seen from a cultural perspective (p & ) Ryba, T. V., Stambulova, N. B., Si, G., & Schinke, R. J. (2013). ISSP Position Stand: Culturally competent research and practice in sport and exercise psychology. International Journal of Sport and Exercise Psychology, 11(2), Andersen, S.S., & Ronglan, L.T. Elite sports in Nordic countries: perspectives and challenges In Andersen & Ronglan(Eds.). (2012). Same ambitions different tracks. Oslo: Norwegian University Press. Tirs Den kulturelt kompetente Holdtimer Collins, D., & Cruickshank, A. (2015). Take a walk on the wild Side: Exploring, identifying, and developing consultancy expertise with 31. oktober 2016 Side 19

20 praktiker og forsker Dagens tekst, gruppe 7 elite performance team leaders. Psychology of Sport & Exercise, 16, Dagens tekst Fletcher & Arnold (2011). A Qualitative Study of Performance Leadership and Management in Elite Sport. JOURNAL OF APPLIED SPORT PSYCHOLOGY, 23: Furher readings: Engell, C.L & Breuning J. (2014): Træneren som mentalitetsudvikler. Uddannelse af professionelle fodboldspillere. I: Talentudvikling i sport: Reflekterede organisationer, gode teams og stærke atleter. Ålborg universitetsforlag Uge 40 Tirs Anvendt sportspsykologi: om den professionelle filosofi Forelæsning Henriksen, K., Hansen, J. Larsen & Diment, G Team Danmarks sportspsykologiske filosofi. TeamDanmark.dk Diment, G., Henriksen, K., Hansen, J (2014) Sport Psychology Service Delivery to Danish Elite Athletes: From Professional Philosophy to Successful Cases. In Cremades, & Tashman, (Eds) Becoming a Sport, Exercise, and Performance Psychology Professional: A Global Perspective. Further readings: Henriksen, Hansen & Hansen (2007) Gyldendals idrætspsykologi. Gyldendal. Poczwardowski, Sherman & Ravizza (2004) Professional Philosophy in thesport Psychology Service Delivery: Building on Theory and Practice. The sport Psychologist, 18. Tirs Sportspsykologi for atleter, trænere, team og stab. Holdtimer Arbejde med case eksempler Dagens tekst, gruppe 8 Steptoe, Barker & Harwood. Psychological service provision to the elite football performance network: Supporting coaches, players, parents and teams. In Cremades & Tashman (2016) Global practices and training in applied sport, exercise and performance psychology. A case study approach. Keegan: Developing philosophy and theoretical framework: Two cases that changed my approach to consulting style. In Cremades & Tashman (2016) Global practices and training in applied sport, exercise and 31. oktober 2016 Side 20

21 performance psychology. A case study approach Dagens tekst: Frit valg af kapitel fra: Cremades & Tashman (2016) Global practices and training in applied sport, exercise and performance psychology. A case study approach Ons At udvikle sportsspecifikke sportspsykologiske koncepter Holdtime Eksempler på sportspsecifikke koncepter Gruppearbejde ud fra team Danmarks skabelon for udvikling af sportsspecifikke sportspsykologiske koncepter Henriksen, K. (2012) De mentale færdigheder. In F. Ø. Pedersen & P. K. Andersen (Eds.). Aldersrelateret træning i sejlsport: ATK for børn og unge 8-25 år. Dansk Sejlunion Dagens tekst: Frit valg af kapitel fra: Dosil, J. (ED) (2006) The Sport Psychologist Handbook. A guide for Sport-Specific performance enhancement. John Wiley & Sons Dagens tekst, gruppe 9 Uge 41 Ons Atletens karriere: faser, transitioner og dual careers. Holdtimer Wylleman, P., & Lavallee, D. (2004). A developmental perspective on transitions faced by athletes. In M. Weiss (Ed.), Developmental sport and exercise psychology: A lifespan perspective (pp ). Morgantown, WV: Fitness Information Technology. Stambulova, N., Alfermann, D., Statler, T. & Côté, J. (2009). ISSP Position Stand: Career Development and Transitions of Athletes. International Journal of Sport & Exercise Psychology. 7, Aquilina, D. (2013). A Study of the Relationship Between Elite Athletes Educational Development and Sporting Performance. The International Journal of the History of Sport, 30(4), Further readings: Christensen, M. K. & Sørensen, J. K. (2009). Sport or school? Dreams and dilemmas for talented young Danish football players. 31. oktober 2016 Side 21

22 European Physical Education Review, 15(1), Alfermann, D. & Stambulova, N. (2007). Career transitions and career termination. In R.Eklund & G. Tenenbaum (Eds.), Handbook of Sport Psychology (3 ed., pp ). New York: Wiley North, J. & Lavallee, D. (2004). An investigation of potential users of career transition services in the United Kingdom. Psychology of Sport and Exercise, 5(1), Tors Acceptance, commitment training en moderne præstationspsykologi Forelæsning Gardner & Moore (2007) The psychology of enhancing human performance: the mindfulness-acceptance-commitment approach. NY, Springer. Kap 2, s Henriksen & Hansen (2016) Præster under pres: Guide til mental styrke I sport, kunst og erhvervsliv. Dansk psykologisk forlag. Kap. 1-4 Tors At præstere under pres: Perspektiver på præstationsangst Holdtime Dagens tekst, gruppe 10 Forskellige teorier og indfaldsvinkler til sportspsykologens arbejde. Stridigheder mellem psykologiske skoler og dilemmaer for den enkelte konsulent. Nesti (2004) Existential Psychology and sport: theory and application. Routledge. Kapitel 1 s. 3-7 samt kap 2 s Dagens tekst: Hansen: Talent. Privilegium eller pres? I Talentudvikling i sport: Reflekterede organisationer, gode teams og stærke atleter. Ålborg universitetsforlag Further readings: Henriksen (2014) Sport psychology at the Olympics: The case of a Danish sailing crew in a head wind. International Journal of Sport and Exercise Psychology, 13, Diskussion af cases ud fra forskellige teorier Henriksen, Diment, Hansen & Larsen (2016) Using Acceptance Commitment Training in a team sport leading up to, during and following the 2014 Winter Olympic Games. In Cremades & Tashman (2016) Global practices and training in applied sport, exercise and performance psychology. A case study approach. Routledge Fre Coachingsamtale n Færdighedstræning/ holdtimer Hansen & Henriksen (2009) Træneren som coach. Dansk Psykologisk forlag. Kap. 5 Uge 42 ferie Uge oktober 2016 Side 22

23 Tirs Stress og genopladning Forelæsning samt holdtimer Dagens Tekst, gruppe 11 Kellmann, M. (2010). Preventing overtraining in athletes in high-intensity sports and stress/recovery monitoring. Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports, 20, Elbe, A.-M., & Kellmann, M. (2007). Recovery Following Training and Competition. In B. Blumenstein, R. Lidor, & G. Tenenbaum (Eds.), Psychology of sport training: perspectives on sport and exercise psychology, 2 (pp. 240 s., illustreret). Aachen: Meyer & Meyer. Findes på e-learn Fletcher, D., & Hanton, S. (2003). Sources of Organizational Stress in Elite Sports Performers. The Sport Psychologist, 17, Dagens tekst: Kristiansen, E., Murphy, D., Roberts, G., (2012): Organizational Stress and Coping in U.S. Professional Soccer. Journal of Applied Sport Psychology 24: Further readings: Beckmann, J., & Kellman, M. (2004). Selfregulation and recovery: Approaching an understanding of the process of recovery from stress. Psychological Reports, 95. Tors Sportspsykologi for unge atleter. Teoretiske perspektiver og modeller Forelæsning Hvad kendetegner gode sportspsykologiske interventioner med unge udøvere Visek, A. J., Harris, B. S., & Blom, L. C. (2009). Doing sport psychology: A youth sport consulting model for practitioners. The Sport Psychologist, 23, Henriksen, Ryom, Larsen, Storm (2014): Sport Psychology Interventions with Young Athletes: The Perspective of the Sport Psychology Practitioner. Journal of clinical sport psychology Visek, A. J., Harris, B. S., & Blom, L. C. (2013). Mental Training with Youth Sport Teams: Developmental Considerations & Best Practice Recommendations. Journal of Sport Psychology in Action, 4, DOI: / Dagens tekst: Blom, L., Hardy, C., Burke, K., & Joyner, A. (2003). High school athletes' perceptions about sport psychology and preferences for 31. oktober 2016 Side 23

24 service. International Sports Journal, 7, Further reading: McCarthy, P. J., Jones, M. V., Harwood, C., & Olivier, S. (2010). What do young athletes implicitly understand about psychological skills? Journal of Clinical Psychology, 4, Henriksen, K. (2008) Et spørgsmål om indstilling. I Henriksen, K. Inspiration til talentudvikling: Et psykologisk perspektiv. Odense: Syddansk Universitetsforlag Tors Sportspsykologi med unge atleter i praksis: cases og aldersrelateret træning Holdtime Dagens øvelse: Vi kigger i sportsspecifikke aldersrelaterede træningskoncepter og identificerer deres filosofi om træning og specialisering. Samme som ovenfor Dagens tekst, gruppe 12 Uge 44 Tirs Kulturel ledelse og forandring: trænerens, sportschefens og kommunenes rolle i god talentudvikling Forelæsning Cruikshank & Collins (2012) Culture Change in Elite Sport Performance Teams: Examining and Advancing Effectiveness in the New Era. Journal of Applied sport psychology, 24, pp Henriksen (2015): Træneren som kulturel leder: Bæredygtig sportspsykologi for unge talenter. I Talentudvikling i sport: Reflekterede organisationer, gode teams og stærke atleter. Ålborg universitetsforlag Henriksen (2015) Developing a High Performance Culture: A Sport Psychology Intervention from an Ecological Perspective in Elite Orienteering. Journal of Sport Psychology in Action Tirs Dilemmaer i moderne talentudvikling og sportspsykologi Holdtimer Opsamling, vejledning og konferenceforberedelse Tors Eksamen (II) Konference 1. lektion: Grp. 1+2 (opp: grp ) Oplæg fra hver 31. oktober 2016 Side 24

25 gruppe efterfulgt af kommentarer/spørgs mål/kritik fra en opponentgruppe. 2. lektion: Grp. 3+4 (opp: grp. 9+10) 3. lektion: Grp. 5+6 (opp: grp. 7+8) 4. lektion: Grp. 7+8 (opp: grp. 5+6) 5. lektion: Grp (opp: grp. 3+4) Uge 45: Eksamen (III) 6. lektion: Grp (opp: grp. 1+2) 31. oktober 2016 Side 25

26 Moving in old age interdisciplinary approaches to the study of ageing International master course and Danish candidate education in Sport and Health Course size: 15 ECTS Course period: The course is structured as an Intensive Program (IP) with a condensed teaching period that lasts three weeks from September 12 th to September 30 th Specific conditions: Teaching language: English. The exam assignment may be delivered in Danish or English. For the international students, the regular attendance of the lessons is obligatory. All reading materials can be found on e-learn (Blackboard). Power point slides for the lectures can also be found on e-learn. Additionally, assignments are handed in via Blackboard. For this reason it is vital that all students ensure they have access to Blackboard at the start of the course. Course background and aims: Background The oldest population is rapidly increasing in numbers. This goes for a large number of European and other developed countries, as well as for the least developed countries. According to the most recent projections the number of European older citizens (65+ years) will increase from 87 million in 2010 to 148 million in Aging is associated with a progressive and generalized deterioration of physiological function which progressively translates into functional impairment, increased rate of disability and dependency. Also, chronic diseases, including metabolic syndrome, sarcopenia, and cognitive impairment, are more prevalent with increasing age. Yet, these generalized understandings of what it means to be old may be questioned from a cultural point of view. Instead, a culturally oriented approach seeks to understand the ways old age is constituted in a given culture. That is, the kinds of meanings and facts that are attached to growing old. Thus, the course seeks to provide a double view on ageing and movement, examining the topic both from a physiological and cultural angle in order to stress the complexity of the topic. Ageing challenges both the policies of public health, the fitness sector and in general the world of sports as sense of self and others. From a public health perspective, the ageing societies represent one of the most serious challenges for the future economic sustainability of the health care systems. From the perspective of the single human being reaching older age may indeed be a very positive and enriching experience, but may also pose a serious challenge that in turn may translate into decreased quality of life. Regular exercise and everyday physical activity have been consistently identified as essential strategies for controlling body weight, modifying the trajectories of physiologic decline, reducing the risk of major chronic diseases and have been indicated as one of the key pillars 31. oktober 2016 Side 26

27 supporting medical treatments. Nevertheless, as humans are often guided by many other impulses than rational thinking, numerous challenges exist when promoting behavioral changes at individual and population level such as engaging in physical activity programs and reducing sedentariness. Simultaneously, more and more elderly people become active in various types of exercise and sport activities. This raises the question of how to tackle future intervention in the field of sport and movement culture for different groups, both those who are highly active and those who are not. The IP combines a biological and a cultural-humanistic approach to the study of aging and movement. With respect to the aspect of human biology, the course looks at the normal physiological and functional changes induced by ageing, age-related diseases and the impact of regular exercise and everyday physical activity as well as sedentary life-style. This part includes lab and field work (e.g. assessment of neuromuscular function, objective/subjective evaluation of everyday physical activity, exercise prescription). From the cultural perspective the course offers a cultural-humanistic approach to the study of ageing and movement. Fundamentally, ageing is approached as a socio-cultural phenomenon that, consequently, changes over time and from culture to culture. Drawing on cultural gerontology, cultural history and cultural anthropology, the aim of the course is, thus, to question our taken for granted understandings about ageing as well as to offer various analytical tools for approaching ageing and movement. There will, likewise, be a focus on how various theorisations may fruitfully inform practice, such as interventions and studies. Objectives The objective of this IP program is to provide master level students with research based knowledge and insight on the field of cultural aging theory as well as the physiological aspects of ageing and the health enhancing effect of physical activity and exercise. Biological and humanistic sciences are integrated to provide a comprehensive view of the complexity of the aging process and to connect lab based knowledge with population perspectives. Competences On completion of this course the student should be able to: Professional competences, Participate in the design and implementation of interventions with focus on active and healthy ageing and independent living in older adults; Participate in the design and implementation of a set of interventions for creating opportunities to maximize functional, mental, social and cultural competencies of the older adults, their health and quality of life, and the interaction with their indoor and outdoor ecosystem, according to their global current level of functioning. Understand the complex interaction between changes in the individual s competencies (e.g. physiologic, cognitive, cultural) and the societal demands, in order to provide tailored solutions at micro (individual) and macro (societal) level. Select physiological and functional appropriate evaluation tools including single test, test batteries, questionnaires, to evaluate the effect of physical activity and exercise according to specific age-groups and functional level. 31. oktober 2016 Side 27

28 Communicate and undertake interdisciplinary initiatives on subjects, methods, and theories of special relevance for the area of older adults health, physical activity and exercise. Deliver high quality work in relation to the multidisciplinary area of aging, health and physical activity and exercise. Develop ideas for policies of ageing in relation to body and movement. Theoretical and academic competences Describe ageing as biological process and cultural phenomenon; Apply central humanistic and sociological theories of ageing to specific situations of older adults in movement ; Describe and discuss the effect of everyday physical activity and exercise programs for older adults on the different biological systems; Describe and discuss the effect of everyday physical activity and exercise programs for older adults for maintaining physical and cognitive function, delay onset of functional loss and dependency; Describe the relationship between ageing in the main biological systems and specific age-related diseases; Analyze, assess and discuss the movement practice of older adults as well as initiatives of elderly-related policies in relation to societal interests and cultural patterns; Develop a critical understanding of the scientific material in relation to the area of ageing, physical activity and exercise; Communicate effectively both orally and in writing findings and solutions for different target groups (e.g. older adults, policy makers, health care providers). Content of the course: The course will deal with best practice issues related to the design, implementation and evaluation of exercise, physical activity and sedentary behaviour reduction interventions and other active life-style initiatives targeting older population with a ranging functional capacity, from well functioning to frailer odler people In details the program will focus on: The academic rationale for the inclusion of physical activity and exercise, and related health issues in the public health domain; State-of-the-art scientific data on the physiological, epidemiological, psychological, sociological, social and cultural factors underpining best practice issues in the aging population and participation in PA and exercise. Methodological, ethical and practical issues which underpin scientific investigation and intervention in the field of aging, health, PA and exercise. Opportunities for students to obtain a European perspective on the general topic, and offer them tools to evaluate how policy issues differ between countries. International, multi-disciplinary approach. For the specific content for the Biological and humanistic areas the course will focus on: Biology/physiology aspects Epidemiology of ageing Theories of aging and key bio-makers Physiology of ageing, incl. age-related changes in main biological systems (cardiovascular, pulmonary, neuromuscular and cognitive function), Falls and mobility disability 31. oktober 2016 Side 28

29 Changes in body composition Functional status and disability. The disabling process: from pathology to disability. Exercise prescription: effects of physical exercise on muscle mechanical function, neuromuscular, cardiovascular and cognitive function, functional performances and activities of daily living. Impact of combined aging and sedentary life style on onset of age-related diseases, functional impairments and functional loss. Assessment of functional performance and physiologic capacity. Humanities and sociology aspects Ageing as a historical and cultural phenomenon Cultural perspectives on the ageing body Active ageing and agency Ageing and identity Diversity in ageing Alternative approaches to meaningful action and movement in old age Qualitative approaches and methods Teaching methods/pedagogical issue: Lectures, seminars, practical workshops, student presentations. The teaching staff will have international scientific qualifications in core fields. Learning activities will be based on lectures together with project and case work and seminars. The ambition is to engage students in the organisation, execution and assessment of various educational sequences and testing. Lecture-based topics: Issues are addressed from a multidisciplinary perspective, using lecturers from different disciplines. Workshops: Practical workshops related to theoretical areas will be performed as well as student workshops preparing for student presentations. Student presentations: Students will be required to make an oral presentation in groups supported by power points of a self-selected topic. Feedback will be given regarding the academic content and the mode and style of presentation. Lab exercise: Practical lab exercise where older people are tested. Aims: providing some basic tools for testing and evaluating (tests toolbox) the effect of exercise and physical activity interventions for older people. Meeting old age: field observations: Meeting older people in their own environment will offer the student the possibility to address specific issues/questions with older people. Exercise: Practical exercise program Aims: providing some basic tools to develop exercise and physical activity interventions for older people. Observation of physical activity carried out in the municipality: visit at the municipality facility where a group of older people engage in exercise programs. 31. oktober 2016 Side 29

30 E-learn platform: There will be established an e-learn community on the university s Blackboard. The students are expected to read information from the course, download material and place their own texts in the e-learn platform. Forms of examination: A cross-disciplinary, problem-oriented assignment, not exceeding 12 normal pages (of 2400 keystrokes). The paper is evaluated according to the 7-step scale. Internal grading. Course coordinators: Research units of Physiology and Biomechanics and Movement, Sport and Society. Course coordinators: Ass Prof. Paolo Caserotti [email protected] (Biologic area) Ass Prof. Sara Mosberg Iversen [email protected] (Cultural area) Lectures Main lecturer of the humanistic part: Sara Mosberg Iversen. Additional lecturers: Henning Eichberg and Maja Pilgaard*. Main lecturers of the biological part: Paolo Caserotti, Additional lecturers: Daniela Caporossi, Anne Marie Beck, Lars Hvid, Per Aagaard, Jenny Havn, Stefan Mortensen*, Christoffer Andersen*, Karen Ranberg Andersen* * to be confirmed) Pensum and literature: Biological area original articles/reviews 1 Aagaard P, Magnusson PS, Larsson B, Kjaer M, Krustrup P. Mechanical muscle function, morphology, and fiber type in lifelong trained elderly. Med Sci Sports Exerc 2007; 39(11): Aagaard P, Suetta C, Caserotti P, Magnusson SP, Kjaer M. Role of the nervous system in sarcopenia and muscle atrophy with aging: strength training as a countermeasure. Scand J Med Sci Sports 2010; 20(1): Calbet JAL. Ageing, exercise and cardiovascular health: good and bad news. J Physiol (2012) pp Caserotti P, Aagaard P, Larsen JB, Puggaard L. Explosive heavy-resistance training in old and very old adults: changes in rapid muscle force, strength and power. Scand J Med Sci Sports 2008; 18(6): Clegg A, Young J, Iliffe S, Rikkert MO, Rockwood K. Frailty in elderly people. Lancet 2013; 381(9868): D'Aquila P, Rose G, Bellizzi D, Passarino G. Epigenetics and aging. Maturitas 2013; 74(2): Fiatarone Singh MA. Exercise comes of age: rationale and recommendations for a geriatric exercise prescription. J Gerontol A Biol Sci Med Sci 2002; 57(5):M262-M Horak FB Postural orientation and equilibrium: what do we need to know about neural control of balance to prevent falls? Age and Ageing 2006; 35-S2 9 Hvid L, Suetta C, Nielsen JH, Jensen MM, Frandsen U, Ortenblad N, Kjaer M, Aagaard P. Aging impairs the recovery in mechanical muscle function following 4 days of disuse. Exp Gerontol : Jin K. Modern Biological Theories of Aging. Aging Dis 2010; 1(2): Koster A, Caserotti P, Patel KV, Matthews CE, Berrigan D, Van Domelen DR et al. Association of sedentary time with mortality independent of moderate to vigorous physical activity. PLoS One 2012; 7(6):e oktober 2016 Side 30

31 12 Kuk JL, Saunders TJ, Davidson LE, Ross R. Age-related changes in total and regional fat distribution. Ageing Res Rev 2009; 8(4): Lacas A and Rockwood K Frailty in primary care: a review of its conceptualization and implications for practice BMC Medicine 2012, 10:4 14 Liochev SI. Reactive oxygen species and the free radical theory of aging. Free Radic Biol Med 2013; 60: Murabito JM, Yuan R, Lunetta KL. The search for longevity and healthy aging genes: insights from epidemiological studies and samples of long-lived individuals. J Gerontol A Biol Sci Med Sci 2012; 67(5): National Institute on Aging. Biology of Aging - Reserach today for a better tomorrow Nyberg M, Blackwell JR, Damsgaard R, Jones AM, Hellsten Y and Mortensen SP. Lifelong physical activity prevents an age-related reduction in arterial and skeletal muscle nitric oxide bioavailability in humans J Physiol (2012) pp Owen N, Sugiyama T, Eakin EE, Gardiner PA, Tremblay MS, Sallis JF. Adults' sedentary behavior determinants and interventions. Am J Prev Med 2011; 41(2): Pate RR, O'Neill JR, Lobelo F. The evolving definition of "sedentary". Exerc Sport Sci Rev 2008; 36(4): Petrella JK, Kim JS, Tuggle SC, Bamman MM. Contributions of force and velocity to improved power with progressive resistance training in young and older adults. Eur J Appl Physiol 2007; 99(4): Proctor ND and Parker BA. Vasodilation and Vascular Control in Contracting Muscle of the Aging Human. Microcirculation, 2006; 13: , 22 Proctor ND and Moore DJ. Lifelong physical activity and blood flow to active muscles: sufficient supply to meet the demand. J Physiol (2012) pp Seynnes O, Fiatarone Singh MA, Hue O, Pras P, Legros P, Bernard PL. Physiological and functional responses to low-moderate versus high-intensity progressive resistance training in frail elders. J Gerontol A Biol Sci Med Sci 2004; 59(5): Shaffer S, Harrison AL. Aging of the Somatosensory System: ATranslational Perspective. Phys Ther. 2007;87: Simpson RJ, Lowder TW, Spielmann G, Bigley AB, LaVoy EC, Kunz H. Exercise and the aging immune system. Ageing Res Rev 2012; 11(3): Vincent HK, Raiser SN, Vincent KR. The aging musculoskeletal system and obesity-related considerations with exercise. Ageing Res Rev 2012; 11(3): Visser M, Schaap LA. Consequences of sarcopenia. Clin Geriatr Med 2011; 27(3): Biological area textbooks The Epidemiology of Aging Newman, Anne, Cauley, Jane A. (Eds.) 2012, XVII, 610 p. 111 illus., 56 illus. in color. ISBN Part 1 Methods Chapter 1. The Demography of Aging Jane A. Cauley, DrPH Chapter 4. Target populations, recruitment, retention, and optimal testing methods: Methodological issues for studies in the epidemiology of aging - Elsa S. Strotmeyer, PhD, MPH, Rachel E. Ward, MPH Chapter 7. Assessing Functional Status and Disability in Epidemiologic Studies - Jack M. Guralnik, MD, PhD, Kushang V. Patel, PhD, Luigi Ferrucci, MD, PhD Chapter 8. Comorbidity and Multimorbidity - Anne B. Newman, MD, MPH Part 2. Aging, Geriatric Syndromes and Common Conditions Chapter 16. Body composition and aging - Marjolein Visser, PhD, Tamara B. Harris, MD, MS Chapter 17. Epidemiology of Falls and Mobility Disorders - Katherine Ritchey DO, Stephanie Studenski MD MPH Chapter 28. Osteoporosis - Jane A. Cauley, DrPH Physical Dimensions of Aging. Waneen W. Spirduso, Karen L. Francis, Priscilla G. MacRae 2005 (eds.): Champaign/Ill.: Human Kinetics, 2 nd Ed. ISBN-13: Chapter 2. Individual Differences 31. oktober 2016 Side 31

32 Chapter 6. Balance and Posture Chapter 9. Health, Exercise, and Cognitive Function Chapter 11. Physical Function of Older Adults Suggested additional textbook Systematic reviews: to support evidence based medicine K Khan 2011 page 9-37 (can be downloaded free of charge from internet) Cultural area articles and book chapters all available online via e-learn (Blackboard) de Beauvoir, S. (1996). Old age and biologi. In The coming of age (P. O'Brian, Trans.) (pp ). New York: W. W. Norton & Company. Blaikie, A. (2004). The search for ageing identities. In O. Daatland & S. Biggs (Eds.). Ageing and diversity: Multiple pathways and cultural migrations (pp ). Bristol: Policy Press. Calasanti, T. & King, N. (2015). Intersectionality and age. In J. Twigg & W. Martin (Eds.). Routledge handbook of cultural gerontology (pp ). London: Routledge. Cohen, L. (1992). No aging in India: The uses of gerontology. Culture, Medicine and Psychiatry, 16, Dionigi, R. (2006). Competitive sport as leisure in later life: Negotiations, discourse, and aging. Leisure Sciences, 28, Eichberg, H. (2009). Sports in the life cycle: Diversity in and of ageing. Sport, Ethics and Philosophy, 3(2), Eichberg, H. (in press). Chapter. Questinoning play. London: Routledge. Flyvbjerg, B. (2006). Five misunderstandings about case study research. Qualitative Inquiry, 12(2), Gilleard, C., & Higgs, P. (2009). Ageing without agency: Theorizing the fourth age. Aging & Mental Health, 14, Hardcastle, S. & Taylor, A. (2005). Finding an exercise identity in an older body: It s redefining yourself and working out who you are. Psychology of Sport and Exercise, 6, Ibsen, B. (2004). Senior sport and the challenge for organised sports. International Journal of Eastern Sport & Physical Education, 2(1), oktober 2016 Side 32

33 Katz, S. (1996). The aged body and the discourse of senescence. In Disciplining old age: The formation of gerontological knowledge (pp ). Charlottesville: University Press of Virginia. Kvale, S. (2007). Conducting an interview. In Doing interviews (pp ). London: Sage Publications. Phoenix, C. & Orr, N. (2015). The multidimensionality of pleasure in later life physical activity. In E. Tulle & C. Phoenix (Eds.) Physical activity and sport in later life: Critical perspectives (pp ). Basingstoke: Palgrave Macmillian. Powell, J. and Biggs, S. (2000). Managing old age: The disciplinary web of power, surveillance and normalization. Journal of Aging and Identity, 5(1): Russel, C. (1999). Interviewing vulnerable old people: Ethical and methodological implications of imagining our subjects. Journal of Aging Studies, 13(4), Sandberg, L. (2013). Affirmative old age: The ageing body and feminist theories on difference. International Journal of Ageing and Later Life, 8(1): Schefold, R. (1992). Shamans on Siberut: Mediators between the worlds. In C. Lindsay & R. Schefold (Eds.) Mentawai Shaman Keeper of the rain forest: Man, nature, and spirits in remote Indonesia (pp ). New York: Aperture. Twigg, J. & Martin, W. (2015). The field of cultural gerontology: An introduction. In J. Twigg & W. Martin (Eds.). Routledge handbook of cultural gerontology (pp. 1-15). London: Routledge. van Dyk, S., Lessenich, S., Denninger, T., & Richter, A. (2013). The many meanings of active ageing : Confronting public discourse with older people s stories. Recherches Sociologiques et Anthropologiques, 44(1), van Dyk, S. (2014). The appraisal of difference: Critical gerontology and the activeageing-paradigm. Journal of Aging Studies, 31, oktober 2016 Side 33

34 Tilpasset idræt og bevægelse Omfang 15 ECTS Placering 1. kvarter (efterår 2016) Formål Formålet med dette modul er, at den studerende erhverver sig dybdegående viden om og indsigt i Tilpasset Idræt og Bevægelse (TIB) (eng. Adapted Physical Activity) for mennesker med fysisk og psykisk funktionsevnenedsættelse, handicap eller andre målgrupper, der oplever, at de ikke passer ind i eksisterende bevægelsestilbud. TIB er idræts- og bevægelsesaktiviteter, der tilrettelægges, så mennesker med funktionsevnenedsættelse kan deltage sammen med andre. Alle er forskellige i forhold til kropslige forudsætninger og bevæggrunde for bevægelse og aktivitet i kontekster såsom idræt og fitness, forebyggelse og sundhedsfremme samt behandling og rehabilitering. Den studerende kan på dette modul opnå forståelse for disse rammevilkår og blive i stand til at fremme aktiviteter og bevægelsestilbud i forskellige professionskontekster, samt analysere og arbejde med TIB på et mere overordnet niveau i forskning, praksisudvikling, forvaltning, m.fl. Modulet er opbygget ud fra og tager udgangspunkt i ICF International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand. ICF er en kompleks interaktionsmodel, der omfatter biologiske, psykologiske og sociale forhold. ICF er en udbredt og accepteret international referenceramme med fokus på både den fysiske, psykiske og sociale funktionsevne i kombination med helbred og kontekstuelle faktorer og ser dermed på den enkeltes hele livssituation. ICF bidrager med et fælles sprog på tværs af faggrupper, institutioner, sektorer, kulturer og nationer. Kompetencemål Viden Ved modulets afslutning skal den studerende kunne Redegøre for begrebet funktionsevnenedsættelse og handicapforståelser generelt og specifikt i forhold til krop og bevægelse Redegøre for universelle og partikulære tiltag i handicappolitik 31. oktober 2016 Side 34

35 Reflektere over og analysere konkrete eksempler på TIB med udgangspunkt i modulets referenceramme ICF. Færdigheder Ved modulets afslutning skal den studerende kunne Planlægge og gennemføre et kvalitativt casestudie Redegøre for forskellige former for og omfang af TIB Udarbejde forslag til forskellige former for TIB Kompetencer Ved modulets afslutning skal den studerende kunne Studere meningsfulde kropsøvelser i relevante professionskontekster ift. TIB Teoretisk og praktisk fremstille forslag til TIB i tværfagligt samarbejde inden for relevante professionskontekster Undervisnings- og arbejdsformer Modulet vil indeholde forskningsseminarer, med udgangspunkt i dagens emne ud fra oplæg fra underviser, gæsteforelæser eller studerende. Det er målet herigennem at knytte fænomener og praksisformer fra TIB til relevant forskning og teori for at opnå dybere indsigt i praksisfeltet. Der kan desuden indgå mindre øvelses- og gruppeopgaver, og det forventes at de studerende deltager aktivt i alle seminarer. Casestudie De studerende vil i den første uge blive introduceret til casestudie. Med udgangspunkt i dette skal de studerende selv danne grupper på 4-6 personer og i løbet af modulet skal de studerende i disse grupper gennemføre studiebesøg og casestudier af TIB i praksis. Der udarbejdes 3 casestudier med udgangspunkt i ICF modellen ift. deltagelsesaktivitets- og kropsniveau, og tilsammen udgør disse 3 casestudier eksamensopgaven. E-learn E-learn vil fungere som kommunikationsplatform for modulet og her vil litteratur (med mindre copyright ikke tillader det), præsentationer, noter, oplægsmaterialer, samt supplerende materiale være tilgængeligt for de studerende, i det omfang underviser finder det relevant. 31. oktober 2016 Side 35

36 Eksamen Individuel bedømmelse med intern censur og efter 7-trins-skalaen på baggrund af en skriftlig gruppeopgave (4-6 studerende). Opgavens maksimale omfang er anslag, inklusive mellemrum, bilag og noter, men eksklusive indholdsfortegnelse og litteraturliste. Opgavens samlede længde angives på opgavens forside. Opgaven skal bestå i en skriftlig fremstilling af de tre casestudier og i bedømmelsen lægges vægt på sammenhængen mellem teori og praksis, samt de studerendes evner til kritisk at lade dem udfordre hinanden i henhold til modulets kompetencemål (viden, færdigheder og kompetencer). Litteratur Forud for kurset bedes de studerende have anskaffet sig følgende kapitel fra denne bog: Ramian, Knud Casestudiet i praksis. 2. udg. København: Hans Reitzels Forlag. Til hver undervisningsgang er angivet både primær og supplerende litteratur. Den primære litteratur forventes læst forud for hvert seminar, mens den supplerende litteratur er tænkt som inspiration til videre studier og kan i første omgang informere arbejdet med casestudierne og eksamensopgaven. Omfang 9 ugers forløb afsluttende med en skriftlig prøve med intern censur, der har udgangspunkt den afleverede gruppeopgave (15 ECTS point). Tidsforbrug for studerende Forskningsseminarer: Gruppevis case-præsentation: Litteraturstudier: Vejledning: Casestudie: Eksamen: 43 timer 3 timer 102 timer 25 timer 117,5 timer 120 timer I alt: 407,5 timer 31. oktober 2016 Side 36

37 Undervisere: Ph.d. stud. Jonas Vestergaard Nielsen, IOB, SDU, Prof. Jørn Hansen, IOB, SDU, Ph.d. Karsten Elmose-Østerlund, IOB, SDU, Anne Tøttrup Andersen, Andreas Astrup Mikkelsen, Prof. Bjarne Ibsen, IOB, SDU, Ph.d. Anne-Merete Kissow, Handicapidrættens Videnscenter, Cand. Scient. idræt Torben Koue, Cand. Scient. idræt Heidi Trankjær Bøndergaard, Adjunkt Lotte Nygård, Institut for Psykologi, SDU, Ph.d. Jakob Lorentzen, Helene Elsass Center, Ph.d. stud. Peter Henriksen, Post doc Erik Poulsen, IOB, SDU, Post doc Camilla Marie Larsen, IOB, SDU, Lars Elbæk? Modulansvarlig: Ph.d. Tina Junge, Modulsekretær: Ulla Rytter, 31. oktober 2016 Side 37

38 Videnskabsteori og forskningsmetoder Omfang 15 ECTS Placering Modulet er placeret på 1. kvarter. Særlige forhold Modulet er obligatorisk. Mål Formålet med modulet er, at den studerende opnår udvidet indsigt i og forståelse for videnskabsteoretiske problemstillinger, centrale forskningsmetoder og forskningsprocesser. Dette danner baggrund for at kunne vurdere og kritisk reflektere over eksisterende viden af relevans for området idræt og sundhed samt hvorledes empiriindsamling, præsentation og tolkning af ny viden kan gennemføres. Målet er at den studerende, med udgangspunkt i relevant teori og specifikke cases, opnår viden og kompetencer til at forstå forskningsprocessen, forskerroller og valg af forskningsmetoder i forhold til de enkelte forskningsområder. Der sigtes endvidere efter, at den studerende forbedrer sin evne til at udvikle egen faglighed i relation til idræt og sundhedsområdet. Kompetencer Viden: Ved modulets afslutning skal den studerende have viden om: Videnskabsteoretiske grundpositioner knyttet til de enkelte forskningsområder Informationssøgning knyttet til de enkelte forskningsområder Konkrete forskningsmetoder og forskerroller knyttet til de enkelte forskningsområder Muligheder og udfordringer der ligger i at kombinere forskellige metoder i samme projekt, med andre ord mixed-methods forskning Færdigheder: Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Udvælge, beskrive og vurdere teori- og metodevalg. Diskutere forskningsprocessen og forskningsdesign indenfor de enkelte forskningsområder Opstille forskningsdesign og gennemføre indledende dataindsamling og analyse under hensyntagen til betydningen af metodiske valg og problemer Kompetencer: Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Genkende specifikke forskningsmetoder Beskrive forskerroller i relation til specifikke forskningsmetoder Forholde sig kritisk-analytisk til metoder for indsamling, bearbejdning og analyse af data Formidle metodologiske overvejelser og forskningsresultater til relevante aftagere som f.eks. kommuner eller organisationer 31. oktober 2016 Side 38

39 Indhold Modulet indeholder en række emner relateret til de forskellige dele af en forskningsproces bl.a. med fokus på den praktiske anvendelse af metoder og tolkning af data. Centrale emner er fx: objektivitet eller ej? Det repræsentative vs case forskningsdesign og anvendelse forskningsspørgsmål - fra den enkelte til det komplekse og fra sammenhæng til element forklaring og forståelse - herunder forskningsteori og metoder metoder og teknikker til indsamling af empiri, præsentation og tolkning af den indsamlede viden Undervisningsform Undervisning foregår ved en kombination af forelæsninger, holdundervisning og casebaserede øvelser Modulet er opdelt i en fælles tværvidenskabelig del og en fagspecifik del. Den fælles tværvidenskabelige del tager fat i almene perspektiver om fx videnskab, videnskabsteori, forskningsprocesser og rollen som forsker samt generel metodeteori, valg af metode og at bruge mixed-methods. I den fagspecifikke del vælger de studerende et af fire spor, der har særlig fokus på forskningsmetoder, der knytter sig til henholdsvis 1) epidemiologi, 2) laboratorieteknikker, 3) kvantitative metoder og 4) kvalitative metoder. Forberedelsen til undervisningen indbefatter læsning og opgaveløsning i arbejdsgrupper. E-learn platform Kurset har et forum på E-learn, hvor kursusinformation, litteraturlister og undervisningsmaterialer befinder sig. Den fælles tværvidenskabelige del og de 4 fagspecifikke spor har hver deres mappe under platformen. Al information vedrørende litteratur, læseplan m.v. vil fremgå på E-learn. Eksamen Skriftlig prøve. Bedømmelse efter 7-trinsskala. Intern bedømmelse Den skriftlige prøve har en varighed af 5 timer. Der må benyttes hjælpemidler dvs. pensum og egne noter. Brug af internet er ikke tilladt. Tidsforbrug Den fælles videnskabelige del: 35 KT ca. 145 AT (inklusiv KT) Den fagspecifikke del: 36 KT ca. 150 AT (inklusiv KT) Eksamen: 5 KT ca. 37 AT (inklusiv KT) Modulansvarlig Modulet udbydes i samarbejde mellem forskellige forskningsenheder på IOB Fagansvarlige er: Lektor Peter Lund Kristensen [email protected] Lektor Jasper Schipperijn [email protected] Modulsekretær Ulla Rytter, [email protected] 31. oktober 2016 Side 39

40 Uddybning af modulet Den videnskabelig metode er en systematisk og målrettet undersøgelsesproces, som anvendes til at undersøge en afgrænset problemformulering. Afhængig af hvilken forskningsmetode man vælger, forandres ens viden om verden. Først og fremmest har metodevalg konsekvenser for, hvad man forstår ved resultater og hvordan disse tolkes og anvendes. Forskellige forskere stiller forskellige spørgsmål afhængig af deres syn på, hvad viden er, og hvordan den bedst kan erkendes. Derfor er det væsentligt at kunne skelne mellem forskellige ontologiske og epistemologiske positioner og de heraf følgende metodevalg. Gennem først et fælles tværvidenskabeligt forløb på 2 uger, herefter et 4 ugers fagspecifik forløb, og igen afslutningsvist 2 ugers fælles tværvidenskabelig forløb, præsenteres en række videnskabsteoretiske og metodologiske perspektiver samt konkrete forskningsmetoder, som den studerende aktivt skal reflektere over og arbejde med. Indholdet er rettet mod at kunne anvendes i den studerendes selvstændige gennemførelse af projekter på kandidatuddannelsen og i fremtidige jobs. Informationssøgning Informationssøgning er essentielt for alt videnskabeligt arbejde, og alle studerende på faget forventes at kunne gennemføre en systematisk søgning for at finde relevante videnskabelige tekster. For de studerende der i deres bachelor uddannelse ikke er blevet undervist i informationsøgning, eller som ønsker at få genopfrisket deres evner, vil Majbritt Ursula Johansen, SDU, Biblioteket, gennemføre en 4-timers workshop i informationssøgning. Formålet er at kvalificere de studerende til at foretage relevante, fokuserede og refleksive søgninger under hensyntagen til evt. tværvidenskabelige interesser. Det fælles tværvidenskabelige forløb (fællesdelen) Fællesdelen starter med et 2-ugers forløb, der består dels af en række forelæsninger med dertilhørende gruppearbejde af videnskabsteoretisk karakter. Her arbejdes med overordnede videnskabsteoretiske grundpositioner og problemstillinger knyttet til de enkelte forskningsområder, herunder; Objektivitet eller ej? Det repræsentative vs. Cases Forklaring og forståelse - herunder forskertyper og metoder Forskningsniveauer - fra det enkelte til det komplekse og fra sammenhæng til element Opgaveskrivning Forskerroller Videnskabsteoretisk forløb Lektor, Esben Nedenskov Petersen, SDU, afdeling for filosofi Her fokuseres på grundlæggende spørgsmål som: Hvad er videnskab (og videnskabsteori)? Hvor går grænsen mellem videnskab og pseudo-videnskab? Hvad er erkendelsens grundlag og struktur? Findes der en objektiv sandhed/erkendelse? Forløbet har fokus på, hvorfor videnskabsteoretisk refleksion er en uomgængelig del af forskerrollen, og hvordan et fokus på videnskabelighed er afgørende i forhold til at opnå hensigtsmæssige forskningsprocesser inden for såvel naturvidenskab som humaniora. 31. oktober 2016 Side 40

41 Vælg af metode & mixed-methods forskning Lektor, Jasper Schipperijn Efter de 4 fagspecifikke spor samles de studerende igen for at arbejde på tværs med vælg af den rette metode til forskellige typer af forskningsspørgsmål. Endvidere vil der være fokus på de muligheder og udfordringer der ligger i at kombinere forskellige metoder i samme projekt, med andre ord mixedmethods forskning. De fire fagspecifikke forløb: Hver studerende vælger et af fire spor: epidemiologi, laboratorieteknikker, kvantitative metoder, eller kvalitative metoder. På hver spor bliver følgende emner behandlet, i relation til de forskellige fagfelter: Opstille et forskningsspørgsmål eller problemformulering (hvad skal der undersøges) Studiedesign og sampling (hvilke deltager skal der vælges) Metoder og teknikker til indsamling af empiri (hvordan skal empiri samles ind) Præsentation og tolkning af den indsamlede viden (hvordan kan resultater bruges) Epidemiologi Lektor, Peter Lund Kristensen, Lektor, Anders Grøntved og forskningsassistent Martin Gillies Rasmussen. Formål Formålet er, at den studerende får forståelse for grundlæggende metodiske principper inden for den beskrivende epidemiologi på sundhedsområdet. Et væsentligt aspekt af faget er, at opøve kompetencer hos den studerende til selv at håndtere og analysere på relevante sundhedsdata i statistikprogrammet STATA. Fagligt indhold I undervisningsforløbet vil der være fokus på at give de studerende erfaringsbaserede kompetencer, færdigheder og viden indenfor udvalgte faser af et epidemiologisk forskningsprojekt herunder stikprøveudvælgelse, håndtering af non-response, spørgeskemaudvikling, validering, analyse af tværsnitsdata, og afrapportering af resultater. Der fokuseres på at udvikle de studerendes metodeforståelse indenfor den deskriptive del af epidemiologien. Den analytiske epidemiologi varetages i faget Anvendt Videnskabelig Metode, som bygger ovenpå indeværende fag. Læringsmål Den studerende skal kunne Kritisk fortolke data fra deskriptive undersøgelser indenfor den kvantitative idræts- og sundhedsforskning Udføre og fremstille statistiske beregninger af deskriptive problemstillinger baseret på kvantitative data Kritisk vurdere og kvantificere validiteten af forskellige typer af epidemiologisk data. beskrive grundprincipperne for konstruktion af valide survey-spørgsmål 31. oktober 2016 Side 41

42 Laboratorieteknikker Adjunkt, Lars G Hvid Formål Den studerende opnår forståelse for principperne bag udvalgte laboratorie metoder der bliver brugt i naturvidenskabelige forskningsprojekter indenfor kvantitativ idræts- og sundhedsforskning. Dette danner baggrund for at kunne vurdere og kritisk reflektere over eksisterende viden. Der arbejdes endvidere med processer omkring dataopsamling samt efterfølgende dataanalyse. Det diskuteres hvilke metoder der kan bidrage med at belyse eller afdække forskellige problemstillinger. Fagligt indhold Der arbejdes både teoretisk og praktisk med en række forskellige biomekaniske, muskelfysiologiske og biokemiske metoder. Endvidere arbejdes der med kritisk læsning af videnskabelige artikler, samt skrivning af videnskabelige tekster i relation til laboratorieundersøgelser. Læringsmål Den studerende skal kunne: anvende forskellige biomekaniske, muskelfysiologiske og biokemiske metoder redegøre for biomekaniske, muskelfysiologiske og biokemiske forskningsmetoders begrebslige og teoretiske grundlag diskutere og vurdere forskellige metoders egnethed i forhold til idrætslig og sundhedsmæssige problemstillinger analysere og vurdere egne og andres forskningsresultater Kvantitative metoder Lektor, Jasper Schipperijn & adjunkt, Karsten Elmose-Østerlund Formål At opnå forståelse for de problemstillinger og processer, der er knyttet til brug af kvantitative metoder på idræts- og sundhedsområdet med særligt fokus på problemstillinger inden for det humanistiske og samfundsvidenskabelige område samt anvendelsen af spørgeskemametoden. Dette danner baggrund for at kunne vurdere og kritisk reflektere over eksisterende viden. Endvidere opnås indsigt i hvorledes empiriindsamling, præsentation og tolkning af ny viden kan varetages. Fagligt indhold Der arbejdes med kritisk læsning af, tolkning af og henvisning til videnskabelige artikler, samt skrivning af videnskabelige tekster i relation til kvantitative undersøgelser. Endvidere arbejdes der med grundprincipperne for konstruktion af valide og reliable spørgeskemaer ved inddragelse af begreber som operationalisering, indikatorer, spørgsmålsformulering, åbne vs. lukkede spørgsmål, sprogsensitivitet mv. Læringsmål Den studerende skal kunne: forstå, beskrive og diskutere resultaterne af kvantitative undersøgelser beskrevet i videnskabelige tekster 31. oktober 2016 Side 42

43 analysere og vurdere kvaliteten af egne og andres forskningsresultater opnået ved hjælp af kvantitative undersøgelser skrive en god introduktion og problemformulering til en kvantitativ undersøgelse forstå, beskrive og diskutere fordele og ulemper ved forskellige kvantitative forskningsdesigns beskrive og anvende grundprincipperne for konstruktion af valide og reliable spørgeskemaer diskutere og vurdere brug af forskellige typer af spørgsmål i forhold til idrætslige og sundhedsmæssige problemstillinger designe et kvantitativt studie og beskrive design og metode Kvalitative metoder Lektor, Jan Toftegaard Støckel og post doc. Charlotte Skau Pawlowski Formål Formålet er at give den studerende en indføring i udvalgte humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsdesigns med tilhørende metoder og analysemuligheder. Fagligt indhold I en kombination af forelæsninger og gruppetimer ser vi nærmere på to gennemgående forskningsdesigns: casestudiet samt aktionsforskning. Under delmetoderne behandles dokumentanalyse, deltagerobservation og interview (det narrative og det semistrukturerede). Gennem kandidatspecialer og udvalgte videnskabelige artikler ser vi nærmere på stadierne i den analytiske proces fra rådata til analyseenheder. Læringsmål Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Forstå og skelne mellem forskellige videnskabsteoretiske grundpositioner og diskutere disse i forhold til en humanistisk samfundsvidenskabelig tilgang til idrætsforskningen Forstå og diskutere fordele og ulemper ved udvalgte forskningsdesigns og forskningstyper inden for den humanistisk samfundsvidenskabelige forskning Beskrive og diskutere forskellige forskerroller i relation til specifikke forskningsmetoder og videnskabelige kriterier Forholde sig kritisk-analytisk til metoder for indsamling, bearbejdning, analyse og fortolkning af data. 31. oktober 2016 Side 43

44 Aerobic training and Oxygen transport Omfang: 15 ECTS Course responsible: Kurt Jensen When: 2. Quarter, autumn 2016 Specific conditions Part of the elective courses Teaching language is English if foreign students take part in the course Content: The concept of oxygen-transport and aerobic training and the testing of these elements Limiting factors for aerobic performance including regulating mechanisms The effect of exercise and inactivity on aerobic performance Knowledge: The student is able to Demonstrate knowledge about the concept of the chain of oxygen delivery, including ability to identify and characterise the different parts of the chain and their interaction Account for prevalent markers of aerobic performance at maximal work (VO2max, v- VO2max, Wattmax) and during endurance exercise at a submaximal level (LT, VT, AT, MaxLaSS, critical power, cycling efficiency, running economy) Account for the effect of exercise on aerobic performance Skills: The student is able to Describe and analyse the process of oxygen uptake at submaximal work (O2-kinetics) and maximal work, including ability to discuss regulating mechanisms related to aerobic energy consumption Describe and discuss the limiting factors during aerobic performance at maximal and submaximal work Competences: The student should be able to Test aerobic performance during maximal and submaximal exercise. This involves competences to evaluate 1) the technical completion of the test, 2) the result of the test compared to test-criteria and 3) the result of the test compared to existing material Acquire new knowledge on oxygen transport and aerobic performance through the reading of scientific literature and take a critical stand as regards the quality of the literature 31. oktober 2016 Side 44

45 Teaching: Lectures, study groups, study questions, student presentations of scientific publications, Laboratory exercises. Rapport over the experiment must be delivered the week after and accepted by the teacher. Course responsible Kurt Jensen, lektor Undervisere: Kurt Jensen, studielektor, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Preben K. Pedersen, assoc. professor emeritus, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, [email protected] Stefan Mortensen, Lektor, IMM - Kardiovaskulær og Renal Forskning, Syddansk Universitet, [email protected] Instruktor Morten Frydkjær, Specialestuderende, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, [email protected] Bio- technician: Kirsten Kjær, Bio-technician, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, [email protected] Course secretary: Ulla Rytter, [email protected] Teaching material: Scientific publication and reviews. The list of publications written in the study plan (to be included two weeks before course start) is curriculum. Time-Schedule: The course consists of 15 teaching units of 3 lectures. There will be held one demonstration exercise and two lab exercises each of two hours. Furthermore 3 times 2 lectures of study group work. The exact content of the course will be described in details in the study plan to be published in front of first lectured. Exam Approval of reports (passed/not-passed) Written examination with internal evaluation applying the Danish 7-scale. All parts of the exam should be passed to pass the course. 31. oktober 2016 Side 45

46 Idræts- og sundhedspolitik Omfang Placering 15 ECTS; 45 lektioner 2. Semester 2016 Kompetence-beskrivelse Ved afslutningen af kurset skal den studerende have flg. kompetencer: Viden: Den studerende har - indgående indsigt i teorier og metoder, der belyser og forklarer dansk idræts- og sundhedspolitik på såvel statsligt som kommunalt niveau. - viden om centrale og/eller aktuelle idræts- og sundhedspolitiske problemstillinger. Færdigheder: Den studerende kan - argumentere, analysere og reflektere selvstændigt og kritisk på et akademisk niveau om idræts- og sundhedspolitiske problemstillinger. - opstille relevante problemstillinger og belyse disse ved hjælp af fagets teorier og metoder. - beskrive og forklare det danske idræts- og sundhedssystem og forskelle mellem disse. - beskrive og forklare forskelle og ligheder på idrætspolitikken mellem kommunerne og mellem Danmark og andre lande. Indhold Kompetencer: Den studerende kan - anvende relevante teorier og metoder til vurdering af idræts- og sundhedspolitiske problemstillinger. - udarbejde et idræts- og sundhedspolitisk oplæg eller dokument for en organisation, en kommune eller en statslig institution. - medvirke ved gennemførelse af videnskabelige undersøgelser indenfor idræts- og sundhedspolitik. Kurset beskæftiger sig med - det politiske output (lovgivning, relevante ressortministeriers og kommunale myndigheders forvaltning af området, mv.) - den politiske proces (hvem har indflydelse og magt, hvorfor bliver bestemte holdninger dominerende; politikernes, embedsmændenes, organisationernes, mediernes, m.fl.s indflydelse, osv.). Kurset omfatter undervisning i - Teorier og begreber om politik, politiske processer og politiske institutioner - Dansk idrætspolitik og sundhedspolitik i et historisk perspektiv - Kommunal idræts- og sundheds politik forskelle og ligheder 31. oktober 2016 Side 46

47 mellem kommunerne - Idrætspolitik i komparativ international belysning (derunder sammenligning med udvalgte europæiske lande) - Internationale organisationers rolle inden for idræts- og sundhedspolitik oktober 2016 Side 47

48 Forudsætninger Undervisningsform Litteratur Ingen særlige forudsætninger Undervisningen gennemføres ved forelæsninger og vejledning. Eichberg, Henning. Idrætspolitik i komparativ belysning national og international. Syddansk Universitetsforlag. Eskelund, Klaus og Skovgaard, Thomas (red.). Samfundets idræt. Syddansk Universitetsforlag. Side 13 55, 57 98, Forebyggelseskommissionen (2009). Vi kan leve længere og sundere. Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats. Side (den offentlige forebyggelsesindsats) og side (kommissionens forslag). Hansen, Jørn (2012). The institutionalization of Team Denmark. Inn Svein S. Andersen & Lars Tore Ronglan (eds.) Nordic Elite Sport. Same Ambitions Different Tracks. Universitetsforlaget, pp Hansen, Jørn (2011). Fra fritidsidræt til sundhedsaktivitet hvorledes idræts (på ny) blev til folkesundhed. In Steen Brock (red.). Folkesundhed. Perspektiver på dansk samfundsmedicin. Philosophia Aarhus Universitet pp Hansen, Jørn (2013): At gøre sig til herre over sit eget liv idéhistoriske og teoretiske forudsætninger for nutidens bemestringsstrategier i bevægelses- og sundhedsforskningen. In Susanne Ravn og Jørn Hansen (red.) Tics, træning og tango bevæggrunde for bevægelse. Syddansk Universitetsforlag 2013 pp Hansen, Jørn (2008): Den moralske stedfortræder og andre historier om idræt og politik. Syddansk Universitetsforlag Odense. Heywood, Andrew (2007): Politics, Palgrave Macmillan, Houndmills, kap. 1, pp. 3-23, pp Ibsen, Bjarne (2011). Kommunalreformens betydning for kommunernes idrætspolitik. i Økonomi & Politik, nr. 2, juni 2011, side Ibsen, Bjarne. (red.). Nye stier i den kommunale idrætspolitik. Idrættens Analyseinstitut. Side 7 27, side Jørgensen, Per (2010): Kroppen under behandling Gymnastikken, fysioterapien, kiropraktikken og lægevidenskaben ca In: Sundhedskultur og bevægelseskultur. Forum for idræt, historie og samfund 02,2010, pp Nielsen, Klaus (2005)(red.). Institutionel teori En tværfaglig introduktion, pp Thomsen, Jens Peter Frølund (2000): Magt og indflydelse, Aarhus, Magtudredningen. Winther, Søren og Nielsen, Vibeke Lehrmann (2008): Implementering af politik, Academica, pp , 40-71, Supplerende læsning: Hall, Peter A. and Taylor, Rosemary C. (1996). Political Science and the 31. oktober 2016 Side 48

49 Arbejdsbelastning Prøve Bedømmelse: Three New Institutionalisms, Political Studies, vol. 44, pp Hansen, Jørn og Skovgaard, Thomas (2012). De olympiske lege en kort verdenshistorie. Syddansk Universitetsforlag 2012 Hansen, Jørn (2014). Verdensspillet. Fodboldhistorie fra de første spark til Verdensmesterskaberne. Syddansk Universitetsforlag 2014 Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2002): Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden Kulturministeriet (2009): Idræt for alle. Breddeidrætsudvalgets rapport baggrund og analyser. Sundhedsministeriet (1989): Regeringens Forebyggelsesprogram Sundhedsministeriet (1999): Regeringens folkesundhedsprogram Thelen, Kathleen (1999): Historical Institutionalism in Comparativ Politics. Ann. Rev. Poli. Sci : se Histl_Instlsm_Compartv_Politx.pdf Thomsen. Jens Peter Frølund (2005): Diskursanalyse. In: Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen (red.) Klassisk og moderne samfundsteori. Hans Reitzels Forlag, pp Modulet omfatter 15 ECTS svarende til ca. 420 arbejdstimer for den studerende. Arbejdsbelastningen er planlagt fordelt således: Forelæsninger: 45 timer Forberedelse dertil: 325 timer. Opgaveskrivning / eksamen: 50 timer. Prøveform: Kurset afsluttes med en skriftlig hjemmeopgave, som skal afleveres på E-learn senest torsdag den 19. januar 2017 kl Ugen før eksamensugen skal den studerende have godkendt et emne og en problemstilling, som den studerende vil skrive om. Opgavens maksimale størrelse er 15 normalsider (inklusiv referencer) Intern censur. Bedømmelse følger bestemmelserne omkring 7 trins-skalaen. Karakteren 12 opnås, når den studerende præsterer en dyb forståelse og viden i overensstemmelse med kursets generelle mål og opfylder de beskrevne kompetencemål med kun få og ubetydelige mangler. 31. oktober 2016 Side 49

50 Lektionsplan U26 Undervisningens indhold Litteratur Underviser Introduktion til faget - fagets indhold - lektionsplanen - Litteratur - eksamen Jens Peter Frølund Thomsen (2000): Magt og indflydelse, Aarhus, Magtudredningen. Andrew Heywood (2007): Politics, Palgrave Macmillan, Houndmills, kap. 1, pp Bjarne Ibsen Jørn Hansen Teori (1) Introduktion til politikbegrebet og magtbegrebet Eichberg, H. (2012). Idrætspolitik i komparativ belysning national og international. Side Syddansk Universitetsforlag U9 Teori (2) Teoretiske perspektiver på politiske beslutninger Andrew Heywood (2008): Politics, Palgrave Macmillan, Houndmills, kap. 20, pp Søren Winther og Vibeke Lehrmann Nielsen (2008): Implementering af politik, Academica, pp , 40-71, Bjarne Ibsen Teori (3) Klaus Nielsen (2005)(red.). Institutionel teori En tværfaglig introduktion, pp Bjarne Ibsen U9 Introduktion til - institutionel teori - og diskursteori CASE Team Danmark: Jørn Hansen (2012). The institutionalization of Team Denmark. Inn Svein S. Andersen & Lars Tore Ronglan (eds.) Nordic Elite Sport. Same Ambitions Different Tracks. Universitetsforlaget, pp Supplerende læsning: Peter A. Hall & Taylor, Rosemary C. (1996). Political Science and the Three New Institutionalisms, Political Studies, vol. 44, pp Jens Peter Frølund Thomsen (2005): Diskursanalyse. In: Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen (red.) Klassisk og moderne 31. oktober 2016 Side 50

51 samfundsteori. Hans Reitzels Forlag, pp Kathleen Thelen (1999): Historical Institutionalism in Comparativ Politics. Ann. Rev. Poli. Sci : se erior/tamara/thelen- Histl_Instlsm_Compartv_Politx.pdf U9 Sundhedspolitik (1) Kampen om definitionsmagten Per Jørgensen (2010): Kroppen under behandling Gymnastikken, fysioterapien, kiropraktikken og lægevidenskaben ca In: Sundhedskultur og bevægelseskultur. Forum for idræt, historie og samfund 02,2010, pp evt. yderligere på e-learn Anders Bank Lodahl U9 Sundhedspolitik (2) Forholdet mellem idrætsog sundhedspolitik Jørn Hansen (2011). Fra fritidsidræt til sundhedsaktivitet hvorledes idræts (på ny) blev til folkesundhed. In Steen Brock (red.). Folkesundhed. Perspektiver på dansk samfundsmedicin. Philosophia Aarhus Universitet pp Jørn Hansen Forebyggelseskommissionen (2009). Vi kan leve længere og sundere. Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats. Side (den offentlige forebyggelsesindsats) og side (kommissionens forslag). Jørn Hansen (2014) Idrættens sundhedspolitiske reference. Og hvorledes idrættens hovedorganisationer er kommet tættere på hinanden. In: Klaus Eskelund og Thomas Skovgaard (red.) Samfundets idræt. Forskningsbaserede indspark i debatten om idrættens støttestrukturer. Syddansk Universitetsforlag, s Case: Institutionel teori og isomorfi. Supplerende læsning: Sundhedsministeriet (1989): Regeringens 31. oktober 2016 Side 51

52 Forebyggelsesprogram Sundhedsministeriet (1999): Regeringens folkesundhedsprogram Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2002): Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden Kulturministeriet (2009): Idræt for alle. Breddeidrætsudvalgets rapport baggrund og analyser. (de sidste tre programmer kan findes på nettet) Sundhedspolitik (3) Fortsættelse fra sidste gang suppleret med: Jørn Hansen 9 12 U9 Livsstil og bemestringsstrategier Signild Vallgårda : Livsstilssygdomme og livsstil. + Dansk Folkesundhedspolitik: Fokus på adfærd. In Steen Brock (red.). Folkesundhed. Perspektiver på dansk samfundsmedicin. Philosophia Aarhus Universitet pp Hansen, Jørn (2013): At gøre sig til herre over sit eget liv idéhistoriske og teoretiske forudsætninger for nutidens bemestringsstrategier i bevægelses- og sundhedsforskningen. In Susanne Ravn og Jørn Hansen (red.) Tics, træning og tango bevæggrunde for bevægelse. Syddansk Universitetsforlag 2013 pp Signild Vallgårda: Studier af magtudøvelse. Bidrag til en operationalisering af Foucaults begreb Governmentality. Fra P.M. Christiansen og L. Togeby (red. ) På sporet af Magten. Magtudredningen 2004 på e- learn U9 Dansk idrætspolitik (1) Bjarne Ibsen og Henning Eichberg (2012). Dansk idrætspolitik. Mellem frivillighed og statslig styring. In: Eichberg. H. Idrætspolitik i komparativ belysning national og international. Side Syddansk Universitetsforlag. Bjarne Ibsen 31. oktober 2016 Side 52

53 U9 Dansk idrætspolitik (2) Bjarne Ibsen (2014): Grundstøtte eller præstationsstøtte. Virkningen af forskellige former for statsstøtte til idrætsorganisationerne. I Klaus Eskelund og Thomas Skovgaard (red.). Samfundets idræt. Syddansk Universitetsforlag. Side Bjarne Ibsen U9 Kommunal idrætspolitik (1) Bjarne Ibsen (2011). Kommunalreformens betydning for kommunernes idrætspolitik. i Økonomi & Politik, nr. 2, juni 2011, side Bjarne Ibsen Bjarne Ibsen og Per Jørgensen (2008). Kommunal idrætspolitik under forandring. I Ibsen, B. (red.). Nye stier i den kommunale idrætspolitik. Idrættens Analyseinstitut. Side Bjarne Ibsen (2008). Nye stier i den kommunale idrætspolitik. I Ibsen (red.). Nye stier i den kommunale idrætspolitik. Idrættens Analyseinstitut. s U9 Kommunal idræts- og sundhedspolitik (2) Malene Thøgersen og Evald Bundgård Iversen (2014): Den kommunale støtte til idrætsforeninger. I Klaus Eskelund og Thomas Skovgaard (red.). Samfundets idræt. Syddansk Universitetsforlag. Side Bjarne Ibsen samt Evald B. Iversen Jens Høyer-Kruse (2014): Ringstedundersøgelsen. Støtteben eller benspænd for idrætspolitikken i Ringsted Kommune. I Klaus Eskelund og Thomas Skovgaard (red.). Samfundets idræt. Syddansk Universitetsforlag. Side U9 International idrætspolitik (1): Komparativ idrætspolitik Eichberg, H. (2012). Idrætspolitik i komparativ belysning national og international. Side , Syddansk Universitetsforlag. Bjarne Ibsen U9 International idrætspolitik (2): De store institutioner og idræt som politikkens Jørn Hansen (2008): Den moralske stedfortræder og andre historier om idræt og politik. Syddansk Universitetsforlag Odense. Jørn Hansen 31. oktober 2016 Side 53

54 moralske stedfortræder (FIFA, WHO, IOC) (1) Materiale på e-learn. Supplerende læsning: Jørn Hansen og Thomas Skovgaard De olympiske lege en kort verdenshistorie. Syddansk Universitetsforlag 2012 Jørn Hansen Verdensspillet. Fodboldhistorie fra de første spark til Verdensmesterskaberne. Syddansk Universitetsforlag U48a U42 Uge 45 Vejledning, opsamling og spørgsmål Vejledning, opsamling og spørgsmål EKSAMEN Bjarne Ibsen Jørn Hansen Bjarne Ibsen Jørn Hansen 31. oktober 2016 Side 54

55 Kropskultur og sundhedskultur: Baggrund: Er det sunde altid sundt og det syge altid sygt? Er det afvigende nogle gange det normale eller omvendt? Hvilke styringsredskaber, hvilke sygdomsmodeller og hvilke normalitetsforståelser præger forskellige sundhedstiltag? Hvorfor dyrker mennesket ekstremidræt? Hvilke konsekvenser har forskellige definitioner af fx handicapidræt og sundhed? Omdrejningspunktet for dette modul er krops- og sundhedskulturer og spørgsmålet om, hvordan vi kan analysere, diskutere og forstå forskellige fænomener indenfor området. Fokus er særligt på normalitetsbegrebet, herunder på begreber som stigmatisering, governmentality, biopolitik, diagnosticering og klassificering. Temaerne i modulet vil således dreje sig om sådanne problematikker og fx se på handicapidræt og normalitetsbegreber, konstruktion af kropsidealer, træningsafhængighed som diagnose, BMI som normalitetskonstruktion, ekstreme friluftsaktiviteter som afvigelser fra eller netop ikke afvigelser fra det normale. Men der arbejdes også med kropskultur i et bredere perspektiv og der ses på leg og latter, parkour og boksning. Centralt i modulet står også kulturanalytiske metoder. Her arbejdes med både kritisk kulturanalyse, diskursanalyse, historiske analyser og konfigurationsanalyser. Og sidst men ikke mindst vil konkrete kropslige erfaringer med forskellige krops- og sundhedskulturer være en del af kursets emner. Hensigten er at opøve kritisk tænkning ift. de krops- og sundhedskulturer, som vi er del af og medskabere af. Placering: Kandidat, 2. kvarter Omfang: 15 ECTS Formål: At de studerende opnår indsigt i kulturanalyse og kulturteori med henblik på selvstændigt at kunne undersøge, analysere, diskutere og forholde sig til aktuelle fænomener inden for kropskultur og sundhedskultur. Kompetencer: Viden Ved modulets afslutning skal den studerende: Have indsigt i forskellige kulturteorier og metoder til analyser af krop- og sundhedskultur Have kendskab til forskellige forskningsmetoder og nyeste forskning indenfor krop- og sundhedskultur 31. oktober 2016 Side 55

56 Færdigheder Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Identificere aktuelle fænomener og tendenser indenfor krop- og sundhedskultur Formulere og afgrænse problemstillinger indenfor krop- og sundhedskultur Anvende forskellige kulturteorier og -metoder til at forstå og analysere aktuelle fænomener indenfor krop- og sundhedskultur Kompetencer Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Undersøge og diskutere aktuelle fænomener indenfor krop- og sundhedskultur Anvende krops- og sundhedskulturel viden til at reflektere over og diskutere konkrete interventioner, aktuelle tendenser og problemstillinger indenfor idræt og sundhed Indhold, undervisningsformer og organisation: Modulet indeholder 3 spor: 1) kulturteori og analyse, 2) temaområder og 3) selvstændige studier. I første spor anlægges primært en kritisk kulturanalytisk tilgang til kropskultur og sundhedskultur samt arbejdes med konfigurationsanalysen som metode. Gennem modulet præsenteres en række temaer, hvor forskellige forskere underviser i udvalgte temaer relateret til kropskultur og sundhedskultur og knytter an til relevant kulturteori. Der er samtidig hver uge seminartimer, hvor de studerende arbejder med, præsenterer og diskuterer egne undersøgelser. Desuden vejledning på eget forskningsprojekt. Undervisningen består således af forskellige typer af aktiviteter: Forelæsninger/holdundervisning: Der forelæses eller undervises i et emne ud fra den læste litteratur. Underviseren er ansvarlig for aktiviteten. Casearbejde: Der arbejdes med relevante cases indenfor alle temaer. Her skal de studerende selv fordybe sig i en case og undersøge, analysere, diskutere casens problemstilling med anvendelse af relevant teori. Underviseren initierer aktiviteten. Eksterne oplægsholdere: Undervejs i modulet vil nuværende specialestuderende fortælle om deres specialer indenfor området. Ligeledes vil der være oplæg fra forskere på nogle specifikke emner, særligt træningsafhængighed og kurhotel Skodsborg. Kropslig praksis: Der vil indgå praksiseksempler med kropslig aktivitet. Gruppetimer: Ved starten af kurset inddeles de studerende i grupper ud fra interesseområder. De studerende arbejder selvstændigt med egne undersøgelser af egen kultur. Undersøgelserne 31. oktober 2016 Side 56

57 diskuteres i grupper. Gruppetimerne kan også bruges til at give hinanden feed-back på opgave-dele eller til at forberede sig eller samle op på undervisningen. Vejledning: Hver gruppe får vejledning 3 gange fælles på eksamensopgaver. Der er desuden mulighed for individuel vejledning på opgaverne. Mere konkret består modulet består af 1 introduktionsuge, hvor der introduceres til modulets fokus og de vigtigste begreber og teorier. Herefter følger en række temauger, hvor forskere indenfor krops- og sundhedskulturområdet på IOB med afsæt i egen forskning introducerer til et relevant tema. Se også semesterplan på e-learn. Uge Tema Underviser K-timer 46 Introduktion: Normalitetsbegrebet i kropsog sundhedskultur Diskurs- og kulturanalyser 47 Sundhedskulturer i skolen Konfigurationsanalysen som metode Annemari Munk Svendsen og Jørn Hansen Annemari Munk Svendsen 4 Sundhedskulturer i idrætten Annemari Munk Svendsen Introduktion til eksamensopgave og gruppedannelse Annemari Munk Svendsen 2 48 Træningsafhængighed som kulturelt fænomen Sundhedskulturer og kropskulturer i medier 49 Sygdomsmodeller og sundhedsmodeller Mia Lichtenstein og Annemari Munk Svendsen Annemari Munk Svendsen 4 Gruppetimer 2 Vejledning 2 Jørn Hansen Kropsskulpturering og BMI Gruppetimer 2 50 Kulturanalyser af ekstreme kropskulturer i friluftsliv Søren Andkjær Vejledning 2 51 Handicapidræt og det normale Henning Eicberg oktober 2016 Side 57

58 Leg, latter og sundhed Henning Eichberg 4 Gruppetimer 2 01 Kulturanalyser af gadeidræt/urbane kropskulturer Signe Højbjerre Vejledning 2 Gruppetimer 2 02 Arbejde med eksamensopgave og mulighed for individuel vejledning 2 Gruppetimer 2 03 Præsentation af undersøgelse og aflevering af eksamensopgave oktober 2016 Side 58

59 Fordeling af ects på modulet for de studerende 15 x 27 = 405 timer = 45 timer/uge Aktivitet Antal timer Konfrontationstimer 64 Gruppetimer 10 Indsamling af empiri 60 Vejledning 8 Udarbejdelse af eksamensopgave 150 Forberedelse til timer og gruppearbejde 113(ca timer/uge i 7 uger) 31. oktober 2016 Side 59

60 E-learn Fungerer som kommunikationsplatform hvor både litteratur og noter samt informationer og opgaver undervejs placeres. Her finder du vigtige beskeder fra underviserne, læse/modulplaner og tekster samt evt. PP-oplæg mm. Litteratur: Der bruges uddrag fra 3 grundbøger: Bevægelser og kropskulturelle mønstre konfigurationsanalysen i teori og praksis (2014) af Peter Mindegaard, Søren Andkjær og Annemari Munk Svendsen (red.). Sund, sundere, helt sygt af Tics, træning og tango (2013) af Susanne Ravn og Jørn Hansen (red.). Øvrig litteratur - i form af uddrag og artikler - lægges på E-learn før og under kurset. Prøver: Skriftlig hjemmeopgave, 7-trinsskalaen, intern bedømmelse. Der er vejledning på opgaven undervejs og den præsenteres for de øvrige studerende på et afsluttende seminar i eksamensugen i januar. Nøglepersoner i modulet Modulansvarlig: Annemari Munk Svendsen, [email protected] Modulsekretær: Ulla Rytter: [email protected] Undervisere (in order of appearance ): Annemari Munk Svendsen: [email protected] Jørn Hansen: [email protected] Søren Andkjær: [email protected] Henning Eichberg: [email protected] Signe Højbjerre Larsen: [email protected] 31. oktober 2016 Side 60

61 Anvendt videnskabelig metode (Spor 3, Laboratorieteknikker i arbejdsfysiologisk og biomekanisk idræts- og sundhedsforskning) Omfang: 15 ECTS Placering: Modulet er placeret på 2. kvarter. Særlige forhold: Modulet er obligatorisk. Mål: Formålet med modulet Anvendt videnskabelig metode er, at den studerende opøver sin viden om og færdigheder i anvendelsen af et afgrænset metodisk-undersøgelsesteknisk område, der anvendes i aktuel forskning af relevans for Idræt og Sundhed. På den baggrund opnår den studerende kompetencer til at reflektere kritisk over specifikke metodiske og tekniske problemstillinger, der udspringer af den videnskabelige praksis, samt valg af videnskabelig metode i forhold til specifikke arbejdsfysiologiske spørgsmål. Udmøntning af praktiske, faglige færdigheder, professionel etik og ansvarlighed er herunder et emne. Kompetencemål: Professionskompetencer: Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: opstille forskningsdesign og gennemføre dataindsamling og analyse under hensyntagen til betydningen af metodiske valg og problemer diskutere og vurdere fordele og ulemper ved anvendte metoder og teknikker i forhold til en konkret problemstilling eller en specifik case. Teoretiske, akademiske kompetencer: Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: redegøre for specifikke teknikkers teoretiske og metodologiske baggrund forholde sig kritisk-analytisk til indsamling, tilvirkning, behandling og analyse af data analysere og vurdere egne og andres forskningsresultater. Kompetencemål: (specifikt for Anvendt Videnskabelig metode indenfor biomekanik og fysiologi) 31. oktober 2016 Side 61

62 Under kurset skal de studerende have tilegnet sig praktisk og teoretisk kendskab til målemetoder og analyser af fysisk aktivitet fra celle og muskelniveau til helkrops niveau. Kurset indeholder en gennemgang af metoder til Muskel analyser, Elektromyografiske metoder, Kraftmålinger, Bevægelsesanalyse, Måling af energiforbrug og disse metoders styrker og svagheder. Kendskabet til metoderne forventes at være på et niveau, hvor de studerende kan sammensætte en relevant protokol, hvor disse metoder anvendes og diskutere og begrunde de metodiske valg i forhold til design af studiet. Indhold: (specifikt for Anvendt Videnskabelig metode indenfor biomekanik og fysiologi) Formålet med undervisningsforløbet med specifik fokus på eksperimentelle, kvantitative metoder er at give de studerende teoretiske og erfaringsbaserede kompetencer dels med udvikling, opbygning og gennemførelse af eksperimentelle studier, og dels med oprensning, bearbejdning og analyse af indsamlet eller eksisterende datasæt. Specifikt fokuseres på at give et indgående kendskab til de laboratoriemetoder og analyser, der anvendes ved IOBs laboratorier indenfor følgende 4 områder: Temaforløb om fysiologiske/biomekaniske metoder: Tema 1. Evaluering af muskelaktivitet baseret på EMG analyse (Karen Søgaard) Tema 2. Måling og analyse af muskelmekanisk funktion hos idrætsfolk, ældre og patienter (Per Aagaard og Lars Hvid) Tema 3. In vitro stimulering af isolerede muskler, samt analyse fluoremetriske- og spektrofotometriske analyser af SR funktion og metabolitter i muskelprøverne (Niels Ørtenblad). Tema 4. Objektiv vs. subjektiv måling af fysisk aktivitet (Paolo Casarotti og Kurt Jensen) Derudover vil der i modulet blive fokuseret meget konkrete på specialeforberedende aktiviteter. Karen Søgaard og Lars Hvid) Undervisningen tager afsæt i den teoretiske og metodiske viden, som de studerende har fået i faget Videnskabelig Metode på 1. Kvarter og i øvrigt i de udbudte kandidat moduler på Sundhed og idræt. Undervisningsforløbets opbygning i 4 temaer, tilbyder en fordybning i målemetoder, fra celle til helkorpsniveau, der alle som standard anvendes i eksperimentel idrætsfysiologisk forskning på IOB. Som et forløb gennem hele modulet, understøttes det forberedende arbejde til igangsætning af et eksperimentelt speciale. Det er således muligt at udarbejde en konkret specialeprotokol som modulets synopsis og indenfor nogle metoder at gennemføre et relevante pilotprojekt med tilhørende analyseplan. Gennemgående forløb: Udarbejdelse af synopsis og konkrete specialeforberedende aktiviteter. Der arbejdes i grupper med litteratursøgning til baggrund, opstilling af formål og hypotese testning, design af forsøgsprotokol og pilottest, analyseprotokol, og fremstilling af grafer, plots og tabeller. Der er mulighed for at arbejde med forberedelse af egen kommende specialeprotokol, men med inddragelse af kursets metoder. Pilottest af de udarbejdede protokoller gennemføres så vidt det lader sig gøre som praktisk øvelse med fokus på anvendelse af fysiologiske/biomekaniske metoder til bevægelsesanalyse eller kraftmålinger kombineret med elektromyografiske målinger. Gennem hele forløbet arbejdes med præsentation, kritik, tilpasning og detaljering af protokol. Tema 1: Evaluering af muskelaktivitet: EMG metoden præsenteres med fokus på praktisk brug og mere avancerede analyseteknikker. Derudover bliver der indledende foredrag, der dækker andre supplerende metoder som f eks NIRS, bevægelsesanalyse og kontinuerlig blodtryksmåling. Præsentation af specialeegnede projekter med typiske problemstillinger og hypoteser, hvor elektromyografiske metoder er hensigtsmæssige. Der undervises i den praktiske EMG analyse i signal analyseprogrammet Hedera som med fordel kan anvendes i specialer med EMG data. 31. oktober 2016 Side 62

63 Tema 2: Måling og analyse af muskelmekanisk funktion hos idrætsfolk, ældre og patienter Analyse af muskelmekanisk funktion og neuromuskulær aktivitet hos idrætsfolk, ældre og patienter. Dette belyses udfra 4 forskellige metodiske tilgange. Metode 1. Bestemmelse af mekanisk muskelfunktion in vivo. Bestemmelse af maximal kontraktil styrke i human skeletal muskel: isokinetisk og statisk dynamometry, evaluering af H:Q-ratio, agonist-antagonist muskel co-contraction, metode til at bestemme hastighed I kraftudvikling (rate of force development: RFD) og maximal power (force plate analysis) Forelæsning: Introduction to assessment methods and validity / reliability issues Metode 2. Neuromuskulær plasticitet ved træning Her præsenteres metoder til at evaluere adaptive ændringer i neuromuskulær funktion induceret ved træning af forskellige populationsgrupper, som athletes, udvalgte patient grupper og ældre borgere. Lecture: Introduction to assessment methods and validity / reliability issues Metode 3. Bestemmelse og evaluering af neuromuskulær funktion: interpolated twitch analysis. Introduktion til bestemmelse af voluntær muskel aktivering (brug af interpolated twitch technique) og denne metodes styrker og svagheder. De studerende får hands-on erfaringer med metoderne og præsenteres for metoder til analyse og fortolkning af resultaterne. Forelæsning: Assessment of voluntary muscle activation - Basic theory behind assessment of voluntary muscle activation (muscle vs nerve stimulation), the twitch interpolation technique (electrical single/doublet/train stimulation, potentiation). Lab exercise: Assessment of voluntary muscle activation using interpolated twitch Metode 4. Digital data sampling og signalanalyse - processing / filtering of recorded data signals. Præsentation af basale elementer indenfor digital dataopsamling og -analyse, herunder A/D converter teknologi, støjfiltrering (lowpass og highpass filtrering), digitale filtertyper indenfor biomekanisk forskning, eksmpler på anvendelse indenfor postural sway analyse og CMJ testning på kraftplatform, filtrering og analyse af muskel EMG signaler, MUAP cancellation, RFD analyse. Tema 3. In vitro stimulering af isolerede muskler, samt analyse fluoremetriske- og spektrofotometriske analyser af SR funktion og metabolitter i muskelprøverne (Niels Ørtenblad). Formålet med denne del af kurset er, gennem praktisk arbejde i laboratoriet, at opnå en indgående praktisk og teoretisk forståelse for anvendelsen af metodespecifikt apparatur og tilhørende analysemetode(r). Indholdet dækker teoretisk baggrund for en række metoder indenfor muskelfysiologien og andre forskningsretninger. Der vil blive præsenteret en række analysemetoder som dels danner baggrund for meget af den viden vi i dag har om muskelfysiologien, og dels er metoder som vi bruger rutinemæssigt i laboratorierne på IOB. En vigtig del er den praktiske anvendelse af disse metoder. Behandling, præsentation og tolkning af data fra udførte eksperimenter vil indgå i denne del. Kurset fokuserer på de anvendte metodernes princip, anvendelighed, overførbarhed til andre metoder og ulemper/usikkerheder og dermed begrænsninger. Her ud over vil undervisningen omhandle modeller og design af projekter til studie af muskelfunktion. Der præsenteres i 3 forskellige øvelser 3 metoder og efter øvelserne forventes fremlæggelse og udregnede resultater, baggrund for metoder, samt spørgsmål. Metode 1. In vitro stimulerede muskler fra rotte. Der dissekeres muskler fra rotter og der ophænge i krafttransducer. Musklerne blive elektrisk-stimuleret ved forskellige protokoller som simulerer fysiskaktivitet og kraftudviklingen vil blive fulgt. Efter stimuleringsprotokollen skal musklerne homogeniseres og præpareres inden de bliver gemt til videre analyse i næste metode. Metode 2. Bestemmelse af sarcoplasmatisk reticulum (SR) Ca2+ optag og frisætningshastighed. Under øvelsen præsenteres en fluoremetrisk metode til bestemmelse af SR Ca2+ optagelses- og frisætningshastighed, målt på SR vesikler fra muskelhomogenat fra øvelse 1. Metoden benytter sig af en teknik der vi af Ca2+ følsomme fluorescende stoffer gør det muligt at måle Ca2+ koncentrationer med en høj tidsmæssig opløselighed og stor nøjagtighed. Øvelsen starter med 45 min teori om principperne for spektrofotometri og fluoremetri, samt metodernes anvendelighed. 31. oktober 2016 Side 63

64 Metode 3. Bestemmelse af musklens ATP og PCr indhold. Øvelsen vil præsentere metoder til, at bestemme ATP og PCr indhold i musklerne fra øvelse 1. Øvelsen benytter sig af klassiske spektrofotometriske principper. Metabolitterne bestemmes ved et koblet assay, hvor man kan estimere metabolit indholdet ved at koble det til NADH forbrug, som kan bestemme spektrofotometrisk. Tema 4: Objektiv vs. subjektiv måling af fysisk aktivitet (Paolo Casarotti og Kurt Jensen) I dette tema gennemgås måling af fysisk aktivitet ved brug af accelerometre til at evaluere energy forbrug og efficiency valideret mod 'Golden standard' oxygen uptake (Douglas Bag Metoden) eller online metabolic Card. Der vil blive arbejdet specialeforberedende med præsentation af potentielle problemstillinger og ideer til specialearbejder. Temaet vil dække bestemmelse af Oxygen uptake (max and submax) og beregning af arbejds efficiency med brug af Douglas Bag + Online system (TBD) HR monitor, Blood lactate. Accelerometre bliver gennemgået som metode til evaluering af mechanisk arbejde. Der arbejdes med anvendelsen af GT3X+W accelerometer placeret på hofte, håndled, trunkus med analyse separate for højre og venstre. Metoderne vil blive præsenteret både i forelæsninger og som øvelser. Øvelserne vil inkludere målinger under Level walking, og gang og løb med forskellige stigninger og hastigheder. General undervisningsform: (specifikt for Anvendt Videnskabelig metode indenfor biomekanik og fysiologi) Der arbejdes i dele af modulet problemorienteret ud fra de studerendes specialesynopsis i forhold til at opstille et passende studiedesign og anvende passende metoder i mindre grupper af studerende. Vi forventer at den studerende før modulets forløb har gjort sig overvejelser om emne for speciale og der vil på kurset blive taget udgangspunkt i konkrete mulige speciale emner. Indenfor de 4 temaer bliver der givet forelæsninger om de specifikke metoder og om de mere generelle overvejelser og principper ved laboratoriearbejde. Der suppleres med en afveksling af gruppearbejde, fremlæggelser, for nogle temaer øvelser i laboratoriet og tilhørende dataanalyse eller demonstrationer. Øvelserne udføres af de studerende, men under vejledning af den ansvarlige for øvelsen. Vi forventer, at de studerende aktivt deltager under øvelserne både med den praktiske udførelse og med spørgsmål og kommentarer og arbejder selvstændigt med de specialeforberedende pilotstudier. E-learn platform og litteratur: (specifikt for Anvendt Videnskabelig metode indenfor biomekanik og fysiologi) Kurset har et forum på E-learn, hvor kursusinformation, tidsplan og resultater fra øvelser kan findes. Liste over anbefalet litteratur, der vil blive suppleret gennem kurset: Tema 1 1. Søgaard K, Olsen HB, Blangsted AK and Sjogaard G (2014). Single motor unit firing behaviour in the right trapezius muscle during rapid movement of right or left index finger. Frontiers in Human Neuroscience. 8:881. doi: /fnhum Taylor J. L., Olsen, H. B., Sjøgaard, G., and Søgaard, K. (2009) Voluntary activation of trapezius measured with twitch interpolation. J Electromyogr Kinesiol. 19 (2009) Søgaard, K (1995) Motor unit recruitment pattern during low-level static and dynamic contractions. Muscle Nerve 18: Johansen TI, Samani A, Antle DM, Côté JN, Madeleine P. Gender effects on the coordination of subdivisions of the trapezius muscle during a repetitive box-folding task. Eur J Appl Physiol Jan;113(1): Juul-Kristensen B, Clausen B, Ris I, Jensen RV, Steffensen RF, Chreiteh SS, Jørgensen MB, Søgaard K. Increased neck muscle activity and impaired balance among females with whiplash-related chronic neck pain: a cross-sectional study. J Rehabil Med Apr;45(4): oktober 2016 Side 64

65 6. Stashuk D, Farina D and Søgaard K: Decomposition of intramuscular EMG signals. Chapter 3 in Electromyography: physiology, engineering and non-invasive applications Eds. Merletti R amd Parker P. IEEE Press D. Farina, R. Merletti, C. Disselhorst-klug). Multi-channel techniques for information extraction from the surface emg. Chapter 7 in Electromyography: physiology, engineering and non-invasive applications Eds. Merletti R amd Parker P. IEEE Press Lisa M. K. Chin, John M. Kowalchuk, Thomas J. Barstow, Narihiko Kondo Tatsuro Amano, Tomoyuki Shiojiri and Shunsaku Koga. The relationship between muscle deoxygenation and activation in different muscles of the quadriceps during cycle ramp exercise. J Appl Physiol 111: , Søgaard K, Blangsted AK, Hansen L, Nielsen PK, Vedsted P, Andersen LL, Sjøgaard G. Changed activation, oxygenation, and pain response of chronically painful muscles to repetitive work after training interventions: a randomized controlled trial. Eur J Appl Physiol Jan;112(1): Tema 2 1. Jakobsen MD, Sundstrup E, Randers MB, Kjær M, Andersen LL, Krustrup P, Aagaard P. The effect of strength training, recreational soccer and running exercise on stretchshortening cycle muscle performance during countermovement jumping. Hum. Mov. Sci. 31, , Thorlund JB, Michalsik LB, Madsen K, Aagaard P. Acute fatigue-induced changes in muscle mechanical properties and neuromuscular activity in elite handball players following a handball match. Scand. J. Med. Sci. Sports 18, , Caserotti P, Aagaard P, Larsen JB, Puggaard P. Explosive heavy-resistance training in old and very old adults: changes in rapid muscle force, strength and power. Scand. J. Med. Sci. Sports 18, , Pearson SJ, Young A, Macaluso A, Devito G, Nimmo MA, Cobbold M, Harridge SD. Muscle function in elite master weightlifters. Med Sci Sports Exerc. 34, , Van Cutsem M, Duchateau J, Hainaut K. Changes in single motor unit behavior contribute to the increase in contraction speed after dynamic training in humans. J. Physiol , , Griffin L, Cafarelli E. Transcranial magnetic stimulation during resistance training of the tibialis anterior muscle. J Electromyogr Kinesiol 17, , Aagaard P, Simonsen EB, Andersen JL, Magnusson P, Dyhre-Poulsen P. Increased rate of force development and neural drive of human skeletal muscle following resistance training. J Appl Physiol. 93, , Petrella JK, Kim JS, Tuggle SC, Bamman MB. Contributions of force and velocity to improved power with progressive resistance training in young and older adults. Eur. J. Appl. Physiol. 99, , 2007 Tema Ørtenblad N, Sjøgaard G, Madsen K. Impaired sarcoplasmic reticulum Ca 2+ release rate after fatiguing stimulation in rat skeletal muscle. J Appl Physiol. 2000, 89(1): Ørtenblad N, Macdonald WA, Sahlin K. Glycolysis in contracting rat skeletal muscle is controlled by factors related to energy state. Biochem J. 2009, 420(2): Harris, Hultman and Nordesjø. Glycogen, Glycolytic Intermediates and High-Energy Phosphates Determined in Biopsy Samples of Musculus Quadriceps Femoris of Man at Rest. Methods and Variance of Values. Scand J Clin Lab Invest (2): (KUN METODE AFSNIT.) 13. Ørtenblad et al. Role of glycogen availability in sarcoplasmic reticulum Ca 2+ kinetics in human skeletal muscle. Journal of Physiology 2011, 589(3): oktober 2016 Side 65

66 14. Allen, Lamb and Westerblad. Skeletal muscle fatigue: cellular mechanisms. Physiol Rev. 2008, 88(1): Handbook of Fluorescent Probes and Research Chemicals. Haugland, R. 6 th edition, Introduction to Fluorescence Techniques. 16. Principles of Spectrophotometry, Fra: spotlite.nih.gov/assay/index.php/section17 Spectrophotometry, Basic Biochemical Methods, kap. 3, Alexander & Griffiths, Tema 4 9. Brooks, A. G., S. M. Gunn, R. T. Withers, C. J. Gore and J. L. Plummer (2005). "Predicting walking METs and energy expenditure from speed or accelerometry." Medicine and Science in Sports and Exercise 37(7): Gladden, L. B., J. W. Yates and E. T. Howley (2012). "Who Needs a Bag?" Medicine and Science in Sports and Exercise 44(2): Gore, C. J., R. K. Tanner, K. L. Fuller and T. Stanef (2013). Determination of Maximal Oxygen Uptake (VO2max). Physiological Test for Elite Athletes. Australia, Australian Institute of Sport: Hopker, J. G., S. A. Jobson, H. C. Gregson, D. Coleman and L. Passfield (2012). "Reliability of Cycling Gross Efficiency Using the Douglas Bag Method." Medicine and Science in Sports and Exercise 44(2): Plasqui, G., A. G. Bonomi and K. R. Westerterp (2013). "Daily physical activity assessment with accelerometers: new insights and validation studies." Obesity Reviews 14(6): Eksamen: Afleveret skriftlig synopsis og efterfølgende mundtlig prøve. Bedømmelse efter 7-trinsskala. Ekstern censur Tidsforbrug: (specifikt for Anvendt Videnskabelig metode indenfor biomekanik og fysiologi) Undervisning: 92 KT Eksamen: 1 KT Tidsplan: Anvendt Videnskabelig metode. Efteråret 2016 Laboratorieteknikker i arbejdsfysiologisk og biomekanisk idræts- og sundhedsforskning GA = gruppearbejde AVM 3 Uge 47 Introduktion 21/ U92 Karen og Lars Hvid Intro U159 A+B+C GA: Udvikling af projektideer U92 Baggrund/Litteratursøgning Læsning af artikler Niels Ørtenblad: Tema 3: In vitro stimulering af isolerede muskler, samt analyse fluoremetriske- og spektrofotometriske analyser af SR funktion og metabolitter i muskelprøverne 22/ U9 Karen: Intro til pilotprojekt U158 D+E+F GA: Udvikling af pilotprojekt U9 Niels Ørtenblad Forelæsning Intro 31. oktober 2016 Side 66

67 25/ Lab Niels Ørtenblad Lab 1 Uge 48 29/ U92 Fremlæggelse af pilot projekter. Karen og Lars 1/ Lab Niels Ørtenblad Lab 2 2/ Lab Lars: twitch og h-refleks? Uge 49 Per Aagaard: tema 2 Måling og analyse af muskelmekanisk funktion hos idrætsfolk, ældre og patienter 6/ U158 D+E+F GA: protokol for pilotprojekt U92 Niels opsamling 8/ D+E+F Per Forelæsning U69a Per Forelæsning Uge 50 Tema 1: Evaluering af muskelaktivitet baseret på EMG analyse Karen og Lars 12/ Lab Pilot: EMG og styrke i lab Karen, Lars, Henrik og Tue 14/ U7 Per Forelæsning 15/ Lab Pilot: EMG og styrke i lab Karen, Lars, Henrik og Tue Uge 51 19/ U7 Hedera EMG analyse. og Karen og Henrik A+B+C GA: Analyse af data fra pilot 22/ D+E+F GA: Arbejde på projektbeskrivelser U9 Fremlæggelse af analyse resultater. Karen og Henrik U9 Forelæsning design og power analyse Kurt og Paolo: Tema 4. Objektiv vs. subjektiv måling af fysisk aktivitet Uge 1 3/ U48a Kurt og Paolo 4/ Hal 2 Lab. Kurt og Paolo 5/ U48A Kurt og Paolo 6/ U82 Lab. Kurt og Paolo Afslutning af modul: Karen og Lars Uge 2 9/ Aflevering af synopsis på E-learn 11/ U110 Fremlæggelse af synopsis/protokol for hinanden (Karen og Lars) 13/ U43 Spørgetime, evaluering og opsamling (KS) Undervisere: 31. oktober 2016 Side 67

68 Karen Søgaard Per Aagaard Niels Ørtenblad Lars Hvid Paolo Casarotti Kurt Jensen Henrik Baare Olsen Tue Skallgaard Modulansvarlig: Karen Søgaard Modulsekretær: Ulla Rytter 31. oktober 2016 Side 68

69 Anvendt videnskabelig metode (Spor 1, Survey baseret idræts & sundhedsforskning) Omfang: 15 ECTS Placering: Modulet er placeret på 2. kvarter. Særlige forhold: Modulet er obligatorisk. Mål: Formålet med modulet Anvendt Videnskabelig Metode, tema survey, er at give de studerende erfaringsbaserede kompetencer i forhold til udvikling, opbygning, gennemførelse, analyse af data og afrapportering af resultater af surveys og andre kvantitative studier på idræts- og sundhedsområdet, med særligt fokus på problemstillinger inden for det humanistiske og samfundsvidenskabelige område samt anvendelsen af spørgeskemametoden. På den baggrund opnår den studerende kompetencer til at reflektere kritisk over specifikke metodiske og tekniske problemstillinger, der udspringer af den videnskabelige praksis indenfor kvantitativ forskning, samt valg af metode i forhold til specifikke cases. Kompetencemål: Professionskompetencer: Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: opstille et forskningsdesign og gennemføre en dataindsamling med brug af et spørgeskema analysere og afrapportere data med særligt fokus på spørgeskemadata diskutere og vurdere fordele og ulemper ved anvendte metoder og teknikker i forhold til en konkret problemstilling eller en specifik case Teoretiske, akademiske kompetencer: Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: redegøre for den teoretiske og metodologiske baggrund for kvantitative undersøgelser forholde sig kritisk-analytisk til indsamling, tilvirkning, behandling og analyse af data analysere og vurdere egne og andres forskningsresultater Indhold: 31. oktober 2016 Side 69

70 Undervisningen bygger videre på den teoretiske og metodiske viden, som de studerende har fået i faget Videnskabsteori og forskningsmetoder på 1. kvarter. Undervisningsforløbet er bygget op omkring de forskellige faser, som kvantitative studier gennemgår. Til hver fase er der knyttet øvelser eller opgaver, der sikrer, at de studerende får erfaringsbaserede kompetencer. Endvidere er modulet specialeforberedende, hvilket betyder at de studerende skal arbejde på deres specialesynopsis og kan forberede samt muligvis gennemføre deres eventuelle dataindsamling. Forløbets hovedelementer er følgende: Genopfriskning af hvordan man skriver en god introduktion, problemformulering og metodeafsnit; Genopfriskning af studiedesigns og sampling; Validitet og realiabilitet i kvantitative undersøgelser; Spørgeskemakonstruktion i praksis; Opsætning og gennemførelse af elektroniske spørgeskemaundersøgelser (ved anvendelse af programmet Survey Xact); Analyse af kvantitative data med udgangspunkt i spørgeskemadata (ved anvendelse af statistikprogrammet SPSS); Afrapportering af resultater; Diskussion af resultater; Forberedelse til specialet. Til statistikdelen vil vi anvende lærebogen: Field, A. Discovering statistics using IBM SPSS Statistics. Undervisningsform: Hands-on holdundervisning, journal clubs, gruppearbejde, peer feedback, forelæsninger. E-learn platform Forelæsninger samt andet materiale bliver uploadet. Eksamen: 24-timers skriftlig opgave med alle hjælpemidler. Bedømmelse efter 7-trinsskala. Ekstern censur. Som forudsætning for at gå til eksamen afleverer den studerende et kortere skriftligt produkt, der omhandler specialets problemstilling og metode og teori. Bedømmes bestået/ikke bestået. Intern censur. Tidsforbrug: Forelæsninger: Holdundervisning: Individuel forberedelse: Gruppearbejde: Eksamensforberedelse: Eksamen: Total 15 timer 125 timer 120 timer 110 timer 40 timer 10 timer 420 timer (=15 ECTS) 31. oktober 2016 Side 70

71 Modulansvarlig: Jasper Schipperijn Undervisere: Jasper Schipperijn og Karsten Elmose-Østerlund Modulsekretær: Ulla Rytter 31. oktober 2016 Side 71

72 Anvendt videnskabelig metode (Spor 4, Kvalitative metoder i humanistisksamfundsvidenskabelige idræts- og sundhedsforskning) Omfang: 15 ECTS Placering: Modulet er placeret på 2. kvarter. Særlige forhold: Modulet er obligatorisk. Mål: Formålet med modulet Anvendt videnskabelig metode er, at den studerende opøver sin viden om og færdigheder i anvendelsen af et afgrænset metodisk-undersøgelsesteknisk område, der anvendes i aktuel forskning af relevans for Idræt og Sundhed. På den baggrund opnår den studerende kompetencer til at reflektere kritisk over specifikke metodiske og tekniske problemstillinger, der udspringer af den videnskabelige praksis, samt valg af videnskabelig metode i forhold til specifikke cases. Udmøntning af praktiske, faglige færdigheder, professionel etik og ansvarlighed er eksempler på emner. Det faglige indhold fordeler sig på en række kvalitative metodologiske tilgangsvinkler med tilhørende konkrete metoder og teknikker. Den studerende arbejder i praksis med at tilvirke datamateriale ved hjælp af kvalitative interviews, deltager- og/eller observationer, dokument- og kildeindsamling samt casestudier. Det tilvirkede datamateriale bearbejdes og analyseres undervejs i forløbet. Ved modulets afslutning skal den studerende have viden om: - specifikke teknikkers teoretiske og metodologiske baggrund - hvorledes krav om transparens og konsistens håndteres i forhold til forskellige metodologiske valg Færdigheder: Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: - opstille forskningsdesign og gennemføre generering og analyse af empiri under hensyntagen til betydningen af metodiske valg og problemer - diskutere og vurdere fordele og ulemper ved anvendte metoder og teknikker i forhold til en konkret problemstilling eller en specifik case Kompetencer: Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: - forholde sig kritisk-analytisk til generering, tilvirkning, behandling og analyse af empiri - analysere og vurdere egne og andres forskningsresultat 31. oktober 2016 Side 72

73 Indhold: Det faglige indhold fordeler sig på en række kvalitative metodologiske tilgangsvinkler med tilhørende konkrete metoder og teknikker. Der arbejdes i praksis med forskellige tilgange til kvalitative interviews, deltagerobservation, tekst-/dokumentanalyse og casestudier. Endvidere arbejdes der løbende ud fra den enkelte studerendes specialesynopsis. Specialesynopsis kan tage forskellige drejninger alt afhængig af hvad de forskellige metodologiske/metodiske tilgange lægger op til. - Der introduceres forskellige overordnede metodologiske tilgange til kvalitativ forskning. Centrale videnskabsteoretiske positioner og begreber ridses op, og tematiseres i forhold til forskellige former for studiedesign og anvendelse af konkrete metoder indenfor det kvalitative forskningsfelt. - I en del af forløbet fokuseres på interviews, observationer og case-studier (inklusiv etnografisk feltarbejde) og de videnskabsteoretiske præmisser, som disse metoder på forskellig vis fungerer i sammenhæng med. Forskerens rolle diskuteres løbende i forhold til de forskellige metodologiske valg og de metoder, der bliver præsenteret i denne del af forløbet. - Der arbejdes med, hvordan den aktuelle case, felten og et fler-stedet feltarbejde kan etableres, og med hvordan diverse problematikker forbundet med anvendelsen af aktiv såvel som passiv deltagerobservation kan håndteres. I forbindelse med deltager-observation indgår praktiske øvelser såvel som videnskabsteoretiske relaterede overvejelser om, hvad det vil sige at man genererer empiri. Endvidere inkluderes der metodologiske overvejelser, der er specielt relevante i forbindelse med henholdsvis fænomenologi, sanse-etnografi og auto-etnografi. - Derudover arbejdes der særskilt med, hvordan en interview-guide udarbejdes og anvendes i forskellige former for interviews og hvordan man transskriberer interviews. Ligeledes introduceres det kvalitative analyseprogram NVivo i sammenhæng med forskellige måder at kode noter og transskriptioner på. Fænomenologiske og narrative analyser præsenteres og forskelle fremhæves. - Sociologiske, historisk relaterede og diskursanalytiske metoder vil ligeledes blive præsenteret i forløbet. I krydsfeltet mellem historie og sociologi arbejdes der primært med dokument- og kildeanalyse, diskursteori, genalogi og institutionel teori. Det klargøres hvilke forskellige videnskabsteoretiske præmisser de forskellige traditioner bygger på, og der arbejdes i praksis med hvad det betyder for helt konkrete analyser af empirisk materiale. De studerende skal igennem forløbet bl.a. generere eget selvstændigt empirisk materiale og analysere dette. Analyse af tekster i bred forstand (herunder fx også arkitektur og design) og forskellige former for data bliver de typiske former for empirisk materiale, der arbejdes med. Forløbet afsluttes med præsentation af etiske retningslinjer for kvalitativ forskning, opsamling og forberedelse til mundtlig eksamination. Undervisningsform: Undervisningen foregår ved en kombination af forelæsninger og øvelser. Desuden arbejdes der undervejs med generering, bearbejdning og analyse af empiri. Den studerende skal således være klar på at forberedelsen til undervisningen både inkluderer tekstlæsning samt praktisk forskningsrelateret arbejde som eksempelvis observation, renskrivning af noter, interviews, transskription osv. E-learn platform og litteratur: Kurset har et forum på E-learn, hvor kursusinformation, læseplan og dele af læsepensum kan findes. 31. oktober 2016 Side 73

74 Grundbøger der anvendes: Hastrup, K.,Rubowk, C. og Tjørnhøj-Thomsen, T. (2011) Kulturanalyse kort fortalt. Frederiksberg: Samfundslitteratur Smith, B. and Sparkes, A. (2016) Handbook of Qualitative Research in Sport and Exercise. London and New York: Routledge. Derudover vil en række relevante artikler indgå. Disse bliver lagt på e-learn eller skal downloades via elektroniske tidsskrifter, Universitetsbiblioteket, når det er muligt. Vil fremgå af undervisningsplanen. NB: Grundbøgerne kan købes i SDU studenterboghandelen, dog kan Tics, træning og tango med fordel bestilles via forlagets hjemmeside. Det kvalitative analyseprogram NVivo kan downloades via E-learn (PC såvel som Mac version findes) Forslag til supplerende litteratur: Hammersley, Martyn og Paul Atkinsen (2007): Etnography, Routledge: New York (findes tilgængelig i elektronisk udgave på nettet) Brinkmann, Svend og Lene Tanggaard (2015): Kvalitative metoder, Hans Reitzels Forlag: København Ravn, Susanne og Hansen, Jørn (2013): Tics, træning og tango bevæggrunde for bevægelse. Odense: Syddansk Universitetsforlag (kan bestilles via forlagets hjemmeside). Eksamen: Kombineret prøve på baggrund af en udarbejdet synopsis på fire sider ved individuel opgave eller 4+2 ved gruppeopgaver (max 3 i en gruppe og altså max 8 sider ved en gruppeopgave). Ved den mundlige del af eksamen tages der udgangspunkt i synopsis, men der eksamineres også bredt i hele pensum. Den mundtlige del af eksamen (30 minutter pr. studerende) afvikles som en individuel prøve. Bedømmelse efter 7-trinsskala. Ekstern censur Afleveringsdato for synopsis den 09. januar mundtlig eksamen den 17., 18., 19. og 20. januar. Modulansvarlig: Lektor Susanne Ravn: [email protected], tlf Adjunkt Evald Bundgaard Iversen: [email protected] Undervisere: Primærundervisere: Lektor Susanne Ravn, Adjunkt Evald Bundgaard Iversen og Professor Jørn Hansen. Gæsteundervisere: adjunkt Louise Kamuk, - blandt andre. Modulsekretær: Ulla Rytter ([email protected]) 31. oktober 2016 Side 74

75 Anvendt videnskabelig metode (spor 2, Epidemiologisk metode og evidens i idrætsog sundhedsforskning) Omfang: 15 ECTS Placering: Modulet er placeret på 2. kvarter. Særlige forhold: Modulet er obligatorisk. Mål: Formålet med modulet Anvendt videnskabelig metode er, at den studerende opøver sin viden om og færdigheder i anvendelsen af et afgrænset metodisk-undersøgelsesteknisk område, der anvendes i aktuel forskning af relevans for Idræt og Sundhed. På den baggrund opnår den studerende kompetencer til at reflektere kritisk over specifikke metodiske og tekniske problemstillinger, der udspringer af den videnskabelige praksis, samt valg af videnskabelig metode i forhold til specifikke cases. Udmøntning af praktiske, faglige færdigheder, professionel etik og ansvarlighed er herunder et emne. Kompetencemål: Viden: Ved afslutningen af modulet skal den studerende have viden om: Epidemiologisk forskningsmetode Metoder til sammenfatning og vurdering af evidens baseret på kvantitative undersøgelser indenfor idræts- og sundhedsforskning Færdigheder: Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Mundtligt fremlægge og skrifteligt fremstille resultater og fortolkninger af kvantitative undersøgelser Opstille forskningsdesign og analyseplaner for nye kvantitative undersøgelser under hensyntagen til betydningen af metodiske valg Udføre og fremstille statistiske beregninger af deskriptive og analytiske problemstillinger baseret på kvantitative data Kompetencer: Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Kritisk læse og vurdere kvantitativ sundhedsvidenskabelig forskningslitteratur 31. oktober 2016 Side 75

76 Diskutere og vurdere fordele og ulemper ved anvendte metoder i forhold til en konkret problemstilling eller en specifik case indenfor kvantitativ idræts- og sundhedsforskning Kritisk fortolke data fra forskellige typer af undersøgelser indenfor kvantitativ idræts- og sundhedsforskning Kvantitativt og systematisk sammenfatte forskningslitteratur indenfor kvantitativ idræts- og sundhedsforskning Foretage evidensvurdering af forskningslitteratur indenfor kvantitativ idræts- og sundhedsforskning Fremstille en forsøgsprotokol Indhold: Formålet med undervisningsforløbet med specifik fokus på epidemiologisk metode og evidens er at give de studerende erfaringsbaserede kompetencer, færdigheder og viden i forhold til udvikling, opbygning, gennemførelse og afrapportering af kvantitative epidemiologiske studier indenfor idræts- og sundhedsforskning. Desuden er formålet at give de studerende erfaringsbaserede kompetencer, færdigheder og viden om hvorledes sammenfatning af flere undersøgelser på et område gennemføres, og hvordan vurdering af evidens for en given problemstilling foretages. Endelig er formålet at anvende tilegnede kompetencer, færdigheder og viden til fremstilling af en forskningsprotokol, som efterfølgende potentielt kan anvendes som egen specialeprotokol. Undervisningsform: Forelæsninger, journal-clubs samt Problem Based Learning gruppe opgaver. E-learn platform Materiale fra forelæsninger samt alt andet materiale bliver uploadet. Eksamen: 24 timers skriftlig opgave med alle hjælpemidler (vægtes 2/3 af karakteren). Udleveres torsdag d. 19. januar 2017 kl på E-learn Afleveres fredag d. 20. januar 2017 kl senest, på E-learn Specialeprotokol som skriftlig opgave, der afleveres inden eksamensugen (vægtes 1/3 af karakteren). Afleveres senest søndag d.15. januar 2017 kl på E-learn Tidsforbrug: Forelæsninger: Holdundervisning/gruppevejledning: Forberedelse: Gruppearbejde: Eksamensforberedelse: Eksamen: Total 15 timer 45 timer 61 timer 250 timer 20 timer 24 timer 420 timer (=15 ECTS) 31. oktober 2016 Side 76

77 Modulansvarlig: Anders Grøntved Undervisere: Anders Grøntved, Niels Christian Møller og Kristian Traberg Larsen Modulsekretær: Ulla Rytter 31. oktober 2016 Side 77

78 Idræt & design produktudvikling og social forandring Kurset indgår i en konstituerende valgpakke og har således et tværfagligt udgangspunkt. 31. oktober 2016 Side 78

79 Introduktion til Idræt og Design Vores verden er i konstant udvikling, og i dag er Danmark i langt mindre grad end tidligere en producerende nation. Vi har udliciteret det meste af masseproduktionen til Østeuropa og Kina, og skaber nu vores eget grundlag for forbrug gennem at tænke nye produkter og services. Der er ingen tvivl om at det vil ændre sig. Nye produktionsmetoder med 3D printere og større grad af automatisering i al produktion gør det muligt at lave mere dedikerede produkter til en stadigt lavere pris, så fordelene ved den industrielle masseprodukt bliver i nogen grad udvisket i vores del af verden. Men med alle disse forandringer følger også at vores arbejdsopgaver ændres fra at producere produkter, til at vi laver stillesiddende arbejde med fokus på planlægning og konceptudvikling. Dermed har vi fået udviklet et samfund, hvor vi bliver mere og mere usunde og stillesiddende. Så vi er nu nødt til at genskabe den verden vi lever i eller sagt med andre ord (re-)kreerer den til en sundere version. Vi må altså omskabe praksis og nyskabe teknologier, der passer i denne, vores verden som den ser ud nu og til den forestilling vi har om, hvordan den ser ud i fremtiden. Det er det, vi skal tilegne os kompetencer til at kunne i modulet designe en anden verden i små bidder, og for vort vedkommende specielt med fokus på sport, bevægelse, læring og sundhed. For at vores design skal give mening skal vi også aktivere det andet perspektiv som handler om at skabe levedygtig forretning ud af vores designaktiviteter. Vi vil derfor også have et øje til, hvordan vi kan skabe en entreprenant kultur og forme startup virksomheder i en såkaldt tåget fremtid. Vores vision er at vi kan skabe grundlag for etablering af virksomheder, der er med til at forme fremtiden. Dette støtter tillige op om samfundets ønske om at vi som kreativ nation fortsat kan og vil være værdiskabende, også inden for det idræts-, lærings- og sundhedsfaglige felt. Der er en stigende tendens til at udvikle digitalt støttede sundheds-, bevægelses- og sportstilbud. I Danmark kendt blandt andet i form af firmaer som ICURA og Endomondo. Denne trend ses også internationalt. Skridttællernes kæmpe udbredelse var starten. Nu indarbejdes den slags mere og mere i mobiltelefoner, og på det seneste har vi også set mere vellykkede forsøg på at indarbejde fysisk aktivitet med en spil dimension. Mest succesfuldt i form af AR spillene Ingress og Pokemon Go. Under disse kategorier findes også en lang række andre udviklingsmuligheder inden for varierende grupper som mangler at blive udnyttet godt nok. Eksempelvis tilpasset idræt hos mennesker med funktionsnedsættelse, samt udvikling af produkter og services, der kobler bevægelse og læring. Udviklinger inden for disse områder har og vil inspirere os til at arbejde med denne form for digitalt medieret kommunikation i, om og af bevægelser. Derfor arbejder vi med nedenstående model for digitalt støttet bevægelseskommunikation. Figur 1 er udtryk for den sammenhæng som kursets forskellige dele har til hinanden. Det er samtidigt en skitse over, hvordan Human Movement Computer Interaction HMCI som udviklings- og forskningsområde defineres i kurset. Notat om HMCI findes på e-learn. Figur 1 Model for Idræt & Design Med afsæt i den skitserede samfundsudvikling, er det opfattelsen i modulet, at design og innovation i bevægelse, sundhed og idrætsundervisning gennem årene har fået en mere fremtrædende rolle. Det gælder såvel udvikling af nye produkter og services som forandring af social praksis i formidling af 31. oktober 2016 Side 79

80 idræt og sundhed. Disse begreber såvel som entreprenørskab og kreativitet vil blive diskuteret og defineret. Ligeledes vil der i teori og praksis blive arbejdet med forskellige design og kreativitetsmetoder, og de vil blive afprøvet som metode i innovation af mock-ups og»rapid prototypes«af produkter, services eller social praksis i idræt. Centrale spørgsmål i modulet vil blandt andet være: Hvordan bruger og udnytter vi den viden som forskning og teori inden for fysisk aktivitet, læring og bevægelseskultur kommer frem til? Hvad er brugbart, og hvordan kan det implementeres i dagligdags praksis, der tillige på mange felter er blevet digitaliseret og teknologiseret. Følgende spørgsmål vil således også være interessante: Hvilke metoder kan bringes i anvendelse, når ny praksis med idræt, bevægelse og fysisk aktivitet ønskes styrket eller indgå i andre praksiskontekster eller på nye måder i eksisterende praksisser? Hvordan kommunikeres i den digitale verden, når omdrejningspunktet er idræt, bevægelse og læring? Hvordan designer vi, for at viden kan skabe forandring? Hvordan kan entreprenørskab i idræt og bevægelse være en reel mulighed og finde nye veje? Derfor tager kurset afsæt i, at strukturerede designmetoder er af værdi i både produkt- og serviceudvikling og social forandring, hvorfor teori om og praktisk erfaring i kreativitet og ideudvikling samt organisering af den innovative proces indgår som centralt element. Omfang 15 ECTS Placering Modulet er placeret på 2. kvarter (november-januar ). Formål Formålet med modulet er at opnå viden om og kompetence i at kunne designe i idræts-, sundheds- og bevægelsesaktiviteter. Målet er at den studerende kan anvende denne viden i relation til fysisk aktivitet samt igangsætte, analysere og vurdere processer i udvikling af produkter og services. Endvidere at opnå eller styrke kompetencer til at igangsætte og designe socialt innovative processer knyttet til formidling og læring i idræt med et afsæt i interaktionen mellem teknologi og menneskelig bevægelse. Kompetencemål Viden Ved afslutningen af modulet skal den studerende have viden om: designtænkning og -metoder samt design research innovations- og kreativitetsteorier samt social forandring inden for feltet idræt, bevægelse og læring teorier om fysisk aktivitet i undervisningen og kropslig forankret læring interaktionsdesign og programmering med afsæt i forskellige typer af digital / analog kommunikation 31. oktober 2016 Side 80

81 Færdigheder Ved afslutningen af modulet skal den studerende: kunne demonstrere og arbejde med designprocesser i udvikling af produkter, services og social innovation af idræts- og sundhedsaktiviteter i relation til det gennemførte projektarbejde kunne anvende og vurdere brugen af udvalgte teorier om fysisk aktivitet og læring, såvel naturvidenskabeligt som humanistisk og samfundsvidenskabeligt på basalt niveau kunne udvikle interaktionsdesign og fremstille og teste en prototype. Kompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende: tage initiativ til og ansvar for en designproces med en ekstern samarbejdspartner i et design research perspektiv kunne analysere og vurdere designprocesser og teknologiske præmisser i forbindelse med udvikling af produkter og services i idræt. Indhold Der vil blive gennemgået eksempler på forskningsbaserede forløb med produkt- og servicedesign samt social design i idræt og sundhed. Et centralt tema vil være viden, der handler om fysisk aktivitet og læring, behandlet både fra et naturvidenskabeligt udgangspunkt og fra et humanistisksamfundsvidenskabeligt (embodied) perspektiv. Denne viden kobles i en treklang med viden om designprocesser og -forskning samt viden om digital teknologi. Som inspiration til projektarbejdet inddrages cases med eksempler på udvikling af fysiske mock-ups og testmodeller af net-services eller apps i forhold til idræt og sundhed samt udvikling af bevægelsesstimulerende rum og artefakter. Der vil også indgå eksempler på debatskabende og udfordrende installationer der har til formål at opfordre eller provokere vores egen forståelse af krop og træning i en senmoderne virkelighed. Kurset vil bestå af en halvdel, hvor der arbejdes med: Teori om og forskning i design, entreprenørskab og innovation samt praksis i designprocessen Teori om fysisk aktivitet og læring samt kropsligt forankret læring og embodiment Teori om programmering, interaktionsdesign og kommunikationsteori suppleret med praktiske færdighedsopøvende øvelser Den anden halvdel af kurset vil bestå af et gruppebaseret design- og innovationsforløb, hvor de tre områder kombineres i varierende omfang i et projektarbejde med udgangspunkt i produkt- eller serviceudvikling i et idræts-, bevægelses- eller sundhedsmiljø og dertil hørende arbejde med teoretisk fundament for det specifikt valgte tema. Det vejlederstøttet projektarbejde knytter sig til et samarbejde med en ekstern partner og teoriarbejde om det valgte emne. Det idrætsfaglige emne, der indgår som inspiration i modulet kredser om emnet»fysisk Aktivitet i undervisningen«,»kropsligt Forankret Læring«(embodiment) og tilpasset idræt og bevægelse. Dette kommer til udtryk ved at der i år tilbydes mulighed for projektarbejde inden for tre områder: 1. Temaet fysisk aktivitet og læring på (erhvervs)skoler og i samarbejde med virksomheder. 2. Temaet har fokus på udvikling af fysisk aktiverende koncepter rettet mod borgere med særlige behov i samarbejde med Dansk Handicapidrætsforbund. 3. Temaet udfordrende showroom-design, hvor de studerende skaber provokation og kritisk samfundsmæssig debat gennem artefakter, der italesætter tendenserne inden for fitness, bevægelse og sundhed i kontekst af vores aktuelle samfund 31. oktober 2016 Side 81

82 Det vil være befordrende, hvis den studerende møder til kurset med en identificeret mulighed for innovativ udvikling af et produkt eller en service, der dækker et kendt behov i et bevægelsesrelateret praksisfelt, og som passer ind i det tematiske felt. For at et sådan selvidentificeret projekt kan anvendes kræves at en samarbejdspartner er identificeret allerede fra begyndelsen, så projekt kan indledes fra start af kurset. Derfor hvis du vil dit eget projekt, så mød om med en aktiv kontakt. På grundlag af ovenstående vil dele af instituttets innovationsforskning indgå som cases og danner grundlag for projektarbejdet. Hermed tager kurset afsæt i at designmetoder er af værdi i både produktudvikling og social forandring, hvorfor teoretisk indsigt såvel som praktisk erfaring indenfor kreativitet og ideudvikling samt organisering af den innovative og entreprenante proces indgår i kurset. Undervisningsform Modulet er fortrinsvis organiseret som seminarer á 4-8 timers varighed, hvor tyngden af seminarene er placeret i starten af kurset. Seminarerne bygges op af vekselvirkning mellem mindre forelæsninger, gruppearbejde om cases, holdtimer med studenterinvolverende aktiviteter og øvelser. Forberedelsen til og bearbejdningen af seminarerne vil inkludere individuel læsning og opgaver i arbejdsgrupper. Dertil kommer en ugentlig vejledningsgang i projektgrupper. Sideløbende med dette, gennemføres projektarbejde, hvor der samarbejdes med en virksomhed, organisation / forening eller institution om udvikling af et produkt eller en service. I nedenstående figur skitseres den gennemsnitlige forventede fordeling af studietiden på henholdsvis kursets tilegnelse af teoretisk viden og udadrettet design arbejde i projektet med den eksterne samarbejdspartner. Teoretisk introduktion Projektarbejde Projekt og grupper fastlagt Aflevering af eksamensopgave Forventet fordeling af studietid mellem litteraturarbejde og projektarbejde Figur 2 E-learn platform På e-learn ligger artikler og udvalgte kapitler fra bøger, som anvendes i undervisningen og som kan downloades i løbet af modulet. Her forefindes ligeledes opgaver og materialer fra undervisningen. Desuden opfordres de studerende til at anvende e-learn til kommunikation internt i projektgrupperne, for at styrke vejlederfunktionen og -processen. Litteratur NB: Forudsætning for at deltage i kurset er at den studerende har læst bogen: Ide- og kreativitetsværktøjet Den Kreative Platform i skolen af: Søren Hansen og Christian Byrge, hent fra: 31. oktober 2016 Side 82

83 Publikationen findes også på e-learn. Samtidigt indgår følgende bøger som obligatorisk litteratur: Vijay Kumar: 101 Design Methods A structured Approach for Driving Innovation in Your Organisation Rogers Y., Sharp H. & Preece J. (2011). Interaction Design Beyond human-computer interaction. 3 udgave. John Wiley & Sons Ltd. Disse bøger kan købes i SDU s boghandel som samlet pakke se nnouncement på e-learn. Endelig litteraturliste og læseplan vil være tilgængelig på e-learn senest to uger inden modulets start. Forventeligt læsepensum pr. undervisningsuge er i gennemsnit: ca. 120 sider. Projektopgave og mock-up Opgaven er en gruppeopgave, hvor man skal være mellem 2 og 4 medlemmer i gruppen. Opgavens omfang er max anslag (max. 13 normalsider) ved 2 studerende i gruppen, max anslag (max. 16 normalsider) ved 3 eller 4 studerende i gruppen. Omfanget er eksklusiv indholdsfortegnelse, noter, litteraturlisten og bilag. Opgavens forside skal indeholde: Titel, navn(e) på forfatter(e), navn på vejleder(e), antal anslag samt afleveringsdato. Sammen med opgaven afleveres til investorkonferencen en mock-up / prototype, enten i form af en videocase, en model eller en præsentabel skitse af model, der indgår som en del af den constructive design research tilgang som anvendes i det innovative arbejde. Fokus i opgaven skal være analyser af den innovative kontekst herunder brugernes levede liv og derigennem beskrivelse af brugerens kontekst samt emotionelle forhold inden for det felt, hvor der skal designes et koncept. Dette relateres til projektarbejdet, herunder redegørelse og analyse af produktets berettigelse. Herunder muligheden eller behovet for produktudviklingen eller interventionen, der er udviklet. Der bør således indgå kritiske diskussioner af praksis og relevant teori i forhold til opgavens emne med hensyntagen til eksisterende produkter eller ydelser og reelt potentiale for succesfuld implementering. Der er typisk mange mulig emner at inddrage i opgaven. Derfor vælges i samarbejde med vejleder et eller to temaer der fokuseres på. Derudover skal opgaven vise, at den studerende kan reflektere over egen innovationsproces med inddragelse af de teorier, som undervisningen har indeholdt. Opgaven skal være aktivt understøtte af designprocessens visualiserende og konkretiserende elementer. Endvidere skal, som bilag, indgå workshopdrejebøger, metodekort, udviklet designmateriale mm. I opgavens perspektivering skal der formuleres 3 problemorienterede spørgsmål, divergerende opfattelser eller paradokser, som skal fungere som udgangspunkt for oplægget ved den individuelle mundtlige prøve. Opgaven bør indeholde: Videnskabelig baggrund for den innovative praksis. Kort beskrivelse af mock-up / (rapid)-prototype. Modellen vises i øvrigt frem ved en minikonference. Fremvisningen kan bestå af én eller kombination af følgende 3 former / elementer: o Fysisk model / teknisk model af artefaktet / konceptet (eller kombinationer af disse). o o Visuel præsentation af et produkt- eller servicekonceptet. Præsentation af medvirken til faciliterende funktion i et udviklingsforløb i social forandring (intervention). 31. oktober 2016 Side 83

84 Procesbeskrivelse (hvor der ikke tages udgangspunkt i»og-så«beskrivelser det vil sige procesbeskrivelsen skal være teoribaseret). Kritisk vurdering af og refleksion over designprocessen gerne med afsæt i et problemfelt inden for design research. Vidensbaseret kritisk vurdering af forandrings- og/eller produktpotentialet (validering). + bilag: o designbrief o drejebog for designworkshops o udviklede og anvendte metodekort og designmaterialer o den udviklede procesplan / tidsplan for innovationsforløbet samt o skitser, kodebilag mm. o logbog over gennemførte aktiviteter Prøve Modulet afsluttes med en kombineret prøve. Prøven består af demonstration af en praksis, evt. gennem video eller et produkt- eller en service-mock-up samt en skriftlig opgave efterfulgt af en mundtlig prøve med ekstern censur alternerende med intern censur. Der gives en samlet karakter for den kombinerede prøve, herunder en vurdering / validering af kvaliteten og potentiale (innovationshøjde og realiseringsgrad) af den udviklede mock-up (social praksis, servicekoncept eller produkt). I både demonstrationen og opgaven og ved det mundtlige forsvar lægges der vægt på, at den studerende kan beskrive og analysere såvel design konteksten eller den sociale forandringskontekst og designmetoden samt et interaktionsdesign, hvis det indgår, herunder koble praksis og teori i forhold til det afviklende projektarbejde. Endvidere lægges der vægt på, at den studerende kan indgå i designteoretiske samt videns- og teoribaserede diskussioner, herunder at reflektere over egen læreproces i gruppen. Den mundtlige prøve afvikles som kombineret gruppe- / individuel prøve og er berammet til 40 minutter inkl. votering pr. studerende. Eksaminationen indledes med, at de studerende holder et gruppeoplæg (pitch) på en samlet varighed af maksimalt 5 minutter pr. studerende, som tager udgangspunkt i det gennemførte designforløb (denne del indgår i de 40 min.) (optimalt afvikles denne del som en gruppe-pitch på mellem 3-5 min med efterfølgende mulighed for at stille spørgsmål). Efterfølgende gennemføres en individuel eksamination af 25 minutter varighed med hver studerende i gruppen. Denne eksamination vil både handle om kritisk refleksioner i forhold til opgaven samt orientering i kursets øvrige litteratur. Minimum 50 sider og op til 200 sider af pensum skal erstattes af temaspecifik litteratur fra jeres eget konkrete projekt. Endvidere skal litteratur fra alle videnstemaer indgå i petitum (jeres samlede og herunder også selvvalgte pensum skal have et omfang af minimum 600 sider og alle temaer fra modulets pensum skal være repræsenteret i petitum). Bedømmelse Bedømmelse følger bestemmelserne omkring 7 trins-skalaen. Karakteren 12 opnås, når den studerende viser en dyb forståelse og viden i overensstemmelse med kursets generelle mål og opfylder de beskrevne kompetencemål med kun få og ubetydelige mangler. Modulansvarlig Modulet udbydes af forskningsenheden Learning & Talent in Sport. Fagansvarlig er: Lektor Lars Elbæk [email protected] IOB-undervisere på modulet er: Lektor Lars Elbæk [email protected] Ekstern lektor Jørgen Jakob Friis [email protected] 31. oktober 2016 Side 84

85 Adjunkt Mona Have Sørensen Tidsplan for og opbygning af undervisning Uge Fælles tværvidenskabelig del Underviser Arbejdsform KT Øv. AT 46 Introduktion til kurset Lars og besøg Et seminar á / 6 Designmodeller af øvrige lektioner undervisere Teknologi Introduktionsforelæsning: Opstart på projektarbejde og gruppeinddeling 46 Designværktøjer og designtænkning samt metoder i konceptudviklingsworkshop sammen med Dansk Handicapidrætsforbund 47 Teknologiseminar 1 Øvelser i programudvikling 1 (alle) Vejledning 47 Entreprenørskab og intreprenørskab, Theory U 47 Præsentation af designeksempler samt kreativitet hvad er det? Introduktion til Fysisk aktivitet og Læring 1 48 Designtænkning og design research del 1 Øvelser i programudvikling 2 (alle) 48 Design research del 2 Øvelser i programudvikling 3 Hold 1 49 Teknologiseminar 2 Jørgen Jakob 2 lektioner + 2 lektioner til gruppedeling Lars Et seminar á 4 lektioner Jørgen Jakob Jørgen Jakob / Lars / Mona 2 lektioner 3 lektioner øv. Vejledning grupper 1t Erik Zijdemans Et seminar á 3 + øv á 1 lektion Lars Lars Et seminar á lektioner Jørgen Jakob Et seminar á 3 lektioner Alle á 3 lektioner Jørgen Jakob Jørgen Jakob Alle: 5 lektioner Hold 1 3 lektioner Alle: 3 lektioner 6 16 / / / / / / / 6 Øvelser i programudvikling 3 Hold 2 Hold 2 3 lektioner 49 Øvelser i programudvikling 4 Hold 1 Jørgen Jakob Hold 1 4 lektioner 49 Øvelser i programudvikling 4 hold 2 Jørgen Jakob Hold 2 4 lektioner 50 Teknologi seminar 3 Jørgen Jakob Et seminar á 3 lektioner / / 12 8 / 8 Vejledning Øvelser i programudvikling 5 Hold 1 50 Aktive hjerner bliver vi kloge af at bevæge os? Del 2 LE+JJF+MHS Jørgen Jakob Mona Et seminar á 4 lektioner / 6 50 Øvelser i programudvikling 5 hold 2 Jørgen Jakob Hold 1 3 lekt. 3 4 / 12 Vejledning Jørgen Jakob / Lars / Mona Projektvejled oktober 2016 Side 85

86 50 Business Analysis and Business Development 51 Embodied learning bliver vi kloge af at bevæge os? Del 3 Erik Z Et seminar á / 8 Mona Et seminar á 3 lektioner JJF / LE / MHS Vejledning 2 51 Design research del 3 Jørgen Jakob Et seminar á / 8 51 Teknologiseminar 4 Jørgen Jakob Et seminar á / 8 Vejledning LE+JJF+MHS + Vejledning 1 Juleferie 1 Design research del 4 Lars og Jørgen Et seminar á / + vejledning Jakob Projektarbejde / 3 36 vejledning 2 Pitch og præsentationstræning Erik Z Et seminar á / 15 + pitch træn. 4 2 Slutseminar Lars og Jørgen Jakob 2 Aflevere opgave 12. januar Træning af pitch + vejled. 3 8 / / 14 3 Mundtlig eksamen januar / 201 Milepælsplan for designprocessen og opgave Uge 46 opstart (udlevering af designbreif). Uge 47 primo deadline for gruppe inddeling og deadline for aftalte med samarbejdspartner fx virksomhed, institution, organisation, idrætsklub. Uge 47 ultimo deadline for tema. Uge 48 ultimo første brugerundersøgelser samt præsentation af koncept/design breif: ide, designspørgsmål, behov/mulighed, vidensgrundlag (understøttende forskning for ideen), tidsplan. Uge 49 og 51 Designaktiviteter: Den Kreative Platform og 101 Design Methods mm. Uge 01 Opgaveskrivning og udvikling af endelig mock-up og / eller prototype. Uge 02 Præsentation af mock-up, refleksion over proces, og øvrige bilag Uge 03 Eksamen 17. og 18. januar. Tema 1: Designtænkning, designmetoder og opstart på projektarbejde (LE) Overskriften for temaets undervisning kan bedst sammenfattes i følgende lille sætning: Altid som aldrig før. Hvad er det for et kursus vi skal i gang med? Det er femte gang kurset kører har vi lært noget? Ja det er femte iteration (og hvad er iteration så?) og er vi i stand til at udnytte vores erfaringer og omdesigne ud fra de foregående oplevelser? Ja det tror vi på. Vi har blandt andet planlagt en anden form for projektforløb i det aktuelle kursus, og vi valgt en del ny litteratur om design. Så det bliver spændene at teste dette. Hvis ikke vi fornyr os hvordan kan vi så kræve at I gør? Jeg vil introducere værkstøjsdelen af designprocessen og blandt andet med brug af ice-breakers fra den kreative platform. Men hvad er design? Hvad er kreativitet? Kan vi alle være kreative, og hvordan fremmer vi kreativitet? Ja vi skal igennem en workshopproces hvor vi arbejder med speed prototyping ud fra et designspørgsmål om tilpasset fysisk aktivitet og bevægelse? Ja vi får besøg af personer med funktionsnedsættelse, og de bliver en del af den første workshop. Prøv det oplev det!! 31. oktober 2016 Side 86

87 Hvem er jeg ja og egentlig var jeg erklæret ordblind, og alligevel sidder jeg her og tror, at jeg kan noget der kan føre frem til sjove og også gerne brugbare ting / koncepter eller hvad det nu er det har ført med sig. Av det var vist nok en farlig introduktion tør jeg stå ved den? Eller har jeg allerede fejlet? og i så fald: Hurra så er jeg godt på vej til at kunne noget mere! Vi vil indlede med at skitsere rammerne og forventninger til, hvad kurset kan føre med sig. Så vil der komme et par små inspirationsindlæg omkring, hvordan der kan arbejdes entreprenant, innovativt igennem design inden for bevægelse, fysisk aktivitet, læring og sport. Herunder kommer underviserne også på banen med deres fagområder og skitsere kort eksempler på, hvad de har arbejdet med, som kan relateres til design af bevægelse- (produkter og services ja koncepter). Kreativitetsøvelserne vil blive brugt til at lave gruppedannelser ups her ser jeg en opgave, jeg endnu ikke ved, hvordan jeg vil løse. Det bliver spændende tør jeg fejle og prøve noget helt andet? Eller skal vi først designe processen til os selv, for efterfølgende at gennemføre processen? Kurset hedder Idræt og design. Vi vil ikke gå dybere ind i at definere idræts-begrebet, men der imod arbejde med en indføring i design-begrebet, herunder designtænkning og designforskning. Vi vil ud fra tekster og praksisøvelser se på, hvordan designbegrebet forstås ind i vores egen interaktive bevægelses- og idrætskontekst det vi måske vil benævne Movement engineering (bevægelsesingeniørarbejde) eller Doing Design for, with, and in Movement. Tema 2: Aktive hjerner bliver vi kloge af at bevæge os? FA og læring (MHS) Del 1 Fysisk aktivitet og læring, neurofysiologisk, kognitiv og læring i skolen Det er efterhånden anerkendt viden at fysisk aktivitet og motion har en udtalt sundhedsgavnlig virkning. At denne motion også har en gavnlig virkning på den psykiske og kognitive sundhed for både børn, unge, voksne og ældre på den anden side, er ikke i samme grad kendt viden. At det netop er sådan, udfordre blandt andet vores forventninger til undervisning og læring. Eksempelvis er det helt almindeligt at sige sæt dig nu ned, vær stille og lær noget underforstået, se og få læst. Vi ved også i dag, at stillesiddende adfærd påvirker menneskers sundhedstilstand negativt, til trods for at sundhedsstyrelsen anbefaler at motionere dagligt. Vil det betyde at vi skal til at forventer en anden adfærd af kroppen i akademiske sammenhænge? Ja man kan spørge om du forventer at sidde stille eller bevæge dig? Mange af os tror at vi skal sidde stille, for at hjernen kan blomstre. Men hvad, hvis vi kunne opnå et endnu større udbytte eller en forbedret oplevelse, hvis vi i højere grad lagde op til, at jeres krop kunne inddrages som kognitiv ressource? Den stigende forskning i kroppen, som indeholdt i studiet af kognitive aspekter har åbnet nye muligheder for at øge viden om kroppen som potentiel læringsressource. Ved at undersøge nærmere, hvordan kroppen indgår i kognitive processer, kan vi opnå en bedre forståelse af læring generelt. Spørgsmålet er dog om fysisk aktivitet virkelig kan facilitere læring og koncentration, eller om hjernen fungerer mest optimalt, når kroppen er passiv? Med dette spørgsmål som udgangspunkt, vil vi diskutere resultater og udfordringer i forskningen omhandlende fysisk aktivitet og kognition. I dette modul behandles kroppens rolle i læring. Der har været en tendens til at fokusere på de fysiske konsekvenser af den stigende inaktivitet blandt danske børn. Vi er bevidste om, at flere og flere børn bliver syge og overvægtige, når den fysiske aktivitet overflødiggøres, men problemet er betydeligt større set i lyset af, at den stigende overflødiggørelse af danske børns fysiske aktivitetsniveau ligeledes resulterer i kognitive forringelser, såsom nedsat læringsparathed, forståelsesevne og hukommelsesevne. Overordnet set, påvirker fysisk aktivitet hjernen på samme måde, som den påvirker kroppen, eftersom hjernen ligesom en muskel udvikles ved aktivitet og degenererer ved inaktivitet (Ratey 2009). Derudover har børn behov for fysiske erfaringer og sansning generelt for at kunne forstå abstrakte ting, derunder sprog. 31. oktober 2016 Side 87

88 Studier viser en klar sammenhæng mellem fysisk form og kognitive funktioner hos børn (Verburgh 2013). Især ses en forbedring af den del af de kognitive evner, der kaldes eksekutive funktioner (EF), som er et samlebegreb ligesom intelligens, der bygger på en lang række mere grundlæggende funktioner. Forskning viser, at fysisk aktivitet forbedrer førskolebørns eksekutive funktioner (Diamond & Lee 2011). Eksekutive funktioner er væsentlige af forskellige årsager. Dels er de afgørende for succes gennem hele livet i forhold til karriere (Prince et al. 2007), ægteskab (Eakin et al. 2004) og mental og fysisk sundhed (Dunn 2010), og dels er de vigtigere for børns skoleparathed end IQ, (Blair et al. 2007) og kan desuden forudsige matematik og læsekompetence i samtlige skoleår (Gathercole et al. 2004). Man vil således ud fra børnehavebarnets eksekutive funktioner kunne danne sig et indtryk af barnets fremtidige succes i uddannelsessystemet. Det er derfor af afgørende betydning for Danmarks konkurrenceevne i en stadig mere globaliseret verdensøkonomi at udvikle muligheden for, at børnene har optimale forudsætninger for overhovedet at kunne lære og for at kunne tænke nye tanker fra børnehaveklasse til voksenuddannelse. Del 2: Embodied cognition / Kropslig forankret læring / robotter i læring af AI Vi mangler til stadighed viden om, hvordan kognitive processer influeres, når der opmuntres til mere fysisk aktivitet i alle samfundets institutioner fra børnehave til voksenuddannelserne. Embodimenthypotesen, som betragter kroppen som det formidlende element mellem individets verden og kognition, vil blive diskuteret med reference til adskillige forsknings- og vidensområder; blandt andet filosofi, fænomenologi, psykologi, sociologi, og kognitions- og neurovidenskab. Endvidere vil diverse metaanalyser, som har søgt at frembringe et opdateret overblik af sammenhængen mellem børn og unges fysiske aktivitet / bevægelser og kognitive evner, kortfattet diskuteres. Dette ses tillige i forhold til hvordan embodied cognition inspirerer robotdesign og således også befrugter forståelsen af menneskers (kropslige) læring. Tema 3: Data, information og teknologiens forudsætninger (JJF) Hvad skal vi overhovedet med teknologi i et kursus, som handler om idræt, bevægelse og design? Faktisk er bevægelse og viden om de to områder IT og robotteknologi, et felt man har forsket intensivt i gennem årtier, og det giver os en unik chance for at forstå os selv bedre, samt for at lave løsninger, hvor teknologi og menneske spiller sammen så optimalt som muligt. Hvis man ser på den endeløse række af nye produkter, der strømmer på markedet for at hjælpe os med at kvantificere vores fysiske aktivitet (skridttællere, repetitionstællere osv.) og de mange forsøg på at give kvalitativt feedback i en rehabiliteringssituation (f.eks Icura og Bandcizer) samt ikke mindst de mange tiltag omkring anvendelse af elementer fra spil og leg i en kontekst af fysisk aktivitet (Wii, Kinect, Playstation Move etc.), så bliver det tydeligt at teknologi har fået en til stadighed mere fremtrædende position. Desuden har udbredelsen af smartphones og vores stadigt større accept af Internet of things og pervasive computing medført at vi oplever teknologi som en naturlig del af vores hverdag. Og selv om det har været der i flere år, så er augmentet reality med Pokemon Go blevet den nye sort, når det kommer til at bruge mobil teknologi til at mediere fysisk aktivitet. Der er heller ikke tvivl om at vi med de nye muligheder, der er opstået i de sidste årtier har ændret vores helt grundlæggende holdning til, hvor meget teknologi kan indgå i vores hverdag. Spørgsmålet er så bare, hvordan vi sikrer at det, vi bruger teknologien til også giver mening ud over nyhedens interesse. Man møder ofte folk der mener, at teknologi kan løse alle problemer mens andre lægger armene over kors og bliver skeptiske lige så snart man nævner muligheden af at inddrage teknologi i et felt, hvor man ikke har tradition for det. Begge parter tager måske fejl, men som med så meget andet er der brug for at man forholder sig konstruktivt kritisk til mulighederne og begrænsningerne inden man træffer et valg. 31. oktober 2016 Side 88

89 Formålet med dette tema er derfor at komme nærmere til at forstå, hvornår det giver mening at inddrage teknologi, og på hvilke præmisser samt hvordan det skal gribes an. Først må vi slå fast, at begrebet teknologi i dag sjældent bliver opfattet som udtryk for fortidens mekaniske konstruktioner, men nu næsten er synonymt med digital teknologi. Det omfatter derfor oftest et produkt, som er blevet programmeret til at kunne interagere med sine omgivelser på en bestemt måde som hvis det er gjort godt sjældent er noget vi lægger mærke til. Men hvis man ved, hvad man skal kigge efter, så er det desværre ofte tydeligt, at meget teknologi er skabt på teknologiens betingelser frem for brugerens. Det er derfor nødvendigt at forstår de begrænsninger teknologien har, så man kan tage dem i betragtning når teknologi skal indgå i en brugssituation på en meningsfuld måde. Jeg er overbevist om at den bedste tilgang til anvendelse af teknologi er at være bevidst om, hvor man bedst lægger snittet mellem digital og analog verden. Eller med andre ord at man er ekstremt selektiv mht., hvordan teknologien skal interagere med mennesker, og hvornår det giver mening at forvente at det skal ske på menneskets præmisser, og hvornår man skal have mest fokus på teknologiens muligheder og begrænsninger. Netop det spændingsfelt skal vi udforske i det indledende opstartsseminar og i de to forelæsninger i tema 3. Men at arbejde med teknologi er også et håndværk, og uden praktisk erfaring er det utrolig svært at omsætte viden til praksis. Derfor skal vi i de tilhørende øvelsesgange arbejde i praksis med at designe og programmere teknologiske løsninger, så I gennem egne erfaringer får en hands-on baseret fornemmelse af, hvilke vilkår teknologien arbejder under. Opstartsseminar På opstartsseminaret skal vi beskæftige os helt grundlæggende med at forstå teknologiens præmisser og samtidigt også tage fat på den første refleksion over den kropslige / erkendelsesmæssige link, der er mellem teknologi og mennesker. Vi kommer omkring en række af de helt hårde kendsgerninger, der følger af teknologiens digitale præmisser set i forhold til vores analoge og meget komplekse verden, og så skal vi tale om, hvad der egentlig er grundstenen i intelligens, og på hvilke måder kunstig intelligens og menneskelig intelligens ligner hinanden især med fokus på inddragelse af kroppens betydning for vores opfattelse og erkendelse af den verden vi agerer i. Det lider frem til en snak om hvad kroppens og hjernens indflydelse er på god interaktion, og så skal vi helt grundlæggende definere hvad interaktionsdesign er, og hvordan videnskabelig metode kan understøtte det. Ud fra det vil jeg give jer et overblik over, hvilke begreber og faglige kompetencer jeg forventer at I får med fra mine temaer, samt introducere de teknologier I skal arbejde med i dette forløb. Teknologiseminar 1 På det første seminar tager vi udgangspunkt i, hvad der kendetegner det at lagre og anvende information og hvilken betydning det har for at skabe en vedkommende interaktion. Der er to perspektiver på den teknologiske del strukturering og processering. Hvis ikke vi forstår de to elementer, så kan vi ikke udvikle teknologi, der kan indgå i en meningsfuld interaktion. I dette første seminar skal vi derfor snakke om strukturering af information i forskellige typer af interfaces. Når det handler om at forstå de iboende informationsstrukturer for et givet domæne er det nemt at ryge i den grøft, at man fokuserer på det man føler sig hjemme i, men for at skabe gode resultater, er man nødt til at kunne skifte mellem at betragte helheden og detaljen. Derfor skal vi i dette tema diskutere hvad information egentlig er, og hvordan vi a) finder frem til det vigtigste information og b) repræsenterer denne information i et formaliserende system. Vi tackler også 31. oktober 2016 Side 89

90 informationsbegrebet ud fra forskellige vinkler. Vi vil undervejs tale om den moderne computers fader Alan Turing, og jeg kan anbefale at man får set The imitation game inden vi mødes til denne forelæsning. Ud fra den grundlæggende forståelse for, hvordan sensorer fungerer vil vi grave lidt mere ned i, hvad der er udfordringen i at skabe teknologi, der på rette måde kan sortere i sanseindtrykkene fra en kompleks omverden. Det vil sige at ud over at se på den information vi indsamler, så skal vi også diskutere, hvordan vi skaber relevant interaktion gennem at opbygge processer, der håndterer informationen og giver feedback på den. Vi skal altså have den digitale verden til at mødes med den komplekse verden, der omgiver os og vi er en del af. Det er især noget der kan drille, når man anlægger et fokus, der er baseret på, hvordan man inden for sport ser på data og information, og vi skal have udfordret det syn, så vi er i stand til at se nye muligheder i design af en fysisk interaktion frem for at lade os begrænse af, hvad der allerede findes. Teknologiseminar 2 I det andet seminar fortsætter vi med at se på, hvordan vi også kan give udtryk for vores resultater efterhånden som de opstår i behandlingen af de indsamlede data. Blandt andet gennem fysiske artefakter, eller andre typer af aktuatorer (udtryk) der fungere som teknologiens kommunikative element i den dialog, der opstår med brugeren. Samtidigt tager vi hul på, hvordan man egentlig kan designe og udvikle den rette type af produkter, og vi skal se på et meget konkret eksempel på, hvordan man kan kvalitetsbestemme en teknologi, der skal gøres os fysisk aktive. Ved at se på en række eksempler på teknologier skal vi blive mere beviste om de parametre, der kan beskrive vores valg af virkemidler til implementeringen af en meningsfuld dialog mellem teknologi og mennesker, og vi vil samtidigt se på metoder og strategier for bedst at undersøge og udvælge de rette virkemidler og medier gennem en proces, der er stramt styret, men samtidigt åben for nye impulser. Gennem dette fokus får vi endnu tydeligere identificeret, hvilke forskelle der er mellem tankesættet bag et rent teknisk fokus og et rent æstetisk ditto og forhåbentligt bliver vi dygtigere til at ramme det sweet spot hvor teknologiens forudsætninger matcher brugerens forventninger. Tema 4: Interaktion med mediet interaktion gennem mediet (JJF) Teknologiseminar 3 Efter at have afsøgt de grundlæggende mekanismer for teknologi i en interaktionskontekst vil vi i dette tema fortsætte med at se på, hvad der kendetegner den gode (meningsfulde) interaktion mellem teknologi og bruger, og hvordan man når frem til den. Skal interaktionen lige som underlægningsmusik vurderes som god når man slet ikke lægger mærke til det? Eller skal det netop provokere og inspirere ved at stikke ud eller på anden måde bryde vores begreb om normalitet? En fejl man nemt begår i design af menneske-teknologi interaktion er at tage et ensidigt udgangspunkt i enten teknologien eller mennesket. Vi vil se på om man kan undgå det ved at tilgå interaktionen fra flere vinkler. Både fra en klassisk kommunikationsteoretisk vinkel og ud fra den viden om data strukturering og processering vi fik i tema tre. Vi skal nå dybere ind i at forstå den formaliserende proces, der foregår når noget komplekst skal formidles gennem en teknologi, og de indsigter om brugerne man skal bringe i spil, når man skal forstå det domæne man arbejder inden for. Yderligere skal vi se på nogle af de elementer der traditionelt er blevet forsøgt for at øge kvaliteten af en menneske-teknologi interaktion. Et væsentligt 31. oktober 2016 Side 90

91 omdrejningspunkt vil være den inddragelse af krop og kropslighed som er essentiel for vores fagfelt inden for idræt. Især med det formål at gøre op med den flade og endimensionelle rolle som teknologi ofte i dag har gennem smartphone-apps og hjemmesider. Undervejs skal vi se på, hvad der kendetegner interaktionen mellem mennesker og teknologi og nogle af de faktorer man kan vælge at inddrage i processen, med at skabe et design, hvor krop og teknologi fungerer sammen, og hvordan vores krop har betydning for blandt andet læring. For hvad er den gode interaktion i grunden? Vi skal snakke om, hvordan teknologien kan spille op til os, og hvor vi lægger snittet mellem teknologi/menneske med hensyn til regler, motivation og initiativ. Teknologiseminar 4 Vi skal endnu mere i dyben med de processer, der kan give os indsigt til at skabe den relevante interaktion. Gennem analyse af brugere og konstruktion og test af konkrete artefakter kan vi nå frem til ny viden. Både baseret på egne og andres tanker. Vi vil se på forskellige bud på, hvordan teknologi og fysisk aktivitet hænger sammen. Nogle med afsæt i sport andre med afstikkere over i gamification og relaterede område. Vi vil også diskutere, hvorvidt en antropromorf tilgang kan have sin berettigelse. Det skulle gerne resultere i at vi får en god fornemmelse af, hvordan man bedst gennem skitser og mock-ups kan gennemgå den proces, hvor nye typer af interaktion designes og testes inden man tager den dyre vej frem til design-for-manufacturing, hvor en endelig prototype bliver til et slutprodukt og sættes i produktion. Formålet med seminaret er at give jer indsigt i en samling af måder at skabe godt design på, samt en forståelse for, hvilket mindset man skal være i for at nå frem til de gode løsninger gennem en periode med kontrolleret kaos. Pointen er at man i designfasen ofte bør bruge mest tid på at overveje, hvordan teknologien skal 'præsentere sig'. Skal den være synlig eller mere diskret? Skal den være garant for regelsæt eller blot skabe rammen for friere aktivitet, skal den være underholdende, interagerende eller blot opsamle data til selvmotivation? Svarene kan man ikke tænke sig til men man kan eksperimentere sig frem til dem. Mulighederne er mange og hvis man ikke giver sig selv lov til at være usikker, så når man aldrig erkendelserne, der er nødvendige for at sikre at man ikke ender med at give brugerne en rodet oplevelse. Øvelser i programudvikling 1: På denne første gang skal vi gøre os bekendte med grundlæggende programmering gennem et grafisk interface. I får en introduktion til udviklingsværktøjet SCRATCH og så skal I ellers hurtigst muligt i gang med at lave nogle øvelser, hvor I skal arbejde med at designe og opbygge kontrolstrukturer og algoritmer, der understøtter en eller anden form for interaktion. Vi introducerer desuden MakeyMakey som et potentielt fysisk interface til jeres programmer. Jeres opgave bliver at lave noget der under antagelse af at man kan anvende sensorer til at opsamle data fra omgivelserne med kan skabe et relevant feedback. Der vil blive stillet konkrete opgaver og senere bliver der mulighed for lidt mere fri udforskning. Det må påregnes at bruge tid på hjemmeopgaver. 31. oktober 2016 Side 91

92 Øvelser i programudvikling 2: Først skal vi lære at beskrive en interaktion gennem et såkaldt Niveau 0 diagram. Ud fra jeres erfaringer fra første øvelsesgang vil I have fået en idé om, hvad der kan lade sig gøre, og det skal vi sætte i system. Vi bygger derpå videre på erfaringerne og laver lidt flere øvelser med Scratch. Her får I også adgang til et sensorværktøj, som gør det muligt at skabe fysisk interagerende spil og teknologier med lidt større alsidighed end det man kan opnå med MakeyMakey. Igen vil der være nogle konkrete problemer der skal løses, hvorefter der bliver mulighed for at arbejde med nogle selvvalgte udfordringer. I skal i løbet af øvelsesgangen nå at bygge en mock-up, som kan reagere på baggrund af sensor input. Undervejs skal I være klar til at demonstrere det I får lavet for hinanden, og diskutere det ud fra de begreber vi har lært i seminarerne. Det må påregnes at bruge tid på hjemmeopgaver. Øvelser i programudvikling 3: I bliver introduceret for nogle andre muligheder for teknologisk prototypebygning. Vi skal gennem øvelser med det såkaldte Arduino board med tilføjelsen af en udvidelse der hedder Grove. Det gør det utroligt nemt at koble perifære sensorer og akuatorer til jeres mini-computer (Arduinoen). I får dermed en grundlæggende erfaring med, hvad der kan lade sig gøre rent teknologisk når man både kan styre Hardware og Software, og I får fornemmelse af hvad embedded software kan bruges til. Det kræver lidt teknisk gå-på-mod, men til gengæld rummer det en masse muligheder for at bygge noget der er lidt mere avanceret. Vi introducerer også et par eksempler på, hvordan man kan lave mock-ups af f.eks. smartphone applikationer, samt hvordan man kan lave hurtige apps til android platformen. Endelig vil I blive introduceret til nogle af de muligheder der i dag findes inden for fabrikering af prototyper herunder 3D print, laserskæring osv. Øvelser i programudvikling 4: I skal til denne øvelsesgang selv forberede en idé med tilhørende niveau 0 diagram og en tidlig papirbaseret mock-up. Vi skal også inden øvelsesgangen have aftalt, hvilken teknologi I har lyst til at arbejde med. I skal så arbejde med at udvikle en prototype af en udvalgt del af funktionaliteten i jeres koncept. Der vil være hjælp til at løse tekniske udfordringer, og hvis det er timet godt nok i forvejen kan vi måske også få hjælp fra ingeniørerne i det nye robot-laboratorium. Øvelser i programudvikling 5: Da vi har taget hul på interaktionsdelen vil vi også introducere en model for design af brugeroplevelser. Det skal I arbejde med at bruge i praksis, og så skal I også arbejde videre med jeres projekt med valgfri teknologi. Tema 5: Design Research når videnskab møder design Design Research er et mangesidigt begreb. Det ses således på den ene side som udtryk for at have viden om og forstå den historiske udvikling af design, og på den anden side som samlende begreb for 31. oktober 2016 Side 92

93 at videnskabelige resultater og viden kan danne grundlag for design frem for adhoc baserede egne opfattelser. Det dækker altså over hvordan videnskabelige metoder indgår i af afdække et solidt grundlag for det koncept designeren ønsker at skabe som svar på et behov eller en skabt mulighed, men også den historiske udvikling af designeres videnskabelige/idelologiske rolle og selvbillede. Design research handler altså om opnåelse af tilstrækkelige gyldige indsigter til at konceptet står på et solidt grundlag der kan legitimere det, men også at der - efter at konceptet er skabt og det testes - kan indgå videnskabelige metoder i afprøvningen af konceptet. Både kvalitative og kvantitative metoder kan være relevante med RCT-studier af konceptets brugbarhed og effekt som mest yderligtgående metode til at sikre evidens. Design research består også af disciplinen at forstår den rolle forskellige designtilgange og -metoder kan spille i udviklingen af et design på et metaplan. For eksempel om udviklingen af designet tager afsæt i et videnskabelige grundlag for konceptet eller om det er funderet i selve designprocessen, hvor der både kan anvendes et participatorisk forløb, hvor med det indbefatter maksimal inddragelse af brugeren,,eller det kan tage afsæt i designerens egen ekspert-rolle, hvor brugeren kun som aftager af konceptet. Endelig handler design research også om, på et meget pragmatisk plan, at udvikle nye designmetoder og -aktiviteter samt designmaterialer, der på ny måder kan inspirere og fremme størst mulige kreativitet, tilpasset udvikling af det specifikke koncept. Dette forudsætter at man forstår den samlede designmetodes karakteristika. Om den er lineær, spiralformet (iterativ) eller kaotisk, samt hvordan den kan anskues som en læreproces. Begrebet Design Research favner således vidt, og lægger sig konsekvent som limen mellem det praktisk og det teoretiske, og det danner tråde mellem flere videnskabelige fagfelter. I dette tema skal vi derfor prøve kræfter med at sætte en videnskabelig metodisk tilgang ind som værktøj til at undgå den største kilde til dårligt design: Mangel på dokumenteret viden. I skal derfor trække på og inddrage al den metodiske viden I har fra jeres andre kurser på uddannelsen i Idræt og Sundhed sammen med, hvad I tidligere har suget til jer inden for dette område. I skal så at sige aktivere hele jeres rygsæk med ressourcer, mens I sørger for at fokusere den viden gennem jeres indsigt i kritisk akademisk arbejde. Godt design handler om at tilegne sig viden, og om at nå til det punkt, hvor man føler sig næsten intuitivt sikker på at man er ved at skabe noget godt, og hvor man også kan begrunde det med såvel hårde fact som bløde indsigter. Design research trækker således både på kvantitative så vel som kvalitative antropologiske metoder. Ikke at vi skal derhen, at alt skal kunne måles og vejes. Men vi skal være beviste om hvornår vi vælger at måle og veje og hvornår pointen netop er, at vi ønsker at skabe noget der ikke er baseret på raison og logisk tænkning. Design research seminar 1 For at forstå det, er vi nødt til at sætte os ind i, hvordan man kan forholde sig akademisk reflekterende til noget så konkret som design af et artefakt. På det første seminar skal vi derfor snakke om hvad man rent faktisk kan designe i et laboratorie, og hvordan man kan anvende en taksonomi for kvaliteter i fysisk interaktionsdesign til at måle og veje noget så uhåndgribeligt som følelser og fornemmelser i en interaktionssituation. Design reserach seminar 2 På det næste seminar skal vi diskutere forskellige måder at bevæge sig ud i yderpolerne på. Dels en kunstnerisk tilgang hvor man helt bevist vælger at designe emotionelt eller narrativt som modvægt til den videnskabelig tilgang til design dels en praktisk orienteret gennemgang af det videnskabelige og erkendelsesteoretiske bagland for konkret design udført med afsæt i god sund videnskabelig praksis. 31. oktober 2016 Side 93

94 I samme ombæring skal vi diskutere, hvordan det håndgribelige og fysiske artefakt spiller en illustrerende og konkretiserende rolle i forbindelse med at designe med afsæt i videnskabelig praksis. Både som resultat og som medie i processen. Design research seminar 3 Det tredje seminar bygger videre på dette tankesæt, og kobler det i en sammensmeltning med det sidste teknologiseminar sammen med viden om, hvordan vi som mennesker interagerer med det vi skaber. Vi vil her også diskutere nogle af de virkemidler man kan anvende som rettesnor for at komme i gang med designprocessen med afsæt i videnskabelige resultater, der kan guide os i (en) rigtig retning fra begyndelsen. Design research seminar 4 Slutteligt vil vi i det fjerde og sidste seminar grave dybere ind i, hvordan vi kan forstå design, hvilke metaperspektiver vi kan anskue designprocessen I. Herunder hvad et wicked problem er og hvordan man inden for den gren af design, der hedder designtænkning, mener man kan løse det. Eller som vi ynder at sige for at provokere en smule: evidens sælges med følelser. Vi vil ikke nå at komme ind på alle elementer inden for design research, men vil fokusere på de elementer og metoder som I ikke får berørt i jeres øvrige metodiske kurser på uddannelsen i Idræt og Sundhed. Dermed håber vi at binde de forskellige aspekter sammen til en helhed, I kan bruge til at træffe kvalificerede valg med i jeres fremtidige virke som designere. Tema 6: Innovation og Entreprenørskab (EZ / LE) Teori-U er med rekordfart blevet et hovedværk inden for innovation. Det skyldes at værket forsøger at indfange de komplekse processer, som gør sig gældende når innovation skal ledes. Det favner således båden en læringsteori, en innovationsteori, en vidensteori og en form for aktionsforskningsteori samt en ledelsesteori. Samtidigt tilbyder det også et syn på innovation som et personligt anliggende, hvor personlighed og autentiske deltagelse med bestemte menneskelig kvaliteter er afgørende. En anerkendelse af betydningen af at vi alle har unikke forudsætninger, som kan bidrage med noget afgørende. Men ledelse uden et mål er ligegyldigt, og målet med design og innovation hænger uløseligt sammen med entreprenørskab og iværksætteri. Derfor vil vi se på og undersøge centrale paradokser i entreprenørskab, for at forstå den spændene og ofte meget usikre rejse man begiver sig ud i, når man vil etablere sig som selvstændig iværksætter med en start-up virksomhed. Vi skal også konkret arbejde med kvalifikationer der er nødvendige som designer, iværksætter og entreprenør. For eksempel det at skabe en velstruktureret og fokuseret pitch. At kunne formidle og sælge en ide eller et design er nemlig afgørende. Uanset om man er i et job i en eksisterende virksomhed eller organisation, eller om man søger at skaffe kapital til at realisere et koncept funderet i en startup virksomhed 31. oktober 2016 Side 94

95 Idekatalog til projektsamarbejder identificerede behov eller muligheder Odense skoleudvikling evt. erhvervsskoler fokus på krop og bevægelse o o o Artefakter til FA og læring Social forandring didaktik udvikling i forhold til FA og læring Kropsligt forankret læring se projektskriv Bobles SIS Styropack interaktiv motorikmiljø PlayAlive Læringssatellitter Dansk Handicap Idrætsforbund Byg interaktive applikationer eller installationer med sportssensoren til Egmont højskolens bevægelseslaboratorium Design af artefakter der forholder sig kritisk Idræt og Sundheds blinde pletter og/eller den religiøse dyrkning af fitness. 31. oktober 2016 Side 95