TALENTUDVIKLINGSMILJØER i spændingsfeltet mellem professionelle klubber og frivillige foreninger

Transkript

1 TALENTUDVIKLINGSMILJØER i spændingsfeltet mellem professionelle klubber og frivillige foreninger Louise Kamuk Storm Adjunkt, PhD Learning and Talent in Sport Institut for Idræt og Biomekanik 1

2 TRE FORSKELLIGE TALENTPERSPEKTIVER Biologisk Psykologisk Social/økologisk Kunsten at finde den rette udøver Kunsten at dosere og tilrettelægge træning Kunsten at skabe gode talentudviklingsmiljøer Fokus på medfødt potentiale Fokus på træningsmængde og indhold Fokus på alle den unge udøvers relationer både i og udenfor sporten 2

3 NYERE FORSKNINGSTENDENS Stigende fokus på kontekstens betydning for talentudvikling i sport (e.g. Andersen, Bjørndal, & Ronglan, in press; Storm, 2015; Balish & Côté, 2014; Henriksen, Stambulova, & Roessler, 2010a, 2010b, 2011; Larsen, Alfermann, Henriksen, & Christensen, 2013; Martindale, Collins, & Abraham, 2007) Talent Udviklings Miljø TUM modellen Nutid Forbilleder Venner Ledelse Trænere Eksperter Uddannelses system Makromiljø Skole Mikromiljø Senior eliteatleter Unge talenter Yngre atleter Klub kammerater Andre hold og klubber Forbund Familie Ikke-sportsligt domæne Medier Sportsligt domæne (Henriksen et al, 2010) 3

4 LIGHEDER Succesfulde talentudviklingsmiljøer 1) Gruppe organiseringen med både talenter og elite Individuelt tilrettelagt udvikling 2) Nære rollemodeller for både trænere og udøvere vidensdeling 3) Træning med en bred basis Muligheder for selv at tage initiativ 4) Langsigtede mål og metoder 5) Life skills Fokus på tilpasset udvikling, ikke tidlig succes Udvikling af personlige egenskaber og færdigheder 6) Integrerede indsatser Sportsmål støttes af det omgivende miljø 4

5 Lighed Fællesskab Dannelse FRIVILLIGHEDSKULTU R CASE OG KONTEKST STABÆK, NORWAY FCM, DENMARK 5

6 DE UNIKKE LÆRINGSRUM 2. Divisionshold Fælles styrketræning Overlappende træninger Deltagelse i ligakampe Resultatet af kampene har lavere prioritet. Vi prioriterer at spillerne kan prøve sig af, og så mange som muligt må have den mulighed (hovedtræner, Stabæk) PRAKSISBASEREDE FORBINDELSER DELTAGELSE I FORSKELLIGE GRUPPER SPILLERNE BEHANDLES FORSKELLIGT 6

7 AT TRÆNE OPAD Der er mange unge spillere. Vi er gode til at holde gennemsnitsalderen lav. Så er vejen op ikke så lang, fordi dem der spiller på eliten er måske 3-4 år ældre end os. Så er du på en måde samme sted i livet (U18 spiller, Stabæk) Det var lidt svært til at starte med. Jeg var lidt sådan fordi jeg tænkte på hvordan hierakiet var og hvem måtte jeg løbe ved siden af. Hvad hvis jeg lavede en fejl, kom til at skubbe til nogen eller gjorde noget andet. (U18 spiller, FCM) INDIVIDUELT JUSTERET FEEDBACK JUSTERING GENNEM KOLLEKTIVE OG INDIVIDUELLE STRATEGIER LEDER LÆRING OG LEDER KULTUR 7

8 KOMMUNIKATION MELLEM SPILLERE HIGH FIVE Det har betydet alt for mig bare et smil kan betyde alt når du siger hej til en anden. På den måde undgår man at der er en person du aldrig får hilst på fordi du ikke tør gå hen til personen selv. Her skal vi bare give alle en high five (første års seniorspiller, FCM) DER SNAKKES MEGET OGSÅ NÅR TRÆNEREN TALER SENIORSPILLERNES NØGLEFUNKTION De er virkelig gode til at guide os igennem en træning. Hvis jeg gør noget der sådan ikke er helt rigtigt og de så ser hvad min intention var så er de gode til sådan det er helt rigtigt tænkt men prøv at drej din hånd en lille smule så sidder den der (U18 spiller FCM) De skal bare komme til mig. Lige så meget som vi har ansvaret for at integrere dem, så har de også et ansvar selv (ligaspiller, FCM) 8

9 SENIOR TRÆNERNE ER CENTRALE Der er en gruppe trænere, der kommer fra det samme miljø. De har haft en helt afgørende lokal indflydelse. De har udviklet en helt særlig interesse i at være trænere. Deres samarbejde og sparring fortsætter deres udvikling (Bestyrelsesformand, Stabæk) Hun er opmærksom på alle her. Hun taler med de unge spillere og bekymrer sig om hvordan de har det. Hun kan hjælpe dem opad. Hvis for eksempel Anna er trist så spørger hun mig om jeg vil tale med hende (ligaspiller, FCM) TALENTUDVIKLINGSMILJØER I TEAM SPORT (1) Praksisbaserede forbindelser på tværs i miljøet (2) Muligheder for at træne opad (3) Individuelt justeret feedback (4) Kommunikation mellem spillere (5) Senior elite udøvere har en nøgle funktion (6) Senior trænerne var centrale 9

10 FORSKELLE! FORSKELLIGE ORGANISATORISKE RAMMER BEGGE VAR SUCCESFULDE MILJØER ORGANISERING Klub Landshold/ Olympiatoppen Skole Individuelt Klub Skole College 10

11 TALENTUDVIKLING I ORGANISATIONEN SPILLERUDVIKLING INTEGRERET I ALMINDELIG KLUBAKTIVITET TALENTUDVIKLING EN SEPARAT AKTIVITET DISKUSSIONS PUNKTER Det ene organisatoriske set-up er ikke bedre end det andet, men danner udgangspunkt for udvikling af forskellige former for læringsstrategier og psykologiske ressourcer Den skandinaviske idrætskultur har indflydelse på talentudviklingsmiljøerne Kontrollerende eller autonomi-støttende miljøer? Guided af GPS eller compass? 11

12 kontrol autonomistøtte Vi må dosere medgang og modgang!? 12

13 TAK! Louise Kamuk Storm Adjunkt, PhD, Institut for Idræt og Biomekanik Learning and Talent in Sport Storm, L.K. (2015): Coloured by culture. Talent development in sport as seen from a cultural perspective. Sundhedsvidenskabeligt fakultet, Syddansk Universitet. PhD afhandling Storm, L.K. & Christensen, M. K. (2015): Nøglerelationer i talentudvikling. Nogle skaber muligheder og andre mening! I: Talentudvikling i sport. Reflekterede organisationer, gode teams og stærke atleter, s Storm, L.K., Henriksen, K., Larsen, C.H. & Christensen, M.K. (2014): Influential relationships as contexts of learning and development: Athletes retrospective interpretations. International Journal of Sport Science and Coaching, 9, 6, Storm, L.K., Henriksen, K. & Christensen, M. K. (2012): Specialization Pathways among Elite Danish Athletes. A look at the Developmental Model of Sport Participation from a Cultural Perspective, International Journal of Sport Psychology, 43 (3), Storm, L.K & Christensen, M.K.(2011): Veje til eliten: Specialiseringsprocesser blandt danske eliteudøvere. Focus Tidsskrift for Idræt, 35, 3, s

14 REFERENCER Andersen, S. S., Bjørndal, C. T., & Ronglan, L. T. (in press). The ecology of talent development in the Nordic elite sport model. In S. Andersen, B. Houlihan, & L. T. Ronglan (Eds.), Managing Elite Sport Systems. London: Routledge. Andersen, S., & Ronglan, L.T. (Eds.). (2012). Nordic elite sport: Same ambitions different tracks. Oslo: Universitetsforlaget. Henriksen, K., Stambulova, N., & Roessler, K. K. (2010a). A Holistic approach to athletic talent development environments: A successful sailing milieu. Psychology of Sport and Exercise, 11, Henriksen, K., Stambulova, N., & Roessler, K. K. (2010b). Successful talent development in track and field: Considering the role of environment. Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports, 20, Henriksen, K., Stambulova, N., & Roessler, K. K. (2011). Riding the wave of an expert: A successful talent development environment in kayaking Larsen, C. H., Alfermann, D. Henriksen, K., & Christensen, M. K. (2013). Successful talent development in soccer: The characteristics of the environment. Sport, Exercise, and Performance Psychology, 2, Martindale, R. J., Collins, D., & Abraham, A. (2007). Effective talent development: the elite coach perspective in UK sport. Journal of Applied Sport Psychology, 19, Schein, E. (1990). Organizational culture. American Psychologist, 45,