16 Godkendelse af udbringningsarealer Oktober 2010

Transkript

1 16 Godkendelse af udbringningsarealer Oktober 2010 Auningvej 44, 8544 Mørke

2

3 0 RESUMÉ GENERELLE FORHOLD VEDR. MILJØGODKENDELSEN AFGØRELSE ØVRIGE GENERELLE FORHOLD VEDR. MILJØGODKENDELSEN Omfang Udnyttelsesfrist Påbud og revurdering VILKÅR AREALER ØVRIGE VILKÅR KOMMUNENS VURDERING AF MILJØGODKENDELSEN UDVASKNING AF NÆRINGSSTOFFER TIL OVERFLADEVAND Hvad skal beskyttes Er der behov for beskyttelse af Randers Fjord? Fosfor: overholdelse af fosforklasserne Fosfor: vurdering efter naturbeskyttelsesloven, habitatbekendtgørelsen og husdyrloven Kvælstof: overholdelse af nitratklasserne Kvælstof: vurdering efter husdyrloven, habitatbekendtgørelsen og naturbeskyttelsesloven Udvaskning af nitrat til grundvand TRANSPORT BEMÆRKNINGER TIL AFGØRELSEN KLAGEVEJLEDNING FØLGENDE ER UNDERRETTET OM AFGØRELSEN: LOVHENVISNINGER...13 BILAG 1 SAGENS PARTER OG HØRINGSBERETTIGEDE...15 BILAG 2A...16 Bilag 2a: Beliggenhed af Auningvej BILAG 2B...17 Bilag 2c: Udbringningsarealer for husdyrgødning omkring Auningvej BILAG 2C...18 Bilag 2d: Udbringningsarealer for husdyrgødning på Rodskovvej BILAG 2D...19 Bilag 2f: Beskyttede jord/stendiger BILAG 3A...20 Bilag 3a: Vurdering efter habitatbekendtgørelsen BILAG 3B VURDERING EFTER NATURBESKYTTELSESLOVEN...24 Bilag 3c: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-områder BILAG 3C UDPEGNINGSGRUNDLAG FOR NATURA 2000-OMRÅDER...28 Side 1 af 32

4 0 Resumé Jens Duelund har søgt om miljøgodkendelse til at modtage husdyrgødning fra Finn Vestergaard, Gammel Landevej 16, 8544 Mørke til udspredning på de arealer, som han ejer på Auningvej 44, 8644 Mørke, samt på to forpagtninger på Auningvej 46 og Rodskovvej 55 (se beliggenhed i bilag 2a). Ansøgningen omfatter modtagelse af 9,5 DE (dyreenheder) i svinegylle. Der vil i ansøgt drift være et dyrehold på Auningvej 44 på 8,5 DE, som dog ikke omfattes af ansøgningen. Den samlede tildeling af husdyrgødning bliver dermed 18 DE. Idet udbringningsarealet for husdyrgødning er 16,19 ha, gødskes der altså med et dyretryk 1,11 DE pr ha. Syddjurs Kommune har vurderet ansøgningen primært efter husdyrloven 1, habitatbekendtgørelsen 5 og naturbeskyttelsesloven 4 og er nået frem til følgende: Overfladevand Udbringningsarealerne for husdyrgødning afvander til Natura 2000-området Randers Fjord. Arealerne ligger uden for nitratklasser, men en del udbringningsarealer ligger i fosforklasse 2. De generelle regler for nitrat- og fosforklasser er overholdt. Det indgår i ansøgningen, at der skal etableres 4,01 % flere efterafgrøder i markerne, end hvad der følger af landbrugets generelle miljøregler. På grund af disse efterafgrøder er udvaskningen af kvælstof fra markerne i ansøgt drift 59,3 kg pr ha, hvilket er 0,2 kg pr ha højere i forhold til nudriften. Tilførslen til de marine Natura 2000-områder er estimeret til 7,11 kg kvælstof pr. ha., hvilket er væsentlig under det nuværende gennemsnitlige arealbidrag på 11,2 kgn/ha/år. Der er underskud af fosfor på markerne, og markerne er ikke af en sådan karakter, at der er udpræget risiko for tab af fosfor. Det vurderes samlet set, at den ansøgte drift ikke vil påvirke Natura 2000-områder negativt med kvælstof og fosfor. Grundvand Udbringningsarealet omfatter ikke arealer i nitrat følsomt indvindingsområde, NFIO. Det vurderes, at husdyrlovens 1 regler vedrørende beskyttelse af grundvandet er overholdt. Natur Godkendelsen med de vilkår, der stilles, er ikke i strid med Naturbeskyttelseslovens 3 og Husdyrlovens 7, samt internationale naturbeskyttelses områder. Side 2 af 32

5 Godkendelse Syddjurs Kommune udsteder hermed miljøgodkendelse af arealerne tilhørende Auningvej 44 efter husdyrlovens Høring og klage Høringer i forbindelse med miljøgodkendelsen er omtalt i kapitel 1. Klagevejledning findes i kapitel 4. Side 3 af 32

6 1 Generelle forhold vedr. miljøgodkendelsen Jens Duelund, Auningvej 44, Kastrup, 8544 Mørke har den 6. august 2008 indsendt ansøgning (skemanummer 8632) om miljøgodkendelse af arealer til Syddjurs Kommune i henhold til Lov om Miljøgodkendelse mv. af Husdyrbrug 1, herefter kaldet husdyrloven. Version 7 af ansøgningen 8632 er indsendt d Der er ansøgt om godkendelse til modtagelse af svinegylle fra Gammel Landevej 16, 8544 Mørke, samt dybstrøelse fra egen besætning. Beliggenheden af Auningvej 44 fremgår af bilag 2a. 1.1 Afgørelse Syddjurs Kommune meddeler hermed miljøgodkendelse til arealerne efter 16, stk. 1 i husdyrloven Øvrige generelle forhold vedr. miljøgodkendelsen Omfang Miljøgodkendelsen omfatter de 16,19 ha, som drives af Jens Duelund under CVR , og som fremgår af bilag 2a. Anlægget og dyreholdet på Auningvej 44 omfattes ikke af miljøgodkendelsen. Miljøgodkendelsen omfatter ikke andre nødvendige tilladelser end de anførte og er ikke en tilkendegivelse af, at andre love med det ansøgte overholdes, for eksempel landbrugsloven. Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler, også selv om disse regler senere eventuelt skærpes i forhold til, hvad der godkendes i denne miljøgodkendelse. Hvis arealerne ønskes ændret, skal dette anmeldes til kommunen efter reglerne i 15 og 16 i godkendelsesbekendtgørelsen Udnyttelsesfrist Miljøgodkendelsen skal være udnyttet inden 5 år fra ikrafttræden af indeværende godkendelse. Såfremt godkendelsen ikke er udnyttet eller kun delvist er udnyttet inden udnyttelsesfristens udløb, bortfalder de ikke-udnyttede dele af miljøgodkendelsen Påbud og revurdering Ifølge husdyrloven 1 s 41, stk. 3 skal første revurdering af godkendelsen foretages, når der er forløbet 8 år efter godkendelsen, hvilket er den Side 4 af 32

7 2 Vilkår Miljøgodkendelsen meddeles i det omfang og på de vilkår, som fremgår af dette kapitel. Herudover skal ansøger efterleve og overholde alle de forudsætninger og oplysninger, som ansøger har fremlagt i forbindelse med ansøgningen. 2.1 Arealer 1. Udbringningen skal foretages i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af ansøgningsmaterialet, skema nummer 8632, version 7, genereret den , og med de vilkår, der fremgår af godkendelsen. 2. Der må udbringes husdyrgødning på de arealer, som er vist i bilag 2a-c. Udbringningsarealet udgør i alt 16,19 ha. Ejerforholdene af arealerne er: Ejer Areal i alt (ha) Kommune Status Jens Duelund, Auningvej 44, Mørke 3,8 Syddjurs Ejet Torben Wisholm, Auningvej 46, Mørke 8,2 Syddjurs Forpagtet Åge Clausen, Rodskovvej 55, Hornslet 4,2 Syddjurs Forpagtet 3. Der er i ansøgt drift en husdyrproduktion på Auningvej 44 som vist nedenfor: Dyreart Kg kvælstof i gødning Kg fosfor i gødning DE 5 ammekøer over 600 kg, inkl. opdræt og tyr 737,8 96,3 7,3 8 producerede slagtesvin kg 14,6 4,6 0,2 3 heste under 300 kg og 1 hest kg 98,1 20,9 1 I alt 850,6 121,8 8,5 Ammekøerne er på græs halvdelen af året. Hestene er på græs 10 måneder pr år. 4. Der må modtages 9,5 DE i svinegylle fra Finn Vestergaard, Gammel Landevej 16, 8544 Mørke med et indhold af 1.063,4 kg kvælstof og 184,0 kg fosfor. Samlet set må der derfor tilføres følgende mængder af husdyrgødning til udbringningsarealet: Side 5 af 32

8 Husdyrgødning Kg kvælstof i gødning Kg fosfor i gødning DE Eget dyrehold 850,6 121,8 8,5 Tilført fra Gammel Landevej ,4 184,0 9,5 Samlet til udbringning 1.914,0 305, Der skal hvert år etableres 4,01 % efterafgrøder ud over de lovpligtige efterafgrøder. 6. Efterafgrøder kan ikke erstattes af vintergrønne marker. Kvælstofkvoten skal reduceres med 25 kg pr ha i det efterfølgende år for alle arealer med efterafgrøder. Ekstra efterafgrøder kan ikke overføres mellem dyrkningsårene. 2.2 Øvrige vilkår 7. Et eksemplar af denne miljøgodkendelse skal til enhver tid være tilgængelig på bedriften og skal fremvises ved miljøtilsyn. 8. Udbringning af gødning mm. må ikke foretages på jord, som er vandmættet, oversvømmet, frossen eller dækket af sne samt på stejle skrånende arealer, hvor der er risiko for afstrømning. 9. Påfyldning af vand i forbindelse med brug af sprøjtemidler må ikke ske ved direkte opsugning fra vandhuller, søer, vandløb eller brønde/boringer. 10. Driften må ikke medføre væsentlige gener for omboende, herunder gener fra støj, støv, transport eller lignende. Side 6 af 32

9 3 Kommunens vurdering af miljøgodkendelsen I forbindelse med vurderingen af miljøgodkendelsen er kommunen blandt andet forpligtet til at vurdere ansøgningen efter følgende 3 regelsæt, som alle beskytter natur, vand, miljø, naboer, dyr og planter på forskellige måder: 1. Husdyrloven 1 2. Habitatbekendtgørelsen 5 3. Naturbeskyttelsesloven 4 I dette kapitel behandles vurderingen af ansøgningen ud fra retningslinjerne i ovennævnte regelsæt. Vurderingerne efter habitatbekendtgørelsen 5 og naturbeskyttelsesloven 4 fylder adskillige sider, og er derfor placeret som bilag 3a og 3b til miljøgodkendelsen, mens der i dette kapitel kun gengives sammendrag af disse. Sagsvurderingen af overfladevand bringes dog i sin fulde længde her i kapitel 3 i afsnit 3.1. De miljøtekniske beregninger er lavet i ansøgningssystemet på med beregningsgrundlag 01/2008-A. Gødskningen omfatter i nudrift gødningen fra egen besætning (7,7 DE) samt modtaget svinegylle fra Gammel Landevej 16 (5,8 DE), i alt 13,5 DE. Der er altså tale om en stigning i gødskningen op til de ansøgte 18 DE. Gødskningen vil i ansøgt drift udgøre 1,11 DE pr ha. 3.1 Udvaskning af næringsstoffer til overfladevand Hvad skal beskyttes Fra alle landbrugsarealer tabes forskellige næringsstoffer til miljøet, heriblandt fosfor og kvælstof. I overfladevandmiljøet kan store mængder af disse næringsstoffer medføre miljøproblemer af forskellig slags. Udbringningsarealet afvander til Randers Fjord. Dette område er udpeget som Natura områder (se indledningen til bilag 3a vedrørende Natura 2000-områder). Natura 2000-områder er beskyttet efter regler i husdyrloven 1 og i habitatbekendtgørelsen 5. Desuden er søer beskyttet af naturbeskyttelsesloven 4. Side 7 af 32

10 3.1.5 Er der behov for beskyttelse af Randers Fjord? Ifølge miljømålslovens 6 12 skal alt overfladevand senest i 2015 have opnået god tilstand. Som forarbejde til den indsats, som skal iværksættes for at nå dette mål, er der udarbejdet såkaldte basisanalyser af vandområderne i Danmark. I basisanalyserne vurderes situationen for hvert område. Ifølge basisanalysen 7 for vanddistrikt 70 er Randers Fjord i risiko for ikke at opfylde miljømålene i Årsagen hertil er især en for stor tilførsel af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) fra land. De marine naturtyper, som optræder på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne i Randers Fjord, er ifølge faglig rapport nr. 549 fra DMU 8 følsomme over for næringsstofbelastning. Det fremgår af rapporten, at næringsstofbelastningen har haft en negativ effekt på de marine naturtypers sammensætning af flora og fauna. Det understreges, at niveauet bør falde mod mere naturlige niveauer, så bentisk (dvs. vandlevende) vegetation og fauna kan genoprettes. Næringsstofbelastningens påvirkning af den bentiske flora og fauna i de marine naturtyper kan endvidere øge risikoen for en reduktion af fødegrundlaget for fuglearter på udpegningsgrundlaget. I Randers Fjord har der blandt andet været registreret en reduktion i bestandene af åle- og havgræs, som udgør fødegrundlaget for knop-, sang- og pibesvane samt knortegæs. Disse fugle optræder alle på udpegningsgrundlaget. I basisanalysen 9 for habitatområdet i Randers Fjord er næringsstofbelastning nævnt som en trussel mod disse fuglearter. Næringsstoftilførslen til Randers Fjord kan således påvirke både marine naturtyper og fuglearter på udpegningsgrundlagene. Syddjurs Kommune vurderer, at hvis udledningen af kvælstof og fosfor fra oplandet til Randers Fjord øges, vil dette modvirke muligheden for at opnå god tilstand i fjorden i Fosfor: overholdelse af fosforklasserne Husdyrlovens 1 almindelige beskyttelsesniveau for overfladevand er fastlagt i godkendelsesbekendtgørelsens 2 bilag 3. I dette bilag forklares det, at beskyttelsen mod fosfor omfatter udbringningsarealerne i oplande til Natura 2000-områder, der er overbelastet med fosfor. Hele udbringningsarealet på Auningvej 44 ligger i et sådant opland. Ifølge godkendelsesbekendtgørelsen 2 skal alle marker i udbringningsarealet på bedriften indplaceres i fosforklasser 0-3. Størstedelen af arealerne består af drænet sandjord, som falder i fosforklasse 0. 11,8 ha består af drænet lavbundsjord, og falder i fosforklasse 2. Fosforklasse- Side 8 af 32

11 reglerne medfører derfor en begrænsning i, hvor stort overskuddet af fosfor må være i markerne. På grund af det lave gødningstryk (1,11 DE pr ha), overholdes dette maksimum med 56,3 kg pr år, og der er et underskud af fosfor på 2,2 kg pr ha pr år Fosfor: vurdering efter naturbeskyttelsesloven, habitatbekendtgørelsen og husdyrloven Habitatbekendtgørelsens 5 7 kræver en faglig vurdering af, om der er risiko for tab af fosfor fra udbringningsarealet for husdyrgødning til Natura 2000-områderne. Samtidig beskytter naturbeskyttelsesloven 4 mod tilstandsændringer i blandt andet søer, for eksempel som følge af tilførsel af fosfor. Behovet for yderligere vilkår til beskyttelse af overfladevandmiljøet skal derfor vurderes efter begge regelsæt. På grund af det lave gødningstryk er der fosforunderskud i den ansøgte drift på 2,2 kg pr ha pr år, hvilket vil sige, at der tilføres 2,2 kg fosfor mindre med husdyrgødningen, end der fjernes med afgrøderne. Det konkluderes dermed, at der ikke er væsentlig risiko for tab af fosfor til overfladevandmiljøet. Syddjurs Kommune vurderer hermed, at de nævnte loves regler for beskyttelse af overfladevand mod fosfor er overholdt, og at den ansøgte drift ikke kan påvirke Natura 2000-områderne væsentligt som følge af tilførslen af fosfor, hverken alene eller i kumulation med andre projekter. Det vurderes, at den ansøgte drift ikke vil påvirke overfladevandområder i strid med naturbeskyttelseslovens Kvælstof: overholdelse af nitratklasserne Ifølge bilag 3 i godkendelsesbekendtgørelsen 2 fastlægges beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand også med udgangspunkt i Natura 2000-områderne. Arealer i oplandet til Natura 2000-områder indplaceres i nitratklasse 0-3. På Auningvej 44 ligger hele udbringningsarealet for husdyrgødning i nitratklasse 0, og husdyrlovens 1 nitratklasseregler vedrørende kvælstof til overfladevand er dermed overholdt. Side 9 af 32

12 3.1.9 Kvælstof: vurdering efter husdyrloven, habitatbekendtgørelsen og naturbeskyttelsesloven Habitatbekendtgørelsens 5 7 kræver, som nævnt ovenfor i sammenhæng med fosfor, at der foretages en vurdering af, om den ansøgte drift kan påvirke overfladevandmiljøet, ud over hvad nitratklassereglerne foreskriver. Udvaskningen til rodzonen fra udbringningsarealerne er i FarmN beregnet til 59,3 kgn/ha med tiltag på 4,01 % efterafgrøder udover PD krav. De 4,01 % skal beregnes af efterafgrødegrundarealet af hele udbringningsarealet for husdyrgødning (16,19 ha). Hvis de lovpligtige efterafgrøder for eksempel udgør 10 %, skal der altså udlægges efterafgrøder i 14,01 % af efterafgrødegrundarealet. Hvis hele udbringningsarealet er efterafgrødegrundareal, svarer dette til 14,01 % af 16,19 ha = 2,3 ha. Vilkåret har til formål at mindske udvaskningen af nitrat til overfladevand. Arealerne ligger i et område med et forventet reduktionspotentiale på mellem 76 % og 100 % (median 88%), hvilket vil give 12 % udvaskning til recipienten, svarende til 7,11 kgn/ha/år. Med et samlet areal for de ansøgte udbringningsarealer på 16,19 ha, vil den samlede udvaskning til recipienten, Randers Fjord, være på 115,21 kgn/år. Dermed er tilførslen til Natura 2000-områderne estimeret til 7,11 kg kvælstof pr. ha pr. år, hvilket er væsentlig mindre end den nuværende gennemsnitlige arealbelastning på 11, 2 kgn/ha/år (Kilde: Udkast til Vandplan. Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord). Det er derfor Syddjurs Kommunes vurdering ihht. efter habitatbekendtgørelsens 5 7, at den ansøgte drift ikke vil påvirke Natura 2000-områder negativt som følge af tilførslen af kvælstof, hverken alene eller i kumulation med andre projekter Udvaskning af nitrat til grundvand Ifølge bilag 3 til godkendelsesbekendtgørelsen 2 skal beskyttelsen af grundvand mod tilførsel af kvælstof koncentreres om de nitratfølsomme indvindingsområder (NFIO). Der er ikke arealer i NFIO og ansøgningen overholder dermed reglerne for udvaskning til grundvand. 3.2 Transport Transporten af husdyrgødning fra Gammel Landevej 16 er vurderet i miljøtilladelsen for denne ejendom, og omtales derfor ikke her. Side 10 af 32

13 3.3 Bemærkninger til afgørelsen Et udkast til denne afgørelse har været i høring hos virksomheden, naboer og evt. vandværker. Der er under høringsperioden ikke indkommet nogen bemærkninger. 4 Klagevejledning Godkendelsen er truffet i henhold til Lov nr af 04/ om miljøgodkendelse, Husdyrloven, af husdyrbrug og kan i medfør af 76 påklages til Miljøklagenævnet. Afgørelsen, der alene vedrører forholdene i henhold til Husdyrloven, kan påklages til Miljøklagenævnet indenfor 4 uger efter afgørelsens annoncering, dvs. inden den En eventuel klage over denne afgørelse har ikke opsættende virkning, medmindre Miljøklagenævnet bestemmer andet, jf. 81 stk. 1 i Husdyrloven. Miljøklagenævnet kan ved sin behandling stadfæste, ændre eller ophæve godkendelsen. Klageberettiget er ansøger og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagen dvs. naboer og klageberettigede personer, organisationer og myndigheder i forskelligt omfang. Godkendelsen er offentliggjort ved annonce i Adresseavisen Syddjurs samt Ebeltoft Folketidende i d Eventuel klage stiles til Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV, men indsendes skriftligt til Syddjurs Kommune, Hovedgaden 77, 8410 Rønde eller pr. mail til natur.miljoe@syddjurs.dk, som videresender klagen med sagens akter. Såfremt afgørelsen påklages, vil dette blive meddelt ansøger. Denne afgørelse kan endvidere indbringes for domstolene, jf. Husdyrlovens 90. En eventuel sag skal være anlagt inden 6 måneder efter annonceringen. Side 11 af 32

14 4.1 Følgende er underrettet om afgørelsen: Sagens parter Miljøministeren, Miljøministeriet, Højbro Plads 4, 1200 Kbh. K, Miljøcenter Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg, Danmarks Naturfredningsforening, Masnedsøgade 20, 2100 Kbh. Ø, Danmarks Naturfredningsforening, Lokal Syddjurs, Det Økologiske råd, Blegdamsvej 4b, 2200 Kbh. N, Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen for Midtjylland, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg, Danmarks Sportsfiskeriforbund, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Ornitologisk Forening, lokalgruppe Syddjurs v. Joy Klein, Kirkevænget 2, 8410 Rønde, Godkendelsen kan endvidere ses på Syddjurs Kommunes hjemmeside Side 12 af 32

15 5 Lovhenvisninger Benævnelser fremhævet med fed er trivialnavne. 1 Husdyrloven: Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, 1486 af 04/ Godkendelsesbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug, BEK nr. 294 af 31. marts Husdyrgødningsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage mv., BEK nr af 19. december Naturbeskyttelsesloven: Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse, LBK nr. 933 af 24/ Habitatbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, BEK nr. 408 af 1. maj Miljømålsloven: Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, LBK nr. 932 af 24/ Basisanalyse del II, Vanddistrikt 70, Bilagsdel. Natur og Miljø. Århus Amt, Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper. Faglig rapport nr. 549 fra DMU, Miljøministeriet, Natura 2000-basisanalyse: H14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Natur og Miljø. Århus Amt, Miljøministeriet, Ramsarkonventionen: Gennemført i Danmark ved: Bekendtgørelse af konvention af 2. februar 1971 om vådområder af international betydning navnlig som levesteder for vandfugle, BKI nr. 26 af 4. april Fuglebeskyttelsesdirektivet: EU s direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle 12 Habitatdirektivet: EU s direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter 13 Håndbog om dyrearter på Habitatdirektivets bilag IV: faglig rapport nr. 635 fra DMU, Miljøministeriet, Regionplan 2005 for Århus Amt 15 Bekendtgørelse af lov om vandløb: LBK nr 927 af 24/09/ Bekendtgørelse af museumsloven: LBK nr af 14/12/ Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter mv., indfangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt: BEK nr. 901 af 11/07/ Den danske rødliste / Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur (B-FDC). - Danmarks Miljøundersøgelser, [2004]-. Findes på: Side 13 af 32

16 19 Forslag til Natura 2000-plan Kaløskovene og Kaløvig, Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 20 Forslag til Natura 2000-plan Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen Kildehenvisning: Udkast til vandplan, Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord, 2009, Miljøministeriet, By- og Landskabstyrelsen Side 14 af 32

17 Bilag 1 Sagens parter og høringsberettigede Ansøger: Jens Duelund, Auningvej 44, 8544 Mørke Gylleleverandør: Finn Vestergaard, Gammel Landevej 16, 8581 Mørke Bortforpagtere: Torben Wisholm, Auningvej 46, 8544 Mørke Åge Clausen, Rodskovvej 55, 8543 Hornslet Naboer: Torben Wisholm, som ovenfor Lenette Lyngbye Bendtsen og Mogens Johansen, Auningvej 48, 8544 Mørke Kirsten Harlev Kristensen, Auningvej 43, 8544 Mørke Kim Sørensen, Kåløvej 1, 8544 Mørke Side 15 af 32

18 Bilag 2a Bilag 2a: Beliggenhed af Auningvej 44 Bilag 2a: Beliggenhed af de godkendte udbringningsarealer (vist med rød markering). Kommunegrænser er vist med gule, stiplede linier. Hvid cirkel viser beliggenheden af adressen Auningvej 44. Forpagtningerne på Rodskovvej 55 er markeret med tekst. Side 16 af 32

19 Bilag 2b Bilag 2c: Udbringningsarealer for husdyrgødning omkring Auningvej 44 Bilag 2b: Udbringningsarealer for husdyrgødning omkring Auningvej 44. Udbringningsarealet er vist med rød markering. De tre ejede marker er angivet med Ejet. De øvrige marker er forpagtede fra Auningvej 46. Hvid cirkel angiver adressen Auningvej 44. Side 17 af 32

20 Bilag 2c Bilag 2d: Udbringningsarealer for husdyrgødning på Rodskovvej 55 Bilag 2c: Udbringningsarealer for husdyrgødning på Rodskovvej 55 (vist med rød markering). Side 18 af 32

21 Bilag 2d Bilag 2f: Beskyttede jord/stendiger Bilag 2d: Foreløbige registreringer af beskyttede jord/stendiger ved mark 6 (orange linier). Side 19 af 32

22 Bilag 3a Bilag 3a: Vurdering efter habitatbekendtgørelsen Vurdering efter habitatbekendtgørelsen A. Hvad siger habitatbekendtgørelsen? B. Hvilke Natura 2000-områder kan eventuelt påvirkes af den ansøgte drift? C. Vurdering af påvirkningen fra merdeposition af ammoniak D. Vurdering af påvirkningen af overfladevand E. Vurdering af den ansøgte drifts påvirkning af bilag IV-arter F. Samlet vurdering efter habitatbekendtgørelsen A. Hvad siger habitatbekendtgørelsen? Habitatbekendtgørelsen 5 udpeger en række internationale naturbeskyttelsesområder samt udpegede arter, som skal beskyttes. De internationale naturbeskyttelsesområder kaldes Ramsarområder, fuglebeskyttelsesområder og habitatområder alt efter, om de er beskyttet efter Ramsarkonventionen 10 eller efter EU s fuglebeskyttelses- og habitatdirektiver 11 og 12. De tre typer områder går under fællesbetegnelsen Natura 2000-områder. De udpegede arter omtales normalt som bilag IV- arter, fordi de er opført på habitatdirektivets 12 bilag IV. Ifølge habitatbekendtgørelsen 5 er en kommune forpligtet til at lave en række vurderinger i forhold til Natura 2000-områderne og bilag IV-arterne, før den kan udstede en miljøgodkendelse efter husdyrloven 1. De vigtigste regler i habitatbekendtgørelsen 5 er i denne forbindelse: 7, stk 1: Kommunen skal foretage en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt 11, stk 1: Der kan ikke gives tilladelse, dispensation, godkendelse mv., hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a), eller ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b i alle livsstadier B. Hvilke Natura 2000-områder kan eventuelt påvirkes af den ansøgte drift? Det nærmeste Natura 2000-område i forhold til udbringningsarealerne i Syddjurs kommune er Kaløskovene og Kaløvig som ligger sydøst for den ansøgte drift i en afstand af cirka 7,4 km. Dette område er udpeget som habitatområde nr Side 20 af 32

23 De udbringningsarealer, som ligger i Syddjurs Kommune, afvander alle til Randers Fjord, som er en del af Natura 2000-området Ålborg bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Dette Natura 2000-område er udpeget som: 1) habitatområde nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord Den nordlige del af Randers Fjord er desuden også omfattet af følgende udpegninger, som fortsætter ud i den sydlige del af Aalborg Bugt: 2) fuglebeskyttelsesområde nr. 15 Randers og Mariager Fjorde og Ålborg Bugt, sydlige del 3) Ramsarområde nr. 11 Dele af Randers og Mariager Fjorde og havet udfor Afstanden mellem de nærmeste udbringningsarealer og dette Natura 2000-område er cirka 12,8 km. Natura 2000-områdernes beliggenhed i forhold til udbringningsarealerne ses af figur 1. For habitatområder og fuglebeskyttelsesområder er beskyttelsen baseret på en række arter og naturtyper. Listen over disse arter og naturtyper kaldes områdets udpegningsgrundlag. Udpegningsgrundlagene for Natura 2000-områderne kan ses i bilag 3c. Side 21 af 32

24 Figur 1: Natura 2000-områders beliggenhed i forhold til udbringningsarealerne. Grøn indtegning er habitatområder. Rød indtegning er den ansøgte drifts udbringningsarealer for husdyrgødning. Kommunegrænsen er angivet med sort streg. C. Vurdering af påvirkningen fra merdeposition af ammoniak Der er 7,4 km mellem udbringningsarealerne i Syddjurs Kommune og det nærmeste Natura 2000-område Kaløskovene og Kaløvig. Det vurderes, at fordampning af ammoniak efter udbringning af husdyrgødning på udbringningsarealerne ikke vil give anledning til merdeposition af ammoniak i Natura 2000-området på grund af den store afstand. D. Vurdering af påvirkningen af overfladevand i Natura 2000-områder Sagsvurderingen i forhold til overfladevand kan læse i kapitel 3, afsnit 3.1. E. Vurdering af påvirkningen af bilag IV-arter Flere dyrearter omfattet af habitatdirektivets 12 bilag IV kan muligvis have yngle- og rasteområde på eller omkring den ansøgte drifts udbringningsarealer. Forekomsten af arterne er vurderet ud fra Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV 13 suppleret med kommunens konkrete registreringer af bilag IV-arter i kommunen. I det efterfølgende listes de potentielt forekommende arter, og det vurderes, om den ansøgte drift udgør en trussel mod disse arter. Odder Der er ikke registreret forekomst af odder i området. Den ansøgte drift vurderes derfor ikke at påvirke yngle- og rasteområder for odder. Markfirben Der er ikke gjort konkrete fund af markfirben, men da dens udbredelse er dårligt kortlagt, er det muligt, at den forekommer på egnen. Den ansøgte drift vurderes ikke at ændre på tilstanden eller udstrækningen af vigtige naturlige yngle- og rasteområder for markfirben. Løgfrø, spidssnudet frø og stor vandsalamander De sydlige udbringningsarealer beliggende ved Rodskovvej 55 støder op til et vandhul, der i sommeren 2009 er undersøgt for forekomst af bilag IV-arter, uden at der er gjort fund. Det vurderes dog, at der alligevel kan være stor vandsalamander eller spidssnudet frø i vandhullet. Det forventes imidlertid ikke, at udbringningen vil kunne påvirke arterne negativt, da de ikke er knyttet til udbringningsarealerne. Desuden er terrænet så fladt, at det er usandsynligt, at der ved uheld vil blive tilledt husdyrgødning til vandhullet. Side 22 af 32

25 Vandflagermus, brunflagermus, langøret flagermus, sydflagermus og dværgflagermus. Da projektet ikke berører bygninger, skove, levende hegn m.v. hvor flagermus raster og yngler, vurderes disse ikke at blive berørt af projektet. Der er ikke kendskab til forekomst af plantearter opført på habitatdirektivets 12 bilag IV, litra b) inden for det område, som berøres af projektet. F. Samlet vurdering efter habitatbekendtgørelsen Kommunen vurderer, at den ansøgte drift ikke vil påvirke Natura 2000-områder negativt ved merdeposition af ammoniak eller som følge af udvaskning af fosfor og kvælstof fra arealerne. Ligeledes vurderes det, at den ansøgte drift ikke vil skade planter eller dyrearter omfattet af habitatdirektivets 12 bilag IV. Miljøgodkendelsen er dermed i overensstemmelse med habitatbekendtgørelsens 5 7, stk 1 samt 11, stk. 1 og kræver ikke udarbejdelse af konsekvensvurdering efter bekendtgørelsens regler herom. Side 23 af 32

26 Bilag 3b Vurdering efter naturbeskyttelsesloven Indhold af bilag 3b: A. Hvad siger naturbeskyttelsesloven B. Hvilke 3-beskyttede arealer kan påvirkes på Auningvej 44? C. Vurdering af påvirkningen fra udbringning af husdyrgødning D. Vurdering af den ansøgte drift i forhold til øvrige arealrestriktioner i naturbeskyttelsesloven E. Vurdering af den ansøgte drifts påvirkning af beskyttelseskrævende og fredede arter F. Samlet vurdering efter naturbeskyttelsesloven A. Hvad siger naturbeskyttelsesloven Inden der træffes afgørelse, skal den ansøgte drift vurderes i forhold til en række bestemmelser i naturbeskyttelsesloven 4. Naturbeskyttelseslovens 4 3 sikrer en række naturarealer mod tilstandsændringer. Disse 3- naturarealer er: søer større end 100 m 2, vandløb (hvis de er udpegede som beskyttede), heder, moser, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev, når sådanne naturtyper enkeltvis eller tilsammen er større end m 2 i sammenhængende areal. Moser under m 2 er dog også beskyttede, når de ligger i forbindelse med beskyttede søer eller vandløb. Naturbeskyttelsesloven 4 fastlægger endvidere en række arealrestriktioner, som har til formål at beskytte klitfredede arealer, kystområder, søer og åer, skove, fortidsminder, kirker og fredede områder. Derudover indeholder naturbeskyttelsesloven 4 bestemmelser om beskyttelse af en række dyre- og plantearter. B. Hvilke 3-beskyttede arealer kan påvirkes på Auningvej 44? Der ligger en række naturarealer i området omkring den ansøgte drifts arealer, som ifølge Syddjurs Kommunes foreløbige registreringer er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 4 3. Øst for udbringningsarealerne ved Auningvej 44 og 46 ligger der to beskyttede moser, en eng samt tre beskyttede vandhuller. Det vestligste udbringningsareal (mark 6) grænser mod nord op mod et beskyttet vandløb som i regionplan for Århus Amt (nu ophævet til landsplandirek- Side 24 af 32

27 tiv) har generel målsætning (B0). Det betyder, at vandløbet er målsat til at rumme et alsidigt dyre- og planteliv. Se figur 1a. Udbringningsarealerne ved Rodskovvej 55 grænser op til et vandhul, to enge og en mose, og derudover ligger der flere vandhuller, enge og moser i området. Se figur 1b. Arealerne lapper en lille smule ind over kommunens foreløbige registreringer af 3-beskyttede naturarealer, men det er vurderet, at dette skyldes en unøjagtig registrering af 3-arealerne. Figur 1a. Oversigt over beliggenhed af udbringningsarealer (indrammet med rødt) ved Auningvej 44 og 46 i forhold til de foreløbige registreringer af 3-beskyttede naturarealer. Side 25 af 32

28 Figur 1b. Oversigt over beliggenhed af udbringningsarealer (indrammet med rødt) ved Rodskovvej 55 i forhold til de foreløbige registreringer af 3-beskyttede naturarealer. C. Vurdering af påvirkningen fra udbringning af husdyrgødning Udbringning af husdyrgødning kan føre til tilstandsændringer af de omkringliggende naturarealer. Påvirkningen kan dels ske ved merdeposition af ammoniak i særligt næringsfølsomme naturområder, dels ved afdrift, overfladeafstrømning og udvaskning af næringsstoffer. Der bringes ikke husdyrgødning ud på beskyttede naturarealer. De terrestriske naturarealer, som ligger op til eller i nærheden af udbringningsarealer, er enge og moser, som er tilgroede med næringskrævende arter og pilekrat. Der er ikke tale om særligt følsomme naturtyper, da tålegrænsen for disse naturtyper ligger i intervallet kg kvælstof pr. ha pr. år. Disse terrestriske naturarealer vurderes ikke at være følsomme over for eventuel merdeposition af ammoniak stammende fra udbringning af husdyrgødning. Vandhuller er sjældent følsomme over for ammoniaknedfald, og da der er tale om er næringsrige vandhuller, vurderes den begrænsede ammoniakdeposition stammende fra udbringning af husdyrgødning ikke at påvirke disse. Der ligger ikke stærkt skrånende udbringningsarealer med særlig risiko for overfladeafstrømning til beskyttede naturarealer eller vandhuller. Side 26 af 32

29 De naturligt og højt målsatte vandløb er i henhold til vandløbsloven 15 omfattet af krav om 2 meter bræmmer. Da der ikke ligger stærkt skrånende arealer ned mod beskyttede vandløb, vurderes der ikke at være behov for at stille yderligere krav om bræmmer. Syddjurs Kommune vurderer, at udbringning af husdyrgødning ikke vil føre til væsentlige tilstandsændringer på 3-beskyttede naturarealer, hverken ved merdeposition af ammoniak, randeffekter eller overfladeafstrømning. D. Vurdering af den ansøgte drift i forhold til øvrige arealrestriktioner i naturbeskyttelsesloven Den ansøgte drift er undersøgt i forhold til øvrige arealrestriktioner i naturbeskyttelsesloven 4 som nævnt under afsnit A. Mark 6 støder op til et beskyttet dige, som i henhold til museumsloven 16 er beskyttet mod tilstandsændringer. Se bilag 2d. Den ansøgte drift vurderes ikke at påvirke det beskyttede dige. Det vurderes, at den ansøgte drift er i overensstemmelse med øvrige arealrestriktioner i naturbeskyttelsesloven. E. Vurdering af den ansøgte drifts påvirkning af beskyttelseskrævende og fredede arter En række arter er omfattet af artsfredning i forhold til fredningsbekendtgørelsen 17 eller vurderet som værende beskyttelseskrævende ifølge det danske rødlistesystem 18. Bilag IV-arterne, som er behandlet i bilag 3a, tilhører denne kategori. Syddjurs Kommune har ikke kendskab til andre beskyttelseskrævende eller truede arter i området, som berøres af den ansøgte drift. Den ansøgte drift vurderes derfor at være i overensstemmelse med beskyttelsen af fredede/truede arter. F. Samlet vurdering efter naturbeskyttelsesloven Syddjurs Kommune vurderer, at udbringning af husdyrgødning ikke vil føre til væsentlige tilstandsændringer på 3-beskyttede naturarealer, hverken ved merdeposition af ammoniak, randeffekter eller overfladeafstrømning. Den ansøgte drift vurderes at være i overensstemmelse med øvrige arealrestriktioner i naturbeskyttelsesloven 4 samt med beskyttelsen af fredede/truede arter. Syddjurs Kommune vurderer samlet, at ansøgningen overholder alle forhold i naturbeskyttelsesloven 4. Bilag 3c: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-områder Side 27 af 32

30 Bilag 3c Udpegningsgrundlag for Natura områder Natura 2000-området Kaløskovene og Kaløvig : Ifølge udkast til naturplan 19 for Natura 2000-området Kaløskovene og Kaløvig udgør følgende arter og naturtyper udpegningsgrundlaget: Habitatområde nr. 230: Kaløskovene og Kalø Vig Nr. Art/Naturtype 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 *Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1170 Rev 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 * Strandenge 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (*vigtige orkidélokaliteter) 6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9150 Bøgeskove på kalkbund Side 28 af 32

31 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld 1016 Sumpvindelsnegl (Vertigo moulinsiana) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) *Prioriteret naturtype. Natura 2000-området Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord Ifølge udkast til naturplan 20 for Natura 2000-området Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord udgør følgende arter og naturtyper udpegningsgrundlaget: Habitatområde H 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Naturtype/Art 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1130 Flodmundinger 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1310 Vegetation af kveller/andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler 2130 Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) 2140 Kystklitter med dværgbuskvegetation 2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter 2190 Fugtige klitlavninger 2250 Kystklitter med enebær Side 29 af 32

32 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter 6120 Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (vigtige orkidélokaliteter) 6230 Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskov på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 9190 Stilkegeskove og krat på mager sur bund 91D0 * 91E0 * Skovbevoksede tørvemoser Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld 1095 Havlampret (Petromyzon marinus) 1099 Flodlampret (lampreta fluviatilis) 1103 Stavsild (Alosa fallax) 1355 Odder (Lutra lutra) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) 1903 Mygblomst (Liparis loeselii) *Prioriteret naturtype Fuglebeskyttelsesområde SPA 15 Randers og Mariager Fjorde og Ålborg Bugt, sydlige del Side 30 af 32

33 Arter på bilag 1, jf. artikel 4, stk. 1 Arter, jf. artikel 4, stk. Ynglende Trækkende Kriterier 2 i.h.t. DMU s i.h.t. DMU s database database Pibesvane T F2, F4 Sangsvane T F2, F4 Klyde Y F1 Hjejle T F2,F5 Fjordterne Y F1 Havterne Y F1 Dværgterne Y F3 Knopsvane T F4 Lysbuget knortegås T F4 Gravand T F4 Bjergand T F4 Ederfugl T F4 Sortand T F4 Fløjlsand T F4,F7 Hvinand T F4 Stor skallesluger T F4 Y: Ynglende art. T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal. Tn: Trækfugle, der opholder sig i området i nationalt betydende antal. Det er desuden angivet hvilke kriterier, der ligger til grund for vurderingen af, om arten opfylder ovennævnte betingelser: F1: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og yngler regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1 % eller mere af den nationale bestand. F2: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og har i en del af artens livscyklus en væsentlig forekomst i området, dvs. for talrige arter (T) skal arten være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i internationalt betydende antal, og for mere fåtallige arter (Tn), hvor områder i Danmark er væsentlige for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme med 1 % eller mere af den nationale bestand. Side 31 af 32

34 F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestande af spredt forekommende arter som f.eks. Natravn og Rødrygget Tornskade. F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at den i området forekommer med 1 % eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten. F5: arten er regelmæssigt tilbagevendende og har en væsentlig forekomst i områder med internationalt betydende antal vandfugle, dvs. at der i området regelmæssigt forekommer mindst vandfugle af forskellige arter, dog undtaget måger. F6: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til at opretholde artens udbredelsesområde i Danmark. F7: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til artens overlevelse i kritiske perioder af dens livscyklus, f.eks. i isvintre, i fældningstiden, på trækket mod ynglestederne og lignende. Side 32 af 32