Børn og seksualitet. Anna Louises baggrund. Anna Louise Stevnhøj.

Transkript

1 Børn og seksualitet Anna Louise Stevnhøj Anna Louises baggrund Uddannet journalist i Har arbejdet for Sundhedsstyrelsen (HIV/AIDS og prævention), Ugeskrift for Læger, Helse, Børns Vilkår etc. Undersøgelse for FOAs pædagogiske Udviklingsfond 2011 Bestyrelsesmedlem i JanusCentret. Forfatter til bøger om børn, unge og seksualitet. 1

2 Hvad er seksualitet? Når vi taler om seksualitet, mener vi ofte den fysiske kærlighed mellem to voksne dvs samleje. Vi voksne er meget bevidste om vores seksualitet og opfatter i en vis grad sex som noget, der giver os målrettet tilfredsstillelse. Konkrete forskelle på børn og voksne Den helt store forskel på barnlig og voksen seksualitet er, at den barnlige seksualitet ikke er bevidst. Børn oplever heller ikke begær i voksen forstand. Barnlig seksualitet er gode fornemmelser på og i kroppen, og det er forskellige følelser af sanselighed og lyst og glæde ved kropslige oplevelser. Barnlig seksualitet er også nysgerrighed og kildren i maven. Men barnet forbinder ikke alt dette med det, de kender til voksenseksualitet. Koblingen kommer normalt først i løbet af præpuberteten. 2

3 Voksen-briller Vi kommer ofte som voksne til at se udforskning og eksperimenter gennem voksen-briller og dermed tolke legen som seksuel. Men for børn er det naturligt at undersøge kropslige fornemmelser, kropsdele og forbudte ting, lige som de undersøger og udforsker alt andet. Hvad gør børn helt konkret 3

4 Spædbørnene og de små: 0-3 år Undersøger sig selv og finder det rart at røre ved kønsdele/onanere Erektion Kigger på og piller ved andres kroppe Viser sig frem Begrænset (seksuel) leg med jævnaldrende Kan prøve at putte ting ind i hinanden (fingre, tusser, glaskugler, bær etc.) Børnehavealder Rører ved kønsdele/onanerer Undersøger hinanden og viser sig frem for hinanden Bliver tiltagende bevidst om, at numselege er private Leger rollelege med seksuelle elementer med jævnaldrende Begrænset viden om graviditet og fødsel men nysgerrighed Undersøger kønsidentitet (Mor har en tissekone, det har jeg også ) Kan prøve at putte ting ind i hinanden 4

5 Grimme ord I børnehavealderen er der en tendens til, at nysgerrighed og kilden i maven, dvs alt det frække, de ikke rigtigt forstår, bliver omsat til brug af ord om kønsdele, tis og afføring. Jeg laver lort i dit hoved Jeg tisser på dig etc Den naturlige (og acceptable) adfærd alle aldre frem til puberteten Frivilligt, gensidigt og jævnbyrdigt ofte venner Adfærden er præget af nysgerrighed og spontanitet og ikke af angst, vrede, skam Interessen i seksualitet er afbalanceret i forhold til andre aktiviteter, dvs at den dukker op i perioder og forsvinder igen 5

6 Seksuelle lege Seksuelle lege i dagtilbuddet følger oftest en bølgeformet kurve, hvor det er interessant i en periode og så forsvinder igen. Der kan dog gå selvsving i en børnegruppe, hvor doktor-, numse- og bollelege kommer til at fylde for meget i dagligdagen, og hvor de børn, der ikke gider være med, føler sig marginaliseret. Så må man gerne skride ind fra pædagogisk side og bevidst arbejde på at få fokus på andre aktiviteter. Hvad skete der? Når børn fortæller om numselege positivt eller negativt er det voldsomt vigtigt at prøve at tage det roligt og spørge til legen, som man ellers ville have gjort. Ellers får man ikke den oplevede historie. Husk, når barnet fortæller, at børns kropsfortællinger kan være anderledes end vores. Det kan være, at der var tale om et kys på balden, når den fireårige fortæller, at hun er blevet kysset i numsen. Er du i tvivl, så bed fx barnet vise, hvor på kroppen det skete. 6

7 Kan man ikke bare nedlægge forbud? Det kan forekomme nemmest at forbyde numse/doktorlege, at lave regler for hvor meget tøj man skal have på og at regelsætte for kropslig kontakt. Både børn og børn imellem og mellem voksne og børn. Men er det den vej, vi vil? Og hvordan skal børnene lære at sætte kropslige grænser for sig selv og hinanden uden voksen-overvågning og hvordan skal de lære de sjove jaog-nej-følelser at kende? Skal man overhovedet snakke om sex med småbørn? Ja, for det er, når de er små, vi skal skabe tradition for, at de tør spørge os om krop og køn og sex. Det er for sent, når de er 11 år (eller 8 ) og kigger porno på pc en. Ja, for de have sprog for, hvad kropsdelene hedder, og hvordan man betegner følelser. Så kan de også bedre fortælle os om det, hvis de oplever noget ubehageligt. Mindre børn skal ikke stopfodres med seksualundervisning. Men emnet kan fx introduceres via gode højtlæsningsbøger. 7

8 Hvor konkret må man være? Børn tager ikke skade af at få faktuel viden om seksualitet, og det er ikke sådan, at barnet bliver inspireret til at lege noget seksuelt, det ellers ikke ville have gjort. Informationen skal bare tilpasses barnets alder. Børn skal opleve, at det er ok at spørge om seksualitet hjemme og i dagtilbuddet. De skal dog ikke indvies i detaljer om fars og mors sexliv. De har nemlig brug for, at man skiller barne- og voksenverdenen ad. Hvordan man fortæller, og hvilke ord man bruger, afhænger af ens egen familiekultur. Men vær så ærlige som I kan være. Husk, at det ikke er pinligt for jeres børn på samme måde, som det er for jer. 8