VELFÆRDS- TEKNOLOGI. 12 anbefalinger til politikere og indkøbere
|
|
- Finn Kristensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VELFÆRDS- TEKNOLOGI 12 anbefalinger til politikere og indkøbere
2 velfærdsteknologi Den demografiske udvikling betyder, at der kommer stadigt flere ældre og flere kronisk syge, der har behov for hjælp og behandling. Denne udvikling vil sætte den offentlige økonomi under pres i fremtiden. Velfærdsteknologiske produkter og serviceløsninger kan øge kvaliteten i behandlingen samtidig med, at de bidrager til en mere effektiv opgavevaretagelse. Velfærdsteknologi er dermed en væsentlig del af løsningen på de økonomiske udfordringer, som ikke kun Danmark, men også store dele af den vestlige verden står over for i de kommende år. Velfærdsteknologi har længe stået højt på den politiske dagsorden. Hidtil har initiativerne dog været begrænset til positive hensigtserklæringer og mindre udviklingsprojekter på regionalt eller lokalt niveau. Hvis Danmark skal udnytte potentialet ved velfærdsteknologiske produkter og løsninger, skal der handles nu. Der er behov for en landsdækkende strategi for en systematisk anvendelse af velfærdsteknologiske produkter og løsninger. DI har derfor udviklet 12 konkrete anbefalinger, der kan bidrage til at få forløst det velfærdsteknologiske potentiale både i forhold til en bedre og billigere velfærdsservice herhjemme og i forhold til en succesfuld eksport. Potentialet indfries med mere samarbejde og en bedre anvendelse af velfærdsteknologiske løsninger. Anbefalingerne er rettet mod politikere og indkøbere i stat, kommuner og regioner, som sammen med virksomhederne skal bidrage til, at velfærdsteknologi bliver en succes. April 2013 Tine Roed Direktør
3 Indhold 5 velfærdsteknologi er en del af løsningen 7 hvad er velfærdsteknologi 8 12 anbefalinger 1 Udvikling i tæt relation til den daglige drift 2 Uddannelser skal være på plads 3 Infrastrukturen skal være klar 4 Der skal anvendes internationale standarder og standardiserede aftaler 5 Totaløkonomisk vurdering 6 Øget samarbejde på tværs 7 Sammenhæng mellem investering og gevinster 8 Implementering af samlede servicekoncepter 9 Tværgående udbud på baggrund af funktionsbeskrivelser ) Øget brug af kontrakter med incitamenter Styrkelse af udbudsfaglige kompetencer og videndeling Der skal indkøbes både færdigudviklede og innovative produkter 22 hvordan bliver velfærdsteknologi en succes i danmark? Udgivet af DI Redaktion: Mille Keller Holst og Lars Bech-Jørgensen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN velfærdsteknologi 3
4 velfærdsteknologi er en del af løsningen Velfærdsteknologi gør det muligt at levere en bedre pleje og omsorg til flere for de samme penge. Erfaringer fra både Danmark og udlandet viser, at velfærdsteknologi kan være med til at skabe nye og mere effektive arbejdsgange og forøget kvalitet i behandlingen. Det er derfor forventningen, at velfærdsteknologi rummer et stort potentiale for effektivisering i den offentlige sektor og samtidig et stort potentiale for vækst i virksomhederne og øgede muligheder for eksport. Hvis dette store potentiale for velfærdsteknologi skal realiseres, bør private virksomheder inddrages i hele forløbet. Private leverandører kan i et konstruktivt samarbejde med den offentlige sektor bidrage til at udvikle og implementere fremtidens sundheds- og velfærdsydelser. Dermed er de med til at sikre en bedre borger- og patientservice inden for den stramme økonomiske ramme, som fremtidens velfærdssamfund skal operere under. Den offentlige sektor er den altdominerende aftager på det danske marked, og derfor er den offentlige sektor også en afgørende spiller, hvis velfærdsteknologi skal udbredes systematisk. Samtidig øger salget af velfærdsteknologiske produkter og løsninger til den offentlige sektor i høj grad virksomhedernes muligheder for at eksportere både nye produkter og serviceløsninger men også kendte og velafprøvede teknologier. velfærdsteknologi 5
5 hvad er velfærdsteknologi Velfærdsteknologi er en fællesbetegnelse, som omfatter både fysiske produkter (herunder også løsninger kombineret med lægemidler), itsystemer og totale serviceløsninger (hvor teknologi og serviceløsninger kombineres), der understøtter hverdagsfunktioner relateret til borgerens sundhed og velfærd. De forskellige produkter og løsninger bidrager til at fremme sundhed, selvværd og selvhjulpenhed hos den enkelte samt øger kvaliteten af plejen og omsorgen ved at: > > Forebygge, diagnosticere eller behandle sygdomme f.eks. blodtryksmålingsapparater, blodsukkermålingsudstyr eller kunstige hofter > > Afhjælpe eller yde assistance til personer med psykiske, sanse- eller bevægelsesmæssige handicap f.eks. kørestole eller høreapparater > > Effektivisere opgavevaretagelsen og aflaste personalets fysiske opgaver f.eks. elektroniske patientjournaler eller løftelifte Mere konkret bidrager velfærdsteknologiske serviceydelser og produkter til at øge kvaliteten og effektiviteten inden for eksempelvis forebyggelse, pleje, omsorg og sygdomsbehandling. Teknologien fremmer typisk borgerens tryghed, sikkerhed, sociale netværk, daglige virke eller grundlæggende mobilitet og er især rettet mod borgere med eksempelvis kroniske sygdomme, handicap, plejebehov eller genoptræningsbehov. velfærdsteknologi 7
6 12 anbefalinger DI s 12 anbefalinger skal bidrage til øget udvikling og anvendelse af velfærdsteknologiske produkter og løsninger i både stat, regioner og kommuner. Anbefalingerne tager udgangspunkt i virksomhedernes udfordringer i forløbet fra udviklingsprojekt over implementering i stor skala til eksport af velfærdsteknologiske produkter og løsninger. Anbefalingerne fordeler sig i tre faser Udviklingsprojekter > implementering i stor skala > eksport Anbefaling 1 6 Omhandler udviklingsprojekter Anbefaling 7 11 Vedrører implementering i stor skala Anbefaling 12 Vedrører eksportfasen > > Anbefaling 1 Udvikling i tæt relation til den daglige drift Udviklingen af velfærdsteknologiske produkter og serviceløsninger skal ske i tæt relation med den daglige drift. Kun ved at udvikle løsningerne med udgangspunkt i de sammenhænge, hvor de skal bruges, vil de bidrage til at skabe den nødvendige værdi for brugerne (borgere eller medarbejdere). Udvikling i tæt relation til den daglige drift vil også være med til at øge brugernes mulighed for at få indflydelse på, at produkterne efterfølgende lever op til de krav, som brugerne stiller. Løsningerne skal designes således, at brugerne (borgere og medarbejdere) kan anvende og betjene produktet eller løsningen uden unødig lang instruktion. Det er afgørende, at brugernes tekniske kunnen og funktionsevne tages i betragtning, når løsningen udvikles. Derfor er det også afgørende, at private virksomheder inddrages i den daglige drift på både hospitaler og plejehjem. Private kan også involveres ved, at der på hospitaler og større plejehjem bliver skabt plads til og mulighed for, at virksomhederne kan etablere egentlige arbejdspladser ude på de offentlige institutioner i forbindelse med udviklingen. > > Anbefaling til politikerne: Private virksomheder skal inddrages i den daglige drift på hospitaler og plejecentre, og der skal være plads til fælles udviklingsprojekter på universiteter, hospitaler og på større kommunale institutioner. Eksempel I Region Sjælland har man besluttet, at private leverandører skal overtage ansvaret for opgaverne i udvalgte lægepraksis og på udvalgte hospitalsafdelinger. Herudover har en privat leverandør tidligere været involveret i varetagelsen af MR-scanninger på Aabenraa Sygehus i Region Syddanmark. 8 velfærdsteknologi velfærdsteknologi udviklingsprojekter 9
7 > > Anbefaling 2 > > ANBEFALING 3 Uddannelser skal være på plads Der vil være behov for, at de nuværende arbejdsmarkedsuddannelser og professionsuddannelser tilpasses fremtidens anvendelse af velfærdsteknologiske løsninger, og samtidig skal mulighederne for efteruddannelse på området øges. Medarbejderne skal være trygge ved at inddrage de velfærdsteknologiske produkter og løsninger og udnytte teknologiernes muligheder for at give borgerne en pleje og omsorg af højeste faglige kvalitet. > > Anbefaling til politikerne: Uddannelsestilbud skal afspejle fremtidens krav til anvendelse af velfærdsteknologi. Infrastrukturen skal være klar Det er afgørende, at den grundlæggende digitale infrastruktur ikke bremser udviklingen og brugen af velfærdsteknologi. Det skal sikres, at de nødvendige behov for infrastruktur er til stede eksempelvis tilstrækkelig mobil- og netdækning i forbindelse med telemedicinske løsninger. > > Anbefaling til politikerne: Den digitale infrastruktur skal være klar til velfærdsteknologiske løsninger. 10 velfærdsteknologi udviklingsprojekter velfærdsteknologi udviklingsprojekter 11
8 > > Anbefaling 4 > > Anbefaling 5 Der skal anvendes internationale standarder og standardiserede aftaler Som det allerede er beskrevet i regeringens handlingsplan for telemedicin, skal internationale standarder altid anvendes i forbindelse med udvikling af velfærdsteknologiske løsninger herunder særligt telemedicinske løsninger. Derfor bør arbejdet med implementering af standarder fra Continua Health Alliance fortsat støttes. Continua Health Alliance er en nonprofit forening og består på verdensplan af over 200 virksomheder herunder flere danske. Målet er at etablere et system af standarder for personlige sundhedssystemer, der gør systemerne indbyrdes kompatible og dermed vil lette og fremme arbejdet med sundhed og velfærd. Samtidig bør der udvikles en standardiseret samarbejds- og udviklingsaftale, der kan indgås i forbindelse med udviklingsprojekter, hvor både den offentlige myndighed og private virksomhed(er) deltager. Standardisering af samarbejdsaftalen skal sikre, at der ikke bruges unødige ressourcer på juridiske afklaringer i forbindelse med hvert projekt, samt at der ikke opstår tvivlsspørgsmål omkring rettighederne mv. > > Anbefaling til politikerne: Der skal stilles krav om anvendelse af internationale standarder, og der skal udvikles standardiserede aftaler for udviklingsprojekter mellem offentlige og private. Der skal stilles krav til, at indkøbte produkter og systemer lever op til internationale standarder, når disse er tilgængelige. Totaløkonomisk vurdering I forbindelse med udviklingsprocessen af de velfærdsteknologiske produkter og serviceløsninger skal der udarbejdes en totaløkonomisk vurdering af løsningen. En vurdering, der både ser på totaløkonomien i selve produktets levetid, men også ser på de samlede totaløkonomiske fordele og omkostninger. Langt fra alle virksomheder har udarbejdet økonomiske beregninger for, hvad den offentlige sektor kan spare ved at anvende virksomhedens teknologi eller serviceløsninger. Disse beregninger kan dog være afgørende, når virksomheden skal afsætte produkter eller services til andre kunder eller på andre markeder. Derfor er det centralt, at det offentlige og virksomhederne i fællesskab kan dokumentere, at nye løsninger bidrager effektivt til at løse fremtidens økonomiske udfordringer. Nye velfærdsteknologiske produkter og løsninger skal bidrage til en bedre service til flere inden for den samme økonomiske ramme. Derfor er det også afgørende, at de økonomiske effekter både positive og negative i forbindelse med implementeringen, driften og vedligeholdelsen af en ny teknologi er dokumenteret og omfatter levetidsomkostningerne. Totaløkonomiske vurderinger skal anvendes som beslutningsværktøj. Eksempel En business case fra Fonden for velfærdsteknologi viser, at implementering af telemedicinsk sårvurdering over årene giver en nettobesparelse på 1,8 mia. kr. hovedsagligt i kommunerne. Samtidig viser business casen, at der er breakeven på udgifterne allerede efter år velfærdsteknologi udviklingsprojekter velfærdsteknologi udviklingsprojekter 13
9 > > Anbefaling 6 Øget samarbejde på tværs Danmark er i international sammenhæng at betragte som et lille marked. Det skal derfor sikres, at der ikke er en uhensigtsmæssig spredning af ekspertise og erfaringsopsamling. Derfor er det afgørende med et velfungerende samarbejde på tværs af stat, regioner og kommuner. Eksempelvis bør regionerne samarbejde på tværs om udvikling og afprøvning af velfærdsteknologiske løsninger i forbindelse med byggeriet af de nye sygehuse. I forlængelse heraf bør det sikres, at alle regioner opfylder målene for anvendelsen af teknologi i forbindelse med byggeri af de nye sygehuse. Dette kan ske ved, at regionerne forpligtes til at følge de retningslinjer, der lægges ind i den nationale strategi for sundheds-it, som regeringen offentliggør i Forpligtigelsen til at samarbejde og øge videndelingen på tværs af regionerne og kommunerne fastlægges i forbindelse med de årlige økonomiforhandlinger mellem regeringen og henholdsvis Danske Regioner og KL. Der skal udvikles succeskriterier for samarbejdet således, at der kan ske en konkret opfølgning på, om samarbejdet mellem og på tværs af kommuner og regioner fungerer tilfredsstillende. Opfølgningen bør forankres centralt, eksempelvis i Økonomi- og Indenrigsministeriet. > > Anbefaling til politikerne: Der skal opstilles mål for samarbejdet både tværkommunalt og tværregionalt og mål for anvendelsen af teknologi. 14 velfærdsteknologi udviklingsprojekter velfærdsteknologi 15
10 > > Anbefaling 7 > > Anbefaling 8 Sammenhæng mellem investering og gevinster Det er afgørende, at der er en sammenhæng mellem investeringen og gevinsterne ved implementering af velfærdsteknologiske produkter og serviceløsninger. Det er således væsentligt, at henholdsvis kommuner, regioner og stat hver især har de rette incitamenter til at foretage investeringen og implementeringen af velfærdsteknologi. I de tilfælde, hvor der ikke er en sammenhæng mellem investering og gevinst inden for de aktuelle administrative skel, er det nødvendigt at skabe de rette incitamenter. Hvis eksempelvis en kommune foretager investeringen i ny teknologi, skal kommunen også have del i gevinsten, selvom investeringen bidrager til at reducere regionens udgifter. Derfor er det afgørende, at regeringen sørger for at følge op på de anbefalinger, der kommer fra Udvalget for bedre incitamentsstrukturer i sundhedsvæsnet i løbet af 2013, så der kan skabes en hensigtsmæssig indretning af incitamentsstrukturen i sundhedsvæsnet. Når f.eks. forebyggelsesindsatsen er forankret i kommunerne, bør de også have incitamenter til at investere i velfærdsteknologiske produkter og løsninger, der forebygger behandlinger på hospitalerne. På samme måde bør de økonomiske effekter på eksempelvis kommunernes genoptræningsopgave afklares, når regionerne indfører mere skånsomme behandlingsformer. > > Anbefaling til politikerne: Der skal skabes incitamenter også økonomiske til at samarbejde på tværs af stat, regioner og kommuner om investeringer i velfærdsteknologi. Der skal øget fokus på samarbejde hen over sektorgrænser særligt mellem regioner og kommuner. Implementering af samlede servicekoncepter Det er ofte afgørende, at de forskellige velfærdsteknologiske produkter og serviceløsninger tænkes ind i et samlet servicekoncept, hvor flere leverandører kan bidrage til en serviceløsning. Før potentialet af et velfærdsteknologisk produkt kan realiseres fuldt ud, kræver det, at arbejdsgangene tilpasses produktet. Derfor bliver implementeringen af flere forskellige produkter og løsninger også hurtigt en kompleks og kompliceret affære, der oftest kan løftes bedst i en samlet serviceløsning. I et servicekoncept bliver arbejdsgangene tilpasset de velfærdsteknologiske produkter og løsninger, så potentialet realiseres bedst muligt. Der vil ske en løbende tilpasning og optimering af konceptet og de forskellige teknologier, hvorved der opnås et problemfrit samspil mellem forskellige teknologier og funktioner i konceptet. Effektive servicekoncepter har desuden et eksportpotentiale for både serviceleverandøren og leverandørerne af de forskellige teknologier, da serviceleverandører typisk vil anvende de samme produkter i den service, de leverer andre steder. Der skal udbydes samlede og tværgående opgaver, der åbner for udviklingen af servicekoncepter eksempelvis alle funktioner på et plejecenter. Eksempel I servicekoncepter betragtes de forskellige opgaver som en del af et samlet forløb, hvor fokus er på en god og omkostningseffektiv service til borgerne. Servicekoncepter integrerer dermed opgaver, som traditionelt er varetaget af forskellige faggrupper. Eksempelvis ses tidsbestilling, modtagelse, behandling og opfølgning i et patientforløb typisk som selvstændige opgaver, mens de i et servicekoncept er elementer i én samlet service. 16 velfærdsteknologi implementering velfærdsteknologi implementering 17
11 > > Anbefaling 9 > > Anbefaling 10 Tværgående udbud på baggrund af funktionsbeskrivelser Implementeringen af velfærdsteknologiske produkter og serviceløsninger i den daglige drift sker bedst ved tværgående udbud af samlede løsninger på baggrund af funktionsbeskrivelser. Detaljerede udbudskrav spænder ofte ben for den innovative udvikling og de private virksomheders investeringer. Stat, regioner og kommuner bør derfor i stedet benytte funktionskrav i beskrivelsen af ydelserne. Ved at anvende funktionsbeskrivelser i stedet for procesbeskrivelser i udbudsmaterialet vil fokus være på de aktiviteter, der skaber værdi for borgerne - frem for på besparelser på de eksisterende arbejdsgange. Derudover vil de private virksomheder med funktionsbeskrivelser få mulighed for at bruge de erfaringer og kompetencer, de allerede har, hvilket kan bidrage til øgede effektiviseringer og produktivitetsforbedringer på den lidt længere bane. Øget brug af kontrakter med incitamenter Kontrakten med de private leverandører kan indeholde incitamenter, som vil bidrage til at styrke leverandørernes løbende fokus på at opnå effektiviseringsgevinster. Dette kan eksempelvis være bonus for højere patienttilfredshed, bedre effekt af behandling eller kortere ventetid. Nocure-no-pay-modeller kan være relevante ved anvendelse af ny teknologi, hvor lægemidler er i kombination med medicoteknologi. Incitamentskontrakter skal bruges mere. Tværgående udbud med funktionskrav skal bruges mere. 18 velfærdsteknologi implementering velfærdsteknologi implementering 19
12 > > Anbefaling 11 > > Anbefaling 12 Styrkelse af udbudsfaglige kompetencer og videndeling Manglende overblik over de udbudsretslige regler og kendskab til markedet nævnes ofte som en stor barriere for en mere udbytterig inddragelse af private leverandører. Der er behov for en generel styrkelse og opprioritering af de udbudsfaglige kompetencer i kommuner og regioner. Hermed sikres medarbejderne de nødvendige kompetencer, så usikkerhed om regelgrundlaget og manglende erfaring ikke forhindrer gode indkøb. Samtidig skal det ledelsesmæssige fokus på områdets vigtighed øges. Derved sikres det, at der erhverves de løsninger, som fagpersonalet efterspørger, og de løsninger, der skaber værdi for borgerne. Derudover bør erfaringer og gode eksempler løbende opsamles og deles på tværs af de administrative skel, hvilket vil bidrage til en løbende optimering af samarbejdet mellem den offentlige sektor og de private virksomheder. Desuden er det vigtigt, at indkøberne inddrager fagpersonalet i forbindelse med indkøb, da fagpersonalet dels besidder en ekspertviden på pågældende område og dels er tæt knyttet til den daglige drift. Begge dele er afgørende for et succesfuldt indkøb. De udbudsfaglige kompetencer skal styrkes og opprioriteres. Der skal indkøbes både færdigudviklede produkter og innovative produkter I mange kommuner og regioner investeres ressourcer i udviklingen af nye løsninger på fremtidens udfordringer. Udfordringerne i de enkelte kommuner og regioner varierer imidlertid ikke mere end at løsninger udviklet ét sted også vil kunne anvendes et andet sted eventuelt med lidt tilpasning. Derfor er det centralt, at den offentlige sektor har en balanceret efterspørgsel efter både færdigudviklede produkter, der eventuelt kan tilpasses, og innovative produkter. Før kommuner og regioner sætter udviklingsprojekter i gang, er det derfor en god ide, at markedet afsøges for eksisterende produkter. Effekterne af velfærdsteknologiske produkter og løsninger viser sig hurtigere ved brug af eksisterende velafprøvede teknologier, og derfor bør disse indkøbes, i det omfang de er udviklet, og de positive effekter er dokumenteret. Der skal også indkøbes færdigudviklede og standardiserede produkter. Eksempel Flere kommuner har brugt mange ressourcer på at udvikle talegenkendelsessystemer i forbindelse med journalskrivning på trods af, at der eksisterede et velfungerende system på et af sygehusene. Her kunne man med fordel have afsøgt markedet for eksisterende løsninger, inden man gik i gang med udviklingen. 20 velfærdsteknologi implementering velfærdsteknologi eksport 21
13 hvordan bliver velfærdsteknologi en succes i danmark DI s anbefalinger til politikerne: > > Private virksomheder skal inddrages i den daglige drift på hospitaler og plejecentre > > Der skal være plads til udvikling på universiteter, hospitaler og på større kommunale institutioner > > Uddannelsestilbud skal afspejle fremtidens krav til anvendelse af velfærdsteknologi > > Den digitale infrastruktur skal være klar til velfærdsteknologiske løsninger > > Der skal stilles krav om anvendelse af internationale standarder > > Der skal udvikles standardiserede aftaler for udviklingsprojekter mellem offentlige og private parter > > Der skal opstilles mål for samarbejdet både tværkommunalt og tværregionalt > > Der skal opstilles mål for anvendelsen af teknologi DI s anbefalinger til de offentlige indkøbere: > > Der skal stilles krav til, at indkøbte produkter og systemer lever op til internationale standarder, når disse er tilgængelige > > Totaløkonomiske vurderinger skal anvendes som beslutningsværktøj > > Der skal øget fokus på samarbejde hen over sektorgrænser særligt i mellem regioner og kommuner > > Der skal udbydes samlede og tværgående opgaver, der åbner op for udviklingen af servicekoncepter eksempelvis alle funktioner på et plejecenter > > Tværgående udbud med funktionskrav skal bruges mere > > Incitamentskontrakter skal bruges mere > > De udbudsfaglige kompetencer skal styrkes og opprioriteres > > Der skal også indkøbes færdigudviklede og standardiserede produkter > > Der skal skabes incitamenter også økonomiske til at samarbejde på tværs af stat, regioner og kommuner om investeringer i velfærdsteknologi 22 velfærdsteknologi velfærdsteknologi 23
14 > DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : FAX : DI@DI.DK DI.DK LÆS DE 12 ANBEFALINGER OM VELFÆRDS- TEKNOLOGI TIL POLITIKERE OG INDKØBERE Anbefalingerne kan bidrage til at udnyttet de velfærdsteknologiske muligheder bedre både i forhold til en bedre og billigere velfærdsservice i Danmark og i forhold til en succesfuld eksport. Anbefalingerne er rettet mod politikere og indkøbere i stat, regioner og kommuner. De tager udgangspunkt i virksomhedernes udfordringer i forløbet fra udviklingsprojekt over implementering i stor skala til eksport af velfærdsteknologiske produkter og løsninger.
Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden
Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereInitiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)
N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de
Læs merePeter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen
Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 6 på pressemøde den 17. februar 2014 Dagsorden Hvad er offentlig-privat
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereProgram for velfærdsteknologi
Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.
Læs mereSøren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden
Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden 1 Demografisk udvikling - En aldrende befolkning medfører øget efterspørgsel efter offentlig service (flere 80+, flere kronisk syge) Rekrutteringsvanskelighed
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereTelemedicin / digital velfærd
Telemedicin / digital velfærd 2. juni 2014 Det er en udbredt opfattelse, at brug af velfærdsteknologi og telemedicin rummer et enormt potentiale for øget kvalitet i eksempelvis ældreplejen og sundhedsvæsenet
Læs mereFM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009
DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-
Læs mereDet Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017
Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv
Læs mereFind vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering
Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk
Læs mereProgrambeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund
Programbeskrivelse 2.1 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 1. Formål og baggrund Formål Programmet skal sikre en strategisk udvikling af det velfærdsteknologiske område ved at opsamle viden, koordinere
Læs mereÆldrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi
Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi HVAD ER DET OG HVAD ER MENINGEN? Hvad er Velfærdsteknologi egentlig? BEGREBET ER FØRSTE GANG ANVENDT FORÅRET 2007 AF SOPHIE HÆSTORP ANDERSEN.
Læs mere3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region
3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler
Læs mereMINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN
MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN 2014-17 Visionen Visionen for politikken er: DETTE ER EN KORT GENNEMGANG AF DIGITALISERINGSPOLITIKKENS FORMÅL, OPBYGNING OG INDHOLD, SOM SKAL ANSES SOM ET SUPPLEMENT
Læs mereDigitaliseringsstrategi
gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem
Læs mereNOTAT. Velfærdsteknologi
NOTAT Velfærdsteknologi KL har taget initiativ til Center for Velfærdsteknologi, da det er et centralt indsatsområde for kommunerne. Det fælleskommunale velfærdsteknologiske program har følgende afsæt:
Læs mereREGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION
REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION DORTHE KUSK AFDELINGSCHEF, VÆKSTFORUM OG ERHVERVSUDVIKLING 1 SYDDANSK VÆKSTFORUM Sundheds- og velfærdsløsninger
Læs mereTelemedicin europæisk industris økonomiske muligheder
Telemedicin europæisk industris økonomiske Af Chefkonsulent Christian Graversen, DI ITEK For Offentlige og private virksomheder der vil gøre en forskel! Hvor Innovatorium, Herning, den 28. november 2011
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Godkendt i xx den xx.xx.2010 Digitalisering i Viborg Kommune skal understøtte en helhedsorienteret og effektiv service over for borgere og virksomheder effektivisere de kommunale
Læs mereErfaringer med at måle og dokumentere effekterne ved OPI
Workshop om evaluering og effektmåling af offentlig-private innovationsprojekter (OPI) 11. april 2012 Erfaringer med at måle og dokumentere effekterne ved OPI Dagsorden 1. Baggrund 2. Om analysen 3. Resultater
Læs mereFølgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.
Høringsnotat 4. juni 2014 Høring over udkast til Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi Udkast til ny bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi og vejledning blev sendt i høring 11. marts
Læs merePerspektiverne i erhvervsudviklingen - hvor er mulighederne og hvordan bliver du en medspiller? Direktør Henrik Kagenow, 6.
Perspektiverne i erhvervsudviklingen - hvor er mulighederne og hvordan bliver du en medspiller? Direktør Henrik Kagenow, 6. oktober 2011 Hvem er Welfare Tech Region? Welfare Tech Region er erhvervslivets
Læs mereHøring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil
Læs mereMarkedsmodning af velfærdsløsninger Prækommercielle indkøb Kort introduktion
Markedsmodning af velfærdsløsninger Prækommercielle indkøb Kort introduktion Et overblik over hvad der kan søges om, hvem der kan søge og hvordan man søger Grøn markedsmodning Ansøgningsrunden 2011 vedr.
Læs mereLægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk
1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,
Læs mereOPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen
OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag
Læs mereHandleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange
Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereStrategi for velfærdsteknologi indenfor handicap- og ældreområdet i Faxe Kommune
Strategi for velfærdsteknologi indenfor handicap- og ældreområdet i Faxe Kommune Baggrund: Det danske samfund er et samfund, hvor befolkningen bliver ældre, samtidig med at der opleves øgede krav om livskvalitet
Læs mere5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb
5 friske fra Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Forum For Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb præsenterer her fem forslag til, hvordan
Læs merePolitik for offentlig-privat samarbejde - udkast
Dato: 22. september 2011 Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Brevid: 1490218 Indledning Region Sjælland er den største virksomhed i regionen med et budget på ca. 17 mia. kr. og godt 17.000
Læs mereIt-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.
Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.
Læs mereCenter for Telemedicin
Center for Telemedicin Strategi 2013-2014 Mission, vision, værdier og strategiske indsatser 1 Center for Telemedicin Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. www.telemedicin.rm.dk September 2013 Center for Telemedicin,
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereEffektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012
April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til
Læs mereSamarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet
Odense d. 29 januar 2010 Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Aftaleparter: Der er dags dato indgået samarbejdsaftale om deltagelse i: Mellem: MedCom det danske sundhedsdatanet Rugårdsvej
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2011-2014
Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere
Læs mereEt Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den
Et Godt Ældreliv Ældre- og værdighedspolitik 2018-2021 Godkendt af Byrådet den 17.12.2018 Forord Fredensborg Kommunes ældre- og værdighedspolitik er grundlaget for at sikre værdighed i ældrelivet og livskvalitet
Læs mereFonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden)
1 Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 2 Hvorfor skal vi spare på arbejdskraften? >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel efter offentlig service >Rekrutteringsvanskeligheder
Læs mereBaggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor
Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig
Læs mereBilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune
Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig
Læs mereODSHERRED KOMMUNE Direktionen 23. marts 2010 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR ODSHERRED KOMMUNE FOR Side 1
EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Side 1 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Indledning og formål Nulvækst i den offentlige økonomi, stadig større forventninger til den kommunale service
Læs mereOPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE
DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS
Læs mereKommunikation og kompetenceudvikling hvad har det med velfærdsteknologi og arbejdsmiljø at gøre?
Kommunikation og kompetenceudvikling hvad har det med velfærdsteknologi og arbejdsmiljø at gøre? 28. nov. 2013. Oplæg Carenet ved Chris Nørregaard, udviklingskonsulent Konteksten og Giraffen Med udgangspunkt
Læs mereForslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde
Notat Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Til: Produktivitetskommissionen Fra: Dansk Erhverv Offentligt-privat samarbejde styrker produktiviteten Det er Dansk Erhvervs
Læs mereUdvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor
Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor Ansøgningsrunde målrettet projekter, der i offentlig-privat samarbejde løser udfordringer i fremtidens
Læs mereSikring af fremtidens velfærd. Innovasjonskonferansen 2010 3. november 2010 Formand for ABT-fonden Thomas Børner, Finansministeriet
Sikring af fremtidens velfærd Innovasjonskonferansen 2010 3. november 2010 Formand for ABT-fonden Thomas Børner, Finansministeriet 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk udvikling medfører øget efterspørgsel
Læs mereÅrskonference, Carsten Sørensen, 4. oktober 2019 (10-15 minutter)
Årskonference, Carsten Sørensen, 4. oktober 2019 (10-15 minutter) Emne: Den teknologiske udvikling på sygehusene de næste 10 år herunder aktører i forhold til innovation og nye løsninger. Allerførst -
Læs merePRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE
PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et
Læs mereBusiness case for Fælles Servicecenter for Telesundhed
Business case for Fælles Servicecenter for Telesundhed Executive Summary Kun til intern brug Fælles Servicecenter T: 20 55 32 78 EAN 5798002756487 M: kontakt@faellesservicecenter.dk www.faellesservicecenter.dk
Læs mereSundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.
Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver
Læs mereNational handlingsplan for udbredelse af telemedicin
Danske Regioner Kommunernes Landsforening Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Social- og Integrationsministeriet Erhvervs- og Vækstministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet National
Læs mere2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet
2012/2013 Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet Strategi for velfærdsteknologi på Sundheds- og Omsorgsområdet i Ikast-Brande Kommune I Ikast-Brande Kommune har byrådet en vision for
Læs mereSmart Greater Copenhagen
Smart Greater Copenhagen Vision for fremtidens "Smart Greater Copenhagen" Greater Copenhagen er en grøn og innovativ metropol, hvor ny teknologi og data anvendes i partnerskaber på en sikker og etisk måde
Læs mereOffentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission
Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission Indlæg på Akademikernes Inntektspolitiske konferanse i Oslo den 12. februar
Læs mereStrategi for innovation og velfærdsteknologi. i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune. et sammendrag
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune et sammendrag Forord Esbjerg Kommune, Sundhed & Omsorg, står over for store udfordringer i de kommende år. Der bliver flere
Læs mereBUSINESS CASE Forslagets titel:
BUSINESS CASE Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Berørte forvaltninger: Innovationspuljeforslag - Afprøvning og udvikling af sensorer i samarbejde med virksomheder i SOF og SUF Sensorer
Læs mereHolbæk Kommune. Digitaliseringsstrategi Version 2.0 (bemærkninger fra Strategi & Analyse)
Holbæk Kommune Digitaliseringsstrategi 2014-2018 Version 2.0 (bemærkninger fra Strategi & Analyse) Indhold 1. Baggrund... 3 2. Opbygning... 3 3. Forretningsmæssige målsætninger... 4 4. Vision, pejlemærker
Læs merePrincipper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune
Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune v. 1.0 22032017 Godkendt i Økonomiudvalget Dette dokument beskriver Brønderslev kommunes 5 overordnede digitaliseringsprincipper: 1.
Læs mereOdsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016
Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1
Læs mereNYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG. Fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025
NYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG Fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025 København gearer op for velfærdsteknologien Velfærdsteknologi er midlet til to overordnede mål 1) Mere og bedre sundhed og
Læs mereEvaluering af elektroniske vendesystemer. Anne Pagh Programleder for velfærdsteknologi Theresa Jepsen Konsulent for velfærdsteknologi
Evaluering af elektroniske vendesystemer Anne Pagh Programleder for velfærdsteknologi Theresa Jepsen Konsulent for velfærdsteknologi Disposition Velfærdsteknologi i Aabenraa Kommune Strategi for digital
Læs mereNærværende notat beskriver baggrunden for direktionsindstillingen om potentialeafklaring af fritvalgsområdet i Halsnæs Kommune.
Notat til Udvalget for Voksne og Sundhed Sagsnr.: 2012/0011303 Dato: 20. februar 2013 Titel: Fritvalgsområdet potentiale afklaring. Sagsbehandler: Anne Mette Nielsen Leder af Sundhedsstaben Nærværende
Læs mereFællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018
Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018 Kommissorium for Fællesudbud Sjælland 2015 18 Fællesudbud Sjælland (FUS) er et velfungerende udbudssamarbejde mellem 16 af de 17 kommuner
Læs mereBilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation
Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik
Læs mereHandleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg
Handleplan Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag Sundhed og Omsorg Ringkøbing Skjern Kommune December 2017 Indledning Som led i Analyse af velfærdsteknologi og digitalisering er der udarbejdet
Læs mereEt integrerende sundhedsvæsen
Et integrerende sundhedsvæsen Arbejdsgrundlag for sundhedsområdet 2013 www.regionmidtjylland.dk Arbejdsgrundlag for sundhedsområdet 2013 Udarbejdet af Koncernledelsen Fælles afsæt for strategisk arbejde
Læs mereNational implementering af telemedicinsk sårvurdering 2012-2015
Dorthe Skou Lassen, dsl@medcom.dk National implementering af telemedicinsk sårvurdering 2012-2015 Dorthe Skou Lassen MedCom Veje til udbredelse af telemedicin - 5 initiativer 1. Klinisk Integreret Hjemmemonitorering
Læs mereDigitaliseringsstrategien frem mod 2017 er OPI interessant? Hvordan kan det skabe erhvervsmæssig vækst og offentlig gevinst
Digitaliseringsstrategien frem mod 2017 er OPI interessant? Hvordan kan det skabe erhvervsmæssig vækst og offentlig gevinst Offentlig-private innovationspartnerskaber (OPI): en tværsektoriel samarbejdsform,
Læs mereKONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK
KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK DEN FAGLIGE VINKEL PÅ POTENTIALET I SUNDHEDS- OG VELFÆRDSTEKNOLOGI Patientforløb
Læs mereTemadag om den nye fælleskommunale handlingsplan Velkommen. Pia Færch og Søren F. Bregenov Digitalisering og Borgerbetjening, KL
Temadag om den nye fælleskommunale handlingsplan Velkommen Pia Færch og Søren F. Bregenov Digitalisering og Borgerbetjening, KL INDSÆT EMNE INDSÆT TITEL DAGENS PROGRAM INITIATIVER I DEN FÆLLESKOMMUNALE
Læs mereErgoterapi og velfærdsteknologi
Ergoterapi og velfærdsteknologi Hvad er velfærdsteknologi? Overordnet er velfærdsteknologi den teknologi, som vi anvender for at forbedre og effektivisere velfærdssamfundets ydelser til borgerne. I arbejdet
Læs mereSociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne
Sociale investeringer betaler sig for individet, samfundet og investorerne Fremtidens udfordringer kræver nye løsninger Det danske velfærdssamfund står over for en række store udfordringer ikke mindst
Læs mereNy vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark
Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi 2010-2014 Indledning Staten, regionerne og kommunerne udarbejdede i 2007 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der på væsentlige områder indeholder forpligtende initiativer
Læs mereDET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING
DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING Det gode udbud er forudsætningen for at give borgerne mest mulig kvalitet for skattekronerne. Et godt udbud indebærer blandt andet, at regionen planlægger udbuddet
Læs mereStrategisk indsats Ventet & Velkommen
Strategisk indsats Ventet & Velkommen FOR Vi gør rigtig meget rigtig godt, men der er plads til forbedringer. Vi har en fælles oplevelse af, at patienter og pårørende bliver unødigt utrygge, bekymrede
Læs mereStrategisk Indkøb i ledelsesperspektiv
4. Marts 2014 Den effektive indkøbsorganisation Strategisk Indkøb i ledelsesperspektiv v/ Regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 2 Fakta om Region Syddanmark Offentligt indkøb : 290 mia. kr. Regionernes samlede
Læs mereI det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.
N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt
Læs mereJustering af fordelingsnøgler for afdelingernes finansieringsbidrag samt regulering af det samlede bidrag til Fælles IT i perioden
Indstilling Til Magistraten (Magistraten) Fra Borgmesterens Afdeling Dato 21. oktober 2015 Finansieringsbidrag til Fælles IT Justering af fordelingsnøgler for afdelingernes finansieringsbidrag samt regulering
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereBidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde
NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale
Læs merePÅ FORKANT MED FREMTIDENS VELFÆRD
DIGITALISERING, NY TEKNOLOGI OG DATA MARTS 2019 STRATEGI PÅ FORKANT MED FREMTIDENS VELFÆRD STRATEGI FOR KL S ARBEJDE MED DIGITALISERING, NY TEKNOLOGI OG DATA 2 Forord Hvad kan jeg hjælpe dig med? Den digitale
Læs mereEvaluering at projektet: National udbredelse af telemedicinsk sårvurdering.
Evaluering at projektet: National udbredelse af telemedicinsk sårvurdering. Baggrund Som konsekvens af et stigende antal patienter, der er ekstra udsat for diabetiske fodsår og venøse bensår, oplever sundhedssektoren
Læs mereStærke virksomheder i et stærkt samfund
Stærke virksomheder i et stærkt samfund D É T A R B E J D E R D I FO R D É T A R BEJ D ER D I FO R Stærke virksomheder i et stærkt samfund Danmark skal være verdens bedste land at leve i og verdens bedste
Læs mereDANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder. Forebyggende tiltag Sundhed
DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder Bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD har drøftet en række ældrepolitiske områder og er enige om følgende holdninger og opfordringer. Områderne er
Læs mereHistorisk mulighed for at effektivisere i kommunerne
Organisation for erhvervslivet 1. december 2008 Historisk mulighed for at effektivisere i kommunerne AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK I 2015 har kommunerne behov for fem en halv mia.
Læs mereKonference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010
Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger
Læs mereTELEMEDICIN UDBREDELSE. Dialogforum for it-leverandører og konsulenthuse 2. Maj 2017 Center for Social og Sundhed, Konsulent Poul Erik Kristensen
UDBREDELSE Dialogforum for it-leverandører og konsulenthuse 2. Maj 2017 Center for Social og Sundhed, Konsulent Poul Erik Kristensen Udbredelse til borgere med KOL en del af Økonomiaftalerne for 2016 Aftale
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A403/06
RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A403/06 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 4/05 om digitale løsninger i staten
Læs mereVelfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Dragør Kommune, november 2015 Digitaliseringsstrategi UDKAST Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde om digitalisering - infrastrukturen...5 3. Borgerbetjening
Læs mereVelfærdsTeknologiVurdering
VTV VelfærdsTeknologiVurdering Teknologisk Instituts vurderingsparadigme for velfærdsteknologi Indledning Teknologisk Institut, Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi har udviklet en model til evaluering
Læs mereBilag 1: Kultur- og Fritidsforvaltningens idékatalog til Smarte investeringer i kernevelfærden
Bilag 1: Kultur- og Fritidsforvaltningens idékatalog til Smarte investeringer i kernevelfærden IDÉBESKRIVELSE Smarte investeringer i kernevelfærden Forslagets titel: Fremstillende forvaltning: Projektejer
Læs mereStrategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med
Læs mere2.4 Initiativbeskrivelse
KL Danske Regioner Økonomi- og Indenrigsministeriet Social- og Integrationsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Finansministeriet 2.4 Initiativbeskrivelse Fuldt digitaliseret kommunikation
Læs mereNational udbredelse telemedicinsk sårvurdering
National udbredelse telemedicinsk sårvurdering Baggrund Initiativ nr. 3 i den Nationale telemedicinske Handlingsplan, Regeringen, DR og KL står bag initiativet 30 mio. kr. bevilliget Projektperiode: 01.09.2012
Læs mere