MØDE I UDVIKLINGUDVALG FOR METALINDUSTRIEL BEARBEJDNING OG KØLETEKNIK (MIB&KT)

Transkript

1 København d. 6. juni 2012 DI-repræsentanter: Kurt Mikkelsen (formand) Christine Bernt Henriksen Klaus Høffer Larsen Tage Clausen 3F-repræsentanter: Claus Eskesen (næstformand) Ulla Boeskov Brian Nielsen Kate Hermansen Sekretariatet: Morten Møldrup MØDE I UDVIKLINGUDVALG FOR METALINDUSTRIEL BEARBEJDNING OG KØLETEKNIK (MIB&KT) Fredag d. 15. juni 2012 kl ca Afholdes hos: EUC Nordvest Lerpyttervej Thisted Mødelokale: Se informationsskærmen inden for hoveddøren Bilagsliste: BILAG 1: Artikler om EUC Nordvest nye teknologicenter BILAG 2: Aktivitet og udbudsgodkendelser på AMU robot kurserne BILAG 3: Brochure med AMU robot kurser BILAG 4: Ti gode råd til automatisering BILAG 5: Information om LT automation BILAG 6: Evaluering af VEU-centrene - resume Side 1 af 7

2 OPSUMMERING AF DAGSORDEN 1. Robot-området på EUC Nordvest 2. Introduktion til ny AMU portal 3. Automatisering og robotteknologi i metalindustrien 4. Rundvisning ORDINÆRT UDVALGSMØDE 5. Status på igangværende aktiviteter 6. Meddelelser 7. Mødeplanlægning Evt. Side 2 af 7

3 DAGSORDEN 1. Robot-området på EUC Nordvest (oplæg og diskussion) Kl EGNE NOTATER 1. Robot-området på EUC Nordvest EUC Nordvest har i samarbejde med LT Automation og med støtte fra Mærsk fonden etableret et nyt robotcenter. Udviklingsudvalget har ansvaret for drift og udvikling af AMU robotkurserne under FKB 2750 Betjening af industrirobotter for operatører, og vil på den baggrund få en dialog med EUC Nordvest vedr robotområdet. Se bilag 1 for nærmere information om det nye robotcenter (1½ side) Se bilag 2 for aktivitetsstatistik og udbudsgodkendelser for AMU robot kurserne Se bilag 3 for robot brochuren inkl. kursusbeskrivelser og kursusstruktur Robot området på EUC Nordvest v./ afdelingsleder Bente Homann/EUC Nordvest EUC Nordvest satsning på Robotområdet hvorfor og hvor langt er vi? Det nye teknologicenter robottyper, målgrupper mv. Virksomhedsnetværket Robotundervisning hvordan griber vi det praktisk an? (samkøring af EUD og AMU, LEGO Mindstorms, lån af godkendelser, faglærere etc.) 2. Introduktion til ny AMU portal Kl Industriens Uddannelser lancerer i dag den nye AMUportal, 2. Introduktion til ny AMU portal AMUkurs giver virksomheder og medarbejdere et samlet overblik over samtlige AMU-kurser inden for industriens område. AMU-portalen gør det let og enkelt at få et hurtigt overblik over aktuelle kurser, samt hvor og hvornår kurserne udbydes i virksomhedens/medarbejderens lokalområde. Oplysningerne vises i en kursuskalender, som er lige til at printe ud. 3. Automatisering og robotteknologi i metalindustrien (oplæg og diskussion) Kl Automatisering og robotteknologi i metalindustrien Lasse Thomsen fra LT Automation har en baggrund som værktøjsmager og maskintekniker med speciale i kon- Side 3 af 7

4 DAGSORDEN EGNE NOTATER struktion og har siden 1986 arbejdet med standseværktøj, konstruktion af palleterings- og specialmaskiner samt salg og udvikling af højt specialiserede robotløsninger til en lang række forskellige virksomheder i Danmark, Norge og Polen. Se bilag 4 og 5 for mere information. LT Automation er en rådgivningsvirksomhed, der uvildigt rådgiver om automatiseringsprocesser og robotteknologi indenfor bl.a. håndtering og pakning, svejsning, fødevarer, clean tech, medico og wellfare tech. Automatisering og robotteknologi i metalindustrien v./direktør Lasse Thomsen /LT Automation Hvad forstår vi ved automatisering og robotteknologi, og inden for hvilke anvendelsesområder anvendes robotter flittigst? Robotstrategier: Hvorfor går virksomhederne i gang, og hvad er de væsentligste udfordringer? Eksempler på robot/automationsprojekter herunder kobling/integration til anden produktionsteknologi Hvad kræver robot/automation af efteruddannelse for produktionsmedarbejderne, og hvordan matcher udvalgets nuværende AMU kurser dette behov? Hvilken vej bevæger den teknologiske udvikling sig, og hvilke efteruddannelsesbehov kan vi forvente de næste år? FROKOST Kl Rundvisning på EUC Nordvest Kl Rundvisning på EUC Nordvest ORDINÆRT UDVALGSMØDE Kl Godkendelse af dagsorden og referat fra seneste møde (referatet fra seneste møde 21. marts findes sidst i mødematerialet) Derudover mødepunkterne Status på igangværende aktiviteter Nyt kursusprogram til den spåntagende metalindustri IU sekretariaterne har nu færdigudviklet en ny samlet og fremtidssikret løsning ( et nyt landskab ) på efter- 5. Status på igangværende aktiviteter Side 4 af 7

5 DAGSORDEN EGNE NOTATER uddannelsesdækningen af de i alt ca ufaglærte og faglærte medarbejdere, som i dag er beskæftiget inden for den spåntagende metalindustri. Det samlede kursusprogram består af i alt 50 kurser. Heraf er de 47 nye eller (kraftigt) reviderede kurser, mens de tre øvrige kurser er eksisterende kurser, som er indpasset i kursusstrukturen. Kursusprogrammet er d. 22. maj fremsendt til behandling hos 3F og Dansk Metal, som aftaler den indbyrdes fordeling af det fremadrettede udviklingsansvar. Dette med henblik på en endelig godkendelse i IU s fælles formandskab d. 20. juni. Der afholdes efterfølgende et dialogmøde med virksomheder. I alt 80 virksomheder er per mail adviseret herom. Montageområdet I alt 6 af de eksisterende 8 montage kurser under 2754 Montage af lettere industriprodukter lukkes per 1. september 2012 ned, da der ikke har været aktivitet på den de foregående 3 år: Montage af mekaniske komponenter Montage af Lejer og tætninger Montage af pneumatiske komponenter Montage af el-pneumatiske komponenter Elektrisk kontrolmåling for operatører Automatisk montage for operatører Mht. udsendelse af spørgeskema til afdækning af montage industrien fremadrettede behov og ønsker inden for AMU efteruddannelse har sekretariatet udarbejdet en bruttoliste over virksomheder 1600 virksomheder, som derpå er reduceret til knap 350, som er relevante at udsende spørgeskemaet til. Sekretariatet har via Dansk Industri fået kontaktoplysninger på medarbejdere i de 25 virksomheder. Det betyder, at der skal et større arbejde i gang med at identificere yderligere respondenter via telefonisk kontakt til virksomhederne. Grundet travlhed med AMUkurs.dk mv. har vore sekretærer pt ikke tid til at løse denne opgave. Det forventes derfor, at spørgeskemaet tidligst kan udsendes ultimo juni 2012, alternativt efter sommerferien Det forventes, at spørgeskemaet udsendes til i alt ca. 100 virksomheder. Side 5 af 7

6 DAGSORDEN EGNE NOTATER Robotområdet Programmering af robot med vision falder for 3- årsreglen med udløb 1. sep EUC Syd udbyder kurset d september og forventer at kurset afholdes. Det betyder, at vi kan bevare kurset for endnu en 3-årig periode. Nye kurser Nedenstående kurser er godkendt og klar til brug: Sølv og fosforhårdlodning af kobberrør (5 dage) Montage og test af køle/klimaanlæg (5 dage) 6. Meddelelser 6. Meddelelser Meddelelser fra Udvalgets formandskab Meddelelser fra Udvalgets formandskab Meddelelser fra udvalgets medlemmer herunder LUU Den fælles LUU robot udvalg afholdt møde d. 20. marts Nedenstående følger uddrag af referatet: Det er problematisk, at skolerne ikke kan anføre, hvilke robotfabrikater/styringer der undervises på. Det er dermed svært for både kursister og virksomheder at finde de relevante informationer. EUC Syd har fornuftig aktivitet. Samkører ABB og KUKA. Mercantecs aktivitet er pt. lav EUC Syd præsenterede udkast til robot faglærer kursus. Efterfølgende rundsendt af sekretariatet til samtlige metalskoler (faglærere og uddannelsesledere). Afholdes d oktober. Skolerne bør undersøge hvor stort behovet er for at tilbyde undervisning i programmering på et højt niveau. Morten Møldrup tager kontakt til DIRA for at høre, om de ønsker en tilforordnet til udvalget EUC-Syd & Mercantec kommer med et bud på, hvordan Håndtering med industrirobotter for operatører (10 dage) med fordel kan deles op i to kurser af her 5 dages varighed. Meddelelser fra udvalgets medlemmer herunder LUU Meddelelser fra sekretariatet Meddelelser fra sekretariatet Evaluering af VEU-centrene Siden 2010 har efter- og videreuddannelse af kortuddannede været samlet i 13 regionale VEU-centre for at møde virksomhedernes behov for kompetenceudvikling bedre og mere effektivt. En evaluering fra EVA offentliggjort 28. marts 2012 viser bl.a., at: Side 6 af 7

7 DAGSORDEN Virksomhedernes kendskab til deres muligheder er også blevet større, efter VEU-centrene er kommet til. Uddannelsesinstitutionerne har sværere ved at løse opgaver, der kræver høj grad af koordinering og samarbejde. Se bilag 6 for nærmere information. 7. Mødeplanlægning EGNE NOTATER 7. Mødeplanlægning A. Næste ordinære møde 2. oktober B. Mødeaktivitet 2012 Der afholdes UU-møder flg. datoer: 2. oktober 14. december Alle møder afholdes som udgangspunkt tidsrummet kl (med morgenmad kl ) 8. Evt. 8. Evt. Side 7 af 7

8 BILAG 1 Artikler om EUC Nordvest nye robotcenter Første spadestik til topmoderne nordjysk robotcenter Kilde: LT Automation og Innovationsnetværket Robocluster Med målsætningen om at skabe et førende skolemiljø for robotteknologi i Danmark opfører EUC Nordvest et robotcenter, der skal skabe vækst og arbejdspladser. Først spadestik blev taget i januar Målet det topmoderne robotcenter er at skabe fremdrift i en region, der har fået betegnelsen udkants-danmark. For at løfte konkurrenceevnen hos danske virksomheder og for at udbrede kendskabet til robotter har EUC Nordvest i Thisted i januar taget det første spadestik til et topmoderne robotcenter, der bliver blandt de førende i danske skolemiljøer. Robotcentret, der forventes i brug til maj, bliver samtidig ankerpunkt for netværksaktiviteter blandt regionens virksomheder. Der er afsat fem millioner kroner til projektet, der støttes af Mærsk-fonden. Pengene går blandt andet til et nybyggeri i to plan og seks robotceller, der skal bestå af den nyeste robotteknologi, der eksisterer. Målsætningen for EUC er at opføre Danmarks førende robotcenter til brug for undervisning og til at udbrede viden om industrirobotter hos lokale virksomheder og også i det øvrige Danmark. VIL SKABE VÆKST Netværket skal trækkes ind til foredrag og events, der med månedlige mellemrum skal afholdes for især regionens virksomheder. Dermed følger robotcentret op på målet med at skabe fremdrift i en region, der har fået betegnelsen udkants-danmark. Fremdriften skal skabes ved at vise mulighederne med robotter til regionens omkring 80 lokale virksomheder, så de kan skabe vækst og arbejdspladser. Målsætningen er klar for EUC Nordvest. Skolen vil opbygge en profil, der signalerer, at EUC Nordvest kan noget med robotter -Denne målsætning skal LT Automation hjælpe med at opnå, gennem uvildig rådgivning. Centret skal rumme 2 svejse- og 4 håndteringsrobotter, som anvendes i uddannelsen af industriteknikere, smede og mekanikere. Derudover ventes centret at blive anvendt til AMU-kurser samt netværk af virksomheder, der kan høre om mulighederne for at anvende robotter og nye teknologi. At opføre et nyt robotcenter er en strategisk investering, og derfor er det vigtigt, at EUC Nordvest får processen grebet rigtigt an fra begyndelsen. Derfor har EUC Nordvest bedt LT Automation, om at hjælpe dem sikkert gennem denne proces således EUC Nordvest får målrettet tilførsel af viden og erfaring inden for implementering af robotteknologi.

9 Robotteknologien rykker ind hos EUC Nordvest, Thisted. Kilde: Nordjyske.dk, 5. Marts 2012 I dag drejer moderne tider sig om it- og robotteknologi, og denne fagre nye verden er EUC Nordvest ved at træde ind i med byggeriet af skolens teknologicenter, som har rejsegilde i morgen onsdag, 7. marts. Byggeriet ventes færdig til indvielse og åbent hus i løbet af maj, og direktør Hans Jeppesen, EUC Nordvest, fortæller, at teknologicentret bliver etableret for at servicere det nordvestjyske erhvervsliv med oplæring af elever og medarbejdere til at arbejde med og programmere robotterne. Teknologicentret bliver indrettet med seks arbejdspladser, og til at begynde med bliver der tale om en svejserobot og en håndteringsrobot. Automatisering Nøglen til fremtidens industriproduktion i Danmark ligger i automatisering for at kunne hamle op med industriproduktionen i lavlønslande. - Automatisering er med til at bevare arbejdspladser, og med teknologicentret får vi mulighed for at uddanne unge industriteknikere, der har mod og lyst til at arbejde med robotteknologi, forklarer Hans Jeppesen. Opførelsen af teknologicentret er blandt andet kommet i stand gennem en opfordring fra skolens uddannelsesudvalg. - Udvalget mener, at EUC Nordvest skal i gang med at kvalificere industriens medarbejdere til de behov, der er nu, og som vil komme, siger Hans Jeppesen.

10 BILAG 2 FKB 2750 Betjening af industrirobotter for operatører ANTAL kursister Varighed/dage Robotter i industrien for operatører (godkendt juni 2011) Robotbetjening for operatører (godkendt juni 2011) Robotbetjening for operatører (udgået 30/9 11) Svejsning med industrirobotter for operatører (udgået 30/6 12) Håndtering med industrirobotter for operatører Programmering af robot med vision Robot, fejlfinding på periferiudstyr operatør (godkendt 9/5 11) Robot, montage/betjening periferiudstyr operatør (godkendt 9/5 11) Betjening og basis programmering af svejserobot (godkendt 10/2 12) Programmering og optimering af svejserobot (godkendt 10/2 12) Robotsvejsning med processerne TIG/Plasma (godkendt 10/2 12) Robotsvejsning med processerne MIG/MAG (godkendt 10/2 12) 2 ANTAL årselever 9,8 7,825 11,925 7,675 7,875 Godkendte udbydere: Mercantec EUC Syd Derudover har Mercantec en samarbejdsaftale med Herningsholm Erhvervsskole om udbud af robot svejsekurserne (Mercantec råder ikke over svejserobotter) Minimusaktiviteten er 2 årselever

11

12 Forord Industrirobotter bruges i stigende grad som et vigtigt middel til at fastholde og styrke en konkurrencedygtig industri i Danmark. Udbredelsen af robotter er størst i jern- og metalindustrien men også andre delindustrier herunder elektronik-, proces-, træ- og fødevareindustri er karakteriseret ved en øget anvendelse af robotter i produktionen. Robotterne er ofte en del af en større automationsløsning og bruges til bl.a. håndtering og bearbejdning, montage og svejsning, overfladebehandling samt plukning af emner fra palle eller transportbånd. Det betyder, at stadigt flere produktionsmedarbejdere mødes med krav om at kunne betjene industrirobotter i deres daglige arbejde. Det forudsætter eksempelvis viden om industrirobotters opbygning, bevægelsesmønstre og sikkerhed samt kompetencer inden for justering, programmering og vedligeholdelse af industrirobotter. For at imødekomme virksomheders og medarbejderes kompetencebehov er der udviklet en række AMU-kurser inden for robot-området. Dette uddannelseskatalog giver dig en oversigt over disse AMU-kurser, som alene eller i kombination med andre faglige efteruddannelsestilbud - eksempelvis inden for CNC-området eller det arbejdsorganisatoriske område - kan medvirke til at udvikle medarbejdernes kompetencer i en tid, hvor den teknologiske udvikling stiller høje krav til kvalitet og produktivitet i arbejdet. Industriens Fællesudvalg følger udviklingen tæt for at være på forkant med industriens og medarbejdernes behov, og du er altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål og forslag til nye kurser. Vi håber, at kataloget kan hjælpe og inspirere danske industrivirksomheder og medarbejdere til at bruge AMU-kurserne inden for robot-området. Industriens Fællesudvalg

13 Sådan kommer du i gang Tilmelding Tilmelding sker på I denne pjece er der efter hver arbejdsmarkedsuddannelse angivet et nummer, der kan tastes ind i hjemmesidens søgefelt. Du kan også kontakte din lokale erhvervsskole og få mere at vide, ligesom de kan være behjælpelige med tilmelding. Hvad koster det? Deltagerbetalingen pr. medarbejder uden videregående uddannelse er enten 118 kr. eller 176 kr. pr. kursusdag afhængig af kursus. Derudover kan der være en tillægspris på op til 140 kr., såfremt undervisningen skal tilrettelægges i weekender eller på et skiftehold. Der kan ydes VEU-godtgørelse til medarbejdere uden videregående uddannelse eller medarbejdere som ikke har brugt deres videregående uddannelse i de sidste 5 år, såfremt undervisningen foregår i arbejdstiden. VEU-godtgørelse er i 2011 på kr. om ugen. Der kan også ydes tilskud til transport og eventuelt kost og logi. Læs mere om satser og tilskudsregler på VEU-centre De 13 VEU-centre fordelt over hele landet skal kunne fungere som én indgang for dig, som ønsker voksen- og efteruddannelse. Et VEU-center er et samarbejde mellem udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) og voksenuddannelsescentre (VUC). Ved en opringning til , kan du komme i kontakt med dit VEU-center og få rådgivning om voksen- og efteruddannelse. Find dit VEU-center her: VEU-center Nord, VEU-center Aalborg/Himmerland, VEU-center MidtØst, VEU-center MidtVest, VEU-center Østjylland, VEU-center Vest, VEU-center Trekantsområdet, VEU-center Syd, VEU-center Fyn, VEU-center Vestsjælland, VEU-center Øst og Øerne, VEU-center Nordsjælland, VEU-center Hovedstaden og Bornholm, Side 2 af 8

14 Betjening af industrirobotter for operatører Hvor foregår kurserne? EUC-Syd, Sønderborg, , uddannelseskonsulent Toni B. Lynge, direkte Mercantec, Viborg, , Kontaktperson Torben Nielsen, direkte Side 3 af 8

15 Robotter i industrien for operatører (2 dage) Efter gennemført uddannelse har deltageren viden om industrirobotters opbygning, funktioner, bevægelsesmønstre og anvendelsesområder i industriel produktion og kan anvende denne viden til at assistere ved betjeningsopgaver på robotanlæg. Deltageren har kendskab til industrirobotters indvirkning i produktionsprocessen herunder de effekter, som indførsel af industrirobotter har på operatørarbejdet. Deltageren kan overholde gældende sikkerhedsregler ved arbejde på robotanlæg Robotbetjening for operatører (3 dage) Efter gennemført uddannelse kan deltageren betjene en industrirobot, som anvendes til industriel produktion. Deltageren kan korrigere robotpositioner, opbygge simple programmer og rette mindre programfejl i eksisterende programmer samt genstarte robotten korrekt efter driftsstop. På basis af viden om Arbejdstilsynets krav til sikring, afskærmning og nødstopskontakter kan deltageren betjene robotanlægget sikkerhedsmæssigt korrekt Side 4 af 8

16 Håndtering med industrirobotter for operatører (10 dage) Efter gennemført uddannelse kan deltageren i forbindelse med et produktionsforløb udføre håndtering med en industrirobot med PLC eller multitasking styret og pneumatisk periferiudstyr under overholdelse af krav til arbejdsmiljø og sikkerhed. Deltageren kan selvstændigt fremstille enkle håndterings- og palleteringsprogrammer og vurdere om programmerne opfylder den ønskede funktion. Deltageren kan lokalisere og afhjælpe program- og operationsfejl og udføre genstartsprocedure ved driftsstop. På baggrund af kravspecifikationer kan deltageren kvalitetsvurdere det gennemførte produktions-forløb. Deltageren kan desuden udføre daglig systematisk vedligehold af robotten og dens periferiudstyr Betjening og basis programmering af svejserobot (3 dage) Deltageren kan med kendskab til forskellige materialetyper og svejseprocesser fremstille og indlæse enkle svejseprogrammer samt udføre mindre ændringer og rettelser i disse. Endvidere kan deltageren under vejledning betjene svejserobotudstyr herunder udføre genstartsprocedure ved driftsstop. Endelig kan deltageren udføre simple og almindeligt forekommende vedligeholdelsesopgaver på en korrekt og sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde Side 5 af 8

17 Programmering og optimering af svejserobot (3 dage) Deltageren kan med viden om forskellige svejsemetoder og processer samt svejserobottens forskellige funktioner og parametre selvstændigt fremstille svejseprogrammer, tage højde for spændinger og kastninger samt vurdere, redigere og optimere svejseprogrammerne i forbindelse med afhjælpning af program- og svejseprocesfejl. Deltageren har kendskab til fremstilling og anvendelse af svejsefiksturer og kan i forbindelse med et produktionsforløb selvstændigt udføre svejsning med en industrirobot under overholdelse af krav til arbejdsmiljø og sikkerhed. Endvidere kan deltageren på baggrund af givne kravspecifikationer kvalitetsvurdere det gennemførte svejseforløb, og endelig kan deltageren udføre daglig systematisk vedligehold af robotten og dens svejseudstyr Robotsvejsning med processerne TIG/Plasma (2 dage) Deltageren med udgangspunkt i TIG/Plasma svejseprocesspecifikationer og tegninger samt viden om materialetyper, svejsemetoder og fremføringsteknikker fremstille svejseprogrammer med relevante svejseparametre (svejsestrøm, tråd- og fremføringshastighed, pistolvinkel og pendling). Deltageren opnår viden om tilsatsmaterialer og procesgas og kan afvikle programmerne på svejserobot monteret med TIG/Plasma svejseudstyr sikkerheds- og miljømæssigt korrekt. Endelig kan deltageren udføre kvalitetskontrol af svejsninger Robotsvejsning med processerne MIG/MAG (2 dage) Deltageren kan med udgangspunkt MIG/MAG svejseprocesspecifikationer og tegninger samt viden om materialetyper, svejsemetoder og fremføringsteknikker fremstille svejseprogrammer med relevante svejseparametre (svejsestrøm/spænding, tråd- og fremføringshastighed, pistolvinkel og pendling). Deltageren opnår viden om tilsatsmaterialer og procesgas og kan afvikle programmerne på svejserobot monteret med MIG/MAG svejseudstyr sikkerheds- og miljømæssigt korrekt. Endelig kan deltageren udføre kvalitetskontrol af svejsninger Side 6 af 8

18 Programmering af robot med vision (2 dage) På baggrund af kravspecifikationer kan deltageren kvalitetsvurdere, overvåge og tilpasse et produktionsforløb med en industrirobot med vision udstyr som er stationært eller mobilt monteret. Deltageren kan lokalisere og afhjælpe program- samt operationsfejl og udføre genstartsprocedure ved driftsstop. Deltageren kan endvidere selvstændigt programmere enkle robotprogrammer med visionsystemer, herunder etablere kommunikationsforbindelse mellem robot og visionudstyr, således at robotten ved hjælp af visionudstyret kan identificere, godkende og afhente emnet og efterfølgende placere dette via visionsystemets positioner. Produktionsforløbet overholder arbejdstilsynets krav til sikring, afskærmning og nødstopskontakter. Deltageren kan desuden udføre daglig systematisk vedligehold af robot med vision udstyr Robot, fejlfinding på periferiudstyr (2 dage) Efter gennemført uddannelse kan deltageren under vejledning modulfejlfinde på industrirobotters periferiudstyr ved hjælp af dokumentation og teknologisk tidssvarende måleudstyr, som anvendes i relation til industrielle produktionsanlæg. Deltageren har kendskab til elektriske grundbegreber, og kan under vejledning udbedre fejl på periferiudstyr samt udskifte defekte elektriske, pneumatiske og mekaniske moduler og komponenter såsom følere, aktuatorer, gribere, ventiler mv. Deltageren kan endvidere overholde gældende sikkerhedsregler ved arbejde på robotanlæg Robot, montage/betjening periferiudstyr - operatør (3 dage) Efter gennemført uddannelse kan deltageren under vejledning montere, demontere, idriftsætte og betjene periferiudstyr på industrirobotter herunder elektriske, pneumatiske og mekaniske moduler og komponenter såsom følere, aktuatorer, gribere, ventiler mv., som anvendes på industrielle produktionsanlæg. Deltageren kan anvende relevant dokumentation i henhold til industrirobotters periferiudstyr samt overholde gældende sikkerhedsregler ved arbejde på robotanlæg Side 7 af 8

19 Industriens Uddannelser Vesterbrogade 6 D, 4. sal DK-1780 København V Tlf Fax info@industriensuddannelser.dk Side 8 af 8

20 10 gode råd til automatisering I automatiserer én gang - vi gør det hele tiden. At automatisere dele af eller hele produktionen er en væsentlig og vigtig investering, som de fleste virksomheder ikke gør ret ofte. Vi automatiserer for vores kunder hele tiden. Det får man erfaring af. Derfor har vi samlet 10 gode råd til automatisering. 1. Udarbejd en detaljeret og præcis kravspecifikation. 2. Opstil kravene på forhånd, så løsningen indeholder de nødvendige funktioner. 3. Vælg en løsning, der er fleksibel for fremtiden. 4. Analyser tilbagebetalingstiden for investeringen gennem en cyklusberegning. 5. Tilpas løsningen til produktion, planlægning og den øvrige organisation.

21 6. Vær på forkant med den nyeste teknologi inden for automatisering og robotteknologi. 7. Produktet skal være klar til automatisering og have de rigtige tolerancer. 8. Vælg de rigtige medarbejdere, der skal betjene robotten eller løsningen. 9. Vælg den rigtige proces, f.eks.ved svejsning; MIG/ MAG, TIG, PLASMA, LASER, CMT. 10. Produktionen før automatiseringen skal kunne levere emner i høj kvalitet. Du kan se videoer, der uddyber de 10 gode råd på vores hjemmeside: Kreativitet og god rådgivning er nøgleordene for LT Automation. Via vores store netværk har vi altid fingeren på pulsen for at viderebringe de nyeste løsninger og ideer til vores kunder. Kontakt os for en uforpligtende samtale, hvor vi fortæller om mulighederne for at automatisere jeres produktion. Kontakt: Direktør og partner Lasse Thomsen Telefon: Mobil: lth@lt-automation.dk Web:

22 UDNYT TEKNOLOGIEN og bevar produktionen i Danmark Danmark er i høj grad et producerende land, selv om vi ofte hører noget andet. Dansk produktion leverer i dag 51% af den samlede eksport. For at bevare den andel er det vigtigt, at danske virksomheder automatiserer og dermed øger konkurrenceevnen. Der er mange muligheder med den teknologi, der er til rådighed i dag, også inden for din branche. Vi hjælper dig med at træffe de rigtige valg, når virksomheden skal automatiseres. UVILDIG RÅDGIVNING i automatisering og robotteknologi LT Automation er en rådgivningsvirksomhed, der uvildigt rådgiver om automatiseringsprocesser og robotteknologi indenfor bl.a. HÅNDTERING OG PAKNING, SVEJSNING, FØDEVARER, CLEAN TECH, MEDICO samt WELLFARE TECH. Vores erfarne konsulenter rådgiver om virksomhedens kort- og langsigtede muligheder og opstiller krav og specifikationer til konkrete projekter. Vores nuværende kunder har allerede fået vejledning i deres valg, indkøb og implementering af automatiseringsløsninger. SKANDINAVIENS STØRSTE NETVÆRK af automatiseringsvirksomheder LT- Automation er en 100 % dansk virksomhed, der bruger sit netværk som sparring og videnbank, men er uafhængigt af leverandører og andre økonomiske interesser. Det er din garanti for, at du som kunde får en løsning, der passer til virksomhedens behov. Via vores store netværk har vi altid fingeren på pulsen for at viderebringe de nyeste løsninger og ideer til vores kunder. At automatisere er en væsentlig og vigtig investering, som de fleste virksomheder ikke gør ret ofte. Vi automatiserer for vores kunder hele tiden. Det får man erfaring af. Stifter og partner Lasse Thomsen Tlf: LT Automation A/S Hjallerup Erhvervspark 2 DK-9320 Hjallerup T: M: lth@lt-automation.dk CVR-NR: Bank: Nordjyske Bank Konto:

23

24

25 København d. 12. marts 2012 DI-repræsentanter: Kurt Mikkelsen (formand) Christine Bernt Henriksen Klaus Høffer Larsen Tage Clausen (AFBUD) 3F-repræsentanter: Claus Eskesen (næstformand) Ulla Boeskov Brian Nielsen Kate Hermansen EUC Syd repræsentanter (deltager pkt. 2) Sekretariatet: Leif Elsborg, afdelingschef Morten Møldrup Jørgen Kornbech (faglærer) Bendt Andersen (uddannelseskonsulent) Bent Braüner, chef for VEU-centret (deltager under frokosten) MØDE I UDVIKLINGUDVALG FOR METALINDUSTRIEL BEARBEJDNING OG KØLETEKNIK (MIB&KT) Onsdag d. 21. marts 2012 kl ca Afholdes hos: EUC Syd Hilmer Finsensgade Sønderborg Mødelokale Pejsestuen Morgenbrød fra kl Bilagsliste: BILAG 1: Innovation i udvalgets uddannelser opsamling fra sidst BILAG 2: Oversigt over almen-faglige AMU-kurser - produktionsforbedringer BILAG 3: Samlet kursusstruktur spåntagende metalindustri BILAG 4: CNC drejning udkast til efteruddannelsesstruktur BILAG 5: CNC drejning - kursusbeskrivelser med innovation BILAG 6: Oversigt over kursusudbud på efteruddannelse.dk Side 1 af 15

26 OPSUMMERING AF DAGSORDEN 1. Indledning A. Konstituering af udvalget B. Godkendelse af dagsorden 2. Innovation i udvalgets AMU-kurser CNC drejning 3. CNC uddannelse på EUC Syd og rundvisning 4. Handlingsplan for CNC arbejdet 5. Innovation i udvalgets øvrige AMU-kurser 6. Status på udviklingsaktiviteter 7. Kursusudbud på efteruddannelse.dk 8. Meddelelser 9. Mødeplanlægning Eventuelt Side 2 af 15

27 DAGSORDEN 1. Indledning A. Konstituering af udvalget Formand Kurt Mikkelsen Næstformand Claus Eskesen B. Godkendelse af dagsorden EGNE NOTATER 1. Indledning A. Konstituering af udvalget Formand Kurt Mikkelsen Næstformand Claus Eskesen B. Godkendelse af dagsorden 2. Innovation i udvalgets CNC AMU-kurser (diskussions/beslutningspunkt) Kl På udvalgsmødet 15. december 2011 påbegyndte udvalget en drøftelse af, hvad vi forstår ved innovation ud fra udvalgsmedlemmernes egne eksempler. Udvalget besluttede her, at de eksisterende kurser ikke skal revideres, men at innovationsvinklen skal indgå som et væsentligt kriterium, når der udvikles nye kurser. CNC-området er det største af udvalgets uddannelsesområder, og udvalget er her pt. i gang med en tilbundsgående udviklings- og revisionsarbejde. IU sekretariaterne har senest d. 28/2-1/ afholdt et 3-dages arbejdsmøde med udvalgte CNC faglærere, hvor vi færdiggjorde udkast til et helt nyt kursusprogram indeholdende i alt 43 nye og 3 eksisterende kurser. Et af mange kriterier har her været at indarbejde en progression i kursusrækkerne inden for innovation : forstået som operatørernes kompetence til at medvirke til at skabe forbedring/optimering i CNC spåntagende produktion. CNC-området er derfor valgt som omdrejningspunktet for udvalgsdiskussionen i dag. Vi bruger det nye kursusprogram inden for CNC drejning som eksempel, da vi ikke har tidsmæssig mulighed for at gennemgå hele CNC kursusprogrammet, som udover CNC drejning og fræsning også indeholder kurser i måleteknik, tegningsforståelse, CAM, CAD samt kurser på mere avanceret niveau herunder MTM, CNC programmering mv. Samtidig ønskede udvalget at afholde dette udvalgsmøde på EUC Syd. Formålet hermed er at få skolens oplæg og input til, hvordan kursusbeskrivelser og den praktiske undervisning understøtter kursisternes kompetence i innovation. Se nu bilag 1: Innovation i udvalgets uddannelser, hvor der er samlet op på vores diskussion fra sidst. 2. Innovation i udvalgets CNC AMU-kurser Præsentation af kursusprogram: Udgangspunktet var at reducere overlap ml. IF s og MI s kurser med udgangspunkt i CNC-analysen Bilag 3 er resultatet af IU sekretariaternes arbejde med at udvikle kursusprogram for CNC-området og tilhørende uddannelsesområder. Der var ros til sekretariatet for gode bilag. Kriterierne har været at sikre progression i kursusprogrammet: Maskin- og materialekendskab Bearbejdning an enkle komplekse emner Graden af selvstændighed med hvilken man kan udføre en opgave Innovation forstået som kompetence til at deltage i produktionsforbedringer Mv. Endvidere at der kan skabes veje fra ufaglært til faglært inden for CNC-området. Der er enighed om, at selve ordet innovation ikke skal indgå i kursusbeskrivelserne. Udvalget bemærker, at der er en større opgave forbundet med at få klædt skolerne på ift det nye kursusprogram. Det tages der for alvor fat på til faglærer kurset uge 26. Diskussionsoplæg v./euc Syd: Hans-Christian Keller Rix og Jørgen Kornbeck præsenterer EUC Syds tanker ift. innovation. Oplægget findes i møde mappen på IU s hjemmeside. Opsummering af EUC Syds oplæg og udvalgsdiskussion CNC operatører kan lære at være/blive innovative forstået som at lære at optimere, forandre og skabe værdi. Det kan være med til at skabe den Side 3 af 15

28 DAGSORDEN Præsentation af nyt kursusprogram v./morten Møldrup: 1. Udviklingsforløbet frem mod kursusprogrammet (se bilag 3) 2. Kursusprogrammet designkriterier og progression 3. Efteruddannelsesforløb inden for CNC drejning - med fokus på innovation (se bilag 4 og 5) - Kombinerer CNC drejning med tegningsforståelse og måleteknik med progression i dybden (specialisering) - Skitserer mulige tilvalgskurser Bilag 4 viser den tænkte efteruddannelsesstruktur inden for CNC drejning. Man kan starte øverst i kursusrækken eller - afhængig af de kompetencer, som man har i forvejen træde ind på et vilkårligt sted. Bilag 5 gengiver i højre kolonne kursusbeskrivelserne for hovedparten af de kurser, som indgår i efteruddannelsesforløbet CNC Drejning samt i venstre kolonne sekretariatets kommentarer til, hvordan innovation indgår - dette er også fremhævet med FED i kursusbeskrivelserne. Udover indhold (i form af kursusbeskrivelser) fremgår også titler og varighed på kurserne. En række kurser fra bilag 4 er udeladt i bilag 5. Dette skyldes tidshensyn på mødet, men også fordi en række af disse enten ikke vurderes relevante ift. innovation eller fordi, at de i langt overvejende grad henvender sig til faglærte. Når vi taler om operatørernes kompetencer til at deltage i forbedringer af spåntagende CNC bearbejdning/produktion er det nødvendigt at forholde sig til operatørernes forudsætninger til at deltage heri. Det betyder, at man som operatør må have en vis viden om CNC maskinens opbygning, kapacitet, værktøjer mv. samt en vis grad af praktisk erfaring med at betjene maskinen før man for alvor kan bidrage til at forbedre bearbejdningsprocesser. Dette er søgt indbygget i det nye kursusprogram, hvor vi i dag fokuserer på de kurser, som er udviklet inden for CNC drejning. Vi skal nu med udgangspunkt i kursusbeskrivelser i bilag 5 og herunder Sekretariatets bemærkninger ift. Innovation (højre kolonne, bilag 5) have et oplæg fra EUC Syd. EGNE NOTATER rette holdning og adfærd for at forbedre det eksisterende. Det er rigtigt at indbygge innovation i de teknisk-faglige kurser med en fornuftig progression EUC Syd er meget opmærksomme på, at man skal kunne noget, før man for alvor kan bidrage til innovation. Jo mere kompetence, jo mere og bedre kan man spørge ind til opstillerens arbejde og deltage i faglige diskussioner. Ovenstående søges afspejlet i de opgaver, som kursisterne stilles over for: Hvilket skærende værktøj, vil du bruge, og hvorfor? Det handler om at udfordre kursisterne, så de selv overvejer, hvorfor vi derhjemme kun bruger et andet værktøj De små innovative ting bygges ind i de faglige opgaver eks. hvordan processen kan gøres bedre, billigere eller hurtigere fra tegning til færdigt emne. AMU-systemet er tidligere blevet klandret for at være for meget nice2know. Det er vigtigt, at ramme need2know, så virksomhederne (ledelse og medarbejdere) kan se, hvad de får. Innovation skal ikke være på bekostning af fagligheden, men inddrages hvor det er en naturlig del af fagligheden, som giver værdi for virksomheden. Eksempelvis ved at fortælle kursisterne, hvad det koster at producere skrot, eller hvad det betyder, hvis bearbejdningstiden kan nedsættes med X sek. Det er muligt for kursister at medbringe produktionsemner fra virksomheden, hvis de passer til kursusindhold og niveau. Her handler innovation om, at få kursisterne til at tænke ud af boksen dvs. få dem til at tænke over forskellige muligheder for, hvordan et emne kan fremstilles. Der er dog ikke den store tradition for, at kursisterne medbringer egne emner, og i mange tilfælde tillader virksomheden det ikke. Skolen foretrækker at udarbejde nogle gode eksempler på emner, hvis kompleksitet afspejler kursets indhold og niveau. Eksempelvis hele processen fra at emnet tegnes, materialevalg og priser, bearbejdningsstrategi og cyklustider etc. Konklusion: Nye/reviderede undervisningsmaterialer samt faglærerkvalificering er de vigtigste indsatsområder. Det ønskes, at der på faglærerkurset er tid til at diskutere de nye kursusbeskrivelser, herunder hvordan kursusbeskrivelser skal forstås og omsættes til praktisk undervisning. Her- Side 4 af 15

29 DAGSORDEN Diskussionsoplæg v./euc Syd: 1. Praktiske eksempler på, hvordan den tekniskfaglige CNC undervisning på EUC Syd har understøttet/understøtter operatørernes kompetence til at forbedre produktion/bearbejdning i virksomhederne? 2. Hvad skal man som operatør vide og kunne for at forbedre en CNC bearbejdningsproces og tilfredsstiller vores udkast til CNC drejekurser dette? 3. Skolens bud på, hvad der skal til for at kursisterne i endnu højere grad kan blive klædt på til at bidrage til forbedring af de produktionsprocesser, som man indgår? EGNE NOTATER under gerne fokus på, hvordan forretningsforståelse/økonomisk forståelse kan indarbejdes med eksempler. Enighed om, at sekretariatet på en god måde har fået indarbejdet innovationsvinklen forstået som operatørernes evne til indgå forbedring af bearbejdningsprocesser. Indstilling 1 Det indstilles, at udvalg og skolerepræsentanter med udgangspunkt i: EUC Syds oplæg Bilag 1, afsnit 2 Hvordan understøtter udvalgets uddannelser innovation? og Bilag 5 diskuterer, om indholdet af de nye drejekurser (kursusbeskrivelserne) understøtter operatørernes kompetencer til at kunne forbedre spåntagende CNC produktion/bearbejdning? BEMÆRK at 3F og Dansk Metal på nuværende tidspunkt ikke har taget stilling til indplacering af nye kurser i FKB er og dermed fordeling af det fremadrettede udviklingsansvar ml. MI og IF. Vi har nu en fælles forståelse af, hvordan innovation med fordel kan indgå i udvalgets CNC drejekurser. Men kursusbeskrivelser gør det naturligvis ikke alene. Derfor vender vi nu blikket mod, hvordan kursusbeskrivelsernes innovationsindhold konkret kan omsættes til praktisk undervisning i teorilokaler og (åbne) værksteder: Diskussionsoplæg fra EUC Syd: 1. Hvordan arbejder skolen i dag med at bibringe kursisterne evnen til at anvende teknisk-faglige kompetencer til at skabe forbedringer? - Hvilke muligheder og begrænsninger ser EUC Syd? - Inddrages der eksempler på produktionsforbedringer i undervisningen? Hvilke? - Er det muligt at tage produktionsemner fra virksomheden med på kursus? Er det ønskeligt? Side 5 af 15

30 DAGSORDEN EGNE NOTATER - Introduceres kursisterne til de forskellige maskiners og værktøjs mulighedsrum/grænser hvad kan man, og hvad kan man ikke? - Undervises der i, hvordan man kan optimere opstillingsprocesser? - Etc. 2. Hvilke andre muligheder ser EUC Syd for i endnu højere grad end i dag at bruge de tekniskfaglige kurser til at styrke operatørernes evne til at identificere, kvalificere og implementere forbedringsforslag i virksomhederne? - Forventningsafstemning ml. skole og virksomhed/kursist forud for kurset - Operatørens forberedelse forud for kurset - Undervisningsmaterialer hvad skal der til? - Kan der med fordel udvikles undervisningsmaterialer til kurset Forretningsforståelse for produktionsmedarbejdere (2 dage) og/eller Innovationsegnede produktionsområder (3 dage), som fokuserer på metalindustriel bearbejdning? - Etc. Indstilling 2 Det indstilles, at udvalg og skolerepræsentanter diskuterer, om vi i samarbejde kan tage andre initiativer mhp. at styrke kursisters kompetence til at forbedre produktion i den spåntagende metalindustri? 3. CNC uddannelse på EUC Syd og rundvisning (kl ) 3. CNC uddannelse på EUC Syd og rundvisning I forlængelse af punkt 2 ønsker udvalget en status fra EUC Syd herunder: Kan skolen følge med ift. teknologiudviklingen inden for CNC-området? Hvilket udstyr råder skolen over i dag og hvilke af de nye kurser kan skole afholde? Hvordan arbejdes der med GVU og hvordan ser skolen GVU-arbejdet ift. Det nye CNC kursus program? Der afsluttes med en rundvisning i skolens værksted. Ny-investeringer i nye maskiner/anlæg er omkostningstungt, og seneste CNC ny-investering er fra Skolen har ikke mulighed for at blive teknologiførende. Mht. uddannelse på avanceret/ekspert niveau henvises til leverandører, mens skolen kan håndtere den grundlæggende efteruddannelse. Oplæg v./bendt Andersen uddannelseskonsulent i VEUcenter Syd: Bendt bruger megen tid på at diskutere kompetenceudvikling og uddannelsesplanlægning i virksomhederne. Arbejder med at flytte tankegangen fra Panik til Plan ( vi har 17 mand, der skal på kursus på mandag ) og fra enkeltstående kurser til sammenhængene kursusforløb. Et kursus bør være en gennemtænkt del af en samlet ud- Side 6 af 15

31 DAGSORDEN EGNE NOTATER vikling. Det er centralt at kursisten kan se, hvordan et givet kursus indgår i både det samlede kursusprogram og egen uddannelsesplan. Det er for skolerne en udfordring, at der også deltager nice2know kursister, som måske ikke engang er klar over, hvorfor de er sendt på kursus, og hvad kurset går ud på. Et forslag er her, at skolen før kursusstart får tilsendt et skema med spørgsmål, som skal besvares sammen med ens leder. Det gir et mere målrettet kursusforløb. Præsenterer forskellige modeller bl.a. om Uddannelsesplanlægning fra kursuskatalog og informationsmøde til kursustilmelding. Kompetencespindet som Jobprofil værktøj: Interessant at opdele Robotteknik og andre uddannelsesområder på 6 niveauer. Disse niveauer anvendes i udfoldning af kompetencespindet. Derpå kan medarbejderen vurdere dig selv, derpå lederen. Anvendes som dialogværktøj. Dette arbejde har virksomhederne ofte ikke ressourcerne til at gennemføre. GVU-oplæg: Krav for at få en GVU-plan Over 25 år 2 års relevant erhvervserfaring Typisk gennemført på 2-3 år EUC Syd har 2011 lavet CNC teknikere via GVU. Laver også GVU ift. CNC-assistent, industrioperatør mv. Hvad kræver uddannelsen, hvad kan du og hvad mangler du? Det ligger lige til højrebenet at anvende AMUstrukturerne som del af GVU-arbejdet, da kompetencemål fra eks. CNC teknikeruddannelsen genfindes i AMUstrukturerne. 4. Opsamling og handlingsplan for CNC arbejdet ( ) 4. Opsamling og handlingsplan for CNC arbejdet Opsamling på punkt 2 og 3 v./formand Kurt Mikkelsen Det samlede CNC kursusprogram vil på et senere udvalgsmøde blive præsenteret og diskuteret i udvalget. Udvalget beslutter på sekretariatets opfordring, at offentliggørelse af de nye kurser på AMUkurs.dk kan vente til efter sommerferien. Dermed bliver der tid til at afholde et afsluttende møde med virksomhedsrepræsentanter før sommerferien dette som en endelig syretest før Side 7 af 15

32 DAGSORDEN Der er yderligere udarbejdet følgende strukturer, som efter mødet kan fremsendes til orientering/findes på Industriens Uddannelsers hjemmeside: En understruktur for CNC fræsning (en pendant til CNC drejning) En understruktur som er en 6-ugers basisuddannelse EGNE NOTATER godkendelse af de nye kurser. Indstilling 3 Det indstilles, at udvalget med eventuelle bemærkninger godkender nedenstående arbejdsplan. Arbejdsplan for det videre CNC udviklingsarbejde: Marts/april: Sekretariatet finpudser med udgangspunkt i UU s og UG`s bemærkninger kursusbeskrivelser for de nye kurser. Sekretariatet udarbejder målgruppebeskrivelser, der matcher den tiltænkte progression i kurserne, eksempelvis: Kurset henvender sig til operatører, som betjener 2- aksede CNC drejebænke til produktion af emner i større seriestørrelser, men som selvstændigt kan planlægge produktion på værkstedets CNC drejebænke, udføre opstillings- og programmeringsopgaver samt fejlfinding og korrektion af enkle programfejl på udarbejdede CNC programmer. Det anbefales, at deltageren har gennemført kursus 1-4 samt opnået praktiks erfaring svarende til 900 timers produktion på CNC drejebænk Det påtænkes at afholde et dialogmøde med virksomhedsrepræsentanter for at få en endelig syretest af kursusbeskrivelser og progression i AMU-strukturerne. IU sekretariaterne udarbejder tekster til AMU-portalen. Maj/juni: Der afholdes et afsluttende 2-dages arbejdsmøde med faglærerne med fokus på at indarbejde progression ml. kurserne i AMU-strukturerne gennem arbejds/emne tegninger, som matcher det enkelte kursus niveau. IU sekretariaterne udarbejder indstilling til behandling i 3F/DM vedr. indplacering af nye kurser i FKB er (IF og MI) IU sekretariaterne sagsbehandler de nye AMU-kurser ift. godkendelse i Ministeriet for Børn og Undervisning (MBU). Side 8 af 15

33 DAGSORDEN 5. Innovation i udvalgets øvrige AMU-kurser (diskussions/orienteringspunkt) ( ) EGNE NOTATER 5. Innovation i udvalgets øvrige AMU-kurser Luftmåling skal ikke indgå i AMU. Udvalget har også udviklingsansvaret for AMU-kurserne inden for en række andre uddannelsesområder og besluttede på udvalgsmødet i december 2011, at eksisterende kurser på nuværende tidspunkt ikke skal revideres, men at det skal synliggøres, hvad vi allerede har. Sekretariatet undersøger i samarbejde med de godkendte skoler muligheden for at udvikle et robotprogrammeringskursus på et højere niveau end det, som vi har i dag. Udkast diskuteres på det fælles LUU møde i september. Sekretariatet har på den baggrund gennemlæst de kurser, som enten er i drift eller under udvikling/fremsendt til godkendelse i MBU. Ingen yderligere bemærkninger til punkt Metrologi i metalindustrien Udvalget har på udvalgsmødet dec godkendt disse kurser med enkelte bemærkninger samt behandlet de 2 grundlæggende måle-kurser under punkt 2 som del af CNC dreje-strukturen. Sauer-Danfoss efterlyste efteruddannelse inden for luftmåling. Sekretariatet har desangående talt med en række faglærere. Tilbagemeldingen er, at ingen af de adspurgte 5 skoler råder over udstyr til gennemførsel af undervisning. Skolerne vurderer ligeledes, at der kun er ganske få virksomheder i Danmark, som anvender luftmåling. Tage/Sauer-Danfoss har ingen indvendinger imod, at luftmåling ikke indgår i måleteknik-kurserne. Indstilling 4 Det indstilles, at udvalget diskuterer, hvorvidt luftmåling på ovenstående baggrund skal være en del af det måletekniske kursusprogram Pladebearbejdende metalindustri Inden for pladebearbejdning findes der i alt 6 AMUkurser, heraf er de 3 ny-udviklede ultimo Innovation indgår kun direkte ift. kurset Opstilling/programmering CNCstyret revolverstanser, hvor deltageren lærer at optimere udarbejdede CNCprogrammer. Sekretariatet vurderer, at kurserne pt. kan bruges som de er Betjening af industrirobotter for operatører Inden for robot-området er der i alt 11 teknisk-faglige AMU-kurser, herunder 4 ny-udviklede svejse kurser. Udkast til kompetencepakke for robotområdet er udvik- Side 9 af 15

34 DAGSORDEN EGNE NOTATER let af EUC Syd, og kurset Håndtering med industrirobotter for operatører under revision. Dette bliver diskuteret på LUU Robotmøde 20. marts 2011, og sekretariatet vil enten i den forbindelse (alternativt på et kommende LUU robotmøde 2012 diskutere innovationsvinklen inden for robotområdet med LUU). Sekretariatet vurderer, at innovationsvinklen ikke skal indgå på de grundlæggende robot-kurser Produktion af køle- og klimaanlæg Efter endt udvikling primo 2012 består FKB en af i alt 3 kurser. Innovation indgår i kurset Montage og test af køle/klimaanlæg (se under punkt 4, fremhævning med fed i kursusbeskrivelsen under punkt 6) 2754 Montage af lettere industriprodukter FKB ens montage kurser vil blive revideret 2012, herunder vil innovationsvinklen indgå i det omfang, som vurderes formålstjenstligt. Status er, at vi har lavet et udtræk på 1700 metalvirksomheder, som potentielt kan indgå i analysen som modtagere af elektronisk spørgeskema. Der udvælges foråret 2012 ml virksomheder, som har/forventes at have en form for montage arbejde. Udvælgelsen sker i samarbejde med Udviklingsudvalg for Industrioperatør, som pt. er ved at udvikle et montagespeciale til industrioperatøruddannelsen. Sekretariatet har endvidere været i dialog med metalfaglærere omkring udvælgelse af virksomheder Spåntagende metalindustri IU sekretariaterne har også for de øvrige fag/uddannelsesområder inden for og i tilknytning til spåntangende CNC produktion søgt at indarbejde innovationsvinklen. CNC fræsning og måleteknik/tegningsforståelse er færdiggjort, mens CAD og CAM kurserne forventes klar primo maj Innovation i kurser i konventionel bearbejdning indarbejdes, når disse kurser underkastes revision. Indstilling 5 Det indstilles, at udvalget giver sekretariatet mandat til at vurdere behov for samt evt. indarbejde innovationsvinklen i de øvrige kurser i det samlede CNC kursusprogram: CNC fræsning, måleteknik, tegningsforståelse, CAD, CAM. Side 10 af 15

35 DAGSORDEN 6. Status på udviklingsaktiviteter (orienteringspunkt) ( ) EGNE NOTATER 6. Status på udviklingsaktiviteter Udvalget havde ingen bemærkninger til punkt 6. FKB 2750 Betjening af industrirobotter for operatører Nedenstående nye kurser er godkendt: Betjening og basis programmering af svejserobot Programmering og optimering af svejserobot Robotsvejsning med processerne TIG/Plasma Robotsvejsning med processerne MIG/MAG Det er aftalt, at den godkendte udbyder i Region Nordjylland og Midtjylland (Mercantec) indgår samarbejdsaftale med Herningsholm Erhvervsskole om udbud af de 4 kurser. Mercantec råder ikke over en svejserobot (og kan derfor i praksis vanskeligt afholde svejserobotkurser). Faglærerkursus Sekretariatet har endvidere taget initiativ til, at der udvikles og afholdes et IU faglærer kursus inden for området 2012 med deltagelse af robot-faglærere fra IF/MI skoler. EUC Syd præsenterer udkast til kursusprogram på LUU Robot mødet d. 20. marts. Robotoperatør uddannelse EUC Syd har primo 2012 fremsendt oplæg til sekretariatet, som beskriver en AMU-baseret robotoperatør - uddannelse for ikke-faglærte og faglærte. Oplæg præsenteres og diskuteres på LUU Robot mødet d. 20. marts. Udvidet robotprogrammering Udvikling af et nyt AMU-kursus inden for Udvidet robotprogrammering vil blive diskuteret på førstkommende LUU møde 20. marts Robot-underviserne laver et oplæg til kursusformulering, som er afgrænset fra eksisterende robot-uddannelser. Det påtænkes i den sammenhæng at opsplitte Håndtering med industrirobotter for operatører (10 dage) i to 5-dages kurser. Udgangspunktet er at formulere et kursus, som dækker springet ml. IV-kurset på ekspertniveau og de grundlæggende kurser, hvor robot programmering indgår i større eller mindre omfang Produktion af køle- og klimaanlæg Nedenstående nye kurser afventer godkendelse i MBU: Side 11 af 15