MØDE I UDVIKLINGUDVALG FOR METALINDUSTRIEL BEARBEJDNING OG KØLETEKNIK (MIB&KT)

Transkript

1 København d. 12. marts 2012 DI-repræsentanter: Kurt Mikkelsen (formand) Christine Bernt Henriksen Klaus Høffer Larsen Tage Clausen (AFBUD) 3F-repræsentanter: Claus Eskesen (næstformand) Ulla Boeskov Brian Nielsen Kate Hermansen EUC Syd repræsentanter (deltager pkt. 2) Sekretariatet: Leif Elsborg, afdelingschef Morten Møldrup Jørgen Kornbech (faglærer) Bendt Andersen (uddannelseskonsulent) Bent Braüner, chef for VEU-centret (deltager under frokosten) MØDE I UDVIKLINGUDVALG FOR METALINDUSTRIEL BEARBEJDNING OG KØLETEKNIK (MIB&KT) Onsdag d. 21. marts 2012 kl ca Afholdes hos: EUC Syd Hilmer Finsensgade Sønderborg Mødelokale Pejsestuen Morgenbrød fra kl Bilagsliste: BILAG 1: Innovation i udvalgets uddannelser opsamling fra sidst BILAG 2: Oversigt over almen-faglige AMU-kurser - produktionsforbedringer BILAG 3: Samlet kursusstruktur spåntagende metalindustri BILAG 4: CNC drejning udkast til efteruddannelsesstruktur BILAG 5: CNC drejning - kursusbeskrivelser med innovation BILAG 6: Oversigt over kursusudbud på efteruddannelse.dk Side 1 af 15

2 OPSUMMERING AF DAGSORDEN 1. Indledning A. Konstituering af udvalget B. Godkendelse af dagsorden 2. Innovation i udvalgets AMU-kurser CNC drejning 3. CNC uddannelse på EUC Syd og rundvisning 4. Handlingsplan for CNC arbejdet 5. Innovation i udvalgets øvrige AMU-kurser 6. Status på udviklingsaktiviteter 7. Kursusudbud på efteruddannelse.dk 8. Meddelelser 9. Mødeplanlægning Eventuelt Side 2 af 15

3 1. Indledning A. Konstituering af udvalget Formand Kurt Mikkelsen Næstformand Claus Eskesen B. Godkendelse af dagsorden 1. Indledning A. Konstituering af udvalget Formand Kurt Mikkelsen Næstformand Claus Eskesen B. Godkendelse af dagsorden 2. Innovation i udvalgets CNC AMU-kurser (diskussions/beslutningspunkt) Kl På udvalgsmødet 15. december 2011 påbegyndte udvalget en drøftelse af, hvad vi forstår ved innovation ud fra udvalgsmedlemmernes egne eksempler. Udvalget besluttede her, at de eksisterende kurser ikke skal revideres, men at innovationsvinklen skal indgå som et væsentligt kriterium, når der udvikles nye kurser. CNC-området er det største af udvalgets uddannelsesområder, og udvalget er her pt. i gang med en tilbundsgående udviklings- og revisionsarbejde. IU sekretariaterne har senest d. 28/2-1/ afholdt et 3-dages arbejdsmøde med udvalgte CNC faglærere, hvor vi færdiggjorde udkast til et helt nyt kursusprogram indeholdende i alt 43 nye og 3 eksisterende kurser. Et af mange kriterier har her været at indarbejde en progression i kursusrækkerne inden for innovation : forstået som operatørernes kompetence til at medvirke til at skabe forbedring/optimering i CNC spåntagende produktion. CNC-området er derfor valgt som omdrejningspunktet for udvalgsdiskussionen i dag. Vi bruger det nye kursusprogram inden for CNC drejning som eksempel, da vi ikke har tidsmæssig mulighed for at gennemgå hele CNC kursusprogrammet, som udover CNC drejning og fræsning også indeholder kurser i måleteknik, tegningsforståelse, CAM, CAD samt kurser på mere avanceret niveau herunder MTM, CNC programmering mv. Samtidig ønskede udvalget at afholde dette udvalgsmøde på EUC Syd. Formålet hermed er at få skolens oplæg og input til, hvordan kursusbeskrivelser og den praktiske undervisning understøtter kursisternes kompetence i innovation. Se nu bilag 1: Innovation i udvalgets uddannelser, hvor der er samlet op på vores diskussion fra sidst. 2. Innovation i udvalgets CNC AMU-kurser Præsentation af kursusprogram: Udgangspunktet var at reducere overlap ml. IF s og MI s kurser med udgangspunkt i CNC-analysen Bilag 3 er resultatet af IU sekretariaternes arbejde med at udvikle kursusprogram for CNC-området og tilhørende uddannelsesområder. Der var ros til sekretariatet for gode bilag. Kriterierne har været at sikre progression i kursusprogrammet: Maskin- og materialekendskab Bearbejdning an enkle komplekse emner Graden af selvstændighed med hvilken man kan udføre en opgave Innovation forstået som kompetence til at deltage i produktionsforbedringer Mv. Endvidere at der kan skabes veje fra ufaglært til faglært inden for CNC-området. Der er enighed om, at selve ordet innovation ikke skal indgå i kursusbeskrivelserne. Udvalget bemærker, at der er en større opgave forbundet med at få klædt skolerne på ift det nye kursusprogram. Det tages der for alvor fat på til faglærer kurset uge 26. Diskussionsoplæg v./euc Syd: Hans-Christian Keller Rix og Jørgen Kornbeck præsenterer EUC Syds tanker ift. innovation. Oplægget findes i møde mappen på IU s hjemmeside. Opsummering af EUC Syds oplæg og udvalgsdiskussion CNC operatører kan lære at være/blive innovative forstået som at lære at optimere, forandre og skabe værdi. Det kan være med til at skabe den Side 3 af 15

4 Præsentation af nyt kursusprogram v./morten Møldrup: 1. Udviklingsforløbet frem mod kursusprogrammet (se bilag 3) 2. Kursusprogrammet designkriterier og progression 3. Efteruddannelsesforløb inden for CNC drejning - med fokus på innovation (se bilag 4 og 5) - Kombinerer CNC drejning med tegningsforståelse og måleteknik med progression i dybden (specialisering) - Skitserer mulige tilvalgskurser Bilag 4 viser den tænkte efteruddannelsesstruktur inden for CNC drejning. Man kan starte øverst i kursusrækken eller - afhængig af de kompetencer, som man har i forvejen træde ind på et vilkårligt sted. Bilag 5 gengiver i højre kolonne kursusbeskrivelserne for hovedparten af de kurser, som indgår i efteruddannelsesforløbet CNC Drejning samt i venstre kolonne sekretariatets kommentarer til, hvordan innovation indgår - dette er også fremhævet med FED i kursusbeskrivelserne. Udover indhold (i form af kursusbeskrivelser) fremgår også titler og varighed på kurserne. En række kurser fra bilag 4 er udeladt i bilag 5. Dette skyldes tidshensyn på mødet, men også fordi en række af disse enten ikke vurderes relevante ift. innovation eller fordi, at de i langt overvejende grad henvender sig til faglærte. Når vi taler om operatørernes kompetencer til at deltage i forbedringer af spåntagende CNC bearbejdning/produktion er det nødvendigt at forholde sig til operatørernes forudsætninger til at deltage heri. Det betyder, at man som operatør må have en vis viden om CNC maskinens opbygning, kapacitet, værktøjer mv. samt en vis grad af praktisk erfaring med at betjene maskinen før man for alvor kan bidrage til at forbedre bearbejdningsprocesser. Dette er søgt indbygget i det nye kursusprogram, hvor vi i dag fokuserer på de kurser, som er udviklet inden for CNC drejning. Vi skal nu med udgangspunkt i kursusbeskrivelser i bilag 5 og herunder Sekretariatets bemærkninger ift. Innovation (højre kolonne, bilag 5) have et oplæg fra EUC Syd. rette holdning og adfærd for at forbedre det eksisterende. Det er rigtigt at indbygge innovation i de teknisk-faglige kurser med en fornuftig progression EUC Syd er meget opmærksomme på, at man skal kunne noget, før man for alvor kan bidrage til innovation. Jo mere kompetence, jo mere og bedre kan man spørge ind til opstillerens arbejde og deltage i faglige diskussioner. Ovenstående søges afspejlet i de opgaver, som kursisterne stilles over for: Hvilket skærende værktøj, vil du bruge, og hvorfor? Det handler om at udfordre kursisterne, så de selv overvejer, hvorfor vi derhjemme kun bruger et andet værktøj De små innovative ting bygges ind i de faglige opgaver eks. hvordan processen kan gøres bedre, billigere eller hurtigere fra tegning til færdigt emne. AMU-systemet er tidligere blevet klandret for at være for meget nice2know. Det er vigtigt, at ramme need2know, så virksomhederne (ledelse og medarbejdere) kan se, hvad de får. Innovation skal ikke være på bekostning af fagligheden, men inddrages hvor det er en naturlig del af fagligheden, som giver værdi for virksomheden. Eksempelvis ved at fortælle kursisterne, hvad det koster at producere skrot, eller hvad det betyder, hvis bearbejdningstiden kan nedsættes med X sek. Det er muligt for kursister at medbringe produktionsemner fra virksomheden, hvis de passer til kursusindhold og niveau. Her handler innovation om, at få kursisterne til at tænke ud af boksen dvs. få dem til at tænke over forskellige muligheder for, hvordan et emne kan fremstilles. Der er dog ikke den store tradition for, at kursisterne medbringer egne emner, og i mange tilfælde tillader virksomheden det ikke. Skolen foretrækker at udarbejde nogle gode eksempler på emner, hvis kompleksitet afspejler kursets indhold og niveau. Eksempelvis hele processen fra at emnet tegnes, materialevalg og priser, bearbejdningsstrategi og cyklustider etc. Konklusion: Nye/reviderede undervisningsmaterialer samt faglærerkvalificering er de vigtigste indsatsområder. Det ønskes, at der på faglærerkurset er tid til at diskutere de nye kursusbeskrivelser, herunder hvordan kursusbeskrivelser skal forstås og omsættes til praktisk undervisning. Her- Side 4 af 15

5 Diskussionsoplæg v./euc Syd: 1. Praktiske eksempler på, hvordan den tekniskfaglige CNC undervisning på EUC Syd har understøttet/understøtter operatørernes kompetence til at forbedre produktion/bearbejdning i virksomhederne? 2. Hvad skal man som operatør vide og kunne for at forbedre en CNC bearbejdningsproces og tilfredsstiller vores udkast til CNC drejekurser dette? 3. Skolens bud på, hvad der skal til for at kursisterne i endnu højere grad kan blive klædt på til at bidrage til forbedring af de produktionsprocesser, som man indgår? under gerne fokus på, hvordan forretningsforståelse/økonomisk forståelse kan indarbejdes med eksempler. Enighed om, at sekretariatet på en god måde har fået indarbejdet innovationsvinklen forstået som operatørernes evne til indgå forbedring af bearbejdningsprocesser. Indstilling 1 Det indstilles, at udvalg og skolerepræsentanter med udgangspunkt i: EUC Syds oplæg Bilag 1, afsnit 2 Hvordan understøtter udvalgets uddannelser innovation? og Bilag 5 diskuterer, om indholdet af de nye drejekurser (kursusbeskrivelserne) understøtter operatørernes kompetencer til at kunne forbedre spåntagende CNC produktion/bearbejdning? BEMÆRK at 3F og Dansk Metal på nuværende tidspunkt ikke har taget stilling til indplacering af nye kurser i FKB er og dermed fordeling af det fremadrettede udviklingsansvar ml. MI og IF. Vi har nu en fælles forståelse af, hvordan innovation med fordel kan indgå i udvalgets CNC drejekurser. Men kursusbeskrivelser gør det naturligvis ikke alene. Derfor vender vi nu blikket mod, hvordan kursusbeskrivelsernes innovationsindhold konkret kan omsættes til praktisk undervisning i teorilokaler og (åbne) værksteder: Diskussionsoplæg fra EUC Syd: 1. Hvordan arbejder skolen i dag med at bibringe kursisterne evnen til at anvende teknisk-faglige kompetencer til at skabe forbedringer? - Hvilke muligheder og begrænsninger ser EUC Syd? - Inddrages der eksempler på produktionsforbedringer i undervisningen? Hvilke? - Er det muligt at tage produktionsemner fra virksomheden med på kursus? Er det ønskeligt? Side 5 af 15

6 - Introduceres kursisterne til de forskellige maskiners og værktøjs mulighedsrum/grænser hvad kan man, og hvad kan man ikke? - Undervises der i, hvordan man kan optimere opstillingsprocesser? - Etc. 2. Hvilke andre muligheder ser EUC Syd for i endnu højere grad end i dag at bruge de tekniskfaglige kurser til at styrke operatørernes evne til at identificere, kvalificere og implementere forbedringsforslag i virksomhederne? - Forventningsafstemning ml. skole og virksomhed/kursist forud for kurset - Operatørens forberedelse forud for kurset - Undervisningsmaterialer hvad skal der til? - Kan der med fordel udvikles undervisningsmaterialer til kurset Forretningsforståelse for produktionsmedarbejdere (2 dage) og/eller Innovationsegnede produktionsområder (3 dage), som fokuserer på metalindustriel bearbejdning? - Etc. Indstilling 2 Det indstilles, at udvalg og skolerepræsentanter diskuterer, om vi i samarbejde kan tage andre initiativer mhp. at styrke kursisters kompetence til at forbedre produktion i den spåntagende metalindustri? 3. CNC uddannelse på EUC Syd og rundvisning (kl ) 3. CNC uddannelse på EUC Syd og rundvisning I forlængelse af punkt 2 ønsker udvalget en status fra EUC Syd herunder: Kan skolen følge med ift. teknologiudviklingen inden for CNC-området? Hvilket udstyr råder skolen over i dag og hvilke af de nye kurser kan skole afholde? Hvordan arbejdes der med GVU og hvordan ser skolen GVU-arbejdet ift. Det nye CNC kursus program? Der afsluttes med en rundvisning i skolens værksted. Ny-investeringer i nye maskiner/anlæg er omkostningstungt, og seneste CNC ny-investering er fra Skolen har ikke mulighed for at blive teknologiførende. Mht. uddannelse på avanceret/ekspert niveau henvises til leverandører, mens skolen kan håndtere den grundlæggende efteruddannelse. Oplæg v./bendt Andersen uddannelseskonsulent i VEUcenter Syd: Bendt bruger megen tid på at diskutere kompetenceudvikling og uddannelsesplanlægning i virksomhederne. Arbejder med at flytte tankegangen fra Panik til Plan ( vi har 17 mand, der skal på kursus på mandag ) og fra enkeltstående kurser til sammenhængene kursusforløb. Et kursus bør være en gennemtænkt del af en samlet ud- Side 6 af 15

7 vikling. Det er centralt at kursisten kan se, hvordan et givet kursus indgår i både det samlede kursusprogram og egen uddannelsesplan. Det er for skolerne en udfordring, at der også deltager nice2know kursister, som måske ikke engang er klar over, hvorfor de er sendt på kursus, og hvad kurset går ud på. Et forslag er her, at skolen før kursusstart får tilsendt et skema med spørgsmål, som skal besvares sammen med ens leder. Det gir et mere målrettet kursusforløb. Præsenterer forskellige modeller bl.a. om Uddannelsesplanlægning fra kursuskatalog og informationsmøde til kursustilmelding. Kompetencespindet som Jobprofil værktøj: Interessant at opdele Robotteknik og andre uddannelsesområder på 6 niveauer. Disse niveauer anvendes i udfoldning af kompetencespindet. Derpå kan medarbejderen vurdere dig selv, derpå lederen. Anvendes som dialogværktøj. Dette arbejde har virksomhederne ofte ikke ressourcerne til at gennemføre. GVU-oplæg: Krav for at få en GVU-plan Over 25 år 2 års relevant erhvervserfaring Typisk gennemført på 2-3 år EUC Syd har 2011 lavet CNC teknikere via GVU. Laver også GVU ift. CNC-assistent, industrioperatør mv. Hvad kræver uddannelsen, hvad kan du og hvad mangler du? Det ligger lige til højrebenet at anvende AMUstrukturerne som del af GVU-arbejdet, da kompetencemål fra eks. CNC teknikeruddannelsen genfindes i AMUstrukturerne. 4. Opsamling og handlingsplan for CNC arbejdet ( ) 4. Opsamling og handlingsplan for CNC arbejdet Opsamling på punkt 2 og 3 v./formand Kurt Mikkelsen Det samlede CNC kursusprogram vil på et senere udvalgsmøde blive præsenteret og diskuteret i udvalget. Udvalget beslutter på sekretariatets opfordring, at offentliggørelse af de nye kurser på AMUkurs.dk kan vente til efter sommerferien. Dermed bliver der tid til at afholde et afsluttende møde med virksomhedsrepræsentanter før sommerferien dette som en endelig syretest før Side 7 af 15

8 Der er yderligere udarbejdet følgende strukturer, som efter mødet kan fremsendes til orientering/findes på Industriens Uddannelsers hjemmeside: En understruktur for CNC fræsning (en pendant til CNC drejning) En understruktur som er en 6-ugers basisuddannelse godkendelse af de nye kurser. Indstilling 3 Det indstilles, at udvalget med eventuelle bemærkninger godkender nedenstående arbejdsplan. Arbejdsplan for det videre CNC udviklingsarbejde: Marts/april: Sekretariatet finpudser med udgangspunkt i UU s og UG`s bemærkninger kursusbeskrivelser for de nye kurser. Sekretariatet udarbejder målgruppebeskrivelser, der matcher den tiltænkte progression i kurserne, eksempelvis: Kurset henvender sig til operatører, som betjener 2- aksede CNC drejebænke til produktion af emner i større seriestørrelser, men som selvstændigt kan planlægge produktion på værkstedets CNC drejebænke, udføre opstillings- og programmeringsopgaver samt fejlfinding og korrektion af enkle programfejl på udarbejdede CNC programmer. Det anbefales, at deltageren har gennemført kursus 1-4 samt opnået praktiks erfaring svarende til 900 timers produktion på CNC drejebænk Det påtænkes at afholde et dialogmøde med virksomhedsrepræsentanter for at få en endelig syretest af kursusbeskrivelser og progression i AMU-strukturerne. IU sekretariaterne udarbejder tekster til AMU-portalen. Maj/juni: Der afholdes et afsluttende 2-dages arbejdsmøde med faglærerne med fokus på at indarbejde progression ml. kurserne i AMU-strukturerne gennem arbejds/emne tegninger, som matcher det enkelte kursus niveau. IU sekretariaterne udarbejder indstilling til behandling i 3F/DM vedr. indplacering af nye kurser i FKB er (IF og MI) IU sekretariaterne sagsbehandler de nye AMU-kurser ift. godkendelse i Ministeriet for Børn og Undervisning (MBU). Side 8 af 15

9 5. Innovation i udvalgets øvrige AMU-kurser (diskussions/orienteringspunkt) ( ) 5. Innovation i udvalgets øvrige AMU-kurser Luftmåling skal ikke indgå i AMU. Udvalget har også udviklingsansvaret for AMU-kurserne inden for en række andre uddannelsesområder og besluttede på udvalgsmødet i december 2011, at eksisterende kurser på nuværende tidspunkt ikke skal revideres, men at det skal synliggøres, hvad vi allerede har. Sekretariatet undersøger i samarbejde med de godkendte skoler muligheden for at udvikle et robotprogrammeringskursus på et højere niveau end det, som vi har i dag. Udkast diskuteres på det fælles LUU møde i september. Sekretariatet har på den baggrund gennemlæst de kurser, som enten er i drift eller under udvikling/fremsendt til godkendelse i MBU. Ingen yderligere bemærkninger til punkt Metrologi i metalindustrien Udvalget har på udvalgsmødet dec godkendt disse kurser med enkelte bemærkninger samt behandlet de 2 grundlæggende måle-kurser under punkt 2 som del af CNC dreje-strukturen. Sauer-Danfoss efterlyste efteruddannelse inden for luftmåling. Sekretariatet har desangående talt med en række faglærere. Tilbagemeldingen er, at ingen af de adspurgte 5 skoler råder over udstyr til gennemførsel af undervisning. Skolerne vurderer ligeledes, at der kun er ganske få virksomheder i Danmark, som anvender luftmåling. Tage/Sauer-Danfoss har ingen indvendinger imod, at luftmåling ikke indgår i måleteknik-kurserne. Indstilling 4 Det indstilles, at udvalget diskuterer, hvorvidt luftmåling på ovenstående baggrund skal være en del af det måletekniske kursusprogram Pladebearbejdende metalindustri Inden for pladebearbejdning findes der i alt 6 AMUkurser, heraf er de 3 ny-udviklede ultimo Innovation indgår kun direkte ift. kurset Opstilling/programmering CNCstyret revolverstanser, hvor deltageren lærer at optimere udarbejdede CNCprogrammer. Sekretariatet vurderer, at kurserne pt. kan bruges som de er Betjening af industrirobotter for operatører Inden for robot-området er der i alt 11 teknisk-faglige AMU-kurser, herunder 4 ny-udviklede svejse kurser. Udkast til kompetencepakke for robotområdet er udvik- Side 9 af 15

10 let af EUC Syd, og kurset Håndtering med industrirobotter for operatører under revision. Dette bliver diskuteret på LUU Robotmøde 20. marts 2011, og sekretariatet vil enten i den forbindelse (alternativt på et kommende LUU robotmøde 2012 diskutere innovationsvinklen inden for robotområdet med LUU). Sekretariatet vurderer, at innovationsvinklen ikke skal indgå på de grundlæggende robot-kurser Produktion af køle- og klimaanlæg Efter endt udvikling primo 2012 består FKB en af i alt 3 kurser. Innovation indgår i kurset Montage og test af køle/klimaanlæg (se under punkt 4, fremhævning med fed i kursusbeskrivelsen under punkt 6) 2754 Montage af lettere industriprodukter FKB ens montage kurser vil blive revideret 2012, herunder vil innovationsvinklen indgå i det omfang, som vurderes formålstjenstligt. Status er, at vi har lavet et udtræk på 1700 metalvirksomheder, som potentielt kan indgå i analysen som modtagere af elektronisk spørgeskema. Der udvælges foråret 2012 ml virksomheder, som har/forventes at have en form for montage arbejde. Udvælgelsen sker i samarbejde med Udviklingsudvalg for Industrioperatør, som pt. er ved at udvikle et montagespeciale til industrioperatøruddannelsen. Sekretariatet har endvidere været i dialog med metalfaglærere omkring udvælgelse af virksomheder Spåntagende metalindustri IU sekretariaterne har også for de øvrige fag/uddannelsesområder inden for og i tilknytning til spåntangende CNC produktion søgt at indarbejde innovationsvinklen. CNC fræsning og måleteknik/tegningsforståelse er færdiggjort, mens CAD og CAM kurserne forventes klar primo maj Innovation i kurser i konventionel bearbejdning indarbejdes, når disse kurser underkastes revision. Indstilling 5 Det indstilles, at udvalget giver sekretariatet mandat til at vurdere behov for samt evt. indarbejde innovationsvinklen i de øvrige kurser i det samlede CNC kursusprogram: CNC fræsning, måleteknik, tegningsforståelse, CAD, CAM. Side 10 af 15

11 6. Status på udviklingsaktiviteter (orienteringspunkt) ( ) 6. Status på udviklingsaktiviteter Udvalget havde ingen bemærkninger til punkt 6. FKB 2750 Betjening af industrirobotter for operatører Nedenstående nye kurser er godkendt: Betjening og basis programmering af svejserobot Programmering og optimering af svejserobot Robotsvejsning med processerne TIG/Plasma Robotsvejsning med processerne MIG/MAG Det er aftalt, at den godkendte udbyder i Region Nordjylland og Midtjylland (Mercantec) indgår samarbejdsaftale med Herningsholm Erhvervsskole om udbud af de 4 kurser. Mercantec råder ikke over en svejserobot (og kan derfor i praksis vanskeligt afholde svejserobotkurser). Faglærerkursus Sekretariatet har endvidere taget initiativ til, at der udvikles og afholdes et IU faglærer kursus inden for området 2012 med deltagelse af robot-faglærere fra IF/MI skoler. EUC Syd præsenterer udkast til kursusprogram på LUU Robot mødet d. 20. marts. Robotoperatør uddannelse EUC Syd har primo 2012 fremsendt oplæg til sekretariatet, som beskriver en AMU-baseret robotoperatør - uddannelse for ikke-faglærte og faglærte. Oplæg præsenteres og diskuteres på LUU Robot mødet d. 20. marts. Udvidet robotprogrammering Udvikling af et nyt AMU-kursus inden for Udvidet robotprogrammering vil blive diskuteret på førstkommende LUU møde 20. marts Robot-underviserne laver et oplæg til kursusformulering, som er afgrænset fra eksisterende robot-uddannelser. Det påtænkes i den sammenhæng at opsplitte Håndtering med industrirobotter for operatører (10 dage) i to 5-dages kurser. Udgangspunktet er at formulere et kursus, som dækker springet ml. IV-kurset på ekspertniveau og de grundlæggende kurser, hvor robot programmering indgår i større eller mindre omfang Produktion af køle- og klimaanlæg Nedenstående nye kurser afventer godkendelse i MBU: Side 11 af 15

12 47112 Sølv og fosforhårdlodning af kobberrør (5 dage) Ud fra givne loddespecifikationer kan deltageren selvstændigt udføre sølv- og fosfor-hårdlodning af samlinger på kobber- og/eller aluminiumsrør op til og med Ø30 i henhold til gældende DS/EN standarder. Under loddearbejdet kan deltageren anvende opspændingsfiksturer og klemtænger, dosere varmekilder i henhold til rørdimensioner og tilsatsmaterialer samt ekspandere kalibreringsværktøjer korrekt Montage og test af køle/klimaanlæg (5 dage) På baggrund af viden om mekaniske og elektriske komponenters virkemåde og funktion i køle/klimaanlæg, kan deltageren selvstændigt montere og indlodde rør, drøvleorganer, skueglas, kapillarrør, tørrefiltre, fordampere, kondensatorer, ventilatorer, magnet- og sikkerhedsventiler og pressostater i et hermetisk køle/klima anlæg. I forbindelse med montagen kan deltageren anvende diagrammer (rør, konstruktion og el) i henhold til gældende DS/EN standarder samt udvælge og anvende håndværktøj og montagematerialer korrekt. Deltageren kan endvidere sikkerheds- og miljømæssigt korrekt håndtere trykflasker og tæthedsprøve på et køleanlæg med nitrogen, påfylde og aftappe kølemiddel samt læksøge anlægget efter påfyldning. Deltageren kan anvende testprogrammer og multimeter ved fejlfinding på anlæg med pumpdown, trykudligning og hotgas samt sikkerheds- og miljømæssigt korrekt fejlsøge på anlæggets komponenter og samlinger herunder aftappe kølemiddel ved hjælp af tømmestand og påvise, om et køleanlæg er evakueret korrekt. Endelig kan deltageren, med henblik på optimering af montagearbejdet og tilhørende samlevejledninger, indgå i dialog med kolleger om design af emner Montage af lettere industriprodukter Status på seneste udvalgsmøde var, at der fremadrettet kun er et meget beskedent behov for AMUefteruddannelse inden for området, dog er der fortsat et mindre behov for uddannelse af ledige/ny-ansatte. Dette er bekræftet via udvalgsmedlemmernes efterfølgende diskussion med kolleger/fagfolk i virksomhederne samt senest bekræftet på sekretariatets besøg på Dantherm Power (fremstilling af brændselscelleanlæg) samt kontakt til GAIA Solar (solceller). Sekretariatet vil med udgangspunkt i resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen 2012 ny-udvikle kursusporteføljen og dermed sikre, at områdets uddannelsesdæk- Side 12 af 15

13 ning matcher industriens fremadrettede behov (herunder evt. nedlæggelse og sammensmeltning af kurser). 7. Kursusudbud på efteruddannelse.dk (diskussionspunkt) ( ) Sekretariatet har medio januar 2012 lavet en opgørelse over, hvilke skoler der udbyder udvalgets AMU-kurser (se bilag 6). Farvemarkering i bilag 6: Ingen markering (hvis): Disse kurser er ikke kernemål i udvalgets FKB er Grøn: kurset udbydes af godkendt skole Gul: kurset udbydes af skole, som har udbudsgodkendelse via anden FKB (som tilkoblet kursus) Rød: kurset udbydes af ikke-godkendt skole, som dog kan have samarbejdsaftale om udbud med godkendt udbyder 7. Kursusudbud på efteruddannelse.dk Udvalget ønsker ikke, at der iværksættes yderligere handlinger andet end at sekretariatet kontakter de pågældende skoler med en opfordring til at udbyde de kurser, som ikke pt. udbydes. Fremadrettet bliver det via AMUkurs.dk muligt at lave sådanne oversigter (jf. bilag 6). Det vil blive et godt redskab til at se, hvilke skoler der er aktive og forebygge, at kurser falder for 3-årsreglen. I bilag 6 fremgår det, at: En række af kurserne ikke udbydes via efteruddannelse.dk At flere kurser udbydes af ikke-godkendte udbydere samt, at sekretariatet ikke har kunnet finde samarbejdsaftaler om udbud på de udbudsgodkendte skolers hjemmesider (der kan dog godt være en samarbejdsaftale, som så blot ikke er offentliggjort iht. gældende udbudsregler) 2228 Metrologi i metalindustrien Alle kurser på nær udbydes af udvalgets skoler 2750 Betjening af industrirobotter for operatører Alle kurser udbydes af udvalgets skoler Svejsning med industrirobotter for operatører under afvikling og afløst af kurserne Disse vil snarest blive udbudt Pladebearbejdende metalindustri Alle kurser udbydes af den landsgodkendte skole. Tradium (landsudbyder) oplyser 7/3-2012, at der ikke er indgået samarbejdsaftale med SDE om udbud af og De 2 kurser er samtidig tilkoblet FKB 2610 Smedeteknisk område (MI FKB). Her er Tech College Aalborg eneste godkendte udbyder, og det er altså en mulighed, at Tech College Aalborg har udlånt de 2 kurser til Syd- Side 13 af 15

14 dansk Erhvervsskole Montage af lettere industriprodukter Ingen af kurserne udbydes af landsskolen Produktion af køle- og klimaanlæg De 2 loddekurser udbydes, de 3 øvrige kurser i FKB en udbydes ikke. FKB 2787 Spåntagende metalindustri Alle kurser udbydes af udvalgets skoler på nær Mercantec og Herningsholm ES med udbudsgodkendelse i region Midtjylland kontaktes mhp. at afklare, om der er indgået samarbejdsaftale med Aarhus Tech hhv. Tradium om udbud af 12 hhv. 8 af FKB ens kurser. Mercantec oplyser, at skolen har udlagt 7 ud af de i bilag 6 angivne 8 kurser til TRADIUM. Kurset CNC teknik er ikke udlagt til TRADIUM. Mercantec og Herningsholm Es med udbudsgodkendelse i region Midtjylland kontaktes ligeledes mhp. at afklare, om der er indgået samarbejdsaftale med Uddannelsescenter Holstebro om udbud af kursus Indstilling 6 Det indstilles, at udvalget på basis af bilag 6 diskuterer, om der skal iværksættes opfølgende handlinger i forhold til skoler, som ikke udbyder/blot udbyder en delmængde af de forskellige FKB ers AMU-kurser 8. Meddelelser ( ) Meddelelser fra Formandskabet Orientering om det uddannelsesmæssige indhold af overenskomstforlig. Meddelelser fra udvalgets medlemmer herunder LUU Meddelelser fra sekretariatet Nye UU-medlemmer Udvalgets formandskab har i samråd med det faglige udvalg vurderet, at UU Metalindustriel bearbejdning og køleteknik kører videre med 8 udvalgsmedlemmer. Det betyder, at de pt. 2 ledige pladser ikke besættes. AMU udbudsrunde 2012/13 Sekretariatet har været i kontakt med uddannelseschef Niels Kjeldsen fra Metal College Aalborg. Udvalget kan 8. Meddelelser Meddelelser fra Formandskabet Det bliver muligt at opspare IKUF uger således, at en given medarbejder der ikke har anvendt sine 2*2 ugers efteruddannelse i de foregående år, nu per 1/ kan benytte 6 uger i alt. Man bruger uger fra bunden dvs. at hvis man per 1/ har i alt 6 uger til rådighed og 2013 bruger 2 uger, så har man igen per 1/ uger til rådighed. Det bliver også muligt at få betalt deltagergebyr forud fra IKUF samt at man kan bruge IKUF ifm. arbejdsfordeling med fuld dækning via lokalaftale Uddannelseskonsulenter fra DI/CO industri tar ud parvis og sætter gang i uddannelsesplanlægning i virksomhederne. Side 14 af 15

15 forvente, at skolen ansøger om godkendelse til FKB 2787 i region Nordjylland ved førstkommende AMUudbudsrunde. Meddelelser fra udvalgets medlemmer herunder LUU Der afholdes 1. november 2012 IF konference. DI ønsker, at Klaus Hôffer inviteres. VEU centrene er ved at blive evalueret. Meddelelser fra sekretariatet 9. Mødeplanlægning 9. Mødeplanlægning A. Næste ordinære møde 15. juni 2012 Sekretariatet og formandskabet aftaler indhold til næste møde. Det forventes, at mødet vil fokusere på det nye kursusprogram for den spåntagende CNC bearbejdning. Forslag til evt. virksomhedsbesøg modtages gerne. B. Mødeaktivitet 2012 Der afholdes UU-møder flg. datoer: 15. juni 2. oktober 14. december Alle møder afholdes som udgangspunkt tidsrummet kl (med morgenmad kl ) 10. Evt. 10. Evt Ingen Side 15 af 15