Storstrømsbroen. Miljøvurdering VVM-redegørelse. Del 2 Rapport

Transkript

1 Storstrømsbroen Miljøvurdering VVM-redegørelse Del 2 Rapport

2 Storstrømsbroen Miljøvurdering VVM-redegørelse Del 2 Rapport Dato: Oktober 2014 ISBN (NET): ISBN: Copyright: Vejdirektoratet, 2014

3 Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport

4 1 Indledning Læsevejledning Projektbeskrivelse Metode Miljøvurdering af 0-alternativ Lovgrundlag Planforhold Landskab og visuelle forhold Arkæologi og kulturarv Friluftsliv Luft og klima Lys Befolkning, erhverv og socioøkonomi Plante- og dyreliv på land Forurenet jord Grundvand Overfladevand Råstoffer Affald Storstrømmen Storstrømmen (bathymetri, hydrografi, sediment og vandkvalitet)... 8 Metode Generelt Omfang af afgravning Definition af worst case gravescenariet Modellering Eksisterende forhold Bathymetri og hydrografi Sediment Vandkvalitet Gammel arbejdskanal ved eksisterende bro Konsekvenser i anlægsfasen Bathymetri og hydrografi Suspenderet sediment og sedimentation Vandkvalitet og iltindhold Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 1

5 Konsekvenser under drift af ny bro inden nedrivning af eksisterende bro Bathymetri og hydrografi Suspenderet sediment og sedimentation Konsekvenser i nedrivningsfasen Bathymetri og hydrografi Sediment Vandkvalitet og iltindhold Konsekvenser i driftsfasen Bathymetri og hydrografi Suspenderet sediment og sedimentation Vandkvalitet og iltindhold Referencer Plante- og dyreliv i Storstrømmen Metode Bundvegetation og bundfauna Fisk Vandfugle Havpattedyr Eksisterende forhold Bundvegetation og bundfauna Fisk Vandfugle Havpattedyr Konsekvenser i anlægsfasen Bundvegetation og bundfauna Fisk Vandfugle Havpattedyr Konsekvenser i nedrivningsfasen Bundvegetation og bundfauna Fisk Vandfugle Havpattedyr Konsekvenser i driftsfasen Bundvegetation og bundfauna Fisk Vandfugle Havpattedyr Referencer Natura 2000-områder Metode Vurderingsmetode Eksisterende forhold Natura 2000-planens målsætning Natura 2000-område N Natura 2000-område N Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 2

6 Natura 2000-område N Naturtyper Fugle Havpattedyr Konsekvenser i anlægsfasen Naturtyper Fugle Havpattedyr Konsekvenser i nedrivningsfasen Naturtyper Fugle Havpattedyr Konsekvenser i driftsfasen Naturtyper Fugle Havpattedyr Referencer Klapning Indledning Klapning af uddybet havbundsmateriale Metode Generelt Omfang af klapning Feltundersøgelse af klappladsen Undersøgelse af klapmaterialet Modellering af sedimentspredning og sedimentation Worst case scenariet for sediment spild Eksisterende forhold for klappladsen og påvirkningsområdet Dybde- og strømforhold Lagdeling og iltsvind Karakterisering af sedimentet på klappladsen Vandkvalitet Bundflora- og fauna Fisk Fugle Havpattedyr Karakterisering af klapmaterialet Bundtype og kornstørrelsesfordeling Stofkoncentrationer i klapmaterialet Konsekvenser i anlægsfasen Stoffrigivelse fra klapmaterialet Sedimentering og bundtypeændring Bundflora og -fauna Fisk Fugle Bilag IV-arter (Marsvin) Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 3

7 Konsekvenser i Nedrivningsfasen Natura 2000-områder, foreløbig konsekvensvurdering Eksisterende forhold Konsekvenser i anlægsfasen Konsekvenser i nedrivningsfasen Referencer Omlægning af søkabler Indledning Situation 1: Ny Storstrømsbro Situation 2: Ny Storstrømsbro samt udvidelse af Vordingborg Havn Miljøpåvirkninger Projektbeskrivelse Eksisterende forhold for undersøgelsesområdet for kabelanlæg Metode Søkabel Kabelanlæg på land Vurdering af påvirkninger i anlægsfasen Søkabler Kabelanlæg på land Konsekvenser i driftsfasen Søkabel Kabelanlæg på land Konsekvenser ved fjernelse af eksisterende kabelanlæg Søkabel Kabelanlæg på land Natura 2000-områder, foreløbig konsekvensvurdering Eksisterende forhold Vurdering af påvirkninger i anlægsfasen Vurdering af påvirkninger i driftsfasen Vurdering af påvirkninger ved fjernelse af eksisterende kabelanlæg Referencer Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Overvågning Indledning Principperne bag overvågningsprogrammet Overvågningsprogrammet Overvågning i anlægsfasen Overvågning i nedrivningsfasen Overvågning i driftsfasen Referencer Mangler Luft og klima Arkæologi og kulturarv Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 4

8 Grundvand Overfladevand Råstoffer og affald Storstrømmen Forurenet jord Natura 2000 områder Omlægning af kabler Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 5

9 1 INDLEDNING 2 LÆSEVEJLEDNING 3 PROJEKTBESKRIVELSE 4 METODE 5 MILJØVURDERING AF 0-ALTERNATIV 6 LOVGRUNDLAG 7 PLANFORHOLD 8 LANDSKAB OG VISUELLE FORHOLD 9 ARKÆOLOGI OG KULTURARV 10 FRILUFTSLIV. 11 LUFT OG KLIMA 12 LYS 13 BEFOLKNING, ERHVERV OG SOCIOØKONOMI 14 PLANTE- OG DYRELIV PÅ LAND 15 FORURENET JORD 16 GRUNDVAND 17 OVERFLADEVAND Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 6

10 18 RÅSTOFFER. 19 AFFALD Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 7

11 20 STORSTRØMMEN 20.1 Storstrømmen (bathymetri, hydrografi, sediment og vandkvalitet) I dette kapitel beskrives eksisterende forhold for bathymetri, hydrografi, sedimentforhold og vandkvalitet i Storstrømmen. Efterfølgende vurderes effekterne af graveaktiviteter, sedimentspild fra graveaktiviteterne og eventuelle blokeringseffekter og ændringer i strømningsforholdene i Storstrømmen som følge af anlæg af ny bro og nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro. Figur Oversigt over placeringen af ny og eksisterende Storstrømsbro, Natura 2000-områder, klappladsens beliggenhed, og DHI bøjens placering Metode GENERELT Til brug for kortlægning af eksisterende data for bathymetri, hydrografi, vandkvalitet og sediment i Storstrømmen er der indhentet data fra en DHI bøje i området, og der er foretaget feltundersøgelser og analyser af sedimentsammensætning og indhold af miljøfremmede stoffer og metaller i projektområdet. Herudover er den tidligere udarbejdede kortlægningsrapport /20-1/ og Banedanmarks forundersøgelser anvendt /20-2/. Ligeledes er der indhentet oplysninger fra diverse offentlige databaser og anden relevant litteratur såsom VVM-rapporter, vandplaner, basisanalyser, videnskabelige artikler osv. Henvisninger til disse dokumenter findes løbende i det følgende, hvor det er relevant. Data for strømhastighed, strømretning, saltholdighed, temperatur og klorofyl er indsamlet via en bøje (DHI) placeret øst for Storstrømsbroen på ca. 20 meters vanddybde i perioden april 2012 til april 2013 (Figur 20-1). Yderligere vind- og vandstandsdata er desuden indhentet fra forskellige stationer i området til brug for opstilling og kalibrering af en hydraulisk model (MIKE 21) til beregning af sedimentspredning fra gravearbejderne og blokering af vandgennemstrømningen i Storstrømmen fra bropillerne /20-3/ /20-4/. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 8

12 Feltundersøgelsen bestod af indsamling af bundsedimentprøver fra de tre gravelokaliteter: Sejlrende ved Orehoved Havn, brotraceet under ny bro og eksisterende bro. Prøverne er blevet udtaget og analyseret i henhold til Klapvejledningen /20-5/. Prøverne fra de tre gravelokaliteter er taget i 0-20 cm dybde. Sedimentprøverne er blevet analyseret for følgende parametre: Sedimentsammensætning: Tørstof, glødetab og kornstørrelsesfordeling. Metaller: arsen (AS), kviksølv (Hg), cadmium (Cd), bly (Pb), kobber (Cu), chrom (Cr), nikkel (Ni) og zink (Zn). Andre miljøfremmede stoffer: TBT, PAH og PCB. Næringsstoffer (udvaskningsforsøg) og iltforbrug: kvælstof (N), fosfor (P) og BOD Der er foretaget vurderinger af påvirkninger af projektet på bathymetri og hydrografi, sediment og vandkvalitet med hovedvægt på effekter af blokering af vandgennemstrømning, sedimentspredning og sedimentering. Miljøvurderingerne er foretaget med udgangspunkt i de eksisterende forhold og modelleringen af blokering, sedimentspredning og sedimentering i påvirkningsområdet omkring graveaktiviteterne. Vurderingen for påvirkning af sedimentspild er foretaget på baggrund af et worst case senarie. Herudover er der anvendt erfaringer fra lignende projekter herunder VVM for Femern Bæltforbindelsen /20-6/ OMFANG AF AFGRAVNING Afgravning af sediment foretages i anlægsfasen for den nye bro og i nedrivningsfasen for den eksisterende bro. I begge faser foretages afgravninger af havbunden i forbindelse med etableringen af arbejdskanaler, brofundamenter, sejlrender og flytning af søkabler. Til planlægning af alle graveaktiviteterne er der udarbejdet en Graveplan. Graveplanen er et arbejdsdokument, der løbende bliver opdateret i forhold til de aktuelle planer for udførelse. Graveplanen indeholder oplysninger om gravetidspunkter, -positioner, - mængder, -intensiteter og sammensætning af det opgravede materiale. Placering af afgravningerne til arbejdskanaler og sejlrender er vist på Figur Placering af søkabler er vist på Figur Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 9

13 Figur Arbejdskanalerne og sejlrendernes placering i projektområdet. Arbejdskanalerne ved eksisterende bro er 1: nord, 2A og 2B: syd og ved ny bro 3: syd, 4: nord og 5: midt. De planlagte gravemængder for anlægs- og nedrivningsfasen af projektet er vist i Tabel Kolonne tre angiver den foreløbige graveperiode for hver graveaktivitet, mens kolonne 4 og 5 viser henholdsvis den forventede varighed af graveaktiviteten, og de samlede mængder der opgraves. Det er anslået, at de maksimale mængder, der skal håndteres er ca mio. m 3 i anlægsfasen over en treårig periode og ca m 3 i nedrivningsfasen. Vurdering af miljøeffekterne ved afgravningen af Sejlrenden ind til Vordingborg Havn (Masnedø Østflak), som foregår i graveperiode 1 (Tabel 20-1), udarbejdes af Banedanmark, og indgår kun i forhold til klapning (Kapitel 23) i denne VVM-vurdering. Resultatet af Banedanmarks miljøkonsekvensvurdering indgår dog i modelleringen af sedimentspild og sedimentation for graveperiode 1 og dermed i den samlede vurdering af anlægsarbejdets kumulative effekt på vandmiljøet. Der forventes opgravet m 3 i forbindelse med uddybning af sejlrenden til Vordingborg Havn. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 10

14 PROJEKTFASER GRAVEAKTIVITETER GRAVEPERIODE VARIGHED AF GRAVEAKTIVITETEN ANVENDT I MODELLERING MÆNGDER (M 3 ) (DAGE) Anlægsfase (Ny bro) Nedrivningsfase (eksisterende bro) Totalt for hele projektet 1: Sejlrende Orehoved Havn og flytning af kabler 2: Arbejdskanal syd og udskiftning af blødbund 3: Arbejdskanal midt og nord 4: Fundamentsudgravning Totalt for anlægsfasen Arbejdskanal nord og syd 1: sept nov : sept-nov : juni-nov : jan 2017-okt april-oktober Tabel De anslåede maksimale aktiviteter og gravemængder fordelt på anlægsfase for ny bro og for nedrivning af eksisterende bro. Der forventes gravet med intensiteter, der varierer mellem m 3 /dag. Den største graveintensitet på m 3 /dag forekommer under afgravning af arbejdskanalerne, og graveaktiviteterne varer mellem 2-5 måneder. Graveplanen må forventes at ændre sig gennem hele detailprojekteringen. Desuden kan det ikke udelukkes, at Graveplanen også justeres i forbindelse med udarbejdelsen af udbuddet til gravearbejderne, kontrakten og selve gennemførelsen af projektet. Det er derfor valgt, at definere et worst case gravescenarie, som kan rumme alle eventuelle justeringer af projektet. Worst case scenariet bruges som input til modelberegningerne af sedimentspredningen, som danner grundlag for miljøvurderingen af effekterne af sedimentspildet. Sedimentspildet antages på baggrund af erfaringer fra Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen at udgøre ca. 5 % af gravemængden /20-3/ /20-6/og er den del af sedimentet, som bliver opblandet i vandsøjlen og spredt i påvirkningsområdet omkring graveaktiviteterne. Worst case scenariet beskrives i det følgende, og omfatter informationer om gravemængder, -intensitet og -periode samt sedimentkarakteristika. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 11

15 DEFINITION AF WORST CASE GRAVESCENARIET Afgravningerne af arbejdskanal midt og nord til ny bro udgør den største samlede afgravning på projektet (ca m 3 ) med de største forventede afgravningsintensiteter på op til m 3 /dag. Da arbejdskanalerne desuden er placeret i de miljøfølsomme lavvandede områder på begge sider af Storstrømmen, er disse afgravninger brugt som grundlag for at definere et worst case scenarie. For at være på den sikre side med hensyn til vurdering af hvor store mængder der spildes til vandsøjlen og efterfølgende spredes i Storstrømmen, er det valgt at basere worst case scenariet på graveintensiteter, der er noget højere ( m 3 /dag) end de foreløbigt planlagte ( m 3 /dag). Worst case scenariet er herefter sammensat således, at der graves i 20 dage med en graveintensitet på m 3 /dag efterfulgt af 40 dage, hvor der graves m 3 /dag. Dette giver en samlet gravemængde på ca m 3. Modelleringen er desuden baseret på gravemateriale fra gravelokaliteten med den fineste kornstørrelsessammensætning (Tabel 20-4). Dette repræsenterer worst case for spredning af materiale i påvirkningsområdet, idet finere materiale lettere flyder og dermed spredes til et større område. Modelleringen af worst case scenariet er beskrevet i /20-3/, svarede til modelleringsfase 2 i rapporten. Der graves med mindre intensitet ved alle andre planlagte graveaktiviteter og med mindre samlede mængder. Dette vil medføre et mindre sedimentspild og mindre påvirkninger end i det beskrevne worst case scenarie MODELLERING Til beregning af den hydrauliske blokering af vandgennemstrømningen pga. tilstedeværelsen af bropillerne, efterladte fundamentplader og bropiller, ændringer i havbunden som følge af afgravning til arbejdskanaler, sedimentspild fra graveaktiviteterne og opførelse af dæmninger er der opstillet en numerisk, hydraulisk MIKE 21 model for Storstrømmen og de tilstødende farvande. Mike 21 beregner middelvandgennemstrømningen over dybden i to horisontale retninger. Dette opfattes som en god tilnærmelse til de faktiske strømningsforhold i området. For at sikre at denne tilnærmelse ingen betydning har på vurderingen af påvirkningerne, er der foretaget kontrolberegninger med en 3-D model (MIKE3), som opløser strømmen i både horisontal og vertikal retning. MIKE 21 anvendes også til at beregne spredning og sedimentation af sedimentspild fra grave- og klapningsaktiviteterne. Klapningens omfang og vurderingen af miljøeffekterne er gennemgået specifikt i Kapitel 23. Modellen er nærmere beskrevet i rapporten om den hydrauliske modellering /20-3/ samt i Kalibreringsrapporten /20-4/, som har dannet grundlag for den efterfølgende beskrivelse af modellen, og præsentationen af resultaterne. For yderligere detaljer omkring modelleringen henvises til ovennævnte rapporter /20-3/ /20-4/. OPSTILLING AF MODELLEN Modellen er opstillet for området vist på Figur Området omfatter fra vest mod øst en del af Storebælt, hele Storstrømmen, Grønsund, en del af Hjelm Bugt, renderne til Stege Bugt og en del af Faxe Bugt. Områdets størrelse er valgt så stort, at det rummer alle væsentlige forhold vedrørende vurderingen af sedimentspredningen fra graveaktiviteterne. Modelnettet er opbygget med varierende maskevidde over hele modelområdet efter følgende principper /20-3//20-4/: Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 12

16 I områder med store dybdevariationer er nettet gjort meget fint, således at de store stedslige variationer i strømforholdene beskrives korrekt. Maskevidden er generelt finere i nærområdet, hvor der foretages indgreb i bathymetrien (afgravning til arbejdskanaler) eller etablering af bropiller, som blokerer for strømmen. Maskevidden er gjort særlig fin i områder med afgravninger, således at modellen kan beskrive spredningen af de forholdsvis smalle sedimentfaner fra graveaktiviteterne. Det resulterende modelnet er illustreret i Figur 20-3 og Figur Figur Beregningsnettet for hele modelområdet (Flexible Mesh). Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 13

17 Figur Modelområdet omkring ny Storstrømsbro og sejlrender. Til beregningerne er der udvalgt en modelleringsperiode, der er repræsentativ for den fremtidige graveperiode. Da strømningen gennem Storstrømmen for en stor del styres af meteorologiske forhold, anses vinden for at være den styrende parameter for udvælgelsen af den bedst egnede modelleringsperiode. På baggrund af en sammenligning af vindforholdene er månederne maj-juni 2012 udvalgt som de mest repræsentative /20-3/. SEDIMENTKARAKTERISTIKA Kornstørrelsesfordelingen på det afgravede sediment er bestemt på grundlag af en række analyser af ca. 50 bundprøver (Figur 20-10). Tabel 20-2 præsenterer de hastigheder, der er anvendt for de forskellige kornstørrelsesfraktioners sedimentationshastighed ned gennem vandsøjlen i worst case scenariet. Der er taget hensyn til, at de Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 14

18 fineste fraktioner tiltrækker hinanden (flokkulerer) og dermed skaber større partikler med større faldhastighed. KORNSTØRRELSESFRAKTION FALDHASTIGHED [MM/S] Fint sand (0,063-0,25 mm) 8,78 Silt ( 0,008 0,063 mm) 0,36 Ler (<0,002mm) 0,02 Tabel Faldhastigheder for sedimentfraktioner anvendt i worst case scenariet /20-3/. Spredningsberegningerne inkluderer kun sedimentspild fra de tre fineste kornstørrelsesfraktioner, som vist i Tabel 20-2, idet de grovere fraktioner hurtigt sedimenterer ud indenfor graveområdet og derfor ikke påvirker sedimentkoncentrationen i Storstrømmen. Kornstørrelsesfordelingen for sedimentet, der afgraves i forbindelse med uddybning af sejlrender og flytning af kabler, er baseret på prøver taget på Masnedø Østflak, se Tabel KORNSTØRRELSESFRAKTION VÆGTPROCENT AF UORGANISK PARTIKELFRAKTION [%] Fint sand (0, mm) 53 Grov til medium silt (0,016 0,063 mm) 29 Fin silt (0,008 0,016 mm) 11 Meget fin silt (0,002 0,008 mm) 6 Ler (< 0,002 mm) 1 Organisk materiale - Tabel Kornstørrelsesfordeling for sediment afgravet i forbindelse med graveaktivitet 1 (Masnedø Østflak). Kornstørrelsesfordelingen på det sediment der afgraves til arbejdskanaler og bropille-fundamenter, svarer til typisk moræneler, se Tabel Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 15

19 KORNSTØRRELSESFRAKTION VÆGTPROCENT AF UORGANISK PARTIKELFRAKTION [%] Fint sand (0,063 0,25 mm) 16 Grov til medium silt (0,016 0,063 mm) 11 Fin silt (0,008 0,016 mm) 5 Meget fin silt (0,002 0,008 mm) 9 Ler (< 0,002 mm) 20 Organisk materiale - Tabel Kornstørrelsesfordeling for sediment afgravet under graveaktivitet 2-5. Det fremgår, at vægtprocenten af de fineste fraktioner for typisk moræneler (meget fint silt og ler, Tabel 20-4) er langt større end for sediment fra Masnedø Østflak (Tabel 20-3). Det fine materiale spreder sig længere væk fra graveaktiviteterne. For at være på den sikre side med hensyn til at vurdere miljøpåvirkningerne fra graveaktiviteterne anvendes værdierne fra Tabel 20-4 til modelleringen af worst case scenariet. SEDIMENTSPILD Erfaringerne fra tilsvarende gravearbejder i forbindelse med anlæg af Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen viser at sedimentspildet varierer mellem 3 til 5 % af det opgravede materiale. Sedimentspildet i modelberegningerne er på dette grundlag sat til 5 % for alle grave- og klapningsoperationer /20-3/. BLOKERING AF VANDGENNEMSTRØMNINGEN Blokering af vandgennemstrømningen beregnes efter samme principper, som anvendt ved beregninger af blokeringen ved Storebælt -, Øresund - og Femern Bælt forbindelserne, se detaljer i /20-3/ /20-6/. Der er gennemført modelberegninger for følgende situationer: A: Reference situation uden ny og eksisterende bro B: Eksisterende forhold med eksisterende bro C: Fremtidige forhold med ny bro og eksisterende bro nedrevet D: Midlertidig situation med tilstedeværelsen af to broer, ny bro færdigbygget og inden nedrivning af eksisterende bro ÆNDRINGER I STRØMHASTIGHED OG LOKAL BATHYMETRI MIKE 21 modellen er også anvendt til at undersøge eventuelle påvirkninger af strømningsforholdene ved udgravning af arbejdskanaler og opfyldning eller ingen opfyldning af arealet mellem den eksisterende dæmning og den nye dæmning (Figur 20-5). Modellen beregner strømforholdende med og uden opfyldning i et meget fint lokalt net i brosnittet for at undersøge ændringer i de lokale strømforhold samt vurdere eventuelle potentielle kystmorfologiske konsekvenser. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 16

20 Figur Lokal bathymetri samt mulig opfyldning mellem de to dæmninger på Falster-siden Eksisterende forhold BATHYMETRI OG HYDROGRAFI Storstrømmen er en 27 km lang strømrende mellem Sjælland og Falster, som forbinder Smålandsfarvandet mod vest med Grønsund og Østersøen mod øst og udgør et areal på ca. 128 km 2 (Figur 20-6). Storstrømmen er generelt relativ dyb med dybder på 7-22 m, specifikt ved Masnedsund er vanddybderne ca m (Figur 20-6). De dybere områder af Storstrømmen udgør en rende, der løber syd om Masnedø og Bogø og over i Sortsø Gab og Grønsund. Renden ved Masnedsund løber nord om Masnedø og øst på, hvor den deler sig i to render: den sydlige, Kalvestrøm, som flader ud syd for Farø, og den nordlige arm som fortsætter op i Ulvsund (Figur 20-6). Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 17

21 Figur Dybdeforhold i Storstrømmen (lille skala). Strømningsforholdene i Storstrømmen er styret af vandstandsvariationen mellem Østersøen og Storebælt /20-3/. Strømmen som i gennemsnit er ca. 0,2 m/s kan blive relativt kraftig, ofte over 0,4 m/s (Figur 20-7) og kan nå helt op på 0,7 m/s i sjældne tilfælde. Strømmen løber i gennemsnit lige hyppigt i begge retninger gennem Storstrømmen og vender ofte flere gange om dagen (Figur 20-7). Strømforholdene skifter med tidevandet, og de lokale og regionale meteorologiske forhold, og kan løbe i samme retning over flere dage. Gennem brosnittet på tværs af Storstrømmen løber der typisk ca m 3 /s enten i østlig eller i vestlig retning. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 18

22 Strømretning [deg] Strømhastighed [m/s] 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, Dato Dato Figur Eksempel på tidsserier for strømhastighed og strømretning i 10,1 meters dybde i Storstrømmen fra juni Tidsserierne stammer fra målinger udført af DHI fra en bøje, der har været placeret øst for eksisterende Storstrømsbro i perioden april 2012-april Strømroser for maj-juni er vist for tre forskellige vanddybder i Figur Strømroserne for de tre forskellige dybder viser stort set samme billede. En nærmere sammenligning af roserne for de øvre og nedre vandmasser viser dog en svag tendens til, at de øvre vandmasser har en lille overvægt af vestgående strømme, mens de nedre vandmasser løber lidt hyppigere mod øst (Figur 20-8). Dette skyldes, at de øvre lag er domineret af indstrømning af mindre saltholdigt og lettere vand fra Østersøen, mens de nedre lag er domineret af tungere, mere saltholdigt vand fra Storebælt/Kattegat. Den ensartede strømfordeling over dybden tyder på en generel god opblanding af vandet i vandsøjlen. Dermed er der sjældent lagdeling i længere perioder i farvandet, hvilket betyder, at risikoen for iltsvind er relativt lav i Storstrømmen. Iltsvind kan dog forekomme i perioden fra juli til november (se Afsnit om iltforhold). Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 19

23 3,1 m dybde 10,1 m dybde 18,1 m dybde Figur Strømroser fra DHI s bøje øst for Storstrømsbroen i tre forskellige vanddybder: 3,1, 10,1 og 18,1 m i perioden maj-juni Kilde: /20-3/ SEDIMENT Overfladesedimenterne ved Storstrømmen kan deles op i tre hovedkategorier residualbund på moræne, sand (lokalt med grus og sten) og dynd /20-1/. Langs den nye bros linjeføring træffes der kystnært, dvs. syd for Masnedø og nord for Orehoved og Gåbense, sand. I de dybere centrale dele findes residualbund på moræne (Figur 20-9). Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 20

24 Figur Overfladesedimenter i Storstrømmen omkring den planlagte linjeføring for ny Storstrømsbro /20-2/. Sedimentbeskrivelse og kornstørrelsesfordeling på baggrund af sedimentprøver er analyseret i henhold til Klapvejledningen /20-5/. Sedimentprøver taget under eksisterende bro, ny bro, ved Orehoved Havn og Masnedø Østflak viser, at kornstørrelsen generelt er finere ved Orehoved Havn og Masnedø Østflak, sammenlignet med sedimentet under broerne. Vurderet ud fra middelkornstørrelsen (D50) kan sedimentet ved ny og eksisterende bro karakteriseres som grov til mellem sand, fin sand ved Masnedø Østflak og fin sand til silt ved Orehoved Havn (Figur 20-10). Generelt kan bundtyperne i graveområderne alle karakteriseres som blødbund (Figur 20-10); dog kan der fra den dybere del af Storstrømmen forventes en del moræneler i gravematerialet (Figur 20-9). Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 21

25 Figur Middelkornstørrelser (D50) af overfladesedimentet på gravelokaliteterne i projektområdet. STOFKONCENTRATIONER OG ILTFORBRUG Gennemsnitlige stofkoncentrationer og iltforbrug (BOD) i sediment, som planlægges opgravet i de tre hovedområder: Orehoved, Ny Bro og Eksisterende Bro er vist Tabel Gennemsnittet er baseret på 8 prøver fra Orehoved, 29 prøver fra havbunden under linjeføringen fra den nye Storstrømsbro og 20 prøver fra havbunden under den eksisterende bro (Figur 20-10). Koncentrationerne af kvælstof og fosfor er målt ved udvaskningsanalyser, og angiver dermed den del, der vil kunne frigives til vandet ved gravning og klapning. Udvaskningsanalyserne er baseret på 10 sedimentprøver fra de tre gravelokaliteter. Iltforbruget af sedimentet (BOD) er ligeledes målt på baggrund af 10 sedimentprøver. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 22

26 MILJØFREMMEDE STOFFER OG METALLER OREHOVED NY BRO EKSISTERENDE BRO Tørstof (TS, %) 40,0 70,2 70,4 Glødetab (% af TS) 2,86 1,27 0,94 TOC (% af TS) 5,7 <3,7 <0,7 BOD (mg/kg) > Kvælstof (N, mg/kg) ,2 42,3 Fosfor (PO 4, mg/kg) ,6 15,3 Arsen (As, mg/kg TS) <9 <9 <5 Bly (Pb, mg/kg TS) 11,6 4,3 4,1 Cadmium (Cd, mg/kg TS) 0,39 <0,55 <0,3 Krom (Cr, mg/kg TS) 11,4 4,7 3,2 Kobber (Cu, mg/kg TS) 11,0 4,6 4,27 Kviksølv (Hg, mg/kg TS) 0,03 <0,03 <0,03 Nikkel (Ni, mg/kg TS) 9,9 <11 <6 Zink (Zn, mg/kg TS) 42 16,1 13 TBT (µg/kg TS) <9 <7,72 <1,9 PAH (µg/kg TS) <4,6 <1,3 <6 PCB (µg/kg TS) <0,007 <0,007 <0,007 Tabel Gennemsnitlige stofkoncentrationer og iltforbrug for planlagte gravelokaliteter. *Gennemsnittet er beregnet ud fra de prøver, hvor resultatet af analysen lå over kvantificeringsgrænsen, og er således konservative. MILJØFREMMEDE STOFFER OG TUNGMETALLER De gennemsnitlige koncentrationer af tungmetaller og miljøfremmede stoffer målt i sedimentet fra de tre planlagte gravelokaliteter er alle under det nedre aktionsniveau jf. Klapvejledningen og klassificeres derfor som klasse A /20-5/ (Tabel 20-5). Der er ikke fundet nyere, eksisterende data med baggrundsværdier for koncentrationer af miljøfremmede stoffer i Storstrømmen. Tungmetaller, PCB, PAH og TBT vil i høj grad være absorberet til sediment og koncentrationer i vandfasen antages derfor at være under gældende miljøkvalitetskrav /20-7/ VANDKVALITET Vandkvalitet dækker over en række fysiske, kemiske og biologiske parametre. I denne sammenhæng er især vandsøjlens indhold af næringsstofferne kvælstof og fosfor betydningsfuld. Storstrømmen er en del af Hovedopland Smålandsvarvandet 2.5 /20-8/. Kystvandene i Hovedvandopland Smålandsfarvandet har gennem årene været væsentligt belastet med næringsstofferne kvælstof og fosfor fra land og atmosfære. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 23

27 Dette har medført opblomstringer af planteplankton og hurtigt voksende makroalger, som igen har medført iltsvind i de dybere dele af området og tilbagegang i ålegræssets udbredelse i dele af farvandet /20-8/. Implementeringen af vandplanerne har generelt medført faldende koncentrationer af kvælstof, fosfor og klorofyl i de danske kystvande. Dette er dog ikke observeret i Hovedvandopland Smålandsfarvandet, idet der ikke er tydelige udviklingstendenser for kvælstof, fosfor og klorofyl /20-8/. Værdier for vandkvaliteten i Smålandsfarvandet anvendes i denne vurdering også for Storstrømmen, idet der ikke forekommer specifikke data for Storstrømmen. NÆRINGSSTOFFER Kvælstof i Hovedvandsopland Smålandsfarvandet stammer primært fra udvaskning fra landbrugsarealerne i farvandets opland. Således udgør landbrugsbidraget 73 % af den samlede landbaserede tilførsel, mens det naturlige baggrundsbidrag udgør i størrelsesordenen 17 %. Resten af tilledningen stammer fra punktkilder, domineret af bidraget fra renseanlæg. I de åbne marine vandområder udgør den atmosfæriske belastning også en betydelig kilde til kvælstof (> 10 %). Den naturlige vandbårne baggrundsbelastning for kvælstof er ifølge vandplanen ton N /20-8/. Den samlede landbaserede kvælstofbelastning har i perioden 1989 til 2005 svinget mellem ca til tons N/år /20-8/. Kvælstofbelastningen kan variere med op til en faktor 8 fra år til år. Dette skyldes at sammenhængen mellem kvælstofudvaskning og nedbør ikke er lineær, og at mindre variationer i nedbør derfor kan resultere i relativt store ændringer i kvælstofudvaskningen. Baggrundskoncentrationen for kvælstof er µg/l i Smålandsfarvandet /20-8/. Fosfor i Hovedvandsopland Smålandsfarvandet stammer primært fra åbent land (landbrugs- og det naturlige baggrundsbidrag samt bidrag fra spredt bebyggelse) og udgør 55 % af den samlede tilførsel. Resten kommer fra punktkilder, hvor renseanlæg og regnbetingede udløb er de dominerende /20-8/. Den faldende fosforbelastning fra land er ikke afspejlet i faldende fosforkoncentrationer i Smålandsfarvandets kystområde. Dette kan skyldes frigivelse af fosfor fra sedimentet (intern belastning), hvor der er ophobet en stor pulje af fosfor gennem årtiers fosforudledninger. Frigivelsen af fosfor fra sedimentet sker især om sommeren, og det er ligeledes i juli-august, at vandets koncentration er højest /20-8/. Den samlede landbaserede fosforbelastning har i perioden 1989 til 2005 svinget mellem ca. 5 til 20 tons P/år /20-8/. Baggrundskoncentrationen for fosfor i Smålandsfarvandet er ca µg/l /20-8/. Den manglende faldende fosforkoncentration kan også skyldes, at baggrundskoncentrationen i høj grad er styret af en meget stor tranport af både kvælstof og fosfor gennem Storstrømmen enten fra Storebælt mod Østersøen eller den modsatte vej. Gennem brosnittet løber der typisk m 3 /s (se Kapitel 20-2) enten mod øst eller mod vest med en gennemsnitlig kvælstofkoncentration og fosforkoncentration på henholdsvis µg/l og µg/l, hvilket giver en tranport på ca. 100 tons kvælstof og ca. 10 tons fosfor per dag gennem Storstrømmen. Tilstandsvurderingen i Vandplanen for kystvandene i Hovedvandopland Smålandsfarvandet viser, at tilstanden i samtlige vandområder er moderat eller ikke klassificerbar /20-8/. Ingen af de marine vandområder forventes dermed at nå målopfyldelse i 2015, uden at der iværksættes supplerende tiltag /20-8/. For at opnå målopfyldelse skal der iværksættes en indsats, der forbedrer dybdegrænsen for ålegræs. Disse tiltag inkluderer en supplerende reduktion af kvælstof for kystvandene i Hovedopland Smålandsfarvandet i første planperiode (indtil 2015). Der vil ikke blive stillet krav om reduktion af fosforbelastningen i kystvandene, men der forventes alligevel en yderligere reduktion som følge af tiltag overfor fosforbelastningen i vandløb og søer i oplandet /20-8/. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 24

28 Chlorophyll [ug/l] PLANTEPLANKTON Planteplankton består hovedsageligt af encellede organismer, der lever ved fotosyntese. Sammen med tang og bundplanter udgør de produktionen af organisk stof i havet (primærproduktionen). De har behov for lys og næringssalte til deres vækst. I havet og i de fleste åbne kystvande er kvælstof generelt det næringssalt, der er i størst underskud og dermed begrænsende for algernes vækst. Klorofylkoncentrationerne i Smålandsfarvandet er generelt forholdsvis moderate med årsmidler på 2-3 µg/l (årsmiddel) /20-8/ og opblomstringskoncentrationer på 10 µg/l (Figur 20-11), hvilket indikerer at planteplanktonet i perioder er næringsbegrænsede i Smålandfarvandet og Storstrømmen Figur Tidsserie med klorofyl-koncentrationer i 1,7 m vanddybde ved DHI s målebøje i Storstrømmen. Planteplanktonet græsses af dyreplankton og bundlevende filtratorer, som dermed er med til at regulere biomassen af planteplankton. Filtratorerne kan have en reel effekt på planteplanktonbiomassen og dermed også på sigtdybden, når vandsøjlen er velopblandet. I varme perioder med stille vejr, hvor vandsøjlen stabiliseres og opdeles i relativt adskilte vandlag, kan muslingerne næsten tømme bundvandet for plankton, mens planktonbiomassen øges i det øverste lag af vandsøjlen. Bundfaunaen i undersøgelsesområdet i Storstrømmen er generelt arts- og individfattig, og blåmuslingen dækker et meget begrænset areal 0,5-10 % dækning /20-2/. Herudover er vandgennemstrømningen og - udskiftningen i Storstrømmen høj, og det vil derfor ikke være muligt for de relativt få filtratorer i Storstrømmen, at reducere koncentrationen af planktonalgerne, og derved også at forbedre sigtdybden. Vandets klarhed og lysets nedtrængning i vandet er almindeligvis hovedsageligt bestemt af mængden af planteplankton. Resuspension (opblanding) af sediment i vandsøjlen i forbindelse med blæsevejr har også en betydning for sigtdybden, specielt i lavvandede kystområder. Dermed er graden af resupension og mængden af planteplankton bestemmende for, hvilke dybder bundplanter kan vokse på. ILTFORHOLD Storstrømmen er strømfyldt med god opblanding af vandsøjlen. Risikoen for iltsvind er derfor reduceret i forhold til mindre strømfyldte farvande. Der kan dog forekomme iltsvind i perioden fra juli og frem til november. Vest for Masnedsundbroen blev der således i 2010 på enkelte lokaliteter på dybt vand observeret 1-2 % dækning af svovlbakterier, hvilket er tegn på kraftig organisk nedbrydning under anaerobe forhold nær bunden i dette område /20-2/. Intensiteten og varigheden af iltsvindshændelser er primært afhængige af lokale vejr- og klimaforhold /20-2/. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 25

29 Intensive iltsvind forekommer i de dybere dele af det åbne Smålandsfarvand, hvor saltvandsbidraget fra Storebælt er størst. Smålandsfarvandets sydlige del adskiller sig fra den åbne del ved, at en stor del af området er lavvandet. Der er to strømrender ind i området, hvor iltsvind kan forekomme, men iltsvind vurderes normalt til at være af kortere varighed end i den åbne del af Smålandsfarvandet /20-8/. SEDIMENTKONCENTRATION I VANDSØJLEN Den naturlige koncentration af suspenderet sediment har indflydelse på en række parametre, såsom sigtbarhed og eventuel frigivelse af miljøfremmede stoffer. En sedimentkoncentration på 2 mg/l anvendes som grænseværdi for visuel observation af mennesker, og 10 mg/l anvendes som grænseværdi for flugtadfærd for sild, som er en af de mere følsomme fiskearter (se Kapitel 21). Den naturlige sedimentkoncentration i Smålandsfarvandet og Storstrømmen varierer med de aktuelle vind-, strøm- og bølgeforhold. På vanddybder mindre end ca. 6 m viser erfaringstal fra de indre danske farvande og Femern bælt-projektet, at sedimentkoncentrationen vil være ca. 2 mg/l, når vinden blæser med en hastighed på ca. 5-6 m/s. Sedimentkoncentrationen stiger i takt med vindhastigheden til fx 10 mg/l ved en vindhastighed på 13 m/s. Sat i forhold til en vindstatistik fra Omø vil baggrundskoncentrationen af sediment i vandsøjlen være over 2 mg/l i ca. 70 % af tiden og over 10 mg/l i 10 % af tiden. På de større dybder er sedimentkoncentrationen i vandsøjlen mindre, dog vil vandet bevæge sig rundt i området før sedimentet aflejres. Det vil sige at ved kraftigere vinde, kan det godt antages, at 10 mg/l også kan opnås på de større dybder, i de 10 % af tiden vinden er over 13 m/s GAMMEL ARBEJDSKANAL VED EKSISTERENDE BRO Der ligger en gammel arbejdskanal fra anlæg af den eksisterende bro på lavt vand på Masnedø, vest for eksisterende bro. Den blev gravet for 80 år siden, og efterladt uden genopfyldning /20-9/, se Figur Denne arbejdskanal er blevet undersøgt med henblik på at vurdere potentialet for naturlig genopfyldning samt bundforhold og forhold for flora og fauna i arbejdskanaler, som ikke bliver genopfyldt i området. Fire dykkertransekter er blevet undersøgt, og der er blevet indsamlet 5 bundprøver i arbejdskanalen. Figur viser, at der stadig står skarpe kanter på den gamle arbejdskanal, og at en naturlig genopfyldning ikke er sket. Arbejdskanalen var oprindeligt 4 m dyb og er stadig efter 80 år ca. 2,5 m dyb. Spuns (metalplader) forekommer langs siderne af kanalen de første 20 m ud fra land, se Figur Resten af kanalen er udgravet (ca. 80 m). Prøverne af havbunden viser et meget høj organisk indhold i sedimentet og meget lav biodiversitet i bunden af den gamle arbejdskanal sammenlignet med forholdene i de nærliggende uforstyrrede områder. Dette indikerer hyppigt forekommende iltsvind i den gamle arbejdskanal. Lokale beboere berettede i forbindelse med undersøgelsen af hullet om jævnlige lugtgener fra hullet. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 26

30 Figur Undersøgelse af gammel arbejdskanal. Positioner på de 4 undersøgte dykkertransekter (hvide linjer) samt de fem prøvetagningsstationer (blå trekant udenfor/gul trekant indenfor) omkring gammel arbejdskanal. Rød cirkel angiver den del af kanalen, hvor der forekommer spuns (metalplader) langs siderne på kanalen. Figur Foto af dykkertransektet på tværs af gammel arbejdskanal. I venstre side ses uforstyrret havbund med ålegræs og epifytter på vanddybden 0,9 m. I midten ses den bare skråning med enkelte lysegrønne totter af søsalat og yderst til højre ses bunden af kanalen, her med vanddybde på ca. 1,7 m. Makroalgerne i kanalen består udelukkende af opportunistiske arter. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 27

31 20.4 Konsekvenser i anlægsfasen BATHYMETRI OG HYDROGRAFI Alle aktiviteter, der kan påvirke bathymetri og hydrografi, vil være permanente og er derfor beskrevet under driftsfasen for projektet SUSPENDERET SEDIMENT OG SEDIMENTATION POTENTIELLE PÅVIRKNINGER I anlægsfasen vil graveaktiviteterne resultere i sedimentspild, som opblandes i vandsøjlen. Det spildte materiale spredes med strømmen i Storstrømmen og sedimenterer langsomt ud, efterhånden som strømmen aftager. Spredning og sedimentation af sedimentspildet er beregnet for worst case gravescenariet (se definition af worst case scenariet i Afsnit 20.2). Spredning af suspenderet sediment vil ved koncentrationer over 2 mg/l kunne observeres af mennesker og dermed medføre en æstetisk påvirkning. Ved sedimentkoncentrationer over 10 mg/l kan visse fisks adfærd påvirkes (se Kapitel 21), og denne tærskelværdi angiver derved begyndende reaktion fra de biologiske parametre på den forøgede sedimentkoncentration i vandsøjlen. Det suspenderede sediment vil resultere i en reduktion af lysmængden, særligt ved havbunden. En lysdæmpning på mere end 20 % i mere end 14 sammenhængende dage i ålegræssets vækstperiode antages at ville kunne forårsage en hæmmet vækst /20-3/. En høj sedimentation vil kunne resultere i en ændring af bundforholdene og kunne påvirke bundlevende organismer. VURDERING Sedimentkoncentrationerne for graveaktiviteterne vil i gennemsnit være i størrelsesordenen 2-10 mg/l, og en middelkoncentration over 2 mg/l vil maksimalt forekomme i en afstand af ca. 4 km fra en graveaktivitet (Figur 20-14). Det gælder generelt, at sedimentkoncentrationer og sedimentationen på én position i området er meget varierende. Dette er illustreret for sedimentkoncentrationen for fem udvalgte positioner indenfor projektområdet (Figur og Figur 20-15). Tidsserierne viser, at sedimentkoncentrationen er meget varierende, og at koncentrationer over 10 mg/l typisk kun forekommer meget kortvarigt i tidsintervaller, der generelt varer i få timer af gangen, hvorefter sedimentkoncentrationen igen bliver normal for området. Herudover vil der blive gravet i kortere perioder fordelt over en treårig periode i anlægsfasen (Tabel 20-1). Et område vil derfor ikke være påvirket af høje sedimentkoncentrationer i længere ubrudte tidsperioder i graveperioderne på projektet. Dette reducerer effekterne af sedimentspildet på flora og fauna i området. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 28

32 Sedimentkoncentration [mg/l] Figur Middelkoncentrationen (mg/l) af suspenderet sediment under worst case gravescenariet, og positionerne hvor der er lavet tidserier for middelsedimentkoncentrationen over tid (se Figur 20-15) Figur Tidsserier af middelsedimentkoncentrationen fra fem udvalgte positioner for worst case gravescenariet. Se Figur for placering af positionerne. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 29

33 Figur Sandsynlighed for overskridelse af en sedimentkoncentration på 2 mg/l i vandsøjlen i % for worst case gravescenariet. Sedimentkoncentrationen i vandsøjlen vil under naturlige forhold (bølger og vind) overskride 2 mg/l i 70 % af tiden. I forbindelse med gennemførelsen af worst case gravescenariet vil 2 mg/l blive overskredet oftere end under naturlige forhold (<70 %) i et begrænset område på ca. 3 km 2 nær graveaktiviteterne (Figur 20-16). En sedimentkoncentration på 10 mg/l overskrides under naturlige forhold i ca. 10 % af tiden. Under gennemførelsen af worst case scenariet øges denne overskridelse til % af tiden over et samlet areal på ca. 40 km 2 i de 60 dage (Figur 20-17). Sedimentkoncentrationerne varierer meget fra dag til dag, og overskridelsernes varighed er typisk begrænset til ca. 1-3 døgn af gangen (se vurdering for stor variation under middelsedimentkoncentrationen). Sedimentfanerne er relativt smalle i forhold til Storstrømmen, og vil derfor kun optage en mindre del af hele strømningstværsnittet. Fanerne bevæger sig derudover i enten en østlig eller en vestlig retning, afhængigt af strømretningen (Figur 20-17). Kun det sydlige Natura 2000-område (nr. 173) vil blive påvirket af sedimentkoncentrationer >10 mg/l. Dette vil forekomme i et område på den østlige kant af Natura 2000-området, svarende til ca. 2 km 2 i maksimalt % af tiden (Figur 20-17). Sedimentkoncentrationerne fra gravearbejderne i anlægsfasen vurderes derfor at kun at have en mindre effekt i Storstrømmen og de tilstødende Natura 2000-områder. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 30

34 Figur Overskridelsessandsynligheden for en sedimentkoncentration på 10 mg/l i vandsøjlen i % af tiden (60 dage) for worst case gravescenarie. Sedimentkoncentrationerne i vandsøjlen vil medføre en lysdæmpning, idet lyset vil have sværere ved at trænge ned gennem vandsøjlen og nå ned til bunden. En lysdæmpning på mere end 20 % indenfor ålegræssets vækstsæson er begrænset til et lokalt område omkring graveaktiviteterne, på ca. 1-1,5 km 2, i % af tiden (Figur 20-18). Som tilfældet med overskridelsen af de 10 mg/l forekommer lysdæmpningen kun i kortvarige perioder af mindre end 2 ugers varighed. Sedimentspildets påvirkning på lysdæmpningen vurderes derfor at være ubetydeligt. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 31

35 Figur Overskridelse af 20 % lysdæmpning i procent for de 60 dage, som worst case scenariet er modelleret for. De fundne sedimentationer er lave og vil kun meget lokalt og kortvarigt omkring gravelokaliteterne overstige 1 mm i tykkelse (Figur 20-19), hvilket svarer til den naturlige sedimentation i kystnære områder /20-6/. Lige omkring gravelokaliteterne (inden for få hundrede meter) vil sedimenttykkelsen kortvarigt nå op på maksimalt 3-10 mm. Storstrømmen er et område med periodisk høje strømhastigheder, som vil resuspendere sedimentet, og med tiden transportere det videre og fordele det over større områder i meget tynde lag. Da strømmen gennem Storstrømmen vender dagligt sker sedimentationen fra projektet både i vestlig (Smålandsfarvandet) og østlig retning (syd for Møn) i forhold til graveaktiviteterne indenfor projektområdet. Sediment udfældet mellem graveperioderne forventes at blive resuspenderet (genopblandet i vandsøjlen) og transporteret væk, inden næste graveperiode påbegyndes. Nettosedimentationen i Natura 2000-områderne vil maksimalt være < 1 mm, og generelt vil et meget lille areal blive berørt i de tre områder (Figur 20-19). Det vurderes derfor, at påvirkningen fra nettosedimentationen i forbindelse med Storstrømsbroprojektet vil være af mindre grad i Storstrømmen og uden væsentlige påvirkninger af de tre tilstødende Natura 2000-områder. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 32

36 Figur Nettosedimentation efter 60 dages modelberegning. 1 mm sedimentlag svarer til ca. 1 kg sediment pr m VANDKVALITET OG ILTINDHOLD POTENTIELLE PÅVIRKNINGER I anlægsfasen påvirkes vandkvaliteten af sedimentspild, fx ved anlæg af arbejdskanaler og udgravning til bropiller/fundamenter. I forbindelse med gennemførelsen af graveaktiviteterne i worst case scenariet opgraves ca m 3 i en graveperiode på 60 dage. Det antages at ca. 5 % af sedimentet ( m 3 ) spildes og opblandes i vandsøjlen ved opgravningen. Eventuelle påvirkninger af vandkvaliteten vil stamme fra stoffer som frigives fra dette spild. Potentielle påvirkninger er frigivelse af tungmetaller og miljøfremmede stoffer, frigivelse af næringsstofferne kvælstof (N) og fosfor (P), samt iltforbrug under nedbrydningen af let omsættelige organiske forbindelser i sedimentet. Tungmetaller og miljøfremmede stoffer som frigives til vandfasen kan have uønskede effekter på vandlevende dyr og planter, og kan ophobes i den enkelte organisme og gennem fødekæden. Frigivelse af N og P til vandfasen kan, især om sommeren, øge produktionen af planteplankton og forårsage en skyggeeffekt, som forringer vækstbetingelserne for bundlevende dyr og planter. Desuden kan en øget mængde planteplankton resultere i sedimentation af en større mængde organisk stof, som forbruger ilt når det nedbrydes, og derved kan forårsage iltsvind. Det opgravede sediment indeholder let omsættelige organiske forbindelser, som forbruger ilt i vandet ved frigivelse, og som derved kan forårsage lokalt iltsvind. Iltsvind vil få mobile dyr til at flygte, mens stationære organismer som fx muslinger risikerer at dø. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 33

37 VURDERING AF TUNGMETALLER OG MILJØFREMMEDE STOFFER De gennemsnitlige koncentrationer af de miljøfremmede stoffer målt i gravematerialet fra Storstrømsbroprojektet er alle under det nedre aktionsniveau jf. Klapvejledningen /20-5/, og klassificeres derfor som klasse A, der svarer til baggrundsniveauet og derfor ikke forventes at medføre effekter på planter og dyr i Storstrømmen. VURDERING AF KVÆLSTOF- OG FOSFORFRIGIVELSE Det opgravede sediments indhold af vandopløseligt N og P er opgivet i Tabel Næringsfrigivelsen vurderes på baggrund af det 60 dage lange worst case gravescenarie og samlet for hele anlægsfasen. Det antages, at næringsfrigivelsen sker fra sedimentspildet, der opblandes i vandsøjlen. Forudsættes det, at sedimentspildet udgør 5 % af det opgravede materiale, kan en øget belastning af Storstrømmen estimeres til ca. 27 tons N og ca. 5 tons P for worst case scenariet og ca. 51 tons N og 8 tons P for hele anlægsfasen fordelt over en treårig periode (excl. sejlrende til Vordingborg Havn). Til sammenligning var den årlige landbaserede tilførsel fra Storstrømmens oplande henholdsvis ca tons N og 5-20 tons P i perioden fra Med en maksimal graveintensitet på m 3 /dag og et spild på 5 % opnås et dagligt spild på 750 m 3 fra anlægsarbejderne svarende til ca tons sediment. Ifølge Tabel 20-5 kan der potentielt udvaskes ca mg/kg kvælstof og mg/kg fosfor, hvilket betyder, at der udvaskes ca kg kvælstof og ca kg fosfor dagligt under worst case gravescenariet. Sammenlignes disse tal med den daglige transport gennem Storstrømmen af kvælstof og fosfor på ca. 100 tons N og ca. 10 tons P (se Afsnit 20.3) vil udvaskningen af næringsstoffer fra sedimentspild i worst case scenariet og i anlægsfasen biddrage med en meget lille andel af den daglige transport af næringsstoffer. Storstrømmen er desuden et strømfyldt farvand. Sedimentspild, og afledt næringsfrigivelse vil relativt hurtigt blive fordelt over et større område og derved blive yderligere fortyndet. Næringsfrigivelsen ved afgravning vurderes derfor samlet set at være af mindre grad. VURDERING AF POTENTIELT ILTFORBRUG I worst case gravescenariet spildes der tons per dag, se afsnit ovenfor: Vurdering af kvælstof og fosfor. Heraf udvaskes 230 mg BOD/kg ifølge Tabel 20-5, hvilket betyder at der er et potentielt iltforbrug på ca. 350 kg/dag. Antages det at graveaktiviteterne foregår i et 10 m bredt område med en vanddybde på 3 m, i en strøm på 0,2 m/s og en gennemsnits iltkoncentration på 8 mg/l, så vil der tilføres graveområdet ca. 4 tons ilt om dagen. Det fremgår at denne ilttilførsel er langt større end iltforbruget fra det spildte sediment. Det kan dog ikke udelukkes, at der i perioder med meget svag strøm og høje temperaturer kan forekomme iltsvind i Storstrømmen, men dette forekommer generelt sjældent. Storstrømmen er et strømfyldt farvand, og strømmen vil normalt hurtigt tage til og forbedre forholdene. Det konkluderes derfor, at sedimentspildet fra gravearbejdet vil have en mindre påvirkning på iltforholdene i Storstrømmen. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 34

38 20.5 Konsekvenser under drift af ny bro inden nedrivning af eksisterende bro BATHYMETRI OG HYDROGRAFI Arealet fra det øgede antal bropiller kan potentielt øge blokeringen af vandgennemstrømningen gennem Storstrømmen. Perioden med to broer vil resultere i en fordobling af blokeringsgraden, men denne er dog stadig så lille (ca. 0,16 %), at påvirkningen vil være ubetydelig SUSPENDERET SEDIMENT OG SEDIMENTATION Ingen effekter da der ikke graves i denne projektfase Konsekvenser i nedrivningsfasen BATHYMETRI OG HYDROGRAFI Alle aktiviteter, der kan påvirke bathymetri og hydrografi, vil være permanente og er derfor beskrevet under driftsfasen for projektet SEDIMENT Effekter af spredning og sedimentering af sedimentspild i forbindelse med alle graveaktiviteter på Storstrømsbroprojektet er vurderet i forhold til et worst case gravescenarie som er defineret i Afsnit Vurderingen for denne er udført under anlægsfasen. De sedimentmængder, der forventes afgravet i forbindelse med nedrivningsfasen ligger langt under de mængder, der er beregnet for i worst case scenariet. Der er i worst case gravescenariet ingen væsentlige effekter af spredning og sedimentation af sedimentspild i forbindelse med afgravning, og der vurderes derfor heller ikke at være betydelige negative miljøpåvirkninger i nedrivningsfasen VANDKVALITET OG ILTINDHOLD POTENTIELLE PÅVIRKNINGER I nedrivningsfasen påvirkes vandkvaliteten blandt andet af sedimentspild ved udgravning af arbejdskanaler og fjernelse af fundamenter. I nedrivningsperioden forudsættes opgravet en maksimal mængde på ca m 3 sediment i perioder af kortere varighed indenfor en etårig periode (Tabel 20-1). Det antages at ca. 5 % af sedimentet (7.300 m 3 ) spildes og opblandes i vandsøjlen ved opgravningen, og at eventuelle påvirkninger af vandkvaliteten vil stamme fra sedimentspildet. Frigivelse af N og P til vandfasen kan især om sommeren øge produktionen af planteplankton og forårsage en skyggeeffekt, som forringer vækstbetingelserne for bundlevende dyr og planter. En øget mængde planteplankton vil resultere i sedimentation af en større mængde organisk stof, som forbruger ilt, når det nedbrydes, og derved kan forårsage iltsvind. Det opgravede sediment indeholder let omsættelige organiske forbindelser, som forbruger ilt i vandet ved frigivelse, og derved kan forårsage lokalt iltsvind. Iltsvind vil få mobile dyr til at flygte, mens stationære organismer som fx muslinger risikerer at dø. Tungmetaller og miljøfremmede stoffer, som frigives til vandfasen, kan have uønskede effekter på vandlevende dyr og planter og kan ophobes i den enkelte organisme og gennem fødekæden. I forbindelse med selve nedrivningen af broen kan vandkvaliteten i Storstrømmen potentielt påvirkes fra forskellige kilder: maling på brodele, som kan indeholde tungmetaller; membranen på betondelen i overbygningen indeholder asbest, tjære og kulbrinter; og generelt forekommende betonstøv fra Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 35

39 nedrivningen. En yderligere beskrivelse af indholdet af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i de enkelte dele af den eksisterende bro er givet i Kapitel 19 om affald. I tilfælde af, at dele af bropillerne fjernes ved sprængning, vil der potentielt kunne frigives giftige stoffer til vandmiljøet fra selve sprængstoffet og dets indpakning. Fra indpakningen kan der frigives metaller og plastik, mens sprængstoffet kan indeholde flere miljøfremmede stoffer, som kan skade flora og fauna. For eksempel kan ueksploderet sprængstof eller udsivning af sprængstof, som følge af utætte forpakninger, frigive stoffer, som kan nedbrydes til aromatiske aminer. Aromatiske aminer og specifikt aromatiske nitroforbindelser er klassificeret som kræftfremkaldende. Desuden kan både sprængsnor og detonatorer indeholde giftige stoffer. VURDERING AF TUNGMETALLER OG MILJØFREMMEDE STOFFER De gennemsnitlige koncentrationer af de miljøfremmede stoffer målt i gravematerialet fra Storstrømsbroprojektet er alle under det nedre aktionsniveau jf. Klapvejledningen /20-5/, og klassificeres derfor som klasse A. Klasse A svarer til baggrundsniveauet, og der forventes derfor ingen effekter på planter og dyr i Storstrømmen. Det forventes, at arbejdet med nedrivningen af de øverste dele af broen tilrettelægges således, at det undgås, at miljøfremmede stoffer og tungmetaller frigives både af hensyn til miljøet generelt og af hensyn til arbejdsmiljøet på projektet. Som følge af nedrivningen må det forventes, at små flager af maling og beton kan falde i vandet. Her vil de blive spredt med strømmen og sandsynligvis sedimentere i områder med lav strøm. Eventuelle tungmetaller og miljøfremmede stoffer vil sandsynligvis være bundet i malingen og derfor ikke være direkte tilgængelige for dyr og planter. Det vurderes derfor, at påvirkning med tungmetaller fra opgravning af sediment og fra nedrivningen af den øvre del af den eksisterende Storstrømsbro vil have en mindre påvirkning på indholdet af miljøfremmede stoffer og metaller i Storstrømmen. Ved sprængning af de nederste dele af bropillerne vil der lande en del betonstykker på havbunden, som ifølge Kapitel 19 består af ren beton. Disse forventes derfor at have en ubetydelig virkning på vandkvaliteten i Storstrømmen. Frigivelse af miljøfremmede stoffer og metaller fra sprængstoffet vurderes at være ubetydelig, idet den valgte sprængstoftype ikke indeholder aromatiske nitroforbindelser og desuden har en høj følsomhed, som gør, at stort set alt sprængstoffet vil detonere og derved forsvinde. Forurening fra emballage, detonatorer og sprængsnor vil være minimal, de små mængder taget i betragtning, og fordi der også på sprængsnor og detonatorer anvendes et meget følsomt sprængstof. Det vurderes derfor samlet, at sprængning af den nederste del af bropillerne med den valgte type sprængstof, emballage, og detonatorer, vil have en ubetydelig påvirkning på vandkvaliteten i Storstrømmen. VURDERING AF KVÆLSTOF- OG FOSFORFRIGIVELSE Næringsfrigivelsen fra sedimentspild ved udgravning af arbejdskanaler og nedtagning af bropiller, totalt for nedrivningsfasen, er beregnet under antagelse af, at frigivelsen kun sker fra det sedimentspild, der opblandes i vandsøjlen. Dette spild udgør 5 % af det opgravede materiale og svarer til en øget belastning af Storstrømmen med henholdsvis ca. 0,6 tons kvælstof og 0,2 tons fosfor i den korte periode, hvor nedrivningen sker. Til sammenligning var den årlige landbaserede tilførsel fra Storstrømmens oplande henholdsvis ca tons N og 5-20 tons P i perioden fra , og påvirkningen ved opgravningen vurderes derfor at have en ubetydelig virkning på vandkvaliteten i Storstrømmen. Eventuel kvælstoffrigivelse fra sprængstoffet er ubetydeligt pga. de små mængder sprængstof der anvendes, og da sprængningsmetoden sikrer, at stort set alt sprængstoffet vil detonere og derved forsvinde. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 36

40 VURDERING AF ILTFORBRUG Iltforbruget i worst case gravescenariet i anlægsfasen af den ny Storstrømsbro er vurderet at være mindre. De opgravede mængder og de planlagte graveintensiteter vil være mindre i nedrivningsfasen end de, der er definerede for worst case scenariet. Det vurderes derfor, at opgravningen af sediment og sedimentspild i nedrivningsfasen vil have en ubetydelig påvirkning på iltforholdene i Storstrømmen Konsekvenser i driftsfasen BATHYMETRI OG HYDROGRAFI POTENTIELLE PÅVIRKNINGER Pillerne fra den nye bro kan resultere i en forøget blokering af vandgennemstrømningen gennem Storstrømmen og potentielt forårsage lokal erosion. Den nye dæmning, efterladte arbejdskanaler i havbunden, og den mulige opfyldning mellem den nye og den gamle dæmning kan ligeledes skabe ændringer i de lokale strømforhold, som potentielt kan ændre kystmorfologien i området. Efterlades der fundamentplader fra nedrivningen af den eksisterende bro, samt bropiller, der rager op i vandsøjlen, vil den frie dybde i sejlrenden blive reduceret. Resterne af fundamentplader og bropiller kan potentielt skabe lokale ændringer i strømforholdene, idet vandet vil kunne strømme både over og omkring de efterladte plader og bropiller. Ved eksisterende bro kan vandet kun strømme omkring fundamentplader og bropiller, idet bropillerne rager op over vandoverfladen. Dette kan potentielt skabe lokal erosion af havbunden og blokering af vandgennemstrømningen. VURDERING Blokeringen er estimeret til at udgøre 0,08 %, mod 0,09 % for den eksisterende bro. Således vil blokeringen faktisk blive reduceret med 0,01 %, hvilket svarer til at gennemstrømningen vil være den samme for den ny bro sammenlignet med den eksisterende bro. I forhold til erosion viser undersøgelser ingen markante spor af lokal erosion omkring de eksisterende bropiller. Den nye bro opføres i tilsvarende strøm- og bundforhold, og en eventuel påvirkning i forhold til erosion forventes derfor ligeledes at være ubetydelig. Strømforholdene øges men kun med få cm/s og meget lokalt omkring spidsen af en eventuel ny dæmning i det nordvestlige hjørne af udbygningen på Falstersiden. Dette vil ikke have andet end en ubetydelig påvirkning på kystmorfologien (Figur 20-20). Ligeledes vil et scenarie uden opfyldning mellem dæmningerne have en ubetydelig påvirkning på kystmorfologien. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 37

41 Ny dæmning Opfyldning ml de to dæmninger Eksisterende dæmning Figur Ændring i maksimal strømhastighed, som følge af opfyldning mellem de to dæmninger. Til venstre ses eksisterende forhold, til højre forhold med ny bro og opfyldning mellem dæmningerne til ny og eksisterende bro. Efterlades arbejdskanalerne med stejle skråninger vil der blive skabt lokale strømhvirvler i kanalerne, hvor fedtemøg, tang og ålegræs vil blive aflejret sammen med andet fint sediment. Det vurderes, at arbejdskanalerne ikke vil blive naturligt fyldt op med sediment af samme type, som det bortgravede, og at den naturlige opfyldning vil gå meget langsomt (> 150 år, baseret på undersøgelsen af den gamle arbejdskanal). Området i kanalerne vil være ophobningsområde for finkornet sediment og organisk materiale fra de omkringliggende ålegræsbede. Dette vil forøge det organiske indhold i sedimentet i hullet kraftigt i forhold til den oprindelige sedimenttype. Nedbrydning af det organiske materiale i hullet vil give anledning til lokalt, periodisk iltsvind og lugtgener. En evt. permanent sænkning af havbunden vil desuden kunne give anledning til indstrømning af salt bundvand som yderligere kan øge risikoen for iltsvind. Forekomsten af tre arbejdskanaler i havbunden indenfor ca. 1 km kyststrækning på syd og sydvestsiden af Masnedø vil øge risikoen for, at hullerne biddrager til at initiere eller forøge iltsvindsepisoder i området og vil medføre tilbagevendende lugtgener for beboerne i området. Arbejdskanal midt for ny bro (nr. 5, Figur 20-2) vil gennemskære det lavvandede vandområde vest for Masnedø Kalv og kan potentielt skabe ændringer i de lokale strømforhold, som igen, hvis hullet efterlades i havbunden, på længere sigt potentielt kan skabe lokal erosion af havbunden, med risiko for at det lavvandede område vest for Kalven destabiliseres. Dette område udgør en vigtig biologisk habitattype kaldet leopard bund, se Kapitel 21. Det vurderes, at de lokale ændringer af strømforholdene og den øgede erosion, som kan opstå som følge af at efterlade fundamentplader, mindre dele af bropiller og betonbrokker fra sprængningerne af den eksisterende bro vil være ubetydelige i forhold til den lokale erosion, der allerede er sket omkring de eksisterende bropiller. Efterlades dele af bropillerne eller betonbrokker fra sprængningerne kan sejladsdybden gennem Storstrømmen blive reduceret, afhængigt af hvor stor en del af bropillerne der efterlades. Dele af broen ligger i lavvandede områder af Storstrømmen, og afhængigt af kravene til den frie besejlingsdybde kan det Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 38

42 resultere i en moderat påvirkning. Ændringer af strømningstværsnittet og dermed ændringer i vandgennemstrømningen vil være ubetydelig. Efterlades de sprængte betonbrokker, kan de ligeledes fungere som erosionsbeskyttelse omkring fundament-pladerne og fungere som værdifuld stenrevshabitat for bundflora og fauna i området (se Kapitel Bundvegetation og -fauna). Alle de planlagte ændringer af havbunden vil være lokale og marginale i forhold til det samlede strømningstværsnit i Storstrømmen og vil derfor ikke påvirke de generelle hydrauliske forhold i Storstrømmen. Specifikt for arbejdskanalerne gælder, at de ikke ad naturlig vej vil blive ført tilbage til den oprindelige dybde og sedimenttype. Herudover vil der forekomme iltsvind i de efterladte huller, som potentielt kan spredes til de omkringliggende områder i Storstrømmen og medføre lugtgener for de lokale beboere. Dette vil medføre en moderat påvirkning af bathymetri og vandkvalitet i området, og der skal derfor implementeres en afværgeforanstaltning for at undgå dette. For at undgå væsentlige negative påvirkninger som organisk berigelse af sedimentet, forøget iltsvindsrisiko og lugtgener, og sikre at havbunden over hullet genskabes til den oprindelige tilstand, skal arbejdskanalerne genopfyldes og den sidste ½-1 m dækkes med uforurenet sediment, som er velegnet for ålegræs vækst (blødbund - sandet bund) eller til retablering af leopardbund (sand og større sten) i kanal nr SUSPENDERET SEDIMENT OG SEDIMENTATION Ingen effekter da der ikke graves VANDKVALITET OG ILTINDHOLD POTENTIELLE PÅVIRKNINGER Potentielle påvirkninger af vandkvaliteten i driftsfasen vil stamme fra udledning af vej- og banevand fra broen, når der falder nedbør. Vej- og banevand kan indeholde en række miljøfremmede stoffer og tungmetaller, som kan påvirke vandmiljøet, se Kapitel 17 om overfladevand. VURDERING Afvanding af den nye bro vil ske som på den eksisterende bro ved kantopsamling og direkte udledning til Storstrømmen. Idet der ikke ventes en forøgelse af vejtrafikken over broen, vurderes påvirkningen fra vejvandet at have en ubetydelig virkning på vandkvaliteten i Storstrømmen. Sammensætningen af banevand er ligeledes beskrevet i Kapitel 17, og det fremgår heraf, at indholdet af miljøfremmede stoffer i banevandet vurderes at være ubetydeligt. På trods af at togtrafikken over broen forøges betydeligt, vurderes det, at påvirkningen fra banevandet vil have en ubetydelig virkning på vandkvaliteten i Storstrømmen. Idet der ikke etableres opsamling af vej- og banevand fra selve broen, skal der udarbejdes en beredskabsplan for håndtering af uheld på broen med spild af forurenende stoffer, som vil ende i Storstrømmen. Efterladte arbejdskanaler i havbunden vil fungere som ophobningssteder for organisk materiale fra det omkringliggende ålegræs og resten af Storstrømmen. Det forhøjede organiske indhold vil medføre periodisk iltsvind i hullerne, som potentielt kan brede sig til større områder i Storstrømmen. Vurderingen er udført i ovenstående afsnit. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 39

43 20.8 Referencer /20-1/ Vejdirektoratet (2014): Storstrømsbroen. VVM-redegørelse - Kortlægning. Fagnotat. /20-2/ Banedanmark (2012): Miljø, Fagnotat fase 1, Ny forbindelse Storstrømmen, COWI 27. marts 2012 /20-3/ Vejdirektoratet (2014): Hydraulisk modelleringsrapport version 1.0, COWI, maj /20-4/ Vejdirektoratet (2014): Hydraulisk modellering, kalibrering, version 0.1, COWI, januar /20-5/ By- og Landskabsstyrelsen (2014): Vejledning fra By- og Landskabsstyrelsen, Dumpning af optaget havbundsmateriale, klapning, udkast ( Klapvejledningen ) /20-6/ Femern Bælt (2013): Den faste forbindelse over Femern Bælt (kyst-kyst), VVM redegørelse /20-7/ Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet (BEK nr af 25/08/2010) /20-8/ Vandplan Smålandsfarvandet. Hovedvandopland 2.5. Vanddistrikt: Sjælland forslag. Juni Miljøministeriet Naturstyrelsen. /20-9/ F Dykkerservice (2014): Dykkerbesigtigelse og miljøvurdering gl. adgangskanal, Storstrømmen Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 40

44 21 PLANTE- OG DYRELIV I STORSTRØMMEN I dette kapitel beskrives de eksisterende forhold og miljøvurderinger af projektet på bundvegetation, bundfauna, fisk, vandfugle og havpattedyr Metode I det følgende beskrives de metoder, der er anvendt til kortlægning og vurdering af konsekvenser af det planlagte broprojekt på dyre- og planteliv i Storstrømmen. Undersøgelsesområdet omfatter hele Storstrømmen, men påvirkningsområdet, som er det område, hvor der potentielt kan forekomme påvirkninger, varierer for de forskellige organismer, der er omfattet af undersøgelserne. Kortlægningen er baseret på en vurdering af påvirkningsområdernes størrelse for de enkelte organismer BUNDVEGETATION OG BUNDFAUNA Til brug for kortlægningen af den eksisterende viden om flora og fauna er der indsamlet resultater fra tidligere undersøgelser, herunder Banedanmarks forundersøgelser /21-1//21-2//21-3//21-4/, kortlægning af muslingebanker, ålegræs og anden bundvegetation omkring Orehoved Havn /21-5/ samt undersøgelser foretaget i tilstødende områder /21-6/. Ved henvendelse til Naturstyrelsen Nykøbing F. er der indhentet rådata for både vandplanter og bundfauna fra de tre omkringliggende områder: Karrebæksminde Bugt, Smålandsfarvandet og Stege Bugt, som indgår i Naturstyrelsens faste miljøovervågningsprogram, NOVANA. Derudover er der udført supplerende feltundersøgelser i september - oktober Feltundersøgelserne kortlægger den aktuelle udbredelse af ålegræs og andre blomsterplanter samt bundfauna i Storstrømmen og danner sammen med den øvrige eksisterende viden grundlag for miljøvurderingerne. For at underbygge vurderingerne af påvirkninger af flora og fauna i forbindelse med uddybning af sejlrender og arbejdskanaler i brotracéet er der desuden foretaget en supplerende undersøgelse af bundforhold, flora og fauna i en gammel arbejdskanal fra anlæg af den eksisterende bro beliggende vest for Masnedø Gødningshavn på Masnedø syd. Der er foretaget vurderinger af påvirkninger i projektets forskellige faser. De mulige påvirkninger og effekter på vegetation og bundfauna er beskrevet for hver fase. Miljøvurderingerne er foretaget med udgangspunkt i de eksisterende forhold og viden om de bentiske arters følsomhed og evne til at retablere sig i de påvirkede områder. Som grundlag for vurderingerne er der anvendt resultater af effektstudier (bl.a. /21-7//21-8/) og erfaringer fra andre anlægsprojekter på havet (bl.a. /21-9//21-10//21-11//21-12/). Til vurderinger af påvirkninger pga. sedimentspredning i anlægsfasen er der desuden anvendt resultater af den hydrauliske modellering, som er beskrevet i kapitel 20. Vurderinger af påvirkninger, som forårsages af sedimentspredning, er baseret på et worst case -scenarie for sedimentspredningen, som er angivet i kapitel 20. Dvs. at der er vurderet på de maksimale mængder af sediment, der kan forekomme fra anlægsarbejdet i de perioder, hvor det er værst for de organismer, der vurderes på. VEGETATIONSUNDERSØGELSER I EFTERÅRET 2013 Der blev i september 2013 foretaget en dykkerregistrering af ålegræs samt andre forekommende blomsterplanter, kransnålalger, dominerende drivende alger og bundforhold langs transekter beliggende i umiddelbar nærhed af broområdet. De undersøgte transekter er vist på Figur Blomsterplanternes dækningsgrader og den maksimale dybdegrænse for ålegræs blev undersøgt. Undersøgelsen blev udført i henhold til den tekniske anvisning for det Nationale overvågningsprogram, NOVANA /21-13/. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 41

45 Figur Placering af undersøgte transekter ved vegetationsundersøgelsen i efteråret INDSAMLING AF BUNDFAUNAPRØVER I EFTERÅRET 2013 Til bestemmelse af blødbundsfauna blev der vha. dykning indsamlet i alt 84 prøver, fordelt ligeligt i områder ved den nye og den gamle bro. Stationspositionerne er vist på Figur Bundfaunaprøverne blev konserveret efter indsamlingen. Efterfølgende er der foretaget arts- og biomassebestemmelse på laboratoriet. Bundfaunaundersøgelsen er udført efter retningslinjerne i den tekniske anvisning udarbejdet i forbindelse med det Nationale overvågningsprogram, NOVANA /21-14/. Der blev desuden noteret dykkerobservationer af bundforholdene ved feltundersøgelserne. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 42

46 Figur Placering af bundfauna-stationer. Gule ved opførelse af ny forbindelse og røde ved eksisterende bro. DYKKERBESIGTIGELSE AF ARBEJDSKANAL VED DEN EKSISTERENDE BRO Der blev i april 2014 foretaget dykkerinspektion af havbunden omkring en gammel arbejdskanal, som blev etableret ved den eksisterende bro på sydsiden af Masnedø, da broen blev bygget. Dykkerinspektionen er foretaget på fire transekter, som vist på Figur På to lokaliteter uden for arbejdskanalen og tre lokaliteter i selve kanalen blev der indsamlet en hapsprøve til bundfaunaanalyse og en kajakprøve til sedimentanalyse. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 43

47 Figur De fire undersøgte transekter (hvide linjer) og fem prøvetagningsstationer ved den gamle arbejdskanal (blå trekanter ligger uden for kanalen, og gule ligger i selve arbejdskanalen). Spuns (jernsider) langs den første del af kanalens sider er angivet med en rød cirkel. DYKKERINSPEKTION AF SØKABELTRACÉ I foråret 2014 blev der foretaget en supplerende dykkerundersøgelse af et område vest for det tidligere undersøgte område. Undersøgelsen omfattede linjeføringen for søkabel 8, der eventuelt skal etableres som følge af storstrømsprojektet (se kapitel 24). Ved besigtigelsen blev kabeltracéet besigtiget af en dykker, og der blev foretaget feltbeskrivelser samt taget fotos af havbunden FISK Beskrivelsen af fisk i Storstrømmen bygger på eksisterende data og er baseret på information fra fangster i bundgarnsfiskeriet i Storstrømmen, registreringer foretaget af fritidsfiskere i forbindelse med DTU Aquas nøglefiskerprogram /21-15//21-16/, observationer i forbindelse med en dykkerundersøgelse på Masnedø Østflak /21-2/ samt observationer i forbindelse med vegetationsundersøgelsen, som er udført i efteråret 2013 og beskrevet i ovenstående afsnit om bundvegetation og bundfauna. Ved at kombinere kendskabet til de enkelte fiskearters habitatkrav med habitatkortlægningen i projektområdet er fiskenes formodede artsudbredelse fastlagt. I Storstrømmen er habitattyperne beskrevet i forbindelse med kortlægningen af bundvegetation og bundfauna, og beskrivelsen af fiskesamfundenes udbredelse er baseret på viden om deres tilknytning til forskellige habitater. Vurderinger af påvirkninger af fiskesamfundet er baseret på kortlægningen af forekomster af fisk i Storstrømmen og viden fra andre undersøgelser, der dokumenterer fiskearternes følsomhed over for de forskellige påvirkninger, som projektet kan medføre. Effekter af sedimentspredning i forbindelse med anlægsaktiviteterne er vurderet med udgangspunkt i den hydrauliske modellering, som er beskrevet nærmere i Kapitel 20. Vurderinger af påvirkninger, som forårsages af sedimentspredning, er baseret på et worst case -scenarie for sedimentspredningen, som er angivet i kapitel 20. Dvs. at der er vurderet på de maksimale mængder af sediment, der kan forekomme fra anlægsarbejdet i de perioder, hvor det er værst Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 44

48 for de fiskearter, der vurderes på. Vurderinger af eventuelle påvirkninger af fødegrundlaget for fisk bygger på vurderingerne af projektets påvirkning af bundvegetation og bundfauna. Data for havbrug i Smålandsfarvandet og Storstrømmen er blevet indhentet fra NaturErhvervstyrelsen. Projektet vil ikke påvirke havbrugene, og dette er derfor ikke vurderet yderligere i det følgende VANDFUGLE Kortlægningen af vandfugle er baseret på oplysninger fra Dansk Ornitologisk Forening /21-17/, Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) og optællinger af rastende fugle i vinteren Dette er nærmere beskrevet nedenfor. Undersøgelsesområdet og lokaliteter i DOFbasen, hvorfra der er indhentet oplysninger om vandfugle, fremgår af Figur Figur Undersøgelsesområdet, fuglebeskyttelsesområdet og lokaliteter i DOFbasen. Linjeføringen angiver den planlagte placering for den nye Storstrømsbro. DANSK ORNITOLOGISK FORENING (DOF) Data fra DOFbasen /21-17/ omfatter observationer siden Langt de fleste observationer er dog gjort fra 2005 og frem. Der er desuden taget kontakt til den lokale ornitolog i området, Preben Berg, som er meget aktiv mht. indtastning i DOFbasen, og det vurderes, at materialet i DOFbasen er opdateret i forhold til alle nyere observationer. De eksisterende data er baseret på observationer fra i alt fire DOFbaselokaliteter. Lokaliteterne i DOFbasen defineres ved en centrumkoordinat og ikke ved et polygon og dækker typisk ret store områder. Det gør sig især gældende for DOFbase-lokaliteten Masnedø, der dækker hele øen og er den af de benyttede DOFbase-lokaliteter, hvor fra der er suverænt flest indtastede observationer. Således er rastende fugle i farvandet omkring Masnedø oftest blot indtastet for denne lokalitet. For en del Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 45

49 af observationerne er der tilknyttet en kommentar, der angiver en mere præcis placering/fordeling af de indtastede fugle. NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI (DCE) Data fra DCE-flytællinger omfatter landsdækkende midvintertællinger af vandfugle i 2004 og 2008 samt svingfjersfældende vandfugle i august 2006 og Data er indsamlet i et område svarende til ca. 3 km på hver side af den eksisterende bro. Optællingsdatoerne er følgende: Vintertælling 2004 (27/1+18/2) Vintertælling 2008 (12/2+20/2) Fældefugletælling 2006 (24/8) Fældefugletælling 2012 (17/8+18/8) Optællingen er foregået i henhold til internationalt standardiserede metoder /21-18/. Metoden har en vis usikkerhed i forhold til den nøjagtige placering af de enkelte flokke. Det skyldes, at registreringen angiver, at en art er set i en afstand vinkelret på transektet, men ikke nødvendigvis i det punkt, der er markeret på transektet. Det er ikke angivet, hvor langt fra transektet arten befinder sig. Hvor langt væk det er muligt at artsbestemme og tælle en flok, afhænger meget af, hvilken art der et tale om. For store arter (fx svaner) kan en registreret flok således godt befinde sig op til én kilometer eller mere fra det angivne punkt. OPTÆLLINGER AF RASTENDE FUGLE Optællinger af marint rastende fugle i undersøgelsesområdet er foretaget i vinteren Generelt må der regnes med en betydelig udveksling af fugle mellem optællingsområdet og tilgrænsende områder. Der er således set mange fugle nær undersøgelsesområdet nord for Masnedø, ved Dyrefod og øst for Gåbense Havn. Mod nordøst grænser optællingsområdet op til et lavvandet vandområde mellem Masnedø og kysten syd for Vordingborg, hvor der rastede mange svømmeænder. Afstande til kysten er vurderet ud fra bøjer, Masnedø Kalv og lignende pejlemærker. Der kan i praksis ikke undgås en vis usikkerhed ved registrering af fugles placering på havet. Der er gennemført 10 optællinger, som dækker hele perioden fra oktober 2013 til marts Optællingerne er gennemført med teleskop og kikkert fra et antal punkter på Masnedø, Nordfalster og Storstrømsbroen. Flyvende fugle er kun talt med, hvis de lettede, landede eller gennem længere tid søgte føde i et delområde. Fugle, der blot passerede gennem området, er ikke talt med. Der blev talt 10 gange fra de optællingspunkter, der er vist på Figur Derudover blev der foretaget enkelte supplerende tællinger midt på broen, men dette område har kun betydning som rastelokalitet i strenge vintre, og der var generelt meget få fugle midt i Storstrømmen på det tidspunkt, tællingerne blev gennemført. Tællinger fra den midterste del af broen gav derfor ikke yderligere oplysninger om vandfuglene, og forekomster af fugle kunne fuldt ud overskues fra optællingspunkter på land og i begge ender af broen. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 46

50 Figur Optællingspunkter ved fugleundersøgelsen i perioden oktober 2013 marts Der blev foretaget 10 optællinger fra de viste optællingspunkter. VURDERINGER Vurdering af projekts påvirkninger på marint rastende fugle er foretaget på grundlag af generel viden om de forskellige arters adfærd og følsomhed samt de nationale bestandsstørrelser og kortlægningen af de vigtige raste- og fourageringsområder for fuglene i nærheden af projektet. Der er inddraget viden fra andre undersøgelser og projekter for at belyse påvirkningerne. Vandfugle, som er på udpegningsgrundlaget i det nærliggende Natura 2000-område, er kun nævnt overordnet i dette kapitel. En mere detaljeret kortlægning og konsekvensvurdering vedr. disse arter fremgår af i kapitel 22 (Natura 2000) HAVPATTEDYR Kortlægning af lokale forekomster af marsvin og deres anvendelse af undersøgelsesområdet er foretaget med udgangspunkt i eksisterende viden. Data stammer primært fra den statslige kortlægning af udbredelsen af havpattedyr, herunder data fra Det Nationale Center for Miljø og Energi (DCE). Herudover er der indhentet oplysninger fra videnskabelige publikationer, tidligere gennemførte miljøvurderinger, opslagsværker og forvaltningsplaner. Vurdering af påvirkninger af marsvin tager udgangspunkt i Habitatbekendtgørelsen /21-19/ med tilhørende vejledning /21-20/, idet marsvin er på Habitatdirektivets bilag IV som en strengt beskyttet art. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 47

51 Spættet sæl og gråsæl (nr. 173) er omfattet af udpegningsgrundlaget for de nærmeste Natura områder. Kortlægning og konsekvensvurdering vedr. sæler fremgår derfor af i kapitel Eksisterende forhold I dette afsnit beskrives de eksisterende forhold for bundvegetation, bundfauna, fisk, vandfugle samt havpattedyr i Storstrømmen. Beskrivelserne bygger dels på eksisterende viden og dels på resultaterne af nye feltundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med Storstrømsbroprojektet. De eksisterende forhold er kortlagt i de områder, hvor det vurderes, at de forskellige organismer potentielt kan blive påvirket af broprojektet BUNDVEGETATION OG BUNDFAUNA En biologisk screening af Masnedø Østflak i 2010 /21-2/ og en tilsvarende screening af de marine forhold i Masnedsund i 2007 /21-3/ har vist, at bundfaunaen i Storstrømmen består af ganske få arter, der optræder med lave dækningsgrader. Ud over det sammenhængende ålegræsdække er der ved de tidligere undersøgelser ikke registreret sårbare eller sjældne arter i området omkring Masnedø Østflak /21-2/. BUNDFORHOLD I de mere lavvandede dele af undersøgelsesområdet langs kysten og på de forskellige grunde består havbunden i altovervejende grad af sand eller siltet finkornet sediment med få forekomster af sten. På dybere vand i selve strømløbet findes især residualbund på moræne (dvs. eroderet havbund) med mange store sten /21-1/. Substratets sammensætning ved Masnedø Østflak består primært af en ren sandbund eller siltet finkornet sediment med ganske få forekomster af små sten (0,2 10 cm) og større sten (>10 cm) /21-4/. Dette stemmer meget godt overens med data indsamlet ved de aktuelle feltundersøgelser i Her blev der tillige observeret områder med stor andel fast lerbund, især i det lavvandede område nordvest for Masnedø Kalv. Undersøgelserne i 2013 viste, at bundforholdene i undersøgelsesområdet på lavt vand ud til 4-5 meters vanddybde hovedsageligt består af blød eller blandet bund med enkelte mindre og større sten op til 50 cm. Bunden er her generelt egnet til vækst af blomsterplanter. På vanddybder større end 4 meter er bunden præget af, at området er et gennemstrømningsfarvand med stor vandbevægelse. Her består området næsten udelukkende af hårdbund med små og store sten, som alle er dækket af blåmuslinger eller med driver af ustabilt blødt sediment. Bevoksninger af makroalger (tang) eller andet dyreliv på de større sten er yderst sparsom og hæmmet af de mange blåmuslinger. BUNDVEGETATION Tidligere undersøgelser har vist, at der i hele Grønsund (herunder Storstrømmen) langs strømdybet står tætte bede med ålegræs. Langs de mere beskyttede fjorde og vige, fx Havnsø Nakke, findes der en mere varieret sammensætning af fastsiddende undervandsplanter, stedvis med forekomst af kransnålalger. Derudover forekommer øgede mængder af trådalger, som på det lave vand kan hæmme eller hindre væksten af de fastsiddende undervandsplanter. Selvom dele af Grønsund inklusive Storstrømmen og Færgestrømmen opfylder kravene, lever området som helhed ikke op til Vandplanens målsætning om god økologisk tilstand /21-21/, som forudsætter, at dybdegrænserne for ålegræs skal være 6,8 m for Smålandsfarvandets sydlige del og 8,1 m for Smålandsfarvandets åbne del. Udbredelsen af ålegræs i Storstrømmen er generelt høj, og dækningsgraden af ålegræs i ålegræsområderne er på 50 % eller mere af havbunden i dybdeintervallet 2 6 meter /21-22/. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 48

52 Ved feltundersøgelserne i efteråret 2013 blev der fundet tætte bevoksninger af ålegræs i store, sammenhængende områder ned til 6 meters dybde på samtlige undersøgte transekter, Figur 21-7 (dækning >10 %). Undersøgelsen viste, at ålegræssets dybdegrænse varierer mellem 4,3 og 6,8 meter på de undersøgte transekter. Variationen i de otte observerede dybdegrænser vurderes at være mere relateret til bundens lokale topografi og sedimentsammensætning end vanddybdens aktuelle lyssvækkelse. Området ved Masnedsund Østflak er domineret af ålegræs, der i det meste af undersøgelsesområdet dækker % af bunden, Figur Ålegræs er registreret på alle undersøgte lokaliteter i de lavvandede områder. Dybdegrænsen for ålegræs er blevet registreret til mellem 4,2 meter og 5,4 meters dybde. Dybdegrænserne er således en anelse lavere end i de åbne, flade områder af Smålandsfarvandet, men svarer til de beskyttede dele af Grønsund øst for undersøgelsesområdet, som er registreret i forbindelse med NOVANA miljøovervågningen /21-6/. Dybdegrænsen fundet ved denne undersøgelse svarer desuden godt overens med undersøgelserne foretaget i 2010 ved henholdsvis Masnedsund Østflak og ved Orehoved Havn /21-2//21-5/ samt Banedanmarks miljøundersøgelser /21-1/. I områderne ved Masnedsund Østflak og omkring Orehoved Havn er der også fundet mindre forekomster af andre blomsterplanter, såsom vandaks, vandkrans og havgræs. Der er også registreret epifytter på ålegræs samt en del løstliggende trådalger /21-2//21-5/. Figur Bevoksninger på det lave vand (Foto: Naturfocus). Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 49

53 Figur Ålegræssets dækningsgrad (%) i undersøgelsesområdet, efteråret De øvrige arter af blomsterplanter forekommer hovedsageligt på lavere vanddybder (0,4 m - 2,2 m) i mindre bede, ofte flere arter sammen, Figur De to arter af havgræs Ruppia maritima og Ruppia cirrhosa bliver op til 15 cm høje og dækningsgraden er lokalt op til 90 %. Børstebladet vandaks vokser fortrinsvis på lidt dybere vand i pletvist tætte bede med op til 90 % dækning og plantehøjde op til 60 cm. Vandkrans forekommer sporadisk i små, spredte bede i vanddybder ned til 3,4 m. Kransnålalger er kun fundet på to af de 8 undersøgte transekter med % dækning på lavt vand (ned til 1,6 m). Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 50

54 Figur Øvrige blomsterplanters samlede dækningsgrad i undersøgelsesområdet, efteråret Drivende, enårige arter af tang ( opportunistiske makroalger ) kan udgøre en væsentlig lyshæmmende faktor for de underliggende blomsterplanter og registrering af den samlede dækningsgrad af drivende, enårige arter af tang er derfor medtaget i undersøgelsen, Figur De drivende, enårige arter af tang er i altovervejende grad trådalger, især fedtmøg, men visse steder også krølhårstang, almindelig klotang samt søsalat. På flere af de undersøgte transekter dækker drivende, enårige arter af tang 100 % af bunden og den øvrige vegetation i store områder. Dette ses især i de beskyttede områder med nedsat vind- og bølgeeksponering. Artsantallet af makroalger er dog generelt lavt i området som følge af lav og/eller svingende salinitet i kraft af områdets beliggenhed på tærsklen til Østersøens brakvand. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 51

55 Figur Dækningsgraden af drivende, enårige arter af tang i undersøgelsesområdet, efteråret BUNDFAUNA Bundfaunaen på den bløde bund i Storstrømmen beskrives generelt som typisk lavtvandssamfund (Macomasamfund) med karakteristiske arter som østersømusling, hjertemusling, sandorm og slikkrebs. Tidligere undersøgelser har også vist, at der i Storstrømmen kan findes revdannelser af større sten, hvorpå der forekommer hårdbundsarter som dødningehånd og søanemoner /21-1/. Bundfaunaen på den bløde bund på Masnedø Østflak er sammensat af relativt få arter. Brødkrummesvamp, strandsnegl, juvenile blåmuslinger og dyndsnegl er registreret som dominerende i området, og der forekommer derudover kun ganske få andre arter og kun med lave individantal. Alle registrerede arter kan betegnes som almindeligt forekommende for et brakt område i vestlige Østersø /21-2/. De 84 bundfaunastationer, som blev undersøgt i efteråret 2013, repræsenterer et meget bredt udsnit af de eksisterende marine levesteder for bundlevende dyr i undersøgelsesområdet. Stationerne dækker dybdeforhold fra 0,4 meter til over 20 meter samt varierede bundforhold fra ren sandbund til blandet bund Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 52

56 med små og større sten og vegetationsdække af ålegræs og andre forekommende blomsterplanter, kransnålalger samt drivende, enårige arter af tang. I flere tilfælde blev der ved prøvetagningen registreret kraftig lugt af svovlbrinte fra sedimentet, som er tegn på forringede iltforhold nede i sedimentet. På grund af områdets vandbevægelser og strømforhold er bunden dynamisk med naturlig omlejring og sedimentflytning, hvor der visse steder er midlertidige ophobninger af hendøende organisk materiale som fx løsrevne planterester og muslingeskaller. På samtlige undersøgte stationer blev der fundet levende bundfauna. Der blev fundet i alt 52 bundfaunaarter, som foruden nedgravede arter også omfatter arter, som er knyttet til vegetation og hårdt substrat. Bundfaunaen er generelt præget af tolerante saltvandsarter og mange brakvandsarter typisk for området. På nogle af de lavvandede stationer er der desuden fundet en del insektlarver og snegle typisk for brak/ferskvand. Artsantallet på 52 arter for det samlede undersøgelsesområde er på niveau med det mere eksponerede Smålandsfarvandet (54 arter, samlet for årene ) og noget højere end Stege Bugt, som er mere beskyttet og ferskvandspræget (37 arter, samlet for årene ) /21-6/. Artssammensætningen i undersøgelsesområdet lægger sig også midt imellem disse områder med både arter af saltvandsdyr og ferskvandsdyr. Artsantallet er derimod væsentligt højere end ved undersøgelsen på Masnedsund Østflak, /21-2/, hvor der til sammenligning i alt er fundet 24 bundfaunaarter, som altså også er indsamlet fra et væsentligt mindre område med forholdsvis homogene sediment- og dybdeforhold. Antallet af fundne arter på de enkelte stationer er vist på nedenstående Figur Der er en klar sammenhæng mellem højt artsantal og sandbund med vegetationsdække med ålegræs og andre planter, hvor både nedgravede og fritlevende bundfaunaarter optræder. De 15 artsrigeste stationer er alle fundet i ålegræsbæltet på mellem 1 og 4,4 meters vanddybde. Der er på flere stationer med ålegræsbevoksning fundet op til 25 arter, som generelt er et højt artsantal i bundfaunaprøver fra indre danske farvande. Figur Artsantal pr. station af bundfauna i undersøgelsesområdet, efteråret Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 53

57 Dominerende i bundfaunaprøverne er dyndsnegle, som forekommer på samtlige undersøgte stationer og visse steder i voldsomt store individantal op til individer pr. kvadratmeter. På næsten alle de undersøgte stationer udgør dyndsneglene over halvdelen af individantallet. Dyndsnegle lever som såkaldte overfladedetritusædere, der lever af dødt organisk materiale på havbunden. Dyndsnegle er meget mobile og har stor modstandskraft, og de er fint tilpasset til de varierende forhold i Storstrømmen, Figur Andre hyppigt forekommende arter af børsteormene, slikkrebs og sandmusling, som alle findes på over halvdelen af de undersøgte stationer. Tætheden af andre arter end dyndsnegle ses på Figur Blåmuslinger findes sporadisk i området. Små individer sidder til tider i stort antal på vegetationen, men overlever ikke til voksenstørrelse. Blåmuslinger sidder helst på fast substrat og dækker næsten alle større sten i undersøgelsesområdet. Blåmuslingers dækningsgrad af bunden (især hårdbund) er registreret i forbindelse med ålegræsundersøgelserne. Figur Tætheder af dyndsnegle (Hydrobia ulvae og H. ventrosa). Individantal/m² pr. station i undersøgelsesområdet, efteråret Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 54

58 Figur Tætheder af øvrige arter (minus dyndsnegle). Individantal/m² pr. station i undersøgelsesområdet, efteråret På omkring halvdelen af stationerne forekommer sandmuslingen, som lever nedgravet i sandet og filtrerer bundvandet gennem langstrakte ånderør. Sandmuslingerne er fundet i størrelser op til 5 cm længde og udgør den absolut største biomasse med op til 1 kilo tørvægt/m², der hvor den forekommer i prøverne. Store individer kan klare længere perioder med forringede føde- og iltforhold, mens de mindre individer må have mere stabile forhold. I tilfælde af, at sandmuslinger tildækkes med sediment, kan de retablere sig vertikalt, men flytter sig ellers ikke. Sandmuslingerne er især stærkt repræsenteret i områder med fint sand i dybdeintervallet 5-10 m vanddybde, som hovedsageligt findes i den østlige del af undersøgelsesområdet. Biomasser af sandmusling ses på Figur Dyndsneglene udgør trods deres ringe størrelse (max højde 2-5 mm) også en væsentlig andel af den samlede biomasse med omkring g tørvægt pr. m² (op til 113 g) i kraft af deres enorme individantal. Ligeledes dominerer blåmuslingerne den fundne biomasse på nogle af stationerne. Blåmuslingerne forekommer tidsmæssigt meget svingende afhængigt af etableringssuccesen af de seneste larvenedslag. Ud over de ovennævnte muslinger og snegle er havbørsteormen Neanthes succinea med mange store individer den væsentligste bidragyder til biomassen. Det er dog kun med under 10 g tørvægt pr. m². Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 55

59 Figur Biomasse af sandmusling i undersøgelsesområdet (gram tørvægt/m²), efteråret DYKKERINSPEKTION AF ARBEJDSKANAL VED DEN EKSISTERENDE BRO Der er foretaget en screening af bundforhold, flora og fauna i en tidligere udgravet arbejdskanal ved den eksisterende bro ved dykkerinspektion. Det er gjort for at have et bedre grundlag at vurdere påvirkninger af flora og fauna på som følge af at efterlade uddybede arbejdskanaler i havbunden langs brolinjen. De undersøgte bundforhold samt forekomster af vegetation og bundfauna i arbejdskanalen beskrives i det følgende. Den gamle arbejdskanal har følgende omtrentlige dimensioner: Kanalens bredde tættest på kysten: 50 m (fra uforstyrret kant til uforstyrret kant) Kanalens bredde længst fra kysten: 80 m (fra uforstyrret kant til uforstyrret kant) Kanalens længde: 160 m (fra uforstyrret bund til uforstyrret bund) Der er 10 m uopgravet kystlinje/bølgeslagszone inden for kanalen, hvor der findes naturligt groft sediment og spredte bevoksninger af blomsterplanter heraf 5 % ålegræsdækning. Der er spuns langs arbejdskanalens sider de første m ud fra kysten. Langt den største del af kanalen er udgravet (ca. 80 m), og dykkerinspektionen er foretaget i denne del af arbejdskanalen. Visuelle observationer i forbindelse med prøvetagningen viser, at havbunden på begge sider af kanalen er godt iltet og består af lyst sand over ler uden lugt af svovlbrinte (tegn på gode iltforhold), mens der i selve kanalen er sort dynd og silt med moderat til kraftig svovlbrintelugt (tegn på dårlige iltforhold). De dårlige iltforhold giver ifølge en lokal borger anledning til gentagne lugtgener fra kanalen om sommeren. I bundfaunaprøverne, som blev indsamlet uden for kanalen, er der registreret arter med til individer pr. m², mens der i området inden for kanalen (Figur 21-3) kun er registreret henholdsvis to, fire og ni arter med 200, 350 og individer pr. m² i de tre prøver. Prøven, som kun indeholdt to arter, blev taget i 2,5 meters dybde. Den indeholdt stort set ikke bundfauna, kun i alt tre individer. Den undersøgte lokalitet tættest på land på 1,7 meters vanddybde er den arts- og individrigeste af de stationer i Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 56

60 kanalen, som domineres af mobile krebsdyr knyttet til vegetation, som består af levende løstliggende trådalger. Senere på sæsonen er iltforholdende formentlig væsentligt forringede som følge af rådneprocesserne fra bundens store organiske indhold. Kanalområdets bundfauna er således præget af mobile arter på midlertidigt ophold. Transekter på den naturlige bund vest og øst for kanalen Den naturlige bund er fast, med et varierende lag af groft sand og småsten oven på hård ler. Der er under 1% egnet hårdbund til makroalger, men der vokser enårige trådalger og søsalat på småsten og på de få registrerede sten over 10 cm. Der ligger trods det tidlige undersøgelsestidspunkt i forhold til vækstsæsonen mellem 90 og 100 % løstliggende trådalger hen over havbunden og den fastsiddende vegetation. Der er tæt vegetation af ålegræs med % dækning (og i mindre grad andre blomsterplanter) fra 0,3 meters dybde og til ca. 3 meters dybde. Herefter er ålegræsdækningen (og andelen af løse trådalger) under 1 % i strømrenden som løber mellem Masnedø og Masnedø Kalv. Der er mange dyndsnegle og fritlevende krebsdyr på havbund og vegetation. Transekt i kanalen (på langs) Bunden er uforstyrret med groft sand og 5 % ålegræsdækning (og i mindre grad andre blomsterplanter) til 0,6 meters dybde. Det er herefter tydeligt afgrænset, hvor uddybningen begynder. Sedimentet i bunden af kanalen er meget finkornet og med stort indhold af dødt plantemateriale, i særdeleshed henfaldet ålegræs, men også et 1-5 cm tykt lag af levende løst liggende trådalger, som dækker 100 % af bunden i hele kanalens udstrækning. Der observeres bobler af udsivende sumpgas flere steder. En lokal sommerhusejer påpeger, at der er årligt tilbagevendende lugtgener fra kanalen i sensommeren. På dybden 2,2 m uden for den udgravede kanal ses der igen groft sand med 70 % ålegræsdækning til ca. 3 m. Transekt på tværs af kanalen Den naturlige bundkote er 0,9 m omkring arbejdskanalen. På grund af det meget faste sediment står siderne på arbejdskanalen knivskarpt i ca. 45 graders snit. Der er ikke fastsiddende vegetation eller dyreliv på siderne. I bunden af kanalen er dybden 1,7 til 2,2 m på midten. Ud over løst liggende trådalger blev der ikke registreret nogen levende vegetation eller dyreliv på bunden eller på siderne af kanalen, Figur Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 57

61 Figur Dykkertransekt på tværs af den eksisterende arbejdskanal. I venstre side ses uforstyrret havbund med ålegræs og epifytter på vanddybden 0,9 m, i midten den bare skråning med enkelte lysegrønne totter af søsalat og yderst til højre bunden af kanalen med vanddybden 1,7 m og 100% tæt dække af løstliggende trådalger. DYKKERINSPEKTION AF SØKABELTRACÉ De eksisterende forhold langs det undersøgte tracé for kabel 8 er beskrevet i kapitel 24. For størstedelen af tracéet var den registrerede bundfauna og flora lig de øvrige undersøgte områder i projektet, men på vandybden 6,2 meter blev der registreret et regulært stenrev. Stenrevet rejser sig fra den øvrige bund med 100 % hårdbund af store sten helt begroet af rødalger, hydroider og mosdyr (se Figur 24-6 og Figur 24-7). Stenrevets omfang vurderes at være mindst 20X20 meter FISK Fiskesamfundet i Storstrømmen afspejler områdets tætte tilknytning til Østersøen. I Østersøen er artssammensætningen styret af de hydrografiske forhold, hvor saltvand fra Nordsøen mødes med ferskvandafstrømningen fra de omkringliggende lande. Saltholdigheden i Storstrømmen varierer derfor i tid og rum, men ligger typisk mellem /21-23/. Periodevis er der lagdeling af vandsøjlen med relativt ferskt brakvand i det øverste vandlag og vand med højere saltholdighed ved bunden. Fiskesamfundet i Storstrømmen inkluderer derfor arter, som er karakteristiske for både saltvand og brakvand. Den samlede artsliste fra Smålandsfarvandet rummer 32 arter samt fire grupper, der ikke er blevet identificeret til art. Listen er ikke fuldstændig, og flere arter må forventes at forekomme i området fra tid til anden. Arterne aborre, gedde og helt trives dårligt i vand med høj saltholdighed, og deres udbredelse antages derfor at være underlagt hydrologiske forhold, hvor de i år med stor indstrømning af saltvand fra Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 58

62 Nordsøen bliver reduceret væsentligt. Arterne flodlampret, havlampret, ørred, laks, helt og ål har en fast cyklisk vandring mellem salt/brak- og ferskvand, Tabel ART. DK LATIN LOKALITET KILDE Flodlampret Lampetra fluviatilis Smålandsfarvandet Bundgarnsfisker Havlampret Petromyzon marinus Smålandsfarvandet Bundgarnsfisker Aborre Perca fluviatilis Smålandsfarvandet DTU Aqua 2005 Gedde Esox lucius Storstrømmen DTU Aqua fisk og Hav, 2., 2009 Ål Anguilla anguilla Smålandsfarvandet DTU Aqua 2005 Sild Clupea harengus Sakskøbing fjord Bundgarnsfisker Ørred Salmo Trutta Smålandsfarvandet DTU Aqua 2005 Laks Salmo Salar Smålandsfarvandet Bundgarnsfangster Helt Coregonus lavaretus Smålandsfarvandet DTU Aqua 2005 Lyssej Pollachius pollachius Smålandsfarvandet Bundgarnsfangster Mørksej Pollachius virens Smålandsfarvandet Bundgarnsfangster Torsk Gadus morhua Bropillerne Pers. obs., Maks Klaustrup Panserulk Agonus cataphractus Storstrømmen Bundgarnsfisker Ulk ssp. Cottidae ssp. Smålandsfarvandet DTU Aqua 2005 Trepiggede hundestejle Gasterosterus aculeatus Masnedø Østflak Orbicon A/S Tangsnippe Entelurus aequoreus Masnedø Østflak Orbicon A/S Alm. tangnål Syngnathus typhle Bropillerne Pers. obs., Maks Klaustrup Tangsnarre Spinachia spinachia Storstrømmen Bundgarnsfisker Kutling ssp. Gobio ssp. Masnedø Østflak Orbicon A/S Sort kutling Gobius niger Sakskøbing fjord DTU Aqua 2005 Sandkutling Pomatoschistus minutus Bropillerne Pers. obs., Maks Klaustrup Toplettede kutling Gobiusculus flavescens Bropillerne Pers. obs., Maks Klaustrup Sortmundet kutling Neogobius melanostomus Bropillerne Pers. obs., Maks Klaustrup Art. DK Latin Lokalitet Kilde Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 59

63 ART. DK LATIN LOKALITET KILDE Stenbider Cyclopterus lumpus Smålandsfarvandet Bundgarnsfangster Makrel Scomber scombrus Smålandsfarvandet Bundgarnsfangster Multe Chelon labrosus Smålandsfarvandet Bundgarnsfangster Knurhane ssp. Triglidae ssp. Smålandsfarvandet Bundgarnsfangster Bars Moronidae ssp. Smålandsfarvandet Bundgarnsfangster Ålekvabbe Zoarces viviparus Smålandsfarvandet DTU Aqua 2005 Slethvarre Schopthalmus rhombus Smålandsfarvandet Bundgarnsfangster Pighvarre Schopthalmus maxima Smålandsfarvandet DTU Aqua 2005 Hornfisk Belone belone Smålandsfarvandet Lystfiskerforum, 2013 Skrubbe Platichthys flesus Bropillerne Pers. obs., Maks Klaustrup Rødspætte Pleuronectes platessa Storstrømmen Bundgarnsfisker Rødtunge Microstomus kitt Storstrømmen Bundgarnsfangster Tunge Solea solea Storstrømmen Bundgarnsfisker Fladfisk, yngel Pleuronectides ssp. Masnedø Østflak Orbicon A/S Tabel Fiskearter der er registreret i Smålandsfarvandet/Storstrømmen. Resultater af DTU Aquas nøglefiskerprogram viser, at fangsterne i det overvågede rusefiskeri ud for Kragenæs og i Sakskøbing Fjord har omfattet følgende arter: ål, skrubbe, ålekvabbe, torsk, alm. ulk, ålekvabbe, sortkutling, kutling sp., ørred, tangnål sp., 3-pigget hundestejle, aborre, sild og rødspætte /21-15/. Denne artssammensætning er typisk for fiskesamfundene i de indre danske farvande med lav salinitet (10-15 ) /21-24/. Den invasive kutlingeart, sortmundet kutling, som i de senere år har været meget talrig i Storstrømmen, blev ikke registreret i nøglefisker-undersøgelserne Arten blev første gang registreret i Smålandsfarvandet i FISKEHABITATER Der er registreret tre habitattyper i projektområdet ved undersøgelserne af flora og fauna i efteråret 2013 (se afsnit om bundvegetation og bundfauna): hårdbund, ålegræs og blødbund. Dækningsgrader for ålegræs og sten er vist på Figur Tabel 21-2 viser fiskesamfund, som er knyttet til de enkelte habitattyper, der er registreret i projektområdet, og Figur viser fiskesamfundenes sandsynlige udbredelse i Storstrømmen. Alle tre habitattyper dækker store dele af projektområdet. Særligt på lavt vand langs kysten er der store områder med ålegræs og dertil tilknyttet fiskefauna. Det forventes, at disse områder har den højeste artsdiversitet. I de centrale dele af sejlrenden forekommer nogle store stenansamlinger /21-1/. Her blev der ved dykkerundersøgelsen i efteråret 2013 fundet en del blåmuslinger, som udgør en udmærket fødekilde Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 60

64 for bl.a. torsk. Hårdbundsområdet er også et potentielt gydeområde for sild, der gyder deres klæbrige æg på sten og vegetation på bunden. Dels er substratet egnet, og dels forekommer en stor vandgennemstrømning i området generelt, hvilket nedsætter risikoen for lave iltkoncentrationer nær bunden, som er kritiske for æggenes overlevelse. Figur Dækning med ålegræs og sten, som blev registreret ved undersøgelsen af bundvegetation og bundfauna i efteråret Linjeføringen angiver den planlagte placering for den nye Storstrømsbro. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 61

65 ÅLEGRÆSMOSAIK HÅRDBUND SAND/BLØDBUND Gedde Ål Ulk ssp. Ål Sild* Sandkutling Sild* Torsk Sort kutling Torsk Ulk ssp. Sortmundet kutling Ulk ssp. Trepigget hundestejle Pighvar Trepiggede hundestejle Snippe Skrubbe Snippe Stenbider Fladfisk, yngel Alm. tangnål Ålekvabbe Panserulk Sort kutling Hornfisk* Tunge Sandkutling Rødspætte Tabel Habitatspecifikke fiskesamfund. *Kun knyttet til de enkelte habitater i forbindelse med gydning. Figur Den sandsynlige udbredelse af fiskesamfund i Storstrømmen. Linjeføringen angiver den planlagte placering for den nye Storstrømsbro. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 62

66 FISKENES BIOLOGI Biologien for talrigt forekommende og kommercielt set vigtige fiskearter i Storstrømmen er kort beskrevet i det følgende. Torsk Torsken findes overalt i de danske farvande fra kysten og ud til flere 100-meters dybde. Torsken kan i Østersøen inddeles i to forskellige stammer, henholdsvis øst og vest for Bornholm. Torsk registreret i Smålandsfarvandet formodes at tilhøre den vestlige stamme. Torskens levevis er meget knyttet til havbunden, hvor den kan fouragere og søge skjul. I forbindelse med vandringer til og fra gydeområder, når torskene jager byttefisk oppe i vandet og i situationer, hvor iltforholdene er dårlige ved bunden, har torsken en mere pelagisk levevis. Torsken foretrækker bundtyper med stor fysisk ruhed som for eksempel stenrev, vrag, vegetation etc., /21-25/. Denne levevis afspejles også i fiskeriet, hvor torsk fanges tæt på rev, vrag m.v. Med afsæt i vegetations- og bundfaunaundersøgelserne er der ved dykkerundersøgelser foretaget en kortlægning af habitattyperne i undersøgelsesområdet. Resultaterne af habitatobservationerne fremgår af Figur DTU Aquas nøglefiskerprogram omfatter registreringer af fisk i den nærtliggende Sakskøbing Fjord og ud for Kragenæs (Lolland), som er områder, der vurderes at være sammenlignelige med projektområdet. Størstedelen af de torsk, der blev registreret Smålandsfarvandet i Nøglefiskerprogrammet, havde en længde på cm. Undersøgelserne viser således i overensstemmelse med beretninger fra de interviewede fiskere i forbindelse med denne VVM, at Storstrømmen/projektområdet fungerer som yngelopvækstområde for bl.a. torsk. Desuden forekommer der i visse år en anseelig mængde større torsk i området, som indtil for omkring 5 år siden udgjorde et tilstrækkeligt grundlag for et målrettet garnfiskeri. Fiskeriet er nu stoppet, fordi der er for få fisk i området, hvilket muligvis hænger sammen med den stigende bestand af sæler. For torsk i Østersøen starter gydningen tidligst i Bælthavet/Øresund og i den vestlige Østersø (januarfebruar) og senest i den østlige Østersø (juli-august) /21-1/. Torsk fra Storstrømmen forventes at gyde i starten af vinteren. Det er muligt at der forekommer lokal gydeaktivitet, men hovedparten af torskene forventes at gyde i de kendte områder i bl.a. Kiel Bugt, Storebælt, Femern Bælt, Mecklenburg Bugt samt i mindre udstrækning også i Arkonadybet /21-26/. Torskens diæt er meget varieret. Som yngel fortærer torsk alt, hvad der har den rette størrelse så som arter af krebsdyr, børsteorme og muslinger. Når torskene bliver større, begynder de at fouragere på andre fisk såsom hvilling, sild, brisling og tobis. Desuden indgår også større krebsdyr, bl.a. strandkrabben (Carcinus maenas) i fødevalget. Skrubbe og andre fladfisk Skrubben er udbredt overalt i de danske farvande, herunder Østersøen. Den lever fra tidevandszonen og ned til ca. 100 meters dybde, hvor den foretrækker bundtyper fra rent sand til løst mudder. I Storstrømmen er skrubben den hyppigst forekommende fladfiskeart. Herudover er der mindre forekomster af pighvarre, rødspætte og tunge, som alle er mere udprægede saltvandsarter. I henhold til fiskernes oplysninger er der betydelige mængder af fladfiskeyngel, primært skrubbe, i Storstrømmen. Dette bekræftes af dykkerundersøgelser gennemført i 2010 på Masnedø Østflak /21-2/. Også data fra DTU Aquas nøglefiskerprogram fra Sakskøbing Fjord/Kragenæs dokumenterer forekomsten af juvenile/yngel af skrubber i farvandsområdet, idet der kun er registreret ganske få skrubber over 20 cm, og hovedparten af Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 63

67 fiskene havde en længde på 5-15 cm. Det er derfor sandsynligt, at de lavvandede områder i Storstrømmen fungerer som yngelopvækstområder for fladfisk, primært skrubbe. I de sommervarme lavvandede kystområder i maj-juli søger skrubbeynglen mod bunden for at fouragere indtil sidst på efteråret, hvor de vandrer ud på større vanddybder, hvor vandtemperaturen er højere end på det lave vand. Om foråret, efter gydningen trækker den tilbage til de lavvandede områder for at søge føde /21-27/. Fladfiskene, skrubbe, rødspætte og pighvarre, har alle pelagiske æg og larver. Gydeområderne kan derfor ligge meget langt fra yngelopvækstområderne, fordi æg og larver transporteres med vandstrømmen til andre områder, end hvor gydningen har fundet sted. At Smålandsfarvandet fungerer som yngelopvækstområde underbygges af længdefordeling af skrubber fanget i nøglefiskerprogrammet. Her ses at skrubber mellem 3-13 cm er talrige i Smålandsfarvandet, og alle må antages at være født samme år /21-15//21-16/. Eftersom længdemålingerne repræsenterer fangsterne gennem et helt år, vil fiskeriindsatsen og dermed antal fangede fisk henholdsvis forår og efterår have afgørende betydning for længdefordelingen. Ål Ålen gyder formodentlig i det vestlige Atlanterhav (Sargassohavet), hvorfra larverne føres med strømmen/vandrer ind i de danske farvande og Østersøen. Rekrutteringen har igennem de seneste mange årtier udvist en markant tilbagegang og befinder sig nu på det historisk set laveste niveau, der er registreret, svarende til omkring 1-5 % af niveauet før 1980 /21-28//21-29/. Med baggrund heri er der på europæisk plan (jf. Rådets Forordning nr. 1100/2007 af 18. september) vedtaget ålehandlingsplaner, som indebærer betydelige indskrænkninger i fiskeriet. Ålens vandring til Sargassohavet sker overvejende om natten og i skumringstiden inden for perioden august oktober. På vandringen svømmer den i ly af mørket overvejende tæt på overfladen, men med flere dyk til dybere vandlag, mens den om dagen, mere passivt opholder sig nær bunden /21-29//21-30/. Stort set hele fangsten af blankål sker i forbindelse med udvandringen fra de danske farvande. Data fra tyder på, at hovedparten af ålene (70 %) fra Østersøen vandrer ud igennem Øresund /21-30/. Fangsten af ål i Smålandsfarvandet i forbindelse med DT Aqua s nøglefiskerprogram består hovedsageligt af mindre individer, sandsynligvis overvejende gule ål /21-15//21-16/. Eftersom ålen har oplevet en kraftig tilbagegang de seneste 30 år, er der nu iværksat tiltag, for at styrke ålebestanden. Der blev således i 2013 udsat 6000 stk. ål i Storstrømmen og foretaget talrige udsætninger i ferskvand /21-31/. Sortmundet kutling Sortmundet kutling er klassificeret som en invasiv art og blev første gang registreret i Østersøen i I de danske farvande blev den første gang registreret i 2008 ved Bornholm og i 2010 i Smålandsfarvandet. Arten kan leve både i salt- og ferskvand og blev i 2010 for første gang observeret i en dansk å. Siden første registrering er der sket en eksplosiv vækst i forekomsten, og den er nu så talrig, at den er til gene for fiskeriet. Den økologisk effekt på lang sigt er svær at spå om, men det kan tænkes at den vil blive, eller allerede er en konkurrent til bl.a. den naturligt hjemmehørende sortkutling. Effekter på arter af kommerciel interesse såsom skrubbe, ålekvabbe, ål og fjordrejer kan heller ikke udelukkes /21-32/. Fødegrundlaget for de mindste individer består hovedsagelig af snegle. Hos de større individer udgør bløddyrene fortsat en vigtig rolle, men også rejer indgår nu som en vigtig bestanddel af føden. Da arten er invasiv, er målet at fjerne/reducere dens tilstedeværelse i den danske natur /21-33/. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 64

68 Andre arter Af andre arter, som også er væsentlige elementer i fiskebestanden i Storstrømmen, kan nævnes ferskvands-/brakvandsarterne aborre og gedde. Geddebestanden i Smålandsfarvandet varierer meget og er periodevis relativt stor. Årsagen til de store udsving skyldes periodevis stor saltvandsindtrængning fra Nordsøen, som medfører højere saltholdighed end gedden, og sandsynligvis også aborren, trives ved. I perioder med lavere saltholdighed stiger geddebestanden igen /21-34/. Effekten af øget saltholdighed på brakvandsaborrerne er ikke kendt, men den vurderes at være mindre sårbar end gedderne. Ålekvabben er en repræsentant for fiskesamfundet knyttet til vegetationsbæltet og er kendt fra alle danske farvandsområder. Den lever nær bunden i ålegræszonen og er relativt stedfast. Om sommeren opholder den sig på det lave vand for om efteråret at trække ud på det dybere vand, hvor den opholder sig vinteren over. Føden består primært af muslinger, snegle og små krebsdyr. I brakvand kan de til tider også fouragere på insektlarver. Ålekvabben føder levende unger i december-januar. Antallet af unger varierer mellem 50 og 300 stk. Når ungerne er født, bliver de som forældrene på bunden, hvor de straks begynder at fouragere. Væksten er hurtig, og allerede i deres andet leveår bliver de kønsmodne. I perioden har ålekvabbestanden oplevet en drastisk tilbagegang over hele landet. Årsagen til denne tilbagegang er ikke kendt, men er sandsynligvis et samspil mellem flere faktorer, som fx forurening og fiskeri. Tidligere forgik der fiskeri efter ålekvabbe, men dette fiskeri er nu indstillet på grund af for ringe priser /21-35/. I de seneste år har fiskerne berettet om en stigning i bestanden af ålekvabber /21-36/ VANDFUGLE De arter af vandfugle, som vurderes at kunne blive påvirket af projektet, er: lille lappedykker, skarv, knopsvane, sangsvane, grågås, canadagås, mørkbuget knortegås, gråand, taffeland, troldand, bjergand, ederfugl, hvinand, lille skallesluger, toppet skallesluger, blishøne og hættemåge. De maksimale flokstørrelser af vandfugle, som er registreret i projektets nærområde, sammenholdt med og vinterbestanden i Danmark, er angivet i Tabel Flere af de nævnte arter er på udpegningsgrundlaget i det nærliggende Natura 2000-område nr. 173 og beskrives mere detaljeret i kapitel 22 (Natura 2000). Vandfuglene forekommer hovedsageligt i undersøgelsesområdet i flokke på mere end 100 rastende fugle. Det gælder dog ikke lille lappedykker og mågearter. Lille lappedykker forekommer sjældent i så store flokke, og derfor indgår flokstørrelser på 50 fugle og derover i dette afsnit. Måger forekommer generelt i meget større flokke, og derfor er flokke på mere end fugle medtaget. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 65

69 FUGLEART MAKSIMALT ANTAL FUGLE REGISTRERET I PROJEKTETS NÆROMRÅDE GENNEMSNITLIG VINTERBESTAND I DANMARK ANDEL (%) AF FUGLE I NÆROMRÅDE I FORHOLD TIL VINTERBESTANDEN Lille lappedykker 97 Ikke opgjort - Skarv 930 Ca ynglepar - Knopsvane* ,8 Sangsvane* ,5 Grågås* ,0 Canadagås 600 Ikke opgjort - Mørkbuget knortegås ,8 Gråand Ikke opgjort - Taffeland ,6 Troldand ,6 Bjergand ,4 Ederfugl ,4 Hvinand* ,0 Lille skallesluger ,2 Toppet skallesluger* ,0 Havørn* 3 300/ca. 55 ynglepar 1,0 Blishøne* ,8 Hættemåge Ikke opgjort - Tabel Maksimal antal fugle registreret i projektets nærområde, gennemsnitlig vinterbestand i Danmark og andel af fugle. * angiver fugle på udpegningsgrundlaget Natura 2000-område nr FUGLENES UDBREDELSE Fuglene fouragerer og raster i Storstrømmen, og for nogle arter er især områder omkring havnene, i Masnedsund og farvandet mellem Masnedø og Masnedø Kalv, vigtige rastesteder i strenge vintre, hvor fuglene samles i de isfrie områder. Det drejer sig bl.a. om lille lappedykker, troldand, taffeland, hvinand og bjergand. De fleste arter observeres fortrinsvis om vinteren, men nogle arter opholder sig i Storstrømmen året rundt, fx skarven, som raster regelmæssigt på Masnedø Kalv og yngler og raster på Dyrefod. Andre arter er trækfugle, som kun er i området i kortere perioder. Maksimale forekomster af mørkbuget knortegås er således observeret i trækperioderne april-maj og oktober. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 66

70 Arter som sangsvane, knopsvane og blishøne er generelt registreret langs kysterne og kan forekomme i stort antal især i strenge isvintre. Andre arter, som fx ederfugl anvender også de dybere områder ude midt i Storstrømmen. Området anvendes også som fældeplads for mindre flokke af knopsvaner om sommeren, især ud for Vordingborg Havn og Gåbense Havn. Svanerne fælder normalt i juli-august og kan ikke flyve de følgende 5-7 uger. Hættemåge forekommer som regel i mindre antal i området, hvor de raster i lavvandede områder. Omkring Orehoved Havn er der set op til 360 fugle af gangen. Derudover foreligger kun en enkelt større observation på fugle på overnatningsplads i Masnedø Gødningshavn og på havet øst for Storstrømsbroen. Canadagås er en invasiv art, som er uønsket i den danske natur og derfor sortlistet. Figur Flok af rastende svaner ud for Masnedøs kyst HAVPATTEDYR MARSVIN Marsvin (Phocoena phocoena) en den mest almindelige hvalart i Danmark og kan ses året rundt i de danske farvande. Marsvin er optaget på Habitatdirektivets bilag IV, som strengt beskyttet art, hvilket betyder at yngle og rasteområderne ikke må beskadiges eller ødelægges af projektet. Den økologiske funktionalitet af et yngle eller rasteområde skal opretholdes på minimum samme niveau som hidtil. Marsvinenes parring finder sted i sensommeren (juli til august), og hunnen er drægtig i måneder. Marsvinene kælver fra maj til august og får typisk én unge. Yngelplejen varer 8-11 måneder. Parring og kælvning sker i vandet, og marsvin er særligt følsomme over for forstyrrelser i forbindelse med parrings- og kælvningssæsonen i perioden maj til august /21-37//21-38/. Projektområdet ligger i udkanten af et formodet yngleområde for marsvin (kælvnings- og opvækstområde), som har sin hovedudbredelse i Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 67

71 Smålandsfarvandet og strækker sig ind i Storstrømmen (Figur 21-18). Den geografiske udbredelse af yngleområdet i Smålandsfarvandet og Storstrømmen er baseret på observationer af marsvin med unger i området /21-39//21-40/ og understøttes af flere videnskabelige studier /21-41//21-42//21-39//21-43//21-40/. Marsvinet er meget alsidigt i sit fødevalg, men lever typisk af forskellige arter af fisk. Marsvinets udbredelse i Danmark er forholdsvis velundersøgt ved flytællinger og registreringer af satellitmærkede dyr /21-44/. Marsvin i Danmark kan opdeles i tre separate bestande, hvor dyr i Storstrømmen tilhører bestanden i de indre danske farvande, som dækker et samlet område på ca km 2 i Storstrømmen, Smålandsfarvandet og Grønsund /21-44//21-45/. Den seneste bestandsopgørelse fra 2012 angiver en bestand på marsvin og en tæthed på 0,61 marsvin/km 2 /21-44/. Der findes ingen specifikke opgørelser af marsvinebestandens størrelse i Smålandsfarvandet eller Storstrømmen. Med udgangspunkt i tætheden af marsvin og områdernes arealer er et konservativt estimat, at der forekommer ca. 79 marsvin i Storstrømmen og ca. 813 dyr i Smålandsfarvandet, hvilket svarer til ca. 0,4 % og 4 % af den samlede marsvinebestand i de indre danske farvande. Antallet af dyr i Smålandsfarvandet er muligvis underestimeret, idet der ikke er taget højde for, at der forekommer et højtæthedsområde for marsvin i Smålandsfarvandet ca. 25 km vest for eksisterende Storstrømsbro. I højtæthedsområdet forekommer især i forårs- og sommerperioden (marts-august) højere tætheder af marsvin end i de tilstødende områder /21-46/, Figur Forvaltningsmæssigt betegnes højtæthedsområdet dog generelt som et mindre vigtigt område for marsvin /21-47/. Figur Yngle- (grøn) og højtæthedsområde (blå, ca. 25 km fra eksisterende Storstrømsbro) for marsvin i Smålandsfarvandet og Storstrømmen. Et højtæthedsområde er et område, hvor marsvin observeres i særligt høje tætheder. Kilde til yngleområdets udbredelse Kilde til højdensitetsområdet /21-46/. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 68

72 Marsvin observeres i relativt lave tætheder i Storstrømmen året rundt, men fortrinsvis i perioden fra april til oktober /21-42//21-46/. Marsvinebestanden i de indre danske farvande er næsten helt genetisk adskilt fra bestanden i den østlige del af Østersøen /21-48/, og Storstrømmen vurderes derfor ikke at være en vigtig passage for marsvin, der vandrer mellem Smålandsfarvandet og Østersøen. SPÆTTET SÆL OG GRÅSÆL Spættet sæl er på udpegningsgrundlaget for de nærliggende Natura 2000-områder nr. 168, 169 og 173, og gråsæl er på udpegningsgrundlaget i Natura 2000-område nr Sæler forventes at bevæge sig rundt mellem hvilepladserne og anvende hele projektområdet til fødesøgning. Påvirkninger af sæler uden for Natura 2000-områderne vil derfor bevirke, at der forekommer påvirkninger på sælerne i Natura områderne. Derfor behandles sæler ikke yderligere i dette kapitel men er beskrevet og konsekvensvurderet i kapitel Konsekvenser i anlægsfasen I det følgende beskrives mulige påvirkninger af dyr og planter i anlægsfasen, og påvirkninger af de enkelte organismegrupper vurderes. Kapitlet omhandler bundvegetation og bundfauna, fisk, vandfugle og havpattedyr. Hvert afsnit indledes med en gennemgang af de mulige påvirkninger, hvorefter der foretages vurderinger af påvirkningerne. Kun arter, som ikke er på udpegningsgrundlaget i nærliggende Natura områder, er behandlet i dette kapitel. Arter på udpegningsgrundlaget er beskrevet og vurderet i kapitel BUNDVEGETATION OG BUNDFAUNA POTENTIELLE PÅVIRKNINGER De relevante påvirkninger af bundvegetation og bundfauna i anlægsfasen er vist i Tabel TYPE AF PÅVIRKNINGER I ANLÆGSFASEN BUNDVEGETATION BUNDFAUNA Sedimentspild Gravning i havbunden medfører en øget mængde suspenderet sediment i vandet og sedimentation, som kan påvirke væksten af vandplanter pga. skygning. Gravning i havbunden medfører en øget mængde suspenderet sediment i vandet og sedimentation, som kan reducere bunddyrenes fødeoptagelse og vækst. Næringsstoffer Øget suspension pga. graveaktiviteter kan medføre frigivelse af næringsstoffer til vandet, som kan fremme vandplanternes vækst. Øget suspension pga. graveaktiviteter kan medføre frigivelse af næringsstoffer til vandet, som kan fremme vandplanternes vækst. Dette kan påvirke bundfaunaen indirekte ved at forringe iltforholdene ved bunden, når døde plantedele nedbrydes. Miljøfremmede stoffer Habitattab Øget suspension pga. graveaktiviteter kan medføre frigivelse af miljøfremmede stoffer til vandet, som direkte kan påvirke væksten af vandplanter og indirekte påvirke højere niveauer i fødekæden, hvis fødegrundlag er vandplanter. Bortgravning eller påfyldning kan medføre direkte tab af levesteder (habitattab) for bundvegetation (fx udgravning til bropiller, Øget suspension pga. graveaktiviteter kan medføre frigivelse af miljøfremmede stoffer til vandet, som direkte kan påvirke væksten af bunddyr og indirekte påvirke højere niveauer i fødekæden, hvis fødegrundlag er bunddyr. Bortgravning eller påfyldning kan medføre direkte tab af levesteder (habitattab) for Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 69

73 TYPE AF PÅVIRKNINGER I ANLÆGSFASEN BUNDVEGETATION uddybning af sejlrender og arbejdskanaler samt påfyldninger på havbunden ved anlæg af nye dæmninger og arbejdsarealer). BUNDFAUNA bundfauna. Tab af levesteder for bundvegetation kan medføre indirekte habitattab for fisk og fugle i form af påvirkninger af deres levesteder og fødegrundlag. Ændringer i levesteder for bundfauna kan medføre indirekte habitattab for fisk og fugle, som følge af ændringer i fødegrundlaget. Tabel Typer af påvirkninger af bundvegetation og bundfauna i anlægsfasen. Sedimentspild Blomsterplanter Ålegræs og andre blomsterplanter vokser på sandet, blød bund, hvor der naturligt forekommer omlejring af sediment. Blomsterplanter er derfor relativt robuste over for mindre pålejring af sediment. Undersøgelser har vist en dødelighed på omkring 70 % ved 4-8 cm pålejring /21-49/. Effekter på ålegræs er dårligt belyst, men det tyder på, at ålegræs pga. dets opbygning er mere følsomt over for sedimentpålejring end de fleste øvrige havgræsser /21-50/. En konservativ antagelse er, at tildækning med et sedimentlag med en tykkelse på 1-2 cm kan have en hæmmende effekt på blomsterplanters vækst. Samme værdi er anvendt i andre VVM-undersøgelser /21-11//21-51/. Blomsterplanter har fordel af at vokse i tætte bestande, som nedsætter vandbevægelse, slid på blade og risikoen for at blive revet op med rod. Blomsterplanter kan spredes ved frøskud, men spredes hovedsageligt via sideskud fra tætte bestande. Rekolonisering på nøgne sandflader sker derfor ofte i et meget begrænset omfang og meget langsomt. Der er derfor stor sandsynlighed for, at et større opgravet område kun i begrænset omfang eller langsomt (>5 år - årtier) bliver rekoloniseret med ålegræs eller andre blomsterplanter. Blomsterplanter fælder/taber en stor del af bladmassen i vinterhalvåret, hvor oplagsstoffer gemmes i rodsystemet til næste vækstsæson. Især i vækstsæsonen (marts-september) påvirkes væksten af blomsterplanter i høj grad af lysforholdene. Skygning pga. suspenderet sediment i vandmassen vil derfor hovedsageligt kunne påvirke blomsterplanterne i vækstsæsonen. På det lavere vand (0-2 m) er planterne sjældent lysbegrænsede, og suspenderede partikler vil kun lokalt og i ringe grad kunne påvirke væksten af blomsterplanter. På det lavere vand er der typisk også meget reduceret strømpåvirkning og sedimentspildet vil derfor sjældent blive ført ret langt væk fra gravestedet. En undtagelse kan være perioder med kraftig pålandsvind og dermed øget vandbevægelse. Det lidt dybere vand (2-5 m), hvor ålegræsset ofte er dominerende, er mere strømpåvirket og sedimentspild kan derfor transporteres over større afstande. Under naturlige forhold (uden tilstedeværelse af sedimentspild) vil lysintensiteten på vanddybden 4 m være reduceret til ca. 80 % på grund af den naturlige baggrundslysdæmpning i havvand. De tætteste ålegræsbevoksninger findes naturligt ned til omkring 4 meters dybde. På større dybder er vegetationens udbredelse typisk mere begrænset pga. skygningseffekten. Derfor er det valgt at anvende 20 % lysreduktion som et mål for, hvornår vegetationens vækst begrænses pga. skygning. Denne tålegrænse for biologiske effekter er naturligvis en generalisering, men den giver et indtryk af, om der vil kunne forekomme effekter på bundvegetationen. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 70

74 Tang Betegnelsen makroalger eller tang dækker over en lang række en- og flerårige arter og vækstformer: bladformede, trådformede og skorpedannende arter tilhørende brun-, grøn- og rødalger. Makroalger sidder fasthæftet på fast substrat, især større sten men også mindre sten og muslingeskaller. Nogle makroalgearter lever desuden som epifytter på andre makroalger eller frit drivende. Tang konkurrerer med bl.a. blåmuslinger og rurer om pladsen på det tilgængelige hårde substrat (sten og muslingeskaller). Makroalger på mindre sten er sårbare over for tildækning af spildt gravemateriale. Tang kan sprede sig hurtigt og især de enårige arter rekoloniserer allerede sæsonen efter i et forstyrret/opgravet område med egnet hårdt substrat. Det tager dog flere år for et forstyrret/genetableret stenområde at få en makroalgevegetation med naturlig høj artsdiversitet /21-52/. Lysdæmpning fra spildt sediment vil hæmme væksten af tang, som i danske farvande kan vokse ned til 24 meters dybde. Lysforholdene påvirker i højere grad væksten af tang i vækstsæsonen (marts-oktober) men kan desuden have en vis betydning i vinterhalvåret. Skygning i form af suspenderet sedimentspild i vandmassen som følge af graveaktiviteter vil derfor kunne påvirke makroalgerne hele året igennem. De flerårige arter af tang vokser forholdsvis langsomt og kan tåle perioder med reducerede lysforhold. Nedgravede bunddyr Nedgravede bunddyr lever under sedimentoverfladen i sandet, blød bund, hvor de kan grave sig cm ned afhængigt af art og sedimentforhold. De nedgravede bunddyr er afhængige af iltforholdene i bundsedimentet, som udveksles med bundvandet. Der forekommer naturlig aflejring og omlejring af sediment på blød bund. De nedgravede bunddyr er derfor generelt robuste over for mindre tildækning (0-1cm) af spildt gravemateriale /21-8//21-53/ /21-54//21-55/. Sandmuslinger og hjertemuslinger kan klare op til 5-15 cm sedimentpålejring /21-56/. Hovedparten af de nedgravede bunddyr påvirkes ikke direkte af partikelindholdet i vandet, men enkelte arter trækker bundvand ned gennem rør og kan påvirkes både af tildækning med sediment og forøget partikelindhold i vandet, men de er generelt relativt robuste over for dette. I forbindelse med vurderinger af biologiske effekter af sedimentspild ved afgravninger ved bl.a. Femern Bælt Forbindelsen er det med udgangspunkt i forskellige effektstudier fastsat, at sedimentspild med partikelindhold i vandet under 10 mg/l generelt ikke påvirker bundfaunaen, mens mg/liter kan skade især filtrerende organismer /21-12/. Der vurderes derfor på effekter af partikelindhold over 10 mg/liter i forbindelse med sedimentspild /21-11/. Mange nedgravede arter har pelagiske æg- eller larvestadier, som flyder med strømmen og vil forsøge at etablere sig i nye områder. Rekoloniseringen af gravende bunddyr i et forstyrret/opgravet område vil derfor foregå relativt hurtigt, og de første arter vil genetablere sig allerede inden for samme år /21-57/. Overfladelevende bunddyr Betegnelsen overfladelevende bunddyr dækker både over mobile arter, som søger føde på overfladen, eksempelvis de meget individrige dyndsnegle, som er dominerende på hovedparten af de undersøgte stationer samt over fastsiddende dyr, som er knyttet til sten, eksempelvis blåmuslinger, som forekommer i stort antal, siddende på større sten. I feltundersøgelserne er blåmuslinger især registreret i forbindelse med dykkerobservationerne og forekommer i mindre grad i bundfaunaprøverne. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 71

75 Dyndsnegle er ret robuste over for tildækning og kan tåle tildækning med op til flere centimeter sediment. Dyndsnegle kan desuden bevæge sig ret hurtigt til nye områder /21-7/. Blåmuslinger findes på den bare bund, siddende på ålegræsstængler, men foretrækker en placering på sten hævet over den øvrige flade bund. Blåmuslinger er delvist mobile og derfor ikke specielt sårbare for tildækning af spildt gravemateriale /21-8//21-58//21-59/. Blåmuslinger, rurer og andre fundne arter af overfladelevende bunddyr gyder flere gange om året med pelagiske æg- eller larvestadier, som flyder med strømmen og kan etablere sig i nye områder. Rekolonisering med blåmuslinger til et forstyrret/opgravet område vil derfor foregå hurtigt inden for samme år, da der generelt findes en stor bestand af gydemodne blåmuslinger i området. Fastsiddende bunddyr påvirkes direkte af partikelindholdet i vandet gennem reduktion i deres fødeoptagelse, men de fundne fastsiddende arter kan holde sig tillukket i længere perioder og kan klare sig i længere perioder uden føde /21-59/. Næringsstoffer Bundvegetation og bundfauna Sedimentspild fra gravearbejdet kan medføre et forhøjet næringsindhold i vandet, som kan gavne væksten af blomsterplanter og tang. Dog bevirker forhøjede koncentrationer især fremvækst af drivende eller epifytiske trådalger, som i sensommeren kan dække blomsterplanterne og fasthæftede arter af tang, der derved hæmmes pga. skygning. Et forhøjet næringsindhold i vandet påvirker ikke umiddelbart bundfaunaen, men i forbindelse med iltreducerende rådneprocesser ved henfald af blomsterplanter og tang er bundfaunaen følsom over for forringede iltindhold i det bundnære vand og i sedimentet. De målte niveauer af næringsstoffer, som kan frigives til vandsøjlen som følge af suspension, indikerer, at der ikke vil være påvirkninger af vegetationen. Evt. mindre stigninger i koncentrationen af næringsstoffer i vandsøjlen vil være meget kortvarige og hurtigt udlignes til det naturlige niveau, fordi der sker en hurtig fortynding pga. strømforholdene (se afsnit 20.3). Derfor forventes ingen påvirkninger af bundvegetationen og dermed heller ikke af bundfaunaen som følge af næringsstoffer i vandet, og næringsstoffer behandles ikke yderligere i miljøvurderingerne. Miljøfremmede stoffer Bundvegetation og bundfauna Miljøfremmede stoffer er stoffer, som ikke forekommer naturligt i vandmiljøet, primært tungmetaller og TBT fra skibsmaling. Miljøfremmede stoffer kan frigives fra det suspenderede sediment ved opgravning og påvirke bundvegetation og bundfauna og derved give anledning til ophobning af de miljøfremmede stoffer i fødekæden. De gennemsnitlige koncentrationer af de miljøfremmede stoffer målt i gravematerialet fra Storstrømsbroprojektet er alle under det nedre aktionsniveau jf. Klapvejledningen /21-60/ og klassificeres derfor som klasse A, der svarer til baggrundsniveauet og derfor ikke forventes at medføre effekter på planter og dyr i Storstrømmen. Påvirkninger af miljøfremmede stoffer behandles derfor ikke yderligere i vurderingerne. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 72

76 Habitattab Bundvegetation og bundfauna Ved opgravning af sediment i kystnære marine områder fjernes naturlige naturlevesteder for vandplanter, tang og bunddyr enten midlertidigt eller permanent. Hvor uddybning sker til større dybde end blomsterplanternes dybdegrænse (eksempelvis 6-7 m for ålegræs), vil det uddybede område være tabt for vegetationen permanent. Der forventes ikke planlagt at afgrave arbejdskanaler til større vanddybder end 6-7 meter. VURDERINGER I det følgende vurderes påvirkninger af bundvegetation og bundfauna ved de forskellige aktiviteter i anlægsfasen. Sedimentspild fra udgravning af ny sejlrende til Orehoved Havn Bundvegetation Området lidt vest for den planlagte nye sejlrende til Orehoved Havn er domineret af bestande af ålegræs, mens der umiddelbart uden for havnen ikke findes vegetation i nævneværdig grad. Området ud for Orehoved Havn er allerede påvirket af den eksisterende sejlrende samt andre aktiviteter. I bundfaunaprøver indsamlet i det område, der er udpeget til sejlrende, er der fundet reducerede artsantal, individantal og biomasse i forhold til de omkringliggende områder. Påvirkning af bundvegetation i de tilstødende områder vurderes især at omfatte nedsat lysgennemtrængning på grund af suspenderet sediment fra gravearbejdet. Gravearbejdet planlægges at kunne gennemføres inden for en kort periode, og modelberegninger for worst case -scenariet viser, at der forventes overskridelse af 20 % lysdæmpning meget lokalt i et område på 1 1,5 km 2 omkring det opgravede område i % af graveperioden. Det vurderes, at aktiviteten i et vist omfang vil kunne påvirke ålegræsbestandene i nærområdet til sejlrenden negativt, hvis gravearbejdet foregår i begyndelsen af ålegræssets vækstperiode (april-juni). Der vurderes ikke at være nævneværdig påvirkning af ålegræs eller anden vegetation i de tilstødende områder som følge af sedimentation, idet der kun forventes meget begrænset aflejring af sediment i påvirkningsområdet til sejlrenden. Inden for få hundrede meter omkring gravelokaliteterne vil sedimenttykkelsen kortvarigt være maksimalt 3-10 mm, og sedimentet forventes hurtigt at blive resuspenderet pga. strømmen, og sedimentet transporteret væk fra området, inden næste graveperiode påbegyndes. Påvirkningen af ålegræs fra sedimentspild fra udgravning af den nye sejlrende til Orehoved Havn vurderes samlet set at være mindre. Påvirkningen vil være størst, såfremt gravearbejdet foretages i begyndelsen af ålegræssets vækstperiode (april-juni). Bundfauna Der vurderes ikke at være nævneværdig påvirkning af bundfauna i påvirkningsområdet omkring graveaktiviteterne som følge af sedimentation eller suspension, idet der kun forventes meget begrænset aflejring af sediment i påvirkningsområdet til sejlrenden (< 1 mm) og meget lokal og kortvarig overskridelse af en koncentration af vurderingskriteriet på 10 mg/l. Påvirkningen af bundfauna vurderes derfor at være ubetydelig. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 73

77 Sedimentspild fra udgravning af arbejdskanaler Bundvegetation Påvirkning af de tilstødende områder vurderes især at omfatte nedsat lysgennemtrængning på grund af suspenderet sediment fra gravearbejdet. Gravning af arbejdskanaler til ny bro forventes udført i en kort periode. Såfremt gravearbejdet udføres i ålegræssets vækstperiode, vil ålegræsbestandene omkring de planlagte arbejdskanaler kunne påvirkes negativt i form af nedsat vækst pga. skygning og pålejring af sediment i anlægsfasen. Områderne for arbejdskanalernes forventede placering ud for de planlagte dæmninger samt gennem flakket vest for Masnedø Kalv er domineret af tætte bestande af ålegræs. På flakket vest for Masnedø er der ålegræs med indslag af stenet, blandet bund. Denne habitattype kaldes leopardbund og er kendetegnet ved en højere artsdiversitet af bundflora og fauna, og leopardbund er desuden en meget vigtig fiskehabitat. Den hydrauliske modellering af sedimentspildet i worst case -scenariet viser, at der vil være en overskridelse af 20 % lysdæmpning, og at koncentrationen af suspenderet sediment i vandfasen vil være over 10 mg/l i maksimalt ca. halvdelen af graveperioden i store dele af flakområdet vest for Masnedø Kalv. Der vurderes ikke at være nævneværdig påvirkning af de tilstødende områder som følge af sedimentspild, idet der vil være meget begrænset sedimentation (<1 mm), og samlet set vurderes graveaktiviteten at medføre en mindre påvirkning af ålegræsset. Påvirkningen vil være størst, såfremt gravearbejdet foregår i begyndelsen af ålegræssets vækstperiode (april-juni). Bundfauna Sedimentspild fra den planlagte udgravning af arbejdskanalerne til nærliggende områder forventes kun kortvarigt at overskride 10 mg/l, og sedimentationen vil være på et lavt niveau, som ikke vil påvirke bundfaunaen. Derfor vurderes påvirkningen på bundfauna at være ubetydelig. Anlæg af nye dæmninger og af eventuel ny kystlinje ved Falster På Falster planlægges det, at der muligvis skal etableres en ny kystlinje og nye landarealer mellem den nuværende kystlinje mod vest og den nye dæmningsspids og mellem dæmningsspidsen og kystlinjen mod øst henover den nuværende dæmningsspids. Påvirkningerne vil være permanente, så derfor behandles aktiviteten under driftsfasen i afsnit Sedimentspild fra gravearbejde for bropiller Udgravning til bropillefundamenter medfører påvirkning af de tilstødende områder på de lavere vanddybder (0-6 m), som vurderes især at omfatte nedsat lysgennemtrængning på grund af suspenderet sediment fra gravearbejdet. Afgravning til bropiller og tilbagefyld omkring fundamenterne forventes at udføres i kortere perioder og ikke foregå kontinuerligt, men med tidsmæssige ophold mellem de enkelte bropiller. Bundvegetation Såfremt graveaktiviteterne foretages inden for ålegræssets vækstperiode (marts-september), vil de i mindre omfang kunne påvirke ålegræsbestandene i nærområdet omkring bropillerne negativt. Den hydrauliske modellering viser, at der vil være mere end 20 % lysdæmpning samt en sedimentkoncentration på mere end 10 mg/l i maksimalt 50 % af tiden i store dele af flakområdet vest for Masnedø Kalv. Påvirkninger vil kunne forekomme kortvarigt og lokalt, men hvis graveaktiviteterne udføres i ålegræssets vækstperiode (april september), hvor ålegræsplanterne er mest sårbare, vurderes de at udgøre en mindre påvirkning af ålegræsset. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 74

78 Bundfauna Sedimentation i forbindelse med graveaktiviteterne forventes at være meget begrænset og påvirkningen af bundfaunaen forventes at være ubetydelig. Stenrev ved søkabeltracé Det stenrev, som blev registreret ved dykkerundersøgelsen langs tracéet for det planlagte søkabel 8, ligger i et område, der er så langt fra anlægsaktiviteterne for ny bro, at der ikke forventes nogen påvirkninger af flora eller fauna pga. sedimentspild fra gravearbejdet ved den nye Storstrømsbro. Påvirkninger fra anlæg af søkablet er vurderet i kapitel FISK POTENTIELLE PÅVIRKNINGER Mulige påvirkninger af fisk i anlægsfasen fremgår af Tabel TYPER AF PÅVIRKNINGER I ANLÆGSFASEN Sedimentspild FISK Gravning i havbunden medfører en øget mængde suspenderet sediment i vandet, som kan påvirke fisk, bl.a. ved at nedsætte sigtbarheden i vandet og ved at nedsætte respirationen, fordi sedimentet sætter sig på fiskenes gæller. Også fiskenes æg og larver er sårbare over for forhøjede koncentrationer af sediment i vandfasen. Sedimentation kan påvirke fisk, hvis deres fødegrundlag (bundfauna) ændres pga. de forhøjede sedimentkoncentrationer pga. graveaktiviteterne. Støj og vibrationer Habitatændringer Undervandsstøj og vibrationer fra anlægsaktiviteter som fx nedramning af pæle til fundering kan påvirke fisk. I umiddelbar nærhed af støjkilden kan fiskene dø pga. trykbølgen. Med stigende afstand vil der kunne forekomme forskellige adfærdsændringer. Hvis gravearbejdet medfører ændringer af habitater for bunddyr, som er fiskenes fødegrundlag, kan fisk blive påvirket indirekte pga. mangel på føde eller ved, at der introduceres nye fiskearter til området. Ændringer af bundforholdene pga. gravearbejdet kan føre til ændrede fiskesamfund. Tabel Typer af påvirkninger af fisk i anlægsfasen. Det potentielle påvirkningsområde for fisk er afgrænset af Farøbroen i øst og af en linje fra Vålse Skov til Oreby Skov i vest, se Figur Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 75

79 Figur Afgrænsning af påvirkningsområdet for fisk. Sedimentspild Suspenderet sediment, og dermed uklart vand, er et naturligt fænomen, som fisk er tilpasset i større eller mindre grad. Væsentlige påvirkninger kan imidlertid forekomme ved ekstraordinært høje niveauer af suspenderet materiale i anlægsfasen. Sedimentation af suspenderet materiale kan ændre kornstørrelsesfordelingen i det øverste sedimentlag. Dette kan påvirke fiskearter, som lever i- eller på havbunden, og som har præference for specifikke sedimenttyper. Det gælder fx fladfisk, der graver sig ned i havbunden, bl.a. for at søge skjul. Ændringer i sedimentforholdene kan have en negativ effekt på gydesucces og på opvæksten for fiskearter som fx sild, der afsætter deres æg på havbund og vegetation, og for arter der har yngelpleje, fx hundestejler. Størst påvirkning af de juvenile fladfisk (yngel, som endnu ikke er kønsmodne) som følge af sedimentation og ændringer i bundforholdene forventes, når larverne efter en levevis i de frie vandmasser gennemgår forvandlingen til fisk og i den forbindelse søger ned på bunden /21-61/. Fysiologiske påvirkninger Øget dødelighed og skadevirkninger på juvenile og voksne fisk ses sjældent, og i så fald kun under ekstreme omstændigheder, hvor koncentrationerne er i størrelsesordenen gram pr. liter /21-62/. Skadevirkninger som tilstopning af gællerne, som resulterer i nedsat iltoptagelse kan forekomme i sådanne ekstreme tilfælde /21-63/. Effekten er størst på juvenile fisk, da de har en relativt høj respirationsrate og derfor en stor vandgennemstrømning af vand, som passerer gællerne /21-63/. Bundlevende fisk som fladfisk er generelt mere tolerante over for suspenderet materiale end pelagiske arter som sild og brisling. Sild er særligt sårbare, da deres gæller er udformet på en måde, hvor de virker som en sigte og filtrerer selv meget små partikler ud af vandet /21-62/. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 76

80 Adfærdsændringer Juvenile og voksne fisk vil typisk søge væk fra områder med høje koncentrationer af suspenderet materiale. Effekten er ikke alene afhængig af koncentrationen af sedimentet, men også af eksponeringstiden /21-64/. Flere undersøgelser, bl.a. i forbindelse med byggeriet af Øresundsbroen, har påvist flugtadfærd hos sild ved en koncentration af suspenderet materiale på omkring 10 mg/l /21-65/. For sild og torsk har laboratorieforsøg desuden vist, at koncentrationer af silt og kalkpartikler ned til 3 mg/l udløser undvigereaktioner /21-66/. Det antages, at arter, der er knyttet til havbunden, og arter, som er knyttet til kystzonen, er mindre følsomme over for lejlighedsvis forhøjede koncentrationer af suspenderet materiale /21-67/. Eksempelvis har rødspætter overlevet at være udsat for mg/l af suspenderet ler og silt i 14 dage /21-62/. Effekt på reproduktion Suspenderede sedimentpartikler, som klæber til pelagiske fiskeæg, kan bevirke, at æggene synker ned i vandsøjlen, eventuelt ned på bunden, hvor iltforholdene kan være kritisk lave for æggenes udvikling. Desuden kan materiale, der klæber sig til fiskeæggenes overflade, uanset om de er pelagiske eller bentiske, hindre ilttransporten og derved påvirke æggenes udvikling. Blandt andet sild har æg, der er meget klæbrige i de første timer efter gydningen, hvor de hæfter sig på sten, planter m.v. på havbunden. For torskeæg er det fundet, at opdriften reduceres proportionalt med stigende sedimentkoncentrationer fra 5 til 49 mg/l /21-67/, og at dødligheden øges ved koncentrationer over 100 mg/l /21-66/. Fiskelarver driver mere eller mindre passivt med strømmen, og deres opholdstid i en eventuel sedimentfane, og deraf begrænsede mulighed for at søge føde, kan derfor blive af længere varighed. Hertil kommer en direkte effekt på larverens iltoptag ved, at gællerne tilstoppes /21-62/. I forbindelse med Femern Bælt-projektet er der gennemført laboratorieundersøgelser af effekten på æg og larver af skrubbe, torsk og sild af koncentrationer af suspenderet materiale op til mg/l /21-67/. Her kunne der ikke påvises signifikante effekter på æg og larver af hverken torsk eller skrubbe, mens der hos sild ved koncentrationer på mg/l kunne ses en negativ effekt på befrugtningsraten, og ved mg/l også en negativ effekt på klækningsraten. Støj og vibrationer Støj og vibrationer forventes genereret i både anlægs, nedrivnings og driftsfasen af broen. I anlægsfasen forventes kraftig undervandsstøj i forbindelse med ramning. I nedrivningsfasen forventes undervandsstøj som følge af sprængning, og i driftsfasen forventes vibrationer pga. tog- og biltrafik på broen. Den eksisterende viden om hørelsen hos fisk og deres reaktion på forskellige former for støj er mangelfuld /21-68//21-69/. Medvirkende hertil er den store variation i de forskellige fiskearters fysiologi kombineret med metodiske problemer. At redegøre for hvorledes fisk registrerer lyd, og hvordan de reagerer herpå, er derfor yderst komplekst. Fiskenes hørelse Fisk registrerer lyd og vibrationer på to forskellige måder: igennem det indre øre, eventuelt i kombination med en svømmeblære og med det såkaldte sidelinjeorgan, som er en samling af flow-sensorer, der er lokaliseret i den langsgående sidelinje på begge sider af fisken /21-70/. Fiskenes hørelse er dels en sansning af egentlige lydbølger og dels en sansning af strømninger/bevægelse/partikelforskydning i vandet (sidstnævnt især ved lave frekvenser). Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 77

81 Der er en markant forskel på de forskellige fiskearters evne til at opfatte lyd og vibrationer, afhængigt af i hvilket omfang de har udviklet anatomiske strukturer, der forøger deres høreevner. Fisk, som har både et veludviklet indre øre og en svømmeblære, der forstærker fiskenes høreevne, har god hørelse. Nogle fisk hører vha. svømmeblæren alene og har en relativt god hørelse. Endelig er der en række fisk, der har ringe hørelse. Det er typisk arter, som ikke har nogen svømmeblære /21-71/. De fleste fiskearter kan opfatte lyde med frekvenser på 30Hz - 1kHz, men undersøgelser har vist, at enkelte arter også registrerer lyd med en frekvens under 20 Hz, mens andre kan registrere lyd med en frekvens på over 20 khz /21-68//21-72/. Som eksempel på en art med en specielt udviklet anatomi og høj følsomhed over for støj kan nævnes sild, som er rapporteret at kunne opfatte lyd med en frekvens på over 3kHz, dog med bedst hørelse mellem 300 og Hz. Af andre arter, som forekommer i Storstrømmen, kan nævnes torsk og ål, der alle har svømmeblære og kan karakteriseres som middel følsomme over for støj. Torsk kan sandsynligvis høre lydfrekvenser op til 500 Hz, men er mest sensitive i intervallet Hz /21-73/. Den øvre grænse for ålens registrering af lyd er ved ca. 300 Hz, og de er følsomme over for lavfrekvent støj i form af partikelbevægelse /21-74/. Fisk uden tilpasset anatomi eller svømmeblære er mere eller mindre døve over for akustisk støj og bruger i stedet registrering af vandbevægelser som deres måde at høre på. Hos fladfisk degenererer svømmeblæren i larvestadiet, og de har derfor generelt en høj tolerance over for lyd og vil sandsynligvis ikke høre lydfrekvenser >250 Hz /21-75/. Andre bundlevende fisk, som vurderes at forekomme med relativt stor hyppighed i Storstrømmen såsom almindelig ulk og kutlinger, mangler også eller har små svømmeblærer og er derfor ikke særligt følsomme over for lyd. Fisk og undervandsstøj Støj fra nedramning af fundamentpæle og fra eksplosioner under vand vil kunne høres af fisk i stor afstand, afhængigt af hvilke fiskearter der er tale om. Effekten af støj på fisk vil være mest udtalt tæt på støjkilden og vil aftage med stigende afstand. Kraftig støj i forbindelse med fx ramning og eksplosioner vil for fisk, der opholder sig meget tæt på støjkilden, kunne medføre død eller vævsskader /21-76/. Sound Exposure Level (SEL) måles i decibel og er udtryk for en støjdosis, der kan relateres til påvirkningen af fisk. Ved SEL-værdier over 213 db vil støjen kunne forårsage varige mén på fiskene. Ved SEL-værdier mellem 231 of 183 db vil der optræde midlertidig hørenedsættelse, flugtadfærd og maskering (forstyrrelse af intern kommunikation) og af reaktion på anden støj/lyd /21-77/. Den midlertidige hørenedsættelse forventes at fortage sig inden for 18 timer efter, at støjen ophører. Ved SEL-niveauer under 183 db forventes der stadigvæk en effekt på fiskene men kun i form af adfærdsændringer, hvis omfang ikke er klarlagt endnu. Modelberegninger i forbindelse med havvindmølleparker har vist, at arter som sild og torsk vil kunne registrere lyden fra ramning af møllefundamenter i en afstand af mere end 80 km (afhængigt af baggrundslydniveauet, bundens beskaffenhed, monopælenes diameter m.v.), mens arter med dårligere udviklet hørelse som laks og fladfisk vil kunne høre støjen i flere kilometers afstand /21-68/. Der findes kun få, begrænsede undersøgelser af hvilke lydniveauer, der udløser adfærdsændringer hos fisk, eksempelvis i form af ændret svømmemønster, påvirkning af fødesøgning eller maskering af kommunikation, eventuelt i forbindelse med gydning. Mueller-Blenkle et al. /21-78/ har foretaget undersøgelser af adfærdsændringer hos torsk og tunge (fladfisk). Resultaterne viste, at effekten aftager Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 78

82 hurtigt med stigende afstand til eksempelvis ramningsaktiviteter, og at effekten for arter uden svømmeblære vil være væsentlig reduceret i en afstand af meter /21-78/. Habitatændringer (fødegrundlag) Hvis fiskenes fødegrundlag ændres, vil der også kunne forekomme ændringer af fiskesamfundet. Hvis der fx introduceres nyt, hårdt substrat som fx bropiller på en blød havbund, vil der blive etableret et nyt hårdbundssamfund af flora og fauna (et kunstigt rev ), og der er dermed mulighed for, at arter af fisk, som normalt lever i tilknytning til stenrev, kan leve i området. Derimod kan afgravning og anden beslaglæggelse af havbund medføre reduktion i det oprindelige bunddyrssamfund og dermed en reduktion i fiskenes fødegrundlag, som også vil kunne medføre ændringer i fiskesamfundet. VURDERINGER Anlægsprocessen i forbindelse med etableringen af en ny bro kan overordnet inddeles i fire typer af anlægsaktiviteter: Sejlrende ved Orehoved og flytning af søkabler. Udgravning af arbejdskanaler. Forberedelse af havbunden forud for etablering af bropillerne. Etablering af ny bro (herunder bropiller). Sedimentspild I forbindelse med anlæg af den nye bro vil der forekomme sedimentspild fra flere anlægsaktiviteter, og særligt fra udgravning af sejlrenden til Orehoved Havn, udgravning af arbejdskanaler og forberedelse af havbunden forud for etablering af bropillerne. Spredningen af sediment fra anlægsaktiviteterne er beskrevet nærmere i Kapitel 20. I det følgende vurderes påvirkningerne af fisk som følge af sedimentspild. I vurderingerne anvendes en sedimentkoncentration på 10 mg/l som tålegrænse for, hvornår fisk potentielt kan påvirkes af suspenderet sediment. Pelagiske æg og larver Der forventes at kunne forekomme en kortvarig, negativ effekt på fiskeæg og larver i anlægsfasen, fordi sedimentkoncentrationen i vandfasen i værste fald vil kunne overstige niveauer, der potentielt kan påvirke klækningen af sildeæg /21-67/. Påvirkningen vil kun forekomme meget lokalt i nærområdet omkring graveaktiviteterne og være meget kortvarig dvs. i få timer. Sildelarver er pelagiske, og det har vist sig, at sedimentkoncentrationer >20 mg/l reducerer deres fødeoptag - en dødelig effekt er fundet ved 100 mg/l. Da sild forventes at gyde på Masnedø Østflak, antages det, at tætheden af sildelarver er høj på flakket i en kort periode. Såfremt graveaktiviteterne foregår lige efter klækningen af sildelarverne (april juni), er der risiko for, at sildelarver vil kunne påvirkes negativt af det suspenderede sediment. I forbindelse med graveaktiviteterne i Storstrømmen forventes sedimentkoncentrationer over 10 mg/l at forekomme kortvarigt i nogle få timer af gangen. Overskridelser af 10 mg/l vil formentlig forekomme i % af tiden over et samlet areal på 40 km 2, mens graveaktiviteten pågår, og koncentrationer helt op til 100 mg/l, som kan være kritiske for sildelarver, vil være begrænset til nærområdet omkring graveaktiviteterne i korte perioder. Graveaktiviteterne varierer i løbet af døgnet (der graves ikke om natten), og graveaktiviteterne vil foregå i det samme område i kortere perioder. Det forventes derfor ikke, at der kontinuerligt vil være høje koncentrationer af sediment i større områder. Effekten fra suspenderet sediment på sildelarver vurderes derfor at være mindre. Påvirkningsgraden af de tidlige pelagiske livstadier (af alle fisk) vurderes at være middel og lokal, og der vil kun forekomme påvirkninger, hvis graveaktiviteterne foregår samtidigt med fiskenes gydning og klækning. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 79

83 Det forventes desuden, at den kraftige strøm i Storstrømmen vil forårsage, at der altid vil være en høj iltkoncentration ved bunden, og at pelagiske æg, der eventuelt synker ud af de øvre vandlag, ikke nødvendigvis dør. Påvirkningsgraden for pelagiske fiskeæg- og larver vurderes derfor at være ubetydelig. Bentiske æg Sild er en af de arter i Storstrømmen, der gyder sine æg på planter og sten på bunden, og derfor er sårbar over for sedimentspild. Ændringer fra en havbund med stor ruhed og med mange tangplanter til en bund med overvejende finere sediment kan derfor have en negativ indvirkning på sildens reproduktion /21-58/. En undersøgelse af Kiørboe et al. viste, at udviklingen af sildeæg ikke blev påvirket af koncentrationer af suspenderet sediment (silt) på 300 og 500 mg/l i et døgn, og at skader på æg ved høje koncentrationer således var begrænsede eller ikke eksisterende. Særligt høje koncentrationer af sediment forventes på Masnedø Østflak, og måske på niveauer, hvor der kan forekomme effekter på sildeæg. Men da graveaktiviteterne ikke vil foregå samtidig i hele området, og høje sedimentkoncentrationer derfor varierer fra dag til dag og kun forekommer lokalt, vil sildens gydning kun blive påvirket i et geografisk meget begrænset område. Påvirkningsgraden for sildeæg vurderes derfor at være ubetydelig. Voksne og juvenile fisk Af fiskearter, som er registreret i Storstrømmen, forventes sild at have mindst tolerance over for suspenderet sediment. Modelberegningen af koncentrationer af suspenderet materiale viser, at sedimentkoncentrationer over 10 mg/l vil kunne forekomme i et område på ca. 40 km 2, imens der graves. Overskridelser af 10 mg/l vil dog ikke forekomme i hele området samtidig, og der vil være store variationer over døgnet. Det er primært på de lave vanddybder, at der forekommer høje koncentrationer af suspenderet materiale, og det vurderes, at sild, ål og andre vandrefisk vil kunne svømme til nærliggende områder og holde sig på det dybere vand i sejlrenden for at undgå sedimentfanerne, selvom nogle arter er meget tolerante over for forhøjede koncentrationer af suspenderet materiale. Såfremt anlægsaktiviteterne planlægges at foregå i efteråret, vil aktiviteten være sammenfaldende med den periode, hvor ålen foretager sin vandring gennem området på vej ud af Østersøen. Ålens overordnede vandringsrute forventes ikke at blive ændret af de forhøjede sedimentkoncentrationer, men det er muligt, at der vil ske en forskydning af vandringsruten mod dybere, mere strømfyldt og mindre uklart vand. Torsk og fladfisk (primær skrubbe) er vigtige arter i Storstrømmen. Deres overvejende bentiske levevis og deres tilvænning til omgivelser med højt indhold af suspenderet materiale forventes at gøre dem mindre sensitive over for suspenderet sediment end eksempelvis pelagiske fiskearter såsom sild. De relativt markante forøgelser af suspenderet sediment og den geografiske udbredelse af områder med sedimentkoncentrationer over 10 mg/l betyder, at forstyrrelsen fra aktiviteterne på juvenile og voksne fisk må betegnes som høj, men hændelsen er kortvarig. Den samlede påvirkningsgrad for voksne og juvenile fisk i anlægsfasen vurderes således at være mindre. Støj Undervandsstøjen i anlægsperioden vil primært stamme fra pæleramning ved etablering af ny bro. Det antages, at der skal foregå pæleramning ved op til 1/3 af bropillerne, og at der skal rammes primært i dagsperioden i 6-10 måneder. Undervandsstøj vil forekomme, mens ramningen foregår. Sound Exposure Level (SEL) måles i decibel og er en støjdosis, der kan relateres til påvirkningen af fisk. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 80

84 I projektet arbejdes med to varianter af ramning med henholdsvis stålpæle med en diameter på 2 m og jernbetonpæle på ca. 0,4 m x 0,5 m. SEL-værdien for pæle med en diameter på 2 m er estimeret til ca. 260 db i 1 meters afstand fra ramningen /21-79/, mens den er estimeret til ca. 15 db lavere for de mindre jernbetonpæle. Støjniveauet svækkes med stigende afstand til kilden. Med baggrund i den forventede geometriske spredning i Storstrømmen, antages det, at støjniveauet svækkes med 6 db ved en fordobling af afstanden. Grundlaget for vurderinger er således, at der vil forekomme et SEL-niveau på 183 db i en afstand af op til 8 km ved ramning af pæle med en diameter på 2 m, og ca. 2 km ved ramning med de mindre pæle. En lydstyrke på SEL=213 db vil forekomme inden for en radius af 200 meter fra ramming med 2 m-pæle og en mindre afstand ved ramning med mindre pæle. Sortmundet kutling, fladfisk (primær skrubbe), torsk og ål udgør nøglearterne i Smålandsfarvandet. Silden er ikke nøgleart i området, da arten ikke har betydning for fiskeøkologien i Storstrømmen, men sild forventes periodevist at optræde endog meget talrigt i området, særligt i foråret og først på sommeren. Som følge af deres relative gode hørelse forventes effekten af støj at være størst på sild, og den er derfor medtaget her sammen med torsk, der har en middelgod hørelse. Ud fra habitatkortlægningen vurderes silden at gyde i området. Specielt Masnedø Østflak vurderes at være velegnet som gydelokalitet. På og omkring Masnedø Østflak vil der kunne forekomme SEL-værdier på mellem db, dvs. i et niveau, som vil kunne forårsage midlertidig hørenedsættelse. Desuden kan støjen maskere kommunikation mellem individerne og derved medføre adfærdsmæssige implikationer, eventuelt i forbindelse med gydningen. Støjpåvirkningen fra projektet på sild vil være særligt aktuel, når silden forekommer talrigt i området i forbindelse med gydningen (april-juni). Yngel torsk forekommer med al sandsynlighed i projektområdet igennem hele året og forventes særligt at forekomme i områder med hårdbund. Torsk og de fleste andre fisk i umiddelbar nærhed af ramningen vil blive påvirket kraftigt, og dødelighed vil kunne forekomme. Området med SEL værdier over 213dB omfatter et areal på ca. 170 hektar og udgør ca. 21 % af den kortlagte hårdbund inden for det påvirkningsområdet for fisk. Foruden de hårdbundsområder, der er registreret inden for påvirkningsområdet (se Figur 21-19), forventes der at forekomme andre lignende hårdbundsområder i Smålandsfarvandet, som ligeledes kan være vigtige habitater for blandt andet torsk og sild, som fiskene kan svømme til, hvis de bliver forstyrret af støj fra ramningen. Skrubber er ikke så sårbare over for støjpåvirkninger som torsk og sild. Skrubber har ingen svømmeblære og registrerer derfor undervandsstøj som vibrationer i umiddelbar nærhed af ramningen. Derfor vurderes påvirkningen af skrubber pga. støj at være ubetydelig. Hvad enten der vælges et scenarie med ramning af færre pæle med en større diameter eller flere pæle med en mindre diameter, vurderes sandsynligheden for ramningsstøj at være høj. Graden af forstyrrelsen på torsk og sild vurderes at være middel og have en lokal udbredelse, som er begrænset til de perioder, hvor der foretages ramning. Den samlede påvirkningsgrad på fisk vurderes derfor at være mindre for begge scenarier. Der forventes dog mindst påvirkning ved valg af de tyndere pæle, idet støjudbredelsen er mindst for disse pæle. Habitatændringer (fødegrundlag) Med bropillerne introduceres et fast substrat af beton, der kan karakteriseres som kunstige rev, og som kan medføre ændringer i fiskesamfundet. Påvirkningerne vil være permanente og er derfor vurderet i driftsfasen, afsnit Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 81

85 VANDFUGLE POTENTIELLE PÅVIRKNINGER De relevante potentielle påvirkninger af vandfugle i anlægsfasen er vist i Tabel TYPER AF PÅVIRKNINGER I ANLÆGSFASEN VANDFUGLE Sedimentspild Forstyrrelse og støj De marine naturtyper i påvirkningsområdet kan blive påvirket af sedimentspild, hvilket kan mindske udbredelsen og kvaliteten af bundvegetation og bundfauna. Dette kan forringe fødegrundlaget for de marint fouragerende fugle og mulighederne for fødesøgning kan også hæmmes pga. mindsket sigtbarhed i vandet. De marine rastende og fouragerende fugle kan blive forstyrret af færdsel, luftbåren støj og undervandsstøj i anlægsfasen, hvilket kan forårsage forøget energiforbrug og nedsat overlevelse pga. flugtreaktioner. Derved reduceres midlertidigt arealet af raste- og fourageringsområder. Tabel Typer af påvirkninger af vandfugle i anlægsfasen. Sedimentspild Sedimentspild kan påvirke de marint rastende og fouragerende fugle. Påvirkningen kan være indirekte, hvis fuglenes fødegrundlag forringes, eller direkte, hvis fuglenes mulighed for at se byttedyr under vand mindskes. Sedimentspild kan ske i forbindelse med afgravning til sejlrende, arbejdskanaler og fundamenter. Forstyrrelse og støj Forstyrrelse og støj kan påvirke de marint rastende og fouragerende fugle ved, at fuglene flygter fra området. Forstyrrelse og støj kan bl.a. opstå i forbindelse med sejlads og pæleramning. Fuglenes flugtafstande varierer fra art til art og kan med tiden aftage pga. tilvænning. Gentagne flugtreaktioner hos fugle kan forårsage et forøget energiforbrug og mindre tid til fouragering. Dette er særlig kritisk for rastende fugle i vinterperioden, hvor energiforbruget er højt, og dagslængden er kort. I denne periode er der begrænsede muligheder for at kompensere for et energitab ved at øge fødeindtagelsen. Fældningsperioden kan ligeledes være kritisk, da fuglene i en periode ikke kan flyve. Vedvarende flugt fra det forstyrrede område kan forårsage et tab af habitat, som kan nedsætte fuglenes chance for overlevelse. Viden om støjpåvirkning af fugle er meget begrænset, både så vidt angår luftbåren støj og undervandsstøj. Undervandsstøj Resultaterne af den forskning, der er foretaget, har ikke ført til entydige konklusioner. Der vides stort set intet om hverken undervandshørelse eller hørelse i luft hos de dykkende fugle. Det er derfor ikke klart om de dykkende fugles hørelse er tilpasset til at fungere i vand, og hvad fuglene i givet fald bruger undervandshørelsen til /21-80/. Fugle ser oftest ud til at fortsætte deres aktiviteter upåvirket af selv meget høje støjniveauer. Desuden ses ofte en høj grad af tilvænning til vedvarende støj, som dog afhænger af artens følsomhed og påvirkningens karakter (fx konstant, varierende eller pludseligt forekommende). Ofte ses der i første omgang en reaktion på en ny støjkilde, hvorefter fuglene hurtigt lærer at ignorere støjen. Der kan forekomme høreskader på enkeltindivider. Generelt vil støj besværliggøre akustisk kommunikation mellem fuglene. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 82

86 Luftbåren støj Førhen har 60 db været en almindeligt anvendt grænse for acceptabel luftbåren støj i områder med følsomme fuglearter /21-81/. Kriteriet på 60 db bygger på en antagelse af, at fuglenes akustiske kommunikation bliver besværliggjort ved støjniveauer højere end, hvad man normalt finder i naturen. Det antages dog samtidigt, at forstyrrelse i form af støj på over 60 db påvirker rastende fugle i flok i mindre grad end ynglefugle, da akustisk kommunikation spiller en mindre rolle for disse end for ynglefugle /21-82/. Derudover er der flere eksempler på, at fugle ofte udviser en høj grad af tilvænning til kontinuerlig støj /21-81//21-82/. Støjniveauer på under db har ofte ikke påviselig indflydelse på kommunikationen. Nye spanske undersøgelser viser dog, at mange ualmindelige arter forsvinder ved baggrundstøj over 50 db /21-83/. Dette studie er fra byparker og omfatter kun få af de arter, der også findes i åbne kystnære områder. Der er dog usikkerhed på effekten i forskellige habitater, da nogle arter udviser en høj grad af støjtolerance. Chambers Group /21-84/ konkluderede således, at fugle har god ynglesucces i trafikstøj, der når langt over 85 db. I nogle situationer og visse lande anvendes 85 db(a) derfor, som grænsen for et acceptabelt støjniveau for fugle. Der er kun foretaget få studier af, hvordan støj influerer på fuglearter tilknyttet enge og åbne kystnære områder. Hirvonen /21-85/ fandt, at støj over 56 db betød ringere ynglesucces for vadefugle nær en trafikeret vej. I kontrast hertil var sangfugles ynglesucces imidlertid uændret ved samme støjniveau. Hirvonen mener, at habitatændringer og ikke støjen var årsag til, at arter som rørdrum og rørhøg forsvandt fra det pågældende område. Andre undersøgelser af støjpåvirkninger på hejre og flere arter rovfugle viser betydelig tolerance over for støj. For eksempel havde fiskeørn uændret ynglesucces selv ved støj fra fly på db /21-86/. Ofte vil forstyrrelsen fra færdsel være større end forstyrrelsen fra støj. Dette gælder især bådtrafik. VURDERINGER I det følgende vurderes påvirkninger af vandfugle, som ikke er på udpegningsgrundlaget i det nærliggende Natura 2000-område nr Arter på udpegningsgrundlaget vurderes i kapitel 22 (Natura 2000). Lille lappedykker, ederfugl, gråand, hættemåge og canadagås vurderes at have lokal betydning, idet der kun forekommer en lille andel af den danske vinterbestand i området. Skarv, mørkbuget knortegås, taffeland, troldand, bjergand og lille skallesluger vurderes at have national/regional betydning, fordi en større andel af den samlede vinterbestand i Danmark findes i Storstrømmen. For lille skalleslugers vedkommende op til 26 % af den samlede vinterbestand. Sedimentspild Sedimentspild vil medføre en midlertidig påvirkning af vandfuglene i kortere, afgrænsede perioder i forbindelse med de planlagte graveaktiviteter. Aflejring af materiale og tilførsel af næringsstoffer eller miljøfremmede stoffer vurderes ikke at have et omfang, som ændrer udbredelsen af fuglene eller vandkvaliteten væsentligt. Forringet sigtbarhed vil forekomme lokalt og kortvarigt, men fuglene i området forventes i forvejen at være tilpasset naturlig resuspension af materiale til vandfasen, og der vil kun lokalt og kortvarigt kunne forekomme forringelser af fuglenes fødesøgning. Fødegrundlaget i form af flora, fauna og fisk i de marine områder vurderes kun at blive påvirket i mindre/ubetydelig grad som følge af anlægsarbejdet. Det vurderes, at fuglene i perioder med forhøjede sedimentkoncentrationer og perioder, hvor der forekommer forstyrrelser fra anlægsaktiviteterne har gode muligheder for at fortrække til alternative raste- Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 83

87 og fourageringsområder, og et eventuelt energitab pga. mindre tid til fouragering vil være minimalt. Dog er muligheden for at søge til andre områder mindre under vintre med isdække, hvor det er særligt vigtigt for fuglene at opholde sig i de isfrie områder. Sådanne vejrforhold indtræffer dog langt fra hvert år. I tilfælde af isvinter vil anlægsarbejdet sandsynligvis være meget begrænset pga. vejrforholdene. Samlet set vurderes sedimentspild at medføre ubetydelige til mindre påvirkninger af bestandene af de marint rastende og fouragerende fugle. Forstyrrelser og støj Forstyrrelser fra færdsel og støj vurderes kun at blive forøget midlertidigt og primært koncentreret i umiddelbar nærhed af den nye bro. De fartøjer, der udfører anlægsarbejdet, sejler med lav hastighed, og der vil ikke være væsentligt flere forstyrrelser end ved passage af andre fartøjer. Langt de fleste arter i området (ande- og mågefugle) vurderes at have en stor støjtolerance. Da der er tale om et område med meget skibstrafik og mange rekreative aktiviteter, må det desuden forventes, at fuglene i området er tilpasset forstyrrelser fra skibe, sejlbåde, lystfiskere m.m. Anlægsarbejdet vurderes især at kunne medføre forstyrrelse af vandfuglene, når havnen benyttes som arbejdshavn om vinteren, idet de fleste arter hovedsageligt anvender området om vinteren, og især i isvintre benytter de isfrie områder i havnene. Luftbåren støj fra ramning af fundamenter til bropiller forventes at være på et niveau, som kan skræmme vandfugle, der opholder sig inden for en radius på m fra ramningsaktiviteterne, afhængigt af de forskellige arters følsomhed over for støj. Der er estimeret følgende støjniveauer for luftbåren støj pga. ramning i forskellige afstande fra kilden /21-87/. 50 m: 73 db 250 m: 60 db 500 m: 54 db m: 48 db. Påvirkningen vil være størst ved ramning tættest på kysterne, hvor der er flest vandfugle. Ramning vil foregå forskellige steder langs broen, og støjniveauet vil tilsvarende flytte sig, så lokalt vil varigheden af støjpåvirkningen være væsentligt kortere end den samlede periode, hvor ramningen forventes at foregå (i alt ca. 6 eller 10 måneder, afhængigt af typen af pæle). Det vurderes derfor, at fuglene har mulighed for at flyve til nærliggende områder, hvor de ikke vil blive forstyrret i nævneværdig grad. Forstyrrelse og støj vurderes på baggrund af ovenstående at forårsage en ubetydelig/mindre påvirkning af bestandene af de marint rastende og fouragerende fugle. Samlet set vurderes anlægsaktiviteterne at medføre ubetydelige/mindre påvirkninger af bestandene af de marint rastende og fouragerende fugle HAVPATTEDYR I det følgende vurderes påvirkninger af marsvin i anlægsfasen. Marsvin er optaget på Habitatdirektivets bilag IV, som strengt beskyttet art, hvilket betyder at yngle og rasteområderne ikke må beskadiges eller ødelægges af projektet. Den økologiske funktionalitet af et yngle- eller rasteområde skal opretholdes på minimum samme niveau som hidtil. Vurdering af påvirkninger tager udgangspunkt i Habitatbekendtgørelsen /21-19/ med tilhørende vejledning /21-20/. Spættet sæl og gråsæl er omfattet af udpegningsgrundlaget for de nærmeste Natura 2000 områder og er konsekvensvurderet i forhold til Habitatdirektivet i kapitel 22 (Natura 2000). Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 84

88 POTENTIELLE PÅVIRKNINGER Potentielle påvirkninger af marsvin i anlægsfasen fremgår af Tabel TYPER AF PÅVIRKNINGER I ANLÆGSFASEN Støj og forstyrrelser Sedimentspild Habitattab MARSVIN Undervandsstøj fra ramning af pæle til fundering kan medføre permanente (PTS) og midlertidige høreskader (TTS) på marsvin. I umiddelbar nærhed af støjkilden kan dyrene dø pga. trykbølgen. Støj og andre forstyrrelser fra anlægsaktiviteter kan desuden føre til en barriereeffekt for marsvin, som vil blive bortskræmt fra projektområdet, og have svært ved at passere Storstrømmen. Gravning i havbunden medfører en øget mængde suspenderet sediment i vandet, som kan påvirke marsvin direkte ved at nedsætte sigtbarheden i vandet og dermed påvirke dyrenes fødesøgning. Indirekte kan sedimentation påvirke marsvin, hvis deres fødegrundlag (bundfauna og fisk) forringes pga. de forhøjede sedimentkoncentrationer som følge af graveaktiviteterne. Midlertidig eller permanent tab af habitater for marsvin og deres fødegrundlag pga. beslaglæggelse af havbund til sejlrender, arbejdskanaler, bropiller mm. Tabel Typer af påvirkninger af marsvin i anlægsfasen. Støj Støj og andre forstyrrelser i anlægsfasen, som potentielt kan påvirke marsvin, skyldes især pæleramning ved fundamenter og i mindre omfang øget skibstrafik og anden menneskelig aktivitet i området. Undervandsstøj kan medføre direkte fysiske og adfærdsmæssige effekter på marsvin eller inducere en indirekte barriereeffekt, hvis dyrene bliver skræmt væk fra Storstrømmen og dermed ikke har mulighed for at passere direkte mellem Smålandsfarvandet og den vestlige Østersø via Storstrømmen. Påvirkninger som følge af undervandsstøj kan generelt set inddeles i fire kategorier, der hovedsageligt afhænger af dyrets afstand til støjkilden /21-88/: Registrering af lyden, forekommer indenfor den hørbare zone. Adfærdsændring sker inden for reaktionszonen, der er området inden for hvilket, dyret reagerer adfærdsmæssigt eller fysiologisk. Denne zone er normalt mindre end den hørbare zone. Maskering defineres, som området inden for hvilket støjen er stærk nok til at interferere med dyrets evne til at registrere andre lyde, såsom kommunikationssignaler eller ekkolokaliserings klik. Fysisk skade sker inden for høretabszonen nær støjkilden. Høretabszonen er området, hvor den modtagne lyd er høj nok til at forårsage vævsskade, som kan resultere i enten midlertidigt høretab (TTS, hvor dyret vil få sin normale hørelse tilbage) eller permanent høretab (PTS). Grænsen mellem hver hørezone er flydende, og der kan være et stort overlap mellem de forskellige zoner. Adfærdsændringer, maskering og registrering som følge af støj afhænger desuden af baggrundsstøjen, og alle påvirkninger afhænger af dyrenes alder, køn og generelle helbredstilstand /21-89/. Nedramning af monopælfundamenter til bl.a. havvindmøller genererer særdeles kraftige lyde, der er i stand til at inducere permanente (PTS) og midlertidige høreskader (TTS) på havpattedyr, der opholder sig i umiddelbar nærhed af støjkilden /21-80/. Marsvin og måske andre arter reagerer på ramninger ved at Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 85

89 forlade området i afstande op til 20 km fra ramningsstedet /21-80/. Undersøgelser af effekten af anlæg af vindmølleparker og ramning på marsvin antyder, at der er en overvejende chance for, at marsvin vender tilbage efter ramningens ophører. Fx viste undersøgelser ved Horns Rev og en hollandsk Havvindmøllepark, at antallet af marsvin faldt en smule under anlægsarbejderne men steg igen efter idriftsættelsen af vindmølleparken /21-90//21-91/. Undersøgelser i Sprogø Havvindmøllepark kunne ikke påvise effekter på marsvin af ramning /21-92/, hvorimod undersøgelser ved Nysted Havvindmøllepark viste, at antallet af marsvin faldt markant under anlægsfasen, og at antallet af marsvin efter to års drift kun langsomt er ved at vende tilbage /21-90//21-92/. De foreslåede tålegrænser for støj under vand i forhold til fysiske skader og adfærdsændring for marsvin er vist i Tabel 21-8 /21-89/, men det skal understreges, at der ikke er skabt konsensus om de generelle tålegrænser /21-80/. SKADENIVEAU Dødelig (marsvin) PTS (marsvin) TTS (marsvin) Adfærdsændring TÅLEGRÆNSER 240 db SPL 180 db SEL 165 db SEL 150 db SEL Tabel Foreslåede tålegrænser for støj under vand for marsvin. PTS = Permanent høreskade, TTS = Temporær høreskade. SPL = Sound Pressure Level, det maksimale tryk fra støjen, SEL = Sound Exposure Level, den samlede lydenergi i et tidsrum For at kunne sammenligne støjudbredelsen under vand med tålegrænserne nævnt i Tabel 21-8 er det nødvendigt at omregne støjens udbredelse, så den kan sammenlignes med tålegrænserne. Flere forhold gør sig gældende i lavvandede områder, der hver for sig og tilsammen gør de akustiske forhold en del mere komplicerede end i det åbne hav /21-93/. Beregningsmodeller har begrænsninger i nøjagtigheden af beregninger for vandområder på meget lavt vand (<15 m). Da vanddybden omkring Storstrømmen i projektområdet er under 10 m, vil resultatet af eventuelle beregninger ikke være pålidelige. I stedet inddrages eksisterende viden om støjkilder og effekter på marsvin fra tidligere undersøgelser i forbindelse med anlæg af Øresundsbroen og vindmølleparker i det følgende. Sedimentspild Sedimentspild forekommer i forbindelse med graveaktiviteter i anlægsområdet, såsom udgravning til arbejdskanaler og brofundamenter. Sedimentspild kan påvirke marsvin direkte, hvis sedimentfanen bliver tæt nok til at forstyrre dyrenes fødesøgning. Indirekte påvirkninger kan forekomme, hvis aflejret materiale på havbunden reducerer marsvinenes fødegrundlag, eller hvis der sker spredning af miljøfremmede stoffer, som kan påvirke fødegrundlaget. Miljøfremmede stoffer er tungmetaller og andre skadelige stoffer, som ikke normalt findes i havmiljøet. Habitattab Der kan forekomme midlertidigt eller permanent habitattab, hvis der fjernes havbund. Det kan fx være ved udgravning af arbejdskanaler og sejlrender. Beslaglæggelse af havbund kan mindske udbredelsen og kvaliteten af bundvegetation og bundfauna og dermed forringe fødegrundlaget for marsvin. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 86

90 VURDERING Støj fra pæleramning Anlæg af den nye bro inkluderer pæleramning i forbindelse med anlæg af fundamenter til bropiller. Støjen vil være kortvarig, men kan berøre et større område lokalt til regionalt med støj af et niveau, der potentielt kan medføre død, fysiske skader og adfærdsmæssige ændringer hos marsvin. Der foreligger to scenarier for pæleramning: pæleramning med stålpæle eller pæleramning med jernbetonpæle. Ved pælefundering med stålpæle vil der blive anvendt pæle med en typisk diameter mellem 1,5 og 2 m, og ramningen vil foregå over en relativt sammenhængende periode på ca. seks måneder. Ved pælefundering med jernbetonpæle vil der blive anvendt firkantede jernbetonpæle med en typisk diameter på 0,4 x 0,5 m, og ramningen vil foregå over en relativt sammenhængende periode på ca. 10 måneder. Ramningen vil primært foregå i dagtimerne, men det er også muligt, at der vil blive rammet om natten. For marsvin forventes det ikke at være betydende, om ramningen foregår om natten eller om dagen, da de formodentlig ikke passerer Storstrømmen. Hvis der pælerammes hele døgnet, kan det muligvis være en fordel, idet perioden, hvor der rammes, bliver kortere end 10 måneder, og den samlede forstyrrelse bliver derfor mindre. I forbindelse med etablering af vindmølleparker er der lavet forskellige undersøgelser af undervandsstøjen fra ramning af pæle. Her viser målinger en kildestyrke på 260 db SPL 1 meter fra støjkilden i forbindelse med ramning af pæle med en diameter på 2 m /21-94/. For de mindre pæle forventes støjen at være 15 db lavere. Erfaringsmæssigt kan det forudsættes, at afstandsdæmpning for støjen i Storstrømmen er 6 db for hver gang afstanden til kilden fordobles. Derved reduceres støjen til et niveau på 240 db SPL i en afstand af ca. 10 m fra kilden for pæleramning med stålpæle og ca. 2 m for jernbetonpæle, hvilket antages at være tålegrænsen for dødelig effekt for marsvin (Tabel 21-8). Det antages, at der skal foregå pæleramning ved op til 1/3 af bropillerne. Sound Exposure Level (SEL) måles i decibel og er udtryk for en støjdosis, der kan relateres til påvirkninger af marsvin. Det vurderes, at støjen i 1 meters afstand for ét slag på de store pæle kan estimeres til SEL = 221 db /21-79/. Under antagelsen af slag pr. pæl og 8 pæle pr. dag, skal der tillægges 39 db til SEL værdien /21-79/. Den samlede SEL værdi kan således estimeres til SEL = 260 db 1 meter fra ramningen. Støjniveauet svækkes med stigende afstand til kilden. Med baggrund i den forventede geometriske spredning i Storstrømmen antages det, at støjniveauet svækkes med 6 db ved en fordobling af afstanden. Grundlaget for vurderingerne er således, at der kan forekomme et SEL-niveau på 180 db i en afstand af op til 10 km ved ramning af de store stålpæle og ca. 2 km ved de mindre jernbetonpæle. Det kan desuden estimeres, at støjen forventes at være reduceret til et niveau på ca db SPL i ca. 10 kilometers afstand fra ramning af stålpæle med en diameter på 2 m, og ca. 2 km for pæleramning med de mindre jernbetonpæle. Dette niveau svarer til støjen fra en skibspassage, hvilket formodes at være det støjniveau, som dyrene er tilvænnet i de danske farvande. ICES angiver den kritiske tabsprocent ved menneskeskabt fjernelse af marsvin til 1,7 %, hvilket dækker over menneskabt tab af dyr, herunder ved bifangst af dyr i fiskeriet /21-95/. Bifangst af marsvin i de danske farvande er ikke opgjort, men overstiger formodentligt de 1,7 % /21-95/. Marsvinebestanden tåler derfor ikke et yderligere tab, som kan blive kritisk for bestandens opretholdelse i de indre danske farvande. I Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 87

91 tilfælde af, at der er marsvin i nærområdet omkring ramningsaktiviteterne, vil der forekomme tab af dyr pga. ramningen. Marsvinebestanden i de indre danske farvande er stort set genetisk adskilt fra bestanden i den østlige del af Østersøen /21-48/, og Storstrømmen forventes ikke at være en vigtig passage for marsvin, der vandrer mellem Smålandsfarvandet og den østlige Østersø. Det vurderes derfor, at støj fra ramningsaktiviteterne kun i mindre grad vil virke som en barriereeffekt for marsvin. Projektområdet er beliggende i udkanten af et yngleområde for marsvin (se Figur 21-18). Kun en lille del af det samlede yngleområde vil potentielt kunne påvirkes af ramningsstøjen fra pæleramning med stålpæle (<5 %) og af yngleområdet ved brug af jernbetonpæle (<2 %). Der er observeret marsvinehunner med unger i Storstrømmen, og både marsvinebestanden og yngleområdet er af international vigtighed. Det vurderes, at påvirkningsområdet udgør en lille del af det samlede yngleområde, og at marsvin kan fortrække til andre dele af yngleområdet, som ikke påvirkes af støj fra ramningen. Marsvin forventes ikke at være knyttet til specifikke yngleområder, men at være fleksible og flytte sig inden for og imellem forskellige områder /21-96/ /21-97/. Det forventes derfor også, at marsvinene vil vende tilbage til den del af yngleområdet, hvorfra de evt. fortrænges pga. støj efter ramningens ophør. Pæleramningen ved anlæg af den nye Storstrømsbro forventes som nævnt at ville forløbe over en kortere periode på ca måneder, afhængigt af hvilken pæletype der bruges. Der vil være en høj grad af forstyrrelse mens der pælerammes, fordi støjen potentielt kan medføre tab af marsvin, hvis dyrene opholder sig inden for ca m fra ramningen og høreskader eller adfærdsændringer hos dyr i flere kilometers afstand fra ramningsaktiviteten (2-10 km), afhængigt af pæletypen. Støjpåvirkningen ved anvendelse af jernbetonpæle er ca. fem gange mindre end ved anvendelse af stålpæle. Yngleområdets økologiske funktionalitet kan blive negativt påvirket ved tab af dyr eller permanent fysisk skade på dyr i området. Højtæthedsområdet for marsvin ligger ca. 25 km fra projektområdet og vil ikke blive påvirket af støj fra ramningen, se Figur Idet marsvin har international vigtighed, vurderes det samlet set, at pæleramningen vil medføre en moderat påvirkning af marsvin, hvad enten der vælges større eller mindre pæle, og det kan ikke udelukkes, at yngleområdets økologiske funktionalitet kan være truet, idet der er risiko for, at der kan være tab af dyr pga. pæleramningen. Derfor skal der implementeres afværgeforanstaltninger som beskrevet nedenfor. Ved anvendelse af forramning og certificeret havpattedyrsobservatør vurderes det, at påvirkningen af marsvin pga. støj fra pæleramningen vil være af mindre grad, idet der ikke vil forekomme død eller fysiske skader på dyrene. Det vurderes yderligere, at yngleområdets økologiske funktionalitet vil kunne opretholdes. Ved pæleramningen skal der anvendes såkaldt soft start, hvor der foretages en forramning med lav frekvens og slagstyrke i et passende tidsinterval for at skræmme marsvin væk fra ramningsaktiviteterne, før der rammes med fuld styrke /21-98/. Forramningen skal vare tilstrækkeligt længe til, at marsvin i området kan nå at svømme væk og ikke blive påført fysiske skader. Forramning varer typisk omkring minutter afhængigt af pælenes størrelse, og støjproduktion. Der bør samtidigt anvendes en certificeret havpattedyrsobservatør (marine observer), der kan holde øje med, om der kommer dyr ind i området under forramning, ramning og i pauser mellem ramningerne (inden for 500 m af ramningsstedet), og evt. stoppe arbejdet indtil dyret er jaget væk. Havpattedyrsobservatøren kan desuden bruge sine observationer til at justere forramning og ramningsprotokollen, så det sikres, at der ikke sker skader på havpattedyr i forbindelse med ramningsaktiviteten, og så arbejdsgangen løbende kan effektiviseres. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 88

92 Forstyrrelser fra sejlads og øvrige anlægsaktiviteter Marsvin forekommer i høje tætheder og har formodede yngleområder i områder med langt mere trafik, end der vil forekomme i Storstrømmen og Smålandsfarvandet i forbindelse med Storstrømsbroprojektet. Marsvin forekommer bl.a. i høje antal i bælthavene, som er nogle af Danmarks mest trafikerede farvande. Observationer i forbindelse med byggeriet af Storebæltsbroen indikerer desuden, at marsvin er relativt robuste over for byggeaktiviteter, idet der både under og efter anlæg af Storebæltsbroen var en stor forekomst af marsvin i området /21-99/. Byggeaktiviteterne i forbindelse med etableringen af Storebæltsforbindelsen havde et langt mere omfattende omfang i både tid og rum end etableringen af ny Storstrømsbro og nedrivning af den eksisterende bro. Det vurderes derfor, at øget trafik og forstyrrelse fra diverse anlægsaktiviteter kun medfører en ubetydelig påvirkning af marsvin. Sedimentspild Marsvin er tilpasset et liv i de kystnære vande, og deres hørelse og ekkolokalisering er tilpasset fødesøgning under forhold, hvor de kun i mindre grad eller slet ikke kan se /21-100/. Høje koncentrationer vil forekomme lokalt i perioder af kortere varighed (timer/dage), og koncentrationerne vurderes ikke at være så høje, at de kan forstyrre dyrenes fødeindtag. Derfor vurderes påvirkninger af marsvin fra sedimentspild at være uden betydning for marsvin i anlægsfasen. Habitattab Habitattab i forbindelse med Storstrømsbroprojektet er permanent og derfor vurderet under driftsfasen Konsekvenser i nedrivningsfasen I det følgende vurderes påvirkninger af plante- og dyrelivet i Storstrømmen som følge af nedrivning af den eksisterende bro. Kapitlet omhandler bundvegetation og bundfauna, fisk, vandfugle og havpattedyr. Efter en kort gennemgang af de mulige påvirkninger foretages vurderinger af påvirkningerne. Arter, som er på udpegningsgrundlaget i nærliggende Natura 2000-områder, er beskrevet og vurderet i kapitel BUNDVEGETATION OG BUNDFAUNA POTENTIELLE PÅVIRKNINGER Typer af påvirkninger af bundvegetation og bundfauna som følge af nedrivning fremgår af Tabel TYPER AF PÅVIRKNINGER I NEDRIVNINGSFASEN BUNDVEGETATION OG BUNDFAUNA Habitattab og habitatændringer Sedimentspild Fjernelse af bropiller (pilleskafter, paramenter og pillefod) vil betyde, at der forsvinder levesteder for hårdbundsdyr, som lever på bropillerne. Når betonstykker efterlades på havbunden, kan det derimod medføre ændringer af havbunden, således at der i områder, hvor der tidligere var blød bund, etableres såkaldte kunstige rev for hårdbundsdyr og -planter.. Udgravning til arbejdskanaler kan føre til øget suspenderet materiale i vandet og sedimentation, som kan skade dyr og planter. Selve udgravningen vil være et permanent tab af levesteder for dyr og planter. Tabel Typer af påvirkninger af bundvegetation og bundfauna i nedrivningsfasen. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 89

93 Mulige påvirkninger i nedrivningsfasen er af samme type som i anlægsfasen og beskrevet mere detaljeret i afsnit 21.3 (påvirkninger i anlægsfasen). VURDERINGER Bropiller Der vurderes i det følgende på varianter af, hvordan det sprængte materiale efterlades på havbunden: 1) Det sprængte materiale efterlades jævnet ud på havbunden. Pilleskafter samt parament og pillefod bortsprænges, og det sprængte materiale efterlades på havbunden, eller Parament og pillefod bortsprænges og efterlades på havbunden. Pilleskafter skæres af og løftes bort. 2) Sprængt materiale bjærges (opsamles med stenfisker) og anvendes som erosionsbeskyttelse omkring bropillerne på den nye bro. 3) Det sprængte materiale bjærges i land, hvor det nedbrydes og genanvendes. Habitattab Den planlagte bortsprængning af bropiller med dynamit vil medføre en lokal og kortvarig påvirkning af bunddyr og vegetation i umiddelbar nærhed af bropillerne, som dør pga. trykbølgen fra sprængningerne. Det vurderes, at påvirkningen vil være ubetydelig, idet tabet af planter og dyr, som dør ved sprængningen, er meget lille i forhold til de samlede bestande. Hårdbundssamfundet på bropillerne er desuden ikke unikt, men består næsten udelukkende af blåmuslinger, som er meget almindelige over alt i de danske farvande. Besigtigelser af bropiller i efteråret 2013 viste, at der på pillerne er tætte begroninger med blåmuslinger og enårige trådalger. Bortsprængning af bropillerne vil medføre et varigt tab af levested. Samlet set vurderes påvirkningen at være ubetydelig, da der vil være etableret tilsvarende hårdbundshabitater på bropillerne ved ny bro, og fordi de fundne arter også findes i stort antal på havbundens store sten. Desuden forekommer der ikke unikke arter på bropillerne. Introduktion af nye habitater I det følgende vurderes på tre mulige scenarier vedr. håndtering af betonbrokker fra sprængningerne. 1) Det sprængte materiale efterlades jævnet ud på havbunden. Betonbrokker, som efterlades på havbunden, udgør et kunstigt, hårdt substrat for tang og epifauna, men er arealmæssigt uden nævneværdig betydning. Betonstykker fra bortsprængningen på havbunden bidrager tillige positivt som nye levesteder for dyr og planter. Der er i forvejen mange større sten på havbunden i de dybere dele af Storstrømmen, og arter med tilknytning til hårdt substrat forekommer naturligt i området. Derfor vurderes det, at hverken betonstykker eller fundamentplader vil medføre betydende ændringer af de nuværende forhold eller udgøre miljømæssige problemer for områdets dyre- og planteliv. Ved sprængningen vil der spredes finkornet beton som støv i vandet på samme måde som sediment spredes ved gravning i havbunden. Det vurderes, at der er tale om ganske få procent af det samlede volumen af beton, og at betonstøvet ikke vil medføre betydende ændringer i forhold til den nuværende situation, hvor der naturligt forekommer en del suspension af sediment i området. For bundvegetation og fauna får det ikke den store betydning, hvorvidt der vælges en løsning, hvor pilleskafter samt parament og pillefod bortsprænges og efterlades på havbunden, eller om pilleskafterne Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 90

94 skæres af og løftes bort. Begge scenarier vurderes at medføre lav grad af forstyrrelse lokalt i Storstrømmen. Påvirkningen vil være permanent, og det vurderes samlet set, at påvirkningsgraden for bundvegetation og bundfauna vil være mindre. 2) Sprængt materiale bjærges (opsamles med stenfisker) og anvendes som erosionsbeskyttelse omkring bropillerne på den nye bro eller til genopfyldning af arbejdskanaler. Vælges det at anvende det sprængte materiale som erosionsbeskyttelse, vil der dannes kunstige rev på betonbrokkerne på samme måde som beskrevet under scenarie 1 ovenfor. Det vurderes ligeledes, at påvirkningsgraden for bundvegetation og bundfauna vil være mindre ved denne metode. Der vurderes ikke at være påvirkninger på flora og fauna ved at fjerne brokkerne (se nedenfor under punkt 3), og der vil være positive effekter ved at genopfylde arbejdskanaler med brokker (se 21.5). 3) Det sprængte materiale bjærges i land, hvor det nedbrydes og genanvendes. Såfremt det sprængte materiale bjærges i land, fjernes hårdt substrat fra området, hvor der i den nuværende situation er begroninger med især blåmuslinger på bropillerne. Pillefødder og muligvis paramenter vil blive stående på havbunden, så der vil fortsat være levesteder for hårdbundsarter i området. Derudover er der sandsynligvis allerede på det tidspunkt, hvor bropillerne bortsprænges, etableret et nyt hårdbundssamfund på bropillerne på den nye bro. Det vurderes derfor, at påvirkningen af flora og fauna også ved denne metode vil være mindre. Arbejdskanaler Sedimentspredning Udgravning af arbejdskanaler ved den eksisterende bro vil i et vist omfang kunne påvirke ålegræsbestandene i nærområdet omkring broen negativt pga. nedsat lysnedtrængen som følge af øget suspension, hvis gravearbejdet foregår i ålegræssets vækstsæson. Det vurderes, at påvirkningen af ålegræs vil være af mindre grad, idet den vil være kortvarig og meget lokal. Sedimentspildet forventes derimod at være så på så lavt et niveau, at der kun vil være en ubetydelig påvirkning af bundfaunaen. Habitattab Vurderinger af udgravning af arbejdskanaler i forbindelse med nedrivningen er vurderet i afsnit om konsekvenser i driftsfasen (afsnit 21.5), da de er vurderet som et permanent habitattab. Variant Midlertidige adgangsdæmninger En variant af metoden til nedrivning omfatter demontage af overbygning i store jackups, hvilket betyder, at arbejdskanalerne ikke bliver så store og dybe, og sedimentspredningen bliver dermed væsentligt mindre end worst case -scenariet, som er beskrevet i kapitel 20. Denne metode involverer, at der skal etableres midlertidige adgangsdæmninger ud i vandet ved siden af den eksisterende bro. Påvirkningen af flora og fauna pga. tab af levesteder bliver mindre end, hvis der graves ud til store arbejdskanaler. Habitattabet vil være midlertidigt og lokalt, og det forventes, at den naturlige flora og fauna vil kunne retableres i området inden for kort tid. Derfor vurderes påvirkningen fra disse midlertidige adgangsdæmninger at være ubetydelig for fauna og mindre for ålegræs, som forventeligt vil have sværere ved at genetablere sig i området end bunddyrene. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 91

95 FISK POTENTIELLE PÅVIRKNINGER Ved nedrivningen af den eksisterende bro vil forventes der at være aktiviteter, der kan have nogen indvirkning på fiskesamfundene. Typer af påvirkninger af fisk fra nedrivningsaktiviteterne fremgår af Tabel TYPER AF PÅVIRKNINGER I NEDRIVNINGSFASEN FISK Sedimentspild Habitatændringer Støj Udgravning af arbejdskanaler medfører en øget mængde suspenderet sediment i vandet, som kan påvirke fisk, bl.a. ved at nedsætte sigtbarheden i vandet og ved at nedsætte respirationen, fordi sedimentet sætter sig på fiskenes gæller. Også fiskenes æg og larver er sårbare over for forhøjede koncentrationer af sediment i vandfasen. Sedimentation kan påvirke fisk, hvis deres fødegrundlag (bundfauna) ændres pga. de forhøjede sedimentkoncentrationer pga. graveaktiviteterne. Ved nedrivning af den eksisterende bro fjernes fast substrat og strukturer, der kan klassificeres som kunstige rev, fra Storstrømmen. Kunstige rev er levesteder for særlige arter af fisk. Undervandsstøj fra arbejdsfartøjer og eksplosiver kan skade fiskenes hørelse og påvirke deres interne kommunikation. Tabel Typer af påvirkninger af fisk i nedrivningsfasen. Mulige påvirkninger af fisk i nedrivningsfasen er af samme type som i anlægsfasen og er beskrevet mere detaljeret i afsnit om påvirkninger i anlægsfasen (afsnit 21.3). VURDERINGER Sedimentspild Der forventes ikke nogen effekter på fisk pga. sedimentation, da de sedimenterede mængder forventes at ville overstige 1 mm i et meget lille område pga. den store vandudskiftning. Pelagiske æg og larver Overskridelser af sedimentkoncentrationer på 10 mg/l forventes maksimalt at kunne forekomme i op til 50 % af tiden, mens gravearbejdet står på og kun i mindre områder samtidig. Sildelarver er sårbare over for sedimentkoncentrationer over 100 mg/l, men så høje koncentrationer forventes kun at forekomme meget lokalt og kortvarigt (timer). Da sild forventes at gyde på Masnedø Østflak og andre kystnære områder i Storstrømmen, antages det, at tætheden af sildelarver i en kort periode er høj på flakket. I værste fald vil sedimentkoncentrationerne i perioden april-juni, hvor der potentielt kan være mange sildelarver i området, periodevis være så høje, at der kan forekomme en negativ effekt på sildelarver. Men da der ikke vil være graveaktiviteter i hele området samtidig, og da der ikke graves om natten, vil udbredelsen af sedimentfanen på klækningstidspunkt for sildelarver være begrænset i både tid og rum. Effekten fra suspenderet sediment på fiskelarver vurderes derfor at være mindre. Store dele af året vil der i større eller mindre grad forekomme pelagiske æg i Storstrømmen. Effekten på pelagiske æg vurderes dog at være ubetydelig, pga. den korte periode med graveaktiviteter og en lokal udbredelse af sedimentfane. Derudover vil den kraftige strøm i Storstrømmen i de dybere dele af Storstrømmen generelt forårsage relativt gode iltforhold ved bunden, og pelagiske æg, der eventuelt synker ud af de øvre vandlag, vil ikke nødvendigvis dø. Påvirkningsgraden for pelagiske fiskeæg, vurderes derfor at være ubetydelig. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 92

96 Bentiske æg Beregninger af de maksimale koncentrationer af suspenderet sediment, som vil kunne forventes i forbindelse med udgravning af arbejdskanalerne ved den eksisterende bro, viser, at der i kortere perioder vil forekomme sedimentkoncentrationer over 10 mg/l i påvirkningsområdet, hovedsagelig i de lavvandede områder omkring Masnedø. Af de fiskearter, som forekommer i Storstrømmen, forventes sild at have mindst tolerance over for suspenderet sediment. Det vurderes dog, at sild, ål og andre vandrefisk vil svømme til nærliggende områder og/eller holde sig på det dybere vand i sejlrenden for at undgå sedimentfanerne. Nogle arter er dog meget tolerante over for forhøjede koncentrationer af suspenderet materiale, og vil kun i mindre grad eller slet ikke blive påvirket af sedimentet, idet de er tilpasset høje sedimentkoncentrationer, som også kan forekomme under naturlige forhold. Såfremt udgravning af arbejdskanaler planlægges at foregå i efterårsperioderne, vil aktiviteten være sammenfaldende med ålens vandring gennem området på sin vej ud af Østersøen. Ålens overordnede vandringsrute forventes ikke at ændres heraf, men det er muligt, at der vil ske en forskydning af vandringsruten mod dybere, mere strømfyldt og mindre uklart vand. Foretages gravearbejdet i april-juni, vil effekten på sild være noget større end ved graveaktiviteter i efteråret, da vandring i april-juni er en del af sildens gydeadfærd. Torsk og fladfisk (primært skrubbe) er vigtige arter i Storstrømmen. Deres overvejende bentiske levevis og deres tilvænning til omgivelser med højt indhold af suspenderet materiale forventes at gøre dem mindre sensitive over for suspenderet sediment end eksempelvis pelagiske fiskearter såsom sild. Eksempelvis har rødspætter overlevet at være udsat for mg/l af suspenderet ler og silt i 14 dage /21-62/. De relativt markante forøgelser af sedimentkoncentrationer og den geografiske udbredelse af områder med mere end 10 mg/l af suspenderet materiale betyder, at forstyrrelsen fra aktiviteterne på juvenile og voksne fisk må betegnes som høj, men kortvarig. Den samlede påvirkningsgrad for voksne og juvenile fisk i forbindelse med nedrivningen af broen vurderes derfor at være mindre. Habitatændringer Bropillerne har siden 1930 erne fungeret som habitat for fiskearter relateret til stenrev såsom toplettet kutling, havkarusse, savgylte, bergylte, tangspræl m. fl., men også arter som torsk og hvilling har benyttet bropillerne, da de har medført strømlæ og udgjort et gunstigt fourageringsområde. I de fleste danske havområder vil fjernelse af hårdbundsstrukturer medføre et tab habitattypen, da langt størstedelen af havbunden i de danske marine områder, består af sand og fint sediment (mudder) i forskellige blandingsforhold. I Storstrømmen forholder det sig noget anderledes, da der i de centrale del af påvirkningsområdet er registreret stenforekomster, og da der allerede er etableret nye hårdbundssubstrater i form af bropillerne ved den nye bro, hvor der inden for ganske få år vil være etableret hårdbundshabitater svarende til dem, der forsvinder ved den eksisterende bro. Påvirkningsgraden fra habitatændringen er middel og lokal. Effekten på fisk vil være permanent, men da der i øvrigt forekommer et anseeligt område med hårdbundssubstrat, som fiskene kan anvende, vurderes den samlede påvirkningsgrad at være ubetydelig. Støj Støjen i nedrivningsperioden forventes at være størst under bortsprængning af pillefødder og paramenter. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 93

97 Det er planlagt, at der skal sprænges 49 pillefødder inklusive paramenter på bropillerne, hvor sprængningen overvejende foregår under vandet. Der vil blive brugt sprængstoffer, som vil give anledning til meget kortvarige hændelser med støj (sandsynligvis nogle få dage). Da sprængningen foregår indefra, vil en stor del af energien blive tilbageholdt i betonen, og dermed reduceres trykbølgen. Der er begrænset viden om støjudbredelse fra sprængning under vand. Der foreligger erfaringer fra Forsvaret og fra Orica /21-101/. Det er estimeret, at sprængningen kan resultere i et støjniveau på SEL = 213 db i en afstand på 25m og SEL= 183 db i en afstand på max. 750 m. Sortmundet kutling, fladfisk (primær skrubbe), torsk og ål udgør nøglearterne i Smålandsfarvandet. Silden forventes også periodevist at optræde endog meget talrigt, særligt i foråret og først på sommeren. Som følge af deres relativt gode hørelse forventes effekten af støj at være størst på sild, og den er derfor medtaget her sammen med torsk, der har en middelgod hørelse. Yngel torsk forekommer med al sandsynlighed i projektområdet igennem hele året og forventes særligt at forekomme i områder med hårdbund. Torsk og de fleste andre fisk i umiddelbar nærhed af sprængningerne vil blive påvirket kraftigt og dødelighed vil kunne forekomme. Området med SEL-værdier over 213dB er estimeret at kunne forekomme i en radius på 25 meter fra fundaments centrum og omfatter således et estimeret areal på ca. 13,5ha, hvilket udgør < 1 % af den kortlagte hårdbund inden for projektområdet. I forår og sommerperioden vil Smålandsfarvandet besøges af sild, der periodevis kan være talrige. Ud fra habitatkortlægningen vurderes silden at gyde i området. Specielt Masnedø Østflak vurderes at være velegnet som gydelokalitet. Omkring og på dele af Masnedø Østflak vil der kunne forekomme SEL-værdier, der overstiger 183dB, dvs. i et niveau, som vil kunne forårsage midlertidig hørenedsættelse. Desuden kan støjen maskere kommunikation mellem individerne og derved medføre adfærdsmæssige implikationer, eventuelt i forbindelse med gydningen. Støjpåvirkningen fra projektet på sild vil være mest aktuel, når silden forekommer særligt talrig i området i forbindelse med gydningen (april-juni). Foruden de hårdbundsområder, der er registreret inden for områdeafgrænsningen, forventes der at forekomme andre lignende hårdbundsområder i Smålandsfarvandet, som fiskene kan svømme til, mens sprængningerne foregår. Skrubber er mindre følsomme over for støjpåvirkninger end arter som fx sild og torsk. Skrubber har ingen svømmeblære og registrerer primært støj som vibrationer i vandet i umiddelbar nærhed af eksplosionerne. Effekten fra støj på skrubber forventes derfor at være ubetydelig. Der forventes at være behov for at anvende sprængninger til alle pillefødder og paramenter, så sandsynligheden for støj fra eksplosiver vurderes at være høj (>75 %). Graden af forstyrrelsen på torsk og sild vurderes at være middel og have en meget lokal udbredelse, som er begrænset til de perioder, hvor der foretages sprængninger. Den samlede påvirkningsgrad fra nedrivningsstøj på fisk vurderes på den baggrund at være mindre VANDFUGLE POTENTIELLE PÅVIRKNINGER Typer af påvirkninger af vandfugle, som kan forekomme i forbindelse med nedrivning af broen fremgår af Tabel Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 94

98 TYPER AF PÅVIRKNINGER I NEDRIVNINGSFASEN Sedimentspild Forstyrrelse og støj Habitattab VANDFUGLE De marine naturtyper kan blive påvirket af sedimentspild, som kan forringe fuglenes fødegrundlag. Sedimentspild kan også forringe fødesøgningsmulighederne, fordi høje sedimentkoncentrationer i vandfasen medfører nedsat sigtbarhed. De marine rastende og fouragerende fugle kan blive forstyrret af færdsel, luftbåren støj og undervandsstøj fra nedrivningsaktiviteterne, hvilket kan forårsage forøget energiforbrug og nedsat overlevelse pga. flugtreaktioner. Derved reduceres midlertidigt arealet af raste- og fourageringsområder. Uddybning af arbejdskanaler medfører tab af arealer af raste- og fourageringsområder for fugle, og der kan forekomme påvirkninger af fuglenes fødegrundlag som følge af tab af levesteder. Tabel Typer af påvirkninger af vandfugle i nedrivningsfasen. De forskellige typer af påvirkninger er af samme type som i anlægsfasen og beskrevet mere detaljeret i afsnit 21.3 (påvirkninger i anlægsfasen). VURDERINGER I det følgende foretages en overordnet vurdering af påvirkninger af vandfugle, som ikke er på udpegningsgrundlaget for det nærliggende Natura 2000-område nr Sedimentspild vil være en midlertidig påvirkning i kortere afgrænset perioder i forbindelse med graveaktivitet ved arbejdskanalerne. Der forventes ubetydelige/mindre påvirkninger af fuglenes fødegrundlag i form af flora og fauna som følge af sedimentspildet (se afsnit om bundvegetation og bundfauna samt afsnit om fisk). Det forventes, at der lokalt og midlertidigt vil være nedsat sigtbarhed pga. suspenderet sediment, men at fuglene i disse korte perioder kan fouragere i nærliggende områder. Koncentrationer under 15 mg/l (ca. 2 m sigtbarhed) vurderes ikke at nedsætte sigtbarheden væsentligt. Fuglene vurderes desuden at være tilpasset en vis naturlig suspension af materiale i vandfasen, som blandt andet kan ske i forbindelse med kraftig vind og strøm. Det vurderes, at fuglene i perioder med forhøjede sedimentkoncentrationer har gode muligheder for at fortrække til alternative raste- og fourageringsområder, og evt. energitab pga. mindre tid til fouragering vil være minimalt. Dog er muligheden for at søge til andre områder mindre under vintre med isdække, hvor det er særligt vigtigt for fuglene at opholde sig i de isfrie områder. Sådanne vejrforhold indtræffer dog langt fra hvert år. I tilfælde af isvinter vil nedrivningsarbejdet sandsynligvis være meget begrænset pga. vejrforholdene. Sedimentspild vurderes på baggrund af ovenstående at medføre ubetydelige/mindre påvirkninger af marint rastende og fouragerende fugle. Forstyrrelse og støj Bortsprængning af bropiller medfører undervandsstøj, som potentielt kan påvirke dykkende fugle. Sprængningerne forventes gennemført over en meget kort periode, og det er sandsynligt, at kun få eller ingen dykkende fugle opholder sig tæt på sprængningerne, at de vil blive påvirket af undervandsstøjen. Luftbåren støj fra de planlagte sprængninger af bropiller forventes at være på et niveau, som kan skræmme vandfugle, der opholder sig inden for en radius på m fra sprængningerne, afhængigt af de Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 95

99 forskellige arters følsomhed over for støj. Der er estimeret følgende støjniveauer for luftbåren støj pga. sprængning i forskellige afstande fra kilden (/21-87/). 50 m: 79 db 250 m: 66 db 500 m: 60 db m: 54 db. Påvirkningen vil være størst ved sprængning tættest på kysterne, hvor der er flest vandfugle. Hver enkelt sprængning vil foregå i løbet af meget kort tid og kun være et enkelt brag, som skræmmer fuglene, hvorefter de hurtigt vil kunne vende tilbage til området. Alle sprængninger forventes gennemført inden for ca. 10 dage, så det vil være en kortvarig påvirkning. Habitattab Habitattab som følge af inddragelse af havbund til arbejdskanaler ved den eksisterende bro vil være en permanent påvirkning og vurderes i driftsfasen i afsnit HAVPATTEDYR Marsvin er optaget på Habitatdirektivets bilag IV, som strengt beskyttet art, hvilket betyder, at yngle- og rasteområderne ikke må beskadiges eller ødelægges af projektet. Den økologiske funktionalitet af et yngleeller rasteområde skal opretholdes på mindst samme niveau som hidtil. Vurdering af påvirkninger tager udgangspunkt i Habitatbekendtgørelsen /21-19/ med tilhørende vejledning /21-20/. Påvirkninger af marsvin er beskrevet og vurderet i det følgende. Spættet sæl og gråsæl er omfattet af udpegningsgrundlaget for de nærmeste Natura 2000-områder og er konsekvensvurderet i forhold til Habitatdirektivet i kapitel 22 (Natura 2000). POTENTIELLE PÅVIRKNINGER Typer af påvirkninger marsvin i forbindelse med nedrivning af broen fremgår af Tabel TYPER AF PÅVIRKNINGER I NEDRIVNINGSFASEN Forstyrrelse og støj Sedimentspild Habitattab MARSVIN Undervandsstøj fra sprængning, sejlads og arbejdsfartøjer kan medføre direkte fysiske og adfærdsmæssige effekter på marsvin eller inducere en indirekte barriereeffekt, hvis dyrene bliver skræmt væk fra Storstrømmen. Sedimentspild fra udgravning af arbejdskanaler kan forringe havpattedyrenes mulighed for at søge føde og påvirke marsvins fødegrundlag i form af fisk og bunddyr. Ved udgravning af arbejdskanaler forsvinder der områder af havbunden permanent. Derved tabes levesteder for marsvins fødegrundlag, med risiko for afledte påvirkninger af marsvin. Tabel Typer af påvirkninger af marsvin i nedrivningsfasen. De forskellige typer af påvirkninger er af samme type som i anlægsfasen og beskrevet mere detaljeret i afsnit 21.3 (påvirkninger i anlægsfasen). Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 96

100 VURDERINGER Undervandsstøj fra sprængning af bropiller Det planlægges, at der skal sprænges 49 pillefødder inklusive paramenter og muligvis pilleskafter, hvor sprængningen overvejende foregår under vandet. Sprængningen vil sandsynligvis kunne udføres på sammenlagt ca. 10 dage. Sprængningen af den enkelte bropille forventes at ske successivt i trin afhængigt af bropillens størrelse. Der vil være ganske få millisekunder imellem hvert trin. Da sprængningen foregår indefra, vil en stor del af energien blive tilbageholdt i betonen, og dermed reduceres trykbølgen. Der er begrænset viden om støjudbredelse fra sprængning under vand. Der foreligger erfaringer fra Forsvaret og fra Orica / /. Data herfra er anvendt til at estimere en støjudbredelse på baggrund af sprængning. Sprængningerne forventes at foregå i løbet af en kort periode, men der vil være en høj grad af forstyrrelse af marsvin, når sprængningerne foretages, idet det vurderes, at støjen kan medføre tab af dyr, som opholder sig i en afstand af ca. 10 m fra sprængningsstedet. Når det antages, at grænsen for permanente høreskader hos marsvin er 180 db SEL /21-89/, kan det estimeres, at permanente høreskader kan forekomme op til ca. 1 km fra sprængningerne, og at marsvin i værste fald vil kunne registrere støjen helt op til ca. 10 km fra sprængningsstedet. Marsvinebestanden og yngleområdet er af international vigtighed. Sprængningen vil derfor medføre en moderat påvirkning på marsvin. Det forventes, at støjen ikke vil påvirke det nærliggende yngleområdes økologiske funktionalitet, da det kun er en meget lille del af yngleområdet, der potentielt kan blive berørt (< 5 %) af støjen, og da marsvinene forventes at flytte sig til dele af yngleområdet, hvor de ikke bliver forstyrret. Marsvin forventes desuden ikke at være knyttet til specifikke yngleområder men at være fleksible og flytte sig indenfor og mellem forskellige områder /21-96//21-97/. Det forventes endvidere, at dyrene hurtigt efter, at sprængningerne er overstået, vil vende tilbage til det støjpåvirkede område. Marsvinebestanden i de indre danske farvande er genetisk adskilt fra bestanden i den østlige del af Østersøen, dog med noget overlap /21-48/. Storstrømmen forventes derfor ikke, at være en vigtig passage for marsvin, der vandrer mellem Smålandsfarvandet og den østlige Østersø, men der må dog formodes at forekomme nogen passage. Støj fra sprængningerne kan føre til en barriereeffekt for marsvin, som vil have svært ved at passere Storstrømmen i den periode, hvor der sprænges. Sprængningsperioden vil dog være kortvarig (sandsynligvis få dage), og barriereeffekten derfor meget begrænset. Det vurderes, at selve barriereeffekten vil medføre en ubetydelig påvirkning af marsvin. Følgende afværgeforanstaltninger skal foretages for at undgå påvirkninger af marsvin: For at undgå væsentlige påvirkninger af marsvin når der sprænges, er det nødvendigt at skræmme dyrene væk fra området. Dette kan gøres ved brug af såkaldte pingere, som er små apparater, der hænger i vandsøjlen og udsender lyde, der skræmmer marsvin væk fra området. Marsvin skal inden sprængningen bortskræmmes til en afstand fra området, hvor der ikke vil forekomme væsentlige påvirkninger af dyrene. Der er en risiko for, at marsvinene vænner sig til lydene fra pingerne, men da sprængningerne foretages i løbet af få dage, er risikoen for tilvænning lav. Pingerne skal dog slukkes hver dag efter endt sprængning /21-102/. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 97

101 Da der ikke findes nogen specifik viden om støjudbredelse og effekter af sprængning under vand i lavvandede områder (<15 m), anbefales det, at der gennemføres en prøvesprængning. Denne skal designes til at måle støjniveauer under vand i forskellige afstande til støjkilden og derudover belyse, om marsvin skræmmes tilstrækkeligt langt væk med pingerne før sprængningen. Herudover skal det optimale udhængningsmønster for pingere fastlægges, så det sikres, at disse skræmmer dyrene væk og ikke modsat intentionen fanger dyrene i området. Der bør samtidigt anvendes en certificeret havpattedyrsobservatør (marine observer), der kan holde øje med, om der er dyr i området. Forstyrrelser fra sejlads og øvrige anlægsaktiviteter Ved nedrivning af broen vil der forekomme øget trafik med fx flydekraner og materiel til nedtagning af brodele. Trafikken vil forekomme på en allerede trafikeret rute og påvirker et meget begrænset areal i Smålandsfarvandet. Marsvin forekommer i høje tætheder og har formodede yngleområder i områder med langt mere trafik, end der vil forekomme i Storstrømmen og Smålandsfarvandet i forbindelse med Storstrømsbroprojektet. Marsvinet forekommer bl.a. i høje antal i bælthavene, som er nogle af Danmarks mest trafikerede farvande. Observationer i forbindelse med selve byggeriet af Storebæltsbroen indikerer, at marsvin er relativt robuste over for byggeaktiviteter, idet der både under og efter anlæg af Storebæltsbroen var en stor forekomst af marsvin i området /21-99/. Byggeaktiviteterne i forbindelse med etableringen af Storebæltsforbindelsen var langt mere omfattende både i tid og rum, end nedrivning af den eksisterende bro vil være. Det vurderes derfor, at øget trafik og forstyrrelse kun medfører ubetydelige påvirkninger af marsvin. Sedimentspild Sedimentspild vil forekomme i forbindelse med graveaktiviteter i nedrivningsområdet såsom udgravning til arbejdskanaler. Marsvin er tilpasset et liv i de kystnære vande, og deres hørelse og ekkolokalisering er tilpasset fødesøgning under forhold, hvor de kun i mindre grad eller slet ikke kan se /21-69/. Marsvinets fødesøgningseffektivitet kan formodentligt blive nedsat under meget uklare forhold, men de vil stadig kunne fange føde vha. deres andre sanser /21-97/. Forstyrrelsen som følge af høje sedimentkoncentrationer anses derfor for at være lav. Høje sedimentkoncentrationer vil desuden kun forekomme kortvarigt og lokalt og vurderes ikke at væres så høje, at de kan forstyrre dyrenes fødeindtag. Der forventes også kun ubetydelige påvirkninger fisk og bunddyr, som er marsvinenes fødegrundlag. Derfor vurderes påvirkninger af marsvin som følge af sedimentspild at være ubetydelige. Habitattab Habitattab i forbindelse med Storstrømsbroprojektet er permanent og er vurderet under driftsfasen for ny bro (se miljørapport for ny bro) Konsekvenser i driftsfasen I dette afsnit beskrives mulige påvirkninger af dyr og planter i driftsfasen, og der foretages vurderinger af påvirkningerne. Kapitlet er inddelt i afsnit, som omhandler bundvegetation og bundfauna, fisk, vandfugle og havpattedyr. Hvert afsnit indledes med en beskrivelse af påvirkningerne, og dernæst vurderes Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 98

102 påvirkningerne. Arter på udpegningsgrundlaget i nærliggende Natura 2000-områder er behandlet i kapitel 22 og indgår derfor ikke i dette afsnit BUNDVEGETATION OG BUNDFAUNA POTENTIELLE PÅVIRKNINGER De forskellige typer af påvirkninger af bundvegetation og bundfauna er opsummeret i Tabel TYPER AF PÅVIRKNINGER I DRIFTSFASEN Habitattab Habitatændringer BUNDVEGETATION OG BUNDFAUNA Udgravning af sejlrender og arbejdskanaler samt beslaglæggelse af havbund til de tekniske anlæg kan medføre permanent tab af habitater for flora og fauna. Introduktion af hårdt substrat i form af bropiller kan skabe kunstige rev, fordi hårdbundsarter af flora og fauna koloniserer bropillerne. Tabel Typer af påvirkninger af bundvegetation og bundfauna i driftsfasen. Foruden et permanent tab af levesteder for flora og fauna, hvor der planlægges at blive gravet nye sejlrender og arbejdskanaler, vil den nye bro give anledning til habitattab der, hvor havbunden ændres permanent til tekniske anlæg: ny dæmningsspids, evt. landvinding på Falstersiden og fundamenter til bropiller. Tab af levesteder for vegetation og bundfauna kan medføre forringelse i fødegrundlaget for fisk, fugle og havpattedyr. Ændringer af havbunden, fx ved at der etableres bropiller, kan medføre ændringer af habitatet som følge af, at bropillerne koloniseres med arter, som lever i tilknytning til hårdt substrat. Dermed kan fødegrundlaget for dyr på højere trin i fødekæden også ændres. Ændring af havbunden til kunstigt stenrev, hvis betonbrokker fra sprængning af bropiller efterlades på havbunden vil ændre bundtypen i området. Til gengæld kan nye kunstige stenrev i området medføre nye og bedre habitater for makroalger og dyr i området i modsætning til den nuværende dominerende blødbund. VURDERINGER Sejlrenden til Orehoved Havn Sejlrenden til Orehoved Havn planlægges udgravet til ca. 7 meters dybde, hvilket er tæt på ålegræssets registrerede dybdegrænse på godt 6 meter, så her vil dårlige lysforhold være begrænsende for retablering af ålegræs. Påvirkningen i området, som påtænkes udgravet, er derfor et varigt tab af voksested for ålegræsbestanden og det tilhørende dyreliv. Herudover vil der ophobes organisk materiale i bunden af sejlrenden, som afhængigt af vejr, vind og strøm kan medføre periodisk iltsvind. Det samlede habitattab pga. udgravningen af sejlrenden er dog meget lille i forhold til den totale udbredelse af ålegræs i Storstrømmen, og påvirkningen vurderes at være af mindre grad. Placeringen af sejlrenden fremgår af Figur Området lidt vest for den planlagte nye sejlrende til Orehoved Havn er domineret af bestande af ålegræs, mens der umiddelbart ud for havnen ikke findes vegetation i nævneværdig grad, idet området allerede er påvirket af den eksisterende sejlrende samt andre aktiviteter. I de bundfaunaprøver, som blev indsamlet i efteråret 2013 i det område, hvor det påtænkes at grave en ny sejlrende, blev således der fundet et lavt antal bundfaunaarter og også lave biomasser. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 99

103 Den samlede vurdering er, at habitattabet pga. udgravning af en ny sejlrende til Orehoved Havn vil udgøre en mindre påvirkning i forhold til ålegræs og en ubetydelig påvirkning i forhold til bundfauna. Det forventes, at miljøforholdene i den nye sejlrende kan blive præget af dårlige iltforhold og ingen eller kun sparsom vegetation og fauna. Idet området omkring Orehoved Havn i forvejen er påvirket af havnens aktiviteter, og er karakteriseret ved forholdsvis lille dækning med ålegræs og ringe diversitet og biomasse af fauna, vurderes påvirkningen fra sejlrenden at være af mindre grad. Den eksisterende sejlrende efterlades på havbunden og forventes ikke at medføre yderligere påvirkninger i forhold til den nuværende situation. Arbejdskanaler Påvirkningen i de områder, som påtænkes udgravet til arbejdskanaler, vil være et varigt tab af voksested for ålegræs og anden vegetation. Det tabte areal udgør mindre end 0,5 % af ålegræssets potentielle, samlede udbredelsesområde i Storstrømmen, hvor ålegræs er udbredt næsten overalt på dybder mellem 1 og 6 meter. Undersøgelsen af vegetation og fauna i efteråret 2013 viste, at der var en tydelig sammenhæng mellem vegetationsdække og et højt antal faunaarter, idet de 15 mest artsrige lokaliteter alle var i ålegræsbæltet på dybder mellem 1 og 4,4 m. Det vurderes dog, at omfanget af uddybningen er begrænset og kun vil medføre lokale påvirkninger i og omkring arbejdskanalerne. Derfor vurderes påvirkningen af den samlede ålegræsbestand i Storstrømmen at være mindre, når man ser isoleret på habitattabet. Ligeledes vil dyrelivet i arbejdskanalerne formentlig forblive begrænset på grund af forstyrrelsen fra afgravningen af det naturlige sediment og sandsynligvis svingende og periodisk dårlige iltforhold pga. ophobning og nedbrydning af organisk materiale i arbejdskanalerne. Påvirkningen af bundfauna vurderes at være ubetydelig, idet det potentielle udbredelsesområde for bundfauna i Storstrømmen er større end området med ålegræs, og mange bundfaunaarter spreder sig med pelagiske larvestadier, som foregår langt hurtigere end spredning af ålegræsplanterne. Der forekommer desuden ikke nogen sjældne eller særligt sårbare arter af bundfauna i Storstrømmen. Nye huller i havbunden Der planlægges udgravet tre arbejdskanaler langs brolinjen for ny bro og tre ved den eksisterende bro. Arbejdskanalerne forventes placeret som vist på Figur 21-20, dels henover Masnedø Flak og ind mod kysterne af Masnedø, Falster og Sjælland. På Figuren ses desuden en eksisterende arbejdskanal, som blev etableret, da den eksisterende bro blev bygget samt den eksisterende sejlrende til Orehoved Havn og den nye sejlrende, som planlægges udgravet. Hvis arbejdskanalerne efterlades i havbunden, vil de fungere som ophobningssteder for organisk stof fra de omgivende ålegræsbede, som afgiver store mængder blade, særligt efterår og vinter. Nedbrydningen af det organiske materiale skaber periodisk iltsvind i hullerne og forhindrer vækst af vegetation og forekomst af fastboende bunddyr. Iltsvind kan potentielt spredes til et større område omkring hullerne under stabile og varme vejrforhold /21-103/, særligt i sommerperioden, hvor der i forvejen er observeret iltsvind i Storstrømmen /21-1//21-23/. Derved skabes dårlig vandkvalitet og ugunstige vækstbetingelser for ålegræs og bundfauna i større områder. Besigtigelse af den gamle arbejdskanal, som er udgravet for over 80 år siden, underbygger disse vurderinger. Besigtigelsen viste, at arbejdskanalen er sedimentationsområde for finkornet sediment og organisk materiale, som giver anledning til lokalt iltsvind og tilbagevendende lugtgener for de lokale Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 100

104 beboere pga. udslip af svovlbrinter. Der er stort set ingen vegetation og kun meget få dyr. De få observerede dyr er ikke fastboende bestande. Kanalen, som oprindeligt var ca. 4 meter dyb, er nu omkring 2 meter dyb, og der er altså foregået en meget langsom naturlig genopfyldning af kanalen i løbet af 80 år. Ålegræs har en vigtig økologisk funktion i de kystnære områder. Ålegræsbevoksninger er levested for et stort antal bunddyr og fisk og som yngleopvækststed for mange fiskearter og danner dermed også fødegrundlag for mange fuglearter og havpattedyr. Ålegræssets rodsystem stabiliserer bunden, så en mindre udbredelse af ålegræs fører til øget resuspension af bundmaterialet, hvilket yderligere forværrer lystilgængeligheden og sigtdybden /21-104/. Når ålegræs reduceres markant eller helt forsvinder fra et område, hvirvles bunden derfor lettere op og skaber dårligere lysforhold og en meget ustabil forankring for nye ålegræsplanter, som derfor får vanskeligere ved at etablere sig /21-105/. Rekolonisering af ålegræs er generelt en langsommelig proces med tidshorisonter på op til årtier /21-106/, og det er muligt, at ålegræsset aldrig vil vende tilbage til sin oprindelige udbredelse. Ålegræsset er således endnu ikke vendt tilbage i mange danske kystområder på trods af forbedrede næringsforhold og sigtdybde i områderne /21-107//21-108/. Permanent påvirkning af ålegræshabitater er derfor som udgangspunkt uønsket i forhold til de statslige vandplaner. Opfyldelse af miljømålet om god økologisk tilstand inden udgangen af 2015 i Hovedopland Smålandsfarvandet, som omfatter Storstrømmen /21-23/ er fastsat ud fra ålegræssets dybdegrænse. Opfyldelse af miljømålet omfatter, at der er gunstige vækstbetingelser for ålegræsset, hvilket bl.a. forudsætter egnet havbund og god vandkvalitet, herunder gode og stabile iltforhold. Særligt på den sydvestlige strand på Masnedø vil der være stor risiko for spredning af iltsvind, idet der vil forekomme tre huller på lav dybde inden for ca. en kilometers afstand. Disse huller vil også kunne skabe lugtgener på en større del af den sydvestlige strandstrækning på Masnedø pga. udvikling af svovlbrinter i forbindelse med iltsvind. Permanent fjernelse af ålegræsbede medfører et tilsvarende permanent tab af fødegrundlaget for de mange arter af fugle og havpattedyr, som lever i de lavvandede områder tæt på kysten, herunder flere af arterne på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde nr. 85 samt for spættet sæl og gråsæl, som er på udpegningsgrundlaget i nærliggende Natura 2000-områder og marsvin, som er bilag IV-art under habitatbekendtgørelsen. Tabet er dog lille i forhold det samlede fødeudbud i Storstrømmen. For fisk, som migrerer langs kysten kan kanalerne i perioder med iltsvind og frigivelse af giftige svovlbrinter fra havbunden udgøre en barriere, som fiskene enten skal svømme udenom eller over. Efterladte arbejdskanaler kan desuden fungere som barrierer for spredning af ålegræs i området. Nogle af kanalerne er planlagt udgravet til dybder, der giver dårligere lysforhold for vegetation i hullerne, idet ålegræssets hovedudbredelse er på 3-4 meters dybde, og den maksimale dybdegrænse i området er ca. 6,5 meter. Spredning af bundplanter på tværs af kanalerne vil meget vanskeligt kunne forekomme pga. afstand mellem områder med egnet havbund og iltsvind i arbejdskanalerne. På Masnedø Kalv vest for øen vil det lavvandede område (2-2,5 m), vil blive delt i to dele. Dette område er en meget værdifuld habitattype kaldet leopardbund, som er en blandingshabitat af ålegræs, sten, makroalger og blødbundsområder, der har en meget stor kompleksitet og artsdiversitet af planter, bunddyr og fisk. Arbejdskanalen på tværs af Masnedø Kalv kan sandsynligvis ændre de hydrauliske forhold og i værste fald destabilisere og formindske kalven. Samlet set vurderes det, at hovedudbredelsen af de danske ålegræsbestande findes i netop dette område syd for Sjælland og Fyn, og en permanent større reduktion af ålegræshabitater har derfor ikke kun lokal men også national betydning. Arbejdskanalerne vil være nye huller tæt på kysten, hvor der vil være dårlig vandkvalitet, og hvor der ikke vil vokse ålegræs og kun være et meget begrænset dyreliv i fremtiden. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 101

105 Derudover vil der være påvirkninger fra den planlagte nye sejlrende, som bliver endnu et nyt hul i havbunden, hvor der også er risiko for dårlige miljøforhold. Set i lyset af miljømålet om god økologisk tilstand og risikoen for, at iltsvind i perioder med varmt og stabilt vejr potentielt kan spredes til større områder omkring hullerne, vurderes det, at påvirkningen af ålegræs pga. af arbejdskanalerne vil være moderat. Derfor vil der være behov for afværgeforanstaltninger i form af genopfyldning af kanalerne for at skabe et godt vandmiljø og gode vækstbetingelser for ålegræs og derved reducere påvirkningen. Gennemgang af arbejdskanalerne I det følgende beskrives forholdene i de enkelte arbejdskanaler med henblik på at vurdere behovet for genopfyldning af hver enkelt kanal. Beskrivelserne er baseret på dykkerobservationer fra undersøgelsen i oktober 2013 og eksisterende viden om bund- og strømforhold i området. Arbejdskanalernes placering fremgår af Figur Figur 21-20: Planlagte placeringer af de nye arbejdskanaler, den eksisterende arbejdskanal, en planlagt ny sejlrende til Orehoved Havn samt den eksisterende sejlrende til Orehoved Havn. Kanal nr. 1: eksisterende bro nord, nr. 2A og 2B: eksisterende bro syd, nr. 3: ny bro syd, nr. 4: ny bro nord, nr. 5: ny bro midt. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 102

106 Arbejdskanal nord (Ny bro) (kanal nr. 4) Kanalen ligger i et ålegræsområde tæt på den gamle arbejdskanal ved den eksisterende bro på 0-4 meters dybde. Der er jævn dækning med ålegræs, fortrinsvis på 1-4 meters dybde. Bund- og strømforholdene her svarer til forholdene ved den gamle arbejdskanal ved den eksisterende bro. Vinklingen af den nye arbejdskanal svarer også til den gamle kanal. Der må formodes at være nogen iltudskiftning med tidevand og bølger, men ålegræsset omkring den gamle arbejdskanal biddrager formodentligt med en stor organisk pulje, som ophobes og vil skaber dårlige iltforhold i den nye arbejdskanal. Arbejdskanal midt (Ny bro) (kanal nr. 5) Denne kanal kommer til at krydse et lavvandet område vest for Masnedø Kalv på tværs af strømmen på ca. 2-3 meters dybde. Bunden i dette område er en såkaldt leopardbund med skiftende dække af ålegræs, småsten, makroalger og åben sandbund. Denne habitattype er meget værdifuld for dyr og planter i kystområderne, pga. den store kompleksitet. Arbejdskanal syd (Ny bro) (kanal nr. 3) Denne kanal graves i 0-4 meters dybde og langs broen gennem det område mellem dæmningerne, der muligvis skal fyldes op, og ud over et område med makroalger, som visse steder er bart, formodentligt som følge af vind- og strømpåvirkning. Området mellem dæmningerne udgør ca. 1/3 af kanalen, hvor der forekommer en mindre dækning med bundflora og fauna. Hvis der fyldes op mellem dæmningerne vil den første 1/3 af kanalen blive dækket. De sidste 2/3 går igennem områder med ålegræs og makroalger med høj dækningsgrad. Arbejdskanal nord (Eksisterende bro) (kanal nr. 1) Forholdene for denne kanal svarer til beskrivelsen af den nordlige kanal for ny bro (nr. 4) og ligger ligeledes på 0-4 meters dybde. Der er mellem 1-75 % dækningsgrad af ålegræs og de fleste steder jævn dækning (>50 %). Arbejdskanal syd (Eksisterende bro) (kanal nr. 2A og 2B) Forholdene for kanal 2A svarer ligeledes til forholdene for den nordlige kanal ved den nye bro og er beliggende på 0-4 meters dybde. Der er generelt høj dækning af ålegræs (> %). Kanal 2B er beliggende på 5-7 meters dybde og har derfor også en lavere dækningsgrad af ålegræs på 0-25 %. Kanalen har samme vinkling på kysten, som den eksisterende arbejdskanal. Samlet vurdering af arbejdskanalerne Med undtagelse af arbejdskanal 2B (Figur 21-20), der ligger på lidt større dybde end de andre kanaler, ligger alle arbejdskanalerne i områder med høj dækningsgrad af ålegræs. Leopardbunden (skiftende dække af ålegræs, småsten, makroalger og åben sandbund) ved Masnedø Kalv har lavere dækningsgrad af ålegræs, men er en meget værdifuld habitat for dyr og planter i kystområderne, pga. den store variation og kompleksitet og dermed større diversitet i bundflora, -fauna og fisk. Alle arbejdskanalerne udgraves på lavere dybde og kan ikke forventes at have en vandudskiftning, der vil sikre gode iltforhold hele året. Dette baseres på erfaringerne fra den gamle arbejdskanal, der i forhold til strøm, bølger og tidevand som udgangspunkt ville forventes at have relativt god vandudskiftning pga. vinklingen af kanalen, hvilket imidlertid ikke er tilfældet. Der er tværtimod dårlige iltforhold og næsten ikke noget liv i kanalen pga. input af organisk materiale fra de omkringliggende ålegræsbede og sedimentation af finkornet materiale. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 103

107 Den naturlige genopfyldning af arbejdskanalerne går meget langsomt, hvilket tydeliggøres af, at den gamle arbejdskanal, der oprindeligt var ca. 4 m dyb, kun er blevet genopfyldt til ca. 2 meters dybde efter 80 år. Det naturlige genopfyldningsmateriale består af en meget stor andel organisk materiale, og sedimentets sammensætning er ændret i forhold til det oprindelige og er ikke længere egnet som levested for ålegræs eller fauna. Naturlig genopfyldning af de nye arbejdskanaler forventes dermed ikke at medføre en genopretning af de nuværende ålegræsbede men vil tværtimod medføre dannelse af en ny habitat med højt organisk indhold, som er meget dårligt egnet for plante- og dyreliv. Behov for genopfyldning af arbejdskanaler Som afværgeforanstaltning har delvis genopfyldning af arbejdskanalerne været foreslået. Undersøgelsen af den gamle kanal viser imidlertid, at delvis genopfyldning ikke er tilstrækkeligt til, at der bliver genetableret ålegræs, da der efter 80 år ikke forekommer ålegræs i kanalen. Delvis genopfyldning vil desuden kræve en udjævning af kanterne for at forbedre vandudskiftningen i kanalerne. Udjævning vil påvirke yderligere arealer omkring kanalerne, som pt. er dækket af ålegræs. Erfaringsmæssigt ses der ofte mindre områder uden vegetation inden for ålegræsbevoksninger. Disse (vegetations)bare pletter har typisk en niveausænkning på cm i forhold til den øvrige havbund. Hullerne opstår på grund af, at sedimentet føres væk ved kraftig vandbevægelse, og områderne kommer til at fungere som oplagringsplads for dødt organisk materiale. Sådanne huller er vanskelige at rekolonisere for det omkringværende ålegræs, fordi der er skabt dårlige miljøforhold og ugunstige vækstbetingelser for ålegræsset. Det vurderes derfor, at hvis der skal være mulighed for rekolonisering af ålegræs i arbejdskanalerne, må genopfyldningen foretages til oprindelige bundkote i niveau med de omkringliggende arealer. Hvis kanalerne genopfyldes med marint sediment (f.eks. sand), som er velegnet til ålegræs vækst, vil påvirkningerne af ålegræsset mindskes, idet miljøforholdene i de forstyrrede områder således forbedres mht. lys- og iltforhold ved bunden. Områderne vil forblive forstyrrede i forhold til den oprindelige situation, og det er sandsynligt, at udbredelsen af ålegræs og det tilhørende dyreliv i ålegræsbevoksningerne vil blive af mindre omfang end den nuværende. Men der vil ikke være tilbagevendende iltsvind og risiko for spredning af iltsvind i større områder omkring kanalerne. Det vurderes derfor, at hvis kanalerne genopfyldes til naturlig bundkvote, vil påvirkningsgraden af ålegræs være mindre. Opfyldning Behovet for opfyldning af arbejdskanaler er ved maksimal afgravning anslået til ca m 3 for arbejdskanalerne ved ny bro og ca m 3 for de tre arbejdskanaler ved eksisterende bro. Ved den eksisterende bro arbejdes med forskellige løsningsmuligheder, herunder at skulle grave ud til en minimal vanddybde på 2,5 m. Ved denne løsning vil de maksimale afgravningsmængder være ca m 3. Det foreslås, at kanalerne opfyldes vha. én eller en kombination af flere af nedenstående løsninger. De enkelte løsninger skal dog detaljeres yderligere i forhold til, om de er anlægsteknisk mulige. Løsningsforslag: Sediment fra udgravningen af arbejdskanalerne ved eksisterende bro kan bruges til opfyldning af arbejdskanalerne ved ny bro. Dette udgør ca. 24 % af behovet til opfyldning af arbejdskanaler ved ny bro. Ved genanvendelse af bundmaterialet fra de udgravede arbejdskanaler ved den eksisterende bro reduceres den mængde, der ellers skal klappes på Kogrunden. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 104

108 Betonbrokker fra sprængning af bropillerne ved den eksisterende bro bruges som opfyld i bunden af arbejdskanalerne. Betonbrokkerne er estimeret til at udgøre et samlet volumen på knap m 3 og vil ikke være tilstrækkeligt til at fylde alle huller. Der skal fyldes op til naturlig bundkote med sediment fra Storstrømmen eller andet egnet materiale, fx sand fra Kriegers Flak. Der vil være mulighed for at opfylde med sediment, som graves op i dybere områder nær kanalerne i Storstrømmen, hvor der ikke vokser ålegræs eller er større forekomster af bunddyr, men hvor bundmaterialet er uforurenet og egnet til genskabelse af ålegræshabitaten. Det vurderes, at dette ikke vil forringe de dybereliggende områders vandkvalitet nævneværdigt, idet disse områder ligger på skråninger, der i forvejen kan være udsat for iltsvind. Genopfyldning af den gamle kanal ved den eksisterende bro med sediment fra nye arbejdskanaler. Der er observeret en sorteringsplads for sand etc. på den vestlige del af Masnedø, så det er muligt, at der forekommer råstofindvinding til søs i lokalområdet. Så hvis det er muligt, kan der efterfyldes med lokale råstoffer. Deponering af sediment fra arbejdskanaler i området mellem ny og gammel dæmning på Falster, indtil materialet kan anvendes til genopfyldning af kanaler. Det vurderes, at dette ikke vil medføre betydende påvirkninger af flora og fauna. Arbejdskanalerne syd for eksisterende bro kan udskiftes med en midlertidig arbejdsdæmning. Dæmningsmaterialet kan genbruges til opfyldning af arbejdskanalerne i det omfang de består af egnet sediment. I forbindelse med projektets videre detaljering bliver det afklaret, hvordan den yderligere udformning og opfyldning af arbejdskanaler kan udføres, således at iltsvind kan undgås og reetablering af ålegræs kan sikres. Anlæggelse af ny kystlinje ved Falster Ved Falster er det muligt, at der skal etableres en ny kystlinje og nye landarealer mellem den nuværende kystlinje mod vest og den nye dæmningsspids og mellem dæmningsspidsen og kystlinjen mod øst hen over den nuværende dæmningsspids (se Figur 20-6). Vurdering af påvirkninger, hvis der foretages landvinding Inddæmning af et havområde medfører et varigt habitattab for marint dyre- og planteliv. De fundne arter af både dyr og planter i det berørte område er typiske for undersøgelsesområdet og adskiller sig ikke fra de øvrige undersøgte lokaliteter i antal eller biomasse. Havområderne omkring dæmningerne til den eksisterende Storstrømsbro er allerede påvirket af anlægget, og der er ved feltundersøgelserne i efteråret 2013 konstateret læeffekt på begge sider af dæmningerne til den eksisterende Storstrømsbro med døde sammenskyllede ålegræsblade og trådalger samt forringede iltforhold i sedimentet. Den begrænsede bundfaunavækst skyldes formodentligt også vindpåvirkning på vestsiden af dæmningen. Der er således allerede konstateret en reduceret artsdiversitet for både dyr og planter i dette område. Hvis kystlinjen fremrykkes, så den forbinder spidserne af den nye og den gamle dæmning, vil der blive beslaglagt havbund. Det forventes til gengæld, at lævirkningen fra dæmningerne, som medfører lokalt dårlige miljøforhold, vil blive væsentligt reduceret ved landvindingen. Det berørte område udgør ikke et unikt område for det marine dyre- og planteliv, og det indeholder ikke specielle arter i antal eller biomasse. En del af området er i forvejen påvirket af dæmningen til den gamle Storstrømsbro samt i mindre grad af Orehoved Havn beliggende vest for området. Derfor vurderes det, at der vil være en mindre grad af Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 105

109 forstyrrelse ved valg af landvinding mellem dæmningerne på Falstersiden, og at den samlede påvirkning af bundvegetation og bundfauna vil være af mindre grad. Vurdering af påvirkninger, hvis der ikke foretages landvinding Hvis der ikke anlægges en ny kystlinje mellem dæmningerne på Falstersiden, vil der ikke forekomme et habitattab for bundflora og fauna. Til gengæld vurderes det, at der vil forekomme en ekstra lævirkning mellem de to dæmninger i forhold til den nuværende situation, hvor der kun er én dæmning ved den eksisterende bro. Dette kan medføre en forøgelse af mængden af sammenskyllede ålegræsblade og trådalger i området mellem dæmningerne samt potentielt yderligt forringede iltforhold i sedimentet, og deraf følgende lugtgener. De negative effekter vil specielt forekomme på de lavere dybder, idet det organiske materiale først og fremmest ophobes her. Området har pt. forringede forhold for bunddyr og bundplanter på lavt vand, og disse forhold kan blive yderligere forværret pga. en forøget lævirkning, dog ikke i en sådan grad at den nuværende dækningsgrad af bundflora og -fauna forventes at blive forringet væsentligt. Forholdene vil skifte med vind, strømforhold og vejr, og påvirkningen af bundvegetation og bundfauna vurderes derfor at være af mindre betydning. Som nævnt kan der forekomme lugtgener som følge af ophobning af organisk materiale. Lugtgener på stranden kan reduceres, hvis der opfyldes med sediment mellem dæmningerne på lavere dybder, dvs. kun delvis opfyldning. Ændring af habitater ved bropiller Hvor bropillerne etableres, vil der under alle omstændigheder være et permanent tab af levesteder for vegetation og fauna lokalt omkring bropillerne. Til gengæld vil der efter kort tid (få år) være etableret et nyt samfund af hårdbundsarter på de nye bropiller. Det forventes, at især blåmuslinger vil kolonisere på pillerne og de sten, der lægges omkring pillerne som beskyttelse mod erosion. Sammensætningen af dyr og planter på de nye bropiller vil blive af samme type som på pillerne på den eksisterende bro, hvor en inspektion af bropillerne i efteråret 2013 har vist, at blåmuslinger er den altdominerende art. Foruden muslingerne er der en del trådalger omkring bropillerne ved den eksisterende bro. Det vurderes, at påvirkningen af flora og fauna vil være ubetydelig, idet der i forvejen er områder med hårdt substrat i Storstrømmen, og fordi der ikke vil være forskel på den nye situation i forhold til 0-alternativet, hvor der er hårdbundshabitater på bropillerne ved den eksisterende bro. Ændring af habitater ved skabelse af kunstige rev Efterlades sprængte betonblokke på havbunden vil disse fungere som et kunstigt stenrev for planter og dyr i området. Betonen i bropillerne på den eksisterende bro er af en ren kvalitet. Denne type er, ifølge de mange erfaringerne fra etablering af kunstige rev i USA i de seneste 50 år, meget velegnet som substrat for bundflora og fauna, idet beton udgør et godt substrat og er meget holdbart og stabilt i kunstige rev /21-109//21-110/. USA har gode erfaringer med at skabe kunstige stenrev, der med tiden udvikler værdifulde stenrevssamfund med høj artsdiversitet, tilsvarende det man finder på naturlige stenrev. Kunstige stenrev er dermed med til at forbedre fiskeriet i området og er til glæde for rekreative aktiviteter, såsom dykning. Kunstige stenrev biddrager dermed også til at forøge værdien af kystområderne i forhold til turisme. Der findes en del hårdbund i Storstrømmen i forvejen hvorfra bundflora og fauna hurtigt vil kunne indvandre til det kunstige rev. Herudover vil betonblokkene påvirke en meget lille del af Storstrømmen. Det vurderes derfor, at anvendelse af betonstykkerne som kunstigt stenrev i Storstrømmen fortrinsvis vil have en gavnlig effekt på forekomsten af bundflora og fauna i området, og at effekten derved vil være ubetydelig. Det er dog vigtigt at sikre at revet ligger stabilt og ikke udgør en fare for skibe og mennesker. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 106

110 FISK POTENTIELLE PÅVIRKNINGER I driftsfasen forventes de største effekter på fisk at være i form af habitatændringer og pga. af støj og vibrationer, Tabel TYPER AF PÅVIRKNINGER I DRIFTSFASEN Habitatændringer Støj og vibrationer FISK Introduktion af hårdt substrat i form af bropiller kan skabe kunstige rev og tiltrække fiskearter, som typisk lever i tilknytning til rev. Støj og vibrationer fra trafik på broen kan forstyrre fisk i området. Tabel Typer af påvirkninger af fisk i driftsfasen. Habitatændringer Med de nye bropiller introduceres i driftsfasen et fast substrat af beton og sten i området. Bropillerne kan derfor karakteriseres som kunstige rev, som vil kunne udgøre levested og skjul for forskellige fiskearter /21-111//21-112/. Støj og vibrationer Støj i forbindelsen med driften forårsages hovedsageligt af bil- og togtrafik. Støjen forventes hovedsageligt forårsage vibrationer i vandet, som aftager hurtigt med stigende afstand fra støjkilden og formodes at være under grænsen for, hvad fisk kan registrere bare få meter fra bropillerne. VURDERING Habitatændringer Når nye habitater (i dette tilfælde bropiller med tilhørende beskyttelse på bunden) introduceres, vil der ske en kolonisering heraf med både fauna og flora, dels ved migration fra nærområdet, og dels ved bundslåning af larver og sporer. Karakteren og omfanget af denne kolonisering afhænger dels af konstruktionens placering, herunder dybde og strømforhold, og dels af konstruktionernes udformning, herunder deres heterogenitet. Egentlige stenrevsfiskearter såsom havkarusse, savgylte, bergylte, tangspræl m. fl. vil naturligvis især profitere af det nye habitat, men også arter som torsk og hvilling vil tiltrækkes af bropillerne, der vil give strømlæ og udgøre et gunstigt fourageringsområde. I de fleste danske havområder vil introducerede hårdbundsstrukturer fremstå som en ny habitattype, da langt størstedelen af havbunden i de danske marine områder består af sand og fint sediment (mudder) i forskellige blandingsforhold. I Storstrømmen forholder det sig noget anderledes, da der i den centrale del af området er registreret stenforekomster, og da der desuden allerede er en hårdbundsstruktur i form af den gamle bro. De nye bropiller forventes derfor hurtig at blive begroet med alger med en dertil knyttet fauna af en lang række hvirvelløse dyr, som lever på bunden, som inden for få år vil blive domineret af blåmuslinger, som det i dag er tilfældet på bropillerne på den eksisterende bro. Det nye rev-område, som bropillerne repræsenterer, forventes hurtigt at tiltrække fiskearter, som har en præference for hård bund/sten som skjulested og fourageringsområde. Relevante arter her er eksempelvis toplettet kutling, arter af ulke, og torsk. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 107

111 Idet der ikke vil ske ændringer i forhold til 0-alternativet, hvor der i forvejen er hårdbundshabitat ved bropillerne af den eksisterende bro, vurderes det, at der vil være lav påvirkning lokalt omkring bropillerne for den nye bro. Påvirkningen på fisk vurderes derfor at være ubetydelig. Støj og vibrationer I forhold til 0-alternativet, hvor der i forvejen er en støjpåvirkning fra biler og tog, vil der være mere togtrafik på den nye bro. Forstyrrelsen fra driftsstøj på fiskene vurderes at være lav og meget lokal. Det forventes, at fiskene hurtig tilvænnes driftsstøjen og vil benytte bropillerne som et nyt habitat. Påvirkningsgraden af fisk pga. støj og vibrationer i driftsfasen vurderes derfor at være ubetydelig VANDFUGLE POTENTIELLE PÅVIRKNINGER Typer af påvirkninger af vandfugle i driftsfasen er vist i Tabel TYPER AF PÅVIRKNINGER I DRIFTSFASEN VANDFUGLE Forstyrrelse og støj Habitattab Forstyrrelser fra trafikstøj kan forårsage forøget energiforbrug og nedsat overlevelse pga. flugtreaktioner. Permanent tab af raste- og fourageringsområder, når marine arealer i inddrages til broanlæg, arbejdskanaler, sejlrende og evt. landopfyldning. Barrierevirkning Kollision Broen kan virke som barriere for fugle, som krydser området. Der er risiko for, at fugle kolliderer med broen, når de bevæger sig rundt i området. Tabel Typer af påvirkninger af vandfugle i driftsfasen. Forstyrrelse og støj Forstyrrelse og støj fra bil- og togtrafik kan påvirke de marint rastende og fouragerende fugle og medføre, at fuglene flygter fra området. Flugtreaktioner kræver et øget energiforbrug for fuglene, og de får mindre tid til at raste og fouragere, hvis de skal flyve til alternative områder. Habitattab Permanent inddragelse af arealer til sejlrender, arbejdskanaler, etablering af ny dæmningsspids og evt. landvinding, mindsker arealet af egnede raste- og fourageringsområder for vandfugle. Barrierevirkning Barrierevirkning fra broen kan påvirke trækfugle eller lokale fugle, som bevæger sig rundt i området. Hvis der skal være pyloner på broen, vil disse øge barrierevirkningen på den centrale del af broen, som står på dybt vand. For trækfuglene, som trækker på tværs af broen, kan barrierevirkningen betyde, at overlevelseschancerne nedsættes, fordi fuglene vælger at flyve en længere rute, for at undgå barrieren. For lokale ynglefugle kan barrierevirkningen betyde, at bestandene adskilles på mindre levesteder, hvilket kan mindske deres overlevelseschancer. Kollision Fugle, som bevæger sig rundt i området, kan flyve ind i broen. Såfremt der skal være pyloner på broen, kan disse yderligere udgøre en kollisionsrisiko. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 108

112 Kollision med broanlægget kan betyde, at overlevelseschancerne nedsættes, hvis fuglene dør eller svækkes som følge af kollisionen. Risikoen for kollision varierer afhængigt af bl.a. arternes undvigeadfærd og ydre faktorer som vejrforhold, landskabets udformning og betydning samt broanlæggets udformning og placering i landskabet. Dårlige vejrforhold, fx tåge eller kraftig vind, øger risikoen for kollisioner. Udformning og synlighed af et anlægs forskellige dele har også betydning. Eksempelvis er kollisionsrisikoen for fugle væsentlig større ved skråstagsbroer end ved mere traditionelle broer, fx lavbroer uden stage /21-113/. Der er også risiko for kollision med fx køreledninger. Denne risiko mindskes nogle gange ved synliggørelse med afmærkning. Fuglenes flyvehøjde og manøvredygtighed har også betydning. Kollisionsrisikoen for fugle er større for arter, som er relativt store og tunge og manøvrerer dårligt, bl.a. svaner. Undersøgelser af kollision med vindmøller tyder desuden på, at rovfugle ligeledes er mere udsatte, særligt store - og mellemstore arter som svæver på opvinde (termik), fx havørn /21-114/. Arter med høj undvigerespons, som fx gæs, ænder og vadefugle ser ud til at have en lavere kollisionsrisiko. Risikoen for kollisioner for det enkelte individ stiger med antallet af passager individet udfører. Lokale bestande kan derfor have større sandsynlighed for at kollidere med et anlæg end trækfugle. VURDERINGER De følgende vurderinger omfatter vandfugle, som ikke er på udpegningsgrundlaget i fuglebeskyttelsesområde nr. 85. Arter på udpegningsgrundlaget er vurderet i kapitel 22 (Natura 2000). Forstyrrelser og støj I forhold til 0-alternativet vil forstyrrelse og støj fra trafik blive forøget i umiddelbar nærhed af broen, fordi der vil køre væsentligt flere tog på broen, når Femern Bælt-forbindelsen er etableret, end nu. Erfaringer fra andre broprojekter har vist, at rastende fugle udnytter området omkring og under broen til fouragering og rast i driftsfasen, og det vurderes, at vandfuglene i Storstrømmen ligeledes hurtigt vil vænne sig til den øgede støj og upåvirket vil anvende området på samme måde som tidligere. Derfor vurderes påvirkninger af vandfugle pga. støj og forstyrrelser at være ubetydelig. Habitattab Selve broen vil ikke beslaglægge væsentligt større arealer af havbunden end den eksisterende bro, men den planlagte uddybning af arbejdskanaler omkring broen vil medføre et permanent tab af egnede fourageringsområder. Der vil sandsynligvis ikke retableres fourageringsområder af tilsvarende kvalitet. Heller ikke, hvis arbejdskanalerne genopfyldes. Det vurderes dog, at arbejdskanalerne inddrager en meget lille del (< 0,5 %) af fuglenes samlede fourageringsområde, og påvirkningen af bundvegetation og bundfauna pga. habitattab er vurderet at være ubetydelig/mindre (se afsnit om bundvegetation og bundfauna). Fuglene kan derfor søge føde i andre områder i umiddelbar nærhed af broen, og habitattab vurderes at være en mindre/ubetydelig påvirkning af vandfugle. Barrierevirkning Den nye bro bliver en lavbro med køreledninger lige som den eksisterende bro og vurderes derfor som udgangspunkt at have samme barrierevirkning. I forhold til den nuværende situation (0-alternativet), er broen dog lidt længere og flyttet mod vest. Der vil i høj grad være fri passage under broen for svømmende fugle og over broen for flyvende fugle. Fugle, som trækker på tværs af broen, kan barrierevirkningen betyde, at overlevelseschancerne nedsættes, fordi fuglene vælger at flyve en længere rute, for at undgå barrieren. Trækfugle er meget afhængige af at have tilstrækkelige energiressourcer til at gennemføre trækket og har derfor behov for at minimere Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 109

113 flyveafstanden. Broens øgede længde og ændrede placering vurderes at være minimale ændringer, som ikke ændrer væsentligt på det landskabsbillede, som fuglene navigerer efter, og den nye bro vil dermed ikke ændre væsentligt på trækrutens længde. Såfremt der etableres en pylon på broen, vil den have en meget begrænset udbredelse sammenholdt med Storstrømmens fulde bredde og ikke påvirke de kystnære arealer, hvor hovedparten af fuglene opholder sig, når de raster og fouragerer. Det vides fra vindmølleprojekter, at barriereeffekten på bestandsniveau generelt er begrænset, og at vindmølleparker med op til 10 vindmøller, og dermed en betydeligt større arealmæssig udbredelse end pylonerne, ikke øger trækrutens længde væsentligt /21-114//21-115/. Det vurderes ikke, at den ændrede længde, udformning eller beliggenhed af den nye bro resulterer i en væsentligt større barrierevirkning for vandfugle end den eksisterende bro, og barrierevirkningen vurderes at være en mindre/ubetydelig påvirkning. Kollision Kollision med broanlægget kan påvirke fugle, som bevæger sig rundt i området. Den nye bro er, ligesom den eksisterende bro, en lavbro med køreledninger, og det vurderes derfor, at risikoen for at fugle kolliderer med broen er uændret i forhold til 0-alternativet. Kollisionsrisikoen kan dog øges, hvis der vælges den variant, hvor der etableres pyloner på den nye bro. I forbindelse med etablering af Øresundsbroen er der foretaget undersøgelser af kollisionsrisikoen for fugle. Undersøgelserne viste, at størstedelen (73 %) af de indsamlede kolliderede fugle var nattrækkende småfugle samt, at der skete flest kollisioner i en tidsmæssigt afgrænset periode med høj trækaktivitet kombineret med nedsat sigtbarhed, hvilket fx kan være tåge. Endvidere blev det på baggrund af undersøgelserne vurderet, at der kun blev registreret en delmængde af de kolliderede fugle, idet mange fugle falder i vandet og af denne grund aldrig findes /21-113/. Det vurderes, at den ændrede længde og udformning af den nye Storstrømsbro ikke resulterer i en væsentligt større kollisionsrisiko end den eksisterende bro, fordi ændringerne i broens længde og gennemsejlingsfag er meget små. Den nye bro placeres vest for Masnedø Kalv i stedet for øst for denne. Dette vil ikke have betydning for trækfugle, der krydser broen på vej gennem over Storstrømmen eller trækker nord-syd mellem Sjælland og Falster, men det kan have mindre betydning for lokale fugle, der ofte flyver mellem Masnedø og Orehoved. Det vurderes dog, at de lokale fugle vil tilpasse sig de ændrede forhold over tid. Såfremt der etableres pyloner på broen, øges kollisionsrisikoen. Det må forventes, at de lokale fugle har størst kollisionsrisiko, da de sandsynligvis passerer broen oftere end trækfugle, men samtidigt vil de lokale fugle tilpasse sig og lære, hvordan broen undgås. Der foreligger ikke nogen lokale undersøgelser af fugletræk omkring Storstrømsbroen, men det er kendt, at større træk af vandfugle trækker gennem området på vej ind og ud af den vestlige Østersø og Vadehavet og deres yngleområder i Skandinavien og Rusland. En del af dette træk benytter Storstrømmen. Det drejer sig især om ænder og gæs som pibeand, bramgås og knortegås. Der kan om foråret fx opleves et gåsetræk ved Svinø. Ligeledes vil de arter, der benytter Smålandsfarvandet, samt Lolland og Falster til overvintringsområder, trække forbi broen. Det har vist sig, at langt de fleste vandfugle er i stand til at passere broer og havvindmøller med meget lille risiko for kollision /21-113//21-116/. Modellering af kollisionsrisikoen med vindmøller, som vurderes at være en større forhindring end broanlægget med pyloner, viser, at maximalt 1 2 % af bestanden er i risiko for at kollidere med vindmøllerne, uanset art /21-117/. Scottish Natural Heritage anbefaler brug af disse tal Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 110

114 ved vurdering af kollisioner af fugle med vindmøller, og de anvendes generelt /21-118//21-119/. Heraf vil en endnu mindre del af bestanden reelt kollidere med møllerne, mens de øvrige vil være i risiko men undvige. De arter af vandfugle, som benytter området, vil reagere forskelligt på broens tilstedeværelse, og der vil være artsspecifikke forskelle på, hvor stor risikoen for kollision er. Det forventes dog generelt set, at fuglene vil vænne sig til broen, og at risikoen for kollision vil være lav. Skarver vurderes at have en lidt højere risiko for at kollidere med broen end flere af de øvrige arter, fordi broen bliver placeret imellem to rasteområder, og skarverne skal dagligt passere broen i stort antal. Skarver er store og relativt tunge fugle med ringe manøvredygtighed, og de har derfor en forhøjet risiko for at kollidere med køreledninger eller andre dele af broen. Gæs og andefugle er blandt de mere manøvredygtige fuglearter med høj undvigerespons og lav kollisionsrisiko. Hættemågen flyver i meget forskellige højder og vurderes at have nemt ved at undvige broen. Samlet set vurderes påvirkninger på vandfugle som følge af kollision at være mindre/ubetydelig HAVPATTEDYR POTENTIELLE PÅVIRKNINGER Typer af påvirkninger af marsvin i driftsfasen er angivet i Tabel Sæler er konsekvensvurderet i kapitel 22 (Natura 2000). TYPER AF PÅVIRKNING Habitattab HAVPATTEDYR Fjernelse af marine områder kan medføre tab af habitater for marsvins fødegrundlag. Tabel Typer af potentielle påvirkninger af marsvin. Habitattab De marine habitater i påvirkningsområdet kan midlertidigt eller permanent blive fjernet, hvilket kan mindske udbredelsen og kvaliteten af bundvegetation, bundfauna og fisk og dermed forringe fødegrundlaget for marsvin. VURDERINGER Habitattab Når den nye bro er taget i drift, og den eksisterende er revet ned, vil situationen for marsvin stort set være lig med de eksisterende forhold, som de er i dag. Der forventes kun mindre/ubetydelige påvirkninger af flora og fauna og dermed ikke betydende ændringer af marsvins fødegrundlag (fisk). Derfor vurderes det, at påvirkning af marsvin pga. habitattab i driftsfasen er ubetydelig/mindre Referencer /21-1/ Banedanmark (2012): Miljø Fagnotat, fase 1. Ny forbindelse Storstrømmen.. /21-2/ Orbicon (2010): Teknisk notat. Biologisk screening, Masnedø Østflak. Rekvirent Rambøll. /21-3/ Seacon (2007): Notat. Vurdering af miljøpåvirkningerne ved etablering af søkabler under Masnedsund. Rekvirent: SEAS-NVE. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 111

115 /21-4/ Rambøll (2013): Geofysisk og geoteknisk undersøgelsesrapport. Sejlrende igennem Masnedø Østflak Forfattere: Fredrik W.G. Olsen, Rune Jørgesenn og John K. Frederiksen. /21-5/ Pers. comm. Simon Grünfelt, Grontmij. /21-6/ Naturstyrelsen Nykøbing F. (2013): Rådata for ålegræs og bundfaunadata. Miljøstyrelsens naturovervågning. Personlig kommunikation. /21-7/ Chandrasekara W.U., Frid C.L.J. (1998): A laboratory assessment of the survival and vertical movement of two epibenthic gastropod species: Hydrobia ulvae (Pennant) and Littorina littorea (Linnaeus), after burial. Journal of Experimental Marine Biology and Ecology 221, /21-8/ Essink K. (1999): Ecological effects of dumping of dredged sediments: options for management. Journal of Coastal Conservation 5, /21-9/ ENERGI E2 (2005): Marine Biological Surveys Along the Cable Trench in the Lagoon of Rødsand in October 2003 and October May /21-10/ ENERGI E2 A/S (2006): The Hard Bottom Communities on Foundations in Nysted Offshore Wind Farm and Schönheiders Pulle in 2005 and Development of the Communities in Final Report. May /21-11/ FEMA (2013): Fehmarnbelt Fixed Link EIA. Marine Fauna and Flora Impact Assessment. Benthic Flora of the Fehmarnbelt Area. Report No. E2TR Volume I /21-12/ FEMA (2013): Fehmarnbelt Fixed Link EIA. Marine Fauna and Flora Impact Assessment. Benthic Fauna of the Fehmarnbelt Area. Report No. E2TR Volume II /21-13/ AU (2012): Teknisk anvisning for ålegræs og anden vegetation på kystnær blød bund M18. /21-14/ AU (2011): NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 4.1 Blødbundsfauna. /21-15/ Pedersen, S.A., J. Støttrup, C.R. Sparrevohn & Nicolaisen H. (2005): Registreringer af fangster i indre danske farvande 2002, 2003 og 2004 slutrapport. DFU rapport nr , /21-16/ Sparrevohn, C.R., H. Nikolajsen, L. Kristensen og J. G. Støttrup. (2009): Registrering af fangst I de danske kystområder med standardredskaber DTU Aqua Rapport nr /21-17/ DOFbasen: /21-18/ Pihl, S., Clausen, P., Petersen, I.K., Nielsen, R.D., Laursen, K., Bregnballe, T., Holm, T.E. & Søgaard, S. (2013): Fugle NOVANA. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 188 s. Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 49. ( Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 112

116 /21-19/ Habitatbekendtgørelsen (2007): Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. BEK nr. 408 af 01/05/2007. /21-20/ Naturstyrelsen, Miljøministeriet (2011): Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. /21-21/ Storstrøms Amt (2004): Basisanalyse del 1. Karakterisering af vandforekomster og opgørelse af påvirkninger. Vanddistrikt 35. /21-22/ Storstrøms Amt (2003): Tilstanden i kystvande Teknik og Miljøforvaltningen, Storstrøms Amt. /21-23/ Miljøministeriet (2011): Vandplan Smålandsfarvandet. Hovedvandopland 2.5. Vanddistrikt: Sjælland. /21-24/ Dahl, K., Hansen, J., Helmig, S., Nielsen, R. & Larsen, H.S. (2001): Naturkvalitet på stenrev - Hvilke indikatorer kan vi bruge? Danmarks Miljøundersøgelser. 130 s. - Faglig rapport fra DMU nr /21-25/ Wieland, K., Pedersen, Eva Maria; Olesen, Hans Jakob; Jan Beyer (2009): Effect of bottom type on catch rates of North Sea cod (Gadus morhua) in surveys with commercial fishing vessels. Fisheries Reseach. 2009, s.96, /21-26/ Hüssy, K. (2011): Review of western Baltic cod (Gadus morhua) recruitment dynamics (2011): ICES Journal of marine Science, s /21-27/ ICES (2007): Report of the Workshop on Age Reading of Flounder (WKARFLO),,Öregrund, Sweden". s.l March ICES CM 2007/ACFM:10, 69pp, 2007c. /21-28/ ICES (2012): Report of the Joint EIFAAC/ICES Working Group on Eels (WGEEL), 3 9. Copenhagen: ICES CM ACOM: pp. /21-29/ Westerberg, H., Lagenfelt, I. and Svedäng, H. (2007): Silver eel migration behavior in the Baltic. ICES Journal of Marine Science. 2007, s. Vol. 64, /21-30/ FeBEC (2013): Fish Ecology in Fehmarnbelt. Baseline Report. Fehmarn A/S. /21-31/ DEF (2013): Danmark og EU investerer i bæredygtigt fiskeri og akvakultur. Handlingsplan for Fiskeplejens udsætning af ål i s.l. Den Europæiske Fiskerifond, /21-32/ Naturstyrelsen (2011): Sortmundet kutling. [Online] Naturstyrelsen, [Citeret: /21-33/ Naturstyrelsen, Handleplan for invasive arter. ISBN: /21-34/ DTU Aqua (2009): FISK & HAV 2009 NR Gedder i brakvand - bestandsophjælpning ved udsætning. København : DTU Aqua, Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 113

117 /21-35/ Hoffmann, E. (2005): Fisk, Fiskeri og Epifauna, Limfjorden DTU Aqua : DFU- Rapport , ISBN: /21-36/ DTU Aqua (2012): Ålekvabbe. [Online] DTU aqua, [Citeret: ] Habitatdirektivet: 92/43/EØF. /21-37/ /21-38/ Baagøe, H.J., Jensen, T.S. (red). (2007): Dansk Pattedyratlas. Gyldendal, København. S 392. /21-39/ Koschinski S. (2002): Current knowledge on harbour porpoise (Phocoene phocoene) in the Baltic Sea. Ophelia 55: /21-40/ Loos P, Cooke J, Deimer P, Fietz K, Hennig V, Schütte H. J. (2010): Op-portunistic sightings of harbour porpoises (Phocoena phocoena) in the Baltic Sea at large - Kattegat, Belt Sea, Sound, Western Baltic and Baltiv Proper. 17th Meeting of the ASCOBANS Advisory Committee, Cornwall, UK. /21-41/ Hammond, P.S., Benke, H., Berggren, P., Borchers, D.I., Buckland, S.T., Collet, A.S. Heide- Jørgensen, M.P., Heimlich-Boran, S., Hiby, A.R., Leo-pold, M.P., Øien, N. (1995): Distribution and abundance of the habour porpoise and other small cetaceans in the North Sea and adjacent waters. Final report on EU project LIFE 92-2/UK/027, 240 pp. /21-42/ Kinze, C.C., Jensen, T., Skov, R. (2003): Focus på hvaler i Danmark Biologiske Skrifter 2:1-47. /21-43/ Lockyer, C., Kinze, C.C. (2003): Status, ecology and life history of harbour porpoises (Phcoena phocoena), in Danish waters. NAMMCO Scientific Publications 5: /21-44/ Sveegaard S., Teilmann J., Galatius, A. (2013): Abundance survey of harbour porpoises in Kattegat, Belt Seas and the Western Baltic, July Note from DCE - Danish Centre for Environment and Energy, 12. June /21-45/ Vejdirektoratet (2014): VVM-undersøgelse for ny Storstrømsbro og nedrivning af den eksisterende, Kortlægningsrapport, februar 2014, NIRAS. /21-46/ Sveegaard S., Teilmann J., Tougaard J., Dietz, R., Mouritsen, K. M., Desportes G., Siebert U. (2011): High-density areas for harbor porpoises (Phocoena phocoena) identified by satellite tracking. Marine Mammal Science. 27: /21-47/ DCE (2014): /21-48/ Viquerat, S. F.-H., Gilles, A., Peschko, V., Siebert, U., Sveegaard, S., & Teilmann, J. (2013): Abundance of harbour porpoises (Phocoena phocoena) in the Western Baltic, Belt Sea and Kattegat. Marine Biology. DOI /s Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 114

118 /21-49/ Mills, E.M., Fonseca, M.S. (2003): Mortality and productivity of eelgrass Zostera marina under conditions of experimental burial with two sediment types. Mar. Ecol. Prog. Ser. 255: /21-50/ Cabaço, S., Santos, R., Duarte, C.M. (2008): The impact of sediment burial and erosion on seagrasses: A review. Estuarine, Coastal and Shelf Science, 79: /21-51/ Vejdirektoratet (2010): Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund. VVM-redegørelse. Miljøvurdering Del 3. /21-52/ Lisbjerg D., Petersen J.K., Dahl, K. (2002): Biologiske effekter af råstofindvinding på epifauna. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU nr. 391, 56 pp. /21-53/ Lohrer A.M., Thrush S.F., Hewitt J.E., Berkenbusch K., Ahrens M., Cummings V.J. (2004): Terrestrially derived sediment: response of marine macrobenthic communities to thin terrigenous deposits. Marine Ecology Progress Series 273, /21-54/ Gibbs M., Hewitt J. (2004): Effects of sedimentation on macrofaunal communities: A synthesis of research studies for Arc. Prepared by NIWA for Auckland Regional Council. Auckland Regional Council Technical Report 2004/264. /21-55/ Hinchey E.K., Schaffner L.C., Hoar C.C., Bogt B.W., Batte L.P. (2006): Responses of estuarine benthic invertebrates to sediment burial: The importance of mobility and adaptation. Hydrobiologia 556, /21-56/ Dalfsen, Essink (2001): Benthic community response to sand dredging and Shoreface Nourishment in Dutch Coastal Waters. Senckenbergiana maritime 31 (2): pp /21-57/ Hygum B. (1993): Miljøpåvirkninger ved ral- og sandsugning. Et litteraturstudie om de biologiske effekter af råstofindvinding i havet. Danmarks Miljøundersøgelser. 68s Faglig rapport fra DMU, nr. 81. /21-58/ Kiørboe., T. et al. (1981): Effects of suspended-sediment on development and hatching of herring (Clupea harengus) eggs. Estuarine, Coastal and Shelf Science, Vol. 13, s /21-59/ Purchon, R. D. (1937): Studies on the biology of the Bristol Channel. Proceedings of the Bristol Naturalists Society, 8: /21-60/ Miljøstyrelsen (2005): Vejledning om dumpning af optaget havbundsmateriale klapning Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr /21-61/ Van der Ver, H. B. et al. (1991): Population dynamics of an intertidal 0-group flounder Platichthys flesus population in the western Dutch Wadden Sea. Marine Ecology Progress, Series, Vol. 73, s /21-62/ Engell-Sørensen, K., & Skyt, P. (2002): Evaluation of the Effect of Sediment Spill from Offshore Wind Farm Construction on Marine Fish. Report commissioned by SEAS Distribution A.m.b.A, pp Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 115

119 /21-63/ Moore, P. G. (1991): Inorganic particulate suspensions in the sea and their effects on marine animals. Oceanogr. Mar. Biol. Ann., s. Rev., 15: /21-64/ Newcombe, C. & MacDonald, D. (1991): Effects of suspended sediments on aquatic ecosystems. North American Journal of Fisheries Management, vol. 11, s /21-65/ Appelberg, M. (2005): Øresundsforbindelsens inverkan paa fisk och fiske.underlagsrapport Fiskeriverket. /21-66/ Westerberg, H. R. et al. (1996): Effects of suspended sediment on cod egg and larvae and the behaviour af adult herring and cod. ICES Marine Environmental Quality Commitee, CM. /21-67/ FeBEC (2013): Fish Ecology in Fehmarnbelt. Environmental Impact assessment Report.. FehmarnBelt A/S. /21-68/ Thomsen et al. (2006): Effects of offshore wind farm noise on marine mammals and fish. Hamburg: biola, Hamburg, Germany on behalf of COWRIE Ltd. /21-69/ Kastelein, R. A. (2008): Startle response of captive North Sea fish species to underwater tones between 0,1-64 khz. Environmental Research, 65, s /21-70/ Vella, G. R. (2001): Assessment of the effects of Noise and vibrations from offshore wind farms on Marine Wildlife. /21-71/ Bone. (1995): Biology of fish. Second edition. Blackie Academic & Professional. /21-72/ Belanger, A., & Higgs, D. (2004): Hearing and the round goby: Understanding the auditory system of the round goby (Neogobius melanostomus). Journal of the Acoustical Society of America. Vol. 117, no. 4, pt. 2, s /21-73/ Chapman, C. (1973): Filed studies of hearing teleost fish. Helgolander wiss. Meeresunters, 24, s /21-74/ Jerkø, H., Turunen, I., & Enger, P. A. (1989): Hearing in the eel (Anguilla anguilla). Journal of comparative Physiology A, vol. 165, s /21-75/ Engell-Sørensen, K., & Skyt, P. (2002): Evaluation of the effect of noise from off-shore pile driving to marine fish. /21-76/ Popper, A., & Hastings, M. (2009): The effect of human-generated soud on fish. Integrativ Zoology, s. 4; /21-77/ Carlson, T. H. (2007): MEMORANDUM - Update on recommendations for Revised Interim Sound Exposure Criteria for Fish during Pile Driving Activities. Department of Transportation (California and Wasington). /21-78/ Mueller-Blenkle C. M. (2010): Pile-driving sound affects the behaviour of marine fish. COWRIE Ref: Fish 06-08, Technical Report 31st March Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 116

120 /21-79/ Energinet.dk (2014). Horns Rev Offshore Wind Farm. Technical report no. 21. Underwater noise modelling. April Udarbejdet af Orbicon og Subacoustec. /21-80/ Tougaard, J. (2012): Undervandsstøj i danske farvande status og problemstillinger i forhold til økosystemer. /21-81/ Banedanmark (2011): Femern Bælt Danske Jernbanelandanlæg Kontrakt Syd. Konsekvensvurdering af Natura 2000 områder. /21-82/ Øresundsbro Konsortiet (2007): Miljøredegørelse, Øresundsbro Konsortiet /21-83/ Patón, D., Romero, F., Cuenca, J., & Escudero, J. C. (2012): Tolerance to noise in 91 bird species from 27 urban gardens of Iberian Peninsula. Landscape and Urban Planning, 104, 1-8. /21-84/ Chambers Group (2008): Results of the Baseline Breeding Bird Nesting Survey and Noise Assessment for the Los Angeles County Department of Public Works Oxford Basin Low Flow Diversion Project Site in the City of Marina del Rey. Los Angeles County. /21-85/ Hirvonen, H. (2001): Impacts of highway construction and traffic on a wetland bird community. I G. P. Irwin CL (Red.), Proceedings of the 2001 International Conference on Ecology and Transportation. Center for Transportation and the Environment, North Carolina State University, Raleigh, NC. /21-86/ Trimper, P. T. (1998): Effects of intensive aircraft activity on the behaviour of nesting osprey. 7th International Congress on Noise as a Public Health Problem. Sydney: ICBEN. /21-87/ Vejdirektoratet (2014): Støj og vibrationer. VVM-undersøgelse for ny Storstrømsbro og nedrivning af den eksisterende. /21-88/ Energinet.dk. (2009): Anholt Offshore Windfarm, Marine Mammals. VVM-redegørelse. /21-89/ Southall, B., Bowles, A., Ellison, W., Finneran, J., Gentry, R., Charles, R., et al. (2007): Special Issue: Marine Mammal Noise Exposure Criteria - Initial Scientific Recommendations. Aquatic mammal, 33, /21-90/ Energistyrelsen (2014): /21-91/ Scheidat M., Tougaard J., Brasseur S, Carstensen J., van Polanen Petel T., Teilmann J. (2011): Harbour porpoises (Phocoena phocoena) and wind farms: a case study in the Dutch North Sea. Environmental Research Letters, 6, 10 pp. /21-92/ Tougaard J., Carstensen J. (2011): Porpoises north of Sprogø before, during and after construction of an offshore wind farm. NERI commissioned report to A/S Storebælt. NERI, Århus Universitet, Roskilde, Denmark. /21-93/ Kuperman W. A. and Lynch J. (2004): "Shallow-water acoustics," Phys. Today October, /21-94/ DONG Energy (2006): Walney Offshore Windfarm Environmental statement. March Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 117

121 /21-95/ ICES (2013): Report of the Working Group on Bycatch of Protected Species (WGBYC). ICES WGBYC REPORT ICES ADVISORY COMMITTEE. ICES CM 2013/ACOM: February 2013, Copenhagen, Denmark. /21-96/ FEMM (2013). Fehmernbelt Fixed Link EIA. Marine Mammals Impact assessment. Report no. E5TR0021. /21-97/ FEMM (2013). Fehmarnbelt Fixed Link EIA. Marine Mammals - Baseline. Report no. E5TR0014. /21-98/ MCIWEM JA David (2006): Likely sensistivity of bottlenose dolphins to pile-driving noise. Water and Environment Journal 20:48-54 /21-99/ A/S Storebælt (2010): Storebælt, Årsrapport /21-100/ Kastelein R.A., Bunskoek P., Hagedoorn M., Au WWL. (2002): Audiogram of a harbor porpoise (Phocoena phocoena) measured with narrow-band frequency modulated signals. Journal of the Acoustical Society of America 112: /21-101/ Vejdirektoratet (2014): Memorandum, Storstrømsbroen, sprængning af fundamenter. Udarbejdet af Orica for Vejdirektoratet, februar /21-102/ Joint Nature Conservation Committee (JNCC) (2010): Statutory nature conservation agency protocol for minimizing the risk of injury to marina mammals from pile noise. /21-103/ fjord.aspx /21-104/ Hansen, J.W. (red.). (2013): Marine områder NOVANA. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 162 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr /21-105/ Carr J., D Odorico P., McGlathery K. & Wiberg P. (2010): Stability and bistability of seagrass ecosystems in shallow coastal lagoons: Role of feedbacks with sediment resuspension and light attenuation. - Journal of Geophysical Research 115: G DOI: /2009JG /21-106/ Olesen, B. & Sand-Jensen, K. (1994): Patch dynamics of eelgrass. Marine Ecology Progress Series 106: /21-107/ SDU (2014): /21-108/ Hansen, J.W. (red.) 2013: Marine områder NOVANA. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 162 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr /21-109/ National Artificial Reef Plan (as amended): Guidelines for Siting, Construction, Development, and Assessment of Artificial Reefs. United States Department of Commerce, National Oceanic and Atmospheric Administration, February Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 118

122 /21-110/ Guidelines for artificial reef materials (second edition). A joint publication of the Gulf and Atlantic States Marine Fisheries Commissions. Compiled by the Artificial Reef subcommittees of the Atlantic and Gulf States Marine Fisheries Commissions. Project Coordinators: Ronald R. Lukens and Carries Selberg. January Number 121. /21-111/ The Danish Energy Agency (2013): Key Environmental Issues a Follow-up.. Danish Offshore Wind: The Environmental Group: The Danish Nature Agency, DONG Energy and Vattenfall.de. /21-112/ Jensen, A. C. (1996): European artificial reef research. Proceedings of the 1st EARRN conference, Ancona, Italy, March 1(Santos, M.N., Monteiro, C.C., Lassèrre, G. (1996). Finfish attraction and fisheries enhancement on artificial reefs: a review). Ancona, Italy: EARRN. /21-113/ Nilsson, L. & Green, M. (2002). Fågelkolisioner med Öresundsbron (Bird strikes with the Öresund Bridge). Zoologiska Avdelningen, Lunds Universitet. Rapport /21-114/ Powlesland, R. G. (2009): Impacts of wind farms on birds: a review. /21-115/ Rydell, J. et al. (2012): The effect of wind power on birds and bats. A synthesis. Swedish Environmental Protection Agency. /21-116/ Öresundskonsortiet (2000): Miljöpåverkan i samband med byggandet av Öresundsforbindelsen. /21-117/ Urquhart, B. (2010): Use of avoidance rates in the SNH wind farm collision risk model. SNH Avoidance rate information & Guidance Note /21-118/ Kahlert, J., Roland Therkildsen, O., Haugaard, J. & Elmeros, M. (2010): Vurdering af effekten på fugle ved ændringer af en vindmøllepark ved Klim Fjordholme. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet. Faglig redegørelse udarbejdet for Vattenfall Vindkraft A/S /21-119/ Aonghais S.C.P. Cook, Alison Johnston, Lucy J. Wright & Burton, N.H.K. (2012): A review of flight heights and avoidance rates of birds in relation to offshore wind farms. Report of work carried out by the British Trust for Ornithology on behalf of The Crown Estate. Strategic Ornithological Support Services. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 119

123 22 NATURA 2000-OMRÅDER 22.1 Metode Kapitlet bygger på materiale og oplysninger fra Natura 2000-planerne, Natura 2000-basisanalyserne, Dansk Ornitologisk Forening (DOF), Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) og relevant faglitteratur samt feltkortlægning af marine rastende fugle i undersøgelsesområdet i vinteren I kapitel 21 er beskrevet, hvordan oplysninger om marine rastende fugle er indhentet VURDERINGSMETODE Dette kapitel er en konsekvensvurdering i henhold til habitatbekendtgørelsens 7 stk. 2 /22-1/ og er udarbejdet efter de retningslinjer, som er angivet i vejledningen til habitatbekendtgørelsen /22-2/. Dette er nærmere beskrevet i kapitel om lovgrundlag. Det er vurderet, om projektets påvirkninger kan skade arter eller naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder i henhold til områdernes bevaringsmålsætninger og ud fra et forsigtighedsprincip. Forsigtighedsprincippet indebærer, at hvis der er videnskabelig tvivl om skadevirkninger, dvs., at skade ikke kan udelukkes, skal denne tvivl komme Natura 2000-området til gode Eksisterende forhold Projektets påvirkningsområde omfatter den marine del af tre Natura 2000-områder (Figur 22-1). Påvirkningsområdet er den del af de Natura 2000-områderne, hvor arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget kan blive påvirket af projektet i anlægs- og driftsfasen. De relevante potentielle påvirkninger i anlægs- og/eller driftsfasen er: Sedimentspredning Forstyrrelse Støj Habitattab Barrierevirkning Kollision Udbredelsen af støj og sedimentspild er uddybende beskrevet i støjnotatet /22-3/ og kapitel 20. Af kapitel 20 fremgår, at der periodevis kan forekomme sedimentspredning til alle tre natura 2000-områder. Støjen vurderes potentielt at kunne påvirke væsentligt i det nærmeste Natura 2000-område (nr. 173). De Natura 2000-områder, som kan blive berørt af ovenstående påvirkninger, er: Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor og Rødsand-Hyllekrog Natura 2000-område nr. 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund Natura 2000-område nr. 169 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 173) ligger inden for det område, hvor dyre- og planteliv potentielt kan påvirkes væsentligt af luftbåren støj, undervandstøj og sedimentspild i anlægsfasen. Derudover kan den nye bro i driftsfasen udgøre en barriereeffekt for havpattedyr og en kollisionsrisiko for fugle, som bevæger sig til og fra Natura 2000-området. De øvrige Natura 2000-områder (nr. 168 og 169) ligger inden for det område, hvor dyre- og planteliv potentielt kan påvirkes væsentligt af sedimentspild i anlægsfasen. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 120

124 Inden for de potentielt påvirkede Natura 2000-områder, kan projektet således medføre en påvirkning af en række naturtyper og arter fra udpegningsgrundlagene. Det gælder naturtyper, som forekommer inden for Natura 2000-områderne, og arter, som forekommer indenfor eller i umiddelbar nærhed af Natura områderne og har en nærhed til projektområdet. De relevante naturtyper og arter er: Marine naturtyper (sandbanker, lavvandede bugter og vige samt stenrev) Sæler (spættet sæl og gråsæl) Marint fouragerende eller rastende fugle (sangsvane, knopsvane, grågås, hvinand, toppet skallesluger, blishøne, havterne og havørn) Nedenfor er først Natura 2000-områderne og derefter naturtyper og arter fra udpegningsgrundlagene, som potentielt kan blive væsentligt påvirket af projektet, beskrevet. I det efterfølgende afsnit er påvirkningerne beskrevet og vurderet NATURA 2000-PLANENS MÅLSÆTNING Det overordnede mål med Natura 2000-planlægningen er at opnå gunstig bevaringsstatus. Der er fastlagt kriterier for gunstig bevaringsstatus på nationalt og lokalt plan /22-4//22-5/. For naturtyperne er der fastsat kriterier for bevaringsstatus, udbredelse, struktur, funktion og artsindhold. For arterne er der fastsat kriterier for bestandsudvikling og levested. Kriterier for gunstig bevaringsstatus for de relevante naturtyper og arter fremgår af Tabellerne 22-1, 22-3 og Den overordnede målsætning for Natura 2000-områderne fremgår af Natura 2000-planerne. Målsætningen er bl.a. at sikre hav- og kysttilknyttede fuglearter samt sæler mod menneskelige forstyrrelser og sikre områdets økologiske sammenhæng og robusthed (dets økologiske integritet) som helhed /22-6//22-7//22-8/. I det følgende er de tre Natura 2000-områder, som ligger inden for påvirkningsområdet, beskrevet. De relevante påvirkninger er sedimentspredning, forstyrrelse, støj, habitattab, barrierevirkning og kollision. Påvirkningsområdet for sedimentspredning er nærmere beskrevet i kapitel 20 og omfatter alle tre Natura 2000-områder (nr. 169, 168 og 173). Påvirkningsområdet for forstyrrelse og støj er nærmere beskrevet i støjnotatet og omfatter Natura 2000-område nr Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 121

125 Figur Natura 2000-områder. Område nr. 181 er ikke marint NATURA 2000-OMRÅDE N173 Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor og ødsand- Hyllekrog er beliggende ca. 1,5 km vest for den eksisterende bro. Det omfatter habitatområde H152 og fuglebeskyttelsesområderne F82, F83, F85 og F86. Af fuglebeskyttelsesområderne er det kun F85, som ligger inden for påvirkningsområdet. De øvrige er placeret i Guldborgsund, på Falster og syd for Lolland- Falster. Natura 2000-området har et areal på ca ha, som primært er marint. Området omfatter en stor del af Smålandsfarvandet nord for Lolland og Falster og er via Guldborgsund forbundet med farvandet ned til sandrevlerne Rødsand og Hyllekrogtangen mod syd /22-6/. På udpegningsgrundlaget for H152 og F85 er i alt 27 naturtyper, 7 habitatarter og 12 fuglearter /22-9//22-10//22-11/, hvoraf en mindre del forekommer i påvirkningsområdet. Det gælder marine naturtyper (sandbanker, lavvandede bugter og vige og stenrev), sæler (gråsæl og spættet sæl) samt marint fouragerende eller rastende fugle (sangsvane, knopsvane, grågås, hvinand, toppet skallesluger, blishøne, havterne og havørn) NATURA 2000-OMRÅDE N168 Natura 2000-område nr. 168, Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund er beliggende ca. 7,5 km øst for den eksisterende bro. Det omfatter habitatområde H147, Fuglebeskyttelsesområde F84 og F89. Af fuglebeskyttelsesområderne er det kun F84, som ligger inden for påvirkningsområdet. Natura området har et areal på ca ha, hvoraf kun ca hektar er landareal. Området omfatter havet og kysterne mellem det sydøstlige Sjælland, Møn og Falster /22-7/. På udpegningsgrundlaget for H147 og F84 er i alt 39 naturtyper, 7 habitatarter og 10 fuglearter /22-12//22-10//22-11/, hvoraf en mindre del forekommer i påvirkningsområdet. Det gælder marine naturtyper (sandbanker og lavvandede bugter og vige), sæler (gråsæl og spættet sæl) samt marint fouragerende eller rastende fugle. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 122

126 NATURA 2000-OMRÅDE N169 Natura 2000-område nr. 169 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde er beliggende ca. 8 km vest for den eksisterende bro. Det omfatter habitatområde H148, Fuglebeskyttelsesområde F81. Natura 2000-området har et areal på ca ha, hvoraf kun ca hektar er landareal. Området omfatter en del af den såkaldte dobbeltkyst langs det sydvestlige Sjælland og er karakteriseret ved den lavvandede Avnø Fjord og flere kystlaguner som Dybsø Fjord og Karrebæk Fjord /22-8/. På udpegningsgrundlaget for H148 og F81 er i alt 25 naturtyper, 4 habitatarter og 16 fuglearter /22-13//22-10//22-11/, hvoraf en mindre del forekommer i påvirkningsområdet. Det gælder marine naturtyper (stenrev og lavvandede bugter og vige), sæler (gråsæl og spættet sæl) samt marint fouragerende eller rastende fugle NATURTYPER Natura 2000-områderne inden for påvirkningsområdet er kortlagt som lavvandede bugter og vige (1160), rev (1170) og sandbanker (1110) (Figur 22-2)/22-14/. For nærmere beskrivelse af naturtyperne se reference /22-4/. Naturstyrelsens kortlægning er ikke baseret på feltbesigtigelser, men foretaget ud fra teoretiske betragtninger, og danner grundlag for Natura 2000-planlægningen /22-9//22-12//22-13/. Nedenfor er karakteristika beskrevet for de tre marine naturtyper. Bevaringsprognosen for naturtyperne er i Natura 2000-planerne vurderet ugunstig. Truslerne er bl.a. næringsstofbelastning og miljøfarlige stoffer /22-6//22-7//22-8/. Stenrevene kan desuden være truet af fiskeri med bundslæbende redskaber. Den nationale bevaringsstatus for alle naturtyperne er vurderet ugunstig /22-4/. Den konkrete målsætning i Natura 2000-planerne er, at naturtyperne skal være i fremgang, således at der opnås gunstig bevaringsstatus, såfremt de naturgivne forhold giver mulighed dertil. Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyperne fremgår af Tabel Natura 2000-områder og marine habitatnaturtyper. Figur Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 123

127 INDIKATOR Areal Uforstyrret havbund Næringsstofniveau i vandsøjlen Vandets klarhed Bentisk vegetation Makrofauna Miljøfremmede stoffer i biota og sediment Bestandsindeks for karakteristiske arter KRITERIUM Arealet af naturtypen skal være stabilt eller stigende. Arealet af uforstyrret havbund med sammenhængende arealer af bentisk vegetation og følsomme faunaarter skal være stabilt eller stigende. Koncentrationen af næringssalte i vandsøjlen skal være stabil eller faldende. Lysgennemtrængningen i vandet skal være stabil eller stigende. Artssammensætningen af bentisk vegetation skal være indenfor den forventede variationsbredde i Danmark, og antallet af arter skal fastholdes eller øges. Desuden skal dybdeudbredelsen af den bentiske vegetation (dækningsprocent i en given dybde) være stabil eller stigende. Makrofaunaens artssammensætning skal være indenfor den forventede variationsbredde for naturtypen i Danmark. Individtætheden og biomassen skal fastholdes eller være stigende. Koncentrationen i sedimentet skal fastholdes eller mindskes. Specifikke effektindikatorer for PAH-lignende stoffer fastholdes eller mindskes. Indeks for imposex og intersex for snegle intersex (specifikke effektindikatorer for TBT) skal fastholdes eller mindskes. Reproduktionseffekter på ålekvabber og snegle skal også fastholdes eller mindskes (gælder kun naturtyperne 1110 og 1160). Bestandsindeks for hver tilstedeværende, karakteristiske art skal på lang sigt opretholdes på stabilt eller stigende niveau. Tabel Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau for naturtyperne sandbanker (1110), lavvandede bugter og vige (1160) og stenrev (1170) /22-4/. Kriterierne er de samme for de tre naturtyper FUGLE Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 173) ligger inden for påvirkningsområdet for forstyrrelse og støj samt sedimentspild. Området er levested for en række marine rastende fugle (sangsvane, knopsvane, grågås, hvinand, toppet skallesluger og blishøne), som alle er på udpegningsgrundlaget (Figur 22-3). Havternen yngler ikke i den del af Natura 2000-området, som kan blive påvirket. Havørn fouragerer i påvirkningsområdet. Nedenfor er fuglearternes karakteristika beskrevet. Bestandsudvikling og bevaringsprognose fremgår af Tabel Bestandsudviklingen er stigende, stabil eller fluktuerende for alle arterne på nationalt niveau /22-15//22-16/. Bevaringsprognosen er ukendt for de fleste af arterne, dog ikke grågås, som har gunstig bevaringsprognose, og havterne, som har ugunstig bevaringsprognose pga. prædation, forstyrrelser og tilgroning af ynglestederne /22-6/. Den konkrete bevaringsmålsætning i Natura 2000-området er for alle arterne, at det samlede areal af levestederne stabiliseres eller øges, således at der er tilstrækkeligt med potentielle og egnede raste-, yngleog fourageringssteder. Det konkrete mål for antal potentielle raste- og fourageringssteder for trækfuglene fremgår af Tabel Kriterier for gunstig bevaringsstatus for fuglene fremgår af Tabel Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 124

128 Figur Natura 2000-områder og vigtige områder for marint rastende fugle. Metode til registrering af fuglene er beskrevet i Kapitel 21. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 125

129 FUGLEART BESTANDSUDVIKLING BEVARINGSPROGNOSE MÅLSÆTNING FOR ANTAL POTENTIELLE RASTE- OG FOURAGERINGSSTEDER Sangsvane Stigende Ukendt Knopsvane Stabil-fluktuerende Ukendt Grågås Stigende Gunstig Hvinand Stabil-fluktuerende Ukendt Toppet skallesluger Stabil-fluktuerende Ukendt Blishøne Stabil-fluktuerende Ukendt Havterne Stabil Ugunstig - Havørn Stigende Ikke vurderet - Tabel National bestandsudvikling /22-15//22-16/, bevaringsprognose og målsætning for antal potentielle raste- og fourageringssteder i Natura 2000-område nr. 173 /22-5/ for sangsvane, knopsvane, grågås, hvinand, toppet skallesluger og blishøne (som trækfugle) samt havterne (som ynglefugl) og havørn (som yngle- og trækfugl). SANGSVANE Sangsvaner søger føde i søer og lavvandede fjordområder og vige, hvor de æder vandplanter, især ålegræs og havgræs er vigtige fødeemner. Hen over vinteren søger hovedparten af sangsvanerne føde på land, hvor de fouragerer på landbrugsafgrøder /22-17/. Sangsvane forekommer i mindre antal (op til 150 fugle) i undersøgelsesområdet i vinterperioden langs kysterne af Masnedø og ud for Orehoved by /22-18//22-19/. Det maksimale antal fugle, som er registreret i undersøgelsesområdet er ca. 10 % af det maksimale antal fugle registreret i Natura 2000-området siden 2000 og ca. 0,5 % af den danske vinterbestand /22-19/. KNOPSVANE Knopsvaner opholder sig ved lavvandede kyster og i fjorde, hvor der er et rigeligt bunddække af vandplanter. Disse områder bruges også i juli-august, hvor svanerne fælder deres svingfjer /22-17/. Knopsvanens primære føde er vandplanter såsom kransnålalger, havgræs, ålegræs og forskellige arter af vandaks. Disse græsses på lavt vand ved dybder mindre end ca. 1 m. I mindre grad tages også animalsk føde eksempelvis padder, bløddyr, orme, insekter og larver. Arten har i de senere år i stigende grad benyttet sig af terrestriske fødekilder ved at græsse på græs- og kornmarker. Fødesøgningen foregår primært i dagtimerne og de første par timer efter mørkets frembrud. Knopsvane forekommer regelmæssigt i undersøgelsesområdet både i vinter- og sommerperioden. Særligt i strenge isvintre, forekommer arten i stort antal ( fugle). Større flokke raster øst for Storstrømsbroen i betydelig afstand af broen samt i Masnedøsund. Mindre flokke raster langs syd- og østkysterne af Masnedø. I sommerperioden forekommer et mindre antal fældende fugle (op til 300 fugle), primært øst for Storstrømsbroen /22-18//22-19/. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 126

130 Det maksimale antal fugle, som er registreret i undersøgelsesområdet er ca. 40 % af det maksimale antal fugle registreret i Natura 2000-området siden 2000 og ca. 6 % af den danske vinterbestand /22-19/. GRÅGÅS Grågæs samles efter yngleperioden på få større rastepladser, som oftest en lagune eller en stor sø med nærliggende fødesøgningsområder i form af stubmarker, hvor de æder spildkerner, eller fouragerer på marker med uhøstet korn, kulturgræsser eller spildroer /22-17/. Føden tages primært på land, hvor både enge, strandenge og marker med spildkorn opsøges. I træk- og vinterperioden bruges vandområderne primært til overnatning. Grågås forekommer regelmæssigt i undersøgelsesområdet med det største antal i februar-marts. De raster på land, bl.a. nær Masnedø Fort og på Masnedø Kalv, samt ud for Masnedøs sydkyst (op til 140 fugle) og øst for eksisterende Storstrømsbroen (op til 600 fugle) /22-18//22-19/. Det maksimale antal fugle, som er registreret i undersøgelsesområdet er ca. 6 % af det maksimale antal fugle registreret i Natura 2000-området siden 2000 og ca. 1 % af den danske vinterbestand /22-19/. HVINAND Hvinænder holder fortrinsvis til langs de lavvandede og beskyttede kyster. Føden inkluderer blandt andet muslinger, snegle, fisk og krebsdyr og vandplantefrø /22-17/. Fourageringen foregår pr imært i dagtimerne, og fødeemnerne tages hovedsagelig ved dyk, som oftest foregår på 1 3 m dybde og sjældent ned til 9 m dybde. Hvinand forekommer primært i undersøgelsesområdet i strenge frostperioder (december til februar) med omfattende isdannelser i Storstrømmen (op til 520 fugle). Dette medfører, at fuglene koncentreres i de få isfrie områder, der er tilbage. I isfri perioder forekommer arten langs de fleste kyster i undersøgelsesområdet, især øst for den eksisterende bro og langs øst- og sydkysten af Masnedø /22-18//22-19/. Det maksimale antal fugle, som er registreret i undersøgelsesområdet er ca. 13 % af det maksimale antal fugle registreret i Natura 2000-området siden 2000 og ca. 1 % af den danske vinterbestand /22-19/. TOPPET SKALLESLUGER Toppet skallesluger holder til i fjorde og ved lavvandede, beskyttede kyster. Føden består af fisk som hundestejler og ålekvabber, der udgør størstedelen af føden, samt mindre krebsdyr /22-17/. Toppet skallesluger forekommer langs alle kyststrækninger i undersøgelsesområdet og på åbent farvand i Storstrømmen. I strenge isvintre er der en tendens til, at den foretrækker vestsiden af Masnedø frem for østsiden. De største forekomster er i februar og marts (op til fugle) /22-18//22-19/. Det maksimale antal fugle, som er registreret i undersøgelsesområdet er ca. 32 % af det maksimale antal fugle registreret i Natura 2000-området siden 2000 og ca. 14 % af den danske vinterbestand /22-19/. BLISHØNE Blishøns holder om vinteren til i lavvandede fjorde og beskyttede vige. Føden består primært af makroalger som fx søsalat og kransnålealger og vandplanter som ålegræs og havgræs. Snegle, muslinger og andre smådyr indgår dog også som en del af føden /22-17/. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 127

131 Blishøne forekommer om vinteren i tætte flokke, der kan omfatte flere tusinde individer. De største forekomster er i perioden november til marts. Den forekommer kystnært (under m fra land) langs hele kyststrækningen i undersøgelsesområdet. Større flokke er observeret i havnene langs sydsiden af Masnedø, omkring Storstrømsbroens nordende, ved Masnedsundbroen, omkring Orehoved Havn og ved Gåbense Havn /22-18//22-19/. Det maksimale antal fugle, som er registreret i undersøgelsesområdet er ca. 34 % af det maksimale antal fugle registreret i Natura 2000-området siden 2000 og ca. 3 % af den danske vinterbestand /22-19/. HAVTERNE Havterne yngler på småøer og holme, hvor der ikke er rovpattedyr, der kan æde æg og unger. Fuglene yngler i kolonier, og reden er tit placeret på den åbne sandstrand eller i sparsom og lav vegetation. Føden består især af fisk, som fanges ved styrtdykning. De tager dog også større vandinsekter /22-17/. Havterne har ynglet i havneområderne på nordvest og sydvestkysten af Masnedø med ynglepar i 2008 /22-18//22-19/. I 2013 var der yngleforsøg på den vestlige del af Masnedø og Masnedø Kalv. Arten er ikke registreret ynglende inden for påvirkningsområdet i Natura 2000-området, men den kan fouragere her. Det maksimale antal ynglefugle, som er registreret i undersøgelsesområdet (15 ynglepar) er ca. 12 % af det maksimale antal ynglefugle registreret i Natura 2000-området siden 2000 (126 ynglepar) /22-19/. HAVØRN Havørn yngler og overvintrer i nærheden af fjorde, kyster og søer, hvor der er rigelige mængder af fisk og vandfugle, da disse udgør størstedelen af fødegrundlaget. /22-17/. Havørnens føde består af vandfugle, fx skarver, ænder og blishøns samt fisk og ådsler. Arten er meget afhængig af ansamlinger af vandfugle inden for en radius af ca km fra redestedet i yngletiden. Havørn forekommer med enkelte individer i området. Fuglene overflyver området for at jage, og i vinteren har arten overvintret i området, hvor den jager eller raster på store sten, i træerne på Masnedø Kalv eller på isen ved udbredt isdække /22-18//22-19/. Nærmeste ynglested er Stensby Skov ca km øst for projektområdet. Arten er også registreret rastende men ikke ynglende i Vålse Vesterskov ca. 6 7 km vest for projektområdet. Det maksimale antal overvintrende fugle, som er registreret i undersøgelsesområdet er ca. 21 % af det maksimale antal fugle registreret i Natura 2000-området siden 2000 og ca. 1 % af den danske vinterbestand /22-19/. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 128

132 INDIKATOR Bestand Levestedets beskaffenhed Levestedets størrelse KRITERIUM Tilstedeværelse af arten. Stabilt eller stigende antal individer. Knopsvane, blishøne: Tætheden af bundplanter skal være tilstrækkelig høj til at fouragering er attraktiv for arten. Sangsvane, grågås: Stabilt eller stigende antal overnatningspladser. Overnatningspladser skal være uforstyrrede. Hvinand, toppet skallesluger: Fourageringsområder skal være relativt uforstyrrede. Havterne: Ynglestedet skal være uforstyrret. Det vurderes at kolonien i en radius på 300 m skal være uforstyrret i perioden 1. april juli. Havørn: Gammel, åben og uforstyrret løvskov. Knopsvane, blishøne: Arealet med 100% bunddække af vandplanter inden for 2 m dybdekurven (eller ækvivalent) (for knopsvane) eller 4 m dybdekurven (eller ækvivalent) (for blishøne) skal kunne understøtte det antal fugle, som er nævnt i det gældende udpegningsgrundlag og i øvrigt være stabilt eller stigende. Sangsvane, grågås, hvinand, toppet skallesluger: Tilstrækkeligt habitat til at understøtte det antal af arten, som er nævnt i det gældende udpegningsgrundlag. Arealets størrelse skal være stabil eller stigende. Havterne: Der skal findes mindst to egnede muligheder for etablering af en koloni. Havørn: Der skal være min. 30 hektar gammel løvskov. Tabel Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau for sangsvane, knopsvane, grågås, hvinand, toppet skallesluger og blishøne (som trækfugle) samt havterne og havørn (som ynglefugle). Der er foreløbigt ingen kriterier for havørn som trækfugl /22-13/ HAVPATTEDYR Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 173) ligger inden for påvirkningsområdet for forstyrrelse og støj samt sedimentspild. Området er levested for spættet sæl, som har én kendt rasteplads (Dyrefod ) inden for påvirkningsområdet (Figur 22-4). Der er desuden enkeltobservationer af rastende sæler på sten ud for Orehoved Havn. Spættet sæl forekommer regelmæssigt hele året rundt, men yngler ikke inden for påvirkningsområdet. Der kan desuden forekomme enkelte strejfende individer af gråsæl. Begge arter er på udpegningsgrundlaget. Nedenfor er sælernes karakteristika beskrevet. Begge arter har en stigende national bestandsudvikling. Bevaringsprognosen er ugunstig i Natura 2000-områderne, da bestandenes tilstand i forhold til evt. reduceret fødeudbud ikke er tilstrækkeligt kendt i området. Gråsæl har kun ynglet få gange på én lokalitet i Natura 2000-området (Rødsand syd for Lolland) og bestandsudviklingen er derfor usikker. Arten er muligvis truet af forstyrrelser, især i yngle- og pelsfældningsperioderne /22-6//22-9/. Den nationale bevaringsstatus er vurderet gunstig for spættet sæl og ugunstig, men i bedring, for gråsæl /22-4/. Bevaringsprognosen for sælerne er i Natura 2000-planerne angivet som ukendt. Trusler mod sælerne er forstyrrelse af yngle- og rastepladser og reduceret fødegrundlag. Den konkrete målsætning i Natura planerne er at sikre gunstige levevilkår for spættet sæl og gråsæl, herunder tilstrækkeligt uforstyrrede Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 129

133 hvile-, pelsfældnings- og ynglepladser. Kriterier for gunstig bevaringsstatus for sælerne fremgår af Tabel Figur Natura 2000-områder og sæler. SPÆTTET SÆL Spættet sæl er den mest almindeligt forekommende sælart i Danmark. Den forekommer især i kystnære farvande, hvor der er rigelig føde, og hvor der findes uforstyrrede rastepladser så som sandbanker, rev, holme og øer. Nærmeste yngleområde er ved Aunø Fjord, nordvest for projektområdet (Figur 22-4). Spættet sæl har kendte rastepladser ved Dyrefod, NV Falster og NØ Lolland i Natura 2000-område nr. 173 hhv. ca. 3, 12 og 17 km fra projektområdet og ved Aunø Fjord ca. 10 km fra projektområdet i Natura område nr Kun den nærmeste rasteplads (Dyrefod) ligger inden for projektets påvirkningsområde. Sælerne benytter bankerne året rundt til at hvile, yngle (juni-juli) og skifte pels (august-september). Føden udgøres primært af fisk, men også blæksprutter og krebsdyr. Den estimerede bestand i Storstrømsområdet var i august 2013 ca. 292 spættede sæler (data fra DCE). Spættet sæl opholder sig i området hele året, men antallet af sæler på land er lavere om vinteren end resten af året. Hovedparten af bestanden forekommer på rastepladserne i Smålandsfarvandet (270 dyr i 2013, 92 %), hvilket indikerer, at Storstrømmen ikke fungerer som en vigtig passage for sæler mellem Smålandsfarvandet og Østersøen, om end det må formodes, at der forekommer nogen passage af dyr. Spættet sæl er især følsom over for forstyrrelser i yngleperioden samt under den efterfølgende pelsfældning, som fortrinsvis foregår på land. Ungerne er fra fødslen veludviklede og kan følge hunsælen i vandet, men de bliver dog som regel efterladt på ynglelokaliteten, mens moderen foretager fourageringstogter. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 130

134 GRÅSÆL Gråsæl forekommer med en meget lille bestand på nogle få øer i Kattegat, Østersøen og Vadehavet. Arten er rødlistet som sårbar (VU) /22-20/. Den forekommer især i kystnære farvande, hvor der er rigelig føde, og hvor der findes uforstyrrede rastepladser så som sandbanker, rev, holme og øer. Nærmeste yngleområde er sandrevler i området ved Rødsand i farvandet mellem Hyllekrog og Gedser, hvor arten har ynglet fast de senere år. Her er der et særligt nationalt ansvar, da det er et af de meget få steder i Danmark, hvor gråsælen yngler /22-4/. Føden udgøres primært af fisk, men også af blæksprutter og krebsdyr. Den formodede bestanden i Østersøen er dyr /22-20/. Gråsæl er mest sårbar i de perioder, hvor de opholder sig meget på land, dvs. i deres yngleperiode (januarmarts) og i fældningsperiode (maj-juni). INDIKATOR Bestand Levestedets beskaffenhed Levestedets størrelse KRITERIUM Tilstedeværelse af arten. Stabilt eller stigende antal individer. Stabilt eller stigende antal individer på egnede yngle- og hvilepladser. Stabilt eller stigende areal af nuværende ynglepladser og andre egnede ynglelokaliteter for spættet sæl inden for hvert af sælforvaltningsområderne Tabel Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau for spættet sæl og gråsæl /22-5/ Konsekvenser i anlægsfasen I anlægsfasen for den nye bro kan de marine naturtyper i alle tre Natura 2000-områder (nr. 173, 168 og 169) blive påvirket af sedimentspild, som indirekte kan forringe fødegrundlaget og fødesøgningsmulighederne for marint fouragerende fugle og sæler. Marint fouragerende eller rastende fugle og sæler i det nærmeste Natura 2000-område (nr. 173) kan desuden blive påvirket af forstyrrelse, luftbåren støj og undervandsstøj fra pæleramning i anlægsfasen. Nedenfor er projektets påvirkninger af naturtyper, fugle og havpattedyr vurderet NATURTYPER De marine naturtyper kan blive påvirket af sedimentspild. Dette er vurderet nedenfor. SEDIMENTSPILD Sedimentspild kan ske i forbindelse med udgravning til fundamenter og arbejdskanaler og kan potentielt påvirke de marine naturtyper i Natura 2000-område nr. 173, 168 og 169, idet sedimentfanerne kan sprede sig over mange km, hvilket er nærmere beskrevet i kapitel 20. Påvirkningen kan ske ved, at sediment aflejres på bundflora og bundfauna og hæmmer vækst og fødeoptagelse. Det kan også ske ved, at sediment opløses i vandsøjlen og dæmper lystilgangen. Sedimentet kan også indeholde næringsstoffer og miljøfremmede stoffer, som kan skade bundflora og bundfauna. Sedimentspild vil være en midlertidig påvirkning i kortere afgrænsede perioder i forbindelse med graveaktivitet. Det forventes ikke at ændre fødegrundlaget i form af bundvegetation og bundflora væsentligt. Aflejring af materiale, lysdæmpning i vandsøjlen og tilførsel af næringsstoffer eller miljøfremmede stoffer vurderes ikke at have et omfang, som ændrer udbredelsen eller kvaliteten væsentligt. Dette er nærmere beskrevet i kapitel 21. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 131

135 Naturtyperne sandbanke (1110), lavvandede bugter og vige (1160) og stenrev (1170) er kortlagt i alle tre Natura 2000-områder (nr. 173, 168 og 169). Naturtyperne karakteriseres ved substrat, bundvegetation og bundfauna samt funktionen som levested for øvrig fauna. Substratet er typisk mere eller mindre ustabilt på grund af strømforhold og bølgenedslag, og dette ændres ikke, da der ikke forventes ændrede strømforhold og kun meget små mængder sediment i korte perioder (se kapitel 20). Bundvegetation og bundfauna kan være følsomme over for suspension og aflejring af sediment samt over for miljøfremmede stoffer. Karakteristiske arter er bl.a. ålegræs og muslinger, som er forholdsvis hårdføre over for kortvarige forhøjelser af sedimentkoncentrationen. Status for kriterier for gunstig bevaringsstatus, vurderes således ikke at ændre sig som følge af anlægsarbejdet. Bevaringsprognosen for naturtyperne i Natura 2000-områderne er i Natura 2000-planerne angivet som ugunstig pga. truslen fra miljøfremmede stoffer og næringsstoffer. Projektet vurderes, som nævnt ovenfor, ikke at øge truslen fra næringsstoffer og miljøfremmede stoffer. Naturtyperne er almindelige og udbredte på nationalt niveau. Den lokale udbredelse i Natura områderne forventes ikke at ændre sig som følge af anlægsarbejdet. Påvirkningen af Natura 2000-området er midlertidig og reversibel, idet påvirkningen kun vil forekomme i afgrænsede perioder, hvorefter den vil ophøre. Det vurderes på baggrund af ovenstående ikke at være permanente effekter på naturtyperne i Natura 2000-områderne, som ændrer deres udbredelse eller kvalitet på lokalt eller nationalt niveau. Der vurderes, at påvirkninger som følge af anlægsaktiviteterne ikke vil skade naturtyperne sandbanke (1110), lavvandede bugter og vige (1160) og stenrev (1170) FUGLE Sedimentspild, forstyrrelse og støj kan influere på fuglebestandene og deres levesteders beskaffenhed samt størrelse. Dette er vurderet nedenfor for de enkelte påvirkninger. SEDIMENTSPILD Sedimentspild kan ske i forbindelse med udgravning til fundamenter og arbejdskanaler og kan potentielt påvirke de marint rastende og fouragerende fugle i Natura 2000-områderne nr. 173, 168 og 169. Påvirkningen kan være indirekte, hvis fuglenes fødegrundlag mindskes, eller direkte hvis fuglenes mulighed for at se byttedyr under vand mindskes. Sedimentspild vil være en midlertidig påvirkning i kortere afgrænsede perioder i forbindelse med graveaktivitet. Aflejring af materiale, lysdæmpning i vandsøjlen og tilførsel af næringsstoffer eller miljøfremmede stoffer vurderes ikke at have et omfang, som ændrer udbredelsen eller kvaliteten af fødegrundlaget (bundvegetation, bundfauna, fisk) væsentligt. Dette er nærmere beskrevet i kapitel 21. Sedimentspild forventes kun at kunne nedsætte sigtbarheden under vand lokalt og midlertidigt i korte afgrænsede perioder. Dette er beskrevet i afsnit 20 om vandkvalitet. Fuglene vurderes desuden at være tilpasset en vis naturlig suspension af materiale i vandfasen, som blandt andet kan ske i forbindelse med kraftig vind. Koncentrationer under 15 mg/l (ca. 2 m sigtbarhed) vurderes ikke at nedsætte sigtbarheden væsentligt. Større koncentrationer vil kun forekomme midlertidigt og kortvarigt og i meget begrænset omfang. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 132

136 FORSTYRRELSE OG STØJ Forstyrrelse og støj kan potentielt påvirke de marint rastende og fouragerende fugle i Natura 2000-område nr Forstyrrelse og støj kan bl.a. opstå i forbindelse med sejlads og pæleramning. Påvirkningen kan medføre, at fuglene flygter fra området. Fuglenes flugtafstande varierer fra art til art og kan med tiden aftage pga. tilvænning. Støjpåvirkning af fugle er nærmere beskrevet i kapitel 21. Der er estimeret følgende støjniveauer over vand for ramning i forskellige afstande fra kilden /22-3/: 50 m: 77 db, 200 m: 66 db, 500 m: 58 db, 1000 m 43 db. Niveauerne er i samme størrelsesordenen for både jernbetonpæle og stålpæle. Forstyrrelse og støjpåvirkningen i anlægsfasen vil være midlertidig og primært koncentreret i området i umiddelbar nærhed af den nye bro. Dette gælder især bådtrafik. Langt de fleste arter i området (dvs. andeog mågefugle) vurderes at have en stor støjtolerance. Det kan desuden forventes, at fuglene i nogen grad vil tilvænne sig mere vedvarende støjpåvirkninger. Det vurderes, at fuglene har gode muligheder for at fortrække til alternative raste- og fourageringsområder, men dog i mindre grad i vintre med isdække, hvor det er særligt kritisk for fuglene at opholde sig i de isfrie områder. Det vurderes, at nedsat overlevelse kan ramme enkeltindivider eller lokale flokke i enkelte år, men ikke vil have vedvarende betydning på bestandsniveau. SAMLET VURDERING Fødegrundlaget i de marine områder vurderes ikke at ændre sig i betydende grad som følge af anlægsarbejdet. Forstyrrelse fra færdsel og støj vurderes kun at blive forøget midlertidigt. Det vurderes, at fuglene har mulighed for at fortrække til alternative raste- og fourageringsområder langs kysterne. For hvinand og toppet skallesluger dog i mindre grad under vintre med isdække, hvor det er særligt kritisk for fuglene at opholde sig i de isfri områder. I henhold til kriterier for gunstig bevaringsstatus (Tabel 22-3) skal bestandene være stabile eller stigende og levestedet størrelse og beskaffenhed skal understøtte dette. Det vurderes, at arterne fortsat vil være til stede med et stabilt eller stigende antal individer, når det midlertidige anlægsarbejde er overstået. Omfanget og beskaffenheden af levesteder i form af marine områder arealer med bl.a. ålegræs, vurderes ikke at ændre sig væsentligt, som beskrevet i kapitel 21. Status for kriterier for gunstig bevaringsstatus, vurderes således ikke at ændre sig som følge af anlægsarbejdet. Havterne er den eneste fugleart på udpegningsgrundlaget, som har ugunstig bevaringsstatus. Arten yngler ikke inden for påvirkningsområdet i Natura 2000-området. Potentielle påvirkninger af ynglesteder på Masnedø er beskrevet i kapitel 14. De nationale og lokale bestandes størrelse og levestedets størrelse forventes ikke at ændre sig som følge af anlægsarbejdet. Arterne har i forvejen stigende, stabile eller fluktuerende bestandsudvikling på nationalt niveau. Påvirkningerne er desuden midlertidige og reversible, idet de kun vil forekomme i afgrænsede perioder, hvorefter de vil ophøre. Der vurderes på baggrund af ovenstående ikke at være permanente effekter på arterne i Natura området, som ændrer de lokale bestandes størrelse og levestedets størrelse på lokalt eller nationalt niveau. Der vurderes, at påvirkninger fra anlægsaktiviteterne ikke vil skade fuglene på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr HAVPATTEDYR Sælerne kan blive påvirket af direkte sedimentspild, forstyrrelse og støj. Dette er vurderet nedenfor for de enkelte påvirkninger. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 133

137 SEDIMENTSPILD Sedimentspild kan ske i forbindelse med udgravning til fundamenter og arbejdskanaler og kan potentielt påvirke spættet sæl og gråsæl i Natura 2000-område nr. 173 og 169, hvor de er på udpegningsgrundlaget. Påvirkningen kan være indirekte, hvis sælernes fødegrundlag mindskes, eller direkte, hvis sælernes mulighed for at lokalisere byttedyr under vand mindskes. Sedimentspild kan ske i forbindelse med udgravning til fundamenter og arbejdskanaler. Sedimentspild vil være en midlertidig påvirkning i kortere afgrænsede perioder i forbindelse med graveaktivitet. Det forventes ikke at ændre fødegrundlaget i form af bundvegetation, bundflora eller fisk væsentligt. Aflejring af materiale, lysdæmpning i vandsøjlen og tilførsel af næringsstoffer eller miljøfremmede stoffer vurderes ligeledes ikke at have et omfang, som ændrer udbredelsen eller kvaliteten væsentligt. Dette er nærmere beskrevet i kapitel 21. Sedimentspild forventes ikke at påvirke sælers mulighed for lokalisering af byttedyr. Sælerne lokaliserer bytte ved hjælp af knurhår og er kun i mindre omfang afhængige af synet. FORSTYRRELSE OG STØJ Forstyrrelse og støj fra bl.a. sejlads og pæleramning kan påvirke spættet sæl og gråsæl, som er på udpegningsgrundlaget i Natura 2000-område nr Undervandsstøj Undervandsstøj kan medføre direkte fysiske og adfærdsmæssige effekter på sæler eller inducere en indirekte barriereeffekt, hvis dyrene bliver skræmt væk fra Storstrømmen og dermed ikke har mulighed for at passere direkte mellem Smålandsfarvandet og den vestlige Østersø via Storstrømmen. Effekten af undervandsstøj på sæler kan generelt set inddeles i fire kategorier, der hovedsageligt afhænger af dyrets afstand til støjkilden /22-20/: Registrering af lyden, forekommer indenfor den hørbare zone. Adfærdsændring sker indenfor reaktionszonen, der er området inden for hvilket, dyret reagerer adfærdsmæssigt eller fysiologisk. Denne zone er normalt mindre end den hørbare zone. Maskering defineres, som området inden for hvilket støjen er stærk nok til at interferere med dyrets evne til at registrere andre lyde, såsom kommunikationssignaler eller ekkolokaliserings klik. Fysisk skade sker indenfor høretabszonen nær støjkilden. Høretabszonen er området, hvor den modtagne lyd er høj nok til at forårsage vævsskade, som kan resultere i enten midlertidigt høretab (TTS, hvor dyret vil få sin normale hørelse tilbage) eller permanent høretab (PTS). Grænsen mellem hver hørezone er flydende, og der kan være et stort overlap mellem de forskellige zoner. Adfærdsændringer, maskering og registrering som følge af støj afhænger desuden af baggrundsstøjen, og alle påvirkninger afhænger af dyrenes alder, køn og generelle helbredstilstand /22-20/. De foreslåede tålegrænser for undervandsstøj i forhold til fysiske skader og adfærdsændring for sæler er 240 db SPL (dødelig), 186 db SPL (permanente høreskader), 171 db SPL (temporære høreskader) og 150 db SPL (ændret adfærd) (SPL = Sound Pressure Level) /22-21/ men det skal understreges, at der ikke er skabt konsensus om de generelle tålegrænser. Sæler er ikke så støjfølsomme som marsvin og har derfor nogle andre tålegrænser. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 134

138 For at kunne sammenligne støjudbredelsen under vand med tålegrænserne er det nødvendigt at omregne støjens udbredelse, så den kan sammenlignes med tålegrænserne. Flere forhold gør sig gældende i lavvandede områder, der hver for sig og tilsammen gør de akustiske forhold en del mere komplicerede end i det åbne hav /22-22/. Beregningsmodeller har begrænsninger i nøjagtigheden, når det kommer til meget lavt vand (<15 m). Da vanddybden omkring Storstrømmen i projektområdet er under 10 m, vil resultatet af eventuelle beregninger ikke være pålidelige. I stedet inddrages eksisterende viden fra tidligere undersøgelser i forbindelse med anlæg af Øresundsbroen og vindmølleparker. I forbindelse med etablering af vindmølleparker er der lavet forskellige undersøgelser af undervandsstøjen fra ramning af pæle. Her viser målinger en kildestyrke på 260 db SPL, 1 meter fra støjkilden i forbindelse med pæleramning af pæle med en diameter på 2 m /22-23/. For de mindre pæle forventes støjen at være 14 db lavere. Erfaringsmæssigt kan det forudsættes at afstandsdæmpning for støjen i Storstrømmen er 6-7 db for hver gang afstanden til kilden fordobles. Dette giver et estimat på, at støjen reduceres til et niveau på 240 db SPL i en afstand af 10 m fra kilden, og er dermed sammenlignelig med tålegrænsen for dødelig effekt for sæler. Der foreligger to scenarier for pæleramning: pæleramning med stålpæle eller pæleramning med jernbetonpæle. Ved pælefundering med stålpæle vil der blive anvendt pæle med en typisk diameter mellem 1,5 og 2,0 m, og ramningen vil foregå over en relativt sammenhængende periode på ca. 6 måneder. Ved pælefundering med jernbetonpæle vil der blive anvendt firkantede jernbetonpæle med en typisk diameter på 0,4 x 0,5 m, og ramningen vil foregå over en relativt sammenhængende periode på ca. 10 måneder. Ramningen vil kun foregå i dagtimerne, men det er også muligt, at der vil blive rammet om natten. Under antagelse af, at grænsen for, hvornår sæler potentielt kan få permanente høreskader, er 186 db SEL /22-21/, kan det estimeres, at permanente høreskader hos sæler potentielt kan forekomme i en afstand fra ramningen op til ca. 5 km for de store pæle og ca. 1 km for de små. Sælerne vil formentlig kunne høre støjen 2-10 km fra ramningsstedet, afhængigt af valg af pæle. Følgende afværgeforanstaltninger skal foretages for at undgå påvirkninger af sæler fra undervandstøj: Ved pæleramningen skal der anvendes såkaldt soft start, hvor der foretages en forramning med lav frekvens og slagstyrke i et passende tidsinterval for at skræmme sæler væk fra ramningsaktiviteterne, før der rammes med fuld styrke. Forramningen skal vare tilstrækkeligt længe til, at sæler i området kan nå at svømme væk og ikke blive påført fysiske skader. Forramning varer typisk omkring minutter afhængigt af pælenes størrelse, og støjproduktion. Der bør samtidigt anvendes en certificeret havpattedyrsobservatør (marine observer), der kan holde øje med, om der kommer dyr ind i området under forramning og ramningsarbejdet og i pauser mellem ramningen (inden for 500 m af ramningsstedet), og evt. stoppe arbejdet indtil dyret er jaget væk. Havpattedyrsobservatøren kan desuden bruge sine observationer til at justere forramning og ramningsprotokollen, så det sikres, at der ikke sker skader på havpattedyr i forbindelse med ramningsaktiviteten, og så arbejdsgangen løbende kan effektiviseres. Undervandsstøj kan potentielt skræmme sælerne væk fra deres yngle- og rastepladser. Kun spættet sæl yngler og raster i området. Spættet sæl har én yngleplads ved Aunø Fjord ca. 10 km fra projektområdet. Denne yngleplads er beskyttet i forhold til støj og anden fysisk forstyrrelse af landtangen ved Knudshoved Odde, som ligger mellem ynglepladsen og projektområdet nordvest for Storstrømsbroen. Ynglepladsen vurderes derfor ikke at blive påvirket af projektet. Spættet sæl har én kendt rasteplads inden for en afstand af ca. 10 km fra projektområdet for Storstrømsbroen: Dyrefod. Der er desuden enkeltobservationer af rastende sæler på sten ud for Orehoved Havn. Rastepladsen på Dyrefod er den mindst besøgte i området, og sæler på denne rasteplads vil kunne relokalisere til andre rastepladser i Smålandsfarvandet under anlægsarbejdet, idet bestandens fordeling er regional. Sælvandringer gennem Storstrømmen formodes at Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 135

139 være begrænset, og en barriereeffekt af støj fra Storstrømsbroprojektet vurderes ikke at være af betydning for bestanden af spættet sæl og gråsæl i Smålandsfarvandet. Det vurderes samlet set, at en eventuel barriereeffekt i forbindelse med undervandsstøj fra pæleramning i anlægsfasen vil have en mindre effekt på sæler, og at projektet ikke vil påvirke sælernes mulighed for at yngle og hvile på sællokaliteter i Smålandsfarvandet. Såfremt der rammes pæle om natten, vil barriereeffekten forøges. Hvis der rammes om natten, vil varigheden af forstyrrelsen blive kortere. Det forventes i øvrigt, at der kun i mindre omfang foregår passage af sæler via Storstrømmen, så det vurderes at påvirkninger af barriereeffekt vil være af mindre grad. Luftbåren støj og forstyrrelse Luftbåren støj og forstyrrelse fra sejlads eller andre anlægsaktiviteter kan fortrinsvis påvirke sæler, når de opholder sig på rastepladser på land. Undersøgelser i forbindelse med andre anlægsarbejder har vist, at sæler er relativt robuste overfor luftbåren støj og forstyrrelse. I forbindelse med byggeriet af Øresundsbroen fra 1997 til 1999 blev der ikke observeret permanente effekter af anlægsarbejdet /22-24/. Øresundsbroen blev bygget 1 km fra sælhvilepladsen på Saltholm. Under anlæg af broen faldt antallet af sæler på hvilepladsen. Sælerne koloniserede dog hvilepladsen igen, efter broen var færdig /22-24/. Der forventes derfor ingen permanent effekt på sælernes brug af rastepladsen på Dyrefod eller i nærheden af projektområdet generelt, idet sælerne vil kunne re-lokalisere til andre rastepladser i Smålandsfarvandet. Forstyrrelsen fra pæleramningen er kortvarig, idet pæleramningen forventes udført i løbet af ca. tre måneder. Det vurderes, at effekten af luftbåren støj og forstyrrelse i forbindelse med anlæg af den nye Storstrømsbro på sæler vil være mindre. SAMLET VURDERING Gråsæl er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr Projektets påvirkningsområde har ikke væsentlig betydning for gråsæl, idet der kun forekommer få strejfende individer, som fouragerer i området. Ynglepladserne ligger ved Rødsand meget langt fra projektområdet, syd for Lolland-Falster. Selv om den nationale bestand af gråsæl er lille, vurderes det på grund af afstanden til ynglepladserne, at påvirkninger fra anlægsaktiviteterne ikke vil skade gråsæl. Projektets påvirkningsområde (støj og sedimentspild) har betydning for spættet sæl som en del af det nationale netværk af yngle- og rastepladser. Spættet sæl raster på flere banker i Natura 2000-område nr. 173 og fouragerer i det omkringliggende farvand. Fødegrundlaget i de marine områder, vurderes ikke at ændre sig væsentligt som følge af anlægsarbejdet. Forstyrrelse fra færdsel og anlægsarbejde vurderes kun at forøges i begrænset omfang i kortvarige og midlertidige perioder, hvor sælerne har mulighed for at fortrække til alternative raste- og fourageringsområder langs kysterne. Risikoen for høreskader vurderes at være lav, uanset valg af pæletype, og alene omfatte enkelte individer ved anvendelse af forramning som afværgeforanstaltning i forbindelse med pæleramning i anlægsfasen. Det vurderes, at arten fortsat vil være til stede med et stabilt eller stigende antal individer, og at antallet af yngle- og rastepladser ikke vil ændres væsentligt. Status for kriterier for gunstig bevaringsstatus, vurderes således ikke at ændre sig som følge af anlægsarbejdet. Bevaringsprognosen for spættet sæl i Natura 2000-området er i Natura 2000-planen angivet som ugunstig, idet bestandenes tilstand i forhold til et evt. reduceret fødeudbud ikke er tilstrækkeligt kendt i området, og idet sælerne muligvis er truet af forstyrrelser, især i yngle- og pelsfældningsperioderne. Anlægsarbejdet vurderes, som nævnt ovenfor, ikke at mindske fødegrundlaget eller øge truslen fra forstyrrelse på sælbankerne i området. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 136

140 Den nationale og lokale bestands størrelse og levestedets størrelse forventes ikke at ændre sig som følge af anlægsarbejdet. Spættet sæl har i forvejen stigende bestande på nationalt niveau. Påvirkningerne er desuden kortvarige og reversible, idet påvirkningerne kun vil forekomme i afgrænsede perioder, hvorefter de vil ophøre. Der vurderes på baggrund af ovenstående ikke at kunne forekomme skader på spættet sæl i Natura områderne, som mindsker bestanden eller forringer levesteder på lokalt eller nationalt niveau. Det vurderes, at der ikke vil være påvirkninger i anlægsfasen, som kan skade spættet sæl Konsekvenser i nedrivningsfasen I nedrivningsfasen kan de marine naturtyper i alle tre Natura 2000-områder (nr. 173, 168 og 169) blive påvirket af sedimentspild, som indirekte kan forringe fødegrundlaget for marint fouragerende fugle og sæler. Sedimentspild kan også forringe fødesøgningsmulighederne. Marint fouragerende eller rastende fugle og sæler i det nærmeste Natura 2000-område (nr. 173) kan desuden blive påvirket af forstyrrelse, luftbåren støj og undervandsstøj fra sprængning af bropiller. Nedenfor er projektets påvirkninger af naturtyper, fugle og havpattedyr vurderet NATURTYPER De marine naturtyper kan blive påvirket af sedimentspild. SEDIMENTSPILD Påvirkningen fra sedimentspild på naturtyper forventes at være som beskrevet under anlæg af ny bro FUGLE Sedimentspild, forstyrrelse og støj kan influere på fuglebestandene og deres levesteders beskaffenhed samt størrelse. SEDIMENTSPILD Påvirkningen af fugle fra sedimentspild forventes at være som beskrevet under anlæg af ny bro. FORSTYRRELSE OG STØJ Påvirkningen af fugle fra forstyrrelse og undervandsstøj forventes at være som beskrevet under anlæg af ny bro. Luftbåren støj i forbindelse med sprængningerne forventes at nå et niveau i Natura 2000-området, som er lavt, men dog tilstrækkeligt til at skræmme fugle op. Forstyrrelsen fra sprængning er kortvarig, idet boring og sprængning forventes udført i løbet af maksimalt 10 dage. Det vurderes, at fuglene har mulighed for at flyve til nærliggende områder, hvor de ikke vil blive forstyrret i nævneværdig grad. SAMLET VURDERING Fødegrundlaget i de marine områder, vurderes ikke at ændre sig væsentligt som følge af nedrivningsarbejdet. Forstyrrelse fra færdsel og støj vurderes kun at blive forøget midlertidigt. Det vurderes, at fuglene har mulighed for at fortrække til alternative raste- og fourageringsområder langs kysterne. I henhold til kriterier for gunstig bevaringsstatus (tabel 22-3), skal bestandene være stabile eller stigende og levestedet størrelse og beskaffenhed skal understøtte dette. Det vurderes, at arterne fortsat vil være til stede med et stabilt eller stigende antal individer, når det midlertidige nedrivningsarbejde er overstået. Omfanget af levesteder i form af kystnære lavvandede arealer med vandplanter, vurderes desuden, som Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 137

141 beskrevet ovenfor, ikke at ændre sig væsentligt. Status for kriterier for gunstig bevaringsstatus, vurderes således ikke at ændre sig som følge af nedrivningsarbejdet. Den nationale og lokale bestands størrelse og levestedets størrelse forventes ikke at ændre sig som følge af nedrivningsarbejdet. Arterne har i forvejen stigende, stabil eller fluktuerende bestandsudvikling på nationalt niveau. Der vurderes på baggrund af ovenstående ikke at være permanente effekter på arterne i Natura 2000-området, som ændrer de lokale bestandes størrelse og levestedets størrelse på lokalt eller nationalt niveau. Der vurderes, at forstyrrelser og støj ikke vil skade fuglene på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr HAVPATTEDYR Sælerne kan blive påvirket af sedimentspild, forstyrrelse og støj. Dette er vurderet nedenfor for de enkelte påvirkninger SEDIMENTSPILD Påvirkningen af sæler fra sedimentspild forventes at være som beskrevet under anlæg af ny bro. FORSTYRRELSE OG STØJ Forstyrrelse og støj fra sprængning af bropiller kan påvirke spættet sæl og gråsæl, som er på udpegningsgrundlaget i Natura 2000-område nr De forskellige typer af påvirkninger er af samme type som i anlægsfasen og beskrevet mere detaljeret i afsnit 22.3 (konsekvenser i anlægsfasen). Undervandsstøj Der er begrænset viden om støjudbredelse fra sprængning under vand. Der foreligger erfaringer fra Forsvaret og fra Orica /22-25/, og data herfra er anvendt til estimere støjudbredelsen ved sprængning. Sprængningerne forventes at foregå i løbet en kort periode, men der vil være en høj grad af forstyrrelse af sæler, som opholder sig i området, når sprængningerne foretages, idet det vurderes, at støjen kan medføre tab af dyr, som opholder sig i en afstand af ca. 10 m fra sprængningsstedet. Når det antages, at grænsen for permanente høreskader hos sæler er 186 db SEL /22-21/, kan det estimeres, at permanente høreskader potentielt kan forekomme op til ca. 500 m fra sprængningerne, og at sæler formentlig vil kunne registrere støjen helt op til ca. 5 km fra sprængningsstedet. For at undgå væsentlige påvirkninger af spættet sæl fra undervandsstøj i forbindelse med sprængninger, er det nødvendigt at skræmme dyrene væk fra området. Metoden er den samme som beskrevet for marsvin i kapitel 21, dog anvendes sælskræmmere i stedet for pingere, da pingere ikke forventes at skræmme sælerne. Luftbåren støj og forstyrrelse Påvirkningen af sæler fra forstyrrelse og sejlads forventes at være som beskrevet for ramning under anlæg af ny bro. Luftbåren støj i forbindelse med sprængningerne forventes at nå et niveau i Natura området, som er lavt, men dog tilstrækkeligt til at skræmme fugle op. Den luftbårne støj fra sprængningen forventes kun i begrænset omfang at forstyrre sæler på hvilepladserne tæt på nedrivningsområdet. Disse sæler vil kunne relokalisere til andre hvilepladser i Smålandsfarvandet. Forstyrrelsen fra sprængning er kortvarig, idet boring og sprængning forventes udført i løbet af maksimalt 10 dage. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 138

142 SAMLET VURDERING Gråsæl er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr Projektets påvirkningsområde har ikke væsentlig betydning for gråsæl, idet der kun forekommer få strejfende individer, som fouragerer i området. Ynglepladserne ligger ved Rødsand meget langt fra projektområdet, syd for Lolland-Falster. Selv om den nationale bestand af gråsæl er lille vurderes det således, at projektaktiviteterne i nedrivningsfasen ikke vil skade gråsæl. Projektets påvirkningsområde (sedimentspild og støj) har betydning for spættet sæl som en del af det nationale netværk af yngle- og rastepladser. Spættet sæl raster på flere banker i Natura 2000-område nr. 173 og fouragerer i det omkringliggende farvand. Fødegrundlaget i de marine områder vurderes ikke at ændre sig væsentligt som følge af nedrivningsarbejdet. Forstyrrelse fra færdsel vurderes at blive forøget i begrænset omfang og i kortvarige og midlertidige perioder, hvor sælerne har mulighed for at fortrække til alternative raste- og fourageringsområder langs kysterne. Risikoen for høreskader vurderes at være lav ved anvendelse af afværgeforanstaltningerne for skade i forbindelse med sprængning i nedrivningsfasen i form af sælskræmmere). I henhold til kriterier for gunstig bevaringsstatus skal bestandsstørrelsen af spættet sæl og mængden af egnede yngle- og rastepladser, herunder nuværende ynglepladser, være stabil eller stigende. Det vurderes, at spættet sæl fortsat vil være til stede med et stabilt eller stigende antal individer, og at antallet af yngleog rastepladser ikke vil ændres væsentligt. Status for kriterier for gunstig bevaringsstatus, vurderes således ikke at ændre sig som følge af nedrivningsarbejdet. Bevaringsprognosen for spættet sæl i Natura 2000-området er i Natura 2000-planen angivet som ugunstig, idet bestandenes tilstand i forhold til eventuelt reduceret fødeudbud ikke er tilstrækkeligt kendt i området, ligesom de muligvis er truet af forstyrrelser, især i yngle- og pelsfældningsperioderne. Nedrivningsarbejdet vurderes, som nævnt ovenfor, ikke at mindske fødegrundlaget eller øge truslen fra forstyrrelse på sælbankerne i området. Den nationale - og lokale bestandsstørrelse og levestedets størrelse forventes ikke at ændre sig som følge af nedrivning, såfremt der anvendes sælskræmmere, som beskrevet ovenfor. Spættet sæl har i forvejen stigende bestande på nationalt niveau. Påvirkningerne er desuden midlertidige og reversible, idet påvirkningen kun vil forekomme i kortvarige perioder, hvorefter den vil ophøre. Der vurderes på baggrund af ovenstående ikke at være permanente effekter på spættet sæl i Natura områderne, som mindsker bestanden eller forringer levesteder på lokalt eller nationalt niveau. Det vurderes, at projektaktiviteterne i nedrivningsfasen ikke vil skade spættet sæl Konsekvenser i driftsfasen I driftsfasen for den nye bro efter nedrivning af den eksisterende bro, kan habitattab pga. den nye bro, sejlrende, adgangskanaler og evt. landopfyldning samt forstyrrelse og støj forårsage tab af levesteder for fugle og sæler på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr Den nye bro kan også udgøre en barriere for sæler og trækfugle og broens pyloner kan udgøre en kollisionsrisiko for fugle. Påvirkningerne kan omfatte det nærliggende Natura 2000-område nr Nedenfor er projektets påvirkninger af naturtyper, fugle og havpattedyr vurderet. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 139

143 NATURTYPER Der vurderes ikke at være en påvirkning af naturtyper i driftsfasen, idet projektet er beliggende uden for Natura 2000-områderne FUGLE Habitattab, barrierevirkning og kollision kan influere på fuglebestandene og deres levesteders beskaffenhed samt størrelse. Dette er vurderet nedenfor for de enkelte påvirkninger. FORSTYRRELSE OG STØJ Forstyrrelse og støj kan potentielt påvirke de marint rastende og fouragerende fugle ved, at fuglene flygter fra området. Generel støjpåvirkning af fugle er beskrevet i kapitel 21. Forstyrrelse og støj kan opstå som følge af trafik og færdsel på broen. I forhold til 0-alternativet vil forstyrrelse og støjpåvirkningen fra trafik og forstyrrelse fra færdsel på broen kun blive forøget i umiddelbar nærhed af broen. Erfaringer fra andre broprojekter har desuden vist, at rastende fugle i driftsfasen vil kunne udnytte området omkring og under broen til fouragering og/eller rast. Dette skyldes, at trafikstøjen er kontinuerligt forekommende, hvorved fuglene vænner sig til den. HABITATTAB Direkte tab af marine habitater, som inddrages permanent til broanlægget, kan potentielt påvirke marint fouragerende fugle ved en permanent reduktion i arealet af fourageringsområder i nærheden af Natura 2000-område nr Habittab vil opstå ved udgravning af arbejdskanaler og sejlrende, etablering af fundamenter og evt. landopfyldning. Den nye bro vil ikke beslaglægge væsentligt større arealer end den eksisterende bro, og det vurderes, at arealer med en tilsvarende kvalitet kan reetableres, der hvor den eksisterende bro nedrives. Der vil i opstå et permanent tab af habitater, som er vigtige for fuglenes fødegrundlag såsom bunddyr og fisk i forbindelse med udgravning til adgangskanaler og sejlrende samt evt. landopfyldning. Habitattabet vurderes, at omfatte en ubetydelig lille del af de samlede habitater i lokalområdet og selve Natura området påvirkes ikke. Dette er nærmere beskrevet i kapitel 21, hvor der foreslås afværge i form af genopfyldning og derfor forventes en mindre påvirkning af flora og fauna. Ålegræs forventes ad åre at genindvandre, men dog nok ikke at få samme udbredelse som før. BARRIEREVIRKNING Barrierevirkning fra broen kan potentielt påvirke trækfugle eller lokale fugle, som bevæger sig til og fra Natura 2000-område nr Den nye bro er, ligesom 0-alternativet, en lavbro med køreledninger og vurderes derfor som udgangspunkt at have samme barrierevirkning. I forhold til 0-alternativet, er broen dog lidt længere og flyttet mod vest. Der er også mulighed for pyloner på broen ved valg af varianten, hvilket kan øge barrierevirkningen på den centrale del af broen, som står på dybt vand. For trækfuglene som trækker på tværs af broen, kan barrierevirkningen betyde, at overlevelseschancerne nedsættes, fordi fuglene vælger at flyve en længere rute, for at undgå barrieren. Trækfugle er meget afhængige af at have tilstrækkelige energiressourcer til at gennemføre trækket og har derfor behov for at minimere flyveafstanden. Broens øgede længde og ændrede placering vurderes at være minimale ændringer, som ikke ændrer væsentligt på det landskabsbillede, som trækfugle navigerer efter. Den nye bro vil dermed ikke ændre væsentligt på trækrutens længde. Såfremt der etableres en pylon på broen, vil den have en meget begrænset udbredelse sammenholdt med Storstrømmens fulde bredde og vil ikke påvirke de kystnære arealer, hvor hovedparten af fuglene opholder sig, når de raster og fouragerer. Det vides fra vindmølleprojekter, at barriereeffekten på bestandsniveau generelt er begrænset, og at Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 140

144 vindmølleparker med op til 10 vindmøller, og dermed en betydeligt større arealmæssig udbredelse end pylonerne, ikke øger trækrutens længde væsentligt /22-26//22-27/. For lokale ynglefugle kan barrierevirkningen betyde, at bestandene adskilles på mindre levesteder, hvilket kan mindske deres overlevelseschancer. Broens øgede længde og ændrede placering vurderes at være minimale ændringer, som ikke øger barrierevirkningen for de lokale fugles bevægelser i området. Der vil i høj grad være fri passage under broen for svømmende fugle og over broen for flyvende fugle. Såfremt der etableres en pylon med skråstag på broen, vil den have en meget begrænset udbredelse sammenholdt med Storstrømmens fulde bredde og ikke påvirke de kystnære arealer, hvor hovedparten af fuglene opholder sig, når de fouragerer. Barriereeffekten vurderes at være lav. KOLLISION Kollision med broanlægget kan potentielt påvirke trækfugle eller lokale fugle, som bevæger sig til og fra Natura 2000-område nr Den nye bro er ligesom 0-alternativet en lavbro med køreledninger og vurderes derfor som udgangspunkt at udgøre samme kollisionsrisiko. I forhold til 0-alternativet er broen dog lidt længere og flyttet mod vest. Kollisionsrisikoen kan blive forstærket, hvis der vælges den variant, hvor der etableres pyloner på den nye bro. Kollision med broanlægget kan betyde, at overlevelseschancerne nedsættes, hvis fuglene dør eller svækkes som følge af kollisionen. Risikoen for kollision varierer afhængigt af bl.a. arternes undvigeadfærd og ydre faktorer som vejrforhold, landskabets udformning og betydning samt broanlæggets udformning og placering i landskabet. Ledelinjer i landskabet kan føre trækfugle hen til anlægget og derved øge sandsynligheden for, at fuglene kolliderer med det. Dårlige vejrforhold som fx tåge eller kraftig vind øger ligeledes risikoen for kollisioner. Udformning og synlighed af et anlægs forskellige dele har også betydning. Eksempelvis er kollisionsrisikoen for fugle væsentlig større ved skråstagsbroer end ved mere traditionelle broer som fx lavbroer uden stage /22-28/. Der er også risiko for kollision med fx køreledninger, hvilket dog kan afværges ved synliggørelse med afmærkning. Hvis der er stor flyveaktivitet i området øges desuden kollisionsrisikoen for fugle. Fuglenes flyvehøjde og manøvredygtighed har også betydning. Kollisionsrisikoen for fugle er større for arter, som er relativt store og tunge og manøvrerer dårligt, bl.a. svaner. Undersøgelser af kollision med vindmøller tyder desuden på, at rovfugle ligeledes er mere udsatte, særligt store og mellemstore arter som svæver, fx havørn /22-27/. Arter med høj undvigerespons som fx gæs, ænder og vadefugle ser ud til at have en lavere kollisionsrisiko. Risikoen for kollisioner for det enkelte individ stiger med antallet af passager individet udfører. Lokale bestande kan derfor have større sandsynlighed for at kollidere med et anlæg end trækfugle. I forbindelse med etableringen af Øresundsbroen er der foretaget undersøgelser af kollisionsrisikoen for fugle. Undersøgelserne viste, at størstedelen (73 %) af de indsamlede kolliderede fugle var nattrækkende småfugle, samt at der skete flest kollisioner i en tidsmæssigt afgrænset periode med høj trækaktivitet kombineret med nedsat sigtbarhed, hvilket fx kan være tåge. Endvidere blev det på baggrund af undersøgelserne vurderet, at der kun blev registreret en delmængde af de kolliderede fugle, idet mange fugle falder i vandet og af denne grund aldrig findes /22-28/. Idet ændringerne i broens længde og gennemsejlingsfag er ubetydeligt små sammenlignet med den eksisterende bro, vurderes det, at den nye bro ikke resulterer i en væsentligt øget kollisionsrisiko, end tilfældet er med den eksisterende bro. Dette er under forudsætning af, at der ikke etableres pyloner. Den nye bro placeres vest for Masnedø Kalv i stedet for øst for denne. Dette vil ikke have betydning for trækfugle, der krydser broen på vej gennem Storstrømmen eller trækker nord-syd mellem Sjælland og Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 141

145 Falster, men det kan have mindre betydning for lokale fugle, der ofte flyver mellem Masnedø og Orehoved. Det vurderes dog, at de lokale fugle vil tilpasse sig de ændrede forhold over tid. Såfremt der etableres pyloner med skråstag på broen øges kollisionsrisikoen. Det må forventes, at de lokale fugle har størst kollisionsrisiko, da de sandsynligvis vil passere broen oftere end trækfugle, men samtidigt vil de lokale fugle tilpasse sig og lære, hvordan broen undgås. Der foreligger ingen lokale undersøgelser af fugletrækket omkring Storstrømsbroen. Men det er kendt, at der foregår et større træk af småfugle om natten over Lolland og Falster på vej til og fra yngleområder i Skandinavien. Ligeledes forekommer der et større træk af rovfugle og andre større landfugle over det østlige Sjælland og ned over Falster og Lolland. I begge tilfælde vil trækket være spredt ud over et større område, da der ikke er en naturlig flaskehals ved Storstrømmen. Et større træk af vandfugle trækker gennem området på vej ind og ud af den vestlige Østersø og Vadehavet og deres yngleområder i Skandinavien og Rusland. En del af dette træk benytter Storstrømmen. Det drejer sig især om ænder og gæs som pibeand, bramgås og knortegås. Der kan om foråret fx opleves et gåsetræk ved Svinø. Ligeledes vil de arter, der benytter Smålandsfarvandet samt Lolland og Falster til overvintringsområder, trække forbi broen. Trækfuglene passere Storstrømmen i to hovedretninger: landfugle, som rovfugle og spurvefugle, passerer den hovedsageligt i et bredt nord-sydgående træk, og vandfugle, som ænder og gæs, passerer den i et østvestgående træk langs vandet. Landfugletrækket passerer hovedsageligt langs med broen. Derfor vil risikoen for kollision være lille. Der kan dog være en vis tiltrækning til broen, da den udgør en tydelig ledelinje i landskabet. Under langt de fleste forhold vil landfuglene have mulighed for visuelt at undvige pylonen og kablerne. Men under dårlige vejrforhold med nedsat sigtbarhed (tæt tåge) kan fuglene (især nattrækkende spurvefugle) blive tiltrukket af lys på broen. Herved vil kollisionsrisikoen forøges kraftigt. Dette kan dog let undgås ved at slukke for lyset under sådanne forhold. Erfaringer fra Øresundsbroen indikerer, at det næsten kan fjerne antallet af kollisioner /22-28/. Der forventes ikke at være lys på pylonerne, hvorved risikoen for kollision vil være mindre. Vandfugletrækket går på tværs af broen, og dermed vil kollisionsrisikoen være relativt være større end for landfugletrækket. Det har dog vist sig, at langt de fleste vandfugle er i stand til at passere broer (og havvindmøller) med meget lille risiko for kollision /22-28//22-29/. Modellering af kollisionsrisikoen med vindmøller, som vurderes at være en større forhindring end broanlægget med pyloner, viser at maximalt 1 2 % af bestanden er i risiko for at kollidere med vindmøllerne, uanset art /22-27/. Scottish Natural Heritage anbefaler brug af disse tal ved vurdering af kollisioner af fugle med vindmøller, og de anvendes generelt /22-29//22-30/. Heraf vil en endnu mindre del af bestanden reelt kollidere med møllerne, mens de øvrige vil være i risiko men undvige. Kollisioner i den størrelsesorden vurderes ikke at påvirke arterne på bestandsniveau. SAMLET VURDERING I henhold til kriterier for gunstig bevaringsstatus (Tabel 22-3) skal bestandene være stabile eller stigende og levestedet størrelse og beskaffenhed skal understøtte dette. Det vurderes, at arterne fortsat vil være til stede med et stabilt eller stigende antal individer i driftsfasen. Status for kriterier for gunstig bevaringsstatus, vurderes således ikke at ændre sig som følge af driften af den nye bro. Den nationale og lokale bestands størrelse og levestedets størrelse forventes ikke at ændre sig som følge af driften af den nye bro. Arterne har i forvejen stigende bestandsudvikling på nationalt niveau. Der vurderes Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 142

146 på baggrund af ovenstående ikke at være permanente effekter på fuglene i Natura 2000-området, som ændrer de lokale bestandes størrelse og levestedets størrelse på lokalt eller nationalt niveau. Der vurderes, at der ikke vil være aktiviteter i driftsfasen, som vil skade fuglene på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr HAVPATTEDYR Sælerne kan blive påvirket af habitattab og barrierevirkning. Dette er vurderet nedenfor for de enkelte påvirkninger. HABITATTAB Direkte tab af marine habitater, som inddrages permanent til broanlægget, kan potentielt påvirke sæler ved en permanent reduktion i arealet af fourageringsområder i nærheden af Natura 2000-område nr Habittab vil opstå ved udgravning af sejlrende og arbejdskanaler etablering af fundamenter og evt. landopfyldning. Den nye bro vil ikke beslaglægge væsentligt større arealer end den gamle bro, og det vurderes, at arealer med en tilsvarende kvalitet kan reetableres, der hvor den eksisterende bro nedrives. Der vil i opstå et permanent tab af habitater, som er vigtige for sælernes fødegrundlag såsom bunddyr og fisk i forbindelse med udgravning til adgangskanaler og sejlrende samt evt. landopfyldning. Habitattabet vurderes, at omfatte en ubetydelig lille del af de samlede habitater i lokalområdet og selve Natura området påvirkes ikke. Dette er nærmere beskrevet i kapitel 21, hvor der foreslås afværge i form af genopfyldning og derfor forventes en mindre påvirkning af flora og fauna. BARRIEVIRKNING Barrierevirkning fra broen kan potentielt påvirke sæler, som bevæger sig til og fra Natura 2000-område nr Den nye bro vurderes ikke at have større barriereeffekt end den gamle bro, da antal bropiller og længde af dæmning til havs stort set er ens. Broens øgede længde og ændrede placering vurderes at være en lille ændring, som ikke øger barrierevirkningen for sælernes bevægelser i området. Den fysiske tilstedeværelse af broer har ingen eller meget begrænset effekt på sælers adfærd. Der blev ikke observeret nogen barriereeffekt for sæler i forbindelse med anlæg af Øresundsbroen fra 1997 til Denne bro blev bygget 1 km fra sælrastepladsen på Saltholm, og der kunne ikke observeres en permanent effekt på sælerne. SAMLET VURDERING Gråsæl er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr Projektets påvirkningsområde har ikke væsentlig betydning for gråsæl, idet der kun forekommer få strejfende individer, som fouragerer i området. Ynglepladserne ligger ved Rødsand i stor afstand fra projektområdet. Selv om den nationale bestand af gråsæl er lille, vurderes at, at broprojektet ikke vil skade gråsæl i driftsfasen. Der vurderes på baggrund af ovenstående ikke at være permanente effekter på grå sæl i Natura områderne, som mindsker bestanden eller forringer levesteder på lokalt eller nationalt niveau. Der vurderes ikke at være en påvirkning af gråsæl, som kan skade Natura 2000-område nr Spættet sæl er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr Projektets påvirkningsområde har betydning for spættet sæl som en del af det nationale netværk af yngle- og rastepladser. Spættet sæl raster på flere banker i Natura 2000-område nr. 173 og fouragerer i det omkringliggende farvand. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 143

147 Det vurderes, at arten fortsat vil være til stede med et stabilt eller stigende antal individer, og at antallet af yngle- og rastepladser ikke vil ændres væsentligt som følge af. Status for kriterier for gunstig bevaringsstatus, vurderes således ikke at ændre sig som følge af anlægsarbejdet. Bevaringsprognosen for spættet sæl i Natura 2000-området er i Natura 2000-planen angivet som ugunstig, idet bestandenes tilstand i forhold til et evt. reduceret fødeudbud ikke er tilstrækkeligt kendt i området, og idet sælerne muligvis er truet af forstyrrelser, især i yngle- og pelsfældningsperioderne. Projektet vurderes, som nævnt ovenfor, ikke at mindske fødegrundlaget. Den nationale og lokale bestands størrelse og levestedets størrelse forventes ikke at ændre sig som følge af driften af ny Storstrømsbro. Spættet sæl har i øvrigt stigende bestande på nationalt niveau. Der vurderes på baggrund af ovenstående ikke at være permanente effekter på spættet sæl i Natura området, som mindsker bestanden eller forringer levesteder på lokalt eller nationalt niveau. Der vurderes, at broprojektet ikke vil skade spættet sæl i driftsfasen Referencer /22-1/ Habitatbekendtgørelsen (2007): Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. BEK nr. 408 af 01/05/2007. /22-2/ Naturstyrelsen, Miljøministeriet (2011): Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. /22-3/ Vejdirektoratet (2014). Storstrømsbroen. VVM-redegørelse - Støj og vibrationer. Rapport 518. /22-4/ Dahl, K., Petersen, J.K., Josefson, A., Dahllöf, I. & Søgaard, B. (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF- habitatdirektivets 8 marine naturtyper. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU nr s. /22-5/ Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe,T., Madsen, J, Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard, B. (2003): Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EFfuglebeskyttelsesdirektivet. 2. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. 462 s. Faglig rapport fra DMU, nr /22-6/ Naturstyrelsen (2011): Natura 2000-plan for Natura 2000-område N173 Natura 2000-område nr. 173, Habitatområde H152, Fuglebeskyttelsesområde F82, F83, F85 og F86, Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor og Rødsand-Hyllekrog. /22-7/ Naturstyrelsen (2011): Natura 2000-plan for Natura 2000-område N168 Natura 2000-område nr. 168, Habitatområde H47, Fuglebeskyttelsesområde F84 og F89, Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund. /22-8/ Naturstyrelsen (2011): Natura 2000-plan for Natura 2000-område N169 Natura 2000-område nr. 169, Habitatområde H148, Fuglebeskyttelsesområde F81, Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 144

148 /22-9/ Naturstyrelsen (2016): Udkast til basisanalyse for Natura 2000-område N173 Natura område nr. 173, Habitatområde H152, Fuglebeskyttelsesområde F82, F83, F85 og F86, Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor og ødsand-hyllekrog. /22-10/ Naturstyrelsen (2013): Oversigt over Fuglebeskyttelsesområdernes udpegningsgrundlag 31/ (Resultat af offentlig høring 25/6-20/8 2012). Tidligere ændringer 28/ og for skarv i ) /22-11/ Naturstyrelsen (2013): Oversigt over Habitatområdernes udpegnings-grundlag 31/ (Resultat af offentlig høring 25/6-20/8 2012). Tidligere ændringer 18/6 2002, 17/5 2004, 14/9 2004, 4/3 2008, 20/ , 1/7 2009, januar /22-12/ Naturstyrelsen (2016): Udkast til basisanalyse for Natura 2000-område N168 Natura område nr. 168, Habitatområde H147, Fuglebeskyttelsesområde F84 og F89, Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund. /22-13/ Naturstyrelsen (2016): Udkast til basisanalyse for Natura 2000-område N169 Natura område nr. 169, Habitatområde H148, Fuglebeskyttelsesområde F81, Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde. /22-14/ Naturstyrelsen. Kortlægning af habitatnaturtyper. /22-15/ Clausen, P., Holm, T.E., Laursen, K., Nielsen, R.D. & Christensen, T.K. Rastende fugle i det danske reservatnetværk Del 1: Nationale resultater. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 118 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr /22-16/ Dansk Ornitologisk Forening. Opgørelse af bestandsudvikling for de enkelte arter. /22-17/ Naturstyrelsen: Set marts /22-18/ DCE. (2012):. Fugletællinger ved Storstrømsbroen. Midvinter 2004, Midvinter 2008, August 2006, August /22-19/ Vejdirektoratet (2014). Storstrømsbroen. VVM-redegørelse Ny kortlægning: Eksisterende forhold for rastende marine fugle. /22-20/ Energinet.dk. (2009): Anholt Offshore Windfarm, Marine Mammals. VVM-redegørelse. /22-21/ Southall, B., Bowles, A., Ellison, W., Finneran, J., Gentry, R., Charles, R., et al. (2007): Special Issue: Marine Mammal Noise Exposure Criteria - Initial Scientific Recommendations. Aquatic mammal, 33, /22-22/ Kuperman W. A. and Lynch J. (2004): "Shallow-water acoustics," Phys. Today October, Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 145

149 /22-23/ DONG Energy (2006): Walney Offshore Windfarm Environmental statement. March 2006./22-25/ FEMM (2013): Fehmernbelt Fixed Link EIA. Marine Mammals Baseline. Report no. E5TR0014. /22-24/ FEMM (2013): Fehmernbelt Fixed Link EIA. Marine Mammals Baseline. Report no. E5TR0014. /22-25/ Vejdirektoratet (2014): Memorandum, Storstrømsbroen, sprængning af fundamenter. Udarbejdet af Orica for Vejdirektoratet, februar /22-26/ Powlesland, R.G. (2009): Impacts of wind farms on birds: a review. /22-27/ Rydell, J. et al. (2012): The effect of wind power on birds and bats. A synthesis. Swedish Environmental Protection Agency. /22-28/ Nilsson, L. & Green, M. (2002): Fågelkolisioner med Öresundsbron (Bird strikes with the Öresund Bridge). Zoologiska Avdelningen, Lunds Universitet. Rapport /22-29/ Kahlert, J., Therkildsen, O.R., Haugaard, L. & Morten E. (2010): Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet. Vurdering af effekten på fugle ved ændringer af en vindmøllepark ved Klim Fjordholme. Faglig redegørelse udarbejdet for Vattenfall Vindkraft A/S. /22-30/ Urquhart, B. Use of avoidance rates in the SNH wind farm collision risk model. SNH Avoidance rate information & Guidance Note Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 146

150 23 KLAPNING 23.1 Indledning KLAPNING AF UDDYBET HAVBUNDSMATERIALE Anlæg af den planlagte Storstrømsbro og nedrivning af den eksisterende bro vil betyde, at der skal deponeres en stor mængde opgravet havbundsmateriale (klapning) i løbet af anlægs- og nedrivningsfasen af projektet. Der er udarbejdet en særskilt miljøkonsekvensvurdering /23-1/, som danner baggrund for Vejdirektoratets ansøgning om tilladelse til klapning hos Naturstyrelsen. Figur Oversigt over beliggenheden af eksisterende klapplads og udvidet klapplads på Kogrunden, Natura 2000-områder og DHI-bøjen. Til klapning af det afgravede materiale har Naturstyrelsen foreslået at udvide den eksisterende klapplads ved Kogrunden med et areal på 1 km 2 (Figur 23-1). Det opgravede materiale fra projektet vil udelukkende blive klappet på den nye del af klappladsen. Den eksisterende klapplads bruges stadig og forventes at være i brug sideløbende med klapningen fra Storstrømsbro-projektet. Omfanget af dette er dog ukendt. Der arbejdes i denne vurdering med et worst case scenarie, hvor det antages, at alt opgravet materiale klappes. Det er dog sandsynligt, at sedimentmængderne, som klappes, vil være mindre, da der arbejdes på at genbruge mest muligt af materialet indenfor projektet til f.eks. genopfyldning af arbejdskanaler og til fyld i dæmninger m.m. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 147

151 23.2 Metode GENERELT Der er indhentet data for klapmaterialet, klappladsen og påvirkningsområdet ved hjælp af feltundersøgelser samt analyser af sedimentsammensætning og indhold af miljøfremmede stoffer og metaller i sedimentprøver fra gravelokaliteterne. Herudover er der indhentet data og information fra offentlige databaser, og relevant litteratur såsom VVM-rapporter, vandplaner, basisanalyser, videnskabelige artikler osv. Henvisninger til disse dokumenter findes løbende i det følgende, hvor det er relevant. Data for strømhastighed, strømretning, saltholdighed, temperatur og klorofyl er indsamlet ved hjælp af en bøje (DHI), der var placeret øst for Storstrømsbroen på ca. 20 meters vanddybde i perioden april 2012 til april 2013 (Figur 23-1). Yderligere vind- og vandstandsdata er desuden indhentet fra forskellige stationer i området til brug for opstilling og kalibrering af en hydraulisk model (MIKE 21) til beregning af sedimentspredning fra gravearbejderne og klapning /23-2/. Vurderingen af påvirkninger fra sedimentspild er foretaget på baggrund af et worst case senarie for klapning (beskrevet i Afsnit ), og under antagelse af at alt opgravet sediment fra Storstrømsbroprojektet skal klappes. Miljøvurderingerne er foretaget med udgangspunkt i de eksisterende forhold og modelleringen af sedimentspredning og sedimentering i påvirkningsområdet omkring graveaktiviteterne. Herudover er der anvendt erfaringer fra lignende projekter OMFANG AF KLAPNING Klapning i forbindelse med graveaktiviteter i anlægsfasen og nedrivningsfasen forventes maksimalt at være ca mio. m 3 (Tabel 23-1). Klapningen vil foregå over en treårig periode i anlægsfasen i direkte forlængelse af graveperioderne i projektområdet (Tabel 23-1). Alle graveaktiviteter på projektet er angivet i Tabel 20-2 i Kapitel 20. I Tabel 23-1 er angivet de mængder, der forventes klappet. Der er afsat en graveperiode for graveaktiviteterne (som udgør grundlaget for beregningerne i modelleringen). Klapperioden for materialet vil være lig graveperioden, da der klappes løbende i takt med, at der afgraves. Klapningen vil resultere i en midlertidig øget skibstrafik mellem projektområdet og klappladsen i graveperioderne. Antallet af skibspassager mellem projektområdet og klappladsen kan estimeres ved at forudsætte kapaciteten pr. klappram til ca. 400 m 3 klapmateriale, samt at én pram skal både frem og tilbage med én last. Afhængigt af de varierende klapmængder og varigheder af de forskellige afgravningsperioder, vil der maksimalt passere to skibe på ruten mellem projektområdet og klappladsen pr. time. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 148

152 PROJEKTFASE GRAVEAKTIVITETER GRAVEPERIODE VARIGHED* (DAGE) TOTAL KLAPMÆNGDE (M 3 ) Anlægsfase 1: Sejlrender til Orehoved Havn og Vordingborg Havn (Masnedø Østflak) 2: Ny bro: Udskiftning af blødbund og arbejdskanal syd 3: Ny bro: arbejdskanal midt og nord 4: Ny bro: afgravning til brofundamenter 1: sept-nov : sept-nov : juni-nov : jan 2017-okt Totalt for anlægsfasen Nedrivningsfase Totalt for hele projektet 5: Eksisterende bro: arbejdskanaler : April-oktober Tabel Mængder, der er planlagt klappet i anlægsfasen og nedrivningsfasen, graveaktiviteter, graveperioder og varighed. De opgivne mængder i denne tabel er estimeret til at udgøre ca. 95 % af den samlede afgravede mængde, idet 5 % forventes spildt i forbindelse med afgravningen.*under forudsætning af at samtlige aktiviteter i udførselsperioden igangsættes samtidigt eller forskydes indenfor den samme varighed/tidsperiode. Totalt for hele projektet (sidste række i tabellen) angiver den samlede klapmængde for anlægs og nedrivningsfasen FELTUNDERSØGELSE AF KLAPPLADSEN De udførte feltundersøgelser af den udvidede Kogrunden Klapplads er foretaget indenfor undersøgelsesområdet, som består af det samlede område for den eksisterende klapplads, det udvidede område og nærfeltsområdet (Figur 23-2). Områdebetegnelserne er nærmere beskrevet nedenfor. Undersøgelsesområdet er det område, hvor der er foretaget beskrivelser af dykkertransekter og prøvetagning i forbindelse med Storstrømsbroprojektet. I forhold til klapningen inkluderer området den eksisterende klapplads, det udvidede område af klappladsen og nærfeltsområdet. Nærfeltsområdet omfatter området omkring klapområdet, som forventes påvirket af den primære sedimentation. Hovedandelen af sedimentet (ca. 95 %) forventes at sedimentere indenfor udvidelsen af klappladsen og nærfeltsområdet. Påvirkningsområdet inkluderer hele det område, der potentielt kan blive påvirket af sedimentspild ved klapning på klappladsen. Sedimentspildet er estimeret til at udgøre 5 % af det klappede materiale, som opblandes i vandsøjlen og spredes over et større område omkring klappositionen (= påvirkningsområdet). Påvirkningsområdet er ikke angivet på Figur 23-2, idet størrelsen på dette område varierer alt efter hvilken parameter (sedimentation, sedimentkoncentration, lysdæmpning), der vurderes på. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 149

153 Feltundersøgelsen i undersøgelsesområdet omfatter videokortlægning af bundsedimenttype, bundflora og bundfauna langs fire dykkertransekter (dykkertransekt-beskrivelser), 14 bundfaunaprøver og 6 sedimentprøver (Figur 23-2). Sedimentprøverne er blevet analyseret for følgende variable: Sedimentsammensætning: Tørstof, glødetab og kornstørrelsesfordeling. Metaller: arsen (AS), kviksølv (Hg), cadmium (Cd), bly (Pb), kobber (Cu), chrom (Cr), nikkel (Ni) og zink (Zn). Andre miljøfremmede stoffer: TBT, PAH og PCB. Sedimentprøverne fra klappladsen er analyseret i henhold til Klapvejledningen /23-3/ for at sikre sammenlignelighed med analyserne af det opgravede materiale, der forventes klappet. Koncentrationerne for kvælstof og fosfor er målt ved udvaskningsanalyser og angiver dermed den del, der vil kunne frigives til vandet ved klapningen. Udvaskningsanalyserne er baseret på 10 sedimentprøver fra de fire gravelokaliteter. Iltforbruget af sedimentet (BOD) er ligeledes målt ved laboratorieanalyser og baseret på 10 sedimentprøver. Figur Prøvetagning, dykkertransekter og områdebetegnelser omkring Kogrunden Klapplads. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 150

154 UNDERSØGELSE AF KLAPMATERIALET Klapmaterialet er beskrevet på baggrund af sedimentprøver fra de fire gravelokaliteter i projektområdet, som skal klappes på klappladsen: Masnedø Østflak (sejlrende til Vordingborg Havn), Orehoved Havn (sejlrende til Orehoved havn), eksisterende bro og planlagt bro. Prøverne er blevet udtaget og analyseret i henhold til Klapvejledningen /23-3/ og på samme måde som beskrevet i Afsnit for prøverne på klappladsen MODELLERING AF SEDIMENTSPREDNING OG SEDIMENTATION 95 % af den mængde, der planlægges opgravet på projektet, forventes klappet på udvidelsen af Kogrunden Klapplads, idet der ved opgravning af materiale i projektområdet er estimeret et spild på 5 % af sedimentet, inden det bliver læsset på klapprammen /23-2/ /23-4/. I forbindelse med klapningen forventes et yderligere tab på ca. 5 % af klapmaterialet til vandsøjlen (sedimentspild), når klapprammen åbnes, og klapmaterialet falder ned gennem vandsøjlen /23-2/. De resterende 95 % af klapmaterialet lander på havbunden på klappladsen og spreder sig derfra i alle retninger langs bunden. De 5 % sediment, der spildes og spredes i vandsøjlen, vil kunne spredes i et større område omkring klappladsen (dvs. påvirkningsområdet) /23-2/. ; hvorimod de 95 %, der lander på havbunden, kun vil blive spredt indenfor nærfeltsområdet af klappladsen. Modelleringen af spredning i nærfeltsområdet er baseret på NI AS s Nærfeltsmodel /23-5/. Modelleringen af sedimentspredningen i nærfeltsområdet er udført for en karakteristisk strømhastighed i området og er baseret på sammensætningen mellem kohæsivt og ikke-kohæsivt materiale, samt disses kornstørrelser, taget som et vægtet gennemsnit af de tilgængelige overfladeprøver. Modelleringen antager desuden, at klapmaterialet fordeles jævnt indenfor klapområdet. Modelleringen af spredning af sediment i vandsøjlen er baseret på COWIs MIKE 21PT modellering (se detaljeret beskrivelse i Kapitel 20.2 og /23-2/) WORST CASE SCENARIET FOR SEDIMENT SPILD I det følgende præsenteres data for sedimentspild i vandsøjlen for worst case scenariet for klapning (modelleringsfase 2 i /23-2/). Worst case scenariet for klapning svarer til worst case gravescenariet, idet der klappes samtidigt med, at der graves. Worst case gravescenariet er er beskrevet i detaljer i Kapitel Worst case scenariet for klapning repræsenterer klapning og sedimentspild i den graveperiode, hvor der vil blive klappet de største mængder klapmateriale totalt for graveperioden og pr dag (Graveperiode 3, se Tabel 23-1). Dette er dermed også den periode, hvor der vil forekomme den største spredning af sediment i påvirkningsområdet omkring klappladsen. Worst case scenariet for klapning vil totalt omfatte ca m3 klapmateriale ( m3 * 0,95). Ved alle andre planlagte graveaktiviteter graves med mindre intensitet og derfor med mindre samlede mængder. Dette vil medføre en mindre klapmængde pr. dag, et mindre sedimentspild i forbindelse med klapningen og dermed også mindre påvirkninger end i det beskrevne worst case scenarie for klapning Eksisterende forhold for klappladsen og påvirkningsområdet I det følgende beskrives eksisterende forhold for klappladsen og påvirkningsområdet, som er det område omkring klappladsen, der potentielt kan blive påvirket af klapningen. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 151

155 DYBDE- OG STRØMFORHOLD Kogrunden Klapplads ligger i en mindre fordybning med svagt hældende havbund. Vanddybden varierer mellem 11,5 til 13 m. Klappladsen ligger i et område med generel lav strømhastighed med middelstrømhastigheder på ca. 0,06 m/s, maksimal hastighed på 0,2 m/s og med hovedstrømretninger henholdsvis mod VNV og ØSØ /23-2/ LAGDELING OG ILTSVIND Ved dykkerundersøgelsen på klappladsen blev der konstateret lagdeling af vandmasserne med tydeligt springlag knap en meter over havbunden (uge 9, februar 2014). DHI har målt temperatur og saltkoncentration i perioden april 2012 til april 2013 ved en bøje placeret øst for Storstrømsbroen på ca. 20 meters vanddybde (Figur 23-1). Målingerne for specielt saltkoncentrationen viser, at der forekommer pulsvise lagdelinger (ca. 11 gange på et år) af kortere varighed (1-2 uger) øst for Storstrømsbroen. Saltkoncentrationsstigninger i de dybere vandlag (på >8 meters dybde) er styrende for lagdelingen, hvilket formodentligt skyldes pulsvise tilførsler af Storebæltsvand til området. Disse pulsvise indstrømninger af dybereliggende vand med højere saltkoncentration fra Storebælt passerer ligeledes klappladsen og vil medføre lagdelinger af kortere varighed i området omkring klappladsen. Kogrunden Klapplads ligger i den nordlige del af Smålandsfarvandet. I denne del af Smålandsfarvandet kan der forekomme intensive iltsvind i de dybere dele af området, hvor saltvandsinputtet fra Storebælt ligeledes er størst /23-6/. Forskelle i saltholdighed imellem vandlagene skaber en stærkere lagdeling af vandsøjlen, hvorved ilttilførslen til bunden reduceres, og der bliver større sandsynlighed for iltsvind KARAKTERISERING AF SEDIMENTET PÅ KLAPPLADSEN BUNDTYPE OG KORNSTØRRELSER Dykkerundersøgelsen af klappladsen og nærfeltsområdet viste, at havbunden består af en ret ensartet jævn blødbund vekslende med mindre områder af ral, småsten og ganske få større sten (<1 meter). På hovedparten af de undersøgte punkter består sedimentet af løst eller fast, dyndet silt eller fint sand. På det sydligste transekt, som ligger udenfor nærfeltsområdet, er der registreret den største andel hårdt substrat (sten >10 cm), dækkende op til 30 % af bunden. Her var også de største registrerede sten. Områderne med ral, småsten og større sten hæver sig ikke mærkbart over den omkringliggende jævne blødbund. Kornstørrelsesfordelingen fra sedimentprøverne på klappladsen underbygger de observerede data fra dykkerunderøgelserne. MILJØFREMMEDE STOFFER Det analyserede indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i sedimentet i undersøgelsesområdet er angivet i Tabel Gennemsnitskoncentrationerne er baseret på 6 prøver fordelt i undersøgelsesområdet. Sammenlignes med medianværdier for referencesedimenter fra danske farvande fra 2007 og 2008 /23-7/, ligger gennemsnitsværdierne for tungmetaller og miljøfremmede stoffer i sedimentet i undersøgelsesområdet betydeligt højere for alle måleparametre. Dette er forventeligt, idet klappladsen jævnligt får tilført klapmateriale. Sammenlignes derimod med det øvre og nedre aktionsniveau i Klapvejledningen /23-3/, ligger alle gennemsnitsværdier under det nedre aktionsniveau - på nær kobber og cadmium, som gennemsnitligt ligger mellem øvre og nedre aktionsniveau. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 152

156 ANALYSEPARAMETRE UNDERSØGELSESOMRÅDET Tørstof (TS, %) 47,6 Glødetab (% af TS) 2,2 TOC (% af TS) 2,1 Arsen (As, mg/kg TS) <7 Bly (Pb, mg/kg TS) 17,7 Cadmium (Cd, mg/kg TS) 0,7 Krom (Cr, mg/kg TS) 13,4 Kobber (Cu, mg/kg TS) 81,5 Kviksølv (Hg, mg/kg TS) 0,04 Nikkel (Ni, mg/kg TS) 20,0 Zink (Zn, mg/kg TS) 54,2 TBT (µg/kg TS) <3,61 PAH (µg/kg TS) <0,46 PCB (µg/kg TS) <0,007 Tabel Gennemsnitlige stofkoncentrationer i bundsedimentprøverne for undersøgelsesområdet for den udvidede Kogrunden Klapplads. Gennemsnittet er baseret på 6 sedimentprøver fra undersøgelsesområdet VANDKVALITET Vandkvalitet dækker over en række fysiske, kemiske og biologiske parametre, herunder næringsstoffer, miljøfremmede stoffer og klorofyl, som forudsættes at være sammenlignelige med undersøgelsesområdet. For yderligere beskrivelser henvises til Kapitel BUNDFLORA- OG FAUNA ÅLEGRÆS Ålegræs og andre blomsterplanter (ålegræs, vandkrans mv.) forekommer ikke i området pga. dybden på klappladsen. Den generelle maksimale dybdegrænse for ålegræs i Smålandsområdet er omkring 6,5 m. MAKROALGER Makroalger forekommer generelt kun i den sydvestlige del af nærfeltsområdet, idet den egnede bundtype for makroalger (sten >10 cm) fortrinsvis forekommer her. Da årstiden for feltundersøgelsen ikke var optimal for makroalgeforekomst, vurderes makroalgernes forekomst i forhold til områder med forekomst af egnet substrat. Egnet substrat for fasthæftning af makroalger forekom stort set ikke på den eksisterende klapplads (<1 %). I det udvidede område var der mindre områder præget af sten, der var egnet som substrat for makroalger. Disse områder vurderes at udgøre mindre end 5 % af det udvidede område. I nærfeltsområdet fandtes flere Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 153

157 mindre områder med sten egnet som substrat for makroalger. Disse områder vurderes at udgøre 5-10 % af nærfeltsområdet og lå fortrinsvis syd og sydøst for den udvidede klapplads udenfor nærfeltsområdet. På de egnede sten blev der registreret op til 90 % dækning af makroalger, hovedsageligt rødalger domineret af blodrød ribbeblad. Brunalger, herunder især sukkertang, blev observeret på det sydlige transekt (Figur 23-2) udenfor nærfeltsområdet med en dækningsgrad på 2-5 %. BUNDFAUNA Området må generelt betegnes som arts- og individfattigt. Der blev fundet få arter af bundfauna pr. station (3-7 arter pr. station) i undersøgelsesområdet og ingen sjældne eller følsomme arter (Tabel 23-3). Der blev fundet tre overfladelevende bundfaunaarter: blåmusling, søstjerner og enkelte ekskrementhobe af sandorm. Blåmuslinger havde en lav dækningsgrad på maksimalt 10 % på blødbund, og der blev ikke fundet deciderede blåmuslingebanker (biogene rev). På de sparsomt forekommende store sten havde blåmusling en dækningsgrad på op til % af overfladen. Nedgravede bunddyr (Infauna) blev registreret i 14 bundfaunaprøver. Der blev i alt fundet 16 arter fordelt på fem hovedgrupper: 6 havbørsteorme, 4 muslinger, 3 snegle, 1 nematod og 1 pølseorm (Tabel 23-3). Individantallet pr. station var meget lavt med individer/m² og domineret af dyndsneglen Hydrobia ulvae. Bundfaunaens biomasse (gennemsnitligt ca g/m 2 ) var ligeledes lav som tegn på, at arterne generelt var repræsenteret af små og unge individer. BUNDFAUNAART GRUPPE EKSISTERENDE KLAPPLADS UDVIDET OMRÅDE NÆRFELTSOMRÅDET Cerastoderma edule bivalvia X X Corbula gibba bivalvia X X Harmothoe impar polychaeta X X Halicryptus spinulosus priapulida X Heteromastus filiformis polychaeta X Hydrobia ulvae gastropoda X X X Hydrobia ventrosa gastropoda X Lanice conchilega polychaeta X Macoma balthica bivalvia X X X Mytilus edulis bivalvia X Nematoda indet nematoda X Nephtys hombergii polychaeta X X X Pygospio elegans polychaeta X Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 154

158 BUNDFAUNAART GRUPPE EKSISTERENDE KLAPPLADS UDVIDET OMRÅDE NÆRFELTSOMRÅDET Retusa obtusata gastropoda X X Scoloplos armiger polychaeta X X X Terebellides stroemia polychaeta X X Tabel Bundfaunaarter og -grupper registreret i undersøgelsesområdet for Kogrunden Klapplads inklusiv det udvidede område og nærfeltsområdet FISK Der findes ikke specifikke data for fiskebestanden omkring klappladsen. Men det må forventes, at mange af de arter, som er fundet i undersøgelsesområdet for Storstrømsbroprojektet også forekommer her. Forekomsten af fisk i Storstrømmen er beskrevet i Kapitel FUGLE Der findes ikke specifikke data for fugle omkring klappladsen. Det må formodes, at der kan forekomme rastende og muligvis fødesøgende fugle i området. Forekomsten af fugle i Storstrømmen er beskrevet i Kapitel HAVPATTEDYR Der forekommer tre arter af havpattedyr i Smålandsfarvandet: marsvin, spættet sæl og gråsæl. En beskrivelse af havpattedyr i Smålandsfarvandet og Storstrømmen findes i Kapitel Karakterisering af klapmaterialet BUNDTYPE OG KORNSTØRRELSESFORDELING Sedimentbeskrivelse og kornstørrelsesfordeling er på baggrund af sedimentprøver og geotekniske prøver analyseret i henhold til Klapvejledningen /23-3/. Bundtyperne i graveområderne kan alle karakteriseres som blødbund svarende til samme bundtype, som der findes på Kogrunden Klapplads og i det udvidede område af klappladsen. Sedimentprøver taget under den eksisterende bro, den planlagte bro, ved Orehoved Havn og Masnedø Østflak viser, at kornstørrelsen generelt er finere ved Orehoved Havn og Masnedø Østflak, sammenlignet med sedimentet under broerne. Vurderet ud fra middelkornstørrelsen (D50) kan sedimentet ved den planlagte og den eksisterende bro karakteriseres som grov til mellem sand, fin sand ved Masnedø Østflak og fin sand til silt ved Orehoved Havn. Se Kapitel 20.2 for yderligere detaljer omkring bundforhold STOFKONCENTRATIONER I KLAPMATERIALET I Tabel 23-4 er opført de gennemsnitlige stofkoncentrationer og iltforbrug (BOD) på de fire gravelokaliteter i projektområdet for Storstrømsbroprojektet. Gennemsnittet er generelt baseret på 4 prøver fra Masnedø Østflak, 8 prøver fra Orehoved, 29 prøver fra havbunden under linjeføringen fra den planlagte Storstrømsbro og 20 prøver fra havbunden under den eksisterende bro. Koncentrationerne for kvælstof og fosfor er målt ved udvaskningsanalyser og angiver dermed den del, der vil kunne frigives til vandet ved klapningen. Udvaskningsanalyserne er baseret på 10 sedimentprøver fra de fire gravelokaliteter. Iltforbruget af sedimentet (BOD) er ligeledes målt ved laboratorieanalyser og baseret på 10 sedimentprøver (se Kapitel 20.2). Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 155

159 MASNEDØ ØSTFLAK OREHOVED NY BRO EKSISTERENDE BRO Tørstof (TS, %) 52,7 40,0 70,2 70,4 Glødetab (% af TS) 2,81 2,86 1,27 0,94 TOC (% af TS) - 5,7 <3,7 <0,7 BOD (mg/kg) 985 > Kvælstof (N, mg/kg) ,2 42,3 Fosfor (PO 4, mg/kg) ,6 15,3 Arsen (As, mg/kg TS) <5 <9 <9 <5 Bly (Pb, mg/kg TS) 9 11,6 4,3 4,1 Cadmium (Cd, mg/kg TS) 0,31 0,39 <0,55 <0,3 Krom (Cr, mg/kg TS) 11,6 11,4 4,7 3,2 Kobber (Cu, mg/kg TS) Kviksølv (Hg, mg/kg TS) 12,2 11,0 4,6 4,27 <0,02 0,03 <0,03 <0,03 Nikkel (Ni, mg/kg TS) 9,3 9,9 <11 <6 Zink (Zn, mg/kg TS) 30, ,1 13 TBT (µg/kg TS) <1 <9 <7,72 <1,9 PAH (µg/kg TS) <0,12 <4,6 <1,3 <6 PCB (µg/kg TS) <0,007 <0,007 <0,007 <0,007 Tabel Gennemsnitlige stofkoncentrationer og iltforbrug for de områder, hvor der bliver gravet og dermed også klappet MILJØFREMMEDE STOFFER De gennemsnitlige koncentrationer af tungmetaller og miljøfremmede stoffer målt i gravematerialet fra de fire gravelokaliteter på Storstrømsbroprojektet er alle under Klapvejledningens nedre aktionsniveau Materialet klassificeres derfor som klasse A, og det vil derfor kunne klappes uden påvirkninger på dyr og planter /23-3/ (Tabel 23-4). Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 156

160 23.5 Konsekvenser i anlægsfasen I anlægsfasen af Storstrømsbroprojektet vil der samlet blive klappet op til ca mio. m 3 gravemateriale på udvidelsen af Kogrunden Klapplads. Klapningen vil foregå i graveperioder af kortere varighed. Worst case scenariet danner baggrund for vurderingen af effekten af klapningen STOFFRIGIVELSE FRA KLAPMATERIALET MILJØFREMMEDE STOFFER OG METALLER Klapning i anlægsfasen kan potentielt påvirke vandkvaliteten ved at tilføre en øget mængde tungmetaller og miljøfremmede stoffer til vandfasen. Disse stoffer kan være giftige for planter, dyr og/eller mennesker, og de kan være bioakkumulerbare, hvilket vil sige, at de ophobes i organismer og gennem fødekæden. Vurdering De gennemsnitlige koncentrationer af de miljøfremmede stoffer og metaller i gravematerialet fra Storstrømsbroprojektet er alle under Klapvejledningens nedre aktionsniveau /23-3/, og klassificeres derfor som klasse A, der svarer til baggrundsniveauet. Klapning af dette materiale vil derfor ikke frigive miljøfremmede stoffer og metaller i koncentrationer, der vil have en effekt på dyr og planter. FRIGIVELSE AF NÆRINGSSTOFFER Næringsstofferne kvælstof og fosfor findes i klapmaterialet, enten i porevandet eller løst bundet på partikler. Ved klapning kan disse blive frigivet til vandet, hvilket vil øge mængden af næringssalte i vandfasen. Et øget indhold af næringsstoffer i vandfasen vil, især om sommeren, forårsage en større produktion af planteplankton. En forøget mængde alger i vandet vil mindske lysnedtrængningen og forringe bundplanternes vækstbetingelser. Desuden vil en større mængde planteplankton forårsage en øget sedimentation af organisk stof, som ved nedbrydning forbruger ilt, hvilket kan forøge risikoen for iltsvind. Vurdering Det opgravede sediments indhold af vandopløseligt N og P er angivet i Tabel Næringsfrigivelsen vurderes på baggrund af det 60 dage lange worst case scenarie og samlet for hele anlægsfasen. Det antages, at næringsfrigivelsen sker fra sedimentspildet, der opblandes i vandsøjlen. Forudsættes det, at sedimentspildet udgør 5 % af det klappede materiale, kan en øget belastning af Smålandsfarvandet estimeres til henholdsvis ca. 61 tons N og 9 tons P for hele anlægsfasen fordelt over en treårig periode. Til sammenligning var den årlige landbaserede tilførsel fra Storstrømmens oplande henholdsvis ca tons N og 5-20 tons P i perioden fra Det forudsættes, at samme værdier er gældende for Smålandsfarvandet, idet der er tale om den samme vandmasse. Med en maksimal graveintensitet på m 3 /dag i worst case gravescenariet og et spild på 5 %, først ved afgravningen og dernæst 5% ved klapningen, opnås et dagligt spild på 713 m 3 fra klapningen. Dette svarer til et maksimalt spild i vandsøjlen på ca tons sediment. Ifølge Tabel 23-4 kan der potentielt udvaskes ca mg/kg kvælstof og mg/kg fosfor, hvilket betyder, at der udvaskes mellem kg kvælstof og mellem kg fosfor dagligt under worst case scenariet for klapning. Disse mængder udgør en lille del af den daglige transport af kvælstof og fosfor gennem Storstrømmen og Smålandsfarvandet, der er på henholdsvis 100 tons N og 10 tons P (beskrevet i Kapitel 20-3). Herudover vil sedimentspild og den afledte næringsfrigivelse relativt hurtigt blive fordelt over et større område og derved yderligere fortyndet. Samlet vurderes påvirkningen af næringsfrigivelsen ved opgravningen derfor at være mindre. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 157

161 Herudover vil sedimentspild og den afledte næringsfrigivelse relativt hurtigt blive fordelt over et større område og derved yderligere fortyndet. Samlet vurderes påvirkningen af næringsfrigivelsen ved opgravningen derfor at være mindre. ILTFORBRUG Klapmaterialet indeholder en række let-omsættelige organiske og uorganiske forbindelser, som ved frigivelse kan blive nedbrudt og medføre lokalt iltsvind i vandfasen. Dette kan medføre, at mobile dyr flygter, mens stationære dyr går til. Vurdering I worst case scenariet for klapning spildes ca tons sediment per dag. Heraf udvaskes ca. 230 mgbod/kg (Tabel 23-4) svarende til et iltforbrug på ca. 330 kgo 2 /dag for klapmaterialet. Antages det, at spildet sker over hele vanddybden på ca. 12 m på klappladsen og med en fanebredde af sedimentspildet på ca. 500 m vil en strømhastighed på gennemsnitligt 0,02 m/s gennem dette område tilføre klapområdet ca. 80 tons ilt om dagen ved en gennemsnits iltkoncentration på 8 mgo 2 /l. Det fremgår, at denne ilttilførsel er langt større end iltforbruget fra det spildte sediment. Der forekommer iltsvind i området omkring klappladsen i sommerperioder præget af lav vindhastighed (juni-september). Klapning i denne periode vil i mindre grad bidrage til det naturligt forekommende iltsvind og meget lokalt omkring klappladsen. Generelt vil sedimentspild og den afledte næringsfrigivelse relativt hurtigt blive fordelt over et større område og derved blive yderligere fortyndet. Påvirkningen fra næringsfrigivelsen ved klapningen vurderes derfor samlet set at være af mindre betydning SEDIMENTERING OG BUNDTYPEÆNDRING Klapning af afgravet materiale medfører sedimentation/aflejring af det klappede materiale på havbunden i påvirkningsområdet. Dette kan potentielt medføre en ændring af bundtypen og en udjævning af bundtopografien. VURDERING Den primære sedimentation i nærfeltsområdet (95 %) vil resultere i et sedimentlag på ca. 1,3 m (anlægs + nedrivningsfasen), når det antages, at klapmaterialet fordeles jævnt over klappladsen. Opdelt på projektfaser vil sedimentlaget på klappladsen være ca. 1,2 m i anlægsfasen (90 %) og ca. 0,10 m i nedrivningsfasen (10 %). 95 % af klapmaterialet fra en enkelt klapning vil lægge sig indenfor 100 m af klapningspositionen (Figur 23-3). En jævn fordeling af klapmaterialet over klappladsen er en forudsætning for modelleringen og for overholdelse af Farvandsvæsenets dybdekrav på >10,1 m, og dette bør implementeres som et krav til entreprenøren, der forestår planlægningen og udførslen af klapningen. Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 158

162 Figur Sedimentering og sedimentspredning over havbunden i nærfeltsområdet ved én klapning af 400 m3 afgravet materiale fra Storstrømsbro-projektet, hvilket svarer til ca. én skibsladning. Estimeret vha. NIRAS Nærfeltsmodel /23-5/. Figur Nettosedimentation (g/m 2 ) i worst case scenariet, hvor den største mængde gravemateriale klappes på den udvidede Kogrunden Klapplads indenfor 60 dage. Omregning til mm/m 2 sker på baggrund af følgende forhold: 1 kg/m 2 svarer til ca. 1 mm/m 2. Sort firkant angiver påvirkningsområdet omkring Kogrunden Klapplads. Den sekundære sedimentation af de 5 % sedimentspild, der opblandes i vandsøjlen og spredes i påvirkningsområdet, vil maksimalt være 0,05-25 mm/måned lige over klappladsen og aftage væk fra Storstrømsbroen VVM-redegørelse Miljøvurdering - Del 2 Rapport 517 s. 159