BEKYMRENDE IDENTITETER

Transkript

1 BEKYMRENDE IDENTITETER ANBRAGTE BØRNS HVERDAGSLIV PÅ BEHANDLINGSHJEM SFI KONFERENCE: BØRN MED UDFORDRINGER, DEN 2. NOVEMBER Laila Dreyer Espersen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

2 PROJEKTETS BAGGRUND Ph.d. projektet en del af et større forskningsprojekt på SFI: Døgninstitutionens hverdag og vilkår. Udforskning af døgninstitutionens indre liv. Feltarbejde på 9 forskellige døgninstitutioner. 2

3 PROJEKTETS TEORETISKE UDGANGSPUNKT Gubrium og Holstein Bekymrende og institutionelle identiteter. Loseke Mønsterfortællinger. Barndomssociologien 3

4 METODE Tilsammen seks måneders etnografisk feltarbejde på to forskellige behandlingshjem Observationer (afdeling og skole) Interview med ansatte og børn Deltagelse i møder (behandlingskonferencer, afdelingsmøder) Læsning af institutionernes skriftlige materiale (bl.a. journaler og forskellige typer af internt skriftligt materiale) 4

5 DE TO BEHANDLINGSHJEM PILEGÅRDEN OG GRØNNEHAVEN Pilegården Behandlingshjem for 36 børn i alderen 6-16 år. Børn med psykosociale vanskeligheder Grønnehaven Behandlingshjem for 32 børn i alderen 6-18 år. Børn med diagnosticerede sindslidelser 5

6 RESULTATER: ANBRAGTE BØRN PÅ ARBEJDE HVERDAGSLIV PÅ BEHANDLINGSHJEM Mit særlige perspektiv på genstandsfeltet At sætte børns problemer i parentes. Udgangspunkt i et bredt arbejdsbegreb (Smith). Kontekstuelt bestemte arbejdsopgaver: Pilegården, behandlingshjemmet for børn med psykosociale vanskeligheder. Stramt struktureret hverdag. - Arbejdsopgaver: Udvidelse af handlemuligheder gennem at udfordre regler og protestere Grønnehaven, behandlingshjemmet for børn med sindslidelser. Regressivt behovsopfyldende miljø. - Arbejdsopgaver: Vente og tidsfordriv Laila Dreyer Espersen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 6

7 RESULTATER: ANBRAGTE BØRN PÅ ARBEJDE HVERDAGSLIV PÅ BEHANDLINGSHJEM Generelle arbejdsopgaver: Skabe identitet og værne om integritet arbejde med på eller nuancere den institutionelle identitet. Balancere mellem nærhed og distance. Knytte bånd og skabe relationer. 7

8 GENERELLE ARBEJDSOPGAVER Skabe identitet og værne om integritet at arbejde med på den institutionelle identitet Eksempel Sylvester: Jeg ved udmærket godt, at når de hjælper mig i det, så bliver jeg meget sur. Sådan er det tit, når man skubber lidt til psykiske syges systemer, så bliver man vred. Men det kan jeg godt se bagefter, at det er en hjælp, når de gør det. 8

9 GENERELLE ARBEJDSOPGAVER Skabe identitet og værne om integritet at nuancere eller afvise den institutionelle identitet. Eksempel Kaya: Nej, jeg havde bare en meget svær lukket situation, som så ikke er rigtig lukket længere, nu er det mere sådan, nu er jeg betydningsfuld, jeg kan godt bestemme over mig selv, så det er fint. 9

10 RESULTATER: PROFESSIONELLE FORSTÅELSER AF SINDSLIDENDE BØRNS PROBLEMER, BEHOV OG ARBEJDSOPGAVER Tre overordnede professionelle problemforståelser: Børn som har behov for omsorg Susan: Man kan jo heller ikke give noget, man ikke selv har fået, og det gælder jo mange af dem, de har manglet et stort område i deres liv, som bliver fyldt op her, som de så lærer måske her, som jeg ser det, at give videre senere. 10

11 PROFESSIONELLE FORSTÅELSER AF SINDSLIDENDE BØRNS PROBLEMER, BEHOV OG ARBEJDSOPGAVER Børn med behov for fred og ro Vicky: Jamen, børnene her har fået meget helle, og det har været meget bevidst, for de har skullet koncentrere sig om sig selv for en gangs skyld. De har ikke skulle koncentrere sig om, hvad forældre, skole og kammerater på skolen vil sige eller tænke, hvis de gjorde sådan eller sådan, eller hvis de nu ikke kunne leve op til det ene eller det andet. Eller bare i det hele taget var for bange til at være til stede. 11

12 PROFESSIONELLE FORSTÅELSER AF SINDSLIDENDE BØRNS PROBLEMER, BEHOV OG ARBEJDSOPGAVER Børn, som først og fremmest skal arbejde med deres følelsesmæssige udvikling. Afdelingsleder på Grønnehaven: Vi prøver at skabe et miljø for nogle børn, som ikke behøver at forholde sig til omverdenen. Fordi det er nogle børn, som først og fremmest skal forholde sig til sig selv og det, der foregår inde i hovedet på dem, og det tager vi imod, og det gør vi uden forbehold, og det gør vi uden fordømmelse. Et karakteristisk kommunikationsmønster 12

13 RESULTATER: PROBLEMFORTÆLLINGER I SOCIALPÆDAGOGISK ARBEJDE Behandlingshjemmet fungerer som et fortællingsmiljø. Casen Rikke: - Pige på 9 ½ år. - Giver et aktivt nærmest rastløst indtryk. - Hænger sjældent op ad en voksen. - Har mange verbale og fysiske konflikter med de ansatte. - Stikker af flere gange. - Virker lidt alene ift. afdelingens børnegruppe. 13

14 PROBLEMFORTÆLLINGER I SOCIALPÆDAGOGISK ARBEJDE Fortællinger etableres, stabiliseres, anfægtes for derefter at blive afløst af nye fortællinger. Heidi: Det kan godt være, at der er andre børn, der er voldsomme, men Rikke, hun er bare ekstremt voldsom. Hun er det mest voldsomme barn, jeg har oplevet i den tid, jeg har været her. Der er jo ikke børn før, der har truet med knive og smadret tallerkener, væltet reoler og gjort ved, uden at der er blevet gjort noget ved det. Vi er jo stadigvæk bare de syv pædagoger ovre på Højen, som er lige ved at knække, og faktisk tænker på sygemeldinger hele vejen rundt. 14

15 PROBLEMFORTÆLLINGER I SOCIALPÆDAGOGISK ARBEJDE Fortællinger etableres, stabiliseres, anfægtes for derefter at blive afløst af nye fortællinger. Jesper: Jeg tror på, at hvis vi skal se på Rikke, og hvis vi skal hjælpe hende, så bliver vi også nødt til at se, at hun er en stakkels lille pige, som har en masse godt inde i sig, men som har brug for hjælp til at komme af med al sin vrede og frustration og jeg tror, at det er rigtigt hårdt for hende lige nu. 15

16 RESULTATER: DE ANSATTES HÅNDTERING AF SVÆRE ARBEJDSVILKÅR En medarbejdergruppe under pres. De ansattes etablering af rum for modstand mod gældende følelsesregler og rum for indbyrdes solidaritet (Bolton): Skabe distance gennem sarkasme og ironi. Legitimering af egen praksis gennem at stille spørgsmålstegn ved ledelsens behandlingsmæssige tilgang. Selvrenselse gennem at italesætte utilstrækkeligheden. Strategierne kan forstås som et forsøg på at fastholde en professionel selvidentitet. 16

17 KONKLUDERENDE BEMÆRKNINGER Hvad er overordnet set karakteristisk ved behandlingshjemmet og børns hverdagsliv inden for dette? Et behandlingsintenst univers. Rammen om en anderledes barndom. De professionelle: Behov for en udstrakt grad af refleksivitet og kritisk syn på egne sandheder. 17