Pædagogisk læreplan Bestyrelsesformand: Ole Tranberg

Transkript

1 Pædagogisk læreplan Børnehaven Sølyst 1 Børnehaven Sølyst April 2015 Leder: Anny Hansen Underskrift: Bestyrelsesformand: Ole Tranberg Underskrift:

2 Børnehaven Sølyst 2 Evaluering Læreplanen Børnehaven Sølyst Leder: Anny Hansen

3 Børnehaven Sølyst 3 Tema: Sociale kompetencer. Perspektiv: Inklusion i fællesskaber. Mål: Alle børn kan rummes i fællesskabet Børnehaven Sølyst. Delmål: Alle børn inkluderer andre børn og selv bliver inkluderet i fællesskaber. Delmål: Hvordan kommer det til udtryk: Tegn på læring: At give alle børnene, også De voksne italesætter hvordan Vi vil se børn der hjælper og tager dem der i perioder står i man hjælper og viser hensyn over hensyn til hinanden. periferien af fællesskabet, for hinanden. Vi vil se børn der inviterer andre børn mulighed for at lære De voksne hjælper børnene ind i med i deres lege. inklusion i praksis (i legen) legerelationer/aktiviteter. Vi vil se alle børn har legerelationer. når den voksne har fokus Enighed forældre/pædagoger om Indsatsområder ensrettes. på legen. indsatsområder i fht. det enkelte Tydeligere fælles sprog Det inkluderende arbejde barn. forældre/pædagoger imellem. med børnene er et fælles Styrkelse af forældresamtalerne. ansvar for personale og forældre, så samarbejdet styrkes. Aktiviteter: Aktiviteter/lege hvor flere børn deltager. Hverdagens situationer så som: klippe, spille spil, spise frokost, tage tøj på i garderoben Aktiviteter/lege i aldersopdelte små grupper. Legeaftaler hos legekammerater. Struktureret dagsorden til samtalerne. Fælles aftaler med forældre. Dokumentation: Evaluering (Vi så tegn på): Metode: Årshjul: Hvad vil vi ændre: Hvad vil vi gøre mere af: Praksisfortællinger og derudfra arbejde med SIP modellen. Skriftlig dagsorden til alle forældresamtaler. Skriftlige aftaler, hvis det kræves. Fast punkt på personalemøderne. Tema på forældremøde i oktober. Foredrag for forældre inden læreplanen udløber. 1. Evaluering Januar februar Evaluering januar februar Personalelørdag med tema inklusion. Arbejde med SIP. På best. Møde. For at kunne inkludere alle børn, er vi nødt til at ekskludere enkelte børn i perioder. Konstant have fokus på den børnegruppe vi har, sammensætningen af denne og derudfra lægge vores pædagogiske praksis. Ikke 2 grupper er ens. Blive endnu tydeligere ved forældresamtaler, hvad er vores indsats og hvad er forældreansvar! Være tydelige rollemodeller i legesituationer, og også generelt ifht., hvordan vi taler til hinanden, hvordan vi giver plads til alle, venter på tur og bliver inkluderet i fællesskabet. Anvende SIP-modellen på p. møder. Arbejde i små grupper varieret efter hvor indsatsen skal lægges i de aktuelle børnegrupper. Dagsorden og beslutningsreferat ved forældresamtaler. Selv de mindste børn laver legeaftaler hjemme. Forældrene er gode til at invitere forskellige børn med hjem.

4 Børnehaven Sølyst 4 Evaluering læreplan Vi har i de forløbne 2 år haft fokus på at få alle børn inkluderet i fællesskabet. Dette kræver at vi som voksne er tydelige, italesættende, vejledende, skubber kærligt, er anerkendende og giver ros. For mange børn er det tydeligt at se, at når det bliver lidt svært, så søger de hjælpen hos de voksne de er mest trygge ved de genkendelige og tydelige voksne de møder i dagligdagen. Vikarer skal først lige ses an, før de accepteres. Vi har gennem forløbet arbejdet i små grupper. Det er tydeligt for os, at det at arbejde i små grupper har en effekt, og det skal vi blive ved med og gøre mere af. Børnene skaber flere og tættere legerelationer til de børn, som de i løbet af dagen har arbejdet sammen med. Vi har også oplevet, at for at inkludere enkelte børn i fællesskabet, har vi været nødt til at ekskludere dem i kortere perioder. Således får de mere overskud og energi til at være deltagende i fællesskabet på andre tidspunkter af dagen. Dette vil vi også fremadrettet fokusere på. Ved at vi arbejder i små grupper har vi flere muligheder for at bruge alle rummene i huset og formår at få fordelt børnene og personalet således at færre konflikter opstår, og der bliver mere plads til fordybelse. De udfordrede børn er også blevet dygtigere til at finde de rum, hvor der er lidt mere fredeligt. Børnene er i det hele taget blevet mere bevidste om egne behov. Dette skyldes helt sikkert at personalet har øje for, hvor børnene er og ændrer aktiviteter, eller griber ind i legen efter behov og er italesættende over for både børnenes følelser og får handlet på deres behov. Vi ser børn der hjælper hinanden, tager hensyn og inviterer andre med i leg. Vi ser at alle børn har legerelationer og der er en kultur, hvor der også laves legeaftaler uden for institutionen dette helt ned i 3 års alderen. F.eks. fik vi sidste sommer 2 små nye piger som med det samme fandt sammen. Ca. 1 måned senere kom endnu en ny lille pige til og inden der var gået 14 dage havde de 2 andre piger inviteret hende med hjem. Dette var lidt svært for forældrene, da de syntes pigerne var meget små! At indsatsen har virket, mærker vi tydeligt i vores førskole gruppe, hvor de er rigtig gode til at tage hensyn, hjælpe og inkludere hinanden. Dette fremgår bl.a. ved at de spørger bekymret ind, hvis nogen er syge, de er savnet når de er på ferie, de har styr på hvad hinanden laver når de ikke er i børnehaven og de laver legeaftaler på kryds og tvært. Her har forældrene også samarbejdet rigtig positivt ved at være opmærksomme på, at det er forskellige børn de inviterer med hjem, når de laver legeaftaler. Vi har lavet dagsordner til vores samtaler med forældrene, herved har vi fået gjort samtalerne mere målrettede og konkrete. Dette har resulteret i fremadrettede handlemuligheder for et givent barn/familie. Nu laver vi beslutningsreferater fra samtalerne. Disse har gjort det meget tydeligt, hvad der er institutionens indsats, og hvad der er forældrenes indsats. Dette ser vi hjælper forældre i dagligdagen.

5 Børnehaven Sølyst 5 Læreplan Børnehaven Sølyst Leder: Anny Hansen

6 Børnehaven Sølyst 6 Forord til læreplan Gennem de sidste 2 års arbejde med at få alle børn inkluderet i fællesskabet, dette med fokus på sociale relationer, har vi erfaret, at sproget også er en vigtig brik for at kunne være deltagende i fællesskabet. For at blive inkluderet i fællesskabet og kunne indgå bedst muligt i legerelationer kræver det at man kan kommunikere med hinanden. Især børn med udfordringer ser vi kan have svært ved at udtrykke sig om ønsker og behov. Alle personaler har været på sprogkursus i 2014 og alle de redskaber/teorier vi har tilegnet os der, har vi som mål at få implementeret i vores faglige arbejde. Derfor har vi valgt i næste læreplans periode at have fokus på de sproglige kompetencer. Dagligdagen i børnehaven er fyldt med sprog, men vi vil fokusere på måltidet, hvor der foregår meget kommunikation. Her har vi mulighed for at skabe en kultur, hvor alle børn såvel som personale kan blive inddraget i kommunikationen, og ved at personalet er styrende tror vi på at vi kan udvide børnenes sprog yderligere. Vores påstand er, at vi ved at være mere bevidste om nedenstående kan styrke børnenes sprog og derved give dem bedre muligheder fremadrettet: Hvordan børn og personale placerer sig ved bordene når vi spiser Hvordan vi som personale styrer samtalerne Hvordan vi som personale er bevidste om, hvad vi taler om Hvordan vi giver hinanden plads til at samtale Hvordan vi som personale får introduceret flere ord og begreber Hvordan vi som personale følger børnenes spor Vi vil, ud fra sidste læreplans erfaringer, spise i små grupper, således at personalet har bedre mulighed for at understøtte samtalerne. Vi vil synge, øve rim og remser med børnene og inddrage dialogisk læsning og implementere sprogstrategier. Vores håb er, at ved at have fokus på sprogudviklingen de næste 2 år får vi implementeret rutiner der understøtter børnenes sproglige udvikling og gør dem endnu mere parate til deres fremtidige liv.

7 Hvordan kan vi ved at fokusere på kommunikationen ved måltidet understøtte og skærpe børnenes sproglige udvikling? Bevidsthed om børnenes placering ved frokostbordet. 5 turtagninger giver anledning til mere dybdegående samtaler. Personalet skal give børnene tid til at svare og have fokus på at udvide børnenes begrebsverden med udgangspunkt i barnets interesser. Bevidsthed om sprogbrug, udvide ordforråd og ordforståelse Tema: Sproglige Sociale kompetencer. Perspektiv: Måltidet Inklusion Perspektiv som i fællesskaber. læringsrum Mål: At bruge måltidet til at udvikle/understøtte børnenes kommunikative færdigheder Delmål: Alle børn inkludere andre børn og selv bliver inkluderet i fællesskaber. Delmål: Hvordan kommer det til udtryk: Tegn på læring: Aktiviteter: At alle børn kan deltage aktivt i samtalen, på det enkelte barns niveau, med hensigt på sproglig udvikling. Børnene udvider deres begrebsdannelse. At børnenes sætningsopbygning udvides. Synge. Rim og remser. De voksne understøtter samtalerne. Dialogisk læsning. [Skriv tekst] Dokumentation: Evaluering (Vi vil se tegn på:) Metode: Årshjul: Hvad vil vi ændre: Hvad vil vi gøre mere af: Optælling: kan børnene flere sange/rim og remser om hhv. ½, 1, 1½ år. Inddragelse af talepædagog i fht. om børnenes begrebsdannelse og sætningsopbygning udvides. Små fortællinger. Fast punkt på personalemøderne efter optællinger. Tema på forældremødet i oktober. 1. Evaluering marts Evaluering januar 2017