Fremtidens Favrskov 2030

Transkript

1 Favrskov Kommune Maj 2016

2 Velkommen til 2030 Favrskov vil være en åben og grøn kommune med attraktive boligformer og varierede boligtyper. Vi ønsker en dynamisk kommune præget af vækst og udvikling. Vi er godt på vej. Byrådet har allerede truffet mange beslutninger igennem de seneste år, der understøtter visionen, men vi er ikke i mål endnu. Vi skal have det lange lys på, drøfte muligheder og sætte retning, så de mange daglige beslutninger fører os det rigtige sted hen og tilsammen skaber den fremtid, vi ønsker. I er der fokus på at skabe en positiv udvikling i hele kommunen. Den centrale placering i en voksende østjysk byregion giver os gode kort på hånden, til at kunne tiltrække nye borgere og virksomheder. Investeringer i infrastrukturen udgør i denne forbindelse en central forudsætning for at kunne skabe vækst og udvikling i Favrskov. I Byrådet er vi overbevist om, at en motorvej til Hammel, en letbane til Hinnerup og byudvikling med kommunens tre største byer som omdrejningspunkt, vil skabe det bedste grundlag for at styrke den samlede udvikling i hele Favrskov Kommune. Vi ønsker et bredt samarbejde i vores kommune. Vi inviterer derfor med Fremtidens Favrskov 2030 borgere, virksomheder, foreninger, organisationer og investorer til at bidrage til debatten om Favrskovs fremtid. På vegne af Favrskov Byråd vi glæder os til dialogen. Nils Borring, borgmester 2

3 Introduktion Plan- og bæredygtighedsstrategi er Byrådets planog bæredygtighedsstrategi og dermed den overordnede plan for kommunens strategiske og fysiske udvikling. Den er en del af det danske plansystem, og skal ifølge Planlovens 23a indeholde: 1. Byrådets strategi for, hvordan kommunen skal udvikle sig. 2. Redegørelse for planlægningen siden den sidste kommuneplanrevision. 3. Oplysninger om, hvilke dele af kommuneplanen der revideres. Ad. 1. udgør Byrådets strategi for, hvordan kommunen skal udvikle sig frem mod Ad. 2. I Plan- og projektredegørelse 2015 indeholder Favrskov Byråds bud på, hvordan og i hvilke retninger, Favrskov Kommune skal udvikle sig frem mod Samtidig er Fremtidens Favrskov 2030 Favrskov Kommunes plan- og bæredygtighedsstrategi for perioden 2016 til redegøres for den planlægning, som er gennemført siden Kommuneplan Ad. 3. Der gennemføres en gennemgribende revision af Kommuneplan Kommuneplanrevisionen vil ud over opdateringer af samtlige emner og en gennemgang af kommuneplanens rammer også behandle: Fremtidens arealudlæg for erhverv, boliger, offentlige formål og rekreative områder Byernes tilpasning til kommende infrastrukturprojekter Arealreservationer til fremtidige infrastrukturanlæg Byfortætning og omdannelse i Hadsten, Hammel, Hinnerup og Ulstrup En grøn-blå struktur for Favrskov vil være nyt tema i Kommuneplan 2017 Strategien bygger videre på Favrskov Kommunes planstrategier fra 2007 og Disse planstrategier lever nu videre i strategier og politikker, og i Kommuneplan 2013, hvor de er omsat til retningslinjer, rammer og kort for arealanvendelsen i Favrskov. Boliger og aktivitetscenter, Elbæk Allé. skal være løftestang i realiseringen af de bærende fysiske elementer i Byrådets vision fra Der fokuseres særligt på visionens temaer om Favrskov som en: Åben kommune med god forbindelse til og samarbejde med omverdenen Bosætningskommune med attraktive boligområder og varierede boligtyper Erhvervskommune med fremtidssikrede erhvervsområder med god beliggenhed og let adgang til omverdenen Grøn kommune med ambitioner for klima og miljø samt let adgang til natur og friluftsoplevelser for borgerne sætter retning for den fysiske udmøntning af Byrådets vision. De strategiske mål og virkemidler er opdelt i følgende temaer: Infrastruktur og samarbejde By- og erhvervsudvikling Et grønt liv i Favrskov Kort og langt sigt forholder sig til Favrskovs langsigtede udvikling. De strategiske mål og virkemidler, som præsenteres i, vurderes at ville bidrage til en fortsat positiv udvik- 3

4 ling af Favrskov Kommune. Det lange sigte følger den kommende kommuneplanperiode, som rækker frem mod For at nå de strategiske mål og anvende de udvalgte virkemidler igangsætter Favrskov Kommune en række handlinger, som vil strække sig over forskellige tidsperioder. Nogle handlinger igangsættes og afsluttes indenfor de kommende fire år. Andre vil blive realiseret frem mod 2030 eller senere. Tankesættet omkring og sammenhængen med budgetperioden og kommuneplanperioden kan illustreres på følgende måde: Visions- og perspektivperiode Kommuneplanperiode 12 år Budgetperiode 4 år Vision Strategi Konkrete handlinger Et stærkt udgangspunkt På en række områder har Favrskov et stærkt udgangspunkt for fremtidig vækst og udvikling. Beliggenheden centralt i den østjyske byregion gør, at Favrskov er oplagt for bosætning. Med en kort pendlerafstand til et stort arbejdsmarked er både kommunens borgere og virksomheder begunstiget af beliggenheden imellem de fire større byer Aarhus, Randers, Viborg og Silkeborg. Favrskov Kommunes bystruktur med tre større bysamfund og en række mindre byer og landsbyer giver borgerne mulighed for aktivt og trygt hverdagsliv i nærmiljøer, der overalt kan tilbyde direkte adgang til natur og en mangfoldighed af fritidstilbud. Favrskov Kommune er generelt begunstiget af befolkningsfremgang. Der er tilnærmelsesvis balance mellem til- og fraflytning, men fødselsoverskuddet betyder, at der fx i 2014 var en befolkningstilvækst på 360 personer svarende til 0,76 pct. Generelt er det de unge uddannelsessøgende, der flytter ud af kommunen, og unge, der har færdiggjort deres uddannelse og skal til at stifte familie, som flytter til. Ifølge Favrskov Kommunes befolkningsprognose vil der i 2035 være borgere i kommunen mod i Befolkningsprognosen bygger på en forventning om, at boligbyggeriet over nogle år igen vil komme op på et niveau i nærheden af det, der var omkring Meget tyder dog på, at den lavere byggeaktivitet vil betyde en lavere boligtilvækst og dermed en afdæmpet befolkningsudvikling i en længere periode endnu. Der er omkring 900 erhvervsvirksomheder i Favrskov Kommune. Mange ligger i Favrskov, fordi direktøren eller ejeren bor i kommunen, eller fordi virksomheden har ligget her i mange år. Størstedelen udgøres af små og mellemstore virksomheder, men der er også enkelte store, internationale virksomheder lokaliseret i Favrskov. Som erhvervskommune er Favrskov begunstiget af den relativt gode trafikale infrastruktur, særligt i den østlige del af kommunen. Men den fysiske infrastruktur er kun en del af virksomhedernes rammebetingelser, og det er et mål, at den lokale og kommunale erhvervsservice imødekommer virksomhedernes behov på en hurtig og effektiv måde. Favrskovs beskæftigelse af kommunens borgere er beskæftigede personer er beskæftigede i jobs i Favrskov og har dermed Favrskov som deres arbejdssted. Køretid til arbejdspladser På 30 minutter i bil kan fuldtidsarbejdspladser nås fra Favrskov (Kontur, 2013). På 60 minutter i bil kan fuldtidsarbejdspladser nås fra Favrskov (Kontur, 2013). Køretider med tog fra Favrskovs stationer til Aarhus H: Ulstrup: 44 minutter Hadsten: 20 minutter Hinnerup: 16 minutter 4

5 Gennemsnit Tilflyttere Fraflyttere Netto Den østjyske byregion En byregion er et funktionelt sammenhængende område, som består af én eller flere byer i nærheden af hinanden og deres opland (typisk flere kommuner). Byernes integration med oplandet bliver stadig vigtigere for moderne byer, og byernes og deres oplandes afhængighed af hinanden bliver stadig tydeligere. Høj mobilitet karakteriserer i høj grad en byregion, fordi byregioner i særlig grad er forbundet af infrastruktur, arbejdsmarkedsog pendlingsrelationer på tværs af kommunale grænser. Favrskovs gennemsnitlige til- og fraflytning i perioden fordelt på alder (Favrskov Kommune, 2015) Udvikling i Favrskovs befolkningstal Favrskovs befolkningsudvikling fra Prognose for befolkningsudvikling frem mod 2030 (Favrskov Kommune, 2015) Den østjyske byregion er Danmarks største vækstmetropol udenfor hovedstadsområdet og består af 12 kommuner med ca. 1 mio. borgere og ca. en halv million arbejdspladser. Business Region Aarhus dækker det samme område som den østjyske byregion. Business Region Aarhus er et politisk samarbejde, der arbejder for at skabe vækst og arbejdspladser og for at fastholde og styrke Østjylland. Business Region Aarhus defineres af de mange mennesker, der hver dag bevæger sig indenfor regionen. Udvikling i Favrskovs befolkningstal fra 2004 til 2014 og prognosen for befolkningsudvikling frem mod 2030 (Favrskov Kommune 2015) 5

6 På vej mod 2030 Med Favrskovs aktuelle udgangspunkt er der en række muligheder for at skabe vækst og udvikling, som skal udnyttes frem mod Kommunen står dog samtidig over for en række udfordringer, der skal tages højde for, når der planlægges for fremtiden. Mange nye muligheder Først og fremmest skal Favrskov Kommune udnytte det potentiale, der ligger i, at befolkningstallet er stigende. Med forventede flere borgere i kommunen frem mod 2030, samles flere ressourcer i form af skattegrundlag, kreativitet og kræfter i Favrskov Kommune. Favrskov skal målrettet orientere sig mod de unge familiers mobilitet. For dem, der vil etablere sig og ønsker at bosætte sig i overskuelige lokalsamfund og aktive nærmiljøer, vil Favrskov være nærliggende. Når de efter endt uddannelse skal stifte familie og gerne vil købe et hus med have, skal de kunne finde det i Favrskov. Derfor vil familieboliger med gode fritidsmuligheder fortsat blive prioriteret højt i Favrskovs byudvikling. 80 år Andel år år år år år 6 16 år 3 5 år 0 2 år Andel Aldersgruppernes faktiske og forventede andel af den samlede befolkning (Favrskov Kommune, 2015). Også for de familier, hvor børnene er flyttet hjemmefra, de unge seniorer, skal der være attraktive muligheder i Favrskov. Seniorerne vil i fremtidens Favrskov vokse i antal og udgøre en større andel af befolkningen. Det er et mål at fastholde de yngre seniorer, borgerne omkring de 60 år, i kommunen, og derfor skal der kunne tilbydes attraktive boliger til denne målgruppe. Det betyder, at der skal skabes muligheder for at opføre nye typer boliger, primært centralt i byerne, tæt på indkøb og offentlig transport. Boligtyper, der vil være relevante for seniorerne vil medvirke til at frigive parcelhuse og andre store boliger til de unge familier og igangsætte en positiv flyttekæde. Noget af det, der gør boligområderne i Favrskov Kommune attraktive, og som adskiller Favrskov fra de omkringliggende kommuner, er de overskuelige bysamfund og adgangen til natur og fritidsfaciliteter. Disse kvaliteter skal fastholdes og udbygges frem mod Sammen med nærheden til Aarhus skal det være omdrejningspunktet i arbejdet med til at tiltrække nye borgere til kommunen. Adgangen til arbejdspladser og kvalificeret arbejdskraft har stor betydning for Favrskov både som bosætnings- og som erhvervskommune. I den sammenhæng spiller infrastrukturen en afgørende rolle. Det gælder både motorveje, letbane og jernbane. Fremtidens Favrskov og den kommunale planlægning skal have fokus på god infrastruktur, attraktive boligområder til forskelige målgrupper og gode fritidsmuligheder. Udfordringer som skal løses Fremtidens Favrskov rummer også en række udfordringer, der skal tages højde for i den fysiske planlægning frem mod Ændringer i kommunens befolkningssammensætning betyder, at andelen af unge vil falde, mens andelen af seniorer og enlige vil stige markant. På boligsiden betyder det, at der skal planlægges for flere mindre boliger med en central beliggenhed tæt på midtbyerne og den kollektive trafik. Ændringen betyder også, at det bliver nødvendigt at tilpasse den kommunale service til fremtidens behov. I Favrskov Kommune er der størst vækst og udvikling omkring de tre største byer Hadsten, Hammel og Hinnerup. Med baggrund i Favrskov Kommunes befolkningsprognose fra 2015 forventes det, at Hadsten, Hammel og Hinnerup, flere af centerbyerne og nogle af landsbyerne tæt ved Aarhus fortsat vil opleve befolkningstilvækst. Befolkningsprognosen viser også, at nedgangen i antallet af indbyggere i kommunens landdistrikter og i flere af kommunens landsbyer forventes at fortsætte frem mod I Favrskov Kommune opleves urbaniseringen ved, at udviklingen trækker mod øst, mod de byer, der ligger tættest på Aarhus. Det efterlader kommunens vestlige del med en række udfordringer. Favrskov er begunstiget af, at der under en meget stor del af kommunen findes drikkevandsreserver af høj kvalitet. Det betyder, at der i det meste af kommunen lægges begrænsninger på arealanvendelsen for at beskytte drikkevandet. Begrænsningerne gør det svært at realisere byvækst ved de fleste af kommunens byer. Nogle steder vil det derfor være nødvendigt at prioritere mellem byvækst og grundvandsbeskyttelse, eller finde nye veje for rent drikkevand til borgerne. Andre steder vil det være muligt at kombinere byvækst og drikkevandsbeskyttelse i grundvandsvenlig byudvikling. 6

7 7

8 8

9 Favrskov og omverdenen 21% 41% 38% % 43% Randers 18% Thykorridoren Vestjyllandskorridoren Silkeborg 17% 29% 54% Sydjyllandskorridoren Nordjyllandskorridoren 24% 45% 31% 40% 36% 24% % 32% Horsens 29% % Skanderborg % 37% 22% 44% 34% 26% 58% 16% 238 Århus 41% 39% 20% % 31% Odder 36% Hedensted Arbejde/uddannelse Erhverv/øvrigt Indkøb/fritid % 32% 23% Syddjurs 28% 46% 26% Norddjurs Fremtidens Favrskov skal udvikles i dialog og samarbejde med omverdenen. Den østjyske byregion spiller i denne sammenhæng en væsentlig rolle. Dels fordi byregionen som helhed er i kraftig udvikling og vækst, og dels fordi Favrskov Kommune ligger centralt i byregionen som direkte nabo til Aarhus, landets næststørste by. Borgere i Favrskov Kommune og nabokommunerne bevæger sig hver dag på tværs af byer og kommunegrænser. 57 pct. af de beskæftigede i Favrskov pendler hver dag ud over kommunegrænsen. Ind- og udpendlingen er størst til omegnskommunerne, og Aarhus er den kommune, hvor flest pendler til og fra. Hver dag pendler ca borgere fra Favrskov til en arbejdsplads i Aarhus Kommune, mens ca aarhusianere pendler til et job i Favrskov Kommune. Det er bemærkelsesværdigt, at indpendlingen fra Randers, Syddjurs og Silkeborg Kommuner er større end udpendlingen til disse kommuner. Personture i bil inkl. godstransport mellem Favrskov og andre kommuner i Business Region Aarhus og andre landsdele. Turene er angivet som rejserelationer mellem eksempelvis Favrskov og Horsens Kommuner - dermed er det alle personture i bil mellem de to rejsedesitinationer, som tælles med i opgørelsen. En persontur er defineret som en tur fra Favrskov til en destination udenfor kommunen eller omvendt. Ligeledes defineres hjemturen også som en persontur, så hver gang en borger fra Favrskov pendler til og fra Aarhus for at arbejde, tæller det for to ture. Turene er angivet i antal og er opdelt procentvist efter formål (arbejde/uddannelse, erhverv/øvrigt og indkøb/fritid). Tallene er resultat af simuleringer fra landstrafikmodellen (Business Region Aarhus, 2015). Randers Kommune er den kommune næst efter Aarhus, hvor der er størst pendlingsrelateret bevægelse på tværs af kommunegrænsen. Ca personer pendler dagligt fra Favrskov Kommune til Randers Kommune, mens ca personer pendler den modsatte vej. Ud over bevægelse i forbindelse med arbejde, er der andre personbevægelser på tværs af kommunegrænsen til og fra andre destinationer og med andre turformål end arbejde. Det gælder fx. uddannelsessøgende, der bevæger sig mellem Favrskov og andre kommuner. Ligeledes forekommer der et betydeligt antal indkøb-og fritidsture, familiebesøg mm. på tværs af kommunegrænsen. Også godstransport og anden erhvervsrelateret kørsel giver stor bevægelse til og fra omegnskommunerne, andre kommuner og landsdele. Det kan vær håndværkere, der kører fra Favrskov til en opgave i Aarhus Kommune eller sælgeren, som kører fra Randers med sine produkter til en virksomhed i Favrskov Kommune. Simuleringer baseret på landstrafikmodellen viser, at der foretages flest personture i bil mellem Aarhus Kommune og Favrskov Kommune ( ture per dag), mens Randers Kommune med ture per dag er den næststørste destination for personture i bil til og fra Favrskov Kommune. Hver gang en borger fra Favrskov kører til en anden kommune og hjem igen, tæller det for to personture. Ligeledes tæller en århusianers tur til Favrskov og hjem også to ture. Det er tydeligt, at der er mange formål med kørsel på tværs af kommunegrænsen ud over pendling til og fra arbejde. Modellen viser overordnet, at de ture, der har med indkøb og fritid at gøre, udgør en relativ stor andel af det samlede antal ture, mellem Favrskov og andre kommuner og landsdele. 9

10 Pendling udgør mellem 17 og 43 pct. af personturene i bil til de forskellige destinationer. Til Aarhus udgør pendling 39 pct. af alle personture. Pendling personer pendler ud fra Favrskov heraf til kommuner i den østjyske byregion (ikke Viborg) heraf til Aarhus Indpendling fra Favrskov udgør 14,1 pct. af Aarhus samlede indpendling og er den kommune med anden største indpendling til Aarhus efter Skanderborg personer pendler til Favrskov heraf fra kommuner i den østjyske byregion heraf fra Aarhus Den gennemsnitlige pendlingsafstand for Favrskovs borgere er svagt stigende: 2008: 21,8 km 2013: 22,8 km Kilde: Danmarks Statistik 2013 og Byregioner.dk 10

11 Del af en dynamisk byregion Favrskov vil arbejde for, at den østjyske byregion bliver mere tilgængelig, og at mobiliteten internt i regionen og ind og ud ad kommunen forbedres. En byregion kendetegnes af samarbejde og gensidig afhængighed mellem storbyen og de omgivende mindre byer og landområder. Regionen eller oplandet forsyner hovedbyen med arbejdskraft, varer og andet, og imellem de øvrige byer samarbejdes der på kryds og tværs. Den østjyske byregion defineres i høj grad af Aarhus vækstretninger og de enkelte større byers egen vækst og udvikling. Aarhus vækstretninger peger tydeligt ind i Favrskov som nabokommune. Her udgør Søften-Hinnerup-Hadsten og Lading-Hammel-Thorsø kommende vækstbånd og repræsenterer et udviklingspotentiale, som skal bidrage til at styrke Favrskovs rolle som bosætningskommune tæt på Aarhus. Viborg Ulstrup Thorsø Laurbjerg Randers Hadbjerg Hadsten Voldum Favrskovs vækstbånd strækker sig fra Aarhus over Søften-Hinnerup- Hadsten og Lading-Hammel- Thorsø. Med vækstbåndene bygger Favrskov videre på to af Aarhus seks byudviklingsfingre. Gudenåens udviklingspotentiale dækker Favrskovs nordvestlige del omkring Ulstrup. Infrastrukturen er i høj grad bærende for den østjyske byregion og for vækstbåndenes attraktivitet for bosætning og erhvervslokalisering. En veludbygget infrastruktur skal forbedre tilgængeligheden og fremkommeligheden i fremtidens Favrskov. Hammel Foldby- Norring Hinnerup Søften Favrskovs beliggenhed ved Gudenåen giver et andet udviklingspotentiale. Muligheden for at arbejde fokuseret og målrettet med stiforbindelser, fiskepladser, områdets overnatningstilbud mm. skal bidrage til fortsat fokus på at udvikle Gudenå-strækningen som en attraktiv turistdestination og et værdifuldt naturområde i samarbejde med områdets aktører. Silkeborg Lading Aarhus 11

12 12

13 Infrastruktur og samarbejde Favrskov Kommune vil være en åben kommune med god tilgængelighed og høj mobilitet. Gode infrastrukturforbindelser, både digitalt og trafikalt, har afgørende betydning for kommunens mulighed for at være attraktiv for fremtidig bosætning og erhvervslokalisering. De strategiske virkemidler for at nå dette er: De store projekter Stærkere trafikknudepunkter Mobilitet for alle International adgang Digital infrastruktur Infrastrukturen er et af Favrskovs vigtigste indsatsområder. Tre store nationale og regionale in- frastrukturprojekter skal bidrage til at skabe yderligere vækst og udvikling i Favrskov. Det gælder udbygningen af E45, etablering af en ny rute 26 mellem Aarhus og Søbyvad og letbaneudbygningen fra Aarhus. De store infrastrukturprojekter skal gøre Favrskov mere tilgængelig og øge mobiliteten generelt i den østjyske byregion. For at opnå det fulde udbytte af de nye infrastrukturforbindelser skal Favrskovs interne veje tilpasses de nye og overordnede forbindelser. Muligheden for at opnå en mere bæredygtig og grøn transportsektor skal udnyttes. Det skal ske ved at afvikle trafikken mere flydende og energirigtigt, udnytte de forskellige transportmidlers potentialer bedst muligt og skabe kollektive løsninger for både gods- og persontransport. For at optimere mulighederne for en mere bæredygtig og grøn transportsektor i Favrskov, skal rejserne tænkes i helheder på tværs af transportformer. Det handler om at gøre det let og smart at skifte mellem forskellige transportformer. Derfor er trafikknudepunkter af afgørende betydning, når det gælder om at understøtte fremtidens kombination af kollektive og private transportløsninger. Forbindelsen til og fra Aarhus skal styrkes frem mod Det skal være let for borgerne i Favrskov at komme på arbejde på Skejby Sygehus, på universitetet eller i Aarhus midtby. Det skal samtidig være let og hurtigt for Favrskovs virksomheder med lastbiltransport at komme på motorvejen og derfra videre ud på eksportmarkederne. Det vil styrke virksomhedernes konkurrenceevne. Favrskov vil arbejde for at fastholde halvtimesdrift på jernbanen for at sikre jernbanens regionale betydning som vigtig transportkorridor for kommunens borgere også i fremtiden. I Favrskov er det samtidig et mål, at den digitale infrastruktur forbedres og udbygges i hele kommunen, fordi den også bidrager til at skabe vækst og udvikling. De store projekter Favrskovs vækstbånd skal styrkes yderligere ved at udbygge og opgradere de store infrastrukturforbindelser. Kommunegrænse Linjeføring for 1. etape af ny rute 26 som motorvej mellem Aarhus og Søbyvad ved Hammel. En ny rute 26, letbane til Favrskov og udvidelsen af E45 er infrastrukturprojekter af national og regional interesse, som alle forudsætter et statsligt engagement. 13 Favrskov samarbejder med staten, kommunerne i Business Region Aarhus og Region Midtjylland om projekterne og om at sikre den bedst mulige fremtidige tilgængelighed og mobilitet i den østjyske byregion og hele Region Midtjylland. Motorvej til Hammel En kommende motorvejsforbindelse fra E45 til Hammel vil åbne for nye udviklingsmuligheder fra Aarhus, over Favrskov og Viborg mod Salling/Thy og skabe større sammenhængskraft mellem det østlige og vestlige Jylland. Linjeføringen for 1. etape af en kommende ny rute 26 som motorvej mellem Aarhus og Søbyvad er fastlagt af Folketinget. Af tre alternativer blev den sydlige linjeføring, som løber syd om Lading Sø, valgt som rute 26 s fremtidige linjeføring. Dette valg bakker Favrskov Kommune op omkring og vil derfor arbejde aktivt for en realisering af en ny rute 26 mellem Aarhus og Søbyvad og snarest muligt en videreførelse til Viborg. Trafiktal for nuværende rute 26 I dag er rute 26 en af de mest trafikerede strækninger på statsvejnettet i den østjyske byregion efter det østjyske motorvejsnet. Der kører ca biler i gennemsnit per døgn ved Hammel og biler i gennemsnit per døgn ved Lading. Kilde: Vejdirektoratet, 2015

14 En ny rute 26 vil styrke tilgængelighed og mobilitet i vækstbåndet Lading-Hammel-Thorsø og samtidig styrke områdets opkobling på E45 og Aarhus. Med en fremtidig motorvejsforbindelse vil trafikken kunne afvikles mere flydende til gavn for CO2-udslippet og de lokale bymiljøer i de landsbyer, hvor nuværende rute 26 løber igennem. Letbane til Hinnerup Favrskov Kommune har i en årrække arbejdet for at få en letbaneforbindelse fra Aarhus til Hinnerup og på sigt videre til Hadsten. I Favrskov skal letbanen i første omgang være løftestang for udviklingen i vækstbåndet Søften-Hinnerup-Hadsten og skabe øget tilgængelighed til Aarhus på en miljøvenlig og bæredygtig måde. Arbejdspladserne i Søften og Hinnerup bliver langt lettere at tilgå, og borgernes mulighed for at pendle til Aarhus bliver væsentlig forbedret. Etablering af letbanen vil mindske klima- og miljøbelastning fra transportområdet, fordi borgerne vil få bedre mulighed for at kombinere forskellige transportformer på deres rejser. Mulig forlængelse til Hadsten Arbejde målrettet for en statslig økonomisk prioritering af en ny rute 26 Udnytte erhvervspotentialet ved en ny rute 26 med etablering af nye erhvervsområder i Hammel Syd Arbejde for, at der etableres yderligere en motorvejstilkørsel ved Lading Tilpasse det kommunale vejnet til ny rute 26, herunder bl.a. styrke Thorsøs opkobling Vurdere Voldbys og Svenstrups nye muligheder ved realisering af ny rute 26 Herredsvej Rønvangen Af landstrafikmodellens simuleringer vurderes det, at 92,5 pct. af alle personture fra Favrskov til Aarhus N bliver foretaget i bil (inkl. godstransport), mens 4,0 pct. af personturene foretages med kollektiv trafik. For Aarhus C er tallene anderledes. Her udgør personturene i bil 47,5 pct., mens den kollektive trafik står for 46,8 pct. af personturene mellem Favrskov og Aarhus C. Ifølge landstrafikmodellen er fordelingen for alle personture fra Favrskov Kommune til Aarhus Kommune følgende: Bil (89,1 pct.) og kollektiv transport (7,9 pct.) og ikke motoriseret transport (3,0 pct.). Kilde: Business Region Aarhus, 2015 FOLDBY FOLDBY TRIGETRIGE Damsbrovej Parker og Rejs-anlæg Søften Søften Erhverv Mulig forlængelse til Trige LISBJERG Parker og Rejs-anlæg Kommunegrænse Letbanens tracé mellem Lisbjerg og Hinnerup. GRUNDFØR GRUNDFØR Hinnerup Fordeling mellem kollektiv transport og privat bilisme Første skridt på vejen til at realisere planerne om en letbane i Favrskov Kommune er strækningen Lisbjerg-Søften-Hinnerup. Strækningen udgør 2. etape af letbaneudbygningen i Aarhus. Letbanestrækningen fra Hinnerup til Hadsten er endnu ikke prioriteret. 14 Høgemosevej Lisbjerg Vest

15 I Aarhus skal letbanen forbedre de trafikale forhold og øge byens tilgængelighed og mobilitet. På regionalt niveau er letbaneetapen Lisbjerg-Søften-Hinnerup vigtig, fordi den skal bidrage til at flytte bilpassagerer fra Aarhus opland til letbanen. Samtidig skal letbanen give de togrejsende fra nord og vest en mere fleksibel løsning ved omstigning. Udvidelse ved E45 Kommunerne i Business Region Aarhus samarbejder om at fremme udvidelsen af E45 i Østjylland. Udvidelsen skal forbedre tilgængelighed og mobilitet i nord- og sydgående retning. Udvidelsen vil have stor betydning for erhvervslivet og dermed Favrskovs og byregionens vækstmuligheder. Forbedring af trafikafviklingen ved E45 ved Søften bliver stadig mere nødvendig. I dag er der store flaskehalsproblemer omkring til- og frakørselsanlægget ved Aarhus Nord med spildtid for personer og virksomheder til følge. Favrskov Kommune søger at fremme en forbedring af områdets trafikafvikling. Trafiktal for E45 I 2015 kørte der mellem (omkring Ødum) og (omkring Søften) køretøjer per døgn på E45 omkring Favrskov. For Favrskovs borgere og andre regionale kunder til letbanen vil Hinnerup Station og et kommende parkér og rejs-anlæg ved E45 i Søften være vigtige omstigningspunkter. Der gennemføres i 2016 en særskilt offentlig høring om letbaneetapen Lisbjerg Søften-Hinnerup. Arbejde for statslig økonomisk prioritering af udvidelsen af E45, herunder særligt optimering af trafikafviklingen omkring til- og frakørselsanlægget ved Aarhus N Arbejde for statslig, regional og tværkommunal økonomisk prioritering af letbanen til Favrskov Arbejde for en forbedring af den samlede trafikafvikling omkring tilog frakørselsanlægget ved Aarhus N I samarbejde med Aarhus Letbane A/S og Aarhus Kommune igangsætte VVM-undersøgelse og lokalplanlægning af letbanens etape 2 Lisbjerg-Hinnerup Udnytte erhvervs- og bosætningspotentialet omkring letbanen Trafikken på Søften-vejen omkring til- og frakørselsanlægget ved Aarhus N. Stærkere trafikknudepunkter Gode rammer for kombinationstransport i trafikknudepunkterne er af afgørende betydning, når fremtidens trafikanter skal bevæge sig smart og fleksibelt rundt. Målet er at gøre det lettere at skifte mellem forskellige transportformer på samme rejse og derved mindske privatbilismen og CO 2 -udslippet. 15

16 I forbindelse med etablering af letbanen vil omstigningsmuligheder mellem forskellige transportformer på strækningen mellem Aarhus og Hinnerup være i fokus. Der skal være mulighed for omstigning mellem cykel og letbane, tog og letbane, bil og letbane og mellem bus og letbane. Faciliteterne ved de centrale omstigningssteder skal være attraktive, og muligheden for at kombinere letbanen med andre transportformer skal være med til at skabe et tilstrækkeligt kundegrundlag til letbanen, så den rækker ud over Aarhus Kommunes grænser. Mobilitet for alle Favrskov Kommune vil sikre optimal trafikal mobilitet for kommunens borgere, og sammen med stat, region og nabokommuner anvise vejen til udvikling af et effektivt og bæredygtigt transportsystem. Det er et mål, at hele infrastrukturområdet skal betragtes samlet under ét, og flere transportformer skal kunne tænkes ind i den enkeltes rejse fra A til B. Rejsen skal kunne tilbagelægges på en smart og fleksibel måde, og det skal være lettere at bruge flere forskellige transportformer i forbindelse med en rejse. For at målrette arbejdet med mobilitet for alle i Favrskov Kommune og opnå størst mulig sammenhæng i planlægning og realisering af fremtidige infrastrukturprojekter, vil Favrskov Kommune udarbejde en mobilitetsstrategi. Udarbejde en mobilitetsstrategi Afklare behovet for omfartsveje omkring byerne i Favrskov, særligt i Hadsten Pege på tiltag, som kan understøtte kombinationstransport, fx trinbræt i Laurbjerg Undersøge mulige tiltag, som kan understøtte øget cyklisme i Favrskov Kommune Arbejde for etablering af et nyt parker og rejs-anlæg ved E45 i Søften med gode forhold for omstigning mellem cykel, bil, bus og letbane og andre funktioner, som kan understøtte dets brug som trafikknudepunkt Strategien skal række ud over kommunegrænsen, og Favrskovs trafikplanlægning og projekter koordineres med nabokommunernes. I forbindelse med den kommende elektrificering af jernbanenettet og implementering af timemodellen er det vigtigt for Favrskov Kommune, at det ikke får konsekvenser for den regionale trafikbetjening. Arbejde for, at Hinnerup Station bliver et attraktivt trafikknudepunkt med gode faciliteter for cyklister, gående, bilister, tog- og buspassagerer Fremtidens parker og rejs-anlæg ved E45 og letbanen i Søften. Jernbanen har stor betydning for mange pendlere og for stationsbyernes attraktivitet som bosætningsbyer. Det er relevant for Ulstrup, Langå, Hadsten og Hinnerup. Der arbejdes for et fremtidigt standsningssted i Laurbjerg, og et fremtidigt standsningssted i Søften kan blive aktuelt i fremtiden. 16

17 Jernbanen i Favrskov elektrificeres. International adgang Favrskovs adgang til udlandet er vigtig for kommunens virksomheder og borgere. Det er et mål, at Favrskovs opkobling på internationale trafikknudepunkter og internationale byer skal styrkes. Favrskov Kommune kan ikke alene styrke den internationale adgang. Derfor er samarbejde med stat, regioner og kommunerne i den østjyske byregion af afgørende betydning for realisering af tiltag, som kan styrke de internationale forbindelser. Arbejde for en fremtidig Kattegatforbindelse for at styrke Østjyllands og Favrskovs internationale adgang via København Arbejde for at styrke forbindelsen til Hamborg eksempelvis via hurtigere togforbindelse Som medejer af Aarhus Lufthavn i Tirstrup understøtte lufthavnen med nuværende placering som primær forbindelse til København og videre adgang ud i verden Digital infrastruktur Det skal være attraktivt at bo og drive virksomhed i hele Favrskov Kommune, så forbedring af den digitale infrastruktur prioriteres højt. Mobil- og bredbåndsdækningen er nogle steder i kommunen utilstrækkelig, og det begrænser både erhvervsliv og borgere. Den digitale infrastruktur spiller en afgørende rolle, når det handler om Favrskov Kommunes attraktivitet som bosætnings- og erhvervskommune. Favrskov Kommune har kortlagt mobildækningen i kommunen og undersøger nu i dialog med teleudbyderne muligheden for at forbedre dækningen. På regionalt niveau samarbejder Favrskov Kommune med de 18 øvrige midtjyske kommuner og Region Midtjylland om at finde veje til forbedret mobil- og bredbåndsdækning. Det forventes, at der udarbejdes en regional strategi- og handleplan for bredbånd og mobiltelefoni. Fortsætte samarbejdet med teleudbydere om at forbedre den digitale infrastruktur i hele kommunen Samarbejde med andre kommuner om en statslig prioritering af området Samarbejde med Region Midtjylland og de andre midtjyske kommuner om udarbejdelse af en strategi- og handleplan for bredbånd og mobiltelefoni i hele regionen 17

18 18

19 By- og erhvervsudvikling Favrskov Kommune vil også i fremtiden være attraktiv for bosætning og erhvervslokalisering. Derfor skal kommunens eksisterende og nye by- og erhvervsområder udvikles, så de kan opretholde deres status som tidssvarende og spændende områder. De strategiske virkemidler for at nå dette er: Fortætning Byvækst Byomdannelse Antal boliger opført i Favrskov i perioden 2003 til 2014 fordelt på boligtype: Parcelhuse Rækkehuse Etageboliger Ungdomsboliger Institution Anden boligtype Opførte boliger i alt Favrskov har de seneste år lagt areal til en stor del af Aarhus-områdets parcelhusbyggeri og givet attraktive bosætningsmuligheder for børnefamilier. Efterspørgslen er fortsat stor på parcelhusgrunde, og der er specielt i vækstbåndene Søften-Hinnerup-Hadsten og Lading-Hammel-Thorsø behov for arealudlæg til fremtidens boligområder Af flere grunde skal byudviklingen dog have forskellige former. For det første er der i Favrskov store drikkevandsinteresser, som udfordrer den fremtidige byvækst i store dele af kommunen. Mange steder er det uforeneligt med drikkevandsvandsinteresserne at bygge boliger eller erhverv. Andre steder kan der bygges, men kun ved at tage betydelige hensyn til drikkevandet. Virkemidlerne hertil er fortætning og byomdannelse. Tættere og højere bebyggelse og genanvendelse eller omdannelse af nedslidte by- og erhvervsområder. En ny og mere intensiv udnyttelse af de eksisterende byområder, midtbyer og tidligere erhvervsområder er den strategiske vej, som Favrskov Kommune vil gå frem mod Det betyder, at byerne vil ændre karakter. Målet er at give mulighed for nye boligtyper, som kan være et attraktivt alternativ for Antal forventede opførte boliger i Favrskov frem mod 2030 fordelt på boligtype: Boligtype SUM Parcel Række Etage I alt

20 Antal forventede opførte boliger i alt i Favrskov frem mod 2030 fordelt på boligtype: Etageboliger 19% Rækkehuse 35% Parcelhuse 46% Byfortætning kan dog ikke dække hele behovet for Favrskovs nye indbyggere frem mod 2030, og der vil fortsat være behov for at udlægge arealer til byvækst i forbindelse med eksisterende byer. Bykvalitet har betydning både for bosætning og erhvervslokalisering. Fremtidens erhvervsvirksomheder stiller krav til udformning af vejarealer og nabobebyggelse, og kunder og besøgende i midtbyerne vil have attraktive byrum, torve og pladser. Boligområderne skal indrettes, så de kan danne velfungerende og varierende rammer for beboernes hverdagsliv, uanset om de er ældre eller børnefamilier. Bykvalitet er et konkurrenceparameter. Centerbyen med ny bebyggelse Uændret bebyggelse de familier, hvor børnene er flyttet hjemmefra. Med flere boliger og tættere bebyggelse bliver der brug for gode udenomsarealer, som kan give udfoldelsesmuligheder og høj bykvalitet. Kommunens historie med store parcelhusområder udviklet omkring de gamle stationsbyer har gjort, at det overvejende er private ejerboliger, der findes i Favrskov Kommune. Der er dog også en del støttet boligbyggeri i form af almene ældre- og familieboliger. I takt med, at der tænkes i tættere boligformer og samlede boligbebyggelser, bliver det mere aktuelt med offentligt støttet boligbyggeri med et kommunalt bidrag til grundkapitalen. Denne boligform prioriteres fx der, hvor der er behov for en katalysator til at sætte en boligudbygning i gang. Det kan være i forbindelse med byomdannelse eller som den første boligbebyggelse i et helt nyt byvækstområde. Fortætning Byfortætning i Hadsten, Hammel og Hinnerup skal sikre byernes fornyelse og udvikling. Der skal kunne bygges i højden med punkthuse, højhuse og etagebebyggelser på centralt beliggende arealer. Byerne vil med fortætning få tilført flere boliger med nærhed til indkøb, offentlig transport mm. De nye boliger skal bl.a. være attraktive for seniorer for at skabe øget omsætning i den eksisterende boligmasse og frigøre parcelhuse til børnefamilier. Men midtbyen vil også være en oplagt base for eksempelvis singler og mindre familier, som vil finde det attraktivt at bo tæt og centralt, og det vil være med til at sikre mangfoldighed. I forbindelse med fortætning af byerne, vil Favrskov Kommune prioritere opholdsarealer med forskellige funktioner og høj kvalitet samt nye og flere funktioner i midtbyerne for at sikre byliv og bykvalitet. Sydbyen med ny bebyggelse Banebyen med ny bebyggelse Uændret bebyggelse Omdannelsen af Hinnerup midtby skal ske i tre områder, Sydbyen, Banebyen og Centerbyen. Alle tre delområder vil åbne op for ny og mere tæt bebyggelse (Favrskov Kommune, 2016). 20

21 Nye funktioner i midtbyerne kan eksempelvis være flere boliger, hotel, gode opholdsarealer, der henvender sig til forskellige målgrupper, herunder legeplads, cykelbane, skaterfaciliteter mm. For at sikre høj bykvalitet i de mere tætte byer skal der findes gode parkeringsløsninger centralt i byerne. Fortætning i midtbyerne skal bl.a. bidrage til at tilføre midtbyernes centerområder og detailhandel nyt liv. For at styrke handel og byliv, tilpasses centerområdernes afgrænsning løbende med henblik på at koncentrere detailhandelen i midtbyerne. Det vil give nye muligheder centralt i byerne. Favrskov Kommune har igennem de senere år investeret i planlægning og konkrete tiltag i midtbyerne for at understøtte fremtidens byliv. Byrummene i Hadsten og Hammels midtbyer er i de senere år blevet fornyet med forskellige tiltag, som understøtter ophold og handel. I højden i Hinnerup Der skal bygges tættere og højere i Hinnerup midtby. Attraktive boliger i midtbyen, bl.a. til yngre seniorer, skal være med til at skabe omsætning i byens eksisterende boligmasse. Etagebebyggelse op til 4 6 etager eller mere i midtbyen vil ændre Hinnerups karakter. En helhedsplan for byens omdannelse og fortætning er første skridt mod en midtby med plads til flere boliger og et centralt beliggende trafikknudepunkt for jernbane, letbane og bus. Omdannelsen af Hinnerup midtby vil ske over en årrække fordelt på tre delområder. Parallelt med planstrategiens offentlige høring foregår en særskilt offentlig debat om Hinnerup midtbys forandring. Fortætte og bygge i højden i Hinnerup midtby med attraktive boliger i en etapevis omdannelse Lave en midtbyplan for omdannelsen og fortætningen af Hinnerup midtby Midtbyprojekter i Hadsten I Hadsten midtby skal der være plads til flere boliger. Der er flere områder langs Kirkevej, omkring stationen og Hadsten Centret, som er egnede til fortætning, og hvor der kan opføres bebyggelse i 4 6 etager eller højere. Der er flere projekter på forskelligt stade på vej i midtbyen. Nogle er klar til umiddelbar realisering, mens andre skal undersøges i forbindelse med Kommuneplan Et konkret eksempel er på Kirkevej ved den tidligere realskole, hvor Byrådet vil åbne mulighed for, at der kan opføres boliger. Fortætte og bygge i højden forskellige steder rundt i Hadsten midtby Muliggøre byggeri op til 4-6 etager eller højere i Hadsten Midtbyprojekter på vej i Hadsten. 21

22 Fortætningsmuligheder i Hammel En tættere midtby i Hammel I Hammel er der flere lokaliteter, hvor fortætning og nye anvendelser vil være fremmende for byens videre udvikling. Det er målet, at der skal flere boliger ind i midtbyen. Masterplanen for byomdannelsesområdet i Hammel fra 2014 viser mulighed for byggeri i 4-5 etagers højde. Fortætning i byomdannelsesområdet prioriteres højt, og omdannelsen igangsættes med Favrskov Kommunes opførelse af et nyt plejecenter i Dommerparken. Med den nye lokalplan gives der enkelte steder mulighed for byggeri i op til 5 etager. Også ved Nørreport og ved Temacentret vil en fremtidig fortætning være aktuel. Fortætte og bygge i højden i området, som dækkes af Masterplan for byomdannelsesområdet i Hammel. Her muliggøres byggeri i op til 5 etagers højde Fortætte ved Nørreport og Temacentret i Hammel Byvækst Der vil fortsat være efterspørgsel efter traditionelle parcelhuse med have, og på det punkt vil Favrskov stadig spille en vigtig rolle på det regionale boligmarked. For at imødekomme efterspørgslen planlægges der for nye arealer til byvækst bl.a. i Hinnerup, Søften, Lading, Foldby-Norring, Hadbjerg og Laurbjerg. I Hadsten Syd og i Vadsted i Hammel er der fortsat store arealer udlagt til byvækst, som endnu ikke er udnyttet. De helhedsplaner, der udarbejdes for kommunens centerbyer, angiver byernes vækstretninger, og i Kommuneplan 2017 udlægges konkrete arealer til fremtidig byvækst i flere af centerbyerne. Der er også fortsat behov for nye erhvervsarealer i Favrskov. Favrskov skal fortsat kunne tilbyde eksisterende og nye virksomheder mulighed for en attraktiv lokalisering i kommunen. Erhvervsområdernes beliggenhed er helt afgørende for, hvilke erhverv, der vil lokalisere sig i de enkelte områder. Nye erhvervsområder udlægges, så de tilgodeser virksomhedernes forskellige behov: Arbejdskraftintensive erhverv placeres tæt på den kommende letbane. Transportafhængige virksomheder placeres med let adgang til store vejanlæg. Pladskrævende erhverv placeres, hvor der er mulighed for store grundstørrelser og ekstensiv arealudnyttelse. Store dele af kommunen er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser (OSD-område) og dele af kommunens areal udgøres af nitratfølsomme indvindingsoplande (NFI-områder). Disse udpegninger udfordrer kommunens fortsatte byvækst. 22

23 I de byer, hvor alle udbygningsmuligheder indenfor eksisterende rammer er udnyttet, og hvor der fortsat er et vækstpotentiale, vil Favrskov Kommune prioritere byvækst. Byerne skal kunne vokse i forlængelse af eksisterende by der, hvor grundvandet påvirkes mindst. Grundvandsvenlig byudvikling og forskellige grundvandsvenlige tiltag skal gøre det muligt i mange tilfælde at forene by og grundvand, men flere steder er det nødvendigt at udfordre rammerne for, hvad og hvor der kan bygges. Drikkevandsudpegninger 375,3 km 2 af Favrskovs areal på 539,4 km 2 er udpeget som OSD (område med særlige drikkevandsinteresser). 158,5 km 2 er udpeget som område med drikkevandsinteresser (OD). OSD udpegningen dækker ca. 69,5 pct. af kommunens areal (tal fra den seneste opdatering af grundvandskortlægningen, hvor et enkelt område endnu ikke er afleveret til kommunen). Nitratfølsomme indvindingsoplande (NFI-områder) udgør 246,9 km 2 af Favrskovs areal på 539,4 km 2 svarende til ca. 46 pct. af kommunens areal. Heraf er 89,7 pct. udpeget som indsatsområder mht. nitrat (ION) Igennem en helhedsorienteret strategisk planlægning for byudvikling og drikkevandsforsyning vil Favrskov i videst muligt omfang sikre både byudviklingsmuligheder i tilknytning til eksisterende byer og rent drikkevand til borgerne. Nye udlæg i Hinnerup nord Efterspørgslen efter boliggrunde er stor i Hinnerup, og der er behov for nye arealudlæg. Mulighederne er begrænsede, og det skal undersøges, om der kan skaffes nye byggemuligheder i tilknytning til den eksisterende by, fx ved at inddrage nuværende skovarealer vest for Skovvej, øst for Århusvej og syd for Vestergade og rejse erstatningsskov på steder, hvor drikkevandsressourcen har højest prioritet. De nye boligområder ved Haarvej skal fortsættes videre nord for Haldumvej og styrke vækstbåndet Søften-Hinnerup-Hadsten. Nord for Haldumvej skal der udvikles et varieret område med forskellige boligtyper. Det er et af de vigtige drikkevandsområder, og derfor vil det være oplagt for afprøvning af nye løsninger indenfor eksempelvis regnvandshåndtering, klimatilpasning, bæredygtighed, fællesskabsinitiativer, skovbebyggelse, ekstensivt drevne friarealer mm. Det er naturen, landskabet og det fremtidige letbanetracé, der ligger til grund for strukturplanen for områderne Hinnerup Nord og Hadsten Syd. I Kommuneplan 2017 skal strukturplanen danne grundlag for rammerne for de fremtidige lokalplaner for området. I Hinnerup syd skal det sidste perspektivområde sydøst for Humlehaven ned mod Århusvej indgå i Kommuneplan 2017 og rammelægges til boligformål. I Kommuneplan 2017 skal dele af perspektivområdet i Hinnerup nord og hele perspektivområdet i Hinnerup øst udlægges til nye rammeområder med mulighed for fremtidig boligbebyggelse. Det skal undersøges, om det er muligt at inddrage dele af nuværende skovareal centralt i Hinnerup til fremtidige byggemuilgheder. 23

24 Styrke vækstbåndet Søften-Hinnerup-Hadsten ved at udvikle en ny attraktiv bydel med forskellige boligtyper i Hinnerup nord under hensyn til områdets drikkevandsressourcer. Bygge den nye bydel op omkring fremtidens letbane mellem Hinnerup og Hadsten Undersøge muligheden for enkelte boliger i skoven vest for Skovvej, øst for Århusvej og syd for Vestergade I den kommende planperiode skal der arbejdes videre med området nord for Gadebergcentret og Trelleborg. Her skal der ske en konkretisering af mulighederne for ny boligbebyggelse i op til 4 etager eller som tæt-lav boligbebyggelse. Styrke vækstbåndet Søften-Hinnerup-Hadsten ved at udvikle Hadsten mod syd og her skabe en ny bydel med varierede boligtyper Udbygge Ginneruplund-området og området ved Gadeberg Centret I forbindelse med Kommuneplan 2017 tage stilling til den videre udvikling i Hadsten Syd Hadsten udbygges mod syd Sammen med Hinnerup Nord skal Hadsten Syd virkeliggøre vækstbåndet Søften-Hinnerup-Hadsten. Stationerne på fremtidens letbane mellem Hinnerup og Hadsten vil være knudepunkter i det nye byområde, men allerede før letbanen etableres, vil der blive opført nye boliger, institutioner og erhvervsbyggerier i Ginneruplund, og området vil begynde at tage form. I forbindelse med Kommuneplan 2017 skal der tages konkret stilling til områdets videre udvikling mod syd. Udbygning af Vadstedområdet i Hammel Med en nu fastlagt linjeføring for rute 26 kan planlægningen for et nyt motorvejsnært erhvervsområde i Hammel begynde. Området skal hænge sammen med de eksisterende erhvervsområder i Hammel syd, EF-området, og med erhvervsområdet langs Anbækvej og Viborgvej. Den fortsatte udbygning af Vadstedområdet i Hammel bidrager til at styrke vækstbåndet Lading-Hammel-Thorsø. Boligbebyggelse i op til 4 etager og tæt-lav bebyggelse ved Gadeberg Centret i Hadsten. 24

25 Strukturplanen for Vadstedområdet skal i forbindelse med Kommuneplan 2017 revideres i forhold til fremtidige erhvervsudlæg og den besluttede linjeføring for rute 26. De nye parcelhusområder i Hammel vil fortsat primært skulle findes i Vadstedområdet, hvor en ny bydel er under udvikling omkring Kornmarken. Styrke vækstbåndet Lading-Hammel-Thorsø med nye muligheder for erhvervslokalisering i Hammel Syd, tæt på rute 26 Fortsætte boligudbygningen i Vadstedområdet Her indgår skolen, børnehaverne og den nye Præstemarkshal i kilen, der fortsætter videre mod de åbne engarealer langs åen og jernbanen. I den kommende kommuneplan lægges der op til at flytte idrætsanlægget fra Neptunvej til arealerne syd for Engdalsvej, så boldbanerne kan udgøre en fortsættelse af Søftens grønne kile. Med dette greb muliggøres en endnu større grad af integration mellem byens foreningsliv, institutioner og skole, og samtidig åbnes mulighed for at udvikle et nyt, centralt boligområde på de nuværende boldbaner ved Neptunvej. Søftens videre byvækst skal vurderes i forbindelse med kommuneplanrevisionen, idet der fortsat skal kunne planlægges for nye boliger på en del af området syd for Engdalsvej. Muligheden for at anvende området på hjørnet af Engdalsvej og Århusvej i Søften til boligformål, fx i form af etagebebyggelse, skal undersøges nærmere i forbindelse med kommuneplanen. Centerbyerne vokser Fremtidige udbygningsmuligheder i kommunens centerbyer skal understøttes igennem helhedsplanlægning for byerne. Søftens overordnede bystruktur defineres af byens historiske udvikling. Som en grøn kile strækker de offentlige områder og fællesarealerne sig fra midtbyen med kirken, centerområdet og sognegården mod syd. Strukturplan for Vadstedområdet skal i forbindelse med Kommuneplan 2017 revideres ift. ændret linjeføring for Rute

26 26 Flytning af boldbaner til syd for Engdalsvej kan videreføre byens grønne kile fra byens centrum til byens udkant og muliggøre en større grad af integration mellem byens foreningsliv, institutioner og skole. Flytningen kan også skabe mulighed for boligbebyggelse på arealet syd for Neptunvej, hvor boldbanerne findes i dag. Samtidig skal der planlægges for boliger på arealet syd for Engdalsvej.

27 Mulighed for fremtidig boligbebyggelse på hjørnet mellem Engdalsvej og Århusvej i Søften skal undersøges. Område til nye byggemuligheder i Voldum. Lading har med en fremtidig motorvejsnær beliggenhed tæt på Aarhus fået et større byudviklingspotentiale. Byen har en naturskøn beliggenhed ved Lading Sø, og med en ny rute 26 begynder vækstbåndet Lading-Hammel-Thorsø at tegne sig. Forud for Kommuneplan 2017 skal der udarbejdes en langsigtet udviklingsplan for Lading med udpegning af nye byvækstarealer nord og syd for den nuværende by. I Foldby-Norring udarbejder Favrskov Kommune sammen med byens lokalråd i løbet af 2016 en helhedsplan for byen. Planen vil blandt andet udpege nye udbygningsmuligheder og skal give inspiration til nye arealudlæg i Kommuneplan I Hadbjerg skal der arbejdes for nye udbygningsmuligheder. Drikkevandsinteresser har de senere år været en barriere for byens vækst, og det er nødvendigt med en interesseafvejning, sådan at der kan ske en vis byvækst der, hvor det påvirker områdets drikkevand mindst muligt. I Laurbjerg skal helhedsplanlægning for byen også udpege byens udbygningsmuligheder. Her udgør drikkevandsinteresser også en udfordring. Der skal arbejdes for at finde nye udbygningsmuligheder i Laurbjerg, så byen kan opretholdes med serviceforsyning, og derfor må interesserne afvejes, så der kan ske byvækst der, hvor det samlet set påvirker drikkevandet mindst muligt. I Thorsø er der udlagt og planlagt for store boligområder, som udstykkes, når behovet opstår. I Voldum er der i 2016 skabt nye byggemuligheder med 16 nye grunde. Udviklingen vil følges med henblik på at udlægge mere fremtidigt areal, når behovet opstår. Fuldende Søftens grønne kile ved flytning af boldbanerne til syd for Engdalsvej, give plads til et nyt boligområde syd for Neptunvej og vurdere byens fremtidige byvækst Muliggøre yderligere boligudbygning i Lading Med en helheldsplan for Foldby-Norring fastlægge byens udbygningsretninger Arbejde for nye udbygningsmuligheder i Hadbjerg der, hvor det mindst muligt påvirker drikkevandsforsyningen Med en helhedsplan for Laurbjerg arbejde for nye udbygningsmuligheder der, hvor det mindst muligt påvirker drikkevandsforsyningen 27

28 Nye muligheder i landsbyerne I Skjød, Vitten, Grundfør og Ødum er der ønsker om nye udbygningsmuligheder. I landsbyerne Voldby og Svenstrup, skal der igangsættes konkret planlægning for byernes udvikling som følge af beslutningen om ny rute 26. Med Kommuneplan 2017 vil der blive taget stilling til, om der skal gives nye udbygningsmuligheder i de nævnte landsbyer og dermed ske tilpasning af landsbyafgrænsningen. Landsbymiljøet og landsbyernes bykvalitet skal fortsat sikres for at bevare landsbyerne som attraktive bosætningssteder i kommunen. Favrskov Kommune fjerner bl.a. derfor skæmmende og forsømte boliger i landsbyerne. Houlbjerg, Voldby og Svenstrup er alle landevejsbyer, der er udfordret af gennemkørende trafik. Favrskov Kommune vil arbejde for at forbedre disse byers kvalitet. Også udenfor landsbyerne er der attraktive bosætningsmuligheder og muligheder for fortsat erhvervsaktivitet. Favrskov Kommune vil søge at åbne mulighed for en mere åben og fleksibel administration af reglerne for byggeri og anvendelse af eksisterende bygninger i det åbne land og i landsbyerne. Ikke bare overflødiggjorte landbrugsbygninger, men også andre bygninger, kan rumme muligheder for ny aktivitet på landet. Omdannelse fra nedslidte erhvervsområder til attraktive boligområder, rekreative områder eller nye tidssvarende erhvervsområder er en mulighed for at tiltrække nye borgere og erhvervsvirksomheder. Omdannelse af offentlige arealer til ny anvendelse prioriteres der, hvor der med en ny placering af den eksisterende arealfunktion kan opnås højere bykvalitet og flere muligheder for byudvikling. I forbindelse med Kommuneplan 2017 vurdere enkelte landsbyers udbygningsmuligheder Fortsætte med at fjerne skæmmende og faldefærdige boliger i landsbyerne Arbejde for at forbedre landevejsbyernes bykvalitet Byomdannelse: Et byomdannelsesområde er ifølge planloven et område, udpeget i kommuneplanen, hvor anvendelsen af bebyggelse og ubebyggede arealer til erhvervsformål eller lignende aktiviteter skal ændres til boligformål, institutionsformål, centerformål, rekreative formål eller erhvervsformål, der er forenelige med anvendelse til boligformål. Morgentrafik igennem Voldby. Byomdannelse For at sikre spændende og tidssvarende byområder i Favrskovs byer omdannes nedslidte ejendomme, erhvervsområder og offentlige arealer. Målet med byomdannelsen er, at funktionstømte og nedslidte arealer omdannes for at tilføre nye funktioner til et område. Herudover er det målet også at udnytte byens eksisterende arealer optimalt efter inde fra og ud princippet, for at begrænse arealforbruget og sikre fremtidens drikkevand i kommunen. Da der ofte er aktive virksomheder i et sådan byomdannelsesområde giver loven kommunerne nogle værktøjer til at håndtere bl.a. for høje støjniveauer med overgangsordninger. Der kan således laves lokalplaner, der tillader støjfølsom anvendelse af støjbelastede arealer i byomdannelsesområder, når det sikres, at støjbelastningen reduceres og tilpasses den nye anvendelse inden for en periode, der ikke væsentligt overstiger 8 år fra vedtagelse af lokalplanen. 28

29 Omdannelsesprocessen kan strække sig over en lang årrække, og for at aktivere og skabe liv i byområderne undervejs vil kommunen strategiske steder invitere til midlertidige aktiviteter. Hvis byens borgere vil indtage det nye byområde allerede før, det er udbygget, bliver det lettere en integreret del af byen. Ny bydel i Hammel I Dommerparken i Hammel etableres en ny centralt beliggende bydel over de kommende år ved omdannelse af et udtjent erhvervsområde. Området omdannes til et attraktivt byområde med plads til 300 boliger, nye erhverv og rekreative arealer. Favrskov Kommunes nye plejecenter vil igangsætte omdannelsesprocessen i bydelen. Som midlertidig anvendelse anlægges en cykelbane med mulighed for cykelleg i området, og nogle af de eksisterende bygninger søges anvendt til midlertidige formål. Fra blandet bolig og erhverv til nyt boligområde i Hinnerup Der skal i løbet af den kommende planperiode findes en ny anvendelse i erhvervsområdet omkring Navervej i Hinnerup. Dele af områdets blandede bolig- og erhvervsbebyggelse fremstår i dag utidssvarende. Favrskov Kommune vil udarbejde en plan for en langsigtet omdannelse af den centrale del af området. I områdets vestlige del omkring Ådalsvej vil en tættere bebyggelse udgøre et vigtigt kundegrundlag for letbanen. Udarbejde en plan for en etapevis omdannelse af erhvervsområdet omkring Navervej i Hinnerup til bl.a. fremtidigt boligområde I centerområdet på Gl. Randersvej vil en byfornyelse give mulighed for nye fremtidige anvendelser af området og påvirke byens udvikling positivt. Omdanne udtjent er erhvervsområde i Hammel til ny bydel - Dommerparken med 300 nye boliger Arbejde for en fremtidig byfornyelse ved Gl. Randersvej i Hammel Det er ambitionen, at den nye bydel Dommerparken bliver et attraktivt boligområde og et rekreativt bidrag til Hammel. Bykvarteret er disponeret, så der er god sammenhæng til midtbyen og landskabet (Favrskov Kommune, 2014). Området langs Gl. Randersvej kan blive aktuelt for en fremtidig byfornyelse. 29

30 Industriområde i Ulstrup skifter anvendelse Favrskov Kommune forventer, at der indenfor den kommende planperiode vil blive mulighed for en større byomdannelse på Expedit-grunden centralt i byen. Der er udarbejdet en plan for mulige fremtidige anvendelser af omdannelsesområdet. Expedit-grunden vil fortsat være udpeget som byomdannelsesområde for at muliggøre nye anvendelser, når den nuværende erhvervsfunktion ophører. Området tænkes bebygget med parcelhuse, tæt-lave boliger og etageboliger. Omdanne Expedit-grunden i Ulstrup til boligbebyggelse, når den nuværende erhvervsfunktion ophører Styrkelse af Campus-området i Hadsten For at sikre fortsatte udviklingsmuligheder for to af kommunens velfungerende uddannelsesinstitutioner, Favrskov Gymnasium og Den Jyske Håndværkerskole, samarbejder Favrskov Kommune med de to institutioner om den videre udvikling af Campus-området. Favrskov Kommune vil styrke Campus-området i Hadsten ved at arbejde for omdannelse i området, så uddannelsesinstitutionernes fortsatte udvikling understøttes. En helhedsplan for Campus-området skal undersøge og vurdere fremtidige muligheder for at styrke området. Der skal bl.a. gives mulighed for at flytte udendørs fritidsanlæg nord for Hadbjergvej, så der åbnes nye udbygningsmuligheder omkring uddannelsesinstitutionernes nuværende bygninger. Erhvervsområdet nord for Den Jyske Håndværkerskole inddrages i campus-området i takt med, at områdets erhvervsvirksomhed ophører. I samarbejde med Den Jyske Håndværkerskole og Favrskov Gymnasium skabe gode muligheder for uddannelsesinstitutionernes videre udvikling Mere intensiv udnyttelse i Søften Erhverv I Søften Erhverv skal der skabes bedre muligheder for arbejdskraftsintensive virksomheder. De arbejdskraftsintensive virksomheder skal i fremtiden især betjenes af letbanen. Favrskov Kommune vil arbejde videre med forskelige anvendelseszoner i området, så virksomhedstyper og tiltag, der kan have gavn af en nærhed til letbanen prioriteres. Arbejde videre med anvendelseszoner i Søften Erhverv og prioritere lokaliseringen af arbejdskraftsintensive virksomheder areal - Østergade Illustration over mulig fremtidig boligbebyggelse på Expedit-grunden i Ulstrup. 30

31 Et grønt liv i Favrskov I Favrskov leves et grønt liv. Favrskov Kommune er en grøn kommune med ambitioner for friluftsliv, klima og miljø. Frem mod 2030 skal målrettede tiltag understøtte det grønne liv i Favrskov. De strategiske virkemidler for at nå dette er: Friluftsoplevelser Favrskovs natur Udvikling omkring Gudenåen Klima og energi bæredygtig levevis. Favrskov Kommune vil igennem planlægning for vedvarende energianlæg understøtte en omstilling af energiforsyningen til vedvarende energi med fokus på lokale ressourcer. Med en lokal klima- og energiindsats vil kommunen bidrage til et bedre globalt klima for kommende generationer. Friluftsoplevelser Et aktivt friluftsliv styrker sundhed, velvære og livskvalitet, og samtidig kan friluftsliv og fritidsliv i naturen styrke fællesskaber og have et socialt aspekt. Det er kvaliteter, som Favrskov Kommune gerne understøtter. Derfor vedtog Byrådet i 2015 en friluftsstrategi, som opstiller mål om at skabe oplevelser, inspirere til aktiviteter, formidle natur og kulturhistorie samt udvikle rekreative muligheder i kommunens natur og byrum. Denne strategi skal der fremadrettet arbejdes målrettet med for at fremme borgernes muligheder for friluftsliv og friluftsoplevelser. Favrskov Kommune har allerede lavet såvel asfaltsom naturstier i samarbejde med organisationer og lokale ildsjæle. Det er et mål, at der skal være en bred vifte af udendørs aktivitetsmuligheder, som kan understøtte Favrskov som bosætningskommune. I Favrskov er både den grønne natur, skovene, markerne og engene, og den blå natur, Gudenåen, Lilleåen og søerne, vigtig, når friluftsoplevelser og naturforbedrende tiltag prioriteres. Omdrejningspunkterne for det grønne liv er friluftslivet og naturen. Der skal være attraktive friluftsmuligheder i og nær kommunens byer. Sammen med naturen skal de styrke kommunens attraktivitet for bosætning, og i Ulstrup skal naturen og friluftsmulighederne skabe nye udviklingsmuligheder bl.a. for turisterhvervet. I de større byer skal der være bynær natur og byrum, som kan understøtte friluftslivet, mens landsbyernes nærhed til det åbne land og naturen netop er deres styrke. Favrskovs natur skal danne ramme om borgernes friluftsliv og udgøre livsgrundlaget for flora og fauna. Favrskov Kommune vil arbejde for at opretholde den biologiske mangfoldighed både til gavn for kommunens samlede dyre- og planteliv og til gavn for borgernes naturoplevelser. De største naturværdier i kommunen skal beskyttes og udvikles i positiv retning, mens den robuste natur særligt omkring byerne, skal kunne tilbyde borgerne friluftsoplevelser i god balance mellem benyttelse og beskyttelse. Der skal sikres god adgang til og gode friluftsoplevelser i eksisterende natur, i rekreative områder, i ny og forbedret natur samt i byens rum. Natur og landskab skal bruges aktivt i Favrskov, men stadig i balance mellem benyttelse og beskyttelse. Regnvandsløsninger med rekreativ værdi Friluftsoplevelserne skal trækkes ind i Favrskovs byer for at styrke bykvaliteten og give borgerne unikke muligheder. Friluftsoplevelser skal for eksempel indtænkes, når der skal findes løsninger til regnvandshåndtering. De større nedbørsmængder betyder, at regnvandsløsninger i fremtiden vil optage mere areal i bybilledet end dag. Derfor vil Favrskov Kommune arbejde på, at regnvandsløsninger også skal have rekreativ værdi for at højne byernes kvalitet og gøre byerne mere attraktive. Principper for regnvandshåndtering vil indgå i Kommuneplan Et grønt liv handler også om at give borgere, virksomheder og institutioner mulighed for klimavenlig og Friluftsoplevelse i børnehøjde. 31

32 Bruge fremtidige regnvandsløsninger til at skabe flere grønne og blå byrum og give borgerne mulighed for flere rekreative oplevelser Indarbejde principper for regnvandshåndtering i Kommuneplan 2017 Visualisering af regnvandsbassin med rekreativ værdi ved Bredefeldsvej i Hammel. 32

33 Aktivitetsområde i Houlbjerg Landsbyklyngen Bøstrup, Granslev, Houlbjerg og Laurbjerg samarbejder med Favrskov Kommune om nye anvendelsesmuligheder på arealerne omkring den tidligere Houlbjerg Skole. Målet er at tilføre lokalområdet flere opholds- og friluftsmuligheder til gavn for områdets attraktivitet og bykvalitet. Udvikle arealerne omkring den tidligere Houlbjerg Skoles arealer til et grønt aktivitetsområde til nye friluftsoplevelser i samarbejde med landsbyklyngen Bøstrup, Granslev, Houlbjerg og Laurbjerg i vandløbene i kommunen samtidig med, at der arbejdes målrettet for at vådlægge engarealer til gavn for vandkvalitet og biodiversitet. Afgræsning og anden naturpleje skal medvirke til at sikre naturværdierne på udvalgte naturområder i kommunen. Favrskov Kommune samarbejder med staten, lodsejere, borgere i lokalområder og organisationer omkring udvikling af Favrskovs natur. Ny skov ved Hinnerup Frem mod 2030 vil en 180 ha stor skov rejse sig øst for Hinnerup. Favrskov Kommune har indgået en samarbejdsaftale med Naturstyrelsen og Hinnerup Vandværk om realisering af skovrejsning i området øst for Hinnerup. Statsskoven skal medvirke til beskyttelse af områdets drikkevandsressource. Skoven vil med en bynær beliggenhed give unikke muligheder for friluftsoplevelser til kommunens borgere. Favrskovs natur Favrskovs natur skal bruges aktivt til at tiltrække nye borgere til Favrskov Kommune og til at fastholde de borgere, der allerede bor her. Derfor skal der nogle steder særligt fokuseres på adgang til eksisterende bynær natur eller udvikling af ny bynær natur. Naturområder med høj naturværdi prioriteres også for at styrke den biologiske mangfoldighed. Naturforbedrende tiltag på arealer, hvor naturværdien er høj er vigtig for bevarelse og udvikling af den biologiske mangfoldighed i kommunen. Afgrænsning af den kommende statsskov øst for Hinnerup og syd for Grundfør. Natursammenhænge er af stor betydning både for natur- og friluftsoplevelsen og for den biologiske mangfoldighed. Naturens sammenhænge er vigtige, når nye tiltag for såvel ny som eksisterende natur iværksættes. Naturgenopretning af eksempelvis vådområder, vandløbsrestaurering, skovrejsning og andre naturforbedrende tiltag skal bidrage til at sikre både kvantitet og kvalitet i Favrskovs natur frem mod Favrskov Kommune vil eksempelvis fortsætte arbejdet med at forbedre de fysiske forhold I samarbejde med Hinnerup Vandværk arbejde for realisering af Naturstyrelsens plan for en 180 ha stor udvidelse af Himmerigeskoven ved Hinnerup 33

34 Engområde mellem Hadsten og Lerbjerg Området langs Lilleåen og Vissing Bæk mellem Hadsten og Lerbjerg op mod Vissing skal udvikles til et stort vådområde med gode faciliteter for friluftsoplevelser til gavn for kommunens borgere. Området ønskes etableret for at forbedre vandmiljøet i Lilleåen, Gudenåen og Randers Fjord. Vådlægningen af engene i området vil skabe et af kommunens største sammenhængende naturområder og give gode vilkår for flora og fauna samt bidrage positivt til områdets biodiversitet. Realisering af området kræver frivillige aftaler med lodsejere i området. Arbejde for realisering af et stort sammenhængende vådområde langs med Lilleåen og Vissing Bæk mellem Hadsten og Lerbjerg og op mod Vissing at bevare og udvikle de større sammenhængende naturområder og landskabstræk i det åbne land og i kommunens byer. Udpegning af en grøn-blå struktur skal ske i forbindelse med revision af Kommuneplan 2017 som led i den sammenfattende arealplanlægning. Udpege en grøn-blå struktur for kommunen for at sikre mulig rekreativ benyttelse af naturen bynært samtidig med, at dyre- og planteliv igennem sammenhængende planlægning sikres bedre levevilkår En grøn-blå struktur i Favrskov En grøn-blå struktur for kommunen skal være med til at sikre det grønne liv i Favrskov og samtidig medvirke til at sikre, at dyre- og plantelivet har gode levevilkår. Den grønne-blå struktur skal danne grundlag for planlægning af stier, skovrejsning, nye naturområder mm. Strukturen skal nogle steder være med til Arealer ved Vissing Enge, som vil indgå i et større sammenhængende engområde. 34

35 Udvikling omkring Gudenåen Udviklingspotentialet ved Gudenåen skal udnyttes, og Favrskov Kommune vil fortsætte arbejdet med at udvikle området omkring Ulstrup med fokus på natur- og friluftsoplevelser. Områdets infrastruktur og tilgængelighed er afgørende for udnyttelse af Gudenåens udviklingspoten- tiale, herunder udvidelse og forlængelse af turistsæsonen. Derfor er opgradering af bl.a. trækstien nødvendig. dygtige bestande af laks og havørred og et fungerende Tangeværk ved søen. I samarbejde med Randers, Silkeborg og Viborg kommuner arbejdes der på et forslag til Gudenåens fremtidige forløb ved Tange Sø. Målet er at sikre Vådeng sunde vandløb ovenfor og nedenfor Tange Sø, leve- Dannebrogpladsen Dannebrogpladsen i Ulstrup udvikles over de kommende år til en unik oplevelse for besøgende og bidrager som Gudenå-krydsningspunkt til den samlede oplevelse på Gudenåstrækningen. Favrskov Kommune samarbejder med partnerskabet bag Dannebrogpladsen om at skabe attraktive rammer for friluftsaktiviteter i området. Favrskov Kommune vil skabe mulighed for et unikt åbad ved Dannebrogpladsen i Ulstrup. Ulstrup Skovvej Vådeng Opføre et unikt åbad ved Dannebrogpladsen i Ulstrup Udvikle Dannebrogpladsen til et sted med mange oplevelsesmuligheder, legeplads, udeskole og shelters Opgradere trækstien langs Gudenåen for at øge tilgængelighed og udvide områdets besøgssæson Forbedre infrastrukturen omkring Gudenåen med parkeringspladser, stiforbindelser og cykelruter Forbedre Gudenåens vandløbskvalitet for bl.a. at understøtte lystfiskeri og bademulighed i området Vådeng Eksisterende træksti Ophalerplads sti Marina Udeskole/ Madpakkehus Træ k Fiskeplads en Lund Åbad Vådeng Trækstien Lund Leg Vildnis Cirkusplads Vådeng Ny sø Vådeng Bålplads Toilet m.m. Shelter Sø Parkering Lund Scene Parkering Hovedgaden Teglværksvej Illustrationsplan for Dannebrogpladsen i Ulstrup. Åvej Rødtjørnevej vej Mose OVERSIGTSPLAN 1: Vandstand ca cm 0m 35 50m 100m

36 Klima og energi Favrskov Kommune vil tage lokalt ansvar for det globale klima. Derfor prioriteres klima- og energiområdet højt. Et grønt liv i Favrskov betyder også, at borgerne forsynes med en større grad af CO 2 -neutral energi og varme. Vedvarende energianlæg Favrskov Kommune vil tage lokalt ansvar for det globale klima. Derfor arbejdes der på at fremme klimavenlige løsninger med brug af vedvarende og fornybar energi og lokale ressourcer i energi- og varmeforsyningen. Grøn el fra vind, overskudsvarme fra industrien, biogas, solenergi og lokal biomasse i form af energiafgrøder og restprodukter fra jord- og skovbrug er nogle af midlerne til at fremme klimavenlige løsninger i Favrskov Kommune. Vedvarende energianlæg i Favrskov Kommune I 2016 findes der: 52 vindmøller i Favrskov Kommune samlet effekt på ca kw 3 biogasanlæg, et fjerde er under opførelse Ca. 600 varmepumper i Favrskov Kommune Der gøres også en indsats for at styrke en cirkulær økonomi med fokus på genbrug, både i forbindelse med de enkelte husstande og ved at fremme lokale samarbejder mellem virksomhederne indbyrdes. Favrskov Kommune vil arbejde for at styrke en bæredygtig energiproduktion, hvor 50 pct. af energien i kommunen kommer fra vedvarende energikilder i For at nå dette mål, er det nødvendigt at etablere flere vedvarende energianlæg i kommunen. I den fysiske planlægning vil målet om en bæredygtig energiproduktion betyde, at det allerede udpegede vindmølleområde ved Hallendrup skal udnyttes. Gennemføres den nuværende plan for opstilling af vindmøller i dette område, vil det betyde en øget produktion af grøn el i Favrskov Kommune frem mod Herefter vil andelen af grøn el falde i takt med, at mindre møller på grund af alder løbende nedtages rundt om i kommunen. Realisering af vindmølleområdet ved Hallendrup er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at nå målet om 50 pct. vedvarende energi i kommunen. Favrskov Kommune vil derfor gennem planlægning åbne mulighed for opstilling af flere vedvarende energianlæg som f.eks. solenergi, geotermi og varmelagre. Igennem dialog med interessenter indenfor forskellige vedvarende klima- og energiteknologier vil fremtidige muligheder for forsyning med vedvarende energi blive undersøgt. Da den teknologiske udvikling hurtigt forandres, vil Favrskov Kommune tage stilling til, hvilke principper, der skal ligge til grund for placering af de forskellige anlægstyper, når behovene opstår. De tekniske anlægs lokalisering og indpasning i landskabet er ligesom optagelsen af arealressourcen vigtig og med i en samlet afvejning. Vindmøller ved Foldby Mark. 36

37 Synergi mellem forskellige teknologiske løsninger indenfor klima-, energi- og varmeområdet skal understøttes. Derfor er samarbejde på tværs af forskellige sektorer af afgørende betydning. Et bæredygtigt energiforbrug betyder også, at der ikke bruges mere energi end nødvendigt. Derfor arbejder Favrskov Kommune løbende med aktiviteter, som bidrager til at opnå energibesparelser i kommunens virksomheder, hos borgerne og i de kommunale bygninger. Arbejde for at vindmølleområdet ved Hallendrup bliver udnyttet Planlægge for bedre mulighed for etablering af vedvarende energianlæg, bl.a. sådan at synergi mellem forskellige energiformer kan opnås Kommunale energiinvesteringer Favrskov Kommune har gennem de seneste fem år investeret 4 6 mio. kr. om året i energibesparende aktiviteter som f.eks. kedeludskiftninger, opsætning af nye belysningsarmaturer og installation af solcelleanlæg på kommunale bygninger. Energioptimering af de kommunale bygninger har medført, at 7 pct. af det årlige strømforbrug i dag produceres af de kommunale solcelleanlæg, og at CO 2 -udledningen er reduceret med 20 pct. Frem mod 2020 gennemfører Favrskov Kommune et ESCO-projekt, hvor 12 skoler energirenoveres. Arbejde for at udpege større sammenhængende arealer til opførelse af store vindmøller og solcelleanlæg i Favrskov Kommune, fx langs det kommende motorvejstracé syd for den nuværende rute 26 Ny genbrugsstation i Hadsten Syd I forbindelse med Kommuneplan 2017 skal der udpeges areal til en ny genbrugsstation og administrationsbygning for Favrskov Forsyning A/S i den sydlige del af Hadsten. Arealet skal indgå i den samlede planlægning for den videre udvikling af Hadsten Syd. I Kommuneplan 2017 udpege et areal i Hadsten Syd til kommende genbrugsstation. Genbrugsstation i Favrskov Kommune 37

38 Bæredygtig udvikling Vækst og udvikling er ikke nødvendigvis ensbetydende med øget forbrug af ressourcer og øget belastning af miljøet. Favrskov Kommune vil tilrettelægge sin planlægning, så den tager sigte på en bæredygtig udvikling. Det gælder forbruget af energi og ressourcer, det miljømæssige perspektiv, og det økonomiske, kulturelle og sociale bæredygtighedsperspektiv. Både i den strategiske og den konkrete planlægning, og Kommuneplan 2017, vil der være fokus på følgende: Reduktion af miljøbelastning Bæredygtig byudvikling og byomdannelse Biologisk mangfoldighed Samarbejde med borgere og erhvervsliv Helhedsplanlægning og prioritering Der eksperimenteres med biogasmotorer til lastbiler, og en del af kommunens bilpark er allerede udskiftet til el-biler. Favrskov Kommunes geografi betyder imidlertid, at privat bilkørsel mange steder i kommunen er helt nødvendig. Selve vejinfrastrukturen har også indvirkning på miljøet, og den nye motorvej, rute 26, vil betyde mere jævn kørsel til gavn for energiforbruget og for miljøet i de byer, som i dag generes af trafikken på Viborgvej. Et indsatsområde, der i takt med de stigende nedbørsmængder bliver mere relevant, er regnvandshåndtering. Favrskov Kommune arbejder løbende med at mindske miljøbelastningen ved at etablere veldimensionerede og velindrettede anlæg til tilbageholdelse af regnvand og dermed aflaste kloaknet og vandløb i forbindelse med store regnskyl. Forbedring af kommunens vandløb er også et væsentligt indsatsområde i Favrskov. Der arbejdes på at forbedre vandløbskvaliteten med henblik på tilbageholdelse af kvælstof, fosfor og CO 2 til gavn for miljøet ved bl.a. vådlægning af enge omkring vandløb. Favrskov Kommune arbejder målrettet med at udmønte kommunens klimaplan, biomasseplan, varmeplan og vindmølleplan. Med en fuld udmøntning af planerne vil miljøbelastningen blive reduceret væsentligt. Det vil ikke alene gavne Favrskov Kommune, men også bidrage til aflastning i en større del af regionen. Reduktion af miljøbelastning Inden for transportområdet retter Favrskov Kommunes indsats sig særligt mod, at flere skal benytte sig af kollektive og ikke-motoriserede transportløsninger. Favrskov arbejder for at letbanen føres til Hinnerup og derved bidrager til mindre forurening og mindre trængsel på vejene. Hinnerup Station, parker og rejs-anlægget ved Søften og andre trafikknudepunkter, hvor omstigning mellem forskellige transportformer prioriteres, skal forbedre mulighederne for samkørsel og kombinationstransport. De regionale togforbindelser har stor betydning for pendlingen til og fra stationsbyerne i Favrskov. Hvis Laurbjerg og evt. Søften kobles på Den Jyske Længdebane, vil det kunne flytte yderligere privatbilkørsel over på den kollektive transport. Solceller er monteret på flere af kommunens bygninger. Bæredygtig byudvikling og byomdannelse Der er pres på arealressourcerne omkring de største byer Hadsten, Hammel og Hinnerup, mens presset ikke er nær så stort i andre dele af kommunen. Favrskovs prioritering af byfortætning og byomdannelse fremmer bæredygtigheden på flere fronter. Det mindsker transportomfanget og arealforbruget, og det understøtter den sociale bæredygtighed. Den tætte by skal i Favrskov være en mangfoldig by med blandede byfunktioner og varierede boligtyper og dermed også forskellige beboergrupper. I Favrskovs Kommuneplan 2013 indgår 11 hensyn for en bæredygtig byudvikling. Hensynene fungerer som en tjekliste, når der igangsættes nye byudviklingsprojekter og lokalplaner, både for kommunale projekter og i dialog med private projektudviklere. 38

39 De 11 hensyn er følgende: 1. Planlægning og arealanvendelse 2. Landskab og natur 3. Grundvand 4. Kulturarv og identitet 5. Sundhed og trivsel 6. Social mangfoldighed 7. Energi 8. Transport 9. Klimatilpasning 10. Affald og genbrug 11. Økonomi Biologisk mangfoldighed En grøn-blå struktur kan bidrage til en positiv udvikling mange steder i kommunen. I byerne kan det tilføre nye rekreative muligheder og spændende byrum. I det åbne land kan det bidrage til at fremme den biologiske mangfoldighed og samtidig give nye muligheder for friluftslivet. I Favrskov støttes den biologiske mangfoldighed igennem naturpleje, vandløbsrestaurering, vådlægning af enge, skovrejsning osv. Men også forskellige regnvandsløsninger bidrager til at sikre den biologiske mangfoldighed, ved at de tilbageholder skadelige stoffer og store nedbørsmængder, så voldsomme udskylninger i vandløbene med tab af biologisk mangfoldighed til følge undgås. Den biologiske mangfoldighed fremmes både ved naturforbedrende tiltag og ved etablering af ny natur. Hvor det er muligt arbejdes der for en sammenhængende natur og forbindelser imellem de enkelte naturområder. Samarbejde med borgere og erhvervsliv Borgernes frivillige indsats vil i fremtiden spille en stadig større rolle i hverdagen. Favrskov Kommune arbejder målrettet med frivillighed som et samarbejds- og fælleskabsfremmende tiltag. Der afholdes kurser for at opbygge kapacitet hos de frivillige og for at støtte dem i de forskellige opgaver. Favrskov Kommune samarbejder både med enkeltborgere, foreninger og borgergrupper. Kommunen arbejder også sammen med eksempelvis Den jydske Haandværkerskole, Favrskov Erhvervsråd, Energi Forum Favrskov og lokale håndværksvirksomheder om fælles projekter, der har til formål at fremme et mere bæredygtigt energi- og varmeforbrug overalt i kommunen. Miljøvurderingsloven Miljøvurderingsloven har til formål at fremme en bæredygtig udvikling. Det sikres ved at foretage miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Da Fremtidens Favrskov 2030 ikke fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser, vurderer Byrådet, at planstrategien ikke er omfattet af loven. Der er derfor ikke udarbejdet en miljøvurdering af. Borgerinddragelse og nærdemokrati er centrale elementer i det brede bæredygtighedsbegreb, og Favrskov Kommune søger hele tiden nye måder at inddrage borgerne i debatten om kommunens udvikling og i konkrete serviceopgaver. Nogle gange høres parterne via formelle kanaler, andre gange inviteres de til tidligt i processen at komme med ideer til indhold og retning i planer, politikker, strategier og konkrete opgaver. Dialog med borgerne sker på mange måder i Favrskov Kommune. Helhedsplanlægning og prioritering Kommuneplanen er det sted, hvor interesserne vejes op mod hinanden, hvor hensynene prioriteres, før de udmøntes i en samlet plan for kommunens fysiske udvikling. Hensyn til miljø og ressourcer afvejes med behovet for vækst og udvikling og for økonomisk og social bæredygtighed. Kommuneplanen er dermed et udtryk for, hvordan Byrådet vil omsætte vision og strategi i konkrete tiltag. er på en gang Byrådets plan- og bæredygtighedsstrategi og oplægget til den nye Kommuneplan

40 Udgivet af: Favrskov Kommune Skovvej Hinnerup Godkendt af Favrskov Byråd 26. april 2016 Tekst og layout: Favrskov Kommune Fotos: Favrskov Kommune og Colourbox Fotos på forsiden er fra hovedbyerne, centerbyerne og landsbyerne i Favrskov Kommune. Kort og illustrationer: Favrskov Kommune, Cowi a/s, Møller & Grønborg a/s, sbs rådgivning a/s, GPP Arkitekter, Niras Forslaget er i offentlig høring i perioden 11. maj til 1. august Bemærkninger og kommentarer kan sendes til [email protected] i perioden. 40 Favrskov Kommune