Afslag på ansøgning om opstilling af en husstandsmølle på Nørrevej 19, 6990 Ulfborg

Transkript

1 Side 1/8 NY VINDENERGI ApS Fjordvej Nykøbing M Dato: Sagsnr.: P Henv. til: Rikke Rasmussen Byggeri og Ejendomme Direkte tlf.: Afdeling tlf.: teknik.miljoe@holstebro.dk Afslag på ansøgning om opstilling af en husstandsmølle på Nørrevej 19, 6990 Ulfborg Holstebro Kommune har behandlet din ansøgning om tilladelse til opstilling af en SWP 10 kw husstandsmølle på ejendommen matr.nr. 65K Den største Del, Staby. Nærværende sag er behandlet af Udvalget for Natur, Miljø og Klima i Holstebro Kommune d. 2. februar Der meddeles hermed afslag på det ansøgte efter 35, stk. 1 i lov om planlægning. Begrundelse for afgørelsen Ejendommen Nørrevej 19 er beliggende i det åbne land og i et kystnært fladt landskab, betegnet som smeltevands-/erosionslette fra sidste istid. Ejendommen ligger i landzone ca. 1,6 km fra Ulfborg by, der er nærmest byzone i området, og med ca. 1,2 km til Felsted Kog. Ejendommen ligger inden for et område, der er udpeget til bevaringsværdigt landskab i Kommuneplan 2013, kystnærhedszonen samt ca. 430 meter fra Natura 2000-området nr. 65 Nissum Fjord. Eksisterende store vindmøller ses i området, uanset om de er placeret i nærområdet eller længere væk. De består primært af 4 vindmøllegrupper øst og nord for Felsted Kog, dog med udsyn til flere grupper i Lemvig Kommune nord for området. Ejendommen er på 1,5 ha. og uden landbrugspligt. Der er en bolig på 205 m 2 og udhuse, tidligere landbrugsbygninger, på ca m 2. Nørrevej 19 ligger midt i bebyggelsen i området og der er derfor byggeri rundt om ejendommen i en afstand af ca m. Det mest markante byggeri i nærheden er minkfarmen på Nørrevej øst for ejendommen. Der er lav nyere randbeplantning om ejendommen mod vest og nord og delvist mod øst. Lidt længere mod øst og nordøst er der ejendomme, bl.a. minkfarmen på Nørrevej med mindre beplantede parceller og læhegn. Beplantningen lidt længere væk på ejendommene Nørgårdsvej 3 og Nørrevej 12, 14 og 21 m.fl. skærmer ejendommen delvist mod vest. Mod syd er der åbent landskab til Nedervej og mod nord er der forholdsvis åbent ud mod fjorden. Der er søgt om opstilling af en husstandsmølle af typen SWP 10 kw vest for eksisterende bygninger og inden for randbeplantning. Holstebro Kommune har foretaget besigtigelse af området af flere omgange blandt andet sammen med ansøger. Holstebro Kommune har desuden arbejdet med området i forhold til kortlægning af landskabet ved brug af landskabskaraktermetoden. Dette arbejde understøtter vurderingen foretaget for ejendommen. Derudover har

2 Side 2/8 ansøger indsendt visualisering af den ansøgte husstandsmølle og denne visualisering indgår i Holstebro Kommunes vurdering af sagen. En husstandsmølle på ejendommen vil være synlig og markant både i nærområdet og i hele området syd for Felsted Kog fra Nedervej og mod nord. En husstandsmølle vil på denne ejendom delvist blive skærmet af de omkringliggende ejendomme samt deres beplantning. Dog vil møllens højde på 25 meter gøre, at bygninger og beplantning ikke vil kunne skærme for møllens fulde højde og vil derfor være synlig og markant i området ved Felsted Kog og vil kunne ses i samspil med flere store møllegrupper. Møllen vil være meget markant i nærområdet, da ejendommens resterende elementer, som bygninger og beplantning, er væsentligt lavere end en husstandsmølle. En husstandsmølle vurderes at være en væsentlig ændring i området og vil være synlig over store afstande grundet det flade landskab. Holstebro Kommune vurderer, at en husstandsmølle vil opleves som et dominerende teknisk anlæg, da det bryder skalaen i forhold til eksisterende byggeri, beplantning og terræn på ejendommen og i området. Beplantningen i området er begrænset til enkelte læhegn og beplantninger, der ikke særlig høj eller kompakt grundet nærheden til kysten og den ubeskyttede karakter. Der er ingen terrænforskelle til at skærme for anlægget grundet det flade landskab. Ved opstilling af en husstandsmølle på ejendommen vurderes det at påvirke landskabet væsentligt i negativ retning, idet møller i forskellig skala giver et forstyrret landskabsbillede. Forstyrrelsen i landskabsbilledet skabes af flere forhold herunder, at husstandsmøller opsættes enkeltvis ved ejendommene samt, at rotationshastigheden og harmoniforholdene adskiller sig væsentligt fra de store møller. Grundet de landskabelige konsekvenser det vil få at opstille en husstandsmølle i det åbne, flade og kystnære område, vurderes det, at der ikke kan gives tilladelse til opstilling af en husstandsmølle på ejendommen Nørrevej 19. En tilladelse vil desuden kunne danne præcedens for lignede ansøgninger om husstandsmøller i områder, hvor de landskabelige hensyn ikke varetages i tilstrækkelig grad. Afslaget er i tråd med Holstebro Kommunes hidtidige praksis på området samt følger retningslinjer udstukket af Miljøministeriet i Vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller og Natur- og Miljøklagenævnets principielle afgørelser i sager om husstandsmøller. Der er søgt om en række husstandsmøller i nærområdet i en radius af ca. 1 km og i samme landskabstype. Ansøgningerne behandles individuelt på baggrund af en konkret vurdering i de enkelte sager. Dog er landskabet i en række af sagerne det samme, med få lokale variationer, i form af forskellig beplantning og bebyggelse. I en lignende sag i samme område, er der i 2015 givet afslag til opstilling af en husstandsmølle, og afgørelsen er stadfæstet af Natur- og Miljøklagenævnet i Grundlaget for afslaget er hovedsageligt den konkrete vurdering, der redegør for at husstandsmøllen med den ansøgte placering vil indvirke negativt på landskabet i området grundet dets karakter som fladt og åbent kystforland. En husstandsmølle vil her virke forstyrrende i samspil med de store og synlige møller i området, men også placeringen i et område, der er udpeget til bevaringsværdigt landskab og inden for kystnærhedszonen, er en del af grundlaget.

3 Side 3/8 Lovgivning og praksis Husstandsmøller er enkeltstående mindre møller, der opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse i det åbne land. Husstandsmøller med en totalhøjde på op til 25 m påvirker ikke omgivelserne på samme måde som større vindmøller. Derfor er de undtaget fra bestemmelserne i bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller (BEK nr af 10/12/2014) om opstilling i grupper samt kravet om, at landzonetilladelse kun kan meddeles på grundlag af en forudgående planlægning. De er imidlertid - ligesom de større vindmøller - omfattet af kravet om størst mulig hensyntagen til omgivelserne og den bedst mulige udnyttelse af vindressourcen, ligesom de er omfattet af bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Redegørelse landskab Landskabet i området er især karakteriseret ved et fladt terræn præget af kunstigt tørlagte arealer omkring Nissum Fjord. Det overvejende lavtliggende terræn er gennemskåret af afvandingsgrøfter og kanaler. Arealanvendelsen domineres af intensivt dyrkede marker, der delvist afgrænses af læhegn. Bebyggelsesmønsteret tegnes af landbrugsejendomme og fritliggende boliger spredt i området, undtaget flere større områder omkring Felsted Kog, der overvejende er afvandede arealer (pumpelag), og hvor bebyggelsen er meget sparsom. Landskabet rummer både stor og mellem skala. Vid udsigt opleves overvejende tæt på fjorden bl.a. i området, hvor ejendommen er beliggende. Landskabet opleves moderat forstyrret af vindmøller, som i det flade landskab kan synes overalt. Det mest iøjefaldende geologiske træk ved landskabet er, at det er uendelig fladt, dog med små krusninger. Det første isfremstød bragte sand og grus fra Norge til det meste af Vestjylland. Materialerne fra Saale Istids andet store fremstød, som nåede helt til Holland, er delvis fjernet ved senere erosion. Det tredje isfremstød i Saale Istid nåede ikke hertil og området var derfor udsat for jordflydning, erosion og sandfygning, hvilket er årsagen til, at der er ganske fladt. Efter Saale kom Eem Mellemistid, hvor den nordligste del af området igen var dækket af hav. Isdækket under den seneste - Weichsel Istid- nåede ikke til denne del af Vestjylland. Igen har permafrosten medført processer, som har udjævnet terrænet. Generelt vurderes området sårbart overfor høje tekniske anlæg, der bør undgås specielt nær kysterne. Klagevejledning Ansøger, klageberettigede myndigheder og organisationer samt enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald kan klage over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. Fristen for at klage over afgørelsen er den 11. maj Klagen skal sendes digitalt. Hvis du er borger, skal du klage via borger.dk, og hvis du er virksomhed eller forening, skal du klage via virk.dk. Du skal logge ind med NemID. Når du er logget ind, kan du søge på Klag til Natur- og Miljøklagenævnet, hvor du bliver guidet igennem klageprocessen. Det koster 500 kr. i klagegebyr at få behandlet klagen.

4 Side 4/8 Aktindsigt Der er mulighed for at se det materiale, der er indgået i sagens behandling. Reglerne for hvilket materiale kommunen må udlevere er fastlagt i forvaltningsloven, offentlighedsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger.

5 Side 5/8 Søgsmål Afgørelsen kan prøves ved domstolene. Dette forudsætter, at sagen er indbragt for domstolene senest 6 måneder efter, at afgørelsen er truffet. Fritagelse for brug af klageportal Det er muligt at blive fritaget for at bruge Klageportalen, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Fremsend anmodningen til Holstebro Kommune, der sender anmodningen videre til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om fritagelse. Med venlig hilsen Rikke Rasmussen Civilingeniør Byggeri og Ejendomme Kirkestræde 11, 7500 Holstebro Kopi sendt til Dansk Ornitologisk Forening cvr p.nr Danmarks Naturfredningsforening cvr p.nr Holstebro Museum cvr p.nr Foreningen By og Land cvr

6 Kortbilag 1: Situationsplan (fra ansøgningsmaterialet) Side 6/8

7 Kortbilag 2: Oversigt med bevaringsværdigt landskab Side 7/8

8 Side 8/8 Billede 1: Billedet er taget fra Nørrevej mod syd med Nørrevej 19 i midten og helt til venstre anses hjørnet af minkfarmen på Nørrevej Billedet viser den lave randbeplantning. Længere bagved anses beplantningen ved Staby Efterskole, der også danner grænsen til det tilstødende landskabsområde Skovbjerg bakkeø.