DSUK & fremtiden Debatoplæg
|
|
- Poul Strøm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 10 år Danske Sømandsog Udlandskirker DSUK & fremtiden Debatoplæg Lands- og repræsentantskabsmødet 2014
2 I det forløbne år har bestyrelsen og Udviklingsog Projektudvalget arbejdet med DSUKs fremtid. På landsmødet inviteres til en bred debat. DSUKs generealsekretær, Margith Pedersen, skriver her nærmere om tankerne. Debatoplæg DSUK og fremtiden Tekst Margith Pedersen, generalsekretær, DSUK Fotos Frank de Roo, Bo Nygaard Larsen Mere end ti år er gået siden etableringen af Danske Sømands- og Udlandskirker. Verden forandrer sig. Menneskers liv ændres, og nok er evangeliet det samme, men der er til stadighed brug for at gentænke de rammer, som sømands- og udlandskirkerne arbejder ud fra, og de opgaver, som vi som sømands- og udlandskirker har i fremtiden. At justere kursen på et stort skib kræver tid, forberedelse og ikke mindst at man ved, hvor skibet skal hen. At definere, hvordan DSUK skal arbejde og udvikle sig i fremtiden, kræver at man får en fælles forståelse af hvad opgaven går ud på, og et fælles grundlag for at styre skibet i den rigtige retning. Det er formålet med de oplæg og drøftelser, som vil foregå på landsmødet den 20. august. Det er drøftelser, som vil komme til at danne grundlaget for tiltag, for prioriteringer og udvikling i DSUK og i udlandskirkerne. I det følgende er de sidste fire punkter yderligere belyst: 1. DSUK og folkekirken. Temaet er behandlet i tidligere numre af NYT, men konsekvensen af det igangværende arbejde om en ny styringsstruktur i folkekirken har betydning for DSUK som ét af folkekirkens fælles anliggender. DSUK som den organisation, der løser folkekirkens opgaver for danskere i udlandet. Hvad vil det sige? Hvilke konsekvenser har det? 2. Betjeningen af søfolk i fremtiden. Hvordan skal det udvikles? Hvad er opgaven i fremtiden? 3. DSUKs opgave for unge, som rejser ud som aldrig før. Hvordan skal det se ud? 4. DSUKs sociale arbejde med fokus på den sociale dimension i kirkerne og i nye arbejdsområder. Der kunne nævnes andre væsentlige punkter. Men det er disse, som er medtaget i denne omgang. Drøftelserne vil danne grundlag for bestyrelsens videre arbejde og handlingsplaner og nødvendige omlægninger.
3 DSUKs opgave som folkekirken i udlandet I DSUKs værdigrundlag, værdi nr. 1, hedder det:»vi er den danske evangelisk-lutherske folkekirke i udlandet.«det betyder, at DSUK skal være til stede i de lande/byer, hvor danskere og danske folkekirkemedlemmer har bosat sig for kortere eller længere tid. Hvis formuleringen om, at DSUK er folkekirken i udlandet skal stå til troende, kan det have forskellige konsekvenser både i forhold til det eksisterende arbejde og i forhold til prioritering af ressourcer i fremtiden. DSUK står i dag som folkekirkens repræsentation i udlandet. Præsterne ansat af DSUK er folkekirkepræster og under dansk biskoppeligt tilsyn. DSUK er en privat organisation og grundlagt af private, folkekirkelige organisationer i DKU og Dansk Sømandskirke i fremmede Havne. Gennem årene har staten ydet tilskud til arbejdet, og på denne måde er Sømandskirkerne blevet sømændenes kirke i udlandet, og storbykirker betjener danskere på midlertidigt ophold i udlandet, expats og lignende. Dansk Kirke i Sydslesvig betjener det danske mindretal. Begrebet Folkekirken i Udlandet rummer en forståelse af, at danske folkekirkemedlemmer har adgang til dansk, folkekirkelig betjening i tilknytning til de øvrige funktioner, som de danske udlandskirker påtager sig, for eksempel betjening af søfolk, særlige funktioner i forhold til danske unge etc. Vilkårene er anderledes i forhold til finansiering, hvilket kræver en konstant indsats om oplysning i kirkerne. Forventningen om, at folkekirken følger med danskerne til udlandet, er udbredt. Der er meget få, præcise tal for danskere, der opholder sig i udlandet. Pr. 1. jan. 2013: viser statistikken danske statsborgere. Fra 1983 til udgangen af 2011 har danskere meldt flytning til udlandet. Der findes ikke tilgængelige tal på, hvor mange danskere, der pt. opholder sig i udlandet, men det anslås, at tallet er omkring Hvor danskerne er bosat, er der heller ikke præcise oplysninger om. Information om antal danskere indhentes ad forskellige kanaler: via ambassader og konsulater, som kan give et kvalificeret skøn, eller gennem handelskamre og andre organisationer, som har egentligt medlemskab. Tilsammen får vi dermed et kvalificeret bud på antal danskere for byer/områder/lande. Tallene viser, at danskernes mobilitet er stor. Danskere rejser ud for få år ad gangen, og vender tilbage igen, - en tendens, som ser ud til at være anderledes end for år siden, hvor udvandringen ofte blev til en egl. emigration fra Danmark. Organisatorisk er DSUK som privat organisation ikke Folkekirken i udlandet, men DSUK løser en opgave på folkekirkens vegne, og derfor giver det mening at anvende betegnelsen. DSUK har ansvar for den folkekirkelige betjening med gudstjenester, dåb, konfirmandundervisning og konfirmationer, kirkelige velsignelser, sjælesorg, mv. for danskere bosiddende i udlandet for kortere eller længere tid. At være Folkekirken i Udlandet bør betyde, at der tilbydes kirkelig betjening, hvor der er mange danskere, og hvor der er efterspørgsel efter denne kirkelige betjening. Dermed kan der være basis for en ændret indsats fra DSUKs side i fremtiden. 1. Hvordan vil I beskrive DSUKs opgave som folkekirken i udlandet? Såfremt danskere i udlandet skal have mulighed for kirkelige handlinger, gudstjenester og undervisning, er der brug for anderledes ordninger, f. eks. rejsepræster, fjernundervisning, etc. 2. I hvilken udstrækning bør den store stigning i antallet af danskere med midlertidig ophold i udlandet studieophold, erhverv, organisationer, etc. få betydning for DSUKs arbejde - også set i forhold til et faldende antal danske søfolk? 3. Hvordan får man danskere ude til at bidrage til finansieringen af en kirkelig betjening?
4 DSUKs betjening af søfolk på danske skibe i fremtiden Sømandskirkernes arbejde er en del af velfærdstjenesten for danske søfolk. Sømandspræster udsendt af DSUK har til opgave at være de søfarendes præst med tid til nærvær og samtale. Der er tale om en særlig opgave med en historie, der går tilbage til Gennem årene åbnedes nye sømandskirker og andre blev lukket, idet mottoet:»hvor danske skibe sejler, bør den danske kirke være«fik det konkrete udtryk, at når der var brug for en sømandskirke i en havn og i et land, hvortil den danske skibstrafik var vokset, måtte prioriteringen ændres, og en sømandskirke kunne nedlægges for at tilgodese behovet andre steder. Med udviklingen af verdenshandlens og dermed skibsfartens udvikling til større og større skibe, etablering af større havneanlæg længere væk fra de steder, hvor kirkerne ligger, og tilsvarende kortere liggetider i havn ændres sømandskirkernes arbejde. Denne udvikling har medført, at søfolkene har færre og færre muligheder for at besøge sømandskirkerne, således at sømandspræster og -assistenter i stedet tager på skibsbesøg. Dermed ændrer medarbejdernes arbejde sig med megen kørsel, og dermed en anderledes brug af sømandskirkernes faciliteter. I DSUKs vedtægter er det fortsat opgaven at udsende sømandspræster og andre medarbejdere samt indrette kirker og samlingssteder i de af danske skibe mest besøgte havne i udlandet. De af danske skibe mest besøgte havne har igennem alle årene været rettesnoren for, hvor sømandskirkerne blev placeret, ofte efter konkret forespørgsel fra rederier. Så længe der ikke var nogen større dansk koloni omkring en sømandskirke, var det også muligt at nedlægge en sømandskirke og oprette en ny i en havn, hvor behovet var større. Men i de største byer har voksende danske kolonier gjort det sværere at fortsætte en sådan praksis. Der er uomtvisteligt, at den nuværende betjening af danske skibe kun har kunnet lade sig gøre i det eksisterende omfang, fordi der har været en dansk koloni til at støtte drift af bygninger, m.v. Og samtidig er sømandspræstens opgave også at være præst for den stedlige danske koloni, som i store havnebyer er stærkt præget af shipping virksomheder. Spørgsmålet om DSUKs betjening af søfolk er udfordret på flere punkter. Men det modsvares i nogen grad af, at søfartserhvervets fortsat har meget stor betydning og for de samlede danske erhvervsinteresser i en globaliseret tid. Samtidig er der flere udenlandske søfolk på danske skibe. Antallet af danske søfolk er faldende. I Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), hvor passagerskibe ikke er medtaget, er 2012 registreret danske søfolk (og 139 færøske søfolk). Disse tal er udtryk for de pt. påmønstede. Normalt regner man med, at det reelle antal danske søfolk skal ganges med en faktor på godt 2, idet dem, der er på orlov og hjemmeophold hører med til det samlede antal danske søfolk. For 2012 er det tilsvarende antal danske søfolk på færinger. Det samlede antal søfolk på danske skibe var i 2000 i alt Det samlede antal søfolk af alle nationaliteter - på skibe registreret i DIS i samme opgørelse er 7100, det vil sige, at de er pt. påmønstet jf. ovenfor. I 2013 er antallet af skibe i DIS (tankskibe, tørlastskibe og andre skibe) opgjort til godt 600 skibe efter et lavpunkt i 2008, hvor der var 500 danskflagede skibe. Behovet for sømandskirker og deres opsøgende virksomhed. DSUK har gennemført en undersøgelse gennem Maskinmestrenes Forening, Søfartens Ledere og CO-søfart. Undersøgelsen rummede svar fra 253 søfolk. Undersøgelsen kan ikke alene anvendes til at vurdere behovet for de enkelte sømandskirker og deres placering, men fortæller om en værdsat tjeneste fra alle sømandskirkers side. Løbende indberetninger fra sømandskirkerne om deres arbejde understreger dette. DSUK har fortsat til opgave at betjene søfolk ombord på danske skibe, hvilket også udtrykkeligt fremgår af DSUKs statslige bevilling. Samarbejdet med Handelsflådens Velfærdsråd er fortsat væsentligt for betjeningen af skibene med aviser, bøger, osv. Hvis udgangspunktet var en ny begyndelse, ville mulighederne for mere mobile løsninger være til stede, f. eks. øget satsning på Sailing Chaplains, hvor præsten sejler med på et skib fra én havn til en anden et koncept udviklet og igangsat af ICMA (International Christian Maritime Association) og afprøvet gennem en årrække. Der kan tænkes et udvidet samarbejde med nordiske og andre sømandskirker og missioner i forhold til den opsøgende virksomhed i havnene. Fordelene er klare: en målrettet og synlig indsats. Ulemperne er lige så klare: der er tale om løsninger, som er økonomisk ganske belastende, idet (næsten) al finansiering vil skulle ske fra DSUK. Dog må det bemærkes, at der fra rederiside ydes ganske pæne driftstilskud til både sømandskirkerne og til DSUK pga. kirkernes betjening af danske skibe. Såfremt DSUK skal leve op til at være placeret i de af danske skibe mest besøgte havne er der fortsat store udfordringer. Fra rederiside nævnes Sao Paolo, Los Angeles eller San Francisco, Japan (Tokyo, Yokohama, Kobe) og endelig Salalah/Oman. 1. Hvordan kan den fremtidige betjening af søfolk på danske skibe ske? 2. Hvilke muligheder er der for mere fleksible løsninger, når betjeningen af søfolk primært sker om bord på skibene? 3. Er der opgaver sømandspræsterne og -assistenterne bør holde op med?
5 DSUKs opgave i forhold til de unge, der rejser ud Siden 1980erne har DKU haft en særlig del af bevillingen til ungdomsarbejde i London, Bruxelles og Paris. Midlerne blev anvendt til ansættelse af ungdomssekretærer i de tre byer, dog som løntilskud for leder af Dansk KFUK i London, som siden 1936 organisatorisk har været tilknyttet DKU. Ungdomsarbejdet var i sin oprindelse fokuseret på au pair-arbejde, det vil sige dels formidling af danske au pair-piger til familier i de tre områder, dels støtte og hjælp til pigerne under deres au pair ophold i udlandet. I årenes løb er flere og flere danske unge rejst ud med forskellige formål: studieophold, arbejdsophold af blandet art (caféer og restauranter, call-centre, au pairs), men også rygsækrejsende, m.fl. Rigtig mange danske unge rejser ud i disse år, og opfordres til det af politikerne ikke mindst som del af uddannelsen. Fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser blev der i marts 2013 udgivet en rapport om»mobilitetsstatistik for de videregående uddannelser 2011/2012«. Her fremgår antallet af danske studerende (Universitetsuddannelser, professionsbachelor-uddannelser, Erhvervsakademiuddannelser og kunstneriske uddannelser): Ungdomssekretærernes arbejde har ændret sig over årene. Dels ændredes titlen for nogle år siden til ungdomsrådgivere, dels er deres arbejde blevet mere integreret i kirkernes arbejde som et udtryk for kirkernes større opmærksomhed på området. Flere udlandskirker har taget initiativer i forhold til danske unge i deres område, blandt andet: oprettelse af netværksgruppe ved Sømandskirken i New York udbygning af kontakter til danske unge i vintermånederne i Sydney au pair-aftener i Luxembourg etablering af kollegium i Bruxelles for danske unge, som er i praktik ved EU-institutioner og andre organisationer unge-aftener i Berlin på fredag aftener i kirkens lokaler 2000/ / / Tallene dækker for studerende med udlandsstipendium med en varighed på tre måneder eller derover. Flest unge (62%) har studieophold på fire-seks måneder. Fra Statistikbanken, Danmarks Statistik, kan følgende tal findes for danske unge, der rejser ud. For aldersgruppen år er tallene i unge. I 2013 var det unge. Man registreres som udvandret, når man er udrejst for mere end seks måneder og registreret i tilflytningslandet. Når mange studerende er udrejst for kortere tid, registreres de ikke i udvandringstabellen. Det er ikke muligt at få samlede tal, men tallene er høje, idet de to statistikker tilsammen giver et billede af antal danske unge i udlandet og kun i mindre grad overlapper hinanden. I statistikken over studerende er der 9%, som angives at være ude i længere end seks måneder. Kun disse 9% er medregnet i tallene fra Danmarks statistik. 1. Hvordan skal DSUK vægte dette arbejdsområde i fremtiden? 2. Hvilke konkrete muligheder er der for at være kirke for danske unge i udlandet? 3. Hvilke tiltag kan støtte kirkerne i deres kontakt med danske unge?
6 DSUKs sociale arbejde Diakoni som kirkens sociale arbejde er en uadskillelig del af enhver kirkes selvforståelse. Den konkrete handling for et medmenneske i nød har til alle tider betydet, at kirker har ydet hjælp og støtte til dem, der måtte have behov for hjælp. Ofte varetages kirkens sociale arbejde af diakonale, private organisationer, Kirkens Korshær, Folkekirkens Nødhjælp, og mange andre, som kan arbejde specialiseret for bestemte målgrupper inden for eller uden for Danmark. Hele dette arbejdsområde er på dagsordenen i folkekirken i disse år. I 2001 udkom rapporten Diakoni - en integreret dimension i Folkekirkens liv som det officielle resultat af et udvalgsarbejde, gennemført af et udvalg nedsat i foråret 1999 af Den Danske Folkekirkes biskopper i samarbejde med Landsforeningen af Menighedsråd i Danmark. Siden da er bevidstheden om sognemenigheders forpligtelser øget med fokus på området og af gode fortællinger om indsatsen, fælles tiltag i sognemenighederne i forhold til deres sogne. Mange udlandskirker har taget tilsvarende initiativer, enten for nødstedte i de samfund, de eksisterer i, og/eller med en særlig indsats til danskere i udlandet, som har brug for hjælp. Eksemplerne er mange: samarbejde med lokale kirker om bespisning af hjemløse, overnatningsmuligheder for danskere, som havde mistet penge og pas, omsorg for danske unge, som havner i problemer. Ofte kan kirker og præster træffes, når de officielle danske kontorer i udlandet er lukkede. Enhver udlandspræst kender til at blive opsøgt af danskere, som har brug for hjælp, eller blive tilkaldt til hospitaler, fængsler mv. En del præster har status af social-attacheer ved danske ambassader og konsulater, hvilket blot understreger, at de står til rådighed for danskere, der måtte have hjælp behov. I samtaler med blandt andre Borgerservice, Udenrigsministeriet, er DSUK blevet gjort opmærksom på behovet for tilstedeværelse i lande/byer, hvor der er behov for en større social/ diakonal indsats. Således med klar adresse til Thailand. I forundersøgelser fra 2013 findes følgende tal: I vinterperioden er der minimum danskere i Thailand, fastboende og danskere på længere ophold. Dette bekræftes af det Thailandske Konsulat i Hvide Sande, der skønsvis udsteder visa hvert år, og ambassaden i København udsteder cirka visa. Det vil sige i alt danskere rejser til Thailand i over 30 dage. Hertil kommer turisme i en størrelsesorden på ca (2012 tal). Forundersøgelser viser, at nogle danskere i Thailand er socialt udsatte, og der vil er et stort behov for en særlig indsats. Det er et klart indtryk, at der ud - af den gruppe af danskere i Thailand på til er en betydeligt højere andel af socialt udsatte end tilfældet er i befolkningen som helhed. Den danske Ambassade i Bangkok oplyste i 2013, at der er i gennemsnit er et dansk dødsfald om ugen i Thailand. Der er ingen tvivl om, at en dansk kirkelig tilstedeværelse bør prioriteres, hvorfor der er udarbejdet projekt og søgt samarbejde med eksterne partnere. Med erfaringer fra Norge og Sverige ved vi, at situationen i Filippinerne er at sammenligne med Thailand. Her har DSUK foreløbig ikke taget initiativer, men fra efteråret 2014 er der mulighed for at en dansk præst kan undersøge behov og muligheder i et ikke nærmere defineret omfang. Det er bemærkelsesværdigt, at ingen danske diakonale organisationer ser det som deres opgave at fokusere på danskere i udlandet. Der er ikke andre end DSUK til opgaven. Et øget fokus på dette vil betyde 1. en indsats i lande og områder, hvor der er særlige behov, som eks. Thailand, Filippinerne. DSUK har besluttet at søge midler til et pionerprojekt i Thailand, hvilket pt. sker i samarbejde med Kirkens Korshær, Århus. 2. en styrkelse af alle udlandskirkers sociale profil evt. gennem drøftelser og best practises på konventer el. lign. Et eksempel fra Den norske Sjømannskirke i Sydspanien viste endnu større økonomisk opbakning til kirken, efter at man besluttede at søndags-kollekterne skulle deles mellem støtte til kirkens drift og støtte til særligt udsatte grupper og sociale projekter i lokalområdet. 3. erfaringsopbygning inden for sømands- og udlandskirkers sociale indsats i hele organisationen. 1. På hvilke områder ser I et stigende behov for, at udlandsmenighederne (eller hvad du nu vil kalde dem) øver en social indsats? 2. Hvad betyder det for DSUKs prioritering af ressourcerne? 3. Hvilke konkrete muligheder ser I for at fremme det sociale arbejde i udlandskirkerne?
Supplerende information vedr. Danske Sømands- og Udlandskirker efter møde den 14. maj 2014
Kirkeudvalget 2013-14 KIU Alm.del Bilag 49 Offentligt Side 1 af 9 Til Folketingets Kirkeudvalg Supplerende information vedr. Danske Sømands- og Udlandskirker efter møde den 14. maj 2014 1. Fremtidig udvikling
Læs mereDanske Sømandsog Udlandskirker. Handlingsplan 2012-2015. www.dsuk.dk
Danske Sømandsog Udlandskirker Handlingsplan 2012-2015 www.dsuk.dk [ Værdi 1 ] [ Vi er den danske evangelisklutherske folkekirke i udlandet ] at vi tilbyder rammer for gudstjeneste, menighedsliv og kirkelige
Læs mereDen videre udvikling af DSUKs arbejde
Den videre udvikling af DSUKs arbejde Gruppearbejde ved landsmøde den 20. august 2014 Ca. 180 deltagere inddelt i 17 grupper Mål: Formulere 3 hovedpunkter for den videre udvikling af DSUKs arbejde Indhold:
Læs mereBestemmelser. om strukturen for repræsentantskabet i Danske Sømands- og Udlandskirker PRÆAMBEL
Bestemmelser om strukturen for repræsentantskabet i Danske Sømands- og Udlandskirker PRÆAMBEL Følgende bestemmelser regulerer strukturen for Danske Sømands- og Udlandskirkers repræsentantskab samt valg
Læs mereVEDTÆGTER for Danske Sømands- og Udlandskirker. VEDTÆGTER for Danske Sømands- og Udlandskirker PRÆAMBEL
Side 1 af 13 VEDTÆGTER for Danske Sømands- og Udlandskirker VEDTÆGTER for Danske Sømands- og Udlandskirker PRÆAMBEL Danske Sømands- og Udlandskirker er etableret den 1. januar 2004 ved en sammenlægning
Læs mereNotat. Model for fordeling af præstestillinger mellem stifterne Udarbejdet i samarbejde mellem biskopperne og Kirkeministeriet
Model for fordeling af præstestillinger mellem stifterne Udarbejdet i samarbejde mellem biskopperne og Kirkeministeriet Indledning I 2009 blev der blandt andet på foranledning af Rigsrevisionen indgået
Læs mereDebatmøde: DSUK og folkekirkens styringsforhold
Debatmøde: DSUK og folkekirkens styringsforhold Lørdag den 7. september 2013 i Sct. Hans Kirke, Odense DSUKs bestyrelse havde inviteret medlemmer af stiftsbestyrelser, repræsentanter for menighedsråd/kirkeråd
Læs mere2. Danmark udvikler bedre muligheder for danske skibsofficerer og øvrige søfarende udenfor DIS og i udlandet.
Politisk oplæg fra Søfartens Ledere, Maskinmestrenes Forening og CO-Søfart om bedre jobmuligheder for danske skibsofficerer, søfarende, DIS og det Blå Danmark November 2009 Foreningerne har siden 1990
Læs mereDagsorden for repræsentantskabsmødet, onsdag den 20. august 2014 kl. 13.00.
Repræsentantskabsmøde Dagsorden for repræsentantskabsmødet, onsdag den kl. 13.00. 1. Valg af dirigent 1.a Godkendelse af forretningsorden for repræsentantskabet (Bilag udsendt ca. 20. juli) 1.b Valg af
Læs mereDIVERSE STATISTIKKER OVER TPC S KURSUSVIRKSOMHED 2002-2008 INDHOLD:
DIVERSE STATISTIKKER OVER TPC S KURSUSVIRKSOMHED 2002-2008 INDHOLD: I. Samlet opgørelse over perioden 2004-2008 1. Fordelingen af de 2060 forskellige præsters kursusaktivitet beregnet ud fra antal dage
Læs mereMinisteriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K
Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Vedr. debatoplæg fra udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Frivilligt
Læs mereInternationaliseringsudvalgets. projektoversigt 2015
Aktivitetsoversigt Internationaliseringsudvalgets 2015 projektoversigt 2015 TILTRÆKNING, MODTAGELSE OG FASTHOLDELSE AF INTERNATIONAL ARBEJDSKRAFT OG STUDERENDE Aktivitet/idé - generelt Indhold - konkret
Læs mereFrivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser
Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser 1 Bliv frivillig Hvis du går og tror, at kirkens arbejde kun består i det, som præster, ansatte
Læs mereVision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013.
Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013. Menighedsrådet Bellahøj - Utterslev Sogn Frederikssundsvej 125A 2700 Brønshøj 27.05.2013 Bellahøj-Utterslev Sogns menighedsråds lovbestemte
Læs mereDen Folkekirkelige Udviklingsfond: Tildeling af midler 2012, dok.nr 23827/12 Identifikation
Den Folkekirkelige Udviklingsfond: Tildeling af midler 2012, dok.nr 23827/12 Identifikation Økonomi Ans Nr. Dok. nr. Ansøger Projekttitel Ansøgt beløb Tildelt beløb Bemærkninger 4 95929/11 Flemming Chr.
Læs mereSCT. PAULS KIRKE 8000 ÅRHUS C MENIGHEDSRÅDET
DAGSORDEN til Menighedsrådsmødet Mandag den 19. januar 2015 kl. 19.00 i Sognehuset Indledning ved Erik Dybdal Møller 1. Godkendelse af dagsorden og gennemgang af punkter (19.10). 2. Økonomi ved kassereren
Læs mereVil I være med. Folkekirken tager medansvar og drager omsorg for udsatte! Folkekirken er mere end højmesse, perlegrus og kirkekoncerter!
Vil I være med til at arbejde for samfundets udsatte og dermed understrege, at folkekirken er en handlende kirke i forhold til aktuelle, sociale problemer? Folkekirken tager medansvar og drager omsorg
Læs mereDiakoni som kultur. Fyraftensmøde Diakoniudvalget Kbh. Stift Onsdag d. 29. oktober 2014 cyj@filadelfia.dk
Diakoni som kultur Fyraftensmøde Diakoniudvalget Kbh. Stift Onsdag d. 29. oktober 2014 cyj@filadelfia.dk Mine to vigtigste budskaber Diakoni er mere end aktiviteter det er også værdier og kultur i hele
Læs mereDagsorden til Stiftsrådsmødet onsdag den 16. november 2011 kl. 14.00
Dagsorden til Stiftsrådsmødet onsdag den 16. november 2011 kl. 14.00 Mødedeltagere: Ester Larsen, Erik Vind, Inger Lund, Rasmus Kr. Rasmussen, Inge Dalsgaard, Jens Rønn Sørensen, Henrik Wigh-Poulsen, Eva
Læs mereBefolkningens bevægelser Årsafslutning 2009
Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009 Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af året 115.114 personer, en stigning på 519 personer i 2009. I 2009 blev der født 1.239 børn, mens antallet
Læs mereKirke og udviklingshæmmede i Haderslev stift - en rapport på baggrund af spørgeskemaer udsendt til præster og institutioner i Haderslev stift.
Stiftsudvalg for funktionshæmmede og opmærksomhedsforstyrrede (SUFO) Kirke og udviklingshæmmede i Haderslev stift - en rapport på baggrund af spørgeskemaer udsendt til præster og institutioner i Haderslev
Læs mereOrientering om Dansk Internationalt Skibsregister (DIS)
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 79 Offentligt NOTAT 11. december 2014 Orientering om Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) Nedenfor følger en orientering om udviklingen
Læs mereSkabelon for handlingsplan 2012
Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning
Læs mereNI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken
NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,
Læs mereKirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2
Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets
Læs mereTusindvis af danskere arbejder i udlandet
29. januar 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Tusindvis af danskere arbejder i udlandet Den fri bevægelighed på det globale arbejdsmarked gælder ikke kun den ene vej. Selv om fokus i debatten er rettet
Læs mereForedragsholdere 2016
Foredragsholdere 2016 Navn: Emner: Område: Adresse: Mail: Jens Barfod, tidl. sømandspræst i Lissabon, præst i Schweiz og vikarierende sømandspræst I Rotterdam Bil Bregnevænget 4, 3050 Humlebæk jens.barfod@yahoo.dk
Læs mereFDF Handlingsplan 2009-2010
FDF Handlingsplan 2009-2010 Baggrund for handlingsplanen FDFs Vision 2015: FDF er synligt, folkekirkeligt børne- og ungdomsarbejde med livsvigtige fællesskaber og meningsfyldte aktiviteter. Frivilligt
Læs mereProgram for Kirkeudvalgets studietur til Danske Sømands- og Udlandskirker i Bruxelles, London og Rotterdam
Kirkeudvalget 2008-09 KIU alm. del Bilag 75 Offentligt Program for Kirkeudvalgets studietur til Danske Sømands- og Udlandskirker i Bruxelles, London og Rotterdam 7. 9. september 2009. Folketingets Kirkeudvalgs
Læs merePræsentation. v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift
Præsentation v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift Viborg Stift strækker sig fra Aggersborg i nord til Blåhøj i syd og fra Fjaltring i vest til Hammershøj
Læs mereBefolkningens bevægelser Årsafslutning 2015
Befolkningens bevægelser Årsafslutning Ved udgangen af var befolkningstallet i Esbjerg kommune 115.748 personer og er dermed steget med 302 personer i. I blev der født 1198 børn, mens antallet af dødsfald
Læs mereVejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden
Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Indledning: Arbejdsgiveren (menighedsråd, provster og biskopper) og medarbejderen (kirkefunktionærer m.fl. og præster)
Læs mereEt trossamfund i Luthersk Mission
Et trossamfund i Luthersk Mission Flere og flere medlemmer af Luthersk Mission (LM) overvejer af samvittighedsmæssige, teologiske, missionale og kirkelige grunde deres medlemskab af folkekirken. Baggrunden
Læs mereKIRKEN ER.. 1. HVAD ER KIRKEN? KIRKEN ER MISSIONAL KIRKEN ER MENNESKER MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE
MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE Oplæg til samtale v. Samvirkende Menighedsplejers Årsmøde På Hotel Nyborg Strand Lørdag, den 10. april 2010 Mogens S. Mogensen Intercultural.dk MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE 1 Kirken
Læs mereOrientering om Dansk Internationalt Skibsregister, DIS, 2013
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 117 Offentligt NOTAT December 2013 Orientering om Dansk Internationalt Skibsregister, DIS, 2013 Nedenfor følger en orientering om udviklingen
Læs mereBefolkningens bevægelser Oktober kvartal 2008
Antal borgere Befolkningens bevægelser Oktober kvartal 2008 Befolkningen og dens bevægelser i Esbjerg Kommune i oktober kvartal 2008 I oktober kvartalet blev der født 288 børn, mens antallet af dødsfald
Læs mereBefolkningens bevægelser Årsafslutning 2010
Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2010 Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af året 115.184 personer, en stigning på 70 personer i 2010. I 2010 blev der født 1.264 børn, mens antallet af
Læs mereHANDLINGSPLAN BYENS RUM. Aarhus har en vision om at være en God By for Alle. Sagsnummer: 17/
Side 1 af 10 Aarhus har en vision om at være en God By for Alle. Sagsnummer: 17/006088-7 Et aspekt i dette er, at der skal være plads og rum i byen til alle byens borgere. Dette også til byens hjemløse
Læs mereReferat. Menighedsrådsmøde Dagsorden Pkt. 1. Ad pkt. 1.
Holbæk den. 12. marts 2013, side 1 af 6 Referat af Menighedsrådsmøde Tirsdag den 12. marts 2013 kl. 19.00 Afholdes i Sortebrødreklostret Klosterstræde 7, 4300 Holbæk. Referat. Fraværende med afbud; Flemming
Læs mereUngdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti
Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Kirke-skole-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,
Læs mereGenerelle oplysninger AARH Hjælp og vejledning
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: University of Wisconsin-Madison Land: USA Periode: Fra:September 2010 Til:Januar 2011 Udvekslingsprogram:
Læs mereBeslutningsprotokollat - Stiftsrådet i Københavns stift
Beslutningsprotokol fra møde i Stiftsrådet Onsdag den 22. maj 2013 kl. 16.30 20.00 i Helligåndshuset, Valkendorfsgade 23, 1151 København K. Der forelå afbud fra: Torben Larsen Anders Gadegaard For mødet
Læs mereBefolkningens bevægelser Årsafslutning 2012
Antal personer Befolkningens bevægelser Årsafslutning Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af 115.051 personer og er dermed faldet med 61 personer i. I blev der født 1.156 børn, mens antallet
Læs mereISOBRO. Analyse af udviklingen i de danske indsamlingsorganisationers. perioden 2003-2007
ISOBRO Analyse af udviklingen i de danske indsamlingsorganisationers indtægter mv. i perioden 2003-2007 Deloitte ISOBRO Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning og formål 1 2. Gennemførelse af undersøgelsen
Læs mereMinisterens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur
Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af forvaltningen af statens boliger. Marts 2009
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af forvaltningen af statens boliger Marts 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større
Læs mereÅrsrapport for 2018: Stiftsudvalgets navn: Diakoniudvalget i Haderslev Stift. Møder i løbet af 2018:
-- AKT 370672 -- BILAG 1 -- [ Årsrapport for 2018_ ] -- Årsrapport for 2018: Stiftsudvalgets navn: Diakoniudvalget i Haderslev Stift Møder i løbet af 2018: Udvalget har haft 4 ordinære udvalgsmøder. Referater
Læs mereHvordan skal de maritime uddannelser udvikles, så fremtidens søfarende kan gøre en forskel for Det Blå Danmark
Hvordan skal de maritime uddannelser udvikles, så fremtidens søfarende kan gøre en forskel for Det Blå Danmark MARITIM SIKKERHED, SUNDHED OG MILJØ 2011 Specialkonsulent Pernille Trojahn Kristiansen Søfartsstyrelsen
Læs mereVEDTÆGTER. for. Folkekirkens Konfirmandcenter
J.nr. 35114 VEDTÆGTER for Folkekirkens Konfirmandcenter 1. Navn, formål og hjemsted 1.1 Foreningens navn er Folkekirkens Konfirmandcenter (herefter i vedtægterne også anført som Centret ). 1.2 Foreningens
Læs mereDiakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014
Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview
Læs mereDen gældende ordning for folkekirkens styre
Den gældende ordning for folkekirkens styre Oplæg ved departementschef Henrik Nepper-Christensen Indledning Når man skal drøfte, om noget skal forandres, er det altid nyttigt at begynde med et overblik
Læs mereHvor tilfreds var du med dit ophold? Meget tilfreds. Universitet fungerede godt, om end det mindede en del om det danske system.
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Nordisk sprog og litteratur Navn på universitet i udlandet: Bergen universitet, UiB Land: Norge Periode: Fra: 09-08-2011 Til: 19-12-2011 Udvekslingsprogram:
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014 Gennemgang af flygtninge og integrationsområdet Baggrund Med udgangspunkt i et ønske fra et medlem
Læs mereReferat af Repræsentantskabsmøde 2014 Danske Sømands- og Udlandskirker
Referat af Repræsentantskabsmøde 2014 Danske Sømands- og Udlandskirker Repræsentantskabsmødet holdes jf. indkaldelse af 27. maj 2014 onsdag, den 20. august 2014 kl. 13.00-17.00 på Hotel Nyborg Strand,
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE 2013
GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling
Læs mereDANSKERNES KENDSKAB OG HOLDNING TIL FOLKEKIRKENS SOCIALE ARBEJDE
DANSKERNES KENDSKAB OG HOLDNING TIL FOLKEKIRKENS SOCIALE ARBEJDE Undersøgelsen er gennemført for Presse og Kommunikation i Aalborg Stift Udarbejdet af: af JYSK ANALYSE A/S, A/S foråret 2017 Om undersøgelsen
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE 2015
GENTOFTE KOMMUNE 4. marts LEAD NOTAT FORRETNINGSUDVIKLING OG DIGITALISERING BEFOLKNINGSPROGNOSE Befolkningstallet stiger fortsat: Den 1. januar var der 74.932 borgere i Gentofte Kommune, og væksten fortsætter.
Læs mereHøringsnotat om Debatoplæg fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken
Høringsnotat om Debatoplæg fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken (høringsnotat af 7. november, der er korrigeret den 12. november 2013) Dato: 12. november 2013
Læs mereREGULATIV. for. organiststillinger. aflønnet efter lønrammesystemet. Dette regulativ er gældende for stillingen som organist
REGULATIV for organiststillinger aflønnet efter lønrammesystemet Dette regulativ er gældende for stillingen som organist ved Udfyld feltet og hop fra felt til felt med tabulatortasten. kirke(r) og indeholder
Læs mereBefolkningens bevægelser Årsafslutning 2014
Befolkningens bevægelser Årsafslutning Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af 115.446 personer og er dermed steget med 351 personer i. I blev der født 1.155 børn, mens antallet af dødsfald
Læs mereMenighedsrådsmøde referat 2015 04 09 Side 1 af 8
Tjørring sogn Referat MR - møde d. 9. april, 2015 kl. 18.45 Værdigrundlag Vi er som evangelisk-luthersk folkekirke i Tjørring forpligtet på Bibelen og de lutherske bekendelsesskrifter i alt hvad vi arbejder
Læs mereUdgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri
Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette
Læs mereSkatteministeriet J.nr Den
Skatteudvalget (2. samling) L 94 - Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2004-711-0041 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 94 - Forslag til Lov om beskatning af søfolk. Hermed fremsendes
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt Folketinget Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Christiansborg 1240 København K
Læs mereDOK DIAKONALE ORGANISATIONER I KØBENHAVN
DOK DIAKONALE ORGANISATIONER I KØBENHAVN Til September 2016 Socialudvalget, Københavns Kommune Invitation til dialog og vidensudveksling DOK Diakonale Organisationer i København, er et fællesforum for
Læs mereSekretariatsledelsen. Onsdag 10. december Regionshuset Niels Bohrs Vej Aalborg Ø
Sekretariatsledelsen Onsdag 10. december 2014 16.00 18.00 Regionshuset Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Opsamling på bestyrelsesmøde og direktionsmøde 3. Aktuelle
Læs mereKL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed
KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløsheden blandt de unge står højt på den politiske dagsorden. Ungdomsarbejdsløsheden ligger nu på det højeste niveau siden midten af 90 erne. Aktuelt var
Læs mereLørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1
Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med
Læs mereHvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK
Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK 25. ausgust 2015 Professor, mag. scient. soc. Lisbeth B. Knudsen Institut for Sociologi og socialt Arbejde Aalborg Universitet, Kroghstræde 5, 9220 Aalborg
Læs mereTilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti
Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti 2 Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti Baggrund Bispebjerg-Brønshøj Provsti ønsker med initiativet
Læs mereFoto: Danmark i vandkanten. Overnatningstal jan. til juli 2016 KERTEMINDE KOMMUNE
Foto: Danmark i vandkanten Overnatningstal jan. til juli 2016 KERTEMINDE KOMMUNE Generelt om turismen i Destination Kerteminde Haven ved Havet Det har været en speciel turist-sæson i Kerteminde (Danmark
Læs mereMasterplan. Odder Provsti 2016
Masterplan Odder Provsti 2016 Hvorfor nye pastorater i Odder Provsti? Fra 8 til 3 pastorater Et pastorat er et antal sogne, som deler en eller flere præster. Der er nu 8 pastorater i Odder Provsti, fremover
Læs mereAnalyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen
Analyse 19. maj 216 Hvem indvandrer til Danmark? Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Indvandringen til Danmark har de sidste år været på et højt niveau. Denne analyse ser på statsborgerskab og opholdsgrundlag
Læs mereGodkendt med tilføjelsen af organistens ansøgninger
Menighedsrådsmøde nr. 324, 18.02.2015 kl. 17.00 Indleder: Lise H. Sørensen Afbud: Sigfred Lauridsen, Kirsten D. Sejthen, Lise-Lotte Hovgaard, Steen Victor Christensen Dagsordens punkter Kort redegørelse
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget 2012-13 B 8 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 3. september 2013 Kontor: Strafferetskontoret
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Folketallets bevægelser, 2004-2013 Pr. 1. januar 2014 er indbyggertallet i Aarhus Kommune 323.893 personer. Befolkningen er steget med 4.799 personer
Læs mereSvar på 10-dages forespørgsel fra Venstre og Liberal Alliance: Afdækning af hvordan Det Sociale Frikort anvendes i Aarhus Kommune
Svar på 10-dages forespørgsel fra Venstre og Liberal Alliance: Afdækning af hvordan Det Sociale Frikort anvendes i Aarhus Kommune Side 1 af 5 Baggrund Venstre og Liberal Alliances byrådsgrupper har til
Læs mereStrategi- og virksomhedsplan
Strategi- og virksomhedsplan 2014 2016 Indledning I Socialt Lederforum ønsker vi, at Socialt Lederforum er en attraktiv interesseorganisation for tilbud til mennesker med funktionsnedsættelse og særlige
Læs mereTurisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning
Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober
Læs mereForslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere)
Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) 1 I lov nr. 352 af 6. juni 1991
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Folketallets bevægelser, 2005-2014 Pr. 1. januar 2015 er indbyggertallet i Aarhus Kommune 326.246 personer. Befolkningen er steget med 2.353 personer i
Læs mereProtokol. 1 Menighedsrådsmøde Mølholm Sogn 9. juni 2016 referat. Mødedato: Torsdag, den 9. juni 2016 Mødetidspunkt: 17:30 20:00
1 Menighedsrådsmøde Mølholm Sogn 9. juni 2016 referat Protokol Mødedato: Torsdag, den 9. juni 2016 Mødetidspunkt: 17:30 20:00 Mødelokale: Sognehuset Medlemmer: Erik Steen Nielsen, Finn Illum, Frode Elkjær
Læs mereEtablering af Business Region North Denmark.
Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner
Læs mereKoncept for håndtering af flaskehalslisten
Koncept for håndtering af flaskehalslisten Beskæftigelsesregion Midtjylland August 2006 Koncept for håndtering af flaskehalsbevillingen Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 1 2. FLASKEHALSBEVILLINGEN...
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet. Kissen Møller Hansen, Sonja Iskov, Lars Bahl / Billedhuset 2.
Regeringen Titel: Udgiver: Bedre mad til ældre Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet Udgivelsesår: 2001 Udgave, oplag: Fotos: Sats: Tryk og bogbind: 1. udgave, 1. oplag, 1.000
Læs mereDagsorden til Stiftsrådsmødet onsdag den 21. maj 2014 kl. 14.00-17.00
Dagsorden til Stiftsrådsmødet onsdag den 21. maj 2014 kl. 14.00-17.00 Mødedeltagere: Tine Lindhardt, Henrik Wigh Poulsen, Erik Vind, Ester Larsen, Helga Højsager, Bente Kaysen, Grethe Krogh Jakobsen, Mikael
Læs mereTak for din henvendelse af 3. september 2009, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:
Lars Rasmussen MB Nærumsgade 3, 3. th. 2200 København N Dato: 11.9.09 Sagsnr.: 2009-119449 Dok.nr.: 2009-517436 Kære Lars Rasmussen Tak for din henvendelse af 3. september 2009, hvor du stiller følgende
Læs mereFolkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk
Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:
Læs mereKirkens Liv & Vækst. Diakoni i sognet. Lørdag den 7. marts på Diakonhøjskolen i Århus
Kirkens Liv & Vækst Diakoni i sognet Lørdag den 7. marts 2009 på Diakonhøjskolen i Århus et stiftsarrangement til inspiration for menighedsråd, præster, ansatte og frivillige i Århus Stift første lejlighed
Læs mere.. AT VEDKENDE SIG DEN PLIGT, DER FØLGER MED ENHVER RET.. TO ACKNOWLEDGE THE DUTY THAT ACCOMPANIES EVERY RIGHT
1 REPRÆSENTATIONER I BESTYRELSER M.V. Y s Men er repræsenteret i en række bestyrelser og beklæder mange tillidsposter. Det kan være på såvel regionalt, som distrikts og klubplan. Denne fortegnelse søger
Læs mereHer er et par eksempler på, hvordan opgaven med at inkludere og involvere indvandrere i kirkens liv gribes an forskellige steder i landet:
15.05.2018 Til menighedsråd og præster Opfordring til at drøfte folkekirkens møde med indvandrere I dag udgør indvandrere og efterkommere 13 % af Danmarks befolkning (276.929 personer fra vestlige lande
Læs mereRetningslinier pr. 11. marts 2014 for Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i Lov om Social Service.
Initialer: hop Sag: 306-2010-23337 Dok.: 306-2014-62737 Oprettet: 18. marts 2014 Retningslinier pr. 11. marts 2014 for Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i Lov om Social Service. Udvalg: Social-og
Læs mereBefolkningens bevægelser Årsafslutning 2013
Antal personer Befolkningens bevægelser Årsafslutning Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af 115.095 personer og er dermed steget med 44 personer i. I blev der født 1.234 børn, mens antallet
Læs mereBesvarelse af spørgsmål 29 alm. del stillet af Erhvervsudvalget den 8. februar
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 5. marts 2008 Besvarelse af spørgsmål 29 alm. del stillet af Erhvervsudvalget den 8. februar
Læs mereUdfordringer i Grønland
STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre
Læs mereNotat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Besvarelse af 10-dages forespørgsel vedrørende indlagte hjemløse
Notat Side 1 af 6 Til Til Kopi til Jette Jensen, Enhedslisten Orientering Aarhus Byråd Besvarelse af 10-dages forespørgsel vedrørende indlagte hjemløse Byrådsmedlem Jette Jensen, Enhedslisten har fremsendt
Læs mereFrivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab
Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab 1 Bliv frivillig Kulturelle oplevelser Hvis du går og tror, at kirkens arbejde kun består i det, som præster, ansatte
Læs merePerspektivplan 2. forslag
Perspektivplan 2. forslag PRÆSENTATION AF DET GRØNLANDSKE HUS / HISTORIEN Det Grønlandske Hus (DGH) er et kontakt- og samlingssted, der tilbyder rådgivning inden for retslige, uddannelsesmæssige, integrationsmæssige
Læs mere