Den videre udvikling af DSUKs arbejde

Transkript

1 Den videre udvikling af DSUKs arbejde Gruppearbejde ved landsmøde den 20. august 2014 Ca. 180 deltagere inddelt i 17 grupper Mål: Formulere 3 hovedpunkter for den videre udvikling af DSUKs arbejde Indhold: Sammenfatning af hovedpunkter (MAB, sekretariatet), kopi af flipovers og uddybende referater

2 Kirke Folkekirken i udlandet Folkekirke i udlandet både af navn og gavn! Arbejde frem mod at blive en større og mere synlig integrering af folkekirken DSUK er primært kirke ej hjælpeorganisation eller konsulat Samarbejde med andre udvide horisonten Først og fremmest kirke! socialt engagement, projekter, konsulenter Samarbejde med andre aktører, lokal opmærksomhed på, at vi ikke er alene derude, fastholde at vi er kirke Understøtte at folk kan være kirke selv ude og hjemmefra Folkekirken skal påtage sig et større ansvar også økonomisk for udlandsarbejdet. Udenfor det det almindelige budget! Kirkerne skal selv vise vilje (også økonomisk) Præsterne i DSUK skal have reel status som folkekirkepræster DSUK må støtte brugen af det danske sprog i blandede ægteskaber DSUK må sikre kontinuitet omkring lokalkendskab og lokal forankring Evt. overvejelse om at præsterne dækker bredere eller rejsepræster Udekirkerne kan virke som videns centre for danskere i udvidet lokalområde - men nogle opgaver løses bedst af konsulater, der får penge for det! Den genkendelige gudstjeneste er vigtig, giver følelse af hjem. Sømandskirken Sømandskirker skal køre som nu! Sømandskirkerne skal bestå med skibsbesøg gerne kombineret med lokal koloni Sømandskirkearbejdet fortsættes men nytænkes Sømænd: Mulighed for kredse i Danmark at adoptere et eller flere skibe gavnligt for kreds og sømand Sømandscentre i havnene Sømandskirker/centrer, hvor skibene kommer med sejlende præster fra havn til havn

3 Koncentrer indsatsen i få bæredygtige centre hvor kirke for den lokale dansker koloni kan kombineres med skibsbesøg og præsten rejse ud herfra til andre steder med mange danskere. Ungdomsarbejde Ungdomsarbejde fastholdes og udvides måske i Vancouver? Fortsat fokus på ungdomsarbejdet Ungdommen er fremtidens DSUK Ungdomsarbejde vise vejen til kirkeligt fællesskab Ungdomsarbejdet er vigtigt! DSUK må støtte unge ude så de unge kan støtte DSUK hjemme uden at blive skuffede Ungdom: Forsæt med at støtte ungdomsarbejdet, men vær opmærksom på, hvordan vi kommer i kontakt med dem. Møde DSUK på sociale medier Puljemidler til ungdomsarbejdet Fortsat opbakning til ungdomsarbejdet Ungdomsinformationskampagne i samarbejde med Danes WW, UM og andre relevante aktører. Projekt: Fælles fondsansøgning Synlighed/Kommunikation Øget kendskab til DSUK via Stiftsbestyrelserne Arbejde med synliggørelse lokalt og i Danmark DSUKs arbejde skal gøres mere kend i folkekirken (oplysning!) Vi skal klargøre og synliggøre vores forhold til folkekirken Synliggørelse af DSUK eksternt og internt Fokus på de enkelte kirker derude DSUK skal animere og inspirere Mere information omkring folks rettigheder til kirke og kirkelig betjening, når de bor i udlandet, uanset om de bor et sted, hvor der allerede er etableret en kirke eller ej. Fleksible løsninger mange steder (IT + kirkelig betjening) Fleksibilitet brug af IT, rejsepræster, nordisk samarbejde

4 DSUK-internt Politisk fokus på DSUKs kommende opgaver og eksistensberettigelse DSUK skal styrkes indadtil: Organisatorisk (betegnelse folkekirken i udlandet er problematisk juridisk og økonomisk, styrkelse af den hjemmelige fundraising, mulig ansættelse af fundraiser Baglandet større synlighed af DSUK herhjemme, større tillid til græsrødderne Respektere forskelligheden i enheden Konsolidere grundopgaverne Fælles forenings -opgave (nødvendigheds princip) Øget solidaritet indenfor hele organisationen Socialt arbejde Det sociale arbejde en en del af arbejdet af DSUK-præsternes arbejde. Engagement i sociale anliggender Socialt arbejde/diakoni: DSUKs kirker har altid udført sociale opgaver. Nye sociale opgaver bør ikke iværksættes på bekostning af eksisterende opgaver/pligter DSUK har en social forpligtelse overfor udsatte danskere i udlandet DSUK er ikke nødhjælpsorganisation, og har ikke relevante erfaring. Koncentrer derfor indsatsen omkring lokalt forankrede danske kirker, med almindelig diakoni, omsorgsarbejde og hjælp til lokale danskere i nød. Samarbejd hellere med nordiske kirker, istedet for at kopiere deres arbejdsområder. Undgå at påtage (for mange) opgaver fra konsulaterne, der er bedre stillet (og aflønnet).

5 Mobilitet nye steder Mobilitet danskere nye steder (Dubai, Thailand) Vi skal forsøge en ordning med et mobilt makkerpar bestående af en præst og en ungdomsrådgiver, der i løbet af f.eks. 3-5 måneder opretter en menighed i nye byer, hvor der er danskere. Herefter tager de lokale ildsjæle over. Gøre forsøg med korte udstationeringer af præster efter efterspørgsel Ved opstart af nye kirkelokationer er det vigtigt at der er en menighed, der kalder en præst Etablering af rejsepræsteordning, der kan udbygges i lokale menigheder efter behov og økonomisk formåen Udvikling af mobilitet og fleksibilitet og kompetenceudnyttelse Men alternative løsninger kan bruges hvor der kun er få danskere samlet, fx sjælesorg via Skype, fjernundervisning af konfirmander osv. Evt kombineret med lægfolk der bor lokalt og kender forholdene. Undgå at udsende præst til områder uden baggrund for lokal kirke. Ellers sprørgsmål: hvor blev kirken af? Hvor lokalt ønske om ny kirke, må kræve konkret projektbeskrivelse, inkl fremskrivning for hvordan driften skal financieres efter projektmidlerne udløber. Emigrantkirker DSUK som tovholder for emigrantkirker. De betaler selv men hører stadig med.

6

7

8

9

10

11

12 Gruppe 6: Indkredse 3 emner, der er vigtige at fokusere på de næste 10 år. Det sociale arbejde er en vigtig del af kirkens arbejde. Det er vigtigt at have midlerne til at kunne udføre de forskellige sociale opgaver, kirken påtager sig. DSUK skal være en del af folkekirken, således at vi både kan få et bedre økonomisk fundament via lønninger til at løse de mange opgaver præsterne i udlandet står med og samtidig for at folk bedre kan forstå, hvad kirken er. DSUK kan være forvirrende for folk, folkekirken og dens præmisser kender folk i forvejen. Fælleskirkelige aftaler lokalt kunne også være med til at afhjælpe nogle af de økonomiske udfordringer samt vidensforviklinger omkring vores navn og virke. Enten bør der laves en fælleskirkelig aftale i alle de lande, hvor vi er repræsenteret eller også skal der en større oplysningskampagne til. Det bør bestyrelsen tage op på et højere niveau, så det ikke er noget præsterne skal sidde og bakse med lokalt. En fremtidig ordning bør indeholde disse overvejelser. Arbejde frem imod at blive en større og mere synlig integrering af Folkekirken. Præmisserne i dag for menighederne er en anden sammensætning en tidligere. I dag er det nemt at rejse ud og nogen er således ude i meget korte perioder, således at man ikke ligeså nemt får en fast menighed som dengang folk rejste ud og ikke havde råd til at rejse hjem igen, giftede sig lokalt eller andet der gjorde, at de blev boende lokalt. Ved opstart af nye kirkelokationer er det vigtigt, at der er en menighed, der kalder en præst. Det er en vigtig præmis for en kirkes opstart, at der er en menighed, der kalder en præst og har et defineret formål for præsten, således at præsten ikke sendes ud til en diffus og udefineret opgave uden en menighed blot fordi der er danskere. Et behov sådanne steder kan afsøges via diakonalt arbejde gennem andre foreninger før der træffes beslutninger om eventuelt at sende en præst. Det sociale arbejde har brug for synlighed især igennem lokaler, der kan danne rammer om arbejdet og gør at man altid kan møde kirken. Det er svært for folk at henvende sig til en kirke eller præst, hvis der ikke er et helt konkret sted, de kan møde op. Information omkring folks rettigheder til kirke og kirkelig betjening, når de bor i udlandet uanset om de bor et sted, hvor der allerede er etableret en kirke eller ej. En større tilgængelighed til at dække bredere, hvis der er behov uden for ens naturlige udstationering. Hvis vi vil være folkekirke, må vi også være, hvor danskerne er og så må vi ligeledes også kende vores ansvar og vide, hvilke opgave det så er vi forventes at løse og skulle løse som folkekirke i udlandet.

13

14

15

16 Kære Margith og bestyrelsen for DSUK Tak for et godt årsmøde! Med venlig hilsen Gunnar Kasper Hansen Jeg var valgt til referent for gruppe på årsmødet og forstod det sådan, at jeg som sådan efterfølgende skulle give et referat af vores drøftelser. Det gør jeg, og har jeg misforstået opgaven, så undlad at læse følgende: 1. Præsterne i DSUK skal have reel status som folkekirkepræster. Tidl. var der forskel på DKU-præsternes og sømandspræsternes status, men der blev også tidligere på mødet talt om en ny kongelig resolution. Omhandler den og har den ændret på dette forhold? Vi drøftede også uklarheden i det at omtale DSUk som folkekirkeliog eller som en del af Folkekirken. Min kommentar: Det omhandlede også den problematik, som Kresten Drejergaard senere på mødet var inde på. 2. DSUK s arbejde skal gøres mere kendt i Folkekirke. Vi talte om et mere oplysningsarbejde. 3. Folkekirken skal påtage sig et større ansvar - også økonomisk - for udlandsarbejdet. Det har også sammenhæng med vores første kommentar. Menighederne/kirkerne skal vise vilje (også økonomisk). På den anden side må Folkekirken også påtage sig et ansvar for betjeningen af de mange af dens medlemmer, som i kortere eller længere tid opholder sig uden for Danmarks grænser. Det er ikke meningen, at Folkekirken skal betale for dem, der selv kan gøre det. 4. Ungdomsarbejdet er vigtigt. Stor enighed i gruppen. 5. Det sociale er en del af DSUK s arbejde. Det var der også enighed om, men det er min opfattelse af diskussionen, at de fleste også mente, at der var grænser for, hvad DSUK skulle påtage sig. 6. Kirkerne skal vise vilje (også økonomisk). Se også pkt. 3.

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28 Fra: Mogens Lindhardt Sendt: 20. august :06 Til: Margith Pedersen; Emne: Gruppe 16. Hovedpunkter fra drøftelserne. Gruppe 16. Hovedpunkter fra drøftelserne. Vi var omkring de fleste af punkterne. Kirkeforståelsen: Hvis vi vil være "folkekirken i udlandet", betyder det, at være kirke, hvor danskere er. Uanset om de er mange (nok) eller få eller bare en enkelt. Det skal være muligt at få kontakt, uanset hvor og hvor mange. Det betyder for selvforståelsen: DSUK skal bistå folk til at være kirke selv (og måske i højere grad end det sker i DK). Understøtte, hvis der er 400 som vil være kirke, skal det understøttes, men også hvis en enkelt et sted i verden, som har brug for samtale og hjælp, eller vil have et kendt dansk udtryk i forbindelse med en begravelse, en dåb. Det ene kræver måske en præst, helt eller delvist, det andet vejledning i, hvordan han kan bygge et lille ritual op, ved siden af eller indenfor de muligheder, der er, hvor han er. Vi kom også omkring ungdomsarbejde, som alle fandt vigtigt.!0.000 danske unge tager ud hvert år - som studerende. Dertil kommer mange andre unge, som er ude med andre opgaver. Socialt arebjde: for unge, men også for ældre, besøgsarebjde etc. En meget vigtig del. Samarbejde: I alle diskussionerne blev samarbejde trukket frem. Nødvendigt at være meget åben overfor samarbejdsmuligheder, både lokalt ude og overordnet hjemme. Konkret er vores forslag til at åbne for den del: Fælles fondsansøgning fra mindst: DSUK, Danish WW, UM, Kulturinstitutterne og andre interessenter. Projektet er et informationsprojekt, hvor man SAMLER OG FORMIDLER AL DEN VIDEN, VI HAR OMKRING DET AT REJSE UD ELLER VÆRE SOM DANSKER I UDLANDET: kontakter, aktiviteter, muligheder for at møde danskere etc. etc. Om mulige steder, hvor man selv kan være med og evt både gøre indsats og få indtryk af danskeres livsforhold i udlandet. Altså et omfattende informationsprojekt, som omfatter service, kulturel og social kontakt, i de regi, hvor det nu måtte findes.

29