Tak for din henvendelse af 3. september 2009, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Transkript

1 Lars Rasmussen MB Nærumsgade 3, 3. th København N Dato: Sagsnr.: Dok.nr.: Kære Lars Rasmussen Tak for din henvendelse af 3. september 2009, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: Hvor mange udenlandske statsborgere befinder der sig efter forvaltningens vurdering i prostitutionsmiljøet, i hjemløsemiljøet og blandt andre udsatte grupper i København? (1) Er der sket en stigning i antallet af udenlandske statsborgere der færdes i disse miljøer? (2) Fra hvilke lande kommer disse udenlandske statsborgere? (3) Er forvaltningen bekendt med at udenlandske statsborgere er omkommet på gaden i København indenfor de seneste år? (4) Hvad er grunden til at man ikke kan hjælpe hjemløse der ikke er danske statsborgere? (5) Socialforvaltningens svar Spørgsmål 1: Hvor mange udenlandske statsborgere befinder der sig efter forvaltningens vurdering i prostitutionsmiljøet, i hjemløsemiljøet og blandt andre udsatte grupper i København? Det er ikke muligt at komme med præcise tal for, hvor mange udenlandske statsborgere, der befinder sig i prostitutionsmiljøet, hjemløsemiljøet og blandt andre udsatte grupper i København. Det skyldes, at de ofte ikke søger hjælp fra kommunen, da mange af dem ikke er registrerede her i landet. Socialforvaltningen har henvendt sig til Kompetencecenter for Prostitution, som er et nationalt videnscenter på området. Kompetencecenter for Prostitution oplyser, at hverken de eller Center mod Menneskehandel har præcise tal for området, men at der i København findes klinikker, hvorfra der drives prostitution. Heraf er 98 drevet af personer af thailandsk oprindelse og 25 drevet af personer med anden udenlandsk oprindelse. Der arbejder 3-5 prostituerede på hver klinik. En del af de prostituerede, der arbejder i klinikkerne, er danske statsborgere.! " #$% &'( )))

2 Dertil kommer stripklubber, hvor der foregår prostitution, gadeprostitution og eskort. Indenfor disse typer af prostitution er mørketallene meget store, men det kan oplyses, at et mødested for udenlandske kvinder i prostitution på Vesterbro i 2. kvartal i år har haft 357 besøg. De kvinder, som kommer der, er langt overvejende fra Afrika og Central- og Østeuropa. Side 2 af 5 Ifølge SFI s seneste hjemløsetælling (af 8. september 2009) var der i februar måned 2009 i alt 1542 hjemløse i København Kommune, mens der i hovedstadsområdet samlet var 2432 hjemløse. (49 % af det samlede antal hjemløse i Danmark). Det oplyses i SFI-rapporten, at 33 % af de hjemløse er 1. eller 2. generationsindvandrere eller -flygtninge. Det er ikke opgjort, hvor mange af disse, der ikke er danske statsborgere eller har opholdstilladelse i Danmark. Det oplyses, at det på landsplan er 3 % af de hjemløse, der hverken er danske statsborgere eller 1. eller 2. generationsindvandrere eller -flygtninge. Heraf må det sluttes, at de opfatter sig selv som udlændinge, og at de muligvis ikke har opholdstilladelse i Danmark. Misbrugere kan også nævnes som en udsat gruppe. Der er ikke indskrevet personer i misbrugsbehandling i Københavns Kommune, som ikke har lovligt ophold i Danmark. Af SFI-rapporten fremgår det, at 70 % af alle hjemløse er misbrugere af narkotika, medicin eller alkohol. Hvor mange af disse, der er udlændinge er ikke opgjort. Spørgsmål 2: Er der sket en stigning i antallet af udenlandske statsborgere der færdes i disse miljøer? I SFI s rapporten fra 2007 om hjemløse oplyses det, at der i 2007 var 1886 hjemløse i Københavns Kommune, og at 27 % af de dem oplyste at have anden etnisk baggrund end dansk. Det oplyses ikke, om de er danske statsborgere og/eller har lovligt ophold i Danmark. SFI har, som nævnt ovenfor, i år opgjort, at der i København er 1542 hjemløse i København, og at 33 % oplyser at være 1. eller 2. generationsindvandrere eller flygtninge. Det betyder, at antallet af hjemløse, der ikke er opgjort som værende af dansk oprindelse må anslås at være uændret på ca. 510 personer. Kompetencecenter for Prostitution og Center mod Menneskehandel har ikke tal, der kan redegøre for om antallet af udenlandske statsborgere i prostitutionsmiljøet er stigende.

3 Side 3 af 5 Spørgsmål 3: Fra hvilke lande statsborgere? kommer disse udenlandske De udenlandske statsborgere, der er hjemløse i København, kommer ifølge SFI s opgørelse fra i år fra hele Verden. Der er ca. lige mange fra Afrika (5 %), Mellemøsten (6 %) og Europa (7 %). Særligt på varmestuer opholder sig en betydelig mængde udlændinge. 17 % af de, der har overnattet på en varmestue, kommer fra de øvrige EU-lande, og yderligere 8 % kommer fra de øvrige nordiske lande. Af dem der kommer fra EU, fremgår det, at det særligt drejer sig om personer fra Rumænien og Polen. Blandt de prostituerede er der ud over større grupper fra Thailand, Afrika og Øst- og Centraleuropa også personer fra Baltikum og Sydamerika og et mindre antal fra andre lande. Ifølge Reden International er der blandt gruppen af vestafrikanere mange, der vurderes at være ofre for menneskehandel og en stor del af thai erne, er danske statsborgere. Spørgsmål 4: Er forvaltningen bekendt med at udenlandske statsborgere er omkommet på gaden i København indenfor de seneste år? Ifølge Socialforvaltningens oplysninger er to udlændinge fundet døde på gaden i løbet af de seneste år. Det drejer sig om en svensk statsborger, som gadeplansmedarbejderne ikke forud for dødsfaldet havde kendskab til og en yngre polsk statsborger, som havde afvist at tage imod hjælp. Han blev fundet død på en bænk i en park. De udgående medarbejdere i kommunen kan i øvrigt oplyse, at yderligere tre svenskere og en mand fra Polen, fra hjemløsemiljøet i København, er døde. De tre svenskere døde i forlængelse af et hospitalsophold. Alle tre havde forud herfor kontakt til gadeplansindsatsen bl.a. blev de i et samarbejde mellem gadeplansmedarbejderen og de svenske myndigheder tilbudt at vende tilbage til Sverige. De tre tog imod tilbuddet, men returnerede senere til København, hvor de forud for dødstidspunktet havde kontakt til forskellige hjælpeforanstaltninger. Dødsårsagen var i de sidste tre tilfælde misbrugsrelaterede.

4 Den polske statsborger afgik ved døden på hospitalet efter ophold på et værested og efter flere tidligere indlæggelser. Side 4 af 5 Spørgsmål 5: Hvad er grunden til at man ikke kan hjælpe hjemløse der ikke er danske statsborgere? Afgørende for om udlændinge kan modtage ydelser efter den sociale lovgivning er om de har lovligt ophold i Danmark. Mulighederne for at hjælpe EU-borgere, der kommer til Danmark som hjemløse, er beskrevet i en orienteringsskrivelse fra det daværende Velfærdsministerium, hvori EU-borgeres ret til ydelser efter serviceloven er beskrevet: EU-borgere har ret til at opholde sig som turister i et andet EU-land i 3 måneder og som arbejdssøgende i 6 måneder under forudsætning af, at de kan forsørge sig selv og at de ikke ligger værtslandet til byrde. Til denne gruppe kan der alene ydes hjælp i forbindelse med hjemrejse jf. aktivlovens 12a. Personer, der ikke opholder sig lovligt her i landet, vil have ret til den hjælp, som ikke kan vente til de kommer hjem igen. Det gælder f.eks. akut lægehjælp mv. Forsorgshjem, herberger m.v. (servicelovens 110) Tilbud om ophold i forsorgshjem og herberger er midlertidige botilbud efter 110 i serviceloven. Optagelse er betinget af dels, at pågældende har lovligt ophold her i landet dels, at pågældende er omfattet af målgruppen for tilbuddet. Målgruppen for forsorgshjem m.v. efter 110 er»personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.«det er boformens leder, der træffer afgørelse om optagelse og som således skal vurdere, om der er tale om personer, der har lovligt ophold her i landet og som tilhører målgruppen. Tilsvarende gælder optagelse af besøgende i natcaféer m.v. etableret i tilknytning til en 110-boform. Da der er tale om åbne tilbud uden visitation og registrering kan det fx på grund af sprogproblemer m.m. være vanskeligt at vurdere, om der er tale om personer, der lovligt opholder sig her i landet og som tilhører målgruppen. Der kan derfor være behov for en nærmere undersøgelse af de pågældendes baggrund og situation, som kan gennemføres indenfor 1-2 dage. Det er en betingelse for at opnå statsrefusion, at ydelsen er tildelt i overensstemmelse med lovgivningen. Hvis en ydelse er tildelt uden hjemmel, kan kommunen ikke opnå statsrefusion. Hvis en kommune uretmæssigt har modtaget statsrefusion, skal den refunderes. En kommunes eneste hjælpemulighed er herefter tilbud om hjælp til at betale billetten til hjemrejsen et tilbud som af disse mennesker

5 umiddelbart opfattes som mindre attraktivt end tilværelsen som hjemløs i Danmark. Side 5 af 5 Disse mennesker fastholdes ved deres fortsatte ophold i Danmark i en udsigtsløs og helt utilfredsstillende situation, der ofte forværres af manglende erfaring med danske forhold og manglende danskkundskaber. I forberedelsen af en tilbagevenden til hjemlandet, er der brug for en særlig indsats med hyppig kontakt med den hjemløse. Det kan handle om en opstart på antabus, sårskifte, kontakt til hjemlandet og ambassader, rejsepas, rejseudgifter med mere. I denne proces er det af stor betydning, at kontakten til den hjemløse er kontinuerlig. Det er baggrunden for, at Københavns Kommune overfor Socialministeriet har rejst spørgsmålet om etablering af særlige foranstaltninger, der kan understøtte en tilbagevende til hjemlandet for at undgå, at disse mennesker fastholdes i en situation uden hjælpemuligheder. Indtil nu er dette ønske ikke blevet imødekommet. Venlig hilsen Anette Laigaard