Sted: Gentofte Hospital, Niels Andersens Vej 65, Hellerup

Transkript

1 D A G S O R D E N REGION HOVEDSTADEN UNDERUDVALGET VEDR. REGIONAL UDVIKLING Tirsdag den 6. oktober 2009 Klokken 8:30-10:30 Sted: Gentofte Hospital, Niels Andersens Vej 65, Hellerup Mødelokale: Administrationsbygningen - mødelokale 1 på 1. sal. Møde nr. 5 Medlemmer: Benedikte Kiær Michael Lange Bent Larsen Hans Toft Abbas Razvi Marianne Stendell Georg Miksa Allan Schneidermann Anna Rosbach

2 Indholdsfortegnelse Side 1. Handlingsplan for bæredygtig udvikling lokal Agenda 21 3 handlingsplan for virksomheden Region Hovedstaden 2. Udkast til redegørelse i forbindelse med underudvalget 5 vedr. regional udviklings tillægskommissorium vedr. uddannelses-/praktikpladser 3. Status på Interregprojektet Infrastruktur og Byudvikling 7 i Øresundsregionen (IBU) 4. Eventuelt 12 2

3 Den 6. oktober 2009 UNDERUDVALGET VEDR. REGIONAL UDVIKLING SAG NR. 1 HANDLINGSPLAN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING LOKAL AGENDA 21 HANDLINGSPLAN FOR VIRKSOMHEDEN REGION HOVEDSTADEN SAGSFREMSTILLING Handlingsplan for bæredygtig udvikling er en opfølgning på Strategi for bæredygtig udvikling som Regionsrådet vedtog den 3. februar Handlingsplanen afspejler de emner og problemstillinger, der fremgår af Agenda 21-strategien. Til forberedelse af Handlingsplan for bæredygtig udvikling har der været udarbejdet en proces- og tidsplan, der blev forelagt udvalget den 31. marts Proces- og tidsplanen beskrev implementeringen af styringsværktøjet miljø- og energiledelse på alle regionens virksomheder. Dette værktøj skulle være en hjælp til virksomhederne til at udarbejde en første udgave af en lokal handlings- /indsatsplan. Dette lokale arbejde er fundamentet for regionens samlede handlingsplan. Miljø- og energiledelse er et styringsværktøj, som skal sikre, at virksomhederne arbejder systematisk og struktureret med miljø- og energiområdet og løbende dokumenterer deres indsats, forbedringer og samlede miljøpræsentation. Dette arbejde foregår i en årlig cyklus. Der har været afholdt en række workshops om miljø- og energiledelse for regionens virksomheder. Der har i hele processen været fokus på de seks strategielementer (energi, luft og klima, vand, spildevand, kemikalier og affald) i Strategi for bæredygtig udvikling. Virksomhederne har indenfor disse strategielementer identificeret nødvendige indsatsområder og udpeget de konkrete løsninger, der giver mest miljø for pengene. Virksomhederne har arbejdet aktivt med i dette arbejde, som danner grundlaget for dels deres lokale indsatsplaner og dels for nærværende forslag til Handlingsplan for bæredygtig udvikling. Handlingsplanen er bygget op omkring de seks strategielementer, dog er energi lagt sammen med luft og klima, fordi det i praksis er svært at adskille. For hvert bæredygtighedsparameter er der givet en kort status. 3

4 Derefter er fælles mål angivet. Efter disse følger en liste med de tværgående indsatser, som kan danne grundlag for at nå de fælles mål. Hovedvægten i forslaget er lagt på oversigten over de lokale indsatser, som dokumenterer at der er tale om en handlingsplan med konkrete tiltag på virksomhederne og dermed en opfyldelse af målet om at feje for egen dør. Efter proces- og tidsplanen skal udvalget behandle forslaget den 6. oktober og den 1. december I den mellemliggende periode gennemføres intern høring og RegionH-MED udvalget behandler sagen på mødet den 28. oktober På den baggrund fremlægges forslaget til Handlingsplan til drøftelse. KONKLUSION Bilagsfortegnelse: 1. Handlingsplan for bæredygtig udvikling, Strategi for bæredygtig udvikling Lokal Agenda 21 Sagsnr: Arkiv: 4

5 Den 6. oktober 2009 UNDERUDVALGET VEDR. REGIONAL UDVIKLING SAG NR. 2 UDKAST TIL REDEGØRELSE I FORBINDELSE MED UNDER- UDVALGET VEDR. REGIONAL UDVIKLINGS TILLÆGS- KOMMISSORIUM VEDR. UDDANNELSES-/PRAKTIKPLADSER SAGSFREMSTILLING Regionsrådet har i august 2009 besluttet, at underudvalget vedr. regional udvikling skal arbejde med følgende delkommissorium: Underudvalget skal drøfte og give input til, hvorledes regionen som arbejdsgiver i virksomhederne og stabene kan bidrage til at etablere flere elevpladser og få flere gennem erhvervsuddannelserne såvel inden for det sundhedsfaglige som kontorfaglige område. Der skal tages udgangspunkt i både regionens nuværende arbejdskraftbehov og det fremtidige. Underudvalget har den 25. august 2009 fået fremsendt administrationens disposition for denne redegørelse vedr. uddannelses- og praktikpladser. Undervalget skal på mødet drøfte 1. udkast til redegørelse. I redegørelsen skitseres kort regionens nuværende beskæftigelsessituation samt rammer og vilkår for optag på henholdsvis de mellemlange videregående uddannelser, erhvervsuddannelserne samt SoSu-området. Herudover forsøger redegørelsen at afdække regionens uddannelsesforpligtigelse via dels et her og nu - billede af samtlige studerende og elever og dels via tre konkrete eksempler på uddannelsesopgaven i klinikken. Sidstnævnte illustrerer forholdet mellem uddannet og ikke-uddannet personale. Endelig indeholder redegørelsen en række anbefalinger, som udgør arbejdsgrundlaget for den endelige redegørelse til forelæggelse i december Første udkast til redegørelse er vedlagt som bilag. 5

6 KONKLUSION Bilagsfortegnelse: 1. Udkast til redegørelse i forbindelse med underudvalget vedr. regional udviklings tillægskommissorium vedr. uddannelses-/praktikpladser 2. Disposition for redegørelse Sagsnr: Arkiv: 6

7 Den 6. oktober 2009 UNDERUDVALGET VEDR. REGIONAL UDVIKLING SAG NR. 3 STATUS PÅ INTERREGPROJEKTET INFRASTRUKTUR OG BYUDVIKLING I ØRESUNDSREGIONEN (IBU) SAGSFREMSTILLING I henhold til kommissoriet for 2009 skal underudvalget for regional udvikling drøfte og kommentere de oplæg, som udarbejdes i regi af Interreg-projektet Infrastruktur og Byudvikling i Øresundsregionen (IBU). Den første orientering om proces og status for IBU blev drøftet på underudvalgets møde d. 17. februar 2009, mens der på mødet den 28. april blev orienteret om, at de første analyseresultater fra IBU ville ligge klar på en politisk konference 11. september Denne orientering vil primært orientere om det debatoplæg til banestrategi for en konkurrencedygtig Øresundsregion, som er et resultat af arbejdet i delaktivitet IBU 3, som Region Hovedstaden har det faglige ansvar for. IBU 3 har til formål at undersøge korridoren Femern Bælt og Øresundsregion herunder analyser af Femern Bælt forbindelsen og behovet for en fast HH-forbindelse. Administrationen vil på mødet komme med et kort oplæg om de vigtigste pointer i banestrategien. Baggrund IBU startede op 1. september 2008 og løber frem til slutningen af Projektet har et samlet budget på ca. 35 mio. SEK og 30 deltagende parter på begge sider af sundet. Hertil bidrager Øresundsbron med ca. 1 mio. SEK til belysning af fx nye pendlerprognoser på Øresundsbroen. Projektet består af fire delaktiviteter, som dækker fra byudvikling og infrastruktur til transportanalyser. De tre regioner har det faglige ansvar for hver sin delaktivitet, mens den tværgående delaktivitet IBU 4 skal levere data til brug for de øvrige delaktiviteter baseret på forskellige relevante trafikmodeller. Debatoplæg til banestrategi for en konkurrencedygtig Øresundsregion I forbindelse med Øresundstinget d. 11. september 2009, arrangeret af IBU og Øresundskomiteen, blev den første konkrete analyse fra IBU præsenteret. Der er tale om et debatoplæg udarbejdet af professor Otto Anker Nielsen og Lektor Alex Landex fra DTU, som analyserer og kommer med anbefalinger til en sammenhængende udvikling af jernbanenettet i Øresundsregionen. 7

8 Debatoplægget er tænkt som et sagligt indlæg og grundlag for videre politiske drøftelser mellem de nationale og regionale parter om udvikling af jernbanenettet i hele Øresundsregionen. (Debatoplægget vedlægges). Debatoplægget peger på, at en langsigtet strategi for forbedring og udbygning af jernbanenettet kan spille en væsentlig rolle for at knytte Øresundsregionen tættere sammen, bidrage til at løse væsentlige miljøudfordringer samt forbedre forbindelserne fra regionen til dens naboregioner. Udfordringen i den forbindelse er ikke alene hurtigere tog på tværs og ud af regionen, men også øget kapacitet i jernbanenettet for såvel person- som godstrafik. Oplægget slår fast, at nøglen for at etablere et fremtidssikret og sammenhængende jernbanenet i Øresundsregionen er investering i nybygningsløsninger, særligt en fast Helsingør-Helsingborg forbindelse, samt at de allerede fremlagte investeringsforslag realiseres, herunder nybygningsløsningen mellem København og Ringsted, og at disse fremtidssikres i forhold til fremtidige investeringer i fx en jernbaneforbindelse i Ring 5. Baneoplægget opstiller tre indsatsområder, som det anbefales, at der strategisk skal satses på. Således skal kommende satsninger: Forbedre pendlerlinjer med regionale lyntog (primært for rejser på km). Forbedre fjerntrafiklinjerne over længere afstande med højhastighedstog efter konventionel europæisk standard ( km) Forbedre godstrafikkens præstation med større hastighed og kapacitet. Beregninger af samfundsøkonomien tyder på, at en realisering af en sammenhængende satsning på udvikling af jernbanenettet i henhold til baneoplæggets anbefalinger vil kunne ske med en positiv samfundsøkonomi, både på dansk og svensk side. Oplægget finder dog også, at selvom der bygges nye jernbaner frem til 2020, og selvom en række nuværende strækninger opgraderes, vil der med den fortsatte vækst i trafikken stadig være mange kritiske kapacitetsflaskehalse til og fra Øresundsregionen og internt i denne. Baneoplægget skal derfor ses som input til en samlet strategi, der skal sikre, at de langsigtede investeringer hænger sammen, og at det undgås, at det senere bliver nødvendigt at foretage dyre ombygninger, der kunne være undgået med rettidig omhu. Banestrategien er udviklet ud fra et helhedsperspektiv, hvor de enkelte delelementer tilsammen spiller en væsentlig rolle i forhold til at skabe de langsigtede forbedringer for transportinfrastrukturen til/fra og internt i Øresundsregionen: 8

9 En fast HH-forbindelse det vurderes, at en HH-forbindelse allerede i dag kan være selvfinansierende og samtidig betale for en del af landanlæggene. Baneoplægget foreslår flere alternativer for en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg. I alle disse vurderes det som mest hensigtsmæssigt, at persontogstrafikken på tværs af Øresund opkobles på jernbanenettet i de centrale dele af byerne. Langsigtet strategi for godstog det vurderes, at det er nødvendigt med en ny godskorridor for internationalt gods for at sikre godstogstransporten de fornødne vækstmuligheder. Dette kunne fx indbefatte en særlig godstogsshunt fra Øresundsbroen syd om Kastrup. Den vestlige transportkorridor En ringforbindelse (Ring 5) vest om København vil kunne betjene nye stationsnære byområder. Strategien opstiller tre hovedalternativer for en ringforbindelse. Bedre forbindelse mod Sydsjælland og Tyskland vil sikre et større pendlingsopland til Øresundsregionen. Der er allerede planlagt projekter på Sydsjælland og i Tyskland, og det er et skridt på vejen. Men det vurderes, at der herudover er behov for flere nye baner og særlige strækninger kun til godstog. Helsingør til København For at få flest mulige fordele af en fast HHforbindelse bør banekapaciteten mellem Helsingør og København udbygges. Scenarier for fremtidens forbindelse mod Stockholm Der er undersøgt 4 alternativer for en ny eller opgraderet jernbane mellem Øresundsregionen og Stockholm. Korridorerne mod Oslo-Göteborg og Blekinge En opgradering af baner og stationer i korridoren mod Oslo-Göteborg vil kunne udkonkurrere fly til Göteborg. Den svenske højhastighedsudredning Debatoplægget til banestrategien, som også ser nærmere på højhastighedsbaner og mulige linjeføringer, skal ses i sammenhæng med den svenske regerings udredning: Höghastighetsbanor ett samhällsbygge för stärkt utveckling och konkurrenskraft, som netop er offentliggjort i Sverige. Udredningen, som blev præsenteret den 14. september 2009, foreslår anlæggelse af separate dobbeltspor for togtrafik, der kan køre op til 320 km/t på strækningerne Stockholm-Göteborg og Stockholm-Malmø. 9

10 Dette vil også have en positiv effekt på afviklingen af person- og godstrafikken i disse to korridorer. Prisen er beregnet til at være 125 mia. SEK og det vurderes, at projektet er samfundsøkonomisk holdbart. I udredningen anbefales det, at højhastighedstoget fra Jönköping mod Malmö både kan køre over Helsingborg inden det ender i Malmö, og over Hässleholm til Malmö. Der peges i udredningen på, at muligheden for at koble et svensk højhastighedsnet sammen med det europæiske net afhænger af, at de eksisterende baner i Danmark og Nordtyskland opgraderes, således at der kan køres hurtigere på skinnerne. Det bedømmes i udredningen, at muligheden for at køre mere end 250 km i timen på det danske net er små, og at en hastighed på op til 160 km i timen også fordrer opgraderinger af de eksisterende baner i såvel Danmark som Nordtyskland. Såfremt svenskerne vælger at satse på opkoblingen til det europæiske net eller at føre toget videre fra Malmö til København, sikrer valget af løsning, at højhastighedstogene kommer forbi Københavns Lufthavn, som der også peges på i baneoplægget fra IBU. Udfra et dansk perspektiv er dette positivt, da det er essentielt at forbinde højhastighedstoget med den internationale tilgængelighed, som lufthavnen tilbyder. Desuden er valget af linjeføring med til at give gode interne forbindelser i Øresundsregionen, da det dels vil give en aflastning af det eksisterende banenet, dels vil være med til at give bedre forbindelser over en eventuelt kommende HH-forbindelse. Udredningen skal nu behandles af den svenske regering og Riksdagen. (Sammenfatningen fra udredningen vedlægges). Status på IBU Udover baneoplægget blev der også på Øresundstinget præsenteret en status på situationen i Øresundsregionen lige nu. Status er beskrevet i udgivelsen IBU- Öresund Lägesrapport Udgivelsen beskriver status og hidtidig udvikling på områder, der er særlig interessant for den fremtidige transportinfrastruktur i Øresundsregionen. Således illustreres udvikling i befolkning og arbejdspladser på geografiske kort over Øresundsregionen. Det nævnes også, at IBU har iværksat en benchmark-analyse af fem andre grænseoverskridende regioner. Desuden skildres det i grafer og figurer, at pendlingen i Øresundsregionen til stadighed øges, hvorefter grafiske fremstillinger giver et billede af den internationale tilgængelighed i Øresundsregionen. (Rapporten vedlægges tillige med en orienteringsfolder om IBU Øresund). Frem til midten af 2010 vil der blive offentliggjort en række delanalyser, herunder en benchmarking af Øresundsregionen og en analyse af transportkorridoren i Ring 5 og en fast HH-forbindelse, hvor der bl.a. skal analyseres for de overordnede linjeføringer. 10

11 Det er hensigten, at der skal etableres en dialog med staten om den sidstnævnte analyse, idet Ring 5 indgår i den strategiske analyse af infrastrukturen i hovedstadsregionen, som Transportministeriet igangsætter som led i implementering af regeringens trafikplan. Delanalyserne skal danne grundlag for en samlet afrapportering fra IBU, der vil blive offentliggjort i efteråret KONKLUSION Bilagsfortegnelse: 1. Otto Anker Nielsen og Alex Landex: Debatoplæg til banestrategi for en konkurrencedygtig Øresundsregion. September Sammenfatning fra den svenske regerings udredning Höghastighetsbanor ett samhällsbygge för stärkt utveckling och konkurrenskraft. September IBU-Øresund Lägesrapport. 11. september Sagsnr: Arkiv: 11

12

13 Den 6. oktober 2009 UNDERUDVALGET VEDR. REGIONAL UDVIKLING SAG NR. 4 EVENTUELT MØDET SLUT: NÆSTE MØDE: Tirsdag den 1. december