Christian Søndergaard, Hospitalsfysiker
|
|
- Thea Lauritzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Christian Søndergaard, Hospitalsfysiker!"#$%&&&' '% (&) &! "* + + ",#
2 -./0 -.0 Nuklear medicin Diagnostik (og terapi) baseret på radionuklider. Gammakamera (Anger kamera) Et passende radiofarmakon indgives i patienten. 99m Tc Udsendt gamma-stråling detekteres og et billede dannes. Optaget af radiofarmakonet afhænger lokal fysiologisk process. Scintigrafi 2D planbillede. SPECT Single photon emission computed tomography 3D tomografisk rekonstruktion
3 Tc-99m planar knoglescan Tc-99m Technetium-99m ( 99m Tc) benyttes til 80% af alle nuklear medicinske billedtagninger. kommer fra henfaldet af 99 Mo fremstillet i kernereaktoranlæg 99 Mo 99m Tc + e - + e T 1/2 ( 99 Mo) = 66 timer Technetium-99m henfalder ved udsendelse af gammafoton 99m Tc 99m Tc + E = 140 kev T 1/2 ( 99m Tc) = 6 timer 85% af det europæiske og nordamerikanske forbrug af ( 99m Tc) leveres af blot to reaktorer. Technetium indgår ikke i naturligt forekommende stoffer i kroppen
4 Mangel på Mo-99/Tc-99m Problem: Mo-99 produceres i få aldrende reaktoranlæg forsyningsproblemer. Løsningsforslag: Reaktor opgradering/nybyg Nyt acceleratorkoncept (til frembringelse af intens fotonstråle) n 235 U 99 Mo + potentielt billigere (reaktor/10) + mere sikre materialer (ikke beriget uran) - laver produktionsrate (reaktor/100) 238 U 99 Mo PET (positron emissions tomografi) fra Tc-99m udsendes én enkelt foton Positron-emitterende isotoper resulterer i to opponerende fotoner Bedre opløsningsevne (mm mod cm) Eks. på positron-emitterende isotoper kan erstatte naturligt forekommende stabile atomer Radionuklider til PET er kortlivede og skal produceres on site (inklusiv radiokemien) på hosptialet.
5 PET/CT scan Cyklotroner til fremstilling af radionuklider til PET Radionuklider til PET fremstilles ved at bombardere et target (væske) med et intens beam af protoner (deutroner) frembragt en cyklotron. Energi typisk MeV Ernest O. Lawrence (1934); U.S. Patent Moderne cykolotroner til produktion af PET sporstoffer er kompakte self shieldede installationer. Siemens Eclipse HP cyclotron (11 MeV)
6 ! " #! $%" %" "# ""1 "" 1 1" kan i princippet udgå fra alle slags celler og dermed alle slags organer. ubehandlet fører sygdommen som regel til individets død. ~ 10 m Celler er kroppens fundamentale byggesten. Forskellige typer celler indgår i forskelligt væv som indgår i de forskellige organer. Celler er ikke en statiske, men undergår konstant forandring. Cellens omdrejningspunkt er DNA-molekylet som er indeholdt i cellekernen. &'! Hvis der opstår fejl i en celle, f.eks. i forbindelse med en celledeling, vil mekanismer i cellen søger for at fejlen repareres eller at cellen dør, apoteose. Disse mekanismer fungerer ikke tilstrækkeligt i forbindelse med kræft.
7 %"! (! % Fjernelse af tumor. % Behandling med medicin (cytostatika). Systemisk behandling,# Behandling med ioniserende stråler. Lokal behandling. Ofte anvendes flere behandlingsformer /!%2",# # 3# 6 # 1" 3 #, " 1,# 1#," 1 1,#, $%%$ &!'&!) $%%4, $'!%%% 1913 Radiumstation etableres i København. I dag udføres strålebehandling på 6 centre ved de onkologiske afdelinger på: Rigshospitalet Amtssygehuset i Herlev Odense Universitetshospital Vejle Sygehus Århus Sygehus Ålborg Sygehus Satellitter Næstved (2/1-2008) Herning (4/5-2009) Skejby (21/ ) ) * $%%'*') $%%4*)5#1 %" +,-.3 3*&&'! # 7 &<)' /--+" * 32,802 antal nye tilfælde. 215,767 personer levede med en kræftdiagnose. = 4.0% af befolkningen Hyppighed (mænd): Stigning i antal kræfttilfælde observeret "#1:3 1 " ( # 61 ;4!,*')2
8 ! Strålingen forårsager direkte eller indirekte skadesvirkning på DNA-molekylet Virkning afhænger af strålingstypen: Røntgen (lav LET): Indirekte virkning dominerer. Tunge partikler (høj LET): Direkte virkning dominerer. Forøget chance for double strand breaks på DNA som cellen ikke kan reparere. Cellen indeholder mest vand (70%) H 2 O + energi H 2 O + + e - H 2 O + + H 2 O H 3 O + + HO e - + H 2 O H 2 O - OH - + H De frie radikaler er meget kemisk reaktive og kan skade DNA. O 2 reagerer nemt med DNA radikal hvilket mindsker mulighed for reparation. hypoxiske celler (f.eks. i center af tumor) er mindre strålefølsomme.! ""! 2 Kendskab til grundlæggende fysik vekselvirkning mellem stråling og stof og anvendt fysik frembringelse af stråling er en væsentlig kundskab inden for strålebehandling. Derfor er der så mange hospitalsfysikere :-)
9 Opsamling (vekselvirkning stråling og stof) Ladede partikler Neutrale partikler kontinuert Coulomb vekselvirkning. Tunge ladede partikler enkeltstående direkte vekselvirkninger Neutroner Hurtige elektroner Fotoner!
10 ! Røntgenstråling +.,6, 3, Nobelpris (fysik) +.,8/ 3,# mindre end 2 måneder efter opdagelsen af røntgenstrålingen! +, =(="1( Radioaktivitet +.,8, 1 +.,. " " 1903 Nobelpris (fysik) til M. og P. Curie og H. Bequerel 1911 Nobelpris (kemi) til M. Curie. +,-+33 ""(# " Forbrænding pga. radium opdaget ved uagtsom omgang med stoffet (Bequerel) Radiumstation etableres i København. Intermezzo '' # 3+,+74!'' ( >"3 ( "?" #@A#B 9. 1"1 "". ( "" 1 3, 1 C3, 8", 3, " " A3, "",, 100 % dosis 50 kv 100 kv 300 kv 10 cm dybde
11 ! Røntgenstråling +,/-; 3: 3 3$%%(!%%> +,<-56-; Diagnostik + dosisplanlægning Radioaktivitet +,6-; /(5%" 3""# 13: "" # ( +,8-; /(&'4 D(&<$"> #=( = 1# +,:-; /"( #1 Forbedret dosisplanlægningen. /0(!! Forbedret diagnostik og dosisplanlægning Nobelpris (medicin eller fysiologi) til Allan Cormack og Godfrey Hounsfield. MRI (Magnetic Resonance Imaging) Forbedret diagnostik og dosisplanlægning. Intermezzo %! #58-C1#E (,&&4>&'' >"1 (,!$4, - Væsentlig billigere end radium. - Væsentlig højre aktivitet end radium. "/(5%",#1 1&<!%=/ " #" 3: >3 3 E" F""# 1 C1 A#3 " # 1
12 1 "3 4= Linære acceleratorer til strålebehandling udgør en stor del af verdens acceleratorer! Reelt to (tre) leverandører til radioterapi? Hammersmith Hospital, London; første linac behandling Stanford (USA) behandling af dreng med retinoblastom Varian s første fuldt isocentriske linac. Thwaits & Tuohy, Back to the future: the history and development of the clinical linear accelerator, Phys. Med. Biol. 51 (2006) R
13 1 5 >90 *5B&!>.*5G&%&$&!&G> "*)%H)%" $? MV kilde Verifikation af patientens position relativt til behandlingsapparatet. kv kilde kv billedplade Verifikation af feltform og dosimetri. MV billedplade
14 ? ( Cone beam CT Cone beam CT Konventionel CT scan Intermezzo? MV kv Hvorfor forskellen i kontrast?
15 # 1 1. D 1 A
16 !!? '! &('<# I &!"1 J"K# #: % 2!%%%#, " ( E,# '4" (8,1 ( J &" ( # &!" ( L&!" 8 L$%" " (&4M 3 LG" 0 '! "2, 1#: 1 1,# 3 8 3)G$!:&<<<
17 ! Fiksering CT-scanning Radiolog/Læge MR-scanning Dosisplanlægning PET-scanning Strålebehandling 1-39x 0 " Mål Maksimere dosis til tumor og minimer dosis til raskt væv (risikoorganer) Dårlig løsning Bedre løsning OAR PTV OAR PTV dosis dybde Dosis beregnes på computer med dosisplanlægningssystem (TPS, treatment planning system). Ikke trivielt.
18 >*9 Prostata (8 (C" ( 6,# Femur Rectum Blære >*957
19 0 " Intensitetsmoduleret strålebehandling (IMRT) Intensity Modulated Radiation Therapy " 1* N " N #=" = ( 16/ (# " Rapid Arc, VMAT rotations IMRT ""3 " 1 11DC0 (" # " >*95A IMRT
20 >*95 ) Rotations IMRT!
21 B F#"(,# " B 0" 31 1 " 1 1, /0( "", " #" C-.0-.0M/0 #"/0( "# MR CT B F#"(,# " B - # "# /0( # O 0" " " " 1:# 3# /0( 1: A#>>1 CA3C 4 0"#1 " # " C,#
22 1 (A A N A"6", "/0( N #, "3", : N A# $%%$ N - "/0( N -#",, DC0, 1 (#!%
23 ! D B &$ / 5@ JO?#A3?#A4 N "# &% 8" 0"#," N 3: ( 6( 1".1"."D1 E E! E! P8 13: ( #, P3 3, "2@#" #, Rundvisning (kl ) PET centret Strålebehandlingen
Hospitalsfysik Generelt
Forelæsning (9. december 2015, 15 15-16 00 ) som del af kurset: Moderne acceleratorers fysik og anvendelse Hospitalsfysik Generelt Christian Skou Søndergaard Hospitalsfysiker Medicinsk Fysik Aarhus Universitetshosptial
Læs mereChristian Søndergaard, Hospitalsfysiker
Christian Søndergaard, Hospitalsfysiker!"#$%%!&' %% (&) )* "+,, " -# 1 Nuklear medicin Diagnostik (og terapi) baseret på radionuklider. Et passende radiofarmakon indgives i patienten. Udsendt gamma-stråling
Læs mereMedicinsk Fysik. Fysiklærerdag på Aarhus Universitet 23. Januar 2004
Medicinsk Fysik Fysiklærerdag på Aarhus Universitet 23. Januar 2004 Hospitalsfysiker Mette Skovhus Thomsen Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Sygehus Menu Medicinsk Fysik Grundlæggende begreber Fotoners
Læs mereMedicinsk fysik. Side 1 af 11 sider
Side 1 af 11 sider Vejledende eksempler på opgaver til den skriftlige prøve i fysik (stx) Fysik i det 21. århundrede Skoleåret 2018-19 Medicinsk fysik Opgaverne Opgave 1 Cyklotron til produktion af tallium
Læs mereStrålebeskyttelse helsefysik
Forelæsning (7. december 2015, 9 15-10 00 ) som del af kurset: Moderne acceleratorers fysik og anvendelse Strålebeskyttelse helsefysik Christian Skou Søndergaard Hospitalsfysiker Medicinsk Fysik Aarhus
Læs mere31500: Billeddiagnostik og strålingsfysik. Jens E. Wilhjelm et al., DTU Elektro Danmarks Tekniske Universitet. Dagens forelæsning
31500: Billeddiagnostik og strålingsfysik Jens E. Wilhjelm et al., DTU Elektro Danmarks Tekniske Universitet Dagens forelæsning Røntgen Computed tomografi (CT) PET MRI Diagnostisk ultralyd Oversigter Kliniske
Læs merePartikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:
Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.
Læs mereNuklearmedicin PET og nye sporstoffer
Nuklearmedicin PET og nye sporstoffer Af Thomas Levin Klausen og Søren Holm, Klinik for klinisk fysiologi, nuklearmedicin & PET, Rigshospitalet I nuklearmedicin anvendes radioaktivt mærkede sporstoffer
Læs mereA KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING
A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Røntgenstråling : Røntgenstråling
Læs mereChristian Søndergaard, Hospitalsfysiker
Christian Søndergaard, Hospitalsfysiker!"!" #!$ %&'( ) ) & *'( G. F. Knoll, Radiation Detection and Measurement, 3. udg. (2000) Kapitel 2, Radiation Interactions, s. 29-57. Aspekter Fundamental (fysisk)
Læs mereSpecialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin
Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 255 Offentligt j.nr. 7-203-01-90/13 Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialebeskrivelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et
Læs mereStrålings indvirkning på levende organismers levevilkår
Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Strålingens indvirkning på levende organismer arbejdes der med, hvad bestråling
Læs mereStrålings vekselvirkning med stof
Strålings vekselvirkning med stof Forelæsning (25. februar 2008, 15 15-16 00 ) som del af kurset: Moderne acceleratorers fysik og anvendelse Med udgangspunkt i: G. F. Knoll, Radiation Detection and Measurement,
Læs mereFysik A. Studentereksamen
Fysik A Studentereksamen stx132-fys/a-15082013 Torsdag den 15. august 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 9 sider Side 1 af 9 Billedhenvisninger Opgave 1 U.S. Fish and wildlife Service Opgave 2 http://stardust.jpl.nasa.gov
Læs merePartikelacceleratorer Eksperimentalfysikernes Ultimative Sandkasse
Partikelacceleratorer Eksperimentalfysikernes Ultimative Sandkasse Niels Bassler bassler@phys.au.dk Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet Partikelacceleratorer p.1/24 Standardmodellen H O
Læs mereStørstedelen af aktiviteten inden for klinisk fysiologi og nuklearmedicin er elektiv og kun i begrænset omfang akut/subakut.
!"#"$$% & '' ( & '' ' )( Størstedelen af aktiviteten inden for klinisk fysiologi og nuklearmedicin er elektiv og kun i begrænset omfang akut/subakut. Hospitaler med fælles akutmodtagelse varetager behandlingen
Læs mereStrålings vekselvirkning med stof
Forelæsning (7. december 2015, 08 15-9 00 ) som del af kurset: Moderne acceleratorers fysik og anvendelse Strålings vekselvirkning med stof Christian Skou Søndergaard Hospitalsfysiker Medicinsk Fysik Aarhus
Læs mereNuklearmedicinsk Afdeling OUH. Nuklearmedicinsk Afdeling, OUH
PowerPoint har forhindret en automatisk overførsel af det eksterne billede for at beskytte dine personlige oplysninger. Klik på Indstillinger på meddelelseslinjen for at overføre og vise billedet, og klik
Læs mereNationalt Center for Partikelterapi på Aarhus Universitetshospital
Nationalt Center for Partikelterapi på Aarhus Universitetshospital Morten Høyer 1895 Conrad W Røntgen opdager røntgenstrålen Lidt historie 1919 Ernest Rutherford opdager protonen 1945 Amerikansk fysiker
Læs mereA KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi
A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico, Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Attenuation af røntgenstråling
Læs merePET - på Århus Kommunehospital - fylder rundt
I denne serie på tre artikler beskrives en afart af kemi kaldet PET-radiokemi. I artikel et gives der en introduktion til emnet og i artikel to og tre beskrives forskellige sporstoffers synteser. PET -
Læs mereDosis og dosisberegninger
Dosis og dosisberegninger Forskellige dosisbegreber Røntgenstråling er ioniserende elektromagnetisk stråling. Når røntgenstråling propagerer gennem et materiale, vil vekselvirkningen mellem strålingen
Læs merePartikelacceleratorer: egenskaber og funktion
Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion Søren Pape Møller Indhold Partikelaccelerator maskine til atomare partikler med høje hastigheder/energier Selve accelerationen, forøgelse i hastighed, kommer
Læs mereCT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser
CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere
Læs mereAbsorption af Gammastråler i Vand og α strålers flyve længde i tågekamre
Absorption af Gammastråler i Vand og α strålers flyve længde i tågekamre Aarhus Universitet - Institut for Fysik og Astronomi (IFA) 27. august 2018 I hverdagen støder vi på 3 forskellige typer stråling,
Læs mereHelsefysik. Indhold. Bioanalytikeruddannelsen VIA University College. Oktorber 2010. Eval Rud Møller 1. Helsefysik, hvad, hvorfor og hvordan.
elsefysik Eval Rud Møller Bioanalytikeruddannelsen VIA University ktorber 2010 Indhold elsefysik, hvad, hvorfor og hvordan. Ioniserende strålings vekselvirkning Strålingsskader Perspektiv University 2
Læs mereGrundlæggende om radioaktivitet, dosis og lovgivning. Thomas Levin Klausen Rigshospitalet 27 oktober 2005 og Oprindeligt: Søren Holm
Grundlæggende om radioaktivitet, dosis og lovgivning. Thomas Levin Klausen Rigshospitalet 27 oktober 2005 og Oprindeligt: Søren Holm To slags stråling: Partikler Fotoner (hvor kommer fotonerne fra?) Hvor
Læs mereDisposition. Hvorfor udføre qa CT. Førsteopstilling
QA Disposition Hvorfor udføre qa CT Accelerator Førsteopstilling Hvorfor udføre qa Reduserer usikkerhed 0g fejl i dosimetri, dosisplanlægning, apparatets funktionalitet osv Sikrere behandling gir mindre
Læs merePalliativ strålebehandling i Danmark
Palliativ strålebehandling i Danmark Version 1 med rettelse af 13/5 2009 Klaus Seiersen, april 2009 Bidragsydere Áshildur Logadottir (Rigshospitalet) Eva Samsøe (Herlev) Henrik Robenhagen Jensen (Odense)
Læs mereKlinisk fysiologi og nuklearmedicin
Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Udredning 2010 Regionshuset Skottenborg 26, 8800 Viborg Sundhed Sundhedsplanlægning Indholdsfortegnelse Resume...4 Baggrund for udredning af klinisk fysiologi og nuklearmedicin...6
Læs mereAbsorption af Gammastråler i Vand og α strålers flyve længde i tågekamre
Absorption af Gammastråler i Vand og α strålers flyve længde i tågekamre Aarhus Universitet - Institut for Fysik og Astronomi (IFA) 27. august 2018 I hverdagen støder vi på 3 forskellige typer stråling,
Læs mereDecember Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg
December 2011 Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg Almindelige bestemmelser Enhver anvendelse af ioniserende stråling fra røntgenkilder eller
Læs mereRevideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning)
1. juni 2015 Revideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens
Læs mereretinoblastom Børnecancerfonden informerer
retinoblastom i retinoblastom 3 Sygdomstegn Retinoblastom opdages ofte tilfældigt ved, at man ser, at pupillen skinner hvidt i stedet for sort. Det skyldes svulstvæv i øjenbaggrunden. Det bliver tydeligt,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereHVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING
16. Radioaktiv stråling kaldes i videnskabelige kredse Joniserende stråling Stråling som påvirker alt stof ved at danne joner, som er elektrisk ladede atomer eller molekyler. Joniserende stråling skader
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft
Læs mereBrush-up Strålehygiejne Radiokemi og cyklotron 23/11/2015
Brush-up Strålehygiejne Radiokemi og cyklotron 23/11/2015 Dagens program 12 15-12 45 Frokost 12 45-13 30 Introduktion. Lynkursus. Diverse observationer, anbefalinger 13 30-14 10 Gruppearbejder 14 10-15
Læs mereRadon den snigende dræber. Bjerringbro 28. nov. 2018
Radon den snigende dræber Bjerringbro 28. nov. 2018 Indhold Syv linjer. Det er sket i virkeligheden Mindmap Nedslag 1: Baggrundsstålingen Nedslag 2: Radon kortet/danmarks undergrund Nedslag 3: Boringsdatabasen
Læs mereAcceleratorer i industrien
Acceleratorer i industrien Medicin: ca 9000 Fejl, skal være 4-5Gy 1 Sterilisering af fødevarer Sterilisering med stråling er meget mere effektivt end med varme (pasteurisering). En dosis på 10kGy svarer
Læs mereIsotopafkast og filterrum, strålehygiejne
Isotopafkast og filterrum, strålehygiejne Holger Jensen, Cyklotronchef, Fysiker Lic. Scient. PET- og Cyklotronenheden, Afsnit 3982, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. Danmark. Tlf. 3545 1866
Læs mereForløbet består 4 fagtekster, 19 opgaver og 10 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.
Radioaktivitet Niveau: 9. klasse Varighed: 11 lektioner Præsentation: I forløbet Radioaktivitet arbejdes der med den naturlige og den menneskeskabte stråling. Der arbejdes endvidere med radioaktive stoffers
Læs mereSpecialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin
Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Region/privat udbyder: Region Syddanmark/OUH Dato: 08-01-2016 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation
Læs mereSpecialevejledning for Klinisk fysiologi og nuklearmedicin
Specialevejledning for Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen
Læs mereOversigt over muligt indhold til de enkelte moduler for Nuklearmedicin (modul 9-15)
Oversigt over muligt indhold til de enkelte moduler for Nuklearmedicin (modul 9-15) Følgende oversigt skal bruges som en vejledning i det mulige indhold af de enkelte moduler under uddannelsen. Modulerne
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereMarie og Pierre Curie
N Kernefysik 1. Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Atomer består af en kerne med en elektronsky udenom. Kernen er ganske lille i forhold til elektronskyen. Kernens størrelse i sammenligning med hele
Læs mereOpdagelsen af radioaktiviteten
1 Opdagelsen af radioaktiviteten Af Louis Nielsen, cand.scient. Lektor ved Herlufsholm I de sidste årtier af 1800-årene blev der gjort mange yderst grundlæggende opdagelser ved forsøg med katodestrålerør.
Læs mereAbsorption af γ-stråler i vand og α-strålers flyvelængde i et tågekammer
Absorption af γ-stråler i vand og α-strålers flyvelængde i et tågekammer Aarhus Universitet - Institut for Fysik og Astronomi (IFA) 12. november 2018 28 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk I hverdagen
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft
Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling
Læs mereRækkevidde, halveringstykkelse og afstandskvadratloven
Rækkevidde, halveringstykkelse og afstandskvadratloven Eval Rud Møller Bioanalytikeruddannelsen VIA University College Marts 008 Program Indledende kommentarer. Rækkevidde for partikelstråling Opbremsning
Læs mereKernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14
Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.
Læs mereMarie og Pierre Curie
N Kernefysik 1. Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Atomer består af en kerne med en elektronsky udenom. Kernen er ganske lille i forhold til elektronskyen. Kernens størrelse i sammenligning med hele
Læs mereStrålingsbeskyttelse ved accelerationsanlæg
Medicinsk fysik p.1/21 Medicinsk fysik Strålingsbeskyttelse ved accelerationsanlæg Søren Weber Friis-Nielsen 3. maj 2005 weber@phys.au.dk Indhold Medicinsk fysik p.2/21 Overblik over strålingstyper Doser
Læs mereAtom og kernefysik Radioaktive atomkerner. Hvor stort er et atom? Niels Bohr. Elementarpartikler. Opdagelsen af de radioaktive atomkerner
Atom og kernefysik Radioaktive atomkerner Opdagelsen af de radioaktive atomkerner På jorden har de radioaktive stoffer altid eksisteret. Først opdagende Wilhelm Conrad Röntgen (845-923) røntgenstrålerne
Læs mere3/19/2014. Kilder til bestråling af et folk. Baggrundsstråling, Stråledoser - naturlig og menneskeskabt stråling. Kosmisk stråling
Baggrundsstråling, Stråledoser - naturlig og menneskeskabt stråling Ann Wenzel, Mie Wiese & Ib Sewerin Stråledoser, stråleskader, strålebeskyttelse 2011 Kilder til bestråling af et folk Strålingskilder
Læs mereAv min arm! Røntgenstråling til diagnostik
Røntgenstråling til diagnostik Av min arm! K-n-æ-k! Den meget ubehagelige lyd gennemtrænger den spredte støj i idrætshallen, da Peters hånd bliver ramt af en hård bold fra modstanderens venstre back. Det
Læs mereModul 9S. Stråleterapeutisk retning
Modul 9S Stråleterapeutisk retning Gældende pr. august 2010 1 Indhold 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS på modulet... 4 4. Fagenes centrale temaer
Læs mereX bundet arvegang. Information til patienter og familier
X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne
Læs mereTEORETISKE MÅL FOR EMNET:
TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kende forskel på grundstof, ion og isotop samt kunne redegøre for, hvori forskellene består Kende de forskellige strålingstyper (α, β, γ og evt. ε) samt kunne redegøre for, hvori
Læs mereSpecialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin
j.nr. 7-203-01-90/12 Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialebeskrivelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværgående speciale, der udfører og fortolker diagnostiske
Læs mereSDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -
SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt
Læs mereStrålebehandling: Fotoner og protoner hvad er forskellen?
DCCC DCPT DAHANCA Strålebehandling: Fotoner og protoner hvad er forskellen? Eva Samsøe (Fysiker, Ph.d.) Herlev hospital og Dansk Center for Partikelterapi (DCPT) Strålebehandling af patienter med hovedhalskræft
Læs mereForløbet består af 5 fagtekster, 19 opgaver og 4 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.
Atommodeller Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Atommodeller arbejdes der med udviklingen af atommodeller fra Daltons atomteori fra begyndesen af det 1800-tallet over Niels
Læs mereRecessiv (vigende) arvegang
10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;
Læs mereBekendtgørelse om specialuddannelse til hospitalsfysiker
BEK nr 1252 af 11/11/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 7. maj 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-01-82/1 Senere ændringer
Læs mereA KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi GRUNDLÆGGENDE DOSIMETRI
A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi GRUNDLÆGGENDE DOSIMETRI Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico, Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Fysiske størrelser og enheder : Fysisk
Læs mereAcceleratorer udenfor sundhedssektoren
Acceleratorer udenfor sundhedssektoren Acceleratorer i industrien Medicin: ca 9000 1 Fejl, skal være 4-5Gy 2 Sterilisering af fødevarer Sterilisering med stråling er meget mere effektivt end med varme
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft
Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information
Læs mereNeuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande
Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande Henning Grønbæk, professor, Ph.D. Medicinsk Afdeling V Århus Universitetshospital Aarhus NET Center Aarhus Universitetshospital Vision:
Læs mereAnsat på Nuklearmedicinsk PaT Afdeling OUH siden 2008 Ansvarlig leder for scintigrafi afdelingen på Højgård Hestehospital siden 2006
Ansvarlig leder for scintigrafi afdelingen på Højgård Hestehospital siden 2006 Ansat på Nuklearmedicinsk PaT Afdeling OUH siden 2008 Ansvarlig leder for scintigrafi afdelingen på Højgård Hestehospital
Læs mereProstatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende
Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende Agenda 1. PROSTAGE Baggrund Udførelse Resultater 2. Fremtiden Hvad er PSMA Hvorfor PSMA PET/MRI best of both worlds?
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereDansk Neuro Onkologisk Register
Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 1. 2011 Data opdateret 1 april 2011. Rapport udarbejdet af Jan Nielsen Biostatistiker Kompetence Center Syd for Landsdækkende Kliniske
Læs mereAnvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 2009
Anvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 29 De årlige nuklearmedicinske opgørelser indsendes af alle de sygehusafdelinger, hvor der har været
Læs mereHenvisning af patienter til protonbestråling i udlandet
Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Udvalg nedsat af Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Medlemmer af udvalget Olfred Hansen
Læs mereLysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:
Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling
BEK nr 1213 af 26/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 1-5010-167/1 Senere ændringer
Læs mereSe det, som ingen andre ser
Se det, som ingen andre ser Radiografuddannelsen et godt bud på din karrierevej, hvis teknologi, menneskelighed, attraktive jobmuligheder, samarbejde, tryghed, personlig og faglig udvikling betyder noget
Læs mereEU direktiv 2004/40/EC (EMF)
MR Sikkerhedsopdatering DSMMR årsmøde 24. marts 2010 Søren Haack Medico-teknisk Afdeling, Region Midt soeren.haack@stab.rm.dk 1 EU direktiv 2004/40/EC (EMF) EU kommissionen har lovet et ændringsforslag
Læs mereAfleveringsopgaver i fysik
Afleveringsopgaver i fysik Opgavesættet skal regnes i grupper på 2-3 personer, helst i par. Hver gruppe afleverer et sæt. Du kan finde noget af stoffet i Orbit C side 165-175. Opgave 1 Tegn atomerne af
Læs mereVelkommen til CERN. Enten p-p, p-pb eller Pb-Pb collisioner. LHC ring: 27 km omkreds. LHCb CMS ATLAS ALICE. Jørn Dines Hansen 1
Velkommen til CERN LHCb CMS ATLAS Enten p-p, p-pb eller Pb-Pb collisioner ALICE LHC ring: 27 km omkreds Jørn Dines Hansen 1 CERN blev grundlagt i 1954 af 12 europæiske lande. Science for Peace ~ 2300 staff
Læs mereModerne acceleratorers fysik og anvendelse Forelæsning 7b Diagnostik
Moderne acceleratorers fysik og anvendelse Forelæsning 7b Diagnostik Diagnostik er en accelerators øjne og ører En accelerator er ikke bedre end dens diagnostik Diagnostik findes i mange varianter og afskygning
Læs mereIndenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003.
Indenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003 Problemstilling Foreningen af Radiografer i Danmark tillader sig at henvende
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereDansk Neuro Onkologisk Register
Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 4. kvartal 2012 DNOR data frosset 7. januar 2013. Data fra Landspatientregisteret modtaget 16. januar 2013. Rapport færdiggjort
Læs mereHjernetumordagen, 23. april 2013
Hjernetumordagen, 23. april 2013 Hans Skovgaard Poulsen, Overlæge, dr.med Finsencenter, København www.radiationbiology.dk Behandlingsmål Forlænge liv Forbedre livskvalitet Gliomer Primær Behandling Lav-grads
Læs mereNotat om initiativer på strålebehandlingsområdet af 27. november 2006
Notat om initiativer på strålebehandlingsområdet af 27. november 2006 Ændret version d. 28. november 2006 ny tabel vedr. antal strålebehandlede kræftpatienter, s. 3 Initiativer vedr. kapacitet på kræftbehandlingsområdet,
Læs mereEn mindre del af kroppen kan også bestråles. Så vil dosis være højere, fordi massen af kropsdelen er mindre end hele kroppen.
STRÅLINGSKADER BAGGRUND Vi og alt andet levende bliver hele tiden udsat for radioaktivitet. Der er baggrundsstråling fra universet og stråling fra radioaktive kilder på Jorden. Niveauet er heldigvis så
Læs mereLeverandørbrugsanvisning. for. Risø Demonstrationskilder
Leverandørbrugsanvisning for Risø Demonstrationskilder Forskningscenter Risø Hevesy Laboratoriet Frederiksborgvej 399 DK-4000 Roskilde 1. Introduktion Denne brugsanvisning gælder for alfa-, beta- og gammademonstrationskilder,
Læs mereNEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen
NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns
Læs mereMÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER
MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden
Læs mereX bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55
12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63
Læs mereForsøg med kræftmedicin hvad er det?
Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Birgitte Christiansen, klinisk sygeplejespecialist Center for Kræftforskning,
Læs mereOverordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet
Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal
Læs mereÅrsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling
Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det
Læs merewilms tumor Børnecancerfonden informerer
wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten
Læs mereSundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 570 Offentligt
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 570 Offentligt ABC-analyse af Stråleterapien - 6. juni 2007 Sammenfatning Nærværende rapport sammenstiller de gennemsnitlige enhedsomkostninger for de udførte takstbærende
Læs mere