Notat om den særlige indsats på rengøringsområdet
|
|
- Gunnar Schmidt
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Erhvervssygdomsudvalgets medlemmer og stedfortrædere Sankt Kjelds Plads 11 Postboks 3000 Notat om den særlige indsats på rengøringsområdet Baggrund Reformen og rengøring Rengøringsarbejde blev udpeget som et særligt fokusområde i forbindelse med arbejdsskadereformen Det hed i bemærkningerne til lovforslaget af 9. april 2003, at Erhvervssygdomsudvalget indleder med at se på sygdomme i bevægeapparatet, herunder i løbet af det første år sosu-området og rengøringsområdet. Udvalget drøftede derfor rengøringsarbejde særskilt på et møde i december Derudover indgik sygdomme efter rengøringsarbejde som en del af de løbende drøftelser om den ny fortegnelse, herunder i tilknytning til drøftelse af de generelle regler for sygdomme i hånd, arm og skulder. Enkelte eksempler på mulig anerkendelse efter stor belastning blev indføjet i den tilhørende vejledning om erhvervssygdomme København Ø Tlf Fax ask@ask.dk cvr.nr Man Ons 9-14 Tors 9-16 Fre maj 2008 Sag nr LVP Fagligt Center Konklusionen på drøftelserne af rengøring var i brede træk, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for en klar sammenhæng mellem bestemte former for belastninger ved rengøringsarbejde og udvikling af sygdomme i bevægeapparatet eller andre sygdomme, der gør det muligt at sætte rengøringsarbejde på som en særskilt påvirkningsfaktor på fortegnelsen. Konklusionen på daværende tidspunkt var dog også, at visse typer af grovere rengørings- og køkkenarbejde vil kunne være omfattet af den ny fortegnelses generelle kriterier for anerkendelse af sygdomme i det øvre bevægeapparat, da kriterierne på disse områder generelt er lempet en del med den ny fortegnelse. Århusundersøgelsen om rengøring 2004 På udvalgsmødet i december 2004 fremlagde professor og ledende overlæge Jens Peter Bonde fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus resultaterne fra en ny undersøgelsesrapport om sammenhænge mellem professionelt rengøringsarbejde og øvre bevægeapparatsygdomme. I rapporten Arbejdsmiljø og helbred hos rengøringsassistenter i Århus Amt fra 2004 beskrives resultaterne fra en undersøgelse gennemført fra 2000 til 2004 af Jens Peter Bonde og Lone Donbæk Jensen, Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus, i samarbejde med Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (KAD). Undersøgelsen havde særligt fokus på, hvad rengøringsassistenter faktisk foretager sig, set i forhold til de vante eksponeringsbegreber som kraftanvendelse, repetition, varighed og lignende. Det er ifølge rapporten karakteristisk for professionelt rengøringsarbejde, at der er sket en ændring gennem de seneste 20 år. Førhen foregik rengøringsarbejde typisk på deltid. I dag er det som oftest en fuldtidsprofession på linje med alle andre erhverv. Undersøgelsen omfattede klinisk undersøgelse af flere forskellige bevægeapparatsygdomme, hvilket var nyt i forhold til andre undersøgelser. Ved den lægelige undersøgelse fandtes en overhyppighed af skulder-, albueog håndlidelser blandt rengøringsassistenter, men resultaterne var statistisk usikre. Længerevarende smerte eller ubehag i nakke-, skulder-, albue- og håndledsregionen rapporteredes væsentligt hyppigere blandt rengø-
2 ringsassistenter end hos butiksassistenter (kontrolgruppen). Overhyppigheden fandtes både hos yngre og ældre rengøringsassistenter, men var mest udtalt hos yngre. Samlet set er undersøgelsen ikke konklusiv. Den støtter dog en formodning om, at rengøringsarbejdet er forbundet med øget risiko for især skulder- og albuesygdom, og at rengøring af gulve med våd- eller tørmopning synes at være en særlig risikofaktor. Årsagsvurderingen i undersøgelsen er dog usikker, og må efter Jens Peter Bondes vurdering sættes i sammenhæng med anden mere konkret information om sygdomme og mekaniske belastninger. 2. Aftale om særlig indsats om rengøring Arbejdsskadestyrelsen foretog i slutningen af 2006 som opfølgning på det løbende rengøringsfokus en gennemgang af de sager om rengøringsarbejde og sygdomme i det øvre bevægeapparat, der på daværende var afgjort ud fra den ny fortegnelse fra Det drejede sig samlet om knap 500 sager. Gennemgangen viste, at der kun var anerkendt ganske få sager om sygdomme i hånd, arm, skulder og nakke efter rengøringsarbejde. 8 ud af knap 500 sager var blevet anerkendt, hvilket svarede til en anerkendelsesprocent på 1,7 procent. Gennemgangen viste desuden, at der generelt var få oplysninger om de mere konkrete belastninger af bevægeapparatet i de afgjorte sager herunder også i de sager, hvor der var indhentet arbejdsmedicinske oplysninger. Som nævnt ovenfor har der ikke været forskning eller udredninger på området, der har kunnet medføre ændring af fortegnelsen, men konklusionen på udvalgets drøftelser var dog, at visse typer af grovere rengøring ville kunne være omfattet af den nye fortegnelses kriterier for anerkendelse. Det blev på denne baggrund besluttet, at Arbejdsskadestyrelsen skulle iværksætte en særlig indsats for at få afklaret, hvad der kan betegnes som grovere rengøring. 3. Proces/metode Arbejdsskadestyrelsen udtog i perioden 1. januar 2007 til 1. april 2007 alle igangværende sager om sygdomme i det øvre bevægeapparat efter rengøringsarbejde anmeldt efter 1. januar 2005 til den særlige indsats. Det drejede sig om følgende sygdomsområder: 1. Seneskedehindebetændelser/senebetændelse i hånd/underarm 2. Karpaltunnelsyndrom 3. Tennis- og golfalbue 4. Rotatorcuff syndrom og skulder/bicepstendinit 5. Kroniske nakke-skuldersmerter Samlet blev der udtaget godt 225 sager om rengøring. 1. fase af indsatsen: Sagerne blev i første omgang oplyst med et særligt spørgeskema til tilskadekomne, hvor der blev spurgt mere ind til sygdommen og til rengøringsarbejdet, herunder om varigheden, de forskellige funktioner og den tidsmæssige fordeling af disse. Der blev ligeledes hentet journaloplysninger fra egen læge i de fleste sager. Nogle sager blev derefter frasorteret med henblik på afvisning på det foreliggende grundlag. 2. fase af indsatsen: Arbejdsskadestyrelsen udarbejdede dernæst i samarbejde med Ann Kryger og Ole lyngenbo, AMK Bispebjerg og Lone Donbæk Jensen, AMK Århus - en særlig anmodning om speciallægeerklæringer om rengøring til de arbejdsmedicinske klinikker, hvor der blev spurgt udførligt ind til såvel sygdom som belastninger. Anmodningen om rengøringserklæringer blev sendt ud til de arbejdsmedicinske klinikker i stort set alle de resterende sager.
3 3. fase af indsatsen: Arbejdsskadestyrelsen har samlet modtaget særlige speciallægeerklæringer om rengøring i cirka 100 sager, hvoraf enkelte er frasorteret med henblik på afvisning uden yderligere oplysninger. 40 sager er indtil videre blevet drøftet indgående, mens andre afventer endelig vurdering. Af de 40 sager er udvalgt et repræsentativt udsnit til udvalgets møde den 27. maj Heraf vedlægges 10 sager, der er til anerkendelse, til udvalgets orientering. Desuden vedlægges 5 sager, der er vurderet til afvisning efter fortegnelsen, med henblik på udvalgets stillingtagen udenfor fortegnelsen på mødet. 4. Konklusioner Generelle konklusioner Det er Arbejdsskadestyrelsens vurdering, at indsatsen og ikke mindst de særlige arbejdsmedicinske erklæringer om rengøringsarbejdet har bidraget betydeligt til at få helt nye og meget værdifulde oplysninger om de mere konkrete belastninger ved rengøringsarbejdet i de sager, der har været omfattet af indsatsen. Det er desuden Arbejdsskadestyrelsens vurdering, at indsatsen har været en succes, da flere sager er vurderet til anerkendelse ud fra de oplysninger, der er indhentet i forbindelse med denne særlige indsats. Der er således tale om oplysninger om arbejdsfunktioner, der ikke tidligere har været beskrevet så detaljeret i sagerne Indtil videre er 16 sager vurderet til anerkendelse efter fortegnelsen. De fordeler sig på 3 sager om karpaltunnelsyndrom, 8 om tennis- og golfalbue, 3 om skuldersygdom og 2 om nakkeskuldersmerter. De fleste øvrige sager er vurderet til afvisning, men enkelte udsat med henblik på indhentelse af flere oplysninger, før sagen afgøres endeligt. Samlet er anerkendelsesprocenten for de sager, der er indgået i indsatsen indtil videre omkring 7 procent. Indsatsen har således givet erfaringer om, at nogle funktioner kan indeholde særlige belastningsfaktorer, der opfylder den nye fortegnelses krav. Disse særlige belastningsfaktorer, der varierer for de enkelte sygdomme, beskrives i det følgende. Udover de konkrete fysiske belastninger i den enkelte sag vægtes naturligvis også belastningens varighed dagligt og over tid, samt det samlede sygdomsbillede. Særlige belastningsfaktorer Vådmopning: Vådmopning i 8-talsbevægelser har ud fra langt de fleste speciallægeerklæringer en cyklustid på ned til 1 sekund. Det vil sige at repetitionshastigheden kan være op til cirka 60 bevægelser i minuttet, hvilket er meget højrepetitivt. Vådmopning kan desuden være let til moderat kraftfuldt for hele armen og medfører gentagne, let akavede arbejdsbevægelser med vride- og drejebevægelser i yderstillinger. Ru/ujævne eller meget beskidte gulve øger brugen af kraft i arbejdet. Vådmopning kan i visse tilfælde også indebære, at den ene overarm holdes løftet til 60 grader eller mere i længere tid ad gangen, hvilket øger risikoen for skuldersygdom. Vådmopning vil således i nogle tilfælde kunne opfylde fortegnelsens krav til anerkendelse af sygdomme i: Skulder Tørmopning: Tørmopning udføres med samme cyklustid som vådmopning, hvilket indebærer op til cirka 60 bevægelser i minuttet. Tørmopning er derfor også meget højrepetitivt. Tørmopning udføres også i let akavede arbejdsstillinger for armen med vride- og drejebevægelser i yderstillinger. Tørmopning indebærer derimod normalt ikke
4 nævneværdig kraftudfoldelse for armen, men kan sidestilles med fejearbejde. Tørmopning, hvor der tørres efter i det våde, kan dog i visse tilfælde være mere kraftbetonet, herunder med øget kraftanvendelse ved ru/ ujævne overflader. Tørmopning vil således i nogle tilfælde kunne opfylde fortegnelsens krav til anerkendelse af sygdomme i: I sjældne tilfælde også andre sygdomme i arm/skulder ved tørmopning med brug af nogen kraft Støvsugning/fejning: Støvsugning og fejning vil kunne have en cyklustid på ned til 1-2 sekunder. Det vil sige, at arbejdet kan være meget højrepetitivt for hele armen med op til 60 bevægelser i minuttet. Arbejdet kan også indebære akavede arbejdsstillinger for armen, men vil typisk ske uden nævneværdig brug af kraft. Støvsugning/fejning vil således i nogle tilfælde kunne opfylde fortegnelsens krav til anerkendelse af sygdomme i: Aftørring/afvaskning: Opgaver med aftørring og afvaskning af inventar, toilet og bad med videre vil kunne have en cyklustid på 1-2 sekunder. Det vil sige at der er op til bevægelser i minuttet, og funktionen er dermed meget højrepetitiv. Funktionen kan også indebære akavede arbejdsbevægelser med vride- og drejebevægelser i armen og i yderstillinger. Aftørring/afvaskning indebærer typisk ikke i sig selv brug af nævneværdig kraft for armen, med mindre der er tale om stærkt tilsmudsede eller ujævne overflader, der skal skrubbes rene med for eksempel svamp eller skurebørste. Det vil især kunne indebære brug af kraft for hånden/underarmen og albuen. Aftørring/afvaskning vil således i nogle tilfælde kunne opfylde fortegnelsens krav til anerkendelse af sygdomme i: Særlige risikogrupper: I nogle tilfælde sygdom i hånd/underarm, karpaltunnelsyndrom og tennis- og golfalbue, hvis arbejdet har karakter af afrensning af stærkt tilsmudsede eller ujævne overflader med brug af kraft Opvridning af klude: Aftørring og afvaskning kan i nogle tilfælde indebære hyppig opvridning af klude op til flere gange i minuttet. Opvridningen kan indebære gentagne, let til moderat kraftudfoldelse og meget akavede arbejdsbevægelser, der belaster hånden/underarmen og albuen på begge sider. Repetitionen ved opvridning vil dog typisk være mindre (få gange i minuttet), end det kræves ved anerkendelse af karpaltunnelsyndrom, hvor der er krav om hurtigt gentagne bevægelser. Opvridning af klude vil således i nogle tilfælde kunne opfylde fortegnelsens krav til anerkendelse af sygdomme i: Brug af højtryks- og lavtryksspuler samt skumpistol: Anvendelse af højtryksspuler, lavtryksspuler og skumpistol ved blandt andet afvaskning af baderum, svømmehal og lignende medfører i nogle tilfælde, at redskabet holdes og aktiveres med kraftbetonede og akavede gentagne bevægelser for især den dominante hånd. Funktionen kan medføre hurtigt gentagne bevægelser i hele armen på begge sider, da den ene hånd fører redskabet og den anden hånd styrer slangen. Overarmen kan i særlige tilfælde holdes løftet til 60 gradere eller mere i længere tid. Brug af højtryks- og lavtryksspuler samt skumpistol vil således i nogle tilfælde kunne opfylde fortegnelsens krav til anerkendelse af sygdomme i: I særlige tilfælde skuldersygdom, hvis overarmen holdes løftet lang tid ad gangen
5 Vinduespudsning: Vil typisk være højrepetitivt for en eller begge arme, alt efter hvordan arbejdet udføres. Cyklustid ned til 1-2 sekunder, hvilket vil sige op til bevægelser i minuttet. Vinduespudsning vil desuden typisk indebære akavede arbejdsstillinger for hele armen i yderstillinger og med vride- og drejebevægelser. Funktionen indebærer desuden brug af let til moderat kraft for armen. Ofte indsæbes vinduet med den ene hånd og vandet aftørres med skraber med den anden hånd. Vinduespudsning vil således i nogle tilfælde kunne opfylde fortegnelsens krav til anerkendelse af sygdomme i: : Skuldersygdom 5. Fremtiden Erfaringerne med den nye skabelon til anmodninger om arbejdsmedicinske speciallægeerklæringer har været særdeles gode. Vi har herigennem fået et detaljeret indblik i belastningsforholdene i de enkelte sager, der har været uundværligt for en fyldestgørende vurdering efter fortegnelsen. Skabelonen bliver derfor obligatorisk ved indhentelse af speciallægeerklæringer i rengøringssager på de pågældende 5 sygdomsområder. Skabelonen vil også blive brugt i sager, hvor den tilskadekomne beder om genoptagelse af en sag, der tidligere er afvist efter den nye fortegnelse, hvor en mere detaljeret beskrivelse af de enkelte funktioner eventuelt vil kunne føre til ændring af den oprindelige afgørelse. Konkrete eksempler fra nogle af sagerne i indsatsen vil blive indarbejdet i vejledningen over erhvervssygdomme med henblik på at styrke beskrivelsen af de vejledende rammer på rengøringsområdet. Derudover vil der fortsat være fokus på rengøringsarbejde, og forskningen på området følges nøje.
I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:
Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 40 O #271B&f170y3X Notat FC/LVP 27. januar 2005 Redegørelse for udviklingen på erhvervssygdomsområdet som følge af arbejdsskadereformen; ny erhvervssygdomsfortegnelse
Læs mereKroniske nakke-skuldersmerter (bl.a. belysning af sammenhæng med belastningens varighed og med eventuelle andre belastningsformer)
8GYLNOLQJHQ Sn HUKYHUYVV\JGRPVRPUnGHW VRPI OJHDIDUEHMGVVNDGHUHIRUPHQ I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:
Læs mereDansk Byggeris Arbejdsmiljøkonference 2018
Dansk Byggeris Arbejdsmiljøkonference 2018 Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Lars Brandt ledende overlæge ph.d Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Odense Universitetshospital Arbejdsmedicinske klinikker
Læs mereNår en arbejdsskadesag bliver anmeldt
Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen i sager om fysiske sygdomme Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om
Læs mereUdviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2010
Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2010 Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets årsredegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Indholdsfortegnelse: 1. Oversigt og resumé...1 2. Kronisk
Læs mereUdviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2008
Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 91 Offentligt Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2008 Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets årsredegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg
Læs mereArbejdsskadestyrelsen har i arbejdet forud for ændringen inddraget overlæge Susanne Wulff Svendsen og flere af styrelsens lægekonsulenter.
NOTAT 26. januar 2012 Notat om ændring af erhvervssygdomsfortegnelsens punkt C.5 om skuldersygdomme J.nr. FC/mcr Indledning Arbejdsskadestyrelsen har for nylig modtaget 2 udtalelser fra Retslægerådet og
Læs mereVejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del Bilag 8 Offentligt Arbejdsskadestyrelsen Februar 2015, 10. udgave Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 1.1. Generelle betingelser
Læs mereArbejdsskadestatistik 2010
Forord Med et stærkt fokus på at skabe den bedst mulige sagsbehandling har Arbejdsskadestyrelsen i de senere år afsluttet flere sager, end der er blevet anmeldt. I 2010 havde styrelsen en samlet tilgang
Læs mereArbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 129 Offentligt. Bilag 1. Arbejdsskadestyrelsens Praksis nr. 2006-05 Udsendt 19.
Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 129 Offentligt Arbejdsskadestyrelsens Praksis nr. 2006-05 Udsendt 19. oktober 2006 Bilag 1 Emne Erhvervssygdomsudvalget har indstillet en sag om diffuse smerter
Læs mereArbejdsskadesystemet i Danmark - Retsgrundlag og praksis. Sundhedsjura november Vibeke Röhling
Arbejdsskadesystemet i Danmark - Retsgrundlag og praksis Sundhedsjura - 22. november 2017 - Vibeke Röhling Om arbejdsskadesystemet i Danmark Anmeldelse af arbejdsskader Hvem skal anmelde? Hvordan skal
Læs mereMuseskader på erhvervssygdomsområdet set over tid
Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 84 Offentligt Arbejdsskadestyrelsen Fagligt Center/lvp 1. december 2005 Museskader på erhvervssygdomsområdet set over tid Aktuelle møder om museskader Arbejdsskadestyrelsen
Læs mereVejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven
Vejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven Kapitel 1 Indledning I Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme er de sygdomme
Læs mereGod ergonomi i rengøringsarbejdet
TUP14 motivation og læringsudbytte God ergonomi i rengøringsarbejdet FOKUS PÅ TOSPROGEDE AMU KURSISTER Pas på kroppen når du arbejder! Mennesker arbejder med rengøring alle steder, også mange steder, hvor
Læs mereArbejdsskadestatistik 2011
Forord Traditionen tro udgiver Arbejdsskadestyrelsen igen i år en statistisk opgørelse over de arbejdsskadesager, som styrelsen har modtaget og behandlet året forinden. Som noget nyt er arbejdsskadestatistikken
Læs mereArbejde og skuldersygdomme. Afklemningslidelse i skulderen. Klinisk diagnose. 36.209 førstegangsoperationer i Danmark fra 1996-2008
Arbejde og skuldersygdomme Klinisk diagnose Afklemningslidelse i skulderen Ca. 2%-5% har langvarige skuldersmerter og tegn til afklemningslidelse i skulderen Lokaliseret til skulderrunding Smerter ved
Læs mereVejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005
Arbejdsskadestyrelsen April 2007, 5. udgave Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 Indholdsfortegnelse DEL 1 (VEJLEDNING)...5 Generelle betingelser...5 1. Indledning...5 1.1. Lovgrundlag...
Læs mereArbejdsskader blandt FOAs medlemmer
Kampagne og Analyse 7. december 2009 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer 1. Om undersøgelsen... 1 2. Resumé... 2 3. Udviklingen i arbejdsskader blandt FOAs medlemmer... 3 4. FOAs medlemmer er overrepræsenteret
Læs mereVejledning om erhvervssygdomme Sygdomme, der anmeldes 1. januar 2005 eller senere
Arbejdsskadestyrelsen December 2004, 1. udgave Vejledning om erhvervssygdomme Sygdomme, der anmeldes 1. januar 2005 eller senere Indholdsfortegnelse Generel vejledning om erhvervssygdomssager...4 1. Indledning...4
Læs mereFAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats
FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation
Læs mereArbejdsskadestatistik 2012
Forord I Arbejdsskadestatistik 2012 giver Arbejdsskadestyrelsen en statistisk opgørelse af de sager, som er behandlet i perioden 2006-2012. I 2012 modtog Arbejdsskadestyrelsen godt 57.000 sager. Det er
Læs mereArbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader
25. november 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader Der anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader,
Læs mereAnkestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet
Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Årsstatistik 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 Sammenfatning 2 1 Sagsantal og sagsbehandlingstider 5 1.1 9 procent flere
Læs mereSådan behandler vi din sag
Sådan behandler vi din sag Arbejdsskadestyrelsen Her kan du læse, hvilke forskellige skridt din sag skal igennem, når din skade er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen Faglig, uafhængig og frem for alt korrekt
Læs mereAfgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 03-09-2013 01-11-2013 110-13 1200816-13
Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 03-09-2013 01-11-2013 110-13 1200816-13 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - rejseudgifter - undersøgelse -
Læs mereVejledning om erhvervssygdomme 11. udgave anmeldt fra 1. januar 2005
Indholdsfortegnelse Vejledning om erhvervssygdomme 11. udgave anmeldt fra 1. januar 2005 Kapitel 1. Generelle betingelser og sygdomme uden for fortegnelsen... 5 1. Generelle betingelser... 6 2. Sygdomme
Læs mereFor kommuner og regioner er der tale om, at det er en ret at kunne være selvforsikret, mens det er en pligt for staten at være selvforsikret.
Notat Selvforsikrede enheder Sankt Kjelds Plads 11 Postboks 3000 2100 København Ø Tlf. 72 20 60 00 Fax 72 20 60 20 ask@ask.dk www.ask.dk CVR-nr. 16809934 Man 9-15 Tirs - fre 9-12 Information til selvforsikrede
Læs mereAftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003
Aftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003 1. Indledning Skadebegreberne skal forenkles og udbygges, hvorved de bringes i overensstemmelse med den almindelige opfattelse af, hvad der er en ulykke som
Læs mereArbejdsmedicin. Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin. Trine Rønde Kristensen
Arbejdsmedicin Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin Trine Rønde Kristensen Historie: 1873 Danmarks første Fabrikslov og Arbejdstilsynet 1977 Arbejdsmiljøloven 1983: Arbejdsmedicin selvstændigt
Læs mereAnerkendelse af ryglidelse som arbejdsskade
Anerkendelse af ryglidelse som arbejdsskade Henstillet til Den Sociale Ankestyrelse at tage en sag om anerkendelse af en arbejdsskade op til fornyet overvejelse og samtidig bemærket, at det efter min opfattelse
Læs mereÅRETS TEMA: Antal dage på sygedagpenge i gennemsnit året før anmeldelsen og året efter anmeldelsen. antal dage skadeår
ÅRETS TEMA: Antal dage på sygedagpenge i gennemsnit året før anmeldelsen og året efter anmeldelsen 100 90 80 70 antal dage 60 50 40 30 20 10 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 skadeår antal dage før anmeldelsen
Læs mereOvervågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats
Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet SAMMENFATNING Overvågningsrapport 2007 Overvågning
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse Arbejdsskade - om varigt mén - KOL - fradrag - konkurrerende årsager
KEN nr 9977 af 12/10/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 16. oktober 2017 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-5015-04741 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereI... Dato: 20. april 2017 ~... Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet besvare de supplerende stillede spørgsmål således:
I, RETSLÆGERÅDET Adelgade 13 1304 København K Telefon: 33 92 33 34 Telefrue 39 20 45 05 J.nr. I 50E/E3-02461-2016 /alp 4 /, " \t{, 'i - ", I... Dato: 20. april 2017 t' Østre Landsret Bredgade 59 1260 København
Læs mereFor en nærmere analyse af fordelingen på køn, alder og regioner henvises til de særskilte arbejdspapirer herom.
Forord Der er ændret på opbygningen af årsstatistikken fra arbejdsskadestatikken i år i forhold til tidligere år. I stedet for det tema, som er indgået i arbejdsskadestatistikken siden 2002, er der i tilknytning
Læs mereHvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?
Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at
Læs mereNational handlingsplan mod muskel- og ledsygdomme
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby Ældreminister Thyra Frank National handlingsplan mod muskel- og ledsygdomme Kære Ellen Trane Nørby og Thyra Frank Tillykke med udnævnelserne til sundhedsminister og ældreminister.
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 13. januar 2015
HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 13. januar 2015 Sag 98/2013 (2. afdeling) A (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen) I tidligere
Læs mereBeskæftigelsesudvalget (Omtryk Supplerende dokumentation) BEU Alm.del Bilag 160 Offentligt (01)
Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 24-02-2014 - Supplerende dokumentation) BEU Alm.del Bilag 160 Offentligt (01) Ankestyrelse n Allan Carl Hansen Afgørelse i din sag om en arbejdsskade Ankestyrelsen
Læs mereBUPL. Arbejdsskadestatistik 2011
BUPL Arbejdsskadestatistik 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Resultater...4 3. Nøgletal...6 4. Sagsresultater på arbejdsulykker...8 5. Følger efter arbejdsulykker...12 6. Årsager til arbejdsulykker...14
Læs mereTrivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater
Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for
Læs merehvis du kommer til skade på jobbet
hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages
Læs mereUdviklingen på erhvervssygdomsområdet. Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets årsredegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2011 Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdomsudvalgets årsredegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2011 Arbejdsskadestyrelsens
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse om arbejdsskade - tab af erhvervsevne - psykiske følger af fysisk skade - fradrag
KEN nr 9735 af 31/05/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 1. oktober 2017 Ministerium: Journalnummer: 1217106-12 Social- og Indenrigsministeriet Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereARBEJDSSKADESTATISTIK 2009
ARBEJDSSKADESTATISTIK 2009 ÅRETS TEMA: Psykiske sygdomme 600 Anmeldelser af psykiske sygdomme blandt kvinder 2006-2009 500 400 300 200 100 0 under 20 år 20-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49
Læs mereArbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)
16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.
Læs mereNr en arbejdsskadesag bliver anmeldt
Nr en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen i sager om stress og depression som erhvervssygdom Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Nr en arbejdsskadesag
Læs mereUdviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2007
Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 45 Offentligt Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2007 Årsredegørelse fra Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget 1. Indledning og
Læs mereArbejdsskadestatistik
Arbejdsskadestatistik 6 / INDHOLD. INDLEDNING....3. HOVEDRESULTATER....4 3. ARBEJDSULYKKER....5 3. ANTALLET AF ARBEJDSULYKKER FORDELT PÅ SKADENS ART...5 3. FØLGER EFTER ARBEJDSULYKKER....6 3.3 ANERKENDELSE
Læs mereci CD c5- CD -1-3 (i.) Cl, (I-)
- c5- CD (I-) Di ci CD Cl, Di (i.) -1 0-3 Di D CD (D 0 Di D Di CD -5 CD 0 0 (D (D rj 0 Indhold 1. Arbejdsskadestrategi.3 2. Metode 3 3. Sammenlignelighed 3 4. Indberetningspligt og underrapportering 4
Læs mereEr du kommet til skade på jobbet?
Er du kommet til skade på jobbet? 2 Er du kommet til skade på jobbet? Det kan være vældig indviklet at finde ud af reglerne omkring en arbejdsskade. Men du behøver ikke finde ud af det hele selv. Der er
Læs mereUdviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2006
Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 129 Offentligt s. 1/23 FC/LVP Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2006 Årsredegørelse fra Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget 1. Indledning
Læs merePersonnummer. 1. og 2. del
LÆ 251 Sendes til Oplyses ved henvendelser Personnummer Anmodning om attest om mulighed for at varetage et arbejde (Kan ikke anvendes af kommunen som arbejdsgiver) Du bedes venligst med det samme henvende
Læs mereVejledning om arbejdsbetingede armlidelser
Vejledning om arbejdsbetingede armlidelser 26. februar 2003 1. Indledning I Arbejdsskadestyrelsens fortegnelse over erhvervssygdomme, som er optaget som bilag 1 i bekendtgørelsen om fortegnelse over erhvervssygdomme,
Læs mereNyt fra Erhvervssygdomsudvalget 2017
Nyt fra Erhvervssygdomsudvalget 2017 Indhold 1. Ny viden om svejsere og kræftsygdomme... 1 2. Brandfolk og udvikling af sygdomme... 2 3. Kontakteksem... 2 4. Den nyeste forskning om partikelforurening
Læs mereOmbudsmandens undersøgelse af udlændingemyndighederne vejledning om familiesammenføring efter EU-retten mv.
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk
Læs mereArbejdsteknik. Arbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring
Arbejdsteknik Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring. Arbejdsteknik
Læs mereKroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV
Kroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV Afgørelse i Tonny Leo Rasmussens sag om en arbejdsskade, j.nr. 1066-MKP (dette brev er ikke sendt til Tonny Leo Rasmussen) Ankestyrelsen har tidligere
Læs merearbejde over skulderhøjde
Branchearbejdsmiljørådet (BAR) for transport og engros medvirker ved løsning af sikkerheds- og sundhedsspørgsmål inden for transport og engroshandel og understøtter arbejdsmiljøindsatsen på branche- og
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om hospitalslægers bibeskæftigelse
Rigsrevisionens notat om beretning om hospitalslægers bibeskæftigelse April 2017 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 3/2016 om hospitalslægers
Læs mereMidtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien
9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde
Læs mereFor kommuner og regioner er der tale om, at det er en ret at kunne være selvforsikret, mens det er en pligt for staten at være selvforsikret.
Notat Sankt Kjelds Plads 11 Selvforsikrede enheder Postboks 3000 2100 København Ø Tlf. 72 20 60 00 Fax 72 20 60 20 ask@ask.dk www.ask.dk CVR-nr. 16809934 Man 9-15 Tirs - fre 9-12 Information til selvforsikrede
Læs mereGode råd til rengøring i hjemmet
Gode råd til rengøring i hjemmet Aflast ryggen ved at bøje i knæene og støtte hånden på benet. Sid ned under arbejdet/ støt på lårene Generelle råd til rengøring i hjemmet Del rengøringen op og fordel
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 6. april 2011
HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 6. april 2011 Sag 388/2008 (1. afdeling) A (advokat Flemming S. Hedegaard) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Kristine Schmidt Usterud) I tidligere instans
Læs mereSUOC Team Udvikling og Sundhed
NOTAT SUOC Team Udvikling og Sundhed 9-4-218 Orientering om overordnede resultater i Sundhedsprofil 217 I marts 218 udkom resultaterne af undersøgelsen, Hvordan har du det?, der blev gennemført blandt
Læs mereTræning i arbejdstiden Syddanske Vaskerier
Træning i arbejdstiden Syddanske Vaskerier Vælg billede Vælg farve Elastiktræning Syddanske Vaskerier Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Odense Universitetshospital Forebyggende træning på arbejdspladsen,
Læs mereNår en arbejdsskadesag bliver anmeldt
Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i sager om fysiske sygdomme Arbejdsmedicin Regionshospitalet Herning Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om
Læs mereSammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling
Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling Plan for oplægget Baggrund Psykisk arbejdsmiljø og muskel-skelet besvær Psykisk arbejdsmiljø
Læs mereNotat. Referat af 5. møde i HRM-styregruppen under FSU om Human Ressource Management i folkekirken.
Dato: 1. oktober 2009 Referat af 5. møde i HRM-styregruppen under FSU om Human Ressource Management i folkekirken. Kirkeministeriet KM-3 Sagsbehandler Lone Klixbüll Mødet fandt sted tirsdag den 25. august
Læs mere6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.
22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det fysiske arbejdsmiljø
FOA Kampagne og Analyse 28. november 2012 Det siger FOAs medlemmer om det fysiske arbejdsmiljø Medlemmerne er blevet spurgt om forskellige aspekter omkring deres arbejdsmiljø i to undersøgelser i 2012.
Læs mereARBEJDSSKADE HVAD ER EN ARBEJDSSKADE? SKADEN ANMELDES
HVAD ER EN? PROBLEMSTILLING Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få skaden anerkendt som en arbejdsskade og få erstatning. Både fysiske og psykiske skader kan
Læs mereArbejdspapir om alder ARBEJDSPAPIR OM ALDER 2010
ARBEJDSPAPIR OM ALDER 2010 1 Forord Der er ændret på opbygningen af sstatistikken fra arbejdsskadestatikken i i forhold til tidligere. I stedet for det tema, som er indgået i arbejdsskadestatistikken siden
Læs mereSkærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer
Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær
Læs mereArbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet
Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.
Læs mereRedegørelsesskema for den lokale indsats for at sænke sygefraværet og øge medarbejdernes gennemsnitlige
N O T A T Marts 2018 Redegørelsesskema for den lokale indsats for at sænke sygefraværet og øge medarbejdernes gennemsnitlige arbejdstid på ældreområdet J.nr. 2018-579 Center for Arbejdsliv (I) Kommune:
Læs mereAfgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 19-04-2013 31-05-2013 76-13 1202767-12
Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 19-04-2013 31-05-2013 76-13 1202767-12 Status: Gældende Principafgørelse arbejdsskade - tab af erhvervsevne - årsløn - løs tilknytning
Læs mereRIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1
Notat til Statsrevisorerne om Rigsrevisionens adgang til Indenrigsog Sundhedsministeriets udredningsarbejde i 2008-2009 om afregning med de private sygehuse Oktober 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE
Læs mereDialogmateriale om forebyggelse muskel- og skeletbesvær. Trange arbejdspladsforhold
Trange arbejdspladsforhold Film om trange pladsforhold Du må godt arbejde under trange arbejdspladsforhold, men kun hvis arbejdet kan planlægges, så det ikke udgør en risiko. I filmene her er der to eksempler
Læs mereLov om arbejdsskadesikring
Lov om arbejdsskadesikring og andre erstatningsmuligheder Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam Formål med arbejdsskadeloven At yde erstatning til personer der bliver påført en personskade, som skyldes
Læs mereNotat om Arbejdsskadestyrelsens erfaringer med behandling af sager om styren m.v. i perioden 20. februar 2011 31. oktober 2012
Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU alm. del Bilag 60 Offentligt Notat om Arbejdsskadestyrelsens erfaringer med behandling af sager om styren m.v. i perioden 20. februar 2011 31. oktober 2012 3. december
Læs mereInteressenternes tilkendegivelser på temamødet er gengivet nedenfor sammen med styrelsens kommentarer til de enkelte punkter.
17. januar 2014 J.nr. 2014-0019898 PJS/rni Arbejdsskadestyrelsen afholdt den 18. december 2013 møde med mange af samarbejdspartnerne om de forhold vedrørende styrelsens håndtering af arbejdsskadesager,
Læs mereAktuelle udfordringer for ÅRHUSYGEHUS ARBEJDSMEDICINSKLINIK. Historik. Den overordnede arbejdsmedicinske opgave: Forebyggelse - hvordan?
Aktuelle udfordringer for ARBEJDSMEDICINEN Arbejdsmiljøkonferencen Nyborg Strand 2007 Jens Peter Bonde ÅRHUSYGEHUS ARBEJDSMEDICINSKLINIK Den overordnede arbejdsmedicinske opgave: At forebygge arbejdsrelaterede
Læs mereBUPL. Arbejdsskadestatistik 2012
BUPL Arbejdsskadestatistik 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.3 2. Resultater..4 3. Nøgletal..6 4. Arbejdsulykker..10 5. Erhvervssygdomme 17 6. Psykiske arbejdsskader. 25 7. Psykiske arbejdsulykker
Læs mereVelkomstpjece til Arbejdsmedicinsk Afdeling. Patientinformation
Velkomstpjece til Arbejdsmedicinsk Afdeling Patientinformation Arbejdsmedicinsk Afdeling Esbjerg Velkommen til Arbejdsmedicinsk Afdeling. I denne folder svarer vi på de spørgsmål, vores patienter ofte
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse U om erstatning - afgørelsestidspunkt - samlet afgørelse - oplysningsgrundlag - arbejdsskade
KEN nr 10125 af 23/12/2004 Udskriftsdato: 22. august 2019 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: J.nr.: 1200011-041 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereHR Fokusområder for arbejdsmiljøarbejdet. Fokusområder for arbejdsmiljøarbejdet Brønderslev Kommune Udarbejdet forår 2017
Fokusområder for arbejdsmiljøarbejdet 2017-2020 Brønderslev Kommune Udarbejdet forår 2017 1 Indholdsfortegnelse Forord 3 Formål 4 Processen indtil nu 5 Beskrivelse af Fokusområderne 6 Bilag 1 Inspirationsskema
Læs mereAd punkt 2.2.2. Sikringscellen
Den 18. april 2001 sendte jeg en opfølgningsrapport nr. 2 vedrørende min inspektion den 2. marts 1999 af Arresthuset i Århus. I rapporten meddelte jeg at jeg afventede svar fra direktoratet vedrørende
Læs mereAfslag på anmodning om udsættelse af sag, jf. forvaltningslovens
Afslag på anmodning om udsættelse af sag, jf. forvaltningslovens 21 Fundet det beklageligt, at Sikringsstyrelsen i en sag - hvor styrelsen havde afslået en anmodning om (yderligere) udsættelse af sagen,
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 5. juli 2012
HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 5. juli 2012 Sag 26/2010 (1. afdeling) A (advokat Axel Grove, beskikket) mod Forsvarets Personeltjeneste (kammeradvokaten ved advokat Benedicte Galbo) I tidligere instans
Læs mereGenoptræning af skulderen - Rotatorcuff-øvelser
Terapiafdelingen Genoptræning af skulderen - Rotatorcuff-øvelser Patientvejledning www.koldingsygehus.dk Du skal træne musklerne omkring skulderbladet. De muskler du skal træne er delt op i to kategorier
Læs mereARBEJDS- SKADE- STATISTIK 2017
ARBEJDS- SKADE- STATISTIK 7 INDHOLD. INDLEDNING...3. HOVEDRESULTATER...4 3. ARBEJDSULYKKER...5 3. ANTALLET AF ARBEJDSULYKKER FORDELT PÅ SKADENS ART...5 3. ANERKENDELSE OG AFVISNING I PERIODEN 3-7......................................
Læs mereArbejdsskader vi hjælper dig!
Arbejdsskader vi hjælper dig! I Danske Bioanalytikere hjælper vi dig, hvis du kommer ud for en ulykke eller bliver syg af dit arbejde. Vi hjælper, hvis du: har været udsat for en ulykke på arbejdet får
Læs mereUdkast til Sygedagpengeanalyse.
Dato: 8. oktober Sagsnr.: -8-3 Udkast til Sygedagpengeanalyse. Indledning Analysen er blevet til på baggrund af et ønske om at opnå en bedre forståelse af den gruppe af borgere, der er sygemeldte i Middelfart
Læs mereDet tager ca. 10 minutter at svare på spørgsmålene - du kan til hver en tid genoptage din
Velkommen til Norddjurs Kommunes standard APV Skema Det tager ca. 10 minutter at svare på spørgsmålene - du kan til hver en tid genoptage din besvarelse ved at klikke på linket i den mail, du har modtaget.
Læs mereTilbagemeldingsrapport fra Projekt Luft & Løft
Tilbagemeldingsrapport fra Projekt Luft & Løft Af: Stine Hvid Bern, Henrik Koblauch, Sigurd Mikkelsen, Lau Caspar Thygesen, Erik Simonsen og Charlotte Brauer februar 2013 De første resultater fra projekt
Læs mereVådt arbejde og hudproblemer
Formidlingsmøde - Formidlingsmøde om marts 2007 Seniorforsker, Cand.scient, Ph.D. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Arbejdsbetingede hudlidelser Anmeldelser af arbejdsskader (2000-2005) ca.
Læs mereNotat om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider
N O T A T Notat om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider 20. januar 2016 Folketingets Ombudsmand har i brev af 28. juli anmodet Arbejdsskadestyrelsen om oplysninger vedrørende styrelsens sagsbehandlingstider,
Læs mereDialogmateriale om forebyggelse muskel- og skeletbesvær. Manuel udskiftning af hjul
Manuel udskiftning af hjul Film om manuel udskiftning af hjul Manuelt, teknisk arbejde kan medføre mange gentagne bevægelser og akavede arbejdsstillinger, hvor man ikke har mulighed for at flytte sig.
Læs mereLovgivning: KEN nr 9369 af 12/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. november Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer:
KEN nr 9369 af 12/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. november 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-5012-04402 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mere