Kroer Pramming Advokater I/S Thoravej København NV

Transkript

1 Kroer Pramming Advokater I/S Thoravej København NV Afgørelse i Tonny Leo Rasmussens sag om en arbejdsskade, j.nr MKP (dette brev er ikke sendt til Tonny Leo Rasmussen) Ankestyrelsen har tidligere meddelt, at vi har besluttet at se på din sag om anerkendelse af psykisk sygdom som en erhvervssygdom igen (din 02-sag i Arbejdsskadestyrelsen). Ankestyrelsen har herefter i møde truffet ny afgørelse om, hvorvidt din psykiske sygdom kan anerkendes som en erhvervssygdom. Resultatet er Vi ophæver vores afgørelse af 16. august 2012 om afslag på anerkendelse af periodisk depression som en erhvervssygdom Afgørelsen gælder således ikke længere og er erstattet af følgende nye afgørelse: 24. oktober 2014 J.nr Cpr.nr Anmeldelsesdato: Ankestyrelsen Teglholmsgade København SV Tel Fax ast@ast.dk sikkermail@ast.dk Din posttraumatiske belastningsreaktion kan ikke anerkendes som en erhvervssygdom efter arbejdsskadeloven EAN-nr: Du kan derfor ikke få erstatning eller andre ydelser efter arbejdsskadeloven. Åbningstid: man-fre kl Vi er således kommet til samme resultat som Arbejdsskadestyrelsen i afgørelsen af 14. juni Der var enighed på mødet. Vi bemærker, at Arbejdsskadestyrelsen den 15. juli 2014 har truffet afgørelse om, at din sygdom er omfattet af lov om erstatning og

2 godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion. På de næste sider kan du læse om begrundelse, regler med videre. Venlig hilsen Jens-Jørn Hansen 2

3 Begrundelsen for, at vi har besluttet at se på din sag igen og begrundelsen for afgørelsen om at ophæve vores tidligere afgørelse af 16. august 2012 Ved vores tidligere afgørelse af 16. august 2012 vurderede vi, at du ikke havde posttraumatisk belastningsreaktion, men periodisk depression, og vi afslog at anerkende denne sygdom som en erhvervssygdom. I forbindelse med din retssag mod Ankestyrelsen har Retslægerådet afgivet udtalelse den 8. august Det fremgår af udtalelsen, at du har posttraumatisk belastningsreaktion. Vi har derfor ved vores tidligere afgørelse lagt en forkert diagnose til grund. Det er en væsentlig sagsbehandlingsfejl, og vi har derfor genoptaget din sag og ophævet afgørelsen af 16. august 2012, der er erstattet af nedenstående nye afgørelse. Krav for at genoptage på ulovbestemt grundlag Vi genoptager en sag på ulovbestemt grundlag, hvis, der kommer nye oplysninger af så væsentlig betydning, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet resultat, hvis vi havde haft oplysningerne i forbindelse med den oprindelige afgørelse der sker en væsentlig ændring med tilbagevirkende kraft af de retlige forhold, som den oprindelige afgørelse blev afgjort efter vi i forbindelse med den oprindelige afgørelse begik væsentlige sagsbehandlingsfejl Begrundelsen for afgørelsen om afslag på at anerkende posttraumatisk belastningsreaktion som en erhvervssygdom efter fortegnelsen over erhvervssygdomme Der er ikke dokumentation for en tidsmæssig sammenhæng mellem belastningerne under dine udsendelser som soldat og debut af psykiske symptomer. Vi anerkender derfor ikke din posttraumatiske belastningsreaktion efter fortegnelsen over erhvervssygdomme. Vi vurderer, at din sygdom heller 3

4 ikke vil kunne anerkendes, hvis den forelægges for Erhvervssygdomsudvalget. Fortegnelsen over erhvervssygdomme er en liste over sygdomme, som kan opstå efter bestemte arbejdsmæssige påvirkninger. Erhvervssygdomsudvalget er et udvalg, der rådgiver Arbejdsskadestyrelsen om tilfælde, der ikke kan anerkendes efter fortegnelsen over erhvervssygdomme. Vores vurdering efter fortegnelsen over erhvervssygdomme Vi har efter Retslægerådets udtalelse af 8. august 2014 lagt til grund, at du har posttraumatisk belastningsreaktion. Vi har også lagt til grund, at du har været udsat for traumatiske begivenheder eller situationer af kortere eller længere varighed af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig karakter. Du har således i perioden fra 1992 til 2004 i alt 7 gange været udsendt som soldat. Du har oplyst, at du har oplevet udsendelsen til Kroatien i perioden fra juli 1995 til februar 1996 som den værste. Din lejr blev den 18. september 1995 udsat for et cirka 32 timer langt angreb, hvor der blev skudt med forskellige våben, herunder raketter. Desuden skulle du på et tidspunkt transportere to svært tilskadekomne kolleger og yde førstehjælp undervejs. Dine kolleger afgik ved døden. Din arbejdsgiver har efter vores opfattelse bekræftet dine oplysninger om belastningerne under udsendelsen til Kroatien Således har din arbejdsgiver henvist til en undersøgelse fra januar 1998 ( Danske FN-soldater 2 år efter ), udarbejdet af psykologisk afdeling ved forsvarets center for lederskab på bagrund af de oplevelser, som de udsendte soldater på DANBAT hold 7 og 8 var ude for i maj, august og september Det fremgår heraf blandt andet, at DANBAT hold 7 og 8 var udsat for meget alvorlige kamphandlinger i maj, august og september Der er også dokumentation for de symptomer, der er relevante for diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion. Vi kan derimod ikke lægge til grund, at der er dokumentation for en tidsmæssig sammenhæng mellem belastningerne under dine udsendelser som soldat og debut af psykiske symptomer. 4

5 Vedrørende spørgsmålet om dokumentation for tidsmæssig sammenhæng mellem belastninger og debut af psykiske symptomer har vi lagt vægt på, at Retslægerådet har udtalt, at det er meget vanskeligt at slå fast, hvornår symptomerne debuterede, da der ikke foreligger egentlige lægelige journaler fra 1990 erne. Retslægerådet har i den forbindelse udtalt, at starten på dine psykiske vanskeligheder tidsfæstes til omkring 1995 i psykiatrisk speciallægeerklæring af 15. januar 2008, udarbejdet af overlæge Henrik Steen Andersen. Rådet udtaler desuden, at tilsvarende nævnes i journal af 12. november 2007 fra Psykiatrisk Center Sct. Hans og i Psykiatrisk Center Hvidovres journal af 5. oktober Retslægerådet bemærker i udtalelsen, at du i forsvarets helbredsskema, dateret 8. juli 1999, har svaret nej til spørgsmålet, om du har eller her haft psykiske lidelser. Vi bemærker i den forbindelse, at du har givet samme svar på tilsvarende spørgsmål i helbredsskemaer af 3, august 1995, 5. februar 2001 og 20. juli Der er heller ikke oplysning om psykiske symptomer eller sygdomme i helbredsjournal med tilførsler af 21. august 1995, 27. august 1995 og 14. juni Endvidere bemærker Retslægerådet om symptomdebut, at det er veldokumenteret, at der særligt hos veteraner og andre professionelle kan ses såkaldt sen debut af PTSD, det vil sige symptomer opstået senere end efter et halvt år efter belastningen. Endelig har Retslægerådet udtalt, at det er sandsynligt, at de belastninger, som du har været udsat for under dine udsendelser som soldat, har været den primære årsag til din psykiske lidelse. Som også anført af dit forbund i klagen over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 14. juni 2011, er der ikke anden dokumentation for symptomdebut inden for 6 måneder efter udsendelserne end dine egne oplysninger om dine symptomer, din tidligere samlevers udtalelse om ændring af personlighed og adfærd, og din egen adfærd i form af et meget højt forbrug af hash og alkohol, samt du arbejder dig selv træt. På dette grundlag er det vores vurdering, at du ikke har dokumenteret en tidsmæssig sammenhæng mellem dine arbejdsbetingede traumatiske oplevelser og debut af psykiske symptomer. Vi har lagt vægt på, at der ikke er lægelig dokumentation for, at dine symptomer er optrådt senest inden for 6 måneder efter, du har været udsat for belastningerne, eller at sygdommen var fuldt ud til stede inden 5

6 for få år. Den efter dit eget udsagn mest belastende udsendelse var i perioden fra juli 1995 til februar 1996, du var sidste gang udsendt i 2004, du opsøgte først læge på grund af psykiske symptomer i 2007, og diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion blev stillet i Vi bemærker, at Arbejdsskadestyrelsen den 15. juli 2014 har truffet afgørelse om, at din sygdom er omfattet af lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion. Vi har ikke taget stilling til afgørelsen, der ikke er påklaget. Oplysningerne fremgår særligt af dine egne oplysninger, oplysninger fra dine kolleger og din arbejdsgiver om dine arbejdsforhold, lægelige oplysninger fra forsvaret, journaler fra Sct. Hans Hospital og Hvidovre Hospital og psykiatriske speciallægeerklæringer af 15. januar 2008 og 13. september 2012, begge udarbejdet af speciallæge i psykiatri Henrik Steen Andersen samt uddrag af bogen Krigsveteran for altid. Vi mener, at der ikke er grund til at undersøge oplysningerne nærmere. Krav for at anerkende posttraumatisk belastningsreaktion Vi kan anerkende posttraumatisk belastningsreaktion efter lov om arbejdsskadesikring, hvis man har været udsat for exceptionelt truende eller katastrofeagtige belastninger under arbejdet. Posttraumatisk belastningsreaktion og betingelserne for anerkendelse er nævnt i fortegnelsen over erhvervssygdomme punkt F.1. Du kan læse mere om anerkendelse af posttraumatisk belastningssyndrom i Arbejdsskadestyrelsens vejledning om erhvervssygdomme. Fortegnelsen over erhvervssygdomme Sygdomme bliver optaget på en fortegnelse over erhvervssygdomme, hvis det er kendt, at en bestemt arbejdsmæssig belastning medfører en stor risiko for at udvikle sygdommen. Hvis man har en sygdom, som står på fortegnelsen, og hvis man har været udsat for den bestemte belastning i tilstrækkeligt omfang, vil sygdommen blive anerkendt som en erhvervssygdom. 6

7 Selvom din sygdom ikke kan anerkendes efter betingelserne i fortegnelsen, kan der være mulighed for at få den anerkendt alligevel. Hvis vi mener, at der er en mulighed for, at sygdommen vil kunne anerkendes, vil vi forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget. Vores vurdering uden for fortegnelsen over erhvervssygdomme Der er ikke mulighed for, at din sygdom vil kunne anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget. Vi har lagt vægt på, at der ikke er lægelig dokumentation for en tidsmæssig sammenhæng mellem ophøret af belastningen og debut af psykiske symptomer. I vurderingen er indgået, at der ikke er tale om forsinket PTSD, som først er fuldt ud til stede flere år efter at påvirkningerne er ophørt, eller PTSD, hvor enkelte symptomer på sygdommen er opstået inden for de første 6 måneder, men hvor sygdommen først er fuldt ud konstateret efter flere år. Krav for at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget Vi beder Arbejdsskadestyrelsen om at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget, hvis vi skønner, at der er en mulighed for, at sygdommen vil kunne anerkendes. Krav for at anerkende sygdommen Sygdommen vil kunne anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, hvis 1. der er generel lægelig viden om, at der er sammenhæng mellem de belastninger et arbejde har medført og udviklingen af en sygdom eller 2. arbejdet har medført så særlige belastninger, at arbejdet er årsag til sygdommen Generel lægelig viden betyder, at der skal være foretaget flere store lægelige undersøgelser af mange personer. Undersøgelserne skal vise, at en bestemt type arbejde ofte giver en bestemt sygdom. Særlige belastninger betyder, at der skal være noget helt særligt ved dit arbejde, som har været så belastende, at det har medført sygdommen. 7

8 Det er et krav, at sygdommen udelukkende eller i overvejende grad skyldes arbejdets særlige art og ikke andre ting. Det er også et krav, at der ikke er lægefaglig tvivl om, at sygdommen skyldes arbejdet. Det er ikke nok, at en speciallæge har vurderet, at din sygdom skyldes dit arbejde. Bemærkninger til klagen og stævningen Dit forbund har oplyst i klagen, at de ikke er enige i, at det forhold, at du først søgte læge i 2007, er udtryk for, at du ikke har haft symptomer på belastningsreaktionen før dette tidspunkt. Dine symptomer blev gradvist værre i forbindelse med udsendelserne, især efter udsendelsen i 1995, og det kulminerede i 2007, hvor du blev indlagt med selvmordstanker. Desuden anfører dit forbund, at det er en kendt sag, at Balkanveteraner ikke havde samme mulighed for at søge hjælpe og støtte, og at der blandt soldater generelt var en anden holdning til at få det psykisk dårligt. De 6 gange du er kommet hjem fra udsendelser på Balkan, sad der cirka 200 personer i et auditorium. Her skulle man række hånden op, hvis man ønskede samtaler med psykolog, hvilket man selvfølgelig ikke havde lyst til, selv om man havde det dårligt. Det er også forbundets erfaring, at Balkanveteraner ikke opsøger læge, hvis de har psykiske symptomer. Videre har dit forbund oplyst, at du efter udsendelserne bemærkede, at du fik det psykisk dårligere. I stævningen har du nedlagt påstand om, at Ankestyrelsen skal anerkende, at du har pådraget dig en psykisk sygdom, der er omfattet af erhvervssygdomsfortegnelsens punkt F.1., subsidiært en sygdom, der skyldes dit arbejdes særlige art. I stævningen har din advokat beskrevet de arbejdsmæssige belastninger, og det er oplyst, at du efter hjemkomsten fra Kroatien i 1995 havde stor indre uro, rastløshed og svært ved at slappe af og koncentrere dig. Selvom du boede sammen med din gravide kæreste, gik du i byen flere gange om ugen og havde et stort forbrug af alkohol og hash. I de følgende år fik du det tiltagende dårligere og havde vanskeligt ved at fungere normalt. Forholdet til kæresten gik i stykker, og du udviklede et massivt dagligt misbrug af hash. 8

9 Det er også oplyst, at du i sommeren 2007 blev indlagt på psykiatrisk afdeling efter selvmordsforsøg. Din advokat gør gældende, at det er dokumenteret, at du har haft relevante psykiske symptomer i tidsmæssig sammenhæng med dine oplevelser under udsendelserne som soldat. Vi har inddraget dit forbunds og din advokats bemærkninger i vores vurdering, men de kan ikke føre til et andet resultat. Vi henviser til begrundelsen for afgørelsen, hvorefter der ikke er lægelig dokumentation for en tidsmæssig sammenhæng. Oplysningerne i sagen Vi har afgjort sagen på grundlag af de oplysninger, som forelå, da Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse i sagen Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 14. juni 2011 om afslag på at anerkende posttraumatisk belastningsreaktion efter fortegnelsen over erhvervssygdomme klagen til Ankestyrelsen Arbejdsskadestyrelsens brev om genvurdering Ankestyrelsens afgørelse af 16. august 2012 stævning med bilag, hvoraf vi har anvendt følgende: uddrag af Morten Thomsens bog Krigsveteran for altid helbredsskemaer af 3. august 1995, 8. juli 1999, 5. februar 2001 og 20. juli 2004, helbredsjournal med tilførsler af 21. august 1995, 22. august 1995 og 14. juni 1996, journal fra Psykiatrisk Center Sct. Hans fra november 2007 og journal fra Psykiatrisk Center Hvidovre fra 27. august - 6. november Retslægerådets udtalelse af 8. august 2014 Ankestyrelsens brev af 24. september 2014 om, at vi vil se på din 9

10 sag igen Afgørelsen er truffet af to beskikkede medlemmer og en repræsentant fra Ankestyrelsen. På vores hjemmeside kan du læse mere om, hvordan vi træffer afgørelser. Regler Vi har truffet afgørelse efter lov om arbejdsskadesikring. Det er lov nr. 422 af 10. juni 2003, som senest er bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 278 af 14. marts Vi henviser til 5, om anerkendelse af en erhvervssygdom som en arbejdsskade 7, stk. 1, nr. 1, om anerkendelse af erhvervssygdomme, som er optaget på Arbejdsskadestyrelsens fortegnelse over erhvervssygdomme 7, stk. 1, nr. 2, 1. led, om anerkendelse af erhvervssygdomme uden for fortegnelsen over erhvervssygdomme, hvis sygdommen efter den nyeste medicinske dokumentation er forårsaget af arbejdet 7, stk. 1, nr. 2, 2. led, om anerkendelse af erhvervssygdomme uden for fortegnelsen over erhvervssygdomme, hvis sygdommen må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art 7, stk. 3, om forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget inden anerkendelse af sådanne sygdomme Vi vedlægger uddrag af loven og fortegnelsen over erhvervssygdomme. 10

11 Kopi er sendt til Arbejdsskadestyrelsen, j.nr /02/80/Ø2. + Retslægerådets udtalelse af 8. august 2014 Advokatfirmaet Poul Schmith, Kammeradvokaten I/S Kammeradvokaten, Vester Farimagsgade 23, 1606 København V Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, ATP-huset, Kongens Vænge 8, 3400 Hillerød 11

12 Lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring som senest er bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013 ARBEJDSSKADE 5. Ved arbejdsskade i denne lov forstås ulykke, jf. 6, og erhvervssygdom, jf. 7, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under, jf. dog 10 a. 7. Ved erhvervssygdomme forstås efter denne lov: 1) Sygdomme, som efter medicinsk dokumentation er forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper gennem deres arbejde eller de forhold, det foregår under, er udsat for i højere grad end personer uden sådant arbejde. Endvidere sygdomme hos et levendefødt barn, der er pådraget inden fødslen som følge af moderens arbejde under graviditeten. Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter efter forhandling med Erhvervssygdomsudvalget, jf. 9, i en fortegnelse, hvilke sygdomme der anses for at være af denne karakter. 2) Andre sygdomme, herunder sygdomme hos et levendefødt barn pådraget inden fødslen, hvis det godtgøres, enten at sygdommen efter den nyeste medicinske dokumentation opfylder de krav, som er nævnt i nr. 1, 1. pkt., eller at den må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art. Stk. 2. Sygdomme som følge af påvirkninger af forældrene før befrugtningen eller efter fødslen vil kunne henføres under loven ved ændring af fortegnelsen nævnt i stk. 1, nr. 1, eller efter stk. 1, nr. 2, hvis det godtgøres, at disse påvirkninger har skadende effekt på foster eller barn. Stk. 3. Sygdomme, der er omfattet af stk. 1, nr. 2, og stk. 2, kan kun anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, jf. 9. Disse sygdomme skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget, når Arbejdsskadestyrelsen skønner, at der er mulighed for, at sygdommen vil kunne anerkendes. Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 I medfør af 7, stk. 1, nr. 1, i lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013 og 7, stk. 1, nr. 1, i lov nr af 21. december 2010 om arbejdsskadesikring i Grønland og efter forhandling med Erhvervssygdomsudvalget, fastsættes: 1. En sygdom kan anerkendes som erhvervssygdom, jf. lovens 7, stk. 1, nr. 1, hvis følgende generelle betingelser er opfyldt: 1) Den skadelige påvirkning skal have en styrke og tidsmæssig udstrækning, som efter medicinsk dokumentation kan forårsage sygdommen. 2) Sygdomsbilledet skal efter medicinsk dokumentation stemme overens med den skadelige påvirkning og sygdommen.

13 3) Sygdommen må ikke med overvejende sandsynlighed skyldes andre forhold end de erhvervsmæssige, jf. lovens 8, stk. 1. Stk. 2. Desuden skal særlige betingelser, der er nævnt under de enkelte punkter i fortegnelsen, være opfyldt. 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 2013 og finder fra denne dato anvendelse ved afgørelsen af, om en sygdom, der er anmeldt fra 1. januar 2005, kan anerkendes som erhvervssygdom, herunder når sagen er genoptaget efter lovens 41. For Grønland finder bekendtgørelsen anvendelse ved afgørelsen af, om en sygdom, der er anmeldt fra 1. januar 2011, kan anerkendes som erhvervssygdom, herunder når sagen er genoptaget efter 46 i lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 829 af 27. juni 2013 om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar Stk. 3. Denne bekendtgørelse finder ligeledes anvendelse ved afgørelser, der er truffet af Arbejdsskadestyrelsen før bekendtgørelsens ikrafttræden, og som er indbragt for Ankestyrelsen. Det gælder dog ikke, hvis bekendtgørelsen skærper de hidtidige betingelser for anerkendelse. Gruppe F: Psykisk sygdom F.1. Posttraumatisk belastningsreaktion (når symptomer på sygdommen opstår senest inden for 6 måneder, og sygdommen er fuldt til stede inden for få år) Traumatiske begivenheder eller situationer af kortere eller længere varighed af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur 13