Hvis vi bare står stille, eksploderer alting

Transkript

1 Interview Hellerup november 2016 Hvis vi bare står stille, eksploderer alting I udstillingen Brick & Mortar på Tranen zoomer Jesper Carlsen ind på det digitale som materiale. Han skræller det ned, lag for lag, strækker, folder og forklæder det for at give det usynlige krop og gøre det uoverskuelige til noget, vi kan tage og føle på. Line Brædder har mødt Jesper Carlsen til en samtale om digital skyggeeksistens, sprængte skalaer og sammenhængen mellem studier af verdens mindste og største dele. Jesper Carlsen: Brick & Mortar, TRANEN Skitse-skeletter og hud af algoritmer Midt på Tranens gråhvide marmorgulv former spinkle konstruktioner af plastikrør modeller i trekvart-mands højde. Som hurtige skitsestreger er de trukket gennem luften, udspændt mellem 3d-printede samlemuffer i geometriske former. Fra væggenes TV-skærme lyser videosekvenser med blafrende marmor og voksduge af mursten, der falder og foldes i endeløse loops. Det er digitalt producerede film, en slags illusioner skabt fuldt ud digitalt, som har suget bygningens gulv og vægge til sig i mangel på materialitet. De fungerer som forslag til hud, man kunne spænde ud over rummets skulpturelle plastik-krop. Sådan står Jesper Carlsens værker på Tranen og balancerer på deres absolutte minimumspunkt: Fikserede i øjeblikket før ideen for alvor leder til skabelse. Eller

2 fanget akkurat før de med et enkelt musseklik igen styrter sammen for at danne sig på ny. Mellem opbygning og destruktion Inden installationen på Tranen har Jesper Carlsens 3d-printer kørt i dagevis. Skinnernes bevægelser har i flere uger fyldt lejlighedens stue med små beroligende robotlyde. Mens Carlsen har arbejdet på nye videosekvenser, har printeren ved siden af ham bygget stadig nye geometriske plastikelementer. Versioner, der kan erstatte sine forgængere og forme et nyt resultat. I min installation er intet endnu afgjort, siger Jesper Carlsen. Det mine elementer bidrager med til et rums arkitektur er at føre stedet tilbage til idéfasen. Tilbage til det punkt, hvor alting endnu blot var et forslag og en mulighed, der rummer en demokratisk videreudvikling eller fælles genforhandling. Den flydende vej fra opbygning til sammenbrud kan vi observere overalt i verden omkring os. Alger, der i tidernes morgen skabte alt liv, er i dag i færd med at tømme verdenshavene for ilt, og når enorme bygninger sprænges til støv, er det oftest for at gøre plads til nye. Samme cirkulære bevægelse kan man se i Carlsens minimale installationer. De står altid åbne for udvikling eller genforhandling. På den måde afspejler de også, hvordan det digitale som materiale virker: Det digitale er aldrig tænkt til at vare i hundrede år, for vi ved, at vi ikke ved, hvad der sker om hundrede år. Det digitale er nærmest bygget til at blive destrueret eller omformet igen, siger Carlsen og sammenligner med bronzeskulpturer og bygningsværker. Modsat disse, har det digitale materiale helt tydeligt det flydende indbygget i sig:

3 Hvis man er ked af resultatet, kan man med et klik sprænge det hele i luften igen. For mellem punkterne og det udspændte skind eksisterer ingenting. På samme måde er Jesper Carlsens udstilling på Tranen en fiksering af noget midlertidigt. Modellerne af digitalt stof og billigt plast bidrager til den umiddelbart fastfrosne arkitektur ved at genintroducere ide-stadiet og stiller spørgsmålstegn ved verdens statiske konstruktioner. En skyggeside til verden Grundlæggende er Jesper Carlsen interesseret i at undersøge det digitale som materiale. Han går til det usynlige stof, som var det metal, træ eller ler, for at finde dets svagheder, potentialer og relationer til verden: Det digitale som materiale er vi endnu ikke så bekendt med. Det har mange lag og kan godt virke enormt abstrakt, siger Carlsen. Men ved at insistere på at undersøge det, som var det ethvert andet kunstnerisk materiale, synes jeg, at jeg kan præsentere, hvordan det virker og kan sanses. Carlsens værker læner sig op af konstruktivismens mål om at skabe værktøjer til at se, hvordan verden hænger sammen, snarere end barokkens lyst til at snyde vores øjne og følelser. Hans digitale produktioner peger på sine egne illusioner, fremfor at sløre dem i overproducerede Hollywood-effekter. Illusionerne kommer man ikke uden om i arbejdet med det digitale. For det digitale har ingen form eller perceptuel materialitet i sig selv, understreger Carlsen: Det digitale er hyperadoptivt, og illusion er en del af dets grundpræmis, fordi det konstant er nødt til at kopiere den fysiske verden. Lade som om de er noget andet for overhovedet at kunne ses.

4 På den måde eksisterer det digitale som en slags skyggeside til den virkelige verden. Skygge-eksistensen har i udstillingen Brick and Mortar efterabet marmoret fra Tranens gulve og rullet sig i lagene af mursten, bag salens hvidmalede vægge. Det digitale har tiltusket sig en form og en næsten-sansbarhed, som nu bølger henover salens videoskærme. Sprængte skalaer Arbejdet med det digitale univers åbner op for et SCI-FI lignende rum af uendelige muligheder. Fra pladsen foran en computer er der nærmest ingen grænser for, hvilke billeder og verdener man kan konstruere. Det kan virke svimlende, men ikke for Jesper Carlsen: Jeg ser min rolle lidt ligesom en fysiker. Ved at skrælle lag for lag fra og zoome ind, insisterer jeg på at undersøge materialet og snakke om alt det, vi godt kan snakke om. De kæmpestore ting og skalaer i verden kan vi ikke umiddelbart røre ved. Men ved at undersøge de små ting helt nøgternt, dissekere dem og bruge tid på at zoome ind, opdager man, at de kan fungere som små nøgler til at se noget større, siger Carlsen. Det interessante ved videnskaben er, at den (også) laver en cirkel. At studere det mindste bliver også en måde at studere det største på. Fx svarer vores sammensætning af atomer i kroppen stort set præcis til de, der er i resten af universet. Det, vi kan måle på og regne med nede i den lille model, genskaber sig selv i stor skala - fx ude i det ydre rum. På den måde er verdens skalaer sprunget fuldstændigt.

5 Hvad der er mystisk i dag, kan blive udregnet i morgen Jesper Carlsen fortæller om Johannes Keplers model af solsystemet, om dengang, man troede, at jorden kun var et par tusind år gammel, og om helt almindelige granitsten, som igennem årtusinder har skubbet sig den næsten utrolige rejse op igennem utallige lag af jord. Grænserne, for hvad der er uhåndgribeligt og mystisk, skubber sig hele tiden, siger Carlsen og får igen tankerne til at gå mod det digitale. Det digitales karakter af skyggeeksistens, ide eller illusion får materialet til at danse rundt et sted kun akkurat på kanten til at eksistere, men alligevel har Carlsen fundet en måde at fange det i plastik og sekvenser af imiteret marmor på Tranen. Så godt som til at tage og føle på. Når man insisterer på at dykke ned i ens omgivelser og beskæftige sig med det, der er håndgribeligt, folder man automatisk en hel masse ud. Dykker man ned i et stof og zoomer helt tæt på, er der ikke grænser for, hvor meget det kan vise, siger Carlsen: Hvis bare vi står stille, så eksploderer alting. Udstillingen Brick & Mortar af Jesper Carlsen (DK 1977) kan ses på Tranen fra 10. december januar 2017 som en del af udstillingsrækken Creation The Mists of Dawn.